Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013"

Transkript

1 Handel, udvikling og skat Kapitalflugt Indledende om IBIS 2 Kapitalflugt 2 Indledende 2 Hvad er kapitalflugt? 3 Hvordan foregår kapitalflugt? 4 Skattely - hvad er det? Og hvad er deres rolle i kapitalflugt? 5 Et tænkt eksempel på kapitalflugt 6 Et konkret eksempel på kapitalflugt 7 Kapitalflugt i Danmark 8 Thin capitalization 8 Skat 9 Den moralske forpligtelse - Hvorfor skat? 9 Med rettigheder følger pligter 9 Den juridiske forpligtelse - OECD s armslængdeprincip 10 Løsningsforslag 11 Lukning af skattely 11 Land-for-land regnskaber 13 Produktionsbeskatning 15 De lokale skatteadministrationers rolle 17 produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013 Forfattere i alfabetisk rækkefølge: Josefine Aaris Julie Arnfred Bojesen Sisse Christensen Niels Elmegaard Sarah Junge Morten Hertz Kristensen Peter Møller Nikolaj Thorborg For yderligere oplysninger kontakt Stine Bang sba@ibis.dk Litteraturliste 20 1

2 Indledende om IBIS IBIS er en dansk udviklingsorganisation, der arbejder for, at alle mennesker har lige adgang til uddannelse, indflydelse og ressourcer. Derfor foregår størstedelen af IBIS arbejde i udviklingslande. Konkret er IBIS at finde i lande i Latinamerika og Afrika, hvor vi arbejder sammen med lokale organisationer. IBIS består af mennesker ansat i Danmark til kampagneudvikling, analyser og administration, men størstedelen af IBIS arbejde foregår på lokale kontorer i ni lande sammen med lokale organisationer. IBIS arbejde handler om langsigtet udvikling, hvor uddannelse og demokratifremme er de to hovedområder. Mere præcist støtter IBIS uddannelsesprojekter og demokratiske initiativer. I forlængelse af forbedring af demokratier findes begrebet good governance, der basalt set handler om, at regeringer i alle lande skal være i stand til på en god måde at varetage deres befolkningers interesser og her hjælper IBIS. IBIS arbejder også imod kapitalflugt. Kapitalflugt er en måde, hvorpå ressourcer forsvinder ud af udviklingslandene. Kapitalflugt gør det sværere at sikre, at ressourcer når fattige mennesker og er derfor et aspekt af good governance. Denne artikel sætter fokus på hvad kapitalflugt er, hvordan det foregår og hvad der kan gøres ved det. Kapitalflugt Indledende Hvert år forsvinder mellem 723 og 844 milliarder dollars fra den fattigste del af verden på grund af illegal kapitalflugt. Det vurderes konservativt at en beskatning af denne illegale kapitalflugt ville indbringe verdens udviklingslande omkring 160 milliarder dollars årligt. Det er næsten halvanden gang så meget, som verdens samlede udviklingsbistand til selvsamme udviklingslande 1. Ved at udnytte en uigennemsigtig og mangelfuld international lovgivning er multinationale selskaber i stand til at flytte deres overskud rundt mellem datterselskaber og derved undgå skattebetaling i de lande, hvor de reelt set opererer. Det konkrete fokusområde for denne artikel er at se på, hvordan multinationale selskaber, der udvinder naturressourcer i verdens udviklingslande, på systematisk vis unddrager sig den skattebetaling, som er altafgørende for udviklingen i den fattigste del af verden. Illegal kapitalflugt og manglende skattebetaling er en global problematik med relevans for fattige såvel som mere velhavende lande. Konsekvenserne rammer dog verdens udviklingslande særligt hårdt, da de er afhængige af at kunne beskatte det overskud, som genereres ved udvindingen af deres naturressourcer. Naturressourcerne er for udviklingslandene en engangsmulighed for at finansiere uddannelse, sundhed og infrastruktur, som er en forudsætning for landenes videre udvikling og bekæmpelsen af fattigdom i verden. multinationale selskaber Med multinationale selskaber menes der selskaber, der opererer i flere lande og som har intern handel mellem forskellige dele af selskabet/koncernen. Kapitalflugt og skatteunddragelse er ikke nogen helt simpel problematik, og vi vil derfor gå frem skridt for skridt. Indledningsvis ser vi nærmere på, hvad kapitalflugt præcist er, samt hvordan mange multinationale selskaber helt konkret slipper uden om deres skattebetaling. Derefter fokuseres der på, hvorfor selskaberne burde betale deres skat, og hvorfor skatteindtægterne er så vigtige for udviklingslandene. Afslutningsvis præsenteres en række løsningsforslag, som kan hjælpe med til at dæmme op for problemet. I samme forbindelse skitseres den nuværende lovgivning i EU og USA. 1 Global Financial Integrity (2011): Illicit Financial Flows from Developing Countries Over the Decade Ending

3 Hvad er kapitalflugt? Illegal kapitalflugt er en betegnelse, der dækker over penge, som uretmæssigt føres ud af et land. Kapitalflugten kan opdeles i tre områder: FIGUR 1 oversigt over kapitalflugt fra udviklingslandene l Kriminelle aktiviteter fx narkotikahandel l Korruption fx bestikkelse af embedsmænd l Kommerciel udførsel fx skatteunddragelse Som nævnt mistede udviklingslandene i perioden 2000 til 2009 mellem 723 og 844 milliarder dollars i gennemsnit pr. år på grund af illegal kapitalflugt. Ud af denne illegale kapitalflugt udgjorde kommercielle udførsler ca. to tredjedele 2, som illustreret til højre i figur 1. Den kommercielle udførsel er altså den største del af den illegale kapitalflugt, og i det følgende vil vi derfor fokusere på disse 64 % af den samlede illegale kapitalflugt fra udviklingslandene. Det vil sige, at vi ikke her har fokus på korruption og kriminelle aktiviteter men kun fokuserer på den del af den illegale kapitalflugt, der skyldes skatteunddragelse, aggressiv skatteplanlægning eller decideret skattesnyd. I artiklen gælder det altså: Kapitalflugt defineres som kommerciel udførsel. Hvis den samlede kapitalflugt fra udviklingslandene blev beskattet, kunne de få omkring 160 milliarder dollars ekstra i skatteindtægter årligt. Det er ca. halvanden gang så meget, som den internationale bistandshjælp til udviklingslandene 3, der ligger på omkring 120 milliarder dollars årligt. At den illegale kapitalflugt er langt større end den samlede bistandshjælp, ses tydeligt i figur 2 nedenfor. Knækket i kurven i år 2008 skyl- Kommerciel udførsel: 64 procent Kriminelle aktiviteter: 31 procent Korruption: 6 procent Figur 2 Samlet oversigt over forholdet mellem kapitalflugt og ulandsbistand Milliarder USD Illegal kapitalflugt fra udviklingslande samlet bistand 2 Global Financial Integrity: Illicit Financial Flows from Africa: Hidden Resource for Development ( reports/gfi_africareport_web.pdf ) 3 Christian Aid (2009): Breaking the Curse How Transparent Taxation and fair Taxes can Turn Africa s Mineral Wealth into Development 3

4 des den internationale finanskrises effekt på den globale samhandel, og skal sandsynligvis ikke forstås som en permanent nedgang i den illegale kapitalflugt fra udviklingslandene 4. Hvordan foregår kapitalflugt? Kapitalflugt foregår, når multinationale selskaber flytter deres overskud ud af udviklingslandene for at undgå at betale skat i de pågældende lande. Det sker fx gennem falske indrapporteringer af produktionstal og salgstal til myndighederne, hvor et selskab hævder at have eksporteret for 100 millioner kroner olie, men hvor der reelt er blevet eksporteret olie for 200 millioner kroner. Det sker ofte i lande, hvor der er mangel på kontrol med eksport af naturressourcer eller høj grad af korruption blandt kontrollører. Det er desværre ofte tilfældet i udviklingslande med svage statsadministrationer. En anden udbredt metode er intern handel mellem det multinationale selskabs forskellige datterselskaber (altså selskaber, som fungerer selvstændigt, men som er ejet af det samme selskab et moderselskab). Datterselskaberne er placeret i henholdsvis skattely og udviklingslande. 60 % af verdenshandelen kan tilbageføres til intern handel i de multinationale selskaber 5. Denne interne handel i de multinationale selskaber, er der ikke i sig selv noget galt med. Den interne handel bliver først ulovlig, når den foregår med varer, der bliver handlet til enten for dyre eller for billige priser set i forhold til, hvad verdensmarkedsp risen for de samme varer er. Dette kaldes transfer mispricing og er en af de metoder, multinationale selskaber bruger til at flytte deres overskud fra et produktionsland til et skattely. Det gøres for at undgå skattebetaling i de udviklingslande, hvor overskuddet i realiteten er genereret. Metoden er groft illustreret i figur 3 nedenfor, og gennemgås også i eksemplet under figur 4. Figur 3 illustration af kapitalflugt via transfer mispricing for en multinational virksomhed Datterselskab 1 Placeret i produktionsland Moderselskab Ofte placeret i et I-land Transfer mispricing Overskud produktions land Et produktionsland er det land, hvor det multinationale selskabs produktion reelt foregår. Hvis et multinationalt mineselskab graver deres kobber op af jorden i fx Zambia, så er Zambia produktionslandet, fordi det er her selve produktionen foregår. OECD OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) er en international organisation med 34 medlemslande, som primært er fra den vestlige verden. OECD arbejder hovedsageligt med økonomiske og handelsmæssige problemstillinger, både mellem landene internt i organisationen, og mellem landene i organisationen og udviklingslandene. Datterselskab 2 Placeret i skattely Mere information kan findes på 4 Global Financial Integrity: Illicit Financial Flows from Developing Countries Over the Decade Ending 2009 ( IFFDec2011/illicit_financial_flows_from_developing_countries_over_the_decade_ending_2009.pdf ) 5 Global Financial Integrity: Illicit Financial Flows from Developing Countries Over the Decade Ending

5 Skattely - hvad er det? Og hvad er deres rolle i kapitalflugt? I praksis kan det være svært at sige helt nøjagtigt, hvilke lande der er skattely og hvilke der ikke er 6. Dette er i sig selv problematisk for bekæmpelsen af kapitalflugt, for hvis man ikke ved hvordan et skattely ser ud, kan det selvfølgelig være svært at bekæmpe det. Men helt umuligt er det dog ikke. Det bliver anslået, at der er aktive skattely i verden, hvor der gemmer sig omkring 21 billioner dollars ( milliarder dollars eller dollars) 7. Helt generelt kan man sige, at et land er et skattely, hvis landet har en lav eller ingen skat for virksomheder, og samtidig har en lovgivning, der gør det svært for andre at få indblik i virksomhedernes forhold - blandt andet de handler de foretager og hvor meget de tjener på disse. jurisdiktioner Ifølge OECD er alle skattely kendetegnet ved fire karakteristika 8 : l Ingen eller minimal skattesats l Manglende gennemsigtighed i personers eller virksomheders skatteforhold (hvilket forhindrer skattemyndighederne i at vurdere det præcise skattetryk) l En lov eller administrative forhold, der forhindrer udveksling af personers eller virksomheders skatteinformationer med andre lande l Ingen krav om at virksomheder har reelle aktiviteter i landet, dvs. producerer en vare eller ydelse Som sagt kan det dog være svært at lave en klar opdeling i, hvilke lande der er skattely, og hvilke der ikke er, da man ofte kan argumentere for begge ting. På den baggrund har organisationen Tax Justice Network lavet en liste, der i stedet forsøger at sige noget om hvor meget skattely, et givent land er. Dette er konkret gjort via deres Financial Secrecy Index, som rangerer 71 lande 9 efter 1) hvor hemmelighedsfulde de er mht. deres finansielle lovgivning og 2) hvor meget de betyder for den internationale økonomi. Dette mål er en vægtning af et lands økonomi, og derfor vil lande med store økonomier optræde højere oppe på listen end lande med mindre økonomier. Dette betyder blandt andet, at USA er nummer 5 på listen, selvom USA skattelovgivning ikke er specielt hemmelighedsfuld det er primært deres betydning for den globale økonomi, der trækker op. USA er altså ikke et særligt hemmelighedsfuldt skattely, men i og med at deres økonomi fylder meget i verdensøkonomien, har de tiltag, som de tager, ganske stor betydning. Man man ser altså ikke bare på om et land er et skattely eller ej: Man forsøger at differentiere mellem lande, så man kan sige at nogle lande er mere skattely end andre. Schweiz og Caymanøerne er henholdsvis nummer 1 og 2 på listen, mens Danmark ligger nummer 48 (med en af de mindst hemmelighedsfulde lovgivninger) 10. Hele lande kan godt være skattely, som fx Schweiz. Men underdele af lande kan også fungere som skattely, hvis de selv bestemmer over deres skattelovgivning. Fx er Delaware, som er en stat i USA, et skattely, mens USA som helhed ikke er det. De små øer Isle of Man (som ligger mellem England og Irland) og Jersey (som ligger i Den Engelske Kanal) hører officielt under Storbritannien, men har en vis selvstændighed, og er skattely. Ligeledes er Frankfurt i Tyskland af nogle anset som et skattely, selvom Tyskland ikke er det. Hvis et område selv bestemmer sin skattelovgivning, er området en selvstændig jurisdiktion på skatteområdet. Disse definitions-vanskeligheder er vigtige, men ikke noget man skal fortabe sig helt i. Når man ser på det overordnede billede er der enighed om, at der findes masser af skattely, og at disse bruges aktivt og er centrale for, at multinationale selskaber kan flytte deres overskud ud af produktionslande. Som man kan se i figur 3 ovenfor, er skattely mellemstationer på kapitalflugtens vej fra produktionslandet til moderselskabet. Uden skattely ville det være ganske svært at flytte overskuddet til moderselskabet uden at betale skat. 6 IBIS-analyse (2009): Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 7 The Economist (2013): Storm Survivors 8 OECD ( ) 9 Tax Justice Network: Financial Secrecy Index, 2011 Results 10 Tax Justice Network: Financial Secrecy Index, 2011 Results 5

6 Til højre ses et billede af Ugland House på Caymanøerne, hvor virksomheder er registeret 11. Om denne bygning sagde Barack Obama i 2008, at det enten må være den største bygning i verden eller det største skattefupnummer i verden 12. tax justice, flickr De to ting der er vigtigst for at forstå, hvordan kapitalflugt foregår er altså transfer mispricing og skattely. Med dette i baghovedet vil vi nu gå mere konkret ind i hvordan kapitalflugt finder sted. Et tænkt eksempel på kapitalflugt Det følgende eksempel, som også er illustreret i figur 4 nedenfor, er tænkt som en illustration af, hvordan virksomheder via transfer mispricing og skattely kan undgå at betale skat i verdens udviklingslande. Figur 4 illustration af kapitalflugt via transfer mispricing for en multinational virksomhed A B C 11 Financial Times, Scholtes, Saskia and Houlder, Vanessa (2009): Ugland house, home to 18, Tampa Bay Times (2008): Obama targets Cayman tax scam 6

7 Et moderselskab (A) ligger i et i-land, og ejer to datterselskaber: et datterselskab (B), som ligger i et skattely (fx Jomfruøerne); og et datterselskab (C) som ejer en kobbermine, der ligger i et udviklingsland - det kunne for eksempel være Zambia. Datterselskabet i udviklingslandet skal ifølge landets skattelovgivning betale skat af det overskud, som det laver i landet. Moderselskabet i i-landet er naturligvis interesseret i at maksimere selskabets samlede profit mest muligt, og vil derfor helst undgå, at datterselskabet i udviklingslandet betaler for meget i skat. Målet for moderselskabet er derfor, at overskuddet fra minedriften i Zambia bliver overført til skattelyet, hvor overskudsbeskatningen er langt lavere end i Zambia. Denne manøvre foretages ved, at datterselskabet i Zambia køber varer af datterselskabet i skattelyet. Det kunne fx være kuglepenne. Lad os antage, at datterselskabet i Zambia ved regnskabsårets afslutning har en million dollars i overskud. For at undgå at betale skat af dette overskud i Zambia, beslutter selskabet sig for at købe 200 kuglepenne af sit søsterselskab i skattelyet for 5000 dollars pr. stk. Altså køber datterselskabet i Zambia kuglepenne for 1 million dollars af datterselskabet i skattelyet. Resultatet af denne handel er, at datterselskabet i Zambia kan rapportere til skattemyndighederne, at det desværre ikke har haft noget overskud, og derfor heller ikke kan betale noget i skat i Zambia. Samtidig har datterselskabet i skattelyet et overskud på 1 million dollars, som det betaler skat af i skattelyet. Her er beskatningsprocenten som nævnt meget lav, og derefter har firmaet efterfølgende fuld råderet over det resterede beløb, som kan overføres til modeselskabet. At overskuddet kan tilbageføres ubeskåret til moderselskabet skyldes, at de fleste lande indgår såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler 13 med hinanden, hvilket betyder, at et overskud eller en indkomst kun skal beskattes én gang i ét land. Det, man skal lægge mærke til i eksemplet, er prisen på kuglepennene. Den er meget højere end verdensmarkedsprisen hvilket er transfer mispricing-mekanismen, som vi gennemgik ovenfor. I nærværende eksempel fungerer dobbeltbeskatningsaftalerne altså ikke efter hensigten, fordi selskabet benytter dem til at undgå skattebetaling. Ved hjælp af handlen med de kunstigt højt fastsatte priser undgår moderselskabet nemlig, at der betales skat i Zambia, hvor overskuddet rent faktisk er lavet. Transfer mispricing er samtidig ikke synligt, fordi multinationale selskaber kun aflægger ét samlet regnskab, hvor det fx ikke er muligt at se, hvilke datterselskaber koncernen ejer, hvordan datterselskaberne handler med hinanden, eller hvor store overskud eller underskud de enkelte datterselskaber har. Det er bl.a. fordi, at regnskaberne er så lukkede, som tilfældet er, at transfer mispricing er en ganske effektiv metode, når det kommer til at undgå skattebetaling. Transfer mispricing er dog ikke den eneste måde at undgå skattebetaling på det er bare den mest udbredte. En anden anvendt metode er thin capitalization, som kort vil blive forklaret senere. Et konkret eksempel på kapitalflugt Ovenfor brugte vi et konstrueret eksempel på transfer mispricing i Zambia for at illustrere hvordan teknikken fungerer. I Zambia er der dog også rigtige eksempler på, at virksomheder ved hjælp af bl.a. transfer mispricing minimerer deres overskud og således også deres skattebetaling. Selskabet Mopani som ligger i Zambia, blev i 2010 afsløret i systematisk skattesnyd, hvilket er dokumenteret i en revisionsrapport, som blev bestilt for at kigge selskabet efter i kortene. Mopani er Zambias næststørste mineselskab, og det er ejet af det schweiziske firma Glencore. I perioden snød Mopani og Glencore den zambiske stat for op til 174 millioner dollars i skatteindtægter. Det skete bl.a. ved, at Mopani solgte det kobber, som selskabet udvandt i sine miner videre til moderselskabet, Glen- gråzonen: Transfer mispricing eller ej? Ofte foregår intern handel i multinationale selskaber ikke med fysiske varer, men derimod f.eks. med retten til at bruge et givet varemærke, eller ved køb eller salg af konsulentbistand. Det fælles for disse handler er, at varemærker og konsulentbistand er mere eller mindre unikke produkter, og at det derfor kan være svært at bestemme den faktiske verdensmarkedspris for dem. I de tilfælde er det derfor også sværere end ellers, at fastslå, hvorvidt der er tale om transfer mispricing eller en normal og legitim samhandel mellem to datterselskaber. dobbeltbeskatningsaftaler Dobbeltbeskatningsaftaler er aftaler, der sikrer, at firmaer kun skal betale skat én gang. Dette er i sig selv en god idé, da dobbeltbeskatning kunne tænkes at have negative konsekvenser for fx kapitalmobilitet og international handel, som generer økonomisk vækst. 13 OECD: Double taxation juridical and economic 7

8 core, i Schweiz. Datterselskabet Mopani solgte kobberet til priser, der lå langt under verdensmarkedsprisen, hvorved Mopani på papiret ikke tjente penge på kobberudvindingen, og derfor heller ikke havde et særligt stort overskud. Glencore kunne derefter sælge kobberet videre til den rigtige verdensmarkedspris, som naturligvis var meget højere end den, som de havde købt det til 14. På den måde lykkedes det datterselskabet Mopani at flytte overskuddet ud af Zambia med det resultat til følge, at moderselskabet Glencore øgede sit overskud betragteligt, mens Zambia blev snydt for de skatteindtægter, som ellers kunne have brugt til at finansiere landets udvikling. Der er altså her tale om et klokkeklart eksempel på kapitalflugt ved hjælp transfer mispricing-mekanismen. Kapitalflugt i Danmark Det er ikke kun i udviklingslande, at der ses eksempler på, at virksomheder benytter sig af transfer mispricing. Derfor har de danske skattemyndigheder også et stigende fokus på multinationale virksomheders handel inden for egne koncerner. Så sent som i 2012 kunne SKAT således konstatere et rekordstort antal transfer mispricing-sager i Danmark. I alt blev der gennemført 67 transfer mispricing-handler for et samlet beløb på 21,2 mia kr 15. Periode Antal sager Beløb i mio. kroner Tabel 1 antal sager om transfer mispricing i Danmark Kilde: Skatteministeriet Skattedirektør Rasmus Bo Andersen pointerer, at det ikke nødvendigvis er et udtryk for, at store virksomheder forsøger at snyde. I stedet skal det ses som et forsøg på at prøve reglerne af til grænsen og få så meget ud af overskuddet som muligt 16. Fordi det ofte kan være svært at definere, hvornår der er tale om transfer mispricing, og hvornår virksomhederne overholder reglerne, er det derfor heller ikke sikkert, at alle de sager, som SKAT har gravet sig frem til, ender med, at virksomhederne betaler en ekstra regning. Ofte ender det ud i retssager, som kan falde ud til begge sider. Derudover er dette en vigtig pointe ift. at beskrive, hvordan selv et industrialiseret land som Danmark kan have svært ved holde styr på virksomheders interne handel. Således peger skatteminister Holger K. Nielsen på, at forhøjelsen i antallet af transfer mispricing-sager i 2012 bl.a. skyldes, at medarbejderne i SKAT har fået øget erfaring og kompetencer samtidig med, at der har været et fokus på at identificere de mest væsentlige sager, dvs. de sager der omhandler de største beløb 17. Thin capitalization Thin capitalization dækker over, at de multinationale selskabers overskud flyttes via lån og renter. Som eksempel kan det her tænkes, at et moderselskab opretter et datterselskab til minedrift i et udviklingsland, som så låner penge af et andet af moderselskabets datterselskaber i et skattely for at få minedriften op at køre. Renten sættes kunstigt højt med det resultat, at selskabet i udviklingslandet betaler hele deres overskud i renter og derfor ikke tjener nogen penge, mens selskabet i skattelyet har store overskud hvert år pga. indtægterne fra renterne. Bemærk her at mekanismen og resultatet grundlæggende er ens med, hvad der blev gennemgået ovenfor under afsnittet om transfer mispricing, da datterselskabet i skattelyet i begge tilfælde ender med at tjene alle pengene. 14 Eurodad (2011): Exposing the lost billions: How financial transparency by multinational son a country by country basis can aid development 15 Folketinget, Skatteministeriet (2013): Transfer pricing-afrapportering DR-nyheder, Tanja Nyrup Madsen (2012): Rekordstort skattesmæk til multinationale selskaber 17 Folketinget, Skatteministeriet (2013): Transfer pricing-afrapportering

9 Eksempel på thin capitalization Exxon Mobile købte i 1979 en kobbermine i Chile for 352 millioner kroner. Firmaet kørte med underskud de følgende 23 år, og havde således i 2002 ophobet et skattefradrag på 2,530 millioner kroner, som de kunne trække fra fremtidige overskud. På trods af at minen tilsyneladende kørte så dårligt, blev kobberminen i 2002 solgt til firmaet Anglo American for 5 milliarder kroner. En efterfølgende undersøgelse af minen, fra den chilenske regerings side, viste at Exxon havde gældsat minen, og hvert år betalte enorme renter til et selskab på Bermuda. Selskabet hed Exxon Financial Services. På denne måde kunne Exxon trække hele deres overskud ud af minen i Chile, til deres firma i skattelyet Bermuda, og firmaet unddrog sig på den måde skattebetalingen i Chile 18. Vi har nu set på, hvordan kapitalflugt foregår. I næste afsnit skal vi kigge nærmere på begrebet skat. Spørgsmålene er, om selskaberne bør betale skat, hvorfor det er gavnligt for udviklingslandene og sidst men ikke mindst, om de i juridisk forstand er forpligtede til at gøre det. Skat Skat inddrives på forskellige måder verden over, og størrelsen af det samlede skattetryk afviger også fra land til land. Vi har allerede set, at nogle udviklingslande ikke altid har lige stort held med at indkræve den skat fra multinationale selskaber i udvindingsindustrien, som de rent faktisk havde tænkt sig. Der melder sig i den forbindelse to centrale spørgsmål. Det første er, om multinationale selskaber overhovedet bør betale skat. Det andet er, om de i juridisk forstand er forpligtede til det. Den moralske forpligtelse Hvorfor skat? Skat er vigtigt for at få samfundet til at fungere. Den skat, som både privatpersoner og virksomheder betaler, bliver bl.a. brugt til at finansiere ældrepleje, universiteter, infrastruktur, erhvervsstøtte og meget andet. I EU svarer staternes gennemsnitlige indtægter fra skat således til ca. 38 pct. af BNP 19. Ligesom skat altså er en vigtig del af samfundsstrukturen i landene i EU og herunder i Danmark, er skatteindtægterne også et uomgængeligt punkt, når det kommer til udviklingen i verdens fattigste lande. Med rettigheder følger pligter Selve skattebetalingen kan anskues som en del af en social kontrakt, med hvilken der er forbundet både rettigheder og pligter. For eksempel nyder mange udenlandske mineselskaber visse rettigheder i verdens udviklingslande; de får tilladelse til at udvinde naturressourcer, de får lov til at benytte landets infrastruktur (fx veje og energiforsyning) og har også mulighed for frit at eksportere de naturressourcer, som de udvinder. Til gengæld forventes det af selskaberne, at de opfylder de pligter, som så til gengæld er forbundet med deres tilstedeværelse. Pligterne kan være mangeartede, men den vigtigste og mest gennemgående er, at der skal betales skat af det overskud, som genereres i landene. Et overskud den multinationale virksomhed vel og mærke kun er kommet i besiddelse af, fordi den blev tildelt de omtalte rettigheder. Der er altså ikke nogen god grund til at lige præcis multinationale selskaber i udvindingsindustrien ikke skal betale skat i verdens udviklingslande. Skatteindtægterne er en nødvendig forudsætning for udvikling i disse lande, og de rettigheder som selskaberne nyder godt af, skal nødvendigvis modsvares af den skattebetaling, som selskaberne allerede var bekendte med, da de valgte at operere i landene. formålet med skat i udviklingslande l Langsigt og bæredygtig finansiering af uddannelse, sundhed og udvikling l Mindsket afhængighed af donorlande l Giver basis for politisk ansvarlighed, og er demokratiunderstøttende Kilde: Ibis analyse en retfærdig skat 18 UNRISD (2008): On Mineral Rents and Social Development in Chile 19 Eurostat Statistical Books (2012): Taxation trends in the European Union, Main Results 9

10 Det videre spørgsmål er så, om det i rent juridisk forstand er ulovligt, når virksomheder ikke betaler deres skat. Vi så ovenfor, hvordan nogle selskaber fx benytter sig af transfer mispricing for at undgå at betale skat. Det er lovligheden af dette redskab, der her vil blive fokuseret på. Den juridiske forpligtelse - OECD s armslængdeprincip OECD har formuleret det princip, der er gældende for multinationale firmaers interne handel: Det såkaldte armslængdeprincip. Dette princip går kort sagt ud på, at når to datterselskaber under det samme moderselskab handler med hinanden, så skal de varer, som de handler med, sælges og købes til verdensmarkedsprisen 20. Handlen skal altså foregå som om, at det var to helt uafhængige selskaber, der handlede med hinanden. Hvis dette var tilfældet, ville prisen nemlig altid havne på verdensmarkedsniveau, da intet selskab som handler i egen interesse, vil købe for dyrt eller sælge for billigt. Hvis handlen mellem datterselskaber ikke foregår efter armslængdeprincippet, er der tale om transfer mispricing 21. Humlen er, at det ifølge dette princip er forbudt for to datterselskaber, der handler med hinanden internt i et multinationalt selskab at tage alt for høje eller alt for lave priser for deres varer: For høje priser som vi tidligere så var tilfældet i det tænkte eksempel med kuglepennene, og for lave priser som vi så i eksemplet med kobberet fra Mopani og Zambia. Armslængdeprincippet er i dag en international standard, som FN også har adopteret 22. Det er dog op til de enkelte lande selv at indarbejde armslængdeprincippet i deres nationale skattelovgivning, og dette er også sket i vid udstrækning 23. For eksempel har alle EU-medlemslandene og også USA vedtaget armslængdeprincippet, og det er specielt vigtigt, da mange multinationale selskaber netop har hovedsæder i disse lande. multinationale selskaber gør også gavn Det er vigtigt at understrege, at de multinationale selskabers tilstedeværelse i udviklingslande kan bidrage til udviklingslandenes økonomi på andre måder end via skattebetaling: Selskaberne har kompetencer og teknologi til at udvinde råvarer, som mange lande ikke selv har. Selskaberne er i besiddelse af risikovillig kapital, så de kan udforske store områder og udvinde naturressourcer effektivt. Der ansættes lokale medarbejdere i minerne. Selvom deres lønninger typisk ikke er særligt høje, sætter deres forbrug trods alt mere gang i økonomien, og de betaler også skat. Udvindingsindustrien skaber dog langt færre lokale arbejdspladser end andre industrier og ofte ansættes udenlandske specialister i de højere lønnede stillinger. At selskaberne har kompetence, kapital og er effektive, er dog kun en rigtig fordel for udviklingslandene, hvis de får andel af overskuddet, da minedriftens berøringsflade med resten af økonomien er relativt begrænset. Desuden er det også vigtigt at huske på, at ovenstående ikke er et argument for, at virksomhederne ikke skal betale den aftalte skat. 20 OECD (2007): Arm s Length Principle 21 Financing for Development (UN) (2012): Transfer Pricing: Practical Manual for Developing Countries 22 UN Model Tax Convention Article 9 23 Financing for Development (UN) (2012): Transfer Pricing: Practical Manual for Developing Countries 10

11 Som vi har set her, er transfer mispricing og manglende skattebetaling altså både moralsk forkert og juridisk ulovligt. Alligevel ser vi, at mange multinationale selskaber i udvindingsindustrien år efter år slipper uden om at betale deres skat i udviklingslandene. Nedenfor vil der blive set på, hvad der kan gøres ved problemet Løsningsforslag Problemet med kapitalflugt fra verdens udviklingslande er stort, og der findes mange forskellige løsningsforslag til hvordan man kan gøre noget ved det. Nedenfor fokuseres der på de tre vigtigste: lukning af skattely, land-for-land regnskaber og produktionsbeskatning. Lukning af skattely Politisk handling er vanskeligt Det er ikke teknisk svært at lukke skattely. Det er politisk svært. For det første har de udviklingslande, der oplever store problemer med skattely svært ved at påvirke det internationale samfund, fordi de netop mangler ressourcer at presse på med. For det andet er der modstridende interesser blandt i-lande, hvilket vanskeliggør samlet politisk handlen. De i-lande, der fungerer som skattely, fx Schweiz, har naturligvis en interesse i at opretholde skattelyene, fordi de tjener penge på at være et skattely. Den lave skat tiltrækker netop multinationale firmaer, som så lægger skattepenge i statskassen. Men også blandt de i-lande der ikke fungerer som skattely, er der uenighed om, hvorvidt en lukning af skattely er at foretrække. På den ene side flytter virksomheder også penge ud af i-lande for at undgå at betale skat her, hvorfor i-landene burde have en interesse i at lukke skattelyene. På den anden side er de fleste ejere af multinationale selskaber bosat i i-lande. Det ulovligt flyttede overskud vil derfor, efter at have været forbi et skattely, blive flyttet til et i-land, hvor de mange penge vil blive brugt og derigennem gavne samfundsøkonomien i det givne land. Således vil størstedelen af de penge, der flyttes ulovligt ende til gavn for økonomien i i-lande, mens det samme kun i meget begrænset omfang er gældende for udviklingslandene. Derfor er udviklingslandenes incitament og motivation for at lukke skattelyene også større end i-landenes. Figur 5 Antallet af TIEA s der bliver underskrevet mellem lande årligt

12 men ikke umuligt. G-20 lederne har ved flere lejligheder proklameret, at skattely hører fortiden til, og de gav i den forbindelse OECD s Global Forum ansvaret for at lukke disse. Ved denne lejlighed identificerede OECD i år skattely 24. OECD udformede derefter en aftaletekst den såkaldte TIEA (Tax Information Exchange Agreement) 25. TIEA er som udgangspunkt ikke juridisk bindende. I stedet er det en slags skabelon, som forskellige lande kan kopiere og bruge som en bilateral aftale (en aftale mellem to lande), hvormed de to lande, der underskriver aftalen, bliver juridisk bundet af den. En TIEA kræver overordnet set to ting: Gennemsigtighed i skattelovgivningen og informationsudveksling mellem de enkelte lande, der skriver under på den herunder skattelyene 26. Øget gennemsigtighed sikrer dels, at det er lettere at gennemskue, hvem, der ejer forskellige konti også i udlandet. Informationsudvekslingen sikrer, at stater kan få indsigt i en persons eller virksomheds oplysninger i en anden stat. Derudover sikrer øget gennemsigtighed også, at staterne får viden om, hvilke lande der er skattely. Dermed får samme stater også bedre mulighed for at sanktionere skattely-landene ved fx ikke at placere offentlige fonde og midler i dem eller ved at undlade at investere i eller handle med dem. Vi kan i figur 5 se, at der de seneste år er blevet underskrevet mange TIEA s. Dette viser, at skattely samarbejder ved at indgå udvekslingsaftaler omkring skatteinformationer med andre lande. Når skattelyene indgår disse aftaler, bliver deres lovgivninger lidt mere gennemsigtige. Uigennemsigtighed er, som nævnt ovenfor, ét af OECDs kriterier for, hvornår noget er et skattely. Når skattely samarbejder omkring disse udvekslingsaftaler, er det dermed et skridt på vejen mod afvikling af skattelyene. Politisk handling på et internationalt niveau er altså muligt, og det giver resultater. Spørgsmålet er så, om de resultater er gode nok til at skattelyene med tiden rent faktisk bliver lukket. g20 G20, Group of Twenty, er en sammenslutning af finansministre og nationalbankdirektører fra de 19 største økonomier i verden. Derudover er EU også repræsenteret som helhed. Hensigten med G20 er at diskutere centrale aspekter af verdensøkonomien. Mere information kan findes på docs/about/about_g20. html Informationsudveksling Kritik af OECD s indsats Udviklingslande, civilsamfund og NGO er har både kritiseret OECD s kriterier for skattely og OECD s rolle generelt. Specielt det punkt i TIEA erne der handler om informationsudveksling er blevet problematiseret. I TIEA sker informationsudvekslingen nemlig kun efter anmodning, hvilket indebærer at et land kun skal udlevere oplysninger hvis et andet land beder om det, og anmodningen samtidig er baseret på en velbegrundet mistanke 27. Dette aspekt er blevet kritiseret, fordi det af flere forskellige grunde gør det vanskeligt for udviklingslande med ressourcesvage skatteadministrationer at få gavn af aftalerne. For det første får staterne kun indsigt i præcis de tal, de efterspørger, og intet andet. Dette sætter naturligvis nogle krav til, at man ved lige præcis hvor, hvem og hvad, man skal spørge efter. Det kan være ganske uoverskueligt med mange af de virksomhedskonstruktioner, der ligger bag de multinationale selskabers kapitalflugt. For det andet er det problematisk, fordi man ikke bare kan efterspørge informationer på baggrund af en mistanke om skattesnyd. Man skal have betydelige beviser for, at der foregår ulovlige handlinger, og man skal derfor også have opbygget en skattesag på forhånd 28. Dette sætter barren meget højt for, hvornår man kan anmode om oplysninger; en barre mange udviklingslande har svært ved at nå. Det er derfor også svært for dem at opdage skattesnyd. Et alternativ til informationsudveksling efter anmodning er automatisk informationsudveksling mellem landene. Dette dækker over, at information om forskellige former for indkomst, der har deres kilde i ét land, automatisk bliver udvekslet og modtaget i 24 OECD: List of Uncooperative Tax Havens 25 OECD: Agreement on Exchange of Information on Tax Matters 26 OECD: Tax Information Exchange Agreements (TIEAs) 27 The Economist (2013): Automatic response - the way to make exchange of tax information work 28 Tax Justice Network (2009): Tax Information Exchange Agreements OECD s Global Forum on Transparency and Exchange of Information for Tax Purposes Dette forum hører under OECD og arbejder med gennemsigtighed og udveksling af informationer mht. skattebetaling. Forummet er for både OECD- og ikke-oecdmedlemslande, og pt. er der 117 medlemmer. For mere information, se Mere information kan findes på tax/transparency 12

13 et andet land. Et eksempel kunne være at en virksomhed tjener 10 millioner dollars på aktiviteter i et udviklingsland ved minedrift. Disse penge flytter de så til et skattely via transfer mispricing, som gennemgået ovenfor. Virksomheden rapporterer derfor ikke noget overskud i udviklingslandet. Med automatisk informationsudveksling ville udviklingslandet imidlertid få at vide fra skatteadministrationen i skattelyet, at virksomheden rent faktisk har tjent 10 millioner dollars på deres virksomhed i udviklingslandet. Med den information har udviklingslandet mulighed for at undersøge, om virksomheden har betalt den skat, som de har pligt til i udviklingslandet. OECD har afvist automatisk informationsudveksling, fordi de ikke mener, at udviklingslandene kan håndtere den store mængde information, som det ville medføre 29. Det er også klart, at det at udveksle alle informationer om alle skatteforhold for alle virksomheder kan virke som en ganske stor mundfuld. Ikke desto mindre er automatisk informationsudveksling anbefalet af bl.a. internationale organisationer som FN, Tax Justice Network og andre NGO er, og tiltaget har også støtte fra udviklingslande som fx Indien og mere udviklede lande som USA og EU-landene 30. USA indførte i 2010 den såkaldte FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act), der er et stort skridt mod automatisk informationsudveksling. Andre lande, fx Storbritannien, er fulgt efter og er i gang med at lave deres egne udgaver af FATCA. EU har endvidere adopteret automatisk udveksling af informationer på en række områder 31. Ifølge Tax Justice Network er en anden stor fordel ved automatisk informationsudveksling, at den har en afskrækkende virkning 32 hvis multinationale selskaber således ved, at der er en reel risiko for, at deres kapitalflugt og skatteunddragelse bliver opdaget, er det også mindre sandsynligt, at de vil bruge penge på at forsøge at undgå skattebetalingen. Automatisk informationsudveksling vil altså gøre det både lettere og billigere for udviklingslandene at opdage skattesnydere, og det er allerede blevet adopteret af flere store stater. Der synes ikke at være nogen god grund til, at udviklingslandene skal være dårligere stillet end alle mulige andre lande, når det kommer til at opdage skattesnyd. Derfor mener kritikere af OECD s arbejde da også, at udarbejdelsen af velfungerende regler for udveksling af oplysninger skal ske i samarbejde med udviklingslandene. En mulighed kunne være at give FN større indflydelse på de internationale regler, da denne organisation repræsenterer alle verdens stater rige såvel som fattige. Opsamling Selvom OECD s arbejde med hensyn til kapitalflugt og skattely kan kritiseres på mange punkter, beviser arbejdet samtidig, at det er muligt at koordinere en international indsats i kampen mod verdens skattely. Men indsatsen bevidner også nødvendigheden af, at udviklingslandene inkluderes i processen, således at de også får reel gavn af fremskridtene på området. Land-for-land regnskaber Det andet løsningsforslag, som her vil blive gennemgået, er land-for-land regnskaber. Under den nuværende lovgivning er multinationale selskaber generelt kun forpligtede til at fremlægge ét samlet koncernregnskab for deres salg, profit og skattebetaling. De skal derimod ikke oplyse hvilke eller hvor mange lande, de har datterselskaber i, og heller ikke i hvilket omfang datterselskaberne handler med hinanden. Det betyder, at det er tæt på umuligt at gennemskue, hvilke lande multinationale selskabers profit stammer fra. Fordi der kun er adgang til de multinationale selskabers samlede 29 Tax Justice Network (2009): Tax Information Exchange Agreements 30 The Economist (2013): Automatic response - the way to make exchange of tax information work 31 The Economist (2013): Automatic response - the way to make exchange of tax information work 32 The Economist (2013): Automatic response - the way to make exchange of tax information work Hvilke informationer skal udveksles? Hvis en person eller et firma tjener penge på aktiviteter (fx arbejde eller salg/køb af ejendom) i et andet land, så er skattemyndighederne i det land vedkommende bor i, nødt til at kende til denne indkomst for at kunne beskatte vedkommende rigtigt. Hvis man tjener mere, skal man jo betale mere i skat. De informationer der udveksles er informationer om det økonomiske grundlag for skattebetaling. Land-for-land regnskaber Land-for-land regnskaber går ud på, at multinationale selskaber i deres koncernregnskaber, hvilket vil sige deres overordnede regnskaber, hvert år skal redegøre for: l Samtlige datterselskaber de ejer l Hvor meget hvert datterselskab producerer og tjener l Hvor meget og til hvilke priser datterselskaber handler med andre datterselskaber l Hvor meget hvert datterselskab betaler i skat. 13

14 koncernregnskaber, er det ofte nemt for store multinationale selskaber at flytte deres overskud fra udviklingslandene til skattely på en måde, så det ikke ser ud som, at de har noget overskud at betale skat af i udviklingslandene. Ved at få indført land-for-land regnskaber vil det blive meget lettere at identificere og retsforfølge de selskaber, som snyder. Fx har mange store mineselskaber i udviklingslandene været aktive i mange år uden nogensinde at have rapporteret overskud. En konkret illustration heraf kan ses under afsnittet om thin capitalization og eksemplet omkring Exxon i Chile. Med land-for-land regnskaber vil man lettere kunne se, hvis et mineselskab i et afri-kansk land ikke tjener nogen penge, mens dets søsterselskab i fx Schweiz til gengæld har et enormt overskud, uden at det producerer noget. Hvis det derudover bliver tydeligt, hvordan disse søsterselskaber handler med hinanden, vil man også kunne afsløre dem, når de fx gør brug af transfer mispricing eller thin capitalization. Land-for-land regnskaber kan altså være med til at lægge pres på selskaberne. Mere åbne regnskaber fjerner ikke i sig selv muligheden for snyd, men det kan tydeliggøre det og er derfor et nødvendigt redskab, hvis det skal være muligt at retsforfølge dem, der ikke følger reglerne. At det rent faktisk også er muligt at gennemføre en lovgivning i den retning, kan man se, hvis man kigger på udviklingen i EU og USA. Dette er meget væsentligt, da mange multinationale selskaber har deres hovedkvarterer og moderselskaber i netop EU og USA. Lovgivning i EU De koncernregnskaber som børsnoterede selskaber med hovedsæde i EU hvert år aflægger, er underlagt en forordning om internationale regnskabsstandarder, som man i EU har vedtaget 33. De nuværende regler giver ikke mulighed for at se virksomhederne efter i kortene, da der ikke stilles krav om, at regnskabernes skal aflægges land-for-land. Som vi allerede har set, er mere åbne regnskaber et vigtigt redskab, når det kommer til at opdage multinationale selskaber, der ikke betaler den skat, som de skal. Danmarks indsats mod og holdning til skattely Danske politikere har gennem mange år være opmærksomme på, at mange multinationale selskaber ikke betaler skat, og at det er et problem. Således gennemførte den danske regering allerede i 1978 en undersøgelse af multinationale selskabers skattebetaling. Dog har den politiske vilje til at gøre noget ved problemet ikke været særligt stor. Danske politikere har både i Folketinget og i EU været tilbageholdende i forhold til at vedtage politikker, der kunne ændre på de multinationale selskabers skattebetaling, ligesom der også er blevet skåret i antallet af medarbejdere i SKAT, der arbejder med området. Der er dog noget, der tyder på, at den politiske vilje til at håndtere problemstillingen er ved at være til stede. Den danske regering intensiverede i 2012 indsatsen mod skattely. I en pressemeddelelse fra den 3. oktober 2012 udtalte daværende skatteminister Thor Møger: Når man driver virksomhed i Danmark og har et overskud, så skal man selvfølgelig betale skat. Det gælder altså også for de multinationale selskaber og kapitalfonde. Alligevel er der desværre en overhængende risiko for, at nogle virksomheder helt undgår at betale skat på grund af ejernes meget kreative skatteplanlægning ( ) Det er vores vurdering, at det danske samfund vil gå glip af væsentlige skatteindtægter, hvis vi ikke får lukket det her skattehul med det samme. Kilde: Dertil kommer, at det nu via de åbne skattelister bliver offentliggjort, hvor meget hvert selskab, der opererer i Danmark, betaler i skat, ligesom SKAT har intensiveret kontrollen med multinationale selskabers skattebetaling. 33 Dit Europa, europa.eu (2011): Regnskab 14

15 Der lægges i EU på nuværende tidspunkt ikke op til ændringer i regnskabsstandarderne, men der bliver dog vist progressive tendenser i Bruxelles. EU har netop vedtaget et nyt regnskabsdirektiv, der tilsiger, at alle selskaber i udvindingsindustrien skal opgive hvor meget, de betaler i skat i alle de lande, som de opererer i. Ændringerne giver ikke i sig selv mere åbenhed om selve regnskaberne, og vil heller ikke i sig selv gøre det muligt at dømme multinationale selskaber for fx transfer mispricing. Men med den øgede åbenhed ift. hvad selskaberne rent faktisk betaler i skat, og hvor de betaler den, vil det gøre det mere tydeligt, hvilke virksomheder der udfylder deres pligter over for udviklingslandene. Lovgivning i USA I USA vedtog man i 2012 lignende lovgivning under navnet the Dodd-Frank Act. Ligesom med EU s lovgivning ændres kravene til selve regnskaberne ikke, men selskaberne skal altså også her rapportere deres skattebetalinger. I både USA og inden for EU er selskaber i udviklingsindustrien pålagt at offentliggøre oplysninger om skattebetalinger fra alle de miner, som selskaberne ejer, og ikke bare for hvert datterselskab. Det gør bl.a. borgerne i de lokale civilsamfund, hvor minerne ligger, bedre i stand til at kontrollere om de rent faktisk modtager den del af skatteindtægterne, som regeringen havde lovet dem, eller om pengene måske forsvinder et andet sted hen 34. Produktionsbeskatning Mange udviklingslande er rige på naturressourcer, men oplever alligevel ikke vækst. For disse lande, kan produktionsbeskatning udgøre en forholdsvis simpel løsning, hvormed landene på egen hånd kan bekæmpe kapitalflugten. Med produktionsbeskatning beskattes virksomhedernes produktion frem for deres overskud, hvilket helt konkret vil sige, at selskaberne til regeringen i det pågældende land betaler en fast skat for hvert kilo guld, hver liter olie eller hver kubikmeter naturgas, som de udvinder. Som vi har set i afsnittene om transfer mispricing og thin capitalization, har virksomhederne mulighed for at manipulere med tallene for deres overskud ved at flytte det ud af udviklingslandene og dermed undgå at betale skat. Med en fast afgift på produktionen der afspejler værdien af det, der rent faktisk udvindes, kan selskaberne dog ikke fifle på samme måde, som de kan, når det kommer til deres regnskaber. Produktionsbeskatningen gør det således lettere for udviklingslandene at se virksomhederne efter i kortene og beskatte deres reelle overskud. Verdensbanken og IMF (den internationale valutafond) har ligeledes konstateret, at produktionsbeskatning er den mest effektive metode, når det kommer til at inddrive skatter i mineindustrien 35. Mange udviklingslande gør allerede brug af produktionsbeskatning (også kaldet produktionsafgift eller royalty) i forbindelse med multinationale selskabers udvinding af naturressourcer. Men skatten er ofte uforholdsmæssigt lav. Ved at sætte den op, kan udviklingslandene derfor effektivt sørge for at få del i værdien af de ressourcer, der udvindes i deres undergrund. Naturressourcer er knappe og geografisk bundne, og de multinationale selskaber er derfor afhængige af at kunne udvinde og producere i de udviklingslande, hvor ressourcerne rent faktisk findes. Så længe der er et overskud at hente, vil virksomhederne derfor også blive ved med at udvinde naturressourcer. Som sagt, kan udviklingslandene også have gavn af virksomhedernes tilstedeværelse. Produktionsbeskatningen skal derfor gøre det ud for en retfærdig tilbagebetaling til udviklingslandene. Men den skal samtidig ikke være så stor, at virksomhederne rent faktisk ikke kan tjene penge, for så går udvindingen af naturressourcer i stå, og selskaberne forsvinder ud af udviklingslandene. Det er naturligvis ikke i nogen parters interesse. 34 Brookings (2012): SEC Passes Natural Ressource Transparency and Conflict Minerals Rules: The Glass is Fuller than Expected 35 Ibis-rapport: Ghanas guld 15

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand

IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26

ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00

Læs mere

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.

Læs mere

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK

POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling

Læs mere

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem

Læs mere

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS

Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?

Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely? Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse

Læs mere

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster

Tak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april

Læs mere

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely

En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely - 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde

Læs mere

Talepapir samråd den 13. april 2010

Talepapir samråd den 13. april 2010 Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Talepapir samråd den 13. april 2010 Spørgsmål U: Ministeren bedes redegøre for de overvejelser, der ligger bag de nuværende

Læs mere

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009

Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 124 Offentligt 2. februar 2009 Samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. februar 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. marts

Læs mere

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun

VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter

Læs mere

Bilag 2 Interview med Lars Koch

Bilag 2 Interview med Lars Koch Bilag 2 Interview med Lars Koch Semistruktureret ekspertinterview. Starttidspunkt: 9. december 2013 kl. 8.30 Sluttidspunkt: 9. december 2013 kl. 9.15 Interviewer: Sune Thuesen og Mads Damgaard Petersen

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Prisaftaler

Bilag. Bilag 1: Prisaftaler Bilag Bilag 1: Prisaftaler Pilot Audit Report - Mopani Copper Mines Plc, 2010, s. 15 med forklaring om hedging side 14. Figuren viser, hvordan der er lavet længeresigtede prisaftaler, hvor kobberprisen

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 577 Offentligt J.nr. 2011-318-0409 Dato: 22.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 577 af 27. maj 2011.

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen Strengt fortroligt Retssikkerhedskonference 2011 Bevisbyrden i transfer pricing-sager Advokat Søren Lehmann Nielsen Tirsdag den 8. november 2011 TP i offentlighedens og politikernes søgelys Information

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely

IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat.

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16

ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 .. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk

SURVEY. Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen. www.fsr.dk Årsregnskaberne 2015 - Korrektioner af skattebetaling i forbindelse med revisionen SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer

Forslag til folketingsbeslutning om hensyntagen til social og miljømæssig bæredygtighed ved danske pensionsselskabers investeringer 2015/1 BSF 114 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2016 af Josephine Fock (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Christian Poll (ALT) Forslag

Læs mere

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER

FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER FRA RÅ TIL SLEBNE DIAMANTER Et projekt, der vil forvandle unge fra fattige mineområder i Sierra Leone til stærke aktører, der kan gå forrest i kampen mod udnyttelse og sikre, at en retfærdig andel af udbyttet

Læs mere

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget

Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Nulskatteselskaber lovforslag vedtaget i Folketinget Kære læser Folketinget har nu vedtaget lovforslaget om skærpelse af indsatsen mod nulskatteselskaber samt en række andre selskaber. Trods usædvanlig

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

IBIS Analyse Zambia Maj 2010

IBIS Analyse Zambia Maj 2010 IBIS Analyse IBIS Analyse Zambia Maj 2010 Resumé Zambia er en af verdens førende kobbereksportører. Men kobberindustrien bidrager kun meget lidt til at finansiere uddannelse, sundhed og udvikling i Zambia.

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november 2009. Forslag. til

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 24. november 2009. Forslag. til Page 1 of 7 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 17 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af overenskomst mellem Danmark og Schweiz

Læs mere

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel.

L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Page 1 of 8 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 16 Forslag til lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Israel. Af skatteministeren

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Aftale om Retssikkerhedspakke II

Aftale om Retssikkerhedspakke II Notat Aftale om Retssikkerhedspakke II 3. maj 2016 Regeringen (V), S, DF, LA, RV og KF er enige om, at følgende initiativer indgår i Retssikkerhedspakke II. Genindførelse af omkostningsgodtgørelse for

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland

Tema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra

Læs mere

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten

De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten De nordeuropæiske lande har råderum til at stimulere væksten EU-kommissionens helt nye prognose afslører, at den europæiske økonomi fortsat sidder fast i krisen. EU s hårde sparekurs har bremset den økonomiske

Læs mere

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne

L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne Skatteudvalget 2015-16 L 123 Bilag 9 Offentligt Folketingets Skatteudvalg København, den 27. april 2016 L 123 skader de danske opsparere og dansk konkurrenceevne L123 førstebehandles d. 28. april i Folketinget.

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning

KOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning

Læs mere

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab

Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Europæiske spareplaner medfører historiske jobtab Krisen begynder nu for alvor at kunne ses på de offentlige budgetter, og EU er kommet med henstillinger til 2 af de 27 EU-lande. Hvis stramningerne, som

Læs mere

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET...

DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... AID AGBO DET KAN GODT VÆRE, DE TJENER PENGE PÅ DET... 1 ...MEN DET KOSTER DEM LIVET. Computer-kirkegården Agbogboshie i Ghana strækker sig over flere kvadratkilometer. Overalt ligger tomme computerkabinetter

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet

Respektfor borgeren. LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Respektfor borgeren LiberalAliancesoplægtil retssikkerhedspakkeipå skateområdet Forslag 1) Omlæg Skatteministeriet til en Styrelse under Finansministeriet 2) Udarbejd etisk kodeks for Skats ageren og definition

Læs mere

Spareplaner truer over 55.000 danske job

Spareplaner truer over 55.000 danske job Spareplaner truer over 55. danske job De økonomiske spareplaner i EU og Danmark kan tilsammen koste over 55. job i Danmark i 213. Det er specielt job i privat service, som er truet af spareplanerne. Private

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling

Læs mere

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS

Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger

Læs mere

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan

Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan Fempunktsplan for styrket anti-korruptionsindsats i Afghanistan De fem elementer i planen er: 1. Etablering af en taskforce på ambassaden i Kabul for at styrke anti-korruptionsarbejdet og udvikle et særskilt

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Page 1 of 9 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND

REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND 6. august 28 af Martin Madsen (tlf. 33557718) REKORD STORE NORDSØ-INDTÆGTER BØR PLACERES I EN OLIEFOND Statens indtægter fra Nordsøen forventes at blive ca. mia. kr. i 28 og sætter dermed ny rekord. Indtægterne

Læs mere

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark.

L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark. Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 21 Forslag til lov om ændring af lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding

Læs mere

3. For at opnå dette foreslår Kommissionen tiltag i meddelelsen med henblik på at: øge udvekslingen af oplysninger om de reelle ejere

3. For at opnå dette foreslår Kommissionen tiltag i meddelelsen med henblik på at: øge udvekslingen af oplysninger om de reelle ejere Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. oktober 2016 (OR. en) 12670/1/16 REV 1 FISC 141 ECOFIN 846 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters

Læs mere

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian

i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian i:\september-2000\eu-j-09-00.doc 5. september 2000 Af Steen Bocian RESUMÈ RENTESTIGNINGEN RAMMER ARBEJDERNE HÅRDEST Et nej til euroen d. 28. september vil medføre en permanent højere rente end et ja. Det

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Ministeren bedes gøre status for, hvad regeringen. konkret har iværksat af initiativer i forhold til

Ministeren bedes gøre status for, hvad regeringen. konkret har iværksat af initiativer i forhold til Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 90 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 2017-6214 Kontor: Jura (ICI) Samrådsspørgsmål L og M - Tale til besvarelse af spørgsmål L og M den 7.

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Helle Ib: Skattesagen kan blive en fuser. Byggeri. Typehuskonge vil bygge sommerhuse

Helle Ib: Skattesagen kan blive en fuser. Byggeri. Typehuskonge vil bygge sommerhuse Helle Ib: Skattesagen kan blive en fuser Byggeri Typehuskonge vil bygge sommerhuse byggeri strategi Parcelhuskæmpe kaster sig over sommerhuse Huscompagniet har de seneste år haft massiv succes med salg

Læs mere

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel-

Dagens program er delt op i en udviklingspolitisk del og en erhvervspolitisk del. Jeg håber ikke, at der heri ligger en antagel- Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 641 Offentligt Tale 20. april 2015 J.nr. 15-1268014 Skatteministerens oplæg - Tale til skatteudvalgets høring om indgåelse af DBO er Indledning

Læs mere

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008.

Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 43 (alm. del) af 2. december 2008. 18. december 2008 J.nr. 53-73 Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre

Læs mere

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,

Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt 13. november 2015 J.nr. 15-3006067 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 31 af 16. oktober 2015

Læs mere

Internationale perspektiver på ulighed

Internationale perspektiver på ulighed 1 Internationale perspektiver på ulighed På det seneste er der sket en interessant udvikling i debatten om økonomisk ulighed: de store internationale organisationer har kastet sig ind i debatten med et

Læs mere

Skat på finansielle transaktioner

Skat på finansielle transaktioner IBIS Analyse November 2010 Skat på finansielle transaktioner en Robin Hood skat til de fattige En minimal skat på 0,05 % af finansielle transaktioner vil kunne rejse cirka 700 milliarder dollars årligt.

Læs mere

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i

Jeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder

Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder April 2016 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 6/2015 om

Læs mere

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42? EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2011 KOM(2011) 733 endelig KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog

Aftale. af 21. marts 2005. mellem. Falck A/S København, Danmark. UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog Aftale af 21. marts 2005 mellem Falck A/S København, Danmark og UNI (Union Network International) om etablering af en social dialog gennem et globalt samarbejdsudvalg INDHOLD Side Del 2 Præambel 3 I Definitioner

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

Hævninger fra udenlandske konti

Hævninger fra udenlandske konti - 1 Hævninger fra udenlandske konti Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter bogføringsloven skal den bogføringspligtige opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere