Greve Kommune. Forældrevejledning. Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen.

Transkript

1 Greve Kommune Forældrevejledning Sprogvurdering af 3-årige og hva så? Inspiration til hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling i hverdagen. Center for Dagtilbud, Greve kommune 2008

2 Kære forældre Jeres barn er blevet sprogvurderet og der er muligvis fundet frem til sproglige områder, som skal støttes lidt ekstra i den kommende periode. I denne pjece er beskrevet ideer til brug i hverdagen, som netop støtter jeres barns sproglige udvikling indenfor de 7 områder vurderingen dækker: søge biblioteket eller det kommunale legetek (spørg efter pjece), for at få yderligere vejledning og inspiration. Det skal være sjovt for barnet at lege-lære, og børn bruger det, de lærer, til at lære mere ordforråd sproglig opbygning side side udtale af lyde side 7 opfattelse af lyde lydlig hukommelse sprogforståelse sproglige strategier side side 0 10 side 2 12 side Pjecen er ment som en inspirations- og idékilde. I er naturligvis velkommen til at finde på andre ting, søge information andre steder, be- Måske har pædagogen krydset de områder af, der er vigtige for netop jeres barn udfra sprogvurderingens resultat. I kan også bruge pjecen til at blive inspireret generelt omkring jeres barns sproglige udvikling. En forudsætning for alle sproglige områder er naturligvis, at I har sikret jer, at jeres barns hørelse er i orden. Nogle af legene skriver jeg, man kan lave mens man kører bil. Det er blot for at understrege, at sprogstimulering kan forgå overalt og i alle dagligdags situationer har man travlt, ja, så udnyt den tid, I er sammen med jeres barn, også i bilen til og fra børnehaven! Som forældre er I således de vigtigste sprogmodeller for jeres barn. Barnet tilegner sig også sprog i samspil med de voksne og børn det møder i dagtilbudet, 2

3 Børn tilegner sig primært sprog i nært samvær med voksne, som de holder af og som holder af dem men de vigtigste rollemodeller for jeres barn vil altid være JER! God fornøjelse! Joanna Rump / pædagogisk konsulent. 3

4 Sproglig formåen Lidt omkring det 3- årige barns sproglige formåen. Kort og meget generelt kan man sige, at der på det sproglige område bl.a. forventes af det 3- årige barn at det kan: turtagning, dvs at vente på tur og give plads til andre, samt have fælles opmærksomhed forståelse for hv-spørgsmål (hvem, hvad, hvordan o. lign.) formulere minimum 3- ords sætninger og fortælle om små oplevelser i sammenhængende tale. bruge de grammatiske regler for bl.a. bøjning af ord, forholdsord (foran/bagved, i, på...), gradbøjninger (stor, større, størst), stedord (han, hun, hende, den, det, jer osv.), kendeord (en/et) i et eller andet omfang. et vist repertoire af vokal- (a,e,i,o,u,y,a,ø,å) og konsonantlyde (b,d,f,h,j,k,m,n,p,s,t). anvende almindelig ord og ikke babysprog, så som rap-and og fut-tog, Se bamse er glad. samt at det har en fornemmelse for overbegreber. (tøj, dyr, frugt) lege rollelege med jævnaldrende. gengive korte rim og remser, samt synge små sange. forstå ord, der beskriver følelser (glad, sur osv.) sige sit eget navn og efternavn. Herefter følger ideer til praksis i hverdagen.

5 Udvælg evt. 1-2 aktiviteter ad gangen. Få dem ind som en del af hverdagen i 2- uger. Det er ikke meningen, I skal skole-træne med barnet. Det skal være en naturlig del af jeres måde at være sammen på, det skal være sjovt og børn i 3-års alderen lærer naturligt gennem leg. Ordforråd (I denne sammenhæng tænkes på de ord, som jeres barn kender og bruger aktivt = siger) For at lære ord, skal alle sanser gerne i brug. Vær specifik i de ord, I giver barnet. Eksempel: når barnet er fortrolig med begrebet MÆLK introduceres de nuanceret begreber som skummet-, let-, sød-, kærnemælk osv. Spil billedlotteri og sig hvem har en blomst? / jeg har en blomst åh, du havde en blomst = gentag ordet flere gange. Sæt ord på det I ser, hører og gør i hverdagen. Giv barnet ordene, men kræv dem ikke af barnet. Gentag ordene mange gange i forskellige sammenhænge. Læs bøger med jeres barn. Netop historielæsning ved man har gavnlig virkning på bl. a. ordforrådet og den senere læseindlæring i skolen. Giv barnet oplevelser udfra tanken: Hvad jeg hører, glemmer jeg. Hvad jeg ser, husker jeg. Hvad jeg gør, forstår jeg. Gæt-et-dyr. En leg, der kan leges mens I f eks. kører bil. Voksen; Hvad er det for et dyr, der har fire ben og spiser kød? - Barn; En hund Voksen; Næsten, den har fire ben, spiser kød og så brøler den Barn; En løve! Voksen; Nemlig, en løve har fire ben, spiser kød og brøler. Hvor mange oplysninger skal man bruge for at gætte dyret? Byt roller.

6 Sproglig opbygning Hermed menes barnets måde at danne sætninger og følge de grammatiske regler, så som at bøje ords endelser = far(s) bil, dukke/dukker, og at ændre i tider = spiser, spiste, har spist. Den sproglige opbygning udvikles sideløbende med udviklingen af ordforråd og sprogforståelse. Vær en tydelig voksen og gentag barnets sætninger korrekt = indirekte korrektion. Eksempel: Barn; Bamse nej sove Voksen; Nå, bamse vil ikke sove Barn; Se, to koer! Voksen; Ja se, to køer. En herlig lyd! Læs bøger med korte, enkle sætninger og gerne med mange gentagelser. Spørg bibliotekaren omkring gode bøger til formålet.

7 Udtale af lyde I dette sprogområde arbejdes med barnets udvikling af bl.a. mundmotorikken og dermed evnen til at kunne artikulere = forme sproglydene korrekt. Minimer unødvendig baggrundsstøj (sluk for TV og radio), så barnet har den optimale mulighed for at høre de korrekt udtalte lyde. Gentag ordet korrekt, men ret ikke direkte barnet = kræv ikke at barnet gentager efter jer. Eksempel; barnet siger: go på. Den voksne gentager: ja, du skal ha sko på se, nu fik du sko på Gentag gerne ordet flere gange i naturlig sammenhæng. Barnet vil som oftest selv rette sin udtale med tiden. Hvis ikke, kan der være andre årsager til den manglende udtale, så som nedsat hørelse, evt. pga. væske i mellemøret. 7

8 Udtalevanskeligheder kan skyldes dårlig eller sent udviklet mundmotorik. Her er lidt inspiration til mundmotoriklege Tilbyd barnet sugerør til aftensmaden. Giv barnet udfordringer og noget at arbejde med i form af gulerødder, agurkestave, rugbrødsskorper og andet grov mad. Tænd et stearinlys ved aftensbordet og lad barnet puste det ud. Lad det slikke tallerkenen ren for yoghurt i weekenden. Spis rosiner, popcorn, M&M s med hænderne på ryggen. Pust sæbebobler. (man kan også puste bobler i et glas mælk, i badekarret, eller puste til en vindmølle i papir) Sug popcorn op med sugerør, inden de spises (pas på de helt små stykker). Man kan også suge grønne, kogte ærter og majs en aften, man har god tid. Lav fjollede ansigter foran spejlet og sig fjollede lyde. Leg med tungen hver aften foran spejlet, efter tandbørstningen; op til næsen, ned til hagen, ud til ørerne, slikke rundt om munden, lige ud, hurtig ud og ind osv. 8

9 Opfattelse af lyde Hermed menes bl.a. evnen til at kunne skelne mellem lyde, der ligger tæt op ad hinanden, men som skaber forskellig mening i et ord, når de skiftes ud - foreksempel bil-pil, tog-bog, hus-mus Lydskelnen er en vigtig forudsætning for den senere læseindlæring. Vanskeligheder ved lydskelnen kan skyldes nedsat hørelse, hvorfor den altid bør undersøges ved ørelægen. Lyt efter lyde i naturen/hverdagslyde (fugle, fly, ambulance, et barn der græder i lokalet ved siden af, et ur der tikker osv.) Lytte-leg med æggeur. Køb et æggeur/minutur, der tikker rimelig højt. Gem det et sted i køkkenet, stuen eller i værelset og lad barnet lytte sig frem til det, inden det ringer ud. Byt roller. Leg med fjolle-ord og -lyde. Eksempel: kone/bone, Far/bar, Mor/bor, Markus/Larkus, Fie/bie Gæt en lyd. Luk øjnene og gæt en hverdagslyd. (Eks. nøgle, der falder på gulvet, en pruttelyd, kysselyd, hosten, fløjtelyd, smasken, saks der klipper osv.) Minimer unødvendig baggrundsstøj. Sluk for radioen og TV et og giv ro til ordene Lån CD er med hverdagslyde, dyrelyde osv. på biblioteket/legeteket og lav en lytte-gætte-leg. Vær selv tydelig i jeres udtale. Kan barnet høre, hvis I laver fejl? Lær jeres barn at være lytte-aktiv, især hvis det har haft en periode med mellemøreproblemer. Barnet kan i så fald blive dovent og skal igen lære sig at være lytteaktiv

10 Lydlig hukommelse (Her tænkes på evnen til at huske, det vi hører. Vi har også en hukommelse for syns-, føle-, lugte- samt smagssansen.) Spil memory/huskespil/vendespil. Lån dem evt. på biblioteket/legeteket i kommunen. Lad barnet dække bord og giv det små, overskuelige opgaver som: du skal hente en ske og en tallerken. Du skal hente et glas og en gaffel. Hent to knive Fortsæt til bordet er dækket. påklædning; hent sokker og bluse.(du har evt. lagt det frem på sengen inden) indkøb; find mælk og smør. (du står bag barnet og vælger naturligvis ting i dets højde) Lad også barnet være den, der giver dig kommandoer og lav bevidst fejl. Med det signalere du, at de voksne heller ikke er fejlfrie og det er ok. Desuden synes børn ofte, der er vældig sjovt at få lov til at rette lidt på de perfekte voksne. Samme leg kan leges ved at lade barnet hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Giv mig en kop og en tallerken, Giv mig et glas, en gaffel og en grydeske. Sværhedsgraden øges langsomt efterhånden og husk at tag hensyn til barnets tal kendskab. 3- års barnet kan normalt huske ca. 3 enheder. Du kan også lave legen i andre situationer: Kimsleg: Gem nogle (max. ) legeting under dynen / sofapuden og husk, hvilke det var. Eller fjern én og gæt, hvilken en der nu mangler. Skift til at være den, der husker. Papegøje-leg, som også kan laves, mens I kører bil, eller handler ind sammen. Nu er du min papegøje, der skal lære at tale. Sig efter mig; du er sød han gik en tur bien flyver højt 10

11 Mælk, brød is, banan, mel (3- -årige kan normalt huske / gentage seks stavelser) Byt roller. Leg en ønske-huske-leg ; Voksen: jeg ønsker mig en bold Barn: du ønsker dig en bold Voksen: jeg ønsker mig en bold og en bil. Barn: du ønsker dig en bold og en bil osv. byt roller. Legen kan være lidt svær i begyndelsen 11

12 Sprogforståelse Her tænkes på hvor meget barnet forstår af det talte sprog, uden selv at udtrykke sig verbalt. Førstehåndserfaringer er de vigtigste, dvs. at barnet får lov at se, røre, gøre, høre og være nysgerrig Tal med barnet om det, I oplever. Helst i korte, enkle sætninger krydret med naturligt kropssprog og mimik. Lad barnet være med i de daglige gøremål og sæt ord på, det I laver mens I laver mad, bager, gør rent, sorterer vasketøj, køber ind, ordner i haven, vasker bil osv. Hjælp barnet med at sætte ord på følelser og tal om, hvornår/hvorfor man bliver glad, sur, ked af det osv. Sæt i en periode særlig fokus på forholdsord i hverdagen = op, ned, foran, bagved, ved siden af, under, over osv. Se, jeg står foran dig i køen, Dukken ligger under sengen, Du sidder ved siden af lillebror, hvem sidder ved siden af mig? Tal om størrelser og gradbøjninger af disse: Stor, større, størst lille, mindre, mindst osv. Hvem fik den største kartoffel?, Kan du finde den mindste tomat i bakken? Lær barnet at kategorisere/få overbegreber, hvis det ikke er begyndt af sig selv.(bukser, bluser og jakker = TØJ. Pære, appelsin og æble = FRUGT) osv. Legen kan laves overalt, også i bilen, hvor man opfordrer barnet til at komme i tanke om alle de ting, der er TØJ, eller alle de ting, der er DYR, MAD, FRUGT, TRANS- PORT osv. Eller omvendt Hvad hedder æble, pære og banan tilsammen? Har jeres barn vanskeligt ved at lære farver, så vælg én farve og sæt fokus på den i en uge ad gangen. Giv f. eks barnet et stykke tøj på i den udvalgte farve hver dag. Brug sugerør i den farve, lad barnet tegne en tegning til mormor med farven, lån billedbøger med farver som tema osv. 12

13 Brug fantasien, der er uendelige muligheder! Brug korte, enkle sætninger, frem for lange og indviklede. Syng sange og gerne med fagter, der understreger betydningen af det, I synger. Læs børnebøger, der svarer til barnets sproglige niveau (ikke alder). Tal om det, I læser. Billeder giver barnet noget at støtte sig til og gør det lettere at fastholde opmærksomheden gennem hele historien. Spil billedlotteri uden at vise billedsiden. Beskriv i stedet funktionen, udseende eller andre kendetegn og lad barnet finde ordet. Eksempel: Voksen; Hvem har en ting, man kan spise suppe med? Barnet peger evt. og siger; Ske. Jeg har en ske! Voksen; Den kan spises, den er sur og den er gul. Barnet; En citron! Byt roller. Legen kan være lidt svær i begyndelsen, indtil barnet fanger ideen. Det er i legen, man lærer bedst 13

14 Sproglige strategier Motiver jeres barn til at anvende sproget aktivt ved at vise interesse for indholdet af det, det fortæller dig, frem for måden det udtrykker sig på. Sammenfattende kan siges; at børn lærer en masse nyt af de voksne, men det er i samspillet med andre børn, de bedst lærer at bruge det. Lær barnet balancen i en dialog, hvor man skiftes til at lytte og tale. Vær gode modeller sammen med andre voksne i dets nærvær. Lær barnet strategier for at aflæse andre menneskers sindstilstande og reaktioner ved at tale om følelsesudtryk. Hvordan ser man ud, når man er ked af det, glad, vred, skuffet osv. Andet Det bedste man kan gøre for sit barns sproglige udvikling er at tale med det og ikke kun til det. Dialog er en vigtig del af vores kommunikation med andre, hvor begge parter bidrager og lærer af hinanden. Rollelegen er en vigtig del af barnets udvikling Leg små rollelege med jeres barn. I rollelegen er det som bekendt sproget, der bærer legen. Lad sprogets mangfoldighed folde sig ud her i replikker og leg lade-som-omlege. Man kan ligefrem hoppe et rim i sengen, ved at hoppe takten i ordrimene eller endda i badekarret kan man hoppe rim og sætte sig ned med et plask til slut.

15 Man kan også klappe et rim, sit navn og alt muligt andet i stavelser: ap-pel-sin, skum-met-mælk, Lu-kas, Ni-ko-li-ne. Tælle hvor mange klap hvert familiemedlem har i sit navn. Syng, leg, læs, tal, oplev sammen med jeres barn og lad det møde skriftsproget i hverdagen. Deltag aktivt i jeres barns sproglige udvikling, det skaber tryghed, glæde og udvikling. Opmuntre og ros jeres barn, det giver selvtillid og øger dets sproglige kompetence HUSK; kun fantasien sætter grænser for, hvordan I kan lege med sproget og have det sjovt sammen med jeres barn. Læs den igen, far Modeller: Tak til Thilde & Martin

16 Denne pjece er udarbejdet af Joanna Rump/Pædagogisk konsulent Uddannet socialpædagog, speciallærer og talepædagog Center for Dagtilbud Greve Kommune 2008