Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Type 2 diabetes. Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen"

Transkript

1 Type 2 diabetes Praktiserende læge, ph.d Jette Kolding Kristensen

2 Hvad er type 2 diabetes

3 Udviklingen af type 2 diabetes diagnose Diabetes Insulinresistens Insulinsekretion HbA 1C, FBG Normalt niveau Mikrovaskulære komplikationer år Makrovaskulære komplikationer 3

4 Diagnosen historisk set 1965 Fbg 1,4 g/l + anvendelse af glucosuri frarådes 1980 Fpg 8,0 mmol/l /130 mg/ml or OGGT 11,1 mmol/l 1985 Fpg >7.8 mmol/l or OGGT 11,1 mmol/l Fpg >7.0 mmol/l or OGGT 11,1 mmol/l

5 Diagnosen HbA1c 48 mmol/mol (6.5%) 2 målinger 2. Akut påvirket patient Tilfældigt Plasma glukose ( 11.1 Mm ) + klassiske symptomer F-plasma Glukose ( 7.0 mm ) og OGTT ( 11.1 Mm) kun når HbA1c ikke kan benyttes

6 Hvorfor nu det? Hba1c analysen nu valid og standardiseret Der er evidens der viser, at hba1c kan bruges til at diffentierer mellem personer der senere vil udvikle diabetisk øjensygdom hjerte-kredsløbssygdom diabetisk nyresygdom diabetes

7 Hvad betyder det? Fb/OGGT kriterier Hba1c kriterier Fb/OGGT + HbA1c kriterier

8 Fordele ved HbA1C som diagnostisk redskab 1. Faste unødvendig. 2. Godt mål for glukoseniveauer over 8-12 uger. 3. Mindre variation end f-pg. 4. Få fejlkilder der kræver særlig opmærksomhed

9 HbA1c kan ikke bruges Børn og unge Symptomer på diabetes < 2 mdr Akut sygdom hos patient i risiko for DM Gestationel diabetes Akut pankreas-sygdom / kirurgi. Tilstande der forlænger / forkorter erythrocytternes levetid f.eks. anæmi, kronisk nyresvigt, hæmoglobinopatier.

10 Hvem bør tilbydes undersøgelse for diabetes? Patienter med oplagte kliniske symptomer på diabetes: øget tørst, hyppige store vandladninger, utilsigtet vægttab eller recidiverende infektioner inklusiv genital svampeinfektion.

11 Patient grupper med høj risiko bør tilbydes opsporende undersøgelse for diabetes med ca. tre års mellemrum Patienter med kendt: Hjerte-kar sygdom, hypertension, dyslipidæmi Personer med familiær disposition til diabetes (førstegradsslægtning) Tidligere graviditetsdiabetes PCOS Etniske grupper fra høj risiko populationer, herunder indvandrer og efterkommere fra Asien, Afrika og Mellemøsten Personer med svær psykisk sygdom, såsom skizofreni og bipolær lidelse Personer i længerevarende fast behandling med prednisolon eller antipsykotika

12 Screening af personer med to eller flere risikofaktore Rygere Svært overvægtige (BMI 30 kg/m²) Familiær disposition til hjertekarsygdom (førstegradsslægtninge) mikroalbuminuri

13 Hvad nu med patienter med hba1c < 48 mmol/mol (6.5%) Danske data viser, at en kombination at HbA1c over 42 mmol/mol (6.0 %) og / eller en hjerte-kar risiko-score (SCORE) 5 %, kan identificere 97 % af de personer, som enten havde diabetes efter gamle diagnosekriterier eller havde øget dødelighed 7 år senere. Det anbefales at alle patienter med et HbA1c på mmol/mol (6.0-6,4 %) årligt får målt Hba1c og risikovurderes i forhold til hjerte-karsygdom, samt vejledes i forhold til livsstilsændringer.

14 Hvad nu med? Maiken 38 år Mads 56 år Mohammed 47 år Gift, har 2 børn i alderen 6 og 8 år. Arbejder på kontor. Cykler til og fra arbejde. Føler ikke hun har tid til motion. Havde gestationel diabetes i begge graviditeter, men er ellers i det væsentlige rask. Mor havde type 2 diabetes. Ryger ikke. Alkohol kun ved fest. Gift, har 2 børn i alderen 26 og 21 år. Er direktør for en middelstor virksomhed. Køre altid til og fra arbejde. Løber og spiller golf 1-2 gange om ugen. Har ingen kendt sygdom. Far døde som 78 årig af AMI. Ryger, får rødvin dagligt. Gift, har 5 børn i alderen 4, 6,8,11 og 12 år. Arbejdsløs. Dyrker aldrig motion. Har problemer med smerter i ryggen. Familie historie ukendt. Ryger, rører aldrig alkohol.

15 1. Besøg ved praksis personale Maiken 38 år Mads 58 år Mohammed 52 år BMI: 42 BMI : 28 BMI: 23 HbA1c: 43 HbA1c: 41 HbA1c: : 46 BT 110/70 BT: 160/100 BT: 160/100 Total kolesterol: 5,3 LDL: 3,2 Total kolesterol: 5.0 LDL: 2,8 Total kolesterol: 8,4 LDL : 5,8 Ryger ikke Ryger Ryger

16 Opfølgende besøg I skal nu Vurdere Maiken, Mads og Mohammeds risko for udvikling af hjerte kar sygdom Hvad er det største problem? Foreslå en plan

17

18 Patienter i højrisiko: Hjertekarsygdom, hjerte-kar risiko score (SCORE) > 5%, familiær dispostion,, tidligere GDM. PCOS, etnisk disposition, farmaka der øger risikoen,. Eller Patienter med 2 risikofaktorer Mål med behandlingen: Tobaksophør Øget fysisk aktivitet Vægttab ved overvægt HbA1c 48 mmol/mol 2 målinger på 2 forskellige dage Ja Nej Kendt CVD eller CVD risiko score: Køn/alder Tobak BT Lipider Kendt CVD eller CVD score 5% T2DM udredning og behandling svt anbefalingerne Ja Nej HbA1c 42 mmol/mol Mål med behandlingen: tobaksophør BT < 130/80. LDL < 2,5uden CVD) /2,0 (med CVD) Evt vægttab DM undersøgelse årligt HbA1c < 42 mmol/mol Mål med behandlingen: tobaksophør BT < 140/90. LDL < 3,0 (uden CVD) /2,5 (med CVD) Evt vægttab DM undersøgelse hver 3 år

19 Case 53 årig gift revisor Kurt med ekspanderende forretning i lokalområdet. Ofte noget stresset pga. diverse arrangementer som børne/fam. fødselsdage, rotary mv. Desuden en del rejser, hvor han bor på kroer og hoteller.. Hustru laver almindelig dansk hverdagsmad til ham og parrets to teenager børn. Får 2 glas rødvin dgl. Løber 3 km en til to gange om ugen. V 88, H 176. BMI 28. Tog sidste år 5 kg på i forbindelse med rygestop. Har gennem det sidste halve år forsøgt at tabe sig uden held. Har nu fået konstateret diabetes.

20 Hvad er den overordnede strategi ved behandlingen af patienter med type 2- diabetes? Styrke patientens egenomsorg og mobilisere patientens netværk og personlige resurser Livsstilsændringer i form af kostomlægning til fedtfattig kost, vægttab ved overvægt, regelmæssig motion og rygeophør bør udgøre et basistilbud i behandlingen Den farmakologiske behandling af type 2-diabetikere bør individualiseres på baggrund af patientens alder, kendt CVD, mikroalbuminuri, diabetesvarighed, kardiovaskulære risikofaktorer samt risikoen for hypoglykæmi

21 Hvordan undgå følgesygdomme Farmakologisk Sænke kolesterol Sænke BT Sænke blodsukkeret

22 Dyslipidæmi Behandlingsalgoritme: Generelt behandles med simvastatin 40 mg. Skift til mere potent statin overvejes, hvis behandlingsmålet ikke nås Behandlingsmål: Er der ikke klinisk hjerte-karsygdom LDL-kolesterol < 2,5 mmol/l. Hos højrisikopatienter (mikroalbuminuri eller flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition), samt ved hjerte-karsygdom LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l ( eller mindst en 50 % reduktion, hvis behandlingsmål ikke nås)

23 Hypertenion Behandlingsalgoritme: 1. valg: ACE-hæmmer (ACE-I f.ex ramipril eller Enalapril ). Tåles ACE-I ikke, vælges en AT2 receptorantagonist (ARB f.ex losartan). 2. og 3. valg: calcium-antagonist (amlodipin eller felodipin) og/eller et diuretikum (tiazid eller indapamid) Ved behov for 4 eller flere medikamenter overvej henvisning til kardiolog. Behandlingsmål: < 130/80 Ved hjerte-karsygdom: 130/80 Ved nefropati : 125/75

24 Blodsukker Behandlingsalgoritme: 1. valg metformin 2.valg: Sulfonylurinstof, DDP4-hæmmer, GLP1, insulin Behandlingsmål: Hba1c < 48 mmol/mol (6,5%) - Kan tilstræbes de første år efter diagnosen HbA1c < 53 mmol/mol (7,0%) - Senere i forløbet kan en stram kontrol blive tiltagende vanskelig, og der må sættes individuelle mål for behandlingen HbA1c < 58 mmol/mol (7,5% ) -Hos patienter med svingende glukose, tendens til hypoglykæmi, lang varighed af diabetes og iskæmisk hjertesygdom

25 Omregningstabel mellem ny og gammel IFCC IFCC*0,0915+2,15 IFCC*0,146+0,93

26 Så selvom stigende niveau af HbA1c epidemiologisk set er associeret med risikoen for hjerte-kar-sygdom og død (14-15), medfører en behandlingsi Figur 1. Algoritme for behandling af hyperglykæmi ved T2DM Debut - 1. valg Metformin 1 Undtagelser: 1. Metformin tåles ikke 2 : gå til 2. valg, hvis behandlingsmål ikke kan opnås ved livsstilsændring. 2. Svær hyperglykæmi med symptomer 3 og /eller akutte tilstande 4 : start insulin behandling. Skift til eller suppler med metformin når tilstanden er stabiliseret. 3. Nedsat nyrefunktion 5 : Vælg Insulin, evt. DPP4 hæmmer, Sulfonylurinstof med kort halveringstid, eller pioglitazon under kontrol af nyrefunktion. DPP4 hæmmer 8 Undgå ved svært nedsat nyrefunktion. Erfaringsgrundlaget ved langtidsbehandling er begrænset. 2. Valg 6,7 Tabletbehandling Injektionsbehandling I særlige tilfælde Sulfonylurinstof (SU) 9 /repaglinid 10 Undgå ved/hos: øget risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, ældre eneboende, erhvervschauffører, stilladsarbejdere, svært nedsat nyrefunktion. GLP 1 11 Til patienter, hvor et vægttab er central i behandlingen. Erfaringsgrundlaget er begrænset. Behandlingen skal gives subcutant. Insulin Altid behandlingen ved svær hyperglykæmi og kan bruges som 2. valg til alle. Behandlingsmålet bør dog primært søges opnået med anden behandling ved svær overvægt, øget risiko for hypoglykæmi, alkoholmisbrug, ældre eneboende, erhverschauffører, stilladsarbejdere og lignende. Pioglitazon 12 Til patienter med svær insulinresistens Undgå ved: Hjerteinsufficiens, Osteoporose, Svært nedsat nyrefunktion, Leverinsufficiens. Intensiveret behandling 6 Insulin Insulin er det naturlige valg ved behov for intensivering: 1. Fortsæt metformin og tillæg insulin Intensiver igangværende insulinbehandling Hos udvalgte patienter: Metformin + Insulin + DPP 4 eller metformin + insulin + GLP 1 14 (specialistopgave). Andre kombinationsmuligheder (max. 3 lægemidler, specialistopgave): 1. Metformin + DPP 4/GLP 1 + Sulfonylurinstof. 2. Metformin + Sulfonylurinstof + pioglitazon. 3. DPP 4/GLP 1 + Sulfonylurinstof + pioglitazon. 4. Acarbose kan indgå i stedet for én af de øvrige i kombinationerne.

27 Case 53 årig gift revisor Kurt med ekspanderende forretning i lokalområdet. Ofte noget stresset pga. diverse arrangementer som børne/fam. fødselsdage, rotary mv. Desuden en del rejser, hvor han bor på kroer og hoteller.. Hustru laver almindelig dansk hverdagsmad til ham og parrets to teenager børn. Får 2 glas rødvin dgl. Løber 3 km en til to gange om ugen. V 88, H 176. BMI 28. Tog sidste år 5 kg på i forbindelse med rygestop. Har gennem det sidste halve år forsøgt at tabe sig uden held. Har nu fået konstateret diabetes.

28 Kurt 1. Status undersøgelse HbA1c er 64 mmol/mol. BT 150/90 mmol/l, LDL-kolesterol : 3,6 mmol/l. Albumin/kreatinin ratio: 15 mg/g. EKG: ia. St-p et c.ia, ingen perifere ødemer. Ingen klager over åndenød eller smerter. Fødder : god puls, normal undersøgelse for monofilament, ingen callus, negle pæne, ingen sår eller trykmærker. Har bestilt tid ved øjenlæge.

29 Kurt - nydiagnosticeret Lav en prioriteret plan for indsatsen det næste år Hvad er behandlings målene for Kurt?

30 Kurt 8 år med diabetes Status undersøgelse efter 8 år Løber 3 km en til to gange om ugen. BMI 31, Ryger ikke HbA1c er 75 mmol/mol. BT 130/90 mmol/l, LDL-kolesterol : 3,6 mmol/l. Albumin/kreatinin ratio: 35 mg/g. EKG: ia. St-p et c.ia, ingen perifere ødemer. Ingen klager over åndenød eller smerter. Fødder : god puls, normal undersøgelse for monofilament, ingen callus, negle pæne, ingen sår eller trykmærker. Har lige været ved øjenlæge, der fandt retinopati simplex Medicin: Metformin 1 g x2, Ramipril 5 mg x 1, Simvastatin 40 mg.

31 Kurt 8 år med diabetes Lav en prioriteret plan for indsatsen det næste år Hvad er behandlings målene for Kurt?

32 Hvad er mikroalbuminuri Risikofaktor For død af hjerte-kar-sygdom Udviklingen af diabetisk nefropati Udvikling af retinopati Udvikling af neuropati Forekomst Ca. 33 % af alle patienter med type 2-diabetes får mikroalbuminuri.

33 Mikroalbuminuri Definition Albumin/kreatinin ratio Albumin konc. Døgnurin Normal albuminudskillelse < 30 mg/g <2,5 g/mol <30 mg/døgn Mikroalbuminuri mg/g 2,5-25 g/mol mg/døgn Makroalbuminuri >300 mg/g > 25 g/mol >300 mg/døgn Svarer til > 0,5 gr protein Der kræves at mindst 2 ud af 3 konsekutive målinger er i mikroalbuminuriområdet. Albuminudskillelsen i urinen bør bestemmes som en urin-albumin/kreatinin-ratio i morgenurin. Kan en morgenurinprøve ikke opnås, kan en urinprøve taget på et tilfældigt tidspunkt, f.eks. i forbindelse med ambulant kontrol, anvendes til screening.

34 Fejlkilder? Stor fysisk aktivitet Urinvejsinfektioner Hæmaturi Febrilia Hjerte insufficiens Påvisning af mikroalbuminuri kræver derfor vurdering af mulige fejlkilder ved hjælp af anamnese, U-stix, U-mikroskopi og evt. urindyrkning

35 Behandling Ace-hæmmer, uanset BT niveau. Det tilstræbes (under kontrol af elektrolytter og p-creatinin) at dosis øges til standard maximale doser. Den antihypertensive behandling intensiveres hvis behov. Målet for behandlingen er et blodtryk 130/80 mm Hg og stabilisering af miroalbuminurien. Blodsukker regulationen optimeres, så Hba1c er så tæt på normal området som muligt.

36 TAK!

37

38 BMI BMI Normalvægt 18,5-24,9 Overvægt 25-29,9 Svær overvægt 30-39,9 Ekstrem svær overvægt >40

39

40

41

42 Lipidsænkende medicin Type Præparat Dosis Monitorering Bivirkninger bemærk Statiner Simvastatin (80) mg Dosis titreres med 4 ugers mellemrum CK /før start Levertal /før start, 3 mdr, herefter hver 12 måneder Myopati 3 X ALAT = sep. Muskelsmerter + 5 x ck = sep Atorvasin (Zarator) Dosis titreres med 4 ugers mellemrum CK /før start Levertal /før start, 3 mdr, herefter hver 12 måneder Myopati 3 X ALAT = sep. Muskelsmerter + 5 x ck = sep

43 Lipid sænkende medicin Fluvastatin Pravastatin Lovastatin Simvastatin Atorvastatin (zarator) Rosuvastatin (crestor) %LDLreduktion 20 mg 15 25% 40 mg 20 mg 20 mg 10 mg 20 30% 80 mg 40 mg 40 mg 20 mg 10 mg 25 35% 80 mg 40 mg 20 mg 10 mg 35 45% 80 mg 40 mg 20 mg 45 50% 80 mg 40 mg >55%

44 Bivirkninger og monitorering af hypertension s medicin Type Eksempel på Præparat Monitorering Hyppigest bivirkninger Kontraind. Ace-hæmmer Triatec /ramipril Creatinin, na, k /før start, 2 uger, 3 mdr, 12 mdr, Tør hoste Nyre arteriestenose Angio-II antagonist Cozaar/ losartan Creatinin, na, k /før start, 2 uger, 3 mdr, 12 mdr, - Nyre arteriestenose Ca- antagonist Norvasc/ amlodipin Plendil/ felodipin Hovedpine Flusing Perifere ødemer Akut AMI Diuretika Centyl Creatinin, na, k / før start, efter 1, 3 måned, herefter 2 x årligt hypokaliæmi Nyre insuff Allergi betablokker Selo ok /metoprolol Træthed Ca e behandlet

45 Bedre insulin-følsomheden Type Præparat Dosis Bivirkninger Kontraind. Biguanider Metformin 0,5-1 g x 2-3 Dosis titreres med 7 dages mellemrum Kvalme Metalsmag Diare Lav B12 Nedsat nyrefunk. Leversyg Nyelig AMI/hjertesvig Høj alder Glitazoner Rosiglitazon-Avandia Pioglitazon- Actos 4 mg x mg x1 Dosis titreres med 8 (12) ugers mellemrum Vægtøgning (3kg) hypoglycæmi Hjerteinsuff Leversygdom Nyresygdom Høj alder Insulin

46 Øge insulin-sekretionen Type Præparat Dosis Bivirkninger Kontraind. Sulfonylurinstoffer Gliclazid Diamicron UNO Glibenclamid- Daonil mg x1 1,75-7 mg x 1-2 Vægtøgning (3kg) hypoglycæmi Leversygdom Alkohol misbrug Glimepirid Amaryl 1-4 mg x 1 Glipizid - Mindiab 2,5-7,5 mg x 1-2 DPP-4 hæmmer Sitagliptin -Januvia Vildagliptin- Galvus 100 mg x1 100 mg x2 (komb metformin) 50 mg x 1 (komb sulfonylurinstof) Kvalme Diare Leversygdom nyresygdom GLP-1 Exenatide- Byetta 5-10 mikrogram x2 s.c. (1 time før måltid med min 6 timers interval) Kvalme Diare Nyresygdom

47 insulin Hurtigvirkende Human insulin (actrapid) Analog insulin (Novorapid) Langsomtvirkende NPH insulin (insulatard) Analog insulin (levemir, lantus) Blandingsinsulin

48 insulin

49 Antithrombotisk acetylsalicylsyre (ASA) 75 mg/dag hjerte-karsygdom overvejes som primær profylakse hos diabetes-patienter med høj risiko for hjertekarsygdom mikroalbuminuri flere risikofaktorer som hypertension, rygning og arvelig disposition

50 Tidligere diagnose kriterier Der kræves 2 diagnostiske værdier på 2 forskellige dage eller oplagte symptomer og én diagnostisk værdi Tilfældigt- Glucose (Mmol/l) Faste-glucose (Mmol/l) OGGT (2-timers værdi - Mmol/l) Kapillært plasma >= 12,2 >= 7,0 >=12,2 Venøst Plasma >= 11 1 >= 7 00 >=11 1

51 Hvorfor 6,5%

52 Diagnoserne IFG og IGT Venøst - Kapillær F-BS IFG 6,1 7,0 Diabetes OGGT IFG IGT 7,8 8,9 11,1 12,2

53 Hvad er IGT og IFG? Tilstand med høj risiko for at udvikle diabetes. Tilstand med øget risiko for kardiovaskulær sygdom og død.

54 IGT og IFG? Venøs plasma-glukose taget fra arm (mmol/l) Kapillær plasma-glukose taget fra finger/øre (mmol/l) Nedsat glukosetolerans (IGT) Fasteglukose 7,0 7,0 og samtidig 120-minuttersværdi under en oral glukosebelastningstest 7,8 11,0 8,9 12,2 Impaired Fasting Glucose (IFG) Fasteglukose 6,1-6,9 6,1-6,9 og samtidig 120-minuttersværdi under en oral glukosebelastningstest < 7,8 <8.9

55 Evne til at prædiktere komplikationer: Retinopati Nefropati CVD F-PG OGTT HbA1c +++ DETECT Malkani and Desilva 2012

56 Hvilke opgaver - Hvornår Men - kan vi udføre og håndtere opgaverne? - hvordan gør vi? - hvad laver sygeplejerskerne?

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka

Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset

Læs mere

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin.

45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Sygehistorie 1 45-årig mand indlagt med nyopdaget Type 2 diabetes. Primær blodsukkerprofil 15-25 mmol/l. Sættes i behandling med insulin. Risikoprofil/livsstil/komplikationer Hypertension (140/90), overvægtig

Læs mere

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål?

Case 1. Spørgsmål? Samlet undersøgelses og behandlingsplan Behandlingsmål? Case 1 55 årig mand. Ikke set i praksis i 8 år. Møder på grund af hyppig og natlig vandladning gennem 1 måneds tid. Er disponeret for adipositas og T2DM (mater). Overvægtig fra ungdommen. Aktuelt ikke

Læs mere

Diabetes i Almen Praksis

Diabetes i Almen Praksis Diabetes i Almen Praksis Stefanie Eising PhD, Speciallæge i Almen Medicin Lægerne Ringgade 168, Sønderborg CV Embedseksamen 1999 Münster,Tyskland "KBU" Braunschweig,Tyskland (Pædiatri) 2000 tysk dr. med.

Læs mere

Mål for behandlingen af diabetes

Mål for behandlingen af diabetes Mål for behandlingen af diabetes Oplever livskvalitet og fravær af symptomer Forebygge udvikling af senkomplikationer Behandle opståede senkomplikation Behandlingen afhænger af: Egenomsorg / hvad vil pt.

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DIABETES 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af diabetes Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes

Planlægning af graviditet. Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes Planlægning af graviditet Når du har diabetes, er der flere forhold, der bør planlægges for at optimere forløbet af en graviditet. Vi anbefaler, at du anvender

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

NY OVERENSKOMST 2018

NY OVERENSKOMST 2018 NY OVERENSKOMST 2018 Flere patienter/komplicerede patienter Høj kvalitet Ny honorering Forløbsydelsen T2 Re-tænke organisation/struktur for kronikere Fokus på personalet Personalet bliver også behandlere

Læs mere

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle.

Risikofaktorer. Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Risikofaktorer Mikael Kjær Poulsen 1. Res. Læge, PhD Hjertemedicinsk afd., Vejle. Kliniske hjertekarmanifestationer af arteriosklerose Angina pectoris (hjertekramper) Akut myokardieinfarkt (blodprop i

Læs mere

Type-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder

Læs mere

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier

2. Diabetesmøde. Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer. Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne. For lave blodsukkerværdier Livsstilens betydning, risikofaktorer og senkomplikationer Gennemgang og samtale om blodsukkermålingerne For lave blodsukkerværdier For høje blodsukkerværdier Risikofaktorer og type 2 diabetes Medicingennemgang

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret

Gruppe A Diabetes Glukagon hæver blodsukkeret: Regulation af blodsukkeret Vibeke Rønnebech - København oktober 2013 Gruppe A Diabetes Regulation af blodsukkeret Insulin sænker blodsukkeret: Øger optagelsen af glukose i cellerne Øger omdannelsen af glukose til glykogen i lever

Læs mere

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010

Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder. Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Type 2 diabetes og de nye behandlingsmuligheder Peter Gustenhoff, Aalborg, 9.november 2010 Gastric bypass Glukoseomsætningen Glykogen depoter Blod Glukose Muskler Insulin Fedtvæv Pancreas Glukoseomsætningen

Læs mere

Insulinbehandling af T2DM

Insulinbehandling af T2DM Insulinbehandling af T2DM Overlæge Ole Snorgaard Praktiserende læge Michel Kjeldsen Hvad behandler vi med? Før insulin: Angrebspunkter for forskellige antidiabetika i behandlingen af T2DM NYT! Evans JL

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Blodsukker = Blodglukose

Blodsukker = Blodglukose DIABETES Blodsukker = Blodglukose Inden måltidet skal blodglukosen ligge mellem 4-7 mmol/l 1½ time efter et måltid må blodglukosen helst ikke komme over 10 mmol/l Symptomer på højt blodsukker Tørst Træthed

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009 DIABETES MELLITUS Definition: Tilstand karakteriseret ved utilstrækkelig insulinproduktion, nedsat insulinfølsomhed, nedsat glukosetolerance og risiko for udvikling af universel mikro- og makroangiopati

Læs mere

Angreb på medicinlister

Angreb på medicinlister Angreb på medicinlister Farmaceut Dorte Glintborg Institut for Rationel Farmakoterapi Type 2-diabetes = polyfarmaci Medisam projekt 2008: 10,1 (4-24) lægemidler per patient 67 år (47-84) 1 Medicingennemgang:

Læs mere

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi

Type 2 diabetes. Behandling af hyperglycæmi Type 2 diabetes Behandling af hyperglycæmi Kostens betydning i behandling af type 2 diabetes Det er specielt fedtet på maven der skal væk Mindre fedtindtag vil medvirke til et vægttab Et lille vægttab

Læs mere

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:

Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. reumatologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 30. januar 2014 1. Reumatoid artrit 1.1 Journal: Udredning Gennemgang af et antal journaler viste, at nydiagnosticerede

Læs mere

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014

Diabetes og nyresygdom. Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Charlotte Schiøtz Landskursus FSDS 2014 Diabetes og nyresygdom Progredierende nyresygdom og diabetes Dialyseformer Diabetesbehandling Nyretransplantation og diabetes Generelt for

Læs mere

Praksisdag Syd

Praksisdag Syd Praksisdag Syd 3.5.2019 Diabetes type 2 er progressiv. Nu skal vi videre med injektionsbehandling. Læge Per Warrer / Gribskov Lægecenter Konsultations sygeplejerske Heidi Dyrberg Progression af type 2

Læs mere

Kolesterol og sygdom

Kolesterol og sygdom Kolesterol og sygdom Ravnskov om kolesterol Livsvigtigt Beskytter mod infektion og kræft Statineffekten beskeden Kolesterolkampagne modstridende data ignoreres eller fejlciteres European Society Cardiology

Læs mere

Kroniske sygdomme. I almen praksis

Kroniske sygdomme. I almen praksis Kroniske sygdomme I almen praksis Dagens program Kort om kronisk sygdom. Hypertension. Pause. Diabetes. Pause KOL FROKOST!! Kronisk sygdom Gr. Chronikos, vedr. tid Kroniske sygdomme har en eller flere

Læs mere

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis

Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark

TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE. Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark TVÆRSEKTIONELT SAMARBEJDE Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital v. Afdelingslæge Lene Høimark Glostrup sagen Begreber Begreb Definition Hvornår Dokumentation Medicingennemgang kritisk

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?

Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.

HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose

Læs mere

En række lægemidler kan forårsage hypoglykæmi. I kørekortsammenhænge opdeles lægemidlerne i to grupper:

En række lægemidler kan forårsage hypoglykæmi. I kørekortsammenhænge opdeles lægemidlerne i to grupper: 6 Diabetes (E) 6.1 Generelle forhold Den største trafiksikkerhedsmæssige risiko ved diabetes er hypoglykæmi (lavt blodsukker). De behandlingsmæssige mål for diabetesbehandling, herunder et normaliseret

Læs mere

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm

EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen

Læs mere

Medicintilskudsnævnet

Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod diabetes i ATC-gruppe A10 aggrund og indhold Vi har revurderet tilskudsstatus for lægemidler i ATC-gruppe

Læs mere

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER

15-04-2016 BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES BLØDNINGSFORSTYRRELSER CASES 15 årig pige henvender sig i konsultationen med sin mor. Moren er bekymret over, at datteren ikke har fået menstruation (menarche). Pigen er normalt udviklet. Hun dyrker en del sport. Er sund og

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser

Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser 2015 Psykiatri Audit Paramedicinske undersøgelser Michael Thinggaard Juhl Region Hovedstaden 04-11-2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Opdragsholder til audit... 2 1.2 Baggrund for audit...

Læs mere

Type 2 diabetes Masterclass

Type 2 diabetes Masterclass Type 2 diabetes Masterclass UNDERVISER: JET T E KOLDING K R I STENSEN, PRAKTISERENDE L ÆGE, PROFESSOR. PH.D. Guidelines for behandling af type 2 diabetes Farmakologisk behandling 2011 2014 Livsstilsbehandling

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning Udgiver Region Hovedstaden > Center for Sundhed & Sundhedsfaglig råd - Endokrinologi Dokumenttype Vejledning Version 1 Forfattere

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse

Læs mere

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD)

REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Side 1 af 5 REGISTRERINGSSKEMA: Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Skemaet skal udfyldes én gang om året for alle diabetespatienter med følgende diagnosekoder: E10.0 E10.9 Insulinkrævende sukkersyge

Læs mere

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.

I 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde. Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445

Det 6. M i diabetes. Prioritering af behandlingsindsatsen hos patienter med type 2-diabetes. Art nr. 11445 Vi er nået til det 6. M i diabetes, som bl.a. fortæller os om, hvilken rækkefølge vi skal vælge i vores vejledning. > Det er svært at begrænse sine råd, når vi vejleder vores patienter fx i forhold til

Læs mere

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2017 Revision 1 Farmakologisk behandling af type 2-diabetes mål og algoritmer - 2017. Ole Snorgaard 1, Jette Kolding Kristensen 2, Kirubakaran Balasubramaniam

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision

Farmakologisk behandling af type 2-diabetes Revision Farmakologisk behandling af type 2-diabetes 2018 Revision 1 Indholdsfortegnelse Non-farmakologisk behandling af type 2-diabetes... 4 Farmakologiske behandling af type 2 diabetes... 6 Makrovaskulære komplikationer:...

Læs mere

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci

Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Hospitalsenhed Midt Klinik for Multisygdom og Polyfarmaci Diagnostisk Center Mon ikke du kender en patient der er multisyge eller en med polyfarmaci? Ugeskrift for læger PROBLEMER Stigende forekomst, også

Læs mere

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Regionshospitalet Randers Afdelingbetegnelse Skovlyvej 1 DK-8900 Randers Tel. +45 8910 2000 Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST Der er møde i Randersklyngen d. 26. januar 2009 kl. 14.00 16.00 i mødelokalet

Læs mere

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Diabetes DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 Diabetes Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes

Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes 2016 Anbefalinger for tværsektorielle patientforløb for mennesker med type 2-diabetes Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Baggrundsviden http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf https://www.youtube.com/watch?v=myzvwlhkafq&feature=youtu.be&list=p

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient. Leif Skive Korsika 2016 De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive Korsika 2016 Motion/Sport med DIABETES MELLITUS? kan man det? Vigtigt i rådgivningssituationen Hjælper motion på Type 1 diabetes? Forholdsregler

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Dansk Voksen Diabetes Database

Dansk Voksen Diabetes Database Dansk Voksen Diabetes Database (DVDD) Datadefinitioner Version 4.2 Januar 2016 2 Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest c/o Regionshuset Aarhus, Olof Palmes Allé 15, DK-8200 Aarhus

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 85 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse

Læs mere

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET. Kort Forskningsprotokol INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Dit Liv Din Sundhed forskningsprojektet et randomiseret studie, der skal evaluere effekten af et tilbud om helbredsundersøgelser til borgere i alderen 45 til

Læs mere

Risikovurdering og profylakse

Risikovurdering og profylakse Risikovurdering og profylakse Specialeuddannelsen 19. april 2016 Korsør Strand sommer 2015 13/04/16 Berit Lassen LC-K Riskovurdering og profylakse: Mål 5, PaBenten med kronisk sygdom. Metabolisk syndrom:

Læs mere

et metabolisk syndrom

et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN

DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN DECEMBER 2014 INDBERETTEDE BIVIRKNINGER PÅ OG BRUGERE AF LÆGEMIDLER MED INSULIN Titel Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides

Læs mere

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015

Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital. Type 2 diabetes Lægedage 2015 Ole Snorgaard Endokrinologisk afd. Hvidovre Hospital Type 2 diabetes Lægedage 2015 Nationale guidelines Livsstilsintervention Self-management pt.uddannelse Diæt Motion Rygestop Behandling af hyperglykæmi

Læs mere

Diabetic Nephropathy

Diabetic Nephropathy Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes

DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær

Læs mere

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital

Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel. Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Diabetespatienten set fra kardiologens synsvinkel Peter Bisgaard Stæhr Kardiologisk afd. S Aalborg Universitetshospital Trusler mod hjertet ved DM Kranspulsåreforkalkning Hjertesvigt Atrieflimren ----------------------------------------------------------

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database

Beregningsregler for Dansk Voksen Diabetes Database 1 Inklusionsdiagnoser, diabetesambulatorierne E10.0 - E10.9: Insulinkrævende sukkersyge (IDDM) (Type 1) E11.0 E11.9: Ikke insulinkrævende sukkersyge (NIDDM) (Type 2) E13.0 E13.9: Anden form for sukkersyge

Læs mere

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb

Patientinformation. Nyopdaget Diabetes. Patientforløb Patientinformation Nyopdaget Diabetes Patientforløb Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken SUKKERSYGE, DIABETES MELLITUS TYPE 1. Beskrivelsen omhandler den akutte indlæggelse på Børne- og ungeklinikken,

Læs mere

Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk

Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk ~ano~æcje ~orenin~en Sundhedsstyrelsen Tandlægeforeningen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Amaliegade 17 Fobs(~sst.dk 1256 København K Tel.: 70 25 77 11 Fax: 70 25 16 37 info@tandlaegeforeningen.dk

Læs mere

Guidelines for. type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål

Guidelines for. type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål Guidelines for type 2-diabetes En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål indhold Forord... 3 Farmakologisk behandling af type 2-diabates... 4 Insulinbehandling af patienter

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning

Hvis din læge har sagt, at du skal tage Treo for noget andet, skal du altid følge lægens anvisning Indlægsseddel: Information til brugeren Treo Citrus 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer.

Læs mere

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL

BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL BILAG III ÆNDRINGER TIL PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL 41 ÆNDRINGER TIL RELEVANTE AFSNIT I PRODUKTRESUMÉ OG INDLÆGSSEDDEL FOR PRODUKTER INDEHOLDENDE CABERGOLIN 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Følgende

Læs mere

Type 2-diabetes et metabolisk syndrom

Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Tobak Lipider Hblc Blodtryk Vægt Fysisk aktivitet Nyrepåvikning Hjerte-kar-sygdom Dansk Selskab for lmen Medicin 2012 Type 2-diabetes et metabolisk syndrom Dansk Selskab

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen

Behandling af gamle med diabetes. Jan Erik Henriksen Behandling af gamle med diabetes herunder Nye diagnostiske kriterier, prævalens, prognose, behandlingsmål og behandlingsguidelines Jan Erik Henriksen Ledende overlæge, klinisk lektor, PhD Endokrinologisk

Læs mere

Den nyeste udgave af indlægssedlen for dette produkt findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste udgave af indlægssedlen for dette produkt findes på www.indlaegsseddel.dk Indlægsseddel: Information til brugeren Treo 500 mg og 50 mg Brusetabletter acetylsalicylsyre (500 mg) og caffein (50 mg) Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan

Læs mere

Komplikationer til diabetes

Komplikationer til diabetes Komplikationer til diabetes Side 2 Forebyggelse/behandling af komplikationer til diabetes Har man diabetes, er risikoen for senkomplikationer til stede. Komplikationerne hos personer med type 1 diabetes

Læs mere

Farmakologisk behandling af Hypertension

Farmakologisk behandling af Hypertension Farmakologisk behandling af Hypertension Hindsgavl Slot 03 03-08 Non farmakologisk behandling Motion Saltrestriktion Afmagring ved overvægt Reduktion af alkoholindtagelse DASH diet Farmakologisk behandling

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten.

Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Kliniske retningslinier for diabetesbehandling ved graviditet hos kvinder med kendt diabetes før graviditeten. Medlemmer af arbejdsgruppen: Repræsentanter for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi

Læs mere

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema

BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg

For hjemmeblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser: Gennemsnit af 12 målinger (dag 2+3) 135/85 mmhg HYPERTENSIONSPATIENTEN I ALMEN PRAKSIS Af Knud Rasmussen, overlæge, dr. med. Definition af hypertension Konsultationsblodtryk Døgnblodtryk og hjemmeblodtryk For døgnblodtryk gælder følgende generelle hypertensionsgrænser:

Læs mere