Modul 10. Modul 11 i Ergoterapeutuddannelsen:

Transkript

1 Modul 10 i Fysioterapeutuddannelsen: Samfund, sundhed og forebyggelse Modul 11 i Ergoterapeutuddannelsen: Sundhedsfremme og forebyggelse. Arbejdsliv, arbejdsmiljø og erhvervsrettet rehabilitering August 2011 Ergoterapeut- og Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 13

2 Indholdsfortegnelse: 1. Denne modulbeskrivelse Hvorfor fælles tværfagligt problemorienteret projektforløb 3 3. Modulets opbygning og organisering Modulets tema, formål og læringsudbytte Modulets tematiske indhold Læringsaktiviteter Bedømmelse Uddybende beskrivelse af bedømmelsesforløbet og bedømmelseskriterier 7 9. Problemorienteret projektarbejde - Hvad er problemorienteret projektarbejde? Hvorfor problemorienteret projektarbejde? 8 - Gruppedannelse Projektgruppens arbejde 9 Side 10. Vejledning - Vejlederrollen 11 - Vejledningsform Projektvejledningens proces 11 - Vejleder kontakt og kontrakt Støttelitteratur til de studerende vedr. projektarbejde. 12 Bilag 1: Litteraturliste Side 2 af 13

3 1. Denne modulbeskrivelse. Denne modulbeskrivelse er en samlet beskrivelse af modul 10 og modul 11 for hhv. fysioterapeutstuderende og ergoterapeutstuderende på professionsbacheloruddannelserne i VIA University College, Campus Holstebro. Modulet består af teoretisk undervisning og oplæg kombineret med et studenterprojekt med vejledning. Arbejdet med projektet foregår i studentergrupper og i et samarbejde med eksterne virksomheder og organisationer inden for såvel offentligt som privat regi. Projektarbejdet baseres på formulerede indsatsområder inden for modul 10 s og 11 s temaer 1. Beskrivelsen er tænkt som en vejledning til støtte for de studerende i forløbet. Den kan bruges som et hjælperedskab i forbindelse med besvarelse af spørgsmål i forbindelse med studenterprojektet og det hertil knyttede problemorienterede projektarbejde. Beskrivelsen er ligeledes tænkt anvendt af undervisere og vejledere på forløbet. Modulbeskrivelsen indledes med baggrunden for at vælge at modul 10 og modul 11 organiseres fælles. Dernæst følger de fælles rammer og målsætninger for forløbet. Herefter følger et afsnit om forløbets opbygning og organisering, efterfulgt af en uddybende beskrivelse af modulets bedømmelse og eksamensform. Afslutningsvis en vejledning til problemorienteret projektarbejde samt forslag til, hvordan processen omkring gruppearbejde kan organiseres. Denne vejledning omfatter dog ikke alt, hvad der er værd at vide om problemorienteret projektarbejde. Den skal derimod opfattes som en overordnet gennemgang af nogle væsentlige problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med et længerevarende problemorienteret projektarbejde i grupper. Samt i forhold til gruppens samarbejdsrelationer med de respektive vejledere. Allersidst i modulbeskrivelsen findes en litteraturliste, der anviser litteratur vedrørende projektarbejde som arbejdsform. Faglig litteraturliste og materialer, der vedrører modulernes indholdsdimension vil fremgå af den aktuelle undervisningsplan for de 10 uger. 2. Hvorfor fælles tværfagligt problemorienteret projektforløb? Bekendtgørelserne for de to uddannelsers modulbeskrivelser (hhv. modul 10 på Fysioterapeutuddannelsen og modul 11 på Ergoterapeutuddannelsen) fremstår på trods af sproglige forskelle i formuleringer med tematiske og læringsudbyttemæssige mange væsentlige lighedspunkter. Med afsæt i tidligere erfaringer med fælles undervisnings- og projektforløb inden for sundhedsfremme, forebyggelse og arbejdsmiljø området har uddannelserne valgt at modul 10 hhv. 11 i de to uddannelsesordninger af 2008 etableres som et fælles- og tværfagligt projektforløb. Dette for også at styrke den undervisningsmæssige kvalitet og de studerendes forståelse for den kompleksitet, som konstituerer sundhedsfremme og forebyggelses tiltag i et samfund. Ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende forventes igennem projektforløbet, at udvikle kompetencer til at kunne indgå i såvel monofaglige som tværfaglige aktiviteter og projekter i deres fremtidige arbejdsliv, da det netop er i mødet med andres faglighed, at man udfordrer og udvikler sin egen faglige bevidsthed. 1 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi BEK nr. 831 af 15/08/2008. Undervisningsministeriet. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr. 832 af 15/08/2008. Undervisningsministeriet. Side 3 af 13

