FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen"

Transkript

1 1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1997 FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen Marius flytter til byen I november 1935 startede Marius Anthon Hansen i lære som maskinarbejder. Han var 18 år og havde, siden han var 11 år, haft forskellige pladser på landet. Landbrugsarbejdet interesserede ham ikke. Det, der virkelig interesserede ham, var de maskiner, der efterhånden vandt mere og mere indpas på gårdene. Han besluttede at forlade landbruget og flytte til byen, for som han selv siger: "Ja - jeg var jo led ved det landbrugsværk. Det var ikke lige mig. Jeg ville hellere til noget med noget mere fart i - jeg ville have noget at skrue i". i Hans forældre havde selv haft forskellige gårde og husmandssteder enten som ejere eller forpagtere, og de boede i Marius' første læreår i Svenstrup ved Mariager. Herfra cyklede han det første års tid de 23 km. hver vej for at passe sin læreplads, indtil familien flyttede nærmere Randers. Lærepladsen var på Buchtrups Maskinfabrik, der var en specialfabrik for landbrugsmaskiner. Så selv om Marius flyttede sin arbejdskraft fra landet til byen, så leverede han en form for erstatning tilbage i form af arbejdsbesparende maskiner til landbruget. Urbaniseringen - flytningen fra land til by Marius Hansens historie er interessant. Ikke fordi den er speciel; men netop fordi den er typisk. I januar 1936 blev 14 randersdrenge - en fra hver af de 13 landeveje og 1 fra søvejen - interviewet til radioen om deres fremtidsdrømme. ii Der var ingen, der drømte om egen gård. De fleste ville være noget med teknik og mekanik. Der var drømme om at blive mekaniker, maskinmester, elektroingeniør og maskinkonstruktør. En ville være pølsemager, fordi han holdt så meget af blodpølse! Hvis drengene skulle realisere deres drømme, så måtte de alle flytte til byen lige som Marius. Marius og de interviewede drenge er repræsentanter for en større strukturforandring i Danmark, der allerede havde varet i et par generationer - nemlig urbaniseringen eller flytningen fra landet til byen. Det er hverken et specielt randrusiansk eller dansk fænomen; men en proces, der med forskellig tidsforskydning, er foregået i det meste af verden. Vi ved ikke, hvordan flytningen fra det gamle Randers Amt præcist er foregået. Nogle er vel flyttet til byer uden for amtet, mens andre sikkert er emigreret til udlandet. Hovedparten er sandsynligvis flyttet til Randers og de nærmeste omegnskommuner. Befolkningstallet i Randers steg i tiåret fra 1930 til 1940 med knap en femtedel fra godt til indbyggere. iii Hvis man renser tallene for den almindelige befolkningstilvækst, så får man en nettotilflytning til byen på mennesker. Det reelle antal nye randrusianere var naturligvis større, idet der også skete en vis bortvandring fra byen. Urbaniseringen betød store forandringer i by og på land. De nye byboere skulle både have arbejde og bolig. Landbrugene manglede i et vist omfang arbejdskraft. Størrelsen af landbefolkningen faldt. Samtidig intensiveredes driften, og en omlægning fra

2 kornproducerende til mere arbejdskrævende animalske brug skabte et større behov for arbejdskraft, end der kunne skaffes. 2 Krisen kommer til Randers Var Marius typisk i den henseende, at han flyttede fra landet til byen, så var det ikke alle tilflyttere beskåret at få arbejde ligesom ham. I starten af 1930'erne ramtes også Danmark af den krise, der var udløst af det store krak på Wall Street i New York i oktober Verdenshandlen stagnerede, og specielt det danske landbrug og industriarbejderen mærkede de strenge tider. Landbruget blev ramt af et internationalt prisfald på dets produkter, og med mange landbrugs store gældsbyrde betød det, at antallet af tvangsauktioner steg voldsomt. Ud af krisen voksede landbrugernes protester mod de i deres øjne utilstrækkelige kriseforanstaltninger, som den socialdemokratisk-radikale regering iværksatte. Den største protestbevægelse var Landbrugernes Sammenslutning (L.S.), der var startet i en kreds omkring proprietær Knud Bach fra Røngegård ved Langå. Trods beliggenheden i Viborg Amt, blev bevægelsen i starten også kendt som Randersbevægelsen. Vreden rettede sig mod "systemet", hvilket indbefattede de etablerede landbrugsorganisationer og regeringen. De blev beskyldt for at favorisere byerhvervene på landbrugets bekostning, og bevægelsen krævede bl.a. nedskæring af de sociale udgifter, som man mente var for høje. L.S. pustede til de glødende modsætninger mellem by og land. Byerhvervene - specielt industrien - var da også ramt forholdsvis mildere af krisen. Prisfaldet betød billigere råvarer og halvfabrikata, og som følge af krisen indførtes forskellige importreguleringer, der beskyttede den danske hjemmemarkedsindustri mod konkurrence fra udlandet. Men var krisens virkninger lidt mildere for industrien som helhed, så gjaldt det dog ikke for den almindelige arbejder. Arbejdsløsheden steg voldsomt, og i januar 1933 var den på landsplan rekordhøj med 43%. Arbejdsløsheden i Randers gennemgik dog et noget anderledes forløb end på landsplan. I de værste kriseår var den lavere end på landsplan; men da konjunkturerne vendte fra midten af 30'erne, steg arbejdsløsheden i Randers stærkt. Specielt i 1938/39, der normalt ikke kan betegnes som kriseår, var arbejdsløsheden i Randers nærmest enorm. Vinteren var traditionelt den værste periode. I november 1939 var den randrusianske arbejdsløshed helt oppe på 75%, og i hele 1939 var arbejdsløsheden aldrig under 29%. iv Arbejdsløsheden månedsvis i Randers og på landsplan Laveste % Højeste % Randers Danmark Randers Danmark 1930/31 4,8 8,7 17,8 25,1 1931/32 5,8 11,3 21,5 35,9 1932/33 10,0 24,8 17,0 43,5 1933/34 6,2 20,9 21,5 37,5 1934/35 8,1 15,3 20,1 30,3 1935/36 15,3 12,6 33,7 30,4 1936/37 17,2 12,1 39,9 33,0 1937/38 19,7 13,9 44,4 34,6 1938/39 29,7 16,7 67,7 31,6 1939/40 28,0 74,2

3 3 Arbejdsløshedsprocenterne beregnes som antallet af ledige arbejdsløshedsforsikrede. Langt fra alle var i starten medlem af en arbejdsløshedskasse, og derfor er tallene ikke udtryk for den reelle arbejdsløshed, der var større. Derfor er de forholdsvise lave arbejdsløshedsprocenter for Randers i starten af årtiet ikke udtryk for, at der ikke var krise. En del arbejdere var ikke forsikrede mod arbejdsløshed, eller også var de arbejdsløse så længe, at de ikke længere var berettiget til understøttelse. De modtog forskellige former for hjælp fra kommunen. Før ændringerne i sociallovgivningen i starten af 30'erne måtte de kriseramte modtage fattighjælp fra kommunen, der næsten automatisk medførte fortabelse af valgretten. Under indtryk af krisen ændredes sociallovgivningen. Socialreformen af 1933 tillægges normalt størst betydning. v Kommunen og staten trådte til med hjælp til arbejdsløshedskasserne, kommunehjælp - oftest uden fortabelse af valgretten - til dem, der faldt udenfor a-kasse systemet, samt andre sociale foranstaltninger og nødhjælpsarbejder. Randers kommune affattede fra 1931/32 hvert år en opgørelse over kommunens udgifter til social forsorg. vi De viser, at udgiften fra 1931 til 1939 næsten fordobledes fra 1 til 2 millioner kr. årligt. Randers Kommunes samlede udgifter til social forsorg Udgift pr. Indbyggere, der indbygger modtager off. hjælp , , , ,58 31% ,25 36% ,88 36% ,52 36% ,88 38% ,13 37,5% ,34 38% Udgifterne indbefatter ikke børnebidrag, men forskellig kommunalhjælp og pensioner (aldersog invaliderente), tilskud til a-kasser og sygekasser samt bidrag til sociale institutioner. Opgørelserne kan bruges som et barometer for, hvor slem nøden var i Randers. En del af udgifterne skyldes naturligvis alderspensioner, men størsteparten er decideret hjælp til udkommet for personer, der af sociale årsager eller arbejdsløshed ikke var i stand til at forsørge sig selv. Billedet nuanceres af forholdene i Selv om der ikke var mange forsikrede arbejdsløse, så kom krisen også til Randers i 1932 med en rekordstor post for socialudgifter i kommunens regnskab. Fra 1933 til 37 faldt udgifterne pr. indbygger langsomt; men modsat tendensen på landsplan ramtes Randers igen af en voldsom krise i slutningen af årtiet. En krise på højde med den i 1932.

4 arbejdsløse og ledige stillinger i landbruget "Landbrugets medhjælpere...lokkes af de høje understøttelser ind til byen i forbindelse med de fornøjelser, man mener kan fås der". vii Marius var ikke inkluderet i arbejdsløshedsstatistikken; men hans arbejdskraft manglede på landet. Manglen på arbejdskraft på landet var ikke noget nyt fænomen; men med den voksende arbejdsløshed i byerne, voksede modsætningerne mellem land- og bybefolkningen. I september 1935 iværksattes en undersøgelse af Statistisk Bureau, der skulle kortlægge manglen på arbejdskraft på landet. viii Ifølge undersøgelsen var der i sommeren 1935 næsten ubesatte stillinger på landet, og det fik landboforeningerne samt partierne Venstre og Det konservative Folkeparti til at tage affære. Debatten udspillede sig på landsplan; men Randersaviserne blev via partiernes pressebureauer centralt forsynet med synspunkter og indlæg i debatten. Hvordan kunne en sådan mangel på arbejdskraft forekomme, når der på landsplan var arbejdsløse? Skytset blev rettet dels mod mod regeringens socialpolitik - specielt socialminister Steinckes socialreform fra og dels mod fagforeningernes tariffer. En udlægning af problemet var, at de arbejdsløse fik for store understøttelser i byerne, og dermed gad de unge ikke blive og tage arbejde på landet. ix En anden forklaring fra landbrugets side var, at de større lønninger i byen lokkede landarbejderne til fabrikkerne, hvorved de, der var mere arbejdsvante, stødte de hidtidige byarbejdere ud i arbejdsløshed. Løsningen her var lavere lønninger til de ringeste arbejdere, så deres løn stod mål med deres indsats. x Socialdemokraterne og fagbevægelsen imødegik kritikken fra landbrugets og højrepartiernes side. For det første mente man, at undersøgelsen ikke var god nok. Den var foretaget af sognerådsmedlemmer i landkommunerne, der ofte selv var Venstrefolk. Kontrolforanstaltningene over for besvarelserne var for ringe. Enhver kunne på et spørgeskema påstå, at han forgæves havde søgt arbejdskraft, og at han havde tilbudt en vis løn. For det andet viste undersøgelsen, at landbruget først og fremmest efterspurgte unge ugifte under 21 år. xi På grund af stramninger i økonomien havde landbruget presset lønudgifterne ned ved at søge og ansætte denne billige arbejdskraft, og den var simpelt hen ikke til stede. De arbejdsløse i byerne kunne ikke med rimelighed sendes på landet - hvilken glæde skulle nogen have i at sende en arbejdsløs typograf på arbejde i roemarken? mente socialministeren. Randers' arbejdsløshed var som ovenfor nævnt meget høj i slutningen af 1930'erne, og også i kommunalforvaltningen i Randers forsøgte man at forklare de høje tal med indvandringen fra landdistrikterne. xii De beskæftigelsesarbejder, der var iværksat som følge af arbejdsløsheden - anlægsarbejderne ved Skovbakkevej, Parkboulevarden og D.S.B's sporforlængning - havde tilsyneladende virket som en magnet på landbefolkningen. Godt nok kunne der ikke skaffes nøjagtig dokumentation for forklaringen, men kommunaldirektøren mente stadig, at den "unormale befolkningsvækst" havde en del af skylden for de i forhold til landsgennemsnittet usædvanlig høje arbejdsløshedstal i byen. Vi har ikke de nøjagtige arbejdsløshedstal for arbejdsanvisningskontoret i Randers by, men befolkningstilvæksten i slutningen af 1930'erne var ikke markant højere end årtiet som helhed, og i 1934 og 35, hvor der var en ekstraordinær tilvækst i befolkningen, udløste det ikke samme stigninger i arbejdsløshedstallene. xiii Det, begge lejre efterhånden kunne blive enige om, var, at landbruget var økonomisk klemt, og derfor ikke havde råd til at ansætte tilstrækkelig voksen arbejdskraft. Samtidig var udsigten for de unge, der ønskede egen gård, mørke, og for ikke at ende som daglejere på landet søgte de til byen, hvor lønningerne var højere og arbejdstiden og -forholdene bedre. Selv nogle af landbrugets egne måtte sande, at landarbejderne måtte have bedre mulighed for at få 4

5 fri. xiv Løn og arbejdsforhold på landet og i byen Var der hold i påstandene om, at byarbejdernes arbejds- og lønforhold var bedre end på landet? Ved at se på Marius Hansens tilfælde og sammenligne det med de statistiske oplysninger, kan vi søge at anskueliggøre de bevæggrunde, der fik ham og andre unge landarbejdere til at flytte til byen. Da Marius startede i lære fik han 6 øre i timen - 2 øre mere end de øvrige 1. års lærlinge, fordi han var 18 år. Marius nøjagtige årsløn kendes ikke; men en anden nystartet 1. års lærling fik i 1935 med akkordtillæg og overarbejde en årsløn på 145 kr. xv Det vil omregnet til Marius' højere timeløn give ham en indtægt på 217 kr. På den sidste plads han havde på landet, fik han 575 kr. om året plus kost og logi. Selv om Marius også fik kost og logi hjemme, så kan det ikke have været for den øjeblikkelige løn, han søgte til byen. De første år måtte han da også ud på landet og hakke roer i sommerferien for at opveje det store indtægtstab. Det var godt nok ikke almindeligt at starte i lære så sent, som Marius gjorde det; men ved at betragte den løn, han kunne forvente som udlært, og ved at vurdere hvad han ville kunne opnå som arbejdsmand i stedet for som lærling, kan billedet nuanceres. De faste smede på Buchtrups Maskinfabrik fik mellem 1,10 kr. og 1,23 kr. i timen. Med en arbejdsuge på 48 timer blev det minimun 53 kr. om ugen. Imidlertid var der akkordarbejde, og de faktiske lønninger var en del højere. I den uge, hvor Statistisk Bureaus undersøgelse fandt sted, fik de 20 ansatte smede på Buchtrup en gennemsnitlig ugeløn på næsten 60 kr, men så havde de også i snit haft 4 timers overarbejde. En af de fastansatte smede, der var beskæftiget hele året 1935 fik 3100 kr. for 51 ugers arbejde - d.v.s en ugeløn på 61 kr. xvi Ifølge landbrugets egne statistiske oplysninger fik en landarbejder over 18 år i Østjylland årligt 700 kr. plus kost og logi. xvii Udgifter til fødevarer, bolig og opvarmning for en københavnsk byarbejder udgjorde godt 1500 kr, xviii så selv om Marius fik en lavere løn som lærling i byen, end han kunne få som medhjælp på landet, så var hans lønudsigt som udlært gode - over 1000 kr. mere om året. Ser man på de beregnede tal for statistikken, så var det statistisk muligt for Marius at få en nettoårsløn på som arbejdsmand, xix hvorimod en landarbejder burde kunne få 700 årligt. Det konkrete regnestykke for Marius løn og lønudsigter viser en meget stor lønfremgang ved at flytte til byen. Ses tallene ud fra statistikken, er det knap så givtigt, men dog kunne industrien tilbyde en løn, som landbruget slet ikke kunne konkurrere med. 5

6 6 Lønindtægter 1935/36 for landarbejder og byarbejder Løn og forventet løn for Marius Anthon Hansen Årsløn brutto Kost og Logi Årsløn netto Marius som landarbejder Marius som 1. års lærling Maskinarbejder på Buchtrup Lønstatistik Landarbejder i Østjylland Beregnet løn for ufaglært arbejder i Randers

7 Arbejdsforholdene på landet var også anderledes. På Buchtrups maskinfabrik arbejdede man som alle andre steder 48 timer om ugen - dog med en del overarbejde i sæsonen. På landet var arbejdstiden specielt om sommeren noget længere. Desuden var kosten en del af lønnen, og den skulle ifølge Medhjælperloven være "sund, tilstrækkelig, nærende og god". 7 Marius fik i sin plads på landet også kost og logi. Han beretter: "Logiet bestod af et værelse, der var på størrelse med sengen. Der var et par pæle, der var smækket ned i hver sin side af værelset, og så var der sat brædder op. Det var fyldt op med halm, og der lå både bestyreren og mig. Væggen ind til køerne var en lervæg, og der stod kalvene og slikkede hul. Så stod de og hvæsede ind" Maden på gården i Tebbestrup erindrer han som følgende: "Det vi fik til morgenmad, det var mælkebrød - det var rugbrød, der var skåret i terninger - der var så et bette vaskefad, som vi spiste af. Det kunne godt være sveden og også surt, og det var ikke lige sagen. Til middagsmad fik vi kogte kartofler og kogt kød eller stegt flæsk. Vi fik også ofte røgede snitter. Ellers fik vi vandmad som grønkål og ærter" Selv om Marius' kost kunne være kritisabel, så synes den dog at være nærende. Han erindrer heller ikke, at der ikke skulle være rigeligt. Om kosten på landet generelt opfyldte Medhjælperlovens noget vage krav er et åbent spørgsmål; men krisetiden havde vel også indflydelse på den mad, der blev spist både af husbonde og tyende. En sag fra Randers Amt kom til at spille en væsentlig rolle i debatten om forholdene for landarbejderne. Trudsholm gods ved Havndal kom landsdækkende i avisernes overskrifter, da folkene januar 1934 nedlagde arbejdet efter at have fået serveret kartoffelfrikadeller og vandgrød til middagsmad. xx Sagen røg for retten i Mariager og senere for Vestre Landsret. Ifølge karlene var kosten på godset for ringe - en typisk dags kost bestod af øllebrød uden øl og sødet med sakkarin til morgenmad; til middag fik man kartoffelfrikadeller og vandgrød, og om aftenen kunne den stå på pålæg på et stykke mad. I forbindelse med retssagen blev Retslægerådet rådspurgt, og det vurderede, at kosten måske nok var "tilstrækkelig" og heller ikke "usund". Hvorvidt den var "god" kunne man ikke tage stillig til, men "nærende" var den ikke. Dertil var den ikke afvekslende nok. Ud fra den vurdering mente retten i Mariager ikke, at kosten opfyldte Medhjælperlovens krav; men Landsretten kom til den modsatte kendelse, og frifandt godsets ejer. Det er naturligvis umuligt at sige noget om kosten på landet ud fra denne enkeltsag, men som så ofte før og siden fik den slags sager stor opmærksomhed i debatten, og derfor er sagen interessant. Fagforeningerne og socialdemokratiske politikere brugte den til at påvise, at forholdene på landet var kummerlige. Det var på grund af forhold som dem på Trudsholm, at landbruget ikke kunne få tilstrækkelig arbejdskraft. Det var vilkårene på landet, der var for ringe, og ikke landarbejderne der ikke gad at arbejde. Landboorganisationerne forsvarede kosten som god nok, og godsejernes organisation "Tolvmandsforeningen" erklærede, at kosten var på højde med, hvad der blev budt på på andre herregårde i Jylland. Industri eller landbrug

8 Marius var blevet industriarbejder i stedet for landarbejder. Dermed var hans flytning et billede på den pågående ændring af Danmark fra et landbrugs- til et industriland. Industrialiseringen af Danmark og Randers tog fart i slutningen af 1800-tallet. xxi I 1930'erne var Danmark dog stadig overvejende et landbrugsland; men skulle det vedvarende være det? Også i 1930'erne blev det debatteret, om Danmark skulle satse på landbruget eller industrien; xxii men besindige folk havde det standpunkt, at begge erhvervsgrene kunne sameksistere. Landmændene havde altid købt deres redskaber i byen eller hos den lokale smed, men siden omlægningen af landbruget i 1880'erne var landmændene for alvor blevet en del af pengeøkonomien. Det vil sige, at man i langt større omfang købte de varer, man før selv havde forarbejdet. Forøgelsen af landbrugets købekraft havde en afsmittende effekt på byerhvervene, og i det omfang de danske varer kunne produceres til konkurrencedygtige priser, så var udviklingen til gavn for begge parter. 8 Landbrugsmaskineindustrien - krydspunkt mellem landbrug og industri Nogle af Randers' industrier var aftagere af landbrugets produkter - slagterier, mejerier, rugbrødsfabrikker, bryggerier og spritfabrikker. Størsteparten var ikke direkte afhængige af landbrugsudviklingen, men Randers havde med et meget stort opland på over mennesker en stor kundekreds på landet. xxiii Den industri, der foruden mejerier og slagterier var mest direkte forbundet til landbruget, var landbrugsmaskinfabrikkerne. Foruden Buchtrups Maskinfabrik var der i Randers i 1930 tre andre landbrugsmaskinfabrikker. Den mindste - Knud Backs Jernstøberi og Maskinfabrik - havde et spredt produktprogram. Den producerede vindmotorer og pumpeforlag til disse samt radrenserskær i større mængder. Den lukkede i 1932 som følge af ejeren Knud Backs død. xxiv Beckers Maskinfabrik var et udbryderfirma fra Dronningborg Maskinfabrik og havde samme produktprogram som denne. De var specialiserede i kornbehandling, og producerede tærskeværker, kværne og halmpakkere. Ved at kaste et blik på Buchtrups Maskinfabrik og fabrikkens produkter, kan man få et indblik i, hvor tæt udviklingen i landbruget og industrien kunne være forbundet. Buchtrups Maskinfabrik producerede en række forskellige maskiner til brug i marken - specielt til brug i roemarken. Fabrikken havde et produktprogram, der fulgte årets gang. I starten af året lavede man jordbearbejdningsmaskiner som harver og tromler. Ved såtid leverede man roesåmaskiner og kartoffellæggemaskiner. Radrensning mellem roerækkerne kunne også foregå med en Buchtrupmaskine, og i sommeren stod den på høbjergning med hesteriver. Høst af kornet foregik endnu i 1930'erne udelukkende med udenlandske - først og fremmest amerikanske - maskiner, men til optagning af kartofler og roer var de danske fabrikker stærke på markedet. Buchtrups hovedprodukt havde siden starten af århundredeskiftet været kålroeoptagere.

9 Udviklingen af roeoptagningsmaskiner betød en stor lettelse i arbejdet på gårdene. Roernes indtog på de danske marker kom i kølvandet på 1880'erne omlægningen af landbruget fra kornproducerende til aminalsk landbrug. Specielt køerne skulle have godt foder, for at kunne levere mælk til smørproduktionen, og her betød roedyrkningen nærmest en revolution, idet foderudbyttet af roemarken var mere end dobbelt så stort som for korn og græs. xxv Men pasningen af roerne var også meget arbejdskrævende. Roerne skulle udtyndes, under væksten skulle der renses mellem rækkerne, og aftopnings- og optagningsarbejdet var meget tids- og mandskabskrævende. Derfor var Buchtrups Maskinfabriks grundlægger H. Th. Buchtrups medvirken til udviklingen af roeoptagningsmaskinen omkring århundredeskiftet meget velkommen hos landbruget. Buchtrups roesåmaskine fik bronzemedalje ved De danske Redskabs- og Maskinprøver i 1896, og i 1908 opnåede den nye model af roeoptageren sølvmedalje af 2. klasse. Sådanne bedømmelser var næsten garanti for et godt salg. Roeoptageren blev bedømt til med en hest og mand at kunne udføre et arbejde til en værdi af 50 kr. dagligt, og med en pris på 250 kr. kunne maskinen ifølge denne bedømmelse forholdsvis hurtigt tjene sig ind. Randers Amtshusholdningsselskab vurderede, at maskinen optog roerne lige så godt som ved håndkraft. Desuden kunne den arbejde også under så vanskelige jord- og vejrforhold, at selskabet vurderede, at den vanskelige opgave med maskinel optagning af roer nu var løst fuldstændig. xxvi Men mekaniseringen af optagningsarbejdet med kålroerne var kun et første skridt. Stadig manglede der muligheder for optagning af roer, der ikke sad så højt på jorden - først og fremmest sukkerroer. Man skulle stadig samle roerne sammen og køre dem hjem, og sidst men ikke mindst var udtyndingsarbejdet, der betød meget for en god roehøst, stadig håndarbejde. Buchtrups Maskinfabrik foretog stadige forbedringer af roeoptageren, ligesom man udviklede andre landbrugsmaskiner - specielt til roemarken. Selv med maskinernes indtog og udbredelse i landbruget var den menneskelige arbejdskraft stadig nødvendig. I løbet af årtiet oprettedes mange nye landbrug - specielt husmandsbrug - og produktionen på gårdene steg. Maskinparken kunne ikke fuldt ud erstatte den afvandrede arbejdskraft. 9 Fra landet til byen - arbejde og arbejdsløshed Marius var nødt til i læretiden at bruge en del af sommerferien på at hakke roer; men en stor del af byarbejderne var ikke tilgængelige for landbruget. De boede og havde deres udkomme i byerne. Og selv om der i landbokredsene argumenteredes for det hovedløse i, at der gik arbejdsløse rundt i byerne, mens landbruget manglede arbejdskraft, så var f.eks. arbejdsløsheden som følge af sæsonudsvingene i byerhvervene ikke reelt udtryk for en tilgængelig arbejdskraftsreserve. På Buchtrups Maskinfabrik var der foruden konjunktursvingningerne også udsving i sæsonen. Selv om man fabrikerede maskiner året rundt, så vejede roeoptagerne stærkest, og oktober måned var højsæson. Efter jul var der derimod ikke så meget at lave, og i de aller værste kriseår, hvor landmændene nærmest ingen købekraft havde, der var der ikke mange arbejdere, der overvintrede. Sidste uge af 1932 var alle medarbejdere på virksomheden fyret på nær de 11 lærlinge og værkføreren, og i januar 1933 var arbejdsstyrken kun på 15 mand. Selv med omslaget i konjunkturerne var der store sæsonudsving, og forskellen mellem høj- og lavsæson var over 30 mand - mere end 60% af arbejdsstyrken.

10 Arbejdsstyrken på Buchtrups Maskinfabri k1k 10 År Januar Oktober Største forskel i ugetal : : : : : : 36 Det vil sige, at 36 maskinarbejdere var afskediget fra Buchtrups Maskinfabrik i løbet af 1934 og Hvorvidt de også var arbejdsløse, er vanskeligt at sige. De kunne måske få ansættelse på andre virksomheder, der havde andre sæsonudsving. Ser man på tilsvarende tal for Dronningborg Maskinfabrik, så viser det sig, at man også her havde højsæson i oktober, så de to virksomheder kunne ikke tage medarbejdere på skift. Også Dronningborg Maskinfabrik havde meget store sæsonudsving.xxvii Bortset fra dyk i medarbejdertallet i 1932 og 34 så steg antallet af ansatte på Dronningborg Maskinfabrik i tiåret fra 1930 til I højsæsonen i oktober fordobledes antallet af ansatte fra 1931 til 1939 til over 200. Forskellen i medarbejdertallet mellem høj- og lavsæson faldt lidt i slutningen af perioden. Denne forskel kan indikere sæsonledigheden, som steg i perioden fra 59 til 125. Det svarer til, at mellem 60 og 80% af medarbejderstaben i højsæsonen var midlertidigt ansat. Sæsonudsvingene i landbrugsmaskineindustrien kan være en del af forklaringen på det paradoksale i, at der øjensynligt manglede folk på landet samtidig med, at der gik folk ledige i byerne. Marius var lærling, så han arbejdede året rundt. Hans udlærte fagfæller på både Buchtrups og Dronningborg Maskinfabrik, der også beskæftigede en stort antal snedkere, måtte for en stor dels vedkommende acceptere perioder med arbejdsløshed. Disse folk havde deres udkomme i industrien; og kunne ikke uden videre træde til som midlertid medhjælp i landbruget i Randers' store opland. I 1930 indberettede lederen af arbejdsanvisningskontoret, at der "Til landbrugsarbejde i byens nærmeste opland anvistes en del arbejdere fra byen, af hvilke de fleste oprindelig har hørt hjemme på landet"; men det ser ud til at ophøre. xxviii Flytningen fra landet til byen var ikke en flytning fra fast arbejde til fast arbejdsløshed. Fra 1934 til 1936 faldt antallet af helårsarbejdere i landbruget med på landsplan samtidig med, at antallet af midlertidig medhjælp voksede med xxix Derfor havde en del af de fraflyttede kun udsigt til sæsonarbejde på landet. De kunne selvfølgelig risikere at komme i længerevarende arbejdsløshed i byen; men selv med et fast arbejdssted på byens fabrikker eller i bygge- og anlægsbranchen i den stærkt ekspanderende by, var der udsigt til perioder med arbejdsløshed. Der var for nogles vedkommende tale om en flytning fra sæsonarbejde på landet til sæsonarbejde i byen.

11 Industrialiseringen i Randers Marius blev udlært i 1939 og fik da råd til at flytte på eget værelse. Siden hen blev han gift og byggede eget hus. Han fik arbejde som svend på Buchtrups Maskinfabrik; men blev senere automekaniker. Den store tilstrømning af 1. generations byarbejdere, som også Marius var en del af, er udtryk for en samfundsforandring. Der blev færre folk på landet, der så til gengæld måtte have en stor maskinpark til at afhjælpe med arbejdet. Der blev flere folk i byerne og nye industrier eller forretninger etableredes, for at producere og sælge varer både til den voksende bybefolkning og til landbefolkningen. Industrialiseringen har igennem 150 år gennemgribende forandret Randers og skabt nye samfundsgrupper, nye kvarterer og nye virksomheder. 11 Noter i... Interview med Marius Hansen, Museumssag nr ii... Artikel om optagelsen til radioudsendelsen i Randers Dagblad 31. januar iii... Folketællingerne for Randers blev foretaget hvert år pr. 1. november og er optrykt i Randers Byråds forhandlinger. Til denne opgørelse er dog, på nær 1930/31, brugt tallene for 1. marts, sådan som de er opgjort i opgørelserne fra Socialkontoret. Væksten i Danmark er opgjort på grundlag af folketællingerne 1930 og 40, trykt i Statistiske undersøgelser nr. 19, 1966, Befolkningsudvikling og Samfundsforhold. Væksten i den danske befolkning var fra 1930 til 1940 på 8,3%. iv... Regnskab og beregninger for Amtsarbejdsanvisningskontoret i Randers. Trykt i uddrag af Randers Købstads forhandlinger senere benævnt Byrådsbogen Arbejdsløshedsprocenterne er beregnet ud fra tilmeldte arbejdssøgende i forhold til medlemmer af arbejdsløshedskasserne. v... Vagn Dybdahl m.fl. Krise i Danmark, København Vagn Dybdahls afsnit: Kriser og kriseteorier s. 52ff. vi... Uddrag af Byrådsbogen vii... Victor Larsen (kons.) i Rigsdagen 4. februar Rigsdagstidende, Folketingets forhandlinger , sp f. viii... Statistiske Efterretninger nr januar ix... Synspunktet bl.a. i Randers Dagblads kommentar til socialminister Ludvig Christensens radiotale 29. januar x... Formanden for De samvirkende danske Landboforeninger Jac. Tvedegaard, bl.a. i Randers Dagblad 31. januar xi... Socialminister Ludvig Christensen (S.) i et radioforedrag. Refereret bl.a. i Socialdemokraten, Randers 29. januar xii... Opgørelse fra kommunaldirektør Axel Nielsen 29. november 1939, i Byrådsbogen 1938/39, bilag nr xiii... I 1934 var nettotilvæksten 1020 mand eller 3,6%. I 1935 tilsvarende 633 (2,1). I 1938 og 39 voksede Randers med godt 500 personer svarende til 1,8 og 1,9%. Byrådsbogen. xiv... Bl.a. Laurs. Laursen i Andelsbladet 1936, s xv... Lønningsbog for Buchtrups Maskinfabrik Randers Lokalhistoriske Arkiv. xvi... Martinus Nielsen. Timeløn: 1,15 kr. I 1935 oppebar han i 51 uger 3115 kr. Lønningsbog, Buchtrups Maskinfabrik. Randers Lokalhistoriske Arkiv. xvii... Ifølge meddelelser fra Det landøkonomiske Driftsbureau. 26. marts 1938 fik en landarbejder over 18 år

12 700 kr. om måneden i xviii... Et budget for en københavnsk arbejderfamilie for 1931 så sådan ud ifølge Statistisk Bureau. Fødevarer: 974, Beklædning m.v.: 383, Bolig: 421, Brændsel og belysning: 159, Skatter og kontingenter: 436, Andre udgifter: 727. I alt Kilde: Statistiske Efterretninger, nr. 24, xix... Beregnet ud fra landsgennemsnittet for arbejdslønninger i provinsen. I 1935 tjente en ufaglært 89% af en faglært. En faglært fik 142 øre mod en faglært 126 øre i timen i oktober kvartal Statistiske Efterretninger, nr. 36, xx... Sagen florerede i landets aviser og faglige blade. Også i Randers Socialdemokrat. Sagen blev optaget til doms i landsretten 15. marts og dommen afsat 18. marts xxi... Søren Bitsch Christensen og Søren Toft Hansen: Industrialiseringen i Randers. I Erhvervshistorisk Årbog xxii... Jens Warming. Landbrug eller industri xxiii... Randers opland var i 1935 på H. Hintz: Oplandets betydning for købstædernes erhvervsliv xxiv... Randers Lokalhistoriske Arkiv. Læg vedr. Karl Sørensen/Knud Backs maskinfabrik og jernstøberi. Heri interview med Tage Back søn af Knud Back. xxv... S.P. Jensen i Det danske landbrugs historie bd. III, S. 307ff. xxvi... De Danske Redskabs- og Maskinprøver 1902, og Randers Amtshusholdningsselskabs medlemsblad 27. marts k..... xxvii... Dronningborg Maskinfabriks Arkiv. Erhvervsarkivet. Ugebøger for arbejdsløn. Tallene bearbejdet af Kirsten Møller Nielsen.... xxviii... Randers Byråds forhandlinger 1930/ xxix... Statistiske Efterretninger nr. 47, 21. november

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition.

Der er afsat ca. 30 minutter til leverandørs disposition. Dagsorden - Parykker 1. Velkommen og præsentation Præsentation af KomUdbud Udbudsplan 2. Teknisk Dialog formål og afgrænsning 3. Præsentation af området - ved leverandør Der ønskes en præsentation af produktområdet

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA?

Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? Tema: Har EU tabt vækstkapløbet med USA? 9. marts 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Frem mod udbruddet af finanskrisen

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker

DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 DSR s Lønstatistik for offentligt ansatte ledende sygeplejersker 2010 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Hovedresultater... 3 2. Baggrund

Læs mere

Fagforeninger mister fortsat medlemmer

Fagforeninger mister fortsat medlemmer 1. maj 2014 Fagforeninger mister fortsat medlemmer Af Kristian Thor Jakobsen I anledning af arbejderbevægelsens internationale kampdag den 1. maj ser dette notat på udviklingen i andelen af personer, der

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer,

Foreningen af Danske Lægestuderende Århus Kredsforening. Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening. Aarhus, Kære Medlemmer, Økonomisk beretning fra FADL, Aarhus Kredsforening Kære Medlemmer, Aarhus, Det er en fornøjelse at kunne sætte jer ind i foreningsåret 2013/2014 set fra et økonomisk perspektiv. Som altid præsenteres her

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement.

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement. 5. lektion: Byerhvernes udvikling og statens rolle fra 1890 erne til 1914 (Pensum: Ole Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Århus 1999, kapitlerne 13 og 14. vedr. byerhvervenes udvikling og

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn

Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Bygge- og anlægsbranchen i område Fyn Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug for at

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor

Forventet lønudvikling i den offentlige sektor 13-0542 - poul - 15.11.2013 Kontakt: Poul Pedersen - pp@ftf.dk Tlf.: 33 36 88 48 Forventet lønudvikling i den offentlige sektor Danmarks Statistik har offentliggjort lønudviklingen for 1. kvartal (februar)

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere