BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK"

Transkript

1 BILAFGIFTER OG CO 2 - REDUKTIONER I DANMARK UDARBEJDET FOR DE DANSKE BILIMPORTØRER NOVEMBER 2007

2 Sankt Annæ Plads 13, København K Tlf BILAFGIFTER OG CO 2 -REDUKTIONER I DANMARK Danmark står overfor en udfordring i forhold til at efterleve målsætningerne i Kyoto-aftalen og reducere sit udslip af drivhusgasser; den vigtigste er CO 2. Danmark har forpligtet sig til en ambitiøs målsætning om at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 procent mellem 1990 og Den seneste opgørelse viser at Danmark i 2005 har reduceret udslippet med 8 procent 1. Der er altså stadig et stykke vej til målet. Som i andre lande er smertensbarnet vejtransportsektoren som står for en stor del af det samlede CO 2 -udslip. Der vil derfor være en politisk forventning om at denne sektor bidrager til at nå Kyoto-målsætningen på lige fod med andre sektorer også selvom omkostningerne ved at reducere CO 2 er større i vejtransportsektoren i forhold til i andre sektorer. EU-kommissionen har således aktuelle planer om at lovgive om det maksimale gennemsnitlige CO 2 -udslip fra nye biler. Sådanne krav vil betyde at bilproducenterne vil skulle udvikle mere brændstoføkonomiske biler. Nogle mener at den høje danske registreringsafgift er til gavn for miljøet, da den lægger en dæmper på lysten til at købe biler og dermed også på udslippet af CO 2. Men i det følgende vil vi argumentere for at det modsatte også kan være tilfældet. Nemlig at den høje danske registreringsafgift til en vis grad står i vejen for de CO 2 -reduktioner der ellers ville kunne opnås som følge af EU Kommissionens planer om strammere krav til bilers brændstoføkonomi. 1. HVORDAN BIDRAGER VEJTRANSPORTSEKTOREN TIL CO 2 -UDSLIPPET? Vejtransportsektoren står for en stor del af det samlede CO 2 -udslip både i EU generelt og i Danmark, jf. Figur 1. Figur 1: Vejtransporten står for en stor del af det samlede CO 2 -udslip i Danmark Vejtransport 24% Andre sektorer 68% Anden transport 8% Kilde: Energistyrelsen, Energistatistik National Environmental Research Institute (2007) Denmark s National Inventory Report NERI Technical Report No. 632,

3 Samtidig er behovet for transport helt fundamentalt for et samfund i vækst, og CO 2 - udslippet fra vejtransportsektoren har haft en klart stigende tendens gennem de sidste mange år, jf. Figur 2. Denne stigning i CO 2 -udslippet afspejler et tilsvarende stigende transportbehov. Figur 2: CO 2 -udslippet fra vejtransportsektoren er steget både i EU og i Danmark (Indeks 1990=100) Danmark EU15 Kilde: European Environment Agency (2006) Greenhouse Gas Emissions Trends and Projections in Europe, Annex 5. EEA Report No. 9/2006. Vejsektoren er altså ansvarlig for en stor andel af det samlede CO 2 -udslip. Og den har over de sidste mange år udledt en stadigt stigende mængde. Fra politisk hold er der et ønske om, at vejtransportsektoren skal bidrage til at reducere CO 2 - udslippet på lige fod med andre sektorer. Også selvom CO 2 -reduktioner i vejtransportsektoren koster noget mere end i andre sektorer. Fx viser en rapport fra Finansministeriet 2 at det koster kroner at reducere CO 2 - udslippet med 1 ton hvis man gør det ved at lægge kørselsafgifter på personbiler, og hvis man øger brændstofafgiften med 1 krone pr liter, koster det kroner pr. ton CO 2. Dette skal sammenlignes med prisen på en CO 2 -kvote som Miljøstyrelsen antager vil ligge på omkring 150 kroner pr. ton CO 2 i perioden altså langt lavere. 2 Finansministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Udenrigsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003) En omkostningseffektiv klimastrategi. 3 Miljøstyrelsen (2007) Omkostningseffektive tiltag i de ikke-kvotebelagte sektorer. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr

4 2. HVAD BETYDER KRAV TIL NYE BILERS CO 2 -UDSLIP? Hvis det europæiske samfund kan bringes til at reducere sit forbrug af benzin og diesel, forbedres vores forsyningssikkerhed i forhold til olie, og CO 2 -udslippet falder. EU Kommissionen planlægger derfor at skærpe kravene til bilers udledning af CO 2. Der er endnu ikke vedtaget nogen lovgivning, men flere forslag sender tydelige signaler om at der skal sættes ambitiøse mål for udviklingen i bilers brændstoføkonomi. Helt konkret barsler EU Kommissionen med et forslag der lyder at senest i 2012 må gennemsnittet af alle nye biler i EU maksimalt udlede 130 gram CO 2 pr. kilometer. For nyligt har Europaparlamentet strammet målsætningen til 125 gram pr. kilometer. Til gengæld giver Europaparlamentet bilproducenterne tre år mere frem til 2015 til at nå målet. Løbende forbedringer i brændstofteknologier har igennem en årrække ført til fald i nye bilers gennemsnitlige udslip af CO 2 i EU, jf. Figur 3. Men de nye krav til bilproducenterne signalerer at denne nedadgående trend ikke er nok der skal mere til. Figur 3: Krav til brændstoføkonomien reducerer CO 2 udslippet fra nye biler yderligere 190 gram CO2 pr. kilometer Lineær udvikling frem mod målet på 125 gram CO2 pr. kilometer i 2015 t t Udvikling som følger tendensen siden 1995 EP mål Note: Den fuldt optrukne linie viser den faktiske udvikling i CO2-udslippet fra nye biler i EU15. Den øverste af de to stiplede linier viser hvordan CO2-udslippet vil udvikle sig hvis tendensen siden 1995 fortsætter, mens den nederste stiplede linie viser en lineær udvikling hen imod Europaparlamentets mål om maksimalt 125 gram CO2 pr. kilometer i Kilde: European Federation for Transport and Environment (2007) Reducing CO2 emissions from new cars 2006 progress report on the car industry's voluntary commitment. Det interessante er hvilken betydning disse krav til nye bilers gennemsnitlige brændstoføkonomi vil have for udledningen af CO 2 i den danske vejtransportsektor. For at vurdere dette, 3

5 må vi se på hvad bilproducenterne vil gøre for at leve op til kravet om at det gennemsnitlige CO 2 -udslip fra nye biler ikke overstiger 125 gram pr. kilometer. Der er to måder hvorpå bilproducenterne kan leve op til dette krav. Den første er at sørge for at teknologien på nye biler forbedres så meget at kravet er opfyldt med det efterspørgselsmiks de europæiske bilkøbere nu engang har. Den anden er at styre efterspørgslen i retning af de mere brændstoføkonomiske biler ved at sænke prisen på de (mindre) biler som udleder mindst CO 2 og/eller øge prisen på de (store) biler som udleder meget CO 2. I det følgende ser vi nærmere på bilproducenternes muligheder samt konsekvenserne for CO 2 -udslippet i Danmark. Vi konkluderer at Danmark ikke lige så hurtigt som de øvrige EU lande vil opleve et fald i CO 2 -udslippet som følge af nye krav til bilers brændstoføkonomi. Årsagen er de høje danske registreringsafgifter Bilproducenterne forbedrer bilernes brændstoføkonomi Stillet overfor kravene til nye bilers brændstoføkonomi i 2015 står bilproducenterne med en udfordring i forhold til at forbedre bilernes brændstoføkonomi væsentligt. Sådanne forbedringer koster bilproducenterne penge i form af udviklingsomkostninger, og disse omkostninger vil i sidste ende blive væltet over på forbrugerne i form af højere salgspriser på bilerne. Dertil skal lægges de sædvanlige skatter og afgifter. På grund af de høje danske registreringsafgifter er det væsentligt dyrere at indføre energibesparende teknologier i Danmark end i de øvrige europæiske lande. Fx bliver det hurtigt dobbelt så dyrt at indføre energibesparende teknologier i Danmark sammenlignet med Tyskland, jf. Figur 4. 4

6 Figur 4: Det er dyrt at indføre energibesparende teknologier i Danmark Danmark med afgifter Danmark uden afgifter Tyskland Akkumulerede omkostninger ved brændstofbesparelser (Euro) ,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 Brændstofbesparelser (liter pr. 100 kilometer) Note: Figuren viser de akkumulerede omkostninger ved indførelse af en række brændstoføkonomiske teknologier hvor de billigste teknologier indføres først. På den lodrette akse aflæses hvor meget det vil koste at reducere brændstofforbruget svarende til mængdeangivelsen på den vandrette akse. Kurverne viser at det koster langt mere at indføre brændstoføkonomiske teknologier i Danmark end i Tyskland. Desuden viser den skarpe stigning på den sidste del af kurverne at det er meget dyrt at opnå de sidste brændstofbesparelser. Kilde: IEA (2000) Fuel economy improvement. Policies and measures to save oil and reduce CO2 emissions. Disse prisforskelle bevirker at nye energibesparende teknologier generelt introduceres senere i Danmark end fx i Tyskland, jf. Figur 5. De høje danske afgifter gør med andre ord at Danmark halter og fremover vil halte bagud i forhold til udbredelsen af nye fx mere brændstoføkonomiske teknologier. 5

7 Figur 5: Nye teknologier slår hurtigere igennem i Tyskland end i Danmark 0,8 0,7 Udbredelsesgrad 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Vægtreduktion Mindskelse af luftmodstand II Mindskelse af luftmodstand III Automatisk 4. gear Manuelt 6. gear Mindskelse af motorfriktion Avancerede dæk Danmark Tyskland Note: Søjlerne viser graden af udbredelse (i 1999) af forskellige teknologier som kan forbedre bilers brændstoføkonomi. Figuren viser at Danmark som hovedregel halter bagefter Tyskland med hensyn til hvor udbredte nye teknologier er. Kilde: IEA(2000) Fuel economy improvement. Policies and measures to save oil and reduce CO2 emissions. Et konsulentfirma har for EU Kommissionen regnet sig frem til at en bil med forbedret brændstoføkonomi kan blive helt op til kroner dyrere, før afgifter, end tilsvarende biler uden sådanne forbedringer 4. I Danmark vil afgifterne oveni formentligt betyde at en sådan brændstoføkonomisk bil kan blive mellem og kroner dyrere end en tilsvarende bil med knap så god brændstoføkonomi. Med så store prisstigninger på ellers almindelige biler vil efterspørgslen efter miljøvenlige udgaver sandsynligvis være begrænset. Det er derfor langt fra sikkert at miljøvenlige biler overhovedet vil nå det danske marked eller de vil gøre det senere end i resten af EU. 4 TNO (2006) Review and analysis of the reduction potential and costs of technological and other measures to reduce CO2-emissions from passenger cars. Rapport for EU Kommissionen. 6

8 Boks 1: Brændstoføkonomiske teknologier bliver nemt for dyre for danske bilkøbere Den danske registreringsafgift gør det dyrt at købe biler med moderne teknologier fordi merprisen fra bilproducenterne skaleres meget op. Fx koster de såkaldte hybridbiler op imod kroner mere end tilsvarende almindelige biler. Dieselbiler er også ofte noget dyrere end deres benzindrevne udgaver så meget dyrere at de fravælges på trods af at de kører længere pr. liter og dermed også udleder mindre CO 2. Vi præsenterer her tre eksempler på at brændstoføkonomiske teknologier fravælges fordi bilerne bliver for dyre. Honda Civic Hybrid sælges ikke i Danmark: Honda Civic Hybrid, blev sidste år kåret til verdens grønneste bil. Den kører 22 kilometer på en liter benzin. Honda forventer at sælge biler i Europa i år. Men der vil ikke rulle en eneste ud på de danske veje. Årsagen findes på prisen, der lyder på kroner. Det er over kroner mere end for en helt almindelig Honda Civic med benzinmotor. Kilde: Lav efterspørgsel efter hybridbilen Toyota Prius: En Toyota Prius kostede før afgiftsomlægningen i april i år kr. Nu koster den , altså en beskeden nedgang i prisen på kr. Prisen er stadig for høj til den gennemsnitlige familie, fortæller Toyotas informationschef, René Mouritzen: "Jeg regner med, at interessen vil stige en smule, men ikke, at der kommer nogen eksplosion i salget. Det er fortsat mange penge for en almindelig familie i Danmark at bruge næsten kr. på en ny bil," siger Mouritzen. Kilde: Den dieseldrevne Fiat Panda er for dyr i forhold til den benzindrevne udgave. Søndagsavisen fortæller: I en Fiat Panda med dieselmotor kører du sagtens 25 km/l. Pandaen er dermed en fin afløser for VW Lupo 3L, som ikke produceres mere, eller - den er i teorien en fin afløser. Fra fabrikken i Torino er forskellen på en diesel- og en benzin-panda kr. Dieselen har 10 hk mere og et 42 procent højere moment, hvilket betyder, at det er en afslappet, kraftig og støjsvag motor sammenlignet med den lettere skingre benzinmotor. En marchfart på 130 km/t med bagage og tre voksne er intet problem, så i lande som Italien og Frankrig køber de dieselen, som kører 6-8 km/l længere på literen og dermed tjener merprisen på godt kroner ind over en kort årrække. Sådan er det ikke i Danmark. Med danske afgifter er dieselen mere end kr. dyrere, og derfor kan den ikke betale sig. Der blev kun solgt én diesel-panda i februar 2006 mod 81 benzin-pandaer. Kilde: Kilde: Se i boksen Vi konkluderer at Danmark ikke i samme udstrækning som de øvrige EU lande vil opleve et fald i CO 2 -udslippet som følge af nye krav til bilers brændstoføkonomi. I hvert fald ikke i første omgang. Med tiden vil det større udbud af mere brændstoføkonomiske biler sandsynligvis også afspejles i den danske bilpark og dermed i CO 2 -udslippet men det vil gå væsentligt langsommere end i de øvrige europæiske lande. Årsagen er de høje danske registreringsafgifter som vil gøre de energibesparende teknologier meget dyre for de danske bilkøbere. I mange tilfælde som med hybridbilerne, jf. Boks 1 vil bilproducenterne sandsynligvis i første omgang gå uden om Danmark når en ny teknologi introduceres. De vil vurdere at der på grund af de høje priser ikke vil være en reel efterspørgsel. 7

9 I andre tilfælde vil de nye teknologier, givet at de ikke fører til væsentlige prisstigninger på bilerne, komme til Danmark samtidigt med at de kommer til de andre europæiske lande, men de vil ikke opnå en ligeså hurtig udbredelse. Dels kører danskere generelt længere tid i deres biler inden de skifter dem ud, jf. Figur 6, og denne tendens vil blive forstærket hvis priserne stiger. Dels vil danskerne sandsynligvis importere flere brugte biler. Interessen for at importere brugte biler er i forvejen stigende, da bl.a. Internettet har gjort det lettere at handle bil på tværs af landegrænserne. Figur 6: De danske biler er gamle i forhold til bilerne i mange andre europæiske lande 12 10,5 Gennemsnitlig alder (år) ,5 9,1 8, ,9 7,3 6,7 2 0 Finland Sverige Danmark Portugal Frankrig Tyskland Belgien Østrig UK Note: Figuren viser den gennemsnitlige alder for bilparken i forskellige lande. Kilder: ANFAC (2007) European Motor Vehicle Parkc 2005 og Danmarks Statistik Hvad vil det koste Danmark i forbigået CO 2 -reduktion? Hvis de nye biler i Danmark fremover forbedrer brændstoføkonomien svarende til den historiske tendens, vil gabet, i forhold til hvad der kunne være opnået nemlig 125 g CO 2 /km, være på cirka 20 gram CO 2 pr. kilometer. Bilproducenterne vil dermed år for år introducere biler i Danmark som har en væsentligt dårligere brændstoføkonomi end de øvrige EU-lande, jf. Figur 7. 8

10 Figur 7: CO 2 -reduktionen i Danmark bliver mindre end i øvrige EU 190 gram CO2 pr. kilometer Lineær udvikling frem mod målet på 125 gram CO2 pr. kilometer i 2015 Fremskrivning baseret på historisk udvikling EP mål 20 g CO2/km EU15 Danmark Note: Den sorte linie viser den faktiske udvikling i CO2-udslippet fra nye biler i Danmark og den stiplede sorte linie viser en fremskrivning af CO2-udslippet baseret på den historiske udvikling i Danmark. Den grønne linie viser den faktiske udvikling i CO2-udslippet fra nye biler i EU og den stiplede grønne linie viser en lineær udvikling hen imod Europaparlamentets mål om maksimalt 125 gram CO2 pr. kilometer i Med disse forløb vil de nye biler i Danmark i 2015 udlede 20 gram CO2 mere pr. kilometer end gennemsnittet i EU. Kilder: Færdselssstyrelsen, Danmarks Statistik og European Federation for Transport and Environment (2007) Reducing CO2 emissions from new cars 2006 progress report on the car industry's voluntary commitment Bilproducenterne kan styre efterspørgslen ved hjælp af priserne Hvad nu hvis bilproducenterne ikke formår at forbedre alle nye bilers brændstofteknologi tilstrækkeligt til at opfylde kravene inden 2015? Hvis de skal kunne leve op til kravet, kan det blive nødvendigt for dem at styre efterspørgslen i retning af de mere brændstoføkonomiske biler og væk fra de knapt så brændstoføkonomiske biler. Det kan de gøre ved en højere grad af prisdifferentiering; det vil sige ved at sænke prisen på de biler som udleder mindst CO 2 og/eller øge prisen på de store biler som udleder meget CO 2. Spørgsmålet er om bilproducenterne i dette tilfælde vil ændre på priserne i Danmark. Danmark er med de høje registreringsafgifter et helt unikt marked og samtidig et lille marked. Kravet til nye bilers brændstoføkonomi vil komme til at gælde for et gennemsnit af salget i hele Europa ikke land for land. Det kan derfor tænkes at bilproducenterne vurderer at prisdifferentiering på markeder i andre EU-lande skal trække det gennemsnitlige CO 2 -udslip i retning af EU-målsætningen. I givet fald vil udledningen af CO 2 fra den danske biltransport ikke blive reduceret. 9

11 3. KAN DANMARK FÅ STØRRE EFFEKT AF DE NYE KRAV? Vi vurderer at med den nuværende afgiftsstruktur med meget høje registreringsafgifter vil de nye krav til bilers brændstoføkonomi ikke slå igennem i Danmark i form af lavere CO 2 - udslip i samme udstrækning eller ligeså hurtigt som i resten af EU. Hvis Danmark vil understøtte de positive kræfter i en kommende EU-lovgivning om nye bilers brændstoføkonomi, kræver det en omlægning af bilafgifterne. En væsentlig anke mod en reduktion af de danske registreringsafgifter er det provenutab for staten som en nedsættelse af afgifterne vil give anledning til. En nedsættelse af registreringsafgiften vil derfor skulle modsvares af øgede indtægter ad anden vej. Sådanne kompenserende indtægter kunne fx være en kørselsafgift ( road pricing ) eller øgede benzinafgifter. Sådanne afgifter ville samtidig til en vis grad forhindre et øget kørselsomfang, og dermed reducere CO 2 -udslippet. En tredje kompenserende afgift kunne være en forhøjet grøn ejerafgift. Miljøstyrelsen har for nyligt offentliggjort en rapport, udarbejdet af COWI, der viser at det tilsyneladende kan lade sig gøre at lave en omlægning af afgifterne som ikke reducerer statens provenu og som samtidig er til gavn for miljøet 5. COWI analyserer en række scenarier for nedsættelse af registreringsafgiften kombineret med indførelse af kørselsafgifter og forøgelse af ejerafgiften for at dække statens provenutab. Samtidig forudsættes det at registreringsafgiften og ejerafgiften differentieres efter bilernes CO 2 - udslip pr. kilometer, således at biler med dårlig brændstoføkonomi og højt CO 2 -udslip pålægges en højere afgift end biler med god brændstoføkonomi og lavt CO 2 -udslip. Det vil reducere CO 2 -udslippet, da forbrugerne i højere grad vil efterspørge biler med lavt CO 2 - udslip. I flere af scenarierne falder CO 2 -udslippet permanent på trods af en stigning i personbilparken; i visse af scenarierne med mere end 10 procent på længere sigt. Scenarierne inkluderer ikke de kommende EU-krav. COWI ser alene på kørselsafgifter og øgede ejerafgifter i kombination med lavere registreringsafgifter. En anden mulighed kunne være at kombinere lavere registreringsafgift med højere brændstofbeskatning. Prisstigninger på brændstof i Danmark vil dog føre til øget grænsehandel folk vi i større grad køre til Tyskland eller Sverige for at tanke bilen op 6. Hvis staten ikke skal opleve lavere provenu som følge af højere bil-og benzinafgifter, forudsætter en 5 Miljøstyrelsen (2007) Ændring af bilafgifter. Arbejdsrapport nr Se fx bemærkninger til Forslag til lov om ændring af forskellige energiafgiftslove m.v. (Indeksering af energiafgifterne) hvor Skatteministeriet anfører at øget grænsehandel vil have en betydelig effekt på provenuet. 10

12 øget benzinbeskatning derfor en generel stigning i den minimale benzinbeskatning i hele EU 7. En reduktion af registreringsafgiften kombineret med øget en benzinbeskatning vil således involvere hele EU og er dermed ikke lige til at gå til. På den anden side viser flere studier at højere benzinbeskatning er den billigste måde at reducere CO 2 på i transportsektoren Det virker at omlægge bilafgifterne Hvis politikerne vælger at justere bilafgifterne, så virker det naturligvis kun hvis forbrugerne rent faktisk også reagerer på de nye prissignaler og begynder at opføre sig mere energibesparende. Praktisk erfaring fra april i år viser at forbrugerne faktisk reagerer. I april omlagde politikerne registreringsafgifterne til fordel for de mere miljøvenlige biler: lette, brændstoføkonomiske biler blev billigere, mens tunge og mindre brændstoføkonomiske biler blev dyrere. Allerede tre måneder efter omlægningen af bilafgifterne ses en klar tendens til at forbrugerne køber mere brændstoføkonomiske dieselbiler, jf. Figur 8. Der er således tydelige tegn på at afgiftsomlægninger virker. Figur 8: Afgiftsomlægning virker dieselbilerne har fået en bedre brændstoføkonomi 5,5 5,3 5,1 liter pr. 100 kilometer 4,9 4,7 4,5 4,3 4,1 3,9 3,7 3,5 jan-01 jul-01 jan-02 jul-02 jan-03 jul-03 jan-04 jul-04 jan-05 jul-05 jan-06 jul-06 jan-07 Note: Figuren viser et fald i det gennemsnitlige brændstofforbrug for de nye dieselbiler der er solgt i perioden efter afgiftsomlægningen i april Kilde: Danmarks Statistik 7 Spørgsmålet om en minimal brændstofbeskatning i hele EU er aktuelt i forbindelse med den igangværende debat omkring EU Kommissionens Green Paper on market-based instruments for environment and related policy purposes, jf. 8 Se fx Fisher Carolyn, Harrington Winston, Parry Ian (2007) Should automobile fuel economy standards be tightened?, The Energy Journal, vol. 28, number 4, og Kleit Andrew (2004) Impacts of long-range increases in the fuel economy (CAFE) standard, Economic Inquiry, April 2004, 42, 2. 11

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013

Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte

Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte Udvikling i nye bilers EUtypegodkendte forbrug Oktober 2015 3 brændstofforbrug 2014 Forord Indhold Forord 4 Udvikling i nye solgte biler 5 Energiklasser Udvikling af CO 2 -udledningen for nyregistrerede

Læs mere

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003

Nye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008

Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer

Læs mere

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven. Skatteudvalget L 217 - Svar på Spørgsmål 27 Offentligt J.nr. 2007-511-0088 Dato: 15. maj 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 217- Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning

Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO

Læs mere

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften

Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Finansministeriet Skatteministeriet Strukturelt provenu fra registreringsafgiften Juni 14 Der er i de seneste år sket en forskydning af bilsalget mod mindre og mere brændstoføkonomiske biler. Det har,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2010 KOM(2009)713 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Overvågning af CO 2 -udledningerne fra fabriksnye personbiler i EU: data

Læs mere

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006

Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 Energiinformation om nye danske personbiler Udvikling 1998-2006 August 2007 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København K Udgivet august 2007 ISBN nr.: 87-90661-45-1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM

PROGRAMMET. Velkomst. De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM PROGRAMMET Velkomst De nye biler i 2020? Hvad kører de på? Nye teknikker på vej? Søren W. Rasmussen, FDM Forbrugernes forventninger til hybridbiler og el-biler Pascal Feillard, PSA Peugeot Citroën Pause

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave

KørGrønt. Alt andet er helt sort. Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug. 4. udgave KørGrønt Alt andet er helt sort Spar op til 20 % på dit brændstofforbrug 4. udgave Spar op til 20 % på brændstoffet Sådan gør du Hver gang du tanker bilen, sender du en sms til 1230. Fylder du tanken helt

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug

Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Spar op til 20% på dit brændstofforbrug Alt andet t er helt sor Spar op til 20 % på brændstoffet Der er masser af CO 2 og penge at spare ved at ændre sine kørevaner bare en lille smule. F.eks. stiger brændstofforbruget

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd

Christian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd , Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK?

Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Miljøbevidst projektering EFFEKTIVISERING AF VOGNPARK? Indhold Prolog...4 Indledning...6 Effektivisering af vognparken?...8 Konklusion...12 Disclaimer Som en del af Energihjulsordningen har e optimo udarbejdet

Læs mere

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008

Rådsmøde (Miljø) den 20. oktober 2008 Europaudvalget 2008 2898 - miljø Bilag 1 Offentligt KLIMA- OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N OT AT T IL FOLKE TI NGETS M I LJØPOLI TI SKE U DV AL G 22. september 2008 J.nr. Ref. STKJE Side 1/8 Rådsmøde (Miljø)

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler

Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler Bedre brændstoføkonomi medfører provenutab - og billigere biler REGISTRERINGSAFGIFT: Registreringsafgiften vil falde, i takt med at brændstoføkonomien bliver bedre. Det er konklusionen på en analyse af

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 9 Claus Bjørn Jørgensen 1 En lille fortælling Der er to måder, man kan producere vindmøller på i Danmark... 2 1966 1968

Læs mere

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig

B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig Skatteudvalget B 91 - på Spørgsmål 3 Offentligt J.nr. 2007-511-0087 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget B 91 - Forslag til folketingsbeslutning om en mere retfærdig og miljøvenlig bilbeskatning. Hermed

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 233 Offentligt J.nr. 2008-518-004040 Dato: 29. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 233 af 30. april.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 61 Bilag 10 Offentligt 16. december 2015 J.nr. 15-1604999 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 61 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

en grøn bilbeskatning

en grøn bilbeskatning Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Vejen til en grøn bilbeskatning Dansk Elbil Alliances model til en grøn bilbeskatning Danmark har brug for en grøn bilbeskatningsmodel Transportsektoren

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012

Trafikdage i Aalborg. Biogas til tungere transport. Henrik Duer, COWI 28 AUGUST 2012 Trafikdage i Aalborg Biogas til tungere transport Henrik Duer, COWI 1 Agenda Formål med biogas til transport Det generelle billede Svenske og tyske erfaringer Konklusioner 2 Formål Hvorfor biogas til transport?

Læs mere

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1)

Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven og forskellige andre love 1) LOV nr 1889 af 29/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-1604999 Senere ændringer til forskriften Ingen Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,

Læs mere

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008

Christian Ege, formand. Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Oplæg på TØF-seminar d. 23. september 2008 Mere brændstoføkonomiske biler Hybrid- og plug-in hybrid biler Elbiler Brintbiler? Biobrændstof? Bedre biler forudsætter øget brug af økonomiske virkemidler på

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler

Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for

Læs mere

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012

Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær. Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Gasbilen Chef for Forretningsudvikling Jørn Windahl Ladekjær Gastekniske Dage d. 15. maj 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. Resultat 2011:

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Analyse: Her er de billigste modeller i småbilsklassen

Analyse: Her er de billigste modeller i småbilsklassen Analyse: Her er de billigste modeller i småbilsklassen Priskrigen presser kilometerpriserne i mikro- og miniklassen. Af Hans Uffe Christensen, 11. februar 2013 03 Stadigt billigere at køre småt 06 Skema:

Læs mere

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2

Indhold. ... side 4. Biler og CO 2. I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 Hvor langt på literen 2014 Indhold I denne folder kan du lære mere om bilers miljø- og klimaegenskaber, og om hvordan du kan spare penge og CO 2 ved energirigtig kørsel. Folderen indeholder desuden en

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Grøn firmabilskat August 2016 1

Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat August 2016 1 Grøn firmabilskat Det nuværende system for firmabilbeskatning er forældet, derfor ønsker vi et opgør med det nuværende system. Vi ønsker et nyt og grønnere skattesystem.

Læs mere

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner, om adgang

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Transportudvalget. /Lene Skov Henningsen Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 285 Offentligt J.nr. 2012-518-0226 Dato:20. marts 2012 Til Folketinget - Transportudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 285 af

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

E-mobilitet Køreplan 2020

E-mobilitet Køreplan 2020 E-mobilitet Køreplan 2020 Segmenteret markedstilgang er nøglen til effektiv udbredelse af elbiler Oktober, 2012 Det gælder ikke om at løse 2015 eller 2020 udfordringerne nu Det gælder om at løse udfordringerne

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153

Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 153 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-518-0139 Den Spørgsmål 153 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.153

Læs mere

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.

Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea. Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 205 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet, 2009-511-0035 den 21. april 2009 Høringssvar og kommentarer hertil Organisationer Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger Advokatsamfundet

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor

Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Fremtidens bil - hvad kører den på? Søren W. Rasmussen - Bilteknisk redaktør - FDM - Motor Hvad er opgaven? Mindske/fjerne transportsektorens udslip af CO 2 2007: ~160 gram CO 2 pr. km 2015: 130 gram CO

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande

Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Trafikafgifter og klimapåvirkning i de nordiske lande Fremlæggelse for Embedsmandskomiteen 22. september 2008 Projektets formål At evaluere brug af afgifter som middel til at reducere bilers CO2-udslip

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler 1) 20. juni 2012.

Lovtidende A. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler 1) 20. juni 2012. Lovtidende A 2012 20. juni 2012. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. af nye person- og varebiler 1) I medfør af 17, stk. 1, og 25, stk. 1, i lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler.

Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Titel: Energimæssige effekter af afgiftslempelser for personbiler. Abstract: I dette projekt har vi undersøgt effekten af to forskellige former for lempelser i registreringsafgiften for personbiler: a)

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Test: Biler der kører længst på literen

Test: Biler der kører længst på literen Test: Biler der kører længst på literen De nye regler om energimærkning har gjort det lettere for normalforbrugeren at se, hvilke biler, der tilbyder den bedste brændstoføkonomi. Af Hans Uffe Christensen,

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v.

Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. Energikrav [km/l] Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780268 Fax 7262 6790 pda@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Årlig vurdering i forbindelse med regulering af bekendtgørelse om

Læs mere

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene

Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene DGC-notat 1/12 Udviklingen i antallet af naturgasdrevne køretøjer og naturgastankstationer i EU-landene Dansk Gasteknisk Center a/s har på anmodning fra HMN Naturgas undersøgt udviklingen i bestanden af

Læs mere