KAI RASMUSSEN IRLAND FRA PÅSKEOPRØR TIL PÅSKEAFTALE

Transkript

1

2

3 KAI RASMUSSEN IRLAND FRA PÅSKEOPRØR TIL PÅSKEAFTALE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

4 IRLAND»Fra Påskeoprør til Påskeaftale«Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2001 ISBN Grafisk tilrettelæggelse: Klaus Frederiksen Grafisk produktion: AKA-print, Århus Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 DK-1826 Frederiksberg C tlf.: post@frydenlund.dk

5 Indhold Forord Den irske konflikt 9 Det første drab i konflikten Den blodige søndag 10 Hvorfor gik det galt? 12 U2: Sunday, Bloody Sunday (1982) Irlands befolkning Det irske spørgsmål 16 Den religiøse baggrund 16 Den økonomiske og politiske baggrund Påskeoprøret Irland under første verdenskrig 22 Påskeoprørets følger 23 Udråbelsen af et frit parlament 24 Den irsk-engelske krig Den irske Fristat oprettes 27 Splittelsen i den republikanske bevægelse Den irske borgerkrig Uenighed i den republikanske bevægelse 29 Borgerkrigens udbrud Den irske Fristat 33 Fristatens økonomiske udvikling 33 Den irske befolkning 34 Dannelsen af Fianna Fail 35 IRA og valgkampen i Fianna Fail og striden mod Blåskjorterne 37 Forholdet til Storbritannien 38 Valera og grundlovsændringen Irland og anden verdenskrig/efterkrigstid 39 Republikken Irland dannes i På vej mod velfærdsstaten Irland åbner sig mod verden 44»Nye tider - nye problemer«46 Uddannelsesreform 46 Konflikten i Nordirland set fra Dublin Fra kaos til keltisk tiger Oliekrise og skiftende regeringer 50 Haugley og de urolige 1980 ere 51 John Fitzgerald Den politiske og økonomiske udvikling Dannelsen af Nordirland Første verdenskrig og Ulster 58 Delingen af Irland 60 Den irsk-engelske krig i Ulster 61 Etableringen af den nordirske stat Unionismens storhedstid Grænsen fastlægges i Gerrymandering 67 Uddannelsesområdet 68 Den økonomiske krise i Nordirland Fra krig til velfærdsreform Fra krig til velfærdsreform Tættere tilknytning til Storbritannien 72 De»gyldne«år og integration 73 O Neill og fortsat optimisme 76 Nordirlands økonomi i 1960 erne Starten på The Troubles 78 Borgerrettighedsbevægelsen 78 De første demonstrationer i Reformprogrammet og O Neills afgang 82 The Battle of bogside Den britiske hærs ankomst 84 IRA s genfødsel/unionisternes vildredde The Troubles »Bloody Sunday«87 IRA s storhedstid 88 Sunningdale 89 Sultestrejkerne Thatchers politik og irsk-engelsk aftale 91 Det republikanske projekt 93 Vejen mod en våbenhvile 94 Ny fredsproces med Tony Blair 95 Belfast-aftalen Fred i Nordirland? 97 Fortsat sekterisk vold eller fred? 98 Spørgsmålet om afvæbning 99 Politireformen 100 Den økonomiske udvikling i Nordirland 101 Har fredsprocessen sat sig spor? 101 Nordirlands fremtid 102 Kronologi 104 Navneliste 105 Oversigt over kilder 110 INDHOLD 5

6 6 irland - fra påskeoprør til påskeaftale

7 Forord I rland forbinder de fleste med en storslået natur, hyggelige byer, Guiness og en utrolig gæstfri befolkning. Nordirland forbinder vi oftest med borgerkrig, vold, og religion. Når man fortæller venner og bekendte, at man skriver en bog om Irlands historie, er reaktionerne de samme.»de bliver aldrig enige«.»det er også fordi der er religion blandet ind i det«. Myterne og holdningen til det irske spørgsmål er mange og sammenhængen er for de fleste ikke særlig klar. Bag denne bog ligger mange års interesse for Irland. En nysgerrighed, der startede for over 30 år siden med de første TV-billeder fra Derry og et forsøg på at finde ud af den nordirske konflikt og dens baggrund. En nysgerrighed, der siden blev til mindre studier i øens historie og i de sidste halve snes år har ført til mange oplevelser sammen med elever og som turist i denne del af Europa. Irlands historie kan bruges til mange ting og der er nok at tage fat på. Bogen er begrænset til det 20. århundredes historie i Irland og peger på mindst tre ting. Med udviklingen i Europa siden Murens fald er behovet for studier af mindretallenes forhold steget betragteligt. Den nordirske konflikt afspejler den gamle og glemte konflikt indenfor det britiske ørige. En konflikt, der bør undersøges og som kan give viden om hvordan mindretal undertrykkes og hvordan reaktionerne kan blive. Vi har set det andte steder i Europa i den nærmeste fortid. Irlands historie er også en del af Europas historie om underudvikling, kolonialisme og imigration fra et fattigt land. Det er historien om en frihedskamp, der blev udkæmpet under Første Verdenskrig og født i blod. Yeats berømte ord fra Påskeoprøret i 1916 om, at»der er født et frygtelig uhyre«udtrykker dette præcist. Modsætningerne og volden er en central del af Irlands historie i det 20. århundrede. Irlands historie kan også bruges til en aktuel diskussion af hvordan velfærdsstaten i Europa i det 21. århundrede skal indrettes. Irland har skabt sin måde at gøre det på og den er interessant at diskutere. Ligesom det er interessant at se på den bagvedliggende økonomiske og sociale udvikling, set i forhold til nationalstatens placering i fremtidens Europa. Forhåbentlig kan bogen bidrage med synspunkter på flere aspekter. Irland - fra Påskeoprør til Påskeaftale er særligt tilrettelagt til brug i historieundervisningen i ungdomsuddannelserne, men henvender sig til alle, der er interesserede i Irlands historie og som vil opleve Irlands kultur og ikke mindst øens fantastiske befolkning. Bogen indledes med et kapitel om den blodige irske konflikt. Det er håbet, at dette kapitel rejser en række spørgsmål hos læseren, FORORD 7

8 som besvares i den efterfølgende kronologiske gennemgang af Irlands historie. Jeg vil gerne takke Dorte Jeppesen og H.C. Pedersen for mange gode diskussioner og spørgsmål, samt tålmodig læsning af råmaterialet. En tak til Linda Neumann for gode råd og rettelser af de sproglige fadæser, samt til mine kollegaer Per Helmer, Søren Poulsen, Lis Borgen og Henrik Adrian for mange kommentarer til emnet. En særlig tak til mange irske venner, der har besvaret mange henvendelser og givet gode råd. En stor tak til Peter Frederiksen for opmuntring og mange gode ideer til bogen. En særlig stor tak til Jytte, Rasmus, Rie, Karoline og Anders for støtte og megen tålmodighed. Kai Rasmussen Irland - fra Påskeoprør til Påskeaftale indgår i Det 20. århundredes historie, der er en serie af netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt for historieundervisningen i ungdomsuddannelserne. Som de øvrige bøger i serien indledes der med et nutidigt stemningsbillede, nemlig begivenhederne i forbindelse med»den blodige Søndag«i Hensigten er at vække interesse for at gå bagom de blodige begivenheder og beskæf tige sig generelt med Irlands historie i det 20. århundrede. Serien har sin egen hjemmeside, hvor der findes arbejdsspørgsmål, op- - gaver og henvisninger til links og relevant litteratur. Dette gælder selvfølgelig også for denne bog om Irland. Der findes på hjemmesiden desuden et omfattende kildemateriale, der uddyber og perspektiverer grundteksten (se oversigt over kilderne side ). Det er tanken, at bogen bruges i forbindelse med hjemmesiden og kilderne, der kan printes ud og anvendes direkte i undervisningen. For at fremme arbejdet med billeder og tekster er der på hjemmesiden bl.a. afsnit om historisk metode og om billedanalyse. Hjemmesiden findes på internetadressen: Peter Frederiksen Redaktør for serien 8 irland - fra påskeoprør til påskeaftale

9 1 Den irske konflikt D rabene og de utallige mennesker, der er blevet lemlæstet på krop og sjæl, er det klareste udtryk for den konflikt, der har delt den irske ø i det 20. århundrede. Det er ingen tilfældighed, at volden er udgangspunktet for den irske historie. Den har været et gennemgående træk i Irlands historie. Irlands frihedskamp startede i begyndelsen af 1800-tallet med revolutioner og voldsomme uroligheder. Den er fortsat gennem hele det 20. århundrede. Fra Påskeopstanden i 1916 over den Irske Uafhængighedskrig og den irske borgerkrig fra , til den atter brød ud ca. et halvt århundrede senere. Den nordirske konflikt fra 1968»The Troubles«(Urolighederne) er blevet et udtryk for den borgerkrig, der nu har varet i over 30 år. Det første drab i konflikten Den 27. maj 1966 blev den 28-årige katolik John Patrick Scullion skudt uden for sit hjem i det katolske Fallskvarter i det vestlige Belfast. John Patrick Scullion var ugift og arbejdede som butiksansat. Han var enebarn og boede efter sin mors død hos en ældre tante og sin blinde far. Omstændighederne omkring hans død var, at han forlod Conway Bar i Milford Street lige før lukketid kl. 23 den 27. maj. På vejen hjem, efter at have drukket tæt, tabte han en mønt. Da han bøjede sig ned, sang han den traditionelle loyalistiske sang»the Sash«. Eneste øjenvidne, en 19-årig pige, hørte skud ca. kl og så John Patrick Scullion udenfor hans tantes dør. Han stod foroverbøjet med hænderne i sine lommer. Hun mente, at han var fuld som så ofte før og så ud til at lede efter noget i sin frakke. Det lykkedes for ham at komme ind ad døren, men han faldt om ved toppen af trapperne, hvor tanten fandt ham. Efter flere hjerteanfald døde han to uger senere den 11. juni 1966 af sine skudsår. John Patrick Scullion blev begravet den 22. juni 1966 på Milltown kirkegården. På hans gravsten står:»myrdet for sin tro«. I 1994 blev der opsat en mindeplade for ham og andre fra det katolske Fallskvarter. En fætter til John Patrick Scullion udtalte:»vi følte, at han blev glemt, men når historien om»the Troubles«skal fortælles, så ved vi, at han blev det første offer.«tre mænd blev anklaget for drabet. To af mændene erkendte sig skyldige i et andet anklagepunkt og blev idømt fire års fængsel. Hovedmanden bag drabet var Augustus»Gusty«Spence. Spence var en tidligere militærpolitimand fra det protestantiske Shankill kvarter. Han blev en af de mest berygtede loyalistiske massemordere i den nordirske borger- KAP. 1 DEN IRSKE konflikt 9

10 krig. Under retssagen fortalte en af de to andre tiltalte, at de havde kørt sammen med Spence op ad Falls Road i jagten på et IRAmedlem. De fandt den formodede IRA-mand stående i en gruppe uden for en pub. Da de ikke ville vente længere, kørte de videre. Længere henne ad vejen så de en fuld mand komme ud fra en sidegade, krydse vejen foran deres bil, mens han råbte:»up the Republic, Up the rebels«. De kørte rundt et stykke tid, indtil de atter mødte den fulde, unge mand, der stod udenfor sin gadedør og forsøgte at åbne den. Spence bad chaufføren om at standse bilen og affyrede to skud ud gennem bilens vindue. I retsprotokollen sluttede manden med at sige:»vi havde ikke noget imod ham det var kun, fordi han råbte:»up the rebelsup the rebels«... John Patrick Scullion var 28 år og ungkarl. Han var fuld og blev konfliktens første offer. Den blodige søndag Søndag den 30. januar 1972 var over mennesker samlet i Creggan, en af de katolske Inden marchen den 30. januar 1972 nåede centrum af Derry mødte den soldater fra den britiske hær, der var sat til at kontrollere marchen. forstæder til Derry eller Londonderry, som er byens officielle britiske navn. De mange borgere ville gå i en fredelig march til Derrys centrum for at markere kampen for borgerrettigheder og imod uretfærdigheder og de tiltagende overgreb på den katolske befolkning i Nordirland. Marchen startede kl. 14 og var organiseret af NICRA (Northern Ireland Civil Rights Association). Planlæggerne af marchen ville gå fra Creggan gennem Bogside, der er katolske forstæder i Derry, til byens centrum. De nåede centrum et par timer senere. Undervejs sluttede endnu flere sig til marchen. I disse år var det ikke officielt tilladt at gennemføre marcher i Nordirland. Da marchen nåede frem til centrum fra Bogside, mødte den soldater fra den britiske hær. De var udkommanderet til at kontrollere marchen, som de blokerede. Marchdeltagerne drejede af og gik tilbage mod Bogside for at 10 irland - fra påskeoprør til påskeaftale