4 Projektforløbet her rummer endvidere mulighed for, at de studerende kan møde virkelighedsnære og definerede problematikker inden for sundhedsfremme-, forebyggelses- og arbejdsmiljøfeltet samt foreslå nye og anderledes praksisnære løsninger og hermed bidrage til faglig fornyelse inden for begge fag. Forløbet er endvidere udviklet ud fra et ønske om at fastholde samarbejdet mellem både undervisere og studerende på ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen på campus Holstebro, og samtidig opfylde ligheder og forskelligheder i forhold til de studerendes læringsudbytter og de faglige forudsætninger, der er formuleret i de to uddannelsers studieordninger 3. Modulets opbygning og organisering. Modulet har en varighed på 10 uger og svarer til 15 ECTS point. Modulet er placeret i uddannelsernes 3. studieår og er organiseret som et problemorienteret projekt. Det problemorienterede projekt indeholder teoretisk undervisning og varetagelse af et studenterprojekt med vejledning fra et vejlederteam. Undervisningen varetages af fastansatte undervisere og gæstelærere. Projektgrupperne og vejlederteams er tværfagligt sammensat. Under projektarbejdet arbejder de studerende i blandede studentergrupper på tværs af de to grunduddannelser. Inddelingen i studentergrupper foretages af uddannelserne inden forløbets start. Det tilstræbes, at der er en ligelig fordeling af ergoterapeutstuderende og fysioterapeutstuderende i hver gruppe. Vejledning: I forbindelse med projektarbejdet, vil der være afsat 6 x 45 min. pr. gruppe til faglig og metodisk vejledning. Vejledningsteams, bestående af undervisere fra begge uddannelser, vil forestå vejledningen. Projektet drejer sig om at handle fremmende overfor sundheds- og forebyggende problematikker hos en konkret målgruppe. Modulet er planlagt således, at den teoretiske undervisning og oplæg i hver uge knytter sig til specifikke temaer og emneområder, der alle anlægger særligt afgrænsede perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet. Projektarbejdet afsluttes med at studentergrupperne foretager en afsluttende faglig formidling til deres aktuelle projektsted samt evaluerer samarbejdet og dets resultater med projektstedet. De studerende afleverer en gruppesynopse forud for den afsluttende eksamen. Denne synopsis danner basis for en individuel mundtlig bedømmelse. 4. Modulets tema, formål og læringsudbytte. Modulets tema: Temaet retter sig mod identifikation, analyse og vurdering af menneskets betingelser for sundhed i livet og dermed de faktorer, som influerer på individers og gruppers aktivitet og deltagelse i familie-, fritids-, arbejds- og samfundsliv. Modulet retter sig endvidere mod sundhedspædagogiske strategier for planlægning, udførelse og evaluering af interventioner til fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom. Modulet har fokus på arbejdsmiljø, det rummelige arbejdsmarked, livsstil og fysisk aktivitet Der arbejdes med at analysere og vurdere forhold mellem krav i livet og menneskets kapacitet / ressourcer Side 4 af 13

