BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER"

Transkript

1 BETÆNKNING VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER AFGIVET AF DEN AF ARBEJDS- OG BOLIG- MINISTERIET I DECEMBER 1949 NEDSATTE ARB EJDSMARKEDSKOMMISSION J, H. SCHULTZ A/S U N 17 E R S IT E T S - B O G T RY K K E R I KØBENHAVN 1953

2 Arbejdsmarkedskommissionen blev i december 1949 nedsat af regeringen efter forhandling med De samvirkende Fagforbund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet. Kommissionen har til opgave at undersøge forholdene på arbejdsmarkedet, behandle de til enhver tid eksisterende beskæftigelsesproblemer og udarbejde forslag til løsning af disse 1 ). Kommissionen har ved nærværende betænknings afgivelse følgende sammensætning: foreninger Direktør P. WONSILD, udpeget af Industrirådet Gårdejer P. KARLSHØJ, udpeget af Landbrugsrådet Husmand FR. LARSEN, udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeninger Direktør OTTO MÜLLER, udpeget af handelsministeriet Kontorchef ERIK IB SCHMIDT, udpeget af finansministeriet Kontorchef M. OLUFSEN, udpeget af arbejds- og socialministeriet Professor JØRGEN S. DICH, Århus universitet Kontorchef, lektor K. VEDEL-PETERSEN, Centralarbejdsanvisningskontoret Professor, dr. polit. F. ZEUTHEN, KøbenlHavns universitet Desuden deltager kontorchef H. N. SKADE i kommissionens forhandlinger som tilforordnet fra Det statistiske Departement. Kommissionen har hidtil offentliggjort: Rapport om overvejelser vedr. bevægeligheden på arbejdsmarkedet. København Betænkning om virkningerne af en arbejdstidsnedsættelse i Danmark. København J ) jfr. iovrigt det for kommissionen fastsatte kommissorium, der er aftrykt som bilag 1 til kommissionens rapport om overvejelser vedrøende bevægeligheden på arbejdsmarkedet.

3 INDHOLD Side Forord 5 Kapitel I. Beskrivelse af beskæftigelsens sæsonsvingninger 7 1. Beskæftigelsens svingninger indenfor året i perioden Sæsonsvingningerne indenfor de enkelte erhvervsområder Årsagerne til sæsonsvingningerne 22 Kapitel II. Sæsonsvingningernss virkninger 25 Kapitel III. Sæsonsvingningerne i Danmark og udlandet samt foreliggende udenlandske erfaringer vedrørende sæsonudjævning Sæsonsvingningerne i Danmark sammenlignet med andre lande Udenlandske overvejelser vedrørende og forsøg på sæsonudjævning Kapitel IV. Hidtidige danske overvejelser om og forsøg på sæsonudjævning Overvejelser før Vinterbyggeri efter Arbejds- og socialministeriets sæsonudjævningsudvalg Kommissionens forslag om fremme af beskæftigelse af dansk arbejdskraft i de svenske skove Hidtidige forslug vedrørende feriespredning Spredte forsøg på agitation for sæsonudjævning fra brancheorganisationers side 45 Kapitel V. Midler til sæsonudjævning 46 Kapitel VI. Bygge- og anlægssektoren Indledning Byggeriet Anlægsarbejder Problemer vedrørende arbejdsbetingelser ved vinterbeskæftigelse 59 Kapitel VII. Landbruget 62 Kapitel VIII. Offentlige foranstaltninger af generel karakter Ferielovgivning en m. v Foranstaltninger overfor arbejdsløshedsforsikringen Militærindkaldelserne Uddannelsesforanstaltninger 70 Kapitel IX. Sammenfatning 72

4 4 Side Bilag 1. Ledighedsprocenten ved udgangen af hver måned Bilag 2. Redegørelse for en statistisk undersøgelse af arbejdsløshedens sæsonsvingninger Bilag 3. Sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse 100 Bilag 4. Undersøgelse af beskæftigelsesforholdene for arbejdsmænd i landkommunerne indenfor Odense og Assens amtsrådskredse Bilag 5. Sammenligning mellem sæsonsvingningerne i Danmark og udlandet 118 Bilag 6. Overenskomster vedrørende vinterbyggeri 129 Bilag 7. Arbejds- og socialministeriets skrivelse af 14. juni 1952 vedrørende rapport fra det under arbejds- og socialministeriet nedsatte sæsonudjævningsudvalg 134 Bilag 8. Uddrag af den af arbejds- og socialministeriets sæsonudjævningsudvalg afgivne rapport om vinterforsøg med visse anlægsarbejder Bilag 9. Mulighederne for sæsonudjævning indenfor nogle udvalgte industri- og håndværksfag 162 Bilag 10. Korrespondance med forsvarsministeriet vedrørende mulighederne for tilpasning af militær indkaldelserne efter sæsonsvingningerne 167 Bilag 11. Kommissionens skrivelse af 29. august 1952 til arbejds- og socialministeren vedrørende sæsonudjævning indenfor bygge- og anlægsvirksomheden 171 Bilag 12. Boligministeriets skrivelser af 6. september 1952 til forskellige statsinstitutioner m. v. vedrørende vinterudførelse af offentlige og offentligt støttede bygge- og anhiegsarbejder i vinteren Bilag 13. Arbejds- og socialministeriets cirkulære af 17. september 1952 vedrørende igangsættelse af arbejder i vinterhalvåret

5 Forord. Arbejdsmarkedskommissionen har, siden den i januar 1950 påbegyndte sin virksomhed, i særlig grad haft sia opmærksomhed henvendt på arbejdsmarkedsproblemer i snævrere forstand, herunder ikke mindst sådanne spørgsmål som den relativt høje ledighed blandt arbejdsmændene. Bl. a. ud fra overvejelserne om dette problem har man været ført ind på spørgsmålet om bevægeligheden på arbejdsmarkedet, og kommissionen har i januar 1952 offentliggjort en rapport om de stedfundne overvejelser om dette problem, indeholdende de forslag, som kommissionen i første omgang er nået frem til. 1 ) Det er i denne rapport fremhævet, at en løsning af spørgsmålet om den relativt høje ledighed blandt arbejdsmændene primært må forudsætte en høj og stabil almindelig beskæftigelsesgrad, og at der samtidig dels må træffes foranstaltninger til fremme af arbejdskraftens stedlige og faglige bevægelighed, dels må udfoldes bestrøbelser for henlæggelse af erhvervsvirksomheder til områder, hvor der forefindes et vist overskud særlig af ufaglært arbejdskraft; kommissionen vil senere fremkomme med en indstilling om erhvervsvirksomhedernes lokalisering. Det har desuden været kommissionen klart, at spørgsmålet om den særlig høje ledighed blandt arbejdsmændene hænger sammen med beskæftigelsens sæsonsvingninger. Dette problem er af stor betydning, fordi sæsonledigheden navnlig i de senere år har repræsenteret en væsentlig andel af den samlede ledighed; problemet er af ganske særlig betydning for arbejdsmandsgruppen, fordi beskæftigelsens sæsonsvingninger virker særlig kraftigt ind på denne gruppes beskæftigelse. Kommissionen har derfor i forskellige forbindelser været inde på spørgsmålet om beskæftigelsens sæsonsvingninger. Man har imidlertid ment: at burde tage alle de forskellige sider af problemet om beskæftigelsens sæsonsvingninger op til samlet behandling. Som forholdene har udviklet sig på arbejdsmarkedet i Danmark i årene siden 1945 må en udjævning af beskæftigelsens sæsonvariationer anses for et af de vigtigste midler til at skabe basis for større: produktion og beskæftigelse med mindst mulig fare *) Rapport om overvejelser vedrørende bevægeligheden på arbejdsmarkedet, afgivet af den ved arbejds- og boligministeriets skrivelse af 14. december 1949 nedsatte arbejdsmarkedskommission. København Pris kr. 6,00.

6 6 for inflatorisk pres udgående fra løn- og avancestigninger. Sæsonudjævningsproblemet indtager således i denne henseende principielt samme plads som problemet om bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Resultatet af de hidtil stedfundne overvejelser vedrørende mulighederne for udjævning af beskæftigelsens sæsonvariationer fremlægges i nærværende betænkning. Kommissionen har i en særlig skrivelse af 29. august 1952 til arbejdsog socialministeren gjort rede for sine overvejelser, særlig vedrørende bygge- og anlægsvirksomheden, idet man lagde vægt på, at kommissionens synspunkter kunne blive inddraget i regeringens overvejelser vedrørende den offentlige byggeog anlægsvirksomhed i sidste halvdel af finansåret Denne skrivelse er gengivet som bilag 11 til nærværende betænkning. Det skal i øvrigt nævnes, at der faktisk i efteråret 1952 er gennemført visse foranstaltninger med henblik på sæsonudjævning, særlig indenfor den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed, jfr. herved de som bilag 12 gengivne skrivelser af 6. september 1952 fra boligministeriet vedrørende vinterudførelse af bygge- og anlægsarbejder udført af staten, kommunerne, koncessionerede virksomheder m. v., samt det som bilag 13 gengivne cirkulære fra arbejds- og socialministeriet af 17. september 1952 vedrørende igangsættelse af beskæftigelsesarbejder i vinterhalvåret København i marts P. Christiansen. Jørgen S. Dich. Carl P. Jensen. Eiler Jensen. Th. Junker. Harald Klem. Chr. Larsen. Fr. Larsen. Hans L. Larsen. Otto Müller. M. Olufsen. J. Paldam. Hans Rasmussen. Yilh. Rasmussen. Erik Ib Schmidt. Axel Skalts, Rasmus Sorensen. K. Vedel-Petersen. P. Wonsild. F. Zeuthen. formand. Under hensyn til at jeg er indtrådt i kommissionen på et så sent tidspunkt under betænkningens udarbejdelse, så jeg kun har deltaget i ét møde under dennes behandling, ønsker jeg ikke at deltage i indstillingen af betænkningen. Poul Karlshøj. G. Coln. P. Kirstein.

7 Kapitel I. Beskrivelse af beskæftigelsens sæsonsvingninger. Betragter man de officielle opgørelser over ledighedsprocenten for de arbejdsløshedsforsikrede personer over et længere tidsrum, jfr. bilag 1, vil man umiddelbart kunne konstatere dels, at ledighedsprocentens niveau er underkastet betydelige variationer fra år til år, dels at ledighedsprocenten varierer stærkt indenfor året. Beskæftigelsen er således underkastet stadige forskydninger under indflydelse bl. a. af konjunkturbestemte og sæsonbestemte årsager. Man skal i nærværende betænkning tage spørgsmålet om de sæsonbestemte årsager til svingningen i beskæftigelsen op til nærmere overvejelse, idet man først vil beskrive problemet og søgt; at udrede årsagerne til sæsonsvingningerne, dernæst belyse disses virkninger og endelig rejse spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der bør og kan træffes for at afdæmpe sæsonsvingningerne. Ved beskæftigelsens sæsonsvingninger forstås her og i det følgende sådanne beskæftigelsesforskydninger, som principielt er af årligt tilbagevendende rytmisk karakter, selv om de ikke hvert år indtræder på nøjagtigt samme tidspunkt, og selv om de varierer i styrke fra år til år. 1. Beskæftigelsens svingninger indenfor året i perioden Betragter man nærmere de i bilag 1 nævnte tal, viser det sig, at ledigheden i de fleste år uanset om der i de pågældende år som helhed er en højere eller lavere ledighed når sit lavpunkt i sommermånederne (maj august) og sit højeste niveau i vintermånederne (december 1 ) februar). Forskellen mellem ledighedens maksimum og minimum hvert år er ret betydelig; således var ledigheden i 1951 i december måned 21,0 pct. og i juni måned 4,0 pct., d. v. s. at der i dette år var en forskel mellem maksimum og minimum på 17,0 pct. af de arbejdsløshedsforsikrede personer. Forskellen mellem ledighedens maksimum og minimum varierer iøvrigt en del fra år til år og er særlig stor i år med strenge vintre som f. eks og x ) Tallene for december er påvirket af ledighed, der opstår i forbindelse med statuslukninger ved årsskiftet.

8 8 Til nærmere belysning af ledighedsprocentens variationer indenfor året gennem de sidste 30 år har man beregnet femårige gennemsnit af ledighedsprocenten for de enkelte måneder. Et uddrag af resultatet af disse beregninger er meddelt i nedenstående tabel I. 1 ) Tabel 1. Femårlige gennemsnit af de officielle månedlige ledighedsprocenter x ) Sommerperioden = maj september incl., vinterperioden = de øvrige 7 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, at overgangen til det væsentligt lavere ledighedsniveau i perioden efter 1945 ikke har medført nogen større ændring af sæsonvariationens styrke, hvadenten denne måles som forskellen mellem årets højeste og laveste ledighed, forskellen mellem vinter- og sommerperiodens ledighed eller som forskellen mellem årets gennemsnitlige og laveste ledighed, jævnfør iøvrigt den i fig. 1 anførte grafiske illustration af ledighedens forløb gennem året i hvert af femårene Ledighedsprocenten for de arbejdsløshedsforsikrede personer har som nævnt gennem en længere årrække med ret stor regelmæssighed nået minimum om sommeren og maksimum om vinteren, men det faktiske antal beskæftigede viser et andet forløb gennem året. Det statistiske Departement har for de senere år foretaget beregninger over antallet af faktisk beskæftigede arbejdsløshedsforsikrede personer, idet man herved fra det samlede antal medlemmer af arbejdsløshedskasserne har trukket antallet af medlemmer, der på grund af ledighed, ferie, ophold i udlandct, sygdom eller af andre årsager har været uden beskæftigelse. Disse beregninger viser, at antallet af faktisk beskæftigede arbejdsløshedsforsikrede personer i de senere år har nået maksimum i oktober og minimum i juli. Den faktiske beskæftigelses variation indenfor året afviger således væsentligt fra, hvad man måtte forvente ud fra ledighedsprocentens forløb, først og fremmest fordi feriens koncentration i højsommer-perioden medfører, at såvel ledigheden som den faktiske beskæftigelse når minimum i denne periode. x ) De i bilag 1 anførte tal angiver de officielle ledighedstal ved udgangen af hver måned og er påvirket af tilfældige forhold vedrørende den enkelte opgørelsesdag. Sådanne tilfældige forhold vil i væsentlig grad miste deres betydning, når man som her udregner gennemsnit for samme måneder indenfor et femår.

9

10 10 Man vil i det følgende navnlig gå ind på spørgsmålet om ledighedens sæsonvariationer, idet det hovedsagelig er disse variationer, der afgrænser det samfundsmæssige tab (jfr. nærmere herom kapitel II) fremkaldt af sæsonsvingningerne. Ledighedens variationer afgiver således et bedre grundlag for overvejelser om eventuelle foranstaltninger mod sæsonsvingningerne end variationerne i den faktiske beskæftigelse. 2. Sæsonsvingningerne indenfor de enkelte erhvervsområder. De ovenfor under afsnit 1. omtalte ledighedsprocenter for de enkelte måneder indenfor året giver ikke noget rent udtryk for sæsonsvingningerne, fordi tallene er påvirket såvel af de sæsonbetonede faktorer som af konjunkturforløbet og andre forhold. Hvis man skal kunne danne sig et korrekt billede af sæsonsvingningernes omfang og betydning, er det nødvendigt ved en eller anden metode at fjerne de andre faktorers påvirkning af ledighedstallene, således at man kan bedømme, hvorledes ledigheden forløber gennem året, hvis den kun påvirkes af sæsonfaktorerne. Som nærmere belyst i bilag 2 har man for årene foretaget sådanne beregninger over sæsonarbejdsløsheden for hver enkelt af de erhvervsgrupper, som de arbejdsløshedsforsikrede personer er henført til i den officielle ledighedsstatistik. I efterfølgende fig. 2 er givet en grafisk fremstilling af den således beregnede sæsonarbejdsløshed for samtlige erhvervsgrupper under eet. Tabel 2. Sæsonarbejdsløsheden gennemsnitligt. l ) Ved sæsonarbejdsløsheden forstås her forskellen mellem den gennemsnitlige årlige ledighed og den laveste ledighed indenfor året; om begrundelsen herfor se kapitel II samt bilag 2.

11

12 12 Sæsonarbejdsløshedens fordeling på de enkelte erhvervsgrupper fremgår af foranstående tabel 2. Kol. 4, der angiver sæsonledigheden i procent af medlemstallet, giver udtryk for styrken af beskæftigelsens sæsonsvingninger indenfor de udvalgte hovederhvervsgrupper 1 ). Den relativt kraftigste sæsonvariation forekommer indenfor jordarbejde 2 ), hvor sæsonledighedsprocenten er mere end dobbelt så stor som for samtlige erhvervsgrupper under eet. Herefter følger gruppen landbrug m. v., hvor sæsonsvingningerne er dobbelt så stærke som for samtlige erhverv, og endvidere byggeriet, hvor sæsonsvingningerne ligeledes er væsentlig kraftigere end for de øvrige erhverv. Beskæftigelsen indenfor industri og håndværk iøvrigt, taget som helhed, viser ikke særlig stærke sæsonvariationer, men der forekommer dog indenfor denne hovedgruppe enkelte undergrupper, hvis beskæftigelse er stærkt sæsonpræget, navnlig sten-, ler- og glasindustrien samt kemisk industri (der bl. a. omfatter gummifabrikker, farve- og lakfabrikker samt tørveindustri), jfr. bilag 2. Blandt de øvrige erhvervsgrupper er det navnlig landtransport-gruppen, der har en ret stærkt sæsonpræget beskæftigelse. Som nærmere belyst i bilag 2 er der ikke blot stor forskel på sæsonsvingningernes styrke indenfor de forskellige erhvervsgrupper, men også ret store forskelligheder med hensyn til tidspunktet for sæsonledighedens maksimum og minimum etc. Forskellen mellem erhvervsgrupperne såvel med hensyn til sæsonvariationernes styrke som med hensyn til tidsforløbet er i væsentlig grad bestemt af, om det pågældende erhverv er et udendørserhverv, hvor vejrforholdene er afgørende for sæsonforløbet, eller om det drejer sig om indendørserhverv, hvor andre faktorer spiller ind (jfr. nærmere herom afsnit 3 nedenfor). Indenfor de erhvervsgrupper, hvor sæsonarbejdsløsheden er relativt stor, beskæftiges der et forholdsvis stort antal arbejdsmænd, og arbejdsmandsgruppen som helhed er derfor i særlig grad ramt af sæsonarbejdsløshed. Det fremgår da også af fig. 2 og tabel 2 foran, at arbejdsmændenes sæsonarbejdsløshed er langt større end de øvrige arbejdergruppers (jfr. iøvrigt den mere detaillerede belysning af dette spørgsmål i bilag 2). Sæsonledigheden er af forskelligt omfang indenfor de forskellige hovedlandsdele, idet den er forholdsvis mindst i hovedstaden, noget større i provinsbyerne og størst i landkommunerne. Disse forskelle hænger for en del sammen med, at de særlig sæsonfølsomme erhverv er relativt stærkere repræsenteret i provinsbyerne end i hovedstaden og stærkere i landkommunerne end i provinsbyerne. Der består dog også forskelle mellem sæsonledigheden indenfor samme erhvervs- * ) I bilag 2 har man yderligere søgt at belyse styrken af de enkelte erhvervsgruppers sæsonsvingninger ved beregning af den såkaldte.sæsonintensitet. 2 ) Erhvervsgruppen jordarbejde omfatter personer beskæftiget ved anlægsvirksomhed samt jord- og betonarbejdere beskæftiget ved byggeri.

13 13 grupper i de nævnte hovedj.andsdele; disse forskelle kan bl. a. føres tilbage til forskelligheder i produktionsteknik og bedriftsstørrelse samt i sædvaner. I det følgende gives en nærmere belysning af sæsonsvingningerne indenfor de erhvervsgrupper, hvor sæsonledigheden er af særlig betydning. Landbruget. Sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse lader sig ikke tilfredsstillende belyse gennem tabel 2 ovenfor, da kun en ganske ringe del af landbrugets arbejdskraft omfattes af arbejdsløshedsforsikringsstatistikken. De i forbindelse med de særlige landbrugstællinger i marts, juli og november indhentede oplysninger om landbrugets arbejdskraft vil derfor selv om de kun indhentes tre gange om året kunne give et mere pålideligt billede af sæsonsvingningernes omfang indenfor landbruget, idet disse oplysninger omfatter hele den af landbruget beskæftigede arbejdskraft, hvad enten denne er arbejdsløshedsforsikret eller ikke. Sæsonbevægelserne i den ved landbruget beskæftigede faste medhjælp (børn og slægtninge samt fast fremmed medhjælp) i årene fremgår af nedenstående tabel 3. Tabel 3. Landbrugets arbejdskraft. Børn og slægtninge samt fast fremmed medhjælp Marts Juli November 163 7C Tabellen viser, at beskæftigelsen i sommerhalvåret, der må antages i store træk at svare til de anførte beskæftigelsestal for juli måned, er langt større end i vinterhalvåret, for hvilket beskæftigelsesniveauet angives af november- og martstallene. Forskellen mellem denne sommer- og vinterbeskæftigelse, der giver et tilnærmet udtryk for sæsonsvingningen i beskæftigelsen af fast medhjælp indenfor landbruget, har i de anførte år andraget , hvilket svarer til helårsarbejdere. Tallene tyder iøvrigt på, at sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse af fast medhjælp i løbet af de anførte år er blevet ret stærkt mindskede, jfr. herved nærmere bilag 3. Der knytter sig naturligvis nogen usikkerhed til sådanne på en enkelt resp. to tællinger baserede sommer- og vinterbeskæft:gelsestal; da forskydningerne i antallet af faste medhjælpere må antages i overvejende grad ai finde sted 1. maj og 1. november, er denne usikkerhed dog formentlig af relativt begrænset omfang. Det skal videre bemærkes, at forskellen mellem sommerog vinterbeskæftigelsen ikke uden forbehold kan tages som udtryk for sæsonsvingningen i landbrugets beskæftigelse, idet der i de anførte år tillige har gjort sig en langtidstendens gældende til nedgang i landbrugets arbejdskraft. Dette medfører på den ene side, at forskellen mellem beskæftigelsestallene i marts og ju i ikke fuldt ud giver udtryk for den sæsonmæssige opgang i

14 14 beskæftigelsen om sommeren, idet langtidstendensen her går imod sæsonbevægelsen, og på den anden side at forskellen mellem juli- og novembertallene giver for stærkt udtryk for den sæsonmæssige nedgang i beskæftigelsen, idet sæsonen og langtidstendensen her går i samme retning. Når man som her tager et gennemsnit af beskæftigelsestallene for marts og november måned (indenfor samme år) som udtryk for vinterbeskajftigelsen, vil disse fejl imidlertid stort set opveje hinanden. Landbrugstællingernes oplysninger om den indenfor landbruget beskæftigede lose medhjælp fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Landbrugets arbejdskraft. Løs medhjælp Marts Juli November ' Disse tal, der er noget usikre, fordi de er påvirket af tilfældigheder som vejrliget på tællingsdagen, viser størst beskæftigelse i november måned og som hovedregel mindst beskæftigelse i juli måned. Sæsonsvingningerne i de løse medhjælperes beskæftigelse må imidlertid antages at være af en del større omfang og at have et noget andet forløb gennem, året end tabellen viser. Beskæftigelsen ligger således formentlig i maj juni, august og oktober måned noget højere end i november og ligger i de egentlige vintermåneder lidt lavere end i juli måned (jfr. det nedenfor anførte om svingningerne i arbejdsforbruget gennem årets enkelte måneder). Sæsonsvingningen i beskæftigelsen af den løse medhjælp må således være ret betydelig, og forskellen mellem den maksimale og den minimale beskæftigelse indenfor året er absolut set næppe meget mindre end for den faste medhjælps vedkommende. Perioderne med maksimal beskæftigelse for den løse medhjælp er imidlertid så kortvarige, at sæsonsvingningen i beskæftigelsen, når den omregnes til helårsarbejdere, bliver af væsentligt mindre omfang end for den faste medhjælps vedkommende. De sæsonmæssige udsving i landbrugets behov for arbejdskraft, der er belyst ovenfor, skyldes næsten udelukkende planteavlen, hvor arbejdsindsatsen under det her i landet herskende klima naturnødvendigt må variere stærkt i omfang fra sommerhalvåret til vinterhalvåret, jfr. de i fig. 3 og 4 gengivne grafiske fremstillinger af de af Det landøkonomiske Driftsbureau offentliggjorte tal for arbejdsforbruget i de enkelte uger af året i perioden på udvalgte sjællandsko og midtjydske landejendomme 1 ). Arbejdet med besætningerne kræver, som det fremgår af den grafiske fremstilling, et ret konstant antal arbejdstimer gennem årets enkelte måneder. Andet arbejde viser noget større variationer i årets løb og bidrager i begrænset udstrækning til at modvirke de sæsonsvingninger i arbejdsforbruget, der stammer fra planteavlen, idet andet x ) Jfr. Det landøkonomiske Driftsbureau: Undersøgelser over landbrugets driftsforhold, Periodiske indberetninger V. Arbejdsforbruget i danske landbrug

15 15 Fig. 3. Det landøkonomiske Driftsbureaus undersøgelser. Det samlede arbejdsforbrug i de enkelte uger. Sjællandske ejendomme, Gennemsnit 1946/47 48/49.

16 16 Fig. 4. Det landøkonomiske Driftsbureaus undersøgelser. Det samlede arbejdsforbrug i de enkelte uger. Midtjydske ejendomme. Gennemsnit 1946/47 48/49.

17 17 arbejde i ret vid udstrækning henlægges til de perioder af året, hvor planteavlen stiller de mindste krav om arbejdskraft, jfr. iøvrigt naarmere bilag 3. Arbejdet med planteavlen varierer tillige en del i omfang i løbet af selve sommerhalvåret, idet det viser en ret tydelig tendens til ophobning om maj juni, august samt oktober måned. Stigning i arbejdet med planteavlen i maj juni og oktober måned falder udelukkende på rodfrugtafgrøderne, idet udtynding og lugning, henholdsvis optagning af disse afgrøder er koncentreret om nævnte måneder. Det store arbejdsforbrug i august skyldes kornhøsten. Vejrforholdene er ret afgørende for, i hvor høj ;rad det bliver nødvendigt at koncentrere arbejdet med de enkelte afgrøder om de nævnte spidsbelastningsperioder i sommerhalvåret, og svingningerne i arbejdsforbruget kan derfor variere en del i omfang fra år til år. Det øgede arbejdsforbrug indenfor landbruget i sommerhalvåret søges sædvanligvis dækket, dels ved øget arbejdsindsats af brugeren og hans familie, dels ved ansættelse af et større antal faste medhjælpere og dels ved ansættelse af midlertidig medhjælp. Fordelingen mellem brugeren og hans familie, den faste medhjælp og den løse medhjälp, varierer med landbrugsbedrifternes størrelse. På de mindre ejendomme må brugeren og hans familie således i vidt omfang selv klare stigningen i arbejdsforbruget i sommerhalvåret og i spidsbelastningsperioderne indenfor dette. På de større ejendomme giver stigningen i arbejdsforbruget i sommermånederne derimod anledning til antagelse af et større antal faste og løse medhjælpere, normalt således, at den løst antagne arbejdskraft har stigende betydning med stigende ejendomsstørrelse. Da de største brug her i landet beskæftigelsesmæssigt kun spijler en ganske ringe rolle, vil imidlertid langt den største del af den samlede sæsonvariation i beskæftigelsen af såvel den faste som den løse fremmede medhjæ]p falde på det mellemstore landbrug (10 60 ha). I det omfang landbrugets øgede behov for arbejdskraft i sommerhalvåret dækkes ved en øget arbejdsindsats af brugeren og hans familie, rejser sæsonsvingningerne indenfor landbruget ikke samfundsmæssige problemer af betydning. Anderledes stiller det sig, når landbruget i højsæsonen om sommeren lægger beslag på fremmed, fast eller løs medhjælp, som erhvervet ikke beskæftiger i vintersæsonen og de enkelte døde perioder i sommerhalvåret, idet der i disse perioder opstår vanskeligheder med at sikre de pågældende arbejdere beskæftigelse indenfor andre erhvervsområder. Disse vanskeligheder er særlig store, fordi der i landkommunerne, hvorfra landbruget for størstedelen rekrutterer sin arbejdskraft, i langt ringere grad end i byerne ex mulighed for at opnå midlertidigt arbejde indenfor andre erhverv. De største problemer opstår for den ældre (gifte), overvejende som løs medhjælp beskæftigede arbejdskraft, idet denne ikke som de yngre arbejdere har mulighed for at vandre til byerne, hvor beskæftigelsesmuligheder foreligger i større omfang, eller for at udnytte de ledige perioder, særlig vinterhalvåret, til uddannelse o. 1. Beskæftigelsesforholdene for disse arbejdere, der i sæsonen er beskæftiget indenfor landbruget, og udenfor denne er henvist til at finde beskæftigelse indenfor andre erhverv, lader sig ikke tilfredsstillende belyse hverken på grundlag af landbrugstællingerne eller på grundlag af den officielle ledighedsstatistik, hvor hvert enkelt arbejdsløshedskassemedlem som hovedregel for et år ad gangen er rubriceret under en bestemt erhvervsgruppe. Odense amtsarbejdsanvisningskontor har imidlertid for nogle udvalgte afdelinger af arbejdsmændenes arbejdsløshedskasse i landkommunerne i Odense og Assens amtsrådskredse undersøgt, hvorledes arbejdsmændenes beskæftigelse gennem året var fordelt på landbruget og; de øvrige erhverv, jfr. bilag 4.

18 18 Undersøgelsesmaterialet falder naturligt i tre hovedgrupper, nemlig arbejdsmænd, der udelukkende er beskæftiget ved andre erhverv end landbrug, arbejdsmænd, der både er beskæftiget ved landbrug og andre erhverv, samt arbejdsmænd, der alene er beskæftiget ved landbrug. Undersøgelsen viser, at i samtlige udvalgte kommuner ligger ledigheden højst for den gruppe arbejdsmænd, der både har været beskæftiget ved landbrug og andre erhverv. Denne gruppe har haft en gennemsnitlig årlig ledighed på pct. De arbejdsmænd, der alene er beskæftiget ved landbrugsarbejde, viser en langt gunstigere beskæftigelse; den gennemsnitlige årlige ledighed har således i de fleste udvalgte kommuner ligget på godt 10 pct., d. v. s. kun lidt højere end ledigheden for dem, der er beskæftiget ved andre erhverv end landbruget (overvejende industri og håndværk), jfr. iovrigt nærmere bilag 4. Når arbejdsmænd med blandet beskæftigelse har væsentlig større ledighed end den rene landarbejdergruppe, skyldes det, at gruppen med blandet beskæftigelse fortrinsvis opnår den rent sæsonbetonede beskæftigelse i sommerhalvåret, herunder specielt den meget kortvarige sæsonbetonede beskæftigelse, der opstår i roesæsonerne og høsten, og at gruppens beskæftigelse i andre erhverv i større eller mindre grad har karakter af tilflugtsarbejde i den dode landbrugssæson. Undersøgelsen viser da også, at denne gruppe har haft relativt stor beskæftigelse ved dræningsarbejder og til dels ved beskæftigelsesforanstaltninger. Den rene landarbejdergruppe er derimod overvejende beskæftiget ved det ikke sæsonbetonede landbrugsarbejde, herunder i første række ved den animalske landbrugsproduktion. Undersøgelsen viser således klart, at den arbejdskraft, der inddrages i landbrugets beskæftigelse i højsæsonen i sommermånederne, beskæftigelsesmæssigt er langt ringere stillet end de arbejdere, der alene er beskæftiget ved landbrugsarbejde idet disse arbejdere i vidt omfang opnår helårsbeskæftigelse indenfor landbruget eller de arbejdere, der udelukkende er beskæftiget indenfor andre erhverv. Sæsonvariationerne i landbrugets behov for arbejdskraft rejser derfor særlige problemer om, hvorledes der kan skabes beskæftigelsesmuligheder for disse arbejdere i den døde landbrugssæson. Gartneri, skovbrug, fiskeri. Erhvervsgrupperne gartneri og frugtavl, skovbrug og fiskeri viser ligesom landbruget relativt store sæsonvariationer i beskæftigelsen. Beskæftigelsen indenfor disse grupper er imidlertid ret ringe, og de bidrager derfor ikke stærkt til den samlede sæsonvariation. Beskæftigelsen indenfor gartneri og frugtavl er ligesom beskæftigelsen ved planteavlen indenfor landbruget underkastet stærke svingninger fra sommer til vinter, men man har ikke indenfor gartneriet supplerende produktioner som f. eks. den animalske produktion til at skabe en vis udjævning af beskæftigelsen over året. Gartneri og frugtavl drives imidlertid ofte i tilknytning til landbruget. Skovbrugets sæson er karakteristisk derved, at den bevæger sig modsat den almindelige landbrugssæson, idet hugsten, der giver den største beskæftigelse, er koncentreret til vintermånederne. Skovbruget giver derfor beskæftigelse til en del af landbrugets sæsonarbejdere. Skovbrugets sæsonudjævnende virkning er dog kvantitativt af ringe omfang, da merbeskæftigelsen i vintermånederne kun andrager et par tusinde mand. Sæsonsvingningerne indenfor fiskerierhvervet skyldes først og fremmest, at fiskebestanden i de lokale farvande som følge af vandringer varierer i størrelse gennem årets enkelte månder. Som helhed taget er fiskebestanden størst i sommer- og efterårsmånederne (august oktober måned incl.) og mindst i de egentlige vintermåneder (december februar incl.). Vejrliget kan, navnlig i efterårs- og vintermånederne (storm og kulde) forårsage kortvarige afbrydelser i fiskeriet.

19 19 Anlægsvirksomheden. Anlægsvirksomheden omfatter arbejder som vej- og Moakeringsarbejder, grundforbedrings- og landvinding5arbejder, flyvepladsarbejder, havneanlæg, banearbejder, kabelarbejder etc. En væsentlig del af disse arbejder udføres enten af staten eller af kommunerne. Fælles for samtlige anlægsarbejder er, at de er udendørs arbejder, således at vejrliget får en afgørende indflydelse på, i hvilken periode indenfor året disse arbejder 1 bringes til udførelse. Beskæftigelsen indenfor anlægsvirksomheden viser derfor en meget betydelig sæsonmæssig variation, og denne er, på grund af det store antal beskæftigede indenfor denne erhvervsgruppe, af væsentlig betydning for den samlede beskæftigelses sæsonsvingning, jfr. tabel 2 ovenfor (under jordarbejde). Det er ikke teknisk ugørligt at udføre anlægsarbejder i vintermånederne, men det medfører normalt en vi: fordyrelse af de pågældende arbejder, idet der ofte kræves iværksættelse af særlige beskyttelsesforanstaltninger (tildækning af arbejdssted og hensigtsmæssig opbevaring af materiale) og anvendelse af specielle tekniske hjælpemidler; endvidere kan særlige arter af arbejdstøj være nødvendige, og arbejdseffektiviteten vil desuden være nedsat i vinterperioden. Den forøgede mekanisering må iøvrigt antages at fremme en udvikling mod øget beskæftigelse i vintermånederne, idet de store faste omkostninger, som virksomhederne herved pådrager sig, indebærer et stærkere incitament til udnyttelse af maskinellet i den døde periode. Det må imidlertid erkendes, at længere frost-, sne- og regnperioder i vintertiden, selv under anvendelse af de bedste tekniske hjælpemidler, vil vanskeliggøre udførelse af anlægsarbejder i så høj grad, at ekstraomkostningerne ved at iværksætte eller fortsætte arbejderne bliver for store, Risikoen for, at vinteren kan bringe sådanne perioder, og de ulemper, disse vil medføre bl. a. i fonn af omkostningsforøgelser, afholder ofte det offentlige og private fra at iværksætte anlægsarbejder i efterårs- o : 2: vintermånederne. Nedgangen i anlægsvirksomheden i vinterhalvåret er imidlertid ikke alene fremkaldt af verjliget, men er tillige i en vis udstrækning udtryk for en rent traditionsmæssig indstilling hos de iværksættende myndigheder samt hos arbejdsgivere og arbejdere. Byggeriet. Byggeriet er den erhvervsgruppe, der næst efter landbruget og anlægsvirksomheden viser de relativt største sæsonsvingninger i beskæftigelsen. Årsagerne til sæsonsvingningerne i byggeriet må ligesom for anlægsarbejdernes vedkommende i første række søges i de klimatiske forhold, der gor det vanskeligt uden ekstraomkostninger at bygge i de ugunstigste vintermåneder. De af Statens Byggeforskningsinstitut iværksatte forsøg \åser, at der teknisk set ikke er noget i vejen for at bygge i al slags vejr, som kan forekomme her i landet.

20 20 når blot man træffer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, jfr. nærmere herom kapitel IV, afsnit 2 a. Sæsonsvingningerne i byggeriets beskæftigelse skyldes dog næppe alene de nuværende tekniske og økonomiske vanskeligheder med at opretholde byggevirksomheden i vintermånederne. Der har gennem årene udviklet sig en traditionel sæsonindstilling hos alle grupper indenfor byggeindustrien og delvis hos bygherrerne, som i et vist omfang fører til, at byggeriet uden en klar påviselig sammenhæng med vejrforholdene i de enkelte år indstilles i de første vintermåneder og først genoptages i forårsmånederne. Sæsonbevægelsen er noget forskelligartet for de enkelte arbejdergrupper indenfor byggeriet. Den største sæsonledighed findes blandt murerne. Murernes beskæftigelse viser tillige den mest udprægede sammenhæng med vejrforholdene i de enkelte vintre (streng eller mild vinter). Denne sammenhæng gør sig også gældende for murerarbejdsmændenes vedkommende. Også forså vidt angår tømrerne, hvis sæsonledighed er af noget mindre omfang, kan der påvises en tendens til sammenhæng mellem vinterbeskæftigelsens størrelse og de klimatiske hindringers omfang. Malerne er den arbejdergruppe, der næst efter murerne viser den største sæsonledighed. Der består imidlertid ingen nøje forbindelse mellem sæsonledighedens størrelse og de klimatiske forhold i de enkelte år, og malernes sæson skyldes i overvejende grad, at forbrugernes efterspørgsel efter reparationsarbejder, der spiller en betydelig rolle for malernes beskæftigelse, af traditionelle grunde er koncentreret om forårs- og sommermånederne. Snedkerne, blikkenslagerne, rørlæggerne samt elektrikerne har i årene efter krigen kun i ganske ringe udstrækning været ramt af sæsonledighed, bl. a. fordi disse arbejdergrupper i disse år har haft mulighed for i byggeriets døde sæson at opnå beskæftigelse indenfor andre erhvervsområder. Under det lave aktivitetsniveau i årene før krigen havde disse grupper en ikke uvæsentlig sæsonledighed; sæsonsvingningernes styrke indenfor disse byggefag er således afhængig af konjunktursituationen i byggeriet og på andre erhvervsområder. Industri og håndværk. Som ovenfor nævnt spiller sæsonsvingningerne i beskæftigelsen kun en relativt beskeden rolle indenfor industri og håndværk som helhed. Enkelte industrigrupper, nemlig sten-, ler- og glasindustrien og den kemiske industri, viser dog sæsonbevægelser, der i relativ styrke nærmer sig sæsonsvingningerne indenfor landbrug m. v. samt bygge- og anlægsvirksomheden. En væsentlig del af sæsonsvingningerne indenfor sten-, ler- og glasindustrien falder på teglværkerne. Sæsonsvingningerne i beskæftigelsen indenfor teglværkerne er ikke i første række bestemt af byggeriets sæson, men skyldes navnlig klimatiske forhold, idet frost, sne og regn vanskeliggør brydningen af råmaterialet (ler) og produktionen af rå sten i vintermånederne. Klimatiske forhold er ligeledes årsagen til sæsonsvingningerne i stenindustriens beskæftigelse. Sæsonsvingningerne indenfor kalk- og kridtværkerne er derimod i alt væsentlig afledet af byggeriets sæson. Når kemisk industri ifølge bilag 2 viser en meget betydelig sæsonmæssig nedgang i beskæftigelsen i vintermånederne, skyldes det bl. a., at arbejdere beskæftiget ved tørveproduktionen og tørvebriketfremstillingen, der under det her i

ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND

ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND BETÆNKNING VEDRØRENDE ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND AFGIVET AF DEN AF ARBEJDS- OG BOLIG- MINISTERIET I DECEMBER 1949 NEDSATTE ARBEJDSMARK EDSKOMMISION S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN 1 Arbeidsmarkedskommissionen

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen

En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dato: 10.1.2014 (Rettet version 7.3.2014) /AM En undersøgelse af beskæftigelsen og det fremtidige behov for arbejdskraft inden for grafisk teknikeruddannelsen Dette notat er udarbejdet på baggrund af beslutningen

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Nyt om løn, november 2014

Nyt om løn, november 2014 Nyt om løn, november 214 BASERET PÅ 3. KVARTAL 214 1 LIDT ØGET LØNUDVIKLING I 3. KVARTAL 214 Bidrag fra fritvalgsordninger og pension trækker årsstigningstakten op. 2 DANSK LØNUDVIKLING FORTSAT UNDER UDLANDETS

Læs mere

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012

Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen. December 2012 Revideret vurdering af beskæftigelsesmæssige konsekvenser af Femern Bælt forbindelsen December 2012 2 / 10 Indholdsfortegnelse 1 Anlæggelse af Femern Bælt Forbindelsen 2 2 Beskæftigelseseffekter 2 3 Direkte

Læs mere

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt

Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Teknologisk Institut den 26. juni 2008 Videnintensive virksomheder vil rekruttere mangfoldigt Videnintensive virksomheder i Danmark ønsker at rekruttere bredt. Virksomheder, der målrettet rekrutterer medarbejdere

Læs mere

Nyt om løn, august 2014

Nyt om løn, august 2014 Nyt om løn, august 214 BASERET PÅ 2. KVARTAL 214 LIDT HØJERE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL 214 Svagt stigende lønudvikling på DA-området. Bidrag fra fritvalgsordninger trækker årsstigningstakten op. DANSK

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Nyt om løn, august 2015

Nyt om løn, august 2015 Nyt om løn, august 21 BASERET PÅ 2. KVARTAL 21 1 TILTAGENDE LØNUDVIKLING I 2. KVARTAL Tiltagende stigning i lønomkostningerne på DA-området og for første gang siden 2. kvartal 28 er arbejdernes stigninger

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Stadig flere jobannoncer på nettet. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Stadig flere jobannoncer på nettet København den 26..2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern

AR4. Ansøgningsskema. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Ansøgningsskema Ansøgning om forhåndsgodkendelse af koncern Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til ansøgning om forhåndsgodkendelse af en dansk virksomhed som enten er del af en international

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011

Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet, maj 2011 Efterløn Der har den sidste tid været et stort fokus på efterløn og på hvilke personer, der vælger at benytte sig af efterlønnen. På den baggrund har BAT indsamlet

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Dansk Jobindex. Arbejdsmarkedet er i hopla. Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Arbejdsmarkedet er i hopla København den 24.01.2006 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233:

Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: Tilkendegivelse af 26. april 2010 i faglig voldgiftssagen FV 2009.0233: CO-industri for Fagligt Fælles Forbund for et antal medlemmer af 3F (advokat Jesper Kragh-Stetting) mod DI Overenskomst 1 v/di -

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft

Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft 3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK. 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2014 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM MOD UDGANGEN AF 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3

Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Bilag 1: Prisudvikling, generelt effektiviseringskrav og robusthedsanalyser FORSYNINGSSEKRETARIATET AUGUST 2014 VERSION 3 Indholdsfortegnelse Indledning Prisudvikling 2.1 Prisudviklingen fra 2014 til

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler

Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Danske virksomheder bruger ikke de officielle rekrutteringskanaler Den seneste undersøgelse om rekrutteringer på det danske arbejdsmarked foretaget af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om hjemmeservice UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice (Ændring af den bidragsberettigede persongruppe mv.) 1 I lov om hjemmeservice, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 23. januar 2003, som ændret ved

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2

VIRKSOMHEDSPANEL BYGGE OG ANLÆG RUNDE 2 Til Beskæftigelsesregion Midtjylland Dokumenttype otat - udkast 3 Dato Juli, VIRKSOMHEDSPAEL BYGGE OG ALÆG RUDE 2 IDHOLD 1. Indledning og baggrund 1 2. Hovedresultater 2 3. Udviklingen for udvalgte stillingsgrupper

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

analyse: Overdækninger

analyse: Overdækninger 58 ENERGITILSYNET analyse: Overdækninger i fjernvarmesektoren 133 varmevirksomheder har de seneste to år i træk haft en overdækning samtidig med, at overdækningen i det seneste år har oversteget 10 procent

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

FORENINGEN TIL STØTTE AF SYGDOMSRAMTE ERHVERVSAKTIVE BORGERE. Vedtægter. for. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere.

FORENINGEN TIL STØTTE AF SYGDOMSRAMTE ERHVERVSAKTIVE BORGERE. Vedtægter. for. Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Vedtægter for Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Foreningen til støtte af sygdomsramte erhvervsaktive borgere. Stk. 2. Foreningens

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED

CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen

Læs mere