Skolens uddannelser Grunduddannelserne...5

Transkript

1 Udviklingsplan 2009

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Om Skolen... 4 Opgaver og formål - faglig profil...4 Skolens mission...4 Skolens vision...4 Skolens værdigrundlag...4 Skolens væsentligste strategiske fokusområder i Skolens uddannelser... 5 Grunduddannelserne...5 De vigtigste indsatsesområder... 6 Indsatsområde - Flere elever skal gennemføre uddannelserne...6 Indsatsområde - Mentorordning...6 Indsatsområde Læringsstile...7 Indsatsområde Læsevejlederuddannelse...7 Indsatsområde - Ny vejlederfunktion...7 Indsatsområde Skole og praktik...8 Indsatsområde Læringsstile i praktikken...8 Tilrettelæggelse af uddannelserne/udvikling af pædagogikken Indsatsområde Pædagogisk Assistent Uddannelse...10 Indsatsområde Sundhed Indsatsområde Innovation i skole- og samarbejdskulturen som kompetencepartner De vigtigste indsatser Generel styrkelse af voksen efteruddannelsesindsatsen...13 Åben uddannelse GVU (Grundlæggende Voksen Uddannelse)...14 Arbejdsmarkedsuddannelserne - AMU...15 Den opsøgende indsats...15 Samarbejdet med arbejdsgiverne...16 VVU Akademiuddannelse i Sundhedspraksis...16 Skolens organisation, drift og personale Indsatsområder i Rengøringsområdet...18 Kantinedrift...19 Elevadministrationen...19 Oprettelse af administrative fællesskaber...19 Energibesparelser...20 IT-området...20 Kvalitetsarbejde...21 PR indsatsområder, kommunikationspolitik...22 Fysiske rammer i fremtiden...22 Ny organisation i KUC...23 Økonomi i efter- og videreuddannelsen...23

3 3 Udviklingsplan 2009 Forord Udviklingsplanen for 2009 indeholder en beskrivelse af SOSU Nords fokusområder. En udviklingsplan bevæger sig på det overordnede plan og skal efterfølges af en handleplan, efterhånden som forudsætningerne er til stede. Planen er blevet til i perioden maj november 2008 gennem møder, oplæg og diskussioner på skolen.tiltagene i planen bygger både på indsatser, der er givne fra undervisningsministeriet og på indsatser, der er besluttet ud fra skolens strategi i øvrigt. Målgruppen for udviklingsplanen er først og fremmest skolens ansatte og bestyrelse. Desuden er målgruppen skolens interessenter og samfundet bredt set. Med håbet om at udviklingsplan 2009 bliver et godt grundlag for s fortsatte vigtige arbejde med at bidrage til kompetenceudviklingen i Nordjylland., november Lars Jakobsen Direktør

4 4 Om Skolen Opgaver og formål - faglig profil er kendetegnet ved at være en fagskole med spidskompetence indenfor social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område i relation til de målgrupper, vi henvender os til. Vi er en erhvervsskole og uddanner i henhold til gældende lovgivning for området. Vi er kendetegnet ved at uddanne elever i et tæt samspil med arbejdsgiverne i en vekselvirkning mellem teori og praksis og med en praksisnær læring som gennemgående grundlag. Skolens mission At motivere og afklare unge og voksne til uddannelse indenfor social- og sundhedsområdet samt det pædagogiske område. At uddanne til beskæftigelse indenfor social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område samt medvirke til uddannelse indenfor relaterede områder. At efteruddanne og være kompetencepartner i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til den enkeltes kompetenceudvikling. At videreuddanne til og med niveauet for korte videregående uddannelser. Skolens vision At er et attraktivt og professionelt læringssted og kompetencecenter indenfor sundhed, omsorg og pædagogik. At medvirker til at skabe faglig stolthed og lyst til livslang læring. At s ansatte er veluddannede, dynamiske og udviklingsorienterede. Skolens værdigrundlag De centrale værdier er: Respekt Troværdighed Dialog Kompetence

