KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den C(2013) 817 final Part 1/9 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent (EØS-relevant tekst) DA DA

2 BEGRUNDELSE 1. BAGGRUNDEN FOR DEN DELEGEREDE RETSAKT Begrundelse og formål Anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (her under ét benævnt varmeanlæg) bruges i hele EU til rumopvarmning. Anlæg til rumopvarmning anvendes kun til rumopvarmning, mens anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning også leverer varmt drikke- og brugsvand. De fleste varmeanlæg på markedet er kedler, men nye teknologier, f.eks. kraftvarmeanlæg, varmepumper og pakker, der kombinerer varmeanlæg med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer, trænger hurtigt ind på markedet. Miljøpåvirkningen fra varmeanlæg i EU er betydelig. I 2005 blev energiforbruget i brugsfasen anslået til at udgøre PJ (289 mio. tons olieækvivalent (Mtoe)), hvilket repræsenterer 698 mio. tons CO 2 -emissioner. Formålet med denne forordning er at indføre en harmoniseret ordning for mærkning af produkter efter deres energieffektivitet og energiforbrug og for levering af standardproduktoplysninger til forbrugerne. Mærkningskravene giver også producenterne et dynamisk incitament til at forbedre energieffektiviteten og sætte skub i udbredelsen af energieffektive enkeltstående varmeanlæg og pakker med varmeanlæg kombineret med solvarmekomponent og temperaturstyring på markedet. Den gennemfører forslaget til Kommissionens forordning om gennemførelse af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF for så vidt angår krav til miljøvenligt design af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. Generel baggrund En af hovedgrundene til det fortsatte salg af laveffektive varmeanlæg og konventionelle produkter, der ikke anvender vedvarende energikilder eller kraftvarme, er, at slutbrugerne baserer deres købsbeslutninger på produktets købspris i stedet for dets livscyklusomkostninger, og denne situation bliver ikke bedre af, at energipriserne ikke omfatter de fulde miljøomkostninger. De oplysninger om varmeanlægs energieffektivitet, som forbrugerne har adgang til, er begrænsede, og det skaber en situation med asymmetriske oplysninger, navnlig hvis varmeanlæg er kombineret med andre produkter. Som følge deraf går slutbrugerne ofte glip af muligheder for omkostningseffektive forbedringer af energieffektiviteten. Et andet problem er den skæve incitamentfordeling, der eksempelvis ligger i, at ejeren af en bygning, der køber og installerer et varmeanlæg, går efter en lavere købspris, mens de højere energiregninger ender hos lejeren. Forhandlere, der sælger varmeanlæg til slutbrugere og normalt installerer dem, mangler desuden de standardiserede oplysninger, de skal bruge for at tilbyde slutbrugerne pakker med opvarmningsprodukter, som er kommet på det europæiske marked efter introduktionen af vedvarende energiteknologier og kraftvarmeteknologier. Dette forslag omhandler disse markedshindringer ved at indføre EU-energimærkning for enkeltstående varmeanlæg og pakker med varmeanlæg kombineret med andre opvarmningsprodukter. Det introducerer den almindeligt kendte A-G-skala, der dækker de forskellige typer konventionelle kedler. Det er desuden hensigten, at de dynamiske topklasser A +, A ++ og A +++ skal fremme brugen af kraftvarmeproduktion og vedvarende energikilder. Standardproduktoplysninger vil blive udleveret til slutbrugerne i form af "datablade" (dvs. oplysninger) på internettet og i reklamer. DA 2 DA

3 I henhold til konsekvensanalysen tegner varmeanlæg sig for ca. 16 % af det samlede bruttoenergiforbrug i EU-27, hvilket groft sagt er det samme som Frankrigs årlige bruttoenergiforbrug. Forslagets formål er at mindske disse anlægs energiforbrug. Det anslås, at den kombinerede effekt af de foreslåede nye krav til miljøvenligt design og den nye mærkningsordning, som er omhandlet i dette forslag, vil føre til en årlig reduktion på ca PJ (45 mio. tons olieækvivalent (Mtoe)) inden 2020, hvilket svarer til ca. 110 mio. tons CO 2 -emissioner eller Tjekkiets årlige bruttoenergiforbrug, sammenlignet med "business as usual". Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører Ud over den foreslåede gennemførelsesforanstaltning vedrørende miljøvenligt design, som indfører krav til energieffektivitet, lydeffektniveau og emissioner af kvælstofilter vedrørende varmeanlæg, omhandler følgende foranstaltninger også disse produkters miljøpræstationer, selv om de ikke vedrører energimærkning: Rådets direktiv 92/42/EØF 1 af 21. maj 1992 om krav til virkningsgrad i nye varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel (ophæves af den foreslåede foranstaltning vedrørende miljøvenligt design af varmeanlæg) Kommissionens beslutning 2007/742/EF 2 af 9. november 2007 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til varmepumper, der er drevet ved el, gas eller gasabsorption Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU 3 af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF 4 af 11. februar 2004 om fremme af kraftvarmeproduktion på grundlag af en efterspørgsel efter nyttevarme på det indre energimarked Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF 5 af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/ af 17. maj 2006 om visse fluorholdige drivhusgasser; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/142/EF 7 af 30. november 2009 om gasapparater. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 626/ af 4. maj 2011 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af klimaanlæg (kun luft-varme-pumper). Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål En øget udbredelse på markedet af energieffektive varmeanlæg gennem indførelsen af nye energieffektivitetsklasser og de foreslåede krav til miljøvenligt design vil bidrage til at nå det mål på 20 % energibesparelse i 2020, som handlingsplanen for energieffektivitet EFT L 167 af , s. 17. EFT L 301 af , s. 14. EUT L 153 af , s. 13. EUT L 52 af , s. 50. EUT L 140 af , s. 16. EUT L 161 af , s. 1. EUT L 330 af , s. 10. EUT L 178 af , s. 1. DA 3 DA

4 (KOM(2006) 545) lægger op til, og som bekræftes i Kommissionens meddelelse Energi 2020 (KOM(2010) 639) og Kommissionens Energieffektivitetsplan 2011 (KOM(2011) 109). Dette forslag supplerer indsatsen for at fremme udbredelsen af energieffektive produkter på markedet, som er kernen i EU's Europa 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (KOM(2010) 2020), da det i høj grad vil forbedre energieffektiviteten, støtte overgangen til en ressourceeffektiv økonomi, stimulere investeringer i FoU og sikre lige vilkår for alle opvarmningsprodukter. Den foreslåede energimærkning af varmeanlæg er i overensstemmelse med Kommissionens industripolitik, herunder handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (KOM(2008) 397) og den europæiske økonomiske genopretningsplan (KOM(2008) 800), som fremhæver energieffektivisering som en hovedopgave, herunder navnlig fremme af udbredelsen af produkter med et stort energisparepotentiale. Endvidere vil gennemførelsen af direktiv 2010/30/EU 9 bidrage til EU's mål om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 20 % i HØRINGER INDEN VEDTAGELSEN AF RETSAKTEN Høring af interesserede parter Interesseparter fra EU og andre lande samt eksperter fra medlemsstaterne er blevet hørt allerede fra iværksættelsen af den forberedende undersøgelse, og sammen med kravene til miljøvenligt design er energimærkning blevet drøftet i konsultationsforummet for miljøvenligt design, som blev oprettet ved direktiv 2009/125/EF 10 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter. Konsultationsforummet er sammensat af eksperter fra medlemsstaterne med en afbalanceret deltagelse af repræsentanter for interesseparterne, dvs. producenter, detailhandlere samt ikke-statslige forbruger- og miljøorganisationer. På møderne i konsultationsforummet den 29. februar 2008, 8. juli 2008 og juni 2009 fremlagde Kommissionen sine arbejdsdokumenter med forslag til krav til miljøvenligt design og en energimærkningsordning for varmeanlæg og vandvarmere 11. Arbejdsdokumenterne blev også drøftet ved et møde i Udvalget for Miljøvenligt Design af Energiforbrugende Produkter den 11. april 2011, ved et møde af medlemsstaternes eksperter den 29. juni 2012 og ved et interessepartsmøde den 6. september Alle de relevante arbejdsdokumenter blev tilsendt medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og interesseparterne, og arbejdsdokumenterne for konsultationsforummet blev offentliggjort inden for rammerne af Kommissionens Circa-system sammen med de berørte parters skriftlige kommentarer. Desuden har initiativet været drøftet ved mange lejligheder under møder, som medarbejdere i Kommissionen har holdt med interesseparter og medlemsstater, men også med internationale partnere, som f.eks. Japan og USA. Udkastet til den delegerede forordning blev meddelt WTO/TBT den 4. juni 2012 for at sikre, at der ikke indføres handelshindringer. Yderligere skriftlige høringer på ekspertniveau blev indledt i juni 2010 og marts 2011 om opdaterede arbejdsdokumenter for foranstaltninger vedrørende miljøvenligt design og energimærkning af varmeanlæg, der er baseret på input og feedback modtaget under de tidligere høringer i konsultationsforummet EUT L 153 af , s. 1. EUT L 285 af , s. 10. Vandvarmere er omhandlet i et separat forslag. DA 4 DA

5 Sammendrag af svarene og af, hvordan der er taget hensyn til dem Generelt støttes en ordning for energimærkning af varmeanlæg af både interesseparterne og medlemsstaterne. De vigtigste interesseparters holdninger til centrale spørgsmål i Kommissionens forslag kan opsummeres på følgende måde: Produkter De omhandlede varmeanlæg er kedler og varmepumper med en nominel nytteeffekt på op til 70 kw, kraftvarmeproduktion med en elkapacitet på op til 50 kw, jf. direktiv 2004/8/EF, og pakker, der kombinerer varmeanlæg med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer. Varmeanlæg bør endvidere konstrueres til at anvende flydende eller gasformige brændsler, herunder biomasse (dog ikke anlæg, som primært anvender biomasse), elektricitet og omgivende varme eller overskudsvarme. Produktmærkning Produktmærkningen accepteres generelt af medlemsstaterne og interesseparterne. Forbrugerorganisationer anmodede om, at mærkningen blev gjort simpel for slutbrugerne, og insisterede på, at energimærkningen skulle vise lydeffektniveauet. Nogle producenter og nogle medlemsstater opfordrede til, at effektiviteten i procent udgik fra mærkningen, da prøvebetingelserne varierer mellem forskellige varmeanlæg, men de ønskede at bevare effektiviteten i procent på databladet. Varmepumpebranchen og en række medlemsstater støttede et separat mærke til lavtemperaturvarmepumper. For middeltemperaturvarmepumper burde en eventuel lavtemperaturanvendelse også være angivet. Brugen af et integreret supplerende varmeanlæg bør desuden altid angives på mærkningen. Med hensyn til varmeanlægs produktmærkning var der en række forskellige meninger blandt medlemsstater og interesseparter, hvoraf de vigtigste var: En obligatorisk enhedsmærkning, hvor alle varmeanlæg mærkes efter en skala, der går til A +++. En obligatorisk enhedsmærkning, hvor alle varmeanlæg mærkes efter en skala, der går til A ++. Alternativt, kunne varmepumper og mikrokraftvarmeanlæg forsynes med en frivillig mærkning med en skala, der går til A +++. Herudover burde mærkningen angive energieffektiviteten i procent. To obligatoriske mærkninger, hvor kedler mærkes efter en skala, der går til A +, og obligatorisk mærkning for varmepumper og mikrokraftvarmeanlæg med en skala, der går til A +++. Repræsentanter for producenter af kraftvarmeanlæg anmodede om to forskellige produktmærkninger: én til hoveddelen i kraftvarmeanlægget og en anden til det integrerede supplerende varmeanlæg. Det er dog ikke foreneligt med den overordnede produktmærkningsstrategi, hvis en markedsført enhed forsynes med mere end én produktmærkning. Hvad angår anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, ønskede medlemsstater og interesseparter, at energimærkningen på én gang skulle dække både rum- og vandopvarmningsfunktionen, dog med sidstnævnte i henhold til den separate delegerede forordning om energimærkning af vandvarmere. Anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning bør ikke kun dække konventionelle kedler, men også varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. DA 5 DA

