Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997

Transkript

1 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

2 ISBN nr

3 Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt 1997 Storstrøms Amt - Teknik- og miljøforvaltningen Natur- og plankontoret

4 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 1 INDLEDNING... 3 RØDLISTEDE PADDER OG KRYBDYR I DANMARK... 8 RØDLISTE FOR STORSTRØMS AMT MÅLSÆTNING DEN HIDTIDIGE INDSATS FOR PADDER ARTSGENNEMGANG REFERENCER OVERSIGT OVER ARTSOMTALER OG FIGURER... 72

5 FORORD Det fremgår af naturbeskyttelsesloven, at amterne har en særlig forpligtigelse til at sikre en fremtidig artsmangfoldighed i regionerne. Nøgleordene til opfyldelse af denne målsætning, er eftersøgning, vurdering og forvaltning. Rødlister er et redskab til at prioritere indsatsen for truede arter. Storstrøms Amt har tidligere udgivet en rødliste over truede planter i amtet, og en rødliste over truede fugle i amtet. Listen her over truede padder og krybdyr kan derfor ses som led i en række af oversigter, der vil fortsættes med rødlister over andre truede dyregrupper. Det er hensigten, at revidere rødlisterne hvert 5. år. Vi er af den overbevisning, at viden om og kendskab til den natur der omgiver os, yder naturen den bedste beskyttelse. Vi håber, at udsendelsen af denne tredje rødliste, vil medvirke og inspirere til lokal ansvarlighed og fortagsomhed i naturen. Natur- og plankontoret. 1

6 2

7 INDLEDNING HVAD FORSTÅS VED EN RØD- LISTE OVER PADDER OG KRYB- DYR? En rødliste er en liste over truede arter. Padder er en fællesbetegnelse for nogle dyr, der lever på land i nogle perioder, og i andre perioder opsøger vandhuller og søer for at lægge æg der. De omfatter frøer, tudser og salamandre. Krybdyr er en fællesbetegnelse for firben, stålorme, slanger, skildpadder m.m. De kendetegnes bl.a. ved at være beklædt med skæl. Padderne, og visse af krybdyrene, er gået stærkt tilbage i antal i de senere år, og mange af arterne er derfor med på rødlisten. FORMÅL HVOR HAR VI OPLYS- NINGER FRA? Formålene med at udsende en rødliste som denne er: - at informere om de arter i amtet, der kræver særlig beskyttelse - at skabe et overblik over den aktuelle viden om hver arts situation - at stimulere til indberetning om supplerende oplysninger - at skabe en langsigtet plan for bevarelsen af padder og krybdyr i amtet Ældre oplysninger Fra årene før ca har vi kun få, tilfældigt indsamlede oplysninger om forekomsten af padder og krybdyr i Storstrøms Amt. I perioden ca til 1955 var der stor interesse for at registrere og beskytte padder og krybdyr i Storstrøms Amt. Interesserede personer, især fra Nykøbing Falster, tog ud og undersøgte hvor der var f.eks. klokkefrøer og løvfrøer, og talte med landmændene om bevaring af frøerne. Der blev også skrevet en artikel i tidsskriftet "Flora og Fauna" i 1944 med titlen: "Løvfrøen og klokkefrøen bør fredes!"; her blev der f.eks. skrevet om flere vandhuller med klokkefrøer på Møn, som burde fredes. Fredning tåler ikke opsættelse, hed det i artiklen. Hele denne indsats gav desværre meget ringe resultat. Kun to små vandhuller på Lolland lykkedes det at få fredet. Der blev lavet 3

8 frivillige aftaler med landmændene nogle steder, men disse aftaler holdt kun så længe de pågældende landmænd var i live. Da deres sønner overtog gårdene, følte sønnerne ikke nogen forpligtelse til at holde fædrenes løfte, og det er en af grundene til, at mange af forekomsterne uddøde i årene ca Interessen for bevaring af padderne gik stort set i glemmebogen, og netop i de årtier, da landbrugets mekanisering for alvor slog igennem, var der ingen, der holdt øje med, hvad der skete med frøerne. I 1970 erne vågnede interessen langsomt igen, og fra og med 1976 startede en landsomfattende kortlægning af padders og krybdyrs forekomst, nemlig "Atlasundersøgelsen af padder og krybdyr", der blev organiseret af foreningen Natur og Ungdom. Den var baseret på frivillige meddelere, som hver påtog sig at undersøge et bestemt område, og at indsende resultaterne af deres eftersøgning. "Atlasundersøgelsen" blev koblet sammen med en undersøgelse af, hvordan det var gået på tidligere kendte levesteder. I hele landet blev i tusindvis af tidligere kendte lokaliteter undersøgt igen, og resultaterne var alarmerende, især for sjældne arter. For løvfrøen f.eks.var ca. 90 % af de tidligere kendte forekomster gået tabt. Da "Atlasundersøgelsen" sluttede i 1986, var det derfor klart, at der måtte gøres noget for at redde de sidste forekomster. I betalte Storstrøms Amt nogle biologer for at kortlægge løvfrøens forekomst i det meste af amtet. Det gav en vigtig grundlæggende viden, men førte ikke umiddelbart til nogen redningsindsats. UNDERSØGELSER KOMBINE- RET MED BEVARING FRA 1988 OG FREM Ikke førend 1988 startede arbejdet med at bevare de sjældneste padder i amtet, idet en biolog, med penge fra Skov- og Naturstyrelsen, undersøgte forholdene for de sidste løvfrøer på Sjælland samt den mindste af amtets to klokkefrøbestande. Begge steder var situationen meget kritisk, og kun ved kunstigt opdræt af indsamlede æg lykkedes det at bringe disse bestande til at overleve. 4

9 I årene fra 1989 og frem fortsatte arbejdet med paddebevaring på Sydsjælland, nu med penge fra Storstrøms Amt, hvor den nævnte biolog blev aflønnet på konsulentbasis. I 1991 blev der taget fat på Lolland, og det viste sig, at af Lollands løvfrø-bestande, der blev kortlagt i , var ca. 70 % uddøde i løbet af de 10 år frem til Et omfattende arbejde med oprensning af de sidste løvfrøvandhuller blev straks sat i gang i efteråret 1991, og på den måde blev næsten alle de bestande, der havde overlevet frem til da, reddet. Fra 1992 fortsatte arbejdet med kortlægning af andre truede arter på Lolland, og også her blev der øjeblikkeligt sat ind med vandhulsprojekter, bl.a. for løgfrøen, som var i stor fare for at uddø på Lolland. Herefter har amtets biologiske konsulent systematisk fortsat kortlægningen af de sjældneste arter, således at kortlægningen i princippet er startet på Vestlolland og gradvis bevæger sig østover. I skrivende stund (1997) er kortlægningen nået til Østfalster, jævnfør kort 1. Samtidig er der foregået en del undersøgelser på Sydsjælland, og enkelte på Møn. Dele af amtet der er undersøgt for sjældne padder Kort 1 5

10 Ved denne systematiske eftersøgning efter de sjældne arter er der indsamlet en stor viden om deres forekomst i Storstrøms Amt. Krybdyrene har ikke fået nær så stor opmærksomhed. Den første egentlige kortlægning af deres forekomst er sket i 1996, da en biologistuderende foretog eftersøgninger af markfirben på Sydsjælland. OPLYSNINGER FRA LODSEJERE Professionel kortlægning af dyrene i et så stort amt kan aldrig blive fuldstændig. Det er uundgåeligt, at nogle forekomster bliver overset. Derfor er det af stor værdi, at private lodsejere, der konstaterer interessante forekomster af padder, indberetter dette til amtet. Adskillige bestande af sjældne arter er blevet fundet på den måde, og det har ofte medført, at amtet har "kvitteret" ved at betale for vandhulsprojekter på den pågældende ejendom. Det kan altså være af værdi, at man henvender sig med oplysninger. Det kan ske til Storstrøms Amt Natur- og plankontoret Parkvej Nykøbing F Tlf Sådanne henvendelser behandles så vidt muligt på den måde, at amtets konsulent aflægger et besøg på stedet og søger at få oplysningerne bekræftet. Det er som regel til stor hjælp, hvis henvendelsen ledsages af dokumentation i form af fotos eller båndoptagelser. Bogen "Nordens padder og krybdyr" (se litteraturlisten) kan anvendes til at kontrollere hvilken dyreart, man har for sig. RØDLISTE-KATEGORIER Forskellige arter kan være truet i forskellg grad. Man har internationalt vedtaget nogle standard-betegnelser, der udtrykker disse grader af truethed. Betegnelserne er som følger Ex E V R (af engelsk: extinct): uddød (af engelsk endangered): akut truet (af engelsk vulnerable): sårbar (af engelsk rare): sjælden 6

11 Betegnelserne defineres som følger: Ex Uddød. Forsvundet fra Storstrøms Amt efter Ex? Muligvis uddød. Ikke iagttaget gennem mange år, og dermed sandsynligvis uddød. E V R Akut truet. I fare for at forsvinde fra Storstrøms amt i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der for tiden påvirker arten, fortsat får lov at virke. Sårbar. Forventes at blive akut truet i nær fremtid, såfremt de negative faktorer, der påvirker arten, fortsat får lov at virke. Sjælden. Med så små eller få bestande, at arten er særligt følsom for tilfældige, menneskeskabte eller naturlige svingninger samt uagtsomhed. Derudover anvendes også følgende kategorier: X A Særligt hensynskrævende. Bestandsniveauet er reduceret med over 50 % siden Særligt ansvarskrævende. Storstrøms Amt rummer en så stor del af den totale danske bestand, at amtet har særligt ansvar for bevaring af arten. Endelig omtales i denne rødliste også nogle arter, som ikke hører til i nogen af de nævnte kategorier, men hvor det har interesse at gøre status over den aktuelle situation. Tabellerne på side 8 og 9 giver en oversigt over arternes status. + betyder her, at arten forekommer, og er så almindelig, at den ikke er klassificeret. 7

12 RØDLISTEDE PADDER OG KRYBDYR I DANMARK TABEL. PADDER OG KRYBDYR I STORSTRØMS AMT. TRUSSELSKATEGORIER I DANMARK OG I STORSTRØMS AMT (S.A.). Arternes rækkefølge følger systematikken (slægtskabsforholdene) Ex : Uddød Ex? : Muligvis uddød E : Akut truet v : Sårbar R : Sjælden X : Særlig hensynskrævende A : Særlig ansvarskrævende + : Til stede, men ikke på rødlisten Side Art DK S.A Padder 23 Stor vandsalamander X X 24 Lille vandsalamander X X 24 Klokkefrø E R, A 28 Løgfrø V E 32 Løvfrø R R 38 Skrubtudse X X 38 Strandtudse X V 43 Fløjtetudse (grønbroget t.) V V, A 49 Spidssnudet frø X X 51 Butsnudet frø X X 52 Springfrø X + 54 Grøn frø X X Krybdyr 56 Almindeligt firben Markfirben Stålorm Alm. snog X X 63 Æskulapsnog Ex Ex 67 Hugorm + + 8

13 RØDLISTE FOR STORSTRØMS AMT 1997 Arternes rækkefølge følger systematikken (slægtskabsforholdene) Ex : Uddød Ex? : Muligvis uddød E : Akut truet v : Sårbar R : Sjælden X : Særlig hensynskrævende A : Særlig ansvarskrævende + : Til stede, men ikke på rødlisten Padder: Lille vandsalamander Stor vandsalamander Klokkefrø Løgfrø Løvfrø Skrubtudse Strandtudse Fløjtetudse (grønbroget tudse) Butsnudet frø Spidssnudet frø Grøn frø Krybdyr: Alm. snog Æskulapsnog X X R, A E R X V V, A X X X X Ex 9

14 10

15 MÅLSÆTNING AKUT NØDHJÆLP Den hidtidige indsats for padderne i Storstrøms Amt har især haft karakter af en akut nødhjælp. Den fremtidige indsats bør i stigende grad rettes mod opfyldningen af velbegrundede målsætninger for de enkelte bestande. Behovet for akut nødhjælp eksisterer dog stadig en del steder. I de dele af amtet, hvor en systematisk kortlægning af sjældne padder endnu ikke er udført, eksisterer der formentlig små, uddøende bestande som har brug for hurtig hjælp. Begrænsningerne for dennne hjælp er især tidsfaktoren - det tager tid at kortlægge forekomsterne - men også penge - de årlige bevillinger har en størrelse, hvor det altid er nødvendigt at udskyde visse projekter til de følgende år. OPBYGNING AF LEVEDYG- TIGE BESTANDE Efterhånden som arbejdet med at finde de sidste overlevende bestande, og at yde førstehjælp til disse, bliver fuldført, bør arbejdet fornuftigvis gå over i næste fase, som er at konsolidere de bestande, som det i første omgang er lykkedes at redde. Her bør man i de fleste tilfælde gå ud fra den tommelfingerregel som også er nævnt under de enkelte arter, at der i enhver bestand bør være mindst 500 voksne dyr, som deltager i formeringen, for at bestanden ikke på langt sigt skal trues af indavl og tilfældige bestandsudsving. Vi vil derfor have en målsætning om at oparbejde en bestand af denne størrelse i hvert tilfælde. Hvor lang tid, der må gå, inden kravet om 500 voksne dyr er opfyldt, er forskelligt. Det afhænger af de enkelte bestandes forhistorie. I nogle tilfælde er der tale om bestande, som har været isoleret i lang tid (f.eks. 50 år), og som var meget små på det tidspunkt, da de blev reddet; i de tilfælde er der særligt alvorlig risiko for nedsat vitalitet på grund af indavl, og her må ethvert yderligere tab af arveanlæg fra bestanden undgås om overhovedet muligt. Det kræver, at bestanden straks bringes i en længerevarende vækstfase, hvor den uophørligt stiger i antal fra generation til generation igennem en 11

