INDHOLDSFORTEGNELSE. X FORORD 2 Etiske overvejelser 2. NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4

Transkript

1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE X FORORD 2 Etiske overvejelser 2 NÅR NOGET ER GALT 4 Bekymring for barnet 4 OVERGREB OVER FOR BØRN 6 Fysisk/psykisk vold og mishandling 6 Fysisk/psykisk vanrøgt 6 Seksuelt misbrug 6 OVERVEJELSER DU BØR GØRE DIG 7 MISTANKE OM OMSORGSSVIGT 8 HANDLEVEJ A 9 HANDLEVEJ B 11 PUNKTER TIL STØTTE FOR DIG 13 Punkter hvor der skal ske en underretning 13 Punkter hvor der bør ske en underretning 13 Underretningsmetode 13 Punkter, der skal med i en underretning 14 Punkter, der kan overvejes når underretningen skrives 14 Punkter, der kan overvejes, hvis du videregiver din egen vurdering 14 SAMTALE MED FORÆLDRENE 15 Når underretningen er sendt 15 BILAG 16 Bilag 1a: Underretningsskema 16 Bilag 1b: Underretning 17 Bilag 2a: Center for Dagtilbud & Skoler 18 Bilag 2b: Center for Børn & Familier 20 Bilag 3: Håndtering af fortrolige oplysninger 22 Bilag 4: Lovgrundlag 23 1

3 Forord. Formålet med handleguiden er, at give professionelle for eksempel lærere, daginstitutionspersonalet, dagplejerne og familierådgiverne et redskab de kan bruge, når der skal handles i forhold til et barn eller en ung, der måske er omsorgssvigtet. Formålet er at skabe opmærksomhed på, hvordan samarbejdet kan foregå for at sikre, at barnet får den nødvendige hjælp, når barnet har vanskeligheder, og at der samarbejdes med familien og relevante samarbejdspartnere. Handleguiden vil præcisere hvilke opgaver institutionen/skolen skal påtage sig og hvilke opgaver de sociale myndigheder, Center for Børn & Familier, har ansvaret for Det vil sige hvem gør hvad i den konkrete sag Handleguiden tager udgangspunkt i situationen, hvor du som medarbejder bliver ekstra opmærksom på et barn. - Du bliver professionelt bekymret for barnet, fordi du bemærker, at barnet har det skidt i forhold til sine daglige omgivelser. - Du har også en fornemmelse af, at barnet måske lever under forhold i hjemmet, som giver dig grund til yderligere bekymring. I sådanne situationer kan det være nødvendigt, at du videregiver din bekymring til forældrene og eventuelt til Center for Børn & Familier. Du skal se underretningen som en mulighed for hjælp til barnet og familien. Der er et skema + støttepunkter her i handleguiden, som du kan bruge, hvis du skal lave en underretning til Center for Børn & Familier. For at sikre at barnet får den nødvendige hjælp, siger loven, der er nogle ting, du skal gøre, hvis du har mistanke om omsorgssvigt. Forvaltningslovens 27 og Straffelovens f fortæller om tavshedspligten. Lov om social service handler om den pligt, du har til at underrette de sociale myndigheder, altså Familierådgivningen i Greve Kommune. Etiske overvejelser: Alt forebyggende arbejde bør foregå i respekt for, at familien har en afgørende betydning for barnets opvækst. Uanset vilkårene i en familie er og bliver familien barnets vigtigste holdepunkt. Familien er et uundværligt led i det samarbejde, der skal foregå, når vi skal løse en vanskelig situation for et barn. Vi skal især være opmærksomme på børn og forældre, der kan have særligt behov for hjælp. Barnet og dets familie skal sættes i centrum for vores fælles bestræbelser på at løse opgaven bedst muligt. Tilbage 2

4 Husk! God etik er altid: At forældrene inddrages fra starten. (Det er forældrenes børn) Ligeværdigt samarbejde. (Respekter forældrene. Husk at forældrene kan have andre normer end dig) Åben og ærlig information. (Forhold dig til det konkrete. Fortæl hvad du ved og ser) Respekter barn og forældre. (Barn og forældre hører sammen) At håndtere fortrolige oplysninger korrekt. At der aldrig udleveres eller sendes en underretning op til en weekend. Vi håber at Handleguiden bliver et brugbart redskab for dig, der arbejder med børn og unge og får mistanke om omsorgssvigt. 3

5 Når noget er galt. Som lærer/pædagog skal med du med din viden om og indsigt i børns opvækst og udvikling vide, hvad du skal være opmærksom på som tegn på, at der er noget galt. Nedenstående eksempler skal ikke opfattes som en udtømmende beskrivelse af, hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med barnets adfærd, men alene som eksempler, der kan illustrere tankegangen. De tegn, der kan være tale om, kan f.eks. være: barnet virker angst/skræmt barnet bliver meget ukoncentreret i aktiviteterne barnet holder sig meget for sig selv/bliver holdt uden for af de andre børn barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra de voksne barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt barnet er ukritisk i sin kontakt barnet er ekstremt påvirkelig af uro i omgivelserne Disse forhold kan - hver for sig eller flere sammen - være udtryk for, at der er noget galt i barnets liv. Men det behøver ikke at være tilfældet. Det er derfor vigtigt med en hurtig afklaring af, om barnets adfærd giver anledning til at tage spørgsmålet op med forældrene. Alle børn reagerer ikke på samme måde, selvom de bliver udsat for de samme belastninger. Børn har forskellig modstandskraft og robusthed og forskellige overlevelsesstrategier. Man kan derfor ikke sætte facitliste ud for de enkelte tegn. Det, der er vigtigt, er, at du er opmærksom på større og pludselige ændringer i børnenes adfærd. Ved modtagelsen af nye børn i institutionen eller skolen må du ud fra din almindelige faglige viden vurdere, om barnet generelt forekommer alderssvarende i sin adfærd og udvikling. Det er vigtigt at understrege, at opmærksomheden skal rettes mod børnenes adfærd og udvikling - og ikke i første omgang mod, hvad du tror adfærden konkret er udtryk for. Bekymring for barnet: Som pædagog eller lærer ser du måske, at et barn ikke udvikler sig alderssvarende, eller du bliver opmærksom på tegn og signaler, som giver mistanke om, at noget er galt. De første observationer følges siden op af mere systematiske iagttagelser. Mistanke afløses af vished eller forstærkede indtryk. En særlig pædagogisk indsats tilrettelægges omkring barnet for at afhjælpe problemerne på institutionen eller i skolen. Det er vigtigt, at du på et meget tidligt tidspunkt inddrager forældrene i dine iagttagelser og overvejelser om barnets trivsel og udvikling. Kom ikke på dette tidlige tidspunkt med en løsning. Spørg forældrene om deres iagttagelser og beskriv den adfærd, som bekymrer dig, så forældrene inddrages i dialog og indsats omkring barnet. 4

6 Har du fortsat grund til bekymring efter denne første fase, må du sammen med forældrene overveje, hvilken hjælp der kan være brug for, og hvem der skal kontaktes. Du må både tidligt i forløbet og hen ad vejen overveje, om barnets vanskeligheder er af en sådan art, at der er underretningspligt. Dialogen med forældrene er vigtig, fordi indehaver af forældremyndigheden ikke kun har ret til at træffe afgørelser om barnets forhold, men også pligt til at drage omsorg for barnet. Tilbage 5

7 Overgreb over for børn og unge omfatter følgende områder. Der kan være tale om aktive handlinger eller undladelseshandlinger (passive) 1. Fysisk/psykisk vold og mishandling Fysisk vold eller mishandling er begreber, der typisk dækker over f.eks. barnet bliver slået, sparket, skubbet, kradset m.m. Det er vigtigt at være opmærksom på de forklaringer, barnet eller forældre giver om fysiske skader. Passer forklaringerne ikke sammen, eller passer de ikke til skaderne, som de fremstræder, kan det være at signal om, at barnet eller forældre ønsker at dække over, hvad der faktisk er sket. Det er vigtigt at vide at børn er naturligt loyale over for deres forældre. Børn oplever det som i deres interesse, at familiekonflikter bliver holdt hemmelige. Barnet vil oftest sætte det, det oplever som familiens tarv, over eget behov for beskyttelse. Ved psykisk vold er der tale om aktive overgreb, dvs. den voksne skal foretage sig noget aktivt overfor barnet. F.eks. barnet bliver i perioder holdt indespærret, bliver truet med vold/tæv, tab af kærlighed eller en vigtig relation, barnet bliver tiltalt på en krænkende måde, bliver i perioder ignoreret af sine forældre, bliver forhindret i samvær med andre børn eller voksne. 2. Fysisk/psykisk vanrøgt (omsorgssvigt) Når der er tale om undladelseshandlinger eller passive handlinger, altså noget, der ikke bliver gjort, men som burde gøres, vil det blive betegnet som vanrøgt eller omsorgssvigt. Vanrøgt betyder mangel på omsorg eller pleje. Fysisk omsorgssvigt kan være f.eks. utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig ernæring, påfaldende forkert påklædning, utilstrækkelig hygiejne, mangel på påkrævet lægeundersøgelse, mangel på opsyn i og uden for hjemmet. Psykisk omsorgssvigt kan være f.eks. manglende følelsesmæssig kontakt og interesse, barnets interesser og ønsker registreres ikke hos forældrene. Oftest bunder det i forældrenes manglende evne til at forstå barnet, samt manglende viden om, hvad børn har behov for. 3. Seksuelt misbrug Den fysiske del af det seksuelle overgreb kan være, at barnet udsættes for berøringer af seksuel karakter: kys, berøring af kønsdele. Det forføres eller tvinges til samleje. Det seksuelle overgreb kan også have psykisk karakter. Samværet mellem barnet og den voksne kan være præget af en seksualiseret atmosfære: Barnets kønsdele diskuteres, man ser pornofilm sammen, barnet deltager i læsning af seksuallitteratur. Seksuelle overgreb af psykisk karakter har ikke et oplysende formål, men er alene udtryk for den voksnes behov. Tilbage 6

8 Overvejelser du bør gøre dig. Vigtigt: at du lytter til din egen bekymring og tager den alvorligt. Aftager din bekymring ikke over nogen tid er der grund til faglige og personlige overvejelser om problemets karakter. Du skal tage dine iagttagelser, din faglige viden om børn og familier og dine egne normer med ind i overvejelserne. Du kan drøfte din bekymring med din leder. Sammen gør I jer nogle overvejelser om alvoren i bekymringen - I træffer et valg. Når du har informeret din leder, er det lederens ansvar, at der i samarbejde med dig lægges en plan for, hvordan I skal handle ud fra de oplysninger og iagttagelser, der er gjort: Hvordan skal forældrene informeres og inddrages? Kan I selv klare problemerne i samarbejde med forældrene? Kan I klare problemet, hvis I samarbejder med andre professionelle? Hvem skal have hvilke roller? Er situationen så alvorlig, at I må skrive en underretning til Familierådgivningen? På dette sted skal der vælges mellem de to handleveje. (A og B i oversigten) Til hvert trin følger en tekst, som er placeret efter modellen. Handlevej A: I mener, I selv er i stand til at løse problemet i institutionen/skolen med støtte fra andre professionelle og i samarbejde med forældrene. For skolebørn kan der ske indstilling til skolernes Dialog- og indstillingsudvalg. Handlevej B: I anser problemet for så alvorligt, at der skal laves en underretning til Familierådgivningen Tilbage 7

9 Mistanke om omsorgssvigt Tanke- og handleguide Du er som medarbejder bekymret for et barn. Er der tale om omsorgssvigt? Overvejelse: bør du gøre noget? Du informerer lederen Sammen gør I jer nogle overvejelser om alvoren i jeres bekymring - I træffer et valg Handlevej A: Handlevej B: Det klarer I selv i institutionen/skolen Medarbejdergruppen. A1 B1 I skal kontakte forældrene om, at I vurderer at forholdene er så alvorlige, at Center for Børn & Familier (familierådgiver) skal underrettes. Skal der handles akut, hvis for eksempel barnet skal på skadestuen, beslutter du og din leder det, også selv om forældrene ikke er mulige at træffe. Forældrene og Center for Børn & Familier underrettes om, hvad der er sket snarest muligt. I formidler bekymringen videre til forældrene. A2 B2 Familierådgiver beslutter, hvad der videre skal ske og koordinerer herefter indsatsen. I planlægger indsatsen sammen med forældrene og træffer beslutning om hvilke samarbejdspartnere, der skal inddrages - internt og eksternt. Eventuelt indstille til Dialog- og indstillingsudvalg A3 B3 Forældrene bliver informeret om underretningen af familierådgiveren. De bliver inddraget i det videre forløb. Forløb med målsætning og opfølgningsmøder aftales. Forældrene er med hele vejen. A4 B4 Den underrettende institution/skole får hurtigt meddelelse om, at underretningen er modtaget og om, hvem der er familierådgiver. B5 Familierådgiveren planlægger indsatsen og inddrager relevante samarbejdspartnere, såvel internt som eksternt. Forældrene medinddrages så meget som muligt. Tilbage B6 Familierådgiver sætter mål og rammer for forløbet og holder opfølgningsmøder. Forældrene er med hele vejen. 8

10 Handlevej A A1) Det klarer I selv i institutionen / skolen/medarbejdergruppen En del af problemerne løses hurtigst og bedst i det miljø, hvor barn og forældre er kendt. Institutionerne og skolerne har i mange situationer både viden og erfaring nok til at arbejde med omsorgssvigtede børn og deres familier. I ved bedst, hvor jeres faglige grænser er, og hvor mange ressourcer, der kan lægges i arbejdet med denne gruppe af børn. Her bliver det så klart, om problemet kan løses af jer. I har mulighed for at tage kontakt med jeres kontaktperson i Center for Børn & Familier og sammen vende problematikken ved at anonymisere sagen. A2) I formidler bekymringen videre til forældrene I den proces, der nu skal i gang omkring et omsorgssvigtet barn, er det vigtigt, at forældrene føler sig godt behandlet. Det sikrer I bl.a. ved så tidligt som muligt i bekymringsfasen at indlede et samarbejde med dem. Hvis forældrene ikke vil samarbejde, kan det være nødvendigt tidligt i forløbet at sende en 19- underretning. Formål er både at orientere familierådgiveren om, at barnet har brug for en særlig hjælp, og at der er behov for, at familierådgiveren indgår i samarbejde med familien. Du skal også i disse situationer orientere forældrene om jeres pligt til at underrette og indholdet af underretningen. Forældrene skal have lejlighed til at kommentere underretningen. Kommentarerne kan vedlægges underretningen. (Læs mere om underretning under B1). Det er svært både for ledere og medarbejdere at fortælle forældre, at I tror, deres barn er i vanskeligheder (omsorgssvigtet). Det er imidlertid vigtigt for det videre samarbejde om barnet, at I får gjort det ærligt, på en god og positiv måde. Forældrene skal have mulighed for at forstå, hvorfor I er bekymret for deres barn, og hvad I sammen kan gøre ved det. Det kan I blandt andet sikre ved: Sende en dagsorden til forældrene inden mødet. Vær godt forberedt til samtaler med forældrene. Fortæl om de problemer, I har observeret. Brug eksempler, så forældrene måske kan genkende situationer og få mulighed for at forstå og anerkende problemerne. Under mødet skal I give forældrene tid til forholde sig til de nye oplysninger. I skal også give tid til, at forældrene kan fortælle om deres egen oplevelse af problemerne. Forældrene bør have tilbud om et nyt møde et par dage senere. De har brug for at tænke over de nye oplysninger og formulere eventuelle spørgsmål til jer. Det er vigtigt at slutte mødet med en form for beslutning. Det kan f.eks. være en beskrivelse af, hvem der gør hvad, hvornår og hvordan. Et andet skridt kan være at aftale et eller flere møder for at følge op på aftalerne. Det er en god ide at sende et referat af mødet til forældrene. 9

11 A3) Planlægning af indsats Fra nu af er formålet at forbedre barnets situation/trivsel. Forældrene og I beslutter, hvem der skal inddrages i et samarbejde. Det kan I gøre ved at afklare følgende: hvad kan forældrene selv bidrage med. får forældrene hjælp andre steder fra. Skal disse orienteres/inddrages. hvilke andre professionelle kan forældre og I samarbejde med internt og eksternt. Flerfagligt og tværfagligt samarbejde. er der personer i familiens private netværk, der kan indgå i samarbejdet. A4) Målsætning og opfølgning Arbejdet med barnet og samarbejdet med forældrene kan I synliggøre ved at opstille mål og delmål. at aftale møder med faste intervaller. at sikre klarhed om mødeledelse og referater. I en periode kan I eventuelt bruge referater, som alle skal underskrive. Det kan virke strukturerende og støtte opfyldelsen af jeres fælles mål. Tilbage 10

12 Handlevej B B1) Underretning til Center for Børn & Familier Et barn/ungs situation/trivsel kan vise sig at være så truet, at du skal underrette Center for Børn & Familier. Underretningen kan foregå både mundtlig og skriftligt, men vi anbefaler klart, at du gør det skriftligt. Det er vigtigt, at forældrene i denne situation inddrages i processen. Det skal ske før eller senest samtidig med, at du foretager underretningen. Du skal afholde et møde med forældrene, hvor du fortæller om jeres alvorlige bekymring for deres barns situation. Du skal enten vise forældrene underretningen eller fortælle dem, hvad den indeholder. Når institutionen har sendt underretningen, bliver sagen behandlet i Center for Børn & Familier. Du vil modtage et brev som bekræftelse på at familieafdelingen har modtaget din underretning. Navnet på familierådgiveren som har sagen vil også fremgå af brevet. Familierådgiveren vil tage kontakt til familien indenfor 14 dage. I dit arbejde med barnet vil du sikkert have brug for et større kendskab til familien. Forældrene vil altid være din nærmeste kilde til at få viden om barnets forhold. Har du som underretter brug for flere oplysninger til det fortsatte arbejde med barnet, så ret henvendelse til Center for Børn & Familier. B2) Familierådgiveren tager over Underretningen modtages i praksis af en rådgiver i Center for Børn & Familier. Underretningen medfører, at der oprettes en sag på familien, men den kan også være endnu et dokument i en aktiv sag. Familierådgiveren har nu ansvaret, overvejer og beslutter, hvad der videre skal ske, koordinerer den videre indsats og sikrer et højt informationsniveau overfor samarbejdspartnere. B3) Information til forældrene Når familierådgiveren har modtaget underretningen, informerer denne hurtigst muligt forældrene om, at der er modtaget en underretning. Det sker enten ved en samtale eller skriftligt. Samtalen med forældrene skal indeholde oplysning om: familierådgiverens plan for samarbejde med forældrene familierådgiverens plan for samarbejde med andre professionelle andre handlinger familierådgiveren eventuelt vil foretage B4) Information til underretteren Du/I, der har underrettet centeret, skal have besked om, at underretningen er modtaget. Det er nu familierådgiveren, der har overtaget ansvaret. Det er vigtigt at I får talt om, hvilke forventninger I har til hinanden i den nærmeste fremtid. B5) Samarbejde En underretning vil som regel føre til et samarbejde mellem familierådgiveren, forældrene og de fagpersoner, der kan støtte barnet bedst. Formålet med samarbejdet er at ændre de forhold i barnets hverdag, der giver anledning til bekymringen. 11

13 B6) Målsætning og opfølgning Åbenhed og ærlighed skal være kendetegnende for samarbejdet med og om familien. Alle involverede skal respekteres for deres viden og faglige kompetence. Der skal opstilles klare mål for, hvilke ændringer der skal ske, for at Familieafdelingen ikke længere vil være bekymrede for barnets udvikling. Det skal klart fremgå hvilken indsats f.eks. i form af behandling, der vil blive tilbudt barn og forældre og hvilken form for kontrol, der vil blive udøvet for at følge udviklingen. Opfølgningen bør ske i møder med deltagelse af forældrene. Møder med faste intervaller vil ofte virke fremmende på opfyldelsen af de mål, der er sat. I svære sager kan det være en nødvendighed at afholde hyppige møder i forløbet, hvor forældrene deltager. Tilbage 12

14 Punkter til støtte for dig, når du skal skrive en underretning. Punkter hvor der skal ske underretning: I alle tilfælde hvor der er tale om velfærdstruende forhold. 1. Børn der udsættes for fysisk/psykisk vold og mishandling. 2. Børn der viser tegn på fysisk/psykisk vanrøgt. 3. Børn der har været udsat for seksuel misbrug. Punkter hvor der bør ske underretning: 1. Børn der ikke er alderssvarende og fremviser tegn på, at de ikke trives. 2. Børn der viser åbenbare tegn på begyndende fejludvikling. 3. Børn der er fysisk forsømte. 4. Bekymringsbørn hvor du/i iagttager og observerer, at der sker ændringer i barnets adfærd. Eksempelvis: Barnet har manglende sprog, er meget grædende, er indesluttet, apatisk, udadrettet, klæbende, manglende appetit. Underretningsmetode. En skriftlig underretning skal ikke se ud på nogen bestemt måde. Alligevel er det vigtigt, at den indeholder en række punkter og observationer, som I har gjort og som er nødvendige for den videre behandling af underretningen. Du kan hente støtte i de 14 punkter side 12. Underretningen kan skrives på en fortrykt blanket (bilag 1a), men det er ikke noget krav, at den er det. Den kan lige såvel skrives på almindeligt papir (bilag 1b og bilag 1c). Det væsentlige er, at I udformer den skriftlige underretning, så den gengiver jeres observationer. Det er vigtigt at skelne mellem, hvad I ved, og hvad I formoder. Det I ved, er det I har iagttaget, og det skal beskrives så detaljeret som muligt - og gerne så flere personer bekræfter iagttagelserne. Det er ikke nødvendigt, at underretningen indeholder jeres egne vurderinger eller forslag til, hvad der kan gøres ved problemet. Hvis de tages med i underretningen, skal de adskilles fra iagttagelserne. Du kan altid rette telefonisk henvendelse til familierådgiveren for at dele dine bekymringer om barnet, og I kan sammen vurdere og aftale, om der skal laves underretning til Center for Børn & Familier. 13

15 En underretning er altid en hjælp til mulig forandring. Punkter, der skal med i en underretning: 1. Barnets - den unges navn, personnummer adresse. Navn på far/mor/værge, evt. personnummer, adresse. 2. Hvor længe du/i kendt barnet - familien. 3. En konkret beskrivelse af barnets ressourcer - problemer - vanskeligheder, og hvad du/i har gjort for at afhjælpe problemerne. Punkter, der kan overvejes når underretningen skrives: 4. Barnets fysiske - psykiske - motoriske udvikling. 5. Barnets ressourcer - stærke sider. 6. Barnets foretrukne aktiviteter og hvordan disse forløber. 7. Barnets sociale adfærd i forhold til andre børn og i forhold til voksne i dagpleje - institution. 8. Fakta om barnets familiemæssige baggrund. 9. Fakta om forældrenes deltagelse i institutionen/skolen i dagligdagen, ved samtaler om barnets hverdag og problemer. Forældrenes deltagelse i forældrekonsultationer. 10. Barnets opførsel i forhold til familien f.eks. i hente - og bringe situationer. 11. Fakta om barnets fremmøde, og hvor længe er barnet dagligt i dagpleje institution - skole. 12. Hvem henter barnet. Punkter, der kan overvejes, hvis du videregiver din egen vurdering: 13. Du kan overveje, hvad du tror baggrunden er for problemet. 14. Du kan komme med dine forslag til, hvad du mener, at der kan løse problemet. Tilbage 14

16 Samtale med forældrene. Efter institutionen over en periode har foreholdt forældrene bekymringerne for deres barn, og der er lavet iagttagelser, som institutionen eksempelvis har nedskrevet i daglige notater, indkaldes forældrene til en samtale i institutionen. Her foreholdes bekymringerne, der er nedskrevet i underretningen. Leder og lærer/pædagog afholder samtalen. Mødet indledes med, at lederen fortæller om formålet med mødet, og hvor lang tid der er til rådighed. Lederen foreholder forældrene bekymringerne omkring barnet. Lederen har ansvaret for at de svære ting formidles til forældrene i samarbejde med lærer/pædagog. Det er vigtig at lederen forholder sig professionelt til problemerne, og bekymringerne fremføres konkret til forældrene. I samtalen tages udgangspunkt i underretningen, og denne beskrives med konkrete eksempler overfor forældrene. Forældrenes eventuelle bemærkninger og kommentarer kan nedskrives, således at de kan vedlægges og bruges til underretningen til familierådgiveren. Efter mødet sendes underretningen. God etik er, at der aldrig udleveres eller sendes en underretning op til en weekend. Når underretningen er sendt: Familierådgiveren overtager nu ansvaret for sagens videre forløb. Familierådgiveren indkalder familien til møde indenfor 14 dage. Familierådgiveren er tovholder og melder tilbage til institutionen/skolen efter mødet og aftaler fremtidigt samarbejde - herunder: Fremtidig inddragelse af forældrene. Rollefordeling af fremtidige arbejdsopgaver. Videre samarbejde. Gode forslag. Tilbage 15

17 BILAG 1a UNDERRETNING Skema om underretning findes på Greve kommunes hjemmeside, så den kan sendes elektronisk direkte til Center for børn og familier og den bliver altid vurderet indenfor 24 timer efter modtagelsen. Tilbage 16

18 BILAG 1b EKSEMPEL PÅ UNDERRETNING Du kan sende din underretning direkte til Greve Kommune på mail: som giver besked til Center for Børn & Familier, ellers elektronisk via Greve Kommunes hjemmeside Vedrørende Birgit Nielsen, cpr. nr , datter af Pia og Jesper Nielsen, Tornerosevej 5, 2670 Greve. Her i Fritidshjørnet har vi kendt Birgit siden , hvor hun blev indskrevet, og hun har stort set været her dagligt siden. På baggrund af vores indgående kendskab til Birgit, og den seneste alvorlige udvikling i hendes situation, ser vi os nødsaget til at underrette om vores bekymring for Birgits udvikling. Vi ser en lille pige, der har betydelige kontaktvanskeligheder til både børn og voksne, hun er håndsky, indadvendt og ofte grædende. Hun lider af ufrivillig vandladning også i dagtimerne. Anledningen til denne skrivelse er, at Birgit har betroet os, at der er vold i hjemmet, og at det også går ud over hende. Birgit har desuden svage relationer til børn og voksne, kun få børn kontakter hun af sig selv. Primærpædagogen henvender hun sig til og klager over diverse fysiske gener. Senest har hun oplyst, at hun får slag på kroppen af faderen. Samarbejdet med forældrene fungerede indtil for nogle måneder siden, hvor det kom til uoverensstemmelser omkring Birgits tøj og legetøj. Vi har forsøgt at få kontakt med forældrene både formelt, men også på mange andre måder, men det er ikke lykkedes. Der er næsten ingen kontakt mellem os og forældrene. Birgit går alene hjem hver dag. Vi har i samarbejde med klasselæreren indkaldt forældrene til møde 2 gange, men de ønsker ikke at mødes med os. Vi kender i sagens natur ikke forældrene så godt, men faderen har oplyst, at han modtager pension og moderen har halvtidsarbejde. Birgit er parrets eneste barn; hun har i øvrigt meget kontakt til sin farmoder. Birgit er glad for at komme i Fritidshjørnet. Hun beskæftiger sig med aktiviteter, hvor hun har brug for sin gode finmotorik, og hun fordyber sig i disse aktiviteter. Grovmotoriske aktiviteter og andre fysiske udfoldelser har vi ikke kunnet motivere hende til. Vi håber hermed, at familien kan få tilbudt den hjælp, de måtte have brug for. Jette Pedersen pædagog Kirsten Mikkelsen leder Tilbage 17

19 Faktuelle oplysninger. Center for Dagtilbud og Skoler BILAG 2a Grundlæggende værdier for Daginstitutionsområdet: Dagtilbuddet, det vil sige vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner og dagplejere, bygger på Lov om Social Service, og er et tilbud med et pædagogisk og socialt indhold der rummer leg og udvikling som ligeværdige aktiviteter. Det er barnets behov og udvikling der er i centrum for den pædagogiske planlægning og praksis. Dagtilbuddet indgår som en integreret del af den forebyggende og støttende indsats for børn, herunder børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Forældrene er de primære ansvarlige for barnets opvækst, men i det tidsrum, hvor barnet opholder sig i dagtilbuddet, skal personalet i samarbejde med forældrene sikre, at barnet har en hverdag der med trygge og stabile rammer støtter barnet i en personlig udvikling sammen med andre børn og voksne. Forældrene har indsigt og indflydelse på principperne for dagtilbuddets pædagogiske arbejde bl.a. igennem forældrebestyrelsen og forældremøder. Dagtilbuddet skal give mulighed for, at barnet udvikler sig følelsesmæssigt, socialt, intellektuelt, sprogligt og motorisk. Barnet skal have mulighed for at indgå i relationer som både fremmer barnets selvstændighed samt evnen til at indgå i et demokratisk samfund med forpligtende fællesskaber. Overordnede mål: Forældre, der ønsker det, skal tilbydes et dagpasningstilbud til deres barn indenfor eget distrikt. Kommunen tilstræber at der tilbydes plads efter behov dog tidligst efter barnets 6. måned. Der arbejdes hen i mod, at der skal være omkring 30 % tosprogede børn med behov for særlig sproglig opmærksomhed i de enkelte institutioner. Af hensyn til nærmiljøet, tilbydes børn i videst muligt omfang plads i nærhed af bopælen. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene er reguleret af Børne- og Ungepolitikken, af Greve Byråds vision 2010 samt af lov om Social Service. Det betyder blandt andet, at alle institutioner udarbejder lærerplaner og Virksomhedsplaner, som beskriver målene og indholdet i det daglige arbejde i institutionerne. For at sikre børnene en hverdag, der er præget af nærhed og overskuelighed, tilstræbes det, at antallet af børn i dagtilbuddet ikke er større end 80 børn. 18

20 For at sikre børnene et godt miljø med plads for det enkelte barn til at udfolde sig er det samtidig vigtigt, at der foretages en arealmæssig vurdering ved fastsættelsen af antallet af børn i dagtilbuddet. Institutionernes udendørsarealer vægtes højt, da der herved skabes mulighed for udvikling, oplevelser og udfordringer både for det enkelte barn og i børnegrupperne. Børn med nedsat funktionsevne, der kan profitere af at være tæt sammen med andre, integreres i de almindelige børnegrupper. Børn der har et særligt behov eller handicap tilbydes plads i de tilbud der oprettes i særlig udvalgte daginstitutioner indenfor kommunen. Børn hvis behov ikke kan dækkes indenfor kommunens daginstitutionstilbud forsøges optaget i en specialinstitution. Der samarbejdes med Center for Børn & Familier omkring børn med særlige behov. Børnene skal have mulighed for kulturelle oplevelser og aktiviteter, der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling. Børn med anden etnisk baggrund end dansk skal tilbydes plads, således at integrationen støttes på et så tidligt tidspunkt som muligt. Der skal lægges særlig vægt på, at børnene tilegner sig det danske sprog. Dagtilbuddet skal sikre, at børnene får et rigt udeliv hvor børnene bl.a. bibringes en forståelse af naturen. Børn skal opdrages til aktive samfundsborgere, og der lægges vægt på, at børnene inddrages i planlægning og gennemførelse af aktiviteter. Bestræbelser på at etablere alternative pasningsordninger skal støttes. Tilbage 19

21 Center for Børn & Familier. BILAG 2b Grundlæggende værdier for Center for Børn & Familier: Forældre er ansvarlige for deres eget og deres børns liv - herunder for løsning af familiens problemer. Er der behov for hjælp, er familien selv ansvarlige for at søge denne hjælp. Centeret er ansvarlig for at tilbyde hjælp til familier, hvor børnenes behov tilsiger dette. Centeret påtager sig sit ansvar og handler under hensyntagen til barnet, såfremt forældrene er ude af stand til at varetage omsorgen for deres barn. Børns oplevelse af og reaktion på problemer i familien tages alvorligt - men børn må ikke gøres ansvarlige for løsning af familiens problemer. Der tages udgangspunkt i familiens ressourcer, opfattelse af egen situation og af de problemer, der skal arbejdes med. Det skal respekteres, at familier har forskellige normer og holdninger, og at de kan være forskellige fra de ansattes. Overordnede mål: - Børn og forældre hører sammen. Arbejdet tager udgangspunkt i at børn og forældre bliver sammen. Ved en omfattende støtte og hjælp skal det ske således, at det er mindst indgribende i forhold til barnet. - Den forebyggende og sundhedsfremmende indsats prioriteres højt. Børn og unge tilbydes en tidlig indsats, for at mindske behovet for mere indgribende indsats senere i opvæksten. - Der skal ydes en målrettet service til de borgere, der har brug for afdelingens tilbud. Familier, som er i kontakt med Familieafdelingen, orienteres om serviceniveauet i afdelingens tilbud. Familien er en reel og aktiv samarbejdspartner, og medinddrages altid i målfastsættelsen for indsatsen uanset om der er tale om hjælp, støtte og kontrol. Der skal sikres, at der til stadighed er en bred vifte af tilbud, så familiernes individuelle behov for støtte og udvikling kan imødekommes. - Der skal sikres en tværfaglig indsats, der omfatter såvel Center for Dagtilbud og Skoler samt Center for Børn & Familier. Indsatsen til familierne gives på baggrund af dette tværfaglige samarbejde, hvorved der samles en bred viden om familiens ressourcer, der sikrer en individuel og helhedsorienteret indsats. 20

22 - Der skal sikres en fortsat metodisk udvikling. Der skal til stadighed ske en opkvalificering af arbejdet, for at der til enhver tid kan gives en relevant støtte til familierne. Tilbage 21

23 Håndtering af fortrolige oplysninger. BILAG 3 Regler for at videregive fortrolige oplysninger. 1. Til private (F.eks. praktiserende læger, arbejdsgiver, andre børns forældre, barnets bedsteforældre og anden familie). Fortrolige oplysninger om forældrene og deres børn må ikke gives til private. Dog har den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden efter forældreansvarslovens 23 ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt Social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Stk. 2. Statsforvaltningen kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen. 2. Inden for samme forvaltningsmyndighed. Kommunale daginstitutioner, dagpleje og PPR i Greve tilhører samme forvaltningsmyndighed. Selvejende daginstitutioner med overenskomst efter Lov om Social Service 9 betragtes derimod som selvstændige forvaltningsmyndigheder. Der er forholdsvis vid adgang - men ikke helt fri - til at udveksle fortrolige oplysninger indenfor samme myndighed. Oplysningerne kan dog kun gives til andre medarbejdere i samme forvaltningsmyndighed, når oplysningerne er af betydning for, at modtageren kan udføre sit arbejde, og under respekt af tavshedspligten i forvaltningslovens 27. Den, der anmoder om at få oplysninger, skal altså give en faglig begrundelse for det. Selvom udveksling af fortrolige oplysninger (lovmedholdeligt) kan ske uden at forældrene har givet samtykke hertil, bør de altid søges inddraget og orienteres om, hvilke oplysninger, der udveksles, hvorfor de udveksles og mellem hvem de udveksles. 3. Til anden forvaltningsmyndighed. Set fra en kommunal dagpleje eller daginstitution er følgende eksempler på anden forvaltningsmyndighed: - Familierådgivere i Familierådgivningen - Sundhedsplejersker Politi, hospital, Udviklingscenter Greve (Familiehusene og De Unges Hus), Greve Tandpleje, familiekonsulenter, selvejende daginstitutioner m.fl. Oplysninger om rent private forhold må som hovedregel ikke videregives til anden forvaltningsmyndighed, med mindre at reglerne i persondatalovens 5-8 giver mulighed for det. 22

24 Lovgrundlag. BILAG 4 Tavshedspligt m.v. Forvaltningsloven. Kapitel 8. Tavshedspligt m.v. Forvaltningsloven. Kapitel Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavshedspligt, jfr. borgerlig straffelov 152 og 152 c-152 f, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, herunder navnlig til: 1) statens sikkerhed eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4) gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings-, eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske forhold eller 7) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold. Stk. 2. Inden for den offentlige forvaltning kan der kun pålægges tavshedspligt med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1. Stk. 3. En forvaltningsmyndighed kan bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som myndigheden videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Stk. 4. Fastsættes der i henhold til 1, stk. 2 regler om tavshedspligt, eller pålægges der tavshedspligt efter stk. 3, finder straffelovens 152 og 152 c-152 f tilsvarende anvendelse på overtrædelse af sådanne regler eller pålæg. 23

25 Borgerlig straffelov Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis forholdet er begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller der i øvrigt foreligger særlig skærpende omstændigheder. Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser. 152 a. Bestemmelsen i 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige. 152 b. Med samme straf som efter 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab. 152 c. Bestemmelserne i b gælder også for de pågældende personers medhjælpere. 152 d. Bestemmelserne i c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig, videregiver eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse. 152 e. Bestemmelserne i d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende: 1) er forpligtet til at videregive oplysninger eller 2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv. 152 f. Overtrædelse af d hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale. Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed. Forvaltningslovens 28 henviser til behandling efter persondatalovens regler- her primært I det omfang en forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis videregivelsen påfører myndigheden et merarbejde, der væsentligt overstiger den interesse, den anden myndighed har i at få oplysningerne. 32. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, må ikke i den forbindelse skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke er af betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. 24

26 Lov om social service personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, 1) At et barn eller en ung under 18 år, kan have behov for særlig støtte 2) At et barn umiddelbart efter fødselen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold 3) At et barn eller en ung under 18 år, kan have behov for særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten, eller 4) At et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb 154. Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen Kommunalbestyrelsen skal sikre at der iværksættes en rettidig og systematisk vurdering af alle underretninger efter med henblik på at afklare, om barnet eller den unge har brug for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen skal foretage centralregistrering af underretningerne med henblik på at understøtte tilrettelæggelsen af indsatsen. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal senest 24 timer efter modtagelsen af en underretning efter stk. 1 vurdere, om barnets eller den unges sundhed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Tilbage 25