KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Osvald Helmuths Vej 4 Postboks Frederiksberg. Skandinavisk Data Center A/S

Transkript

1 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT Osvald Helmuths Vej 4 Postboks Frederiksberg Telefon Telefax KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af KPMG International Cooperative ("KPMG International"), et schweizisk kooperativ, som alle KPMG-firmaer er selvstændige og uafhængige medlemmer af.

2 Indhold Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 3 Ledelsesberetning 4 Selskabsoplysninger 4 Koncernoversigt 5 Hoved- og nøgletal for koncernen 6 Beretning 7 11 Anvendt regnskabspraksis 11 Resultatopgørelse 21 Balance 22 Egenkapitalopgørelse 24 Egenkapitalopgørelse (fortsat) 25 Pengestrømsopgørelse 26 Noter 27 1

3 Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 for. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og selskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og af koncernens og selskabets finansielle stilling. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 29. marts 2012 Direktion: Erik Jakobsen adm. direktør Helene Ekknud direktør Bestyrelse: John Lundsgaard John Christiansen Stein Ole Larsen formand næstformand næstformand Pål Ola Kjellson Alfvegren Vagn Hansen Klaus Skjødt Janus Petersen Gertrud Rahbek Kim Rosenberg Hansen Jan Olsen Bettina Lau 2

4 Den uafhængige revisors erklæringer Til kapitalejerne i Påtegning på koncernregnskabet og årsregnskabet Vi har revideret koncernregnskabet og årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar 31. december Koncernregnskabet og årsregnskabet omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter for såvel koncernen som selskabet samt pengestrømsopgørelse for koncernen. Koncernregnskabet og årsregnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven. Ledelsens ansvar for koncernregnskabet og årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et koncernregnskab og et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om koncernregnskabet og årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om koncernregnskabet og årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i koncernregnskabet og i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i koncernregnskabet og i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for virksomhedens udarbejdelse af et koncernregnskab og et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet giver et retvisende billede af koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af resultatet af koncernens og selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december 2011 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af koncernregnskabet og årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med koncernregnskabet og årsregnskabet. København, den 29. marts 2012 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Anders Duedahl-Olesen statsaut. revisor 3

5 Ledelsesberetning Selskabsoplysninger Borupvang 1A 2750 Ballerup Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nr.: Stiftet: 2. april 1993 Hjemsted: Ballerup Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Bankdirektør John Lundsgaard, Spar Nord Bank A/S (formand) Adm. direktør John Christiansen, Lån & Spar Bank A/S (næstformand) Konsernsjef Stein Ole Larsen, Terra-Gruppen AS (næstformand) Ordförende Pål Ola Kjellson Alfvegren, Cerdo Bankpartner AB Adm. direktør Vagn Hansen, Sparekassen Vendsyssel Adm. direktør Klaus Skjødt, Sparekassen Kronjylland Adm. direktør Janus Petersen, BankNordik Systemudvikler Gertrud Rahbek Systemudvikler Kim Rosenberg Hansen Systemudvikler Jan Olsen Administrativ konsulent Bettina Lau Direktion Erik Jakobsen (adm. direktør) Helene Ekknud (direktør) Revision KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks Frederiksberg Generalforsamling Ordinær generalforsamling afholdes den 2. maj

6 Ledelsesberetning Koncernoversigt 5

7 Ledelsesberetning Hoved- og nøgletal for koncernen tkr Hovedtal Nettoomsætning Resultat af primær drift Resultat af finansielle poster Årets resultat Balancesum Investering i materielle anlægsaktiver Egenkapital* Nøgletal Overskudsgrad (%) Egenkapitalens forrentning (%) Egenkapitalandel (%) * Som følge af ændret lovgivning fragår egne kapitalandele i egenkapitalen. Sammenligningstal er tilpasset tilsvarende, jf. egenkapitalopgørelsen side 24. 6

8 Ledelsesberetning Beretning Hovedaktivitet Hovedaktiviteterne i (SDC) omfatter udvikling, vedligeholdelse og fællesindkøb af it-systemer til pengeinstitutter i Norden. Herudover står SDC som leverandør af systemdrift med hertil knyttede ydelser til selskabets kundekreds. Driftsydelserne købes hos IBM Danmark A/S til hvem SDC outsourcede sine driftsaktiviteter i Koncernstruktur Ud over omfatter SDC-koncernen: Ejendomsselskabet Borupvang 1 A/S, som er 100 pct. ejet af Skandinavisk Data Center A/S. DataKomm A/S, som er ejet 51 pct. af Skandinaviske Data Center A/S. Nordisk Finans IT P/S og Komplementarselskabet NFIT A/S. Selskaberne er ejet 50/50 af og Bankernes EDB Central (BEC) og er indregnet i årsrapporten som associerede virksomheder, da hverken SDC eller BEC har bestemmende indflydelse i selskaberne. Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold SDC-koncernens omsætning er i 2011 øget 4 mio. kr. til mio. kr. mod mio. kr. i Stigningen skyldes primært øgede aktiviteter hos SDC's kundekreds og heraf følgende øget forbrug af SDC's ydelser, idet SDC's enhedspriser er uændrede eller reduceret i forhold til På baggrund af øget effektivitet i leverancer og aftaler var den potentielle indtjening på årets aktiviteter et overskud på 88 mio. kr. Som følge af SDC's principper for fakturering af leverandørers ydelser og i overensstemmelse med SDC's konkurrence- og markedsstrategi er størstedelen af forbedringerne kommet kunderne til gode og er således ikke viderefaktureret. Årets resultat efter skat udgør et overskud på 20 mio. kr. Såvel årets omsætning som resultat er på et forventet og tilfredsstillende niveau. Som følge af ændret lovgivning fragår egne kapitalandele i egenkapitalen. Sammenligningstal er tilpasset tilsvarende, jf. egenkapitalopgørelsen side 24. SDC's egenkapital udgjorde ved årets udgang 845 mio. kr., mod 825 mio. kr. ved udgangen af Kurs/indre værdi udgjorde ved udgangen af ,9 mod 523,2 ved udgangen af 2010 (uden hensyntagen til minoriteten). Driftsaktiviteter Anvendelsen af SDC's systemer stiger fortsat. I 2011 er antallet af transaktioner til SDC's hovedsystemer i gennemsnit øget med over 15 pct. Til trods herfor har SDC i 2011 kunnet 7

9 Ledelsesberetning Beretning reducere pengeinstitutternes betalinger for it-drift med 3 pct. Det skyldes et fortsat stærkt fokus på effektivisering af it-driften bl.a. gennem anvendelse af nye og billigere teknologier. SDC overfører i 2012 sin it-drift fra IBM Danmarks A/S til JN Data A/S. Flytningen forventes at bibringe SDC en besparelse på omkring 100 mio. kr. pr. år fra Systemudvikling Trods nationale forskelle inden for SDC's kundegruppe er de nordiske pengeinstitutters behov for systemløsninger i vidt omfang sammenfaldende. 64 pct. af SDC's systemudvikling i 2011 har vedrørt tværnordiske fællesløsninger. I lighed med tidligere år har ny/ændret lovgivning samt sektorbesluttede aktiviteter igen i 2011 affødt behov for systemudvikling i betydeligt omfang. 45 pct. af systemudviklingen i 2011 har vedrørt lov- og sektorkrav. Blandt de større opgaver på denne front kan nævnes systemudvikling relateret til likviditetsstyring, PCI DSS standarden, letpension, Basel III og NemID. På forretningssiden har SDC's systemudvikling i overensstemmelse med pengeinstitutternes ønsker været koncentreret om videreudvikling af netbanken samt FKS/Medarbejderportalen, herunder digitalisering af kommunikationen mellem kunde og pengeinstitut. I udviklingen inden for FKS/Medarbejderportalen fokuseres der på, at systemet tilbyder funktionalitet, der understøtter pengeinstitutternes arbejdsprocesser end-to-end. I 2012 introduceres værkstedsbanker i SDC's systemudvikling. Formålet er at forenkle samarbejdet mellem SDC og pengeinstitutterne ved udviklingen af fællessystemer. En værkstedsbank driver i samarbejde med SDC it-udviklingen inden for sit forretningsområde. Udviklingsprojekter består af aktiverede udviklingsomkostninger vedrørende afsluttede henholdsvis igangværende projekter: tkr. Afholdte udviklingsomkostninger Regnskabsmæssig værdi 31/ Afsluttede projekter Igangværende projekter Samarbejde med BEC Med det formål at tilvejebringe yderligere stordriftsfordele for deres respektive kunder etablerede SDC og Bankernes Edb Central, BEC, i december 2009 et fælles drifts- og udviklingsselskab, Nordisk Finans IT P/S (NFIT). I regi af NFIT indgik SDC og BEC i 2010 fælles it-driftsaftale med JN Data A/S. BEC overførte sin it-drift til JN Data A/S i , mens SDC som nævnt overfører sin it-drift til JN Data A/S i

10 Ledelsesberetning Beretning I regi af NFIT blev der endvidere i 2009 påbegyndt udvikling af et fællessystem, Calypso, til håndtering af risici, derivater m.v. i SDC- og BEC-pengeinstitutter. De første dele af systemet er planmæssigt implementeret i SDC- og BEC-pengeinstitutter i Calypso-projektet var tænkt som første skridt på vejen mod en sammenlægning af SDC's og BEC's systemporteføljer og -udvikling med det langsigtede mål at fusionere SDC og BEC. Analyser gennemført i samarbejde med Boston Consulting Group i foråret og sommeren 2011 har imidlertid vist, at omkostningerne ved en sådan sammenlægning vil være væsentlig højere end forventet. Investerings- og tilbagebetalingshorisonten vil være 6-7 år mod forventet 3-4 år. Meromkostningerne knytter sig især til de specialløsninger, pengeinstitutterne anvender som overbygninger på SDC's og BEC's grundsystemer. Med baggrund heri har SDC og BEC valgt ikke at arbejde videre mod en fusion. Mens de første leverancer fra projektet adresserede fælles behov hos SDC og BEC, viste en analyse af de efterfølgende faser forskellige forretningsmæssige behov hos SDC og BEC. Dette kombineret med, at Calypso skal integreres op mod to systemplatforme mod én fællesplatform, som oprindelig forventet, har betydet, at der ikke er synergigevinster ved en fortsat fællesudvikling af Calypso. I forlængelse heraf er det besluttet at udfase fællesudviklingen af Calypso. Fællesprojektet planlægges lukket i sommeren 2012 efter færdiggørelse af aftalte Calypsoleverancer. Selskabets aktiviteter og medarbejdere overføres fra NFIT til henholdsvis SDC og BEC. Ændringer i bestyrelse og direktion Administrerende direktør Janus Petersen, PF BankNordik, er ved SDC's ordinære generalforsamling i 2011 indtrådt som medlem af SDC's bestyrelse. Janus Petersen var forud herfor tilknyttet bestyrelsen som observatør. Herudover er der i 2011 ikke sket ændringer i SDC's bestyrelse og direktion. Ændringer i kundeunderlag Finansbanken (tidligere Eik Bank Danmark) er i 2011 indkonverteret i SDC. Banken blev i 2011 opkøbt af Sparekassen Lolland, der er tilknyttet SDC. Herudover er der i 2011 ikke sket ændringer i kundeunderlaget af betydning for SDC's virksomhed. SDC's største enkeltkunde tegner sig for 11 pct. af SDC's omsætning i 2011 mod 12 pct. i Videnressourcer Medarbejdernes viden og engagement er helt afgørende for SDC' virksomhed. Derfor er det SDC's politik at fastholde kvalificerede medarbejdere gennem ansættelsesforhold, der matcher det omgivende marked, og gennem attraktive arbejdsforhold, åbenhed, dialog samt mulighed for personlig og faglig udvikling. 9

11 Ledelsesberetning Beretning Ved udgangen af 2011 beskæftigede SDC 415 medarbejdere mod 406 ved udgangen af 2010 (antal medarbejdere omregnet til heltidsansatte). Herudover anvender SDC i vidt omfang eksterne konsulenter til supplering af de fastansatte ressourcer, ligesom SDC igen i 2011 har placeret et antal udviklingsopgaver hos partnere i Indien og Ukraine. SDC's målsætning er at være en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkeltes medarbejders evner og muligheder udfoldes og fremmes til gavn for SDC og SDC's kunder. I personalepolitikken såvel som i det daglige er der fokus på et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø samt den enkelte medarbejders sundhed. Vi tilstræber, at udfordre og udvikle såvel medarbejderens faglige som sociale kompetencer. SDC ønsker en blandet medarbejderstab inden for alder, køn og kultur. Miljø Som servicevirksomhed med it-udvikling som hovedaktivitet vedrører SDC's miljøpåvirkning i alt væsentligt det forbrug primært el der medgår til drift af bygninger, inventar og anlæg samt rejser. Reduktion af SDC's miljøpåvirkning indgår som et naturligt element ved vurdering af lønsomhed i investeringer. Særlige risici De væsentligste risici i SDC vedrører driftsstabilitet i de systemer, der driftsafvikles for kunderne samt data-kommunikationen mellem SDC og pengeinstitutterne. Disse risici afdækkes primært via flerårige aftaler med etablerede, professionelle operatører, primært IBM, KMD og TDC. I 2012 overfører SDC driftsafviklingen fra IBM Danmark A/S til JN Data A/S. Samfundsansvar SDC har ikke en formaliseret politik for samfundsansvar. Forventninger til 2012 Som følge af fortsatte effektiviseringer forventer SDC at kunne neutralisere omkostningsstigninger svarende til ca. 71 mio. kr. i Omkostningsstigningerne affødes dels af almindelige pris- og lønstigninger, dels af øgede leverancer til kunderne inden for såvel drift som systemudvikling. Neutraliseringen betyder, at SDC i 2012 kan levere pct. mere itdrift og ca. 10 pct. mere systemudvikling for samme betaling fra pengeinstitutterne som i SDC forventer i 2012 en omsætning og et realiseret resultat på samme niveau som i Begivenheder efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 10

12 Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for for 2011 er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for klasse C-virksomheder (stor). Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år, med undtagelse af regnskabspraksis for indregning af egne kapitalandele. Egne kapitalandele fragår i egenkapitalens frie reserver. Tidligere blev egne kapitalandele præsenteret i balancen som et finansielt anlægsaktiv. Ændringen har ingen indvirkning på årets resultat før skat. Egenkapitalen pr. 31. december 2011 reduceres med tkr. (2010: tkr.). Sammenligningstal er tilpasset tilsvarende. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hvert enkelt regnskabselement nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden og dattervirksomheder, som kontrolleres af moderselskabet, jf. koncernoversigten på side 5. Moderselskabet anses for at have kontrol, når det direkte eller indirekte besidder mere end 50 % af stemmerettighederne eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori koncernen besidder mellem 20 % og 50 % af stemmerettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede virksomheder. Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder. 11