5 Skolens væsentligste strategiske fokusområder i At videreudvikle pædagogikken, så spredning i elevforudsætninger, behov for individualisering samt ønsket om at flere gennemfører uddannelserne, kan opfyldes. At stabilisere økonomien og forberede tilpasning til forventede besparelser fra statens side for At befæste i uddannelsesbilledet i samarbejde og konkurrence med øvrige skoler. At udvikle samspillet mellem skole og arbejdspladserne omkring uddannelserne. At videreudvikle som arbejdsmarkedets kompetencepartner. At afklare de fysiske rammer i Aalborgområdet som grundlag for fremtidens pædagogiske udfordringer. Skolens uddannelser Grunduddannelserne s væsentligste udfordring er fortsat at bidrage til, at arbejdsmarkedet får tilført tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft. Uddannelsespolitisk er målet desuden, at vi bidrager til, at så mange som muligt får en kompetencegivende uddannelse. Vi står midt i at implementere en temmelig stor forandring af vore uddannelser. Det vil der være fokus på i I bestræbelserne på at udvikle en pædagogik, der imødekommer de brede læringsforudsætninger, eleverne har, vil der i 2009 bliver lagt vægt på at videreudvikle på de tiltag, der er i gang. Det gælder først og fremmest vores satsning på at arbejde på baggrund af den enkelte elevs læringsstil.

6 De vigtigste indsatsesområder Flere elever skal gennemføre uddannelserne 6 Vi skal hæve elevernes gennemførelsesprocent med 2 procentpoint sammenlignet med Alle grundforløb og hovedforløb. Hvordan: Der udarbejdes i dec.2008/jan.2009 en samlet intern handleplan med angivelse af omfang, tidsplan samt ressourceforbrug for indsatsområderne. I februar 2009 udarbejdes en ekstern handleplan til godkendelse i I Undervisningsministeriet. Begge handleplaner bliver tilgængelige på personaleintra og hjemmeside. Ved årets udgang opgøres resultatet og der tages stilling til hvad, der skal ændres i Ansvarlig: Jytte Ulvskjold. Mentorordning Implementering af mentorordning. Mentorordning primært for grundforløbselever, samt elever med anden etnisk baggrund. Hvordan: Der søges Forsøgs- og udviklingsmidler (FOU-midler) til at uddanne elev til elev-mentorer, samt tovholder. Tovholderens opgave er at organisere ordningen, samt være ansvarlig for uddannelse af mentorer. Bidrage til øget gennemførelse i uddannelsen. Ansvarlig: Per S. Andersen.

7 7 Læringsstile Implementering af læringsstilprojektet. Alle lærere. Hvordan: Videreudvikling af konceptet samt implementering i undervisning og læring sådan at den enkelte elevs læringsstil tilgodeses. I efteråret 2009 gennemføres en undersøgelse blandt eleverne med henblik på at afdække om de oplever en differentieret undervisning, der tilgodeser deres læringsstil. Ansvarlig: Jytte Ulvskjold. Læsevejlederuddannelse At få uddannet et antal læsevejledere til skolens afdelinger. Læsevejlederne skal være skolens ressourceperson i spørgsmål om læsning og skrivning bl.a. ved at støtte faglærerne i arbejdet med elevernes læse- og skrivekompetencer. Nuværende læselærere samt yderligere en lærer i Hjørring, Svenstrup og Vodskov. Hvordan: De 3 læselærere får det sidste modul af igangværende forløb. Start uge 3 til og med uge 22 i De 3 nye lærere starter på 1. modul fra uge 6 til og med uge 22. Modul 2 afvikles i perioden uge 36 til uge 50 i I foråret 2010 afvikles det sidste modul. Ansvarlig: Jytte Ulvskjold. Ny vejlederfunktion Hvordan: Implementering af ny vejlederfunktion. Alle vejledere. En del af de administrative opgaver, der på nuværende tidspunkt ligger hos vejlederne, overgår til det administrative personale centralt

