DAGPENGEMODTAGERES UDFORDRINGER I DET MODERNE SAMFUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DAGPENGEMODTAGERES UDFORDRINGER I DET MODERNE SAMFUND"

Transkript

1 DAGPENGEMODTAGERES UDFORDRINGER I DET MODERNE SAMFUND Forår 2013 En sociologisk undersøgelse af dagpengemodtageres oplevelse af udfordringer i hverdagslivet Speciale i Sociologi Udarbejdet af: Mathilde Pape Madsen Vejleder: Michael Hviid Jacobsen Antal ord: Stud. Cand. Scient. Soc, 10. semester, speciale i Sociologi, forår Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Institut for Sociologi og Social Arbejde, Aalborg Universitet 1

2 Titelblad Forfatter: Mathilde Pape Madsen Uddannelse: Kandidatuddannelsen i Sociologi Samfundsvidenskabeligt fakultet Aalborg Universitet Vejleder: Michael Hviid Jacobsen Projekttitel: Antal anslag: Dagpengemodtageres udfordringer i det moderne samfund (~86 normalsider) 2

3 Forord Dette speciale er udarbejdet på kandidatuddannelsen i Sociologi ved Aalborg Universitet. Specialet er udarbejdet i ønsket om en dybere indsigt de udfordringer dagpengemodtagere oplever i deres hverdag som ledige, i det moderne samfund. Jeg har igennem min uddannelse arbejdet med projekter indenfor såvel organisations sociologi, som arbejds- og uddannelses sociologi, hvilket har afstedkommet interessen for netop denne problemstilling. En tak skal lyde til min vejleder, Michael Hviid Jacobsen, har været behjælpelig med god inspiration og konstruktiv kritik undervejs i speciale forløbet. Endvidere vil jeg gerne takke Vibeke Poulsen Graven for deltagelse og kommentarer ved mit speciale seminar. God læselyst! Mathilde Pape Madsen 3

4 English Abstract This master thesis focuses on the unemployed citizens challenges in the modern society of today. I will try to analyze which challenges the individuals who are outside the labor market and thus stands in the middle of the crossfire of the internal - and external pressures, experienced in their everyday life in the modern society of today, which are characterized by both the recession and unemployment. In the first part of the thesis I present the problem area, including my problem: The unemployed citizens challenges in the modern society of today and I presents the definition of the thesis key concepts including; work norm, unemployment and recession, unemployment insurance, challenges and everyday life, as well as a limitation of the problem. In the second part of the thesis I review the research design and methodology of empirical data. This section discusses the theoretical assumptions, the application of theory and empirical data collection method and quality and ethical considerations. Throughout the thesis I have used focus group interviews as a method, which is clearly examined as a method, and strengths and weaknesses of the methodology are discussed. In the thesis the third part, I present the chosen theories, which are The theory of Stigma, by Erving Goffman (2009), The Struggle of Recognition by Axel Honneth (2003), The Corrosion of Character, by Richard Sennett (1999) and The Time Bind By Arlie Rusell Hochschild (2003). In this part I explain the theory of the content and theoretical concepts are clarified, after which I explain the theory of the application in accordance with this thesis. In the thesis part four theoretical concepts are used and they are confronted by the obtained results by the empirical data from the focus group interviews and it is by this interaction, the analysis is produced. Finally, in the last part of this thesis, I gather up the main results of the analysis and I seek to summarize the theory of technical concepts and empirical findings that may explain each other, according to the thesis problem. 4

5 Based on the thesis, I conclude that there is no definitive answer to the problem regarding which challenges that fills most in the in the everyday life of the unemployed. However, I can point out some trends which are based on the theories and which seems to be of importance for the life of the unemployed and the challenges they face in their everyday lives. This conclusion is followed by a perspective, with a discussion of the reflections, which have arisen to me along the way as the study progressed, especially concerned about the method being used to collect data. 5

6 Indhold Titelblad... 2 Forord... 3 English Abstract... 4 Indledning... 8 Specialets formål og opbygning Problemfelt Problemformulering Begrebsafklaring, afgrænsning og inspiration Forskningsdesign og metode Forskningsdesign Videnskabsteoretiske overvejelser Den Adaptive tilgang Kvalitativ metode Fokusgruppeinterview som metode Interviewsituationen Interviewguide Baggrunden for indsamling af empiri Rekruttering af informanter til fokusgruppeinterview Kvalitetskriterier og etik Reliabilitet Validitet Etik Teori Identitetsdannelse og social interaktion Stigma (2009) Identitetsdannelse og anerkendelse Behovet for anerkendelse (2003) Individets vilkår i det moderne samfund - Det fleksible menneske (1999) Håndtering af det moderne samfunds udfordringer - Tidsfælden (2003) Analyse Analysestrategi Læsevejledning til citater anvendt i analysen Liste over informanter

7 Analyse Oplevelsen af stress Strukturer og rutiner som ledig Personligt ansvar Uvishedens pres Personlige forandringer i forbindelse med ledighed Forståelse og fordomme Fremtidsforestillinger Det bedste og det værste ved at være ledig Konklusion Perspektivering og kritiske overvejelser Litteraturliste Fra World Wide Web: Bøger: Bilagsoversigt: Bilag 1: Fokusgruppeinterview, præsentation og rekruttering af informanter Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Uddrag af mailkorrespondance med kontaktpersonen ved Aalborg Jobcenter Bilag vedlagt på cd-rom: Transskribering af Fokusgruppeinterviews: Lydfiler med de optagede fokusgruppeinterviews

8 Indledning I det flydende moderne samfund, hvor tidligere absolutte værdier synes opløste, finder individet i stigende grad sin identitet i kraft af sit arbejde (Bauman 2000: ). Fortidens forudsigelige og sikre livsmønstre er afløst af uforudsigelighed og usikkerhed og livsplanlægningen er blevet endnu vigtigere og dog endnu sværere (Haviv 2007:27). Arbejdet er blevet det meningsskabende for individets liv og det er igennem arbejdet at individet realiserer sig selv. Dette være sig både søgen efter livets grundlæggende værdier såvel som i individets higen efter succes, selvtilfredshed og kollektiv anerkendelse. Hvor arbejdet tidligere ansås som et middel til at tjene til dagen og vejen, er arbejdet i dag blevet en målsætning i sig selv, hvilket har konsekvenser, som strækker sig langt ud over arbejdsmarkedets grænser og griber ind i såvel familielivet, som fritidssfæren (Jacobsen i Haviv 2007: 28). Arbejde - og privatliv er vokset sammen og arbejdspladsen er i stigende grad blevet en identitetsmarkør for samfundets medlemmer. I nyere forskning tales endog om, at arbejdet har overtaget den funktion, som religionen tidligere havde for mennesket, således at mennesket i dag anser realiseringen af dem selv i arbejdslivet, som en form for religion (Haviv 2007:20). Det vil sige, at det nu er arbejdet der giver individet retningslinjer for livet, og at individet herfor dyrker arbejdet, som man tidligere dyrkede religioner (Haviv 2007:31). Individet bruger som følge af ovenstående også mere og mere tid på at arbejde og ifølge undersøgelser foretaget af Socialforskningsinstituttet (SFI) vedrørende danskernes faktiske - og ønskede arbejdstid, påtager tre ud af fire fuldtidsbeskæftigede danskere sig ofte overarbejde, til trods for et udtalt ønske om at arbejde mindre (SFI 1999:7) Når overarbejdstimer samt timer fra eventuelle bijob tillægges den faktiske arbejdstid, ligger den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid dermed på henholdsvis 38,8 timer for kvinder og 41,4 timer for mænd (SFI 1999: 7). Arbejdet er blevet så betydningsfuldt for individet, at der er opstået en form for frygtkultur, hvor frygten for ikke at leve op til arbejdspladsens evigt stigende forventninger, konstant hænger som en sky over hovedet på individet (Haviv 2007:28). Arbejdet er af altafgørende betydning for at være en del af nutidens forbrugerorienterede samfund og uden arbejdet vil individet blot være en overflødig undværlighed (Haviv 2007: 28). Herfor er arbejdet i stigende grad også afgørende for medlemmernes tid, forbrug, identitet, mobilitet og livskvalitet og individet sættes under et 8

9 ydre- såvel som et indre pres, der får individet til at arbejdere endnu mere og endnu hårdere, for dels at forbedre bidraget til samfundet og dels at øge egne muligheder (Haviv 2007: 40). Individet står således i et krydspres mellem ydre og indre forventninger, og personer som står uden for arbejdsmarkedet, synes i den forbindelse ikke at besidde særligt gunstige muligheder for at opnå hverken identitetsdannelse eller livskvalitet, i et samfund der er styret af arbejdets rolle. Ifølge arbejdssamfundets strukturer integreres individet igennem forbrug og dermed bliver individet samtidig afhængig af forbruget, for at kunne være frit (Bauman 2000:111). Arbejdersamfundet skaber dermed en ambivalens, som kan medføre individualisering og eksklusion og det synes vanskeligt at opnå anerkendelse og respekt fra omgivelserne uden et arbejde. Denne udvikling synes problematisk i en tid, hvor den verdensomspændende økonomiske krise såvel som globaliseringen, igennem flere år har haft en stigende effekt på antallet af arbejdsløse herhjemme, og en betragtelig del af samfundets medlemmer nu står udenfor for arbejdsmarkedet (DST 2013). Som resultat heraf har den danske dagpengereform undergået en del forandringer de senere år og den politiske debat som disse forandringer har affødt, fremstilles dagligt i såvel de talte som skrevne medier og lægger til grund for stor diskussion om dagpenge systemet i den offentlige debat. Overskrifterne: Mange nordjyder mister dagpenge, Politikerne vidste besked, Bølgeeffekt spiller stor rolle var alle at finde på blot én enkelt dag i maj 2013, endda i samme trykte nyhedsmedie, hvilket tydeligt beskriver hvor meget problemstillingen fylder i mediernes dagsbillede (Nordjyske Stiftstidende 2013). En anden overskrift som vakte opsigt i mediebilledet i maj lød: Efter dagpengereform: Ledigheden skulle falde, nu falder de ledige og omhandlede politikernes interne debat om dagpengereformen, som efterhånden synes svære at finde hoved og hale i for den almene borger (Morgenavisen Jyllandsposten 2013). I den forbindelse er også den offentlige debat om retten til dagpenge taget til, hvilket ikke synes at være uden konsekvenser. Mediernes kritiske fremstillinger af personer på overførselsindkomster, der til trods for fuld arbejdsdygtighed undgår at komme i arbejde, samt diskussioner om de fattige arbejdsløse har vakt harme og skilt vandene hos såvel politikere som befolkningen. Ifølge ph.d.-forsker i velfærd, Troels Fager Hedegaard, opstår 9

10 der som resultat af denne omtale af sager som Fattig-Carina og Dovne-Robert fordomme overfor dagpengemodtagere: Selvom de to ikke er repræsentative for arbejdsløse, popper de op i mange danskeres hukommelse, når talen falder på mennesker uden arbejde. [ ] fordi de [sager] var så markante og provokerende" (Avisen 2013). Retorikken i debatten er altså strammet til og fronterne trukket op. Igennem medierne tager arbejdsløse nu til genmæle og ytrer hvorledes de oplever at blive gjort til syndebukke for krisens vedvare og at de dagligt må kæmpe med omgivelsernes fordomme overfor deres duelighed som samfundsborgere: "Det er stressende nok i sig selv ikke at kunne finde arbejde. Når debatten så kører, får jeg at vide, at vi er dovne og at det er vores egen skyld, at vi er ledige. Det gør mig bekymret og smitter i den grad af på mine ansøgninger og jobsamtaler" (Avisen 2013). Således udtaler den 38-årige Chris Alban til Avisen.dk i en artikel netop omhandlende den hårde tone i den offentlige debat. I samme artikel konstaterer Stressrådgiver Helle Alsted endvidere, at den nedladende omtale kan virke særligt stressende, når man som ledig i forvejen står i en sårbar situation: Retorikken gør det legitimt at fordømme de ledige, og det er ekstremt hårdt for mennesker, der bruger alle deres vågne timer på at komme ud af deres situation" (Avisen 2013). En undersøgelse, udført af analyseinstituttet SSI Danmark for Min A-kasse, viser at seks ud af ti arbejdsløse oplever, at den offentlige debat om samfundets arbejdsløse er for hård i tonen (Min A Kasse 2013) Undersøgelsen er foretaget på baggrund af 761 repræsentativt udvalgte danskere, der i løbet af 2012 eller 2013 i en periode modtog kontanthjælp eller dagpenge og viser endvidere at hele 74 % af de adspurgte oplever fordomme om arbejdsløshed, fra samfundets side. I betragtning af at hver anden dansker i løbet af deres arbejdsliv, oplever at være arbejdsløs, synes denne undersøgelses resultater at være tankevækkende (Min A Kasse 2013). Ledighed er i dag er et vilkår for rigtig mange danskere på arbejdsmarkedet og en problemstilling der rejser sig heraf, må være hvilke konsekvenser til de udfordringer samfundet stiller de ledige 10

11 har. Arbejdersamfundets hierarki overlader umiddelbart ikke meget til dem, der står nederst - og det synes herfor ikke at være uden menneskelige omkostninger, når individet oplever at blive sat udenfor arbejdsmarkedet. Som følge af arbejdsløsheden oplever mange danskere, ifølge undersøgelsen, både manglende overskud og endda stress i hverdagen. Stressfaktorerne synes imidlertid ikke at have noget med travlhed at gøre, som man typisk forbinder med oplevelsen af stress med, men derimod handler det i højere grad om de bekymringer som knytter sig til det at være arbejdsløs. Bekymringer om fremtiden, om økonomi, om af afslag fra potentielle arbejdsgivere og bekymringer skabt på baggrund af den uvished, man som ledig må leve med, når man ikke ved hvad fremtiden bringer. Stressfaktorerne er således forskellige fra hvad man tidligere har set i arbejdssammenhænge, men stressen rammer i samme grad når der forefindes uoverensstemmelser mellem de ressourcer et individ har til rådighed og de krav pågældende stilles. Ifølge undersøgelsen opleves der endvidere flere forskellige niveauer af stress i forbindelse med arbejdsløshed. Disse niveauer betegnes henholdsvis som over- og understress, hvor oplevelsen af overstress, kan forekomme hvis den ledige ikke kan leve op til de krav der stilles fra kommunen, mens understress er et fænomen der forekommer fordi den ledige oplever frustrationer over ikke at kunne bruge sine evner og talenter tilstrækkeligt uden et arbejde (Min A Kasse 2013). Stresssymptomer bør tages alvorligt, uanset på hvilket niveau de befinder sig, og dog mente 70 procent af de adspurgte i undersøgelsen for Min A Kasse, at der er ringe fokus på de psykiske konsekvenser som følger i kølvandet på arbejdsløshed. En problemstilling som unægtelig bør tages alvorligt og som har vakt min interesse for hvorledes ledige danskere i 2013 formår at tage imod og håndtere de udfordringer som samfundet stiller dem. Specialets formål og opbygning De ovenstående betragtninger relaterer sig til en bred vifte af samfundsmæssige forhold samt de udfordringer som samfundet stiller individet. Jeg vil i nærværende speciale søge at vise, hvilke udfordringer de individer som står udenfor arbejdsmarkedet og dermed står midt i krydsilden for de indre og ydre pres, oplever i et samfund præget af lavkonjunktur og arbejdsløshed. 11

12 I første del af specialet præsenteres problemfeltet, herunder min problemformulering samt definitionen af begreberne; arbejdernorm, arbejdsløshed og lavkonjunktur, arbejdsløshedsforsikring (Dagpenge) samt udfordringer og hverdagsliv, samt en afgrænsning for problemstillingen. I anden del af specialet gennemgås det anvendte forskningsdesign samt metoden for empiriindsamlingen. I dette afsnit drøftes de videnskabsteoretiske forudsætninger, anvendelsen af teori og empirisk data, indsamlingsmetoden samt kvalitetskriterier og etiske overvejelser. I specialets tredje del præsenteres de valgte teorier. Her redegøres der for teoriernes indhold og teoretiske begreber afklares, hvorefter jeg vil redegøre for teoriernes anvendelse i henhold til dette speciale. I specialets fjerde del bringes de teoretiske begreber i spil og stilles overfor de af empiriindsamlingen fremkomne resultater og i dette samspil fremstilles analysen. I sidste del af specialet opsamles hovedresultaterne fra analysen og jeg søger at opsummere hvilke teoritekniskebegreber samt empiriske resultater der kan forklare eller afkræfte hinanden, i henhold til specialets problemstilling. Herefter følger en perspektivering, med en diskussion af de refleksioner der er opstået undervejs som undersøgelsen er skredet frem. 12

13 Problemfelt Formålet med nærværende speciale er at undersøge hvilke udfordringer nutidens arbejdersamfund opstiller for de individer som står uden et arbejde og dermed står midt i krydsilden for såvel indre som ydre pres. Endvidere vil jeg søge at påvise hvorledes disse udfordringer, håndteres af individet i dagligdagen. Problemformulering Problemformuleringen lyder herfor som følgende: Hvilke udfordringer møder man som dagpengemodtager i et samfund præget af en stærk arbejdernorm, hvor lavkonjunktur og høj arbejdsløshed hersker og hvordan håndteres disse udfordringer af dagpengemodtageren? Begrebsafklaring, afgrænsning og inspiration Jeg har nedenfor valgt at definere samt afgrænse de begreber jeg anvender i problemformuleringen. Andre relevante definitioner vil fremgå løbende i teksten. Slutteligt i dette afsnit vil der forekomme et kort resume af Birte Bech-Jørgensens værk Når hver dag bliver hverdag, som jeg har ladet mig inspirere af forud for mine egen undersøgelse. Arbejdernorm Som beskrevet i indledningen, råder der i Danmark en tradition, der foreskriver at alle arbejdsdygtige mænd og kvinder i den produktive alder skal udføre lønarbejde, for herved at bidrage til såvel egen som samfundsmæssig reproduktion. Det forventes at enhver skal kunne forsørge sig selv og sine, samt have et arbejde der bidrager gunstigt til samfundsøkonomien. Jeg har i nærværende speciale valgt at indkredse ovennævnte under begrebet arbejdernorm. Dette begreb, arbejdernorm, er imidlertid ikke noget nyt begreb, men derimod et begreb som oftere og oftere dukker op i litteratur omhandlende problematikker på arbejdsmarkedet i det moderne samfund. Jeg har forud for denne undersøgelse blandt andet stødt på begrebet i et lignende studieprojekt omhandlende de psykosociale konsekvenser arbejdsmarkedsmarginalisering kan have for arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, hvor begrebet ligeledes søgte at indramme den tradition som hersker i et moderne samfund, der fordrer at alle arbejdsdygtige mænd og kvinder skal forsørge sig selv og sin familie (Haunstrup 2012: 12). 13

14 Arbejdsløshed og lavkonjunktur Ifølge den officielle danske arbejdsløshedsstatistik, udarbejdet af Danmarks Statistik på grundlag af oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsens Centrale Register for Arbejdsmarkedsstatistik, CRAM, ligger den danske ledighedsprocent under tiden 1 uændret på 6,0 procent af arbejdsstyrken (DST 2013). Denne statistik omfatter alle modtagere af arbejdsløshedsdagpenge samt de kontanthjælpsmodtagere, der er registreret som arbejdsløse ved arbejdsformidlingen eller i kommunen (DSD 2013). Arbejdsløshedsforsikring (Dagpenge) Arbejdsløshedsforsikring er en forsikring, som administreres af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, såkaldte a-kasser, der i tilfælde af medlemmers ledighed, udbetaler arbejdsløshedsdagpenge. Formålet med forsikringen er at kompensere for en del af det indkomsttab, medlemmer må undergå i tilfælde af arbejdsløshed (DSD 2013, a). I langt de fleste lande er arbejdsløshedsforsikring obligatorisk og statsligt organiseret, men i Danmark er den frivillig og organiseret på faglig basis. Det vil sige, at det er helt op til den enkelte at sørge for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og dermed forsikre sig imod arbejdsløshed. Historisk set blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv, igennem vedtagelsen af Grundloven i Dog blev det længe anset som værende nedværdigende at være nødsaget til at modtage hjælp fra det offentlige og det var længe forbundet med tab af rettigheder, som for eksempel stemmeretten eller retten til at gifte sig (Danmarkshistorien 2013). Fra starten af 1890 erne gennemførtes der imidlertid en række nye love for fattige og gamle, der brød med de hidtidige principper og der opstod private hjælpekasser, som organiserede sig i fagforbund for faglærte arbejdere. Udbredelsen af arbejdsløshedsforsikringen skete dog først for alvor ved indførelsen af Arbejdsløshedskasseloven i 1907, som var den første danske lov om statsstøtte til arbejdsløshedskasser. Loven var en offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed og dermed et udtryk for stigende offentlig hjælp, dog ud fra et forsikringsprincip, hvor den enkelte selv skulle bidrage, mens det offentlige ydede tilskud (Danmarkshistorien 2013). Igennem denne lov indførtes der statsanerkendelse af 1 April

15 arbejdsløshedskasserne og staten overtog dermed den finansielle risiko, i situationer hvor a- kassernes formue kunne risikere at slippe op, som f.eks. ved længerevarende lavkonjunktur (DSD a, 2013). Retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge, er betinget af, at a-kassemedlemmet opfylder en række krav, som blandt andet vedrører varigheden af medlemskabet samt den forudgående arbejdsperiode. En fuldtidsforsikret lønmodtager skal således have indberettet mindst timers arbejde i de tre forudgående år optil arbejdsløshedsperioden, og en deltidsforsikret lønmodtager skal have indberettet mindst timer, for at opnå ret til dagpenge. (Beskæftigelsesministeriet 2013, a). Endvidere er der opstillet en række kriterier for medlemmets rådighed for arbejdsmarkedet. Disse kriterier indebærer at man som dagpengemodtager skal sørge for at være registreret som arbejdssøgende hos kommunens jobcenter, have et godkendt og ajourført CV liggende på 2 have bopæl - og opholde sig i Danmark, kunne overtage arbejde med én dags varsel, være aktiv søgende af former for arbejde (man er i stand til at varetage), samt deltage i de møder, samtaler, aktiviteter og tilbud som a-kassen eller kommunens jobcenter indkalder til. Det er herefter a-kassen, som vurderer i hvilken grad medlemmerne lever op til kriterierne og dermed kan modtage dagpenge (Beskæftigelsesministeriet 2013, a). Arbejdsløshedsforsikringen dækker i dag retten til at modtage arbejdsløshedsdagpenge i to år indenfor en periode på tre år. Når man har opbrugt retten til dagpenge, kan man optjene retten til en ny dagpengeperiode ved at arbejde i mindst 52 uger inden for de seneste tre år, hvis man er fuldtidsforsikret og 34 uger, i så fald man er deltidsforsikret (Beskæftigelsesministeriet 2013, b). Udfordringer og håndteringer Med begrebet udfordringer ønsker jeg at indfange de problematikker som dagpengemodtagere møder i deres hverdag. Dette være sig lige fra de helt lavpraktiske udfordringer i hverdagen, med hensyn til jobsøgning og familieliv til de mere eksistentielle problematikker, omhandlende de følelsesmæssige og psykologiske udfordringer. 2 er et forum på internettet udviklet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Kommunernes Landsforening (KL), og fungerer som jobcentrenes online tilbud, til henholdsvis jobsøgende og arbejdsgivere i hele landet (Jobnet 2013). 15

16 Med hensyn til hvorledes dagpengemodtagere håndterer disse udfordringer, søger jeg at klarlægge hvilke strategier dagpengemodtagerne anvender, for at få hverdagen som arbejdsløs til at fungere, hvilket vil sige at jeg har et bredt eksplorativ perspektiv. Afgrænsning Jeg har i nærværende speciale valgt at afgrænse begrebet arbejdsløshed, således at jeg udelukkende beskæftiger mig med ledige, der modtager dagpenge. Informanterne i denne undersøgelse er dermed alle personer som står til rådighed for arbejdsmarkedet og dog er uden erhvervsmæssig beskæftigelse. Når hver dag bliver hverdag af Birte Bech-Jørgensen. I min tilgang til at undersøge de udfordringer som dagpengemodtagere møder i samfundet, samt hvorledes jeg har grebet dette an, har jeg metodemæssigt ladet mig inspirere af Birte Bech-Jørgensens værk om hverdagslivet: Når hver dag bliver hverdag udgivet af Akademisk Forlag, København i 1995 (Bech-Jørgensen 1995). Værket er udfærdiget på baggrund af en kvalitativ empirisk undersøgelse af unge, ledige kvinder, hvor Bech-Jørgensen, startede med forsøge at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor kvinderne ikke kunne tage sig sammen til nogen ting, nu hvor de havde så meget tid som ledige. Men igennem hendes arbejde med undersøgelsen og interviewene, endte problemstillingen derimod med at omhandle hvad de ledige kvinder fik tiden til at gå med, når det så ud som om at de ingenting lavede. Det vil sige hendes undersøgelse nærmere betegnet kom til at omhandle Selvfølgelighedens symbolske orden, som Bech-Jørgensen selv betegner som den grundlæggende betingelse i hverdagen (Bech-Jørgensen 1995). Hverdagslivet er, ifølge Bech-Jørgensen det liv, som leves hver dag og dette kan være vanskeligt at definere ud fra et sociologisk perspektiv. Men betingelserne for det pågældende hverdagsliv og måden hvorpå disse betingelser håndteres, kan ifølge Bech-Jørgensen analyseres og derigennem give et indblik i netop de grundlæggende dele af hverdagslivet hos informanterne. Det er herfor med inspiration af Bech-Jørgensen at jeg, ligesom hun, søger at analysere betingelserne for håndteringerne af hverdagslivet hos en defineret gruppe mennesker og derved søge at begrebsliggøre grundlæggende elementer og processer i hverdagslivet. 16

17 Bech-Jørgensens teoretiske ramme omhandler som nævnt Selvfølgelighedens symbolske orden og med denne selvfølgelighed indkredser Bech-Jørgensen de dele af vores hverdag, som vi selv og vores omverden som oftest tager forgivet. Dette kan være igennem rutiner, traditioner og ritualer i hverdagen, at disse dele skaber såvel regelmæssighed som overskuelighed for os, uden dog synligt at blive anerkendt som definerede akter. Bech- Jørgensen omtaler disse upåagtede aktiviteter som værende alt det, vi ikke ligger mærke til at vi gør, men som netop er de aktiviteter, som opretholder selvfølgelighedens symbolske orden (Bech-Jørgensen 1995). Bech-Jørgensen har søgt at give et eksempel hvorledes disse akter kan indfanges i et empirisk studie og analyseres med det formål at undersøge en del af samfundets kompleksitet og det er med dette for øje, at jeg har ladet mig inspirere af hendes værk. Bech-Jørgensens værk synes ambitiøst og hun fastholder undersøgelsen igennem, en stærk sammenhæng mellem teori og empiri. Bech-Jørgensen har i arbejdet med værket udført 57 delvist strukturerede enkelt interviews, flere af dem over to omgange og hun har i forhold til dette gjort sig mange gode overvejelser om rollen som interviewer og den anvendte spørgeteknik, hvilket jeg har, kunne gøre nytte af, forud for mine egne interviews. Hun formår at stille konkrete spørgsmål til den pågældende problemstilling, samtidig med at hun iagttager og lytter, hvilket har resulteret i et stærkt billede af det undersøgte fænomen, rutinerne og symbolerne i hverdagen. Hun har valgt at anvende enkelt interviews, som er foregået i hjemmet hos informanten, med den begrundelse, at undersøgelsen nødvendigvis må bygge på individuelle fortællinger, idet informanternes situation, netop er præget af en samfundsskabt individualisering. Jeg har i distinktion til dette valgt at foretage fokusgruppe interviews, foregående på det jobcenter de ledige er tilknyttet via deres a-kasse. Denne fremgangsmåde er valgt, idet den rent praktisk var den mest optimale metode indenfor det afsatte tidsperspektiv, men også idet jeg anser informanternes sociale netværk og deres forhold til samfundets institutioner, som en vigtig del af problemstillingen, når jeg søger at undersøge informanternes hverdagsliv. 17

18 Forskningsdesign og metode I det følgende afsnit vil jeg præsentere det benyttede forskningsdesign, samt den anvendte metode til indsamling af empiri, herunder også den udarbejdede interviewguide. Herefter følger et afsnit omhandlende de overvejelser jeg har gjort mig forud for dataindsamlingen, de videnskabsteoretiske overvejelser samt kvalitetskriterier og etik. Forskningsdesign I ønsket om at søge svar på problemstillingen, anvendes den forstående forskningstype, idet jeg som forsker, står overfor at skulle fortolke og forstå, informanternes fortolkninger og forståelser af sig selv og deres omgivelser. Kendetegnet ved denne forskningstype er at informanternes subjektivitet indgår som en væsentlig del af datamaterialet, idet jeg indhenter viden om problemstillingen, udelukkende baseret på informanternes perspektiv (Launsø 2011: 23-24). Det er altså informanternes oplevelse af at være ledige og hvordan de føler sig behandlet af deres omgivelser, som er det væsentlige i denne undersøgelse. Med afsæt i informanternes subjektivitet, må jeg som forsker engagere mig i informanternes ytringer og igennem en løbende erkendelsesproces, genskabe og rekonstruere en fortolkning af disse. Denne proces tager udgangspunkt i mine og informanternes forforståelser forud for vores møde. Jeg har som forskere allerede gjort mig nogle forforståelser forud for vores møde, som blandt andet ligger til grund i de i indledningen nævnte problematikker, som blandt andet medierne har opstillet. Igennem disse forforståelser har jeg for eksempelvis en forudgående opfattelse af at man som ledig kan føle sig stigmatiseret af samfundet og dermed have svært ved at opleve anerkendelse fra sine omgivelser. For at undersøge problematikker som denne, er den forstående forskningstype netop relevant. Igennem dialog søger jeg som forsker at leve mig ind i informanternes forståelser og igennem viden fra teori, søger jeg herefter at danne en ny forståelsesramme på et refleksivt fortolkningsniveau (Launsø 2011: 27). Formålet med at anvende netop denne forskningstype er at jeg søger et indblik i dagpengemodtageres oplevelse af udfordringer, og derved lader mine egne forforståelser forandres, for herigennem at kunne tilvejebringe ny viden om netop dette sociale fænomen. Videnskabsteoretiske overvejelser Jævnfør afsnittet om forskningsdesign søger jeg med nærværende speciale at forstå de udfordringer dagpengemodtagere møder i deres hverdagsliv. På baggrund af den valgte 18

19 metode til dataindsamling og de udvalgte teorier, forekommer den videnskabsteoretiske retning hermeneutikken herfor relevant for besvarelsen af problemstillingen. Da den hermeneutiske tilgang på mange måder kan siges at være afledt af den fænomenologiske tilgang og da hensigten med specialet er at opnå indsigt i dagpengemodtageres livsverden og oplevelser, har dette speciale også nogle fænomenologiske træk. Jeg vil herfor i det følgende gennemgå de centrale pointer for disse to videnskabsteoretiske retninger, i henhold til dette speciale. Fænomenologiens mål er at forstå, hvilke meningsstrukturer og betydningsformer der danner menneskets sociale verden, der er intersubjektivt konstitueret og kommunikeret (Fuglsang 2009: 305). Fænomener skal ikke nødvendigvis forklares, fortolkes eller analyseres, men derimod beskrives og forstås ud fra, hvordan mennesker oplever dem. Jeg forsøger igennem dette speciale at forstå meningen, ud fra hvorledes mine informanter beretter de udfordringer de oplever som dagpengemodtagere. Det enkelt individs oplevelse er ifølge den fænomenologiske tilgang sand, idet denne danner baggrund for individets handlinger og et grundlæggende element i denne tilgang er netop at den koncentrerer sig om individernes subjektive opfattelser og intentionelle forklaringer. Hermed vægtes den intersubjektive verden højt, ligeledes med at fænomenologien erkender at individet lever i en objektiv virkelighed (Jørgensen, 2008: 227). Hermeneutik er af betydning en fortolkningskunst, der fokuserer på såvel at fortolke, som at forstå meningsfulde fænomener. Den filosofiske hermeneutik foreskriver at forståelsen af en fortolkning, sker såvel ud fra den givne situation, som ud fra fortolkerens forståelseshorisont. Mennesker, vil ifølge denne traditions opfattelse, altid tillægge deres egne handlinger og andre fænomener mening, hvilket betyder at enhver forståelse vil være præget af fortolkerens forudgående erfaringer og opfattelser (Gilje og Grimen 2002: 166). Forståelsesbegrebet består ifølge hermeneutikken, af en række komponenter der sættes i spil, herunder blandt andet forforståelser og fordomme, der til sammen konstituerer måden, hvorpå mennesket erkender verden. Forforståelse indikerer, at der altid går en forståelse forud for den nuværende, og fordomme ses som forudsætningen for vores forståelse af verden (Olsen & Fuglsang 2009: ). Fordomme er dermed en grundlæggende del af menneskers forforståelse, og det er i mødet med en ny genstand at denne sættes på prøve. 19

20 Det er derfor essentielt i en undersøgelse som denne, at jeg som forsker, formår at være åben overfor genstandsfeltet, når jeg søger en forståelse af dagpengemodtagernes udfordringer, set ud fra deres perspektiv. Endvidere er det væsentligt at forforståelserne revideres undervejs i bearbejdelsen af empirien i forhold til teorien, hvilket imidlertid kan knyttes til den hermeneutiske cirkel, hvori al fortolkning består i stadige bevægelser mellem helhed og del, imellem det der fortolkes, konteksten fænomenet består i, samt forståelsen af fænomenet. Det afgørende synes her at være, at delene kun kan forstås hvis helheden inddrages, og ligeledes forstås helheden kun i kraft af delene (Olsen & Fuglsang 2009:312). Dette er relevant, idet jeg igennem specialet forsøger at forstå elementer af problemstillingen i gennem såvel teori som empiri. Denne proces og bevægelse imellem undersøgelsesobjektet og jeg, som fortolker - og tilbage igen, skaber en cirkulær bevægelse, som er kendetegnet ved hverken at have en direkte iagttaget begyndelse eller ende. Processen kendetegnes derfor typisk ved at være en uendelig og uafsluttet proces, hvor jeg som forsker og fortolker konstant vil se nye dele, som kan forstås i sammenhæng med helheden (Olsen & Fuglsang 2009: ). Forforståelsen revideres herfor kontinuerligt eftersom de enkelte dele fortolkes på baggrund af den foreløbige forståelse af fænomenet (Langergaard, Rasmussen & Sørensen 2006:129) Denne cirkulære vekselvirkning mellem del og helhed tydeliggør imidlertid processen, som har til formål at føre til en horisontsammensmeltning mellem forskerens og aktørernes forståelseshorisonter. Horisontsammensmeltningen dækker dermed over den hændelse, der sker i mødet med genstanden, hvor der opstår forståelse og mening (Olsen & Fuglsang 2009: ). Gennem bearbejdelse af analysen har jeg herfor en forventning om, at mine forforståelser som forsker, kontinuerligt vil revideredes undervejs i arbejdsprocessen og jeg herfor slutteligt vil opnå en sammenlagt forståelse, som et resultat af mine studier. Dog er jeg samtidig bevidst om at der er dele af konteksten som jeg ikke opnår forståelse for, idet den cirkulære bevægelse vil forsætte og konstant bidrage med ny viden. Den Adaptive tilgang Det valgte undersøgelsesdesign i dette speciale synes hverken at være direkte deduktivt eller induktivt, idet jeg hverken ensidigt tester teori og ej heller udelukkende generere ny teori. Jeg søger med dette speciale derimod at tilstræbe mig den gyldne mellemvej. Dette betyder at 20

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Lær mere. Navn Sample Candidate. Dato 1. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Lær mere Navn Sample Candidate Dato 1. oktober 2013 www.ceb.shl.com Introduktion En opmærksomhed på individuel læring er i stigende grad afgørende for udviklingen af de menneskelige ressourcer,

Læs mere

Kendskab til sociale ydelser

Kendskab til sociale ydelser Kendskab til sociale ydelser Danskere er uvidende om socialt sikkerhedsnet ASE har spurgt et repræsentativt udsnit af danskere om deres kendskab til dagpenge og kontanthjælp. Omkring hver tredje er enten

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Motivation af de nyledige borgere i København

Motivation af de nyledige borgere i København Efterår 2013 Motivation af de nyledige borgere i København Projektnavn: Jobcenter København Gruppemedlemmer: Sarah Krogh Thomsen (47990), Sophie Hjælmhof- Larsen (48023), Mette Nielsen (47986) og Heidi

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet August 2009 Om at stå til rådighed INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. BEKRÆFTET ARBEJDSSØGNING...3 3. DIT CV...3 4. SAMTALER MV. HOS JOBCENTERET OG ANDEN AKTØR...4 5. KONTAKTEN MED DIN A-KASSE...4

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Du skal i uddannelse!

Du skal i uddannelse! Du skal i uddannelse! - anvendelsen af uddannelsespålæg og kategoriseringer i det sociale arbejde Sarah Roliggaard 11IA & Stine Stenner Frahm 11IB VIA University College Socialrådgiveruddannelsen i Aarhus

Læs mere

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com

OPQ Profil OPQ. Rapport om følelsesmæssig intelligens. Navn Sample Candidate. Dato 23. oktober 2013. www.ceb.shl.com OPQ Profil OPQ Rapport om følelsesmæssig intelligens Navn Sample Candidate Dato www.ceb.shl.com Rapport om følelsesmæssig intelligens Denne rapport beskriver en række kompetencer, som er afgørende for

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen

Dagens program. blive klogere? Valg i analysen et eksempel. Metodereflektioners betydning for afhandlingen Dagens program Afhandlingsprocessens essens hvorfor er det så pokkers forvirrende at blive klogere? 18 Valg og fravalg en casehistorie fra det virkelige liv Valg i analysen et eksempel Metodereflektioners

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og bliver ledig, har du mulighed for at få dagpenge. For at få dagpenge skal

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet.

Gode råd om CV. Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside. www.jobnet. Gode råd om CV Denne pjece indeholder vejledning til dig om oprettelse og vedligeholdelse af CV på Jobcenterets hjemmeside www.jobnet.dk Alle ledige medlemmer skal oprette et CV, som A-kassen efterfølgende

Læs mere

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015

Ledelse og kompleksitet. Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Ledelse og kompleksitet Gert G. Nygaard Sommeruniversitetet 3.-4.juli 2015 Gert G. Nygaard lærereksamen 1979 skoleleder 1995, herefter højskolelærer/ - forstander, efterskolelærer/-forstander cand. mag.

Læs mere

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Strategi & Ledelse Uddrag af artikel trykt i Strategi & Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

At opleve og leve med et Høretab

At opleve og leve med et Høretab - en kvalitativ undersøgelse af personer, med nedsat hørelse. Speciale i Sociologi, Forår 2010, 10. semester Antal ord: Af Susanne Søndergaard Kollerup Vejleder: Rasmus Antoft Forord På mit 8. semester,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB.

LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. LEDIGHED OG VEJEN TIL JOB. Indhold. Jobsøgning. 5 Regler for ledige. 9 3 KOM I SPIL PÅ JOBMARKEDET. Jobsøgning er en svær kunst at mes tre. Der findes ingen standardløsninger på, hvordan du skriver den

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så?

Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Nyuddannet. og hvad så? Vejledning til nyuddannede FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Nyuddannet og hvad så? Indhold: Optagelse som nyuddannet 3 Hvornår har du ret til dagpenge? 4 Hvis du er medlem i forvejen 5 Feriedagpenge

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere