Miljøgodkendelse af. Løgager minkfarm A/S Løgagervej Vildbjerg. Afgørelsesdato: 1. september 2013 Sags nr.:

Transkript

1 Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf Miljøgodkendelse af Løgager minkfarm A/S Løgagervej Vildbjerg Afgørelsesdato: 1. september 2013 Sags nr.: P

2 Registreringsblad Titel: Overordnet lovgrundlag Dato for godkendelse: DD. MM., 2013 CVR-nr CHR nr Ejendomsnummer Matr. nr. (ejerlav) 11 miljøgodkendelse af minkfarm Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug 16c. Heden, Timring m.fl. Adresse Løgagervej Ørnhøj Ansøgers navn og adresse Konsulent Tilsynsmyndighed Miljøsagsbehandler Kvalitetssikring John Agerbo Løgagervej Ørnhøj Telefon nr.: / Mobiltlf.: HFLC, Carsten Hejlesen Nupark Holstebro che@hflc.dk Telefon nr.: / Mobiltlf.: Herning Kommune Rådhuset Torvet 7400 Herning Ageeth Millenaar Niels O. Jensen Copyright Kortmateriale er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen /2000 Luftfotos Danmarks Digitale Ortofoto - er gengivet af Herning Kommune med tilladelse fra Cowi. DDO, Copyright COWI. 2

3 Indholdsfortegnelse REGISTRERINGSBLAD...2 INDLEDNING...4 KLAGEVEJLEDNING OG OFFENTLIGGØRELSE...5 INTERESSENTLISTE FOR HØRINGSPERIODE OG OFFENTLIGGØRELSE...7 VILKÅR FOR MINKFARMEN PÅ LØGAGERVEJ 42, 6973 ØRNHØJ...9 DRIFT OG INDRETNING...9 ÅRSPRODUKTION...9 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG I MINKHALLERNE...9 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG OMKRING FODER...10 AMMONIAKREDUCERENDE TILTAG VED GØDNINGSOPBEVARING...10 GYLLEHÅNDTERING...10 VASKEPLADS OG AFLEDNING AF VASKEVAND...11 UHELD OG DRIFTSFORSTYRRELSER...11 TANKNING AF DIESEL- OG FYRINGSOLIE...11 SKADEDYR...11 LUGT...11 STØJ...12 UDARBEJDELSE AF HANDLEPLANER VED UFORUDSETE GENER...12 UDBRINGNINGSAREALER...12 EGENKONTROLVILKÅR...13 HERNING KOMMUNES SAMLEDE VURDERING...14 KOMMENTARER VED HØRING TIL UDVIDELSEN...14 UDTALELSE FRA ANDRE MYNDIGHEDER...15 AREALER I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE...15 AFTALEAREALER...15 VURDERINGSGRUNDLAG...15 MINKFARMENS BELIGGENHED...15 NABOFORHOLD...17 PÅVIRKNING AF JORD...20 OPBEVARING AF FODER / HALM...21 PÅVIRKNING AF GRUNDVAND...21 PÅVIRKNING AF OVERFLADEVAND...22 PÅVIRKNING AF NATURA 2000-VANDOMRÅDER...24 PÅVIRKNING AF NATUR...34 PÅVIRKNING AF BILAG IV-ARTER, RØDLISTEARTER, ANSVARSARTER MV PÅVIRKNING AF KULTURMILJØ...39 GENNEMGANG AF BAT FOR LØGAGERVEJ BAT MANAGEMENT...41 BAT AMMONIAKEMISSION VED FODRINGSSTRATEGIER OG STALDSYSTEMER...43 BAT FORBRUG AF VAND OG ENERGI...44 BAT OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING...45 BAT UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING...46 BAT SAMLET VURDERING...46 OVERSIGT OVER BILAG

4 Indledning Ikke-teknisk resumé John Agerbo har søgt Herning Kommune om en 11 godkendelse jf. Husdyrloven 1 af minkfarmen, Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj vedrørende CVR og CHR Ejendommen, Løgagervej 42, 6973 er i 2004 vurderet ikke VVM-pligtig ved udvidelse af minkfarmen til 5500 minktæver. Denne miljøgodkendelse omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 5500 minktæver til 7469 minktæver og 3 heste. Det svarer til en udvidelse fra nudrift til ansøgt drift på 183,3 DE til 250 DE. Alle minkhvalpe er på farmen til pelsning. Minkene pelses på ejendommen. Endvidere vil ansøger: Etablere 2 stk. 8 rk. haller. Erstatte nogle af de eksisterende 2-rk. haller med 8 rk. minkhaller. To haller, nærmest nabo på Løgagervej 38, vil blive fjernet. Minkfarmen er beliggende i det åbne land cirka 3,3 km øst for Ørnhøj, som er den nærmeste byzone i området. Nærmeste samlede bebyggelse er Abildå og ligger cirka 4,0 km syd for minkfarmen. Udbringning af husdyrgødningen vil ske på egne arealer og resten af gødningen afsættes til Måbjerg Biogas. En enkelt udbringningsareal ligger i Rinkøbing-Skjern kommune, derfor er der indkommet en 21 udtalelse fra denne kommune. Da ansøgningssystemet ikke opdeler udbringningsarealerne på kommuneniveau, er det aftalt med Ringkøbing-Skjern kommune at Herning kommune står for at vurdere og beregne påvirkningen af Ringkøbing Fjord med kvælstof og fosfor fra udbringningsarealerne beliggende i begge kommuner. Redegørelse om ansøgers andre ejendomme (ikke samdrift). Udover Løgagervej 42, ejer ansøger minkfarmen på Løgagervej 48. Til ejendommen på Løgagervej 48 søges ligeledes en 11 miljøgodkendelse. Denne minkfarm drives under samme CVR nr., men med separat CHR nr. Herning Kommune vurderer, at de to minkfarme kan godkendes som hver sin minkfarm. Der er således ikke vurderet, at det er nødvendigt at godkende de to minkfarme som samdrift, da begge minkfarme kan adskilles både teknisk og forureningsmæssigt. Al husdyrgødning fraføres fra Løgagervej 48 og tilføres Løgagervej 42 og udbringes på CVR nummerets ejede arealer, som er indeholdt og behandlet i godkendelsen til Løgagervej 42. Miljøgodkendelsen er udarbejdet af Herning Kommune. Meddelelse om miljøgodkendelse På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger meddeler Herning Kommune miljøgodkendelse til minkfarmen beliggende på Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj med de stillede vilkår. Det er Herning Kommunes vurdering, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af minkfarmen, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er Herning Kommunes vurdering, at udvidelsen af Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj der behandles efter 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor er offentligheden ikke informeret tidligt i beslutningsprocessen ved offentlig annoncering. Ligeledes har naboer og andre berørte ikke 6 ugers høring jf. 55 stk. 4, men 3 ugers høring jf Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/

5 Miljøgodkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder minkhaller, vaskepladser, fodersiloer, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er anmeldt og godkendt af Herning Kommune. Minkfarmen skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Der gøres endvidere opmærksom på, at en 11 miljøgodkendelse efter reglerne i Husdyrloven ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse, dispensation m.v. efter anden lovgivning. Herunder kan det nævnes, at en eventuel byggetilladelse, nedrivningstilladelse, afledning af tagvand m.v. skal søges separat hos Herning Kommune. Godkendelsen skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år, tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet otte år. Det er planlagt at foretage den første revurdering i Sagens grundlag Følgende oplysninger er indgået i behandling af sagen: Tidligere screening 2004 Ansøgning nr version 3 Fiktiv ansøgning nr , version 1 Opstartsmøde med ansøger med besigtigelse af minkfarmen og gennemgang af ansøgningen Udtalelse fra Naturgruppen i Herning Kommune Arealudtalelse ( 21) Ringkøbing-Skjern Kommune Supplerende oplysninger frem til den 6. januar 2014 Lovgrundlag Ansøgningen er behandlet i henhold til reglerne i Husdyrloven 2 med tilhørende Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 3, Husdyrgødningsbekendtgørelsen 4, Pelsdyrbekendtgørelsen 5 med tilhørende Vejledning om Pelsdyrfarme 6 samt Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning 7. Ejendommen er omfattet af 11, da ejendommen udvides til mere end 75 DE, men under IPPC grænsen. Miljøgodkendelsen har været i høring fra XX til XX. Klagevejledning og offentliggørelse Herning Kommune har givet miljøgodkendelse til udvidelse af minkfarmen på Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj. Miljøgodkendelsen er givet i medfør af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ Miljøgodkendelsen bliver offentliggjort på Herning Kommunes hjemmeside under Offentliggørelser og høringer og Landbrug den X. X Det er muligt at klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klageberettigede er ansøger og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen. Man kan klage inden fire uger efter afgørelsens annoncering, det vil sige senest den X. X Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 04/ med efterfølgende ændringer 3 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr af 08/11/2013 med efterfølgende ændringer 4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27/ Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr af 13/ Vejledning om pelsdyrfarme. Den 25. marts

6 Klagen skal rettes til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV, dog skal klagen sendes skriftligt til Herning Kommune, Miljø og Klima, Rådhuset, Torvet, 7400 Herning eller på Herefter videresendes klagen med tilhørende bilag til Natur- og Miljøklagenævnet. Herning Kommune skal have klagen senest den X. X indenfor rådhusets åbningstid. For at få behandlet en klage, koster det et gebyr på 500 kr., som skal betales til Natur- og Miljøklagenævnet. Se vejledning om klagegebyr og procedurer omkring dette på: En eventuel klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, hvorfor miljøgodkendelsen på eget ansvar kan udnyttes før klagefristen er udløbet i henhold til Husdyrlovens 81, stk. 1. Hvis afgørelsen påklages, bliver det meddelt ansøger. Denne afgørelse kan også indbringes for domstolene, jf. Husdyrlovens 90. Det skal ske indenfor seks måneder efter offentliggørelsen. Med venlig hilsen Ageeth Millenaar Miljø - Ingeniør Miljømedarbejder, Herning Kommune 6

7 Interessentliste for høringsperiode og offentliggørelse Løgager minkfarm v. John Agerbo, Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj Naboer: John Bang, Baunsgårdvej 7, 6973 Ørnhøj Christian Berg Mogensen, Løgagervej 38, 6973 Ørnhøj Niels O. Skovbo, Løgagervej 25, 6973 Ørnhøj Poul Østergaard Jensen, Løgagervej 27, 7480 Vildbjerg Glenni Andersen, Løgagervej 40, 6973 Ørnhøj Johannes Munck Jepsen, Løgagervej 44, 7480 Vildbjerg Mai Bang, Baunsgårdvej 7, 6973 Ørnhøj HFLC, Carsten Hejlesen, Nupark 47, 7500 Holstebro Måbjerg bioenergi, Ringkøbing Skjern Kommune Nedenstående er orienteret om meddelelse af miljøgodkendelsen: Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 84: Løgager minkfarm v. John Agerbo, Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj Naboer og andre, som får udkastet til miljøgodkendelsen i høring Naboer indenfor konsekvensradius Ejere af forpagtningsaftaler: Ejere af aftalearealer Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. senord@sst.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 85: Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1553 Købehavn V. mail@fiskeriforening.dk. Danmarks fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia. mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup. nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K. fbr@fbr.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V. ae@aeraadet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 86 lokale foreninger: Danmarks Naturfredningsforening, Lokalafdeling Herning, herning@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Herning. herning@dof.dk Danmarks Sportsfiskerforbund. Lokalafd. lp@sportsfiskerforbundet.dk Klageberettigede i henhold til Husdyrlovens 87 landsdækkende foreninger: Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V. natur@dof.dk Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Att.: Karsten Johansen. lundthing@mail.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. dn@dn.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 2200 København N. husdyr@ecocouncil.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten. lbt@sportsfiskerforbundet.dk og post@sportsfiskerforbundet.dk 7

8 Andre: HFLC, Carsten Hejlesen, Nupark 47, 7500 Holstebro Ringkøbing Skjern Kommune Herning Museum, Museumsgade 32, 7400 Herning. 8

9 Vilkår for minkfarmen på Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj I vilkårsdelen fremgår de betingelser, hvorunder minkfarmen skal drives. Grundlaget for miljøgodkendelsen fremgår af ansøgningen og minkfarmen skal drives i overensstemmelse hermed. Der gøres opmærksom på, at eventuelle lovkrav fra andre love skal overholdes, selvom disse ikke er medtaget. Drift og indretning 1. Vilkårene i denne miljøgodkendelse skal, hvis andet ikke er anført, være opfyldt når bygge- og anlægsarbejdet er iværksat eller når dyreholdet overskrider nudriften (5.500 minkårstæver i nudrift). 2. Der skal til enhver tid være et eksemplar af miljøgodkendelsen på husdyrbruget. Den ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med relevante vilkår. 3. Ved ophør med husdyrproduktion, skal der udføres begrænsende foranstaltninger mod forurening: Alle anlæg skal tømmes og rengøres for husdyrgødning. Husdyrgødningen bortskaffes efter gældende regler. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til affaldsregulativerne. 4. Der skal etableres beplantning vest for gyllebeholderen som angivet på bilag 1a. Som følge af vilkår 1, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke er blevet udnyttet inden for 2 år. Med udnyttet menes, at det ansøgte bygge- og anlægsarbejde er iværksat. Det er en forudsætning for overholdelse af fristen, at den udnyttelse, der er påbegyndt inden fristens udløb, fortsættes og færdiggøres i et rimeligt tempo og normalt er afsluttet inden for et år efter fristens udløb. Et påbegyndt byggeri kan således ikke afbrydes i en længere periode og derefter genoptages. I så fald vil miljøgodkendelsen blive anset for bortfaldet. Den ansvarlige for overholdelse af vilkårene er ejer af minkfarmen. Årsproduktion 5. Tilladt årsproduktion: 7469 stk. minkårstæver svarende til 250 DE 3 voksen årsheste, kg. i alt svarende til 250 DE Farmen må ikke ændres til sommerfarm eller en farm med flere minktæver, hvor hvalpene er på sommerfarm uden godkendelse ved kommunen. Antallet af mink angiver den tilladelige produktionsstørrelse. De angivne dyreenheder er opgivet i henhold til den ved godkendelsestidspunktet gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 8. Ammoniakreducerende tiltag i minkhallerne 6. De nye minkhaller og eksisterende haller E og C/Q (bilag 1a) etableres med en gødningsrendebredde på 36 cm. De øvrige eksisterende haller etableres med en gødningsbredde på 34 cm. 7. I alle minkhaller skal der til opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes uden for gødningsrenderne, altid være rigeligt, tilgængeligt halm ovenpå redekasserne (halm ad libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes adgang til halmen 8 Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 915 af 27/

10 8. Der skal foretages udmugning af gødningsrenderne i alle haller minimum 2 gange ugentlig, dog ikke i perioder med længerevarende hård frost. Rendernes bredde opmåles som afstanden mellem toppunkterne på rendernes kant. Afstanden måles fra skillelinjen for, hvor gødningen falder ind eller ud af burene. Renderne placeres med cirka 5 cm. udenfor burene. Der skal altid være rigeligt tilgængeligt halm ovenpå minkenes redekasser, således at de altid har mulighed for at opfylde deres behov for at trække halm ned i redekassen og buret. Der må ikke være halmbegrænsende foranstaltninger, der hindrer adgangen til halmen andet end trådnettet. Derved sikres, at der løbende falder tilstrækkeligt halm ned på grus/sandbunden. Det halm, som falder ned på sandbunden er tilstrækkelig til at opsamle næringsstoffer i den urin, der eventuelt afsættes udenfor gødningsrenderne. Fra hvalpefødsel kræves strøelsen dog ikke udlagt på redekassen, dels fordi hvalpene kræver hyppigt eftersyn, og dels fordi der i slutningen af perioden fodres på redekasselåget, så hvalpene kan nå foderet. I denne periode skal strøelse i stedet tilføres i samme mængde direkte i buret, under buret eller i redekassen. I takt med at avleren typisk i løbet af juli afslutter fodringen på redekasselåget, skal tilførsel af strøelse på redekassen genoptages. Hyppig udmugning i gødningsrenderne nedsætter ammoniakfordampningen og mindsker lugtgenerne. Derfor stilles der vilkår til, at gødningsrenderne skal tømmes for gødning minimum 2 gange ugentlig. Ammoniakreducerende tiltag omkring foder 9. Proteinindholdet i minkfoderet må maksimalt være 31 % af OE i uge En reduktion af mængden af protein i foderet vil formindske udskillelsen af næringsstoffer. Ammoniakfordampningen er derfor afhængig af, hvilket foder der anvendes i perioden fra uge 30 til uge 47 begge uger inklusiv. Ammoniakreducerende tiltag ved gødningsopbevaring 10. Foderrester, foderaffald og halm med gødningsrester skal opbevares overdækket på en godkendt møddingsplads eller i gyllebeholderen. 11. Fortanken skal være med fast overdækning i form af betondæk. Gyllehåndtering 12. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn. 13. Påfyldning af gyllevogne o.l. skal enten foregå på en plads med afløb til opsamlingsbeholder for flydende husdyrgødning eller med gyllevogne, som har påmonteret sugepumpe og tilbageløb, således at spild af husdyrgødning undgås. 14. Transport af husdyrgødning fra husdyrbruget til arealet i Ringkøbing-Skjern Kommune skal foregå med lastbil. 15. Udmugning af gødningsrenderne og pumpning af gylle fra fortank til gyllebeholder skal så vidt muligt ske indenfor tidsrummet klokken til Der må ikke opbevares mere end m³ gylle på ejendommen. Det skal sikres, at der ved utilsigtet start ikke pumpes gylle udenfor tanken. Overpumpningen af gylle skal derfor foregå under opsyn. Da den samlede minkfarm i både nudrift og ansøgt drift ligger cirka 150 meter fra nærmeste nabo, er der stillet vilkår til, hvornår udmugning af gødningsrenderne og pumpning af gyllen fra fortank til gylleholder skal ske. 10

11 Vaskeplads og afledning af vaskevand 17. Fodermaskiner, fodersiloer og hvalpenet skal vaskes på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. 18. Al vask af maskiner og redskaber skal foregå på en støbt plads med fast bund, hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlings- eller gyllebeholder. Rengøring af sprøjteudstyr samt påfyldning af sprøjtemiddel til marksprøjte skal foregå på en fast plads med tæt bund og afløb til opsamlingsbeholder/gyllebeholder eller på godkendt udbringningsareal. Brug af vaskeplads skal ske som beskrevet i Herning Kommunes samlede vurdering. Udbringning skal ske jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. Uheld og driftsforstyrrelser 19. Beredskabsplanen skal være let tilgængelig og synlig for de ansatte og øvrige, der færdes på ejendommen. Den skal findes i et sprog, der forstås af de ansatte. Beredskabsplanens indhold skal udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Det er Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan er BAT og derudover vil være til stor hjælp for landmanden, hvis der skulle ske et uheld. Tankning af diesel- og fyringsolie 20. Tankning af diesel- og fyringsolie skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund. Tankningen skal ske under opsyn. Herning Kommune har stillet vilkår om, at tankningsområdet for brændstof skal være udformet sådan, at der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Vilkåret er stillet, da der er stor risiko for spild på jorden, der hvor traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes med brændstof. Skadedyr 21. Minkfarmens drift må ikke give anledning til flue-, skadedyr-, og lugtgener, som af tilsynsmyndigheden vurderes at være væsentlige for området. Fluebekæmpelse på pelsdyrfarme skal i henhold til Pelsdyrbekendtgørelsen følge de fastsatte retningslinjer fra Statens Skadedyrslaboratorium. I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr (rotter, mosegrise m.v.), som straks skal afhjælpes. Der gøres opmærksom på, at opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter mv.) Foderet skal opbevares i en lukket silo eller beholder. Lugt 22. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres, at minkhallerne, udenomsarealer og fodringsanlæg holdes rene. 11

12 Støj 23. Minkfarmens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, målt ved nabobeboelser eller deres opholdsarealer, angivet som det ækvivalente, konstante, korrigerede støjniveau målt i db(a). Tallene i parentes angiver midlingstiden 9 inden for den pågældende periode: Dag Kl db(a) (8 timer) Aften Kl db(a) (1 time) Nat Kl db(a) (1/2 time) Lørdag Kl db(a) (7 timer) Lørdag Kl db(a) (4 timer) Søn- og helligdag Kl db(a) (8 timer) Udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener 24. Hvis Herning Kommune vurderer, at evt. klager om støj-, lugt-, støv- og/eller lys-gener er velbegrundede, skal ejeren af ejendommen Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj udarbejde en handlingsplan og eftervise at de stillede krav er overholdt. Handlingsplanen skal godkendes af Herning Kommune. 25. Udgiften til målingerne afholdes af ansøger og udføres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledninger. Udbringningsarealer 26. Ved max produktion på tæver som beskrevet nedenfor under alternativ 1 må udbringningsarealet tilføres husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Der må maksimalt tilføres kg N og kg P. 27. Ved max produktion på tæver som beskrevet nedenfor under alternativ 2 må udbringningsarealet tilføres husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha. Der må maksimalt tilføres kg N og kg P. 28. Ved max produktion på tæver som beskrevet nedenfor under alternativ 1 skal der på minkfarmens udbringningsarealer være mindst 7 % ekstra efterafgrøder, udover Plantedirektoratets til enhver tid gældende krav. 29. Ved max produktion på tæver som beskrevet nedenfor under alternativ 2 skal der på minkfarmens udbringningsarealer være mindst 5 % ekstra efterafgrøder, udover Plantedirektoratets til enhver tid gældende krav. 30. De ekstra efterafgrøder skal følge de samme regler som gælder for de lovpligtige efterafgrøder hvad angår artsvalg, dyrkningsperiode og kvælstofgødning. 31. Hverken de ekstra efterafgrøder eller efterafgrøder, som følge af de generelle krav, må erstattes af vintergrønne marker. 32. Krav om ekstra efterafgrøder skal fremgå af gødningsregnskabet punkt Fraført husdyrgødning - Biogas a. Der skal foreligge dokumentation for fraførelse af husdyrgødning, når der produceret mere kg N og kg P end de mængder som er nævnt i vilkår 26 og vilkår 27. Ansøger ønsker 2 alternativer ifm. håndtering af gylle (fraførsel til biogas og udbringning af husdyrgødning). Vurderingerne er foretaget på worst case af de 2 alternativer inkl. virkemidler. 9 Midlingstiden er gennemsnitlig stør over tid kombineret med middelværdien over tid. 12

13 Alternativ 1. Den maksimale produktion er minktæver. Her vil rågylle fra tæver ikke blive leveret til MBE. Returgylle fra MBE svarende til 74,6 DE, 8579 kg N og 1092 kg P tages retur. Resten forbliver i MBE (med bliv -væk-afgift). Der er regnet med 7% efterafgrøder på arealerne. Beregningerne er foretaget i ansøgningsskema Alternativ 2 Den maksimale produktion er minktæver. Her vil rågylle fra tæver ikke blive leveret til MBE. Returgylle fra MBE svarende til 175 DE, kg N og 2561,4 kg P tages retur. Resten forbliver i MBE (med bliv -væk-afgift). Der er regnet med 5% efterafgrøder på arealerne. Beregningerne er foretaget i fiktiv ansøgningsskema Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jf. bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Herning Kommune efter bestemmelserne i i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Kommunen skal derefter vurdere om udbringning af gødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Ændring af udbringningsarealer: Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis disse som minimum dækker samme areal, og at disse ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem ejendommens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af gødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, som er gældende på anmeldelsestidspunktet. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis Kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske efter forudgående godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Egenkontrolvilkår 34. Herning Kommune skal straks orienteres om følgende forhold: Ejerskifte af virksomhed Indstilling af drift for en længere periode 35. Ammoniakreducerende tiltag ved gødningsopbevaring. a. Der skal føres logbog til dokumentation af 2 gange ugentlig udmugning med angivelse af dato 36. Tilført husdyrgødning udbringningsarealer a. Der skal forelægge dokumentation for tilført mængde husdyrgødning fra andre husdyrbrug/minkfarme end minkfarmen. Affald Ejendommen skal overholde Herning Kommunes erhvervsregulativ og bortskaffelse skal ske i overensstemmelse med dette. Endvidere er ejendommen omfattet af reglerne i Affaldsbekendtgørelsen Affaldsbekendtgørelse nr af 18. dec

14 Farligt affald skal i henhold til Herning Kommunes erhvervsregulativ 11 bortskaffes til godkendte modtageanlæg og transporten af farligt affald skal ske af godkendte transportører. Godkendte transportører og modtageanlæg kan findes på under erhverv/ erhvervsaffald. Kvitteringer på korrekt bortskaffelse for affaldstyper under kategorien farligt affald skal gemmes i mindst 5 år og skal kunne forevises, når kommunen beder om det. Herning Kommunes samlede vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet, opstartsmøde med ansøger og ansøgers miljøkonsulent, supplerende oplysninger, udtalelse fra Herning Kommunes Naturgruppe samt Herning Kommunes registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold, har kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de stillede vilkår for lokalisering, indretning og drift af minkfarmen, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er derfor Herning Kommunes opfattelse: at udvidelsen kan ske under hensyntagen til de landskabelige værdier at driften kan ske uden væsentlige gener for naboer (lugt-, støj-, støv-, flue- og lysgener, affaldsproduktion m.v.) at minkfarmen drives under anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT) at der er sikret en tilfredsstillende beskyttelse af jord, grundvand, overfladevand og natur med dens bestande af vilde planter og dyr og deres levesteder, herunder områder, der er beskyttet mod tilstandsændringer, fredet, udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller udpeget som særlig sårbart over for næringsstofpåvirkning Ansøger vil gerne have 2 alternativer ifm. håndtering af gylle (fraførsel til biogas og udbringning af husdyrgødning). Vurderingerne er foretaget på wørst case af de 2 alternativer inkl. virkemidler. Alternativ 1 Den maksimale produktion er minktæver. Her vil rågylle fra tæver ikke blive leveret til MBE. Returgylle fra MBE svarende til 74,6 DE, 8579 kg N og 1092 kg P tages retur. Resten forbliver i MBE (med bliv -væk-afgift). Der er regnet med 7% efterafgrøder på arealerne. Beregningerne er foretaget ansøgningsskema Alternativ 2 Den maksimale produktion er minktæver. Her vil rågylle fra tæver ikke blive leveret til MBE. Returgylle fra MBE svarende til 175 DE, kg N og 2561,4 kg P tages retur. Resten forbliver i MBE (med bliv -væk-afgift). Der er regnet med 5% efterafgrøder på arealerne. Beregningerne er foretaget i fiktiv ansøgningsskema På grundlag af de i sagen foreliggende oplysninger overholder udvidelsen af minkfarmen afskæringskriterierne, hvorfor Herning Kommune meddeler miljøgodkendelse til minkfarmen på en række vilkår. I det følgende uddybes den samlede vurdering af det ansøgte. Kommentarer ved høring til udvidelsen Udkast til miljøgodkendelsen har været i høring i 3 uger fra DATO til DATO 201x Der er ikke indkommet bemærkninger i høringsfasen. ELLER Der er indkommet bemærkninger i høringsfasen fra ANGIV. 11 Bilag 1-1 i Regulativ for erhvervsaffald udstedt 1. juli

15 Udtalelse fra andre myndigheder Arealer i Ringkøbing-Skjern Kommune Et enkelt areal ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor udarbejdet en 46 udtalelse. Udtalelsen er vedhæftet som bilag 10. Ringkøbing-Skjern Kommune har stillet som vilkår at arealerne skal drives jf. ansøgningen og at der etableres ekstra efterafgrøder. Desuden er der stillet vilkår til at transport af husdyrgødning fra husdyrbruget til arealet i Ringkøbing-Skjern Kommune skal foregå med lastbil. Aftalearealer Ansøger ejer selv eller forpagter de medtagne udbringningsarealer, hvorfor der ikke er aftalearealer i det ansøgte projekt. Vurderingsgrundlag Miljøgodkendelsen og vurderingerne bygger på: Oplysninger fra ansøger og miljøkonsulent Besigtigelse af minkfarmen samt opstartsmøde Herning Kommunes oplysninger om områdets natur- og miljøforhold Områdets sårbarhed over for påvirkninger fra minkfarmen Målsætninger og retningslinjer fra Herning Kommuneplan Regionsplan 2005 Ringkøbing Amt Minkfarmens beliggenhed Minkfarmens beliggenhed Jf. 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal kommunen sikre sig, at risikoen for forurening, eller væsentlige gener for omgivelserne, begrænses, hvis et anlæg ligger mindre end 300 meter fra: en beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren et eksisterende eller ifølge kommuneplanens rammedel fremtidigt byzone- eller sommerhusområde et område i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lign. Minkfarmen er beliggende i det åbne land cirka 3,3 km øst for Ørnhøj, som er den nærmeste byzone i området. Nærmeste samlede bebyggelse er Abildå og ligger cirka 4,0 km syd for minkfarmen. De nye minkhaller bygges på den anden side af grusvejen (Løgagervej) på den nordlige side af den eksisterende minkfarm. På nuværende tidspunkt er der etableret læhegn rundt om hele farmen. Endvidere etableres der minimum et 3-rækket læhegn vest for eksisterende gyllebeholder. Derfor falder de nye haller visuelt sammen med den samlede minkfarm. Se bilag 1a. Nærmeste nabo til udvidelsen af minkfarmen, ligger cirka 160 meter øst for udvidelsen af minkfarmen. Naboen ligger dermed udenfor Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav for naboer. Se bilag 2. 15

16 Afstandsforhold fra nybyggeri eller minkhaller der renoveres 12 Anlægstype Afstandskrav Målt afstand fra de nye minkhaller Målt afstand fra de renoverede minkhaller 1) Enkelt vandindvindingsanlæg 25 meter > 25 meter > 25 meter 2) Fælles vandindvindingsanlæg 50 meter 3600 meter 3600 meter 3) Vandløb (herunder dræn) og søer 15 meter 46 meter 290 meter 4) Offentlig vej og privat fællesvej 15 meter 535 meter 500 meter 5) Levnedsmiddelvirksomhed 25 meter > 25 meter > 25 meter 6) Beboelse samme ejendom 15 meter 225 meter 55 meter 7) Naboskel 5 meter 7 meter 6 meter 8) Nærmeste nabo 100 meter 140 meter 165 meter Herning Kommune vurderer, at den samlede minkfarm - efter udvidelsen vil fremstå som en driftsmæssig enhed. Der kræves således ikke tilladelse efter 22 i husdyrloven. Endvidere vurderes det, at der ikke ligger nogen samlet bebyggelse med ejendomme uden landbrugspligt indenfor 300 meter af minkfarmen. Herning Kommune vurderer, at afstandskrav jævnfør Pelsdyrbekendtgørelsens 3, stk. 4 er overholdt. Landskabsvurdering / varetagelse af de landskabelige værdier Minkfarmen ligger i et område med spredt landbrugsbebyggelse. Det er et forholdsvis lukket landskab med læhegn om de fleste af de omkringliggende marker. De nye minkhaller bygges på den anden side af grusvejen (Løgagervej) nord for de eksisterende haller. De nye haller er cirka 4,75 meter høje (se bilag 1b), og der beplantes med minimum et 3-rækket læhegn omkring hele farmen. Det anbefales, at der er en artsdiversitet på minimum 5 arter i læhegnene. Landskabet er overvejende jævnt, og er præget af opdyrkede arealer, tilplantede læhegn og spredte gårde, og opleves som helhed ensartet i sit udtryk. Ejendommen ligger i et landskabelig og geologisk interesseområde Skovbjerg Bakkeø. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger til grund for områdets status. Endvidere vurderes der at være tilstrækkelig afskærmende beplantning i området, når der etableres minimum et 3-rækket læhegn vest for den nye gyllebeholder (se bilag 1a). Derved vurderer Herning Kommune, at minkhallerne indpasses i landskabet og landskabet stadig fremstår som et landbrugsområde af 13/ Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. 3 stk

17 Naboforhold Lugt Lugtgener fra minkfarm I henhold til pelsdyrbekendtgørelsen skal minkfarme overholde nogle generelle af standskrav. Der findes ikke tilstrækkeligt dokumenterede lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra minkfarme. Derfor vurderes det, om minkfarmen overholder de generelle afstandskrav i pelsdyrbekendtgørelsen, som netop er opstillet af hensyn til beskyttelse mod lugtgener for omboende. Af Pelsdyrbekendtgørelsen 2 og 3 fremgår: 2. Pelsdyrfarme må ikke etableres i: 1) byzone eller sommerhusområde 2) områder, der i kommunalplanens rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde eller 3) områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner eller lignende 3. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 1) Farme med tæver og derover: a) Til nabobeboelse 300 m b) Til de i 2 nævnte områder 400 m 2) Farme med under tæver: a) Til nabobeboelse 200 m b) Til de i 2 nævnte områder 300 m Stk. 2. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til andre pelsdyr end ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 1) Farme med tæver og derover: a) Til nabobeboelse 200 m b) Til de i 2 nævnte områder 300 m 2) Farme med under tæver: a) Til nabobeboelse 100 m b) Til de i 2 nævnte områder 200 m Stk. 3. Ved ændring, der medfører forøgede gener for omgivelserne samt ved etablering og udvidelse af pelsdyrhaller til andre pelsdyr end ræve skal følgende mindste afstandskrav overholdes: 1) Til nabobeboelse 50 m 2) Til de i 2, pkt. 1. nævnte områder 100 m Afstand fra nabo, lokalplan, byzone, samlet bebyggelse: Lokalisering Afstandskrav (m) Faktisk afstand til udvidelsen af minkfarmen Byzone km. Lokalplan 200 1,5 km. Nærmeste nabobeboelse meter Den nærmeste nabo til udvidelsen af minkfarmen er Løgagervej 34. Naboen er beliggende 165 meter øst fra udvidelsen af minkfarmen. Naboen ligger udenfor Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav for udvidelser af minkfarme til naboer. Endvidere har Herning Kommune stillet 2 vilkår omkring lugt. Vilkår 22 som sikrer god hygiejne omkring minkfarmen mm. og vilkår 24, som giver Herning Kommune mulighed for at få udarbejdet en handleplan, hvis der i fremtiden opstår væsentlige lugtgener for omkringboende. 17

18 Herning Kommune vurderer, at selvom minkfarmen udvides langs nærmeste naboer, vil udvidelsen af minkfarmen ikke medføre væsentlige lugtgener for naboejendomme med de stillede vilkår, da Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt. Nærmeste byzone ligger 3 kilometer væk fra minkfarmen, og dermed overholdes alle afstandskrav i Pelsdyrbekendtgørelsen. Det vurderes derfor, at minkfarmens lokaliseringsforhold er tilfredsstillende. Støj I forbindelse med udvidelse af minkfarmen må det forventes at medføre mere støj, både fra dyrene og de medfølgende aktiviteter. Der kan forekomme støj fra ejendommen i forbindelse med levering af foder, MBE's afhentninger og leveringer, samt ved transport af gylle. De daglige driftsperioder på minkfarmen vil være ens i både nudrift og ansøgt drift. Der foretages ikke egentlig støjreducerende tiltag men, med mindre det ikke er praktisk muligt, bestræber ansøger sig på, at støjkilder placeres så tæt på jordniveau som muligt og 'dækket ind' af bygninger og/eller beplantning. Støj fra anlægget og produktionen anses at være yderst begrænset både reelt, men også i forhold til anlæggets placering i forhold til naboer. Der vil også være støj fra fx kompressor, der bruges lejlighedsvis, fra fodermaskine, samt fra højtryksrenser. Men støj herfra vil kun kunne erkendes lokalt. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde er beliggende mere end 30 kilometer fra minkfarmen. Herning Kommune vurderer, at afstanden til nærmeste naboejendom har overholdt lovkravet på 100 meter, så minkfarmen ikke vil give anledning til støjpåvirkning af omgivelserne, som vil medføre gener for de omkringboende. Derfor er det ikke fundet nødvendigt at kræve en støjmåling udført. Der er kun få støjkiler på minkfarmen, som vil kunne registreres umiddelbart udenfor farmområdet. Endvidere vurderer Herning Kommune, at udvidelsen af minkfarmen og de medførende aktiviteter ikke vil påvirke nærmeste fuglebeskyttelsesområde og nærmeste Ramsarområde på grund af afstanden. Støv Støvgener for naboer til ejendommen kan forekomme i forbindelse med transport af halm til opbevaring. Men det vil kun give lokale og kortvarige støvgener. Disse vurderes ikke at påvirke omkringboende. Halm til strøning opbevares i lade. I forbindelse med transport af halm til opbevaring, samt ved udlægning af halm på redekasserne, kan der forekomme lokal og kortvarig støvgene. Disse vurderes ikke at påvirke omkringboende. I tørre perioder kan der opstå støvgener ved kørsel på grusveje til og fra ejendommen, men det vil være af en begrænset og lokal karakter, og forventes ikke at genere omkringboende eller trafikanter. Endvidere er minkfoder vådfoder, og derved er der ingen risiko for støvgener. Ved etablering af læhegn og ved årlig rengøring af farmen kan støv fra minkfarmen reduceres. Herning Kommune vurderer, at udvidelse af minkfarmen ikke vil medføre væsentlige støvgener for naboerne. Skulle der mod forventning opstå støvproblemer, skal ansøger udarbejde en handleplan til afhjælpning af disse. Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr. Tilstedeværelse af skadegørere forebygges ved god orden og hygiejne i og omkring haller og fodersilo. Specielt betyder det at spild ved og omkring fodringsilo fjernes umiddelbart og at der holdes rent. Dette er medvirkende til at reducere forekomsten af skadedyr. Forekommer der skadedyr, bekæmpes de. Fluer Fluer bekæmpes efter behov. Bekæmpelsen er proaktiv, idet der sprøjtes mod fluelarver, ligesom der renses ofte. Følgelig opleves der ikke flueproblemer. Ved en opstået fluegene foretages der effektiv fluebekæmpelse med et egnet middel og i øvrigt i overensstemmelse med de af Statens Skadedyrslaboratorium fastsatte retningslinjer. 18

19 Rotter Ejendommen er tilmeldt kommunal rottebekæmpelsesordning (evt. udliciteret af kommune) (rottekasser fordelt på området), der besøger ejendommen efter behov. Forebyggelse ved renholdelse af farmområde mv. for foderrester mv. Hvis der observeres rotter, tilkaldes kommunen. Herning Kommune vurderer, at minkfarmens forebyggelse og bekæmpelse af flue- og skadedyr er tilstrækkelig. Der stilles dog krav om, at ansøger som minimum skal følge Statens Skadedyrlaboratoriums vejledning om flue- og rottebekæmpelse. Lys Der anvendes generelt ikke kunstig lys på minkfarmen. Fra midt i marts til begyndelsen af april er det muligt at ansøger anvender lys et par timer før og efter solnedgang. Dette gøres af hensyn til implantationen / drægtigheden. Lysintensiteten er dog begrænset og ikke synlig udenfor farmarealet. Der anvendes, hvor relevant, lavenergi lysgivere. Det kan ikke udelukkes, at ansøger ønsker at anvende et såkaldt 'lysprogram'. Det indebærer at der i minkhallerne ophænges svage lyskilder (svarende til < 40 watt normalpærer eller 7 w sparepærer) i perioden fra medio marts til primo/medio april. Lyskilderne vil dog næppe være synlig udenfor farmområdet. Herning Kommune vurderer, at der på bedriften kun er meget lidt belysning, hvorfor det ikke forventes at give væsentlige problemer. Dog fastsættes der vilkår om, at såfremt der skulle opstå gener for de omkringboende, eller såfremt kommunen finder det nødvendigt, skal bedriften lade foretage undersøgelse af forskellige lyskilder, således at lyset uden for ejendommen formindskes. Døde dyr Dødeligheden forventes uændret. I mellem de to pelsningstidspunkter (ultimo marts, samt i november/december) er dødeligheden begrænset. Derfor er det muligt at opbevare de døde dyr (EAKkode ) i fryser (placeret i bygning K. se bilag 1c). Fryseren tømmes til kadavercontainere, der afhentes af daka. Opbevaring og afhentning af døde dyr lever op til gældende lov (pt Bek nr 558 af 1/6/2011) Herning Kommune vurderer, at de døde mink opbevares forsvarligt. Olie og kemikalier På ejendommen findes følgende olietanke: I Bygning K findes en olietank på 1800 l fra Der er befæstet i bygningen, og ingen afløb. I Bygning L findes en olietank på 1500 l fra Der er befæstet i bygningen, og ingen afløb. I Bygning N findes en olietank på 1500 l fra Der er befæstet i bygningen, og ingen afløb. I pelsdyrproduktionen anvendes kun kemikalier i form af fluegift ol. Produkterne anvendes 100% hvorfor der kun er tom emballage tilbage, som bortskaffes som fast affald. Pesticider til markdriften opbevares i kemirum i bygning O. Der anvendes evt. pesticid til bekæmpelse / kontrol af ukrudt og lign. Der anvendes afpassede mængder, og dunke tømmes helt. Det opbevares i kemirum (bygning O) Herning Kommune vurderer, at der på ejendommen er taget de nødvendige forholdsregler til opbevaring af olie og kemikalier for at sikre mod forurening. 19

20 Transport Antal af ændring af tranporter i forbindelse med udvidelser er som følgende: Før udvidelse Efter udvidelse Ændring Tidsrum Foderlevering :00 12:00 Husdyrgødning afhentet, Dagtimerne MBE Husdyrgødning, udkørsel Dagtimerne Halmtransporter Dagtimerne Olie ol Dagtimerne Dyr til pelseri fra nr Dagtimerne Kadaverafhentning, Dagtimerne Daka Dyrlæge Efterbehov, primært dagtimer Kontrollanter Dagtimerne Sælgere, konsulenter Dagtimerne mv. I alt Det er primært antallet af transporter med husdyrgødning og dyr til pelseri fra ansøgerens ejendom på Løgagervej 48 som øges. Alle gylletransporter sker via interne og offentlig vej. Se bilag 3. Endvidere er der gylletransport til de 3 eksterne gyllebeholdere. Der henstilles til, at al transport skal foregå indenfor almindelig arbejdstid for at mindske gener. Sæsonbetonet arbejde kan forekomme udenfor disse tidspunkter, men skal søges begrænset. Herning Kommune vurderer, at på trods af en stigning i antallet af transporter, vil det ikke give væsentlige gener for naboer. Påvirkning af jord Gylle Gylle pumpes fra stald til fortank til gyllebeholder. Gylle pumpes via timer og føler som sikrer at der ikke kan ske overløb. Flytning af gylle fra tank til gyllevogn På ejendommen pumpes gyllen op af gyllebeholderne via gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb. Udbringning af gylle Ansøger oplyser, at der ikke udbringes husdyrgødning på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede udbringningsarealer, da der er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lignende. Gyllebeholder Ansøger oplyser, at der for gyllebeholderen er tale om: stabile gyllebeholdere, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger at gyllebeholderne tømmes hvert år og inspiceres visuelt at gyllebeholdernes bunde og vægge er tætte og beskyttede mod tæring at der ikke er monteret spjæld på gyllebeholderne at alt overpumpes via neddykket rør 20

21 at gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning at gyllebeholderne er overdækkede med naturligt flydelag, som sikres ved at tilsætte halm efter hver tømning at gyllebeholderne kontrolleres ved 10-års beholderkontrollen at der føres logbog over flydelag på gyllebeholderne Gyllebeholderen på m³ ligger cirka 67 meter fra nærmeste vandløb, og dermed indenfor risikoområdet. Se bilag 4. Derfor er der krav om alarmsystem på gyllebeholderen. Opbevaringskapaciteten Opbevaringskapaciteten af gylle mm. er efter udvidelsen på 9 måneder. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. En del af gyllen opbevares på adresserne Løgagervej 25, 27 og 46. Derfor har Herning Kommune stillet vilkår om der ikke må opbevares mere end m 3 gylle på ejendommen. Herning Kommune vurderer, at gyllevogn med påmonteret pumpe og returløb vil medføre tilstrækkelig sikkerhed for, at der ikke sker spild af husdyrgødning. For at forhindre spild og forurening af jord og grundvand stilles der vilkår om, at al håndtering af gylle skal foregå under opsyn. Samtidig skal håndteringen af gyllen foregå på en sådan måde, at eventuelle gener begrænses. Dybstrøelse / møddingsplads Halm gives ad libitum under burene og i redekassen. I nudrift anvendes der ca. 75 ton, hvilket stiger til 115 t i ansøgt drift. Halmen skal fjernes 1 gang om måneden i overensstemmelse med Vejledning til pelsdyrfarme af 25. marts Halmen lagres på eksisterende møddingsplads. Møddingspladsen er på 150 m², og der er afløb til en lille beholder på 10 m³ hvorfra væsken bliver kørt gyllebeholder. Opbevaring af foder / halm Foder, der er fersk og nedkølet, opbevares kun i fodersiloen, samt fodermaskine i forbindelse med udfodring. Der opbevares kun den mængde, som skal anvendes inden næste foderlevering, der afhængig af årstiden varierer fra typisk 1 til 3 dage. Desuden opbevares halm til strøning hos minkene. Halm i nærlager opbevares i lade. Hovedlager for halm til både Løgagervej 42 og 48 er på ansøgerens ejendom Løgagervej 46. Brændstof Når traktorer og andre motoriserede landbrugsmaskiner påfyldes brændstof m.m., er der stor risiko for spild på jorden. Derfor har Herning Kommune stillet vilkår om, at påfyldningspladser skal være udformet, så der ikke kan ske afløb til og forurening af jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Ifølge ansøger foregår tankning af brændstof på befæstet areal uden afløb. Herning Kommune vurderer, at husdyrbruget med de stillede vilkår vil være tilstrækkelige til at forhindre spild og sikre jord og grundvand mod forurening. Påvirkning af grundvand Grundvand I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer, der er nævnt i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, kan der, i forbindelse med udvidelse af husdyrproduktion, ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. I Herning Kommune vurderes der konkret på udvaskningsberegninger på arealer, der ligger i nitratfølsomt indsatsplanområde, nitratfølsomt indvindingsopland (NFI) samt nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. Derudover foretages der 21