16 årrække, og gerne når op på målsætningen om 500 dyr i løbet af blot et årti eller to. I andre tilfælde har bestanden indtil for nyligt stået i forbindelse med nabo-bestande, og/eller den har aldrig været nede under et rimeligt antal på f.eks. 50 eller 100 dyr. I de tilfælde er graden af indavl langt mindre, og så længe den holder et mellem-niveau på f.eks. 50 eller 100 dyr, vil det fortsatte tab af arveanlæg kun ske ganske langsomt. I sådanne tilfælde kan kravet om 500 voksne dyr godt opfattes som et meget langsigtet krav, der først skal være opfyldt om f.eks. 100 år, forudsat at det mellemhøje bestandsniveau kan opretholdes uafbrudt igennem alle årene indtil da. Hvordan målsætningen om 500 voksne dyr skal opnås, vil være forskelligt fra sted til sted. Men i mange tilfælde er levemulighederne på den enkelte lokalitet nu så indskrænkede, at det er umuligt at opfylde målsætningen indenfor en sådan lokalitet. I de tilfælde er det nødvendigt at skabe og opretholde spredningskorridorer, således at bestanden kan bringes i kontakt med andre bestande i nærheden. Dette vil ofte kræve, at der allerede nu planlægges sådan, at muligheden for sådanne spredningskorridorer ikke fortabes. Det kan også indebære, at der allerede nu må etableres vandhuller, ikke fordi disse vandhuller er akut nødvendige, men for at undgå at lodsejeren senere hen disponerer på en måde, som til den tid vil gøre det umuligt at anlægge vandhuller det pågældende sted. FREMTIDIG OPFØLGNING Som nævnt tidligere, blev der i årene omkring 1950 gjort en betydelig indsats i Storstrøms Amt for at bevare de sjældneste paddearter, nemlig ved frivillige aftaler med landmændene, og derudover desværre kun meget få egentlige fredninger, og ingen oprensninger. Når vi nu gør denne indsats op, må vi desværre konkludere, at den har været helt spildt. Vi bør derfor ikke gøre den samme fejltagelse igen og tro, at det er nok at gøre en indsats igennem nogle få år, og derefter lade tingene passe sig selv i tiltro til at alt nu er i orden. Fortsat overvågning er nødvendig, sådan at der straks kan gribes ind, hvis noget går galt. Og med hensyn til vandhulsprojekt- 12

17 erne, så bør den nuværende fase med akut førstehjælp afløses af "det lange seje træk", hvor bestandene år for år bliver stadigt bedre konsoliderede. KRYBDYR OPDRÆT OG UDSÆTNING Med hensyn til krybdyr, så er der endnu ikke gjort nogen indsats for disse i Storstrøms Amt. Dette er især, fordi deres tilbagegang gennemgående er mindre drastisk end for padderne. I de kommende år vil en indsats for markfirbenet dog være på sin plads, nemlig i den fase, hvor nogle af de vigtige grusgrave skal retableres. Også bevaring af hugormen på Lolland trænger sig på som en opgave. Hvad der taler imod opdræt og udsætning Et vigtigt princip ved bevaringen af truede dyrearter er at bevare så stor arvelig variation som muligt. Hvis der f.eks. har overlevet fem små bestande, der hver for sig er isolerede fra de øvrige fire, så er det vigtigt at forsøge at bevare alle fem bestande, f.eks. ved at forbedre leveforholdene på alle fem lokaliteter. Man kunne synes det var lettere blot at få fat i nogle få hanner og hunner fra den største af bestandene, og så skaffe en masse afkom fra dem; dette afkom kunne man så sætte ud alle de steder, hvor folk synes det ville være sjovt at have en truet dyreart. Men hvis man kunne gennemføre dette, ville man udrette det modsatte af, hvad man burde: Man ville indskrænke den samlede arvelige variation, fordi næsten alle individer i fremtiden så ville nedstamme fra nogle ganske få forældredyr. Desuden nytter det ikke noget at opdrætte og udsætte truede dyrearter, hvis de bliver udsat på et sted, hvor de ikke kan trives. Der er selvfølgelig nogle grunde til, at den pågældende dyreart er sjælden og i tilbagegang. Hvis man ikke har gjort sig klart, hvad disse grunde er, så kan man heller ikke forvente at få noget ud af at sætte dem ud på nye steder. Hvor man ikke har foretaget meget nøje forundersøgelser, viser det sig næsten altid, at de ikke trives og ikke yngler på det nye sted, hvor man sætter dem ud. 13

18 Hvis bevaringsindsatsen især var bygget op på kunstigt opdræt og udsætning, så ville der altså sandsynligvis ske følgende: Man ville lade de fire mindste bestande i stikken, og fra den femte bestand ville man tage afkom, som ellers havde kunnet leve videre på stedet, og sætte dette afkom ud på andre steder, hvor de før eller siden formentlig ville gå til uden at efterlade sig efterkommere. Den type projekter ville have meget ringe værdi for naturbevarelsen. I stedet må man ønske projekter, der går ud på at bevare mest muligt af den arvelige variation, der har overlevet frem til nu. Fokus må ligge på at bevare oprindelige bestande, så vidt muligt på deres oprindelige levested, frem for at skabe nye kunstige bestande, der kan opfattes som et udslag af en modestrømning. Om nogle år er det måske ikke så spændende længere at have de sjældne padder, og til den tid vil man måske sige: Vi har selv udsat dem der, så kan vi også selv vælge at lade dem uddø igen. Derved risikerer naturbevarelsen at blive et spørgsmål om kortvarige modestrømninger snarere end om en strategi, der rækker hundrede år eller mere ud i fremtiden. Yderligere vil udsætninger kunne sløre den naturlige geografiske variation. De små forskelle mellem bestande forskellige steder i landet, der kan have udviklet sig gradvis igennem tusinder af år, vil blive udvisket i løbet af nogle få år, hvis man blander afkom fra to hidtil isolerede bestande. Inden for Storstrøms Amts grænser er der f.eks. geografisk variation hos spidssnudet frø og grøn frø. Hvis der flyttes dyr fra Lolland til Sjælland eller omvendt, kan disse forskelle ikke længere undersøges. Særlig stor interesse kunne det have at udføre DNA-analyser af forskellige klokkefrøbestande, for sådanne analyser vil kunne fortælle, hvor langt tilbage i tiden den seneste fælles stamfader for de to bestande levede - og dermed belyse artens indvandringshistorie i Danmark. Men hvis først man blander dyr fra de forskellige bestande, er denne mulighed tabt for altid. 14

19 Hvad der taler for opdræt og udsætning På trods af, at man som hovedprincip må være imod opdræt og udsætning som metode til at hjælpe truede dyrearter, er der alligevel foretaget adskillige sådanne projekter med padder i Storstrøms Amt. Der kan være forskellige grunde til dette: 1) Akut nødhjælp ved udsætning på samme lokalitet. Bestanden kan være så akut truet, at der er fare for, at de nødvendige forbedringer af levestedet kommer for sent. I nogle tilfælde kan det f.eks. vare flere år, inden forhandlinger med lodsejeren fører til et positivt resultat. For at bestanden kan overleve i mellemtiden, kan man så indsamle yngel fra lokaliteten, opdrætte yngelen i fangenskab, og sætte yngelen ud igen på samme lokalitet, indtil forholdene bliver forbedret så meget, at dyrene igen kan yngle på naturlig vis. 2) Udsætning på en nærliggende lokalitet. I nogle tilfælde er det ikke muligt at forbedre det vandhul, hvor dyrene holder til, f.eks. af tekniske grunde eller på grund af ejerens modvilje. Da vil vi ofte forsøge at skabe eller forbedre et andet vandhul i nærheden. Problemet med at skabe et nyt godt vandhul i nærheden er imidlertid, at de gamle dyr i bestanden ofte er stedfaste og ikke vil tage det nye vandhul i besiddelse. Det problem kan løses ved kunstigt opdræt, hvor man indsamler æg i det gamle vandhul, opdrætter dem, og udsætter yngelen i det nye vandhul, hvorefter de unge dyr så vil blive præget på det nye vandhul og vil yngle dér, når de er blevet voksne. 3) Blanding af to bestande for at modvirke faren for indavl. Hvis to hver for sig meget små bestande har overlevet f.eks. 10 km fra hinanden, så vil de ikke foreløbig på naturlig vis sprede sig så langt, at de krydser sig med hinanden. Man kan da vælge med vilje at udveksle afkom mellem de to bestande for at skabe mere sundt afkom. Noget sådant er forsøgt et par gange med padder fra Storstrøms Amt, og i de tilfælde er det foregået på den måde, at blandingen af afkom fra de to bestande er foregået et helt tredje sted, hvor der er skabt nye levemuligheder. Derved 15

20 bliver det muligt at undersøge virkningen af at krydse de to bestande - bliver dyrene rent faktisk mere livskraftige på den nye lokalitet, hvor de er blandede, end på de to oprindelige lokaliteter, hvor der stadig lever ikke-blandede bestande? 4) Genudsætning på steder, hvor arten er uddød. Det kan ske, at der er ofret betydelige pengebeløb på at forbedre en paddelokalitet, men hvor padderne alligevel uddør, f.eks. fordi indsatsen er kommet for sent. Når nu pengene er investeret, kunne man så lade dem komme til nytte ved at udsætte arten igen fra den nærmeste overlevende bestand. Der kan også her være tale om, at udsætningen skal belyse graden af indavl: Hvis det nu viser sig, at den oprindelige bestand trods de skete forbedringer ikke har kunnet overleve på stedet, og man derefter udsætter en ny bestand, som viser sig at klare sig udmærket, så tyder det på, at den første bestand bestod af dyr der var svækkede, f.eks. på grund af indavl. Sådanne udsætninger kunne blive et vigtigt middel til at dokumentere om indavls-svækkelse af små bestande faktisk spiller en rolle i naturen. 5) Opdræt og/eller udsætning for at muliggøre videnskabelige undersøgelser. I Storstrøms Amt har der kun været tale om opdræt, der skulle belyse graden af indavl. Det er dels sket ved at blande afkom fra to bestande, altså det samme, som er nævnt under punkt 3. Desuden er der fra flere andre bestande indsamlet æg for at undersøge æggenes sundhedstilstand; i disse tilfælde er afkommet som regel sat tilbage, hvor det kom fra. Andre steder i Danmark er udsætning foregået af hensyn til andre undersøgelser. 6) Udsætning af hensyn til lodsejeren. Det er ikke alle lodsejere, der kan forstå, at hvis man graver et vandhul til sjældne padder, så skal man vente måske op til 10 år på, at padderne kommer af sig selv. Ejeren vil måske slet ikke gå med til det ønskede vandhulsprojekt, hvis der kan risikere at gå så lang tid. Da vandhulsprojekter altid er afhængige af lodsejerens velvilje, kan man være tvunget til at tage hensyn til dette aspekt. 16

21 Indsamling af yngel af de sjældneste arter, klokkefrø og løvfrø, kræver i øvrigt tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen. Målsætning med hensyn til opdræt og udsætning Ved bevarelsen af padder i Storstrøms Amt skal vi som hovedregel tilstræbe, at flest mulige af de overlevende isolerede bestande i tide får hjælp i form af forbedring af levestedet, således at de kan overleve, formere sig og sprede sig på naturlig vis, uden brug af kunstigt opdræt. I de tilfælde, hvor en vigtig bestand er blevet meget lille, kan der tages beslutning om at foretage opdræt som en akut nødhjælp for at hjælpe bestanden på fode, allerede inden den nødvendige forbedring af levestedet kan nå at få en virkning. Derudover kan der i visse tilfælde foretages opdræt med efterfølgende udsætning i hidtil ukoloniserede vandhuller. Der må her i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om en udsætning er rimelig, set i lyset af de de fordele og ulemper, der er nævnt oven for. 17

22 18

23 DEN HIDTIDIGE INDSATS FOR PADDER OVERSIGT OVER INDSATSEN I STORSTRØMS AMT Indtil nu er der ikke i Storstrøms Amt gjort nogen indsats som er målrettet mod bevarelse af bestemte krybdyr. Derimod er der gjort en betydelig indsats for bevarelse af sjældne padder, nemlig ved oprensning og nygravning af vandhuller. Vandhullernes geografiske fordeling ses på kort. De første få vandhuller blev lavet i 1983 og 1988, men først fra og med 1991 kom der gang i en systematisk indsats. Vandhulsprojekter Kort 2 Projekt målrettet mod sjældne padder, omfattende et eller flere vandhuller finansieret af amtet eller på anden måde I det følgende gives en oversigt over den hiditidige indsats til og med Tallene angiver antal vandhuller. Finansiering og årstal 19

24 Typer af indgreb Ud af 183 vandhuller er 87 oprenset 40 omformet eller med andre indgreb 56 nygravet Geografisk fordeling Indsats af hensyn til Sydsjælland 54 Klokkefrø 14 Enø 7 Løgfrø 11 Nyord 1 Løvfrø 104 Møn 7 Strandtudse 3 Falster 9 Fløjtetudse Lolland 105 (grønbr. t.)51 Indsats i relation til den samlede indsats på landsplan til og med 1996 Vandhullerne er primært målrettet mod følgende arter Det fremgår, at den art, hvor Storstrøms Amt har gjort den forholdsvis største indsats i forhold til indsatsen i hele landet, er fløjtetudsen (29 % af den samlede indsats). Det hænger sammen med, at denne art har sin hovedforekomst netop i Storstrøms Amt. M.h.t. antal vandhuller for sjældne paddearter står Storstrøms Amt for 8 % af den samlede indsats i Danmark. UDFØRTE PROJEKTER MED OPDRÆT OG UDSÆTNING Med hensyn til klokkefrøen, så er der foretaget opdræt og udsætning med den ene af amtets to bestande, nemlig bestanden på Enø. Der foregik intensivt opdræt i , og mere sporadisk opdræt i årene derefter. Uden denne indsats ville bestanden sandsynligvis være uddød nu, idet de nødvendige forbedringer af levestedet ikke kunne gennemføres straks. 20

25 Løvfrøen er opdrættet fra flere bestande. Der er foretaget kunstigt opdræt fra de to bestande på Sjælland. Bestanden i Vordingborgområdet ville med sikkerhed have været uddød nu, hvis dette opdræt ikke var foretaget. Afkom herfra er udsat dels på den oprindelige lokalitet, dels på to andre steder i omegnen, i håb om at udsætningen slog an mindst eet af de tre steder. Foreløbigt har løvfrøen overlevet og formeret sig alle tre steder. Den anden sjællandske bestand, i Præstø-området, kunne formentlig have klaret sig også uden opdræt, så her har opdrættet blot været et supplement til den naturlige ynglesucces. Derudover er yngel fra både Vordingborg-området og Præstø-området udsat i et nyt område, ved Slagelse i Vestsjællands Amt, for her at lave en forhåbentlig mindre indavlet blandingsbestand. De udsatte løvfrøer er nu begyndt at yngle ved Slagelse. Der er desuden foretaget opdræt fra løvfrøbestande på Lolland. I 1993 forsøgtes opdræt fra en truet bestand ved Dannemare, men der blev fundet så få æg, at der ikke kunne udsættes tilstrækkeligt meget afkom, og bestanden uddøde. I 1993 blev også foretaget opdræt fra en truet bestand på Guldborgland, som supplement til den lille smule naturlig ynglesucces, der var her. I blev der foretaget opdræt for at etablere en ny løvfrøbestand nær Stokkemarke. Dyrene kom fra en lokalitet, hvor ejeren var modvillig over for forbedring af vandhullet, og udsætningen skete på en anden lokalitet 4 km derfra, hvor ejeren var velvillig. P.t. er situationen, at både den nye og den gamle lokalitet klarer sig, og der er tegn på, at et ældre dyr fra den gamle lokalitet er vandret de 4 km til den nye lokalitet, tiltrukket af kvækningen her. Løgfrøen er opdrættet fra to bestande i Næstvedområdet, som begge var meget små. Fra den ene bestand, nordvest for Næstved, er foretaget opdræt i 1994 og 1995 for at holde bestanden i live, indtil vandhullet kunne blive forbedret i efteråret Fra 1997 var der igen naturlig ynglesucces her. Fra den anden bestand, sydvest for Næstved, blev 21

26 der foretaget opdræt og genudsætning i 1993 og 1995, idet der her kun var 3 hanner og 1 hun i et vandhul, hvor de ikke kunne yngle. Denne bestand er muligvis uddød nu. Det blev forsøgt at etablere en ny bestand et andet sted i nærheden, hvor forholdene syntes at være bedre, og her blev der udsat løgfrøyngel fra begge de nævnte bestande. Dette afkom synes ikke at have overlevet. Yngel af fløjtetudser er flyttet i eet tilfælde, nemlig fra Mogenstrup grusgrav på Sjælland, hvor arten næppe kan overleve på længere sigt. Herfra er der i 1994 og 1995 flyttet mindre mængder yngel til Myrup Grusgrav ca. 3 km derfra, indtil videre uden positivt resultat. RESULTAT AF DEN GJORTE INDSATS Bestanden af klokkefrøer på Enø er gået frem fra 9 individer i 1989 til ca. 100 individer i For klokkefrøbestanden på Knudshoved Odde kan der ikke gives så præcise tal, men det menes, at over samme periode er den gået frem fra ca. 500 dyr til ca dyr. Bestandene af løvfrøer på Sjælland omfattede i hanner, hvilket i 1997 var steget til mindst 130 hanner. Antallet af benyttede vandhuller er gået frem fra 2 til 10. Bestandene af løvfrøer på Lolland er gået frem fra ca. 250 hanner i 1991 til over 600 hanner i Antallet af benyttede vandhuller er gået frem fra ca. 40 til ca. 60. For løgfrøen er der hidtil gjort en indsats i tre områder. Alle tre steder var der en meget lille og helt isoleret bestand. De to af bestandene har overlevet. Den tredje bestand, hvor det ikke var muligt at forbedre selve det vandhul, dyrene var i, er muligvis uddød nu. For strandtudsen er der gjort en indsats på tre steder. De to af stederne har bestanden klaret sig og er nu ved at formere sig op. Det tredje sted har bestanden muligvis ikke overlevet. For fløjtetudsen er der hidtil gjort en målrettet indsats i 14 områder. I 9 af disse 14 områder har situationen udviklet sig meget positivt. I to områder har indsatsen i nogen grad haft en positiv effekt. Og i tre områder kan der - endnu - ikke ses nogen positiv effekt. 22

27 ARTSGENNEMGANG STOR VANDSALAMANDER (Triturus cristatus) Klassificering X, hensynskrævende Generelt Stor vandsalamander er almindelig i hele amtet, dog ikke helt så almindelig som lille vandsalamander. Når den alligevel er klassficeret som hensynskrævende, er det fordi den overalt er gået tilbage. I forhold til lille vandsalamander stiller den større krav til vandets renhed, og den er endnu mere følsom over for udsætning af fisk. Den forekommer i næsten samtlige de vandhuller i amtet, hvor der yngler sjældnere paddearter. Bevaring Arten bevares ved at undgå tilløb af markdrænvand til vandhuller, ved at undgå udsætning af fisk, og ved at fjerne skyggende vegetation. Den gavnes særlig meget ved oprensninger der forbedrer vandkvaliteten; vandhulsprojekter for sjældnere padde-arter vil næsten altid gavne stor vandsalamander. Målsætning Ingen Prioritetering Ingen Stor vandsalamander 23

28 LILLE VANDSALAMANDER (Triturus vulgaris) Klassificering X, hensynskrævende Generelt Lille vandsalamander er almindelig i hele amtet. Når den alligevel er klassificeret som hensynskrævende, er det fordi den overalt er gået tilbage. Trusler Tilbagegangen skyldes især forurening af vandhullerne med gødningsstoffer fra markerne, samt tilgroning af vandhullerne med skyggende buske og træer. Bevaring Den stiller samme krav for at kunne overleve som stor vandsalamander, men er knap så kræsen. Målsætning Ingen Prioritering Ingen KLOKKEFRØ (Bombina bombina) Klassificering R, sjælden og A, ansvarskrævende Generelt Klokkefrøen er gået stærkt tilbage i Danmark, og har så vidt vides kun overlevet 8-9 steder i landet, heraf to steder i Storstrøms Amt. Den lever sommeren igennem i og ved vandhuller. Til yngle-vandhuller foretrækker den ret lavvandede og varme vandhuller i ret åbent, småkuperet terræn, helst på overdrev eller i afgræssede områder. Den tåler ikke nogen form for fisk i ynglevandhullet, og vandet skal være ret rent. I en klokkefrøbestand i balance har dyrene som regel en høj levealder, og til gengæld sætter de ikke ret mange unger i verden per år. Dette gør klokkefrøerne særligt sårbare over for faktorer som fjerner de voksne frøer, herunder ulovlig indsamling. Tidligere forekomst Kort 3 (s. 27) viser tidligere kendte forekomster af klokkefrøen i Storstrøms Amt. Enkelte oplysninger er fra eller 1800-tallet; de fleste er fra midten af 1900-tallet. På Falster uddøde den muligvis allerede omkring På Lolland uddøde den så vidt vides ca. 1975, på Møn ca. 1970, på Nyord ca. 1945, og på Sydsjælland (bortset fra Knuds- 24

29 hoved Odde) omkring 1980 (på Svinø til ca. 1977, ved Karrebækstorp indtil ca. 1980, måske indtil 1984). På Dybsø fandtes den angiveligt indtil Nuvær. forekomst De nuværende forekomster ses på kort 4 (s. 27). På Knudshoved Odde vest for Vordingborg lever en ret stabil bestand på mellem 500 og 1000 voksne individer. I begyndelsen af 1990 erne viste bestanden nedadgående tendens, og den kom i 1994 måske ned under 500 individer. Men i 1994 og 1995 har frøerne haft stor ynglesucces i visse vandhuller, og bestanden af voksne dyr er muligvis på vej op over 1000 dyr nu. Den gode ynglesucces skyldes dels gunstige vejrforhold efter en række ugunstige år, og dels de vandhuls-projekter, som amtet har gennemført. På Enø vest for Næstved lever en mindre bestand, som gik gradvis tilbage i løbet af 70 erne og 80 erne, og var tæt på at uddø i Det år begyndte en redningsaktion, som i første omgang var baseret på kunstigt opdræt af frøerne, og snart efter blev suppleret med forbedring af vandhullerne og gravning af nye vandhuller. Da bestanden var lavest, i 1989, var den på kun 9 frøer, fordelt på 3 vandhuller. For øjeblikket er bestanden på ca. 100 frøer, og de yngler i flere af vandhullerne, dog ikke hvert år. Det skulle være muligt, at bestanden vokser til adskillige hundrede individer i løbet af en årrække. Det kan ikke helt udelukkes, at der yderligere gemmer sig nogle oversete forekomster. Trusler Klokkefrøen trues i højere grad end de fleste andre paddearter af afvanding, dræning, udgrøftning osv., idet den foretrækker vandhuller der har lav forårsvandstand, men alligevel holder vand sommeren over i de fleste år. Derudover trues den af talrige andre faktorer, så som ændringer i græsningstryk, forurening, udsætning af fisk, udsætning af ænder, tilgroning og tilplantning. Også indavl må regnes med som en trussel. 25

30 I visse år, og visse vandhuller, er der ingen ynglesucces, uden at vi kan forklare hvorfor. Bevaring Fra 1988 og frem er klokkefrøerne i amtet søgt bevaret ved oprensning af vandhuller, tømning af vandhuller for fisk, fjernelse af skyggende vegetation, og nygravning af vandhuller. På Enø desuden ved opdræt. De fleste af de tiltag, der kan udføres, er udført nu. Målsætning I begge bestande bør der være mere end 500 voksne frøer, der deltager i formeringen, for at bestandene kan anses for tilstrækkeligt robuste, og beskyttede mod indavl. Dette er opfyldt for Knudshoved Odde, men ikke for Enø. Prioritering Da der allerede er udført det meste af, hvad der kan udføres for at bevare arten i amtet, har det ret lav prioritet med yderligere tiltag. Derimod må det stadig have høj prioritet at overvåge bestandene for at undersøge, om overlevelsen og ynglesuccesen er tilfredsstillende, og for bedre at forstå, hvilke faktorer der påvirker bestandene. Såfremt hidtil oversete bestande skulle blive opdaget, vil en hjælpeindsats for disse få topprioritering. Klokkefrø 26

31 KLOKKEFRØ Kort 3 Tidligere forekomst Ret sikker angivelse Usikker angivelse KLOKKEFRØ Kort 4 Nuværende forekomst i et vandhul eller flere nærliggende vandhuller 27

32 LØGFRØ (Pelobates fuscus) Klassificering E, akut truet Generelt Løgfrøen lever mest i åbent land. Om dagen ligger den nedgravet i jorden; kun om natten graver den sig op og finder føden på jordoverfladen, gerne i dyrkede marker og allerhelst hvor der er bar jord mellem planterne, så som i kartoffel- og roemarker. Den foretrækker løs, sandblandet jord, som er lettest at grave i, men forekommer også på steder med lerjord. Ret forskellige typer af vandhuller kan tjene som ynglevandhuller. De vigtigste krav er, at de skal holde vand frem til slutningen af juli, at de er fuldt solbeskinnede, at vandet er rent, og at der ikke er fisk, bortset eventuelt fra nogle få hundestejler. Tidligere forekomst Kort 5 (s. 31) viser tidligere kendte forekomster af løgfrøen i Storstrøms Amt. Da løgfrøen som regel er vanskelig at finde, må det formodes, at den faktisk har været udbredt over stort set hele amtet. Der er ingen tendens til, at den i sin udbredelse undgår de fede lerjorder på Lolland. De fleste oplysninger er fra midt i 1900-tallet, men der er også en del oplysninger fra omkring Nuvær. forekomst De aktuelt kendte forekomster er vist på kort 6 (s. 31). Der er ingen tvivl om, at arten er gået meget stærkt tilbage i forhold til tidligere, da den er eftersøgt forgæves på mange af de tidligere findesteder. Desuden er der gjort en indsats for at opdage nye lokaliteter i det centrale Sydsjælland samt på Sydøstlolland, men med meget ringe udbytte. Der er stadig håb om, at yderligere eftersøgning vil afsløre flere bestande. Den største bestand i amtet er på Knudshoved Odde, hvor løgfrøen yngler i mindst 4 vandhuller. Bestandens størrelse kendes ikke. Nordvest for Næstved findes arten i få eksemplarer (1997: æg fra 4 hunner) i eet vandhul, hvor den var truet af dårlig vandkvalitet, indtil vandhullet blev oprenset i Sydøst for Næstved er den søgt bevaret ved kun- 28

33 stigt opdræt, men det er p.t. usikkert, om den overlever her. Her blev der fundet æg fra een hun i 1993 og een i Desuden blev der i 1997 opdaget en tilsyneladende sund bestand ved Køng. På Sydøstlolland blev arten i 1992 fundet i eet vandhul, med 1-2 hanner. Vandhullet blev uddybet samme efterår, men ikke førend 1995 lykkedes det igen at registrere arten (ca. 5 hanner). På Sydvestlolland blev der registreret een han i 1996 på et sted, hvor arten ikke kunne genfindes i I 1997 blev der til gengæld hørt enkelte løgfrøer i to vandhuller ved Kramnitse. Trusler Løgfrøen trues af moderne former for landbrug, hvor de store maskiner formentlig direkte dræber frøerne, mens de ligger i jorden. Måske er dette en hovedårsag til, at arten er gået meget stærkt tilbage. Den stiller større krav til vandets renhed end mere almindelige padder, og overgødskning af vandhuller er derfor en vigtig årsag til tilbagegangen. 1-2 af de overlevende bestande trues desuden af forekomst af hundestejler i vandhullerne, og en bestand trues af saltindhold i vandhullet. Da de fleste bestande er meget små, og har været nede på under ca. 10 individer, da der var færrest, må vi også regne med indavl som en mulig trussel. Bevaring Hvor løgfrøen endnu findes, kræves især to ting for at bestanden kan overleve: at vandhullet renses op, hvis det ikke allerede er rent, og at der udlægges udyrkede arealer omkring vandhullet, hvis det ikke allerede er tilfældet. Det sidste er nødvendigt for at sikre, at en del af individerne opholder sig på steder, hvor de ikke dræbes af landbrugsmaskiner. For at modvirke eventuel indavl, er der et sted i Sydsjælland forsøgt etableret en blandingsbestand ved udsætning af opdrættet yngel fra de to kendte forekomster sydøst og nordvest for Næstved. Dette forsøg synes dog at være mislykkedes. 29

34 Målsætning For at en bestand skal kunne overleve på langt sigt uden risiko for indavl og tilfældige negative udsving i bestandens størrelse, bør den omfatte mindst ca. 500 kønsmodne individer. Ingen af bestandene i amtet opfylder denne målsætning. Arbejdet med at bevare de sidste løgfrøer er først begyndt i 1992, og det er for tidligt at vurdere, hvornår bestandene eventuelt har opformeret sig så meget, at det kan nytte at lave supplerende vandhuller, som de kan sprede sig til. Ved samtlige forekomster, undtagen Knudshoved Odde, er der mulighed for etablering af yderligere vandhuller, og disse skal realiseres, efterhånden som bestandene forhåbentlig bliver så sunde, at de kan kolonisere dem. Visse af stederne kan der måske på længere sigt skabes så mange vandhuller over et større område, at målsætningen om 500 voksne dyr ad åre kan opfyldes. Prioritering Løgfrøen er formentlig den mest truede paddeart i amtet, og må derfor have top-prioritet. Nye vandhuller til arten etableres i takt med, at de overlevende bestande forhåbentlig formerer sig op. Løgfrø 30

35 LØGFRØ Kort 5 Tidligere forekomst i et vandhul eller flere nærliggende vandhuller LØGFRØ Kort 6 Forekomst i et vandhul Forekomst i 1997 usikker 31

36 LØVFRØ (Hyla arborea) Klassificering R, sjælden Generelt Uden for yngletiden holder løvfrøen til i busk- og kratbevoksning, især i skovbryn, i levende hegn, og i haver. I yngletiden i maj-juni søger den til vandhuller, hvor man efter solnedgang kan høre hannernes kvækken. Lyden er så kraftig, at den kan høres 1 km væk, undertiden endnu mere. Hvis man om aftenen kører omkring og lytter sig frem, kan man derfor med ret stor sikkerhed registrere samtlige ynglevandhuller for løvfrøen i et område. Ynglevandhullerne skal være fuldt solbeskinnede, have rent vand, og være uden fisk. Tidligere forekomst Kort 7 (s. 36) viser tidligere kendte forekomster af løvfrøer i Storstrøms Amt. De fleste oplysninger stammer fra perioden ca til 1960, dog stammer de fleste af oplysningerne på den vestlige halvdel af Lolland fra , da løvfrøens forekomst i dette område blev undersøgt. I en indberetning til Zoologisk Museum i 1942 skrev lærer F.H. Møller, Nykøbing F., om løvfrøen: "På Lolland-Falster er denne frø ret almindelig. Man ser den vel sjældent uden for yngletiden, men under denne hører man dens kvækken mangfoldige steder, og hvis man f.eks. en forsommernat kommer cyklende fra Nakskov til Nykøbing, kan man langs denne strækning på steder, hvor der endnu er mergelgrave, der passer den, høre dens nattekoncert. Særlig almindelig er den omkring Nykøbing F., både på Falster- og Lollandsiden, men også på min hjemegn (Horslunde sogn) hørtes i min barndom (omkring 1900) dens energiske kvækken overalt." I årene derefter gik det hastigt tilbage. Den seneste præcise oplysning om løvfrøer på Falster er fra 1962, og arten er formentlig uddød på Falster midt i 60 erne. På Sydsjælland synes tilbagegangen at være sket gradvis igennem hele 1900-tallet. I Præstø-området fandtes den kun tilbage eet sted fra og med ca I egnen øst for Vordingborg fandtes den endnu en del steder i 32

37 1945, men efter ca var den kun tilbage eet sted. På Knudshoved Odde forsvandt den, af ukendte grunde, efter ca. 1950, og den uddøde ved Oreby først i 60 erne. Ved Ulse Sø, på grænsen til Vestsjællands Amt, hørtes den for sidste gang i 1978 i eet eksemplar. På Lolland har den klaret sig bedst. Endnu først i 1980 erne fandtes den en del steder på både øst- og vest-lolland; på vest-lolland var den i visse egne endnu meget udbredt. Fra 1981 til 1991 forsvandt den fra ca. 70 % af de tilbageværende levesteder. Nuvær. forekomst De nuværende forekomster er vist på kort 8 (s. 37). I 1988 var der to bestande tilbage i Sydsjælland - ved Præstø Fjord og ved Stensby. De var begge holdt op med at yngle. De blev reddet ved kunstigt opdræt, efterfulgt af biotoppleje. Dyr fra Stensby-bestanden blev desuden udsat på Kulsbjerge militære øvelsesterræn, samt i en skov nær Vordingborg. Ved optælling af en løvfrøbestand tælles kun antallet af kvækkende hanner. Hunnerne kan ikke optælles. I 1997 var bestanden ved Præstø Fjord på næsten 100 hanner, fordelt på 2 vandhuller. Bestanden ved Stensby, inklusive udsætningslokaliteter, var på hanner, fordelt på 10 vandhuller. Bestanden på Nordøstlolland var på ca. 20 hanner, fordelt på 3 vandhuller. Den samlede bestand på den vestlige halvdel af Lolland var i 1996 på ca. 615 hanner, fordelt på 57 vandhuller. Trusler Løvfrøen trues især af forringelser af ynglevandhullerne, dvs. overskygning, tilførsel af gødningsstoffer, og udsætning af fisk. De mindste bestande, især dem på Sjælland, trues desuden af indavl. Bevaring Siden 1988 er der med penge fra Storstrøms Amt og fra private fonds, især 33

38 WWF, gjort et stort arbejde for at bevare løvfrøerne i området. Den vigtigste indsats har været oprensning af ynglevandhullerne, eventuelt kombineret med udryddelse af fisk. Dette har bevirket, at selv meget små og isolerede bestande igen har formeret sig kraftigt. Bestandenes mulighed for at sprede sig til andre vandhuller er øget ved oprensning af yderligere vandhuller, og gravning af nye. I alt er der i amtet indtil nu (1997) blevet oprenset og gravet 104 vandhuller af hensyn til løvfrøen. Derudover er nogle af de mindste bestande på Lolland, og især Sjælland, blevet ophjulpet ved kunstigt opdræt af indsamlede æg. Målsætning For at en bestand skal kunne overleve på langt sigt uden risiko for indavl og tilfældige negative udsving i bestandens størrelse, bør den omfatte mindst ca. 500 kønsmodne individer. For øjeblikket er der kun eet område, hvor dette krav er opfyldt, nemlig Nordvestlolland mellem Frederiksdal og Købelev. For alle øvrige forekomster er der langt igen, førend kravet er opfyldt. Opfyldelse af kravet til bestandsstørrelse kan ske ved at skabe yderligere ynglevandhuller til frøerne. Derved kan man opnå enten 1) at der bliver så mange ynglevandhuller, at bestanden i sig selv kan nå op på 500 voksne dyr, eller 2) at der skabes forbindelse mellem hidtil isolerede bestande, der hver for sig er på under 500 dyr, men som tilsammen kan komme op på over 500 dyr. Kort 9 (s. 37) viser, hvor kravene til bestandsstørrelse tænkes opfyldt. Her er der, omkring hver af de eksisterende løvfrø-forekomster, indrammet et område, hvor der ved skabelse af yderligere vandhuller kan opbygges en stor, sammenhængende bestand. Afgrænsningen af disse områder er sket ud fra konkret kendskab til, hvor der kan laves vand 34

39 huller, hvor landskabet er egnet, og hvor ejerne er interesserede i sådanne projekter. Nedenstående tabel viser, hvor stort antallet af frøer p.t. er i de afgrænsede områder. Prioritering Indsatsen for løvfrøen har i de forløbne år haft høj prioritet, og denne høje prioritet bør vare ved endnu i en række år. Grunden til dette er, at der stadigvæk i den nuværende fase er betydelig fare for indavl i mange af bestandene. Dette undgås sikrest ved, at hver bestand uafbrudt stiger i antal år for år, indtil den er nået op på flere hundrede individer. Derfor er det især indsatsen for de mindste og mest isolerede bestande, der ikke bør slækkes på. Når bestandene efterhånden når et stykke op over 100 kvækkende hanner, kan der ske en gradvis nedtrapning af indsatsen, indtil målsætningen er opfyldt. Hvis målsætningen på 500 voksne dyr, der deltager i formeringen, lige akkurat er opfyldt, så kan man regne med, at der ikke længere sker nogen genetisk forringelse af bestanden - men heller ikke nogen forbedring. På langt sigt er der derfor god mening i yderligere at øge bestandene, for at styrke dem genetisk. TABEL * angiver, at kravet p.t. er opfyldt. Oversigt over størrelsen af løvfrøbestande i Storstrøms Amt, fordelt på de områder, der er vist på kort 9. I hvert område skal der på længere sigt være een sammenhængende bestand med mindst 500 voksne dyr, der deltager i formeringen. Da der i en bestand som regel er flere hanner end hunner, og da de overskydende hanner ikke får lejlighed til at formere sig, indebærer det et krav på mere end 250 hanner. Der regnes skønsvis med 350 hanner. 35

40 LØVFRØ Kort 7 Tidligere forekomst i et vandhul eller flere nærliggende vandhuller Løvfrø 36

41 LØVFRØ Kort 8 Forekomst i et vandhul eller flere nærliggende vandhuller Forekomst i 1997 usikker, eller ustabil forekomst LØVFRØ Afgrænsning af områder, hvor der kan leve store bestande Kort 9 Forekomst i et vandhul eller flere nærliggende vandhuller Forekomst i 1997 usikker, eller ustabil Område der kan være levested for en større bestand 37

42 SKRUBTUDSE (Bufo bufo) Klassificering X, hensynskrævende Generelt Skrubtudsen er almindelig i hele amtet. Når den alligevel er klassificeret som hensynskrævende, er det fordi den overalt er gået tilbage. Den yngler især i større vandhuller og søer, især hvor der er fisk. Trusler Tilbagegangen skyldes især forurening af vandhullerne med affald, gødningsstoffer, kloakvand etc., samt tilgroning af vandhullerne med skyggende buske og træer. Bevaring Arten bevares især ved at sikre vandkvaliteten i større vandhuller og søer, herunder specielt ved at undgå tilløb af kloakvand fra spredt bebyggelse, samt ved at oprense gadekær og andre vandhuller, der allerede er ødelagte. Målsætning Ingen Prioritering Ingen STRANDTUDSE (Bufo calamita) Klassificering V, sårbar. Generelt Strandtudsen lever hovedsageligt i områder med åben, lav vegetation, dvs. klitter, strandbredder, græsarealer og enge. Den yngler i særligt lavvandede vandhuller, der nærmest har karakter af forårsoversvømmelser. Hele udviklingen fra æg til nyforvandlet tudse kan gennemføres på kun ca. 5 uger, dvs. at arten kan yngle i oversvømmelser der tørrer ud allerede i begyndelsen af sommeren - og foretrækker faktisk at yngle sådanne steder. Dette er samtidigt de levesteder, som er allermest udsatte for at blive tørlagt ved udgrøftning og dræning, hvorfor strandtudsen da også er forsvundet fra de fleste af sine levesteder. Tidligere forekomst Kort 10 (s. 42) viser de lokaliteter, hvor arten tidligere har været registreret, uanset årstal. Nogle lokaliteter er fra slutningen af forrige århundrede, nogle er fra 1940 erne, nogle er fra årene omkring 1980, og enkelte er fra begyndelsen af 1990 erne. Tilsammen giver oplysningerne indtryk af, at strandtudsen har været jævnt 38

43 udbredt i hele amtet, men med ret stor afstand mellem de enkelte forekomster. Der er kun få indlands-lokaliteter. Nuvær. forekomst Kort 11 (s. 42) viser de aktuelt kendte forekomster. Det er muligt, at der desuden lever strandtudser i nogle af de områder, der ikke er undersøgt endnu. Flere af forekomsterne, f.eks. på Enehøje, er på steder, hvorfra arten ikke tidligere har været noteret: Dette skyldes givetvis ikke nyindvandring, men derimod blot, at disse forekomster ikke er blevet opdaget tidligere. Det generelle indtryk af en stor tilbagegang er givetvis korrekt. De steder, hvor strandtudsen har klaret sig, er især på små øer og isolerede halvøer, hvor der stadig er store, uforstyrrede strandengsområder (Dybsø, Enehøje, Albuen). Amtets største bestand er i Bøtø-reservatet, hvor strandtudsen har ideelle forhold takket være områdets status som fredet reservat. Trusler De steder, hvor arten er forsvundet, er der som regel ikke tale om nogen fuldstændig ødelæggelse af levestederne, men mere om små forringelser, der måske knap bemærkes. Det kan være udsætning af fisk, moderat uddybning af eksisterende grøfter, tilslamning af vandhuller og opfyldning af strandengshuller med tangopskyl, manglende græsning omkring vandhullerne etc. Dette er ændringer, som ikke direkte udrydder strandtudsen; men de bevirker, at der bliver længere imellem år med ynglesucces, eller at en større del af ægkuldene går til ved udtørring. Resultatet bliver små bestande, som ikke i længden kan overleve. Bevaring Strandtudsen sikres først og fremmest ved at undgå afvandingstiltag af enhver art, herunder også ganske små indgreb som "effektiv" oprensning af grøfter. Hvor det ikke er muligt at sikre tilstrækkeligt vand i oversvømmelserne på denne måde, kan det være nødvendigt at anvende en gravemaskine til at uddybe ynglestederne. De skal dog ikke uddybes så meget, at der blive tale om regu- 39