Kvinden og klaveret København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinden og klaveret København 1900-1950"

Transkript

1 81 Kvinden og klaveret København AF INGE BRULAND Fra et hjem med klaver I løbet af 1. halvdel af det 19. århundrede udkrystalliseredes de forestillinger og idealer om kvindelighed, der skulle komme til at gælde langt ind i vort århundrede. Fra omkring 1850 begyndte samtidig den udviklingsproces, der gradvist fik ideerne om ligestilling mellem kønnene til at slå igennem, og som blev fulgt op af en lovgivning, der skulle fastslå og sikre udviklingen. En milepæl i denne lovgivningsproces var indførelsen af kvinders valgret i 1915; men den startede i 1857 med tildelingen af personlig myndighed til ugifte kvinder over 25 år og er fortsat helt op til vore dage, hvor en af de seneste ligestillingslove, fra 1985, skal sikre kvindernes repræsentation i offentligt nedsatte råd og udvalg. Som en af drivkræfterne i denne udvikling kan man se den proces, der fører kvinderne, også borgerskabets kvinder, ud på arbejdsmarkedet, fra den private sfære til den offentlige. Og når det drejer sig om det offentlige musikliv, er det specielt interessant at følge den udvikling, der præger kvindernes forhold til klaveret. Klaveret får som musikinstrument en særlig plads i det 19. århundredes borgerlige hjem. Det bliver et uundværligt møbel i opholdsstuen, og dets ideelle bruger bliver husets frue. Undervisning i klaverspil kommer til at indgå i den æstetiske del af tidens pigeopdragelse sammen med timer i sang, dans, tegning og maling. Har en ung pige færdigheder i klaverspil, øger det hendes værdi på ægteskabsmarkedet. Samtidig med at kvinden ved klaveret kan skabe adspredelse og hygge i hverdagen og ved selskabelige sammenkomster, kan klaveret også blive hendes 'fortrolige' og spille en rolle for hendes følelsesliv. Lidt bombastisk kommer dette for eksempel til udtryk i følgende citat fra romanen Amalie Ulrdum, skrevet i 1862 af Fanny Suenssen:

2 82 Det Første, mit Øie faldt paa, var et deiligt Instrument. Hvilken Glæde! Her kunde jeg sidde i mangen en eensom Time og drømme om Fortiden med alle dens Sorger, men ogsaa med alle dens kjære smaae Glæder... thi hvor findes vel det Menneske, der kan træde frem og sige:»livet gav mig kun Smerte, men aldrig en eneste Nydelse?«... Jeg aabnede Instrumentet, for at lade Fingrene glide hen over de brede hvide Tangenter; Tonerne stege rige frem af det kolde Elfenben og gjenløde med en brusende Klang i den store Sal. Hvilke Toner, saa fyldige og herlige!... Det herlige Instrument var altsaa mit; det var intet Laan, men min egen Eiendom! jeg, som aldrig tilforn havde eiet Noget, jeg var nu Besidderinde af et kostbart Instrument.... Jeg havde en Uminde, hvem jeg kunne betroe mine Glæder og Sorger, uden at noget fremmed Øre kunde høre mig: jeg havde mit Instrument. Romanen foregår i 1840'erne, og ud over at fortælle noget generelt om et ideelt syn på kvinders mulighed for at få afløb for følelserne ved klaverspil, antyder citatet også historien om den fattige pige fra det honnette enkehjem, der gennem en guvernanteplads hos kammerherren får mulighed for at bevæge sig op ad den sociale rangstige. Vejen til positionen som kammerherrens ægtehustru går blandt andet gennem klaverets tangenter. Når de fleste kvinder spillede klaver i datidens borgerskab, er det ikke uforståeligt, at det for en vis procentdel af dem må have været en sur pligt mere end en kærkommen mulighed for et kunstnerisk udtryk. Det er da også let at finde eksempler på harceleren over kvinders musikudøvelse fra tiden. Datteren: Faderen: Datteren:»Papa, det ans trænger meget at spille Klaver, naar man skal slaa saa haardt til, som jeg gør. Ja, men hvorfor slaar du ogsaa saa haardt til?fordi du altid stopper Tilt i Ørerne, naar jeg begynder at spille, og saa kan du jo ikke høre det. Jeg synes, denne Dame spiller daarligt Klaver!Ja, hun spiller efter Biblen istedetfor efter Noder!Hvorledes det?jo, der staar i Biblen, at den ene Haand skal ikke vide, hvad den anden gør!«

3 Vittigheder af denne type må nærmest betegnes som en genre i Dansk Musiker Forbunds medlemsblad i perioden fra 1890'erne til først i 1920'erne. Det kan imidlertid have flere forskellige årsager, hvad nedenstående omtale af fagforeningens forhold til kvindeligt medlemskab viser. Men var nogle kvinders uformuenhed på området indlysende, så er det samtidig ikke særlig sandsynligt, at der skulle have eksisteret procentuelt færre kvinder med evner for musik dengang end nu, og denne ofte udskældte klaverspilsdannelsestradition for kvinder skulle siden vise sig på det indre plan at udgøre en solid platform for en relativt problemfri overgang fra den private til den offentlige virkesfære for kvindelige pianister. Da Kjøbenhavns Musikkonservatorium blev oprettet i , var der heller ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved kvinders adgang til institutionen, og selvom den del af konservatoriets formålsparagraf, der handlede om at uddanne gode amatører såvel som fagmusikere, måske især var indført, for at kvinder uproblematisk kunne søge adgang, så var der ingen forskel i de uddannelsestilbud, der blev givet i de to kategorier. Blandt konservatoriets elever var kvinderne i overtal i mange år, og det er påfaldende, at ca. halvdelen af de kvinder, der studerede på konservatoriet i dets første 50-årige levetid, brugte deres uddannelse professionelt i længere eller kortere tid, mange af dem som klaverlærerinder. En del af dem blev koncertpianistinder, og af andre musikprofessioner var f.eks. pianistinden, der akkompagnerede til stumfilm, almindelig. En enlig kvindelig klaverstemmer, Klara Hultberg, der annoncerede i datidens musikblade frem til midten af 1920'erne, var ikke konservatorieuddannet! Pianistinder isadlspil Men mens den privatpraktiserende klaverlærerinde uforstyrret kunne udøve sit erhverv, ganske vist med en beskeden honorering, så løb kvindelige musikere, også pianister, inden for andre erhvervsgrene end pædagogikken ind i problemer, skabt af Københavns Musiker- og Orkesterforening, der blev stiftet i 1874 for at varetage københavnske musikeres faglige interesser. Da foreningen blev oprettet på et tidspunkt, hvor kvinders gradvise indtræden i erhvervslivet knapt nok var begyndt, var det forståeligt, at foreningens medlemmer ikke forestillede sig, at den også skulle kunne give adgang for kvinder. Problemet blev først rejst i begyndelsen af 1900-tallet, og at diskussionen af spørgsmålet fra 1911 gik i hårdknude, har netop sin baggrund i kvindernes specielle dannelsestradition. 83

