Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

Transkript

1 Leif Husted Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov - Foreløbig dokumentation Notat 2008(1)

2 Anvendt KommunalForskning Danish Institute of Governmental Research Nyropsgade 37 DK-1602 København V CVR nr.: tel: fax: akf@akf.dk Notat 5. september 2007 J.nr.: LH/jp Progression i danskundervisningen før og efter den nye danskundervisningslov Foreløbig dokumentation Leif Husted lh@akf.dk Indhold 1. Formål Baggrund Progression Bestemmelsen af den grundlæggende forløbsvariabel Progression under den nye danskundervisningslov Den gamle og den nye undervisningsmodel Sammenligninger af progression før og efter den nye danskundervisningslov... 9 Bilag... 12

3 1. Formål Dette notat giver en foreløbig dokumentation af delanalyser under projektet»progressionen i danskundervisningen under den nye danskundervisningslov«. Baggrunden for denne opdelte afrapportering er, at projektets benchmark-del er blevet forsinket pga. problemer med data for modultest. Det er derfor besluttet ikke at anvende disse data i benchmarking delen, men i stedet anvende samme metode som i nærværende progressionsmåling - dvs i stedet for at måle varighed til fuldført modul, måles varigheden til progression. Dette arbejde er dog først igangsat i september måned 2007, og resultaterne af benchmarking-delen foreligger derfor endnu ikke. Der kommer senere en samlet, endelig dokumentation af resultaterne fra projektet." I nedenstående præsenteres analyser, der leder frem til en sammenligning af progressionshastighederne under den nye danskundervisningslov sammenlignet med progressionshastighederne under den tidligere danskundervisningslov. Disse analyser er ikke afhængige af oplysninger om bestået modultest, idet analyserne fokuserer på progression og ikke på fuldførelse. Dvs. analyserne fokuserer på skift i indplaceringer i undervisningsmodellen frem for beståelse af de enkelte moduler/trin. Årsagen, til at der fokuseres på skift i indplaceringerne (progression), er, at tidligere analyser af progressionen på sprogcentrene, som der skal sammenlignes med, er baseret på denne metode. 1.1 Baggrund Udlændinge visiteres på baggrund af deres kvalifikationer til at følge undervisning på enten danskundervisning 1, danskundervisning 2 eller danskundervisning 3. Undervisningen er inden for hver af de tre uddannelsesspor opdelt i moduler, således at udlændinge skifter til nye moduler i takt med, at deres kompetencer stiger. Undervisningen på hvert modul afsluttes med en modultest, der er adgangsgivende til det næste modul. Progression defineres som skift fra et modul til et højereliggende modul. I dette notat redegøres der for beregninger, der sammenligner progressionen i niveaumodellen under den nye danskundervisningslov, sammenlignet med progressionen i niveaumodellen under den tidligere danskundervisningslov. Denne sammenligning burde ideelt set være en sammenligning af, hvor mange lektioners undervisning, der er nødvendig for, at en kursist består et modul i niveaumodellerne. Desværre er dette ikke muligt, idet der i de data, der er tilgængelige for undervisningen under den tidligere danskundervisningslov, ikke er muligt at opgøre, hvornår et modul/trin er bestået. Som der er redegjort for i AKF-rapporten»Progressionen i undervisningen på sprogcentrene «, kan man alternativt fokusere på, om kursisterne har progression, således at de efter afslutning af et modul/trin påbegynder undervisning på næste højere modul/trin, hvilket er den metode der blev benyttet i rapporten. 2. Progression 2.1 Bestemmelsen af den grundlæggende forløbsvariabel De undervisningsforløb, der indgår i analyserne i dette notat, er defineret så de bedst svarer til den afgrænsning af undervisningsforløb, der blev foretaget i rapporten»progressionen i undervisningen på sprogcentrene «. Hermed bliver det muligt at sammenholde resultaterne fra denne rapport med beregninger af progressionsforløb under den nye danskundervisningslov. 2

4 Varigheden af et undervisningsforløb defineres som det antal lektioner, en kursist har fået tilbudt undervisning på en bestemt indplacering ved et bestemt sprogcenter. Det vil sige, at et forløb starter, når kursisten indplaceres og varer, indtil vedkommende enten har progression eller forlader sprogcenteret. Efter progression fra et modul til et højere påbegyndes et nyt forløb. Forløbene dannes på denne måde for at kunne bestemme varigheden af forløb ved forskellige sprogcentre og for at kunne gøre dette separat for forløb inden for hvert spor/danskuddannelse. Det er ikke alle undervisningsforløb, der ender med, at kursisten skifter til en højere indplacering (har progression). Forløb, der ikke afsluttes med progression, er alligevel medtaget i analyserne, idet det ikke er tilstrækkeligt kun at se, hvor hurtig progressionen er for dem, der faktisk har progression. Det er også relevant at se på, om der er mange kursister, der modtager undervisning i lang tid uden at have progression. Forløb uden progression betegnes i det følgende som uafsluttede forløb 1. For at undgå at medtage undervisningsforløb, der var i gang allerede under den tidligere danskundervisningslov, ses der bort fra de undervisningsforløb, der var i gang 1. januar Endvidere ses der bort fra alle forløb på de øverste modulindplaceringer på hver af danskuddannelserne, idet disse forløb, som følge af, at progression defineres som skift til en højere indplacering, pr. definition aldrig kan afsluttes med progression. Dvs. at der ses bort fra alle undervisningsforløb på modul 6, og endvidere ses der bort fra forløb på modul 5 på danskuddannelse 3. Årsagen, til at der ses bort fra indplaceringer på modul 5 på danskuddannelse 3, er, at modul 5 afsluttes med danskprøve 3, og modul 6 er kun rettet mod kursister, der ønsker at læse videre i det danske uddannelsessystem og derfor har behov for Studieprøven, som afslutter modul 6. Det er derfor kun en ganske bestemt gruppe, der har ønske om at fortsætte på modul 6 efter at have afsluttet modul 5, og derfor er det ikke retvisende at benytte progression fra modul 5 til modul 6, som succeskriterium. Derfor ses der helt bort fra undervisningsforløb på modul Progression under den nye danskundervisningslov I dette afsnit gives en kort beskrivelse af progressionsforløbene under den nye danskundervisningslov. En tilsvarende beskrivelse af progressionsforløbene under den tidligere danskundervisningslov findes i kapitel 3 i rapporten»progressionen i undervisningen på sprogcentrene «. I analyserne indgår i alt forløb for kursister fordelt på kursister. Dette tal er væsentligt større end antallet af kursister. Det skyldes, at 64% af kursisterne har flere end ét forløb, som det fremgår af tabel 1. Tabel 1 Antal forløb pr. kursist Antal forløb pr person Antal kursister Procent eller flere Uafsluttede forløb svarer således til det, der i litteraturen om varighedsanalyser kaldes højrecensorerede varigheder. Logikken dækker over, at forløbet fortsat er i gang, men det er ikke muligt at følge det længere. 3

5 Antal forløb pr person Antal kursister Procent Alle I tabel 2 vises en simpel beskrivelse af undervisningsforløbene opdelt på henholdsvis danskuddannelse og køn. Der ses tydeligt at være store forskelle i gennemsnit varighed mellem sporene, mens forskellene for mænd og kvinder indenfor sporene er mindre. Andelen af forløb, som ender med progression, er nogenlunde ens for de 3 danskuddannelser. Der er en forskel på mænd og kvinder, således at kvinders forløb lidt oftere ender med progression end mænds. Varigheden af forløbene er for både mænd og kvinder længst på danskuddannelse 1 og kortest på danskuddannelse 3. De mænd, der har progression, har i gennemsnit modtaget 304 lektioner på danskuddannelse 1, mens de på danskuddannelse 3 kun har modtaget 167 lektioner. Dvs. at progressionen er ca. dobbelt så hurtig på danskundervisning 3 som på danskundervising 1. Dette gælder for både mænd og kvinder. Tabeller svarende til tabel 2, hvor der endvidere er opdelt på moduler, kan ses i bilag. Idet gennemsnittene i tabel 2 ikke tager hensyn til, at de uafsluttede forløbs faktiske varighed er mindst lige så lang som den observerede, kan de ikke bruges som mål for forløbenes reelle varighed, men kun som en undergrænse. Tabel 2 Antal forløb og deres gennemsnitlige observerede varighed opdelt på danskuddannelse og køn Gennemsnitlig observeret varighed Antal forløb Andel med progression Alle Forløb med progression Uafsluttede forløb Danskudd 1 Mænd % Kvinder % Danskudd 2 Mænd % Kvinder % Danskudd 3 Mænd % Kvinder % Alle % En god måde at anskueliggøre progressionen blandt kursister på sprogcentrene på, er ved at beregne såkaldte overlevelseskurver. En overlevelseskurve viser, i hvilken takt kursisterne kan forventes at have progression, idet kurven, for et givet antal tilbudte lektioner, viser, hvor stor en andel af kursisterne der endnu ikke har haft progression. I figur 1 vises overlevelseskurverne for kursister på henholdsvis danskuddannelse 1, danskuddannelse 2 og danskuddannelse 3. Figuren viser, at der er stor forskel på progressionshastigheden mellem sporene, idet især kursister på spor 3 har betydelig hurtigere progression end kursisterne på de øvrige spor. Dette ses af, at kurven for kursister på spor 3 falder betydeligt hurtigere end for kursisterne på de øvrige spor. Tænker man sig 100 kursister, der starter undervisning samtidig på hvert af de 3 danskuddannelser, så vil der efter 95 lektioner være 25 af kursisterne på danskuddannelse 3, der har haft progression, efter 180 lektioner har 50 haft progression og efter 290 lektioner har 75 af kursisterne på danskuddannelse 3 haft progression. For kursisterne på danskuddannelse 1 vil der være 25, der har haft progression efter 235 lektioner, efter 350 lektioner har halvdelen haft progression, mens der efter 515 lektioner vil være 75, der har haft progression. Der er altså betydelig forskel i progressionshastigheden mellem kursisterne på de forskellige danskuddannelser. 4

6 Figur 1 Andel kursister uden progression efter et givet antal lektioner Dansk 1 Dansk 2 Dansk Tabel 3 Fraktiler for varighed indtil progression, angivet i antal tilbudte lektioner Fraktil Danskuddannelse 1 Danskuddannelse 2 Danskuddannelse 3 10% 149 (4) 99 (0) 59 (0) 20% 209 (1) 149 (0) 89 (0) 30% 259 (1) 199 (3) 109 (0) 40% 299 (3) 239 (0) 139 (4) 50% 349 (4) 279 (5) 179 (0) 60% 399 (4) 329 (1) 219 (1) 70% 469 (3) 379 (0) 269 (0) 80% 579 (7) 459 (5) 339 (5) 90% 799 (11) 619 (5) 469 (5) 95% 1069 (32) 809 (10) 619 (8) Anm.: Standardafvigelserne er angivet i parentes. Standardafvigelserne er beregnet ved hjælp af bootstrapping. Tabel 3 viser det antal lektioner, det kan forventes at tage, før en given andel af kursisterne har haft progression. Fx angiver 20% fraktilen for danskuddannelse 1, at de 20% hurtigste kursister har haft progression inden for 209 lektioner, mens 80%-fraktilen tilsvarende angiver, at de langsomste 20% endnu ikke har haft progression efter 579 lektioner. Den store spredning i varighederne findes især i den langsomme ende af fordelingen, hvor 95%-fraktilen på de 3 danskuddannelser er henholdsvis ca. 300, 200 og 150 lektioner længere end 90%-fraktilerne, mens der til sammenligning kun er er ca. 50, 50 og 40 lektioners forskel på 50%- og 60%-fraktilerne. Dvs. der findes en forholdsvis lille gruppe kursister, som er betydeligt langsommere end de øvrige. 5

7 3. Den gamle og den nye undervisningsmodel For at kunne sammenligne progression før og efter den nye danskundervisningslov, er det nødvendig at tage hensyn til, at der er sket grundlæggende ændringer i niveaumodellen. Dette gælder både indhold og opbygning. Figur 2 viser opbygningen af niveauinddelingen i den gamle niveaumodel, mens opbygningen af den nye niveauinddeling er vist i figur 3. Den nye opdeling på danskundervisning 1-3 svarer til den tidligere inddeling på spor 1-3. Inden for de enkelte danskundervisningers retninger/spor er der sket en ændring i niveauopdelingerne, hvor der i den nye model er 6 moduler, mens der tidligere blev opdelt på trin, hvor hvert trin havde et start-, midt- og slutniveau. Det er derfor ikke muligt umiddelbart at sammenligne indplaceringer i den nye og den tidligere niveauinddeling, men det er muligt at finde udvalgte niveauindplaceringer i de 2 inddelinger, som er sammenlignelige jf. tabel 4. Figur 2 Niveaumodel under den tidligere danskundervisningslov Trin 1 Trin 2 Trin 3 Spor 1 Trin 1 Trin 2 Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Spor 2 Spor

8 Figur 3 Niveauinddelingen under den nye undervisningsmodel 7

9 Tabel 4 Sammenhæng mellem niveauer i den gamle og den nye undervisningsmodel Tidligere niveaumodel Ny niveaumodel Europarådsniveau Beregningspunkter Spor 1 Danskuddannelse 1 trin 3 4 A2 Europarådsstandard ( 3) Skønnet sammenligelige trin 2 ( 2) Skønnet sammenligelige trin 1 ( 1) Skønnet sammenligelige Spor 2 Danskuddannelse 2 trin 2 5 B1 Europarådsstandard ** ( 4) Skønnet sammenligelige trin 1 3 A2 Europarådsstandard ( 2) ( 1) Skønnet sammenligelige Spor 3 Danskuddannelse 3 trin 4 6 C1 Europarådsstandard ** trin 3 5 B2 Europarådsstandard ** trin 2 4 B1 Europarådsstandard ( 3) Skønnet sammenligelige trin 1 2 A2 Europarådsstandard ( 1) Skønnet sammenligelige ** Det er ikke teknisk muligt at beregne varigheden indtil progression på dette sted i uddannelsesmodellerne. Problemet er, at progression defineres som skift til en højere indplacering og da disse indplaceringer er»topniveauer«, kan der ikke forekomme progression fra disse indplaceringer. Tabel 4 viser sammenhængen mellem niveauinddelingen i henholdsvis den gamle og den nye niveauinddelingsmodel. For det første er det værd at bemærke, at hovedinddelingerne på danskuddannelse 1-3, umiddelbart er sammenlignelig med den tidligere inddeling på spor. Dvs. danskuddannelse 1 svarer til spor 1, danskuddannelse 2 svarer til spor 2, og danskuddannelse 3 svarer til spor 3. Udgangspunktet for sammenligningen af de 2 modeller er kompetenceniveauerne beskrevet af EU (europarådsniveau). Ud fra disse kompetenceniveau er det muligt at udpege steder i de to niveauinddelinger, der svarer til samme kompetenceniveau og som derfor er sammenlignelige. Fx ser vi, at indplacering på spor 3, trin 1, slutniveau i den 8

10 gamle niveauindplacering, svarer til indplacering på danskuddannelse 3, modul 2, i den nye niveauinplaceringsmodel, idet disse indplaceringer har samme kompetenceniveau (A2). Man kan altså gå ud fra, at indplaceringer inden for samme spor/danskuddannelse, der har samme europarådsniveau er umiddelbart sammenlignelige. Disse sammenligningspunkter er i sidste kolonne i tabellen markeret som Europarådsstandard Ud over disse umiddelbart sammenlignelige indplaceringer er der i tabellen endvidere angivet de indplaceringer, som danskundervisningsenheden i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration skønner er sammenlignelige. Disse er i sidste kolonne i tabellen angivet som Skønnet sammenlignelige 3.1 Sammenligninger af progression før og efter den nye danskundervisningslov Tabel 5 viser den forventede varighed for at nå til sammenlignelige kompetenceniveauer under henholdsvis den tidligere og den nuværende niveaumodel. Venstre halvdel af tabellen vedrører den nye uddannelsesmodel, mens højre side angiver den tilsvarende indplacering i den gamle undervisningsmodel. Koblingen mellem placering under den nye og den gamle niveaumodel svarer til oversigten i tabel 4 ovenfor. Beregningerne er foretaget ved at beregne, hvor mange lektioner det tager at fuldføre hvert modul (trin/niveau) med progression. Varigheden af de enkelte moduler/(niveauer) er herefter akkumuleret, således at skønnet på varigheden af at fuldføre modul 1 og modul 2 med progression er summen af lektioner, det tager at fuldføre modul 1 med progression plus det antal lektioner, det tager at fuldføre modul 2 med progression ( =779 lektioner). Tallene i tabellen er vist grafisk i figur 4a-4c. Tabel 5 Den forventede varighed indtil en given niveauindplacering er opnået under henholdsvis den nye og den tidligere danskundervisningslov Den»nye«uddannelsesmodel Den»gamle«uddannelsesmodel Danskuddannelse Varighed Std. Spor Trin Niveau Varighed Std * * * * * * * * * * * * * * * * * Indplaceringen i henholdsvis den tidligere og den nuværende undervisningsmodel skønnes at være sammenlignelige jf tabel 4. 9

11 Figur 4 Antal lektioner indtil progression før og efter den nye danskundervisningslov Figur 4a Figur 4b 4000 Danskuddannelse Danskuddannelse Nuværende Tidligere Nuværende Tidligere Figur 4c 1400 Danskuddannelse Nuværende Tidligere Som det fremgår, er der specielt på danskuddannelse 1 en klart hurtigere målt progression end på det gamle spor 1. Generelt er den beregnede gennemløbstid ca dobbelt så hurtig under den nye danskundervisningslov, og det gælder på alle fire moduler. Også på danskundervisning 2 er det forventede timeforbrug mindre under den nye danskundervisningslov. Ved modul 4 (svarende til trin 2 midt i den tidligere undervisningsmodel) er det forventede timeforbug nu 1372 lektioner, hvor det tidligere var 2130 lektioner. Den forventede gennemløbstid er også hurtigere, når der måles ved første, anden og tredje modul, men her er forskellen i forhold til tidligere relativt mindre. På danskuddannelse 3 finder vi også, at den forventede gennemløbstid er kortere end under den tidligere danskundervisningslov, men forskellen er dog mindre end på danskuddannelse 1 og 2. Specielt synes der ikke at være nogen nævneværdig forskel for modul 1, men når vi kommer til de efterfølgende moduler viser det sig dog, at også danskuddannelse 3 er kendetegnet ved, at det forventede timeforbrug er mindre under den nye danskundervisningslov. Ser man på gennemløbstiden frem til progression efter modul 4 (der er det højeste niveau, der er sammenlignelig med niveaumodellen un- 10

12 der den tidligere danskundervisningslov), så er det forventede antal lektioner her 936, sammenlignet med 1276 under den tidligere danskundervisningslov. Alt i alt må vi altså konstatere, at data viser, at de beregnede gennemgangstider er hurtigere under den nye uddannelseslov end under den gamle. Dog kan man ikke heraf ubetinget tolke, at de hurtigere beregnede gennemløbstider skyldes loven, idet der naturligvis også kan være andre forhold, der har betydning. Fx kan ændringer i kursisternes sammensætning eller ændringer/opstramninger af indberetningspraksis på centrene have betydning. Man kan således slutte, at beregningerne sandsynliggør, at progressionen er blevet hurtigere, men de er ikke noget egentligt bevis. 11

13 Bilag Tabel B.1 Antal forløb og deres gennemsnitlige observerede varighed opdelt på danskuddannelse og moduler, mænd Danskudd. Antal forløb Andel med progression Alle Forløb med progression Uafsluttede forløb Alle % % % % % Alle % % % % % % Alle % % % % % Alle % % % % % % Alle %

14 Tabel B.1 Antal forløb og deres gennemsnitlige observerede varighed opdelt på danskuddannelse og moduler, kvinder Danskudd. Antal forløb Andel med progression Alle Forløb med progression Uafsluttede forløb Alle , % % % % Alle % % % % % % Alle % % % % % Alle % % % % % % Alle %