Sundhedsforskning i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsforskning i Danmark"

Transkript

1 Sundhedsforskning i Danmark Februar 2014 Analyse lavet af tto a/s for Danske Regioner

2 Denne analyse er lavet for at forsøge at svare på følgende spørgsmål Dansk sundhedsforskning hvordan kan det defineres? Pengestrømme eksempler på kompleksitet bag tallene Hvor kommer midlerne fra? Hvilke opdelinger kan der meningsfuldt laves? Hvad bliver midlerne brugt til? Hvilke opdelinger kan der foretages? Hvad er succesraten for dansk sundhedsforskning? Hvordan defineres succesrate? 2

3 Definitioner af Sundhedsforskning I det følgende vises eksempler på de forskellige definitioner af sundhedsforskning der findes Der anvendes i det følgende statistisk materiale fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik anvender Frascati Manual s definitioner på F0U felterne. Her er medicinsk videnskab (Frascati Manual: medical sciences) udtrykket anvendt synonymt med sundhedsforskning som her også anvendes synonymt med begrebet sundhedsvidenskab Note: Danmarks Statistik er anvendt som det primære grundlag for denne rapport. DST anvender begrebet Forskning og Udvikling, og definerer så grupperne heri som Grundforskning, Anvendt forskning og Udvikling. Begreberne anvendes ikke konsistent. Således vil begrebet klinisk forskning typisk være defineret som en udviklingsaktivitet. Vi har i den grad det har været muligt medtaget definitionerne der er brugt til at generere tallene med i denne rapport. Frascati Manual (2002 side 67) definitioner er: 3. Medical Sciences: 3.1 Basic medicine ( anatomy, cytology, physiology, pharmacy, pharmacology, toxicology, immunology and immunohaematology, clinical chemistry, clinical microbiology, pathology), 3.2 Clinical medicine (anaesthesiology, paediatrics, obstetrics and gynaecology, internal medicine, surgery, dentistry, neurology, psychiatry, radiology, therapeutics, otorhinolaryngology, ophthalmology), 3.3 Health sciences (public health services, social medicine, hygiene, nursing, epidemiology) 3

4 Definition af (Medicinsk) Sundhedsforskning (2008) Den patientnære forskning der direkte inddrager patienter i forskning i sygdomsårsag og -udredning, sygdomsbehandling, rehabilitering, pleje og omsorg. Sygdomsforebyggelse, herunder præsymptomatiske udredninger i såvel befolkningsscreeninger som selektive udredningsprogrammer og sygdomsforebyggelse knyttet til kroniske sygdomme. Organisering af behandlings- og forebyggelsesindsatsen i sundhedsvæsenet under anvendelse af principper for sundhedstjenesteforskning. Eksperimentel forskning som en integreret del af medicinsk sundhedsforskning uafhængigt af om den udføres på en grundforskningsinstitution eller på laboratorium i tilknytning til sundhedsvæsenet. Kriteriet er, at udgangspunktet og resultatudnyttelsen er rettet mod sygdomsforståelse, sygdomsbehandling og forebyggelse. Sundhedsforskning rettet mod adfærds- og humanistiske aspekter af betydning for sundhed, sygdom, sundhedsfremme, forebyggelse og behandling. 4 Kilde: Dansk sundhedsforskning: Status og perspektiver sammenfatning 2008

5 Sundhedsvidenskab Liselotte Højgaard (2009) 1. Basal forskning eller grundforskning 2. Translationel forskning 3. Klinisk forskning 4. Forebyggelsesforskning Nye mekanismer, patofysiologi, nye lægemidler, metoder, operationer, diagnostik. Som non kommerciel forskning, private-public partnership og industri sponsoreret forskning 5 Kilde: Behovet for sundhedsfaglig forskning, 2009 (præsentation)

6 Definition af sundhedsforskning (2013) Sundhedsforskning defineres her som: Biomedicinsk forskning: Sundhedsforskningens grundforskningsområde i laboratoriet Klinisk forskning: Forskning der foregår på mennesker Translationel forskning: Forskning, der omsætter biomedicinske forskningsresultater til brug i klinisk forskning og vice versa Sundhedsfremme- og forebyggelsesforskning: Forskning i hvordan man fremmer sundhed og forhindrer udvikling af sygdom eller lignende tilstande Sundhedstjenesteforskning: Forskning i sundhedsvæsenets organisering, drift og funktion Implementeringsforskning: Forskning der undersøger omsætning af klinisk forskning i klinisk praksis Medicoteknisk forskning: Forskning i forhold til diagnostisk udstyr og hjælpemidler Epidemiologisk forskning: Forskning i udbredelse af sygdomme og deres mulige determinanter i befolkningen 6 Kilde: Forskningsstøtte i sundhedsforskningen status og anbefalinger, Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning, 2013

7 Definitioner Danmarks Statistik I materiale fra Danmarks Statistik er der i øvrigt fundet følgende definitioner, der opdeler og definerer sundhedsrelateret forskning: Sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse. FoU med henblik på beskyttelse og forbedring af den menneskelige sundhed. Der medtages FoU angående fødevarehygiejne og ernæring. Ligeledes FoU med hensyn til stråling i medicinsk øjemed, biokemisk ingeniørvirksomhed, medicinsk information, rationalisering af behandlingsmetoder samt farmakologi inklusive medicin og opdrætning af forsøgsdyr. Desuden FoU vedrørende epidemiologi og narkotikamisbrug. Almen videnskabelig udvikling. FoU, der primært er iværksat for at skaffe dybere indsigt inden for et bestemt fagområde, og som ikke umiddelbart har betydning for nogle af de øvrige samfundsmæssige områder. Det vil hovedsageligt dreje sig om grundforskning inden for et af nedenstående videnskabelige hovedområder:. (herunder er nævnt ) Sundhedsvidenskab Kilde: Danmarks Statistik. Vejledning til Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011 Adapteret fra NABS (Nomenclature for the Analysis on Comparison of Scientific Progress and Budgets (u.å.)) 7

8 Forskningskategorier definition Styrelsen for Forskning og Innovation (2012) Grundforskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning: Eksperimenterende eller teoretisk arbejde, som primært er rettet mod bestemte anvendelsesområder Udvikling: Systematisk arbejde baseret på viden opnået gennem forskning og praktisk erfaring, med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. 8 Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovations 2012, baseret på OECD Frascati-manual

9 Forskningskategorier definition Danmarks Statistik Nedenstående definitioner er medtaget for at vise de små forskelle i definitioner der anvendes. Sammenlign med forrige side. Nedenstående anvendes til brug for statistiske opgørelser Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er primært rettet mod bestemte praktiske mål Udvikling er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser 9 Kilde: Danmarks Statistik. Vejledning til Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011

10 Hvorfor det kan være svært at opgøre forskningsudgifter i det offentlige system Der er tale om komplicerede pengestrømme hvor midler kommer fra mange kilder: Skatter, internationale offentlige midler (primært EU), private fonde, organisationer ( for profit og non profit ), m. fl. Midlerne fordeles endvidere gennem, offentlige fonde, råd, offentlige puljer, styrelser og/eller regioner Udgifter kan opgøres som afsatte midler eller faktiske udgifter. Ved at måle på udgifter anvendt i et bestemt år fås et udtryk for de faktisk anvendte midler uden at skele til tildelingsår, budgetoverførsler mm. Danmarks Statistik anvender i deres opgørelse sidstnævnte metodik for deres opgørelse*: De midler der er brugt på forsknings og udviklingsarbejde udført i 2011 skal medregnes - uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. Midler som ikke blev brugt i 2011 skal omvendt ikke medregnes, uanset bevillingsår, indtjeningsår eller tilskudsår. Eksempler på pengestrømme der understøtter FoU ses på de følgende to sider 10 *Kilde: Danmarks Statistik. Skema til indberetning af Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2011

11 Eksempel: Kræftens bekæmpelse (fokus på forskning/ finansiering) (2012) Offentlige midler Egen forskning Private donationer Medlemsindtægter Kræftens Bekæmpelse Eksterne forskningsprojekter Virksomheder Her kan der eksempelvis være tale om midler der indgår i den offentlige sundhedsforskning Kilde: Kræftens Bekæmpelse, årsberetning Det skal bemærkes at Kræftens Bekæmpelse ikke er en offentlig forskningsinstitution 11

12 Eksempel: Odense Universitetshospital, Type 2 Center (diabetesforskning) - (fokus på forskning/ finansiering) (2010/12) Offentlige midler (statslige og regionale) EU midler Egen forskning Kliniske forsøg (virksomheder) Diabetesforeningen (bidrag) Odense Universitetshospital, Type 2 Center Kliniske forskningsprojekter Virksomheder Internationale midler Private fonde/ legater 12 Kilde: Kristligt Dagblad 2010, Årsberetning EFE 2012

13 DATA I det følgende er data om sundhedsforskning opsummeret og præsenteret baseret på de tal som er indsamlet af Danmarks Statistik Relevante definitioner er medtaget Observation og nøgletal er præsenteret Danmarks Statistik indsamler disse tal igennem spørgeskemaundersøgelse med en meget høj svarprocent, da der er rapporteringspligt I 2011 opnåedes besvarelser fra 694 ud af 702 enheder svarende til en svarprocent på 98,9, hvilket må anses for tilfredsstillende Igennem perioden 2008 til 2011 har der været stor konsistens i spørgsmål og svar, og svarene kvalitetssikres løbende 13

14 Hvad er Forskning og Udvikling (FoU) FoU er: egne FoU-projekter ledelse af og assistance til andres FoUprojekter, herunder vejledning af f.eks. stipendiater forskningsadministration, f.eks. udarbejdelse af ansøgninger og kontrol med bevillinger gæsteforskere i det omfang de rent fysisk udfører FoU-aktivitet på instituttet/enheden egen forskningsrelateret uddannelse, samt planlægning af og deltagelse i forskningsseminarer, forskningskonferencer o. lign. større systematiske arbejder med henblik på væsentlig forbedrede afprøvningsmetoder og markante kvalitetsforbedringer FoU er IKKE: undervisning medlemskab af forskningsråd og forskningsudvalg samt uddeling af forskningsmidler dokumentation og informationsvirksomhed samt bibliotekstjeneste af almen karakter rutinemæssig indsamling af data afprøvning og standardisering specialiseret medicinsk behandling udredningsarbejde rutinemæssige tests administrativt og lovmæssigt arbejde forbundet med patentansøgninger og licensaftaler indkøring af nyt apparatur kvalitetssikring/certificering/akkrediteri ng 14

15 Sundhedsforskning Samlede udgifter til offentlig FoU Mia DKK År Kilder: Center for Forskningsanalyse (CFA) 2007, 2008, Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts

16 Sundhedsforskning Samlede udgifter til FoU Tallene er opgjort i løbende kroner I perioden 2005 til 2011 er udgiften til offentlig forskning steget fra 3,5 milliard kroner til 6,1 milliard kroner Kurven viser en (meget) jævn stigning over hele perioden Der ses en lille øgning i 2011, men der kan ikke konkluderes på dette da 2011 er foreløbige tal (endelige tal foreligger i marts 2014 pga. løbende kvalitetssikring af tallene) Den årlige stigning (CAGR*) i perioden er 10% procent i løbende kroner 16 *Compound Annual Growth Rate: Gennemsnitlig årlig vækst i procent)

17 Sundhedsforskning Samlede udgifter til offentlig FoU Mia DKK År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

18 Sundhedsforskning i perioden Løbende priser I perioden 2008 til 2011 er udgiften til offentlig forskning steget fra 4,6 mia. kroner til 6,1 mia. kroner Kurven viser en (meget) jævn stigning over perioden Den årlige stigning i perioden er 9,7 procent 18

19 Sundhedsforskning i perioden Faste priser Vi har gennem Danmarks Statistik undersøgt om det ville være muligt at anvende en deflator for at konvertere tal til faste priser. Danmarks Statistik foretager kun deflatering i forbindelse med offentliggørelsen af forskning og udviklings andel af BNP (se næste side). Deflateringen foregår på meget overordnet niveau ved hjælp af et implicit prisindeks beregnet på BNP i løbende priser og i faste priser. Formålet er at relatere FoU til en andel af BNP i faste priser. Danmarks Statistik gør ingen forsøg på at regne om til faste priser i selve FoU statistikken. Det skal bemærkes at størstedelen af FoU er lønudgifter, så man kan relatere de viste stigninger til udgifter til sundhedsforskning til lønudviklingen i den offentlige sektor i perioden Note: Lønningerne i Staten indenfor FoU steg fra indeks 110,4 (Q4, 2007) til indeks 125,4 (Q4 2011)(indeks 100=2005) og indenfor kommuner og regioner, sundhedsvæsen. fra indeks 108,0 (Q4, 2007) til indeks 121,5 (Q4 2011)(indeks 100=2005) 19

20 FoU som andel af BNP (her alle FoU omkostninger, ikke kun sundhed) Kilde: Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 229 fra 1.maj

21 Offentlig FoU som andel af BNP: Sundhedsforskning Procent 0,40 0,35 0,30 0,25 0,20 0,15 0,10 0,05 0, År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december 2013 og 16. januar Ovenstående beregning er lavet for at illustrere stigning/fald i offentlig FoU korrigeret for prisudvikling (en form for deflaterede tal), da der ikke meningsfyldt kan laves en deflator for sundhedsforskning (med det formål at lave faste priser. 21

22 Offentlig FoU som andel af BNP: Sundhedsforskning Offentlig FoU som andel af BNP er beregnet for at illustrere hvorvidt væksten i sundhedsforskningen er større eller mindre end den generelle prisudvikling. Væksten i BNP tages som udtryk for den generelle prisudvikling i denne analyse Der ses en stigning af offentlig sundhedsforskning i perioden med en gennemsnitlig vækstrate i forhold til BNP på cirka 8,8% om året Dette tal kan sammenlignes med den vækst der ses i løbende priser på 9.6% (se sammenligning med andre fagområder nedenfor) 22

23 Sundhedsforskning som andel af de samlede offentlige udgifter til FoU Mia DKK ,6 5,0 5,4 6, Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

24 Sundhedsforskning som andel af de samlede offentlige udgifter til FoU procent af samlet FoU udgift Procent 100% 90% 80% 70% 60% Sundhedsvidenskabelig forskning i procent af de samlede offentlige FoU udgifter 50% 31,5 31,2 30,8 33,6 40% 30% 20% 10% 0% Naturvidenskab Teknisk videnskab Sundhedsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Samfundsvidenskab Humaniora År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

25 Sundhedsforskning ud af den samlede offentlige forskning i perioden Løbende priser I perioden 2008 til 2011 er de samlede udgift til al offentlig forskning steget fra 14,7 mia. kroner til 18,2 mia. kroner Kurven viser en jævn stigning over perioden Der foregår ikke en væsentlig omfordeling af ressourcerne mellem de forskellige områder Den årlige stigning i perioden er for de enkelte områder: Naturvidenskab 4,1% Teknisk videnskab 7,6% Sundhedsvidenskab 9,6% Jordbrugs- og veterinærvidenskab 3,2% Samfundsvidenskab 13,7% Humaniora -1,5% og en samlet gennemsnitlig årlig vækst på 7,3% Sundhedsvidenskab er således over gennemsnittet mht. FoU udgiftsvækst 25

26 Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet Beløb i mia. DKK og procent 0,01; 0% 1,01; 22% 0,04; 1% 0,03; 0% 0,74; 16% 2,72; 59% 0,08; 2% Løn til FoU Løn til service, FoU Øvrige driftsomkostninger vedr. FoU Anlægsomkostninger til FoU Udgifter til apparatur mv. til FoU Andel af fællesomkostninger, drift til FoU Andel af fællesomkostninger, anlæg til FoU Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

27 Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet Beløb i mia. DKK og procent 0,04; 1% 1,24; 20% 0,08; 1% 0,06; 1% 1,13; 18% 3,53; 58% 0,04; 1% Løn til FoU Løn til service, FoU Øvrige driftsomkostninger vedr. FoU Anlægsomkostninger til FoU Udgifter til apparatur mv. til FoU Andel af fællesomkostninger, drift til FoU Andel af fællesomkostninger, anlæg til FoU Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

28 Anvendelsen af FoU på sundhedsområdet 2008 vs Sammenlignes de to fordelinger ses der ikke væsentlige skift i anvendelsen af FoU midlerne Den samlede FoU vist i dette diagram svarer til 6.1 mia kroner i 2011 Lønudgiften svare til 59% og 58% i 2008 hhv. 2011, altså stabilt over perioden I absolutte tal ses dog variationer i udgifter til eksempelvis andel af omkostning til anlæg, hvilket dog kan hidrøre fra få, større investeringer Med hensyn til kvaliteten af tal fra Danmarks Statistik er det vores indtryk fra diskussioner med Danmarks Statistik, at der bruges en del kræfter på de enkelte institutioner på at svare på dette spørgeskema, og der følges op på afvigende tal med supplerende spørgsmål 28

29 Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper Mia DKK År Højere læreanstalter Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende institutioner Universitetshospitaler Sektorforskningsinstitutioner Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december Universitetshospitaler var i 2011 defineret som: Alle Region Hovedstadens hospitaler, samt Odense Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital Risskov, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Psykiatriske Sygehus. Alle øvrige hospitaler er indplaceret under Øvrige offentlige forskningsinstitutioner. 29

30 Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper procent af samlet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% År Højere læreanstalter Øvrige offentlige forskningsinstitutioner Private ikke-erhvervsdrivende institutioner Universitetshospitaler Sektorforskningsinstitutioner Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december Se forrige sides fodnote. 30

31 Sundhedsforskning fordelt på institutionstyper Der er visse udsving mellem de forskellige institutionstyper, men det er på de absolutte små tal: Der ses udsving på gruppen øvrige, som alene kan skyldes problemer med klassifikationen Sundhedsforskningen på hospitalerne er steget med 10,0% i perioden, på linje med sundhedsforskningen som helhed (9,6%) Note: Stigningen sundhedsforskningen på hospitalerne er udtrykt ved at addere Universitetshospitaler og Øvrige offentlige forskningsinstitutioner, der for 90+% består af hospitaler 31

32 Sundhedsforskning fordelt på de geografiske regioner Mia DKK Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december Der er tale om de totale udgifter indenfor de geografiske regioner, og ikke kun tal fra myndighedsregionerne. 32

33 Sundhedsforskning fordelt på de geografiske regioner procent af samlet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december Se fodnoten forrige side. 33

34 Forskning fordelt på regioner Der ses en række udsving mellem de tre store regioner: Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden. Tendensen fra 2008 til 2010 kan dog ikke konfirmeres af de foreløbige tal for 2011, og således må det nok konkluderes at der ikke er en entydig trend i tallene. Hovedstaden udgør omkring 60% af FoU indenfor området Midtjylland udgør 15-20% af FoU udgifterne i perioden De to områder udgør 31 og 23% af den samlede befolkning i

35 Sundhedsforskning fordelt på regionernes indbyggertal DKK per capita Region H Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december 2013 og 16. januar 2014 (Q4 befolkningstal). Der er tale om de totale udgifter og antallet af indbyggere indenfor de geografiske regioner, og ikke kun tal (udgifter) fra myndighedsregionerne. 35

36 Sundhedsforskning fordelt på regionernes indbyggertal Der er endog meget store forskelle mellem de offentlige FoU udgifter per indbygger i de fem regioner. Der er med få undtagelser tale om en jævn vækst i alle regioner i procent men ikke i absolutte tal hvor hovedstaden tager hovedparten af midlerne 36

37 Årsværk og antal personer nogle definitioner FoU-personale Ved opgørelsen af FoU-personale medregnes kun det personale, der var ansat pr XX og som i 20XX brugte mindst 5 % af deres arbejdstid på forskning og udviklingsarbejde på selve instituttet/enheden. Personale på orlov eller udstationering ved udgangen af året skal ikke medregnes. Eventuelle vikarer skal derimod medregnes. FoU-personale opgøres i heltal. Deltidsansatte opgøres derfor som hele personer. FoU-årsværk FoU-årsværk er en opgørelse af den tid der i 20XX blev brugt på forskning og udviklingsarbejde ved instituttet/enheden. FoU-årsværk opgøres som det samlede antal FoU-årsværk, der er udført ved instituttet/enheden i løbet af 20XX, uanset om personalet stadig var tilknyttet instituttet/enheden ved årets udgang. For antal FoU-årsværk gælder det endvidere, at der ønskes et skøn for den faktisk anvendte tid - ikke et normtal for forskningens omfang. Ved et årsværk forstås en heltidsansat persons fulde arbejdsindsats i et år. Kilde: Danmarks Statistik

38 Sundhedsforskning Årsværk fordelt på specialer i antal og procent Basal medicin 562; 8% 1.423; 19% 1.006; 14% 627; 9% Farmaci, farmakologi, medicinal kemi Klinisk Medicin Odontologi Sundhedstjeneste 873; 12% 104; 1% 162; 2% 140; 2% 2.459; 33% Pleje og omsorg mv. Samfundsmedicin og folkesundhed Medicinsk bioteknologi, årsværk Øvrig sundhedsvidenskab Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

39 Årsværk En tredjedel af årsværkene bag sundhedsforskningen udgøres af klinisk medicin Dette følges af grupperne: Øvrige 19% Basal medicin 14% og Samfundsmedicin og folkesundhed 12% Disse fire udgør tilsammen knap 80% af årsværkene der driver sundhedsforskning Note. Definitioner: Se Frascati Manual 2002 p 67 39

40 Sundhedsforskning Antal årsværk Årsværk Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

41 Sundhedsforskning - Antal personer og profil Antal personer i alt Heraf personer under 35 år Heraf personer udenlandske statsborgere Heraf kvinder Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

42 Personer og profiler Kvinder udgør mere en 50% af forskerne (51-53%), uden en tendens i tallene (fald/stigning) Udlændige udgør en stigende andel: Stigende fra 7-9% over perioden Andelen af forskerne der er under 35 år er stabilt på omkring 25% 42

43 Sundhedsforskning - Årsværk fordelt på hovedfag % Humaniora Samfundsvidenskab Jordbrugs- og veterinærvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab Naturvidenskab År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

44 Årsværk fordelt på hovedfag Disse tal viser at det først er i 2011 at der ses en smule forskning på tværs af fagspecialer Trods dette er mere end 90% af forskningsårsværk hidhørende fra sundhedsforskningen, dog faldende fra 95% i perioden 44

45 Sundhedsforskning Kilder til finansiering: Internt/eksternt Mia DKK Eksterne finansieringskilder, indtægtsdækket virksomhed 4 3 Eksterne finansieringskilder, tilskud/støtte 2 1 Internt finansieret FoU i alt År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

46 Sundhedsforskning Kilder til finansiering: Internt/eksternt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Eksterne finansieringskilder, indtægtsdækket virksomhed Eksterne finansieringskilder, tilskud/støtte Internt finansieret FoU i alt 10% 0% År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

47 Intern og ekstern finansiering af sundhedsforskning Der ses en svag trend mod at flere af midlerne kommer fra eksterne kilder, dog ses en opbremsning i de foreløbige 2011 tal 47

48 Terminologi - Finansiering Gruppering af eksterne kilder, der finansierer FoU i den offentlige sektor: Forskningsråd =(Danmarks Grundforskningsfond + Højteknologifonden +Faglige forskningsråd under Det Frie forskningsråd3+programkomiteer under Det strategiske forskningsråd +Rådet for Teknologi og Innovation Andre statslige midler :(Øvrige ministerier og styrelser mv. (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) + Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + Finansiering fra universitet til hospital) Andre offentlige midler : Grønlands Hjemmestyre + Færøernes Landsstyre + Regioner (herunder regionale fonde) + Kommuner + Andre offentlige kilder (fx tipsmidler) Danske virksomheder : Danske virksomheder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning +og tilskud/støtte) Organisationer og fonde : Andre private danske kilder (f.eks. fonde og legater) (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) EU : EU (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) Udenlandske virksomheder : Udenlandske virksomheder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) Andre udenlandske kilder : Andre udenlandske kilder (indtægtsdækket virksomhed/kontraktforskning + og tilskud/støtte) 48

49 Sundhedsforskning Ekstern finansiering fordelt på kilderne Mia DKK 3,0 2,5 2,0 Andre udenlandske kilder Udenlandske virksomheder EU 1,5 1,0 0,5 Organisationer og fonde Danske virksomheder Andre offentlige midler Andre statslige midler Forskningsråd 0, År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

50 Sundhedsforskning Ekstern finansiering fordelt på kilderne procent af samlet ekstern 100% 90% Andre udenlandske kilder 80% 70% Udenlandske virksomheder EU 60% 50% Organisationer og fonde 40% Danske virksomheder 30% 20% Andre offentlige midler 10% Andre statslige midler 0% Forskningsråd År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

51 Ekstern finansiering af sundhedsforskning Der ses en klar trend i den eksterne finansiering af at organisationer og fonde får en langt større betydning som indtægtskilde på bekostning af andre statslige midler. Der ses også en stigning af forskningsrådenes betydning for financieringen af forskningen 51

52 Note til tallene om interne og eksterne tilskud til FoU Københavns Universitet overgik i 2010 til at medregne eksterne tilskud til fællesfinansieret FoU i deres beregning af eksterne tilskud. Havde disse været inkluderet i statistikken 2009 havde de højere læreanstalters samlede eksternt finansierede omkostninger været t. kr. i 2009 og de samlede eksternt finansierede omkostninger for alle sektorer havde været t.kr. Der er ikke lavet ændringer i de i denne analyse anvendte tal i forhold til de tal som Danmarks Statistik har leveret på baggrund af ovenævnte note Kilde: DST

53 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype Udgifter Mia DKK Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

54 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype Udgifter Mia DKK 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

55 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - udgifter Tallene viser at fordelingen mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde er næsten konstant over perioden med meget små udsving 55

56 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - Årsværk Grundforskning Andvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

57 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - Årsværk 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Grundforskning Anvendt forskning Udviklingsarbejde År Kilder: Danmarks Statistik (DST) 2010, 2011, 2012, Tal fra DST 2011 er foreløbige tal. Endelige tal er tilgængelige i marts Tal hentet fra DST 6. december

58 Sundhedsforskning fordelt på forskningstype - årsværk Der ses et lignende billede som for udgifterne mht. årsværk 58

59 Succesrate Af tilgængeligt materiale kan ses at dette defineres som., at X pct. af de danske ansøgere modtog støtte (2008 p 18) Der er ikke fundet definitioner af hvordan finansieringskilderne er defineret ( offentlige, EU, finanslov, regionale), men indirekte karakteriseres disse som offentlige Det er ikke klart hvordan danske ansøgere er defineret () Succesrate kan alternativt defineres som: Procent af ansøgere der får midler (se ovenfor) Procent af samtlige projekter der får støtte (antal) Procent af samlet projektpulje (kroner) Samlet antal ansøgninger der afsendes i forhold til indexår Procentandel af national og international pulje justeret/udlignet for indbyggertal 59 Kilde: Dansk sundhedsforskning: Status og perspektiver sammenfatning 2008

60 60

61 Succesrate - Hjemtagningsmål Forrige side illustrerer at en måde at definere succes på er at betragte de tilgængelige (udenlandske) midler, her fra FP7 og Horizon 2020, som en stor pulje hvorfra det drejer sig om at tiltrække midler til Danmark Det betragtes som et numbers game dvs. flere ansøgninger indebærer samme chance for succes og proportionalt flere penge tildelt jo flere ansøgninger 100% succes bør defineres som at Danmark får sin andel hvordan den så end kan defineres. Der kunne som et minimum tænkes baseret på en eller flere af disse muligheder: Andel of befolkningen i EU (koncept: Danmark ud af alle lande) Andel af økonomien i EU Andel af forskning opgjort ved et forsknings/publikationsindeks for alle EU lande (koncept: god forskning får flest penge) 61

62 Kilder/litteratur Danmarks Statistik: Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Østerås, B., 2007, "Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor - Forskningsstatistik 2005". Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Mortensen, P. S., Willemoes, R., 2007, "Erhvervslivest forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005". Center for Forskningsanalyse, AU, 2007: Lauridsen, P. S., 2007, "Offentligt forskningsbudget for Danmark 2007". Center for Forskningsanalyse, AU, 2008: Mortensen, P. S., Åkerblom, M., 2008, "Measuring Public Innovation in Nordic Countries: Toward a common statistical approach", Dansk Center for Forskningsanalyse, Aarhus Universitet, Aarhus. OECD Frascati Manual: 2002_5lmqcr2k61jj.pdf;jsessionid=1v83iyufwlqt0.x-oecd-live- 01?contentType=/ns/Book&itemId=/content/book/ en&containeritemid=/content/serial/ &accessitemids=&mimetype=applic ation/pdf OECD sundhedsdata og forskningsdata: 62

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Rettelser 27.06.08 (markeret med gult): S.

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2003 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2003 Statistikken

Læs mere

Nyindskrevne ph.d.-studerende

Nyindskrevne ph.d.-studerende Nyindskrevne ph.d.-studerende Universiteterne indberetter alle nyindskrevne ph.d.-studerende til Danmarks Statistik. For at frembringe alle data, som indgår i indberetningen, beder universiteterne i en

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af:

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik Statistikken er udarbejdet af: Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade 4, 8200 Århus N Tlf: 8942

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012

Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Forskning og udvikling ved hospitaler 2012 Besvarelse Besvarelse sker via elektronisk indberetning eller tilsendt skema, som returneres til Danmarks Statistik. I nødstilfælde kan indberetning ske via mail

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur

2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt

Forskningsstatistik Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik 2005 Forskning og udviklingsarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskning og udviklingsarbejde indenfor informations- og kommunikationsteknologi, ikt Forskningsstatistik

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske forskningsstatistik, set i internationalt og nordisk perspektiv Peter. Mortensen Notat 2002/9 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute for tudies

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Forskningsstatistik 2004 Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2004 Statistikken

Læs mere

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle

Gennemgang af målopfyldelsen på udviklingskontraktens enkelte resultatkrav, indikatorer og milepæle Midtvejsafrapportering af udviklingskontrakt 2010-2012 University College Nordjylland Sammenfatning af målopfyldelsen for 2010 UCN s udviklingskontrakt er fuldt ud integreret i institutionens strategiplan

Læs mere

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003

Danish University Colleges. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max. Publication date: 2003 Danish University Colleges Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2001 Schaumann, Bjørn Max Publication date: 2003 Link to publication Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering

Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Regionshuset Aarhus CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Koncern Kvalitet Forbrugsvariationsprojektet afsluttende afrapportering Olof Palmes Allé 15 DK-8200 Aarhus N Tel. +45 7841 0003 www.cfk.rm.dk

Læs mere

Lovkrav om forskning

Lovkrav om forskning Sundhedsforskning i Region Midtjylland Udvalget vedrørende forskning, teknologi og innovation i sundhedsvæsenet www.regionmidtjylland.dk Lovkrav om forskning Sundhedsloven 194: Regionsrådet skal sikre

Læs mere

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner

Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Erhvervs- og forskningsmæssige styrkepositioner Et udgangspunkt for udarbejdelse af den erhvervsstrategiske handlingsplan Region Midtjyllands megasatsning på erhverv-sundhed Arenaer for erhvervsmæssig

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002

Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 Metodeafsnit Undersøgelser af grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 Den præsenterede statistik vedrørende grønlandsrelateret forskning og udviklingsarbejde 1995-2002 er sammenstykket

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Journal nr. Forskning og udvikling ved hospitaler, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Randers Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: RANDERS KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU

Forskningsstrategi. Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk afdeling O, OUH Klinisk Institut, SDU Forskningsstrategi - Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed, OUH - Klinisk Institut, SDU - udviklingsversion: 30. dec. 2011 Side 1 af 7 Forskningsstrategi Den ortopædkirurgiske forskningsenhed Ortopædkirurgisk

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Metode og datagrundlag. Institutionsliste

Metode og datagrundlag. Institutionsliste Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Metode og datagrundlag Institutionsliste Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Forskningssamarbejde og -kompetence blandt danske virksomheder med biotekforskning Michael Mark Ebbe Krogh Graversen Notat 2002/6 fra Analyseinstitut for Forskning The Danish

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk

Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011. regionsyddanmark.dk Politik for sundhedsforskning Region Syddanmark, november 2011 regionsyddanmark.dk Indhold Forord... side 3 Sundhedsforskning definition...side 4 Indledning og målsætninger...side 5 Stærke forskningsmiljøer...side

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af, hvordan hospitaler forvalter eksterne forskningsmidler April 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner:

Det Europæiske Træningsprogram i Pædiatrisk Lungemedicin har følgende intentioner: Fagområde Pædiatrisk Pulmonologi I lighed med anerkendelse af subspecialet pædiatrisk pulmonologi i USA har man indenfor EU, under ledelse af Paediatric Section of the European Union of Medical Specialists

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Regionernes budgetter for 2011

Regionernes budgetter for 2011 Regionernes budgetter for 2011 I oktober 2010 vedtog samtlige regionsråd budgettet for 2011. Det var en udfordrende proces for alle regioner, da de fortsat stod i en økonomisk vanskelig situation med store

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000

Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Analyseinstitut for Forskning Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2000 Statistikken er udgivet af: Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009

Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Forskning og udvikling i offentlige institutioner, 2009 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende

Læs mere

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune

Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Rådet for Socialt Udsatte Nøgletalsanalyse 2013 Esbjerg Kommune Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 2 LOKALRAPPORT: ESBJERG KOMMUNE... 4 2.1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger... 4 2.2 Udsatteområdets

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

1. Finansieringssystemet for regionerne

1. Finansieringssystemet for regionerne Indhold 1. Finansieringssystemet for regionerne...3 1.1. Regionernes opgaver...3 1.2. Finansiering af sundhedsområdet...4 1.3. Finansiering af regionernes udviklingsopgaver...5 2. Regionernes indtægter

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres.

AARHUS UNIVERSITET. Aftalegrundlaget er dynamisk og et udtryk for det aktuelle samarbejde og skal som sådan løbende ajourføres. Aftale vedrørende samarbejde om forskning og undervisning mellem Health, Aarhus Universitet og regionshospitalerne, inkl. regionspsykiatrien og Præhospitalet i Region Midtjylland 1. Indledning Blandt andet

Læs mere

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske

Forebyggelsesaktiviteter kan være underlagt det videnskabsetiske Information til kommunale forebyggelsesenheder Af Susanne Pihl Jakobsen, specialkonsulent i sekretariatet for Den Nationale Videnskabsetiske Komité og Malene Størup, specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forskningsstatistik med fokus på køn

Forskningsstatistik med fokus på køn Analyseinstitut for Forskning Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 89 42 23 94 Fax: 89 42 23 99 afsk@afsk.au.dk www.afsk.au.dk Forskningsstatistik 1967 1997 med fokus på køn Karen Siune Jacob Jensen Notat

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF...

INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... INNOVATION SKABER VÆRDI I FORM AF... 70% Højere kvalitet af innovationerne i den offentlige sektor 50% Tilfredse medarbejdere af innovationerne i den offentlige sektor 46% Effektivitet af innovationerne i

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet Afdeling: Direktionssekretariatet Udarbejdet af: Dorte Riskjær Larsen Sagsnr.: 13/1121 E-mail: dorte.riskjaer.larsen @ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 26. september 2013 Telefon: 2128 4616 Vejledning til

Læs mere

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse,

Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner. Tabelsamling. Dansk Center for Forskningsanalyse, Arbejdsvilkå r ved de tidligere og nuværende sektorforsknings-institutioner Tabelsamling Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab Aarhus Universitet Marts 2012 Carter Bloch Heidi

Læs mere

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006

Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 2006 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontor: Sundhedsdokumentation Nøgletal for Sundhedssektoren Juni 26 Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli faldet med 2 procent fra 27 til 21

Læs mere

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning

NOTAT. Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTERET NOTAT Emne: Til: Udgiftsstigning på det specialiserede socialområde - yderligere udredning Byrådet Dato: 2. maj 2014 Sagsbeh.: Vinnie Lundsgaard / Maibritt Kuszon

Læs mere

Registrering af forskningsprojekter

Registrering af forskningsprojekter Projektnummer: (udfyldes af Økonomi & Plan) Registrering af forskningsprojekter Registreringen skal omfatte alt arbejde, der er foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007

Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Forskning og udvikling ved hospitaler, 2007 Vejledning I skemaets lysegrønne felter er der forklaringer og definitioner, der knytter sig til de enkelte spørgsmål. Du kan finde mere uddybende definitioner

Læs mere

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1

De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 De private sygehuses andel af offentligt betalt sygehusbehandling 1 Det nævnes ofte, at de private sygehuse og klinikker tegner sig for cirka to procent af de samlede sygehusudgifter. Det gælder kun, hvis

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012

Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 KØBENHAVNS UNIVERSITET Ph.d.-dimittendundersøgelse 2008-2012 Et registertræk over 5 år fra Danmarks Statistik Hvor finder ph.d.er fra Københavns Universitet ansættelse? Endelig version /22. april 2015

Læs mere

Klinisk Kræftforskningscenter

Klinisk Kræftforskningscenter Klinisk Kræftforskningscenter STRATEGI ORGANISATION LEDELSE 2013-2015 Klinisk Kræftforskningscenter Aalborg Universitetshospital Forskningens Hus Sdr. Skovvej 15 9000 Aalborg www.kkfc.rn.dk / www.kkfc.aalborguh.dk

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi

# $ Anæstesiologi med intensiv afdeling niveau 2 Diagnostisk radiologi Klinisk biokemi !!" # $ # %&$ Jf. Hospitalsplan for Region Midtjylland vil der være reumatologisk speciallægedækning på samtlige hospitaler med fælles akutmodtagelse, enten i form af en egentlig afdeling/funktion eller

Læs mere

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser.

Danmarks Statistiks landsprognose forudsiger en marginalt set lidt større befolkningstilvækst end set i de sidste to års prognoser. Notat Sagsnr.: 2015/0002783 Dato: 14. februar 2015 Titel: Befolkningsprognose 2015-2026 Sagsbehandler: Flemming Byrgesen Specialkonsulent 1. Indledning Halsnæs Kommunes økonomistyringsprincipper baserer

Læs mere

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet

Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet Etniske minoriteter i sundhedsvæsenet omfang, opfattelse og konsekvenser for behandling og rådgivning Århus Universitetshospital d. 12. dec. 2007 V/Anette Sonne Nielsen Indhold Introduktion Indvandrere

Læs mere

DANSK SUNDHEDSFORSKNING

DANSK SUNDHEDSFORSKNING DANSK SUNDHEDSFORSKNING - STATUS OG PERSPEKTIVER HOVEDRAPPORT Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ledelsesforum for Medicinsk Sundhedsforskning Forsknings- og Innovationsstyrelsen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning

Indhold. Resume. 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning Indhold Resume 1. Indledning Formål og baggrund Overordnet om undersøgelsen 4. Analyse af indtjeningsvilkår Betjeningsdækningens indvirkning Flextrafikkens og OST-tilladelsernes indvirkning 2. Taxivognmændenes

Læs mere

29. maj 2015. Årsrapport 2014

29. maj 2015. Årsrapport 2014 29. maj 215 Årsrapport 214 Indhold Indhold... 2 GCP-enhedens mission... 3 GCP-enhedens vision.... 3 Organisation... 4 Organisatorisk tilknytning... 4 Styregruppe... 4 Finansiering... 4 Personale... 4 Aktiviteter...

Læs mere

Anvendelse af vikarer på sygehusene

Anvendelse af vikarer på sygehusene Kapitel 8 78 Anvendelse af vikarer på sygehusene Brug af vikarer er en naturlig del af det at drive et sygehusvæsen. Det kan være hensigtsmæssigt at bruge vikarer til for eksempel at lukke huller i forbindelse

Læs mere

Optag 2015. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende

Optag 2015. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen. Profil af de studerende Optag 0 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og diplomingeniøruddannelsen Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Ulrik Okkels Indledning Denne profil indeholder deskriptiv

Læs mere