Kvinden og klaveret København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinden og klaveret København 1900-1950"

Transkript

1 81 Kvinden og klaveret København AF INGE BRULAND Fra et hjem med klaver I løbet af 1. halvdel af det 19. århundrede udkrystalliseredes de forestillinger og idealer om kvindelighed, der skulle komme til at gælde langt ind i vort århundrede. Fra omkring 1850 begyndte samtidig den udviklingsproces, der gradvist fik ideerne om ligestilling mellem kønnene til at slå igennem, og som blev fulgt op af en lovgivning, der skulle fastslå og sikre udviklingen. En milepæl i denne lovgivningsproces var indførelsen af kvinders valgret i 1915; men den startede i 1857 med tildelingen af personlig myndighed til ugifte kvinder over 25 år og er fortsat helt op til vore dage, hvor en af de seneste ligestillingslove, fra 1985, skal sikre kvindernes repræsentation i offentligt nedsatte råd og udvalg. Som en af drivkræfterne i denne udvikling kan man se den proces, der fører kvinderne, også borgerskabets kvinder, ud på arbejdsmarkedet, fra den private sfære til den offentlige. Og når det drejer sig om det offentlige musikliv, er det specielt interessant at følge den udvikling, der præger kvindernes forhold til klaveret. Klaveret får som musikinstrument en særlig plads i det 19. århundredes borgerlige hjem. Det bliver et uundværligt møbel i opholdsstuen, og dets ideelle bruger bliver husets frue. Undervisning i klaverspil kommer til at indgå i den æstetiske del af tidens pigeopdragelse sammen med timer i sang, dans, tegning og maling. Har en ung pige færdigheder i klaverspil, øger det hendes værdi på ægteskabsmarkedet. Samtidig med at kvinden ved klaveret kan skabe adspredelse og hygge i hverdagen og ved selskabelige sammenkomster, kan klaveret også blive hendes 'fortrolige' og spille en rolle for hendes følelsesliv. Lidt bombastisk kommer dette for eksempel til udtryk i følgende citat fra romanen Amalie Ulrdum, skrevet i 1862 af Fanny Suenssen:

2 82 Det Første, mit Øie faldt paa, var et deiligt Instrument. Hvilken Glæde! Her kunde jeg sidde i mangen en eensom Time og drømme om Fortiden med alle dens Sorger, men ogsaa med alle dens kjære smaae Glæder... thi hvor findes vel det Menneske, der kan træde frem og sige:»livet gav mig kun Smerte, men aldrig en eneste Nydelse?«... Jeg aabnede Instrumentet, for at lade Fingrene glide hen over de brede hvide Tangenter; Tonerne stege rige frem af det kolde Elfenben og gjenløde med en brusende Klang i den store Sal. Hvilke Toner, saa fyldige og herlige!... Det herlige Instrument var altsaa mit; det var intet Laan, men min egen Eiendom! jeg, som aldrig tilforn havde eiet Noget, jeg var nu Besidderinde af et kostbart Instrument.... Jeg havde en Uminde, hvem jeg kunne betroe mine Glæder og Sorger, uden at noget fremmed Øre kunde høre mig: jeg havde mit Instrument. Romanen foregår i 1840'erne, og ud over at fortælle noget generelt om et ideelt syn på kvinders mulighed for at få afløb for følelserne ved klaverspil, antyder citatet også historien om den fattige pige fra det honnette enkehjem, der gennem en guvernanteplads hos kammerherren får mulighed for at bevæge sig op ad den sociale rangstige. Vejen til positionen som kammerherrens ægtehustru går blandt andet gennem klaverets tangenter. Når de fleste kvinder spillede klaver i datidens borgerskab, er det ikke uforståeligt, at det for en vis procentdel af dem må have været en sur pligt mere end en kærkommen mulighed for et kunstnerisk udtryk. Det er da også let at finde eksempler på harceleren over kvinders musikudøvelse fra tiden. Datteren: Faderen: Datteren:»Papa, det ans trænger meget at spille Klaver, naar man skal slaa saa haardt til, som jeg gør. Ja, men hvorfor slaar du ogsaa saa haardt til?fordi du altid stopper Tilt i Ørerne, naar jeg begynder at spille, og saa kan du jo ikke høre det. Jeg synes, denne Dame spiller daarligt Klaver!Ja, hun spiller efter Biblen istedetfor efter Noder!Hvorledes det?jo, der staar i Biblen, at den ene Haand skal ikke vide, hvad den anden gør!«

3 Vittigheder af denne type må nærmest betegnes som en genre i Dansk Musiker Forbunds medlemsblad i perioden fra 1890'erne til først i 1920'erne. Det kan imidlertid have flere forskellige årsager, hvad nedenstående omtale af fagforeningens forhold til kvindeligt medlemskab viser. Men var nogle kvinders uformuenhed på området indlysende, så er det samtidig ikke særlig sandsynligt, at der skulle have eksisteret procentuelt færre kvinder med evner for musik dengang end nu, og denne ofte udskældte klaverspilsdannelsestradition for kvinder skulle siden vise sig på det indre plan at udgøre en solid platform for en relativt problemfri overgang fra den private til den offentlige virkesfære for kvindelige pianister. Da Kjøbenhavns Musikkonservatorium blev oprettet i , var der heller ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved kvinders adgang til institutionen, og selvom den del af konservatoriets formålsparagraf, der handlede om at uddanne gode amatører såvel som fagmusikere, måske især var indført, for at kvinder uproblematisk kunne søge adgang, så var der ingen forskel i de uddannelsestilbud, der blev givet i de to kategorier. Blandt konservatoriets elever var kvinderne i overtal i mange år, og det er påfaldende, at ca. halvdelen af de kvinder, der studerede på konservatoriet i dets første 50-årige levetid, brugte deres uddannelse professionelt i længere eller kortere tid, mange af dem som klaverlærerinder. En del af dem blev koncertpianistinder, og af andre musikprofessioner var f.eks. pianistinden, der akkompagnerede til stumfilm, almindelig. En enlig kvindelig klaverstemmer, Klara Hultberg, der annoncerede i datidens musikblade frem til midten af 1920'erne, var ikke konservatorieuddannet! Pianistinder isadlspil Men mens den privatpraktiserende klaverlærerinde uforstyrret kunne udøve sit erhverv, ganske vist med en beskeden honorering, så løb kvindelige musikere, også pianister, inden for andre erhvervsgrene end pædagogikken ind i problemer, skabt af Københavns Musiker- og Orkesterforening, der blev stiftet i 1874 for at varetage københavnske musikeres faglige interesser. Da foreningen blev oprettet på et tidspunkt, hvor kvinders gradvise indtræden i erhvervslivet knapt nok var begyndt, var det forståeligt, at foreningens medlemmer ikke forestillede sig, at den også skulle kunne give adgang for kvinder. Problemet blev først rejst i begyndelsen af 1900-tallet, og at diskussionen af spørgsmålet fra 1911 gik i hårdknude, har netop sin baggrund i kvindernes specielle dannelsestradition. 83

4 Foreningens medlemmer og bestyrelse svingede i en årrække mellem modstridende synsvinkler på kvindernes, dvs. helt overvejende: pianistindernes, indtrængen på arbejdsmarkedet: Der var for mange af dem, og de skabte en konkurrence på ulige vilkår, fordi de allerede som børn på grund af deres opdragelse havde fået et fagligt forspring for mændene. Modsat blev de også kritiseret, fordi de som uorganiserede (selvom det ikke specielt var med deres gode vilje) var 'i stald' hos uautoriserede engagerings bureauer, der blev beskyldt for at promovere middelmådige musikere. Dette gjaldt først og fremmest Dansk Musikbureau, der begyndte sin virksomhed i 1907 i et baggårdslokale i Korsgade, ekspanderede kraftigt og senere flyttede til Aaboulevarden nr. 14. Bureauets direktør hed Aake Aakessen, og han har tilsyneladende levet højt på at formidle især balbestillinger til efterspurgte kvindelige musikere. 2 Mange pianistinder var bestillingshavere, og de engagerede også mandlige musikere til deres balforretninger. Så Orkesterforeningen var i et dobbelt dilemma: ikke alene havde medlemmerne en løbende diskussion om, hvorvidt de skulle optage kvinder som medlemmer eller ej - her var deres stillingtagen dog næsten entydigt negativ; langt mere problematisk blev det, når foreningen skulle finde en holdning til dens medlemmers mulighed for at lade sig engagere af bestillingshavende pianistinder. I 1910 vedtog generalforsamlingen, at medlemmerne undtagelsesvis kunne få tilladelse til»samvirken med Damer«; men i 1913 blev denne tilladelse trukket tilbage. I fagbladet hed det efter generalforsamlingen: Der er en ikke uvæsentlig Forskel paa Forholdene i vort Fag og i andre Fag, naar Talen bliver om Kvindearbejde, en Forskel som næppe alle, der spørger, hvorfor Kvinden ikke skal have samme Ret til at være med paa det ene Arbejdsfelt som paa det andet, har i Tanke. Paa alle andre Omraader maa Kvinden, naar hun foretager sit Ulig, først underkaste sig en Uddannelse svarende til Mandens paa det paagældende Omraade. Det maa hun ogsaa, naar hun vælger Musiken, vil man svare. Nej, svarer vi igen. Thi den har hun allerede modtaget som et led i Barneopdragelsen. Saasnart Fagmusikerne aabner Adgangen, staar der beredt til at marchere ind en Stab af fuldtuddannede eller i hvert Fald veluddannede klaverspillende Damer, som pludselig ser en ny Erhvervskilde aabne sig for dem. Der ligger Faren for Musikerstanden, og den bør vi søge at undgaa i Stedet for tankeløse at vandre lige ind i den ved at indlade os paa Samarbejde med dem; thi det vilde være det samme for Standen som at begaa Selvmord. 84

5 85 I 1915 var der stor opbakning bag forslaget, om at»pianistinder, som... kan bevise at være Bestillingshavere i større Maalestok, kan erhverve Tilladelse til at erholde Assistance af Foreningens Medlemmer; dog maa saadanne underskrive en Erklæring om paa alle Omraader at ville overholde og underkaste sig Foreningens Love og Tarifer.(,4 Kategorien»Pianistinden' blev ved vedtagelsen ændret til»kvindelige Musikere('. Mindretallets modstand kom fra mandlige pianister i Foreningen. I formandens opsummering af debatten endte han: I vore Forsøg paa at komme disse Misforhold til Livs har vi løbet Panden mod en MurlOg denne Mur er Publikum. Publikum vil ikke anerkende vort hidtil tagne Standpunkt, at Damerne ikke maa arbejde som Musikere ligesaavel som ved ethvert andet Erhverv. Enhver anden vej til at skaffe os Indpas paa det nu lukkede Terræn og komme den Aakessenske Smudskonkurrence til Livs er lukket; der gives kun en, og den gaar gennem vedtagelsen af dette Forslag. 5 I tiden før denne generalforsamling bragte formanden for Danske Musikeres Landsforbund, O.A. Røder, sine moralske anfægtelser ind i debatten. I Københavns kommune 6 forbød Politiet på det tidspunkt danske dameorkestre på restauranter, og Røder skrev: Tilladelsen til de udenlandske kvindelige Orkestre, som man undertiden ser i København, er givet i Henhold til Traktater, som Danmark har med Udlandet; ellers tror jeg, at det københavnske Politi helst ønskede disse Dameensembler langt bort. Man er heller ikke længe om at opdage, at det for det meste staar lige skralt til saavel med de musikalske som med de moralske Begreber i disse Dameensembler. I Københavns Nabokommune Frederiksberg var det, for at tage et Eksempel, et alt andet end opbyggende Syn i Fjor at se de 4 Damer, der spillede paa en derværende større Kafe, naar de efter endt Dagværk, eller rettere Af tenværk, skulde bryde op for at begive sig hjem. Man kan næppe bebrejde - kun beklage - disse Damer, det er jo Restauratørens Interesser, der plejes, naar Damerne i Selskab med Gæsterne dyrker Bachus.... Paa Frederiksberg er det dog ikke noget imod, hvad der finder Sted ude i Provinsbyerne. Hvis man blot i den sidste Tid har lagt Mærke til Annoncerne i Bladene om ledige Pladser, vil man se, at snart det Hotel, snart den Restauration søger en Pianistinde eller en kvindelig Duo o. s. v. Det er Lavinen, der ruller. Naar den ene ser, hvor godt det gaar for hans Konkurrent, ja, saa maa han ogsaa følge Trop; og naar Politiet ikke skrider ind, saa er det givet, at lidt efter

6 86 lidt følger andre efter; og for Øjeblikket er der vist ikke mange Provinsbyer, hvor der findes Musik, uden at det delvis er Damer, der udfører den. 7 Lederen blev refereret i Politiken, og dagen efter kom der prompte en reaktion fra en af de angrebne kvinder, Ingeborg Andersen, der spillede på Hotel Stad-Nykøbing i Nykøbing Falster: De ret graverende Beskyldninger, som Hr. Røder er fremkommet med i Medlemsbladet, er absolut ugrundede. Naturligvis kan der være hensynsløse Kapelmestre, som for selv at have en mægtig Fortjeneste underbyder Musikerne; men Kvinder, som kan spille, behøver kun at tage Engagement hos respektable Direktører. Gennemsnitsgagen for Kvindelige Musikere er 4 Kr. pr. Dag plus fri Station, som bliver beregnet til ca. 2 Kr. pr. Dag. og med ca. 200 Kr. maanedlig Gage behøver ingen Kvinde at ilse sig nødsaget til at tjene Penge paa en Maade som før eller senere fører til den rene Ødelæggelse«. Kvindelige KafCMusikere behøver absolut ikke Politiets og Kvindeforeningernes Assistance: men hvis Hr. Røder kan nævne Navnet paa den KafC, hvis V ært forlanger,»at de unge Piger skal staa til Raadighed for Gæsternes Underholdning om Dagen for derved at animere Gæsterne til at købe Drikkevarer«- ja, da burde Hr. Røder jo tilkalde Politiets Assistance, thi den kvindelige Kafe-Musiker har hidindtil kunnet og vil fremdeles selv kunne holde sin Moral i Hævd. 8 I 1917 blev Musikernes Arbejdsløshedskasse stiftet, og i 1919 blev situationen tilspidset, fordi dels havde enhver mand eller kvinde, der kunne godtgøre at drive musik som hovederhverv, ret til at kræve sig optaget i Musikernes Arbejdsløshedskasse, og dels lagde Danske Musikeres Landsforbund et afgørende pres på den københavnske forening. Den 7. august måtte Københavns Musiker- og Orkesterforenings generalforsamling så endelig vedtage at åbne foreningen for kvinder. Selvom det var de kvindelige pianister, der i det forløbne tiår havde været anstødsstenen i debatten, havde udelukkelsen af kvinder også gjaldt de få kvindelige instrumentalister, der spillede andre instrumenter end klaver, hvilket i praksis ville sige violin og evt. cello eller fløjte. Hele denne fagforeningsstrid medførte, at København blev den sidste by i Norden, der åbnede de store orkestre for kvinder. Få måneder efter vedtagelsen i 1919 konkurrerede Lilli Gade, et barnebarn af Niels W. Gade, sig ind i koncertsalsorkestret i Tivoli, og hun blev dermed den første kvinde, der blev ansat i et københavnsk orkester.

7 87 Forbudet mod at kvinder spillede på restaurant i København kom blandt andre til at ramme pianistinden Elvi Henriksens forældre. De var musikartister og havde truffet hinanden i cirkus. Da de med to små børn ønskede at forlade den omrejsende tilværelse, blev de restaurationsmusikere. Faderen spillede violin (concertina, sax) og moderen klaver (harmonium, concertina, sax). Efter at have haft engagementer i Odense og Randers, ville de o slå sig ned i København. Da det gik op for dem, at de ikke uden videre kunne få lov til at optræde sammen her, henvendte faderen sig til politimesteren for at få en dispensation; men det var udelukket:»de vil da ikke udsætte Deres kone for at sidde og spille på en offentlig restaurant!«så faderen måtte finde sig en mandlig pianist, og moderen kom til at spille på en danseskole. 9 Ifølge janitscharen Sidi Freitag, f. 1908, krævede Københavns politi i 1930'erne, at restauranterne for at kunne engagere kvindelige musikere skulle have en»damebevilling«.1o Det vil sige, at politiet stadig skulle have ansvaret for, at kvinders optræden på restaurant ikke truede sædeligheden. Men nu kunne de kvindelige cafepianister i princippet optræde i alle sammenhænge: Solo som hyggepianister, i ensembler - ofte i familiekonstellationer: mand-kone, far-datter - som kapelmestre, i kønsblandede grupper og i rene dameensembler. Sidstnævnte var vældigt populære. Den 2. januar 1933 havde det første københavnske kvindelige»jazzband«premiere i Marmorhaven i Palace Hotel. Bandet blev ført frem under navnet» 14 Red Ladies«, og det blev ledet af danserinden Astrid Nielsen, der også i London havde ledet et dameorkester. Hendes musikalske færdigheder var tilsyneladende beskedne, og hun fik da heller ikke lang levetid som kapelmester. Efter bandets to måneders engagement i Palace Hotel, gled hun ud af billedet, og de dygtigste af musikerne samlede sig og optrådte i forskellige grupperinger og med optagelse af nye musikere i de følgende år på de fleste store restauranter i København og provinsen. Blandt de fremtrædende pianistinder i disse emsembler kan nævnes Fanny Rasmussen, Clara Thomsen, rumæneren Eugenia Socoleano, Oda Lieberkind Andersen, Edith Schreiber, Ida Frederiksen, Anne Katrine (Sys) Jørgensen, Edith Olesen, Sonja Wagner og Ellen Nielsen. ll Gruppernes navne var: Fanny Rasmussens Ladies Band, Nell Nicolas Ladies Band, Tommi's Show Band m.fl. Orkestrenes repertoire var bredt: fra klassiske salonnumre over underholdnings- og operettemusik til tango og hot-jazz. På spørgsmålet om, hvorvidt det er rigtigt, at

8 88 Et af 1930'ernes dameorkestre. Pianistinden hedder Fanny Rasmussen. kvinder ikke kan spille jazz, svarede Nell Nicola (kunstnernavn for Nelly Vejlsgaard) : Passer ikke! Ser man paa den unge Mand af i Dag og den unge Pige, vil man hurtigt konstatere, at hun som Type har moderniseret sig langt mere end den unge Mand. Det gælder ogsaa for hendes Indstilling og Forstaaelse af Ny-Skabningen i Kunstens verden - altsaa ogsaa Musikens. Jeg vil hævde, at den kvindelige Musiker i meget høj Grad kan forstaa og udøve moderne Musik. - Det er dog Mændene, der komponerer! - Det gør vi andre ogsaa. I»Nell Nicola Band«komponerer Pianistinden Clara Thomsen og violinistinden og Saxofonisten Kamma Seit, og Kompositionerne har været spillet i Radio. Det samme gælder for cellisten Gertrud Verner-Nielsen, som iøvrigt har optraadt solo i Radio. Fanny Rasmussen er en af Danmarks dygtigste kvindelige»hot«pianister. Men de har - ligesom de unge mandlige Komponister - svært ved at naa frem til Offentlighedens Bevaagenhed, før de kommer med en rigtig døgnmelodi, der maser sig ind i øret paa Folk. - Hvad med Evnen til at være Kapelmester?

