Kursus om klassificering og mærkning af kemikalier ifølge CLP

Transkript

1 Kursus om klassificering og mærkning af kemikalier ifølge CLP

2 Contents Indledning/baggrund... 2 Byggesten... 2 Forskelle mellem FN og EU... 3 Følgelovgivning og lovgivning forbundet med CLP... 4 Klassificeringskriterier... 4 Forskelle mellem DSD og CLP Klassificering af stoffer Klassificering af blandinger Klassificering baseret på koncentrationsgrænser Farepiktogrammer Produktidentifikatorer Hvem er påvirket af CLP og hvordan? Forberedelse af CLP i organisationen Fremtiden for CLP/GHS Overgangsperioder Oversættelsestabeller Links GHS/CLP ordliste Opgaver Løsninger

3 Indledning/baggrund GHS blev vedtaget af FN i Hensigten var at indføre et globalt system til klassificering og mærkning af kemiske stoffer og blandinger. Uden et globalt system kan kemiske stoffer have helt forskellige klassificeringer fra land til land og fra region til region. Nogle stoffer vil være anset for at være toksiske i et land og harmløst i et andet land. Harmoniserede kriterier til vurdering af et kemikalies farlige egenskaber vil med tiden sikre ensartet klassificering over hele verden. Dette vil gøre det lettere for virksomheder at importere og eksportere kemikalier, og forhåbentlig vil det lede til bedre beskyttelse af mennesker og miljø. GHS vil med tiden blive implementeret over hele verden. Imidlertid varierer tidspunktet for implementeringen. Nogle lande har allerede implementeret GHS, mens andre stadig er ved at analysere, hvordan det kan gøres. I EU trådte GHS i kraft i januar GHS er i EU indført med Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, kort benævnt CLP-systemet eller blot CLP. CLP svarer på mange måder til det tidligere EU system for klassificering og mærkning, og EU har implementeret de fleste af byggestenene i GHS. Den globale GHS tekst angiver også kriteriet for udarbejdelse af sikkerhedsdatablade. GHS sikkerhedsdatablade er stort set magen til EU sikkerhedsdatablade. I EU reguleres sikkerhedsdatabladene blot ikke med CLP, da de allerede er reguleret med REACH. I dette kompendium vil det tidligere EU-system for klassificering og mærkning af stoffer (direktiv 67/548/EØF) blive refereret til som DSD (forkortelse for Dangerous Substance Directive ), mens de tidligere EU-kriterier for klassificering og mærkning af blandinger (direktiv 1999/45/EF) vil blive refereret til som DPD (forkortelse for Dangerous Preparations Directive ). Byggesten GHS introducerer betegnelsen Building block approach. GHS er bygget op af et stort antal byggesten, og hvert land eller region (f.eks. EU) er frit stillet med hensyn til at udvælge de byggesten, som de ønsker. Så selv om hensigten er et globalt harmoniseret system, kan der således stadig være forskelle i implementeringen fra land til land eller region til region. Hvis et land eller en region imidlertid vælger at implementere en byggesten, så skal man implementere den som en helhed uden ændringer. Hvis to lande har valgt at implementere samme byggesten (for eksempel klassificering for akut toksicitet, kategori 4) vil begge lande være nødt til at bruge samme kriterier for klassificering af kemikalier som toksiske. (Kriterier for akut toksicitet se side 28). 2

4 Forskelle mellem FN og EU Ved implementeringen af GHS har EU udeladt nogle fareklasser og farekategorier og indført nogle, der ikke findes i FN s GHS. En oversigt af de væsentligste forskelle mellem CLP og GHS kan findes i Tabel 1. FN Brandfarlig væske, kategori 4 Akut toksicitet, kategori 5 Hudætsning/Hudirritation, kategori 3 Aspirationsfare, kategori 2 Farlig for vandmiljøet, akut kat. 2 og kat. 3 Ikke med i GHS Sikkerhedsdatablade Tabel 1. FN-GHS versus EU-CLP EU Ikke med i CLP Ikke med i CLP Ikke med i CLP Ikke med i CLP Ikke med i CLP Farlig for ozonlaget Ikke med i CLP. sikkerhedsdatablade er reguleret med REACH. Formatet og indholdet af GHS sikkerhedsdatablade og EU sikkerhedsdatablade er næsten ens. Dertil kommer, at CLP dækker nogle farebetegnelser, der medfører supplerende mærkning, som ikke er en del af GHS. Disse supplerende farebetegnelser er beskrevet nærmere under Supplerende EU angivelser. Med i FN GHS men ikke i EU CLP I EU er en brandfarlig væske en væske med et flammepunkt på ikke mere end 60 0 C. I FN er en brandfarlig væske en væske med et flammepunkt på ikke mere end 93 0 C. I EU er brandbare væsker delt i kategori 1, 2 og 3, mens der i FN også er en kategori 4, som omfatter væsker med et flammepunkt mellem 60 0 C og 93 0 C. I EU er et akut toksisk stof et stof med en LD 50 -værdi på ikke mere end 2000 mg/kg. Fareklassen akut toksisk er opdelt i fire kategorier, hvor kategori 4 er den laveste fareklasse. FN har en akut toksicitet, kategori 5 for kemikalier med en LD 50 -værdi mellem 2000 og 5000 mg/kg. Denne kategori 5 er ikke en del af CLP. I EU er der to kategorier for hudætsning/hudirritation, nemlig kategori 1 og 2. I FN er der en kategori 3 for mild hudirritation. Denne er ikke en del af CLP. I EU er der én kategori for fareklassen aspirationsfare, mens der i FN er kategorierne 1 og 2. Med hensyn til miljøfare har EU valgt at implementere én kategori for akut toksicitet, mens FN systemet har indført tre kategorier. Med i EU CLP men ikke med i FN GHS I EU er der en supplerende fareklasse, som ikke er en del af FN systemet, nemlig klassificering som farlig for ozonlaget. 3

5 Følgelovgivning og lovgivning forbundet med CLP CLP vil påvirke det meste af kemikalielovgivningen og også anden lovgivning, herunder REACH. Heri refereres ofte til specifikke klassificeringer og særlige R-sætninger. Med CLP vil disse R-sætninger ikke længere eksistere, og derfor vil denne lovgivning med tiden skulle opdateres. Klassificeringskriterier Klassificering af kemiske stoffer og blandinger indebærer, at de fysiske farer, de sundhedsmæssige farer og de miljømæssige farer for et stof eller en blanding bestemmes. En klassificering består af en fareklasse og en farekategori. Tabel 2, Tabel 3 og Tabel 4 giver en oversigt over de fareklasser og farekategorier, der er implementeret i EU. I dette kompendium gennemgår kort definitionerne og nogle af kriterierne for hver fareklasse. Desuden kan man finde en kort beskrivelse af forskellene mellem CLP kriterier og kriterier fra DSD. Fysiske farer For at bestemme hvorvidt et stof eller en blanding skal klassificeres med en eller flere fysiske farer skal der altid udføres særlige tests. De fleste af de tests, der er krævet af CLP forordningen, er identiske med de tests, som er beskrevet i UN Recommendations on the transport of Dangerous Goods, Manual og Tests and Criteria. I Tabel 2 nedenfor er der en oversigt over fysiske fareklasser og farekategorier. Som supplement til tabellen er der en kort beskrivelse af hver fareklasse. Fareklasse Farekategori Eksplosiver Ustabile eksplosiver Gruppe 1.1 Gruppe 1.2 Gruppe 1.3 Gruppe 1.4 Gruppe 1.5 Gruppe 1.6 Brandfarlige gasser 1 2 Brandfarlige aerosoler 1 2 Brandnærende gasser 1 Gasser under tryk Komprimeret gas Flydende gas Nedkølet gas Opløst gas Brandfarlige væsker Brandfarlige faste stoffer 1 2 Selvreaktive stoffer og blandinger Type A 4

6 Type B Type C&D Type E&F Type G Pyrofore væsker 1 Pyrofore faste stoffer 1 Selvopvarmende stoffer og blandinger 1 2 Stoffer og blandinger, som i kontakt med vand 1 udvikler brandfarlige gasser 2 3 Brandnærende væsker Brandnærende faste stoffer Organiske peroxider Type A Type B Type C&D Type E&F Type G Metalætsende 1 Tabel 2. Fysiske farer Eksplosiver Klassen med eksplosiver omfatter faste og flydende stoffer og blandinger så vel som artikler. For at klassificere et stof, en blanding eller en artikel som eksplosiv skal der udføres tests. Denne fareklasse findes i DSD, men DSD omfatter ikke så mange farekategorier for eksplosiver som CLP. Brandfarlige gasser En brandfarlig gas eller gasblanding antænder i luft ved 20 0 C og et standardtryk på 101,3 kpa. Brandfarlige aerosoler En aerosolbeholder med komprimeret gas under tryk skal klassificeres som brandfarlig, hvis den indeholder bestanddele, der er klassificeret som brandfarlige væsker, brandfarlige gasser eller brandfarlige faste stoffer. Denne fareklasse er ikke omfattet af DSD. Brandnærende gasser En brandnærende gas er en gas eller en gasblanding, der kan frigøre oxygen og derved bidrage til forbrændingen af andet materiale i højere grad, end luften gør. I DSD er brandnærende gasser klassificeret, men sammen med andre brandnærende stoffer. 5

7 Gasser under tryk Gasser under tryk omfatter komprimerede gasser, flydende gasser, opløste gasser og kølede flydende gasser. Denne fareklasse er ikke omfattet af DSD. Brandfarlig væsker En brandfarlig væske er en væske med et flammepunkt på 60 0 C eller mindre. Brandfarlige væsker er klassificeret i DAD, men kriterierne er anderledes. Flammepunkt er den laveste temperatur (korrigeret til et standardtryk på 101,3 kpa), hvor kontakt med en tændkilde antænder dampene fra en væske under specificerede forsøgsbetingelser. Brandfarlige faste stoffer Et brandbart fast stof er et pulveriseret, granuleret eller pastaagtigt stof eller blanding, der let kan antændes ved kort kontakt med en antændingskilde, eller som kan forårsage eller bidrage til brand ved friktion. Selvreaktive stoffer og blandinger Et selvreaktivt fast stof eller blanding er en termisk ustabil fast væske eller et termisk ustabilt fast stof. Væsken eller det faste stof kan gennemgå en stærk, eksoterm dekomponering selv uden tilstedeværelse af luft. Denne fareklasse er ikke en del af DSD. Pyrofore væsker En pyrofor væske er en væske, der selv i små mængder er tilbøjelig til at selvantænde inden for fem minutter efter at være kommet i kontakt med luft. Denne fareklasse er ikke en del af DSD. Pyrofore faste stoffer Et pyrofort fast stof er et fast stof, der selv i små mængder er tilbøjelig til at selvantænde inden for fem minutter efter at være kommet i kontakt med luft. Denne fareklasse er ikke en del af DSD. Selvopvarmende stoffer og blandinger Et selvopvarmende fast stof eller blanding adskiller sig fra et pyrofort fast stof eller en pyrofor væske ved, at det kun bryder i brand ved store mængder (kilogram) efter et længere tisrum (timer eller dage). Denne fareklasse er ikke en del af DSD. Stoffer og blandinger, som i kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser Hermed menes faste stoffer eller væsker eller blandinger deraf, som i kontakt med vand bliver spontant brandfarlige eller afgiver brandfarlige gasser i farlige mængder. Denne fareklasse findes også i DSD. 6