8 8 og decentralt fra jan Vejledningsopgaverne placeres på færre personer. Der udarbejdes konkrete stillingsbeskrivelser for de enkelte funktioner. Et tættere samspil mellem vejleder, det enkelte team, kontaktlærer og faglærer i samarbejdet om den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer. Bedre mulighed for at støtte elever med særlige behov. Vejlederfunktionen evalueres medio Ansvarlig: Jytte Ulvskjold. Skole og praktik Størst mulig helhed i elevernes uddannelse gennem en øget interaktion mellem skole og praktik. Skolens ledere og uddannelsesansvarlige i praktikken. Hvordan: I 2009 skal praktikforberedelse fortrinsvis udføres af vejledere fra praktikken på både sosu-hjælper- og sosu-assistentuddannelsen. Vejledere i praktikken inviteres ind til fremlæggelser på begge niveauer samt til at overvære undervisning. Efter aftale mellem lærer og afdelingsleder kan personer med specifik viden undervise på skolen. Ligeledes kan der efter ønske fra praktikken og i samarbejde med afdelingslederen være lærere, der underviser i praktikken. Ideer og erfaring med et tættere samspil udveksles mellem teams på tværs af afdelingerne. Der afholdes i 2009 fire fyraftensmøder decentralt på afdelingerne for lærerne og praktikvejlederne med emner, der har relevans for uddannelserne, og som kan ønskes dels af praktikken dels af skolen. At elever oplever en større sammenhæng mellem skolen og praktikken. Ansvarlig: Jytte Ulvskjold og afdelingslederne.

9 9 Læringsstile i praktikken Læringsstilprojekt i udvalgte praktikker. Ansvarlige og daglige vejledere fra udvalgte praktikker samt lærere, der er tilknyttet de udvalgte/interesserede praktiksteder. Hvordan: Oprette et læringsstilsprojekt i et samspil mellem skole og praktik med skolen som vejleder og inspirator. Den udførende aktivitet lægges ind som en aktivitet under målene i arbejdsmarkedsuddannelserne(amu). Projektet indgå som en del af s videreførelse af nuværende læringsstilprojekt inklusiv den finansiering, der kan skaffes. Et større samarbejde mellem skole og praktik med henblik på at tilgodese den enkelte elevs læringsstil både i den teoretiske og den praktiske del af uddannelsen. Ansvarlig: Jytte Ulvskjold.

10 Tilrettelæggelse af uddannelserne/udvikling af pædagogikken Overordnet indsatsområde: At fremstå som en attraktiv uddannelsesinstitution, med fokus på den enkelte elev for at kunne imødekomme de brede læringsforudsætninger eleverne har. 10 Nye lokale undervisningsplaner Implementering af nye lokale undervisningsplaner. Grundforløb og hovedforløb. Hvordan: Tilrettelæggelse og afvikling af uddannelserne sker ud fra de nye undervisningsplaner. I marts måned gøre status og der tages stilling til, hvad der skal ændres i de lokale undervisningsplaner. Eventuelle ændringer skal være på plads inden 1.august Undervisningsplanen for den Pædagogiske Assistent Uddannelse vil dog først blive evalueret i Ansvarlig: Jytte Ulvskjold og Per S. Andersen. Pædagogisk Assistent Uddannelse At etablere et godt samarbejde med de involverede arbejdsgivere. Uddannelsen er ny både for skolen og for praktikken. For at komme godt fra start er det af afgørende betydning at afklare gensidige forventninger om såvel uddannelse som optagelse af elever. Underviserne på uddannelsen, vejledere, praktikkoordinator, læse lærere, administration, ledelse m.fl. Hvordan: I en dialog med de centrale aktører omkring uddannelsen lægges grunden til en velfungerende uddannelse. Internt skal alle relevante funktioner informeres om og involveres i uddannelsen. Endelig skal potentielle ansøgere have nem og hurtig adgang til oplysninger om Pædagogisk Assistent Uddannelse.