5 Der arbejdes med videnskabelige metoder og redskaber til problemidentifikation, intervention og evaluering af tiltag. Der arbejdes med rollen som konsulent, facilitator, iværksætter og tværfaglig samarbejdspartner. Formål med forløbet: At de ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende, ud fra såvel monofagligt som et fælles fagligt teorigrundlag, udvikler kompetencer til at indgå i aktiviteter og projekter rettet mod sundhedsfremme og forebyggelse. Læringsudbytte: Den studerende skal ved modulets afslutning kunne Iværksætte sundhedsfremmende og/eller forebyggende tiltag over for konkrete og afgrænsede problematikker i forbindelse med konkrete projekter Teoretisk begrunde og diskutere de konkrete handlinger iværksat i projektet Forholde sig kritisk til og fagligt diskutere generelle teoretiske problemstillinger inden for sundhedsfremme- og forebyggelsesfeltet Reflektere over et tværfagligt samarbejdes mulige synergieffekter i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejdsfelt. 5. Modulets tematiske indhold. Relevant forskningsbaseret viden inddrages i forhold til modulets indholdsområder. De studerendes tilbydes søgeassistance i forhold til det konkrete projektarbejde. Teambuilding Modulets kernebegreber. Identifikation af sundhedsproblemer: undersøgelse af genstandsfelt Epidemiologi som videnskabsområde Folkesundhedsundersøgelser: aktuelle temaer, metoder og resultater - Metoder og modeller til at analysere folkesundhedsproblemer Kvantitative og kvalitative videnskabelige metoder til undersøgelse af konkrete genstandsområder ICF, en sundheds- og klassifikationsmodel. Strategier for sundhedsfremmende og forebyggende arbejde Perspektiver på sundhedsfremme- og forebyggelsesbegreber Sundhedspædagogik: historik, værdisæt og målsætning Sundhedsfremme og forebyggelse i et sundhedspædagogisk perspektiv Planlægnings- og pædagogiske implementeringsstrategier: - planlægningsmodeller - sundhedspædagogik, herunder forandringsparadigmer, teorier, modeller og metoder - didaktik - konsulentroller - evalueringsstrategier, modeller og metoder - kommunikations- og formidlingsmodeller og metoder. Side 5 af 13

6 Folkesundhed i et samfundsmæssigt perspektiv: sociologisk, politisk og økonomisk Samfundsforhold og determinanter for sundhed og sygdom Ulighed i sundhed Sundhedspolitik, lovgivning og folkesundhedsprogrammer Evalueringsstrategier og metoder: proces, effekt, outcome Implementeringsstrategier. Herunder relevant internationalt og nationalt materiale ang. forebyggelse og sundhedsfremme. som Sundhed for alle i det 21. århundrede (WHO), det aktuelle nationale folkesundhedsprogram, regionale sundheds visioner og -undersøgelser. Arbejdsmarkedets, arbejdets og arbejdspladsens betydning for sygdom og sundhed Arbejdsmiljø, arbejdsmiljøsystemets opbygning og funktion, herunder arbejdsmarkedspolitik samt det arbejdsretslige system Arbejdsmedicin. Arbejdsfysiologi Arbejdspsykologi Ergonomi Ledelses- og organisationsteori Det rummelige arbejdsmarked og afklaring af arbejdsevne Metoder til analyse af menneskets aktivitet og bevægelse: krav, kapacitetsanalyse, kvalitativ bevægelsesanalyse og aktivitetsanalyse Fysisk aktivitet som intervention Hjælpemidler relateret til arbejdspladsindretning. 6. Læringsaktiviteter. Problemorienteret projektarbejde: Der vil veksles mellem lærerstyret undervisning/teorioplæg, vejledning, de studerendes projektarbejde, kommunikation med offentlige og private organisationer og virksomheder, de studerendes projektfremlæggelser, formidling til samarbejdspartnere, evaluering, logbogsførelse som redskab til portfoliearbejde samt synopseudarbejdelse. 7. Bedømmelse. En ekstern, teoretisk, mundtlig prøve. Bedømmelse efter gældende karakterskala. Bedømmelsen foretages ud fra modulets tema, målsætninger og evalueringskriterier (se s. 7) Eksaminatorer: en ergoterapilærer og en fysioterapilærer. Censor er ekstern fagperson med kendskab til sundhedsfremme-, forebyggelses- og arbejdsmiljøfeltet og kan være enten ergoterapeut eller fysioterapeut. Prøvens varighed: 30 min fordelt som - eksamination: 20 min - votering og tilbagemelding: 10 min. Side 6 af 13

7 8. Uddybende beskrivelse af bedømmelsesforløbet og bedømmelseskriterier. Projektgruppen afleverer en uge inden eksamen på et nærmere fastlagt tidspunkt den fælles udarbejdede synopse, der danner basis for den mundtlige individuelle eksamination Den individuelle mundtlige eksaminations omdrejningspunkt er en uddybende samtale og diskussion ud fra en afleveret skriftlig synopse. Synopsen er et skriftligt produkt, der skal give et overblik over den studerendes projektforløb. Synopsen skal indeholde: En indledning med en kort præsentation af projektets samarbejdspartnere, målgruppe(r) og præsentation af projektets problemstilling En kort forløbsbeskrivelse af det konkrete samarbejde med projektstedet En begrundet beskrivelse af hvordan konkrete tiltag 2 er foregået undervejs Didaktiske overvejelser og en foreløbig plan for den afsluttende formidling og evaluering på projektstedet, herunder argumenter for tilvalg og fravalg af formidlingsmetode/r Overvejelser omkring samarbejdsrelationer og effekter af tværfagligt samarbejde i det konkrete praksisprojektforløb. Overvejelser omkring monofaglige og tværfaglige muligheder og udfordringer generelt i forhold til lignende opgaver indenfor det sundhedsfremmende og forebyggende felt. Omfang: max anslag incl. mellemrum mm, i Verdana 11 p. Synopsen anonymiseres i forhold til projektsted samt personer. Bedømmelseskriterier: Bedømmelsen foretages på baggrund af den studerendes mundtlige eksamenspræstation. Præstationen vurderes efter gældende karakterskala. Den studerende vurderes på sin evne til selvstændigt: at kunne teoretisk belyse, uddybe og begrunde de i praksis iværksatte tiltag på projektstedet, herunder fagligt at kunne argumentere for tilvalg og fravalg af mulige løsninger på problemstillingen at kunne kritisk diskutere centrale teoretiske begreber, strategier og metoder inden for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet at kunne reflektere over egen fagligheds og tværfaglighedens muligheder i løsning af opgaver inden for sundhedsfremme og forebyggelsesområder at kunne disponere under selve eksaminationen. Eksaminationsforløbet: Den studerende indleder eksamen med et kort mundtligt oplæg. Her trækkes forhold frem som rækker ud over selve synopsen (tilføjelser, supplementer og perspektiveringer) og projektets centrale teoretiske tilgange uddybes. Oplægget kan afsluttes med, at den studerende inden for det faglige tema formulerer et par reflekterende eller problematiserende spørgsmål til nærmere uddybning. Reeksamen: Reeksamen følger de gældende regler for reeksaminer. 2 Med tiltag forstås de valgte undersøgelses- og analysemetoder og modeller samt de konkrete interventioner for forandring, der er anvendt i projektet Side 7 af 13

8 9. Problemorienteret projektarbejde. Selv om de studerende har været vant til at arbejde sammen i monofaglige grupper og har erfaringer med tværfagligt samarbejde fra modul 5, så finder vi, at der alligevel er behov for en yderligere præcisering og grundigere indføring i den problemorienterede projektarbejdsform. Hvad er problemorienteret projektarbejde? Problemorienteret projektarbejde er en pædagogisk arbejdsform, som er kendetegnet ved, at hverken de studerende eller vejlederne forud har kendskab til det problem, de studerende afdækker - eller hvad resultatet af projektarbejdet bliver. Det problemorienterede projektarbejde udvikles på baggrund af en arbejdsproces, hvor en høj grad af involvering fra de studerendes side er en forudsætning. I forløbet forventes de studerende at anvende både tidligere erfaringer fra andre livsforhold job, frivilligt arbejde m.m., viden fra tidligere moduler samt ny viden. I dette problemorienterede projektforløb er emnerne afhængige af de behov, projektstederne udtrykker samt den indkredsning af problemområde, som grupperne og projektstederne laver i fællesskab. Behov for faglige discipliner og metoder, udover hvad der præsenteres i undervisningen, er afhængig af det konkrete projektsteds problemstillinger og må afklares med vejlederen. Hvorfor problemorienteret projektarbejde? Den problemorienterede projektarbejdsform anvendes i dette forløb, da denne arbejdsform anses som velegnet i forhold til opfyldelse af forløbets mål. Projektarbejdsformen giver mulighed for at de studerende kan erfare og udfordre hinandens faglighed i forbindelse med konkrete løsninger af tidsaktuelle og samfundsmæssige relevante sundhedsmæssige problematikker. De studerende får mulighed for at udvikle ny viden og erkendelse samt erfaringer med det tværfaglige samarbejdes potentialer, samtidig med at de udvikler en bevidsthed om hinandens fagtraditioner, tænke- og handlemåder. Samtidig anser vi projektarbejdsformen som velegnet i forbindelse med udvikling af personlige kompetencer så som: Selvstændighed, ansvarlighed Selvtillid, kreativitet og initiativ Beslutningsdygtighed og åbenhed Omstillingsparathed og fleksibilitet Evnen til systematisk og struktureret arbejde Kendskab til egne kompetencer samt refleksion over egne handlinger Samarbejdsevne. Igennem forløbet vil de studerende blandt andet få mulighed for at anvende og udvikle forskellige erhvervsrettede kompetencer. Nedenstående liste er et udtryk for de egenskaber, som fx repræsentanter fra Arbejdstilsynet og privat konsulentvirksomhed inden for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet udpeger som væsentlige hos deres medarbejdere og kollegaer: Formidling og undervisning til større gruppe (pædagogik) Rådgivningsfærdigheder Mødehåndtering Kommunikationsfærdigheder: både skriftligt som mundtligt og rettet mod forskellige målgrupper - Læse og anvende relevant forskning, herunder udenlandsk litteratur samt statistik Side 8 af 13

9 Praktiske færdigheder i forhold til IT Færdigheder i forhold til projektarbejdsformer Tværfaglig samarbejdsevne Motivere til samt sætte udviklingsprocesser i gang hos andre Give og modtage feedback Kunne arbejde i det politiske system. Have politisk forståelse og interesse Evnen til at diskuterer og forsvare holdninger over for forskellige samarbejdspartnere Evne til at kommunikerer på alle niveauer i en virksomhed Praktiske erfaringer med faglige undersøgelsesformer og metoder herunder aktivitets- og bevægelsesanalyser samt ergonomiske vurderinger Praktiske erfaringer med videnskabsteoretiske undersøgelsesformer og metoder herunder interview eller andre former for undersøgelser. Gruppedannelse hvordan? Gruppernes sammensætning og fordeling af projektsamarbejdspartner afgøres sammen af uddannelserne før forløbets start. En gruppe består af 4-6 studerende og sammensættes således, at der tilstræbes minimum 2 ergoterapeutstuderende og 2 fysioterapeutstuderende i hver. Forløbet starter med et fælles teambuildingskursus, der skal forberede de studerende til det videre samarbejde. Det er vigtigt, at gruppemedlemmerne fra starten udtrykker deres forventninger til projektarbejdet - både hvad angår indhold, ambitionsniveau og organisering af samarbejdet. Undlader man denne snak om forventninger, kan man risikere, at det først alt for sent viser sig, at udgangspunktet alligevel ikke har været det samme for alle i gruppen. Til yderligere støtte af grupperne, udarbejdes der gruppekontrakter samtidig med, at gruppen gennem hele forløbet anvender logbøger til notater og vejledningsmateriale. Projektgruppens arbejde Et projektarbejde kan deles op i nogle overordnede processer. Processerne bliver her beskrevet som om de optræder i et lineært forløb først formulerer man sit problem, så finder man sit teoretiske og metodiske udgangspunkt, hvorefter man udfører sin undersøgelse og til slut færdiggør og formidler man sit praksisprojekt. Men forløbet er ikke lineært. Der er snarere tale om, at man i løbet af projektforløbet vil bevæge sig frem og tilbage i de forskellige processer. Opstarten: Når man planlægger de forskellige processer i sin gruppe, kan det anbefales at indbygge plads i tidsplanen, sådan at der er tid til at komme tilbage til nogle af de første processer og tidligere trufne beslutninger undervejs. Samtidig skal man gøre sig selv den tjeneste at give sig selv og gruppen deadlines i tidsplanen. Hvem står for at lave aftaler med praksisstedet? Hvornår skal den første kontakt til praksisstedet finde sted? Hvornår forventer vi at have vores undersøgelser i hus? Hvornår forventer vi at have brug for vejledning? Det kan være en god idé, at man ret tidligt i forløbet laver et sådant udkast til tidsplan for projektarbejdet, og at denne plan drøftes med vejlederne. Skriveprocessen: Skriveprocessen foregår gennem hele projektforløbet, på en måde skriver man hele tiden; logbogsnotater, noter og spørgsmål til vejlederne, referater af læste tekster mm. Det er vigtigt, at være opmærksom på at det at skrive er væsentligt i forhold til resultatet af hele projektforløbet. Det er meget vigtigt, at man hurtigt får taget hul på at skrive bidrag til projektet. Det viser sig hyppigt, at Side 9 af 13

10 det kan være svært at få omsat gruppens tanker til skrift, ligesom det ofte først er i de skrevne udkast, at man rigtigt får slået fast, om nu alle i gruppen virkelig har den samme opfattelse af problemområdet og teorien. Problemafklaringsprocessen: Problemområdet er projektets omdrejningspunkt og et nødvendigt styreredskab i arbejdet. Det er problemområdet, der bestemmer, hvad projektet skal omhandle og sigte imod derfor er det vigtigt, at man på et tidligt tidspunkt foretager en problemafgrænsning, samt at man i gruppen formulerer og efterfølgende diskuterer og afklarer projektets (foreløbige) problemområde med vejlederne. Hvad handler projektet om? Hvilke værdier bygger det på? Det er vigtigt, at gruppen sørger for løbende at inddrage vejlederne og drøfte de evt. drejninger, som man ønsker, at projektarbejdet skal tage undervejs i forløbet. Undersøgelsesforløbet: Undersøgelsesforløbet i et projektarbejde omfatter de teoretiske og metodiske overvejelser samt indsamling og undersøgelse af kvalitative og kvantitative data. Undersøgelsesforløbet tager tit længere tid, end man regner med. Man skal sætte god tid af til at udarbejde grundige spørgeskemaer, interviewguides, observationsdrejebøger eller andre redskaber, man måtte have brug for. Netop her kan man have brug for kommentarer fra vejlederne, hvilket også skal plottes ind i tidsplanen. Desuden tager det tid at lave aftaler med de mennesker, man skal samarbejde med i sin undersøgelse. At skaffe litteratur, udover den obligatoriske, er noget som kan vare overraskende længe. Dels er selve søgeprocessen (på Internettet, på bibliotekers søgebaser osv.) i sig selv en tidkrævende proces, dels kan det tage lang tid at få fremskaffet bøger og artikler, som man hverken kan finde on-line eller på det lokale bibliotek. Fjernlån er en til tider langsommelig proces. Derfor må man planlægge sit projektarbejde således, at alt ikke går i stå, hvis gruppen venter på at få bøger hjem Formidlingsforløbet: Projektets løsningsforslag m.m. skal formidles til de involverede partnere. Det kan være til de ansatte på stedet eller andre man har valgt som sin målgruppe. Den sidste uge i undervisningsplanen er afsat til formidling. 10. Vejledning. Dette projektforløb er blevet tilrettelagt sådan, at der er undervisningstimer, hvor alle studerende er samlet, til gengæld er der mange timer til den enkelte gruppes projektarbejde. Der kan endvidere forekomme monofaglige tilvalg. Dette betyder, at fordybelse, omsætning af relevant teori og læring primært forventes at foregå gennem projektarbejdet, i samspillet mellem de studerende indbyrdes, de tilknyttede vejledere og øvrige samarbejdspartnere og deraf det konkrete problemområde og dets problemstillinger. Gruppens interne samarbejde er beskrevet ovenfor, men da samarbejdet med vejlederne er af stor betydning har vi valgt at uddybe forholdene angående vejledning som følger: Vejledningens fokus kan være på både produktet og på processen. Produktvejledning handler om, at vejlederne løbende kommenterer de studerendes arbejdspapir (produkter). Herved får vejlederne indblik i, om de studerende kan integrere de givne kommentarer i deres arbejde. Vejlederne får indirekte indblik i gruppens læreproces. Produktvejlederne kan styre projektarbejdet ved at kontrollere og kritisere de studerendes arbejdspapirer, men kan også støtte ved at formulere Side 10 af 13

11 problemer for de studerende eller ved at give anvisninger på bestemte teoretiske og metodiske tilgange. Procesvejledning handler om, at vejlederne hjælper de studerende med at reflektere over de valg, de skal træffe med hensyn til problemområdet, undersøgelsesmetoder og anden organisering af projektarbejde. Vejlederne får indblik i de studerendes læreproces ved i situationen at forholde sig dialogisk til dem. De studerendes arbejdspapirer eller udvalgte dele af dem er blot indgangen til denne dialog. De studerende skal ikke overtage vejledernes perspektiv, men udvikle deres eget på baggrund af dialogen. Procesvejlederne støtter de studerendes egne refleksioner gennem dialog. Vejlederrolle - enkelte overordnede betragtninger på muligheder: Vejledningen afstemmes af, hvor de studerende befinder sig i studiet samt af målet for forløbet, projektets form, de studerendes faglige -, sociale -, forandrings- og handlekompetencer. Vejlederne kan: Fremme en konstruktiv kommunikation, hvor man ikke tager de studerendes perspektiv for givet, men spørger uddybende, undersøgende og afklarende ind til det Vise forståelse for de studerendes perspektiv uden kritisk at overtage det Eksplicitere og være åben om sit eget perspektiv herunder sin egen sikkerhed og usikkerhed samt være konkret, præcis og nuanceret. Det handler som vejleder med andre ord om, at kunne indleve sig i de studerendes perspektiv som om det var ens eget, samtidig med at man distancerer sig til det. Vejledningsform: Formen kan være diskuterende: Den diskuterende vejledning viser sig ved, at de studerende i højere grad ønsker at diskutere problemstillinger, teorier og metoder med vejlederen. De studerende bruger vejlederne som kvalificerede modspillere. Vejlederne stiller de frække spørgsmål og tilkendegiver samtidigt, at der ikke nødvendigvis findes et entydigt svar på dem. Formen kan være konsulterende: Den konsulterende vejledning viser sig ved, at de studerende i højere grad orienterer vejlederen om deres arbejde. Vejlederne bruges som en væg, de studerende spiller bold op ad. Vejlederne stiller de frække spørgsmål til de studerende og deres arbejdspapirer og overlader til de studerende selv at besvare dem. Projektvejledningens proces: Den kontakt mellem gruppe og vejlederne, som bliver etableret i starten af projektarbejdet er meget vigtig ift. det, at få hul på dialogen og det gode samarbejde. Dette betyder, at man bør tilknytte vejlederne og få vejledernes feedback tidligt i forløbet og i forbindelse med de store processer i projektet: Problemafklaringsprocessen og undersøgelsesprocessen. Det er desuden en god ide, at man i gruppen på et tidligt tidspunkt udarbejder en plan for projektarbejdsperioden, som kan fremlægges for vejlederne til orientering og kommentering. I starten af projektarbejdet kan man måske i gruppen føle, at henvendelser til vejlederne sker på baggrund af relativt løse overvejelser og idéudkast men det er vigtigt, at dette ikke bremser gruppen i at søge vejledning! Det kan også være en god idé, at man lige en gang imellem skriver til vejlederne på mail, hvordan arbejdet skrider frem på den måde kan man holde kontakten ved lige, og man undgår, at vejlederne hægtes af undervejs i projektarbejdet. I en række tilfælde vil en løbende orientering også kunne Side 11 af 13

12 betyde, at vejlederne kan bibringe gruppen gode idéer eller gøre opmærksom på lurende farer i relation til projektarbejdet. Projektvejlederne kan opfattes som konsulenter eller sparringspartnere på projektet. Projektvejlederne har intet direkte ansvar for det endelige resultat af projektet, men det er projektvejledernes ansvar at tage stilling til, hvorvidt gruppens problemområde ligger inden for forløbets rammer. Desuden vil projektvejlederne kunne give råd og vejledning i forbindelse med undersøgelser, herunder også at fraråde undersøgelser, hvis de af den ene eller den anden grund ikke ser ud til at kunne gennemføres inden for projektets rammer. Det er gruppens ansvar, at der til hver vejledning formuleres en form for dagsorden samt en tidsplan for vejledningen. Dette skal være vejlederne i hænde senest en dag før. Vejlederkontakt og -kontrakt: Vejlederne har naturligvis et fælles udgangspunkt for deres vejledning og rammerne for forløbets projektvejledning. Alligevel er vejlederne forskellige. Vejlederne i teamet er kvalificerede inden for områderne læringsteori, metode og projektarbejde. Herudover har vejlederne hver især en række faglige kompetencer inden for forskellige fagområder. Som hovedregel kan man som studerende ikke forvente, at ens vejledere kan give faglig vejledning inden for alle områder. Har man som studerende uddybende spørgsmål inden for områder, som ens egen vejledere ikke kender så meget til, er man velkommen til at kontakte andre ressourcepersoner på skolen med konkrete, afgrænsede spørgsmål. Vejledere kan også henvise til hinanden i vejlederteamet. Vejledere er også forskellige som personer og i deres måde at vejlede på. Vejledning er skemalagt. Derfor må projektgruppen, hvis denne har afgørende og bremsende problemer, der ikke kan afvente den skemalagte vejledning, selv kontakte vejlederen. For at etablere et godt udgangspunkt for samarbejde er det en god idé, at gruppen på et tidligt tidspunkt taler med sine vejledere og fra starten af projektvejledningen etablerer en form for samarbejdskontrakt (en sådan samtale/aftale vil der også blive lagt op til fra vejledernes side). 11. Støttelitteratur til de studerende vedrørende projektarbejde. Problemorienteret projektarbejde kan ikke læres ved at læse sig til det, hverken i denne guide eller i nogle af nedenstående bøger og artikler. På den anden side kan projektarbejde heller ikke læres ved udelukkende at udføre det i praksis. Man har brug for begge dele. Derfor bliver der her foreslået følgende støttelitteratur. Dahl, P. N. (2000) Studenter-afstemt vejledning: om vejlederkommunikation og projektarbejde.- (Theory and practice - the janus head of education?). Nordisk Pedagogik, vol. 19, (nr. 4) side (Artikel om sammenhængen mellem projekttyper, studenterforudsætninger, vejlederstile m.m. ud fra bl.a. erfaringer fra projektvejledning og supervision på AAU.) Kolmos, A og Krog, L(red)(2002): Projektpædagogik i udvikling. Aalborg Universitetsforlag Olsen, J. B. & Sørensen, L.W. (1995). Problembaseret indlæring en introduktion. Aalborg: Aalborg Universitet. (TNP-serien nr. 34).(En kort introduktion til problembasering, problemformulering samt gode råd om gruppesamarbejde og brug af vejleder) Rienecker L. og Jørgensen Stray P.(2009 eller senere). Den gode opgave. Kbh. Samfundslitteratur Side 12 af 13

13 Bilag 1 Litteraturliste: Obligatoriske lærebøger: Kamper-Jørgensen, Finn et all. : Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark, København 2009.: ISBN Mach-Zagal, Ruth & Saugstad, Tone: Sundhedspædagogik For Praktikere. Munksgaard Danmark, København ISBN Kompendier: Modul 10 kompendium. Ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen i Holstebro 2010 Side 13 af 13