13 Anvendt regnskabspraksis Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæssige andel af dattervirksomheders dagsværdi af nettoaktiver og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet. Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelsestidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen mellem afhændelsessummen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet inkl. ikke-afskrevet goodwill og forventede omkostninger til salg eller afvikling. Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi på erhvervelsestidspunktet. Der indregnes en hensat forpligtelse til dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i forbindelse med købet. Der tages hensyn til skatteeffekten af de foretagne omvurderinger. Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostpris og dagsværdi af overtagne identificerede aktiver og forpligtelser, inkl. hensatte forpligtelser til omstrukturering, indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurdering af den økonomiske levetid, dog maksimalt 20 år. Negative forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i balancen under periodeafgrænsningsposter og indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres. Af negativ goodwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig udvikling, indregnes i balancen et beløb svarende til dagsværdien af ikkemonetære aktiver, der efterfølgende indregnes i resultatopgørelsen over de ikke-monetære aktivers gennemsnitlige levetid. Goodwill og negativ goodwill fra erhvervede virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaffelsen. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældsforpligtelsens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger. 12

14 Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelsen Nettoomsætning Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, hvis levering og risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og hvis indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Nettoomsætningen indregnes ekskl. moms og afgifter opkrævet på vegne af tredjepart. Direkte produktionsomkostninger Direkte produktionsomkostninger omfatter omkostninger, der afholdes for at opnå årets nettoomsætning. I direkte produktionsomkostninger indregnes omkostninger til Facility Management, softwareomkostninger m.v. Andre eksterne omkostninger Andre eksterne omkostninger omfatter omkostninger, der afholdes til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til husleje, konsulentbistand, kontorholdsomkostninger m.v. Personaleomkostninger Personaleomkostninger omfatter løn og gager samt sociale omkostninger, pensioner m.v. til koncernens personale. Andre driftsindtægter og driftsomkostninger Andre driftsindtægter og driftsomkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedernes aktiviteter. Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder I modervirksomhedens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat efter skat efter fuld eliminering af intern avance/tab. I både koncernens og modervirksomhedens resultatopgørelser indregnes den forholdsmæssige andel af de associerede virksomheders resultat efter skat efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab. Finansielle indtægter og omkostninger Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen m.v. 13

15 Anvendt regnskabspraksis Skat af årets resultat Modervirksomheden er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning med koncernens danske dattervirksomheder. Dattervirksomheder indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen. Modervirksomheden er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Den aktuelle selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager virksomheder med skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra virksomheder, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud. Årets skat, der består af årets aktuelle selskabsskat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat herunder som følge af ændring i skattesats indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen. Balancen Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, og hvor den tekniske gennemførlighed, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed kan påvises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, hvis kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Udviklingsomkostninger, der er indregnet i balancen, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år. For udviklingsprojekter, der er beskyttet af immaterielle rettigheder, udgør den maksimale afskrivningsperiode restløbetiden for de pågældende rettigheder, dog maksimalt 20 år. Fortjeneste og tab ved afhændelse af udviklingsprojekter, patenter og licenser opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Gevinst eller tab indregnes i resultatopgørelsen som korrektion af 14

16 Anvendt regnskabspraksis af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. Rettigheder Erhvervede rettigheder måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages lineære afskrivninger over aftaleperioden, dog maksimalt 10 år. Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen og omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, hvis brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellige. Der foretages lineære afskrivninger over den forventede brugstid, baseret på forventede scrapværdier og følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: Bygninger Installationer i bygninger Driftsmidler i bygninger Tekniske anlæg og maskiner Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 50 år år 10 år 3-5 år 2-5 år Aktiver med en kostpris under 50 tkr. pr. enhed eller en forventet brugstid på under 2 år indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen på anskaffelsestidspunktet. Materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen som en korrektion til af- og nedskrivninger eller under andre driftsindtægter henholdsvis andre driftsomkostninger, i det omfang salgsprisen overstiger den oprindelige kostpris. 15

17 Anvendt regnskabspraksis Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder Moderselskabet Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles efter den indre værdis metode. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg eller fradrag af resterende værdi af positiv eller negativ goodwill opgjort efter overtagelsesmetoden. Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder med regnskabsmæssig negativ indre værdi måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives i det omfang, tilgodehavendet er uerholdeligt. I det omfang modervirksomheden har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække en underbalance, der overstiger tilgodehavendet, indregnes det resterende beløb under hensatte forpligtelser. Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder vises som reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode i egenkapitalen i det omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger kostprisen. Udbytter fra dattervirksomheder, der forventes vedtaget inden godkendelsen af årsrapporten for, bindes ikke på opskrivningsreserven. Ved køb af virksomheder anvendes overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse ovenfor under koncernregnskabet. Koncernregnskab Der foretages konsolidering af dattervirksomheder, jf. afsnit om koncernregnskabet ovenfor. Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes og måles efter den indre værdis metode. Værdiforringelse af aktiver Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver samt kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder vurderes årligt for indikationer på værdiforringelse, ud over det som udtrykkes ved afskrivning. Foreligger der indikationer på værdiforringelse, foretages nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv henholdsvis gruppe af aktiver. Der foretages nedskrivning til genindvindingsværdien, hvis denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Som genindvindingsværdi anvendes den højeste værdi af nettosalgspris og kapitalværdi. Kapitalværdien opgøres som nutidsværdien af de forventede nettopengestrømme fra anvendelsen af aktivet eller aktivgruppen. 16

18 Anvendt regnskabspraksis Varebeholdninger Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi. Kostpris for råvarer og hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Tilgodehavender Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab efter en individuel vurdering af tilgodehavender. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Egenkapital Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode Reserve for nettoopskrivning efter indre værdi omfatter nettoopskrivning af kapitalandele i datter- og associerede virksomheder i forhold til kostpris. Reserven reduceres ved udbytteudlodninger til moderselskabet, andre egenkapitalbevægelser i tilknyttede og associerede virksomheder samt ved hel eller delvis realisation af kapitalandele. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Egne kapitalandele Et beløb svarende til kostprisen for egne kapitalandele fragår i egenkapitalens frie reserver. Salgssummer ved afhændelse af egne kapitalandele indregnes ligeledes direkte på egenkapitalen. Udbytte Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen. 17

19 Anvendt regnskabspraksis Selskabsskat og udskudt skat overtager som administrationsselskab hæftelsen for dattervirksomhedernes selskabsskatter over for skattemyndighederne i takt med dattervirksomhedernes betaling af sambeskatningsbidrag. Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster og for betalte acontoskatter. Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen som "Tilgodehavende selskabsskat" eller "Skyldig selskabsskat". Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Hensatte forpligtelser Hensatte forpligtelser omfatter forventede omkostninger til garantiforpligtelser, omstruktureringer m.v. Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomiske ressourcer. Hensatte forpligtelser måles til nettorealisationsværdi eller til dagsværdi. Hvis opfyldelse af forpligtelsen tidsmæssigt forventes at ligge langt ude i fremtiden, måles forpligtelsen til dagsværdi. Ved erhvervelse af virksomheder indgår hensættelser til omstruktureringer i den overtagne virksomhed i det omfang, de er besluttet og offentliggjort senest på overtagelsestidspunktet i opgørelsen af anskaffelsessummen og dermed i goodwill eller koncerngoodwill. 18

20 Anvendt regnskabspraksis Leasingkontrakter Leasingkontrakter vedrørende anlægsaktiver, hvor selskabet har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), måles ved første indregning i balancen til laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne rentefod eller den alternative lånerente som diskonteringsfaktor. Finansielt leasede aktiver behandles herefter som virksomhedens øvrige anlægsaktiver. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Alle øvrige leasingkontrakter er operationel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing og øvrige lejeaftaler indregnes i resultatopgørelsen over kontraktens løbetid. Selskabets samlede forpligtelse vedrørende operationelle leasing- og lejeaftaler oplyses under eventualforpligtelser m.v. Gældsforpligtelser Gæld til kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, så forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Godtgørelser, der er afledt af medlemmers opsigelse af datadriftsaftaler m.v., og som skal anvendes til at dække omkostninger i forbindelse med tilpasning af organisationen, periodiseres og indregnes over den periode, som godtgørelsen vedrører. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider og koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning (den indirekte metode). Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet. 19