medlemsblad lønmodtagernes dyrtidsfond Danskerne vil egentlig helst se bort fra krisen Johannes Andersen, samfundsforsker

Transkript

1 LD puljer 1 2 LD PULJER medlemsblad lønmodtagernes dyrtidsfond Danskerne vil egentlig helst se bort fra krisen Johannes Andersen, samfundsforsker

2 leder skab dit eget overblik I et job som mit, hvor jeg har det overordnede ansvar for at investere de mere end 5 LD-milliarder, følger man naturligvis den finansielle udvikling nøje. Og der har bestemt været noget at holde øje med det seneste år! Kurverne over aktiepuljernes udvikling i det seneste år viser meget store udsving og illustrerer, at det har været et par barske år på de finansielle markeder. Som ofte før har tendenserne været selvforstærkende, så både ned- og opture er blevet meget markante. Måske den seneste optur også har fået lidt for meget fart? Der er i hvert tilfælde en del økonomer, der vurderer, at aktiekurserne på det seneste igen er kommet for højt op og sandsynligvis vil falde i løbet af det næste års tid. Hvad skal pensionsopsparerne gøre? Som almindelig borger med en pensionsopsparing er der naturligvis også god grund til at holde sig orienteret om, hvad der foregår på finansmarkederne. Men kun hvis man har en stor del af sin pensionsopsparing investeret i aktier eller er tæt på pensionen, er det nødvendigt at følge udviklingen tæt. For de fleste er det meget vigtigere at gøre op med sig selv, hvordan man tænker sig pensionstilværelsen, og hvilken risiko man er villig til at leve med i tiden frem til pensionering. Læs interviewet med økonomisk rådgiver Lisbeth Burgaard og bliv inspireret til at skabe overblik over din pensionsøkonomi. Og kig på puljernes risikotal og udvikling før du foretager dit puljevalg. Når du har overblik over din egen pensionsøkonomi og risikovillighed, kan du med bedre samvittighed gøre, som danskerne ifølge Johannes Andersen gør flest: læne dig tilbage og holde krisen lidt ud fra kroppen. Carsten Koch, direktør

3 indhold ld puljer 2 Interview med johannes andersen planlæg livet som pensionist den finansielle udvikling i puljevalg og puljeinformation beretning for ld vælger beretning for puljer regler for puljevalg spørgsmål fra medlemmerne Danskerne har en stor vilje til at se bort fra krisen, siger samfundsforsker Johannes Andersen. Jo før du går igang med at planlægge din pensionistøkonomi jo bedre. In terview med økonomisk rådgiver Lisbeth Burgaard. Erik Andersen deltog på LDs medlemsmøde i Brøndby og spurgte bl.a. til, hvordan udbetaling af LDopsparingen foregår. 4 7

4 4 LD puljer Interview Af morten haahr Optimistisk afventende Vi danskere har en ret stor vilje til at se bort fra, at den økonomiske krise kan være dybere, end vi tror. Vi skruer lidt ned for blusset, men fastholder forestillingen om, at livet kan leves med frit valg på alle hylder. Det er en del af vores grundlæggende identitet i disse år, siger samfundsforskeren Johannes Andersen i en samtale om, hvordan vi reagerer i krisetider. Johannes Andersen er optaget af, hvordan vores fælles identitet udvikler sig i takt med, at samfundet ændrer karakter. Han har netop udgivet bogen 'Det barnagtige', der er en beskrivelse af den mo - derne livsform, som den har udviklet sig gennem de sidste -15 års økonomiske højkonjunktur. Det gennemgående mantra er 'flere valg færre forpligtelser'. For det moderne menneske er det vigtigt at kunne vælge selv, siger han. Jo flere valgmuligheder, jo bedre. Vi bygger vores identitet op på, at vi hele tiden kan vælge, hvad vi vil, og købe nye ting og løse velfærdsproblemer med vores egne individuelle valg. Han bruger de populære private sundhedsforsikringer som eksempel. I dag er der over en million danskere, der har en privat sundhedsforsikring. Et andet eksempel er den måde unge opfatter fagforeninger på i dag. Det er nogen, der vil bestemme over dem. Men som ung vil man handle selv og løse problemerne selv. Derfor vil de ikke være med i en fagforening. Krisen kommer på tværs Det er denne livsform, Johannes Andersen kalder 'barnagtig': Barnet kan selv, er styret af sine behov og tror, at alle andre ser verden på samme måde. Heroverfor står 'den voksne', som evner at være både bruger, forbruger og medborger på en og samme tid: Den voksne har stadig tillid til institutionerne og forventer, at de klarer problemerne for os med bankpakker og lignende tiltag. Men begge grupper mener grundlæggende, at vi skal vurdere tingene mere og mere ud fra vores egne behov, og det er en af hovedgrundene til, at danskerne har haft svært ved at tage krisen alvorligt. Det er en klar del af danskernes selvforståelse, at den her krise kommer vi hurtigt igennem. Sådan er vi nødt til at tænke, for hvis vi ikke længere kan tro på alle de der valgmuligheder, hvad er det så lige, der skal ske? forklarer Johannes Andersen. Vi går efter de lidt billigere løsninger, men grundlæggende har vi ikke ændret vores adfærd. Vi vil stadig have hele pakken, siger han. Mandag til torsdag kan godt være på discount, men fredag og lørdag er vi oppe på fuld skrue igen. En venteliste er stort set det værste, vi kan forestille os. Og med sundhedsforsikringen er du ikke længere afhængig af ventelisterne. Får du problemer, kan du selv bestemme, hvordan løsningen skal være. Sådan var det ikke i den klassiske velfærdsstat. Her fik man tilbudt en standardløsning: Hvis du ikke kunne se, fik du sygekassebriller, siger han. Det hører med til den moderne livsform, at vi hele tiden drømmer om at købe nye, smarte dimser. Ku det ikke være sjovt at få en iphone? Der er noget trygt ved at kunne forbruge og købe nye ting hele tiden. Mentalt gør det noget ved os dimserne er med til at bekræfte, at det jo går meget godt. Men det billede kommer krisen og ødelægger

5 LD puljer 5 Optimismen har overtaget Optimismen er væsentlig større i Danmark end i andre lande. En undersøgelse, som Greens gennemførte i juni, viste, at hver tredje dansker forventer, at krisen er overstået i løbet af et års tid. Og EU of fentliggjorde i august en Eurobarometerunder - søgelse, der viste, at kun 7 procent af danskerne er meget bekymrede for at miste deres job under krisen, mens det for eksempel gælder 65 procent af spanierne. Johannes Andersen mener, at der finder en slags identitetskamp sted med pessimisterne på den ene side, som vurderer, at den økonomiske krise er dyb, og at der går lang tid, inden vi kommer ovenpå igen. Overfor et optimistisk syn, der fremhæver alle tegnene på, at det allerede går fremad. Vi vil have flere valg og færre for pligtelser. Her må man nok sige, at optimisterne har overtaget herhjemme. Danskerne har en rimelig stor grad af vilje til at se bort fra krisen og se bort fra, at den kan være dybere, end vi tror, siger han. Og medgiver, at det kan virke paradoksalt, fordi krisen selvsagt er ramme alvor for alle dem, der mister jobbet og risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Deres problemer er til at tage og føle på. Og heroppe i Nordjylland kommer vi helt sikkert til at mærke krisen længere end mange andre steder i landet. >

6 6 LD puljer Spørgsmålet er, hvor vi går hen med vores optimisme, når valgmulighederne forsvinder, og vi ikke bare lige kan skifte job, eller hvad det nu er, vi står og har brug for eller lyst til. Oliekriser og kartoffelkur De fleste LD-medlemmer har gennemlevet flere økonomiske kriseperioder i deres voksenliv. Vi husker især de to oliekriser i 197 erne og kartoffelkuren i slutningen af 198 erne. I 197 erne blev det klassiske velfærdssamfund udfordret af kræfter udefra, som gjorde livet surt for os. De lukkede for olien, og vores økonomi var ad helvede til, så det var rigtigt trist, siger Johannes Andersen. Dengang var det en del af vores identitet at have det dårligt, og det var det socialdemokratiske velfærdssamfund, der skulle hjælpe os ud af krisen. Vi gik rundt og bekræftede hinanden i, at vi vel nok havde det dårligt, og når Knud Heinesen talte om, at Danmark var på vej ud over afgrunden, så handlede det i virkeligheden om, at vi skulle bakke op om velfærdsstaten, siger han og fortsætter: De bilfri søndage er et godt eksempel på, hvordan vi pinte os selv symbolsk. Billederne af de tomme motorveje kun ne jo virkelig minde os om, at vi var midt i en krise. Kriser udfordrer vores livsform 198 erne var anderledes. Poul Schlüter og den borgerlige regering kom til i 1982 med en optimistisk dagsorden. Nu var det ikke længere et spørgsmål om at dyrke krisen, men om at dyrke mu lighederne i en optimistisk fremtid. Velfærdsstaten skulle bare moderniseres, så skulle det hele nok køre, var filosofien, og kartoffelkuren var en brik til at nå frem til det mål, siger Johannes Andersen. Pointen er, at folk troede på det, selv om der aldrig har været så mange tvangsauktioner i Danmark som dengang. Det viser, at kriser ikke kun er et spørgsmål om tørre tal, men også om hvordan vi reagerer mentalt på dem i forhold til den måde, vi lever på. Og det er det samme, vi ser i dag. Det er grunden til, at han også ser den nuværende økonomiske krise som en udfordring for den moderne livsform. For hvor går vi hen med vores optimisme, når valgmulighederne forsvinder, og vi ikke bare lige kan skifte job, eller hvad det nu er, vi står og har brug for eller lyst til? Johannes Andersen er født i 1951 og samfundsforsker og lektor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet. Hans forskning fokuserer primært på emner som demokrati og politik, ungdomskultur, vælgeradfærd og valgforskning. Han holder mange foredrag og bru ges flittigt af medier ne til at kommentere tendenser i hverdagen og vælgeradfærd. Johannes Andersen har udgivet flere bøger senest 'De barnagtige en ny personlighed i den moderne uoverskuelighed', der udkom på forlaget Hovedland i oktober.

7 LD puljer 7 Interview Af corina roig planlæg livet som pensionist Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil med din pensionisttilværelse. Jo før du går i gang med at planlægge den, jo bedre. En god planlægning giver dig flere valgmuligheder og stiller dig friere den dag, du skal pensioneres. Uanset alder er det vigtigt at planlægge, hvordan pensionisttilværelsen skal forme sig. Hvis den store drøm er at sejle jorden rundt, er forberedelserne anderledes, end hvis drømmen er at skabe en præmiehave. Lisbeth Burgaard, der er privatøkonomisk rådgiver fra Burgaard Rådgivning, peger på, hvad man særligt skal være opmærksom på i planlægningen. Det vigtigste er at planlægge ud fra forskellige muligheder i pensionistlivet, siger Lisbeth Burgaard. Hvis du har forskellige typer af pension, er dine muligheder langt flere, end hvis du blot har én af dem. Ved at have pensioner der udbetales på forskellig vis, bliver du i stand til at gøre flere ting. 5 år Ifølge Lisbeth Burgaard er det omkring 5 års-alderen fornuftigt at skaffe sig et overblik over, hvilke pensionsmidler man har til rådighed. Der findes forskellige offentlige pensionsmidler, som efterløn, LD, ATP og folkepension, og mange har herudover selv sparet op i arbejdsmarkeds- eller private pensioner. Det er nødvendigt at tilpasse sine økonomiske midler til drømmene om pensionistlivet, og nogle kan med fordel overveje, om det er muligt at spare ekstra op for at have flere midler senere hen. >

8 8 LD puljer Lisbeth Burgaard er cand. polit. og privatøkonomisk rådgiver. Hun giver uvildig rådgivning om privatøkonomi, pension, skat og offentlige ordninger. Herudover arrangerer hun 'homeparties', hvor man sammen med venner og veninder kan få rådgivning om samme emner. Hun holder også gå-hjemmøder på arbejds pladser og foredrag i større forsamlinger. Lisbeth Burgaards hjemmeside hedder: For mange er det svært at opretholde den nuværende levestandard på de offentlige ordninger, og det er derfor godt at supplere selv. Og der er bonus ved selv at spare op: Skattesystemet belønner nemlig pensionsopsparing med skattefradrag. Midlerne, der spares op, bliver forrentet, og afkastet bliver beskattet lempeligt, når det drejer sig om pension. Samfundet hjæl per dermed pensionsopsparerne. Samfundet hjælper også med efterløn, og som 5-årig er det vigtigt at gøre sig overvejelser om den: Hvis du er efterlønsberettiget, er det vigtigt at overveje, hvornår det er attraktivt at bruge ordningen. Har du råd til at gå på efterløn som 6-årig, eller skal du vente, til du er 62 år, hvor du ikke får modregnet dine private pensioner i udbetalingen? Det er i reglen bedst at vente, men der kan være andre forhold, der spiller ind, siger Lisbeth Burgaard og fortsætter: Kan du arbejde fuld- eller deltids i hele efterlønsperioden, får du som 65-årig en skattefri bonus, der kan indgå i finansieringen af din alderdom. Det er godt at have gjort sig disse overvejelser, før du står i situationen. 6 år Som 6-årig er det vigtigt at få sit efterlønsbevis i A-kassen så hurtigt som muligt. Efterlønnen kan dog udskydes, til 2-årsreglen er opfyldt. Den indebærer, at der skal gå mindst to år fra datoen på efterlønsbeviset, til efterlønnen påbegyndes, og man skal have haft lønarbejde i et vist antal timer i perioden. Udskydes efterlønnen, bliver satsen hø - jere og andre pensionsordninger bliver ikke modregnet. Optjeningen til den skattefri bonus begynder samtidig, hvis man stadig arbejder. Så har man energi til at forsætte arbejdslivet efter de 6 år, bliver den økonomiske gevinst større. 62 år Vælger man at gå på efterløn som 62-årig, er det vigtigt at vide, at muligheden for fortsat at arbejde på deltid findes. Der er flere fordele ved at fortsætte med at arbejde og lade pensionsordningerne blive ved med at udvikle sig. Den ene er, at jo længere tid man arbejder, jo længere tid indbetaler man til pensionen, og jo flere midler har man til rådighed, når man trækker sig tilbage. Den anden er optjeningen af den skattefrie bonus. Vælger man at gå på efterløn som 62-årig, er det bedst at udskyde brugen af de andre pensionsordninger. Det kan være en stor fordel at vente med at bruge af dine pensionsordninger, til du er folkepensionist. Det slider på opsparingerne, hvis der ikke kommer indbetalinger, men det slider endnu mere at få udbetalt fra ordningerne. Har du frie midler i form af almindelig opsparing, er det bedre at benytte dem først, siger Lisbeth Burgaard. 65 år Som folkepensionist skal man begynde at få sine andre pensionsmidler udbetalt. De fleste har flere ordninger, hvis de har været på arbejdsmarkedet: ATP, arbejdsmarkedspensioner, eventuelt én eller flere private pensionsordninger og LD-opsparingen. Igen er det vigtigt at kigge på, hvordan pensionisttilværelsen skal forme sig, fordi der nu skal tages hul på de opsparede pensionsmidler. Ofte justerer pensionister boligbehovet ved at sælge huset og bo i noget mindre, og de penge, der kommer ved et salg, kan sættes ind på en pensionsopsparing. Her bliver afkastet kun beskattet med 15 procent, hvorimod renterne i banken bliver beskattet langt hårdere. Det er muligt at arbejde samtidig med folkepensionen. Der er dog en indtægtsgrænse i forhold til, hvor mange timer man må arbejde, før der bliver trukket i folkepension. Folkepensionen kan også udskydes, og så bliver den større. Der findes altså flere muligheder i forbindelse med folkepensionen, og her er det ikke nød-

9 LD puljer 9 Det er en balancegang at afveje, hvornår man skal begynde at spise af pensionsopsparingerne. vendigt at træffe beslutninger om, hvordan den skal bruges, før man fylder 65 år. LD: rosinen i pølseenden Når man skal beslutte, hvornår pensionerne skal udbetales, er der dog én ting, der gælder generelt ifølge Lisbeth Burgaard. Nemlig at LD-medlemmerne skal vente med at hæve LD-opsparingen så længe som muligt. Det er et produkt, der traditionelt set er forrentet rigtig godt, når man sammenligner med andre pensioner, og det kan derfor betale sig at lade den stå. Der er ingen grund til at forcere udbetalingen, med mindre man skal købe en båd, siger Lisbeth Burgaard. Centralt for pension Det er vigtigt som pensionist at have flere valgmuligheder, da det gør det lettere undervejs at tage konkret stilling til, hvad man vil. Det øger også muligheden for at ændre de oprindelige planer. Har man råd, er det godt at spare op i både en livrente, så man er sikret et månedligt beløb hele livet, en kapitalpension der giver mulighed for at investere et engangsbeløb i f.eks. en båd til en jordomsejling, og en ratepension, der kan give lidt ekstra i en periode. Denne spredning af pensionerne giver større balance i indtægterne i pensionistlivet, og det øger valgmulighederne. Men det kræver, at man har råd til at spare meget op. Det er en balancegang at afveje, hvornår man skal begynde at spise af pensionsopsparingerne. På den ene side skal man vente med at bruge af sine livsvarige pensioner til det er nødvendigt, mener Lisbeth Burgaard, og på den anden side bør der ikke tages hul på dem for sent, da man også skal nå at have glæde af dem. Tommelfingerregler Der findes ikke én rigtig løsning på pensions økonomien. Men der er fire tommelfingerregler: 1 Brug først de frie midler, fordi de bliver beskattet hårdere end pensionsmidler. 2 Brug herefter friværdien fra boligsalg, hvis det passer ind i livet at sælge boligen. 3 Bliv ikke for gammel, før pensionerne bruges. 4 Træf aktive valg, hvis der er flere pensioner at tage af.

10 LD puljer den finansielle udvikling i udviklingen i ld vælger og puljerne Årets første ni måneder udviklede sig meget forskelligt. Året startede med kursfald, så fulgte store stigninger, en mere rolig periode og stigninger igen. Aktierne I årets første kvartal fortsatte den negative stemning fra slutningen af 8. Aktiemarkederne både det danske og de udenlandske fortsatte med at falde indtil starten af marts. I starten af marts skete der et stemningsskifte, da investorerne fik større appetit på at investere i de mere risikofyldte aktier. Frem til starten af marts havde det danske aktiemarked oplevet et fald på knap 15 procent, men markedet rettede sig i de efterfølgende måneder, hvor både de udenlandske og de danske aktiemarkeder begyndte at stige lige så hurtigt, som de var faldet i starten af året. Markederne fortsatte med at stige indtil starten af juni. På det tidspunkt havde kursstigningerne mere end indhentet de første måneders fald. Særligt det danske aktiemarked var steget, og ved starten af juni lå aktiemarkedet ca. procent højere end ved årets start. Hen over sommeren tog det globale aktiemarked et lille pusterum, og det danske aktiemarked faldt lidt tilbage. Herefter startede aktiemarkedet igen med store stigninger, og siden midten af juli har aktierne fortsat turen opad, om end i et langsommere tempo. Ved udgangen af tredje kvartal havde det globale aktiemarked målt ved MSCIs verdensindeks givet et afkast på knap procent, mens det danske aktiemarked havde givet et afkast på ca. procent LDs aktiepuljer opnåede i samme periode afkast på mellem 19,1 procent (LD Globale Aktier) og 45,7 procent (LD Danske Aktier). De danske aktier klarede sig altså væsentligt bedre end de udenlandske markeder. Obligationer Investorernes risikoappetit afspejlede sig også i udviklingen på obligationsmarkederne. Hvor investorerne i slutningen af 8 søgte sikkerhed i statsobligationerne, begyndte de i løbet af året at interessere sig for kreditobligationer, særligt high yield og emerging markets. High yield- og emerging markets-obligationerne startede året med store stigninger, men faldt efterfølgende og nåede årets foreløbige bundniveau i marts. Herefter oplevede high yield- og emerging markets-obligationerne voldsomme stigninger, og i årets tre første kvartaler har disse obligationstyper opnået afkast på ca. 6 procent. Kreditobligationerne fulgte udviklingen i high yield- og emerging markets-obligationerne, men oplevede dog langt fra de samme kursstigninger. De danske statsobligationer startede året med et brat dyk, og ved udgangen af januar havde statsobligationerne givet et negativt afkast på knap 4 procent. Kurserne rettede sig dog hurtigt igen, og afkastet lå i løbet af foråret og svingede mellem og -2 procent for så igen at dykke. I midten af juni begyndte statsobligationerne at indhente det tabte, og ved udgangen af tredje kvartal havde de danske statsobligationer givet et afkast på ca. 1 procent. Afkastet på realkreditobligationerne lå gennem januar helt fladt, men faldt en smule tilbage i midten af februar. Siden starten af marts er afkastet på realkreditobligationerne stille og roligt steget, og ved udgangen af tredje kvartal har de danske realkreditobligationer givet et afkast på ca. 6 procent. De tre obligationspuljer opnåede afkast på 4,1 procent (LD Korte Obligationer), 5,8 procent (LD Mixed Obligationer) og 6,9 procent (Nordea Invest Obligationer). Når LD Mixed Obligationer og Nordea Invest Obligationer opnåede højere afkast end LD Korte Obligationer skyldes det, at disse to puljer også investerer i kreditobligationer. LD Vælger og de blandede puljer Udviklingen på aktie- og obligationsmarkederne afspejlede sig også i afkastudviklingen for LD Vælger og de øvrige blandede puljer. Gennem året har de store svingninger på aktiemarkederne haft en væsentlig betydning for de blandede puljers afkast.

11 LD puljer 11 BankInvest Vælger (risikogruppe 5), Danske Invest Vælger (risikogruppe 4) og Jyske Invest Vælger (risikogruppe 5) har alle en højere andel af investeringerne placeret i aktier og kreditobligationer end LD Vælger. De blandede puljer startede året med et svagt positivt afkast i januar måned, hvorefter aktieafkastet trak puljernes samlede afkast ned, og de blandede puljers afkast nåede ligeledes bunden i starten af marts. LD Vælgers (risikogruppe 3) afkast faldt mindre end de øvrige blandede puljer i denne periode primært som følge af den lavere ak - tieandel. Efterfølgende har LD Vælgers større obligationsandel medført, at afkastet frem til ultimo 3. kvartal har været lavere end for de øvrige blandede puljer. LD kontra Puljens værdiudvikling har været støt stigende i årets tre første kvartaler. I starten af året, hvor de øvrige blandede puljer oplevede faldende kurser, klarede LD Kontra sig meget godt med afkast mellem 3 og 5 procent og fastholdt dette resultat frem til slutningen af august. I september oplevede puljen en ny stigning, da guldaktierne steg markant og trak puljens samlede afkast op. Det danske aktiemarked har fulgt den internationale udvikling og er steget med mere end procent i år. Siden lavpunktet i marts er de danske aktier steget med mere end 6 procent. Så store afkast er ikke usædvanlige på små aktiemarkeder som det danske, hvor investorernes risikoappetit i korte perioder kan stige pludseligt. Afkastene på LDs danske aktier har været endnu højere, da LD valgte at købe en del bankaktier, da kurserne var i bund. På nuværende tidspunkt planlægger LD at hjemtage gevinsterne på dvs. sælge de aktier, der er steget mest, siger Henrik Ekman, aktiechef i LD Invest.

12 Gns. 12 LD puljer info forklaring og puljeinformation Morningstar Rating Analyseselskabet Morningstar vurderer hver måned fem af LDs puljer samt LD Vælgers investeringer i aktier og obligationer. Puljen LD Miljø & Sundhed kan ikke vurderes, da Morningstar ikke har en kategori, der matcher puljens investeringsmandat. LDs resultater sammenlignes med resultaterne i sammenlignelige europæiske puljer og investeringsforeninger, og Morningstar tildeler så mellem én og fem stjerner. Fem stjerner til dem, der ligger i toppen, og én stjerne til dem der ligger i bunden. I september fik LD 27 ud af mulige stjerner, hvilket er udtryk for, at LD har gjort det godt. Risikogruppe Alle puljer har en risikovurdering på mellem 1 og 6. De mest risikable puljer, aktiepuljerne, har en risiko på 6, mens de mest forsigtige puljer, obligationspuljerne, har en risiko på 1. De blandede puljer har forskellig risiko afhængig af, hvordan deres investeringer er fordelt mellem aktier og obligationer. Værdiudvikling og afkast Grafen og søjlediagrammet ved hver pulje viser, hvordan puljerne har udviklet sig siden de blev etableret. Udsving på såvel kurve som søjler er udtryk for, hvor risikabel puljen er. Den sidste søjle i afkastfiguren viser puljens gennemsnitlige afkast i den tid, puljen har eksisteret. Afkastet under nøgletal er oplyst efter, at investeringsomkostningerne er fratrukket. Omkostningsprocent Omkostningsprocenten er oplyst for 8 og dækker puljens investeringsomkostninger. Omkostningerne er fratrukket puljens afkast. LDs medlemmer betaler herudover et administrationsbidrag, som udgør,25 procent for puljevælgere og,12 procent for ikke-puljevælgere. Administrationsbidraget fremgår af opsparingsoversigten. Aktiv- og branchefordeling Figuren viser, hvordan puljens investeringer er fordelt på fx aktier og obligationer. For de rene aktiepuljer kan man se, hvilke brancher der er investeret i, og for obligationspuljernes vedkommende fremgår det hvilke typer af obligationer, der er investeret i. Historiske resultater Husk altid, at de resultater en pulje tidligere har op nået, på ingen måde er en garanti for, hvordan puljen fremadrettet vil klare sig. Forhold dig derfor til pul jens risikovurdering, når du vælger puljer. Se din aktuelle saldo på december er sidste frist for valgkort Hvis du ønsker at vælge puljer med puljevalgkort, skal LD have modtaget dit korrekt udfyldte valgkort senest den 11. december. Vær også opmærksom på, at du senest den 18. december skal have modtaget et bekræftelsesbrev fra LD og skal kontakte LD senest denne dag, hvis du ikke har modtaget et sådant. Den 22. december er sidste frist for at kontakte LD, hvis du ikke mener, at dit valg ifølge bekræftelsesbrevet er registreret korrekt.

13 LD puljer 13 LD vælger morningstar rating børsnoterede aktier og obligationer Risikogruppe et omfatter investeringer foretaget på basis af LDs investeringsstrategi. Der in vesteres fortrinsvis i danske stats- og realkreditobligationer samt danske og uden - landske børsnoterede aktier. I mindre om - fang investeres der i ikke-børsnoterede ak tier, ejendomme og kreditobligationer LD Vælger er etableret Gns. aktivfordeling pr... Realkreditobligationer 26,7 Udenlandske børsnoterede aktier 17,1 Statsobligationer 13,6 Investment grade obligationer 12,7 Danske børsnoterede aktier 12,5 Ejendomme, datterselskaber, kontant 8,2 Ikke børsnoterede aktier 5,1 High yield & emerging markets-obligationer 4,1 branchefordeling børsnoterede udenlandske aktier pr... It 18,7 Industri 15,1 Forbrugsgoder 13,7 Sundhedspleje 12,4 Konsumentvarer 11,1 Tele 9,3 Energi 7,5 Finans 4,9 Forsyning 3,8 Materialer 3,6 branchefordeling børsnoterede danske aktier pr... Sundhedspleje 28, Finans 24,3 Industri 23,3 Konsumentvarer 13,3 Forbrugsgoder 8,7 Materialer 1,4 It,8 Tyske statsobligationer 6,5% 27 Danske statsobligationer 4% 17 Danske statsobligationer 4% 15 Novo Nordisk B FIH Bank Aftaleindskud Fordeling på obligations typer pr... Statsobligationer 23,3 Realkreditobligationer 45,6 Indeksobligationer 2,4 Investment grade obligationer 21,7 High yield & emerging markets-obligationer 7, Andre obligationer,1 Afkast 1. halvår 4,1 % Afkast 3. kvartal 6,8 % Afkast 9 måneder 11,2 % Formue pr.. sept mio.kr. Puljens omkostningspct. 8, % Vælg på nettet og få flere muligheder Husk at et puljevalg kun koster 15 kr., hvis du foretager det på LDs hjemmeside Du kan vælge ved hjælp af enten en digital signatur eller den kode, du bruger til din netbank. Vælger du senest den 25. november, gennemføres valget den 1. december. Foretager du valget efter den 25. november og senest den 25. december, gen nemføres valget den 2. januar.

14 14 LD puljer ld kontra morningstar rating Risikogruppe LD Kontra investerer med fokus på fire områder: Korte obligationer udstedt i stærke valutaer, obligationer med meget lang løbetid, globale aktier med aktieafdækning samt guldaktier. De fire områder er udvalgt, fordi de i tilfælde af uro på finansmarkederne vil reagere uafhængigt af hinanden og derfor i tider med meget uro, kan give LD Kontra et fornuftigt afkast Gns. Puljen er etableret Nykredit Inkonvertible 4% Buoni Poliennali 4,25% 19 Realkredit Danmark Inkonvertible 4% Sino Gold Ltd Newcrest Mining aktivfordeling pr... Korte obligationer 31, Lange obligationer 26,2 Guldaktier 23,5 Aktier + derivater 18,6 Kontant,8 Afkast 1. halvår 5, % Afkast 3. kvartal 4,5 % Afkast 9 måneder 9,7 % Formue pr.. sept. 465 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,34 % ld danske aktier morningstar rating Risikogruppe LD Danske Aktier foretager investeringer i selskaber, der er børsnoteret på Nasdaq OMX København. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning Gns. Puljen er etableret 1.1. Danske Bank Novo Nordisk B Vestas Wind Systems DSV TrygVesta branchefordeling pr... Materialer 1,9 Industri 28,8 Forbrugsgoder 1,5 Konsumentvarer 11,4 Sundhedspleje 25,5 Finans 29, It 2,1 Afkast 1. halvår,3 % Afkast 3. kvartal 21,6 % Afkast 9 måneder 46,3 % Formue pr.. sept. 1.2 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,23 %

15 ld globale aktier morningstar rating LD puljer 15 Risikogruppe LD Globale Aktier foretager investeringer i børsnoterede selskaber inden for alle brancher. Investeringerne foretages selektivt og med fokus på brancheledende selskaber, der vurderes at være attraktivt prisfastsat ud fra en langsigtet betragtning Gns. Puljen er etableret 1.1. Canon Inc. MicroSoft Corp Svenska Handelsbanken A Yamaha Motor Co Dell Incg branchefordeling pr... Energi 7,3 Materialer 5,6 Industri 14, Forbrugsgoder 12,4 Konsumentvarer,9 Sundhedspleje 12, Finans 6,1 It 18,1 Tele, Forsyning 3,6 Afkast 1. halvår 7,1 % Afkast 3. kvartal 11,6 % Afkast 9 måneder 19,5 % Formue pr.. sept. 5 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,28 % ld miljø & sundhed Risikogruppe LD Miljø & Sundhed foretager investeringer i selskaber med en betydelig aktivitet inden for miljøområdet, selskaber med produktion af sundhedsrelaterede produkter og ydelser samt i medicinal- og biotekselskaber Gns. Puljen er etableret 1.1. Vestas Wind Systems Roche Holdings AG Mylan Inc. Novartis AG Gamesa Corp Techno branchefordeling pr... Sundhedspleje 51,1 Industri 33,1 Materialer 5,6 Konsumentvarer 4,2 Forsyning 3,1 Energi 1,6 It 1,4 Afkast 1. halvår,3 % Afkast 3. kvartal 9,5 % Afkast 9 måneder,8 % Formue pr.. sept. 546 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,35 %

16 16 LD puljer LD korte obligationer morningstar rating Risikogruppe LD Korte Obligationer foretager investeringer i guldrandede obligationer udstedt i danske kroner og noteret på Nasdaq OMX København, som udvælges således, at renterisikoen i puljen er behersket. Målet er, at puljen skal have en varighed på maksimalt fem år. Det vil sige, at en stigning i renteniveauet på 1 procent maksimalt be - tyder et kurstab på 5 procent Gns. Puljen er etableret 1.1. BRF Inkonvertible 4% DLR Inkonvertible 4% Nykredit Inkonvertible 4% UNIkredit 4% Realkredit danmark Inkonvertible 4% fordeling på obligationstyper pr... Realkredit obligationer 97,3 Investment grade obligationer 2,7 Statsobligationer,1 Afkast 1. halvår 3,1 % Afkast 3. kvartal,8 % Afkast 9 måneder 4, % Formue pr.. sept. 1. mio.kr. Puljens omkostningspct. 8, % LD mixed obligationer morningstar rating Risikogruppe LD Mixed Obligationer foretager investeringer i obligationer udstedt i danske kroner, euro og amerikanske dollar og med mu lighed for i mindre omfang at investere i obligationer i andre valutaer. Der kan investeres i nominelle obligationer og indeks - obligationer samt i mindre omfang i kreditobligationer, herunder high yield-obligatio ner og emerging markets-obligationer. Må let er, at puljen skal have en varighed på mellem tre og ni år. Det vil sige, at en stigning i renteniveauet på 1 procent betyder et kurstab på mellem 3 og 9 procent Gns. Puljen er etableret Realkredit danmark Inkonvertible 4% Buoni Poliennali 4,25% 19 Nykredit konvertible 6% 41 Nykredit Inkonvertible 4% Danske statsobligationer 4% 17 fordeling på obligationstyper pr... Realkreditobligationer 6,6 Statsobligationer 21,2 Investment grade obligationer 12,5 Indeksobligationer 3, High yield & emerging markets-obligationer 2,7 Afkast 1. halvår 2,1 % Afkast 3. kvartal 3,7 % Afkast 9 måneder 5,9 % Formue pr.. sept. 5 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,14 %

17 bankinvest vælger LD puljer 17 Risikogruppe BankInvest Vælger foretager investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder i emerging markets, samt de bedre ratede kreditobligationer. Investeringerne foretages af BankInvest Gns. Puljen er etableret Wal-Mart Stores Inc McDonalds Corp SA SA International Holdings Ltd 4,5% Danske statsobligationer 4,5% 39 BRF 5% 38 aktivfordeling pr... Børsnoterede danske aktier 4,8 Børsnoterede udenlandske aktier 48, Kontant mv. 3,6 High yield og emerging markets 5,8 Andre obligationer 1,5 Realkreditobligationer 27,7 Statsobligationer 8,8 Afkast 1. halvår, % Afkast 3. kvartal 9,1 % Afkast 9 måneder, % Formue pr.. sept. 43 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,85 % danske invest vælger Risikogruppe Danske Invest Vælger foretager investeringer i danske obligationer noteret på Nasdaq OMX København. Endvidere investeres i udenlandske kredit- og statsobligationer samt danske og internationale ak tier via investeringsforeninger. Inve steringerne foretages af Danske Invest Gns. Puljen er etableret Danske Invest Stockpicking Danske Stat st.lån 4% 17 DLR 42sa 4% 28 Nordea 4% 38 Nordea 5% 38 aktivfordeling pr... Danske aktier 12,2 Udenlandske aktier, Realkreditobligationer 27, Kreditobligationer non-investment grade & emerging markets 11,9 Statsobligationer,8 Kreditobligationer investment-grade 5,2 Kontant 2,9 Afkast 1. halvår 9,3 % Afkast 3. kvartal 9,5 % Afkast 9 måneder 19,6 % Formue pr.. sept. 55 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,53 %

18 18 LD puljer jyske invest vælger Risikogruppe Investeringer i danske og udenlandske aktier og obligationer, herunder high yield-obligationer. Som udgangspunkt investeres 5 procent i aktier og 5 procent i obligationer. Inve ste rin gerne foretages af Jyske Invest Gns. Puljen er etableret Xstrata Plc. Mediatak Inc. Banco Santander SA Transocean Ltd. The DirectTV Group Inc. aktivfordeling pr... Børsnoterede aktier 5, Realkreditobligationer 25, High yield & emerging markets-obligationer, Andre obligationer 15, Afkast 1. halvår 7,2 % Afkast 3. kvartal 7,9 % Afkast 9 måneder 15,6 % Formue pr.. sept. 92 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8,5 % nordea invest obligationer Risikogruppe Nordea Invest Obligationer foretager investering i en basisdel bestående af danske stats- og realkreditobligationer samt en udvidet del bestående af europæiske obligationer og obligationer fra nye vækstmarkeder. Puljen skiftede ved udgangen af 1. kvartal navn fra Nordea Invest Vælger til Nordea Invest Obligationer. Investeringerne foretages af Nordea Invest Gns. Puljen er etableret BRF 4% 12 Nordea Kredit 5% 38 Realkredit Danmark 5% 35 Nykredit Variabel 38 Realkredit Danmark 4% 12 fordeling på obligationstyper pr... Statsobligationer 15,3 Realkreditobligationer 78,7 Kreditobligationer, investment grade 1,5 High yield & emerging markets-obligationer 3, Kontant 1,5 Afkast 1. halvår 4,2 % Afkast 3. kvartal 2,6 % Afkast 9 måneder 7, % Formue pr.. sept. 1 mio.kr. Puljens omkostningspct. 8, %

19 LD puljer 19 Her kan du se de vigtigste informationer om og datoer for LDs puljevalg regler for puljevalg Gebyr for puljevalg Papirvalg med valgkort gennemføres to gange om året og koster 47 kr. pr. valg, mens webvalg gennemføres en gang om måneden og koster 15 kr. Webvalg Du kan i princippet foretage puljevalg via når som helst, men LD gennemfører kun valgene en gang om måneden. Det koster kun 15 kr. at gennemføre et valg. Du kan se reglerne for webvalg på hjemmesiden under menupunktet 'Regler for puljevalg'. Vigtige datoer ved papirvalget i efteråret Ønsker du at foretage et papirvalg, der skal træde i kraft den 2. januar, skal du overholde følgende datoer: 11. december : LD skal have modtaget dit korrekt ud - fyldte og underskrevne valgkort se nest denne dag. 18. december : Kontakt LD senest denne dag, hvis du ikke har modtaget et bekræftelsesbrev på dit valg. 22. december : Kontakt LD senest denne dag, hvis du mener, at LD ifølge bekræftelsesbrevet ikke har registreret dit valg korrekt. Gennemførelse af papirvalg Dit valg gennemføres ved, at LD opgør den aktuelle værdi af din opsparing den 31. december. Dernæst fordeler vi beløb svarende til andele af procent af værdien af opsparingen i de puljer, som du har valgt og efter den fordeling af andelene, som du har angivet på investeringsvalgkortet. Inden opsparingen placeres i de valgte puljer, trækkes puljevalggebyret. Puljevalget vil træde i kraft med virkning fra den 2. januar. Fortryder du dit valg Du kan hverken omgøre eller fortryde dit papirvalg, når du først har indsendt dit valgkort. Ønsker du at foretage ændringer, er du nødt til at foretage et nyt valg. Ønsker du, at dit nye valg skal træde i kraft den 2. januar, er din eneste mulighed at foretage et webvalg senest den 25. december. Foretrækker du at vælge med papirvalgkort, kan du næste gang foretage et valg i maj/juni. Dette valg vil træde i kraft den 1. juli. Hvis du ønsker at ophøre med at vælge puljer Du kan flytte hele opsparingen tilbage til LD Vælger ved på investeringsvalgkortet at placere fem andele, svarende til procent af din opsparing, i LD Vælger. Hvis hele din opsparing er placeret i LD Vælger, betaler du et lavere administrationsbidrag, end du gør som puljevælger. Kontoadministrationsbidrag Du kan på din kontooversigt se, hvor me - get du i år frem til den. september har be talt i administrationsbidrag. Puljevæl - gere betaler et højere bidrag end medlemmer, der ikke er puljevælgere. Det skyldes, at puljevalgene giver flere om kostninger til forsendelse, it og administration. Ændring i reglerne og puljeudbuddet LD kan ændre udbuddet af puljer ved at oprette nye puljer, nedlægge eller sammenlægge puljer. LD kan også ændre på puljernes investeringsmandater. Der in - for meres altid om en ændring, så du kan nå at foretage et nyt puljevalg, inden æn - dringen træder i kraft. Undtaget herfra er kun navneændringer, hvor en pulje får et nyt navn, uden at det har indvirkning på investeringsmandatet i puljen. LD har også mulighed for at ændre på pulje valgsgebyret og administrationsbidraget. Du kan se de samlede puljevalgsregler på eller få dem tilsendt ved at kontakte LD Medlemsservice på eller medlemsservice@ld.dk

20 info Spørgsmål fra medlemmerne ofte stillede spørgsmål Hvornår kan jeg få min LD-opsparing udbetalt? Svar fra LD: LD-opsparingen kan udbetales, når du er fyldt 6 år. Bliver du pensioneret, flytter til udlandet eller rammes du af livstruende sygdom, før du fylder 6 år, kan opsparingen også i visse tilfælde udbetales. På LDs medlemsmøde i Brøndby var der mange spørgsmål fra medlemmerne. Erik Andersen er 59 år og forventer at gå på pension om 3-4 år, da en begyndende slidgigt vanskeliggør hans arbejde med at renovere lejligheder. Han har tidligere haft en del af LD-opsparingen placeret i aktiepuljer, men valgte at flytte pengene tilbage til LD Vælger efter at have tabt en del i 2. "LD gør det bedre, end jeg selv kan" sagde han. Erik Andersen har endnu ikke besluttet, hvornår han vil hæve LD-opsparingen og spurgte til, hvordan udbetaling foregår. Svar fra LD: LD-opsparingen kan blive stående hos LD, så længe du ønsker det. Når du ønsker opsparingen udbetalt, bestiller du en udbetalingsblanket ved at ringe på telefon Blanketten udfyldes og indsendes til LD i den vedlagte svarkuvert. Pengene overføres til din NemKonto i løbet af en til to uger. Lønmodtagernes Dyrtidsfond Medlemsservice Kongens Vænge 8 3 Hillerød Telefon: medlemsservice@ld.dk Vælg puljer på Hvorfor kan jeg ikke udskrive en udbetalingsblanket fra LDs hjemmeside, Svar fra LD: LD læser udbetalingsblanketter maskinelt. Og da en almindelig printer ikke kan udskrive helt ud til kanten af papiret, har en hjemmeudskrevet blanket ikke de rigtige mål. I løbet af forventer LD dog, at det for medlemmer ældre end 6 år bliver muligt at bestille udbetaling direkte på hjemmesiden ved hjælp af en digital signatur. Skal opsparingen udbetales, når jeg fylder 7 år? Svar fra LD: Nej, du kan lade pengene bliver stående, så længe du ønsker det. Ca. 2 måneder før du fylder 7 år, sender vi et brev til dig. Hvis du ønsker opsparingen udbetalt, skal du ikke foretage dig noget. Vil du gerne have, at pengene bliver stående hos LD, skal du udfylde den vedlagte blanket og returnere den til LD N67-F LD PULJER udgives af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Redaktionen er afsluttet den. oktober. Tekst & redaktion: LD, Morten Haahr og Stig Andersen Tryk: Colorprint Design: essensen.com Foto: Lennart Søgård-Høyer.