22 også en konkret vurdering af nitratudvaskningen hvis udbringningsarealerne ligger indenfor en afstand af 300 meter fra fælles vandindvindingsboringer samt i indsatsplanområder. NFI, udpegninger En stor del af arealerne ligger i nitratfølsomme indvindingsområder/ nitratfølsomt indsatsplanområde. Udvaskningen af kvælstof fra arealerne som ligger i nitratfølsomme indvindingsområder falder fra 67 mg nitrat pr. liter til 56 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift sammenlignet med nudrift. Det gøres opmærksom på at der er en 5 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring markvandingsboringer, havevandingsboringer og private drikkevandsboringer. Tilsvarende er der en 25 meter sprøjte- og gødningsfri zone omkring vandværksboringer (almen vandforsyning). Det er registeret følgende boringer på ejendommens arealer: Markid 15-1, markvandsboring, DGU-nr : 5 m sprøjte- og gødskningsfri zone omkring vandboringen Herning Kommune vurderer, at grundvandet er tilstrækkeligt beskyttet mod nitratudvaskning ved de generelle landbrugsregler og med vilkår om 5 eller 7% ekstra efterafgrøder. Påvirkning af overfladevand Overfladevand Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, mens de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Indhold af næringsstoffer i husdyrgødning Indholdet af næringsstoffer i husdyrgødning har stor betydning for tabet af ammoniak, nitrat og fosfor til omgivelserne. I ansøgningen er indholdet af kvælstof og fosfor i den producerede minkgødning beregnet på grundlag af normtal for næringsstof i minkgødning, udarbejdet af Danmarks JordbrugsForskning. Ud fra disse beregninger vurderer Herning Kommune, om overfladevandet påvirkes. Minkfarmens påvirkning af overfladevand Jævnfør husdyrloven og husdyrgødningsbekendtgørelsen skal kommunen vurdere om ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening fra minkfarmen til miljøet. Derfor skal der vurderes på spildevand, vaskepladser, udledning af tagvand og vand fra befæstede arealer, samt sanitært spildevand, for at forebygge forurening med gylle, sanitært spildevand og forurenende stoffer, såsom pesticidrester mm. Referencesædskiftet Referencesædskiftet er det sædskifte, som i forbindelse med vurdering af beskyttelsesniveauet for nitrat og fosfor anvendes som udgangspunkt. IT-systemet fastlægger et referencesædskifte for alle minkfarmens arealer, bortset fra arealer, der angives at have vedvarende græs pr. 1. januar For hver mark skal desuden aktivt vælges et sædskifte. Da der for udvidelsen på minkfarmen er 22

23 valgt samme sædskifte, et S4-sædskifte, som referencesædskiftet på alle marker, stilles ingen krav til sædskiftet i miljøgodkendelsen. Spildevand Spildevand på minkfarmen udgøres af vaskevand fra vask af foderrekvisitter og bundrammer. Desuden vil der være regnvand fra halmpladsen. Vaskepladsen og halmpladsen har afløb til gyllebeholderen. Ved vask af maskiner kan der være olie og andre forurenende stoffer, som vaskes af maskinen. På bedriften vaskes der mindre end 5 landbrugsmaskiner (sprøjteudstyr/maskiner, traktorer mm.) om måneden, derfor har Herning Kommune ikke stillet vilkår om olieudskiller efter gældende spildevandsnormer. Sanitært spildevand afledes til trix-tank og nedsivning. Der er tagrender på de fleste bygninger og regnvand nedsives i faskiner eller løber i åbne grøfter. Herning Kommune vurderer, at afledning af vaskevand og spildevand fra minkfarmen sker efter gældende regler. Søer Ingen af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Svanholm Sø, Knudmose Sø, Fuglsang Sø, Søby Sø, Kraftsværkssøen, Gødstrup Sø, Sidetagssø M, Sunds Sø eller Søbylejet. Sund Sø og Søby Sø er Lobelie søer beskyttet efter 7, mens Gødstrup Sø, ifølge Herning Kommuneplan er målsat som et område med naturligt og alsidigt plante og dyreliv. For de resterende søer må tilstanden ikke forringes. Derved har alle søerne et søopland, som der skal tages hensyn til. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrholdet på ejendommen og landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af relevante søer, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod søen/søerne og idet de er beskyttet af de lovpligtige sprøjte-, gødsknings- og dyrkningsfri bræmmer. Vandløb Det fremgår af nedenstående tabel, hvilke marker der er vandløbsnære. For placering se bilag 5. Mark nr. Vandløbsnavn, strækning Målsætning Målsætning , 12-0, 8-0 og 32-0 Terkildsbæk, Vej ved Store Saltbjerg udspring øst for Vesterlund A Opfyldt Jævnfør Herning Kommuneplan må vandløb ikke anvendes til formål, der hindrer fastholdelse eller opnåelse af de fastsatte målsætninger. Indtil vandplanerne i Herning Kommune træder i kraft gælder dog gældende bekendtgørelser samt retningslinjerne for vandløb mm. i Regionsplan 2005 for Ringkøbing Amt. Ovenstående vandløb afvander alle til Storå som er A-målsat. Målsætningen var jævnfør Regionsplan 2005 opfyldt. Storå har sit udløb i Nissum Fjord. Ansøger oplyser, at der ikke at udbringes husdyrgødning på vandmættede, oversvømmede, frosne eller snedækkede udbringningsarealer, da der er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lignende. Udbringningsarealerne skråner på intet sted ned mod vandløbene. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af husdyrbedriften og i den forbindelse landbrugsdriften af udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af relevante vandløb, da der ikke er risiko for overfladisk afstrømning af husdyrgødning ned mod vandløbet. 23

24 Nitrat 2 alternativer Som beskrevet i Herning Kommunes samlede vurdering vil ansøger gerne have 2 alternativer ifm. håndtering af gylle (fraførsel til biogas og udbringning af husdyrgødning). Vurderingerne i forhold til nitrat er foretaget på worst case af de 2 alternativer inkl. virkemidler. Kvælstofudvaskning Ud fra arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 %-reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der, i henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, være et lavere husdyrtryk end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. Beskyttelsesniveauet for nitrat er defineret som en skærpelse af det generelle harmonikrav ud fra nitratklasse 1-3. Afhængig af udbringningsarealernes placering, vil der på ejendomsniveau blive beregnet et samlet krav til hele husdyrbruget. Reduktionspotentialet, som ligger bag nitratklassen, er et udtryk for hvor stor en del af kvælstoffet, der bliver tilbageholdt i jorden og derved ikke kommer ud i de danske farvande. Beregning af nitratudvaskning Alle udbringningsarealerne ligger udenfor nitratklasse 1-3, derfor er arealerne robuste. Robustheden af arealerne vurderes ud fra, at arealerne ligger i et opland til et Natura 2000-område, der er meget sårbart overfor kvælstofudvaskning. Da arealerne ligger udenfor nitratklasserne, tilbageholdes mellem % af kvælstoffet jf. sårbarhedskortet og reduktionskortet. Beregning af det maksimale dyretryk DEmax og det reelle dyretryk DEreel for ansøgt drift: DEmax: 1,4 DE/ha. DEreel: 1,4 DE/ha. Da DEreel er lig med DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Beregning af udvaskning af N via FarmN (kg N/ha DEmax uden virkemidler og kg N/ha DEreel med virkemidler): KgN/ha DEmax: 91,2 kg N/ha. KgN/ha DEreel: 87,3 kg N/ha. Da kg N/ha DEreel er mindre end kg N/ha DEmax, er beskyttelsesniveauet for nitrat-overfladevand overholdt. Der er anvendt ekstra efterafgrøder som virkemiddel, hvilket der er sat vilkår til. Herning Kommune vurderer, at de generelle harmoniregler og de ekstra efterafgrøder er tilstrækkelige i forhold til kravene for overfladevand. Påvirkning af Natura 2000-vandområder Natura 2000-områder EU har udpeget naturområder til vands, som set i et europæisk perspektiv er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, ramsar- og fuglebeskyttelsesområderne. 24

25 Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og planteog dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Den enkelte kommune skal blandt andet vurdere, hvor stor N-udledningen fra det ansøgte projekts udbringningsarealer er i forhold til hvilket opland udbringningsarealerne er beliggende i. I Herning Kommune er der 3 vandoplande til henholdsvis Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Limfjorden. Stigende dyretryk i kystoplandet Stigende dyretryk i kystoplandet I Miljøstyrelsens afskæringskriterium for, om et husdyrprojekt vil medføre skadesvirkning på overfladevande, indgår der blandt andet en vurdering af udviklingen i dyretrykket i området, hvor projektet ønskes gennemført. I det tilfælde, hvor dyretrykket er stigende, må nitratudvaskning ikke være større end hvad der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug. Et planteavlsbrug er defineret ved et planteavlssædskifte (S1 på lerjord og S3 på sandjord), hvor der udelukkende benyttes handelsgødning (altså ingen husdyrgødning). Vurdering af potentiel nitratudvaskning til Natura 2000-vandområder Husdyrbruget og udbringningsarealerne ligger i opland til både Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Samlet er udbringningsarealerne på i alt 175,52 ha. Udbringningsarealer ligger i opland til flere oplande, og påvirkningen af de marine recipienter blive vurderet i det følgende. Natura 2000-områder er en fællesbetegnelse for EU s naturdirektiver: EF-fuglebeskyttelsesdirektiv, EF-habitatdirektiv samt Ramsarkonventionen, der tilsammen beskytter Natura 2000-områderne gennem de i direktiverne opstillede beskyttelseskrav. EF-fuglebeskyttelsesområderne er områder, der har til formål at beskytte og forbedre levevilkårene for de vilde fuglearter i EU. Ramsarområder er vådområder med rigt fugleliv og så mange vandfugle, at de har international betydning. Områderne er indeholdt i EF-fuglebeskyttelsesområderne. EF-habitatområder er områder, der er udpeget på baggrund af naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Før Herning Kommune træffer afgørelser i sager iht. husdyrloven 10, 11, 12 eller 16, om etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, skal kommunen, i henhold til 8, stk. 6, nr. 2-3 i habitatbekendtgørelsen 13, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil medføre forringelser af internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, eller for arter beskyttet af direktivets bilag IV. Denne vurdering skal foretages ud fra forsigtighedsprincippet jf. EF-domstolen 14. Dette medfører, hvis det ikke, på baggrund af objektive kriterier, kan udelukkes at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre, påvirker udpegningsgrundlaget væsentligt eller medfører negativ påvirkning af bevaringsmålsætningen, skal der udarbejdes af en konsekvensvurdering. Derudover er der krav om konsekvensvurderinger, hvis et Natura 2000-område efter Herning Kommunes vurdering, ikke beskyttes tilstrækkeligt. I praksis betyder det, at der skal udarbejdes en foreløbig vurdering af, hvorvidt der skal stilles skærpede krav ud over det almindelige beskyttelsesniveau opstillet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 15 bilag 3. Vurderer Herning Kommune, at det er nødvendigt at stille skærpede vilkår, for at der ikke vil ske skade på et Natura 2000-område, er kommunen forpligtet til dette. Vurderes de skærpede vilkår ikke at være tilstrækkelig til at imødegå en skade på et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal kommunen afslå at godkende ansøgningen. 13 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. 14 Hjertemuslingedommen fra 2004 danner præcedens for anvendelse af forsigtighedsprincippet. 15 Bek. nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 25

26 Nitratpåvirkning af Ringkøbing Fjord Beregning af nitratudvaskning 36,86 % af udbringningsarealerne er beliggende i oplandet til Ringkøbing Fjord. Dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord har siden 2007 været stigende. For at kunne udvide dyreholdet, er det et krav ift. Natura 2000-områderne, at udvaskning fra udbringningsarealerne ikke må overskride værdien fra et plantebrug 16. Der er foretaget en beregning af det vægtede gennemsnitskrav til den maksimale nitratudvaskning for hele bedriften. Vægtningen af nitratudvaskningen i oplande med stigende dyrehold skal svare til planteavlsbrug, mens niveauet for nitratudvaskning i opland med faldende dyrehold skal være, hvad der kan tillades efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens regler om beskyttelsesniveauet for nitrat i henhold til bilag 3. Kravet om at det konkrete projekt ikke må påvirke et kystopland yderligere, hvor den samlede kvælstofbelastning er stigende, skal opfyldes på bedriftsniveau. Derfor kan der beregnes en maksimal tilladt udvaskning pr. ha for bedriften, som et vægtet gennemsnit af den maksimalt tilladte udvaskning i oplande med stigende husdyrtryk og den maksimalt tilladte udvaskning for de øvrige harmoniarealer. For arealer, hvor der ikke er en kumulativ effekt, må udvaskningen beregnet for de pågældende arealer maksimalt svare til udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax). For de arealer, der ligger i et opland, hvor en øget belastning giver en kumulativ effekt, må udvaskningen maksimalt svare til den laveste værdi af udvaskningen fra et planteavlsbrug og udvaskningen ved maksimalt dyretryk (DEmax) for de pågældende arealer. Marker som ligger i flere oplande opdeles og regnes med til de respektive opland. Den vægtede maksimale udvaskning for bedriften er 87,6 kg N/ha. Den faktiske udvaskning i ansøgt drift for hele bedriften er beregnet til 87,3 kg N/ha, hvilket er lavere end det vægtede gennemsnitskrav. Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af minkfarmen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning på Ringkøbing Fjord, idet alle arealerne ligger udenfor nitrat klasse 1-3 og er dermed robuste. Endvidere viser beregningerne, at beskyttelsesniveauet for nitrat til Natura 2000-område Ringkøbing Fjord i forhold til overfladevand er overholdt. Nitratpåvirkning af Nissum Fjord 61,14 % af arealerne ligger i opland til Nissum Fjord I forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug skal kommunen vurdere, om forudsætningerne for de givne vandoplande, hvori husdyrbrugets udbringningsarealer er lokaliseret, er opfyldt. På baggrund af analyser, som DMU har foretaget ifm. vandplanerne, har Miljøstyrelsen 17 opstillet følgende afskæringskriterier for, hvornår et projekt ikke medfører en skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskningen, herunder Natura 2000-områder og på levesteder og yngle- og rastepladser for beskyttede arter: Pkt. 1A: Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007 Pkt. 1B: Eventuelle andre kilder til nitratudvaskning end husdyrproduktionen, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal inddrages i vurderingen på en sådan måde, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end husdyrproduktionen skal medføre et krav om reduktion af det samlede dyretryk i det aktuelle opland med tilsvarende effekt på nitratudvaskningen Pkt. 1C: Gennemførte initiativer 18, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, må ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland Hvis pkt. 1A - 1C er opfyldt, skal der efterfølgende vurderes om det enkelte husdyrbrug kan overholde pkt. 2A / 2B 16 Miljøstyrelsen, WIKI vejledningen( Nitrat (overfladevand). 17 Wiki, digital vejledning, nitrat overfladevand 18 Fx etablering af vådområder med henblik på at gennemføre vandplanlægningen efter miljømålsloven 26

27 Pkt. 2A: Pkt. 2B: nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, må ikke udgøre 5 % eller mere af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, dog må nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, ikke udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Oversigt over dyretrykket i de enkelte kystoplande Miljøstyrelsen har udgivet en opgørelse over dyretrykket 19 i de forskellige kystvande. Antallet af dyr er trukket fra CHR-registret for 2007 og frem. Der er foretaget en omregning fra antal dyr på stald til antal dyreenheder for hver af de relevante dyregrupper. I oversigten er der taget højde for, at normtallene for beregning af dyreenheder er ændret. Ad pkt. 1A, vurdering af udviklingen i Nissum Fjord 107,31 ha af ansøgers ejede og forpagtede udbringningsarealer er beliggende i kystopland til Nissum Fjord. Udbringningsarealer i Herning Kommune, der er beliggende i opland til Nissum Fjord, afvander til Felsted Kog. Felsted Kog, den inderste del af Nissum Fjord, er afsnøret fra resten af Nissum Fjord. Feldsted Kog er stærkt belastet med næringsstoffer, hvilket betyder at målsætningen for området ikke er opfyldt. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er nr. 58, Nissum Fjord. Felsted Kog er udpeget som kystlagune (1150) i forhold til habitatområdet. For yderligere detaljer omkring udpegningen se Vandplan samt bilag, hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, dec Det er vurderet, at udviklingen i dyretrykket for Felsted ikke kan beregnes vha. lineær regression, da korrelationskoefficient 20 R 2 = 0,16 og dermed ikke opfylder betingelserne. I stedet benyttes en direkte sammenligning af husdyrholdets størrelse i det seneste opgørelsesår og niveauet pr. 1. januar 2007, hvilket viser at dyretrykket er faldet med 0,9 %. Herning Kommune vurderer, at antallet af DE i oplandet til Feldsted Kog i perioden fra 2007 til 2012 har været faldende, hvorved forudsætning 1A er opfyldt. Dyreproduktion i oplandet til Felsted Kog Felsted Kog (Nissum Fjord) R² = 0, Antal DE Årstal Udvikling i dyretrykket i oplandet til Felsted Kog (DE) Data kan ses på 20 Værdien R er den såkaldte korrelationskoefficient. R 2 angiver graden af sammenhæng mellem de to parametre. Den resterende del af variationen i den afhængige parameter skyldes tilfældig variation. Hvis R 2 = 1 er der en perfekt lineær sammenhæng, og hvis R 2 = 0 er der overhovedet ingen sammenhæng. 27

28 I perioden er kvælstofafstrømningen reduceret med omkring 31 %, hvilket skyldes en forbedret spildevandsrensning, reduceret udledning fra dambrug samt et fald i udledningen fra landbrugsarealer som følge af vandmiljøindsatsen. I perioden udgjorde landbrugets bidrag af den samlede landbaserede tilførsel af kvælstof til Nissum Fjord 63 %, mens det naturlige baggrundsbidrag var på 26 %. Resten af tilledningen kommer fra punktkilder, hvor hovedparten kommer fra renseanlæg og dambrug. I de 12 % kommer hovedparten fra renseanlæg og dambrug. Se tabellen nedenfor. Kvælstoftilførsel til Nissum Fjord 21 Åbent land (Tons N) % 2015 (Tons N) % Naturlig baggrundsbelastning Landbrug Punktkilder Renseanlæg Regnbetingede udledninger Dambrug Industri Spredt bebyggelse Bruttotilførsel Retention Nettotilførsel, stofafstrømning til hav Frem til 2015 forventes der at ske en yderligere reduktion i belastningen af vandområderne med næringsstoffer som resultat af allerede iværksatte eller planlagte tiltag inden for Hovedvandopland til Nissum Fjord. Således forventes VMPIII, ændring fra afgræsning til slæt, allerede vedtagne større naturgenopretningsprojekter samt kommunernes igangværende indsats på spildevandsområdet, at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen på cirka 3 %. Punktkilder og spredt bebyggelse I henhold til vandplanen for Nissum Fjord er den samlede udledning af kvælstof fra punktkilder for 2010 opgjort til 241 ton N / år. Renseanlæg er den største punktkildeudleder af kvælstof til Nissum Fjord. På de eksisterende rensningsanlæg anvendes der allerede i dag den bedst tilgængelige rensning i relation til fjernelse af kvælstof og fosfor, hvorfor der kun kan forventes en marginal baselineeffekt fra disse kilder. Udledningen fra ferskvandsdambrugene i Hovedvandopland Nissum Fjord er siden midten af 1990 erne forblevet stort set uændret. Fra 2005 og frem til 2015 nedlægges og ombygges en del dambrug, med store reduktioner af den organiske udledning, mindre reduktion i fosforudledningen, men stort set ingen reduktion i udledningen af kvælstof. Årsagen til dette er, at der i forbindelse med moderniseringer og etablering af forbedret rensning på dambrugene, ofte gives tilladelse til et større foderforbrug, og at fodermængden ofte sælges til andre dambrug, når dambrug nedlægges. I forhold til de regnvandsbetingede udløb forventes udledningerne at stige som følge af, at fælleskloakerede områder ændres til separatkloakerede områder. Disse ændringer forventes imidlertid at være af mindre betydning i forhold til udledningerne fra f.eks. renseanlæg. 21 Vandplan Nissum Fjord. Miljøstyrelsen

29 I forhold til den spredte bebyggelse foregår der en løbende ændring fra direkte udledninger af spildvand til godkendte nedsivningsanlæg, hvilket forventes at reducere udledningen til recipienten. Herudover kloakeres der løbende nye områder i det åbne land, hvorved spildevandsrensningen til stadighed forbedres. Samlet vurdering pkt. 1B Samlet vurderer Herning Kommune, at der ikke har fundet en øget nitratudledning sted for andre kilder i oplandet til Nissum Fjord, herunder særskilt til Felsted Kog i perioden 2007 til 2010, hvorved forudsætningen for pkt. 1B er opfyldt. Ad. pkt. 1C Herning Kommune har ikke inddraget initiativer, der er gennemført med henblik på at opfylde vandplanlægningen efter miljømålsloven til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland, hvorved forudsætningen for pkt. 1C er opfyldt. Samlet vurdering pkt. 1A 1C Der er Herning Kommunes vurdering, at forudsætningerne for husdyrlovens beskyttelsesniveau er opfyldt, jvf. pkt. 1A-C. Herning Kommune vurderer derfor, at det ansøgte, i kumulation med andre planer og projekter ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000 Habitatområde N65 / H58, Nissum Fjord, herunder Felsted Kog, ift. Pkt. 1A 1C. Pkt. 2A 2B Ifølge Miljøstyrelsens digitale husdyrvejledning er det beskrevet, hvordan kommunen kan foretage vurderingen af nitratudvaskningen til overfladevande 22. Formålet med vurderingen er at undersøge, om nitratudvaskningen kan have en skadesvirkning på vandbaserede naturtyper på udpegningsgrundlaget i Natura 2000-områder (akvatiske naturtyper inkl. fjorde, bugter og vige). Den digitale husdyrvejledning lægger et objektivt kriterium til grund for vurderingen af, om det kan udelukkes, at et husdyrprojekt, når det overholder det fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande, kan have en skadesvirkning på et Natura 2000-vandområde. Husdyrgodkendelseslovens fastlagte beskyttelsesniveau for nitratudvaskningen til overfladevande (nitratklasser) er således uændret, og ligger således fortsat til grund og er indarbejdet i de foreliggende vandplaner. AD pkt. 2 Nissum Fjord er opdelt i mere eller mindre adskilte bassiner. I sådanne fjorde vil det, jf. DMU s rapport nr. 787, have en negativ effekt på miljøet, hvis næringsstoftilførslerne flyttes indad i fjorden. Vandområderne Feldsted Kog er en del af den indre del af Nissum Fjord, og Herning Kommune vurderer, bl.a. på baggrund af ovenstående, at de skal betragtes som et forholdsvist lukket bassin. Herning Kommune vurderer, at Feldsted Kog, pga. den ringe vandudskillelse med resten af fjorden, skal betragtes som et særligt følsomt område / lukket bassin, hvorfor dette skal vurderes selvstændigt, da en øget belastning af dette område vil påvirke området væsentligt negativt. Nitratudvaskningen fra det ansøgte husdyrbrug, ikke må udgøre 1 % eller mere af den samlede nitratudvaskning, jvf. pkt. 2B. Natura 2000-område N65 - Nissum Fjord Delområde kystopland Hele fjorden Felsted Kog Opland til Natura 2000-området ha ha. Opland til Nissum Fjord /Felsted Kog ha ha. Nuværende kvælstofbelastning ton N /år ton N /år 22 Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, jf. bekendtgørelsens 11 stk. 2 6 og habitatbekendtgørelsen 23 Fra tabel , nuværende og fremskreven kvælstofbelastning, Kilde: Vandplan, 1.4 Nissum Fjord, Miljøstyrelsen, dec Omkring 80 % af den samlede næringsstoftilførsel til Nissum Fjord løber ind i Felsted Kog. Kilde: forslag til Vandplan, 1.4 Nissum Fjord 29

30 Ejede og forpagtede arealer Nitratklasse 0 107,31 ha. 107,31 ha. Nitratklasse I 0 ha. 0 ha. Nitratklasse II 0 ha. 0 ha. Nitratklasse III 0 ha. 0 ha. Areal til udbringning i alt 107,31 ha 107,31 ha Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen) (middel 88 %) (middel 88 %) Planteavlsniveau kg N/ha (NUDRIFT, FarmN) 81,9 Kg N/ha/år 81,9 Kg N/ha/år Udvaskning fra rodzonen kg N/ha (ANSØGT DRIFT, DEreel) 87,3 kgn/ha/år 87,3 kg N/ha/år Husdyrgødningsbetinget udvaskning fra rodzonen (kg N/ha/år) 5,4 Kg N/ha/år 5,4 Kg N/ha/år r (ansøgt drift nudrift = 87,3 kg N/ha/år 81,9 kg N/ha/år) Samlede husdyrgødningsbetinget påvirkning til Natura 2000-område (ton N / år) 72,7 kg N/år 72,7 kg N/år (0,125 x antal ha x udvaskning fra rodzonen = 0,125 x 107,31 ha x 5,4 kg N/ha/år) Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000-område (pct./ promille) (72,7 kg N/år / kg N/år (eller kg N/år) x 1.000) 0,03 0,04 Det ansøgte har beregningsmæssigt en husdyrgødningsbetinget belastning svarende til 0,04 af den samlede udvaskning til Felsted Kog. Samlet set udleder det ansøgte 0,03 til hele Nissum Fjord. I henhold til afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på Natura 2000-områder, der ligger i Nissum Fjord. Da den samlede kvælstofudledning fra husdyrbruget til Felsted Kog og Nissum Fjord således udgør mindre end 1 %, finder Herning Kommune, at der, i den konkrete sag, ikke er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til udledningen af kvælstof til Nissum Fjord. Derfor forventes næringsstofudvaskningen fra udbringningsarealerne ikke at resultere i målbare ændringer af næringsstofkoncentrationen i Nissum Fjord. Herning Kommune vurderer på den baggrund, at den maksimale merbelastning pr. år ikke har væsentlig betydning for fjordens målsætning og integritet, da stigningen i udvaskningen udgør en lille del af den samlede udledning til Nissum Fjord og næppe målbar. Dermed vurderer Herning Kommune, at det ikke er nødvendigt at foretage en miljøkonsekvensvurdering. Samlet vurdering af kvælstofudvaskningen Herning Kommune vurderer ud fra det ovenstående, at det ansøgte projekt, i kumulation med andre planer og projekter, ikke vil have en skadevirkning fra nitratudvaskningen til Natura 2000-området Nissum Fjord. Fosfor 2 alternativer Som beskrevet i Herning Kommunes samlede vurdering vil ansøger gerne have 2 alternativer ifm. håndtering af gylle (fraførsel til biogas og udbringning af husdyrgødning). Vurderingerne i forhold til fosfor er foretaget på worst case af de 2 alternativer inkl. virkemidler. Fosforoverskud I henhold til Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug 25, har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. For arealer på drænede lerjord med et fosfortal under Pt 4,0 stilles der ingen krav. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug (Fosforklasse 0). 25 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31. marts 2009 med efterfølgende ændringer 30

31 For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er mellem Pt 4,0-6,0, stilles krav om, at fosforoverskuddet maksimalt må øges med 4 kg P/ha/år. Fosforoverskuddet må dog ikke være større end harmonireglerne giver mulighed for på det pågældende husdyrbrug, og kravet til fosforoverskuddet vil altid være opfyldt hvis fosforoverskuddet ikke overstiger 4 kg P/ha/år i efter-situationen (Fosforklasse 1). På lavbundsarealer stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jern-fosforforholdet (FeBD:PBD-molforholdet) er over 20. Jordbundsanalyserne vedrørende Fe/P-forholdet skal udtages af en uvildig instans. (Fosforklasse 2). For arealer på drænede lerjord, hvor fosfortallet er over Pt 6,0 stilles krav om fosforbalance (Fosforklasse 3). Tilførslen af fosfor fra marker til overfladevand sker hovedsagelig ved udvaskning via dræn, overfladisk afstrømning, direkte grundvandsafstrømning og sand/jordfygning. Udbringningsarealer i opland til Nissum Fjord/Ringkøbing Fjord Alle udbringningsarealerne ligger i oplandene til Nissum Fjord og til Ringkøbing Fjord. Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord er udpeget som et Natura 2000-område overbelastet med fosfor 26. 0,42 ha ligger i fosforklasse II. Fosforklasse II er lavbundsarealer. Med lavbundsarealer menes lave arealer i forhold til recipient med permanent højtstående grundvand, som er detailafvandet ved dræning eller grøftning 27. For disse udbringningsarealer er der krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. For disse udbringningsarealer er der generelt krav om, at fosforoverskuddet ikke må øges. Ud fra oplysningerne om den anvendte mængde husdyrgødning ved nudrift og ansøgt drift samt oplysninger om det ansøgte udbringningsareal, kan det beregnes om beskyttelsesniveauet for fosfor er overholdt. Fosforoverskuddet er beregnet ud fra det aktuelle standardsædskifte og den deraf beregnede normoptagelse af fosfor og tilførslen af fosfor fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Det fosforoverskud, som kan tillades fra husdyrbrugets arealdrift, skal regnes på bedriftsniveau og eventuelle vilkår vedrørende fosforoverskud skal knyttes til bedriftsniveau. Der udbringes i ansøgt drift 46,5 kg P/ha pr. år, mens der fraføres 18,6 kg P/ha pr. år. Det giver et gennemsnitligt fosforoverskud på alle udbringningsarealer på 27,9 kg P/ha pr. år. Endvidere viser beregningerne, at det maksimalt tilladte fosforoverskud pr. ha er beregnet til 27,9 kg P/ha/år. Derved er beskyttelsesniveauet for fosfor overholdt og der skal ikke ske en yderligere reduktion. Fosforpåvirkningen Både Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord er udpeget som Natura 2000-område overbelastet med fosfor 28. Ifølge Miljøstyrelsens WIKI vejledning 29 findes der p.t. ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til udbringningsarealerne og tab af fosfor til vandmiljøet. Tilføres der mere fosfor til udbringningsarealerne, end der fraføres med afgrøderne, vil det ikke nødvendigvis medføre tab af fosfor til vandmiljøet. Risikoen for og omfanget af tab af fosfor til vandmiljøet vil være afhængig af fosforpuljen i jorden og jordtypen 30. Derfor er beskyttelsesniveauet 31 for fosforoverskud i oplande, der afvander til Natura 2000-vandområder, som er overbelastet med fosfor, fastsat ud fra faktorer, som giver risiko for tab af fosfor på længere sigt. Vurdering af fosforpåvirkningen af Ringkøbing Fjord fra husdyrbruget Beskyttelsesniveau 26 For udpegning se vælg landbrug, fosforklasser. 27 Bekendtgørelse nr 291 om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 28 For udpegning se vælg landbrug, fosforklasser. 29 Miljøstyrelsens digitale vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug, løbende opdatering. 30 Herunder transportveje for fosfor i form af dræn og lign. 31 jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. 31

32 Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra udbringningsarealernes fosfortal 32, jordtype og dræningsforhold samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen på husdyrbrugene. Heri er det forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. I Herning Kommune er det dog vurderet, at dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord er stigende, men jævnfør Natur- og Miljøklagenævn afgørelse, NMK , af 24. november 2011, er der, i den aktuelle sag, kun stillet yderligere vilkår til driften af udbringningsarealerne, som bevirker en reduceret udvaskning af nitrat. Se afsnit Påvirkning af overfladevand - Beregning af nitratudvaskning. Herning Kommune vurderer derfor, at fosforoverskuddet stadig kan beregnes som foreskrives i Miljøstyrelsens vejledning, WIKIvejledningen. Beregning af fosforoverskud Det kan ikke kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten. Derfor skal fosforoverskuddet vurderes ud fra en worst case situation, jævnfør WIKI-vejledningen. Miljøstyrelsen foreslår, at kommunerne bruger følgende grundlag og parametre ved den endelige vurdering: I landbrugsjord ophobes der i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm jordlag. Der tabes i gennemsnitligt 0,2 kg P/ha. Fra landbrugsarealer tabes der maksimalt 1 kg P/ha på landbrugsarealer, mens der på udyrkede arealer tabes ca. 0,08 kg P/ha. Vurdering af fosforpåvirkningen af Ringkøbing Fjord fra husdyrbruget Nedenstående beregninger af fosforbelastningen til Ringkøbing Fjord er baseret på et eksempel fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkning af fosfor under 1 % af den samlede påvirkning ikke vil kunne måles. Belastning af vandplansområde Samlet areal i opland til Ringkøbing Fjord Opdyrket areal i oplandet (59 % af samlet areal) ( ha x 0,59) Fosforbelastning fra dyrket areal i oplandet (0,2 kg P/ha) ( ha x 0,2 kg P/ha) Fosforbelastning fra udyrket areal i oplandet (0,08 kg P/ha) ( ha x 0,08 kg P/ha) Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) 33 Fosforbelastning i alt fra oplandet ( kg P kg P kg P) Oplandsberegning ha ha kg P kg P kg P kg P Ejede og forpagtede arealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Ansøgt drift 68,21 ha 27,9 kg P/ha 27,9 kg P x 8 år = 223,2 kg P 223,2 kg P/(2.000 kg P/100) = 11,16 % 1 kg P/ha 68,21 ha x 1 kg P/ha x 11,16 % = 7,6 kg Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen Samlet resultat (procent) 32 Jordens fosfortal er en indikator for fosforpuljens størrelse. 33 Fra tabel 2.2.2, Forslag til Vandplan, Hovedvandopland 1.8 Ringkøbing Fjord (2010), Miljøministeriet 32

33 Husdyrbrugets andel 7,6 kg P x 100 / kg P = 0,01 % Det ansøgte har beregningsmæssigt en forforudvaskning svarende til 0,01 % af den samlede udvaskning til Ringkøbing Fjord. På baggrund af dette vurderer Herning Kommune, at udvidelsen ikke i sig selv, eller i sammenhæng med andre projekter, vil kunne medføre væsentlig fosforpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Vurdering af fosforpåvirkningen af Nissum Fjord Beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosforoverskud er på den baggrund fastlagt ud fra udbringningsarealernes fosfortal 34, jordtype og dræningsforhold samt på grundlag af fremskrivninger af strukturudviklingen i husdyrbrugene. Heri er det forudsat, at husdyrtrykket i et givet opland ikke øges, men enten er konstant eller faldende. Dyretrykket i oplandet til Nissum Fjord er faldende. Herning Kommune vurderer derfor, at fosforoverskuddet kan beregnes som foreskrives i Miljøstyrelsens WIKI-vejledning. Beregning af fosforoverskud Det kan ikke kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet, der reelt vil tilføres recipienten. Derfor skal fosforoverskuddet vurderes ud fra en worst case situation, jævnfør WIKI-vejledningen. Miljøstyrelsen foreslår at kommunerne bruger følgende grundlag og parametre ved den endelige vurdering: I landbrugsjord ophobes der i gennemsnit kg P/ha i de øverste 25 cm jordlag. Der tabes i gennemsnitligt 0,2 kg P/ha. Fra landbrugsarealer tabes der maksimalt 1 kg P/ha, mens der på udyrkede arealer tabes ca. 0,08 kg P/ha. Vurdering af fosforpåvirkningen af Nissum Fjord Nedenstående beregninger af fosforbelastningen til Nissum Fjord er baseret på et eksempel fra Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at påvirkning af fosfor under 1 % af den samlede påvirkning ikke vil kunne måles. Belastning af vandplansområde Hele Nissum Fjord Oplandsberegning Felsted Kog Samlet areal i oplandet ha ha Opdyrket areal i oplandet (68 % af samlet areal) ha x 0,68 = ha ha x 0,68 = ha Fosforbelastning fra dyrket areal i oplandet (0,2 kg P/ha) Fosforbelastning fra udyrket areal i oplandet (0,08 kg P/ha) Fosforbelastning fra øvrige kilder (bebyggelse) ha x 0,2 kg P/ha = kg P ha x 0,2 kg P/ha = kg P ha x 0,08 kg P/ha = kg P ha x 0,08 kg P/ha = kg P kg P kg P x ( / )= kg P Fosforbelastning i alt fra oplandet kg P kg P 34 Jordens fosfortal er en indikator for fosforpuljens størrelse. 35 Tabel 2.2.2, Vandplan Hovedvandopland Nissum Fjord (2010), Miljøministeriet 33

34 Ejede og forpagtede arealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha, jf. ansøgning Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Ansøgt drift 107,31 ha 27,9 kg P/ha 27,9 kg P x 8 år = 223,2 kg P 223,2 kg P/(2.000 kg P/100) = 11,16 % 1 kg P/ha 107,31 ha x 1 kg P/ha x 11,6 % = 11,0 kg Aftalearealer Ansøgt udbringningsareal Fosforoverskud pr. ha (værdien er baseret på beregning fra minkbrug, worst case) Procentvis forøgelse i godkendelsesperioden Worst case udvaskning Worst case påvirkning fra Husdyrbruget Ansøgt drift 117,6 ha 30 kg P/ha 30 kg P x 8 år = 240 kg. P 240/(2.000/100) = 12 % 1 kg P/ha 117,6 ha x 1 kg P/ha x 12 % = 14,1 kg Husdyrbrugets andel af fosforbelastningen Samlet resultat (procent) Husdyrbrugets andel i Felsted Kog 11,0 kg P x 100 / kg P = 0,03 % Husdyrbrugets andel i Hele Nissum Fjord 11,0 kg P x 100 / kg P = 0,02 % Det ansøgte har beregningsmæssigt en fosforudvaskning svarende til henholdsvis 0,03 % af den udvaskning til Felsted Kog og 0,02 % af den udvaskning til hele Nissum Fjord. På baggrund af dette vurderer Herning Kommune, at udvidelsen ikke i sig selv, eller i sammenhæng med andre projekter, vil kunne medføre væsentlig fosforpåvirkning af Nissum Fjord / Felsted Kog. Samlet vurdering af fosforudvaskningen Herning Kommune vurderer, at det ansøgte projekt ikke vil kunne påvirke Natura 2000-områderne Ringkøbing Fjord og Nissum Fjordvæsentligt negativt, da husdyrbrugets påvirkning i godkendelsesperioden på 8 år er under 1 %. Påvirkning af natur Det generelle ammoniakreduktionskrav I miljøgodkendelsesordningen er der taget det nødvendige hensyn til naturområder, i kraft af blandt andet den generelle reduktion af ammoniak emissionen. Da udvidelsen er ansøgt efter 1. april 2011, skal projektet overholde et krav om 30 % reduktion af den del af ammoniakfordampning fra minkfarmen, der stammer fra den del af dyreholdet, der udvides. Overholdelse af reduktionskrav Projektet medfører et fald i kvælstofemissionen på 1.450,24 kg N/år i forhold til nudrift. Den samlede emission fra minkfarmen efter udvidelsen bliver på 9.091,60 kg N/år. Herved er det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra minkfarm og lager for den del af dyreholdet, der udvides, opfyldt. Endvidere reduceres der med 3.776,67 kg N/år ud over det, der er nødvendig for at opfylde kravet. 34

35 Herning Kommune vurderer, at med den valgte type minkhaller overholder minkfarmen det generelle krav om reduktion af ammoniaktab fra minkfarmen. Arealstatus Udbringningsarealerne er på i alt 175,52 ha. Minkfarmen har et harmonikrav på 1,4 DE/ha. Det vurderes, at harmonikravet er overholdt. Ifølge Kommuneplanen er minkfarmen og dens udbringningsarealer placeret i landzone og i primært jordbrugsområde. Spredningskorridorer En del af udbringningsarealerne ligger øst for Præstbjerg, der i Herning Kommuneplan er udpeget som spredningskorridor. Se bilag 6. Spredningskorridorer er udpeget for at modvirke fragmenteringen af naturområder og forbedre spredningsmulighederne for den vilde flora og fauna. Afhængig af særlige arters spredningsbehov kan læhegn med fodpose 36, ekstensivt drevne landbrugsarealer samt etablering af vandhuller og dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb medvirke til forbedring af særlige arters spredningsmuligheder i landskabet. Herning Kommune vurderer, at almindelig landbrugsdrift i dette tilfælde ikke vil påvirke spredningskorridoren. Beskyttede naturtyper i forhold til kvælstof Ammoniakemission fra anlæg, påvirkning af naturområder Hovedparten af ammoniakemissionen fra et husdyrbrug vil på et tidspunkt blive afsat i landskabet i større eller mindre afstand fra kilden. Størstedelen af den ammoniakdeposition (kvælstofnedfald), som direkte kan henføres til et husdyrbrug, vil formentlig ske i terrænet inden for cirka 1 kilometers afstand fra produktionsanlægget. Ammoniakdeposition er som regel til ugunst for opretholdelse af de naturtyper, der kun har brug for en begrænset næringsstofmængde for at kunne trives. Kommunen er forpligtiget til, at vurdere ammoniakdepositionen i forhold til omkringliggende natur. Idet ansøgningen er indsendt efter 15, marts 2011 skal den behandles ifht. Lov nr. 122 af 23/02/2011 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og bek. nr. 291 af 6. april 2011 (gældende fra 10. april 2011) om ændring af bekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der skal foretages en vurdering af overholdelse af kravene i bekendtgørelsens 11, jf. bekendtgørelsens bilag 3. Jævnfør loven må der ikke foretages ændringer eller udvidelser af husdyrbrug, der ligger mindre end 10 meter fra de naturtyper, som er omfattet af 7 hvis det pågældende projekt giver anledning til øget ammoniakfordampning fra produktionsanlægget. Derudover fremgår af bilag 3 i bekendtgørelsen, hvor meget ammoniakdeposition fra et produktionsanlæg der må afsættes på nærmere definerede 7 naturtyper. Der skal således foretages en vurdering af: 1. Totaldepositionen på naturområder omfattet af lovens 7, stk. 1 nr. 1 beliggende indenfor Natura 2000-områder en række nærmere bestemte naturtyper samt heder og overdrev beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. (Kategori 1-natur) 2. Totaldepositionen på naturområder omfattet af lovens 7, stk. 1, nr. 2 beliggende udenfor Natura 2000-områder Højmoser, lobeliesøer, heder større end 10 ha og overdrev større end 2,5 ha omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. (Kategori 2-natur) Merdepositionen af øvrige ammoniakfølsomme naturtyper efter konkret vurdering øvrige heder, moser og overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 samt ammoniakfølsomme skove (Kategori 3-natur) 36 Urtedækket usprøjtet bræmme på minimum 1 meter. I en fodpose er der sollys, læ, varme og skjul og er derfor et vigtigt levested for dyr og planter. 35

36 Beskrivelse af natur Kategori 1 natur: Natura 2000-landområder EU har udpeget terrestriske naturområder, som set i et europæisk perspektiv, er særligt værdifulde. Disse områder kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat-, og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marken er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori marken er beliggende. Nærmeste Natura 2000-landområde er Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede, Natura 2000 område nr. 57 og 225. Heder og Klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede ligger cirka 7 km NV for minkfarmen og nærmeste udbringningsareal. Området er beliggende i et landskab, der var isfrit under sidste istid. Dets hovedlinjer er skabt af moræneaflejringer fra næstsidste istid de såkaldte bakkeøer - og af smeltevandsfloderne under sidste istid, der både havde udgravende og aflejrende effekt. Ormstrup Hede ligger op til Idom Å, der afgrænser heden mod øst. Området på Skovbjerg Bakkeø består af 6 adskilte arealer: Nørre og Sønder Vosborg Hede, Vind Hede samt 3 arealer ved Kronhede Området er domineret af indlandsklitter i mosaik med tør og våd hede. I den sydlige del af Vind Hede findes en række egekrat, som menes at være nogle af de sidste rester af de skove, der engang dækkede hele området. I områdets sydlige del ligger spredte klitter. Jordbunden består helt overvejende af morænesand og flyvesandsområder (klitter). Vegetationen domineres af hedelyng med indslag af revling og andre dværgbuske. På Vind Hede kan man finde spændende planter som vår-kobjælde og cypresulvefod. Idom Å er et af landets reneste og mest uforstyrrede vandløb. Langs Idom Å findes der udover det store hedeareal både enge, moser og rigkær. Åen og de omgivende arealer danner levegrundlag for odder. Der er desuden fundet en lille bestand af stor vandsalamander i et vandhul i området. Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø er udpeget som EF-habitatområde på baggrund af naturtyper: Nr. naturtype Nr. naturtype 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter med sandskæg og hvene 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 7140 Hængesæk 3160 Brunvandede søer og vandhuller 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 3260 Vandløb med vandplanter 7230 Rigkær 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur Derudover er følgende dyrearter en del af udpegningsgrundlaget: Nr. Art Nr. Art 1096 Bæklampret 1166 Stor vandsalamander 1106 Laks 1355 Odder De heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, som er udpeget til habitatområde er enten A-målsatte eller B-målsatte i Herning Kommuneplan For A-målsatte naturområder er målet, at de bevares med deres sjældne plante- og dyreliv intakt, og der gøres en særlig indsats for at videreudvikle naturværdierne. For B-målsatte naturområder er målet, at der arbejdes aktivt for en gunstig bevaringsstatus for områdernes plante- og dyreliv. Naturtypen hede har en tålegrænse på kg N/ha/år, hvor tør hede har en tålegrænse på 10 til 20 kg N/ha/år, mens våd hede har en tålegrænse på 15 til 25 kg N/ha/år. Klitter har en tålegrænse på 10 til 25 kg N/ha/år, hvor fugtige klitlavninger har en tålegrænse fra kg N/ha/år, mens klitter generelt har en tålegrænse fra 10 til 20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen for området er i forvejen på 16,6 kg N/ha (2011-værdier). 36

37 Herning Kommune vurderer, at ammoniakfordampning fra udvidelsen af minkfarmen og udbringning af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke vil påvirke habitatområdet væsentligt på grund af den lange afstand. Kategori 2 og 3 natur: Beskyttelsesniveau og kumulativ effekt Beskyttelsesniveau for kategori 2 natur er max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er ligeledes max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år dog kan kommunen tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Anlæg Udvidelse af minkproduktion fra 184,30 til 250,0 DE vil medføre et fald i meremissionen på 1816,17 kg N/år til en samlet emission fra anlægget på 7275,42 kg N/år. Baggrundsbelastningen i området er fastsat til 16,6 kg N/ha (2011-værdier). Der er foretaget depositionsberegninger på følgende naturområder via det elektroniske ansøgningssystem. Der er anvendt skema nr , version 2. Område Natur Kategori Merbelastning (kg/ha) Samlet N-deposition fra Løgagervej 42 1 C-målsat eng cirka 5 meter N for anlægget - 2,5 8,8 2 A-målsat hede cirka 1740 meter NØ for anlægget 2 0,0 0,1 2 C-målsat eng cirka 675 meter NØ for anlægget - 0,0 0,2 3 C-målsat hede cirka 550 meter SV for anlægget 3 0,0 0,1 4 C-målsat hede cirka 935 meter SV for anlægget 3 0,0 0,1 5 B-målsat mose cirka 550 meter NV for anlægget 3 0,0 0,1 A-målsat hede cirka 1060 meter NV for anlægget 2 0,0 0,1 Kategori 2- natur Nærmeste kategori-2 natur er to A-målsatte heder (Tihøje og Præstbjerg. Totaldepositionen er på 0,1 kg N/ha/år på begge heder. Dermed er beskyttelseskriteriet på højst 1,0 kg N/ha/år overholdt. Kategori 3- natur Nærmeste kategori-3 natur ligger mere end 500 m meter fra anlægget. Ingen kategori 3-natur vil merbelastes som følge af udvidelsen. Eng Umiddelbart op til en del af udvidelsen ligger en eng beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven, der skal sikre mod tilstandsændring. I forbindelse med udvidelsen blev engen besigtiget Engen var våd og nogle steder vandlidende med stående vand. Der er ikke tegn på, at engen er omlagt, eller at den pudses. Der var ikke tegn på indvandring af kvælstoftolerante arter. Engen grænser op til Therkilds bæk, der er et A-målsat vandløb pga. den fine vandkvalitet og vandløbvegetation. Engen ligger hvor det tidligere tracé for Therkildsbæk lå. Artsliste fra engen Mosebunke Baldrian sp. Musevikke* Bidende ranunkel Gåsepotentil Skræppe sp. Lysesiv Kærsnerre* Agertidsel Fløljsgræs Næbstar* Sump-kællingetand* Alm. hanekro Fredløs sp. Krybhvene Alm. kællingetand Nyserøllike Kærtidsel* Kærfladstjerne* Krybhvene Sumpsnerre* På baggrund af naturtypens næringsfølsomhed og artslistens sammensætning vurderes arealet at være mesotrof, og dermed vil kunne tåle en totalbelastning, der ligger midt i tålegrænseintervallet for enge dvs. omkring 20 kg N/ha/år uden at der forventes væsentlig 37

38 tilstandsændring. En merbelastning på 2,5 kg vil medføre en totalbelastning på cirka 19,1 kg N/ha/år (merbelastning plus baggrundsbelastning). Herning Kommune vurderer, at udvidelsen af produktionen på Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj fra 184,30 til 250,0 DE ikke vil N-belaste den omkringliggende natur mere, end den kan tåle. Arealer Der er ikke registreret 3 naturområder indenfor udbringningsarealerne. Se bilag 6. Ved udbringning af gylle kan der konstateres påvirkning af nærliggende arealer som følge af afdrift. Nogle af udbringningsarealerne ligger op til beskyttet natur. Det anbefales derfor, at udbringning af gylle ikke sker i vejr med risiko for afdrift. Påvirkning af Bilag IV-arter, rødlistearter, ansvarsarter mv. Plante- og dyrearter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV-arter) Af EF-habitatdirektivets 37 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden eller udenfor et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. For plantearterne er der blandt andet forbud i mod forsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen. Bilag IV-arter, observeret i Herning Kommune eller på lokaliteter i Midtjylland gennemgås i det følgende. Flere af disse arter er ligeledes omfattet af artsfredninger eller er optaget på rødlisten. Damflagermus, vandflagermus og sydflagermus er observeret ved Gødstrup Sø. Desuden forekommer flere arter af flagermus i Midtjylland og kan derfor forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Flagermus raster, overvintrer og kan yngle i huller, sprækker eller under løstsiddende bark på gamle træer, i bygninger og lignende eller i huler. Damflagermus og vandflagermus jager over åbent vand ved søer og langs vandløb. Sydflagermus kan tillige jage over åbne hedestrækninger. Læhegn, bryn, bræmmer og diger fungerer som ledelinier fra rasteområdet til fourageringsområdet, og skal helst forblive intakte uden afbrydelser, for at fungere optimalt. Ud fra flagermusens levevis vurderes det, at den ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. Birkemus er kendt fra Sønderjylland og Limfjordsområdet. Artens udbredelse i Limfjordsområdet er nordvest for Herning Kommune. Den eneste registrering i Herning Kommune er i 2001, hvor den blev fundet nær Gødstrup sø ved Tjørring. Om sommeren yngler og raster birkemusen i digeskel, lysåben, ældre skov med tæt urtevegetation, kratbevoksede moser, fugtige enge, udyrkede marker eller ekstensivt dyrkede marker. Birkemusen går i dvale fra oktober til maj i diger, på overdrevsskrænter, og på højtliggende hedeog plantageområder. Andre områder kan også fungere som vinteropholdssted, men pløjning og gravearbejde kan ødelægge reden, der befinder sig i cm s dybde. Det vurderes, at den ansøgte udvidelse ikke indebærer opdyrkning af ekstensivt dyrkede udbringningsarealer og dermed vil udvidelsen ikke have en negativ påvirkning på birkemusens levevis. Odderen forekommer i store dele af Jylland og også i Herning Kommune. Odderen har gunstig bevaringsstatus i landsdelen. Odderen yngler, raster og fouragerer langs vandløb med gode fiskemuligheder og har huler i brinken. Ud fra artens levevis i øvrigt vurderes det, at den ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. Markfirben er udbredt over det meste af Danmark, men sjælden blandt andet i den vestlige del af Midtjylland. Egnede yngle- og rasteområder er eksempelvis heder, overdrev, klitter, solvendte skrænter langs veje, jernbaner og i grusgrave. I forbindelse med landbrug er stendiger, levende hegn og særligt stendynger med indsamlede marksten gode rasteområder. Det vurderes, at arten ikke vil blive negativt påvirket af udvidelsen. 37 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter(med senere ændringer). 38

39 Grøn mosaikguldsmed lever primært i Nordsjælland, men strejfere er registreret rundt om i landet. I Herning Kommune er arten observeret syd for Harreskov mellem Kibæk og Arnborg. I sin cyklus er arten afhængig af planten Krebseklo (Stratiotes aloides), hvor den lægger sine æg, og larverne lever. Voksne individer kan strejfe langt omkring, og kan ses langt fra vandløb med krebseklo. Næringsstofbelastning kan medføre tilgroning af vandhuller og søer, hvorved krebseklo vil forsvinde og dermed livsgrundlaget for grøn mosaikguldsmed. Grøn kølleguldsmed findes kun i de store jyske å-systemer så som Storå, Skjern Å, Karup Å og Gudenå. Arten er Herning Kommunes ansvarsart. Den yngler i rene, iltrige og kølige vandløb. Den voksne guldsmed foretrækker lysåbne arealer, men kan også findes i skovlysninger. Hunnen lægger sine æg direkte i vandløbet. Larverne ligger nedgravet i bunden på en stenet, sandet strækning med minimal undervandsvegetation og kommer til tider op til overfladen og skjuler sig mellem sten og rødder fra udhængende brinker. Den færdige guldsmed udvikles på sten, tørlagte bredder og planter i vandkanten. Der er en teoretisk mulighed for, at der ved uheld i forbindelse med håndtering af husdyrgødning kan ske en tilførsel af forurenende stoffer til Grøn Kølleguldsmeds levesteder i Storå. Det vurderes, at kun tilførsel af større mængder husdyrgødning (som følge af uheld med gylletanke/gylletransport) vil kunne have en negativ effekt på grøn kølleguldsmed. Padder Løgfrø findes spredt ud over det meste af Danmark, og kan således forekomme på lokaliteter i Herning Kommune. Arten yngler i vandhuller med rent vand. Udyrkede bræmmer omkring vandhullerne kan være med til at sikre, at vandet forbliver rent. Strandtudsens naturlige udbredelse omfatter hele Danmark, men den forekommer især i store antal i Vestjylland. Indlands forekommer arten primært i grusgrave. Arten yngler oftest i lavvandede vandhuller, der tørrer ud hen på sommeren. Arten yngler tillige i næringsfattige søer. Stor vandsalamander kan forekomme i det meste af landet, og dermed også i Herning Kommune. Arten yngler i klarvandede, lavvandede vandhuller med bundvegetation, de kan skjule sig i. Kvasbunker og stendynger med indsamlede marksten giver gode overvintringsmuligheder. Spidssnudet frø findes i næsten hele Danmark. De største bestande forekommer blandt andet i Vestjylland, og arten findes sandsynligvis indenfor kommunegrænsen. Den kan være svær at skelne fra butsnudet frø, og derfor kan observationer af butsnudet frø indeholde forekomster af spidssnudet frø. Der er ikke konstateret bilag 4 arter omkring udbringningsarealerne, men det kan ikke udelukkes, at de lever i de omkringliggende naturområder (eng og mose). Padder og krybdyr er særligt sårbare overfor markdrift. Derfor er det vigtigt, at markdrift ikke sker i vejr med risiko for afdrift. Hvis Herning Kommune konstaterer påvirkning af bilag 4 arter som følge af markdriften kan kommunen efterfølgende stille krav om bræmmer, hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte dem. Påvirkning af kulturmiljø Kulturhistoriske spor Landskabet i Herning Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og 39

40 jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Herning Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer mm. I nedenstående afsnit vil minkfarmens og udbringningsarealernes beliggenhed blive gennemgået i forhold til de udpegninger af kulturmiljø, fredninger mm., der er registeret i området. Minkfarmen Minkfarmen og udbringningsarealerne er ikke beliggende indenfor eller i nærheden af: Fredede fortidsminder Sø og å beskyttelseslinjer Skovbyggelinjer (300 meter) Kirkebyggelinjer / kirkezoner indenfor 300 meter fra anlægsdelen Fredede områder / Fredninger kulturmiljø / særlig værdifulde kulturmiljøer Større uforstyrrede landskaber Fortidsminder eller Skovrejsning Beskyttede sten- og jorddiger Der er registreret en beskyttet dige langs marknr Se bilag 7. Ved sten- og jorddiger og lign. forstås menneskeskabte, linjeformede forhøjninger af sten, jord, græstørv, tang eller lignende materialer, som fungerer, eller har fungeret, som hegn og har, eller har haft, til formål at markere administrative, ejendoms- eller anvendelsesmæssige skel i landskabet. Digerne er vigtige elementer i kulturlandskabet, der både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab, ofte med egnstypiske digestrukturer. Jf. Museumslovens 29a må digerne ikke ændres eller fjernes uden kommunens tilladelse. Jf. museumslovens 29f må der på fortidsminder og inden for en afstand af 2 meter fra dem ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Landskabelig og geologisk interesseområde Minkfarmen og en del af arealerne ligger indenfor et landskabelig og geologisk interesseområde. Det vurderes at almindelig landbrugsdrift ikke påvirker det geologiske interesseområde. For oversigtskort se bilag 7. Gennemgang af BAT for Løgagervej 42 En minkfarm bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik (BAT) til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener fra minkhaller, gødningsopbevaringsanlæg m.m. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i minkgødningen er i stadig udvikling. For de virksomhedstyper, der er omfattet af den europæiske godkendelsesordning om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet), udsender EU-kommissionen såkaldte BREF-dokumenter ( BAT reference documents ), som fastlægger, hvad der må betragtes som den bedste tilgængelige teknik inden for de industrielle brancher, som IPPC-direktivet omfatter. 40

41 Oplysningskravet vedrørende BAT i forbindelse med ansøgninger om miljøgodkendelse af husdyrbrug/minkfarme er forskelligt afhængigt af brugsstørrelse. For minkfarme, der som i den aktuelle sag er omfattet af 11 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, skal redegørelsen som minimum indeholde punkterne management og anvendelse af BAT inden for områderne foder, indretning af minkfarmen/husdyrbruget, vand- og energiforbrug, opbevaring og behandling af husdyrgødning og udbringning. Redegørelsen skal for svine- og fjerkræbrug omhandle de teknologier, der er beskrevet i EU kommissionens BREF-dokument om intensivt hold af svin og fjerkræ. Selvom der ikke er lavet et specifikt BAT-notat inden for minkfarme, er det Herning Kommunes opfattelse, at mange af elementerne i BAT-notatet for svine- og fjerkræbrug er universelle indenfor landbrugsområdet og derfor kan overføres til minkfarme. Miljøstyrelsen har på godkendelsestidspunktet ikke udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår inklusiv emissionsgrænseværdier for minkproduktion. Ligeledes findes der ikke Teknologiblade for type af minkhaller og gødningshåndtering på minkfarme. Derfor skal Kommunen i hver enkelt sag foretage en konkret vurdering af hvorvidt den ansøgte konstruktion af minkhaller, gyllerendebredde og udmugningshyppighed vurderes til at være BAT. I det følgende vil BAT for minkfarmen på Løgagervej 42, 6973 Ørnhøj blive vurderet i forhold til Herning Kommunes niveau for BAT. Vurdering af BAT i forhold til 11 og 12 miljøgodkendelser skal ske i forhold til følgende områder: 1. Management 2. Fodringsstrategier og staldsystemer 3. Forbrug af vand og energi 4. Opbevaring af husdyrgødning 5. Udbringning af husdyrgødning Ved Herning Kommunes vurdering i relation til BAT indgår kravene i EU-kommissionens referencedokument om BAT for intensiv hold af svin og fjerkræ (BREF-dokument), samt Branchenormen for Pelsdyrfarme for BAT. Nedenfor vil de enkelte emner blive gennemgået. BAT Management Management for minkfarme er for mange punkter beskrevet i bekendtgørelse nr om pelsdyrfarme med tilhørende vejledning, og bekendtgørelse nr om beskyttelse af pelsdyr. De to bekendtgørelser giver retningslinjerne for driften af minkfarme med hensyn til miljøforhold og indhusning af dyr. Herudover vurderer Herning Kommune, hvad der er BAT. Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor management: Herning Kommune vurderer, at anvendelse BAT indenfor management som minimum skal leve op til følgende punkter: Beredskabsplan Der skal udarbejdes en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og skal være tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Ansøger har udarbejdet en beredskabsplan for minkfarmen. Udover at være BAT, så er det Herning Kommunes opfattelse, at en beredskabsplan vil være til stor hjælp for minkfarmeren, såfremt der skulle ske et uheld. Samtidig giver beredskabsplanen minkfarmeren en mulighed for at gennemgå sin ejendom og foretage en risikovurdering af, hvorvidt der skal ændres på indretning og drift, således at risikoen for forurening i forbindelse med uheld minimeres. 41

42 Uddannelse af personale At medarbejderne deltager i fagligt relevante aktiviteter At personalet, der varetager sprøjtemidler og udstyr har sprøjtebevis Ansøger holder sig fagligt ajour ved læsning af relevant faglitteratur og sparring med rådgivere og andre minkfarmene mm. Personale og hjælpere er uddannet og/eller trænet til at arbejde med mink. Det er maskinstationen, der står for sprøjtning af afgrøder på bedriftens jorde. Der forefindes dog kemikalier og påfyldning af sprøjtemaskiner foregår på ejendommen på ejendommen. Ressourceforbrug At der føres regnskab med vand- og energiforbrug, og at der føres journal over forbruget (gennem min 5 år) Ansøger er tilsluttet vandværk. Ansøger har i det daglige fokus på at minimere vandforbruget i forbindelse med vask og rengøring. Endvidere er vandventilerne nye og monteret således, at vandspildet er reduceret til et minimum. Egenkontrol / dagligt tilsyn Der føres daglige tilsyn med mekanisk udstyr, såsom fodermaskiner og vandingssystem som kontrolleres for evt. funktionssvigt At der føres logbog over gyllebeholderens flydelag/overdækning At gyllebeholderen er tilmeldt den lovpligtige 10-årige beholderkontrol Ansøger udfører jævnligt kontrol af vandrør og installationer. Endvidere foretages der daglige tjek og løbende service. Gyllebeholderen er tilmeldt 10-årige beholderkontrol. Hertil holdes der rent omkring minkfarmen for at undgå lugt og uhygiejniske forhold. Blandt andet fjernes spild ved og omkring fodersilo med det samme og fluer bekæmpes i henhold til Statens Skadedyrslaboratoriums retningslinjer. Uheld og driftsforstyrrelser At overpumpning af gylle overvåges Vaskeplads / Vask af maskiner sker på vaskeplads med opsamling til gyllebeholder Gyllebeholderen har ikke påmonteret pumper, hvilket bevirker at utilsigtet start og deraf følgende gylleudslip undgås. Ansøger gør som skrevet ovenfor og har udarbejdet en beredskabsplan. Brud på gyllebeholderen må ikke kunne medføre risiko for en større forurening af vandløb eller vådområde. For at minimere denne risiko har ansøger udarbejdet en beredskabsplan, som skal følges i forbindelse med et eventuelt uheld/udslip af gylle. Gyllebeholderen er placeret i et område, hvor der er mindre end 100 meter til vandløb og søer. Ifølge Husdyrgødningsbekendtgørelsen skal gyllebeholdere der ligger tættere end 100 meter fra et vandløb have et alarmsystem til at registrere hvis gødningsmængden pludselig synker og dermed kan alarmere minkavleren. Mark og gødningsplaner At der årligt bliver udarbejdet mark- og gødningsplaner, der sikrer, at mængden af tilført gødning tilpasses afgrødernes aktuelle behov At der bliver ført journal over eventuelle afvigelser fra mark- og gødningsplanen Hvert år udarbejder ansøger i samarbejde med planteavlskonsulenter en mark- og gødningsplan for minkfarmens jorder og aftalearealer, som sikrer at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I mark- og gødningsplanen tages blandt andet hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. 42

43 Affaldssortering Herning Kommune vurderer at registrering af affald og mængder er BAT. Derudover vil registreringen give ansøger det nødvendige overblik over eventuelle indsatsområder, hvor det er muligt at minimere produktionen af affald. Herning Kommune har ingen indsamlingsordning men en anvisningsordning. I praksis betyder det, at minkfarmeren selv skal lave en aftale med en transportør om at få hentet det sorterede affald og bragt affaldet til et behandlingsanlæg. Transportøren skal være registreret i kommunen, og kommunen skal have en anvisningsaftale med modtageanlægget. Det er fra ansøger oplyst, at alt affald på minkfarmen håndteres, sorteres og opbevares efter kommunens affaldsregulativ. Det er vurderet, at minkfarmen lever op til Herning Kommunes krav om BAT på affaldsområdet Herning Kommune vurderer, at minkfarmen lever op til Herning Kommunes krav om BAT omkring management. BAT Ammoniakemission ved fodringsstrategier og staldsystemer Ansøger oplyser at der tilføres halm ad libitum på redekasserne, hvilket sikrer, at der løbende falder tilstrækkeligt halm ned under burene til opsugning af næringsstoffer i den urin, der afsættes udenfor gødningsrenderne. Halmen opsamles og lagres på allerede eksisterende møddingsplads. De eksisterende haller er monteret med 34 og 36 cm brede gødningsrender. De nye haller etableres med 36 cm. brede gødningsrender. I alle bygninger udmuges der to gange ugentligt. Minktæverne fodres med næringsstoftilpassede blandinger, der er afstemt efter vækstperiode med maksimum 31 % protein af OE i ugerne Hyppig udmugning En VERA test har dokumenteret effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning. Der er fundet en reduktionseffekt på 30,6% ved 2 gange ugentlig udmugning og 25,9 % ved daglig udmugning. Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens. Som en midlertidig løsning, sættes effekten af hyppig udmugning til 27% på Miljøstyrelsens Teknologliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning. Miljøstyrelsen har i wikivejledningen beskrevet hvorledes effekten af teknologien håndteres i godkendelsessystemet. Ved fastsættelse af BAT emissionsgrænseværdien for ammoniak for mink henvises til natur- og Miljøklagenævnets afgørelse NMK På baggrund af de nye oplysninger om effekten af hyppig udmugning og i overensstemmelse med forbeholdet herom i nævnets afgørelse af 30. oktober 2012 finder nævnet, at fastlæggelsen af emissionsgrænsværdierne for henholdsvis nye og eksisterende minkhaller bør justeres til følgende: Nye minkhaller: 1,00 kg N per årstæve, svarende til følgende kombination af virkemidler: 36 cm brede gødningsrender, tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligst højst 31 % af OE i uge Eksisterende minkhaller: Her beregnes en konkret emissionsgrænseværdi ud fra gødningsrendernes faktiske bredde (dog højst 36 cm) og følgende kombination af virkemidler: tømning af render to gange om ugen, halm ad libitum, foder med proteinindhold på gennemsnitligst højst 31 % af OE i uge Da ansøger overholder nævnte kombination af virkemidler og de nye minkhaller etableres med 36 cm. brede gødningsrender overholder minkfarmen kravet om BAT for både de eksisterende og de nye minkhaller. Ansøgers fravalg generelt på minkfarmen Følgende teknologier kan ikke anvendes på minkfarme: gyllekøling og gylleforsuring. Endvidere kan følgende teknologier ikke anvendes på minkfarme, da minkhallerne er åbne: biologisk luftvasker, kemisk luftvasker og ændring af ventilationsafkast. 43

44 Fravalg af teltoverdækning på gyllebeholder Beregninger viser, at etablering af fast teltoverdækning på gyllebeholderen ville kunne reducere ammoniakemission med maksimalt 70 kg N/år. Implementering af et ammoniakreducerende virkemiddel som BAT-tiltag er begrænset af proportionalitet. Den generelt accepterede grænseværdi for reduktionsomkostningerne er 100 kr./kg N/år. Etableringen af fast teltoverdækning må således maksimalt have en årlig omkostning på 7000 kr. En almindelig annuitetsberegning med 15 år løbetid og renteniveau på fx 7,5 % viser at en årlig omkostning på 7000 kr. berettiger en investering på kr., altså væsentligt under investeringsprisen for fast teltoverdækning. Virkemidlet er derfor fravalgt. Fravalg af hyppigere udmugningsfrekvens Det følger direkte af NMK s præmisser for afgørelse NMK-131- at det ikke er BAT at øge udmugningsfrekvensen i det eksisterende eller planlagte anlæg. Derfor er virkemidlet ikke valgt. BAT Forbrug af vand og energi Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor vand: At der anvendes koldt vand til vask At der udføres regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlæggene for at undgå spild Det forventede vandforbrug før og efter udvidelse af minkfarmen: Årligt vandforbrug Nudrift m 3 Ansøgt m 3 Drikkevand 660 m m 3 Vaskevand 340 m m 3 Vandbesparende foranstaltninger Alle drikkeventiler på farmen er af den vandbesparende bideventiltype, hvor vandspildet er reduceret til et minimum. Vandventilerne checkes ofte, og udskiftes hvis de er defekte. Selve vandsystemet er et cirkulationssystem, der gør det muligt konstant at holde et lavt vandtryk. Dette i sig selv virker besparende på spildet og dermed forbruget. I frostperiode kan vandet opvarmes, således dyrene er sikret automatisk vandforsyning under disse forhold. Alternativet til opvarmning af cirkulationsvandet er manuel vandtildeling, der medfører et utilsigtet stort forbrug. Ved vask af foderrekvisitter 'genbruges' vand fra vask af fodersilo ved vask af fodermaskine. Det sker ved at fodermaskinen så ofte det er muligt, stilles under fodersiloen ved vask, hvorved vandet opsamles og kan bruges ved udpumpning/gennemskylning af fodermaskineslangen. Ved vask af minkhaller sker det ved anvendelse af højtryksrenser, der er monteret dyse og strålerør der er målrettet til vaskeopgaven. Vandforbruget reduceres således ved at anvende en dyse der give den mest optimale vaskeeffekt til opgaven, mens udformningen af strålerør reducerer tiden forbrugt med vaskeopgaven og dermed implicit vandforbruget. Det fremgår af tabellen, at vandforbruget på ejendommen forventes at stige med 35 % i ansøgt drift. Det forøgede vandforbrug på minkfarmen afspejler det forøgede behov for drikkevand hos de ekstra dyr samt forbrug af vand til rengøring af flere minkhaller. Herning Kommune vurderer, at de beskrevne tiltag til vandbesparelse indenfor vask og drikkevandsspild samt daglige tilsyn af vandinstallationer er fyldestgørende. Og af minkfarmen lever op til BAT. Der er derfor ikke fastsat yderligere vilkår omkring energireducerende tiltag på minkfarmen. Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor Energi: Udendørsbelysningen er begrænset af bevægelsessensor At der sker en månedlig aflæsning af energiforbruget, og resultaterne gennem i minimum 5 år At udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige 44

45 At gøre arbejdsgange og processer mindre belastende for miljøet Det forventede energiforbrug før og efter udvidelse af minkfarmen: Årligt forbrug Nudrift Ansøgt Dieselolie liter liter El kwh kwh Stigningen i strømforbruget i ansøgt drift skyldes primært et øget antal mink og dermed ekstra arbejdsgange og driften af nye minkhaller. Ved jævnlig aflæsning af energimålere kan ansøger hurtigt danne sig et overblik over energiforbruget og samtidig sikre sig mod uforudsete udgifter. Alene ved at forholde sig kritisk til forbruget kan der erfaringsmæssigt opnå besparelser op mod 5-10 % af årsforbruget. Udover ovennævnte anbefaler Herning Kommune, at der arbejdes med at indføre miljø- og ressourcestyring på minkfarmen. Landbrugets konsulenttjeneste vil i den forbindelse kunne være behjælpelig med råd og vejledning. Energibesparende foranstaltninger på ejendommen Produktionsformen er i udpræget grad lavteknologisk, hvilket medfører at det ikke er muligt at bruge avancerede energiteknologier. Men i forhold til energibesparelse, kan nævnes, at anvendelse af naturlig ventilation implicit giver en markant energibesparelse i forhold til mekanisk ventilation. Især gælder det for arbejdet med dyrene, at det tilrettelægges således at der kan arbejdes med dyrene ved naturlig belysning. I situationer hvor det måtte være nødvendigt at arbejde med/ved dyrene i perioder uden dagslys, anvendes der en arbejds- og retningsbestemt lyskilde. Dette giver en kraftigt besparelse i forbindelse med belysning. Forbruget af dieselolie begrænses mest muligt ved at anvende maskinstørrelser (effekt) der modsvarer opgavens art. Desuden sørges der til stadighed for at motorer er vedligeholdt og justeret således nytteeffekten er optimeret i forhold til den anvendte energiressource. Endelig gennemgås bedriften regelmæssigt med henblik på at identificere mulige energibesparelser. Herning Kommune vurderer, at energiforbruget på ejendommen primært stiger på grund af flere mink og de medfølgende arbejdstiltag. For at holde energiforbruget nede har ansøger blandt andet valgt naturlig ventilation, lidt kunstig belysning på selve minkfarmen, samt fokus på at holde forbruget af brændstof nede i det daglige. Det vurderes til at være BAT. BAT Opbevaring af husdyrgødning Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor opbevaring af husdyrgødning: At gyllen opbevares i beholdere, der er monteret med fast låg, tag, teltstruktur eller har et flydelag, såsom snittet halm, ekspanderet ler (LECA) mm., ekspanderet polystyren (EPS) eller naturlig udtørringsskorpe At sikre at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen, således at den lagrede gylle kan udbringes i perioder, hvor der er optimale vækstbetingelser for den voksende afgrøde (minimum 9 måneder) At gyllen opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske, samt kemiske påvirkninger At gyllebeholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring At gyllelageret tømmes regelmæssigt af hensyn til eftersyn og vedligeholdelse, fortrinsvist hvert år At gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning af gyllebeholderen ved f.eks. tilførsel på marken At der føres logbog over flydelaget på gyllebeholderen At gyllebeholderen er underlagt 10-års beholderkontrol og er under dagligt opsyn At der foretages løbende eftersyn og vedligeholdelse af gyllebeholderen At gyllen suges fra den eksisterende gyllebeholder og op i gyllevognen ved hjælp af en sugekran, der er påmonteret på gyllevognen. Sugekranen minimerer risikoen for eventuelle uheld eller spild i forbindelse med påfyldningen af gyllevognen Betonbund med opsamlingsbeholder for fast møg Biogasbehandlet gylle 45

46 Gyllebeholderen er tilmeldt 10-årige beholderkontrol. Hertil opbevares der 72 % af gyllen på 3 andre ejendomme. Der er indgået opbevaringsaftaler med Niels O. Skovbo, Løgagervej 25 og Poul Østergaard Jensen, Løgagervej 27. I øvrigt er der planlagt at bygge en gyllebeholder på ansøgerens ejendom Løgagervej 46, 6973 Ørnhøj. Disse gyllebeholdere er også tilmeldt 10-års beholderkontrol. Halm fra minkhallerne opbevares på møddingsplads. Opbevaringskapacitet Opbevaringskapaciteten af gylle fra minkfarmen efter udvidelsen er mere end 9 måneder. Hermed er Husdyrbekendtgørelsens krav om minimum 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Herning Kommune vurderer, at ansøger overholder BAT i forhold opbevaring af husdyrgødning. BAT Udbringning af husdyrgødning Ifølge Herning Kommune er følgende tiltag BAT indenfor udbringning af husdyrgødning Overholdelse af regler for udbringningstidspunktet Krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer indenfor 6 timer Krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha Krav om efterafgrøder Afgasning af gylle på biogasanlæg At den producerede husdyrgødning afstemmes med udbringningsarealet og afgrødens gødningsbehov At der ved afgrødehøjde under 10 cm tilstræbes at udbringe gødningen under ideelle vejrforhold det vil sige kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning. Udbringningsteknologi Der udarbejdes hvert år en mark og gødningsplan, hvorved det sikres at mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og kvælstofudnyttelsen. Der vil forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal, hvor der efterfølgende er fare for afstrømning til vandløb, søer eller lign. Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m bræmmer til vandløbene. Det vurderes, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. Når der udbringes husdyrgødning og suppleres op til Natur Erhvervsstyrelsens norm med handelsgødning, er der forbrugt 1520 % mindre kvælstof end økonomisk optimal mængde. Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødningen. Ansøger vil derfor søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering i sædskiftet og benytte de mest optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest mulig og udnyttelsen af næringsstoffer er størst mulig. Ligeledes vil stigende afgrødepriser flytteafgrødernes økonomisk optimale kvælstofniveau højere op, og dermed kræve bedre udnyttelse af husdyrgødning på bedriftens arealer. Herning Kommune vurderer, at ovenstående lever op til kravet om BAT indenfor udbringning af husdyrgødning. BAT Samlet vurdering Herning Kommune vurderer, at ansøger har overholdt BAT i forhold til management, ressourceforbrug, fodringsstrategier og opbevaring af husdyrgødning. Endvidere vurderer Herning Kommune, at de vejledende emissionsgrænseværdier er overholdt. Generelt vurderer Herning Kommune, at ansøger er opmærksom på, at der løbende kan være gode muligheder for at optimere forureningsbegrænsende foranstaltninger, renere teknologi, minimere forbruget af energi, vand og andre råvarer samt muligheder for at udskifte miljøfarlige stoffer med mere miljøvenlige. Ligesom det vurderes, at der kan være gode muligheder for, at arbejdsgange og processer kan blive mindre belastende for miljøet. 46

47 Oversigt over bilag Bilag 1a: Situationsplan over minkfarmen med eksisterende og nye bygninger. Bilag 1b. Anlægsoversigt, beskrivelse af diverse bygninger og elementer Bilag 1c. Anlægsoversigt elementer Bilag 2. Anlæg i forhold til naboer, lejede gyllebeholder Bilag 3. Transportveje Bilag 4: Udbringningsarealer i forhold til lavbundsarealer / fosfor Bilag 5: Udbringningsarealer i forhold til søer og målsatte vandløb Bilag 6: Udbringningsarealer i forhold til kategori 1, 2 og 3 natur, samt Natura-2000 landområder (EF habitatområder). Bilag 7: Udbringningsarealer i forhold til kultur- og interesseområder Bilag 9: Konsulenterklæring om opbevaringskapacitet. Bilag 10: Arealudtalelse Ringkøbing-Skjern Kommune 47

48 Bilag 1a. Situationsplan over minkfarmen med eksisterende og nye bygninger 48

49 Bilag 1b. Anlægsoversigt, beskrivelse af diverse bygninger og elementer 49

50 Bilag 1c. Anlægsoversigt elementer 50

51 Bilag 2. Anlæg i forhold til naboer, lejede gyllebeholder 51

52 Bilag 3. Transportveje 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 Bilag 9. Konsulenterklæring om opbevaringskapacitet. 57