6 Pakkemærkning Mens produktmærkningen hjælper med at give slutbrugerne standardiserede oplysninger om enkeltstående varmeanlæg, er oplysningerne på pakker, der kombinerer varmeanlæg med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer, begrænsede. For at afhjælpe denne markedshindring foreslås en mærkning på pakken. Flere medlemsstater og producenter opfordrede til, at det foreslåede datablad på pakken blev suppleret af et lodret energimærke i det almindelige produktmærkningsdesign for at sikre bedre kommunikation mellem forhandler og slutbruger. Pakkemærkning og -datablade blev støttet af de fleste medlemsstater, selv om nogle medlemsstater anførte, at databladet kunne have været omhandlet i direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne. Der blev derfor foreslået en ansvarsfraskrivelse for at præcisere, at databladet på pakken kun vedrører produktpakkers effektivitet og ikke bygningers energimæssige ydeevne. Energieffektiviteten for varmesystemet påvirkes af yderligere faktorer, som f.eks. varmetab i distributionssystemet og dimensioneringen af produkterne i forhold til bygningsstørrelse og karakteristika, f.eks. isolering. Leverandørerne anmodede om at kunne markedsføre samlede pakker, der kombinerer varmeanlæg med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer, da markedsstrukturen ikke giver dem mulighed for at fungere som forhandler (detailforhandler eller installatør). Nogle leverandører af solvarmekomponenter og temperaturstyringer, herunder navnlig SMV, frygtede dog unfair konkurrence. En række medlemsstater foreslog derfor, at leverandøren og også forhandleren gives mulighed for at udstede pakkemærkningen og databladet. Forhandleren skulle basere sin pakkemærkning på datablade fra leverandørerne af varmeanlæg, solvarmekomponenter og temperaturstyringer. En forhandler kan foretage en ompakning af en samlet pakke fra leverandøren, f.eks. udstede ny pakkemærkning og datablad sammen med en mere effektiv temperaturstyring eller anden komponent. Nogle medlemsstater ønskede også, at forhandlere og leverandører skal angive pakkens effektivitet (hvis der er reklamer på pakken). Forhandlerens ansvar er begrænset til en simpel beregning baseret på produktdatablade modtaget fra leverandører. For at støtte forhandlerne, primært små og mellemstore virksomheder, vil Kommissionen stille skabeloner og retningslinjer til rådighed for forhandlere på Kommissionens websted for energimærkning 12. Flere medlemsstater og interesseparter ønskede, at pakkemærkningen blev indført på et frivilligt grundlag. Der foreslås dog en obligatorisk produkt- og pakkemærkning af følgende grunde. Det er ikke tilstrækkeligt kun at give slutbrugerne produktmærkninger på enkeltstående varmeanlæg. Slutbrugerne mangler oplysninger på salgsstedet for at kunne træffe informerede beslutninger om nye pakker med varmeanlæg, der består af flere varmeanlæg (kedler, varmepumper og/eller kraftvarmeenheder) kombineret med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer. En pakkes effektivitet er ikke blot summen af dens dele. Kommissionen har givet de europæiske standardiseringsorganer mandat til at udvikle standardiserede beregnings- og målemetoder for pakker med varmeanlæg. Interesseparter fremsatte yderligere bemærkninger om databladene. Buffertankens bidrag til energieffektiviteten bør udgå fra beregningen af årsvirkningsgraden ved rumopvarmning, fordi korrektionsfaktoren for dæmpningsforhold for ikke-modulerende kedler er udgået. De faste forhold mellem den nominelle nytteeffekt af primære og sekundære supplerende 12 DA 6 DA

7 varmeanlæg bør erstattes af en vægtning af reelle forhold baseret på standardværdier udviklet i nationale gennemførelser af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne, f.eks. NEN 7020 og DIN Databladet for vandopvarmningsfunktionen i pakker, der kombinerer anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med andre produkter, bør være det samme som det pakkedatablad for vandvarmerpakker, der foreslås i den separate delegerede forordning om energimærkning af vandvarmere. Energimærkningsskalaer Princippet om en fælles energieffektivitetsskala baseret på det primære energiforbrug blev generelt accepteret. Dette omfatter en fælles skala for alle varmeteknologier på produkt- og pakkemærkningen med det formål at skabe lige vilkår for varmeanlæg og fremme det indre marked for energi. Nogle medlemsstater og interesseparter foretrak dog teknologi- og brændselsspecifikke skalaer. Interesseparter ønskede, at energiklasser blev defineret, således at den bedste konventionelle teknologi, dvs. kondenseringsteknologi, højst kunne opnå klasse A. Klasserne A+ til A+++ kunne kun opnås af varmeanlæg, der anvender kraftvarmeproduktion og vedvarende energikilder. Interesseparter, der repræsenterede varmepumpeproducenterne, ønskede, at A+-skalaen skulle starte ved 115 % i overensstemmelse med beregningsreglerne for varmepumper, der drives af vedvarende energi, i bilag VII til direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder. Det foreslås dog, at klassen A+ også kan opnås ved kraftvarmeproduktion. Nogle medlemsstater og miljøorganisationer foreslog, at elektriske kedler blev omfattet af energimærkningsordningen (højst i klasse D) og at øge tærsklen for A++/A+++ til 130 %/150 %. En medlemsstat opfordrede til, at krav til miljøvenligt design blev tilpasset energimærkets relevante klassegrænser. For at kunne skelne mellem mere og mindre effektive varmeanlæg i én skala er der dog behov for forskellige tilgange. Kravene til miljøvenligt design for kedler er f.eks. fastsat til 86 % (kondenseringsteknologi), mens grænsen for A-klassen på 90 % gør det muligt at skelne mellem mere og mindre effektive kondenseringskedler. Medlemsstater og interesseparter støttede forslaget om at fastlægge mærkningsskalaen for lavtemperaturvarmepumper 25 procentpoint højere end skalaen for middeltemperaturanvendelser. Producenter af kraftvarmeanlæg foreslog en alternativ effektivitetsberegning for at sikre lige vilkår for varmepumper. Dette forslag støttes dog ikke, idet teknologier til vedvarende energikilder i princippet burde kunne nå højere mærkningsklasser end andre teknologier, og det ville give en for høj energieffektivitetsmærkning af kraftvarmeanlæg til rumopvarmning. Nogle interesseparter foretrak ens klasseafstande mellem energiklasserne. På langt sigt kan den europæiske energipolitik føre til mere eller mindre ens klasseafstande mellem energiklasserne for varmeanlæg. Der er dog i øjeblikket forskellige konventionelle og nye varmeteknologier samt varmeteknologier baseret på vedvarende energi, der kræver forskellige klasseafstande mellem energiklasser for at skabe en dynamisk markedsovergang. Tidsplan Der var forskellige holdninger til tidsplanen, som varierede lige fra omgående frivillig indførelse af energimærkning til en trefaset tilgang med forskellige indførelsesdatoer op til seks år frem. Producenterne ønskede, at tidsplanen for energimærkning blev tilpasset tidsplanen for miljøvenligt design. I lyset af den tid, der kræves for at gennemføre et EUenergimærke, og manglen på et eksisterende energimærke blev den omgående frivillige anvendelse af energimærket ikke støttet af flertallet af interesseparter. DA 7 DA

8 Forbrugerorganisationer hævdede endvidere, at forskellige parallelle mærkningsskalaer ville forvirre forbrugerne. Tredjepartskontrol Producenter foreslog tredjepartskontrol i stedet for egenkontrol som følge af risikoen for ikke at opfylde det store potentiale med hensyn til miljøforbedring for varmeanlæg og som et redskab til støtte for markedsovervågning. Tredjepartskontrol er dog juridisk ikke muligt i henhold til energimærkningsdirektiv 2010/30/EU. Afprøvnings- og beregningsmetoder Nogle medlemsstater og producenter ønskede, at klasse I for temperaturstyring udgik, da det ikke er tilladt at benytte en kedel i klasse I i de pågældende medlemsstater. En producent af passive varmegenvindingsenheder ønskede, at overgangsmålemetoden for energieffektivitetsbidraget for denne produktgruppe blev ændret, så den i højere grad tog hensyn til store passive varmegenvindingsenheder. Der er dog ikke enighed blandt eksperter om en sådan ændring af målemetoden. Kommissionen har udstedt et mandat til de europæiske standardiseringsorganer om udvikling af en harmoniseret standard for målemetoder for passive varmegenvindingsenheder, således at det ved revisionen af denne forordning kan vurderes, om det er passende at inkludere passive varmegenvindingsenheder under forordningens anvendelsesområde. Nogle interesseparter bemærkede, at symbolet for frekvensvægtet lydeffektniveau L WA er db. Den delegerede forordning tager hensyn til bemærkningerne fra interesseparterne og medlemsstaterne. Inddragelse og udnyttelse af ekspertise Videnskabelige ekspertbidrag Der blev hovedsageligt indhentet ekstern ekspertviden gennem en forberedende undersøgelse, der omfattede en teknisk, miljømæssig og økonomisk analyse, som blev udført af et konsortium af eksterne konsulenter på vegne af Kommissionens Generaldirektorat for Energi. De vigtigste af de hørte organisationer/eksperter Den forberedende undersøgelse blev udført i en åben procedure, hvor der blev taget hensyn til bidrag fra relevante interesseparter, herunder producenter, installatører, detailhandlere og deres sammenslutninger, miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, eksperter fra EU- og EØS-lande og eksperter fra tredjelande. Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Der blev ikke peget på potentielt alvorlige risici, som kan gøre uoprettelig skade. Konsekvensanalyse Der blev gennemført en konsekvensanalyse af de mulige politiske foranstaltninger i henhold til artikel 15, stk. 4, litra b), i direktiv 2009/125/EF. En række politiske løsningsmodeller for at opnå en ændring af markedet, der opfylder et passende ambitionsniveau, blev overvejet, herunder "business as usual"-scenariet, egenregulering, energimærkning alene, forordning om miljøvenligt design alene, en kombination af de to sidstnævnte og krav til varmesystemer fastlagt under direktivet om bygningers energimæssige ydeevne alene. I betragtning af det klare lovgivningsmandat til at fastlægge krav til miljøvenligt design og energimærkning for varmeanlæg er analysen af andre muligheder end en DA 8 DA

9 gennemførelsesforanstaltning afpasset, og der er fokuseret på vurderingen af forslaget til gennemførelsesforordninger. Virkningerne af de politiske scenarier for indførelsen af energimærkning blev vurderet i forhold til "business as usual"-scenariet. Ud fra en vurdering af omkostninger og fordele blev en kombination af krav til miljøvenligt design og mærknings- og systemkrav til bygningers energimæssige ydeevne udpeget som den foretrukne løsningsmodel for at løse problemet med den manglende udbredelse af varmeanlæg med forbedrede miljøpræstationer på markedet, da denne kombination bedst opfylder kravene i direktiverne om miljøvenligt design og energimærkning. Valget faldt således på den løsningsmodel, der kombinerer vedtagelse af krav til miljøvenligt design med indførelse af en produkt- og pakkemærkningsordning, fordi den sikrer de største besparelser, og det var den model, som interesseparterne foretrak. For så vidt angår produktmærkningen for varmeanlæg, kom konsekvensanalysen frem til, at den bedste løsning med hensyn til miljøfordele og økonomiske fordele er ét obligatorisk mærke med en dynamisk skala, som går up til A +++. Løsningsmodellen vil sikre: at igangværende energiforbedringer opretholdes og styrkes ved at give slutbrugerne standardiserede oplysninger og fjerne markedshindringer, der skyldes asymmetriske oplysninger og skæv incitamentfordeling at der sker en dynamisk ændring af markedet hen imod højeffektive varmeanlæg og pakker med varmeanlæg kombineret med nye og vedvarende energiteknologier at loyal konkurrence og produktdifferentiering fortsat virker til fordel for højere energieffektivitet at energiforbruget lander på det niveau, der er omkostningseffektivt at industriens konkurrenceevne støttes gennem udvidelsen af EU's indre marked for bæredygtige produkter at byrderne ikke bliver for store for leverandørerne, herunder de små og mellemstore virksomheder, idet der i overgangsperioderne tages hensyn til den tid, det tager at omdesigne produkterne at beskæftigelsen i EU ikke påvirkes negativt. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF DEN DELEGEREDE RETSAKT Resumé af forslaget Den foreslåede foranstaltning fastlægger nye krav til obligatorisk mærkning og standardproduktoplysninger for leverandører, der bringer varmeanlæg, temperaturstyringer, solvarmekomponenter (rent solvarmeanlæg, solfanger, solopvarmede beholdere og andre solopvarmede produkter, der bringes i omsætning enkeltvis) eller pakker, der kombinerer varmeanlæg med temperaturstyringer og/eller solvarmekomponenter, og for forhandlere, der tilbyder enkeltstående varmeanlæg og pakker, der kombinerer varmeanlæg med temperaturstyringer og/eller solvarmekomponenter. Anvendelsesområdet for foranstaltningen er tilpasset anvendelsesområdet for en foreslået gennemførelsesforanstaltning vedrørende miljøvenligt design, som indfører krav til varmeanlægs energieffektivitet, lydeffektniveau og emissioner af kvælstofilter. DA 9 DA

10 Rangordningen af energieffektivitet for varmeanlæg er baseret på den ordning, der er fastlagt i direktiv 2010/30/EU, og omfatter en energieffektivitetsskala for rumopvarmning, der dækker kedler, kraftvarmeanlæg, varmepumper og solvarmekomponenter. To år efter forordningens ikrafttrædelse indføres en skala fra G til A for konventionelle varmeanlæg (G-D for elektriske kedler, C-B for ikke-kondenserende kedler i flerfamiliehuse og B-A for kondenseringskedler) med de højere klasser A+ for kraftvarmeproduktion og A++ for varmepumper. Seks år efter forordningens ikrafttrædelse tilføjes endnu en klasse A +++ øverst i mærkningsordningen (medmindre en revision fem år efter forordningens ikrafttrædelse modsiger dette), medens klasse G-E udgår som følge af mere ambitiøse krav til miljøvenligt design. Dette vil sikre en dynamisk ændring af markedet hen imod højeffektive varmeanlæg, der anvender nye og vedvarende energiteknologier. Med seks år efter ikrafttrædelse af forordningen tilføjes energiklasse A +++ et år senere end i den bedste løsning, der er anført i konsekvensanalysen. Forlængelsen af fristen blev valgt for at give producenter af konventionelle kedler mere tid til at tilpasse deres teknologi for varmeanlæg. For vandvarmerfunktionen i anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning anvendes den effektivitetsskala, der er defineret i forordningen om energimærkning af vandvarmere. Produktmærkningen vil endvidere oplyse slutbrugerne om lydeffektniveauet, standardproduktoplysninger indføres for varmeanlæg, som f.eks. et produktdatablad og teknisk dokumentation, og der anføres krav vedrørende oplysninger, der skal stilles til rådighed i forbindelse med enhver form for fjernsalg af varmeanlæg og i forbindelse med enhver form for reklame og teknisk salgsmateriale for sådanne produkter. Da varmeanlæg kan sælges i pakker med andre varmeprodukter, som f.eks. solvarmekomponenter og temperaturstyringer, indføres der en pakkemærkning og en overskuelig beregning på databladet for at oplyse slutbrugerne om produktpakkens samlede effektivitet. Både leverandøren og forhandleren kan udstede pakkemærkninger og produktdatablade. Pakkemærkningen er baseret på energieffektivitetsklasser fra G til A+++ for at afspejle sådanne pakkers mulige højere effektivitet. De foreslåede produkt- og pakkemærkninger samt standardproduktoplysninger vil medvirke til at afhjælpe manglen på oplysninger til købere af varmeanlæg og den skæve incitamentfordeling for bygningsejere og lejere. Målemetoderne og verifikationsproceduren til brug ved markedsovervågning i denne forordning er tilpasset metoderne og proceduren i den foreslåede gennemførelsesforanstaltning vedrørende miljøvenligt design. Retsgrundlag Denne delegerede forordning gennemfører direktiv 2010/30/EU, særlig artikel 10. Subsidiaritetsprincippet Forordningen gennemfører direktiv 2010/30/EU, jf. artikel 10. Proportionalitetsprincippet I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er denne foranstaltning ikke mere vidtgående end nødvendigt for at opfylde målet. Gennemførelsesforanstaltningen har form af en forordning, som gælder umiddelbart i alle medlemsstaterne. Det sikrer, at medlemsstaternes og EU's forvaltninger ikke får omkostninger ved at skulle gennemføre bestemmelserne i national ret. DA 10 DA

11 Reguleringsinstrument Foreslået retsakt: delegeret forordning. Budgetmæssige konsekvenser Forslaget har ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget. YDERLIGERE INFORMATION Fornyet gennemgang/revision/udløbsklausul Forslaget indeholder en klausul om revision. Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. DA 11 DA

