Ledelsespåtegning og den uafhængige revisors erklæringer 39

Transkript

1 København Nord ÅRSRAPPORT 2014

2 2 Indholdsfortegnelse Side Institutionsoplysninger 3 Skolens formål, vision og værdier 4 Ledelsesberetning 5 Hoved- og nøgletal 17 Målrapportering 20 Anvendt regnskabspraksis 22 Regnskab 28 Pengestrømsopgørelse 31 Noter 32 Specifikationer 37 Ledelsespåtegning og den uafhængige revisors erklæringer 39

3 Institutionsoplysninger Adresser København Nord Trongaardsvej Kgs. Lyngby Lundtoftevej Kgs. Lyngby Virumgaardsvej 21 (er fraflyttet 1/9-2014) 2830 Virum Trollesmindealie Hillerød Heimdalsvej Frederikssund Telefon Fax Hjemmeside CVR-nr. Hjemstedskommune handelsskolen@knord.dk Lyngby-Taarbæk Regnskabsperiode 1. januar til 31. december 2014 Bestyrelse Jes Damsted, formand (Selvsupplering) Christian Grønnemark, næstformand (HK Hovedstaden) Peter Bo Andersen (Frederikssund Erhverv) Søren P. Rasmussen (Lyngby-Taarbæk Kommune) Lauritz Ehlers (Finansforbundet) Bent Greve (Selvsupplering) Benny Olsen (Selvsupplering) Torben Nyegaard Olesen (C4) Jens Holten Kristensen (medarbejderrepræsentant) Ulrik Jardorf (Handelsforeningen Kongens Lyngby) Signe Ahrenberg Matzen (elevrepræsentant) Lene Norden (HK Hovedstaden) Daglig ledelse Direktør René van Laer Bank Danske Bank/Nykredit Bank Revision Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Søren Jensen Weidekampsgade 6, 2300 København Telefon: Mail: soerenjensen@deloitte.dk

4 Skolens formål Institutionens formål er i overensstemmelse med lovgivningen at udbyde erhvervsrettet grund- og efteruddannelse og anden uddannelse og undervisning. Institutionens udbudsprofil omfatter erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser og tilgrænsende uddannelser primært inden for det merkantile område samt de gymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og almen studentereksamen. Institutionen kan i tilknytning til de uddannelser, den er godkendt til at udbyde, gennemføre indtægtsdækket virksomhed i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom og de regler herom, som er fastsat af undervisningsministeren. Institutionen kan i tilknytning til uddannelserne, jf. ovenstående, udvikle og gennemføre arbejdsmarkedspolitisk begrundende foranstaltninger. Institutionens formål er endvidere i henhold til skriftlig aftale herom varetagelse af nærmere bestemte administrative opgaver for andre uddannelsesinstitutioner, jf. 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vision Vi står stærkt i uddannelsesverdenen, fordi vi til stadighed stræber efter kvalitet. Vi dyrker talent ud fra den enkeltes forudsætninger. Vi stræber efter en undervisning, der både er virkelighedsnær og rækker ud i verden. Vi har mennesker mellem hænderne og ved, at det forpligter. 4 Væ rdier Fornyelse Respekt Man har lyst til forandring og fornyelse Man er motiveret for udvikling Man kan nytænke selv og handle Man viser nysgerrighed Man udviser gensidig respekt Man oplever en god omgangstone Man viser respekt for forskellighed Man viser respekt for hinandens tid Ihærdighed Man holder ud Man har retten til at prøve og fejle Man gør sig umage og tør sætte noget på spil Man går klogere hjem

5 5 Ledelsesberetning København Nord har sin aktivitet spredt på 4 afdelinger og har følgende primære aktiviteter: Erhvervsuddannelser (handelsskolernes grunduddannelse (HG) samt hovedforløb) Gymnasial uddannelse (handelsgymnasiet (HHX) og det almene gymnasium (STX)) Skolepraktik 10. klasse Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Åben uddannelse - Grundlæggende voksen uddannelse (GVU) Indtægtsdækket virksomhed (IV) Udviklingen i antal årselever Skolen havde i årselever, hvilket er ca. 7 % flere end i Stigningen skyldes, opstart af STX i Lyngby, bedre fastholdelse, skolepraktikcenter og 10. klasse i Hillerød. Der er således tale om en stigning i aktiviteten på ungdomsuddannelserne på 190 årselever. Udviklingen i økonomien i forhold til 2013 Resultatet udgør i 2014 et overskud på ca. 1,7 mio. kr., hvor der er indregnet ekstra midler til flytning fra Virum og nye møbler. Resultatet for 2013 var et overskud på ca. 4,1 mio. kr. med ekstraordinære poster på 3,9 mio. Regnskabstallene kan ses i nedenstående tabel Ændring fra t.kr. t.kr til 2014 Indtægter ,1% Undervisningens gennemførelse ,4% Markedsføring ,7% Ledelse og administration ,0% Administrativt fællesskab ,8% Bygningsdrift ,0% Aktiviteter med særligt tilskud ,3% Finansielle indtægter 469 (271) -273,0% Finansielle udgifter ,9% Resultat før ekstraordinære poster ,2% Ekstraordinære poster Resultat ,3% Skolens indtægter er steget fra ca. 210,3 mio. kr. i 2013 til 223,2 mio. kr. i Stigningen svarer til ca. 6,1 %. Stigningen i indtægter er således mindre end stigningen i aktiviteten, som var 7 %.

6 Udgifterne til undervisningens gennemførelse er steget med 7,4 % i forhold til Stigningen skyldes primært, den stigende aktivitet i 2014 og fokus på at allokere flere midler til undervisning. Udgifterne til ledelse og administration er steget med 0,7 mio. kr. primært som følge af, at der i 2014 har været flere aktiviteter klasser og skolepraktikcenter. Bygningsudgifterne ligger på samme niveau som i Der har været udgifter i forbindelsen med tilbageflytning fra Virumgaardsvej til Lundtoftevej samt renovering af kantinen på Trongaardsvej. Derudover har der i 2014 været færre bygningsomkostninger (rengøring, forsyninger m.m.) på grund af udlejning af Lundtoftevej til Erhvervsakademiet i foråret. Finansielle indtægter er i 2014 positive, hvilket skyldes at midler til byggeri er placeret på en aftalekonto. I 2013 var de finansielle indtægter negative, hvilket skyldes, at Skat har trukket en renteudbetaling fra 2012 tilbage. Flere skoler har været ude for det samme, og PwC fører sagen på vegne af skolerne og uden udgift for skolerne over for Skat. Skolens renteudgifter er steget fra ca. 2,6 mio. kr. i 2013 til ca. 3,7 mio. kr. i Stigningen skyldes renteudgifter på nye optagede lån på ca. 49,6 mio. kr. som skolen optog ultimo juni Året der gik Erhvervsuddannelserne Grundforløbet Afdelingens strategiske mål er uændret i forhold til Følgende er afdelingens indsatsområder: Øget anvendelse af nye pædagogiske principper i undervisningen Øget anvendelse af IT i undervisningen Innovation og iværksætteri Internationalisering Nærvær til den enkelte elev og tæt opfølgning til de er færdige med hele deres erhvervsuddannelse Nedenstående skema viser antal HG-hold, som startede i Lyngby Hillerød Frederikssund HG 1. år Start januar HG 2. år Start januar HG 1. år Start august HG 2. år Start august HG S (HG for 2 2 studenter) HG ny mesterlære 2 20/ klasse 2 Ved august optaget oplevede skolen en stigning på 2 klasser på HG i Hillerød. Det var både en 10. klasse og en HG klasse mere. Samlet var der i årselever på HG mod 767 i 2013.

7 Nye pædagogiske principper og IT Alle HG elever skal selv medbringe en bærbar pc til undervisningen. De elever, der ikke har en pc, kan få stillet en af skolens brugte bærbare pc ere til rådighed, så længe de går på skolen. Efterspørgslen efter at låne en pc falder fra år til år. Flere lærere er også gået i gang med at anvende I bøger. I efteråret 2014 har lærerne besluttet at de vil til at have I bøger som basis undervisningsmateriale fra august I og med vi bliver udfordret på at skulle bringe mere praksis ind i skolen, er vi begyndt at sende lærerne i praktik. Her kommer de ud og ser virkeligheden i en butik eller på et kontor. Dette er en ny indsats som vi kommer til at arbejde aktivt med i de kommende år. Internationalisering I 2014 har vi satset på destinationerne Munchen, London, Swansea og Malaga, som er de tre relevante sprogområder for eleverne. Derudover giver de nævnte destinationer mulighed for at få flest mulige elever af sted, og skolen kan lettere administrere kvaliteten af opholdene på disse destinationer. Antal elever i praktik og skoleophold i udlandet i 2013 og 2014 fremgår af nedenstående tabel. Antal elever Malaga 0 10 London 6 18 Munchen Wales I alt Iværksætteri/lnnovation Young Enterprise (YE) arbejder skolen fortsat aktivt med. Der har igen i 2014 været arrangeret en stor regional salgsmesse i Lyngby Storcenter. Messen tiltrak mange, blandt andet var klasser fra de omkringliggende folkeskoler på besøg. Derudover er der blevet afholdt en række andre arrangementer for folkeskoler, hvor emnerne innovation og iværksætteri har været temaet. Frafald Frafaldet uden omvalg var på HG i skoleåret 2014 på 12,8%, hvilket er et fald på 0,7% i forhold til Skolen arbejder vedvarende på at bekæmpe fravær, som ofte medfører frafald. Skolens tolerance over for fravær er lav, hvilket afspejler sig i tilfredshed hos de virksomheder, der tager skolens elever i praktik. I forhold til frafald er drengene det største problem. Danske drenge over 18 år er overrepræsenteret i frafaldsstatistikken. En del af skolens kvalitetsmidler bruges til en særlig indsats over for denne gruppe. Praktikplads indsats og elevpladser Nedenstående skema viser antallet af HG-elever, som færdiggjorde deres grunduddannelse samt antallet af praktikaftaler i Færdige med HG Antal aftaler Antal praktikcenter elever Søgende elever Søgt anden uddannelse/ Anden årsag Hillerød % 15 9% 8 5% 57 34% Lyngby % 16 8% 22 11% 50 26% 7

8 Frederikssund % 2 3% 3 4,5% 32 50% 1alt % 33 7,7% 33 7,7% % Udover Facebook, som anvendes til at videreformidle ledige elevpladser, har skolen afholdt jobbørs for afgangseleverne i både Hillerød og Lyngby. Jobbørsen giver eleverne mulighed for at aflevere en ansøgning direkte til de uddannelsesansvarlige i de virksomheder, der er repræsenteret på jobbørsen. For at øge overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb er skolen med i et regionsprojekt, hvor der er blevet etableret en fælles praktikpladsenhed, der arbejder på at finde flere elevpladser inden for såvel det tekniske som det merkantile område. Fokus er især lagt på de store virksomheder, der kan tage elever inden for begge områder. Skolen har lagt vægt på at finde flere elevpladser især indenfor detail i Frederikssund og Halsnæs kommune. For at kunne løfte denne opgave har en af underviserne i Frederikssund med stor erfaring fra detailbranchen fået opgaven. Skolepraktik Skolepraktik steg markant fra 2013 til På den baggrund søgte skolen om at blive praktikcenter og fik i august godkendelsen inden for handel, kontor og detail. Godkendelsen betød, at der 1. december tiltrådte en ny medarbejder, som skulle have fokus på Lyngby-området. Medarbejderen i Hillerød ville fortsat tage sig af det nordlige område, og eleverne ville således blive hjulpet lokalt. Nedenstående tabel viser antal elever optaget i skolepraktik i 2013 og Antal optaget i alt Udlært 2 3 Frafaldet pga. anden årsag Ikke EMMA egnet 1 3 Anden uddannelse 4 1 Lønarbejde 1 1 Restaftaler Tilbage i skolepraktik Til sammenligning blev der i 2012 optaget 47 elever i skolepraktik. Aktivitetsniveauet er steget til over det tre dobbelte over to år. Det største optag af elever i skolepraktik er 1. august. I efteråret 2013 blev vi godkendt til at have et praktikcenter indenfor detail, handel og kontor. Vores praktikcenter har fra august 2014 fået deres eget center på Lundtoftevej 93, Lyngby. Derudover er det blevet udbygget med en rigtig butik. Fra august 2014 ansatte vi to instruktører samt en praktikchef. Centeret er vokset henover efteråret og ved afslutningen af 2014, havde vi slået yderligere en instruktør og praktikkonsulent stilling op. Den nye lovgivning har medført, at vi ikke må sende eleverne i Virksomhedsforlagt Undervisning af 3 mdr. varighed. Nu må de kun komme ud i praktikophold af kortere varighed. Dette har også betydet en opbremsning i at få dem lige så hurtigt ud som tidligere. Men vi arbejder på at holde niveauet oppe ved at ansætte flere praktikkonsulenter til at få eleverne ud i elevplads. Dette er dels finansieret ved hjælp af ekstraordinære projektmidler, som vi modtager fra Undervisningsministeriet til indsatsen.

9 Der bliver pt. lagt en stor indsats i at få flere elever i del- og kortaftaler, som der ellers ikke har været tradition for på det merkantile område. Hovedforløb Antallet af elever, som er startet på hovedforløb eller har færdiggjort samme i 2014 og 2013 fremgår af nedenstående tabel. Antal elever Handel Handel Lægesekretær privat off. Adm. Adm. salg auto Økonomi Revision Startet i % 6% 28,5% 27,5% 13,5% 4,5% 4% Startet i ,5% 3,9% 28,2% 25,9% 16,7% 6% 3,7% Færdiggjort i ,5% 3,5% 25,5% 27,5% 18,5% 4% 6,5% Færdiggjort i ,1% 4,7% 25,6% 25% 21,7% 6,9% 5% Ialt Skolen optog 479 elever i 2014, det tilsvarende tal var i elever. Det er især lægesekretærerne og privat adm. der står for stigningen. Men vores handelsuddannelse stiger også, og det er meget positivt. Efter vi har fået praktikcenter, har vi også fået trin 1 uddannelsen på detail, handel og kontor. Trin 1 elever startet i 2014 på KNord Detail, trin 1 - Kontor/handel, trin 1 I alt butiksmedhjælper - kundekontakt Påbegyndt i Dette har betydet, at vi har fået aktiveret detailuddannelsen som længe har været et mål for os. Vi arbejder videre med at få et hovedforløb indenfor detail. Handelsgymnasiet (HHX) Skolen startede i august nye 1. års klasser med i alt 641 elever på HHX. Fordelingen på afdelingerne var følgende: 10 hold (295 elever) i Lyngby, 9 hold (262 elever) i Hillerød og 3 hold (84 elever) i Frederikssund. Samlet oplevede skolen en fremgang på 16 elever, men øgede klassetallet med 1 af hensyn til det fleksible klasseloft på i gennemsnit 28 elever. Skolen har i 2014 fortsat sit arbejde med at styrke HHX profilen gennem en række tiltag, hvoraf de væsentligste beskrives i de følgende afsnit. Innovation Skolen har i det forløbne år arbejdet med at etablere et tættere samarbejde med en række virksomheder til gensidig gavn for både skole og virksomheder. Indsatsen ligger i forlængelse af skolens ønske om at levere virkelighedsnær undervisning. HHX i Lyngby deltager i Projektet "Gymnasiet tænkt forfra der får støtte af Region Hovedstaden. Målet med projektet er at udfordre organiseringen af skoleåret og den daglige undervisning med henblik på at give elever og lærere de optimale betingelser for at arbejde med innovation. Talentudvikling

10 For at støtte særligt talentfulde unge sender skolen efter ansøgning elever til ATU (Akademiet for Talentfulde Unge). Projektet er et tilbud til elever i hovedstadsområdet, der har lyst til og behov for yderligere intellektuelle udfordringer sideløbende med deres ungdomsuddannelse. Projektet er støttet af Region Hovedstaden og af midler fra Undervisningsministeriets indsats for talentudvikling. Skolen har ved årsskiftet 30 deltagere på ATU (se På Lundtoftevej startede skolen en Masterclass for særligt fagligt stærke elever i Tilbuddet blev i 2013 udvidet til at omfatte alle skolens afdelinger. Ved udgangen af 2013 deltager 54 elever fra HHX i dette program, der har fokus på virksomhedsforståelse, samfundsvidenskab og sprog. Skolen har i 2014 udvidet sit tilbud til talentfulde unge og sender en del elever til Copenhagen Innovation and Entrepreneurship Centre (CIEC). Omdrejningspunktet for al undervisning på CIEC er, at den er praksisorienteret og virkelighedsnær. Den kobler teori og praksis, og har derfor et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv, iværksættervirksomheder, innovationseksperter og de videregående uddannelser. Se Sammen med HTX på Erhvervsskolen Nordsjælland fortsætter skolen samarbejdet om et talentprogram for folkeskoler i Nordsjælland. Ideen udspringer af et dialogmøde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) i Hillerød og tilrettelægges i samarbejde med en række folkeskoler. Folkeskolekontakt I Hillerød samarbejder skolen med Hillerød kommune og Erhvervsforeningen C4 omkring innovation i grundskolen. Dette sker ved at organisere Innovation Camp for ca. 400 elever fra lokale folkeskoler. Den samme model bruges i Lyngby i regi af Vidensbyen. Projektet hedder Innovation i Vidensbyen og samlede over 300 deltagere i Lignende aktiviteter planlægges i Frederikssund. Internationalisering Skolen vægter god anderledeshed i internationaliseringen. Det betyder, at skolen ønsker at give eleverne andre oplevelser end dem, de vil møde som private rejsende. De internationale aktiviteter er baseret på følgende strategi: Alle klasser er på studietur med fagligt indhold på 2. år. Rejsemål og ture med kombination af udveksling, skoleophold, homestay prioriteres frem for ture med program fra rejsebureau Studieture er alkoholfrie, men der kan aftales en festlig afslutning på turen inden for rammerne af lokal alkohollovgivning Alle sproglige studieretninger er på sprogophold på 3. år med skoleophold og homestay. Elever, der søger sproglige studieretninger, screenes med henblik på deltagelse i rejseaktiviteterne Skolen anvender udenlandske gæstelærere eller it-redskaber som virtuel mobility Skolen arbejder med at udvikle kontakter og rejsemål på nye markeder i f.eks. Tyrkiet, Indien eller Kina. Målet for dette arbejde er en kombination af elevudveksling, skoleophold og homestay Skolen støtter udsendelse gennem Praktik i udlandet (PIU). Arbejdet varetages af lokale koordinatorer. Skolen sender fortsat elever på sprogskole i Kina. Eleverne følger undervisningen i 2 uger, men har også tid til kulturelle udflugter bl.a. til den Kinesiske Mur og en række danske virksomheder. 10

11 11 Skolen sender ligeledes elever på sprogophold i Edinburgh i Skotland, og Salamanca i Spanien. Skolen sender endvidere elever på sprogophold i London i forbindelse med EU's Leonardo program (Nu Erasmus+). I 2013 blev reglerne omkring alkohol på studieture ændret således, at studieturene er alkoholfrie, men at der kan aftales en festlig afslutning på turen inden for rammerne af lokal alkohollovgivning. De nye regler var genstand for en længere proces mellem elevråd og ledelsen. Ændringen er fortsat gældende betegnes som en succes. Det almene gymnasium (STX) Skolen ansøgte i 2012 om tilladelse til at oprette alement gymnasium (STX) i forbindelse med etablering afen fælles gymnasial campus på Trongårdsvej. Oprettelsen var genstand for høring i Region Hovedstaden, og tilladelsen blev givet i efteråret 2012 af Undervisningsministeriet. Skolen ønskede at oprette et STX, der skulle arbejde med at udvikle elevernes innovative kompetencer. Uddannelsen kaldes Lyngby Gymnasium og målene er at: Nytænke gymnasiets organisering Skabe stærkere relationer mellem lærere og elever og eleverne imellem At organisere hverdagen på en måde, så den giver talenterne større og bedre udfoldelsesmuligheder og afsætte ressourcer til elever med særlige behov Styrke samspillet mellem fagene Videreføre skolens erfaringer med at tilrettelægge undervisning med henblik på at understøtte udviklingen af elevernes innovative kompetencer og innovativ pædagogik. Denne pædagogik, der arbejder målrettet med inddragelse af eksterne parter og brug af autentiske problemstillinger, har vist sig at give et væsentligt bedre elev-engagement end den traditionelle undervisning. Lyngby Gymnasium startede 1. august 2013 med 4 klasser. Afdelingen havde 30 primære ansøgere, men fik tilført yderligere elever fra Fordelingsudvalget i Region Hovedstaden. Ved skolestart i 2014 havde STX 134 ansøgere fordelt på 5 klasser. Gruppen af primæransøgere var steget, men det var stadig nødvendigt at tilføre elever gennem Fordelingsudvalget. I forbindelse med skolestart 2014 har STX fået større volumen og har i højere grad etableret sig som en selvstændig uddannelse på campus. Fokus har været at udbygge arbejdet med innovation og skabe særlige traditioner for STX eleverne. Den særlige profil for Lyngby Gymnasium viser sig bl.a. i tilrettelæggelsen af dagligdagen. Generelt har hver elev kun 2 fag pr. dag og en række fag gennemføres som semesterforløb. STX gennemfører en række selvstændige faglige projektforløb, men laver også projekter i samarbejde med HHX. Tilbud som masterclass og talentarbejdet bliver set som en helhed mellem STX og HHX og gennemføres i stigende grad i samarbejde mellem de 2 uddannelser. STX har været særlig aktivt i Model UN (MUN). En MUN konference er i sin basale form en stor debat for at finde løsninger på en masse forskellige punkter angående international politik. Se: Som en del af etablering af Lyngby Gymnasium vedtog bestyrelsen en række udbygninger af campus på Trongårdsvej. Første del af denne udbygning startede i 2013, hvor byggeriet af et science-center til de naturvidenskabelige fag på STX blev påbegyndt. Byggeriet blev taget i brug i august Ny undervisningsfløj og idrætshal følger i 2015.

12 12 Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og Indtægtsdækket virksomhed (IV) 2014 har været et udfordrende år for al AMU aktivitet, både på landsplan og lokalt, hvilket også København Nord har mærket. De største aktiviteter på AMU området er dog stadig kurser for Region Hovedstadens lægesekretærer samt ledelseskurser, indenfor ledelses FKBén. Indenfor IV er det et samarbejde med Lyngby-Taarbæk Kommune vedr. afklaring af unge uddannelsesparate, som er kerneaktiviteten, hvilket betød afviklingen af 8 hold i Derudover har det haft en høj prioritet at udvikle samt udbyde detailhandelsuddannelse målrettet ufaglærte, samt udviklingen og afholdelsen af turboforløb for ufaglærte inden for Administrationsspecialet. Dette sker i et tæt samarbejde med Jobcentre og har betydet, at der i 2014 blev afviklet tre hold med meget positivt udbytte. Arbejdet med at udvikle turbo forløb indenfor detail- og administrationsspecialerne har været funderet i et samarbejde mellem SOPU, CPH West, KVUC, samt Erhvervsskolen Nordsjælland og VUC Nordsjælland samt København Nord, som sammen har udgjort projektgruppen i EU Socialfonds projekt, UFFA. I UFFA har fokus været at opkvalificere gruppen af ufaglærte til faglærte, en gruppe der må forventes at stige de kommende år, som en del af regeringens fokus på gruppen, der er målrettet til standardiserede GVU forløb. VEU-center Skolen samarbejder med VUC Lyngby, VUC Nordsjælland, Pharmakon, SOPU og Erhvervsskolen Nordsjælland i et VEU-center, som markedsfører skolernes samlede kursusudbud. VEU-centret har været præget af udskiftning i ledelsen, hvilket har bevirket at VEU-centret, ikke har opfyldt, de af ministeriet, opstillede mål. Det er derfor en hovedprioritet for den nye leder at sikre, at skolerne der indgår i samarbejdet, kender det fælles udgangspunkt og at samarbejdet styrkes. Aktiviteter som tilgår skolen via VEU-centeret er tiltagende og handler primært om RKV (Realkompetencevurdering), GVU-rådgivning af enkeltpersoner, rådgivning af små og store virksomheder med henblik på at udbrede mulighederne for efteruddannelse til voksne samt samarbejde med Jobcentre og A-kasser. I 2014 blev ca. 500 små og mellemstore virksomheder besøgt af VEU-centrets konsulenter og denne del af VEU-centrets opgave vil blive opprioriteret i 2015, da der i VEU-center regi er blevet ansat endnu en VEU-konsulent. Det er blevet prioriteret som et centralt indsatsområde, at der arbejdes med udviklingen af fælles procedurer på tværs af deltager skolerne, bla. i forhold til kontakten til de små- og mellemstore virksomheder, og der er som følge heraf udviklet fælles procedurer, som muliggør videndeling på tværs af skolerne til gavn for virksomhederne. Ligeledes har der været fokus på opkvalificeringen af konsulentrollen, herunder samarbejde på tværs, det konkrete arbejde samt den samfundsmæssige udvikling. IT 1. august skiftede også HG i Hillerød til Lectio. Lectio er et samlet studieadministrativt system der b.la. giver mulighed for kommunikation mellem lærer/elev og administration/elev. Alle gymnasieuddannelserne er på Lectio. HG i Hillerød skal dog registrere nogle oplysninger dobbelt, da Styrelsen for IT og Læring (STIL) ikke tillader et fuldstændigt skift. I december blev Knords EASY-A ((erhvervsskolernes elevadministrative system) flyttet ind til STIL. Det hedder nu EASY-C. Skolen udlåner ipads til eleverne på STX-afdelingen og til 4 HHX-klasser i Lyngby. Ipads indgår i disse klasser som et værktøj i undervisningen. Apple-tv er monteret i alle klasseværelser.

13 13 Skolen samarbejder fortsat med Århus Købmandsskole om drift af IT i et administrativt fællesskab, der kaldes EFIF. Ved udgangen af 2014 var der ud over Århus Købmandsskole og Handelsskolen København Nord 19 andre skoler med i samarbejdet. Derudover driftes der administrative systemer for 4 mindre skoler. Se evt: Prisen for deltagelse i fællesskabet er faldet fra 925 kr. pr. årselev i 2006 til 293 kr. i EFIF er i dialog med flere skoler, som overvejer at træde ind i fællesskabet. Administrative fællesskaber Skolen er vært forto administrative fællesskaber (økonomi og løn) for Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy. Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy har ca årselever og en omsætning på ca. 300 mio. kr. Skolen er som nævnt i afsnittet om IT partner i et administrativt fællesskab (IT) med Århus Købmandsskole som vært. Bygninger og grunde I forbindelse med udspaltningen af de videregående uddannelser til Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy lejede skolen fra 1. august 2013 afdelingen på Lundtoftevej ud til akademiet på en et-årig lejekontrakt, Copenhagen Business Academy er fraflyttet i sommeren 2014-hvor HG er flyttet returfra Virumgaardsvej. HHX flyttede til Trongaardsvej i 2013, hvor også STX startede i august For at huse alle gymnasiale aktiviteter er der igangsat byggeri på ca m2 på Trongaardsvej. Byggeriet forventes at koste ca. 100 mio. kr. Undervisningsministeriet har givet tilsagn om et tilskud til byggeriet på 21,8 mio. kr. - hvor de første 10,9 mio. blev udbetalt sommeren resten vil blive udbetalt når byggeriet er færdiggjort. I november 2013 blev første spadestik taget til første etape af byggeriet. Første etape var et sciencecenter til STX, som er ibrugtaget sommeren Anden etape idrætshal og lokaler til undervisning forventes klar i efter påske for idrætshallen og efter sommerferien for lokalerne til undervisning. Vedligeholdelsesplaner Bygningsvedligeholdelsen er sket ud fra afdelingernes vedligeholdelsesplaner samt efter opstået trængende behov. Planen for afdelingen i Frederikssund er blevet opdateret i løbet af Udviklingsaktiviteter Skolens udviklingsaktiviteter er nævnt under afsnittene vedr. uddannelserne. Udenlandske aktiviteter De internationale aktiviteter er beskrevet i ovenstående afsnit om uddannelserne. Organisation og medarbejdere Overenskomsten fra 2013 betød, at aftalen om arbejdstid for lærerne på AC-overenskomsten blev væsentlig ændret. Fra at alle aktiviteter havde udløst et aftalt antal timer skulle lærernes arbejdstid fra 1. august "normaliseres. På København Nord besluttede ledelsen, at de nye arbejdstidsforhold skulle bygge på tillid. Ledelsen indgik ved skoleårets start en aftale med den enkelte lærer om arbejdsopgaverne i skoleåret, og såfremt der ikke skete ændringer i arbejdet, så blev det forventet, at arbejdet kunne nås inden for den aftalte arbejdstid. Langt de fleste AC-lærere fik en overenskomstmæssig lønstigning pr. 1. august Lærerne under CO10, som var omfattet af regeringsindgrebet i forsommeren 2013, skulle først overgå til nye arbejdstidsforhold i sommeren 2014 og ville kun få en ubetydelig lønstigning. Dette fandt ledelsen uhensigtsmæssig og indgik derfor en aftale med tillidsmændene om, at disse lærere fulgte vilkårene for AC-læreme og overgik til de nye arbejdstidsforhold allerede i august 2013 mod en lokalt aftalt lønstigning.

14 14 Lærertillidsrepræsentanter og ledelse har i fællesskab formuleret principperne for håndtering af arbejdstid på skolen. Overgangen til de nye arbejdstidsforhold har kun givet mindre problemer. Alle lærer-tillidsrepræsentanter på nær AC erne i Hillerød har indgået aftale om, at lærerne kan indgå plustidsaftale (opjustering af nomal-arbejdstiden fra 37 timer om ugen til max. 42 timer) med ledelsen. En række lærere har gjort brug af muligheden. Kvalitetssystematik Skolen gennemfører hvert år elevtrivselsundersøgelser og hvert andet år (lige år) medarbejdertrivselsundersøgelser. Elevtrivselsundersøgelserne gennemføres sammen med en række skoler gennem kvalitetsnetværket Uddannelsesbenchmark. Samarbejdet muliggør benchmarking med en lang række skoler fra forskellige egne af landet. HG Generelt har elevernes tilfredshed i 2014 på alle skolens 3 afdelinger ligget nogenlunde på det samme niveau som i Alle afdelinger har skoleårsprogrammer, hvori der blandt andet er fokus på forbedring af elevtrivslen. Derudover er pædagogisk udvikling et indsatsområde på alle afdelinger med særligt fokus på lærernes brug af nye metoder i undervisningen samt differentieret undervisning. Hovedforløb Der evalueres efter hvert skoleforløb, som der følges op på i forhold til hver enkelt underviser. Der formuleres indsatser for forbedring. HHX& STX Årets elevtrivselsundersøgelse gentog det generelle mønster fra tidligere år. Afdelingen i Hillerød får generelt de bedste evalueringer. Set i forhold til evalueringerne i 2013 var der stort set uændret tilfredshed med undervisningen og mindre udsving i tilfredsheden med studievejledningen, ledelsen og administration og det sociale sammenhold i klassen. I Frederikssund er der stadig større tilfredshed med skolens indretning og udseende. Afdelingen i Lyngby oplevede i 2012 en fremgang på alle områder, som resultatet af en bevidst indsats fra ledelsens og lærernes side. I 2013 gik afdelingen imidlertid tilbage på en række områder. Tilbagegangen havde primær årsag i flytningen til Trongårdsvej. Ledelsen har fokus på at afhjælpe dette. Elevtilfredsheden på STX afspejler i nogen grad at en del elever er tilført skolen via fordelingsudvalget og det således ikke er elevens første valg. Trods dette får STX afdelingen generelt evalueringer på linje med HHX og i nogle tilfælde endda over HHX. Skolens ledelse har især stor fokus på det sociale miljø i klasserne. Samlet følger skolen på de fleste parametre gennemsnittet for diverse netværk som skolen indgår i med henblik på at benchmarke. Medarbejdertrivselsundersøgelsen Skolen gennemførte ikke medarbejdertrivselsundersøgelsen i foråret Der er formuleret indsatser som fx bedre kommunikation og information om hvad der sker afdelingerne imellem og fra Strategisk ledelse til medarbejderne. Miljøforhold Skolen er energibevidst og vælger energibesparende belysning, vand- og varmeløsninger, når der sker anskaffelser, renoveringer og lignende. Skolen har bl.a. pirstyring i klasselokalerne og solcelleanlæg i Frederikssund.

15 Skolen har gennem de senere år arbejdet på at få nedbragt print- og kopiforbruget. Forbruget er på ungdomsuddannelserne faldet fra ca. 2,7 mio. kopier/print i 2011 til ca. 1,5 mio. i Faldet skyldes en bevidst indsats på følgende 3 områder: Distribuering af materiale mellem elever og lærere via Fronter (intranet/læringsplatform) og Lectio i stedet for uddeling af kopier og aflevering af opgaver på papir Udsendelse af bl.a. breve fra administrationen via mails og SMS samt generelt større fokus på digitalisering af arbejdsprocesser Begrænsning af elevernes print og kopiering med software, som muliggør tælling og fastsættelse af maksimalt forbrug pr. person Ydermere er der blevet indkøbt nye kopimaskiner som er billigere i drift, samt at vi har reduceret antallet af maskiner med ca. 40 %. Undervisningsmiljø Skolen gennemfører elevtrivselsundersøgelser årligt og medarbejdertrivselsundersøgelser hvert andet år. Undersøgelserne inkluderer evaluering af undervisningsmiljø og arbejdspladsvurdering. Elevtrivselsundersøgelsen blev senest gennemført ultimo 2013 og i foråret 2014 blev medarbejdertrivselsundersøgelsen gennemført. Usikkerhed om fremadrettet drift Der er ingen usikkerhed omkring den fremadrettede drift. 15 Usikkerhed ved indregning og måling Der indgår ikke poster i regnskabet, hvor der er usikkerhed om indregning eller måling. Usædvanlige forhold - ekstraordinære poster Der indgår ikke poster i regnskabet, hvor der er usædvanlige forhold eller ekstraordinære poster som indregning eller måling. Særlige risici - driftsrisici og finansielle risici Skolen har samlet realkreditlån for 133,3 mio. kr. 42,2 mio. kr. er fordelt på to rentegarantilån med en restløbetid på ca. 21 år og en variabel rente med et renteloft på maksimalt 3,0 % plus en garantirente på 1,27 %. Den maximale rente er således 4,27 % p.a. Renten på disse lån har i hele 2014 ligget mellem 0,2829 % og 0,4358 % plus garantirenten. Lånene er afdragsfrie frem til I 2012 optog skolen et fastforrentet lån på 41,3 mio. kr. til en rente på 3,5 %, en løbetid på 30 år og afdragsfrihed i 10 år. I 2014 optog skolen fastforrentet lån på 49,8 mio. kr. til en rente på 3 %, en løbetid på 30 år med ingen afdragsfrihed. Skolen forventer tidligst at få brug for midlerne i løbet af foråret 2015 og har derfor bundet hele beløbet på en aftalekonto med opsigelse på 1 måned. Ud over rente for dette indestående får skolen en reduceret bidragssats i bindingsperioden. Begivenheder indtrådt efter regnskabsårets afslutning Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder, der forringer skolens økonomiske stilling efter regnskabsårets afslutning.

16 De økonomiske fremtidsudsigter Skolen budgetterer i 2015 med et overskud på ca. 2,8 mio, kr. Målt i årselever forventer skolen at få godt i 2015, hvilket er en stigning i forhold til 2014, hvor skolen havde Stigningen skyldes primært STX, som vil have første og anden års aktivitet hele året samt 5 måneder med tredje års aktivitet. Der er budgetteret med optagelse af 130 nye elever i august Ministeriet havde oprindelig udmeldt en besparelse på 2% på taxametrene. Besparelsen blev dog ikke effektueret i 2015 men vil først blive indført fra 2016 og stige i de efterfølgende 3 år. Taxameteret er i 2015 blevet beskåret med et beløb svarende for København Nord på kr. 3,2 mio. men København Nord har tilsvarende fået socialt taxameter på kr. 3,5 mio. Skolen har hidtil lejet kantinen og en filmsal på Lundtoftevej af Lyngby-Taarbæk Kommune. Dette lejemål eropsagttil udløb 1. august Der vil efter vinterferien 2015 blive ibrugtaget køkken og kantine i en del af skolens egne arealer på afdelingen. Skolen påbegyndte en tilbygning til Trongaardsvej ultimo Tilbygningen på ca. 850 m2 skal huse et science område til STX-uddannelsen som er ibrugtaget sommeren Tilbygningen er første etape af en større tilbygning på i alt ca m2 samt en idrætshal på m2 til en samlet sum på ca. 100 mio. kr. Undervisningsministeriet har givet tilsagn om tilskud til 2. etape af byggeriet på 21,8 mio. kr. hvoraf halvdelen er udbetalt i etape er påbegyndt i sommeren 2014.

17 17 Hoved- og nøgletal Resultatopgørelse i mio.kr.: Omsætning 265,8 275,2 248,7 210,4 223,2 Driftsomkostninger -262,8-270,5-236,7-207,3-218,3 Resultat før finansielle og ekstraord. 3,0 4,7 12,0 3,1 5,0 Finansielle poster -0,9-0,8-1,1-2,9-3,3 Resultat før ekstraordinære poster 2,1 3,9 10,9 0,2 1,7 Ekstraordinære poster 1,6 0,0 0,0 3,9 0,0 Årets resultat 3,7 3,9 10,9 4,1 1,7 Balance i mio.kr.: Anlægsaktiver 218,2 223,6 246,4 248,4 284,6 Omsætningsaktiver 61,3 64,4 63,2 75,7 88,9 Balancesum 279,5 288,0 309,5 324,1 373,5 Egenkapital 127,2 129,0 134,4 140,6 139,6 Hensatte forpligtelser 4,5 5,5 5,5 1,0 1,0 Langfristet gæld 42,2 42,2 83,5 85,2 136,0 Kortfristet gæld 105,6 111,3 86,1 97,3 96,9 Pengestrømme i mio.kr.: Pengestrømme fra: Driftsaktivitet 10,4 12,2-14,0 20,4 9,4 Investeringsaktivitet -8,6-9,6-26,8-6,9-41,2 Finansieringsaktivitet 0,0 0,0 41,2 0,0 49,8 Egenkapital 0,0 0,0-3,7 0,0 0,0 Årets forskydning i likvider 1,8 2,6-3,1 13,5 18,0 Regnskabsmæssige nøgletal i procent Overskudsgrad 0,8 1,4 4,4 0,1 0,8 Likviditetsgrad 58,0 57,9 73,4 77,4 91,7 Soliditetsgrad 45,5 44,8 43,4 43,4 37,4 Finansieringsgrad 19,5 19,1 34,3 34,3 48,1 Lønomkostninger i mio.kr Lønomkostninger til uddannelse 167,3 165,3 142,2 125,3 135,6 Lønomkostninger til øvrige 25,0 25,8 24,2 22,9 21,6 Lønomkostninger i alt 192,2 191,1 166,4 148,2 157,2 Lønomkostning i % af omsætning Lønomkostninger til uddannelse 62,9 60,1 57,2 59,6 60,7 Lønomkostninger til øvrige 9,4 9,4 9,7 10,9 9,7 Lønomkostninger i alt 72,3 69,4 66,9 70,5 70,4

18 18 Hoved- og nøgletal, fortsat Årselever Introduktionsforløb Handelsskolernes grunduddannelse (HG) Hovedforløb samt HG Praktik/mesterlærer Højere Handelseksamen (HHX) Det almene gymnasium (STX) klasse Skolepraktik Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Kursusvirksomhed Gennemført på egen godkendelse Gennemført på lånt godkendelse Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy Videregående uddannelser (KVU og PBA) fuldtid Akademi Uddannelser, deltid (AU) Andre erhvervsskoler Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Gennemført på fremmede godkendelser I alt gennemført på skolen Udlagt til andre erhversskoler Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) Med virkning fra 1. januar 2009 etablerede Handelsskolen København Nord sammen med Niels Brock, Hotel- og Restaurantskolen samt Erhvervsskolen Nordsjælland, Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (EACB) Akademiet var indtil 1. august 2012 et "light-akademi", hvilket betød, at akademiet købte gennemførelsen af uddannelserne på de 4 erhvervsskoler. Akademiet købte indtil 1. august 2012 undervisningen af Handelskolen København Nord. Betalingen skete i takt med, at akademiet modtog tilskud fra UVM. Det betød at definitionen på STÅ og ÅE, er den samme, uanset om det er ministeriet, eller Akademiet der betaler. Derfor vil alle årets nøgletal baseret på STÅ og ÅE, være valide og give et retvisende billede i forhold til tidligere års opgørelser.

19 19 Hoved- og nøgletal, fortsat Årselever pr. årsværk , , , , ,9 Omkostninger pr. 100 årselever i t.kr Undervisningens gennemførelse Ledelse og administration Bygningsdrift Medarbejdere Sociale klausuler Antal årsværk skolen i alt 387,5 398,5 364,9 309,3 326,7 Heraf ansatte under sociale klausuler 16,1 14,6 10,9 8,1 5,3 Antal årsværk netto 371,4 383,9 354,0 301,2 321,4 Årsværk på sociale klausuler i procent af nettoårsværk 4,3% 3,8% 3,1% 2,7% 1,7% Fordelt på socialt kapital Flexjob 11,0 9,0 8,1 5,8 5,1 Servicejob 1,0 1,0 1,0 0,7 0,0 Revalidering 2,0 2,0 0,0 0,0 0,0 Jobtræning 1,1 1,6 1,2 1,5 0,3 Nedsat arbejdsevne 1,0 1,0 0,6 0,0 0,0 Arselever pr. årsværk er faldet fra 2011 til 2012 som følge af udspaltningen af de videregående uddannelser, som havde højere klassekvotient end ungdomsuddannelserne, og på grund af indførelsen af klasseloftet på 28 på HHX.

20 20 Målrapportering Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser - HG Tilgang januar og august i året Opgjort på 1. tælledag Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder Tilgang m.v. på erhvervsuddannelser - HG prakt k/mesterlærer Tilgang Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder Tilgang m.v. på hovedforløb Tilgang Antal årselever i året Frafald efter 6 måneder Fuldførelsesprocent HHX 2008/9 2009/ / / /13 HHX 78% 86% 79% 81% 77% Bestand på gymnasiale uddannelser Årselever HHX STX Årsværk i forhold til årselever Årsværk Årselever inkl. kost Årsværk pr. 100 årselever 10,2 10,0 10,8 11,4 11,2

21 21 Målrapportering - fortsat Anden aktivitet opgjort på uddannelse - egne godkendelser Årselever Introduktionsforløb Skolepraktik AMU Åben uddannelse Anden aktivitet Aktivitet udført på andre institutioners godkendelse Årselever Erhvervsakademiuddannelser AMU Aktivitet udført af andre på institutionens godkendelse Årselever AMU ,23 Optagne, indgåede og afbrudte uddannelsesaftaler Antal optagne på hovedforløb i året Antal indgåede aftaler Afbrudte aftaler Antal elever med uddannelsesaftale ultimo året Antal elever med praktikpladsaftaler ultimo

22 22 Anvendt regnskabspraksis Regnskabsgrundlag Årsrapporten for Handelsskolen København Nord for 2014 er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning ( Ændring i anvendt regnskabspraksis Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år, bortset fra at den negative markedsværdi af det finansielle instrument, i overensstemmelse med ministeriets vejledning for årsrapport for 2014, indregnes som anden langfristet gæld, hvor det tidligere blev indregnet som en selvstændig post under kortfristede gældsforpligtelser. Sammenligningstal for 2013 i balancen og nøgletallene likviditetsgrad og finansieringsgrad for 2013 er ændret tilsvarende. Årsrapporten er aflagt i danske kroner. Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde institutionen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå institutionen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. Taxametertilskud indregnes som udgangspunkt i resultatopgørelsen på modtagelsestidspunktet. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Kvartalsvise forudbetalinger af taxametertilskud vedrørende det kommende finansår, optages i balancen som en kortfristet gældspost og indtægtsføres i det finansår tilskuddene vedrører. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Der foreligger en forpligtende salgsaftale, salgsprisen er fastlagt, levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og indbetalingen er modtaget eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget.

23 Anvendt regnskabspraksis Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Leasing Alle leasingkontrakter indgås under behørig hensyntagen til Undervisningsministeriets retningslinier, som specificerer, at institutionerne ikke må indgå i finansiel leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtelsen oplyses i en note. Omregning af fremmed valuta Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb omregnet til transaktionsdagens kurs. Gevinster og tab, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens kurs. Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post. Resultatopgørelsen Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, såfremt modtagelsen heraf sker i en anden periode, end indberetning af aktiviteten, jævnfør afsnittet "Generelt om indregning og måling. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: Undervisningens gennemførelse. Markedsføring. Ledelse og administration. Bygningsdrift. Særlige tilskud Administrativt fællesskab, værtsinstitution.

24 24 Anvendt regnskabspraksis Fordelingsnøgler Skolen bogfører, i henhold til konteringsvejledningen, i løbet af året udgifter på hjælpeformål på formål Ved årets afslutning fordeles disse udgifter til korrekte formål i henhold til årselever og ved hjælp af fordelingsfaciliteterne i Navision Stat. Det betyder at udgifter på de forskellige ansvar fordeles på de uddannelser der hører til under den ansvarlige og udgifter der vedrører afdelingen generelt fordeles til alle uddannelser på afdelingen. Udgifter der hører til hele skolen fordeles til alle skolens uddannelser og ansvar. Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og urealiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. Ekstraordinære indtægter og omkostninger Ekstraordinære indtægter og omkostninger indeholder indtægter og omkostninger, som hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der klart afviger fra den ordinære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter. Balancen Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klart til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Renteomkostninger på lån optaget direkte til finansiering af fremstilling af materielle anlægsaktiver indregnes i kostprisen over fremstillingsperioden. Alle indirekte henførbare låneomkostninger indregnes i resultatopgørelsen. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør: Bygninger Bygningsinstallationer Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventar Indretning af lejede lokaler 50 år med 50% scrapværdi år 3-5 år 3-10 år Over lejeperioden Aktiver med en anskaffelsessum på under kr ,- excl. moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Institutionen har i forbindelse med anvendelse af kriteriet på kr. besluttet ikke at anvende bunkningsprincippet. Ved anvendelse af bunkningsprincippet afgøres aktiveringen af om de enkelte udstyrs- og inventargenstande, der enkeltvis har en anskaffelsespris på under kr. ved bunkningen opnår en samlet anskaffelsessum på kr. eller derover. Kunstværker, som indgår under posten andet udstyr og inventar, er værdiansat anskaffelsespris. Kunst anskaffet før 1. januar 1991 er værdisat til dagspris 1. januar Der foretages ikke afskrivninger på skolens kunstværker. Af - og nedskrivninger samt tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter.

25 Anvendt regnskabspraksis Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver, dækker de deposita som skolen har betalt, dels i forbindelse med indgået lejemål, dels i forbindelse med frankeringsmaskiner. Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på institutionens erfaringer fra tidligere år. Værdipapirer Værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, omfatter børsnoterede obligationer, der måles til dagsværdi (børskurs) på balancedagen. Egenkapital I henhold til undervisningsministeriets vejledning af 11. november 1992 opdeles egenkapitalen på følgende måde: Egenkapital pr Opgjort i henhold til bekendtgørelse nr. 774 af om selvejende uddannelsesinstitutioners formueopgørelse pr mv. (vedrører den andel af egenkapitalen, deri tilfælde af skolens ophør skal anvendes i henhold til skolens vedtægter). Egenkapital i øvrigt Vedrører den andel af egenkapitalen, der i tilfælde af skolens ophør skal anvendes til undervisningsog uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse. Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter, indregnes ved låneoptagelsen til det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.