BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER"

Transkript

1 BETÆNKNING VEDRØRENDE BESKÆFTIGELSENS SÆSON SVINGNINGER AFGIVET AF DEN AF ARBEJDS- OG BOLIG- MINISTERIET I DECEMBER 1949 NEDSATTE ARB EJDSMARKEDSKOMMISSION J, H. SCHULTZ A/S U N 17 E R S IT E T S - B O G T RY K K E R I KØBENHAVN 1953

2 Arbejdsmarkedskommissionen blev i december 1949 nedsat af regeringen efter forhandling med De samvirkende Fagforbund, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening og Industrirådet. Kommissionen har til opgave at undersøge forholdene på arbejdsmarkedet, behandle de til enhver tid eksisterende beskæftigelsesproblemer og udarbejde forslag til løsning af disse 1 ). Kommissionen har ved nærværende betænknings afgivelse følgende sammensætning: foreninger Direktør P. WONSILD, udpeget af Industrirådet Gårdejer P. KARLSHØJ, udpeget af Landbrugsrådet Husmand FR. LARSEN, udpeget af De samvirkende danske Husmandsforeninger Direktør OTTO MÜLLER, udpeget af handelsministeriet Kontorchef ERIK IB SCHMIDT, udpeget af finansministeriet Kontorchef M. OLUFSEN, udpeget af arbejds- og socialministeriet Professor JØRGEN S. DICH, Århus universitet Kontorchef, lektor K. VEDEL-PETERSEN, Centralarbejdsanvisningskontoret Professor, dr. polit. F. ZEUTHEN, KøbenlHavns universitet Desuden deltager kontorchef H. N. SKADE i kommissionens forhandlinger som tilforordnet fra Det statistiske Departement. Kommissionen har hidtil offentliggjort: Rapport om overvejelser vedr. bevægeligheden på arbejdsmarkedet. København Betænkning om virkningerne af en arbejdstidsnedsættelse i Danmark. København J ) jfr. iovrigt det for kommissionen fastsatte kommissorium, der er aftrykt som bilag 1 til kommissionens rapport om overvejelser vedrøende bevægeligheden på arbejdsmarkedet.

3 INDHOLD Side Forord 5 Kapitel I. Beskrivelse af beskæftigelsens sæsonsvingninger 7 1. Beskæftigelsens svingninger indenfor året i perioden Sæsonsvingningerne indenfor de enkelte erhvervsområder Årsagerne til sæsonsvingningerne 22 Kapitel II. Sæsonsvingningernss virkninger 25 Kapitel III. Sæsonsvingningerne i Danmark og udlandet samt foreliggende udenlandske erfaringer vedrørende sæsonudjævning Sæsonsvingningerne i Danmark sammenlignet med andre lande Udenlandske overvejelser vedrørende og forsøg på sæsonudjævning Kapitel IV. Hidtidige danske overvejelser om og forsøg på sæsonudjævning Overvejelser før Vinterbyggeri efter Arbejds- og socialministeriets sæsonudjævningsudvalg Kommissionens forslag om fremme af beskæftigelse af dansk arbejdskraft i de svenske skove Hidtidige forslug vedrørende feriespredning Spredte forsøg på agitation for sæsonudjævning fra brancheorganisationers side 45 Kapitel V. Midler til sæsonudjævning 46 Kapitel VI. Bygge- og anlægssektoren Indledning Byggeriet Anlægsarbejder Problemer vedrørende arbejdsbetingelser ved vinterbeskæftigelse 59 Kapitel VII. Landbruget 62 Kapitel VIII. Offentlige foranstaltninger af generel karakter Ferielovgivning en m. v Foranstaltninger overfor arbejdsløshedsforsikringen Militærindkaldelserne Uddannelsesforanstaltninger 70 Kapitel IX. Sammenfatning 72

4 4 Side Bilag 1. Ledighedsprocenten ved udgangen af hver måned Bilag 2. Redegørelse for en statistisk undersøgelse af arbejdsløshedens sæsonsvingninger Bilag 3. Sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse 100 Bilag 4. Undersøgelse af beskæftigelsesforholdene for arbejdsmænd i landkommunerne indenfor Odense og Assens amtsrådskredse Bilag 5. Sammenligning mellem sæsonsvingningerne i Danmark og udlandet 118 Bilag 6. Overenskomster vedrørende vinterbyggeri 129 Bilag 7. Arbejds- og socialministeriets skrivelse af 14. juni 1952 vedrørende rapport fra det under arbejds- og socialministeriet nedsatte sæsonudjævningsudvalg 134 Bilag 8. Uddrag af den af arbejds- og socialministeriets sæsonudjævningsudvalg afgivne rapport om vinterforsøg med visse anlægsarbejder Bilag 9. Mulighederne for sæsonudjævning indenfor nogle udvalgte industri- og håndværksfag 162 Bilag 10. Korrespondance med forsvarsministeriet vedrørende mulighederne for tilpasning af militær indkaldelserne efter sæsonsvingningerne 167 Bilag 11. Kommissionens skrivelse af 29. august 1952 til arbejds- og socialministeren vedrørende sæsonudjævning indenfor bygge- og anlægsvirksomheden 171 Bilag 12. Boligministeriets skrivelser af 6. september 1952 til forskellige statsinstitutioner m. v. vedrørende vinterudførelse af offentlige og offentligt støttede bygge- og anhiegsarbejder i vinteren Bilag 13. Arbejds- og socialministeriets cirkulære af 17. september 1952 vedrørende igangsættelse af arbejder i vinterhalvåret

