FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen"

Transkript

1 1 KULTURHISTORISK MUSEUM RANDERS ÅRBOG 1997 FRA LANDARBEJDER TIL BYARBEJDER ARBEJDE, ARBEJDERE OG ARBEJDSLØSHED I RANDERS AMT I 1930 ERNE Af Søren Toft Hansen Marius flytter til byen I november 1935 startede Marius Anthon Hansen i lære som maskinarbejder. Han var 18 år og havde, siden han var 11 år, haft forskellige pladser på landet. Landbrugsarbejdet interesserede ham ikke. Det, der virkelig interesserede ham, var de maskiner, der efterhånden vandt mere og mere indpas på gårdene. Han besluttede at forlade landbruget og flytte til byen, for som han selv siger: "Ja - jeg var jo led ved det landbrugsværk. Det var ikke lige mig. Jeg ville hellere til noget med noget mere fart i - jeg ville have noget at skrue i". i Hans forældre havde selv haft forskellige gårde og husmandssteder enten som ejere eller forpagtere, og de boede i Marius' første læreår i Svenstrup ved Mariager. Herfra cyklede han det første års tid de 23 km. hver vej for at passe sin læreplads, indtil familien flyttede nærmere Randers. Lærepladsen var på Buchtrups Maskinfabrik, der var en specialfabrik for landbrugsmaskiner. Så selv om Marius flyttede sin arbejdskraft fra landet til byen, så leverede han en form for erstatning tilbage i form af arbejdsbesparende maskiner til landbruget. Urbaniseringen - flytningen fra land til by Marius Hansens historie er interessant. Ikke fordi den er speciel; men netop fordi den er typisk. I januar 1936 blev 14 randersdrenge - en fra hver af de 13 landeveje og 1 fra søvejen - interviewet til radioen om deres fremtidsdrømme. ii Der var ingen, der drømte om egen gård. De fleste ville være noget med teknik og mekanik. Der var drømme om at blive mekaniker, maskinmester, elektroingeniør og maskinkonstruktør. En ville være pølsemager, fordi han holdt så meget af blodpølse! Hvis drengene skulle realisere deres drømme, så måtte de alle flytte til byen lige som Marius. Marius og de interviewede drenge er repræsentanter for en større strukturforandring i Danmark, der allerede havde varet i et par generationer - nemlig urbaniseringen eller flytningen fra landet til byen. Det er hverken et specielt randrusiansk eller dansk fænomen; men en proces, der med forskellig tidsforskydning, er foregået i det meste af verden. Vi ved ikke, hvordan flytningen fra det gamle Randers Amt præcist er foregået. Nogle er vel flyttet til byer uden for amtet, mens andre sikkert er emigreret til udlandet. Hovedparten er sandsynligvis flyttet til Randers og de nærmeste omegnskommuner. Befolkningstallet i Randers steg i tiåret fra 1930 til 1940 med knap en femtedel fra godt til indbyggere. iii Hvis man renser tallene for den almindelige befolkningstilvækst, så får man en nettotilflytning til byen på mennesker. Det reelle antal nye randrusianere var naturligvis større, idet der også skete en vis bortvandring fra byen. Urbaniseringen betød store forandringer i by og på land. De nye byboere skulle både have arbejde og bolig. Landbrugene manglede i et vist omfang arbejdskraft. Størrelsen af landbefolkningen faldt. Samtidig intensiveredes driften, og en omlægning fra

2 kornproducerende til mere arbejdskrævende animalske brug skabte et større behov for arbejdskraft, end der kunne skaffes. 2 Krisen kommer til Randers Var Marius typisk i den henseende, at han flyttede fra landet til byen, så var det ikke alle tilflyttere beskåret at få arbejde ligesom ham. I starten af 1930'erne ramtes også Danmark af den krise, der var udløst af det store krak på Wall Street i New York i oktober Verdenshandlen stagnerede, og specielt det danske landbrug og industriarbejderen mærkede de strenge tider. Landbruget blev ramt af et internationalt prisfald på dets produkter, og med mange landbrugs store gældsbyrde betød det, at antallet af tvangsauktioner steg voldsomt. Ud af krisen voksede landbrugernes protester mod de i deres øjne utilstrækkelige kriseforanstaltninger, som den socialdemokratisk-radikale regering iværksatte. Den største protestbevægelse var Landbrugernes Sammenslutning (L.S.), der var startet i en kreds omkring proprietær Knud Bach fra Røngegård ved Langå. Trods beliggenheden i Viborg Amt, blev bevægelsen i starten også kendt som Randersbevægelsen. Vreden rettede sig mod "systemet", hvilket indbefattede de etablerede landbrugsorganisationer og regeringen. De blev beskyldt for at favorisere byerhvervene på landbrugets bekostning, og bevægelsen krævede bl.a. nedskæring af de sociale udgifter, som man mente var for høje. L.S. pustede til de glødende modsætninger mellem by og land. Byerhvervene - specielt industrien - var da også ramt forholdsvis mildere af krisen. Prisfaldet betød billigere råvarer og halvfabrikata, og som følge af krisen indførtes forskellige importreguleringer, der beskyttede den danske hjemmemarkedsindustri mod konkurrence fra udlandet. Men var krisens virkninger lidt mildere for industrien som helhed, så gjaldt det dog ikke for den almindelige arbejder. Arbejdsløsheden steg voldsomt, og i januar 1933 var den på landsplan rekordhøj med 43%. Arbejdsløsheden i Randers gennemgik dog et noget anderledes forløb end på landsplan. I de værste kriseår var den lavere end på landsplan; men da konjunkturerne vendte fra midten af 30'erne, steg arbejdsløsheden i Randers stærkt. Specielt i 1938/39, der normalt ikke kan betegnes som kriseår, var arbejdsløsheden i Randers nærmest enorm. Vinteren var traditionelt den værste periode. I november 1939 var den randrusianske arbejdsløshed helt oppe på 75%, og i hele 1939 var arbejdsløsheden aldrig under 29%. iv Arbejdsløsheden månedsvis i Randers og på landsplan Laveste % Højeste % Randers Danmark Randers Danmark 1930/31 4,8 8,7 17,8 25,1 1931/32 5,8 11,3 21,5 35,9 1932/33 10,0 24,8 17,0 43,5 1933/34 6,2 20,9 21,5 37,5 1934/35 8,1 15,3 20,1 30,3 1935/36 15,3 12,6 33,7 30,4 1936/37 17,2 12,1 39,9 33,0 1937/38 19,7 13,9 44,4 34,6 1938/39 29,7 16,7 67,7 31,6 1939/40 28,0 74,2

3 3 Arbejdsløshedsprocenterne beregnes som antallet af ledige arbejdsløshedsforsikrede. Langt fra alle var i starten medlem af en arbejdsløshedskasse, og derfor er tallene ikke udtryk for den reelle arbejdsløshed, der var større. Derfor er de forholdsvise lave arbejdsløshedsprocenter for Randers i starten af årtiet ikke udtryk for, at der ikke var krise. En del arbejdere var ikke forsikrede mod arbejdsløshed, eller også var de arbejdsløse så længe, at de ikke længere var berettiget til understøttelse. De modtog forskellige former for hjælp fra kommunen. Før ændringerne i sociallovgivningen i starten af 30'erne måtte de kriseramte modtage fattighjælp fra kommunen, der næsten automatisk medførte fortabelse af valgretten. Under indtryk af krisen ændredes sociallovgivningen. Socialreformen af 1933 tillægges normalt størst betydning. v Kommunen og staten trådte til med hjælp til arbejdsløshedskasserne, kommunehjælp - oftest uden fortabelse af valgretten - til dem, der faldt udenfor a-kasse systemet, samt andre sociale foranstaltninger og nødhjælpsarbejder. Randers kommune affattede fra 1931/32 hvert år en opgørelse over kommunens udgifter til social forsorg. vi De viser, at udgiften fra 1931 til 1939 næsten fordobledes fra 1 til 2 millioner kr. årligt. Randers Kommunes samlede udgifter til social forsorg Udgift pr. Indbyggere, der indbygger modtager off. hjælp , , , ,58 31% ,25 36% ,88 36% ,52 36% ,88 38% ,13 37,5% ,34 38% Udgifterne indbefatter ikke børnebidrag, men forskellig kommunalhjælp og pensioner (aldersog invaliderente), tilskud til a-kasser og sygekasser samt bidrag til sociale institutioner. Opgørelserne kan bruges som et barometer for, hvor slem nøden var i Randers. En del af udgifterne skyldes naturligvis alderspensioner, men størsteparten er decideret hjælp til udkommet for personer, der af sociale årsager eller arbejdsløshed ikke var i stand til at forsørge sig selv. Billedet nuanceres af forholdene i Selv om der ikke var mange forsikrede arbejdsløse, så kom krisen også til Randers i 1932 med en rekordstor post for socialudgifter i kommunens regnskab. Fra 1933 til 37 faldt udgifterne pr. indbygger langsomt; men modsat tendensen på landsplan ramtes Randers igen af en voldsom krise i slutningen af årtiet. En krise på højde med den i 1932.

4 arbejdsløse og ledige stillinger i landbruget "Landbrugets medhjælpere...lokkes af de høje understøttelser ind til byen i forbindelse med de fornøjelser, man mener kan fås der". vii Marius var ikke inkluderet i arbejdsløshedsstatistikken; men hans arbejdskraft manglede på landet. Manglen på arbejdskraft på landet var ikke noget nyt fænomen; men med den voksende arbejdsløshed i byerne, voksede modsætningerne mellem land- og bybefolkningen. I september 1935 iværksattes en undersøgelse af Statistisk Bureau, der skulle kortlægge manglen på arbejdskraft på landet. viii Ifølge undersøgelsen var der i sommeren 1935 næsten ubesatte stillinger på landet, og det fik landboforeningerne samt partierne Venstre og Det konservative Folkeparti til at tage affære. Debatten udspillede sig på landsplan; men Randersaviserne blev via partiernes pressebureauer centralt forsynet med synspunkter og indlæg i debatten. Hvordan kunne en sådan mangel på arbejdskraft forekomme, når der på landsplan var arbejdsløse? Skytset blev rettet dels mod mod regeringens socialpolitik - specielt socialminister Steinckes socialreform fra og dels mod fagforeningernes tariffer. En udlægning af problemet var, at de arbejdsløse fik for store understøttelser i byerne, og dermed gad de unge ikke blive og tage arbejde på landet. ix En anden forklaring fra landbrugets side var, at de større lønninger i byen lokkede landarbejderne til fabrikkerne, hvorved de, der var mere arbejdsvante, stødte de hidtidige byarbejdere ud i arbejdsløshed. Løsningen her var lavere lønninger til de ringeste arbejdere, så deres løn stod mål med deres indsats. x Socialdemokraterne og fagbevægelsen imødegik kritikken fra landbrugets og højrepartiernes side. For det første mente man, at undersøgelsen ikke var god nok. Den var foretaget af sognerådsmedlemmer i landkommunerne, der ofte selv var Venstrefolk. Kontrolforanstaltningene over for besvarelserne var for ringe. Enhver kunne på et spørgeskema påstå, at han forgæves havde søgt arbejdskraft, og at han havde tilbudt en vis løn. For det andet viste undersøgelsen, at landbruget først og fremmest efterspurgte unge ugifte under 21 år. xi På grund af stramninger i økonomien havde landbruget presset lønudgifterne ned ved at søge og ansætte denne billige arbejdskraft, og den var simpelt hen ikke til stede. De arbejdsløse i byerne kunne ikke med rimelighed sendes på landet - hvilken glæde skulle nogen have i at sende en arbejdsløs typograf på arbejde i roemarken? mente socialministeren. Randers' arbejdsløshed var som ovenfor nævnt meget høj i slutningen af 1930'erne, og også i kommunalforvaltningen i Randers forsøgte man at forklare de høje tal med indvandringen fra landdistrikterne. xii De beskæftigelsesarbejder, der var iværksat som følge af arbejdsløsheden - anlægsarbejderne ved Skovbakkevej, Parkboulevarden og D.S.B's sporforlængning - havde tilsyneladende virket som en magnet på landbefolkningen. Godt nok kunne der ikke skaffes nøjagtig dokumentation for forklaringen, men kommunaldirektøren mente stadig, at den "unormale befolkningsvækst" havde en del af skylden for de i forhold til landsgennemsnittet usædvanlig høje arbejdsløshedstal i byen. Vi har ikke de nøjagtige arbejdsløshedstal for arbejdsanvisningskontoret i Randers by, men befolkningstilvæksten i slutningen af 1930'erne var ikke markant højere end årtiet som helhed, og i 1934 og 35, hvor der var en ekstraordinær tilvækst i befolkningen, udløste det ikke samme stigninger i arbejdsløshedstallene. xiii Det, begge lejre efterhånden kunne blive enige om, var, at landbruget var økonomisk klemt, og derfor ikke havde råd til at ansætte tilstrækkelig voksen arbejdskraft. Samtidig var udsigten for de unge, der ønskede egen gård, mørke, og for ikke at ende som daglejere på landet søgte de til byen, hvor lønningerne var højere og arbejdstiden og -forholdene bedre. Selv nogle af landbrugets egne måtte sande, at landarbejderne måtte have bedre mulighed for at få 4

5 fri. xiv Løn og arbejdsforhold på landet og i byen Var der hold i påstandene om, at byarbejdernes arbejds- og lønforhold var bedre end på landet? Ved at se på Marius Hansens tilfælde og sammenligne det med de statistiske oplysninger, kan vi søge at anskueliggøre de bevæggrunde, der fik ham og andre unge landarbejdere til at flytte til byen. Da Marius startede i lære fik han 6 øre i timen - 2 øre mere end de øvrige 1. års lærlinge, fordi han var 18 år. Marius nøjagtige årsløn kendes ikke; men en anden nystartet 1. års lærling fik i 1935 med akkordtillæg og overarbejde en årsløn på 145 kr. xv Det vil omregnet til Marius' højere timeløn give ham en indtægt på 217 kr. På den sidste plads han havde på landet, fik han 575 kr. om året plus kost og logi. Selv om Marius også fik kost og logi hjemme, så kan det ikke have været for den øjeblikkelige løn, han søgte til byen. De første år måtte han da også ud på landet og hakke roer i sommerferien for at opveje det store indtægtstab. Det var godt nok ikke almindeligt at starte i lære så sent, som Marius gjorde det; men ved at betragte den løn, han kunne forvente som udlært, og ved at vurdere hvad han ville kunne opnå som arbejdsmand i stedet for som lærling, kan billedet nuanceres. De faste smede på Buchtrups Maskinfabrik fik mellem 1,10 kr. og 1,23 kr. i timen. Med en arbejdsuge på 48 timer blev det minimun 53 kr. om ugen. Imidlertid var der akkordarbejde, og de faktiske lønninger var en del højere. I den uge, hvor Statistisk Bureaus undersøgelse fandt sted, fik de 20 ansatte smede på Buchtrup en gennemsnitlig ugeløn på næsten 60 kr, men så havde de også i snit haft 4 timers overarbejde. En af de fastansatte smede, der var beskæftiget hele året 1935 fik 3100 kr. for 51 ugers arbejde - d.v.s en ugeløn på 61 kr. xvi Ifølge landbrugets egne statistiske oplysninger fik en landarbejder over 18 år i Østjylland årligt 700 kr. plus kost og logi. xvii Udgifter til fødevarer, bolig og opvarmning for en københavnsk byarbejder udgjorde godt 1500 kr, xviii så selv om Marius fik en lavere løn som lærling i byen, end han kunne få som medhjælp på landet, så var hans lønudsigt som udlært gode - over 1000 kr. mere om året. Ser man på de beregnede tal for statistikken, så var det statistisk muligt for Marius at få en nettoårsløn på som arbejdsmand, xix hvorimod en landarbejder burde kunne få 700 årligt. Det konkrete regnestykke for Marius løn og lønudsigter viser en meget stor lønfremgang ved at flytte til byen. Ses tallene ud fra statistikken, er det knap så givtigt, men dog kunne industrien tilbyde en løn, som landbruget slet ikke kunne konkurrere med. 5

6 6 Lønindtægter 1935/36 for landarbejder og byarbejder Løn og forventet løn for Marius Anthon Hansen Årsløn brutto Kost og Logi Årsløn netto Marius som landarbejder Marius som 1. års lærling Maskinarbejder på Buchtrup Lønstatistik Landarbejder i Østjylland Beregnet løn for ufaglært arbejder i Randers

7 Arbejdsforholdene på landet var også anderledes. På Buchtrups maskinfabrik arbejdede man som alle andre steder 48 timer om ugen - dog med en del overarbejde i sæsonen. På landet var arbejdstiden specielt om sommeren noget længere. Desuden var kosten en del af lønnen, og den skulle ifølge Medhjælperloven være "sund, tilstrækkelig, nærende og god". 7 Marius fik i sin plads på landet også kost og logi. Han beretter: "Logiet bestod af et værelse, der var på størrelse med sengen. Der var et par pæle, der var smækket ned i hver sin side af værelset, og så var der sat brædder op. Det var fyldt op med halm, og der lå både bestyreren og mig. Væggen ind til køerne var en lervæg, og der stod kalvene og slikkede hul. Så stod de og hvæsede ind" Maden på gården i Tebbestrup erindrer han som følgende: "Det vi fik til morgenmad, det var mælkebrød - det var rugbrød, der var skåret i terninger - der var så et bette vaskefad, som vi spiste af. Det kunne godt være sveden og også surt, og det var ikke lige sagen. Til middagsmad fik vi kogte kartofler og kogt kød eller stegt flæsk. Vi fik også ofte røgede snitter. Ellers fik vi vandmad som grønkål og ærter" Selv om Marius' kost kunne være kritisabel, så synes den dog at være nærende. Han erindrer heller ikke, at der ikke skulle være rigeligt. Om kosten på landet generelt opfyldte Medhjælperlovens noget vage krav er et åbent spørgsmål; men krisetiden havde vel også indflydelse på den mad, der blev spist både af husbonde og tyende. En sag fra Randers Amt kom til at spille en væsentlig rolle i debatten om forholdene for landarbejderne. Trudsholm gods ved Havndal kom landsdækkende i avisernes overskrifter, da folkene januar 1934 nedlagde arbejdet efter at have fået serveret kartoffelfrikadeller og vandgrød til middagsmad. xx Sagen røg for retten i Mariager og senere for Vestre Landsret. Ifølge karlene var kosten på godset for ringe - en typisk dags kost bestod af øllebrød uden øl og sødet med sakkarin til morgenmad; til middag fik man kartoffelfrikadeller og vandgrød, og om aftenen kunne den stå på pålæg på et stykke mad. I forbindelse med retssagen blev Retslægerådet rådspurgt, og det vurderede, at kosten måske nok var "tilstrækkelig" og heller ikke "usund". Hvorvidt den var "god" kunne man ikke tage stillig til, men "nærende" var den ikke. Dertil var den ikke afvekslende nok. Ud fra den vurdering mente retten i Mariager ikke, at kosten opfyldte Medhjælperlovens krav; men Landsretten kom til den modsatte kendelse, og frifandt godsets ejer. Det er naturligvis umuligt at sige noget om kosten på landet ud fra denne enkeltsag, men som så ofte før og siden fik den slags sager stor opmærksomhed i debatten, og derfor er sagen interessant. Fagforeningerne og socialdemokratiske politikere brugte den til at påvise, at forholdene på landet var kummerlige. Det var på grund af forhold som dem på Trudsholm, at landbruget ikke kunne få tilstrækkelig arbejdskraft. Det var vilkårene på landet, der var for ringe, og ikke landarbejderne der ikke gad at arbejde. Landboorganisationerne forsvarede kosten som god nok, og godsejernes organisation "Tolvmandsforeningen" erklærede, at kosten var på højde med, hvad der blev budt på på andre herregårde i Jylland. Industri eller landbrug

8 Marius var blevet industriarbejder i stedet for landarbejder. Dermed var hans flytning et billede på den pågående ændring af Danmark fra et landbrugs- til et industriland. Industrialiseringen af Danmark og Randers tog fart i slutningen af 1800-tallet. xxi I 1930'erne var Danmark dog stadig overvejende et landbrugsland; men skulle det vedvarende være det? Også i 1930'erne blev det debatteret, om Danmark skulle satse på landbruget eller industrien; xxii men besindige folk havde det standpunkt, at begge erhvervsgrene kunne sameksistere. Landmændene havde altid købt deres redskaber i byen eller hos den lokale smed, men siden omlægningen af landbruget i 1880'erne var landmændene for alvor blevet en del af pengeøkonomien. Det vil sige, at man i langt større omfang købte de varer, man før selv havde forarbejdet. Forøgelsen af landbrugets købekraft havde en afsmittende effekt på byerhvervene, og i det omfang de danske varer kunne produceres til konkurrencedygtige priser, så var udviklingen til gavn for begge parter. 8 Landbrugsmaskineindustrien - krydspunkt mellem landbrug og industri Nogle af Randers' industrier var aftagere af landbrugets produkter - slagterier, mejerier, rugbrødsfabrikker, bryggerier og spritfabrikker. Størsteparten var ikke direkte afhængige af landbrugsudviklingen, men Randers havde med et meget stort opland på over mennesker en stor kundekreds på landet. xxiii Den industri, der foruden mejerier og slagterier var mest direkte forbundet til landbruget, var landbrugsmaskinfabrikkerne. Foruden Buchtrups Maskinfabrik var der i Randers i 1930 tre andre landbrugsmaskinfabrikker. Den mindste - Knud Backs Jernstøberi og Maskinfabrik - havde et spredt produktprogram. Den producerede vindmotorer og pumpeforlag til disse samt radrenserskær i større mængder. Den lukkede i 1932 som følge af ejeren Knud Backs død. xxiv Beckers Maskinfabrik var et udbryderfirma fra Dronningborg Maskinfabrik og havde samme produktprogram som denne. De var specialiserede i kornbehandling, og producerede tærskeværker, kværne og halmpakkere. Ved at kaste et blik på Buchtrups Maskinfabrik og fabrikkens produkter, kan man få et indblik i, hvor tæt udviklingen i landbruget og industrien kunne være forbundet. Buchtrups Maskinfabrik producerede en række forskellige maskiner til brug i marken - specielt til brug i roemarken. Fabrikken havde et produktprogram, der fulgte årets gang. I starten af året lavede man jordbearbejdningsmaskiner som harver og tromler. Ved såtid leverede man roesåmaskiner og kartoffellæggemaskiner. Radrensning mellem roerækkerne kunne også foregå med en Buchtrupmaskine, og i sommeren stod den på høbjergning med hesteriver. Høst af kornet foregik endnu i 1930'erne udelukkende med udenlandske - først og fremmest amerikanske - maskiner, men til optagning af kartofler og roer var de danske fabrikker stærke på markedet. Buchtrups hovedprodukt havde siden starten af århundredeskiftet været kålroeoptagere.

9 Udviklingen af roeoptagningsmaskiner betød en stor lettelse i arbejdet på gårdene. Roernes indtog på de danske marker kom i kølvandet på 1880'erne omlægningen af landbruget fra kornproducerende til aminalsk landbrug. Specielt køerne skulle have godt foder, for at kunne levere mælk til smørproduktionen, og her betød roedyrkningen nærmest en revolution, idet foderudbyttet af roemarken var mere end dobbelt så stort som for korn og græs. xxv Men pasningen af roerne var også meget arbejdskrævende. Roerne skulle udtyndes, under væksten skulle der renses mellem rækkerne, og aftopnings- og optagningsarbejdet var meget tids- og mandskabskrævende. Derfor var Buchtrups Maskinfabriks grundlægger H. Th. Buchtrups medvirken til udviklingen af roeoptagningsmaskinen omkring århundredeskiftet meget velkommen hos landbruget. Buchtrups roesåmaskine fik bronzemedalje ved De danske Redskabs- og Maskinprøver i 1896, og i 1908 opnåede den nye model af roeoptageren sølvmedalje af 2. klasse. Sådanne bedømmelser var næsten garanti for et godt salg. Roeoptageren blev bedømt til med en hest og mand at kunne udføre et arbejde til en værdi af 50 kr. dagligt, og med en pris på 250 kr. kunne maskinen ifølge denne bedømmelse forholdsvis hurtigt tjene sig ind. Randers Amtshusholdningsselskab vurderede, at maskinen optog roerne lige så godt som ved håndkraft. Desuden kunne den arbejde også under så vanskelige jord- og vejrforhold, at selskabet vurderede, at den vanskelige opgave med maskinel optagning af roer nu var løst fuldstændig. xxvi Men mekaniseringen af optagningsarbejdet med kålroerne var kun et første skridt. Stadig manglede der muligheder for optagning af roer, der ikke sad så højt på jorden - først og fremmest sukkerroer. Man skulle stadig samle roerne sammen og køre dem hjem, og sidst men ikke mindst var udtyndingsarbejdet, der betød meget for en god roehøst, stadig håndarbejde. Buchtrups Maskinfabrik foretog stadige forbedringer af roeoptageren, ligesom man udviklede andre landbrugsmaskiner - specielt til roemarken. Selv med maskinernes indtog og udbredelse i landbruget var den menneskelige arbejdskraft stadig nødvendig. I løbet af årtiet oprettedes mange nye landbrug - specielt husmandsbrug - og produktionen på gårdene steg. Maskinparken kunne ikke fuldt ud erstatte den afvandrede arbejdskraft. 9 Fra landet til byen - arbejde og arbejdsløshed Marius var nødt til i læretiden at bruge en del af sommerferien på at hakke roer; men en stor del af byarbejderne var ikke tilgængelige for landbruget. De boede og havde deres udkomme i byerne. Og selv om der i landbokredsene argumenteredes for det hovedløse i, at der gik arbejdsløse rundt i byerne, mens landbruget manglede arbejdskraft, så var f.eks. arbejdsløsheden som følge af sæsonudsvingene i byerhvervene ikke reelt udtryk for en tilgængelig arbejdskraftsreserve. På Buchtrups Maskinfabrik var der foruden konjunktursvingningerne også udsving i sæsonen. Selv om man fabrikerede maskiner året rundt, så vejede roeoptagerne stærkest, og oktober måned var højsæson. Efter jul var der derimod ikke så meget at lave, og i de aller værste kriseår, hvor landmændene nærmest ingen købekraft havde, der var der ikke mange arbejdere, der overvintrede. Sidste uge af 1932 var alle medarbejdere på virksomheden fyret på nær de 11 lærlinge og værkføreren, og i januar 1933 var arbejdsstyrken kun på 15 mand. Selv med omslaget i konjunkturerne var der store sæsonudsving, og forskellen mellem høj- og lavsæson var over 30 mand - mere end 60% af arbejdsstyrken.

10 Arbejdsstyrken på Buchtrups Maskinfabri k1k 10 År Januar Oktober Største forskel i ugetal : : : : : : 36 Det vil sige, at 36 maskinarbejdere var afskediget fra Buchtrups Maskinfabrik i løbet af 1934 og Hvorvidt de også var arbejdsløse, er vanskeligt at sige. De kunne måske få ansættelse på andre virksomheder, der havde andre sæsonudsving. Ser man på tilsvarende tal for Dronningborg Maskinfabrik, så viser det sig, at man også her havde højsæson i oktober, så de to virksomheder kunne ikke tage medarbejdere på skift. Også Dronningborg Maskinfabrik havde meget store sæsonudsving.xxvii Bortset fra dyk i medarbejdertallet i 1932 og 34 så steg antallet af ansatte på Dronningborg Maskinfabrik i tiåret fra 1930 til I højsæsonen i oktober fordobledes antallet af ansatte fra 1931 til 1939 til over 200. Forskellen i medarbejdertallet mellem høj- og lavsæson faldt lidt i slutningen af perioden. Denne forskel kan indikere sæsonledigheden, som steg i perioden fra 59 til 125. Det svarer til, at mellem 60 og 80% af medarbejderstaben i højsæsonen var midlertidigt ansat. Sæsonudsvingene i landbrugsmaskineindustrien kan være en del af forklaringen på det paradoksale i, at der øjensynligt manglede folk på landet samtidig med, at der gik folk ledige i byerne. Marius var lærling, så han arbejdede året rundt. Hans udlærte fagfæller på både Buchtrups og Dronningborg Maskinfabrik, der også beskæftigede en stort antal snedkere, måtte for en stor dels vedkommende acceptere perioder med arbejdsløshed. Disse folk havde deres udkomme i industrien; og kunne ikke uden videre træde til som midlertid medhjælp i landbruget i Randers' store opland. I 1930 indberettede lederen af arbejdsanvisningskontoret, at der "Til landbrugsarbejde i byens nærmeste opland anvistes en del arbejdere fra byen, af hvilke de fleste oprindelig har hørt hjemme på landet"; men det ser ud til at ophøre. xxviii Flytningen fra landet til byen var ikke en flytning fra fast arbejde til fast arbejdsløshed. Fra 1934 til 1936 faldt antallet af helårsarbejdere i landbruget med på landsplan samtidig med, at antallet af midlertidig medhjælp voksede med xxix Derfor havde en del af de fraflyttede kun udsigt til sæsonarbejde på landet. De kunne selvfølgelig risikere at komme i længerevarende arbejdsløshed i byen; men selv med et fast arbejdssted på byens fabrikker eller i bygge- og anlægsbranchen i den stærkt ekspanderende by, var der udsigt til perioder med arbejdsløshed. Der var for nogles vedkommende tale om en flytning fra sæsonarbejde på landet til sæsonarbejde i byen.

11 Industrialiseringen i Randers Marius blev udlært i 1939 og fik da råd til at flytte på eget værelse. Siden hen blev han gift og byggede eget hus. Han fik arbejde som svend på Buchtrups Maskinfabrik; men blev senere automekaniker. Den store tilstrømning af 1. generations byarbejdere, som også Marius var en del af, er udtryk for en samfundsforandring. Der blev færre folk på landet, der så til gengæld måtte have en stor maskinpark til at afhjælpe med arbejdet. Der blev flere folk i byerne og nye industrier eller forretninger etableredes, for at producere og sælge varer både til den voksende bybefolkning og til landbefolkningen. Industrialiseringen har igennem 150 år gennemgribende forandret Randers og skabt nye samfundsgrupper, nye kvarterer og nye virksomheder. 11 Noter i... Interview med Marius Hansen, Museumssag nr ii... Artikel om optagelsen til radioudsendelsen i Randers Dagblad 31. januar iii... Folketællingerne for Randers blev foretaget hvert år pr. 1. november og er optrykt i Randers Byråds forhandlinger. Til denne opgørelse er dog, på nær 1930/31, brugt tallene for 1. marts, sådan som de er opgjort i opgørelserne fra Socialkontoret. Væksten i Danmark er opgjort på grundlag af folketællingerne 1930 og 40, trykt i Statistiske undersøgelser nr. 19, 1966, Befolkningsudvikling og Samfundsforhold. Væksten i den danske befolkning var fra 1930 til 1940 på 8,3%. iv... Regnskab og beregninger for Amtsarbejdsanvisningskontoret i Randers. Trykt i uddrag af Randers Købstads forhandlinger senere benævnt Byrådsbogen Arbejdsløshedsprocenterne er beregnet ud fra tilmeldte arbejdssøgende i forhold til medlemmer af arbejdsløshedskasserne. v... Vagn Dybdahl m.fl. Krise i Danmark, København Vagn Dybdahls afsnit: Kriser og kriseteorier s. 52ff. vi... Uddrag af Byrådsbogen vii... Victor Larsen (kons.) i Rigsdagen 4. februar Rigsdagstidende, Folketingets forhandlinger , sp f. viii... Statistiske Efterretninger nr januar ix... Synspunktet bl.a. i Randers Dagblads kommentar til socialminister Ludvig Christensens radiotale 29. januar x... Formanden for De samvirkende danske Landboforeninger Jac. Tvedegaard, bl.a. i Randers Dagblad 31. januar xi... Socialminister Ludvig Christensen (S.) i et radioforedrag. Refereret bl.a. i Socialdemokraten, Randers 29. januar xii... Opgørelse fra kommunaldirektør Axel Nielsen 29. november 1939, i Byrådsbogen 1938/39, bilag nr xiii... I 1934 var nettotilvæksten 1020 mand eller 3,6%. I 1935 tilsvarende 633 (2,1). I 1938 og 39 voksede Randers med godt 500 personer svarende til 1,8 og 1,9%. Byrådsbogen. xiv... Bl.a. Laurs. Laursen i Andelsbladet 1936, s xv... Lønningsbog for Buchtrups Maskinfabrik Randers Lokalhistoriske Arkiv. xvi... Martinus Nielsen. Timeløn: 1,15 kr. I 1935 oppebar han i 51 uger 3115 kr. Lønningsbog, Buchtrups Maskinfabrik. Randers Lokalhistoriske Arkiv. xvii... Ifølge meddelelser fra Det landøkonomiske Driftsbureau. 26. marts 1938 fik en landarbejder over 18 år

12 700 kr. om måneden i xviii... Et budget for en københavnsk arbejderfamilie for 1931 så sådan ud ifølge Statistisk Bureau. Fødevarer: 974, Beklædning m.v.: 383, Bolig: 421, Brændsel og belysning: 159, Skatter og kontingenter: 436, Andre udgifter: 727. I alt Kilde: Statistiske Efterretninger, nr. 24, xix... Beregnet ud fra landsgennemsnittet for arbejdslønninger i provinsen. I 1935 tjente en ufaglært 89% af en faglært. En faglært fik 142 øre mod en faglært 126 øre i timen i oktober kvartal Statistiske Efterretninger, nr. 36, xx... Sagen florerede i landets aviser og faglige blade. Også i Randers Socialdemokrat. Sagen blev optaget til doms i landsretten 15. marts og dommen afsat 18. marts xxi... Søren Bitsch Christensen og Søren Toft Hansen: Industrialiseringen i Randers. I Erhvervshistorisk Årbog xxii... Jens Warming. Landbrug eller industri xxiii... Randers opland var i 1935 på H. Hintz: Oplandets betydning for købstædernes erhvervsliv xxiv... Randers Lokalhistoriske Arkiv. Læg vedr. Karl Sørensen/Knud Backs maskinfabrik og jernstøberi. Heri interview med Tage Back søn af Knud Back. xxv... S.P. Jensen i Det danske landbrugs historie bd. III, S. 307ff. xxvi... De Danske Redskabs- og Maskinprøver 1902, og Randers Amtshusholdningsselskabs medlemsblad 27. marts k..... xxvii... Dronningborg Maskinfabriks Arkiv. Erhvervsarkivet. Ugebøger for arbejdsløn. Tallene bearbejdet af Kirsten Møller Nielsen.... xxviii... Randers Byråds forhandlinger 1930/ xxix... Statistiske Efterretninger nr. 47, 21. november

Pårørende( involvering fakta og evidens

Pårørende( involvering fakta og evidens Vi stræber efter at forbedre patientsikkerheden og skabe et sundhedsvæsen, hvor patienterne i højere grad ser og mærker, at det er til for dem. c/o Hvidovre Hospital P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre

Læs mere

Overraskende fald i arbejdsløsheden

Overraskende fald i arbejdsløsheden Den registrerede arbejdsløshed faldt overraskende med 2.0 i april måned. Ligeså glædeligt faldt bruttoledigheden med 1. fuldtidspersoner. Tallene skal dog tolkes forsigtigt. Mange er ikke medlem af en

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige.

Fordelt på aldersgrupper ventes 2016 især at give flere 25-39årige og årige, mens der ventes færre 3-5årige. GENTOFTE KOMMUNE 7. marts STRATEGI OG ANALYSE LEAD NOTAT Befolkningsprognose Efter et år med en moderat vækst i befolkningstallet, er befolkningstallet nu 75.350. I ventes væksten dog igen at være næsten

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011

Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Markedsfordeling for salg af bøger i Danmark Et ikke-afslutteligt notat, den 23. juni 2011 Indhold: Om notatet... 1 Indledning... 2 Skøn over markedsfordeling...2 Statistikker... 3 Bogbarometret... 5 2010

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Valg til Folketinget mandater og stemmetal

Valg til Folketinget mandater og stemmetal Valg til Folketinget - - og stemmetal Konservative Erhvervspartiet Slesvigsk parti Frie Dansk Samling Valgdelt. Folketingsmedlemmer /-.,.,.,.,, i /-.,.,.,.,. ii,.,.,, iii /-.,.,.,.,. iv,.,.,, + /-.,.,.,.,.

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear

Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Væksten i vikarbranchen ned i lidt lavere gear Data for 1. kvartal 2015 RESUMÉ Vikarbranchen har gennem de senere år oplevet en betydelig vækst i vikarbeskæftigelsen. Der er tale om en kraftig vækst, der

Læs mere

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften

Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften DI Danmarks geografiske udfordringer og muligheder Den 29. april 2016 TQCH Flere industriarbejdspladser øger sammenhængskraften i Danmark Initiativer der forbedrer de generelle rammevilkår for industrivirksomhederne

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry

Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry 2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry Finn Dalum Larsen Hedehusene Skole 27-10-2016 Den lille prins af Antoiné de Saint-Exupéry først udkommet på fransk som Le Petit Prince i 1946 Spørgsmål

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995

Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Nr. 6.03 September 1995 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 2. kvartal 1995 Ledigheden i Århus Kommune er fortsat med at falde i 2. kvartal 1995. Ledigheden er stadig større i Århus-området end i landet som

Læs mere

Detailbarometer November 2010

Detailbarometer November 2010 Detailbarometer November 2010 Indhold Detailhandlens omsætning og forbrugertillid... 3 Detailhandlens omsætningsbarometer Dansk Erhvervs indikator... 5 Branchespecifikke omsætningstal... 6 Fødevarer og

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014 A Indvandrere fra Polen Fra omkring 1870 til begyndelsen af 1914, hvor Første Verdenskrig startede, udvandrede mere end tre millioner polakker til Amerika. De udvandrede på grund af fattigdom, og fattigdommen

Læs mere

Økonomisk overblik. Ny oversigt

Økonomisk overblik. Ny oversigt Ny oversigt Som noget nyt indeholder Konjunkturstatistik nu hver måned en oversigt over udviklingen i nogle af de centrale økonomiske størrelser. Oversigten er primært baseret på udrag fra Nyt fra Danmarks

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1

EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015. Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 EVALUERINGSRAPPORT FOR JOBPATRULJEN 2015 Evalueringsrapport for Jobpatruljen 2015 Side 1 1.0 INDLEDNING Jobpatruljens sommerkampagne er nu nået til vejs ende for i år, og det er tid til at gøre status.

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Små og mellemstore virksomheder i venteposition

Små og mellemstore virksomheder i venteposition Små og mellemstore virksomheder i venteposition Dansk økonomi mangler tempo, og det rammer selvfølgelig også små og mellemstore virksomheder. I modsætning til de sidste to kvartaler, hvor der var fremgang

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter

for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter for Søren Kierkegaards trykte og utrykte skrifter mellem SKS Søren Kierkegaards Skrifter, udg. af Niels Jørgen Cappelørn, Joakim Garff, Johnny Kondrup, Tonny Aagaard Olesen og Steen Tullberg, bd. 1-16,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende

30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende 3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving

Læs mere

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt?

Jagten på talent. Hvad gør årets gazeller rigtigt? Jagten på talent Hvad gør årets gazeller rigtigt? Vi fungerer godt i en krisetid, da vi er svaret på krisen Gazelleejer Hvad kan vi lære af årets gazelleundersøgelse? Gazellerne har opskriften på at fordoble

Læs mere

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011

organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse 2. halvår 2011 organisationen for malerfaget Malerfagets Konjunkturundersøgelse Malerfagets konjunkturundersøgelse Resume Stor optimisme i malervirksomhederne (side 2) Selv om det er for tidligt at konstatere, at krisen

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Marts 2013 Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2013 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads laursen fra

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk

Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen

TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG. Byen. At handle i byen TEKNISK GYMNASIUM SØNDERBORG Byen At handle i byen Mads, Jacob H. og Mette 1a 11-10-2013 Titelblad Teknisk Gymnasium Sønderjylland Byen At handle i byen Sider i alt: Af Mads Knapp, Jacob Hjorth og Mette

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning

Befolkningsprognose 2016-2028. 1. Indledning Befolkningsprognose -2028 1. Indledning Økonomiafdelingen har udarbejdet en prognose for befolkningsudviklingen i Randers Kommune fordelt på alder og forskelligt definerede delområder frem til 1. januar

Læs mere

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2

Formanden mener. Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011. Hjørring i den bedste tredjedel side 2 NYHEDSBREV NR. 16, 26. SEPTEMBER 2011 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørring i den bedste tredjedel side 2 Boligmarkedet er ikke dødt, men heller ikke helt rask side 4 Boligpriser

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Marts 2015 Beskæftigelsen i RAR Østjylland Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til 2009 på 13.953 lønmodtagere målt i 3.

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet

danskere uden økonomisk sikkerhedsnet 17. februar 2009 Specialkonsulent Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 77 20 Mobil tlf. 42 42 90 18 Direktør Lars Andersen Direkte tlf. 33 55 77 17 Mobil tlf. 40 25 18 34 Resumé: 275.000 danskere uden økonomisk

Læs mere

Landbrug i gamle dage på markarbejde

Landbrug i gamle dage på markarbejde Landbrug i gamle dage på markarbejde Blandt Lokalhistorisk Arkivs over 10.000 billeder fra den tidligere Støvring Kommune er en hel del, der fortæller om arbejdet i landbruget før i tiden. En del af billederne

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2015 2026 Dato12.05.2014 Befolkningsprognoser er behæftet med en vis usikkerhed, idet prognosens forudsætninger om fødselshyppighed, dødelighed, boligmassen samt ind og udvandring kan

Læs mere