8 Brandnærende væsker En brandnærende væsker et væskeformigt stof eller en væskeformig blanding, der kan afgive oxygen og derved bidrage til forbrænding af andre materialer. Den brandnærende væske er ikke nødvendigvis brandbar i sig selv. Denne fareklasse findes også i DSD. Brandnærende faste stoffer Et brandnærende fast stof er et fast stof eller fast blanding, der kan afgive oxygen og derved bidrage til forbrænding af andre materialer. Det brandnærende faste stof er ikke nødvendigvis brandbart i sig selv. Denne fareklasse findes også i DSD. Organiske peroxider Organiske peroxider er væskeformige eller faste organiske stoffer indeholdende O-O-strukturen. Klassificeringen afhænger af mængden af tilgængeligt oxygen. Organiske peroxider er klassificeret i DSD, men er her klassificeret sammen med andre oxiderende stoffer. Metalætsende Stoffer eller blandinger er metalætsende, hvis de ved kemisk påvirkning beskadiger eller ødelægger metaller. Klassificeringen afhænger af korrotionsfaktoren for stål eller aluminium. Denne fareklasse er ikke en del af DSD. 7

9 Sundhedsfarer Kriterierne for at klassificere et stof eller en blanding for en eller flere sundhedsfarer er meget lig de kriterier, der er kendt fra det EU system, som er beskrevet i DSD. Et overblik over sundhedsfareklasser og sundhedsfarekategorier kan ses i Tabel 3. Foruden tabellen kan du efterfølgende finde en kort beskrivelse af hver fareklasse. Fareklasse Farekategori Akut toksicitet Hudætsning/hudirritation 1A 1B 1C 2 Alvorlige øjenskaden/øjenirritation 1 2 Luftvejssensibilisering eller hudsensibilisering Hudsensibileserinde Luftvejssensibileserende Kimcellemutagenicitet 1A 1B 2 Carcinogenicitet 1A 1B 2 Reproduktionstoksicitet 1A 1B 2 Ekstra kategori for virkninger på eller via amning Specifik målorgantoksicitet (STOT) enkelt 1 eksponering 2 3 (kun narkotiske virkninger og luftvejsirritation) Specifik målorgantoksicitet (STOT) gentagen 1 eksponering 2 Aspirationsfare 1 Tabel 3: Sundhedsfarer 8

10 Akut toksicitet Akut toksicitet skelner mellem oral, dermal og inhalationseksponering. Ved akut toksicitet medtager man de effekter, der opstår efter en enkelt dosis af et stof eller en blanding. Kriterierne i CLP er forskellige fra de i DSD beskrevne kriterier. Hudætsning/hudirritation Et ætsende stof eller en ætsende blanding kan forårsage irreversibel skade på huden, mens irriterende stoffer eller blandinger frembringer reversibel skade på huden. Kriterierne i CLP er forskellige fra DSD kriterierne. Alvorlige øjenskader/øjenirritation Kemikalier, der forårsager øjenirritation eller alvorlig øjenirritation, kan skade øjets væv eller forårsage en fysisk svækkelse af synet. Alvorlig øjenskade er ikke fuldt reversibel, mens øjenirritation er fuldt reversibel. Luftvejssensibilisering eller hudsensibilisering Et luftvejssensibiliserende stof vil forårsage hypersensivitet i luftvejene ved inhalation. Et hudsensibiliserende stof vil forårsage en allergisk reaktion efter hudkontakt. Kimcellemutagenicitet Et kemikalie opfylder kriterierne for kimcellemutagenicitet, når det bevirker en vedblivende forandring af strukturen eller mængden af genetisk materiale i en celle (DNA). Kemikalier, der opfylder disse kriterier, vil blive benævnt mutagene. Carcinogenicitet Et kemikalie, der er klassificeret som carcinogent, kan enten fremkalde kræft eller forøge forekomsten af kræft. Denne klassificering skelner ikke mellem forskellige cancertyper. Reproduktionstoksicitet Reproduktionstoksicitet er evnen til at påvirke forplantningsevnen eller frugtbarheden hos en voksen mand eller kvinde. Desuden kan et reproduktionstoksisk kemikalie påvirke udviklingen af afkommet. Specifik målorgantoksicitet (STOT) enkelt eksponering Specifik målorgantoksicitet (STOT) enkelt eksponering er defineret som specifik, ikke-dødelig målorgantoksicitet. Virkningerne er signifikante og specifikke og forekommer som følge af en enkelt eksponering for et stof eller en blanding. Både reversible og irreversible virkninger er omfattet af denne definition. 9

11 Specifik målorgantoksicitet (STOT) gentagen eksponering Definitionen på specifik målorgantoksicitet (STOT) gentagen eksponering svarer til definitionen for den enkelte eksponering med den forskel, at for den gentagne eksponering vil virkningerne først opstå efter to eller flere eksponeringer. Aspirationsfare Væsker eller faste stoffer, der kan komme ind i luftrøret og de nedre åndedrætsorganer direkte gennem mund- eller næsehule eller indirekte ved opkastning. De kan give alvorlige akutte virkninger som kemisk lungebetændelse eller andre alvorlige skader. Miljøfarer Ved klassificering af miljøfarer er det kun virkningerne på vandmiljøet, som tages i betragtning. Det er nødvendigt at kende den akutte og kroniske toksicitet over for vandlevende organismer så vel som potentialet for bioakkumulering samt bionedbrydelighed. En oversigt over miljøfareklasser og farekategorier kan ses i Tabel 4. Fareklasse Farekategori Farlig for vandmiljøet - akut 1 Farlig for vandmiljøet - kronisk Farlig for ozonlaget Tabel 4 Farlig for ozonlaget EU har valgt at bruge en supplerende fareklasse og at muliggøre klassificering af et kemikalie som farligt for ozonlaget. 10

12 Forskelle mellem DSD og CLP Selv om principperne for klassificering i DSD og CLP er de samme, så er nogle kriterier forskellige. I tabellerne nedenfor findes et overblik over hovedforskellene mellem klassificeringskriterier efter DSD og CLP for sundhedsfare og miljøfare. Fysiske farer De største forskelle mellem DSD og CLP findes under de fysiske farer. Nogle kriterier for eksisterende fareklasser er blevet ændret, men hovedforskellen er tilføjelsen af nogle fareklasser, der ikke findes i DSD. Forskellen mellem DSD og CLP for brandfarlige væsker er vist i Tabel 5, mens Tabel 6 og Tabel 7 giver et overblik over de tilføjede fareklasser. DSD Yderst brandfarlig Flammepunkt < 0 0 C og kogepunkt 35 0 C Meget brandfarlig Flammepunkt < 21 0 C, men ikke yderst brandbar Brandfarlig Flammepunkt 21 0 C og 55 0 C Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Tabel 5. Sammenligning mellem DSD og CLP for brandfarlige væsker CLP Flammepunkt < 23 0 C og kogepunkt 35 0 C Flammepunkt < 23 0 C kogepunkt > 35 0 C Flammepunkt 23 0 C og 60 0 C Fareklasser R-sætninger Eksplosiver E; R2 E; R3 Brandnærende O; R7 O; R8 O; R9 stoffer Brandfarlige stoffer F+; R12 F; R11 F; R15 F; R17 R10 Tabel 6. Fysiske fareklasser i DSD 11

13 Fareklasser Farekategorier Eksplosiver Ustabile Div 1.1 Div 1.2 Div 1.3 Div 1.4 Div 1.5 Div 1.6 Brandfarlige gasser 1 2 Brandfarlige aerosoler 1 2 Brandnærende gasser 1 Gasser under tryk - Komprimeret gas 1 - Flydende gas 1 - Nedkølet gas 1 - Opløst gas 1 Brandfarlige væsker Brandfarlige faste stoffer 1 2 Selvreaktive stoffer og blandinger Type A Type B Type C Type D Type E Type F Type G Pyrofore væsker 1 Pyrofore faste stoffer 1 Selvopvarmende stoffer og blandinger 1 2 Stoffer og blandinger, som i kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser Brandnærende væsker Brandnærende faste stoffer Organiske peroxider Type A Type B Type C Type D Type E Type F Type G Metalætsende 1 Sundhedsfarer Akut toksicitet inhalation DSD R26 R23 R20 LC 50 (mg/l/4 timer) 0,5 0, CLP Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Akut toksicitet dermal DSD R27 R24 R21 LD 50 (mg/kg) CLP Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 12

14 Akut toksicitet oral DSD R28 R25 R22 LD 50 (mg/kg) CLP Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Kategori 4 Hudætsning/irritation DSD R35 R34 R38 Eksponering 3 min 3 min 1 time 1 time 4 timer Se DSD for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1A Kategori 1B Kategori 1C Kategori 2 Øjenskade/øjenirritation DSD R41 R36 Se DSD for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1 Kategori 2 Sensibilisering DSD R42 R43 CLP Luftvejssensibilisator Hudsensibilisator Kategori 1 Kategori 1 Mutagenicitet DSD Mut. kat. 1; R46 Mut. kat. 2; R46 Mut. kat 3; R68 Se SDS for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1A Kategori 1B Kategori 2 Carcinogenicitet DSD Carc. kat. 1; R45 og R49 Carc. kat. 2; R45 og R49 Carc. kat 3; R40 Se SDS for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1A Kategori 1B Kategori 2 13

15 Reproduktionstoksicitet DSD Rep. kat. 1; R60 og R61 Rep. kat. 2; R60 og R61 Carc. kat 3; R62 og R63 Se SDS for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1A Kategori 1B Kategori 2 STOT, enkelt eksponering DSD Tx; R39 T; R39 R68 R37, R67 Se SDS for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 STOT, gentagen eksponering DSD T; R48 Xn; R48 Se DSD for kriterier Se CLP for kriterier CLP Kategori 1 Kategori 2 Miljøfarer DSD R50 R52 L(E)C 50 1 mg/l Se DSD for kriterier CLP Akut, kategori 1 DSD R50/53 R 51/53 R 52/53 R 53 L(E)C 50 1 mg/l < 1 L(E)C < 10 L(E)C Se SDS og CLP for Log P ow log K ow kriterier CLP Kronisk, kategori 1 Kronisk, kategori 2 Kronisk, kategori 3 Kronisk, kategori 4 14

16 Klassificering af stoffer Klassificering af et stof er baseret på test data (in vitro tests og data fra dyreforsøg), QSAR-resultater og erfaring. For hver fareklasse og farekategori er der opstillet kriterier, som gør det muligt for stofproducenten at klassificere stoffet baseret på tilgængelige data. Klassificering af blandinger For at klassificere en blanding kan man udføre de samme tests som for stoffer, og blandingen kan klassificeres baseret på data for blandingen. Test data for blandinger er imidlertid ikke normalt tilgængelige. Da man gerne vil undgå dyreforsøg og da afprøvning kan være meget kostbar, kan man i stedet klassificere en blanding, hvis der er tilstrækkelige data tilgængelige for de enkelte ingrediensstoffer. Klassificering af en blanding på basis af stof data kan kun ske for sundheds- og miljøfarer. En blandings fysiske farer kan ikke beregnes baseret på klassificeringen af de indgående stoffer. Derfor skal der altid foretages tests på selve blandingen for at bestemme de fysiske farer. Brobygningsprincipper Hvis der ikke er testdata tilgængelige for den aktuelle blanding, men for en lignende blanding, er det muligt at klassificere den ikke-testede blanding ved hjælp af brobygningsprincipperne. Der er forskellige typer af brobygningsprincipper. Fortynding Blanding A + fortyndingsmiddel = Blanding B Blanding A Testet Blanding A Testet Fortyndingsmiddel Samme eller lavere fare end det oprindelige stof Fortyndingsmiddel Vand eller et andet ikke-farligt stof Blanding B Samme klassificering som blanding A Blanding B Beregning basereet på fortynding Batching Ved fremstilling af en batch af et farligt stof eller en farlig blanding under kontrollerede betingelser kan faren for hver ny batch antages at være ækvivalent med den foregående batch. Hvis der er grund til at tro, at sammensætningen kan variere betydeligt, er det nødvendigt med en ny vurdering. Koncentration af meget farlige blandinger Når en blanding er klassificeret i den højeste farekategori, vil forøgelse af koncentrationen af ingredienser i denne kategori føre til klassificering i samme farekategori uden yderligere testning. Interpolation For tre blandinger, der indeholder det samme farlige stof, hvor blanding A og B er i samme farekategori og blanding C indeholder samme aktive farlige stof i en koncentration mellem koncentrationerne i blanding A og B, så antages blanding C at være i samme farekategori som A og B. 15

17 Blandinger, som i det store og hele er ens To blandinger indeholder begge to stoffer, hvor koncentrationen af stof B er i det væsentlige den samme i begge blandinger. - Blanding 1: A+B (testet) - Blanding 2: B+C (ikke testet) Hvis farekategorien for stofferne A og C er den samme og koncentrationen af A svarer til koncentrationen af C, så kan Blanding 2 tilskrives samme farekategori som Blanding 1. Ændring i sammensætning Det er tilladt at anvende brobygningsprincipper ved de følgende variationer i sammensætning: Oprindelig koncentration Tilladt variation af den oprindelige koncentration 2,5 % ± 30 % 2,5 % < C 10 % ± 20 % 10 % < C 25 % ± 10 % 25 % < C 100 % ± 5 % Vær opmærksom på stofspecifikke koncentrationsgrænser og M-faktoren for stoffer klassificeret for miljøfare. Aerosoler En blanding på aerosolform skal klassificeres i samme farekategori som ikke-aerosolblandingen, med mindre det antages, at drivmidlet påvirker blandingens farlige egenskaber ved sprøjtning. Beregningsprincipper Hvis en blandings farlige egenskaber er ukendte, men de farlige egenskaber af nogle eller alle de indgående stoffer er kendte, er det muligt at klassificere blandingen ved beregning. Afskæringsværdier Afhængigt af klassificeringen af et stof er der såkaldte afskæringsværdier, som skal tages i betragtning ved beregning af klassificeringen af en blanding. Hvis et stof er til stede i en blanding i en koncentration under afskæringsværdien, skal stoffets farlige egenskaber ikke tages i betragtning ved beregning. CLP indeholder en tabel med generiske afskæringsværdier for stoffer. For stoffer på listen over stoffer med harmoniseret klassificering kan der være individuelle koncentrationsgrænser, der er lavere end de generiske afskæringsværdier. I dette tilfælde skal man bruge den laveste værdi. Det samme gælder stoffer på ECHA s Classification and Labelling Inventory. For stoffer, der er farlige for vandmiljøet og med en fastlagt M-faktor må den generiske afskæringsværdi justeres tilsvarende. De generiske afskæringsværdier for faste og flydende stoffer kan ses i Tabel 8. Fareklasse Generiske afskæringsværdier (vægtprocent) Akut toksicitet, Kategori 1 3 0,1 % 16

18 Akut toksicitet, Kategori 4 1 % Hudætsning/hudirritation 1 % Alvorlig øjenskade/øjenirritation 1 % Farlig for vandmiljøet Akut kategori 1 Farlig for vandmiljøet Kronisk kategori 1 Farlig for vandmiljøet 0,1 % 0,1 % 1 % Kronisk kategori 2 4 Tabel 8. Afskæringsværdier Akut toksicitet Den akutte toksicitets estimat, ATE, svarer til LD 50 /LC 50 -værdier for et stof eller en blanding. For at bestemme, hvorvidt en blanding bør klassificeres som akut toksisk, skal ATE for blandingen beregnes. Ethvert indgående stof, der er klassificeret som akut toksisk, og som er til stede i en koncentration over afskæringsværdien, skal tages med ved beregning af ATE for blandingen. Når man bruger formlen skal stoffer klassificeret for både dermal, oral og inhalations toksicitet medtages. Når der er information for alle indgående stoffer, er formlen for beregning af ATE for blandingen følgende: - hvor Ci er koncentrationen af ingrediens i (% vægt/vægt eller volumen/volumen) - i = den individuelle ingrediens fra 1 til n - n = antallet af ingredienser - ATEi = akut toksicitets estimat for ingrediens i Formlen kan også anvendes selv, hvis der ikke er data tilgængelige for alle stoffer, så længe koncentrationen af ukendte stoffer ikke overstiger 10 %. I nogle tilfælde er de aktuelle LD 50 /LC 50 -værdier for et stof ikke tilgængelige, men hvis klassificeringen af stoffet er kendt, er det muligt at finde en omregnet ATE ved hjælp af Tabel 9. Eksponeringsvej Klassificeringskategori eller estimeret akut toksicitetsinterval Konverteret, skønnet akut toksicitetspunkt 1 1 Disse værdier er designet til at blive brugt ved beregning af ATE for klassificering af en blanding baseret på dens komponenter og repræsenterer ikke testresultater. 17

19 Oral (mg/kg legemsvægt Gennem huden (mg/kg legemsvægt) Gasser (ppmv) Dampe (mg/l) Støv/tåge (mg/l) Tabel 9. Omregnet ATE for stoffer opnået ved forsøg 0 < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori < kategori 1 0,5 0,5 < kategori 2 2,0 2,0 < kategori 3 10,0 10 < kategori 4 20,0 0 < kategori 1 0,05 0,05 < kategori 2 0,5 0,5 < kategori 3 1,0 1,0 < kategori 4 5,0 0, ,05 0, ,005 0,05 0,5 1,5 18

20 Ved brug af enten aktuelle ATE-værdier for hvert stof eller omregnede ATE-værdier, kan ATE for blandingen bestemmes. Når ATE for blandingen er kendt, kan klassificeringen findes i Tabel 10. Eksponeringsvej Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 kategori 4 Oral (mg/kg ATE 5 5 < ATE < ATE < ATE legemsvægt) Dermal (mg/kg ATE < ATE < ATE < ATE 2000 legemsvægt) Gasser (ppmv) ATE < ATE < ATE < ATE Dampe (mg/l) ATE 0,5 0,5 < ATE 2,0 2,0 < ATE 10,0 10,0 < ATE 20,0 Støv og tåger (mg/l) Tabel 10. Farekategorier og ATE ATE 0,05 0,05 < ATE 0,5 0,5 < ATE 1,0 1,0 < ATE 5,0 Eksempel Hvis en blanding A indeholder 10 % af et stof 1, klassificeret som akut toksisk, kategori 3, oral, og 5 % af et stof 2, klassificeret som akut toksisk, kategori 2, oral, og resten af stofferne vides ikke at være fareklassificerede, så er beregningen som følger: De omregnede ATE-værdier for hvert stof findes ved anvendelse af Tabel 9. ATE oral for stof 1 = 100 ATE oral for stof 2 = 5 De omregnede ATE-værdier indsættes i formlen: = + ATE blanding, oral = 91 Ved hjælp af Tabel 10 finder vi, at en ATE for oral eksponering på 91 giver en klassificering som akut toksisk, kategori 3. Derfor vil klassificeringen af blanding A være akut toksisk, kategori 3, oral. Andre eksempler kan findes i ECHA s guidance dokument Link til Guidance Mere end 10 % er ukendt Selv om data mangler for mere end 10 % af de indgående stoffer, så er det fortsat muligt at klassificere blandingen ved beregning. I dette tilfælde er formlen: = Heri er C ukendt koncentrationen af hvert stof, for hvilket der ikke findes faredata. 19

21 Klassificering baseret på koncentrationsgrænser Additive koncentrationsgrænser Additive koncentrationsgrænser bruges for nogle fareklasser. Hvert stof i disse fareklasser bidrager til blandingens samlede klassificering. I de følgende fareklasser anvendes additive koncentrationsgrænser. Hudætsning/hudirritation Alvorlig øjenskade/øjenirritation Farlig for vandmiljøet Hudætsning/hudirritation Ved anvendelse af den additive metode til at beregne klassificeringen af en blanding, skal enhver ingrediens, der er klassificeret som hudætsende eller hudirriterende, tages i betragtning. Der benyttes en korrektionsfaktor på 10 for et ætsende stof, der er til stede i en koncentration under den generiske afskæringsværdi, hvis producenter eller importører finder det relevant at tage dette stof i betragtning ved klassificeringen. Tabel 11 viser de generiske koncentrationsgrænser, der bruges ved den additive metode. Nedenfor er desuden givet eksempler på beregninger med den additive metode. Summen af bestanddele Koncentration, der udløser klassificering af en blanding som: klassificeret som: Hudætsende Kategori 1 2 Hudirriterende Kategori 2 Hudætsende, kategori 1A, 1B, 1C 5 % 1 % men < 5 % Hudirriterende, kategori 2 10 % (10 x hudætsende, kategori 1A, 1B, 1C) + Hudirriterende, kategori 2 10 % Tabel 11. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som hudætsende/hudirriterende 2 Summen af alle bestanddele af en blanding klassificeret som henholdsvis hudætsende kategori 1A, 1B eller 1C skal hver være henholdsvis 5 % for at klassificere blandingen som hudætsende i enten kategori 1A, 1B eller 1C. Hvis summen af hudætsende bestanddele i kategori 1A er < 5 %, men summen af bestanddele i kategori 1A+1B er 5 %, skal blandingen klassificeres som hudætsende i kategori 1B. Hvis summen af hudætsende bestanddele i kategori 1A+1B er < 5 %, men summen af bestanddele i kategori 1A+1B+1C er 5 %, skal blandingen på lignende vis klassificeres som hudætsende i kategori 1C. 20

22 Eksempler på klassificering med den additive metode. Det forudsættes, at et stof klassificeret i kategori 1A bør tages i betragtning, når det er til stede under 1 %: % kategori 1A 1 % kategori 1B 1 % kategori 1C % kategori 1A 1 % kategori 1B 1 % kategori 1C Blanding klassificeret som hudætsende, kategori 1B Blanding klassificeret som husætsende kategori 1C + Blanding klassificeret som hudirriterende, kategori 2 0,5 % kategori 1A 6 % kategori 2 Det bør bemærkes, at man ikke kan anvende den additive metode ved klassificering af blandinger indeholdende ingredienser, såsom stærke syrer og baser, uorganiske salte, aldehyder, phenoler, overfladeaktive midler, etc. For blandinger indeholdende stærke syrer og stærke baser skal ph anvendes som klassificeringskriterium, da ph er en bedre indikator end koncentrationsgrænser. Blandinger, der ikke kan klassificeres med den additive metode, skal klassificeres ved anvendelse af den metode, der er vist i Tabel 12. Ingrediens Koncentration Klassificering Syre med ph 2 1 % Hudætsende, kategori 1 Base med ph 11,5 1 % Hudætsende, kategori 1 Andre hudætsende, kategori 1A, 1 % Hudætsende, kategori 1 1B, 1C Andre hudirriterende, kategori 2 3 % Hudirriterende, kategori 2 Tabel 12. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser, hvor den additive metode ikke kan bruges 21

23 Alvorlig øjenskade/øjenirritation Ved anvendelse af den additive metode til at beregne klassificeringen af en blanding skal enhver ingrediens, der er klassificeret som ætsende eller irriterende tages med i betragtning. En korrektionsfaktor på 10 bruges for et ætsende stof, der er til stede i en koncentration under den generiske afskæringsgrænse, hvis producenter og importører finder det relevant at tage dette stof med i betragtning ved klassificeringen. Tabel 13 viser de generiske koncentrationsgrænser ved brug af den additive metode. Nedenfor er desuden givet eksempler på beregninger med den additive metode. Summen af bestanddele klassificeret som: Øjenvirkninger kategori 1 eller hudætsende kategori 1A, 1B, 1C Koncentration, der udløser klassificering af en blanding som: Irreversible virkninger i øjet Reversible virkninger i øjet Kategori 1 Kategori 2 3 % 1 % men < 3 % Øjenvirkninger kategori 2 10 % (10 x øjenvirkninger kategori 1) + 10 % øjenvirkninger kategori 2 Hudætsende kategori 1A, 1B, 1C + øjenvirkninger kategori 1 3 % 1 % men < 3 % 10 x (hudætsende kategori 1A, 1B, 1C + øjenvirkninger kategori 1) + øjenvirkninger kategori 2 10 % Tabel 13. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som ætsende/irriterende Det bør bemærkes, at man ikke kan anvende den additive metode ved klassificering af blandinger indeholdende ingredienser, såsom stærke syrer og baser, uorganiske salte, aldehyder, phenoler, overfladeaktive midler, etc. For blandinger indeholdende stærke syrer og stærke baser skal ph anvendes som klassificeringskriterium, da ph er en bedre indikator end koncentrationsgrænser. Blandinger, der ikke kan klassificeres med den additive metode, skal klassificeres ved anvendelse af den metode, der er vist i Tabel 14 Ingrediens Koncentration Klassificering Syre med ph 2 1 % Øjenskade, kategori 1 Base med ph 11,5 1 % Øjenskade, kategori 1 Andre ætsende, kategori 1 1 % Øjenskade, kategori 1 Andre irriterende, kategori 2 3 % Øjenirritation, kategori 2 Tabel 14. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser, hvor den additive metode ikke kan bruges 22

24 Ikke-additive koncentrationsgrænser For nogle fareklasser er koncentrationsgrænserne ikke additive. Hvis en ingrediens i blandingen overskrider grænsen, skal blandingen klassificeres i den respektive fareklasse. I de følgende fareklasser bruges ikkeadditive koncentratonsgrænser: Sensibiliserende stoffer (åndedræt og hud) CMR-stoffer STOT Fare ved indånding Farlig for ozonlaget Sensibilisering Blandingen skal klassificeres om indåndings- eller hudsensibiliserende, når mindst én ingrediens er blevet klassificeret som en indåndings- eller hudsensibiliserende og er til stede lig med eller over de koncentrationsgrænser, der er vist i Tabel 15. Ingrediens klassificeret Koncentrationsgrænser for klassificering som: som: Hud sensibiliserende Sensibiliserende ved indånding Fast/flydende Gasformig Hud sensibiliserende 0,1 % 3 Sensibiliserende ved indånding 1 % 0,1 % 4 0,1 % 5 1 % 0,2 % Tabel 15. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret for sensibilisering 3 Denne koncentrationsgrænse bruges til særlige mærkningskrav. Det er nødvendigt med sikkerhedsdatablade for blandinger indeholdende ingredienser over denne grænse. 4 Denne koncentrationsgrænse bruges til særlige mærkningskrav. Det er nødvendigt med sikkerhedsdatablade for blandinger indeholdende ingredienser over denne grænse. 5 Denne koncentrationsgrænse bruges til særlige mærkningskrav. Det er nødvendigt med sikkerhedsdatablade for blandinger indeholdende ingredienser over denne grænse. 23

25 CMR-effekter Blandingen skal klassificeres som carcinogen, når mindst én ingrediens er klassificeret som et kategori 1A, 1B eller 2 carcinogen og er til stede i en mængde lig med eller over de koncentrationsgrænser, der er vist i Tabel 16. Ingrediens klassificeret Koncentrationsgrænse for klassificering som: som: Kategori 1A carcinogen Kategori 1B carcinogen Kategori 2 carcinogen Kategori 1A carcinogen 0,1 % Kategori 1B carcinogen 0,1 % Kategori 2 carcinogen 1 % 6 Tabel 16. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som carcinogen Blandingen skal klassificeres som mutagen, når mindst én ingrediens er klassificeret som et kategori 1A, 1B eller 2 mutagen og er til stede i mængder lig med eller over koncentrationsgrænserne i Tabel 17. Ingrediens klassificeret Koncentrationsgrænse for klassificering som: som: Kategori 1A mutagen Kategori 1B mutagen Kategori 2 mutagen Kategori 1A mutagen 0,1 % Kategori 1B mutagen 0,1 % Kategori 2 mutagen 1 % Tabel 17. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som kimcellemutagen 6 Hvis der er et kategori 2 carcinogen til stede i blandingen i en koncentration 0,1 % skal der fremvises et sikkerhedsdatablad på forlangende. 24

26 Blandingen skal klassificeres som reproduktionstoksisk, hvis mindst én ingrediens er klassificeret som et kategori 1A, 1B eller 2 reprotoksisk stof og er til stede i en mængde lig med eller mere end koncentrationsgrænserne i Tabel 18. Ingrediens klassificeret som: Kategori 1A reproduktionstoksisk Kategori 1B reproduktionstoksisk Kategori 2 reproduktionstoksisk Effekter på eller via amning Kategori 1A reproduktionstoksisk 0,3 % 7 Koncentrationsgrænse for klassificering som: Kategori 1B reproduktionstoksisk 0,3 % 8 Kategori 2 reproduktionstoksisk 0,3 % 9 Tabel 18. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som reproduktionstoksisk Effekter på eller via amning 0,3 % 10 STOT enkelt eksponering Blandingen skal klassificeres som specifik målorgantoksisk (det specifikke organ skal angives) efter en enkelt eksponering, hvis mindst én ingrediens er klassificeret som et kategori 1 eller 2 målorgantoksisk stof og er til stede i en mængde lig med eller over koncnetrationsgrænserne i Tabel 19. Ingrediens klassificeret som: Koncentrationsgrænser for klassificering som: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 1, STOT 10 % 1 % konc. < 10 % Kategori 2, STOT 10 % 11 Kategori 3, STOT Koncentrationsgrænse afhænger af faren(e) ved kategori 3 stoffet (stofferne). En generisk koncentrationsgrænse på 20 % er imidlertid normalt passende. Tabel 19. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som STOT 7 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 8 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 9 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 10 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 11 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 25

27 STOT gentagen eksponering Blandingen skal klassificeres som specifik målorgantoksisk (det specifikke organ skal angives) efter en enkelt eksponering eller gentagen eksponering eller begge, når mindst en af ingredienserne er klassificeret som et kategori 1 eller 2 målorgantoksisk stof og er til stede i en mængde lig med eller over koncentrationsgrænserne i Tabel 20. Ingrediens klassificeret som: Koncentrationsgrænser for klassificering som: Kategori 1 Kategori 2 Kategori 1, STOT 10 % 1 % konc. < 10 % Kategori 2, STOT 10 % 12 Tabel 20. Generiske koncentrationsgrænser for ingredienser klassificeret som STOT Aspirationsfare Ingrediens klassificeret som: Klassificering af blanding Kategori 1, aspirationsfare Kategori 1, aspirationsfare 10 % 1314 Tabel 21. Klassificering for aspirationsfare Miljøeffekter Alle ingredienser klassificeret som akut toksiske kategori 1 skal tages i betragtning. Virkningerne er additive. Hvis summen af ingredienserne er 25 % skal blandingen klassificeres om akut toksisk kategori 1. Klassificeringen er resumeret i Tabel 22. Sum af ingredienser klassificeret som: Akut toksisk kategori 1 x M % Tabel 22. Klassificering for akut toksicitet baseret på summation Klassificering af blandingen 12 Hvis koncentrationen er 0,1 % skal et sikkerhedsdatablad fremvises på forlangende 13 Den kinetiske viskositet af blandingen er 20,5 mm 2 /s ved 40 0 C 14 Blandinger med to eller flere adskilte lag, hvoraf et er klassificeret som kategori 1, aspirationsfare og med en kinetiske viskositet af blandingen på 20,5 mm 2 /s ved 40 0 C 15 M-faktoren kan ses i Tabel 24 26

28 Klassificering af blandinger for kroniske (langtids) fare baseret på summation af de klassificerede ingredienser er vist i Tabel 23. Disse effekter er additive. Sum af ingredienser klassificeret som: Klassificering af blandingen Kronisk toksicitet 1 x M % Kronisk kategori 1 (M x 10 x kronisk kategori 1) + kategori 2 25 % Kronisk kategori 2 (M x 100 x kronisk kategori 1) + (10 x kronisk kategori 2) + kronisk kategori 3 Kronisk kategori 3 25 % Kronisk kategori 1 + kronisk kategori 2 + kronisk kategori 3 + kronisk kategori 4 kronisk kategori 4 25 % Tabel 23. Klassificering for kronisk fare baseret på summation Meget toksiske komponenter Akut kategori 1 og kronisk kategori 1 med toksicitet under 1 mg/l bidrager til blandingens toksicitet selv ved lave concentrationer og bør derfor ganges med en faktor i stedet for blot at lægge procentdelene sammen. Tabel 24 viser de tilsvarende L(E)C 50 -værdier og mulitpliceringsfaktoren M. Multiplikationsfaktorer for meget toksiske komponenter i blandinger L(E)C50-værdi Multiplikationsfaktor (M) 0,1 < L(E)C ,01 < L(E)C50 0,1 10 0, 001 < L(E)C50 0, ,0001 < L(E)C50 0, ,00001 < L(E)C50 0, fortsæt i faktor 10 intervaller Tabel 24. Multiplikationsfaktor (M) Farlig for ozonlaget Blandinger skal klassificeres som farlige for ozonlaget på basis af den individuelle koncentration af stoffet (stofferne). Denne fare er ikke en additiv effekt. Ingrediens klassificeret som: Klassificering af blandingen Farlig for ozonlaget 0,1 % Tabel 25. Klassificering som farlig for ozonlaget 16 M-faktoren kan ses i Tabel 24 27

29 Mærkning Leverandøren af et stof eller en blanding skal sikre sig, at ethvert stof eller enhver blanding, der er klassificeret som farlig(t) ifølge de kriterier, der er beskrevet i CLP, bærer en mærkning. Også uklassificerede blandinger skal i nogle tilfælde mærkes. Mærkning af uklassificerede blandinger Blandinger, der ikke er klassificeret som farlige, skal mærkes, hvis de opfylder kriterierne beskrevet i Tabel 26. De skal mærkes med en eller flere af de supplerende sætninger, som er beskrevet i kapitlet: Supplerende information Uklassificeret blanding indeholdende: Bly 0,15 % Cyanoacrylat Cement indeholdende > 0,0002 % chrom (VI) Isocyanater Epoxy bestanddele, molekylvægt 700 > 1% aktivt chlor og solgt til forbrugeren Cadmium og beregnet til lodning Halogenerede hydrocarboner og med > 5 % brandfarlig eller meget brandfarlige stoffer 0,1 % af et stof klassificeret som hud- eller indåndingssensibiliserende, kategori 1 0,1 % af et stof klassificeret som carcinogent, kategori 2 0,1 % af et stof klassificeret som reproduktionstoksisk, kategori 1A, 1B eller 2 eller har effekter ved amning 0,1 % (0,2 % for gasformige blandinger) af et stof klassificeret med andre sundheds- eller miljøfarer end nævnt overfor 0,1 % (0,2 % for gasformige blandinger) af et stof med en EU eksponeringsgrænse Tabel 26. Uklassificerede blandinger, der alligevel skal mærkes Indholdet af mærkningen Mærkningen (etiketten) skal indeholde følgende information: 1. Navn, adresse og telefonnummer på leverandøren af stoffet eller blandingen 2. For kemikalier solgt til forbrugeren: den nominelle mængde 3. Produktidentifikatorer som specificeret side Farepiktogrammer, hvis relevant 5. Signalord, hvis relevant 6. Faresætninger, hvis relevant 7. Passende sikkerhedssætninger, hvis relevant 8. supplerende information, hvis relevant, se side 35 Etiketten skal være skrevet på det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor stoffet eller blandingen markedsføres. 28

30 Farepiktogrammer Med CLP er indført nye farepiktogrammer. De tidligere EU symboler med sort på en orange baggrund vil udgå. De nye farepiktogrammer for fysisk/kemiske farer er vist i Tabel 27. Piktogram Navn Nummer Eksploderende bombe GHS01 Flamme GHS02 Flamme over en cirkel GHS03 Gasflaske GHS04 Ætsning GHS05 Tabel 27. Piktogrammer for fysisk/kemiske farer 29

31 Farepiktogrammer for sundhedsfarer og miljøfarer kan ses i Tabel 28. Piktogram Navn Nummer Dødningehoved og korslagte knogler GHS06 Ætsning GHS05 Udråbstegn GHS07 Sundhedsfarer GHS08 Miljø GHS09 Tabel 28. Piktogrammer for sundheds- og miljøfarer 30

32 Principper for forrang for farepiktogrammer Etiketter for stoffer og blandinger mærket i henhold til DSD og DPD vil højst omfatte tre faresymboler. Dette skyldes, at reglerne siger, at kun ét faresymbol for sundhedsfare, ét for fysisk/kemisk fare og ét for miljøfare må vises på etiketten. Med CLP er der ingen øvre grænse for antallet af farepiktogrammer. Derfor et det muligt med flere end tre piktogrammer på etiketten. Imidlertid indfører CLP princippet om forrang for farepiktogrammer, hvilket i nogle tilfælde vil formindske antallet af piktogrammer på en etiket. En oversigt af forrangsprincipperne kan ses i Tabel 29. Hvis dette piktogram bruges Brug IKKE Kommentarer Flamme og flamme over cirkel skal være på etiketten, hvis begge farepiktogrammer er obligatoriske For hud- eller øjenirritation For indåndingssensibilisering For hudsensibilisering eller hud- og øjenirritation Tabel 29. Principper for forrang for farepiktogrammer 31

33 Signalord CLP indfører to signalord: Fare og Advarsel. Til hver fareklasse og kategori er der knyttet et signalord. Fare indikerer en mere alvorlig farekategori, men Advarsel betegner mindre alvorlige farekategorier. Signalordene bruges på fareetiketter for stoffer og blandinger. Der anvendes kun ét signalord på en etiket. Hvis Fare anvendes, så skal Advarsel ikke forekomme på etiketten. Se også eksemplet på side 39. Faresætninger CLP faresætninger svarer til R-sætningerne (risikosætninger), der kendes fra DSD/DPD-systemet. Der er ingen forrangsbestemmelser for CLP faresætninger. Alle de faresætninger, der er resultatet af klassificering af stoffet eller blandingen, skal findes på etiketten. Det omfatter også faresætninger, hvor det tilsvarende farepiktogram er udeladt på grund af princippet om forrang. En faresætning kan dog udelades, hvis der er en åbenlys gentagelse. Eksempler på faresætninger er vist i Tabel 30 og senere i et eksempel på en etiket, se side 39. H225 H301 Tabel 30. Eksempel på faresætninger Meget brandbar væske eller gas Toksisk ved, hvis det indtages Supplerende EU-sætninger For at opretholde det nuværende beskyttelsesniveau for mennesker og miljø har EU valgt at tilføje nogle supplerende faresætninger og mærkningselementer. Disse faresætninger og mærkningselementer er ikke en del af det globale GHS-system. Anvendelseskriterierne er vist i bilag II til CLP-forordningen. CLP omfatter 14 supplerende sætninger. Disse kan ses i Tabel 31. EUH001 EUH006 EUH014 EUH018 EUH019 EUH030 EUH044 EUH029 EUH031 EUH032 EUH066 EUH070 EUH071 EUH059 Eksplosiv i tør tilstand Eksplosiv med eller uden kontakt med luft Reagerer voldsomt med vand Ved brug kan brandfarlige dampe/eksplosive damp-luftblandinger dannes Kan danne eksplosive peroxider Kan blive meget brandbar ved brug Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning Udvikler giftig gas ved kontakt med vand Udvikler giftig gas ved kontakt med syre Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud Giftig ved kontakt med øjnene Ætsende for luftvejene Farlig for ozonlaget Tabel 31. Supplerende EU faresætninger Desuden indeholder CLP supplerende sætninger til mærkning af visse stoffer og blandinger. Disse kan findes i Tabel

34 EUH201 EUH201A EUH202 EUH203 EUH204 EUH205 EUH206 EUH207 EUH208 EUH209 EUH209A EUH210 EUH401 Indeholder bly. Må ikke anvendes på genstande, som børn vil kunne tygge eller sutte på Advarsel! Indeholder bly Cyanoacrylat. Farligt. Klæber til huden og øjnene på få sekunder. Opbevares utilgængeligt for børn Indeholder chrom (VI). Kan udløse allergisk reaktion Indeholder isocyanater. Kan udløse allergisk reaktion Indeholder epoxyforbindelser. Kan udløse allergisk reaktion Advarsel! Må ikke anvendes i forbindelse med andre produkter. Farlige luftarter (chlor) kan frigøres Advarsel! Indeholder cadmium. Der udvikles farlige dampe under anvendelsen. Se producentens oplysninger. Overhold sikkerhedsforskrifterne Indeholder (navn på det sensibiliserende stof). Kan udløse allergisk reaktion Kan blive meget brandfarlig ved brug Kan blive brandfarlig ved brug Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres Brugsanvisningen skal følges for ikke at bringe menneskers sundhed og miljøet i fare Tabel 32. Supplerende EU mærkningssætninger Sikkerhedssætninger Sikkerhedssætningerne i CLP svarer til S-sætningerne (sikkerhedssætninger) fra DSD/DPD-systemet. Sikkerhedssætningerne forventes at kunne vejlede brugeren af et stof eller en blanding til sikker brug af kemikaliet. Yderligere beskriver sikkerhedssætningerne bortskaffelse af kemikaliet og førstehjælp i tilfælde af uheld. Sikkerhedssætningerne er delt i fem grupper: generelt, forebyggelse, reaktion, opbevaring og bortskaffelse. for hver fareklasse og kategori findes et antal sikkerhedssætninger. De generelle sikkerhedssætninger er ikke knyttet sammen med særlige fareklasser, og de bruges kun for forbrugerprodukter. I Tabel 33 er vist et eksempel på sikkerhedssætninger for fareklassen brandbar væske og farekategori 3. Se også eksemplet på en etiket på side

35 Faresætning Sikkerhedssætning - forebyggelse H226: Brandbar væske og damp P210: Holdes væk fra varme/gnister/åben ild/varme overflader. Rygning forbudt. P233: Hold beholderen tæt lukket. P240: Beholder og modtageudstyr jordforbindes/potentialudlignes. P241: Anvend eksplosionssikkert elektrisk/ventilations-/lys-/ /udstyr. P242: Anvend kun værktøj, som ikke frembringer gnister. P243: Træf foranstaltninger mod statisk elektricitet. P280: Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse. Sikkerhedssætning - reaktion P303 + P361 + P353: Tilsmudset tøj tages straks af/fjernes. P370 + P378: Ved brand: Anvend til brandslukning. Sikkerhedssætning - oplagring P403 + P 235: Opbevares på et godt ventileret sted. Opbevares køligt. Sikkerhedssætning - bortskaffelse P501: Indholdet/beholderen bortskaffes i Tabel 33. Eksempel på sikkerhedssætninger for brandbar væske, kategori 3 Etiketten må højst indeholde seks sikkerhedssætninger, med mindre andet er påkrævet for at afspejle farernes art og alvor. Klart overflødige sikkerhedssætninger kan udelades på etiketten. Produktidentifikatorer Produktidentifikatoren for et stof består normalt af et navn og et identifikationsnummer. Hvis stoffet findes på listen over harmoniserede klassificeringer (Bilag VI, del 3) anvendes navn og nummer fra denne liste. Hvis stoffet findes på fortegnelsen over klassificeringer og mærkninger (se side 40) skal navn og nummer fra denne liste anvendes. Hvis stoffet ikke findes på de nævnte lister, så skal CAS-nummeret angives sammen med IUPAC-navnet. Produktidentifikatoren for en blanding består af blandingens handelsnavn (identisk med det navn, der er anført på SDS) og i nogle tilfælde identiteten på visse af de indgående stoffer. For visse klassifikationer skal de stoffer, der bevirker klassificeringen, angives. Det er vigtigt at bemærke, at kravet om stofidentitet på etiketten for en blanding kun er relevant, hvis blandingen er klassificeret i en eller flere af de kategorier, der er anført i Tabel 34. Hvis kravet fører til en betegnelse bestående af flere kemiske navne, er det 34

36 tilstrækkeligt med et maksimum på fire kemiske navne, medmindre mere end fire navne er nødvendige for at afspejle farernes art og alvor. Klassificering af blanding, som kræver identificering af stofidentitet på etiketten Akut toksicitet, kategori 1, 2, 3 og 4 Hudætsning, kategori 1A, 1B og 1C Alvorlig øjenskade, kategori 1 Kimcellemutagenicitet, kategori 1A, 1B og 2 Carcinogenicitet, kategori 1A, 1B og 2 Reproduktionstoksicitet, kategori 1A, 1B og 2 Luftvejssensibilisering Hudsensibilisering Specifik målorgantoksicitet (STOT), enkelt eksponering, kategori 1, 2 og 3 Specifik målorgantoksicitet (STOT), gentagne eksponeringer, kategori 1 og 2 Aspirationsfare, kategori 1 Tabel 34. Klassificering af blandinger, der kræver angivelse af identiteten af stof(fer), som er ansvarlig(e) for blandingens klassificering Supplerende information Der kan være krav om supplerende EU mærkningssætninger på etiketten for et stof eller en blanding som beskrevet i Bilag II til CLP-forordningen. Disse supplerende EU-sætninger kan ses i Tabel 32. Særlige regler for pakninger under 125 ml Hvis emballagen for et stof eller en blanding ikke overskrider 125 ml kan faresætninger og sikkerhedssætninger udelades fra etiketten, hvis stoffet eller blandingen er klassificeret som angivet i Tabel

37 Brandnærende gasser, kategori 1 Gasser under tryk Brandfarlige væsker, kategori 1, 2 eller 3 Brandfarlige faste stoffer, kategori 1 eller 2 Selvreaktive stoffer eller blandinger, type C, D, E eller F Selvopvarmende stoffer eller blandinger, kategori 2 Stoffer og blandinger, som i kontakt med vand udvikler brandfarlige gasser i kategori 1, 2 eller 3 Brandnærende væsker, kategori 2 eller 3 Brandnærende faste stoffer, kategori 2 eller 3 Organiske peroxider, types C, D, E eller F Akut toksicitet i kategori 4, hvis stofferne eller blandingerne ikke sælges til offentligheden Hudirritation, kategori 2 Øjenrritation, kategori 2 Specifik målorgantoksicitet enkelt eksponering, kategori 2 og 3, hvis stoffet eller blandingen ikke sælges til offentligheden Specifik målorgantoksicitet gentagen eksponering, kategori 2, hvis stoffet eller blandingen ikke sælges til offentligheden Farlig for vandmiljøet akut, kategori 1 Farlig for vandmiljøet kronisk, kategori 1 eller 2 Tabel 35. Klassificeringer som muliggør udeladelse af fare- og sikkerhedssætninger på etiketten af en emballage 125 ml Hvis emballagestørrelsen ikke overskrider 125 ml, så kan sikkerhedssætninger (men ikke faresætninger) udelades på etiketten, hvis stoffet eller blandingen er klassificeret som angivet i Tabel 36. Brandfarlige gasser, kategori 2 Reproduktionstoksicitet: skadelige virkninger på eller via amning Farlig for vandmiljøet kronisk, kategori 3 eller 4 Tabel 36. Classificering der muliggør udeladelse af sikkerhedssætninger på etiketten af en emballage 125 ml Det eller de farepiktogram(mer) og signalord, som er knyttet til klassificeringen af et stof eller en blanding skal være på etiketten, selv hvis faresætninger og sikkerhedssætninger udelades. Hvis en emballage ikke overskrider 125 ml, men stoffet eller blandingen ikke opfylder kravene for udeladelse af fare- eller sikkerhedssætninger, så skal ALLE faresætninger og sikkerhedssætninger, som er relevante for stoffet eller blandingen, anføres på etiketten. Det er ikke lovligt at udelade kun nogle af faresætningerne. Et eksempel er givet i Tabel

38 Blanding 1 (emballage < 125 ml) Klassificering Brandfarlig, kategori 2 Mærkning Piktogram Signalord Faresætning(er) Sikkerhedssætning(er) Fare Udeladt Udeladt Brandfarlig, kategori 2 H225: Meget brandfarlig væske og damp Blanding 2 (emballage < 125 ml) Fare Vælges ud fra Bilag! Akut toksisk, oral, kategori 3 H301: Giftig ved indtagelse Tabel 37. Mærkningselementer for emballage under 125 ml. Sprog Sproget på etiketten skal være det eller de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kemikaliet markedsføres. Etikette kan indeholde information på mere end ét sprog. I dette tilfælde skal al den givne information findes på alle de benyttede sprog. Desuden skal samlingerne af faresætninger og samlingerne af sikkerhedssætninger findes samlet på etiketten grupperet efter sprog. Etikettens format CLP-forordningen opstiller krav til etikettens format. Disse krav svarer til de krav, der er kendt fra DSD og DPD. 37

39 Etikettens dimensioner kan ses i Tabel 38. Emballagestørrelse Dimensioner for etiketten (i millimeter) 3 liter eller mindre Mindst 52 x 74 (om muligt) Mere end 3 liter men ikke mere end 50 liter Mindst 74 x 105 Mere end 50 liter men ikke mere end 500 liter Mindst 105 x 148 Mere end 500 liter Mindst 148 x 210 Tabel 38. Dimensioner for etiketter Hvert farepiktogram skal dække mindst 1/15 of etikettens areal, hvor størrelsen af hvert farepiktogram ikke må være mindre en 1 cm 2. Ydre og indre emballage Hvis emballagen består af en ydre og en indre emballage, er det tilstrækkeligt at mærke den ydre pakning i henhold til reglerne for transport af farligt gods. Den indre emballage skal mærkes ifølge CLP-forordningen. Hvis kemikaliet ikke kræves mærket i henhold til reglerne for transport af farligt gods, så skal både den indre og den ydre emballage mærkes ifølge CLP-forordningen. Transportforordningen og CLP Et kemikalie kan være klassificeret som farligt både ifølge CLP-forordningen og ifølge reglerne om transport af farligt gods. Hvis farepiktogrammer, der kræves ifølge CLP, vedrører samme fare som i reglerne for transport af farligt gods, behøver de ikke optræde på den ydre emballage. Det er i så tilfælde kun nødvendigt med de farepiktogrammer, der hører til reglerne om transport af farligt gods. Eksempel på en etiket Det følgende eksempel gælder et produkt, der er klassificeret som brandfarligt, kategori 2 brandfarlig væske og kategori 3, akut toksicitet, oralt og indeholdende 0,5 % af et stof klassificeret som et hudsensibiliserende stof, kategori 1. Emballagens størrelse antages at være > 125 ml og produktet antages kun solgt til professionelle brugere. I Tabel 39 er vist et eksempel på en etiket. 38

40 CLP-virksomhed CLP- vej CLP-købing CLP-land CLP Test Produkt Navn 17 Indeholder: CLP-stof(fer) 18, der bevirker klassificering som toksisk 19 Fare 20 Meget brandfarlig væske og damp Giftig ved indtagelse 21 Indeholder (navn på sensibiliserende stof). Kan udløse en allergisk reaktion 22 Vask hænder grundigt efter brug. Der må ikke spises, drikkes eller ryges under brugen af dette produkt. I TILFÆLDE AF INDTAGELSE: Ring omgående til en GIFTINFORMATION eller en læge. Opbevares på et godt ventileret sted. Opbevares under lås. Indholdet/beholderen bortskaffes efter nationale regler 23 Tabel 39. eksempel på en etiket Opdatering af etiketter Leverandøren af et kemikalie skal opdateren etiketten med det samme, når klassificeringen af kemikaliet ændres til en strengere fareangivelse. Desuden skal etiketten opdateres med det samme, når der kræves ny supplerende information. Hvis der af andre grunde er ændringer til etiketten, f.eks. ændring til en lavere fareklassificering eller ændring i produktnavnet, skal etiketten opdateres, før der er fået 18 måneder. 17 Produktidentifikator 18 Produktidentifikator 19 Farepiktogrammer 20 Signalord 21 Faresætninger 22 Supplerende EU-sætning 23 Sikkerhedssætninger 39

41 Hvem er påvirket af CLP og hvordan? Importører og producenter af stoffer Producenter af stoffer skal ændre klassificering, mærkning og sikkerhedsdatablade for alle stoffer. Hvis et stof allerede er klassificeret ifølge DSD, behøver producenten ikke at revurdere stoffets farlige egenskaber. I stedet kan producenten oversætte DSD klassificeringen til en CLP klassificering ved brug af den omregningstabel, der findes i lovgivningen. For stoffer markedsført efter 1. december 2010 skal producenten vurdere de farlige egenskaber efter CLP-kriterierne. For stoffer, der allerede er mærket og på markedet før den 1. december 2010, er fristen for ommærkning den 1. december Klassificerings- og mærkningsfortegnelsen GHS/CLP systemet er i hovedsagen et system til selv-klassificering af stoffer og blandinger. For at sikre gennemskueligheden af stofklassificeringen etablerer Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) en klassificerings- og mærkningsfortegnelse. For stoffer markedsført før 1. december 2010 anmeldte producenter og importører stofklassificeringer til ECHA før 3. januar 2011, hvis stoffet ikke var registreret under REACH. For senere markedsførte stoffer er fristen for anmeldelse 1 måned fra datoen for markedsføring første gang efter 1. december Formulatorer Formulatorer/producenter af blandinger bør holde datoen 1. juni 2015 før øje. Fra denne dato skal klassificeringen af alle blandinger ændres. Både etiketter og sikkerhedsdatablade skal ændres. Hvis en blanding allerede er klassificeret ifølge kriterier fra DPD, kan producenterne vælge blot at oversætte eksisterende klassificering til den nye CLP klassificering. For blandinger, der er mærket og markedsført før 1. juni 2015, er fristen for ommærkning den 1. juni Distributører Kemikaliedistributører bør være opmærksomme på datoerne for reklassificering af stoffer og blandinger, og de bør sikre sig, at etiketter og sikkerhedsdatablade fra deres leverandører er i overensstemmelse med CLP-lovgivningen. Slutbrugere af kemikalier Slutbrugeren af et kemisk stof eller en blanding har ingen forpligtelser under CLP. Imidlertid bør enhver kemikaliebruger gøre sig bekendt med de nye piktogrammer, faresætninger og sikkerhedssætninger. Brugerne bør uddannes passende til at forstå piktogrammerne og sætningerne, således at de kan arbejde sikkert med kemikalierne. Det kan være nødvendigt at revidere interne arbejdspladsbrugsanvisninger på grund af ændrede klassificeringer. Forberedelse af CLP i organisationen Ved forberedelse af CLP er det først og fremmest vigtigt at forstå sin rolle og dermed sine forpligtelser i relation til CLP. Desuden bør man undersøge, hvorvidt man har de nødvendige kompetencer og ressourcer i virksomheden, eller om man har behov for assistance. De fleste virksomheder har IT-systemer til håndtering af kemikalier. Og mange virksomheder bruger IT-systemer til klassificering af blandinger og frembringelse af sikkerhedsdatablade. Der findes også forskellige IT-systemer til mærkning af kemikalier på 40

42 markedet. Det er vigtigt at sikre sig, at virksomhedens IT-systemer kan bruges til CLP-arbejdet, eller om opdatering er nødvendig. Generelt bør man se på hvilke ressourcer, der er nødvendige til: - Uddannelse/træning - Opdatering af software/it-systemer (klassificering, mærkning, SDS, etc.) - Frembringelse af nye etiketter - Frembringelse af nye sikkerhedsdatablade - Emballage - Vurdering af ikke-farlige produkter, der kan blive klassificeret som farlige under CLP Fremtiden for CLP/GHS Der arbejdes globalt med implementering af GHS. På UNECE s hjemmeside kan man få et overblik over status i de forskellige lande og regioner. Planen er at opdatere GHS hvert andet år, og det vil også påvirke CLP. Overgangsperioder I Tabel 40 og 41 kan ses overgangsperioderne for stoffer og blandinger i relation til CLP. Overgansperiode for stoffer: 20. januar december december juni 2015 Klassificering DSD DSD og CLP DSD og CLP CLP Mærkning DSD eller CLP CLP 24 CLP CLP Tabel 40. Overgangsperiode for stoffer Overgangsperiode for blandinger 20. januar december juni juni 2017 Klassificering DPD 25 DPD 26 CLP CLP Mærkning DPD eller CLP DPD eller CLP CLP 27 CLP Tabel 41. Overgangsperiode for blandinger 24 Stoffer markedsført før 1. december 2010 behøver ikke at blive mærket i henhold til CLP før 1. december Desuden kan blandinger før 1. juni 2015 klassificeres, mærkes og pakkes ifølge CLP. I så tilfælde skal reglerne i DPD ikke følges. 26 Desuden kan blandinger før 1. juni 2015 klassificeres, mærkes og pakkes ifølge CLP. I så tilfælde skal reglerne i DPD ikke følges. 27 Blandinger markedsført før 1. juni 2015 behøver ikke at blive mærket ifølge CLP før 1. juni

43 Oversættelsestabeller For at lette omklassificering af eksisterende stoffer og blandinger er der blevet udarbejdet en oversættelsestabel. Den findes i Bilag VII til CLP-forordningen. Stoffer, der allerede er klassificeret i henhold til DSD før 1. december 2010, skal ikke evalueres efter de nye CLP kriterier. For disse stoffer er det muligt blot at bruge oversættelsestabellen og oversætte hver R-sætning til den tilsvarende CLP faresætning. For blandinger klassificeret efter DPD før 1. juni 2015 kan den samme oversættelsestabel benyttes. Det er vigtigt at bemærke, at i nogle tilfælde vil klassificering ved brug af oversættelsestabellen være forskellig fra en klassificering ved brug af vurdering af et kemikalie ifølge de nye CLP kriterier. Man bør også lægge mærke til, at for nogle fysisk-kemiske egenskaber er en direkte oversættelse ikke mulig. Når overgangsperioden er ovre, er oversættelsestabellen ikke længere relevant, da alle stoffer og blandinger så skal vurderes ifølge CLP kriterierne. For stoffer og blandinger, der ikke er klassificeret ifølge DSD eller DPD, kan oversættelsestabellen ikke bruges. Stofferne og blandingerne skal vurderes ifølge CLP kriterier. Listen over harmoniserede klassificeringer fra DSD, Bilag 1, er allerede blevet oversat til CLP klassificeringer. Den oversatte liste er nu en del af CLP-systemet. Links Lovgivningen: CLP-forordningen: 1. ændring til Forordningen: Bilag I: Klassificerings- og mærkningskrav for farlige stoffer og blandinger Bilag II: Særregler for mærkning og emballering af visse stoffer og blandinger Bilag III: Liste over faresætninger, supplerende fareoplysninger og supplerende mærkningselementer Bilag IV: Liste over sikkerhedssætninger Bilag V: Farepiktogrammer Bilag VI: Harmoniseret klassificering og mærkning for visse farlige stoffer, del 1 og 2 Bilag VI: Liste over harmoniseret klassificering og mærkning af farlige stoffer, del 3 Bilag VII: Oversættelsestabel ECHA vejledninger: Grundlæggende vejledning(engelsk): 42

44 Vejledning i brug af klassificeringskriterier (engelsk): Andet GHS piktogrammer: ECHA, Det Europæiske Kemikalieagentur: UNECE Overblik over status for GHS-implementering: UN GHS tekst: Europa-Kommissionen, DG Erhverv: GHS/CLP ordliste Betegnelse Stof Blanding Kemikalie Klassificering GHS DSD DPD CLP Formulatør Importør Producent QSAR ECHA Slutbruger Forklaring Rent kemisk stof. Kan være en væske, gas eller et fast stof Blanding af to eller flere kemiske stoffer. Blandingen kan være en væske, en gas eller en fast blanding. En vandbaseret opløsning af et rent stof betragtes også som en blanding. Betegnelsen blanding bruges i CLP svarende til betegnelsen kemisk produkt i REACH En fælles betegnelse for både stoffer og blandinger Bestemmelse af de farlige egenskaber af et kemisk stof eller en blanding. Det er vigtigt at bemærke, at klassificering ikke er en risikovurdering. Klassificeringen viser et kemikalies iboende egenskaber Globally Harmonised System til klassificering og mærkning af kemikalier Dangerous Substances Directive (67/548/EEC) Dangerous Preparations Directive (1999/45/EC) Forordning om Classification, Labelling and Packaging af stoffer og blandinger (1272/2008/EC) Enhver fysisk eller juridisk person i EU, som producerer en blanding og markedsfører den i EU Enhver fysisk eller juridisk person i EU, som er ansvarlig for import ind i EU Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et stof inden for EU Quantitative Structure Activity Relationship. Den proces hvorved kemisk struktur kvantitativt korreleres med en veldefineret proces, såsom biologisk aktivitet eller kemisk reaktivitet Det Europæiske Kemikalieagentur Enhver professionel bruger eller forbruger, som køber og bruger kemikalier, men som ikke markedsfører disse 43

45 Opgaver Opgave 1. Klassificering af stoffer oversættelsestabel Du skal oversætte DSD klassificeringer for følgende stoffer til CLP klassificeringer ved brug af oversættelsestabellen i Bilag VII. Du skal desuden opliste de relevante faresætninger for hver fareklasse og farekategori. - Stof A: T;R25 C;R34 Carc3 ; R40 R43 - Stof B : F ;R11 Xi ;R41 R67 og begyndelseskogepunkt > 35 o C - Stof C: Xn;R22 Xi;R38 N;R50/53 28 Opgave 2. Klassificering af blandinger beregning Du skal klassificere de følgende blandinger baseret på klassificering af de indgående stoffer fra opgave 1. Beregningsprincippets brug kan ses i Bilag I i Forordningen og i dette kompendium. Blanding 1 Stof Stof A 4 % Stof C 2 % Resten: vand 94 % Vægt% Blanding 2 29 Stof Stof A 30 0,5 % Stof B 9 % Stof C 7 % Resten: vand 83,5 % Vægt% Opgave 3. Mærkning etiket for den tidligere klassificerede blanding Produktidenftifikator(er) Du skal angive hvilket eller hvilke stof(fer) (om noget), der skal angives på etiketten for blanding 1 og 2. Brug Tabel 31 i dette kompendium. Signalord Du skal angive signalord for blanding 1 og for blanding 2 på etiketten. Brug mærkningselement-tabellerne i Bilag I til at finde det korrekte signalord. 28 LC 50 = 0,03 mg/l for stof C 29 Blandingens flammepunkt > 60 o C 30 Stof A bør vurderes for hud- og øjenirritation selv under den generiske afskæringsværdi 44

46 Farepiktogrammer Du skal angive de nødvendige farepiktogrammer på etiketten for blanding 1 og 2. Du skal endnu ikke bruge forrangsprincippet. Brug mærkningselementerne i Bilag I til at vælge de korrekte farepiktogrammer. Faresætninger Du skal angive de faresætninger, der er resultat af klassificeringen af blanding 1 og 2. Antag at emballagen > 125 ml. Brug mærkningselementerne i Bilag I til at finde de korrekte faresætninger. Supplerende information Du skal angive hvilken supplerende information (om nogen), der skal stå på etiketten for blanding 1 og 2. Brug Tabel 29 i dette kompendium. Opgave 4. Forrangsprincipper valg af farepiktogrammer Du skal ved brug af forrangsprincippet angive de farepiktogrammer, der skal stå på etiketten for blanding 1 og 2. Desuden skal du overveje, hvorvidt indlysende dublering gør det relevant at udelade en eller flere faresætninger. Brug Tabel 29 i dette kompendium. 45

47 Løsninger Opgave 1 CLP-klassificeringen er følgende: Stof DSD CLP Fareklasse Farekategori Faresætning A T;25 Akut toksicitet 3 H301 A C;R34 Hudætsning 1B H314 A Carc3;R40 Carcinogenicitet 2 H351 A R43 Hudsensibileserende 1 H317 B F;R11 Brandbar væske 2 H225 B Xi;R41 Øjenskade 1 H318 B R67 STOT, enkelt 3 H336 eksponering C Xn;R22 Akut toksicitet 4 H302 C Xi;R38 Hudirritation 2 H315 C N;R50/53 Akut i vandmiljøet 1 H400 C N;R50/53 Kronisk i vandmiljøet 1 H410 Opgave 2 Blanding 1 Stof Stof A 4 % Akut toksicitet, kat 3, oral Hudirriterende, kat 1B Carc, kat 2 Hudsensibiliserende, kat 1 Stof B 2 % Hudirriterende, kat 2 Akut toksicitet, kat 4, oral Akut i vandmiljøet, kat 1 kronisk i vandmiljøet, kat 1 Vand 94 % Ikke klassificeret Vægt% Akut toksicitet Omdannede ATE-værdier for stof A og C for oral eksponering findes ved hjælp af Tabel 9. Oral eksponering: = + ATE blanding, = 2,273 Ved brug af Tabel 10 finder man, at blanding 1 ikke klassificeres for akut toksicitet. 46

48 Hudætsning/irritation Additionsformlen i Tabel 11 bruges: 10 x 4 % + 1 x 2 % = 42 % Det indebærer, at blandingen klassificeres som hudirriterende, kategori 2. Øjenirritation/øjenskade Tabel 13 bruges: En blanding indeholdende 3 % eller mere af et stof, der er klassificeret som hudætsende, kategori 1, vil blive klassificeret for øjeneffekter. Det indebærer, at blandingen klassificeres for øjeneffekter, kategori 1. Carcinogenicitet En blanding indeholdende 1 % eller mere af et stof, der er klassificeret som carcinogent, kategori 2, vil skulle klassificeres som carcinogen, kategori 2. Sensibilisering En blanding indeholdende 1 % eller mere af et stof, der er klassificeret som hudsensibiliserende, kategori 1, vil skulle klassificeres som hudsensibilisator, kategori 1. Miljøtoksicitet, akut M-faktoren for stof C kan findes i Tabel 24. Da LC 50 -værdien for stoffet er 0,03 mg/l, er M-faktoren 10. Ved brug af Tabel 22 finder man: 10 x 2 % = 20 %. Det indebærer, at der ikke skal klassificeres som akut i vandmiljøet. Miljøtoksicitet, kronisk M-faktoren for stoffet C er 10. Ved brug af Tabel 23 fås: 10 x 2 % = 20. Det indebærer, at der ikke skal klassificeres som kronisk i vandmiljøet, kategori x 10 x 2 % = 200 %. Det indebærer, at blandingen klassificeres som kronisk, kategori 2. Klassificering af blanding 1 - Hudirriterende, kat 2, H315 - Øjeneffekter, kat 1, H318 - Carc, kat 2, H351 - Hudsensibiliserende, kat 1, H317 - Kronisk i vandmiljøet, kat 2, H411 47

49 Blanding 2 Stof Stof A 0,5 % Akut toksicitet, kat 3, oral Hudirriterende, kat 1 Carc, kat 2 Hudsensibiliserende, kat 1 Stof B 9 % Brandbar væske, kat 2 Øjenskade, kat 1 STOT, enkelt eksponering, kat 3 Stof C 7 % Hudirriterende, kat 4, oral Akut toksicitet, kat 4, oral Akut i vandmiljøet, kat 1 Kronisk i vandmiljøet, kat 1 Vand 83,5 % Ikke klassificeret Vægt% Akut toksicitet Omdannede ATE-værdier for stof A og C for oral eksponering kan findes i Tabel 9. Oral eksponering: = + ATE blanding, = 5,263 Ved brug af Tabel 10 inder man, at blanding 2 ikke skal klassificeres for akut toksicitet. Hudætsning/irritation Additionsformlen i Tabel 11 giver: 10 x 0,5 % + 1 x 7 % = 12 %. Det indebærer, at blanding 2 skal klassificres som hudirriterende, kategori 2. Øjenirritation/øjenskade Ved brug af Tabel 13 fås: En blanding indeholdende 3 % eller mere af et stof, der er klassificeret for øjeneffekter, kategori 1, vil skulle klassificeres for øjeneffekter, kategori 1. Det vil sig, at blanding 2 skal klassificeres for øjeneffekter, kat 1. Carcinogenicitet En balnding indeholdende 1 % eller mere af et stof klassificeret som carcinogent, kategori 2, vil skulle klassificeres som carcinogen, kategori 2. Det indebærer, at blanding 2 ikke skal klassificeres som carcinogen, kategori 2. Sensibilisering En blanding indeholdende 1 % eller mere af et stof, der er klassificeret som hudsensibiliserende, kategori 1, vil skulle klassificeres som hudsensibiliserende, katgeri 1. Det betyder, at blanding 2 ikke skal klassificeres som sensibiliserende. 48

50 STOT Ved brug af Tabel 19 og den generiske koncentrationsværdi på 20 % finder vi, at blanding 2 ikke klassificeres som STOT. Miljøtoksicitet, akut M-fakktoren for stof C kan findes ved brug af Tabel 24. Da LC 50 -værdien for stoffet er 0,03 mg/l er M- faktoren 10. Ved brug af formlen i Tabel 22 får man: 10 x 7 % = 70 %. Det betyder, at blanding 2 skal klassificeres som akut, kategori 1. Miljøtoksicitet, kronisk M-faktoren for stof C er 10. Ved brug af Tabel 23 fås: 10 x 7 % = 70 %. Det betyder, at balnding 2 skal klassificeres som kronisk, kategori 1. Klassificering af blanding 2 - Hudirriterende, kat 2, H315 - Øjeneffekter, kat 1, H318 - Akut i vandmiljøet, kat 1, H400 - kronisk i vandmiljøet, kat 1, H410 49

51 Opgave 3 Blanding 1 Farepiktogrammer Signalord Faresætninger Supplerende faresætninger Fare H318: Forårsager Ingen alvorlig øjenskade Produktindentifikator Stof A H315: Forårsager hudirritation H351: Mistænkt for at fremkalde kræft H317: Kan forårsage allergisk hudreaktion H411: Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger. Blanding 2 Farepiktogrammer Signalord Faresætninger Supplerende faresætninger Fare H318: Forårsager alvorlig øjenskade H315: Forårsager hudirritation Indeholder stof A. Kan forårsage en allergisk reaktion Produktindentifikator Stof B H400: Meget giftig for vandlevende organismer H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer 50

52 Opgave 4 For blanding 1 vil forrangsprincippet ikke være relevant. Der er ikke duplikering af farestæninger. For blanding 2 skal farepiktorgrammet udråbstegn udelades, da piktogrammerne for hudirritation og piktogrammet ætsende er obligatoriske. Faresætningen H400 kan udelades, da nøjagtig den samme sætning findes i H410. Derfor er mærkningselementerne for blanding 2 følgende: Blanding 2 Farepiktogrammer Signalord Faresætninger Supplerende faresætninger Fare H318: Forårsager alvorlig øjenskade H315: Forårsager hudirritation Indeholder stof A. Kan forårsage en allergisk reaktion Produktindentifikator Stof B H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer 51

53 Færdige etiketter Den færdige etiket for blanding 1 kan se ud som følger: Virksomhedens navn Virksomhedens adresse By Telefon Blanding 1 Fare Forårsager alvorlig øjenskade Forårsager hudirritation Kan forårsage allergisk hudirritation Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger Indeholder: Stof A Indhent særlige anvisninger før brug. Bær beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj. VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning. Indholdet i beholderen bortskaffes ifølge lokal lovgivning. Undgå udledning til miljøet. Den færdig etiket for blanding 2 kan se ud som følger: Virksomhedens navn Virksomhedens adresse By Telefon Blanding 2 Fare Forårsager alvorlig øjenskade Forårsager hudirritation Giftig for vandlevende organismer, med langvarige virkninger Indeholder: Stof B Bær beskyttelseshandsker og beskyttelsestøj. VED KONTAKT MED ØJNENE: Skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern eventuelle kontaktlinser, hvis dette kan gøres let. Fortsæt skylning. VED KONTAKT MED HUDEN: Vask forsigtigt med rigeligt sæbe og vand. Indholdet i beholderen bortskaffes ifølge lokal lovgivning. Undgå udledning til miljøet. 52