9 89 - Er også givet til Kvinden, selvfølgelig! Vi skal blot have de samme Udviklingsmuligheder, have Lov at prøve dette med at skaffe Engagement, danne Programmer, staa for Publikums Dom, og for vore Medspillendes Kritik og Dom.»Mændene vokser med Opgaven«, siges der altid, jeg kan - i al Beskedenhed altsaa - hævde, at det gør vi andre ogsaa. - Kvindelige Musikere lider altsaa ikke af Mindreværdskomplekser? - Nej! Skriv endelig, at det er tosset af unge Piger at have den Slags. 12 Flere af de kvindelige cafemusikere skrev også selv musik. En af de mest produktive og lovende kvindelige komponister inden for underholdningsmusikken var pianistinden Karen Jønsson, der komponerede sange, filmog dansemusik. Hun døde imidlertid ung, i 1942, kun 30 år gammel. Hun og ovennævnte Clara Thomsen og Kamma Seit-Jespersen gik selv ud i offfentligheden med deres musik - Kamma Seit sendte f.eks. i 1934 sin tango Længsel med tekst af Nell Nicola til lederen af Radioensemblet, Louis Preil, der syntes om den og satte den på sit repertoire. Da den havde premiere i radioen, spillede komponisten med Nell Nicolas Ladies Band i Palmehaven i Esbjerg. I Palmehaven blev Tangoen transmitteret gennem Radioanlægget. Desværre var der» Torden i Luften«, som Nell Nicola udtrykte det, og dette virkede en Del forstyrrende paa Udsendelsen. Orkestret lod imidlertid Melodien faa rigelig Revanche ved at spille den lige efter, og det store Publikum klappede begejstret. Den unge Komponistindefik overrakt en stor Buket lyserøde Nelliker. 13 I de kønsblandede spillesammenhænge kunne kvindernes kompositionsvirksomhed få en lidt anderledes repræsentation. For eksempel skrev pianistinden Edel Harpsøe, f. 1903, der det meste af sin karriere dannede duo med sin mand, en lang række numre, der imidlertid -,>fordi det var mest praktisk«- blev udgivet under hendes mands navn. 14 Gennemgående for de kvindelige musikere var, at de ligesom deres mandlige kolleger spillede mindst 2-3 instrumenter. Deres hovedinstrument var sædvanligvis klaver, næsthyppigst violin og sjældent cello. Disse instrumenter supplerede de med enten trompet eller sax, harmonika, bas, trommer m.fl. Omvendt havde dygtige violinistinder som f.eks. Betty Boilesen og Kamma Seit-Jespersen også engagementer som pianistinder. De kvindelige cafemusikere udgjorde en enklave i det københavnske restaurationsliv i 1930'erne og 1940'erne, der havde udløbere frem tilo De havde et socialt sammenhold og praktiserede teamwork.

10 Et væsentligt element i cafemusikken er brugsaspektet i forbindelse med underholdning og dans. Brugsaspektet bliver måske endnu mere rendyrket, når det drejer sig om danseskole- og gymnastikmusik. Mange pianistinder har i perioder tjent til dagen og vejen ved at spille til gymnastik; men nogle, f.eks. Grethe Aaberg, f. 1912, der i en menneskealder spillede til gymnastikpædagogen Henriette Riskjær Steffensens radiogymnastik, og som nu stadig spiller musik til pensionistgymnastik, har dyrket og udviklet området og udgivet en del egne gymnastikmusikkompositioner. Solopianistinder Inden for koncertmusikken var det solistiske islæt langt stærkere end inden for cafemusikken. På grænsen mellem underholdningsmusikken og koncertsalsmusikken finder vi bl.a. komponisten Benna Moe ( ).15 Benna Moe fik sin første klaverundervisning hos Dagmar Walsøe fra Hornemanns Konservatorium, og hun uddannede sig også tidligt i orgel, hos sin halvfætter, organist E. Thuner fra Kristkirken. Organisteksamen tog hun som privatist i Selvom hun først og fremmest virkede som orgelspiller, brugte hun undertiden også klaveret ved koncerter. Hun søgte aldrig nogen stilling som organist; men hun gav, selv i sine sene år, en lang række kirkekoncerter, de fleste af dem i Sverige, hvor hun i øvrigt boede en del år, og hvor hun også drev pædagogisk virksomhed. Det nærmeste, hun kom en fast professionel ansættelse i orgelspil, var hendes 2-årige engagement som Palladiums kino organist i Hun var ogsa en glimrende sangerinde og optrådte ved mange koncerter med sine egne sange samt sange af især romantiske komponister. Hendes musikalske force var improvisation, og velformede melodier nærmest strømmede ud af hende. Hun skrev musikken til en ballet, Hybris, der blev opført på Det Kongelige Teater i 1930, og ud over et væld af sange og nogle klaver- og orgelværker samt en strygekvartet skrev hun især i 1930'erne danse- og filmmusik: mars cher, valse, tangoer og foxtrotter. Hun prøvede også at sætte musik til reklametegnefilm. Nogle af disse underholdningsnumre blev trykt på Warny og Co's Forlag, hvor hun brugte pseudonymet»monandk Intet tyder imidlertid på, at Benna Moe skulle have brugt pseudonym, fordi hun ikke ville stå ved, at hun komponerede underholdningsmusik; tværtimod omfattede hun hele sin produktion og alle sine musikalske gøremål med den samme for hende karakteristiske begejstring. Mens Benna 90

11 Komponisten Benna Moe ved kinoorglet i Palladium. Moes sociale baggrund var et typisk borgerligt middelstandshjem - hendes far var guldsmed - uden specielle musikprofessionelle traditioner, så kom koncertpianistinden Agnes Adler l6 - lige som flere af cafepianistinderne - fra et musikermiljø. Faderen, Carl Emilius Hansen, var cellist i Musikforeningens orkester, og da Agnes Charlotte Dagmar blev født den 19. februar 1865, var det i et hjem uden klaver. Mens den 5 år ældre bror, Emil Robert, blev undervist i cello (og senere blev en berømt cellist, der bl.a. fik ansættelse som koncertmester ved Gewandhausorkestret i Leipzig), var faderen opmærksom på konventionerne omkring kvinders musikopdragelse og lavede, da Agnes voksede til, i første omgang et )}musikalsk«legetøj til hende, et bræt med påmalede klavertangenter: Og da hun blev 8 år, lejede han et klaver til hende. Hendes talent for klaverspil viste sig at være så eklatant, at faderen allerede senere samme år kunne holde en koncert i Studenterforeningens festsal, hvor han spillede sammen med sine to )}vidunderbørn«. Agnes og hendes bror fortsatte med at koncertere, og inden hun var fyldt 10 år, havde hun optrådt 50 gange, bl.a. på en Sveriges to urne, hvor de to søskende også spillede på Kungliga Teatern i Stockholm. 91

12 92 Den fremtrædende norske pianist, Edmund Neupert, der den gang var ansat ved konservatoriet i København, hørte hende spille og tilbød at undervise hende gratis. I nogle år havde hun således ham som lærer. Selv om Agnes som 13-årig efter reglerne egentlig var for ung til at komme på konservatoriet, blev hun nærmest 'hentet' dertil af Gade selv, og hun studerede der i 2 år, fra januar 1880 til december Her fik hun Edvard Helsted som lærer. Agnes' 'voksendebut' fandt sted, da hun var 16 år. I 1881 spillede hun Mendelssohns klaverkoncert i Musikforeningen med Gade som dirigent. I tiden derefter gav hun jævnligt koncert og spillede - som hun en gang sagde i et interview - f)med alle tidens musiknavne«. Agnes blev i 1892 gift med grosserer Siegfried Adler. Der var en datter i ægteskabet, men Agnes' liv var i høj grad koncentreret om musik, og ægteskabet blev opløst i Hun følte ingen speciel trang til at optræde i udlandet og gjorde det kun relativt få gange, bl.a. under en Sverigestourne med violinisten Peder Møller og cellisten Louis Jensen. Men i Danmark gav hun et utal af koncerter og havde samtidig et utal af elever. Og tilsyneladende var der ikke tale om, at en intensiv indsats på det ene område tappede hende for kræfter på det andet. Hun selv, hendes elever og musikpressen har samstemmende udtalt, at hun efter en syv timer lang undervisningsdag alligevel kunne være frisk og veloplagt til aftenens koncert. Hendes musikalske færdigheder var imponerende; bl.a. var hendes blads pil legendarisk. Fini Henriques sagde om det: Hun er enestående ogsaa i den Retning) at man ikke behøver at prøve med hende) de sværeste Partiturer) store Sonater) ofte i»kladde«) spiller hun straks glimrende) ikke engang den store Reisenauer kunde maale sig med hende paa det Punkt; hun er den største udøvende Musiker) jeg har mødt i mit Liv. i7 Hun fungerede lige godt som solist og som kammermusiker, herunder i den specielle rolle, man har, når man spiller orkesterstemmen på klaver til en solokoncert. Om Agnes Adler i den rolle sagde Hugo Seligmann, da hun fyldte 70: N aar Agnes Adler tog sig en Tjenerindes Skikkelse paa og satte sig hen og akkompagnerede til Beethovens Violinkoncert - ja) saa fik man maaske noget) der var værd at lytte til fra Violinen) men aldeles utvivlsomt fik Agnes Adlers Klaver en til at holde Aandedrættet tilbage - hun er det bedste Orkester) der nogen Sinde har været i København. i8

13 Pianistinden Agnes Adler. Karikaturtegning af P. E. Johannesen. Det var som kammermusiker, og ofte i Agnes Adler Trioen med Peder Møller og Louis Jensen, at hun i en menneskealder var en støttepille i københavnsk musikliv. Hun akkompagnerede et væld af sangere og instrumentalister, og hun var, som Fini Henriques sagde:»ubegribelig stor som Kunstner, saa stor, at hun gør de 'de mindre' store, naar hun spiller sammen med dem, og er Skyld i deres Sukces.«19. Agnes Adlers koncertrepertoire (som solist og kammermusiker) spændte fra }.S. Bach til hendes samtids musik. Og hun blev berømmet for det hele. Også som pædagog tog hun en lang række komponister ind i sit repertoire. Ud over de store europæiske komponister, bl.a. Haydn, Beethoven, Schubert, Schumann, Chopin, Web er, Brahms, brugte hun også nordiske komponister i sin undervisning, bl.a. Gade, Grieg, Malling, Sj6gren, Hurum, Sommerfelt. 20 Ved siden af sin omfangsrige privatundervisning var Agnes Adler også lærer på konservatoriet. Der startede hun i 1900 som efterfølger for August Winding. Johanne Stockmarr ( ) var først blevet tilbudt hans timer; men efter en kort periodes virke mente hun ikke, at hun på det tidspunkt kunne kombinere den bundne lærergerning på konservato- 93

14 riet med sine hyppige koncertrejser (hun var dog senere ansat på konservatoriet i ). Agnes Adler døde den 11. oktober 1935 i København. På grund af en hjerneblødning i 1932 var hun da holdt op med at give koncerter og undervise på konservatoriet; men på det tidspunkt havde hun også været koncertaktiv i 59 år, og hun underviste endnu nogle privatelever til det sidste. Agnes Adler var en enestående pianistinde, og det samme var hendes samtidige, Johanne Stockmarr, hvis far også var professionel musiker, nemlig violinist i Det Kongelige Kapel. Til generationerne født før århundredeskiftet hørte endvidere dygtige pianistinder som Dagmar Bendix ( ), Mary Schou ( ), Anna Thorup ( ), Ellen Margrethe Jørgensen ( ), Sara Møller ( ) og Agnete Tobiesen ( ). De underviste også alle på konservatoriet. Jævnaldrende med Agnes Adler og Johanne Stockmarr var endvidere pianistinden Dagmar Borup ( ). 2l Hun gjorde sig især bemærket ved at indføre og opdyrke et nyt område inden for musikpædagogikken i Danmark, hørelære. Hun studerede faget i Rom, Berlin og Paris. Og på baggrund af sine indhøstede erfaringer konstruerede hun sin egen undervisningsprogression, stærkt præget af fransk solfege, og udgav flere lærebøger med elementer herfra. Hun underviste på Den Kongelige Operaog Balletskole, fra 1927, og i 1930 fik hun faget indført på konservatoriet, hvor hun underviste til På konservatoriet uddannede hun samtidig hørelærepædagoger, hvoraf mange siden har undervist på videregående niveau og sat deres præg på faget. Hun brugte Balletskolen som praktiksted for sine pædagogstuderende, og hørelærepædagogeksamen, som hun selv tilrettelagde, kom til at foregå med balletbørnene som 'kaniner'. Hun fik Mogens W6ldike og Rudolph Simonsen til at fungere som censorer. Hun var en inspirerende personlighed, og ud over på konservatoriet og Balletskolen underviste hun i sit hjem i Borgergade. En af hendes pædagogelever, lektor og pianist Birthe Jensen, f. 1915, har givet en malende beskrivelse af hende og hendes undervisning. Hun husker, at der f)altid var fuldt omkring hendes runde bord«, og beskriver hende som f)poetisk og lydhør og meget original«. Hendes hørelæreundervisning omfattede bl.a. modulerende skalaøvelser, intervaløvelser, akkordøvelser, diktatskrivning og sang efter G-nøglen, F-nøglen i 2 placeringer og alle C-nøglerne. Efter 94

15 95 fransk forbillede arbejdede hun med intervaller og akkorder primært som abstrakte størrelser (og ikke som funktioner af en tonal sammenhæng), og ækvilibristiske øvelser var et gennemgående element i hendes undervisning. Hun rejste rundt i Danmark og Sverige med sine pædagogelever og demonstrerede sin undervisning for musikere og pædagoger. Birthe Jensen beskriver, at hun og 6 andre pædagogstuderende, alle kvinder: pianisterne Asta Ejvin Andersen, Edith Hennings, Grethe Høybye, Vibeke Kalckar, Rigmor Lange og sangeren Else Ammentorp, af dirigenten Tor Mann blev introduceret som de»sju tonande flickof«, da de skulle demonstrere deres hørelærefærdigheder for hans musikere i Goteborg. 22 Dagmar Borup og senere hørelærepædagogen og pianisten Margrethe Levinsen ( ) ledede Solfegelærerforeningen, der foranstaltede faglige møder, hvor f.eks. komponister holdt foredrag om den musik, de skulle have opført på kommende koncerter. Af ovennævnte hørelærepædagoger kom Birthe Jensen til at undervise på Zahles Seminarium (efter en tid på konservatoriet), Else Ammentorp og Margrethe Levinsen på konservatoriet, og i det hele taget er størstedelen af hørelæreundervisningen på de højere læreanstalter fra Dagmar Borups dage og fremover blevet varetaget af kvindelige hørelærepædagoger. Det skal tilføjes, at to kvindelige hørelærepædagoger ved konservatoriet i København har fået professorudnævnelser: organisten Ebba Nielsen og pianisten Merete Westergaard. Den kontinuitet, vi ser i den kvindelige varetagelse af hørelæreundervisningen, eksisterer også på klaverpædagogikkens område. Flere af de fremtrædende pianistinder fra begyndelsen af dette århundrede var som nævnt også fremtrædende pædagoger, og det er i nogle tilfælde muligt at følge en lige lærer-elev linie fra dengang og til i dag. F.eks. havde Agnes Adler blandt sine utallige elever mange, der blev koncertpianister og pædagoger, mest kendt blandt dem var Esther Vagning ( ), der i musikalitet, koncertvirksomhed og pædagogik lignede sin lærerinde. Blandt Esther Vagnings mange elever kan man nævne en af vore dages internationalt kendte pianister, Elisabeth Westenholz, hos hvem vi også genfinder forgængernes musikalske profil. Privatpraktiserende klaverpædagoger med fagligt netværk Mange blev cafe- og underholdningspianistinder, nogle blev koncertpianistinder; men langt de fleste af det store antal unge piger, der fik uddannelse i klaverspil på konservatoriet i København i første trediedel af dette

16 århundrede, og som brugte uddannelsen professionelt, blev privatpraktiserende musikpædagoger. Specielt i 1920'erne var der et overvældende stort antal kvindelige studerende med klaver som hovedfag på konservatoriet i København, i 1929 f.eks. 141 over for 20 mænd. En af de 141 var Ellen Lillian Damgaard, f. 1907,23 der blev statsprøvet musikpædagog. Hendes karriere formede sig på følgende måde: Hun kom fra et hjem med klaver, faderen var manufakturhandler i Silkeborg, og alle 6 børn fik musikundervisning. Før Ellen Damgaard blev optaget på konservatoriet, tog hun timer hos Agnes Adler i København og fortsatte hos hende i konservatorietiden ( ) og de første år efter. Hun mindes Agnes Adler med stor veneration og har gemt en scrapbog, hun har lavet om hende, der rummer anmeldelser, artikler og nekrologer fra ca til Efter konservatorietiden forberedte Ellen Damgaard sig, sideløbende med at hun selv gav undervisning, til at gå op til Musikpædagogisk Forenings fagprøve. Bl.a. tog hun undervisning i hørelære, et fag, der som nævnt først blev indført på Konservatoriet i Diskussionen af fagprøvekravene var blevet ført i Musikpædagogisk Forening i en årrække op igennem 1920'erne, og i årene havde foreningen fået udarbejdet et reglement, der betød en kraftig skærpelse af de hidtige krav med det klare sigte snarest muligt at få prøven gjort statsautoriseret. I oktobernummeret 1929 af Dansk Musiktidsskrift skrev cand.mag. Olaf Jacobsen en lang artikel om de nye krav. De havde resulteret i en meget omfattende prøve, der på klaver drejede sig om egne pianistiske færdigheder, undervisning på begynder- og videregående niveau, opgivelse af et stort repertoire til undervisnings brug, en skriftlig og en mundtlig prøve i musikkundskab, som dækkede over teori (harmonilære, kontrapunkt og analyse) og musikhistorie. Ellen Damgaard, der efter Agnes Adlers sygdom netop havde fået undervisning hos Olaf Jacobsen, hørte således til de første, der aflagde fagprøven efter de skærpede krav. Det skete i 1932 i Hornung og Møllers sal, og bl.a. Gunnar Heerup var censor ved prøven. Fra 1931 har Ellen Damgaard uden afbrydelse undervist i klaver i sit hjem. Hun har ført bog over sine elever og har ialt undervist o børn og voksne, mange af dem gennem en lang årrække, en f.eks. i over 40 år. Hendes repertoirekendskab er, når det gælder den klassiske musik, overvældende stort, og hendes nodesamling fylder adskillige store skabe. Dette giver hende frihed til at vælge netop den musik, der passer til den 96

17 enkelte elevs udviklingsstade og behov. Med til hendes pædagogik hører afholdelsen af årlige elevkoncerter. De fandt i mange år sted i Hornung og Møllers sal, siden i Odd Fellow Palæets lille sal eller store sal, og nu afholder hun dem i sit hjem. Soloklaverspil, 4-, 6- og 8-hændigt klaverspil, akkompagnement til solo- og ensemblesang og Orff-orkester har stået på programmerne. I konservatorietiden og under forberedelserne til den musikpædagogiske eksamen blev grunden lagt til det kollegiale faglige samarbejde, som Ellen Damgaard altid senere har dyrket. Hun og hendes kolleger, bl.a. Esther Vagning, Else Tauber, Ragnhild Toft, Inger Loudrup, Inger Mellemgaard, Else Printz, Ellen Jørgensen, Birthe Jensen og Anna Weibel mødte i Musikpædagogisk Forenings regi. I 1950'erne oprettede pædagogerne lokale studiekredse, der var rammen om fagligt samarbejde og socialt samvær. Amagerkredsen, som Ellen Damgaard var koordinator for, har i dag stadig udløbere i form af en eller to årlige sammenkomster. Også på nordisk plan har musikpædagogerne haft et kontaktnet, først og fremmest skabt på de nordiske musikpædagogiske kongresser. Det er ikke enhver beskåret at få så langt et arbejdsliv som Ellen Damgaard. Men ellers er hendes karriereforløb ikke atypisk for de kvindelige klaverpædagoger. Også andre elementer kunne indgå i klaverpædagogernes karriere. I 1961 fik sanginspektør Rudolf Grytter ideen til at opfordre nogle musikpædagoger til at tage musiktimer i folkeskolen. Det skete, efter at Inger Loudrup, f. 1910,24 i 5 år havde haft et vellykket rytmikprojekt på Frederikssundsvejen Skole for de små klasser. Folkeskolens lærere har aldrig været glade for at lukke ikke-seminarieuddannede lærere ind i skolen, og musikpædagogernes gæsteoptræden var heller ikke problemfri; men efterhånden blev de accepteret, især fordi det viste sig, at de fagligt set kunne tilføre skolens musikundervisning nye ideer. De fleste af klaverpædagogerne inddrog fra 1940'erne og 1950'erne forskellige andre instrumenter i deres undervisning, således at deres elever kunne dyrke sammenspil. Det drejede sig først og fremmest om Orffinstrumentariet og blokfløjter. Men der var også enkelte, bl.a. Inger Loudrup, der dyrkede begynderundervisning på guitar. Ofte brugte pædagogerne endvidere hørelære som en hjælpedisciplin i undervisningen. De, der eksperimenterede mest med integration af musikalske discipliner, var 97

18 98 imidlertid Ragnhild Toft, f. 1915,25 og Else Printz, f Ragnhild Toft indførte begrebet musikalsk legestue allerede fra Det indebar, at hun ønskede at få børnene til basisundervisning, fra de var o. 4 år gamle, og så legede hun en række musikalske grundbegreber ind i dem gennem en rytmikundervisning. Først herefter gik børnene over til at få egentlig klaverundervisning, samtidig med at de fik en ekstra hørelæretime om ugen på hold. Else Printz havde længe savnet muligheden for at kunne kombinere klaverundervisningen med en mere systematisk indføring, ikke alene i elementær musikteori, men også i musikhistorie, og samtidig ønskede hun at træne børnenes musikalske lytteevne. Derfor startede hun i 1947 en musikskole, hvor hun underviste i musikforståelse. Eleverne kunne ikke påbegynde instrumentalundervisningen, før de havde haft et års undervisning i musikforståelse, og herefter var der til instrumentalundervisningen knyttet et gratis tilbud om fortsatte timer i faget. Hendes skole blev meget besøgt, og mange børn, heriblandt også prinsesse Margrethe, fik her en alsidig musikopdragelse. Else Printz komponerede musik og musikspil til Lis Jacobsens børnekor i Radioen, og i 1950'erne havde hun endvidere en serie programmer i Radioen, der hed: ~>Lyt til musikken<~. Til udsendelserne tog hun voksne mennesker, der var ukyndige i musik, ind i studiet og spillede og gennemgik musik for dem. Bort fra et hjem med klaver - vigende tradition Det var ikke alle talentfulde pianistinder fra begyndelsen af århundredet, der fik lov til at bruge deres færdigheder professionelt. For eksempel var Asger Hameriks kone, amerikaneren Margaret Williams ( )27 ikke alene pianist, men også en lovende komponist, der havde fået en strygekvartet præmieret ved en konkurrence i 1893 i New York. Da kun blev gift og flyttede til København i 1898, gled hun næsten ud af det offentlige musikliv og kanaliserede, efter at ansvaret for 4 børn, stort hjem og selskabeligehed var aftaget, sin energi over i oversættelse af dansk musiklitteratur 28 samt organisatorisk arbejde, bl.a. i forbindelse med hve.rvet som bestyrelsesmedlem i Dansk Koncertforening igennem mere end 25 år. En særlig 'kvindelig' måde at bruge klaveret på finder vi hos de pianistinder, der ud over at pleje deres egen karriere som koncertpianistinder eller klaverpædagoger, også fungerede som det, man kan kalde 'medhjælpende hustruer'. Pianistinder gift med sangere eller balletdansere som

19 99 f.eks. Inger Loudrup, Guldborg Nørby, f , og Elvi Henriksen, f , har alle fået rig anledning til at praktisere deres færdigheder i at akkompagnere, hvilket utvivlsomt også har styrket deres musikerskab som helhed. Men alt i alt har kvinderne, som i øvrigt beskrevet, på grund af deres mageløse klaverspilstradition sat deres stærke præg på musikuddannelsen og det offentlige musikliv i det hele taget i vort århundrede, i København og mange andre steder i den vestlige kulturkreds. I København er der tilsyneladende tale om et boom, fra 1920'erne til i dag. I dag er stadig ca. 75% af alle, der underviser i klaver, kvinder; men der er grund til at tro, at udviklingen er vendt. Efter at kvinderne fra 1970'erne for alvor er begyndt at spille samtlige orkesterinstrumenter og den rytmiske musiks instrumenter, er deres koncentration om klaverspil samtidig aftaget. Udviklingen ses tydeligt i antallet af kvindelige hovedfagsstuderende i klaver på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i nyere tid: i de seneste år har antallet af kvindelige studerende med klaver som hovedfag været mindre end antallet af mandlige, i 1992 var der således 20 kvinder og 25 mænd, der havde klaver som hovedinstrument på konservatoriet. Noter Denne artikel er skrevet som en udløber af et igangværende forskningsprojekt med titlen»kvinder i Københavns musikliv «. Arbejdet bygger for en stor del på en endnu ikke fuldført interviewrække med op til 70 kvinder, der har været musikprofessionelle i perioden. 1.Anvendt litteratur om Konservatoriets historie: Gustav Hetsch: Det kongelige danske Musikkonservatorium , København 1917, Sigurd Berg: Det kongelige danske Musikkonservatorium , København 1959 og Trine Smith:»Ubrugte evner.«i Dansk Musiktidsskrift nr. 2-3, København 1982/ Masken 12/7, København Lederen i Dansk Musiker-Tidende, november Dansk Musiker-Tidende, april Generalforsamlingsreferatet i Dansk Musiker-Tidende, maj Ifølge Politivedtægten for København af 1/ kunne politiet forbyde kvindelig medhjælp i beværterlokaler. 7.Lederen i Dansk Musiker-Tidende, februar Politiken, 16/ Elvi Henriksen:»På trods og tværs - i den sorte firkant.«i Margrethe Spies (red.): Det var dengang - Danske hjem i tyverne og trediverne, København 1976.

20 10.Interview med Sidi Freitag fra 14/ ll. Listen er sammenstillet af violinisten Betty Boilesen, f. 1918, i interviews 13/ og 13/ Interview Social-Demokraten, 24/ Omtale i Vestkysten, 10/ Interview med Edel Harpsøe fra 17/ ls.inge Bruland:»Benna Moe, overgangs kvinde og professionel musiker.«i KIM-NYT nr. 21, København Bl.a. Olga Eggers: Kendte danske Kvinder 1934, København Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 18.Politiken, 19/ Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 20. Fra statsprøvet musikpædagog Ellen Damgaards scrapbog om Agnes Adler. 21. Bl.A. Olga Eggers: Kendte danske Kvinder 1934, København Interview med Birthe Jensen fra S/ Interviews med Ellen Lillian Damgaard fra S/IO 1988 og 18/ Interview med Inger Loudrup fra 30/ S.Interview med Ragnhild Toft fra 29/4 1991, trykt i Modus nr. 1/ Interview med Else Printz fra 30/1 1992, trykt i Modus nr. 6/ Inge Bruland:»Fra en dansk musikerfamilie. Operasangerinden Valdis Hamerik og hendes mor, Margaret E. Williams.«i KIM-NYT nr. 27, København Bl.a.: Angul Hammerich: Musik Mindesmærker fra Middelalderen i Danmark, 1912, og Knud Jeppesen: Der Paiestrinastil und die Dissonanz, Interview med Guldborg Nørby fra 20/ Interview med Elvi Henriksen fra 24/ Resume The article is on the various parts which women pianists have played during the first half of the 20th century. With woman's traditional position as the piano playing wife of the house in the 19th-century middleclass home, women had a good basis for bringing their pianistic skills into the public musical business life. However, in certain fields, e.g. cafe music, there proved to be obstades, as the trade union Copenhagen Orchestra Union did not admit women members until Among other things, this lead to great extent to women founding "all-ladies' orchestras", which became extremely popular. In other fields, e.g. music teaching and concert music, women have been well represented, and they have in crucial ways influenced the educational tradition within teaching of the piano and ear training. Likewise, the Copenhagen audience of the period in question have been able to enjoy many a woman solo concert pianist of the highest excellence. 100

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Skive kammermusikforening

Skive kammermusikforening efterår 2012 forår 2013 www.skivekammermusikforening.dk Trio Nebula, Young-Choon Park, Duo Delirium, William s Birds, Trioen Meike Fomsgaard Franke, Amelie Helmstad og Emil Møller Jensen Skive Kammermusikforening

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker Uddannelsen sigter mod at forberede de studerende på det meget varierede arbejdsliv, der møder mange konservatorieuddannede

Læs mere

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 2 37 KLAVERSTYKKER NATALIA V. POULSEN Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2007 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert.

Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Koncert med DR Radiosymfoniorkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Ved koncerten skal du høre en violinkoncert. Violinkoncerten er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Le Sacre du Printemps

Le Sacre du Printemps Le Sacre du Printemps m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Stravinskij Du skal arbejde med et musikværk, der hedder Le Sacre du Printemps. Navnet er fransk og betyder Forårets Helliggørelse en

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Lær at spille klaver - på den rigtige måde

Lær at spille klaver - på den rigtige måde Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. 21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014

ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Vi rytmede vi sang vi dansede

Vi rytmede vi sang vi dansede Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe Agatz startede den rytmiske musikopdragelse i børnehaverne Anden udvidede udgave Dansk Pædagogisk Historisk Forening 2003 1 Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

14 nye børnehaveklassesange

14 nye børnehaveklassesange 14 nye børnehaveklassesange Tekster: 0.A, 0,B og 0.Y Søndersøskolen 2007-2008 Indspilning af alle instrumenter: John Syberg Arrangement: John Syberg og Carton Sønder Teknik: John Syberg Guitar: Carton

Læs mere

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN

Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Horsens Musikskole Undervisningstilbud 2011-2012 MUSIKSKOLEN Velkommen i Horsens Musikskole år 2011-2012 Musik er fællesskab. Jørn Steffensen, Musikskoleleder I musikskolen lærer du at spille og synge

Læs mere

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet.

2003-2013 STARTEN. Orkestret var dermed stiftet. 2003-2013 I tilknytning til SeniorSWING s 10-års jubilæum den 17. marts 2013 har bestyrelsen bedt orkestermedlem Søren Anders Simonsen (SAS) om at skrive lidt om, hvordan det efter hans mening er gået

Læs mere

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi Fuldt Navn Jens Mohr Larsen (Kunstner navn: Jens Mohr) Fødselsdag 16. Juli 1992 Biografi Jens Mohr Larsen (Kunstnernavn: Jens Mohr), født den 16. Juli 1992, voksede op i en lille landsby, Øster Vedsted,

Læs mere

Kapitel 3. Noget om musik

Kapitel 3. Noget om musik Kapitel 3 Noget om musik 1 5 Hvordan har du det med at synge? VOXPOP Hvordan har du det med at synge? Issa Jeg har det fint med at synge. Jeg synger relativt ofte, men jeg sørger altid for at synge steder,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Musikundervisning i den nye skolereform.

Musikundervisning i den nye skolereform. Musikundervisning i den nye skolereform. Den nye skolereform vil give et kæmpe løft til samarbejdet mellem Musikskolen og folkeskolerne i Lemvig Kommune. Det er en enestående chance for at understøtte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen.

FAVRSKOV MUSIKSKOLE. Julemåneden er i gang og der er meget at glæde sig til - også i musikskolen. Sæson 2014/15 Volume 2 Nyhedsbrev FAVRSKOV MUSIKSKOLE Indhold Julehilsen...1 Kirkekoncert i Røgen...2 Julegalop og Lucia...2 Bazartilbud...3 Fotos fra Bazaren...3 Nye rytmikhold...4 Kommende arrangementer...4

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ældredage 2011. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Ældredage 2011. på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 11. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag Ældredage 2011 på Gentofte Rådhus Torsdag Fredag Mandag Tirsdag 6. oktober 7. oktober 10. oktober 11. oktober et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune Invitation Gentofte Kommune inviterer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag

Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Vejle Idrætshøjskoles sommerforedrag Sommeren 2012 Erik W. Pedersen Livet vil os kun det bedste Som indehaver af flere verdensrekorder, i forskellige

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS

Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS Januar 2016 7. årg. Nr. 1 P-POSTEN NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS Januar 2016 7. ÅRGANG NR. 1 Formanden har ordet Handler om NYTÅRET. NYTÅR HVORFOR HOLDER VI NYTÅR.? Nytåret er både årets

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år Hvor gammel er du? 0-5 år 24% 59 6-10 år 37% 91 11-15 år 23% 57 16-20 år 9% 23 21-25 år 2% 6 Voksenelev 4% 11 Hvad er dit køn? Dreng 35% 86 Pige 65% 158 Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i...

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig.

Vi leger lege. Vi har leget To mand frem for en enke. Det var ikke særligt sjovt, for vi har leget legen mange gange før. Så blev legen kedelig. #oldschool1962 På opdagelse i 1962 Alle mine kyllinger, Bro bro brille og To mand frem for en enke er alle en del af de lege, som workshop 6 omhandlede. Skolegården var fyldt med smilende piger med røde

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

Basiskurser og efteruddannelse

Basiskurser og efteruddannelse Dansk Amatørmusik Ledelse af børnekor Basiskurser og efteruddannelse Aarhus, Slagelse, Odense, Fredericia Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Musiklærerforeningen, FUK, Folkekirkens Musikskoler, Børnekorakademiet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ja, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!!

Ja, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!! Ja, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!! Vi spoler lige tiden tilbage til 1988, hvor Tom Hanks i filmen Big spiller på et lysende gulvklaver sammen med legetøjsbutikkens ejer. De slutter af med at rutsje

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists

Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Signerede plader og etiketter og fotos Signed records and labels and photos Danish artists Jazz pianist, komponist, kapelmester og cand. jur. Børge Roger Henrichsen (Født 4. juli 1915, Frederiksberg død

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Lad mig starte med at slå fast, at året 2012 var et godt år såvel kunstnerisk som økonomisk.

Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012. Lad mig starte med at slå fast, at året 2012 var et godt år såvel kunstnerisk som økonomisk. Side 1 af 5 Bestyrelsens beretning for regnskabsåret 2012 Lad mig starte med at slå fast, at året 2012 var et godt år såvel kunstnerisk som økonomisk. Viseaftener Det kunstneriske manifesterer sig jo i

Læs mere