5 Forord. Arbejdsmarkedskommissionen har, siden den i januar 1950 påbegyndte sin virksomhed, i særlig grad haft sia opmærksomhed henvendt på arbejdsmarkedsproblemer i snævrere forstand, herunder ikke mindst sådanne spørgsmål som den relativt høje ledighed blandt arbejdsmændene. Bl. a. ud fra overvejelserne om dette problem har man været ført ind på spørgsmålet om bevægeligheden på arbejdsmarkedet, og kommissionen har i januar 1952 offentliggjort en rapport om de stedfundne overvejelser om dette problem, indeholdende de forslag, som kommissionen i første omgang er nået frem til. 1 ) Det er i denne rapport fremhævet, at en løsning af spørgsmålet om den relativt høje ledighed blandt arbejdsmændene primært må forudsætte en høj og stabil almindelig beskæftigelsesgrad, og at der samtidig dels må træffes foranstaltninger til fremme af arbejdskraftens stedlige og faglige bevægelighed, dels må udfoldes bestrøbelser for henlæggelse af erhvervsvirksomheder til områder, hvor der forefindes et vist overskud særlig af ufaglært arbejdskraft; kommissionen vil senere fremkomme med en indstilling om erhvervsvirksomhedernes lokalisering. Det har desuden været kommissionen klart, at spørgsmålet om den særlig høje ledighed blandt arbejdsmændene hænger sammen med beskæftigelsens sæsonsvingninger. Dette problem er af stor betydning, fordi sæsonledigheden navnlig i de senere år har repræsenteret en væsentlig andel af den samlede ledighed; problemet er af ganske særlig betydning for arbejdsmandsgruppen, fordi beskæftigelsens sæsonsvingninger virker særlig kraftigt ind på denne gruppes beskæftigelse. Kommissionen har derfor i forskellige forbindelser været inde på spørgsmålet om beskæftigelsens sæsonsvingninger. Man har imidlertid ment: at burde tage alle de forskellige sider af problemet om beskæftigelsens sæsonsvingninger op til samlet behandling. Som forholdene har udviklet sig på arbejdsmarkedet i Danmark i årene siden 1945 må en udjævning af beskæftigelsens sæsonvariationer anses for et af de vigtigste midler til at skabe basis for større: produktion og beskæftigelse med mindst mulig fare *) Rapport om overvejelser vedrørende bevægeligheden på arbejdsmarkedet, afgivet af den ved arbejds- og boligministeriets skrivelse af 14. december 1949 nedsatte arbejdsmarkedskommission. København Pris kr. 6,00.

6 6 for inflatorisk pres udgående fra løn- og avancestigninger. Sæsonudjævningsproblemet indtager således i denne henseende principielt samme plads som problemet om bevægeligheden på arbejdsmarkedet. Resultatet af de hidtil stedfundne overvejelser vedrørende mulighederne for udjævning af beskæftigelsens sæsonvariationer fremlægges i nærværende betænkning. Kommissionen har i en særlig skrivelse af 29. august 1952 til arbejdsog socialministeren gjort rede for sine overvejelser, særlig vedrørende bygge- og anlægsvirksomheden, idet man lagde vægt på, at kommissionens synspunkter kunne blive inddraget i regeringens overvejelser vedrørende den offentlige byggeog anlægsvirksomhed i sidste halvdel af finansåret Denne skrivelse er gengivet som bilag 11 til nærværende betænkning. Det skal i øvrigt nævnes, at der faktisk i efteråret 1952 er gennemført visse foranstaltninger med henblik på sæsonudjævning, særlig indenfor den offentlige bygge- og anlægsvirksomhed, jfr. herved de som bilag 12 gengivne skrivelser af 6. september 1952 fra boligministeriet vedrørende vinterudførelse af bygge- og anlægsarbejder udført af staten, kommunerne, koncessionerede virksomheder m. v., samt det som bilag 13 gengivne cirkulære fra arbejds- og socialministeriet af 17. september 1952 vedrørende igangsættelse af beskæftigelsesarbejder i vinterhalvåret København i marts P. Christiansen. Jørgen S. Dich. Carl P. Jensen. Eiler Jensen. Th. Junker. Harald Klem. Chr. Larsen. Fr. Larsen. Hans L. Larsen. Otto Müller. M. Olufsen. J. Paldam. Hans Rasmussen. Yilh. Rasmussen. Erik Ib Schmidt. Axel Skalts, Rasmus Sorensen. K. Vedel-Petersen. P. Wonsild. F. Zeuthen. formand. Under hensyn til at jeg er indtrådt i kommissionen på et så sent tidspunkt under betænkningens udarbejdelse, så jeg kun har deltaget i ét møde under dennes behandling, ønsker jeg ikke at deltage i indstillingen af betænkningen. Poul Karlshøj. G. Coln. P. Kirstein.

7 Kapitel I. Beskrivelse af beskæftigelsens sæsonsvingninger. Betragter man de officielle opgørelser over ledighedsprocenten for de arbejdsløshedsforsikrede personer over et længere tidsrum, jfr. bilag 1, vil man umiddelbart kunne konstatere dels, at ledighedsprocentens niveau er underkastet betydelige variationer fra år til år, dels at ledighedsprocenten varierer stærkt indenfor året. Beskæftigelsen er således underkastet stadige forskydninger under indflydelse bl. a. af konjunkturbestemte og sæsonbestemte årsager. Man skal i nærværende betænkning tage spørgsmålet om de sæsonbestemte årsager til svingningen i beskæftigelsen op til nærmere overvejelse, idet man først vil beskrive problemet og søgt; at udrede årsagerne til sæsonsvingningerne, dernæst belyse disses virkninger og endelig rejse spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger der bør og kan træffes for at afdæmpe sæsonsvingningerne. Ved beskæftigelsens sæsonsvingninger forstås her og i det følgende sådanne beskæftigelsesforskydninger, som principielt er af årligt tilbagevendende rytmisk karakter, selv om de ikke hvert år indtræder på nøjagtigt samme tidspunkt, og selv om de varierer i styrke fra år til år. 1. Beskæftigelsens svingninger indenfor året i perioden Betragter man nærmere de i bilag 1 nævnte tal, viser det sig, at ledigheden i de fleste år uanset om der i de pågældende år som helhed er en højere eller lavere ledighed når sit lavpunkt i sommermånederne (maj august) og sit højeste niveau i vintermånederne (december 1 ) februar). Forskellen mellem ledighedens maksimum og minimum hvert år er ret betydelig; således var ledigheden i 1951 i december måned 21,0 pct. og i juni måned 4,0 pct., d. v. s. at der i dette år var en forskel mellem maksimum og minimum på 17,0 pct. af de arbejdsløshedsforsikrede personer. Forskellen mellem ledighedens maksimum og minimum varierer iøvrigt en del fra år til år og er særlig stor i år med strenge vintre som f. eks og x ) Tallene for december er påvirket af ledighed, der opstår i forbindelse med statuslukninger ved årsskiftet.

8 8 Til nærmere belysning af ledighedsprocentens variationer indenfor året gennem de sidste 30 år har man beregnet femårige gennemsnit af ledighedsprocenten for de enkelte måneder. Et uddrag af resultatet af disse beregninger er meddelt i nedenstående tabel I. 1 ) Tabel 1. Femårlige gennemsnit af de officielle månedlige ledighedsprocenter x ) Sommerperioden = maj september incl., vinterperioden = de øvrige 7 måneder. Det er bemærkelsesværdigt, at overgangen til det væsentligt lavere ledighedsniveau i perioden efter 1945 ikke har medført nogen større ændring af sæsonvariationens styrke, hvadenten denne måles som forskellen mellem årets højeste og laveste ledighed, forskellen mellem vinter- og sommerperiodens ledighed eller som forskellen mellem årets gennemsnitlige og laveste ledighed, jævnfør iøvrigt den i fig. 1 anførte grafiske illustration af ledighedens forløb gennem året i hvert af femårene Ledighedsprocenten for de arbejdsløshedsforsikrede personer har som nævnt gennem en længere årrække med ret stor regelmæssighed nået minimum om sommeren og maksimum om vinteren, men det faktiske antal beskæftigede viser et andet forløb gennem året. Det statistiske Departement har for de senere år foretaget beregninger over antallet af faktisk beskæftigede arbejdsløshedsforsikrede personer, idet man herved fra det samlede antal medlemmer af arbejdsløshedskasserne har trukket antallet af medlemmer, der på grund af ledighed, ferie, ophold i udlandct, sygdom eller af andre årsager har været uden beskæftigelse. Disse beregninger viser, at antallet af faktisk beskæftigede arbejdsløshedsforsikrede personer i de senere år har nået maksimum i oktober og minimum i juli. Den faktiske beskæftigelses variation indenfor året afviger således væsentligt fra, hvad man måtte forvente ud fra ledighedsprocentens forløb, først og fremmest fordi feriens koncentration i højsommer-perioden medfører, at såvel ledigheden som den faktiske beskæftigelse når minimum i denne periode. x ) De i bilag 1 anførte tal angiver de officielle ledighedstal ved udgangen af hver måned og er påvirket af tilfældige forhold vedrørende den enkelte opgørelsesdag. Sådanne tilfældige forhold vil i væsentlig grad miste deres betydning, når man som her udregner gennemsnit for samme måneder indenfor et femår.

9

10 10 Man vil i det følgende navnlig gå ind på spørgsmålet om ledighedens sæsonvariationer, idet det hovedsagelig er disse variationer, der afgrænser det samfundsmæssige tab (jfr. nærmere herom kapitel II) fremkaldt af sæsonsvingningerne. Ledighedens variationer afgiver således et bedre grundlag for overvejelser om eventuelle foranstaltninger mod sæsonsvingningerne end variationerne i den faktiske beskæftigelse. 2. Sæsonsvingningerne indenfor de enkelte erhvervsområder. De ovenfor under afsnit 1. omtalte ledighedsprocenter for de enkelte måneder indenfor året giver ikke noget rent udtryk for sæsonsvingningerne, fordi tallene er påvirket såvel af de sæsonbetonede faktorer som af konjunkturforløbet og andre forhold. Hvis man skal kunne danne sig et korrekt billede af sæsonsvingningernes omfang og betydning, er det nødvendigt ved en eller anden metode at fjerne de andre faktorers påvirkning af ledighedstallene, således at man kan bedømme, hvorledes ledigheden forløber gennem året, hvis den kun påvirkes af sæsonfaktorerne. Som nærmere belyst i bilag 2 har man for årene foretaget sådanne beregninger over sæsonarbejdsløsheden for hver enkelt af de erhvervsgrupper, som de arbejdsløshedsforsikrede personer er henført til i den officielle ledighedsstatistik. I efterfølgende fig. 2 er givet en grafisk fremstilling af den således beregnede sæsonarbejdsløshed for samtlige erhvervsgrupper under eet. Tabel 2. Sæsonarbejdsløsheden gennemsnitligt. l ) Ved sæsonarbejdsløsheden forstås her forskellen mellem den gennemsnitlige årlige ledighed og den laveste ledighed indenfor året; om begrundelsen herfor se kapitel II samt bilag 2.

11

12 12 Sæsonarbejdsløshedens fordeling på de enkelte erhvervsgrupper fremgår af foranstående tabel 2. Kol. 4, der angiver sæsonledigheden i procent af medlemstallet, giver udtryk for styrken af beskæftigelsens sæsonsvingninger indenfor de udvalgte hovederhvervsgrupper 1 ). Den relativt kraftigste sæsonvariation forekommer indenfor jordarbejde 2 ), hvor sæsonledighedsprocenten er mere end dobbelt så stor som for samtlige erhvervsgrupper under eet. Herefter følger gruppen landbrug m. v., hvor sæsonsvingningerne er dobbelt så stærke som for samtlige erhverv, og endvidere byggeriet, hvor sæsonsvingningerne ligeledes er væsentlig kraftigere end for de øvrige erhverv. Beskæftigelsen indenfor industri og håndværk iøvrigt, taget som helhed, viser ikke særlig stærke sæsonvariationer, men der forekommer dog indenfor denne hovedgruppe enkelte undergrupper, hvis beskæftigelse er stærkt sæsonpræget, navnlig sten-, ler- og glasindustrien samt kemisk industri (der bl. a. omfatter gummifabrikker, farve- og lakfabrikker samt tørveindustri), jfr. bilag 2. Blandt de øvrige erhvervsgrupper er det navnlig landtransport-gruppen, der har en ret stærkt sæsonpræget beskæftigelse. Som nærmere belyst i bilag 2 er der ikke blot stor forskel på sæsonsvingningernes styrke indenfor de forskellige erhvervsgrupper, men også ret store forskelligheder med hensyn til tidspunktet for sæsonledighedens maksimum og minimum etc. Forskellen mellem erhvervsgrupperne såvel med hensyn til sæsonvariationernes styrke som med hensyn til tidsforløbet er i væsentlig grad bestemt af, om det pågældende erhverv er et udendørserhverv, hvor vejrforholdene er afgørende for sæsonforløbet, eller om det drejer sig om indendørserhverv, hvor andre faktorer spiller ind (jfr. nærmere herom afsnit 3 nedenfor). Indenfor de erhvervsgrupper, hvor sæsonarbejdsløsheden er relativt stor, beskæftiges der et forholdsvis stort antal arbejdsmænd, og arbejdsmandsgruppen som helhed er derfor i særlig grad ramt af sæsonarbejdsløshed. Det fremgår da også af fig. 2 og tabel 2 foran, at arbejdsmændenes sæsonarbejdsløshed er langt større end de øvrige arbejdergruppers (jfr. iøvrigt den mere detaillerede belysning af dette spørgsmål i bilag 2). Sæsonledigheden er af forskelligt omfang indenfor de forskellige hovedlandsdele, idet den er forholdsvis mindst i hovedstaden, noget større i provinsbyerne og størst i landkommunerne. Disse forskelle hænger for en del sammen med, at de særlig sæsonfølsomme erhverv er relativt stærkere repræsenteret i provinsbyerne end i hovedstaden og stærkere i landkommunerne end i provinsbyerne. Der består dog også forskelle mellem sæsonledigheden indenfor samme erhvervs- * ) I bilag 2 har man yderligere søgt at belyse styrken af de enkelte erhvervsgruppers sæsonsvingninger ved beregning af den såkaldte.sæsonintensitet. 2 ) Erhvervsgruppen jordarbejde omfatter personer beskæftiget ved anlægsvirksomhed samt jord- og betonarbejdere beskæftiget ved byggeri.

13 13 grupper i de nævnte hovedj.andsdele; disse forskelle kan bl. a. føres tilbage til forskelligheder i produktionsteknik og bedriftsstørrelse samt i sædvaner. I det følgende gives en nærmere belysning af sæsonsvingningerne indenfor de erhvervsgrupper, hvor sæsonledigheden er af særlig betydning. Landbruget. Sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse lader sig ikke tilfredsstillende belyse gennem tabel 2 ovenfor, da kun en ganske ringe del af landbrugets arbejdskraft omfattes af arbejdsløshedsforsikringsstatistikken. De i forbindelse med de særlige landbrugstællinger i marts, juli og november indhentede oplysninger om landbrugets arbejdskraft vil derfor selv om de kun indhentes tre gange om året kunne give et mere pålideligt billede af sæsonsvingningernes omfang indenfor landbruget, idet disse oplysninger omfatter hele den af landbruget beskæftigede arbejdskraft, hvad enten denne er arbejdsløshedsforsikret eller ikke. Sæsonbevægelserne i den ved landbruget beskæftigede faste medhjælp (børn og slægtninge samt fast fremmed medhjælp) i årene fremgår af nedenstående tabel 3. Tabel 3. Landbrugets arbejdskraft. Børn og slægtninge samt fast fremmed medhjælp Marts Juli November 163 7C Tabellen viser, at beskæftigelsen i sommerhalvåret, der må antages i store træk at svare til de anførte beskæftigelsestal for juli måned, er langt større end i vinterhalvåret, for hvilket beskæftigelsesniveauet angives af november- og martstallene. Forskellen mellem denne sommer- og vinterbeskæftigelse, der giver et tilnærmet udtryk for sæsonsvingningen i beskæftigelsen af fast medhjælp indenfor landbruget, har i de anførte år andraget , hvilket svarer til helårsarbejdere. Tallene tyder iøvrigt på, at sæsonsvingningerne i landbrugets beskæftigelse af fast medhjælp i løbet af de anførte år er blevet ret stærkt mindskede, jfr. herved nærmere bilag 3. Der knytter sig naturligvis nogen usikkerhed til sådanne på en enkelt resp. to tællinger baserede sommer- og vinterbeskæft:gelsestal; da forskydningerne i antallet af faste medhjælpere må antages i overvejende grad ai finde sted 1. maj og 1. november, er denne usikkerhed dog formentlig af relativt begrænset omfang. Det skal videre bemærkes, at forskellen mellem sommerog vinterbeskæftigelsen ikke uden forbehold kan tages som udtryk for sæsonsvingningen i landbrugets beskæftigelse, idet der i de anførte år tillige har gjort sig en langtidstendens gældende til nedgang i landbrugets arbejdskraft. Dette medfører på den ene side, at forskellen mellem beskæftigelsestallene i marts og ju i ikke fuldt ud giver udtryk for den sæsonmæssige opgang i

14 14 beskæftigelsen om sommeren, idet langtidstendensen her går imod sæsonbevægelsen, og på den anden side at forskellen mellem juli- og novembertallene giver for stærkt udtryk for den sæsonmæssige nedgang i beskæftigelsen, idet sæsonen og langtidstendensen her går i samme retning. Når man som her tager et gennemsnit af beskæftigelsestallene for marts og november måned (indenfor samme år) som udtryk for vinterbeskajftigelsen, vil disse fejl imidlertid stort set opveje hinanden. Landbrugstællingernes oplysninger om den indenfor landbruget beskæftigede lose medhjælp fremgår af nedenstående tabel 4. Tabel 4. Landbrugets arbejdskraft. Løs medhjælp Marts Juli November ' Disse tal, der er noget usikre, fordi de er påvirket af tilfældigheder som vejrliget på tællingsdagen, viser størst beskæftigelse i november måned og som hovedregel mindst beskæftigelse i juli måned. Sæsonsvingningerne i de løse medhjælperes beskæftigelse må imidlertid antages at være af en del større omfang og at have et noget andet forløb gennem, året end tabellen viser. Beskæftigelsen ligger således formentlig i maj juni, august og oktober måned noget højere end i november og ligger i de egentlige vintermåneder lidt lavere end i juli måned (jfr. det nedenfor anførte om svingningerne i arbejdsforbruget gennem årets enkelte måneder). Sæsonsvingningen i beskæftigelsen af den løse medhjælp må således være ret betydelig, og forskellen mellem den maksimale og den minimale beskæftigelse indenfor året er absolut set næppe meget mindre end for den faste medhjælps vedkommende. Perioderne med maksimal beskæftigelse for den løse medhjælp er imidlertid så kortvarige, at sæsonsvingningen i beskæftigelsen, når den omregnes til helårsarbejdere, bliver af væsentligt mindre omfang end for den faste medhjælps vedkommende. De sæsonmæssige udsving i landbrugets behov for arbejdskraft, der er belyst ovenfor, skyldes næsten udelukkende planteavlen, hvor arbejdsindsatsen under det her i landet herskende klima naturnødvendigt må variere stærkt i omfang fra sommerhalvåret til vinterhalvåret, jfr. de i fig. 3 og 4 gengivne grafiske fremstillinger af de af Det landøkonomiske Driftsbureau offentliggjorte tal for arbejdsforbruget i de enkelte uger af året i perioden på udvalgte sjællandsko og midtjydske landejendomme 1 ). Arbejdet med besætningerne kræver, som det fremgår af den grafiske fremstilling, et ret konstant antal arbejdstimer gennem årets enkelte måneder. Andet arbejde viser noget større variationer i årets løb og bidrager i begrænset udstrækning til at modvirke de sæsonsvingninger i arbejdsforbruget, der stammer fra planteavlen, idet andet x ) Jfr. Det landøkonomiske Driftsbureau: Undersøgelser over landbrugets driftsforhold, Periodiske indberetninger V. Arbejdsforbruget i danske landbrug

15 15 Fig. 3. Det landøkonomiske Driftsbureaus undersøgelser. Det samlede arbejdsforbrug i de enkelte uger. Sjællandske ejendomme, Gennemsnit 1946/47 48/49.

16 16 Fig. 4. Det landøkonomiske Driftsbureaus undersøgelser. Det samlede arbejdsforbrug i de enkelte uger. Midtjydske ejendomme. Gennemsnit 1946/47 48/49.

17 17 arbejde i ret vid udstrækning henlægges til de perioder af året, hvor planteavlen stiller de mindste krav om arbejdskraft, jfr. iøvrigt naarmere bilag 3. Arbejdet med planteavlen varierer tillige en del i omfang i løbet af selve sommerhalvåret, idet det viser en ret tydelig tendens til ophobning om maj juni, august samt oktober måned. Stigning i arbejdet med planteavlen i maj juni og oktober måned falder udelukkende på rodfrugtafgrøderne, idet udtynding og lugning, henholdsvis optagning af disse afgrøder er koncentreret om nævnte måneder. Det store arbejdsforbrug i august skyldes kornhøsten. Vejrforholdene er ret afgørende for, i hvor høj ;rad det bliver nødvendigt at koncentrere arbejdet med de enkelte afgrøder om de nævnte spidsbelastningsperioder i sommerhalvåret, og svingningerne i arbejdsforbruget kan derfor variere en del i omfang fra år til år. Det øgede arbejdsforbrug indenfor landbruget i sommerhalvåret søges sædvanligvis dækket, dels ved øget arbejdsindsats af brugeren og hans familie, dels ved ansættelse af et større antal faste medhjælpere og dels ved ansættelse af midlertidig medhjælp. Fordelingen mellem brugeren og hans familie, den faste medhjælp og den løse medhjälp, varierer med landbrugsbedrifternes størrelse. På de mindre ejendomme må brugeren og hans familie således i vidt omfang selv klare stigningen i arbejdsforbruget i sommerhalvåret og i spidsbelastningsperioderne indenfor dette. På de større ejendomme giver stigningen i arbejdsforbruget i sommermånederne derimod anledning til antagelse af et større antal faste og løse medhjælpere, normalt således, at den løst antagne arbejdskraft har stigende betydning med stigende ejendomsstørrelse. Da de største brug her i landet beskæftigelsesmæssigt kun spijler en ganske ringe rolle, vil imidlertid langt den største del af den samlede sæsonvariation i beskæftigelsen af såvel den faste som den løse fremmede medhjæ]p falde på det mellemstore landbrug (10 60 ha). I det omfang landbrugets øgede behov for arbejdskraft i sommerhalvåret dækkes ved en øget arbejdsindsats af brugeren og hans familie, rejser sæsonsvingningerne indenfor landbruget ikke samfundsmæssige problemer af betydning. Anderledes stiller det sig, når landbruget i højsæsonen om sommeren lægger beslag på fremmed, fast eller løs medhjælp, som erhvervet ikke beskæftiger i vintersæsonen og de enkelte døde perioder i sommerhalvåret, idet der i disse perioder opstår vanskeligheder med at sikre de pågældende arbejdere beskæftigelse indenfor andre erhvervsområder. Disse vanskeligheder er særlig store, fordi der i landkommunerne, hvorfra landbruget for størstedelen rekrutterer sin arbejdskraft, i langt ringere grad end i byerne ex mulighed for at opnå midlertidigt arbejde indenfor andre erhverv. De største problemer opstår for den ældre (gifte), overvejende som løs medhjælp beskæftigede arbejdskraft, idet denne ikke som de yngre arbejdere har mulighed for at vandre til byerne, hvor beskæftigelsesmuligheder foreligger i større omfang, eller for at udnytte de ledige perioder, særlig vinterhalvåret, til uddannelse o. 1. Beskæftigelsesforholdene for disse arbejdere, der i sæsonen er beskæftiget indenfor landbruget, og udenfor denne er henvist til at finde beskæftigelse indenfor andre erhverv, lader sig ikke tilfredsstillende belyse hverken på grundlag af landbrugstællingerne eller på grundlag af den officielle ledighedsstatistik, hvor hvert enkelt arbejdsløshedskassemedlem som hovedregel for et år ad gangen er rubriceret under en bestemt erhvervsgruppe. Odense amtsarbejdsanvisningskontor har imidlertid for nogle udvalgte afdelinger af arbejdsmændenes arbejdsløshedskasse i landkommunerne i Odense og Assens amtsrådskredse undersøgt, hvorledes arbejdsmændenes beskæftigelse gennem året var fordelt på landbruget og; de øvrige erhverv, jfr. bilag 4.

18 18 Undersøgelsesmaterialet falder naturligt i tre hovedgrupper, nemlig arbejdsmænd, der udelukkende er beskæftiget ved andre erhverv end landbrug, arbejdsmænd, der både er beskæftiget ved landbrug og andre erhverv, samt arbejdsmænd, der alene er beskæftiget ved landbrug. Undersøgelsen viser, at i samtlige udvalgte kommuner ligger ledigheden højst for den gruppe arbejdsmænd, der både har været beskæftiget ved landbrug og andre erhverv. Denne gruppe har haft en gennemsnitlig årlig ledighed på pct. De arbejdsmænd, der alene er beskæftiget ved landbrugsarbejde, viser en langt gunstigere beskæftigelse; den gennemsnitlige årlige ledighed har således i de fleste udvalgte kommuner ligget på godt 10 pct., d. v. s. kun lidt højere end ledigheden for dem, der er beskæftiget ved andre erhverv end landbruget (overvejende industri og håndværk), jfr. iovrigt nærmere bilag 4. Når arbejdsmænd med blandet beskæftigelse har væsentlig større ledighed end den rene landarbejdergruppe, skyldes det, at gruppen med blandet beskæftigelse fortrinsvis opnår den rent sæsonbetonede beskæftigelse i sommerhalvåret, herunder specielt den meget kortvarige sæsonbetonede beskæftigelse, der opstår i roesæsonerne og høsten, og at gruppens beskæftigelse i andre erhverv i større eller mindre grad har karakter af tilflugtsarbejde i den dode landbrugssæson. Undersøgelsen viser da også, at denne gruppe har haft relativt stor beskæftigelse ved dræningsarbejder og til dels ved beskæftigelsesforanstaltninger. Den rene landarbejdergruppe er derimod overvejende beskæftiget ved det ikke sæsonbetonede landbrugsarbejde, herunder i første række ved den animalske landbrugsproduktion. Undersøgelsen viser således klart, at den arbejdskraft, der inddrages i landbrugets beskæftigelse i højsæsonen i sommermånederne, beskæftigelsesmæssigt er langt ringere stillet end de arbejdere, der alene er beskæftiget ved landbrugsarbejde idet disse arbejdere i vidt omfang opnår helårsbeskæftigelse indenfor landbruget eller de arbejdere, der udelukkende er beskæftiget indenfor andre erhverv. Sæsonvariationerne i landbrugets behov for arbejdskraft rejser derfor særlige problemer om, hvorledes der kan skabes beskæftigelsesmuligheder for disse arbejdere i den døde landbrugssæson. Gartneri, skovbrug, fiskeri. Erhvervsgrupperne gartneri og frugtavl, skovbrug og fiskeri viser ligesom landbruget relativt store sæsonvariationer i beskæftigelsen. Beskæftigelsen indenfor disse grupper er imidlertid ret ringe, og de bidrager derfor ikke stærkt til den samlede sæsonvariation. Beskæftigelsen indenfor gartneri og frugtavl er ligesom beskæftigelsen ved planteavlen indenfor landbruget underkastet stærke svingninger fra sommer til vinter, men man har ikke indenfor gartneriet supplerende produktioner som f. eks. den animalske produktion til at skabe en vis udjævning af beskæftigelsen over året. Gartneri og frugtavl drives imidlertid ofte i tilknytning til landbruget. Skovbrugets sæson er karakteristisk derved, at den bevæger sig modsat den almindelige landbrugssæson, idet hugsten, der giver den største beskæftigelse, er koncentreret til vintermånederne. Skovbruget giver derfor beskæftigelse til en del af landbrugets sæsonarbejdere. Skovbrugets sæsonudjævnende virkning er dog kvantitativt af ringe omfang, da merbeskæftigelsen i vintermånederne kun andrager et par tusinde mand. Sæsonsvingningerne indenfor fiskerierhvervet skyldes først og fremmest, at fiskebestanden i de lokale farvande som følge af vandringer varierer i størrelse gennem årets enkelte månder. Som helhed taget er fiskebestanden størst i sommer- og efterårsmånederne (august oktober måned incl.) og mindst i de egentlige vintermåneder (december februar incl.). Vejrliget kan, navnlig i efterårs- og vintermånederne (storm og kulde) forårsage kortvarige afbrydelser i fiskeriet.

19 19 Anlægsvirksomheden. Anlægsvirksomheden omfatter arbejder som vej- og Moakeringsarbejder, grundforbedrings- og landvinding5arbejder, flyvepladsarbejder, havneanlæg, banearbejder, kabelarbejder etc. En væsentlig del af disse arbejder udføres enten af staten eller af kommunerne. Fælles for samtlige anlægsarbejder er, at de er udendørs arbejder, således at vejrliget får en afgørende indflydelse på, i hvilken periode indenfor året disse arbejder 1 bringes til udførelse. Beskæftigelsen indenfor anlægsvirksomheden viser derfor en meget betydelig sæsonmæssig variation, og denne er, på grund af det store antal beskæftigede indenfor denne erhvervsgruppe, af væsentlig betydning for den samlede beskæftigelses sæsonsvingning, jfr. tabel 2 ovenfor (under jordarbejde). Det er ikke teknisk ugørligt at udføre anlægsarbejder i vintermånederne, men det medfører normalt en vi: fordyrelse af de pågældende arbejder, idet der ofte kræves iværksættelse af særlige beskyttelsesforanstaltninger (tildækning af arbejdssted og hensigtsmæssig opbevaring af materiale) og anvendelse af specielle tekniske hjælpemidler; endvidere kan særlige arter af arbejdstøj være nødvendige, og arbejdseffektiviteten vil desuden være nedsat i vinterperioden. Den forøgede mekanisering må iøvrigt antages at fremme en udvikling mod øget beskæftigelse i vintermånederne, idet de store faste omkostninger, som virksomhederne herved pådrager sig, indebærer et stærkere incitament til udnyttelse af maskinellet i den døde periode. Det må imidlertid erkendes, at længere frost-, sne- og regnperioder i vintertiden, selv under anvendelse af de bedste tekniske hjælpemidler, vil vanskeliggøre udførelse af anlægsarbejder i så høj grad, at ekstraomkostningerne ved at iværksætte eller fortsætte arbejderne bliver for store, Risikoen for, at vinteren kan bringe sådanne perioder, og de ulemper, disse vil medføre bl. a. i fonn af omkostningsforøgelser, afholder ofte det offentlige og private fra at iværksætte anlægsarbejder i efterårs- o : 2: vintermånederne. Nedgangen i anlægsvirksomheden i vinterhalvåret er imidlertid ikke alene fremkaldt af verjliget, men er tillige i en vis udstrækning udtryk for en rent traditionsmæssig indstilling hos de iværksættende myndigheder samt hos arbejdsgivere og arbejdere. Byggeriet. Byggeriet er den erhvervsgruppe, der næst efter landbruget og anlægsvirksomheden viser de relativt største sæsonsvingninger i beskæftigelsen. Årsagerne til sæsonsvingningerne i byggeriet må ligesom for anlægsarbejdernes vedkommende i første række søges i de klimatiske forhold, der gor det vanskeligt uden ekstraomkostninger at bygge i de ugunstigste vintermåneder. De af Statens Byggeforskningsinstitut iværksatte forsøg \åser, at der teknisk set ikke er noget i vejen for at bygge i al slags vejr, som kan forekomme her i landet.

20 20 når blot man træffer de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger, jfr. nærmere herom kapitel IV, afsnit 2 a. Sæsonsvingningerne i byggeriets beskæftigelse skyldes dog næppe alene de nuværende tekniske og økonomiske vanskeligheder med at opretholde byggevirksomheden i vintermånederne. Der har gennem årene udviklet sig en traditionel sæsonindstilling hos alle grupper indenfor byggeindustrien og delvis hos bygherrerne, som i et vist omfang fører til, at byggeriet uden en klar påviselig sammenhæng med vejrforholdene i de enkelte år indstilles i de første vintermåneder og først genoptages i forårsmånederne. Sæsonbevægelsen er noget forskelligartet for de enkelte arbejdergrupper indenfor byggeriet. Den største sæsonledighed findes blandt murerne. Murernes beskæftigelse viser tillige den mest udprægede sammenhæng med vejrforholdene i de enkelte vintre (streng eller mild vinter). Denne sammenhæng gør sig også gældende for murerarbejdsmændenes vedkommende. Også forså vidt angår tømrerne, hvis sæsonledighed er af noget mindre omfang, kan der påvises en tendens til sammenhæng mellem vinterbeskæftigelsens størrelse og de klimatiske hindringers omfang. Malerne er den arbejdergruppe, der næst efter murerne viser den største sæsonledighed. Der består imidlertid ingen nøje forbindelse mellem sæsonledighedens størrelse og de klimatiske forhold i de enkelte år, og malernes sæson skyldes i overvejende grad, at forbrugernes efterspørgsel efter reparationsarbejder, der spiller en betydelig rolle for malernes beskæftigelse, af traditionelle grunde er koncentreret om forårs- og sommermånederne. Snedkerne, blikkenslagerne, rørlæggerne samt elektrikerne har i årene efter krigen kun i ganske ringe udstrækning været ramt af sæsonledighed, bl. a. fordi disse arbejdergrupper i disse år har haft mulighed for i byggeriets døde sæson at opnå beskæftigelse indenfor andre erhvervsområder. Under det lave aktivitetsniveau i årene før krigen havde disse grupper en ikke uvæsentlig sæsonledighed; sæsonsvingningernes styrke indenfor disse byggefag er således afhængig af konjunktursituationen i byggeriet og på andre erhvervsområder. Industri og håndværk. Som ovenfor nævnt spiller sæsonsvingningerne i beskæftigelsen kun en relativt beskeden rolle indenfor industri og håndværk som helhed. Enkelte industrigrupper, nemlig sten-, ler- og glasindustrien og den kemiske industri, viser dog sæsonbevægelser, der i relativ styrke nærmer sig sæsonsvingningerne indenfor landbrug m. v. samt bygge- og anlægsvirksomheden. En væsentlig del af sæsonsvingningerne indenfor sten-, ler- og glasindustrien falder på teglværkerne. Sæsonsvingningerne i beskæftigelsen indenfor teglværkerne er ikke i første række bestemt af byggeriets sæson, men skyldes navnlig klimatiske forhold, idet frost, sne og regn vanskeliggør brydningen af råmaterialet (ler) og produktionen af rå sten i vintermånederne. Klimatiske forhold er ligeledes årsagen til sæsonsvingningerne i stenindustriens beskæftigelse. Sæsonsvingningerne indenfor kalk- og kridtværkerne er derimod i alt væsentlig afledet af byggeriets sæson. Når kemisk industri ifølge bilag 2 viser en meget betydelig sæsonmæssig nedgang i beskæftigelsen i vintermånederne, skyldes det bl. a., at arbejdere beskæftiget ved tørveproduktionen og tørvebriketfremstillingen, der under det her i

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND

ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND BETÆNKNING VEDRØRENDE ARBEJDSLØSHEDSØERNE I JYLLAND AFGIVET AF DEN AF ARBEJDS- OG BOLIG- MINISTERIET I DECEMBER 1949 NEDSATTE ARBEJDSMARK EDSKOMMISION S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI. KØBENHAVN 1 Arbeidsmarkedskommissionen

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere Jnr.: 2:8032-650/lsk Rådsmødet den 30. september 1998 1. Resumé Restaurations- og Bryggeriarbejder Forbundet (RBF) har anmeldt den overenskomst,

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2013

Tabeller fra Kulturstatistik 2013 8. august 2013 KUR/kn krn@kum.dk Tabeller fra Kulturstatistik 2013 Indhold: Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 3 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 5 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse

Læs mere

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008

Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Højeste beskæftigelse i byggebranchen i Aalborg siden 2008 Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg faldt fra 2008 til 2011, hvorefter byggebeskæftigelsen i Aalborg siden har været stigende. Udvikling i

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark

Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater

Læs mere

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien

Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 50 Offentligt Folketingets Europaudvalg 15. december 2006 Økonomigruppen i Folketinget Økonomiske nøgletal for Bulgarien og Rumænien Til orientering:

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013

Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 3. OKTOBER 2014 Fraværsstatistik 2014 BASERET PÅ 2013 LILLE FALD I SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 6,9 dage til 6,8 dage pr. beskæftiget fra 2012 til 2013. Det svarer

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2014

Tabeller fra Kulturstatistik 2014 10. juni 2014 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2014 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter sektor

Læs mere

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år

Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Beskæftigelsen er faldet med langt over 100.000 på et enkelt år Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med hele 18.500 fuldtidspersoner fra 1. til 2. kvartal 2009. I den private sektor er beskæftigelsen

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge

Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge Kontradiktion i sag om tilbagebetaling af arbejdsløshedsdagpenge En arbejdsløshedskasse klagede til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen over en afgørelse fra arbejdsdirektoratet, hvorefter et medlem

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

Berettiget vægring ved at påtage sig anvist arbejde

Berettiget vægring ved at påtage sig anvist arbejde Berettiget vægring ved at påtage sig anvist arbejde Henstillet til ankenævnet for arbejdsløshedsforsikringen at genoptage behandlingen af en sag om et medlems ret til arbejdsløshedsdagpenge. Ankenævnet

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv.

Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET august 18, 1999 Notat vedr. virksomhedernes brug af fleksjob mv. Hanne Weise 1. Indledning I dette notat vil det blive belyst, hvad der kendetegner virksomheder, som ansætter

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet

Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Speciel inhabilitet for medlemmer af Miljøankenævnet Udtalt, at et medlem af Miljøankenævnet, der var bestyrelsesmedlem i Ferrosan A/S, havde en mere end sædvanlig branchemæssig interesse i nævnets behandling

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB

Notat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007

Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K. Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Domstolsstyrelsen HR-centret Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1 3 1264 København K Danmarks Domstoles LIGESTILLINGSRAPPORT 2007 Kapitel 1: Indledning 1.1. Baggrund for udarbejdelse af

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv.

Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Resultat Investering Salgspriser. Faktisk udvikling kv. Forventet udvikling kv. Nordjysk Konjunkturbarometer Virksomhedsindikatorer Resultater 3. kvartal 2002 4. kvartal 2002. 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 3. kvartal 2002 ift. 2. kvartal 2002 og forventet i 4. kvartal 2002

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages

Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse

Læs mere

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND

Ledighed i Østdanmark december BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Ledighed i Østdanmark december 2008. BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING 1 BAGGRUND 2 LEDIGHEDEN I ØSTDANMARK 2 AKADEMIKERE, BYGGEFAGENE OG IKKE-FAGLÆRTE

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014

FRAVÆRSSTATISTIK. Fraværsstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 FRAVÆRSSTATISTIK sstatistik 2015 BASERET PÅ 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET et på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det svarer

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

Udtalelse. Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet. BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Udtalelse Til Aarhus Byråd Via Magistraten 3. oktober 2016 Side 1 af 8 Forslag fra Liberal Alliance om tilskud til forældrepasning i hjemmet 1. Konklusion Principielt er Børn og Unge enig i, at der skal

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Tabeller fra Kulturstatistik 2015

Tabeller fra Kulturstatistik 2015 26. august 2015 KUR/kn Tabeller fra Kulturstatistik 2015 Indhold Erhvervsfrekvens side 2 Ledighedsprocent side 2 Beskæftigelse efter arbejdsstedsregion side 4 Arbejdsmarkedsstatus - Beskæftigelse efter

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN

DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN 19. november 2004 Af Annett Melgaard Jensen, direkte tlf.: 33557714 DE SENESTE TENDENSER I BESKÆFTIGELSEN Resumé: Vi vil i dette notat se nærmere på den seneste udvikling i beskæftigelsen. Beskæftigelsen

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

PERSONALEOMSÆTNING 2014

PERSONALEOMSÆTNING 2014 16. JUNI 2015 PERSONALEOMSÆTNING 2014 STIGNING I PERSONALEOMSÆTNING I FORHOLD TIL 2013 Tilgangen af ansatte til virksomheder på DA-området var på 30,5 pct. i 2014, mens afgangen på DA-området var på 27,5

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Nordjylland 2 halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FORTSAT FLERE

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland

AMK-Syd. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland AMK-Syd Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sydjylland September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Skøn over løn- og prisudviklingen

Skøn over løn- og prisudviklingen 7.12.2006 Notat 14571 poul Skøn over løn- og prisudviklingen Det Økonomiske Råds formandskab - Vismændene - har udsendt deres halvårlige rapport den 5. december 2006. Den 6. december 2006 offentliggjorde

Læs mere

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi

Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi N O T AT Geografisk spredning af økonomiske konsekvenser for husholdninger og virksomheder ved Vores energi Initiativerne samt finansieringsmodellen fra Vores energi vil give gevinster såvel som udgifter

Læs mere

Beskæftigelse og handicap

Beskæftigelse og handicap Notat v. Max Miiller SFI - Det Nationale Forskningscenter for velfærd Beskæftigelse og handicap Beskæftigelse blandt personer med og uden et handicap SFI udgav i efteråret 2006 rapporten Handicap og beskæftigelse

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere