RUMMELIGHEDENS R AMMER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RUMMELIGHEDENS R AMMER"

Transkript

1 RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelsesmuligheder for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning A F M AJA ROSENSTOCK / K A R EN T INGG A A R D / HELLE HOLT / SØR EN JENSEN 04:22

2 RUMMELIGHEDENS R AMMER Ansættelsesmuligheder for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning M AJA ROSENSTOCK / K A R EN TINGG A A R D / HELLE HOLT / SØR EN JENSEN K Ø B E N H AV N S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T 0 4 : 2 2

3 F O RO R D Denne rapport beskriver forskellige muligheder for at støtte personer med hjerneskade, udviklingshæmning eller sindslidelse til at opnå og bevare tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen belyser, hvilke muligheder og barrierer der er til stede i lovgivningen. Derud over undersøges, hvilke betingelser der skal være til stede på arbejdspladserne, for at det kan lade sig gøre at tilbyde og bibeholde ansættelse af personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. Baggrunden for denne undersøgelse er blandt andet, at Regeringens handlingsplan for Flere i arbejde har som mål at øge arbejdsudbuddet. Dette kræver, at de personer, som har en (rest)arbejdsevne, og som i dag er ledige, på sygedagpenge eller uden for arbejdsstyrken, kommer i arbejde. Personer, hvis arbejdsevnenedsættelse er af psykisk og/eller social karakter, har formentligt andre problemer i forhold til arbejdsmarkedet, end personer med fysisk handicap. Denne undersøgelse skal derfor belyse, hvad der skal til, for at personer med hjerneskade, udviklingshæmning eller sindslidelse kan opnå eller fastholde en beskæftigelse. Arbejdsmarkedsstyrelsen har bestilt og finansieret undersøgelsen, som er gennemført i forskningsafdelingen Beskæftigelse og Erhverv. Rapporten er udarbejdet af forskningsassistenterne cand.comm. Maja Rosenstock, cand.comm. Karen Tinggaard og cand.polit. Søren Jensen samt af seniorforsker cand.adm.pol., ph.d. Helle Holt, der har været projektleder. Stud.scient.soc. Anders Ellegaard Hansen har 2 F O R O R D

4 hjulpet med litteratursøgningen, og stud.polit. Anne Vejen Mathiasen har lavet tabelarbejdet til kapitel 6. Lektor Per H. Jensen, Aalborg Universitet, har læst og kommenteret manuskriptet og takkes for gode råd og konstruktive kommentarer. Endvidere har John Nyberg, Socialt Udviklingscenter, bistået som faglig konsulent. En tak skal også lyde til undersøgelsens følgegruppe, der har været en uvurderlig støtte undervejs. Endelig skal der sendes en tak til de konsulenter og arbejdspladser, der har taget sig tid til at lade sig interviewe. Uden dem havde der ikke været en undersøgelse. København, november 2004 Jørgen Søndergaard F O R O R D 3

5 R E S U M E Formålet med denne undersøgelse er at belyse de særlige forhold og barrierer for beskæftigelse, der gør sig gældende for personer med begrænsninger i arbejdsevnen af psykiske og/eller sociale årsager. Undersøgelsen belyser via nøgleinterview med konsulenter på området, hvilke muligheder og begrænsninger de oplever, der er til stede i lovgivningen. Endvidere beskriver undersøgelsen via casestudier på arbejdspladser, hvilke forhold der har betydning for, hvorvidt det kan lade sig gøre at tilbyde og fastholde personer med begrænsninger i arbejdsevnen af psykiske og/eller sociale årsager i en ansættelse. Endelig kortlægger undersøgelsen, på hvilken måde personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer med fysisk handicap og fra personer helt uden handicap, når det gælder deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne kortlægning foretages med udgangspunkt i survey- og registerdata. Mange muligheder i lovgivningen Der er en række muligheder i lovgivningen for støtte til personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. Støttemulighederne relaterer sig både til tiden forud for ansættelsen i form af erhvervsafklarende forløb, revalidering, specialpædagogisk støtte og AMU-kurser til indslusningsfasen på arbejdsmarkedet i form af en mentorordning og til selve ansættelsesforholdet i form af job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob. Derud over er der mulighed for at modtage sygedagpenge i op til 52 uger med henblik på at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet under sygdom. 4 R E S U M E

6 Men også enkelte barrierer Nøgleinterviewene med konsulenter afdækker mindst tre barrierer i lovgivningen forstået som manglende lovhjemmel i forhold til de særlige støttebehov, som personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager kan have i forbindelse med en ansættelse. De tre barrierer vedrører manglende lovhjemmel inden for følgende områder: Længerevarende/permanent ansættelse af en støtteperson Ansættelse af en mentor til personer i fleksjob Benyttelse af isbryderordning for personer, der ikke har en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse Derud over påpeges det, at lovgivningen gør, at det i praksis kan være vanskeligt at forlænge sygedagpenge ud over 52 uger, hvilket især personer med hjerneskade kan have behov for. Desuden bevirker forholdet mellem fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob) i praksis, at nogle personer ikke vurderes til at være berettiget til pension, samtidig med at det ikke er muligt for jobkonsulenterne at finde en virksomhed, der vil ansætte personen i et fleksjob. Barrierer i forvaltningen af lovene Ud over de muligheder og barrierer, der er knyttet til selve loven, er der tillige både muligheder og barrierer knyttet til forvaltningen af loven, herunder den måde systemet er struktureret på og de politiske signaler, der præger reformen flere i arbejde. Blandt disse peger jobkonsulenterne i undersøgelsen på følgende: Samspillet mellem en kompleks lovgivning og et tostrenget system kan udgøre en barriere for en effektiv beskæftigelsesindsats i de tilfælde, hvor der ikke er et tæt samarbejde mellem de amtslige jobkonsulenter, der særligt har viden om de tre persongruppers behov, og de kommunale sagsbehandlere, der især har viden om mulighederne i lovgivningen Det politiske fokus på korteste vej til arbejdsmarkedet bidrager positivt til beskæftigelsesindsatsen ved at rette opmærksomheden på personernes ressourcer, men medfører også risiko for, at der R E S U M E 5

7 ikke afsættes tilstrækkelig tid forud for ansættelsen til for eksempel afklaring og uddannelse Uddannelse er et vigtigt redskab i beskæftigelsesindsatsen, men mulighederne for særligt tilrettelagt støtte under uddannelse udnyttes ikke optimalt. Dels på grund af manglende kendskab, men også på grund af en decentraliseret politik, der i praksis medfører forskellige muligheder afhængigt af, hvor man bor Mange forhold kræver opmærksomhed Casestudier på syv udvalgte virksomheder peger på, at der er en række forhold, der har betydning for, at en ansættelse på særlige vilkår kan fungere optimalt. Det, man kan lære af de gode historier, er således, at: Etableringen lettes når: Arbejdsgiveren føler et socialt ansvar, arbejdsgiveren får en henvendelse om en konkret ansættelse, ansættelsen er udgiftsneutral for arbejdsgiveren, der er egnede arbejdsopgaver at varetage, og når den ansatte og arbejdspladsen matcher hinanden. Indslusningen lettes når: Kollegaerne er med på idéen, kollegaerne får ordentlig information, arbejdsopgaverne bliver tilpasset og forventningerne bliver afstemt. Hverdagen lettes når: Papirarbejdet ikke er en byrde for virksomheden, samarbejdet mellem virksomhed og kommune fungerer, arbejdspladsen er indstillet på, at den ansatte har særlige behov, arbejdspladsen har overskud og pædagogisk indsigt, den ansatte hjælpes i gang med opgaverne, arbejdspladsen sætter tid af og arbejdspladsen tager særlige hensyn til den ansatte. I forbindelse med ovenstående skal det påpeges, at de nævnte forhold ikke skal forstås som altafgørende betingelser for, at ansættelser kan etableres og bibeholdes, men blot som inspirationsliste til, hvad der kan bidrage til at gøre ansættelserne særligt vellykkede. 6 R E S U M E

8 Personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer uden handicap Med udgangspunkt i survey- og registerdata har det været muligt at belyse, hvordan personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer med fysisk handicap og fra personer helt uden handicap. I kortlægningen kom det frem, at personer med sindslidelse adskiller sig væsentligt fra personer uden handicap, mens de i mange tilfælde har samme kendetegn og arbejdsmarkedstilknytning som personer med fysisk handicap. Det ser ud til, at der er et særligt problem for unge med sindslidelse, som ikke altid bliver opdaget. Og derfor ikke får den hjælp, de har behov for til for eksempel færdiggørelsen af en uddannelse Det er vigtigt for personer med sindslidelse at få en uddannelse, da uddannelsesniveauet tydeligvis har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet Der er mange personer med sindslidelse, der arbejder på ordinære vilkår, og det vides ikke om denne gruppe faktisk får den støtte, de har behov for Socialt netværk og/eller forpligtelsen over for for eksempel børn har tydeligvis en positiv indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen Kvinder med sindslidelse er en udsat gruppe, idet der er en højere andel af kvinder end mænd, der er uden for arbejdsmarkedet Mulighederne er der de skal bare bruges Undersøgelsen har vist, at der helt konkret er tre huller i lovgivningen som med fordel kunne lukkes, hvis man ønsker at forbedre mulighederne for at få denne målgruppe i beskæftigelse (permanent støtteperson, midlertidig mentor til personer i fleksjob og brug af isbryderordning uafhængigt af uddannelse). Men lige så vigtigt har undersøgelsen vist, at den nuværende lovgivning faktisk giver et godt udgangspunkt for at understøtte personer med nedsat arbejdsevne af sociale og/eller psykiske årsager i processen hen mod et ansættelsesforhold. Problemet er altså ikke kun manglende lovhjemmel, men også en kombination af kompleks lovgivning, manglende viden om mulighederne i samme lovgivning, mange forskellige aktører, der ikke altid får koordineret indsatsen mest hensigtsmæssigt. R E S U M E 7

9 I N D HOL D F O RO R D 2 R E S U M E 4 1 I N D L E D N I N G, S A M M E N FAT N I N G 12 O G P E R S P E K T I V E R Indledning 12 Sammenfatning 14 Diskussion og perspektiver 21 2 B AG G RU N D, DATA O G B E G R E B E R 24 Undersøgelsens baggrund 24 Data 27 Begreber og definitioner anvendt i undersøgelsen 31 8 I N D H O L D

10 3 M U L I G H E D E R O G B A R R I E R E R 36 I L OV E N S O R D O G L OV E N S F O RVA LT N I N G Mange love har betydning for beskæftigelsesindsatsen 37 Lovens kompleksitet kræver overblik og 48 tæt samarbejde Korteste vej til arbejdsmarkedet kan 50 forcere processen Optimalt med to konsulenter i ét system 50 Behov for forankring af viden 51 Opsamling 52 4 D E T R E G RU P P E R S M U L I G H E D E R 56 O G S Æ R L I G E B E H OV F O R S T Ø T T E Personer med hjerneskade 57 Personer med sindslidelse 72 Personer med udviklingshæmning og personer, 87 der er sent udviklede Fælles opsamling C A S E S T U D I E R PÅ U DVA L G T E 108 A R B E J D S P L A D S E R H VA D K A N V I L Æ R E A F D E G O D E H I S T O R I E R? Etablering af ansættelserne 110 Indslusningsperioden 116 Ansættelsen i hverdagen 121 Et blik ud i fremtiden 132 Sammenfatning og delkonklusion 142 I N D H O L D 9

11 6 R E G I S T E R- O G 146 S U RV E Y U N D E R S Ø G E L S E N De benyttede registre og surveys handicapundersøgelsen undersøgelsen af langtidssyge 157 Meget få virksomheder har personer med 159 sindslidelse ansat Personer med sindslidelse adskiller sig fra personer 163 uden handicap B I L AG S TA B E L L E R 166 L I T T E R AT U R L I S T E 178 S O C I A L F O R S K N I N G S I N S T I T U T T E T S 186 U D G I V E L S E R S I D E N I N D H O L D

12

13 K A P I T E L 1 I N DL E DN I NG, S A M M E N FAT N I NG O G PE R S PE K T I V E R Indledning Undersøgelsens formål Formålet med denne rapport er at belyse de særlige forhold og barrierer for beskæftigelse for personer med hjerneskade, udviklingshæmning eller sindslidelse. Undersøgelsen belyser, hvilke muligheder og barrierer der er til stede i lovgivningen, og hvilke muligheder og begrænsninger de professionelles forvaltning af lovene medfører. 1 Derud over ser vi på, hvilke betingelser der skal være til stede på arbejdspladserne, for at det kan lade sig gøre at tilbyde og bibeholde ansættelse af personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. I den forbindelse vil vi via casestudier af udvalgte arbejdspladser pege på, hvad man kan lære af de virksomheder, der har ansat personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. Endelig viser vi, hvordan personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer med fysisk handicap og fra personer helt uden handicap i tilknytningen til arbejdsmarkedet Med begrebet de professionelle skal forstås den brede kreds af fagpersoner, der på den ene eller anden måde har betydning for beskæftigelsesindsatsen. 2. Selvoplevet sindslidelse er et udtryk for, at personer er blevet spurgt om, hvorvidt de selv oplever at have en sindslidelse. Der er således ikke nødvendigvis tale om en diagnosticeret sindslidelse. 12 I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R

14 Undersøgelsens baggrund Baggrunden for denne undersøgelse er Regeringens handlingsplan for Flere i arbejde. Handlingsplanen har blandt andet til formål at øge arbejdsudbuddet. Dette kræver, at de personer, som har en (rest)arbejdsevne, og som i dag er ledige, på sygedagpenge eller uden for arbejdsstyrken, kommer ud på arbejdsmarkedet. I en tidligere SFI-rapport blev det påpeget, at der ifølge handicapkonsulenter og uafhængige jobkonsulenter lovgivningsmæssigt mangler muligheder i forhold til beskæftigelsesindsatsen over for personer med psykisk handicap, hjerneskader samt udviklingshæmmede (Clausen, T., m.fl., 2004, p.130). Det er endvidere sandsynligt, at der for personer, hvis arbejdsevnenedsættelse er af psykisk og/eller social karakter, viser sig andre problemstillinger i forhold til arbejdsmarkedet end dem der gør sig gældende for personer med fysisk handicap. I lyset af ovenstående besluttede Arbejdsmarkedsstyrelsen at igangsætte nærværende undersøgelse. Undersøgelsen har på denne baggrund primært fokus på muligheder inden for Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Undersøgelsens disponering Ansættelsesmulighederne for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning bliver i denne rapport undersøgt ud fra forskellige vinkler og med forskellige typer af data. Efter at have redegjort for undersøgelsens baggrund, data og begreber i kapitel 2 vil vi i kapitel 3 se på, hvilke muligheder og barrierer der er i loven, og hvilke muligheder og barrierer de professionelles forvaltning af loven medfører. Dette vil ske ved en gennemgang af relevante områder i lovgivningen primært relateret til Beskæftigelsesministeriets områder samt via interview med 19 jobkonsulenter, der er tilknyttet beskæftigelsesindsatsen for personer med begrænsninger i arbejdsevnen af psykiske og/eller sociale årsager. I kapitel 4 vil vi gennemgå personer med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning og deres særlige forhold til arbejdsmarkedet. De tre grupper vil blive behandlet separat for at kunne vise, hvilke særlige forhold og behov der viser sig for de tre grupper. Desuden gives en beskrivelse af beskæftigelsesindsatsen over for de tre grupper. Kapitlet er bygget op om jobkonsulenternes erfaringer, som perspek- I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R 13

15 tiveres af de personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning, der er interviewet i forbindelse med arbejdspladsbesøgene, samt af deres kolleger og arbejdsgivere. I kapitel 5 er kvalitative interview også den bærende metode, eftersom hensigten med dette kapitel er at se på, hvad vi kan lære af de gode historier. Ved interview med personer, der har nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager, samt interview med deres arbejdsgivere og nærmeste kolleger, vil vi se på, hvilke betingelser der skal være til stede på arbejdspladserne, for at etableringen, indslusningen og hverdagen ved sådanne ansættelser bliver særligt vellykkede. Kapitel 6 vil derimod være baseret på kvantitative data. Via en kortlægning baseret på surveydata koblet med registerdata bliver det beskrevet, hvorledes personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer med fysisk handicap og fra personer helt uden handicap i tilknytningen til arbejdsmarkedet. Desværre er datamaterialet ikke tilstrækkeligt til at udtale sig om personer med hjerneskade og personer med udviklingshæmning. Derfor vil dette kapitel udelukkende omhandle personer med en selvoplevet sindslidelse. Sammenfatning Hvad viser undersøgelsen? Som nævnt belyser denne undersøgelse ansættelsesmulighederne for personer med hjerneskade, sindslidelse og udviklingshæmning fra flere forskellige synsvinkler. Således behandles ansættelsesmulighederne for de tre grupper ud fra lovens ord, ud fra lovens forvaltning og ud fra forholdene på arbejdspladserne. I forbindelse hermed har vi interviewet amtslige jobkonsulenter, personer fra interesseorganisationer i feltet, ledere af forskellige institutioner, ansatte i en amtslig handicapafdeling, en AF-handicapkonsulent samt personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning, deres arbejdsgivere og deres nærmeste kolleger. Nedenstående punkter er et forsøg på at samle alle disse tråde og tegne et samlet billede: Manglende muligheder i lovgivningen. Der er manglende lovhjemmel til en permanent ansættelse af en støtteperson, der kan varetage de opgaver, der knytter sig til personernes særlige behov på arbejdspladsen. Desuden mangler der lovhjemmel til at ansætte 14 I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R

16 en midlertidig mentor for personer i fleksjob. Endelig kan isbryderordningen ikke benyttes af personer, der mangler en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse Forvaltningen af lovene. Der er tale om en kompleks lovgivning, hvor ikke alle muligheder er kendte. Der er mange aktører involverede i den enkelte persons vej til et ansættelsesforhold, hvilket kræver en høj grad af koordinering mellem disse aktører Personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager har særlige behov i forhold til beskæftigelsesindsatsen. Fælles for personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning er behovet for tid til afklaring, behovet for muligheden for en støtteperson, behovet for uddannelse og behovet for en øget skelnen mellem unge og ældre beskæftigelsessøgende Personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager har endvidere særlige behov i forhold til arbejdspladsen. Personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning kan mangle visse sociale kompetencer i relation til arbejdslivet. Derud over kan personer fra de tre grupper mangle evnen til at tage initiativer, og de kan have et langsomt arbejdstempo og/ eller en langsom opfattelsesevne. Dette bevirker, at der på de arbejdspladser, der har personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning ansat, ofte vil være brug for overskud og pædagogisk indsigt, for hjælp til at sætte den ansatte i gang med arbejdsopgaverne, for ekstra tid til udførelse af dagens opgaver, for oplæring i nye opgaver og for instruktioner i dagligdagen Arbejdsgivere, der har ansat personer med hjerneskade, sindslidelser eller udviklingshæmning, ønsker økonomisk kompensation og hjælp til det administrative papirarbejde. Forudsætningen for, at et job overhovedet bliver etableret, vil ofte være, at der kommer en konsulent og banker på arbejdsgiverens dør med en henvendelse om en konkret ansættelse. Bliver ansættelsen herefter aktuel, ønsker arbejdsgiverne økonomisk kompensation forstået på den måde, at en ansættelse på særlige vilkår skal kunne betale sig for arbejdspladsen. Derud over ønsker arbejdsgiverne hjælp til det administrative papirarbejde, som en ansættelse på særlige vilkår medfører. Endelig har arbejdsgivere og kolleger også brug for I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R 15

17 hjælp til for det første at skabe et job med arbejdsopgaver, der matcher personen, og for det andet at udvikle jobbet, når personen er parat til nye udfordringer I det følgende vil ovenstående konklusioner kort blive uddybet. Muligheder for støtte i lovgivningen Undersøgelsen afdækker en række muligheder i lovgivningen for støtte til personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning. Støttemulighederne relaterer sig både til tiden forud for ansættelsen i form af erhvervsafklarende forløb, revalidering, specialpædagogisk støtte, AMU-kurser, til indslusningsfasen på arbejdsmarkedet i form af en mentorordning og til selve ansættelsesforholdet i form af job med løntilskud til førtidspensionister og fleksjob. Derud over er der mulighed for at modtage sygedagpenge i op til 52 uger med henblik på at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet under sygdom. Manglende lovhjemmel kan udgøre en barriere Ud over disse muligheder for støtte afdækker undersøgelsen tre barrierer i lovgivningen forstået som manglende lovhjemmel i forhold til særlige støttebehov, som personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager kan have i forbindelse med en ansættelse. De tre barrierer vedrører manglende lovhjemmel inden for følgende områder: Længerevarende/permanent ansættelse af en støtteperson Ansættelse af en mentor til personer i fleksjob Benyttelse af isbryderordning for personer, der ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse Derud over påpeges det, at forhold i loven gør, at det i praksis kan være vanskeligt: At forlænge sygedagpenge ud over 52 uger, hvilket især personer med hjerneskade kan have behov for Desuden bevirker forholdet mellem fleksjob og job med løntilskud til førtidspensionister (skånejob), at nogle personer ikke vurderes til at være berettiget til pension samtidig med, at det ikke er muligt for jobkonsulenterne at finde en virksomhed, der vil ansætte personen i et fleksjob 16 I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R

18 I forvaltningen af lovene er der ligeledes barrierer for ansættelsesmulighederne Ud over de muligheder og barrierer, der er knyttet til selve loven, er der tillige både muligheder og barrierer knyttet til forvaltningen af loven, herunder den måde systemet er struktureret på og de politiske signaler, der præger reformen Flere i arbejde. Blandt disse peger jobkonsulenterne i undersøgelsen på følgende: En kompleks lovgivning og et tostrenget system kan udgøre en barriere Lovgivningens kompleksitet kan gøre det vanskeligt for de amtslige jobkonsulenter at udnytte lovens muligheder optimalt, og beskæftigelsesindsatsen for personer med nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager er i høj grad bygget op om amtslige jobkonsulenter, der har særlig viden om persongruppernes særlige behov i forhold til arbejdsmarkedet. Denne særlige viden er en vigtig forudsætning for en hensigtsmæssig beskæftigelsesindsats. Endvidere kræves et tæt samarbejde mellem de amtslige jobkonsulenter og kommunale sagsbehandlere, der har særlig viden om mulighederne i lovgivningen. Med planerne om en kommende kommunal reform må det dog bemærkes, at den skitserede struktur forventes ændret til et mere enstrenget system. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at have to professionelle tilknyttet i ét system: en jobkonsulent til at varetage beskæftigelsesindsatsen og en sagsbehandler til resten. Her er det væsentligt, at jobkonsulenten har særlig viden om personernes behov, og at der afsættes tid til afklaring og opfølgning. Endelig er det vigtigt, at de mange aktører, der typisk er indblandet i den enkelte persons sygdoms- og beskæftigelsesforløb, som for eksempel hospitaler, genoptræningscentre, distriktspsykiatri, AF, revalideringsinstitutioner og beskyttede værksteder, koordinerer deres indsats. En forceret proces kan føre til afbrudte ansættelsesforhold Det politiske fokus på korteste vej til arbejdsmarkedet bidrager positivt til beskæftigelsesindsatsen ved at rette opmærksomheden på personernes ressourcer, men medfører også risiko for, at der ikke afsættes tilstrækkelig tid forud for ansættelsen til for eksempel afklaring og uddannelse. I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R 17

19 Undersøgelsen afdækker ikke et konkret ansvar for denne forcerede proces, men det må betragtes som et uhensigtsmæssigt samspil mellem amtslige jobkonsulenter, kommunale sagsbehandlere og politiske målsætninger. Uddannelse som redskab i beskæftigelsesindsatsen udnyttes ikke optimalt Uddannelse er et væsentligt område, da uddannelsesniveauet tydeligvis har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet. For både personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning er der behov for at fokusere på uddannelser af forskellig karakter.unge personer med sindslidelse kan have behov for støtte til at gennemføre deres uddannelse. Sådan en mulighed findes i Lov om specialpædagogisk støtte. 3 Denne SPS-ordning kan betragtes som en ubrugt mulighed i lovgivningen, idet en interesseorganisation betegner den som meget ukendt. Særligt tilrettelagte AMU-kurser kan være til gavn for personer med udviklingshæmning, men eftersom kurserne forhandles lokalt i amterne, er der landsdækkende stor forskel på udbuddet af kurser, som personer med udviklingshæmning kan benytte. Personer med hjerneskade kan have behov for efteruddannelse, der tager hensyn til, at personer fra denne gruppe ofte har behov for ekstra tid til indlæring. Udviklingen i beskæftigelsesindsatsen er præget af tidsbegrænsede projekter Projekter åbner mulighed for udvikling af området, men meget viden går tabt, når et projekt lukker og ikke bliver videreført. Der er derfor behov for at prioritere, at den eksisterende viden forankres sideløbende med en udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Særlige forhold gør sig gældende ved ansættelsen Personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning har meget forskellige typer arbejdsevnenedsættelse. Men også internt i 3. Loven omfatter en støtteordning, der har til formål at sikre, at studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der er optaget på en videregående uddannelse, uanset funktionsnedsættelsen kan gennemføre uddannelsen i lighed med andre studerende. Loven betegnes også som SPS-ordningen. Jf. i øvrigt kapitel I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R

20 de tre persongrupper kan der være meget store forskelle på arbejdsevnenedsættelsen både, hvad angår karakter og omfang. Undersøgelsen afdækker dog også overordnede fællestræk, der gør sig gældende for alle tre grupper. Det gør sig således gældende, at arbejdsevnenedsættelsen knytter sig til skadens, lidelsens eller sygdommens omfang. Men ud over denne diagnosticerende tilgang er der andre fælles faktorer, der knytter sig til mere personlige forhold, der har betydning for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder: Personernes eventuelt mangelfulde sociale kompetencer i forhold til en arbejdsplads. Derud over kan personer fra de tre grupper mangle evnen til at tage initiativer, og de kan have et langsomt arbejdstempo og/eller en langsom opfattelsesevne Personernes erkendelse af egen arbejdsevne Personernes alder Personernes uddannelsesniveau og tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet Mange forhold kræver opmærksomhed, hvis ansættelserne skal blive særligt vellykkede Som tidligere beskrevet er hensigten med denne rapport også at belyse, hvilke betingelser der skal være til stede på arbejdspladserne for, at det kan lade sig gøre at tilbyde beskæftigelse til personer med hjerneskade, sindslidelse eller udviklingshæmning og bibeholde ansættelserne. I den forbindelse peger casestudier med syv udvalgte virksomheder på, at der er en række forhold, der har betydning for, at en ansættelse på særlige vilkår kan fungere optimalt. Det man kan lære af de gode historier er således, at nedenstående forhold kræver særlig opmærksomhed, hvad angår etableringen, indslusningen, hverdagen og fremtiden for ansættelser af personer, der har nedsat arbejdsevne af psykiske og/eller sociale årsager. Etableringen lettes når: Arbejdsgiveren føler et socialt ansvar, arbejdsgiveren får en henvendelse om en konkret ansættelse, ansættelsen er udgiftsneutral for arbejdsgiveren, der er egnede arbejdsopgaver at varetage og den ansatte og arbejdspladsen matcher hinanden. I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R 19

21 Indslusningen lettes når: Kollegerne er med på idéen, kollegerne får ordentlig information, arbejdsopgaverne bliver tilpasset og forventningerne bliver afstemt. Hverdagen lettes når: Papirarbejdet ikke er en byrde for virksomheden, samarbejdet mellem virksomhed og kommune fungerer, arbejdspladsen er indstillet på, at den ansatte har særlige behov, arbejdspladsen har overskud og pædagogisk indsigt, den ansatte hjælpes i gang med opgaverne, arbejdspladsen sætter tid af og arbejdspladsen tager særlige hensyn til den ansatte. I forbindelse med ovenstående skal det påpeges, at de nævnte forhold ikke skal forstås som altafgørende betingelser for, at ansættelser kan etableres og bibeholdes, men blot som inspirationsliste til, hvad der kan bidrage til at gøre ansættelserne særligt vellykkede. Personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig fra personer uden handicap Den kvantitative kortlægning viste, at personer med selvoplevet sindslidelse adskiller sig væsentligt fra personer uden handicap, mens de i mange tilfælde har samme kendetegn og arbejdsmarkedstilknytning som personer med fysisk handicap. Følgende kom frem i kortlægningen: Det ser ud til, at der er et særligt problem for unge med sindslidelse, som ikke altid bliver opdaget, og som derfor bevirker, at de unge ikke får den hjælp, de har behov for til for eksempel færdiggørelse af en uddannelse Det er vigtigt for personer med sindslidelse at få en uddannelse, da uddannelsesniveauet tydeligvis har betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet Der er mange personer med sindslidelse, der arbejder på ordinære vilkår, og det vides ikke, om denne gruppe faktisk får den støtte, de har behov for Socialt netværk og/eller forpligtelsen over for for eksempel børn har tydeligvis en positiv indflydelse på arbejdsmarkedstilknytningen Kvinder med sindslidelse er en udsat gruppe, idet en højere andel af kvinder end mænd er uden for arbejdsmarkedet 20 I N D L E D N I N G, S A M M E N F A T N I N G O G P E R S P E K T I V E R

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen

Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse af målgruppen Arbejdsmarkedsudvalget L 149 - Bilag 1 Offentligt Arbejdsmarkedsstyrelsen 3. kontor Notat Notat om høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (udvidelse

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob

Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob Denne folder henvender sig primært til socialrådgivere og sagsbehandlere i kommunerne Proces fra beskyttet beskæftigelse til skånejob (Job med løntilskud) Indledning... side 3 Beskyttet beskæftigelse iht.

Læs mere

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg?

- Og hva så? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere. Landsforeningen for førtidspensionister. Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Landsforeningen for førtidspensionister Læs bl.a om: Formål Mærkesager Min historie Hvis syg? Førtidspensionist, langtidsyge, fleks- og skånejobbere - Og hva så? SE DIN LOKALFORENING PÅ BAGSIDEN!! Du er

Læs mere

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen

Kommunale rettigheder. Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Kommunale rettigheder Cafémøde Tirsdag den 11. oktober 2011 Oplæg ved PTU s Socialrådgiver Bente Elton Rasmussen Dagens program Præsentation Oversigt over generelle rettigheder Arbejdsevne og mulige foranstaltninger

Læs mere

Ressourceprofil. ØST Lolland afdelingen. Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag:

Ressourceprofil. ØST Lolland afdelingen. Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag: Ressourceprofil Navn: Adresse: Egen læge (navn og adresse): A-kasseoplysninger: Forsørgelsesgrundlag: Uddannelse Uddannelse er de færdigheder som du har opnået gennem fuldførte og afbrudte skole-, uddannelses-

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund

Klar-Parat-Start PROJEKTMEDARBEJDER SØGES. Baggrund PROJEKTMEDARBEJDER SØGES Klar-Parat-Start Her kan du læse mere om projektet Klar-Parat-Start, og de aktiviteter vi ønsker at gennemføre med projektet, samt de områder vi ønsker at få afsøgt gennem projektperioden

Læs mere

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange

1. De organisatoriske rammer og administrative arbejdsgange Førtidspensionsreformen 2013 V/Lektor Pernille Lykke Dalmar, UC Syddanmark. - En kort gennemgang af det fremsatte lovforslag, med et overblik over de centrale begreber, og hvad de dækker over. Indhold:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet:

Projektbeskrivelse. Baggrund for projektet: Målgruppen for projektet: Projektbeskrivelse Baggrund for projektet: Psykiske lidelser er en hyppig årsag til, at borgere her i landet er uden for eller forlader arbejdsmarkedet. Mange borgere med psykiske lidelser må formodes

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted

PARTNERSKABSAFTALE. Mellem en virksomhed. Jobcenter Ringsted Koncept for PARTNERSKABSAFTALE Mellem en virksomhed og Jobcenter Ringsted Udarbejdet i juni 2007 1 Redskaber der kan indgå i samarbejdet I herværende aftale om socialt partnerskab mellem x virksomhed og

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Borgere i beskyttet beskæftigelse

Borgere i beskyttet beskæftigelse Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt

Projekt Jobkompetence Trods Handicap. Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune. Resultater kort fortalt Projekt Jobkompetence Trods Handicap Et analyseprojekt om handicap og beskæftigelse i Århus Kommune Resultater kort fortalt Hvorfor er emnet vigtigt? Århus Kommune vil gerne være en mangfoldig arbejdsplads.

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige

KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR. - Guidelines til personaleansvarlige KORT OG GODT OM REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR - Guidelines til personaleansvarlige REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR REKRUTTERING PÅ SÆRLIGE VILKÅR Hensigten med denne pjece er at kvalificere jeres virksomhed

Læs mere

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet

Dialog med jobcentret. Rummelighed på arbejdsmarkedet Dialog med jobcentret Rummelighed på arbejdsmarkedet Introduktion Rummelighed på arbejdsmarkedet er en vision om, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet, og at personer med nedsat arbejdsevne får mulighed

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for b e s k y t t e t 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR SÆRLIGE VILKÅR Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om aktiv socialpolitik Sagsbehandlingstid er den tid der går, fra du mundtligt eller skriftligt har bedt kommunen om at få hjælp, til der træffes en afgørelse, og du får besked om afgørelsen. Sagsbehandlingstiden svarer til

Læs mere

DET KAN SKE. for alle

DET KAN SKE. for alle DET KAN SKE for alle Indhold 4 Arbejdsfastholdelse 6 Ret og Pligt (arbejdsevne) 9 Kan jeg sige nej til et arbejde? 10 Hvad er et rimeligt arbejde? 12 Redskaber 17 Nyttige hjemmesider 18 Kontakt 2 Farum

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis

Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Status på beskæftigelsesindsatsen - Fokus i 2015? Kontorchef Jens Erik Zebis Hvad er på STARs program i 2015 for de udsatte Implementering!: Reform af førtidspension og fleksjob (Januar 2013) Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Torsdag den 26. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland

Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej. Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland Udfordringerne ved en dynamisk tilgang til arbejdsmarkedsindsatsen for dem der ikke selv kan finde vej Oplæg for BR Hovedstaden & Sjælland December 2011 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012

Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune. Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Rundt om fleksjob og revalidering i Esbjerg Kommune Ved kontorchef Pia Damtoft Arbejdsmarkedsudvalget den 19. juni 2012 Fleksjob Reglerne for fleksjob Antallet af fleksjob og ventelisten til fleksjob i

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse

En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse En tværgående politik for inkluderende beskæftigelse Indledning Den traditionelle sammenkobling mellem handicap og beskyttet beskæftigelse har betydet, at mange borgere med handicap aldrig har fået chancen

Læs mere

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse.

Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse. Lovgrundlag: Ydelser inden for beskyttet 103 i Lov om Social Service (LSS). Ydelser i relation til beskyttet beskæftigelse kan omfatte: Beskæftigelse i et

Læs mere

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter.

Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoint Mål og succeskriterier 2011 Målgruppen Jobpoint et særligt tilrettelagt tilbud for indsatsklare kontanthjælpsmodtager match 2 i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Jobpoints målgruppe er generelt

Læs mere

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

5.58.80 Revalidering Her registreres udgifter til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.8 - side 1 Dato: September 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2015/Budget 2016 REVALIDERING, RESSOURCEFORLØB OG FLEKSJOBORDNINGER MV. (58) Under denne hovedfunktion

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015 Handicaprådet i Ballerup 25. marts 2015 Det specialiserede handicapområde Jobcenteret mål: Få borgere i uddannelse Få borgere i job Fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet 2 Indsatser Vi arbejder ud fra

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR OVERBLIK OVERBLIK Hvem står bag? Side 3 Overblik På forkant Sygepolitik Hvad er indholdet i pjecerne? Særlige vilkår Side 4

Læs mere

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt

Offentlige støttemuligheder for voksne med immundefekt for voksne med immundefekt Quality Hotel, Tåstrup d.27.august 2011 Inge Louv Socialrådgiver - handicapkonsulent www.ingelouv.dk En sags gang gennem systemet Kommunen yder råd og vejledning Borgeren ansøger

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet

JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet Bilag 1 JobFirst Særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet 18. september 2015 J.nr. 15/04549 1. Baggrund Reformerne af førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper 31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd /

Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd / ' ' Det betaler sig...arbejdsmarkedet mangfoldighed og socia ansvar eller bare sund fornuft? " - " Projekt: ^ Forløb for kontanthjælpsmodtagere flnanj^ére^jafdet lokale Beskæftigelsesråd samarbejde mellem

Læs mere

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser

Handlingsplan 2009-2012. Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser Handlingsplan 2009-2012 Job og uddannelse for borgere med varige funktionsnedsættelser 1. december 2008 1 1. FORMÅL Handicapstrategien på beskæftigelsesområdet supplerer Københavns Kommunes overordnede

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde?

Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? STOF nr. 2, 2003 Tema Samarbejde Hvordan kan forvaltning, erhvervsliv og uddannelsessteder blive bedre til at samarbejde? Hvis der skal kunne udvikles nye og bedre rehabiliteringsmetoder er der behov for

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 01:2009 ARBEJDSPAPIR Jan Høgelund Brian Larsen HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2008 REGIONALE FORSKELLE

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016

Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103. Januar 2016 Forslag til Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse jf. serviceloven 103 Januar 2016 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? Kommunalbestyrelsen skal jf. serviceloven 103 tilbyde beskyttet beskæftigelse

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING

Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING 1 of 15 08-01-2013 08:46 Kommunale afgørelser i førtidspensionssager - GAMMEL ORDNING Indberetning af afgørelse truffet i 2013 Benyttes til afgørelser truffet efter pensionslovens (lov om social pension)

Læs mere

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration.

Interviewguide. Interviewguide Hele familiens integration. Interviewguide Dette er en interviewguide, der bruges når der udarbejdes ressourcebeskrivelser på familiens medlemmer. Familiernes ressourcebeskrivelser og udviklingsplaner skal være evalueringsegnede.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi

Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Beskæftigelsespolitik Dansk Epilepsiforenings mål og strategi Vision: Dansk Epilepsiforenings undersøgelse af levevilkår for voksne med epilepsi dokumenterer at epilepsi kan give væsentlige begrænsninger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 38 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 10. november 2005 Sag nr. 103-0012 Samrådsspørgsmål : Ministeren bedes redegøre for opdelingen af kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Faglig Temadag 20. november 2012 Reform af førtidspension og fleksjob Anette Larsen Socialfaglig konsulent Mål for reformen Flest mulige i arbejde og størst mulige

Læs mere

Det er dumt at lade være

Det er dumt at lade være Det er dumt at lade være Job med løntilskud er en god forretning for Peter, hans arbejdsgiver, kommunen og for det danske samfund. Det er dumt at lade være, når der i sandhed er tale om en win-win situation

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1

Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv. Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Kort status rehabiliteringsteam og reform Jobcenterchef Anne Haarløv Roskilde Kommune 30.1.2014 1 Baggrund for reformen fleksjob og førtidspension Den grundlæggende intention bag dette lovforslag er at

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015

Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse. Høringsmateriale juni 2015 9 Kvalitetsstandard for dagtilbud - beskyttet beskæftigelse Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet

Læs mere

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012

Et stærkt jobcenter Også for de svageste. Oplæg i Mariagerfjord Kommune. Marts 2012 Et stærkt jobcenter Også for de svageste Oplæg i Mariagerfjord Kommune Marts 2012 Afsæt Mere end 15 års erfaring med arbejdsmarkedsområdet Tror på at alle, i det lange løb, har bedst af og grundlæggende

Læs mere

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening.

fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Høringssvar vedr. Lovforslag vedr. reform af førtidspension og fleksjob fremsendt til Danske Handicaporganisationer fra Dansk Fibromyalgiforening. Generelt Rehabiliteringsplan/ Ressourceforløb/Rehabiliteringsteams

Læs mere

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2

Sager om førtidspension på det foreliggende grundlag, jf. pensionslovens 17 stk. 2 Bilag 2. Figuren nedenfor viser forløbet af sagsbehandlingen af ansøgninger om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag med angivelse af gennemsnitlig sagsbehandlingstid. De enkelte sagsbehandlingsskridt

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering.

at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. Pkt.nr: 6 Kommunale fleksjob 201721 Indstilling: at Økonomiudvalget godkender, at der arbejdes videre med at integrere fleksjob som en del af kommunens personalepolitik indenfor godkendt normering. at

Læs mere

HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03

HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03 HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? A F T HOM A S CL AUSEN / JA NE GR EV E PEDER SEN / BENTE M A R I A N NE OL SEN / STEEN BENGTSSON 04:03 HANDICAP OG BESK ÆFTIGELSE ET FORHINDRINGSLØB? THOM

Læs mere

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen

Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige ansættelsesforhold i fleksjobordningen Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72C 2300 København S Hvidovre, den 18. oktober 2012 Sag 2-2012-01337 Dok. 99754/me Høringssvar vedr. lovbestemmelse om fastsættelse af løn og øvrige

Læs mere

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb

BI25 - Sundhed, social mobilitet og beskæftigelse for borgere i ressourceforløb KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen BUDGETNOTAT BI25 - Sundhed, social mobilitet og

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder

Input til et godt samarbejde mellem jobcentre og virksomheder Arbejdsmarkedsstyrelsen, februar 2011 2 3 Jobcenteret kan kun løse sin opgave med at få de ledige i job, hvis de yder en god service over for virksomhederne og kender det lokale arbejdsmarked herunder

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet

Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingstider: Beskæftigelsesområdet Når din sag skal afgøres, skal den være afgjort inden for en bestemt tid. Du kan se, hvor længe du skal vente på en afgørelse i din sag, i denne oversigt. Du

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår

Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Workshop 26. august 2015 Det samfundsnyttige landbrug og dets vilkår Løsning af sociale opgaver: Hvilke muligheder findes der i social- og beskæftigelseslovgivningen for at arbejde med socialt udsatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Resultatrevision 2011

Resultatrevision 2011 Resultatrevision 2011 NOTAT Jobcenter Introduktion til resultatrevisionen 2011 Formålet med resultatrevisionen er at understøtte beskæftigelsesindsatsen i jobcentret. Resultatrevisionen viser udvalgte

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj Offentligt udbud af følgeforskning i projektet Rummelig imidt

Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj Offentligt udbud af følgeforskning i projektet Rummelig imidt Bilag 3: Opgavebeskrivelse 4. maj 2016 Offentligt udbud af følgeforskning i projektet Rummelig imidt 2/8 0. Definitioner og termer Definerede termer fra Kontrakten skal have samme betydning i dette bilag.

Læs mere

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. BEK nr 490 af 27/05/2016 (Historisk) Udskriftsdato: 10. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/06397 Senere

Læs mere