11 11 At den Pædagogiske Assistent Uddannelse bliver en velfungerende del af s grunduddannelser. Ansvarlig: Per S. Andersen. Sundhed At sundhed bliver en synlig og aktiv del af elevernes hverdag på. Indsatsen målrettes eleverne i grunduddannelserne. Hvordan: Med fokus på sammenhæng mellem sundhed, livsstil og læring udvikles og afvikles forskellige tiltag, der integreres i den daglige undervisning i afdelingerne. Personlig sundhed skal på skema på lige fod med andre fag. Fagets omfang og mål beskrives af lærerne i Svenstrup inden udgangen af januar Muligheder for at udfolde sig fysisk i pauser og i læringssituationer udvikles i samarbejde mellem Hjørring afd. og Vodskov afd. Indsatsområdet skal løbende udvikles med hensyn til målfastsættelse, afprøvning og evaluering. I december 2009 foretages en undersøgelse blandt eleverne med henblik på at få afklaret deres udbytte af skolens initiativ, med vægt på egen sundhed og på deres bevidsthed om, at de er rollemodeller i forhold til sundhedsfremme. Ansvarlig: Mette Thoft Mikkelsen og Per S. Andersen. Innovation i skole- og samarbejdskulturen Gennem forsøg med et innovativt værksted at skabe en innovativ skolekultur, der kan danne basis for et senere innovativt læringsmiljø og samarbejdskultur. Vejledere fra praktikken på ældreområdet, ledere, vejledere og lærere fra skolen. Hvordan: I første kvartal af 2009 beskrives s vision om Fremtidig organisering af læring, der tager hensyn til elever med meget forskellige forudsætninger og behov for læring alene eller i små eller større grupper.

12 12 For at løse denne opgave inviteres grupper af ovenstående deltagere ind i et innovativt værksted, hvor processen er med til at skabe visionen. Få alle grupper/teams på til at anvende innovative metoder, når der skal nytænkes at begynde en udvikling af innovative kompetencer. At få skabt en platform for videreudvikling af måden uddannelserne er organiseret på og på pædagogisk videreudvikling de kommende år, konkret i form af en rapport, der foreligger senest 1. maj Ansvarlig: Hanne Bundgaard.

13 som kompetencepartner 13 Det pædagogiske arbejdsmarked og SOSU-arbejdsmarkedet står overfor mange udfordringer i 2009 og de kommende år. Det gælder først og fremmest rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft samt kompetenceudvikling, jobglidning og krav til udvikling af attraktive arbejdspladser. skal understøtte løsninger på alle disse områder. Vi skal fokusere på at styrke arbejdskraften rent fagligt, men skal i lige så høj grad være en all-round kompetencepartner, der i dialog med arbejdsgiverne, den enkelte og de faglige organisationer være en inspirerende sparringspartner for en strategisk udvikling af arbejdspladserne. Trepartsaftalen mellem regeringen, de offentlige arbejdsgivere og arbejdstagerorganisationer i forbindelse med kvalitetsreformen for den offentlige sektor medvirker også til at sætte en dagsorden for skolen, hvis aftalens ambitiøse mål på efteruddannelsesområdet skal nås. En indikator på om vi lykkes med denne indsats og fokusering er, at den samlede aktivitet for efteruddannelsesområdet øges. Vores målsætning for 2009 er en samlet fremgang i antallet af årselever indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne og åben uddannelse på minimum 20 %. indgår i samarbejde med de øvrige nordjyske erhvervsuddannelsesinstitutioner og VUC i VoksenVejledningsNetværk i henholdsvis Himmerland, Vendsyssel og Aalborg. I løbet af 2009 forventes afklaret hvordan denne struktur fremadrettet skal udformes med sigte på fortsat at øge den opsøgende indsats i forhold til etablering af mere permanente VoksenVejledningsCentre. Samtidig forventes en udbudsrunde indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne primo 2009 med det mål at give færre aktører, som til gengæld forpligtiger sig tydeligere omkring AMU-programmet. De vigtigste indsatser Generel styrkelse af voksen efteruddannelsesindsatsen skal have udarbejdet sin strategi for, hvordan vi styrker vores position på voksen- og efteruddannelsesområdet i samarbejde med og/eller konkurrence med øvrige skoler, der udbyder erhvervsuddannelser. Målet er at sikre bedst mulig kompetenceudvikling af ufaglærte og kortuddannede.

14 14 Hvordan: Vi udbygger samarbejdet i VoksenVejledningsNetværkene med henblik på at få størst mulig indflydelse i den fremadrettede beslutningsproces. Desuden afklarer vi om der er grundlag for en bedre udnyttelse af eksisterende partnerskabsaftaler med andre erhvervsskoler. Endelig vil vi i AMU-udbudsrunden søge at fastholde vores skolegodkendelser indenfor sosu- og det pædagogiske område samt udvide FKB en Arbejde på klubområdet og i kulturhuse samt eventuelle øvrige FKB ere, som kan være relevante til vores arbejdsmarked og skolens spidskompetencer. Ved udgangen af 2009 opgøres resultatet målt i aktivitet og øvrige mål og der tages stilling til, hvad der skal ændres i Ansvarlig: Lene Kvist. Åben uddannelse GVU (Grundlæggende Voksen Uddannelse) Vi skal synliggøre GVU*-mulighederne overfor arbejdsgiverne med henblik på at øge brugen af ordningen. Hvis flere ansøgere med erfaring indenfor fagområderne benytter GVU-ordningen, vil det betyde, at der er midler til at flere uddannes til området, da de erfarne ansøgere med en GVU-plan ikke optager en elevplads. At få mindst 30 godkendt til GVU i forhold både til Social- og sundhedshjælperuddannelse og pædagogisk assistentuddannelse. At få 20 personer med en GVU-plan i gang med et konkret uddannelsesforløb. GVU-koordinator i samarbejde med studievejledere og uddannelseskonsulenter. Hvordan: Der udbydes enkeltfagsforløb på Pædagogisk Assistent Uddannelse i foråret 2009 målrettet deltagere med en GVU-plan. Der indbydes til informationsmøde for alle kommuner om GVU for social- og sundhedshjælperuddannelsen med henblik på at få afklaret, hvordan uddannelsesforløbene skal tilrettelægges for at medarbejderne kan frigøres. Ved årets udgang opgøres resultatet og der tages stilling til, hvad der skal ændres i Ansvarlig: Lene Kvist.

15 Arbejdsmarkedsuddannelserne - AMU 15 Når indsatsen omkring arbejdsmarkedsuddannelserne skal defineres skelner vi mellem det åbne tilbud, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig via skolens hjemmeside, og den aktivt opsøgende indsats overfor den enkelte arbejdsgiver/virksomhed. Åben udbud af arbejdsmarkedsuddannelser At øge antallet af gennemførte forløb i åbent tilbud i forhold til niveauet i Målgruppen er arbejdsgivere og ikke-faglærte og kortuddannede, beskæftiget eller arbejdssøgende indenfor de brancheområder skolen uddanner til. Hvordan: KUC s del af skolens hjemmeside nyudvikles med mulighed for elektronisk tilmelding, herunder muligheden for at forhåndstilmelde sig til ønskede kurser/uddannelse. Løbende tilpasning af det aktuelle udbud af forløb ud fra forhåndstilmeldinger samt konkrete ønsker fra arbejdsgiverne. Det åbne udbud markedsføres ikke længere i et samlet katalog for hele året, men i mindre pjeceformat/oversigtsskemaer for et kvartal af gangen. Hjemmesiden og fleksibiliteten markedsføres tydeligt overfor målgruppen, blandt andet via annoncekampagner. Ved udgangen af 2009 opgøres resultatet og der tages stilling til, hvad der skal ændres i Ansvarlig: Lene Kvist og PR-strategigruppen. Den opsøgende indsats At nå de fastsatte måltal for den opsøgende indsats i VoksenVejledningsNetværkene i Himmerland, Vendsyssel og Aalborg. Den opsøgende indsats i VoksenVejledningsNetværkene er hovedsageligt målrettet små og mellemstore private/offentlige virksomheder indenfor det enkelte VoksenVejledningsNetværks dækningsområde.

16 16 Hvordan: At vi fastholder en synlig og aktiv deltagelse i såvel styregruppe som arbejdsgrupper og i det opsøgende arbejde i forhold til de tre eksisterende VoksenVejledningsNetværk. Der måles løbende på antal virksomhedsbesøg samt antallet af igangsatte uddannelsesforløb indenfor AMU og FVU. Ansvarlig: Lene Kvist, Mette Cassøe, Britta Dietz og Jonna Rosenkilde. Samarbejdet med arbejdsgiverne Vi vil styrke samarbejdet med de kommunale, regionale og private arbejdsgivere ved en øget professionalisering og systematisk servicering fra KUC s side. I første omgang er målet at få udarbejdet en analyse i forhold til arbejdsgivers brug af arbejdsmarkedsuddannelserne og øvrige ydelser, for derefter at fastlægge en individuel strategi for den opsøgende indsats og opfølgning herpå. De kommunale, regionale og private arbejdsgivere indenfor SOSU Nord s arbejdsområde. Hvordan: Vi udarbejder en mere præcis analyse af den enkelte arbejdsgivers brug af s arbejdsmarkedsuddannelser og øvrige ydelser med henblik på at udpege og opsøge nye indsatsområder. Der udarbejdes handleplan og opfølgningsprocedurer. At flere ikke-faglærte og kortuddannede deltager i uddannelsesforløb, både individuelt på udbudte forløb og på fælles rekvirerede forløb. Ansvarlig: Lene Kvist og uddannelseskonsulentgruppen. VVU Akademiuddannelse i Sundhedspraksis At få planlagt, markedsført og gennemført de første moduler af Voksen Videre Uddannelsen (VVU) i Sundhedspraksis. Kommende elever arbejdsgivere og KUC s interessenter. Hvordan: Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er et helt nyt uddannelsestilbud skolen udbyder fra foråret 2009 indenfor voksenvidereuddan-

17 17 nelsessystemet. Uddannelsen udbydes under Nordjyllands Erhvervsakademi (fra 1. Januar 2009 en del af University College Nordjylland (UCN)). Uddannelsen er ukendt og skal først markedsføres indsats i foråret De to første fagmoduler udbydes i henholdsvis uge og Der udbydes endvidere et forforløb til uddannelsen. De udbudte moduler færdigudvikles, og markedsføringskampagne udarbejdes i løbet af vinteren 2008/2009. At både arbejdsgivere og arbejdstagere får kendskab til den nye akademiuddannelse. At uddannelsen får rodfæste og kommer i gang. At der optages ansøgere nok til at begynde VVU-uddannelsesforløbet. Ansvarlig: Lene Kvist, Lone Dremstrup, Gitte Hundstrup samt arbejdsgruppen bag VVU-tilbuddet.

18 Skolens organisation, drift og personale 18 De væsentligste udfordringer i 2009 er at få stabiliseret skolens økonomi. Vi skal have en tilstrækkelig robusthed over for udsving i aktivitet og omkostninger, således vi kan holde et godt niveau indenfor udstyr, bygninger og inventar. Vi står overfor varslede sænkninger af taxametersatserne fra 2010 og frem. Derfor vil opmærksomheden i 2009 være rettet mod at geare til at eksistere på et lavere økonomisk niveau end i På baggrund af ændrede forudsætninger for driften af en meget efterspørgselsstyret virksomhed er der besluttet grundlæggende forandringer i organiseringen af Kursus- og Udviklings Centret. Dette skal implementeres fra begyndelsen af I forslag til finanslov for 2009 stilles SOSU - skolerne i udsigt at få overdraget de bygninger, som staten ejer pr. 1. januar Det betyder, at skolen nu bør lægge en langsigtet plan for de fysiske rammer, idet overdragelsen giver skolen nogle handlemuligheder for at få nye rammer, der matcher fremtidens behov. Indsatsområder i 2009 Rengøringsområdet Hvordan: Ansvarlig: At sænke udgiften til rengøring. Serviceafdelingen. Rengøring Pedel Der udarbejdes materiale, der beskriver rengøringsstandarden, krav til materialer med videre. Vedrørende rengøring sendes denne i udbud. Mindre forbrug af lokale ledelsestimer. Minimum samme rengøringsstandard. Billigere drift. Personalet ledes i et professionelt miljø. Birgit Hørlyck.

19 19 Kantinedrift At sikre økonomisk velfungerende kantiner, der udbyder sund mad til personale, elever, kursister og gæster indenfor den økonomiske ramme, der fastlægges i Kantinepersonalet i Hjørring, Svenstrup og Vodskov. Hvordan: Der skal findes en bæredygtig løsning for kantinedriften. Der arbejdes primært med en udlicitering til en ekstern aktør. Sekundært kan kantinedriften varetages af en personaleforening. Der erhverves bistand fra ekstern konsulent. Driften af kantinerne skal hvile i sig selv med det tilskud skolen giver. Ansvarlig: Birgit Hørlyck. Elevadministrationen Elevadministrationen effektiviseres på en sådan måde, at der skabes rum/lyst til udvikling hos medarbejderne. Alle der arbejder i elevadministrationen. Hvordan: Der skal laves en beskrivelse af, hvilken kvalitet og service vi skal yde. Derefter gennemføres en arbejdsgangsanalyse, hvor vi fokuserer på lean-principper. Strukturen skal vurderes vedrørende en central/decentral placering af arbejdsopgaven. Øget tilfredshed hos brugere og personale. Ansvarlig: Birgit Hørlyck. Oprettelse af administrative fællesskaber At få truffet beslutning om, hvilke opgaver, funktioner og personer, der skal indgå i et administrativt fællesskab fra I princippet kan målgruppen omfatte mange forskellige funktioner og medarbejdere.

20 20 Hvordan: Arbejde ud fra de planer/forslag, som de på landsplan nedsatte arbejdsgrupper fremkommer med. Lokalt skal der træffes beslutninger om forskellige samarbejdsmodeller og fysiske rammer. Analysearbejdet går i gang i januar, og der skal være truffet beslutninger medio Lavere omkostninger. Bredere fællesfagligt miljø for medarbejdere. Ekspertise i opgaveløsningen. Ansvarlig: Lars Jakobsen og Birgit Hørlyck. Energibesparelser At energiforbruget på nedsættes med 15 %. Hvordan: Pedellerne i Hjørring, Svenstrup og Vodskov. Desuden er alle ansatte og elever i målgruppen, da vi gerne vil fremme en energisparende adfærd. Bygningsgennemgang ved en energikonsulent og dermed få en viden om energibesparende foranstaltninger. Arbejde med at påvirke alle brugeres adfærd. Eventuelt investere i energibesparende tiltag. At der som minimum kompenseres for eventuelle prisstigninger i Bidrage til at CO2- udslip formindskes. Ansvarlig: Birgit Hørlyck samt pedellerne i Hjørring, Svenstrup og Vodskov. IT-området Fremme videndeling og digitalisering i såvel undervisning som administration. Alle medarbejdere og elever. Hvordan: Kompetenceudvikling af medarbejdernes it-kvalifikationer med henblik på større grad af it-pædagogisk integration og udvikling af it som læringsstilsredskab. Arbejdsgangsanalyser og ændringer af ineffektive arbejdsgange i administration og målrettet fokus på hvor digitalisering kan give et løft. Følge statens hastige udvikling på

21 digitaliseringsområdet. Forankring af kursistintra. 21 Etablere kortere sagsgange, højere grad af digitale arbejdsgange og nemmere samarbejde. Få implementeret it som læringsredskab. Højne brugertilfredshed hos elever og eksterne samarbejdspartnere. Ansvarlig: Birgit Hørlyck, Jytte Ulvskjold og Alice Lund. Kvalitetsarbejde Skolen får etableret et kvalitetssikringssystem, der er præget af villighed til at forholde sig til og udvikle egen praksis. Kvalitetssikringssystemet skal indeholde et metodisk og processuelt grundlag for at kunne leve op til de lovmæssige krav i kvalitetsarbejdet. Kvalitetssikringssystemet gælder principielt på alle niveauer i organisationen, men da kvalitetsarbejde er en lang, dynamisk proces, vil arbejdet i 2009 primært gælde undervisningsområdet og ledelsen på det strategiske niveau, mens de øvrige medarbejdergrupper vil blive introduceret til arbejdet. Hvordan: Skabe et ledelsesmæssigt fokus på og fælles strategisk målsætning for kvalitetsudvikling på skolen ved at ledelsen gennemfører selvevaluering i januar-juni Etablere evne og vilje til kvalitetssikring primært i lærergruppen. Indgå i ESB -netværk og få udarbejdet benchmarking-rapporter. Udarbejde systematik i og dokumentation for kvalitetsarbejdet. Vi får påbegyndt opbygning af et velfungerende kvalitetssikringssystem, som kontinuerligt forbedrer skolens arbejdsprocesser i alle henseender, såvel pædagogisk, administrativt som servicemæssigt. Få udarbejdet brugbare og målrettede evalueringsprocedurer i uddannelserne og får skabt effektive planlægningsprocedurer såvel pædagogisk som administrativt. Ansvarlig: Mette Thoft Mikkelsen, Birgit Hørlyck og Alice Lund.

22 22 PR indsatsområder Kommunikationspolitik Markedsføringsstrategien videreudvikles for at styrke s synlighed som kompetencepartner. Der udarbejdes og vedtages en egentlig kommunikationsstrategi. PR-gruppen, bestyrelse, medarbejdere, ledelse og andre interessenter. Hvordan: Strategien skal udmøntes i effektive handlingsplaner, der fremmer effektiv kommunikation internt og eksternt med vægt på markedsføring af skolens ydelser. PR-gruppen arbejder aktivt og engageret med opgaven. står styrket i interessenternes bevidsthed og får udbygget en konstruktiv dialog udad til. Mere effektiv intern kommunikation. Ansvarlig: Birgit Hørlyck, Lone S. Dremstrup og pr-styregruppen m.fl. Fysiske rammer i fremtiden Hvordan: For at sikre skolen de bedst mulige fysiske rammer i årene fremover og samtidig sikre en hensigtsmæssig geografisk placering, skal der i 2009 ske en afklaring af, hvad der skal satses på de kommende år. Ledelsen afsøger muligheder som grundlag for drøftelser på skolen og for drøftelse og beslutning i bestyrelsen. Der inddrages ekstern bistand i det omfang, det er muligt. Senest april 2009 skal der være en beslutning om s Svenstrup afdeling fremtidige placering, og der skal i løbet af 2009 være en afklaring totalt set vedrørende Aalborg/Himmerland, så der foreligger en vedtaget strategi og handleplan. Ansvarlig: Lars Jakobsen.

23 23 Ny organisation i KUC Hvordan: At kursus- og udviklingscentret i løbet af 2009 får indkørt den nye struktur, så afdelingen fungerer optimalt ved årets udgang. Både organisatorisk, trivselsmæssigt og med hensyn til præstationer. Alle i KUC er omfattet. Der fokuseres på en god forberedelse i I 2009 arbejdes der videre med processer, der skal skabe afklaring om ejerskab til vision, strategi og handleplaner, som omsættes til daglig praksis. En ekstern konsulent støtter processen. Forløbet sker i tæt dialog med direktøren. Ved årets udgang holder ledelsen GRUS-samtaler med de ansatte, med fokus på de ovennævnte mål. Desuden ses der hele vejen rundt på de resultater, der er nået. Ansvarlig: Lars Jakobsen og Lene Kvist. Økonomi i efter- og videreuddannelsen Hvordan: At opnå en bæredygtig økonomi i udbuddet af efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Afdelingsleder og økonomichef følger løbende op på, at der er økonomisk balance i aktiviteterne. Der udarbejdes et velfunderet budget og en omhyggelig styring af omkostninger og indtægter. Der sker en præcis opfølgning kvartalsvis og der reageres hurtigt ved ændringer i forudsætningerne. Ved årets udgang skal der være et driftsoverskud på efter- og videreuddannelsesaktiviteter, som medvirker til at opnå en økonomisk robusthed videre frem. Ansvarlig: Lene Kvist og Mette Lyng.

24 Organisationsplan for Direktør Lars Jakobsen Uddannelseschef Jytte Ulvskjold Sekretariatetschef Birgit Hørlyck Stedfortræder for direktøren Studieadministration Økonomichef Mette Lyng Vodskov Uddannelsesleder Per Stig Andersen Svenstrup Afd. leder Mette. T. Mikkelsen Hjørring Afd. leder Jens Bols Kursusog Ud- viklings- Center Afd. leder Lene Kvist Ledelsessekretariat IT PR/markedsføring Planlægning Personaleforhold Bygninger Storemosevej Vodskov Hedevold Hjørring Vodskov Hjørring Svenstrup Jellingvej Svenstrup Kursus- og UdviklingsCenter Kursus- og UdviklingsCenter Viren Vodskov KUC@SOSUnord.dk Tlf SOSUnord@SOSUnord.dk Januar 2009