12 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN HAR under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU af 19. maj 2010 om angivelse af energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger 13, særlig artikel 10, og ud fra følgende betragtninger: (1) Ifølge direktiv 2010/30/EU skal Kommissionen vedtage delegerede retsakter om mærkning af energirelaterede produkter, som rummer betydelige energisparemuligheder og udviser stor spredning i præstationsniveauerne for de samme funktionelle egenskaber. (2) Den energi, der forbruges af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rumog brugsvandsopvarmning, udgør en betydelig andel af det samlede energiforbrug i EU. Anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med ens funktionsegenskaber udviser stor spredning med hensyn til energieffektivitet. Mulighederne for at reducere deres energiforbrug er betydelige og omfatter, at de kombineres med hensigtsmæssige temperaturstyringer og solvarmekomponenter. Anlæg til rumopvarmning, anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og pakker, som kombinerer sådanne varmeanlæg med temperaturstyring og solvarmekomponenter, bør derfor omfattes af krav til energimærkning. (3) Anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, som er konstrueret til at anvende gasformigt eller flydende brændsel, der primært (over 50 %) er fremstillet af biomasse, har specifikke tekniske egenskaber, som kræver yderligere tekniske, økonomiske og miljømæssige undersøgelser. Afhængigt af undersøgelsesresultaterne bør der, såfremt det er relevant, fastsættes energimærkningskrav til sådanne varmeanlæg på et senere tidspunkt. (4) Der bør fastsættes harmoniserede bestemmelser for, hvordan energieffektiviteten af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal angives ved hjælp af mærkning og standardiserede produktoplysninger, således at producenterne får et incitament til at forbedre disse produkters energieffektivitet, 13 EUT L 153 af , s. 1. DA 12 DA

13 forbrugerne tilskyndes til at købe energieffektive produkter, og det indre marked får bedre muligheder for at fungere. (5) Hvad angår betydelige energi- og omkostningsbesparelser for hver type varmeanlæg, bør denne forordning indføre en ny mærkningsskala fra A++ til G for rumopvarmningsfunktionen i kedelanlæg til rumopvarmning, kraftvarmeanlæg til rumopvarmning, varmepumpeanlæg til rumopvarmning, kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. Medens klasse A til G dækker de forskellige typer konventionelle kedler, når de ikke er kombineret med kraftvarmeproduktion eller vedvarende energiteknologier, bør klasse A + og A ++ fra begyndelsen fremme anvendelsen af kraftvarmeproduktion og vedvarende energikilder. (6) Endvidere bør en ny mærkningsskala A-G indføres for vandopvarmningsfunktionen i kedelanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. / af XXX om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EF for så vidt angår energimærkning af vandvarmere og varmtvandsbeholdere samt pakker med vandvarmer og solvarmekomponent [nummer på forordning og EUT-henvisning indsættes inden offentliggørelse i EUT]. (7) Klasse A +++ og A + bør endvidere føjes til klasserne for årsvirkningsgrad for henholdsvis rum- og vandopvarmning efter fire år (medmindre revisionen af forordningen modsiger dette) for at sætte skub i markedsudbredelsen af højeffektive anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der bruger vedvarende energikilder. (8) Denne forordning bør sikre, at forbrugerne får mere nøjagtige sammenlignende oplysninger om præstationerne fra varmepumpeanlæg baseret på en beregnings- og målemetode, der tager højde for sæsoneffektiviteten i tre europæiske klimazoner. Kommissionen har givet de europæiske standardiseringsorganer mandat til at undersøge, hvorvidt en lignende metode bør udarbejdes for andre varmeanlæg. Europæiske standardiserede varmesæsoner for kedelanlæg til rumopvarmning, kraftvarmeanlæg til rumopvarmning og solvarmeanlæg kan overvejes i revisionen af denne forordning. (9) Støjniveauet fra et varmeanlæg kan have stor betydning for slutbrugerne. Oplysninger om støjniveauer bør fremgå af mærkningen af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. (10) Den kombinerede virkning af denne forordning og Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. af om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EU for så vidt angår energimærkning af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning [nummer på forordning og EUT-henvisning i fodnote indsættes inden offentliggørelse i EUT] forventes at føre til årlige energibesparelser på ca PJ (ca. 45 mio. tons olieækvivalent), hvilket svarer til ca. 110 mio. tons CO 2 -emissioner frem til 2020 sammenlignet med en situation, hvor der ikke gribes ind. (11) De oplysninger, der anføres på mærkningen, bør indhentes ved hjælp af pålidelige, nøjagtige og reproducerbare måle- og beregningsprocedurer under anvendelse af de nyeste, almindeligt anerkendte måle- og beregningsmetoder, herunder harmoniserede standarder, når sådanne er vedtaget af de europæiske standardiseringsorganer på anmodning fra Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af DA 13 DA

14 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester 14, med henblik på at fastlægge krav til miljøvenligt design. (12) Denne forordning bør fastlægge en ensartet udformning og et ensartet indhold for produktmærkning af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. (13) Denne forordning bør endvidere fastlægge krav til produktdatabladet og den tekniske dokumentation vedrørende anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning. (14) Denne forordning bør også fastlægge krav til de oplysninger, der skal stilles til rådighed i forbindelse med enhver form for fjernsalg af anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning og i forbindelse med enhver form for reklame og teknisk salgsmateriale for sådanne varmeanlæg. (15) Ud over den produktmærkning og de datablade for enkeltstående anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der er fastsat i denne forordning, bør mærkning og datablade på pakker baseret på produktdatablade fra leverandørerne sikre, at slutbrugeren har nem adgang til oplysninger om energieffektiviteten af pakker, der kombinerer varmeanlæg med solvarmekomponenter og/eller temperaturstyringer. Den mest effektive klasse A +++ kan opnås af en sådan pakke. (16) Forordningen bør indeholde en bestemmelse om fornyet gennemgang af dens bestemmelser i lyset af den teknologiske udvikling VEDTAGET DENNE FORORDNING: Artikel 1 Genstand og anvendelsesområde 1. Denne forordning fastsætter krav til energimærkning og levering af supplerende produktoplysninger for anlæg til rumopvarmning og anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning med en nominel nytteeffekt på 70 kw, pakker med anlæg til rumopvarmning 70 kw, temperaturstyring og solvarmekomponent samt pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning 70 kw, temperaturstyring og solvarmekomponent. 2. Denne forordning finder ikke anvendelse på: a) varmeanlæg, som specifikt er konstrueret til at anvende gasformigt eller flydende brændsel, som primært er fremstillet af biomasse b) varmeanlæg, der anvender fast brændsel c) varmeanlæg, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU 15 d) varmeanlæg, der kun producerer varme med henblik på at levere varmt drikkeeller brugsvand e) varmeanlæg til opvarmning og distribution af gasformige varmeoverføringsmedier, f.eks. damp eller luft EFT L 204 af , s. 37. EUT L 334 af , s. 17. DA 14 DA

15 f) kraftvarmeanlæg til rumopvarmning med en maksimal elkapacitet på 50 kw eller derover. Artikel 2 Definitioner I denne forordning gælder definitionerne i artikel 2 i direktiv 2010/30/EF, og derudover forstås ved: 1) "varmeanlæg": et anlæg til rumopvarmning eller et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning 2) "anlæg til rumopvarmning": et apparat, der a) leverer varme til et vandbaseret centralvarmeanlæg med henblik på at nå og opretholde indetemperaturen på et ønsket niveau i et lukket rum, f.eks. en bygning, en bolig eller et lokale b) er udstyret med en eller flere varmeproducerende enheder 3) "anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning": et anlæg til rumopvarmning, der er konstrueret til inden for bestemte tidsrum også at levere varmt drikke- eller brugsvand ved bestemte temperaturniveauer og gennemstrømningshastigheder og i bestemte mængder og er tilsluttet en ekstern drikke- eller brugsvandforsyning 4) "vandbaseret centralvarmesystem": et system, der bruger vand som varmeoverføringsmedie til at distribuere centralt produceret varme til varmegivere til rumopvarmning af bygninger eller dele heraf 5) "varmeproducerende enhed": den del af et varmeanlæg, der producerer varme ved hjælp af en eller flere af følgende processer: a) forbrænding af fossilt brændsel og/eller biomassebrændsel b) brug af jouleeffekten i modstandsvarmelegemer c) opsamling af varme fra en omgivende luftkilde, vandkilde eller jordkilde og/eller overskudsvarme 6) "nominel nytteeffekt" (Prated): varmeanlæggets angivne effekt ved rumopvarmning og evt. vandopvarmning ved standarddriftsforhold, udtrykt i kw; for varmepumpeanlæg til rumopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning er standarddriftsforholdene ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt de dimensionerende referencebetingelser, der er anført i bilag VII, tabel 10: 7) "standarddriftsforhold": standarddriftsforholdene for varmeanlæg under gennemsnitlige klimaforhold ved bestemmelse af den nominelle nytteeffekt, årsvirkningsgraden ved rumopvarmning, energieffektiviteten ved vandopvarmning og lydeffektniveauet 8) "biomasse": den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (herunder vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald 9) "biomassebrændsel": flydende eller gasformigt brændsel fremstillet på grundlag af biomasse DA 15 DA

16 10) "fossilt brændsel": flydende eller gasformigt brændsel af fossil oprindelse 11) "kraftvarmeanlæg til rumopvarmning": et anlæg til rumopvarmning, der på én gang producerer varme og elektricitet i én proces 12) "temperaturstyring": udstyr, der danner grænseflade mod slutbrugeren for så vidt angår værdier og tidsrum for ønsket indetemperatur, og som sender relevante data til en grænseflade på det varmeproducerende anlæg, f.eks. en CPU, og dermed hjælper med at regulere indetemperaturen 13) "solvarmekomponent": et rent solvarmeanlæg, en solfanger, en solopvarmet varmtvandsbeholder eller en pumpe i solfangerkredsen, som alle bringes i omsætning enkeltvis 14) "rent solvarmeanlæg": et anlæg, der er udstyret med en eller flere solfangere og solopvarmede varmtvandsbeholdere samt evt. pumper i solfangerkredsen og andre dele; et rent solvarmeanlæg bringes i omsætning som én enhed og er ikke udstyret med en varmeproducerende enhed, evt. med undtagelse af en eller flere backupelpatroner 15) "solfanger": en anordning, der er konstrueret til at absorbere global solindstråling og overføre den dermed producerede varmeenergi til en væske, der passerer gennem den 16) "varmtvandsbeholder": en beholder til lagring af varmt vand, inklusive eventuelle additiver, til brugsvands- og/eller rumopvarmning; en varmtvandsbeholder er ikke udstyret med en varmeproducerende enhed, dog med undtagelse af en eller flere backup-elpatroner 17) "solopvarmet varmtvandsbeholder": en varmtvandsbeholder til lagring af varmeenergi produceret af en eller flere solfangere 18) "backup-elpatron": elektrisk modstandsvarmelegeme baseret på jouleeffekten, som er en del af en varmtvandsbeholder, og som kun producerer varme, når den eksterne varmekilde afbrydes (herunder i vedligeholdelsesperioder) eller er ude af drift, eller som er en del af en solopvarmet varmtvandsbeholder, der leverer varme, når solvarmekilden ikke er tilstrækkelig til at opfylde de krævede komfortniveauer 19) "pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til rumopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter 20) "pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent": en pakke, der tilbydes slutbrugeren, og som indeholder et eller flere anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning kombineret med en eller flere temperaturstyringer og/eller en eller flere solvarmekomponenter 21) "årsvirkningsgrad ved rumopvarmning" (η s ): forholdet mellem på den ene side det rumopvarmningsbehov i en bestemt sæson, der dækkes af et varmeanlæg, et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, en pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent eller en pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, og på den anden side det årlige energiforbrug, der kræves for at opfylde dette behov, udtrykt i procent 22) "energieffektivitet ved vandopvarmning" (η wh ): forholdet mellem nytteenergien i det drikke- eller brugsvand, der leveres af et anlæg til kombineret rum- og DA 16 DA

17 brugsvandsopvarmning eller en pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, og den energi, der kræves til dets produktion, udtrykt i procent 23) "lydeffektniveau" (L WA ): det A-vægtede lydeffektniveau indendørs og/eller udendørs udtrykt i db. I forbindelse med bilag II-VIII er der anført yderligere definitioner i bilag I. Artikel 3 Leverandørernes ansvarsområde og tidsplan 1. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer anlæg til rumopvarmning, herunder anlæg i pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, i omsætning og/eller tager dem i brug, sikre følgende: a) Hvert anlæg til rumopvarmning, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1, skal leveres med et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 1.1. For varmepumpeanlæg til rumopvarmning skal det trykte energimærke mindst leveres i den varmeproducerende enheds emballage; for anlæg til rumopvarmning, der forudsættes anvendt i pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, skal der leveres et ekstra energimærke, for hvert anlæg til rumopvarmning i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 3. b) Hvert anlæg til rumopvarmning skal leveres med et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 1. For varmepumpeanlæg til rumopvarmning skal databladet mindst leveres for den varmeproducerende enhed; for anlæg til rumopvarmning, der forudsættes anvendt i pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, skal der leveres et ekstra datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 5. c) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 1, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. d) Al reklame for en bestemt model af anlæg til rumopvarmning, hvor der gives energi- eller prisrelaterede oplysninger, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. e) Alt teknisk salgsmateriale for en bestemt model af anlæg til rumopvarmning, der beskriver dens specifikke tekniske parametre, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. Fra den [dato indsættes: seks år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal der leveres et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 1.2, for hvert anlæg til rumopvarmning, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1. For varmepumpeanlæg til rumopvarmning skal det trykte energimærke mindst leveres i den varmeproducerende enheds emballage. DA 17 DA

18 2. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, herunder anlæg i pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, i omsætning og/eller tager dem i brug, sikre følgende: a) Hvert anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklasser ved vandopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1 og 2, skal leveres med et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 2.1. For varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal det trykte energimærke mindst leveres i den varmeproducerende enheds emballage; for anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der forudsættes anvendt i pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, skal der leveres et ekstra energimærke, for hvert anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 4. b) Hvert anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal leveres med et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 2. For varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal databladet mindst leveres for den varmeproducerende enhed; for anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der forudsættes anvendt i pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, skal der leveres et ekstra datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 6. c) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 2, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. d) Al reklame for en bestemt model af anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, hvor der gives energi- eller prisrelaterede oplysninger, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklassen ved vandopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. e) Alt teknisk salgsmateriale for en bestemt model af anlæg til kombineret rumog brugsvandsopvarmning, der beskriver dens specifikke tekniske parametre, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklassen ved vandopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. Fra den [dato indsættes: seks år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal der leveres et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 2.2, for hvert anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklasser ved vandopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1 og 2. For varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal det trykte energimærke mindst leveres i den varmeproducerende enheds emballage. DA 18 DA

19 3. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer temperaturstyringer i omsætning og/eller tager dem i brug sikre følgende: a) Der skal leveres et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 3. b) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 3, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. 4. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer solvarmekomponenter i omsætning og/eller tager dem i brug sikre følgende: a) Der skal leveres et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 4. b) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 4, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. 5. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer pakker med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent i omsætning og/eller tager dem i brug, sikre følgende: a) Hver pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1, skal leveres med et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 3. b) Hver pakke med anlæg til rumopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent skal leveres med et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 5. c) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 5, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. d) Al reklame for en bestemt pakke med et anlæg til rumopvarmnings-, temperaturstyrings- og solvarmekomponentmodel, hvor der gives energi- eller prisrelaterede oplysninger, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. e) Alt teknisk salgsmateriale for en bestemt pakke med et anlæg til rumopvarmnings-, temperaturstyrings- og solvarmekomponentmodel, der beskriver dens specifikke tekniske parametre, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. 6. Fra den [dato indsættes: to år efter denne forordnings ikrafttrædelse] skal leverandører, der bringer pakker med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent i omsætning og/eller tager dem i brug, sikre følgende: a) Hver pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent, der svarer til de klasser for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklasser ved DA 19 DA

20 vandopvarmning, der er anført i bilag II, punkt 1 og 2, skal leveres med et trykt energimærke i den udformning og med de oplysninger, der er anført i bilag III, punkt 4. b) Hver pakke med anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning, temperaturstyring og solvarmekomponent skal leveres med et datablad som foreskrevet i bilag IV, punkt 6. c) Den tekniske dokumentation, der er omhandlet i bilag V, punkt 6, skal på anmodning stilles til rådighed for medlemsstaternes myndigheder og for Kommissionen. d) Al reklame for en bestemt pakke med et anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmnings-, temperaturstyrings- og solvarmekomponentmodel, hvor der gives energi- eller prisrelaterede oplysninger, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklassen ved vandopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. e) Alt teknisk salgsmateriale for en bestemt pakke med en kombineret rum- og brugsvandsopvarmnings-, temperaturstyrings- og solvarmekomponentmodel, der beskriver dens specifikke tekniske parametre, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning og energieffektivitetsklassen ved vandopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. Artikel 4 Forhandlernes ansvarsområder 1. Forhandlere af anlæg til rumopvarmning skal sikre følgende: a) Det energimærke, som leverandøren har leveret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, jf. punkt 1 i bilag III, skal være anbragt udvendigt på forsiden af hvert anlæg til rumopvarmning på salgsstedet, sådan at det er let at få øje på. b) Anlæg til rumopvarmning, der udbydes til salg, leje eller leje med køberet i situationer, hvor slutbrugeren må formodes ikke at få lejlighed til at se anlægget udstillet, markedsføres med de oplysninger, som leverandøren skal give i henhold til i bilag VI, punkt 1. c) Al reklame for en bestemt model af anlæg til rumopvarmning, hvor der gives energi- eller prisrelaterede oplysninger, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. d) Alt teknisk salgsmateriale for en bestemt model af anlæg til rumopvarmning, der beskriver dens specifikke tekniske parametre, skal henvise til klassen for årsvirkningsgrad ved rumopvarmning under gennemsnitlige klimaforhold for den pågældende model. 2. Forhandlere af anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning skal sikre, at: a) Det energimærke, som leverandøren har leveret i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, jf. punkt 2 i bilag III, skal være anbragt udvendigt på forsiden af hvert anlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning på salgsstedet, sådan at det er let at få øje på DA 20 DA