4 Foreningens medlemmer og bestyrelse svingede i en årrække mellem modstridende synsvinkler på kvindernes, dvs. helt overvejende: pianistindernes, indtrængen på arbejdsmarkedet: Der var for mange af dem, og de skabte en konkurrence på ulige vilkår, fordi de allerede som børn på grund af deres opdragelse havde fået et fagligt forspring for mændene. Modsat blev de også kritiseret, fordi de som uorganiserede (selvom det ikke specielt var med deres gode vilje) var 'i stald' hos uautoriserede engagerings bureauer, der blev beskyldt for at promovere middelmådige musikere. Dette gjaldt først og fremmest Dansk Musikbureau, der begyndte sin virksomhed i 1907 i et baggårdslokale i Korsgade, ekspanderede kraftigt og senere flyttede til Aaboulevarden nr. 14. Bureauets direktør hed Aake Aakessen, og han har tilsyneladende levet højt på at formidle især balbestillinger til efterspurgte kvindelige musikere. 2 Mange pianistinder var bestillingshavere, og de engagerede også mandlige musikere til deres balforretninger. Så Orkesterforeningen var i et dobbelt dilemma: ikke alene havde medlemmerne en løbende diskussion om, hvorvidt de skulle optage kvinder som medlemmer eller ej - her var deres stillingtagen dog næsten entydigt negativ; langt mere problematisk blev det, når foreningen skulle finde en holdning til dens medlemmers mulighed for at lade sig engagere af bestillingshavende pianistinder. I 1910 vedtog generalforsamlingen, at medlemmerne undtagelsesvis kunne få tilladelse til»samvirken med Damer«; men i 1913 blev denne tilladelse trukket tilbage. I fagbladet hed det efter generalforsamlingen: Der er en ikke uvæsentlig Forskel paa Forholdene i vort Fag og i andre Fag, naar Talen bliver om Kvindearbejde, en Forskel som næppe alle, der spørger, hvorfor Kvinden ikke skal have samme Ret til at være med paa det ene Arbejdsfelt som paa det andet, har i Tanke. Paa alle andre Omraader maa Kvinden, naar hun foretager sit Ulig, først underkaste sig en Uddannelse svarende til Mandens paa det paagældende Omraade. Det maa hun ogsaa, naar hun vælger Musiken, vil man svare. Nej, svarer vi igen. Thi den har hun allerede modtaget som et led i Barneopdragelsen. Saasnart Fagmusikerne aabner Adgangen, staar der beredt til at marchere ind en Stab af fuldtuddannede eller i hvert Fald veluddannede klaverspillende Damer, som pludselig ser en ny Erhvervskilde aabne sig for dem. Der ligger Faren for Musikerstanden, og den bør vi søge at undgaa i Stedet for tankeløse at vandre lige ind i den ved at indlade os paa Samarbejde med dem; thi det vilde være det samme for Standen som at begaa Selvmord. 84

5 85 I 1915 var der stor opbakning bag forslaget, om at»pianistinder, som... kan bevise at være Bestillingshavere i større Maalestok, kan erhverve Tilladelse til at erholde Assistance af Foreningens Medlemmer; dog maa saadanne underskrive en Erklæring om paa alle Omraader at ville overholde og underkaste sig Foreningens Love og Tarifer.(,4 Kategorien»Pianistinden' blev ved vedtagelsen ændret til»kvindelige Musikere('. Mindretallets modstand kom fra mandlige pianister i Foreningen. I formandens opsummering af debatten endte han: I vore Forsøg paa at komme disse Misforhold til Livs har vi løbet Panden mod en MurlOg denne Mur er Publikum. Publikum vil ikke anerkende vort hidtil tagne Standpunkt, at Damerne ikke maa arbejde som Musikere ligesaavel som ved ethvert andet Erhverv. Enhver anden vej til at skaffe os Indpas paa det nu lukkede Terræn og komme den Aakessenske Smudskonkurrence til Livs er lukket; der gives kun en, og den gaar gennem vedtagelsen af dette Forslag. 5 I tiden før denne generalforsamling bragte formanden for Danske Musikeres Landsforbund, O.A. Røder, sine moralske anfægtelser ind i debatten. I Københavns kommune 6 forbød Politiet på det tidspunkt danske dameorkestre på restauranter, og Røder skrev: Tilladelsen til de udenlandske kvindelige Orkestre, som man undertiden ser i København, er givet i Henhold til Traktater, som Danmark har med Udlandet; ellers tror jeg, at det københavnske Politi helst ønskede disse Dameensembler langt bort. Man er heller ikke længe om at opdage, at det for det meste staar lige skralt til saavel med de musikalske som med de moralske Begreber i disse Dameensembler. I Københavns Nabokommune Frederiksberg var det, for at tage et Eksempel, et alt andet end opbyggende Syn i Fjor at se de 4 Damer, der spillede paa en derværende større Kafe, naar de efter endt Dagværk, eller rettere Af tenværk, skulde bryde op for at begive sig hjem. Man kan næppe bebrejde - kun beklage - disse Damer, det er jo Restauratørens Interesser, der plejes, naar Damerne i Selskab med Gæsterne dyrker Bachus.... Paa Frederiksberg er det dog ikke noget imod, hvad der finder Sted ude i Provinsbyerne. Hvis man blot i den sidste Tid har lagt Mærke til Annoncerne i Bladene om ledige Pladser, vil man se, at snart det Hotel, snart den Restauration søger en Pianistinde eller en kvindelig Duo o. s. v. Det er Lavinen, der ruller. Naar den ene ser, hvor godt det gaar for hans Konkurrent, ja, saa maa han ogsaa følge Trop; og naar Politiet ikke skrider ind, saa er det givet, at lidt efter

6 86 lidt følger andre efter; og for Øjeblikket er der vist ikke mange Provinsbyer, hvor der findes Musik, uden at det delvis er Damer, der udfører den. 7 Lederen blev refereret i Politiken, og dagen efter kom der prompte en reaktion fra en af de angrebne kvinder, Ingeborg Andersen, der spillede på Hotel Stad-Nykøbing i Nykøbing Falster: De ret graverende Beskyldninger, som Hr. Røder er fremkommet med i Medlemsbladet, er absolut ugrundede. Naturligvis kan der være hensynsløse Kapelmestre, som for selv at have en mægtig Fortjeneste underbyder Musikerne; men Kvinder, som kan spille, behøver kun at tage Engagement hos respektable Direktører. Gennemsnitsgagen for Kvindelige Musikere er 4 Kr. pr. Dag plus fri Station, som bliver beregnet til ca. 2 Kr. pr. Dag. og med ca. 200 Kr. maanedlig Gage behøver ingen Kvinde at ilse sig nødsaget til at tjene Penge paa en Maade som før eller senere fører til den rene Ødelæggelse«. Kvindelige KafCMusikere behøver absolut ikke Politiets og Kvindeforeningernes Assistance: men hvis Hr. Røder kan nævne Navnet paa den KafC, hvis V ært forlanger,»at de unge Piger skal staa til Raadighed for Gæsternes Underholdning om Dagen for derved at animere Gæsterne til at købe Drikkevarer«- ja, da burde Hr. Røder jo tilkalde Politiets Assistance, thi den kvindelige Kafe-Musiker har hidindtil kunnet og vil fremdeles selv kunne holde sin Moral i Hævd. 8 I 1917 blev Musikernes Arbejdsløshedskasse stiftet, og i 1919 blev situationen tilspidset, fordi dels havde enhver mand eller kvinde, der kunne godtgøre at drive musik som hovederhverv, ret til at kræve sig optaget i Musikernes Arbejdsløshedskasse, og dels lagde Danske Musikeres Landsforbund et afgørende pres på den københavnske forening. Den 7. august måtte Københavns Musiker- og Orkesterforenings generalforsamling så endelig vedtage at åbne foreningen for kvinder. Selvom det var de kvindelige pianister, der i det forløbne tiår havde været anstødsstenen i debatten, havde udelukkelsen af kvinder også gjaldt de få kvindelige instrumentalister, der spillede andre instrumenter end klaver, hvilket i praksis ville sige violin og evt. cello eller fløjte. Hele denne fagforeningsstrid medførte, at København blev den sidste by i Norden, der åbnede de store orkestre for kvinder. Få måneder efter vedtagelsen i 1919 konkurrerede Lilli Gade, et barnebarn af Niels W. Gade, sig ind i koncertsalsorkestret i Tivoli, og hun blev dermed den første kvinde, der blev ansat i et københavnsk orkester.

7 87 Forbudet mod at kvinder spillede på restaurant i København kom blandt andre til at ramme pianistinden Elvi Henriksens forældre. De var musikartister og havde truffet hinanden i cirkus. Da de med to små børn ønskede at forlade den omrejsende tilværelse, blev de restaurationsmusikere. Faderen spillede violin (concertina, sax) og moderen klaver (harmonium, concertina, sax). Efter at have haft engagementer i Odense og Randers, ville de o slå sig ned i København. Da det gik op for dem, at de ikke uden videre kunne få lov til at optræde sammen her, henvendte faderen sig til politimesteren for at få en dispensation; men det var udelukket:»de vil da ikke udsætte Deres kone for at sidde og spille på en offentlig restaurant!«så faderen måtte finde sig en mandlig pianist, og moderen kom til at spille på en danseskole. 9 Ifølge janitscharen Sidi Freitag, f. 1908, krævede Københavns politi i 1930'erne, at restauranterne for at kunne engagere kvindelige musikere skulle have en»damebevilling«.1o Det vil sige, at politiet stadig skulle have ansvaret for, at kvinders optræden på restaurant ikke truede sædeligheden. Men nu kunne de kvindelige cafepianister i princippet optræde i alle sammenhænge: Solo som hyggepianister, i ensembler - ofte i familiekonstellationer: mand-kone, far-datter - som kapelmestre, i kønsblandede grupper og i rene dameensembler. Sidstnævnte var vældigt populære. Den 2. januar 1933 havde det første københavnske kvindelige»jazzband«premiere i Marmorhaven i Palace Hotel. Bandet blev ført frem under navnet» 14 Red Ladies«, og det blev ledet af danserinden Astrid Nielsen, der også i London havde ledet et dameorkester. Hendes musikalske færdigheder var tilsyneladende beskedne, og hun fik da heller ikke lang levetid som kapelmester. Efter bandets to måneders engagement i Palace Hotel, gled hun ud af billedet, og de dygtigste af musikerne samlede sig og optrådte i forskellige grupperinger og med optagelse af nye musikere i de følgende år på de fleste store restauranter i København og provinsen. Blandt de fremtrædende pianistinder i disse emsembler kan nævnes Fanny Rasmussen, Clara Thomsen, rumæneren Eugenia Socoleano, Oda Lieberkind Andersen, Edith Schreiber, Ida Frederiksen, Anne Katrine (Sys) Jørgensen, Edith Olesen, Sonja Wagner og Ellen Nielsen. ll Gruppernes navne var: Fanny Rasmussens Ladies Band, Nell Nicolas Ladies Band, Tommi's Show Band m.fl. Orkestrenes repertoire var bredt: fra klassiske salonnumre over underholdnings- og operettemusik til tango og hot-jazz. På spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at

8 88 Et af 1930'ernes dameorkestre. Pianistinden hedder Fanny Rasmussen. kvinder ikke kan spille jazz, svarede Nell Nicola (kunstnernavn for Nelly Vejlsgaard) : Passer ikke! Ser man paa den unge Mand af i Dag og den unge Pige, vil man hurtigt konstatere, at hun som Type har moderniseret sig langt mere end den unge Mand. Det gælder ogsaa for hendes Indstilling og Forstaaelse af Ny-Skabningen i Kunstens verden - altsaa ogsaa Musikens. Jeg vil hævde, at den kvindelige Musiker i meget høj Grad kan forstaa og udøve moderne Musik. - Det er dog Mændene, der komponerer! - Det gør vi andre ogsaa. I»Nell Nicola Band«komponerer Pianistinden Clara Thomsen og violinistinden og Saxofonisten Kamma Seit, og Kompositionerne har været spillet i Radio. Det samme gælder for cellisten Gertrud Verner-Nielsen, som iøvrigt har optraadt solo i Radio. Fanny Rasmussen er en af Danmarks dygtigste kvindelige»hot«pianister. Men de har - ligesom de unge mandlige Komponister - svært ved at naa frem til Offentlighedens Bevaagenhed, før de kommer med en rigtig døgnmelodi, der maser sig ind i øret paa Folk. - Hvad med Evnen til at være Kapelmester?

9 89 - Er også givet til Kvinden, selvfølgelig! Vi skal blot have de samme Udviklingsmuligheder, have Lov at prøve dette med at skaffe Engagement, danne Programmer, staa for Publikums Dom, og for vore Medspillendes Kritik og Dom.»Mændene vokser med Opgaven«, siges der altid, jeg kan - i al Beskedenhed altsaa - hævde, at det gør vi andre ogsaa. - Kvindelige Musikere lider altsaa ikke af Mindreværdskomplekser? - Nej! Skriv endelig, at det er tosset af unge Piger at have den Slags. 12 Flere af de kvindelige cafemusikere skrev også selv musik. En af de mest produktive og lovende kvindelige komponister inden for underholdningsmusikken var pianistinden Karen Jønsson, der komponerede sange, filmog dansemusik. Hun døde imidlertid ung, i 1942, kun 30 år gammel. Hun og ovennævnte Clara Thomsen og Kamma Seit-Jespersen gik selv ud i offfentligheden med deres musik - Kamma Seit sendte f.eks. i 1934 sin tango Længsel med tekst af Nell Nicola til lederen af Radioensemblet, Louis Preil, der syntes om den og satte den på sit repertoire. Da den havde premiere i radioen, spillede komponisten med Nell Nicolas Ladies Band i Palmehaven i Esbjerg. I Palmehaven blev Tangoen transmitteret gennem Radioanlægget. Desværre var der» Torden i Luften«, som Nell Nicola udtrykte det, og dette virkede en Del forstyrrende paa Udsendelsen. Orkestret lod imidlertid Melodien faa rigelig Revanche ved at spille den lige efter, og det store Publikum klappede begejstret. Den unge Komponistindefik overrakt en stor Buket lyserøde Nelliker. 13 I de kønsblandede spillesammenhænge kunne kvindernes kompositionsvirksomhed få en lidt anderledes repræsentation. For eksempel skrev pianistinden Edel Harpsøe, f. 1903, der det meste af sin karriere dannede duo med sin mand, en lang række numre, der imidlertid -,>fordi det var mest praktisk«- blev udgivet under hendes mands navn. 14 Gennemgående for de kvindelige musikere var, at de ligesom deres mandlige kolleger spillede mindst 2-3 instrumenter. Deres hovedinstrument var sædvanligvis klaver, næsthyppigst violin og sjældent cello. Disse instrumenter supplerede de med enten trompet eller sax, harmonika, bas, trommer m.fl. Omvendt havde dygtige violinistinder som f.eks. Betty Boilesen og Kamma Seit-Jespersen også engagementer som pianistinder. De kvindelige cafemusikere udgjorde en enklave i det københavnske restaurationsliv i 1930'erne og 1940'erne, der havde udløbere frem tilo De havde et socialt sammenhold og praktiserede teamwork.

10 Et væsentligt element i cafemusikken er brugsaspektet i forbindelse med underholdning og dans. Brugsaspektet bliver måske endnu mere rendyrket, når det drejer sig om danseskole- og gymnastikmusik. Mange pianistinder har i perioder tjent til dagen og vejen ved at spille til gymnastik; men nogle, f.eks. Grethe Aaberg, f. 1912, der i en menneskealder spillede til gymnastikpædagogen Henriette Riskjær Steffensens radiogymnastik, og som nu stadig spiller musik til pensionistgymnastik, har dyrket og udviklet området og udgivet en del egne gymnastikmusikkompositioner. Solopianistinder Inden for koncertmusikken var det solistiske islæt langt stærkere end inden for cafemusikken. På grænsen mellem underholdningsmusikken og koncertsalsmusikken finder vi bl.a. komponisten Benna Moe ( ).15 Benna Moe fik sin første klaverundervisning hos Dagmar Walsøe fra Hornemanns Konservatorium, og hun uddannede sig også tidligt i orgel, hos sin halvfætter, organist E. Thuner fra Kristkirken. Organisteksamen tog hun som privatist i Selvom hun først og fremmest virkede som orgelspiller, brugte hun undertiden også klaveret ved koncerter. Hun søgte aldrig nogen stilling som organist; men hun gav, selv i sine sene år, en lang række kirkekoncerter, de fleste af dem i Sverige, hvor hun i øvrigt boede en del år, og hvor hun også drev pædagogisk virksomhed. Det nærmeste, hun kom en fast professionel ansættelse i orgelspil, var hendes 2-årige engagement som Palladiums kino organist i Hun var ogsa en glimrende sangerinde og optrådte ved mange koncerter med sine egne sange samt sange af især romantiske komponister. Hendes musikalske force var improvisation, og velformede melodier nærmest strømmede ud af hende. Hun skrev musikken til en ballet, Hybris, der blev opført på Det Kongelige Teater i 1930, og ud over et væld af sange og nogle klaver- og orgelværker samt en strygekvartet skrev hun især i 1930'erne danse- og filmmusik: mars cher, valse, tangoer og foxtrotter. Hun prøvede også at sætte musik til reklametegnefilm. Nogle af disse underholdningsnumre blev trykt på Warny og Co's Forlag, hvor hun brugte pseudonymet»monandk Intet tyder imidlertid på, at Benna Moe skulle have brugt pseudonym, fordi hun ikke ville stå ved, at hun komponerede underholdningsmusik; tværtimod omfattede hun hele sin produktion og alle sine musikalske gøremål med den samme for hende karakteristiske begejstring. Mens Benna 90

11 Komponisten Benna Moe ved kinoorglet i Palladium. Moes sociale baggrund var et typisk borgerligt middelstandshjem - hendes far var guldsmed - uden specielle musikprofessionelle traditioner, så kom koncertpianistinden Agnes Adler l6 - lige som flere af cafepianistinderne - fra et musikermiljø. Faderen, Carl Emilius Hansen, var cellist i Musikforeningens orkester, og da Agnes Charlotte Dagmar blev født den 19. februar 1865, var det i et hjem uden klaver. Mens den 5 år ældre bror, Emil Robert, blev undervist i cello (og senere blev en berømt cellist, der bl.a. fik ansættelse som koncertmester ved Gewandhausorkestret i Leipzig), var faderen opmærksom på konventionerne omkring kvinders musikopdragelse og lavede, da Agnes voksede til, i første omgang et )}musikalsk«legetøj til hende, et bræt med påmalede klavertangenter: Og da hun blev 8 år, lejede han et klaver til hende. Hendes talent for klaverspil viste sig at være så eklatant, at faderen allerede senere samme år kunne holde en koncert i Studenterforeningens festsal, hvor han spillede sammen med sine to )}vidunderbørn«. Agnes og hendes bror fortsatte med at koncertere, og inden hun var fyldt 10 år, havde hun optrådt 50 gange, bl.a. på en Sveriges to urne, hvor de to søskende også spillede på Kungliga Teatern i Stockholm. 91

12 92 Den fremtrædende norske pianist, Edmund Neupert, der den gang var ansat ved konservatoriet i København, hørte hende spille og tilbød at undervise hende gratis. I nogle år havde hun således ham som lærer. Selv om Agnes som 13-årig efter reglerne egentlig var for ung til at komme på konservatoriet, blev hun nærmest 'hentet' dertil af Gade selv, og hun studerede der i 2 år, fra januar 1880 til december Her fik hun Edvard Helsted som lærer. Agnes' 'voksendebut' fandt sted, da hun var 16 år. I 1881 spillede hun Mendelssohns klaverkoncert i Musikforeningen med Gade som dirigent. I tiden derefter gav hun jævnligt koncert og spillede - som hun en gang sagde i et interview - f)med alle tidens musiknavne«. Agnes blev i 1892 gift med grosserer Siegfried Adler. Der var en datter i ægteskabet, men Agnes' liv var i høj grad koncentreret om musik, og ægteskabet blev opløst i Hun følte ingen speciel trang til at optræde i udlandet og gjorde det kun relativt få gange, bl.a. under en Sverigestourne med violinisten Peder Møller og cellisten Louis Jensen. Men i Danmark gav hun et utal af koncerter og havde samtidig et utal af elever. Og tilsyneladende var der ikke tale om, at en intensiv indsats på det ene område tappede hende for kræfter på det andet. Hun selv, hendes elever og musikpressen har samstemmende udtalt, at hun efter en syv timer lang undervisningsdag alligevel kunne være frisk og veloplagt til aftenens koncert. Hendes musikalske færdigheder var imponerende; bl.a. var hendes blads pil legendarisk. Fini Henriques sagde om det: Hun er enestående ogsaa i den Retning) at man ikke behøver at prøve med hende) de sværeste Partiturer) store Sonater) ofte i»kladde«) spiller hun straks glimrende) ikke engang den store Reisenauer kunde maale sig med hende paa det Punkt; hun er den største udøvende Musiker) jeg har mødt i mit Liv. i7 Hun fungerede lige godt som solist og som kammermusiker, herunder i den specielle rolle, man har, når man spiller orkesterstemmen på klaver til en solokoncert. Om Agnes Adler i den rolle sagde Hugo Seligmann, da hun fyldte 70: N aar Agnes Adler tog sig en Tjenerindes Skikkelse paa og satte sig hen og akkompagnerede til Beethovens Violinkoncert - ja) saa fik man maaske noget) der var værd at lytte til fra Violinen) men aldeles utvivlsomt fik Agnes Adlers Klaver en til at holde Aandedrættet tilbage - hun er det bedste Orkester) der nogen Sinde har været i København. i8

13 Pianistinden Agnes Adler. Karikaturtegning af P. E. Johannesen. Det var som kammermusiker, og ofte i Agnes Adler Trioen med Peder Møller og Louis Jensen, at hun i en menneskealder var en støttepille i københavnsk musikliv. Hun akkompagnerede et væld af sangere og instrumentalister, og hun var, som Fini Henriques sagde:»ubegribelig stor som Kunstner, saa stor, at hun gør de 'de mindre' store, naar hun spiller sammen med dem, og er Skyld i deres Sukces.«19. Agnes Adlers koncertrepertoire (som solist og kammermusiker) spændte fra }.S. Bach til hendes samtids musik. Og hun blev berømmet for det hele. Også som pædagog tog hun en lang række komponister ind i sit repertoire. Ud over de store europæiske komponister, bl.a. Haydn, Beethoven, Schubert, Schumann, Chopin, Web er, Brahms, brugte hun også nordiske komponister i sin undervisning, bl.a. Gade, Grieg, Malling, Sj6gren, Hurum, Sommerfelt. 20 Ved siden af sin omfangsrige privatundervisning var Agnes Adler også lærer på konservatoriet. Der startede hun i 1900 som efterfølger for August Winding. Johanne Stockmarr ( ) var først blevet tilbudt hans timer; men efter en kort periodes virke mente hun ikke, at hun på det tidspunkt kunne kombinere den bundne lærergerning på konservato- 93

14 riet med sine hyppige koncertrejser (hun var dog senere ansat på konservatoriet i ). Agnes Adler døde den 11. oktober 1935 i København. På grund af en hjerneblødning i 1932 var hun da holdt op med at give koncerter og undervise på konservatoriet; men på det tidspunkt havde hun også været koncertaktiv i 59 år, og hun underviste endnu nogle privatelever til det sidste. Agnes Adler var en enestående pianistinde, og det samme var hendes samtidige, Johanne Stockmarr, hvis far også var professionel musiker, nemlig violinist i Det Kongelige Kapel. Til generationerne født før århundredeskiftet hørte endvidere dygtige pianistinder som Dagmar Bendix ( ), Mary Schou ( ), Anna Thorup ( ), Ellen Margrethe Jørgensen ( ), Sara Møller ( ) og Agnete Tobiesen ( ). De underviste også alle på konservatoriet. Jævnaldrende med Agnes Adler og Johanne Stockmarr var endvidere pianistinden Dagmar Borup ( ). 2l Hun gjorde sig især bemærket ved at indføre og opdyrke et nyt område inden for musikpædagogikken i Danmark, hørelære. Hun studerede faget i Rom, Berlin og Paris. Og på baggrund af sine indhøstede erfaringer konstruerede hun sin egen undervisningsprogression, stærkt præget af fransk solfege, og udgav flere lærebøger med elementer herfra. Hun underviste på Den Kongelige Operaog Balletskole, fra 1927, og i 1930 fik hun faget indført på konservatoriet, hvor hun underviste til På konservatoriet uddannede hun samtidig hørelærepædagoger, hvoraf mange siden har undervist på videregående niveau og sat deres præg på faget. Hun brugte Balletskolen som praktiksted for sine pædagogstuderende, og hørelærepædagogeksamen, som hun selv tilrettelagde, kom til at foregå med balletbørnene som 'kaniner'. Hun fik Mogens W6ldike og Rudolph Simonsen til at fungere som censorer. Hun var en inspirerende personlighed, og ud over på konservatoriet og Balletskolen underviste hun i sit hjem i Borgergade. En af hendes pædagogelever, lektor og pianist Birthe Jensen, f. 1915, har givet en malende beskrivelse af hende og hendes undervisning. Hun husker, at der f)altid var fuldt omkring hendes runde bord«, og beskriver hende som f)poetisk og lydhør og meget original«. Hendes hørelæreundervisning omfattede bl.a. modulerende skalaøvelser, intervaløvelser, akkordøvelser, diktatskrivning og sang efter G-nøglen, F-nøglen i 2 placeringer og alle C-nøglerne. Efter 94

15 95 fransk forbillede arbejdede hun med intervaller og akkorder primært som abstrakte størrelser (og ikke som funktioner af en tonal sammenhæng), og ækvilibristiske øvelser var et gennemgående element i hendes undervisning. Hun rejste rundt i Danmark og Sverige med sine pædagogelever og demonstrerede sin undervisning for musikere og pædagoger. Birthe Jensen beskriver, at hun og 6 andre pædagogstuderende, alle kvinder: pianisterne Asta Ejvin Andersen, Edith Hennings, Grethe Høybye, Vibeke Kalckar, Rigmor Lange og sangeren Else Ammentorp, af dirigenten Tor Mann blev introduceret som de»sju tonande flickof«, da de skulle demonstrere deres hørelærefærdigheder for hans musikere i Goteborg. 22 Dagmar Borup og senere hørelærepædagogen og pianisten Margrethe Levinsen ( ) ledede Solfegelærerforeningen, der foranstaltede faglige møder, hvor f.eks. komponister holdt foredrag om den musik, de skulle have opført på kommende koncerter. Af ovennævnte hørelærepædagoger kom Birthe Jensen til at undervise på Zahles Seminarium (efter en tid på konservatoriet), Else Ammentorp og Margrethe Levinsen på konservatoriet, og i det hele taget er størstedelen af hørelæreundervisningen på de højere læreanstalter fra Dagmar Borups dage og fremover blevet varetaget af kvindelige hørelærepædagoger. Det skal tilføjes, at to kvindelige hørelærepædagoger ved konservatoriet i København har fået professorudnævnelser: organisten Ebba Nielsen og pianisten Merete Westergaard. Den kontinuitet, vi ser i den kvindelige varetagelse af hørelæreundervisningen, eksisterer også på klaverpædagogikkens område. Flere af de fremtrædende pianistinder fra begyndelsen af dette århundrede var som nævnt også fremtrædende pædagoger, og det er i nogle tilfælde muligt at følge en lige lærer-elev linie fra dengang og til i dag. F.eks. havde Agnes Adler blandt sine utallige elever mange, der blev koncertpianister og pædagoger, mest kendt blandt dem var Esther Vagning ( ), der i musikalitet, koncertvirksomhed og pædagogik lignede sin lærerinde. Blandt Esther Vagnings mange elever kan man nævne en af vore dages internationalt kendte pianister, Elisabeth Westenholz, hos hvem vi også genfinder forgængernes musikalske profil. Privatpraktiserende klaverpædagoger med fagligt netværk Mange blev cafe- og underholdningspianistinder, nogle blev koncertpianistinder; men langt de fleste af det store antal unge piger, der fik uddannelse i klaverspil på konservatoriet i København i første trediedel af dette

16 århundrede, og som brugte uddannelsen professionelt, blev privatpraktiserende musikpædagoger. Specielt i 1920'erne var der et overvældende stort antal kvindelige studerende med klaver som hovedfag på konservatoriet i København, i 1929 f.eks. 141 over for 20 mænd. En af de 141 var Ellen Lillian Damgaard, f. 1907,23 der blev statsprøvet musikpædagog. Hendes karriere formede sig på følgende måde: Hun kom fra et hjem med klaver, faderen var manufakturhandler i Silkeborg, og alle 6 børn fik musikundervisning. Før Ellen Damgaard blev optaget på konservatoriet, tog hun timer hos Agnes Adler i København og fortsatte hos hende i konservatorietiden ( ) og de første år efter. Hun mindes Agnes Adler med stor veneration og har gemt en scrapbog, hun har lavet om hende, der rummer anmeldelser, artikler og nekrologer fra ca til Efter konservatorietiden forberedte Ellen Damgaard sig, sideløbende med at hun selv gav undervisning, til at gå op til Musikpædagogisk Forenings fagprøve. Bl.a. tog hun undervisning i hørelære, et fag, der som nævnt først blev indført på Konservatoriet i Diskussionen af fagprøvekravene var blevet ført i Musikpædagogisk Forening i en årrække op igennem 1920'erne, og i årene havde foreningen fået udarbejdet et reglement, der betød en kraftig skærpelse af de hidtige krav med det klare sigte snarest muligt at få prøven gjort statsautoriseret. I oktobernummeret 1929 af Dansk Musiktidsskrift skrev cand.mag. Olaf Jacobsen en lang artikel om de nye krav. De havde resulteret i en meget omfattende prøve, der på klaver drejede sig om egne pianistiske færdigheder, undervisning på begynder- og videregående niveau, opgivelse af et stort repertoire til undervisnings brug, en skriftlig og en mundtlig prøve i musikkundskab, som dækkede over teori (harmonilære, kontrapunkt og analyse) og musikhistorie. Ellen Damgaard, der efter Agnes Adlers sygdom netop havde fået undervisning hos Olaf Jacobsen, hørte således til de første, der aflagde fagprøven efter de skærpede krav. Det skete i 1932 i Hornung og Møllers sal, og bl.a. Gunnar Heerup var censor ved prøven. Fra 1931 har Ellen Damgaard uden afbrydelse undervist i klaver i sit hjem. Hun har ført bog over sine elever og har ialt undervist o børn og voksne, mange af dem gennem en lang årrække, en f.eks. i over 40 år. Hendes repertoirekendskab er, når det gælder den klassiske musik, overvældende stort, og hendes nodesamling fylder adskillige store skabe. Dette giver hende frihed til at vælge netop den musik, der passer til den 96

17 enkelte elevs udviklingsstade og behov. Med til hendes pædagogik hører afholdelsen af årlige elevkoncerter. De fandt i mange år sted i Hornung og Møllers sal, siden i Odd Fellow Palæets lille sal eller store sal, og nu afholder hun dem i sit hjem. Soloklaverspil, 4-, 6- og 8-hændigt klaverspil, akkompagnement til solo- og ensemblesang og Orff-orkester har stået på programmerne. I konservatorietiden og under forberedelserne til den musikpædagogiske eksamen blev grunden lagt til det kollegiale faglige samarbejde, som Ellen Damgaard altid senere har dyrket. Hun og hendes kolleger, bl.a. Esther Vagning, Else Tauber, Ragnhild Toft, Inger Loudrup, Inger Mellemgaard, Else Printz, Ellen Jørgensen, Birthe Jensen og Anna Weibel mødte i Musikpædagogisk Forenings regi. I 1950'erne oprettede pædagogerne lokale studiekredse, der var rammen om fagligt samarbejde og socialt samvær. Amagerkredsen, som Ellen Damgaard var koordinator for, har i dag stadig udløbere i form af en eller to årlige sammenkomster. Også på nordisk plan har musikpædagogerne haft et kontaktnet, først og fremmest skabt på de nordiske musikpædagogiske kongresser. Det er ikke enhver beskåret at få så langt et arbejdsliv som Ellen Damgaard. Men ellers er hendes karriereforløb ikke atypisk for de kvindelige klaverpædagoger. Også andre elementer kunne indgå i klaverpædagogernes karriere. I 1961 fik sanginspektør Rudolf Grytter ideen til at opfordre nogle musikpædagoger til at tage musiktimer i folkeskolen. Det skete, efter at Inger Loudrup, f. 1910,24 i 5 år havde haft et vellykket rytmikprojekt på Frederikssundsvejen Skole for de små klasser. Folkeskolens lærere har aldrig været glade for at lukke ikke-seminarieuddannede lærere ind i skolen, og musikpædagogernes gæsteoptræden var heller ikke problemfri; men efterhånden blev de accepteret, især fordi det viste sig, at de fagligt set kunne tilføre skolens musikundervisning nye ideer. De fleste af klaverpædagogerne inddrog fra 1940'erne og 1950'erne forskellige andre instrumenter i deres undervisning, således at deres elever kunne dyrke sammenspil. Det drejede sig først og fremmest om Orffinstrumentariet og blokfløjter. Men der var også enkelte, bl.a. Inger Loudrup, der dyrkede begynderundervisning på guitar. Ofte brugte pædagogerne endvidere hørelære som en hjælpedisciplin i undervisningen. De, der eksperimenterede mest med integration af musikalske discipliner, var 97

18 98 imidlertid Ragnhild Toft, f. 1915,25 og Else Printz, f Ragnhild Toft indførte begrebet musikalsk legestue allerede fra Det indebar, at hun ønskede at få børnene til basisundervisning, fra de var o. 4 år gamle, og så legede hun en række musikalske grundbegreber ind i dem gennem en rytmikundervisning. Først herefter gik børnene over til at få egentlig klaverundervisning, samtidig med at de fik en ekstra hørelæretime om ugen på hold. Else Printz havde længe savnet muligheden for at kunne kombinere klaverundervisningen med en mere systematisk indføring, ikke alene i elementær musikteori, men også i musikhistorie, og samtidig ønskede hun at træne børnenes musikalske lytteevne. Derfor startede hun i 1947 en musikskole, hvor hun underviste i musikforståelse. Eleverne kunne ikke påbegynde instrumentalundervisningen, før de havde haft et års undervisning i musikforståelse, og herefter var der til instrumentalundervisningen knyttet et gratis tilbud om fortsatte timer i faget. Hendes skole blev meget besøgt, og mange børn, heriblandt også prinsesse Margrethe, fik her en alsidig musikopdragelse. Else Printz komponerede musik og musikspil til Lis Jacobsens børnekor i Radioen, og i 1950'erne havde hun endvidere en serie programmer i Radioen, der hed: ~>Lyt til musikken<~. Til udsendelserne tog hun voksne mennesker, der var ukyndige i musik, ind i studiet og spillede og gennemgik musik for dem. Bort fra et hjem med klaver - vigende tradition Det var ikke alle talentfulde pianistinder fra begyndelsen af århundredet, der fik lov til at bruge deres færdigheder professionelt. For eksempel var Asger Hameriks kone, amerikaneren Margaret Williams ( )27 ikke alene pianist, men også en lovende komponist, der havde fået en strygekvartet præmieret ved en konkurrence i 1893 i New York. Da kun blev gift og flyttede til København i 1898, gled hun næsten ud af det offentlige musikliv og kanaliserede, efter at ansvaret for 4 børn, stort hjem og selskabeligehed var aftaget, sin energi over i oversættelse af dansk musiklitteratur 28 samt organisatorisk arbejde, bl.a. i forbindelse med hve.rvet som bestyrelsesmedlem i Dansk Koncertforening igennem mere end 25 år. En særlig 'kvindelig' måde at bruge klaveret på finder vi hos de pianistinder, der ud over at pleje deres egen karriere som koncertpianistinder eller klaverpædagoger, også fungerede som det, man kan kalde 'medhjælpende hustruer'. Pianistinder gift med sangere eller balletdansere som

19 99 f.eks. Inger Loudrup, Guldborg Nørby, f , og Elvi Henriksen, f , har alle fået rig anledning til at praktisere deres færdigheder i at akkompagnere, hvilket utvivlsomt også har styrket deres musikerskab som helhed. Men alt i alt har kvinderne, som i øvrigt beskrevet, på grund af deres mageløse klaverspilstradition sat deres stærke præg på musikuddannelsen og det offentlige musikliv i det hele taget i vort århundrede, i København og mange andre steder i den vestlige kulturkreds. I København er der tilsyneladende tale om et boom, fra 1920'erne til i dag. I dag er stadig ca. 75% af alle, der underviser i klaver, kvinder; men der er grund til at tro, at udviklingen er vendt. Efter at kvinderne fra 1970'erne for alvor er begyndt at spille samtlige orkesterinstrumenter og den rytmiske musiks instrumenter, er deres koncentration om klaverspil samtidig aftaget. Udviklingen ses tydeligt i antallet af kvindelige hovedfagsstuderende i klaver på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i nyere tid: i de seneste år har antallet af kvindelige studerende med klaver som hovedfag været mindre end antallet af mandlige, i 1992 var der således 20 kvinder og 25 mænd, der havde klaver som hovedinstrument på konservatoriet. Noter Denne artikel er skrevet som en udløber af et igangværende forskningsprojekt med titlen»kvinder i Københavns musikliv «. Arbejdet bygger for en stor del på en endnu ikke fuldført interviewrække med op til 70 kvinder, der har været musikprofessionelle i perioden. 1.Anvendt litteratur om Konservatoriets historie: Gustav Hetsch: Det kongelige danske Musikkonservatorium , København 1917, Sigurd Berg: Det kongelige danske Musikkonservatorium , København 1959 og Trine Smith:»Ubrugte evner.«i Dansk Musiktidsskrift nr. 2-3, København 1982/ Masken 12/7, København Lederen i Dansk Musiker-Tidende, november Dansk Musiker-Tidende, april Generalforsamlingsreferatet i Dansk Musiker-Tidende, maj Ifølge Politivedtægten for København af 1/ kunne politiet forbyde kvindelig medhjælp i beværterlokaler. 7.Lederen i Dansk Musiker-Tidende, februar Politiken, 16/ Elvi Henriksen:»På trods og tværs - i den sorte firkant.«i Margrethe Spies (red.): Det var dengang - Danske hjem i tyverne og trediverne, København 1976.

20 10.Interview med Sidi Freitag fra 14/ ll. Listen er sammenstillet af violinisten Betty Boilesen, f. 1918, i interviews 13/ og 13/ Interview Social-Demokraten, 24/ Omtale i Vestkysten, 10/ Interview med Edel Harpsøe fra 17/ ls.inge Bruland:»Benna Moe, overgangs kvinde og professionel musiker.«i KIM-NYT nr. 21, København Bl.a. Olga Eggers: Kendte danske Kvinder 1934, København Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 18.Politiken, 19/ Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 20. Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 21. Bl.A. Olga Eggers: Kendte danske Kvinder 1934, København Interview med Birthe Jensen fra S/ Interviews med Ellen Lillian Damgaard fra S/IO 1988 og 18/ Interview med Inger Loudrup fra 30/ S.Interview med Ragnhild Toft fra 29/4 1991, trykt i Modus nr. 1/ Interview med Else Printz fra 30/1 1992, trykt i Modus nr. 6/ Inge Bruland:»Fra en dansk musikerfamilie. Operasangerinden Valdis Hamerik og hendes mor, Margaret E. Williams.«i KIM-NYT nr. 27, København Bl.a.: Angul Hammerich: Musik Mindesmærker fra Middelalderen i Danmark, 1912, og Knud Jeppesen: Der Paiestrinastil und die Dissonanz, Interview med Guldborg Nørby fra 20/ Interview med Elvi Henriksen fra 24/ Resume The article is on the various parts which women pianists have played during the first half of the 20th century. With woman's traditional position as the piano playing wife of the house in the 19th-century middleclass home, women had a good basis for bringing their pianistic skills into the public musical business life. However, in certain fields, e.g. cafe music, there proved to be obstades, as the trade union Copenhagen Orchestra Union did not admit women members until Among other things, this lead to great extent to women founding "all-ladies' orchestras", which became extremely popular. In other fields, e.g. music teaching and concert music, women have been well represented, and they have in crucial ways influenced the educational tradition within teaching of the piano and ear training. Likewise, the Copenhagen audience of the period in question have been able to enjoy many a woman solo concert pianist of the highest excellence. 100

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Når der bliver orkestertransmission fra stationsbyen

Når der bliver orkestertransmission fra stationsbyen 1 Tømrer Otto Knudsen, som er en af Peter Stenkløvers drenge bror til Christian Tømrer, Knud Peter, Thorvald, Martin og så var der Christian s søn Aage var formand for Nordfynsk Musikforening af 1940,

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune

Rådhusdage 2015. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Rådhusdage 2015 på Gentofte Rådhus Mandag d. 28/9 Tirsdag d. 29/9 Onsdag d. 30/9 Torsdag d. 1/10 et gratis tilbud til borgere over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer til Rådhusdage

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

20 års jubilæum 1989-2009

20 års jubilæum 1989-2009 VENØ MUSIKFORENING 20 års jubilæum 1989-2009 Venø Musikforening - 20 år En flok venøboere Initiativgruppen - søsatte Venø Musikforening. Initiativgruppen talte Søren Baggesen, Jørgen Anker Jørgensen, Ellen

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro

JazzGro. oves. JazzGro. JazzGro ANDEN del ANDEN del no. 5 27. september Carsten Dahl Talk `N tangent Focus: Solopiano no. 6 25. oktober Krølle Sulsbrück Perc `n Talk Focus: latin percussion no. 7 29. november Bjarke Falgren String `n

Læs mere

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød

Hurtigt overblik. Søndag d. 6. september: Mit liv som naver. Søndag d. 11 oktober: Sang og musik foredrag : Efterårsglød SØNDAGSCAFÉ I SCT. OLAI SOGNEGÅRD PROGRAM 2015/2016 SØNDAGSCAFÉ KIRKEKONCERTER ANDRE ARRANGEMENTER SCT. OLAI SOGNEGÅRD SKAGENSVEJ 210, HØJENE Arrangør: Sct. Olai menighedsråd Hurtigt overblik Søndag d.

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Vindblæs. Musikskole. Program

Vindblæs. Musikskole. Program Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder

FOF Odder. www.fof.dk. Else Elisabeth Andersen. fof.odder@gmail.com. Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder FOF Odder Else Elisabeth Andersen fof.odder@gmail.com Tlf. 86 55 80 22 - er ikke bemandet dagligt FOF, Nølev Driften 150, 8300 Odder www.fof.dk Lær noget nyt - eller bliv bedre til noget du kan og interesserer

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Kirkemusikhøjskole 2011-2012

Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Kirkemusikhøjskole 2011-2012 . Kirkemusikhøjskole 2011-2012 Storring-Stjær, Skivholme-Sjelle-Skørring, Skovby og Galten sogne Atter bydes der velkommen til en sæson i kirkemusikhøjskolen ved Storring-Stjær,

Læs mere

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA

PROGRAM. Skoleåret 2010-11. Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA PROGRAM Skoleåret 2010-11 Tilbud om aktiviteter i fritiden: MUSIK SANG KOR TEKSTILDESIGN BILLEDKUNST SHOWDANS DRAMA KLAR TIL SÆSONSTART I KULTURFORENING! Bordings Kulturforening byder alle velkommen til

Læs mere

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009 MÅLGRUPPE Pædagoger, lærere og andre med mellemlang, videregående uddannelse eller

Læs mere

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger

Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Vedtægt for Opspil, bedømmelser og hædersbevisninger Iht. 3 5 i Vedtægter for Danmarks Rigsspillemænd 28. Februar 2015 www.rigsspillemand.dk Vedtægtens Formål Danmarks Rigsspillemænd kan tildele hædersbevisninger

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje

Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje Vordingborg Kommune Aktivitets & udviklingspulje August Hage Oremandsgaard Allé 2 4720 Præstø Tlf. 22878487 Hage@oremandsgaard.dk CVR: 182033 Bruger-ID:35711 26. januar 2014, Præstø Hermed tillader jeg

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Invitation til. Musikskolens Musikuge

Invitation til. Musikskolens Musikuge Invitation til Musikskolens Musikuge Uge 9 2014 1 Velkommen til Musikugen Musikskolen omlægger i uge 9 al den almindelige undervisning og tilbyder i stedet andre spændende, anderledes og alternative undervisningstilbud.

Læs mere

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr.

Åben Efterskole. Onsdag d. 22/9 2010 kl. 20.00: Mai Allermand med band. Entré 50 kr. Åben Efterskole Arrangementer på Den Rytmiske Efterskole skoleåret 2010/11 Vi byder jer alle velkomne til en række spændende koncerter med nogle af Danmarks bedste musikere samt arrangementer hvor skolens

Læs mere

Musikundervisning efter skolen på skolen

Musikundervisning efter skolen på skolen Musikundervisning efter skolen på skolen Sankt Petri Musikskole har gjort det til sin opgave, at finde, vække og fremme musikalske interesser og talenter hos den enkelte elev. Elevernes motivation skal

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse.

I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. Årsplan for musik med 6. Klasse 2011-2012 I musikundervisningen vil vi kommer omkring musikudøvelse, det musikalsk skabene samt musikforståelse. For at eleverne får et bredt repertoire af sange vil vi,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere

Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere Målgruppe: Musiklærere og andre interesserede undervisere den 27. februar 2012 på Vinde Helsinge Fri- og efterskole i samarbejde med Vestmus University College Sjælland Center for Undervisningsmidler Stenstuegade

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark

Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Emilius Bærentzen en portrætkunstner i guldalderens Danmark Tale ved åbningsreception 23. Januar 2014 Peter Christensen Teilmann Direktør, Teatermuseet i Hofteatret Velkommen til jer alle. Mit navn er

Læs mere

Årsberetning Klüvers Big Band 2010

Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Årsberetning Klüvers Big Band 2010 Indledning 2010 var både et økonomisk og kunstnerisk godt år for Klüvers Big Band (KBB). Bigbandet spillede mange større projekter med mange forskellige solister og indenfor

Læs mere

Vi er Otto's Musik: Kim Bernt Jensen Indehaver

Vi er Otto's Musik: Kim Bernt Jensen Indehaver Vi er Otto's Musik: Kim Bernt Jensen Indehaver Jeg har spillet siden jeg var 12 år, hvor jeg startede på el-orgel. Siden kom guitar og trommer til. I skoletiden spillede jeg i forskellige orkestre sideløbende

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost.

2011-20- Menuen: Laks med æggestand. Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs. Rugbrød og boller med pålæg og ost. Forret: Hovedret: Dessert: Natmad: Menuen: Laks med æggestand Svinekam med rødkål salat, hvide kartofler grøn salat og skysovs Citron fromage Rugbrød og boller med pålæg og ost. 1931 Hertil kan købes diverse

Læs mere

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962

Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen 17. april 1885-7. sept. 1962 Karen Blixen kom til verden på familiens gård Rungstedlund i Nordsjælland som Karen Christenze Dinesen, et barn af en aristokratisk+ borgerlig familie. 1 Wilhelm

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Teater Nordkrafts PR-afd. Copyright Teater

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

N. Kochs Musikskole 2012/2013

N. Kochs Musikskole 2012/2013 Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil Combo Workshops Trommer Bass Guitar Trompet Saxofon Sang Klaver Teori/hørelære Garagerock Sang, dans og rytmeleg Uden Strøm Multimusik Sammenspil

Læs mere

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16

I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16 I KALVEHALLEN KØBENHAVNS KOMMUNES MUSIKSKOLE SÆSON 2015/16 Det er aldrig for sent at starte. Musikskolen tilbyder undervisning for børn og unge 0-25 år. Korsager Skole Sokkelundlille Børnekulturhus Brønshøj

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2008/09. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2008/09. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune Samsø Odder Musikskole Overskrift Sæson 2008/09 www.oddermusikskole.dk Odder Kommune Musikskolen glæder sig...... til at få nye medspillere Den 18. februar startede Odder Musikskole undervisningen i splinternye

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509

Uddannelse. Rose Munk Heiberg Ramløsevej 13, st. th., 2100 København Ø Email: rose.heiberg@gmail.com Tel: 0045-26959509 CV Uddannelse 1993-2007 Undervisning i klaver - Solotimer hos Nenia Zenana, dirigent og pianist 2005-2009 BA i Musikvidenskab, Københavns Universitet - Korledelse ved Kasper Beck Hemmingsen, lektor - Sang

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse:

Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Skumsprøjten Nyhedsbrev Tambourkorpset på Humble Efterskole Indholdsfortegnelse: Formanden har ordet Præsentation af Rasmus Clemens Præsentation af Bjarne Jørgensen Formanden har ordet Nu er det jul igen!

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet

Partnerstyringsmodeller KURSER. MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER 4 december 2012. - Interwiev med Peter Appel om vejen til partnerskabet Erhvervsjurister i Advokatbranchen - tre bud på vejen ind Rating Systemet - pro et kontra Dialogmøder - reportage fra Næstved Bestyrelsesmedlemmerne fortæller - tanker om bestyrelsesarbejdet Reportage

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

Velkommen i Odder Garden

Velkommen i Odder Garden Velkommen i Odder Garden Indhold Vi er glade for at kunne byde dig velkommen som nyt medlem af Odder Garden, og håber, at du i denne folder kan finde svar på de fleste spørgsmål. For yderligere information

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2013. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 8. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2013 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 3. oktober 4. oktober 7. oktober 8. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014

36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 36. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet Januar kvartal 2014 DU INVITERES TIL FORTÆLLING OM SKOLEN OG GENERALFORSAMLING Sæt kryds i kalenderen ud for fredag den 28. marts, hvor du kan få nogle hyggelige

Læs mere

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole

Masterclass i Unge Stemmer. Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Masterclass i Unge Stemmer Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Herning 2. - 4. marts 2012 på Den Jyske Sangskole Forord Rytmisk korsang for børne- og ungdomskor Den Jyske Sangskoles 9. Masterclass

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Musikskolen for Voksne

Musikskolen for Voksne Musikskolen for Voksne Sæson 2015-2016 Tlf. 20 21 70 84 www.musikskolenforvoksne.odderweb.dk INSTRUMENTALUNDERVISNING Tidspunkt aftales ved tilmelding Klaver Marianne Eriksen Tlf. 2021 7084 Mail: pianistinden@gmail.com

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK Formålet med uddannelsen Musikpædagogiske uddannelser, der retter sig mod skoler, gymnasier, institutioner og den frivillige musikundervisning samt uddannelse af professionelle

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014

Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Musikskolen Ringkøbing-Skjern 2013/2014 Tilmelding senest den 23. maj 2013 Velkommen til Musikskolen Ringkøbing-Skjern sæson 2013/2014 Husk Musikskolen. Sådan lyder sloganet til en kampagne i forbindelse

Læs mere

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Informationsbehandling

Informationsbehandling Informationsbehandling Spørgsmål 1 og 2 vedrører følgende oplysninger: For at konfektionsfabrikanterne kan producere tøj, der passer, er de nødt til at kende den typiske højde på folk i forskellige aldre.

Læs mere

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune

Odder Musikskole. Overskrift. Sæson 2009/10. www.oddermusikskole.dk. Samsø. Odder Kommune Samsø Odder Musikskole Overskrift Sæson 2009/10 www.oddermusikskole.dk Odder Kommune Velkommen til sæson 2009/2010 Musikskolen tilbyder undervisning i musik til børn og unge i Odder Kommune. Tilbuddene

Læs mere

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet

afslører alt derfor træner jeg ungdomsholdet lland: FrivilligCenter Lo r dig! Der er brug fo Bliv Frivillig Make A Wish ønskefonden får drømmene til at gå i opfyldelse! Thomas fra VELO Poul fortæller: Jeg gør det for min egen skyld Sådan hjælper

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS.

- engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ OPUS/ opus/ OPUS/ OPUS - engang havde orkestret et blad der hed OPUS. OPUS udkom med uregelmæssige mellemrum og berettede om hvad der var foregået, fx anmeldelser (dem

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne

INSTRUKTØR UDDANNELSE. i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne INSTRUKTØR UDDANNELSE i meditation, mindfulness og anerkendende metode ved Henning Daverne GENERELT Hvem bør deltage? Denne uddannelse henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine personlige og professionelle

Læs mere

Byens Avis og dens ansatte

Byens Avis og dens ansatte Byens Avis og dens ansatte Vores avis hedder byens avis. Vi er 13 ansatte, og vi hedder Janus, Matilde Degania, Christina, Hanne, Zenia, Asger, Mads, Joachim, Frederik, Patrick, Frida og Lena. Dens ansatte

Læs mere

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler

Bilag 3 Spørgsmål til og svar fra musikskoler *1. Hvilke af følgende orkestertyper tilbød musikskolen i sæson 2010-2011? Hvis musikskolen ikke tilbød nogen af disse orkestre, er spørgeskemaet ikke relevant. Type Blæseorkester, harmoniorkester, concert

Læs mere

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns.

Dyrenes Karneval. Musikken du skal høre, hedder Dyrenes Karneval. Og ham, der har skrevet musikken, hedder Camille Saint-Saëns. Dyrenes Karneval Kære elev Lige om lidt skal du til koncert i DR Koncerthuset i København. Orkestret du skal høre, hedder DR Underholdningsorkestret. Og de glæder sig til at spille for dig. Musikken du

Læs mere