Self-reliant patients attitudes towards oral hygiene

Transkript

1 Self-reliant patients attitudes towards oral hygiene Birgitte Sørensen Louise Thestrup Werner Kristine Kræn Østergaard Annika Wittendorff Schack Modul 14 Hold: S12S Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland Vejleder: Lisbeth Støvring Andersen Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr af Denne opgave indeholder antal tegn inkl. mellemrum

2 Resumé Formål: Dette projekt undersøger selvhjulpne patienters holdninger til mundhygiejne under indlæggelse og hvem, de mener, har ansvaret for varetagelsen af denne. Baggrund: Blandt gruppens medlemmer er det erfaret, at patienter udviser tilfredsstillelse og øget velvære ved udførelse af mundpleje. Dog er dette et område i sygeplejen, der nedprioriteres, hvilket forskning også illustrerer. Metode: Der er udført en kvalitativ, semistruktureret interviewundersøgelse på en medicinsk sengeafdeling i Danmark med deltagelse af fire selvhjulpne indlagte patienter i alderen år. Til bearbejdelse af data er der anvendt en hermeneutisk analysemetode. Resultater: Mundhygiejne er forbundet med patienters body image og egenomsorg. Det fremgår, at der kan opstå udfordringer for den selvhjulpne patient, hvor sygeplejersken skal vurdere behovet for hjælp med sit faglige skøn. De adspurgte patienter mener, at de selv har ansvaret for varetagelsen af deres mundhygiejne under indlæggelse. Konklusion: Mundhygiejne har en stor værdi for de selvhjulpne patienters fysiske, psykiske og sociale velvære. De tager selv ansvar herfor, idet de besidder viden, motivation og praktiske færdigheder til at varetage egen mundhygiejne. Ved opretholdelse af patienters body image og egenomsorg skal sygeplejersken være bevidst om sit medansvar. Abstract Aim: This project examines self-reliant patients attitudes towards oral hygiene during hospitalization and by whom they consider the responsibility for the management of this rely. Background: Members of the group have experienced that patients show satisfaction and increased well-being in relation to oral care. However, oral care has been given a low priority in nursing care, which research also indicates. Method: A qualitative semi-structured interview study was executed on a medical ward in Denmark where four self-reliant hospitalized patients in the age of participated. The data were processed by a hermeneutic analytical methodology. Results: Oral hygiene is associated with patients body image and self-care. It appears that challenges can occur to the self-reliant patient, in which case the nurse must assess the need for help using her expert opinion. The respondent patients consider themselves responsible for the management of oral hygiene during hospitalization. Conclusion: Oral hygiene is of great value for the self-reliant patients physical, psychological and social well-being. They take responsibility for this, given that they possess knowledge, motivation and practical skills to maintain their oral hygiene. The nurse must be aware of her co-responsibility for the maintenance of patients body image and self-care.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problembeskrivelse Begrebsafklaring Redegørelse Afgrænsning Problemformulering Metodologiske overvejelser Beskrivelse af litteratursøgning Videnskabsteoretisk position Metode til generering af empiri Inklusions- og eksklusionskriterier Etiske og juridiske overvejelser Metode til analyse og fortolkning af empiri Analyse Vaner baseret på viden og velvære Ansvar for egenomsorg Patienters udfordringer som udgangspunkt for sygeplejerskens faglige skøn Diskussion Resultatdiskussion Velvære i relation til body image Informanternes egenomsorg relateret til Dorothea Orems teori Anvendelse af det faglige skøn relateret til informanternes udfordringer Sammenfatning af resultatdiskussion Metodediskussion Konklusion Perspektivering References Bilagsliste

4 1. Indledning Sætningen: Skal jeg lige hjælpe dig med at børste tænder? høres ikke så ofte på sygehusafdelinger i det danske sundhedsvæsen. Vi har i vores kliniske praktikforløb på uddannelsen erfaret, at mundhygiejne er et nedprioriteret område i den personlige hygiejne til patienterne i en travl hverdag. Det er vores indtryk, at sygeplejerskerne på de forskellige afdelinger er bevidste om, at mundhygiejnen forsømmes. Dog opleves det, at de teknologiske sygeplejehandlinger fylder mere i praksis ift. planlægning og prioritering af sygeplejen frem for den grundlæggende sygepleje til patienten. Når mundpleje udføres, er det vores opfattelse, at patienterne udviser en oprigtig tilfredsstillelse og øget velvære. Udførelsen af mundpleje er vigtig at medtænke i plejen, da patienterne sætter stor pris på dette. På trods af at patienterne udtrykker stor tilfredshed efter udførelsen af mundpleje, oplever vi, at de sjældent efterspørger hjælp til dette. Eftersom det opleves, at sygeplejersker ofte nedprioriterer mundpleje, og at patienterne ikke selv efterspørger hjælp hertil, kan mundpleje komme til at fremstå som et uberørt område, ingen vil tage ansvar for. 2

5 2. Problembeskrivelse I følgende afsnit uddybes relevante begreber, valget af klinisk sygeplejefaglig problemstilling, afgrænsningen heraf og projektets fokus begrundes. 2.1 Begrebsafklaring For at sikre en forståelse af relevante begreber, der anvendes hyppigt gennem projektet, ønskes det at forklare disse, som ses i figur 1. Figur 1: Begrebsafklaring. 2.2 Redegørelse I Danmark øges antallet af ældre mennesker, og gennemsnitsalderen har været stigende de sidste år (1). Som en naturlig del af det at blive ældre vil der fremkomme fysiologiske forandringer i kroppen og en øget risiko for sygdom (2). Dette bevirker, at der er en større andel af ældre med behov for støtte og hjælp fra sundhedsvæsenet samt flere indlæggelser på sygehusene. Herunder vil der blandt mange ældre indlagte patienter være behov for hjælp relateret til varetagelsen af mundhygiejne. Dette er problematisk, da der kræves flere ressourcer af sundhedsvæsenet til at dække det øgede behov. Hvis behovet ikke dækkes, er især ældre patienter disponible for at udvikle alvorlige komplikationer (3), hvilket uddybes senere. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, hvordan voksnes tandstatus har forbedret sig fra år (4). Antallet af voksne, der har bevaret alle deres tænder, er steget fra 28,9% til 50,2% i dette årsinterval, og mængden af tandløse personer er faldet fra 17,7% til 4,7% (4). Dette illustrerer, at flere patienter har egne tænder, som skal bevares, hvilket stiller krav til 3

6 sygeplejen ift. at udføre tilstrækkelig mundpleje. Under indlæggelse er det derfor vigtigt at varetage mundplejen til indlagte patienter, da det har en stor betydning for forebyggelse af gener og sygdomme i mund og svælg (5). I mundhulen findes omkring 500 forskellige bakterietyper, hvoraf ca. 400 findes i tandkød og tandkødslommer (6). Ved caries eller infektion i slimhinderne stiger antallet af bakterier i mundhulen (7). Når bakterietallet i munden er højest, kan der udløses bakteriæmi ved tygning eller tandbørstning. Denne bakteriæmi har normalt ikke nogen betydning, da bakterierne elimineres af immunforsvaret. Bakteriæmi kan dog udvikle sig til sepsis hos svækkede personer (7), som i værste tilfælde kan medføre døden. I Danmark ligger dødstallet for sepsis mellem og om året (8). Får patienter ikke udført mundpleje regelmæssigt, er de derudover i risiko for at udvikle hjerte-kar sygdomme, da manglende mundpleje kan føre til luftvejsinfektioner og endocarditis (6). Udviklingen af disse sygdomme kan føre til indlæggelser af længere varighed end først planlagt, hvilket påvirker samfundets økonomiske ressourcer, da hver enkelt patients behandlingsforløb bliver mere omkostningskrævende. Det ses på nuværende tidspunkt i medierne, at sundhedsvæsenet er økonomisk presset, hvorfor der stilles større krav til en effektivisering af det sundhedsfaglige arbejde (9). Sygeplejerskernes arbejde udfordres af effektiviseringen pga. mangel på ressourcer så som begrænset personale og tid til patienterne. Center for Kliniske Retningslinjer understøtter dette og pointerer, at sygeplejersker mangler tilstrækkelig viden omkring midler til pleje af munden, redskaber til pleje af munden, indikatorer for en sund mund og medikamenters påvirkning af mundens tilstand (6, p. 3). På trods af at sundhedsvæsenet er underlagt et ydre pres, er det vigtigt, at sygeplejersken fortsat inddrager den grundlæggende sygepleje i omsorgen til patienten. Sygeplejersken har ifølge Virginia Henderson en unik funktion i at yde omsorg for hver enkelt patient: Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (10, p. 14). Herved beskrives det, at sygeplejersken har en særlig opgave i at identificere den enkelte patients unikke behov for hjælp og støtte. Dette indebærer bl.a. at bistå patienten i god mundhygiejne. Det er vigtigt, at alle sygeplejersker effektivt kan rense patienters mund, da sygdom medfører et øget behov for rensning af tænder og gummer (10). Selvom Henderson lægger stor vægt 4

7 på ovenstående, ses mundhygiejne som et nedprioriteret område i klinisk praksis. Flere undersøgelser viser, at sygeplejersker ikke har den nødvendige viden omhandlende mundhygiejne, udførelsen heraf, samt hvilke komplikationer dårlig mundhygiejne kan medføre (5, 11). Der ses flere mulige årsager end manglende viden til, at mundpleje ikke udføres. Forglemmelse hos sygeplejerskerne viser sig at være en medvirkende faktor (11). Derudover viser en doktorgrad med formålet om at undersøge sygeplejerskers følelser relateret til mundhygiejne til indlagte patienter, at udførelsen af mundpleje kan fremkalde følelser som væmmelse, anspændthed og ubehag (12). Disse følelser kan være en mulig årsag til fravælgelse af mundpleje til patienterne (12), hvilket kan opfattes som en barriere ift. prioriteringen af mundhygiejne. Desuden udtrykker sygeplejersker en bekymring omkring specialiseringen i det danske sundhedsvæsen, da denne medfører et øget fokus på avancerede sygeplejefaglige handlinger (11). Bekymringen bunder i, at specialiseringen tildeles en større værdi end den grundlæggende sygepleje, hvorunder mundhygiejne indgår (11). Endnu en årsag til, at patienter ikke får udført mundpleje, kan skyldes, at nogle sygeplejersker er af den opfattelse, at selvhjulpne patienter selv bør varetage deres mundhygiejne baseret på begrebet om empowerment (11). Det hænder dog ofte, at voksne selvhjulpne patienter ikke får børstet tænder under indlæggelse, fordi de glemmer det eller mangler overskud (11). Nedprioriteringen af mundhygiejne er ikke kun en problematik set ud fra et samfunds- og sygeplejefagligt perspektiv men kan også anskues som et problem ud fra et patientperspektiv. En undersøgelse baseret på en audit fra flere hospitalsafdelinger, påviser, at dårlig mundstatus har en sammenhæng med nedsat indtag af føde (13). Dette skyldes, at patienterne føler, at maden smager dårligt, samt de oplever gener og smerter ved fødeindtag (14, 5). Dette er problematisk for patienten, da en god ernæringstilstand er vigtig for kroppens restitution gennem et sygdomsforløb (13). Patienten påvirkes ikke kun fysisk af dårlig mundhygiejne, da der også medfølger psykiske og sociale aspekter for den enkelte patient. Pleje af munden forbindes med velvære, højnet selvværd, livskvalitet og er vigtig for kommunikation samt socialt samvær med andre mennesker (5, 15). Et studie har ydermere vist, at patienter med dårlig mundstatus har en anderledes adfærd end patienter med god mundstatus (16). Det viste sig, at patienter med dårlig mundstatus så ned i jorden, når de talte til andre mennesker, ofte dækkede over munden med hånden og udviste forlegenhed over udseendet af deres tænder (16). 5

8 Baseret på egne erfaringer sætter indlagte patienter stor pris på udførelsen af mundhygiejne, og det anses som værende en stor del af hverdagens daglige rutiner samt vigtig for opretholdelse af velvære. Derfor antager vi, at det også har betydning for indlagte patienter. 2.3 Afgrænsning Tidligere nævnte undersøgelser indikerer, at manglende fokus på mundhygiejne både er et samfunds- og sygeplejefagligt problem. Der findes normativ litteratur, der angiver, hvordan sygeplejersken bør handle over for patienten i relation til mundhygiejne, men det lader ikke til, at der er forskning, der belyser problematikken set ud fra patienternes eget perspektiv. Derfor findes det relevant at undersøge patienternes egne holdninger til mundhygiejne. Ifølge Henderson er det sygeplejerskens ansvar at hjælpe de patienter, der ikke har den fornødne viden, vilje eller styrke til selv at varetage mundhygiejne (10). Heraf opfatter vi, at det uden tvivl er sygeplejerskens ansvar at hjælpe patienter til at opretholde god mundhygiejne under indlæggelse, hvis de ikke selv er i stand til det. Derudover er der sygeplejersker, der mener, at selvhjulpne patienter selv sørger for deres personlige hygiejne inklusiv mundhygiejne. Det findes særligt interessant at undersøge, om selvhjulpne indlagte patienter mener, at de bør udføre mundpleje på egen hånd, og hvem, de mener, har ansvaret for opretholdelse af deres mundhygiejne. Dette leder videre til nedenstående problemformulering. I bearbejdelsen af denne ønskes det at belyse en ny viden, som kan anvendes i praksis til gavn for patienter. 2.4 Problemformulering Hvilke holdninger har voksne selvhjulpne patienter til mundhygiejne under indlæggelse, og hos hvem opfatter de, at ansvaret for varetagelsen af denne ligger? 3. Metodologiske overvejelser I følgende afsnit beskrives en struktureret litteratursøgning med udgangspunkt i problemformuleringen, den valgte videnskabsteoretiske position, metode til generering af empiri, etiske og juridiske overvejelser i forbindelse med undersøgelsen og den valgte metode til analyse af empirien. 6

9 3.1 Beskrivelse af litteratursøgning For at besvare problemformuleringen blev der søgt eksisterende litteratur gennem en bred, usystematisk søgning i Google, Google Scholar, Bibliotek.dk og UCN s bibliotek. Denne søgning blev udført for at få skabt et overblik over relevant litteratur og for at få afdækket området samt finde søgeord til en systematisk søgning. Den systematiske søgning blev udarbejdet i CINAHL, PubMed og SweMed+. CINAHL er væsentlig at anvende, da det er en sundhedsfaglig database, der primært dækker over sygeplejefaget og inddrager artikler, der er peer-reviewed (17). Pub- Med er en amerikansk database, der indeholder 25 millioner citationer til bl.a. biomedicin, sundhed, biovidenskab og adfærdsvidenskab (18), hvorfor den findes relevant at anvende. Databasen SweMed+ indeholder sundhedsfaglig forskning herunder en del sygeplejeforskning fra Skandinavien (19). Da artiklerne i denne database er skandinaviske, findes de særligt relevante, da de kan være overførbare til danske forhold. Til at skabe et overblik over søgningen er der udarbejdet en PICO-struktur (20) med både danske og engelske søgeord, se figur 2. Figur 2: PICO-struktur baseret på problemformuleringen. Søgeordene blev i første omgang anvendt i en fritekstsøgning i alle databaserne, hvilket gav meget brede og uspecifikke resultater, der primært omhandlede tandlægefaget og primærsektoren. Derefter blev der udarbejdet en systematisk søgning, hvor CINAHL s, PubMed s og SweMed+ s emneord blev anvendt, hvilket illustreres i figur 3. 7

10 Figur 3: Systematisk søgestrategi. Ordene er kombineret med "OR" i de lodrette kolonner og i de vandrette kolonner, er ordene kombineret med "AND". 8

11 I en kombination med den boolske søgeoperator AND på tværs af alle blokkene blev der ikke fundet resultater i CINAHL og SweMed+. Der fremkom 18 resultater i PubMed. Disse artikler blev gennemgået ved at læse deres titler, hvoraf de 16 blev fravalgt, da artiklerne omhandlede tandlæger, tandlægestuderende og intensive patienter. Desuden var fire af de 16 artikler fra år 2001 eller ældre, hvilket opfattes som forældet. To artikler lød interessante men blev udelukket efter læst abstract, da de omhandlede tandlægepraksis og hjemmeboende diabetes patienter i de Forenede Arabiske Emirater. For at være sikre på, at søgningen blev foretaget grundigt og ikke var for specifik og snæver, blev blokkene i figur 3 desuden kombineret med AND på tværs af hinanden, hvor blokkene på skift blev udelukket. Denne måde at kombinere blokkene på muliggjorde en bredere søgning. Et eksempel på dette ses i figur 4. Figur 4: Eksempel på søgning hvor blokke er udeladt. 9

12 Ved at udføre søgningen, hvor blokkene på skift blev udelukket, fremkom der flere resultater end ved de første systematiske søgninger. Søgningen i CINAHL gav tre resultater, hvoraf det ene resultat var et i forvejen læst review omhandlende tandlæger. De sidste to resultater omhandlede uddannelse til sygeplejepersonale og et studie baseret på effekten af anvendelse af fluorid i vand. I SweMed+ gav søgningen 41 resultater, som blev gennemgået baseret på artiklernes abstract. Dog omhandlede artiklerne primærsektoren, hjemløse, tandlæger og tandbehandling og misbrugere. Derudover var 15 af artiklerne fra år 2005 eller ældre, hvorfor de blev fravalgt. Gennem den strukturerede søgning har det ikke været muligt at finde eksisterende litteratur, der kan besvare problemformuleringen. Derfor ønskes det at generere egen empiri vha. interviews af selvhjulpne indlagte patienter til besvarelse af problemformuleringen. 3.2 Videnskabsteoretisk position Der er valgt en kvalitativ tilgang til projektet, da indlagte patienters holdninger ønskes undersøgt. På baggrund heraf er der valgt en hermeneutisk videnskabsteoretisk position ud fra den tyske filosof Hans-Georg Gadamers filosofiske hermeneutik (21). Denne er væsentlig ift. problemformuleringen, da det ønskes at forstå indlagte patienters holdninger til mundhygiejne, samt hvis ansvar varetagelsen af denne er. Ved at anvende hermeneutikken belyses dette gennem fortolkning. Gadamer beskriver følgende begreber i hermeneutikken: Forforståelse, horisont, horisontsammensmeltning og den hermeneutiske cirkel (22). Forforståelse er defineret som fordomme, hvilket alle mennesker besidder og anvender ift. at få en forståelse af verden. Disse fordomme skal bringes i spil for ikke at fastholdes heri og dermed opnå en dybere forståelse. Forforståelse skabes af en horisont, som er individuel. Denne består af ens opdragelse, erfaringer, kultur og allerede kendt viden. Horisonten er konstant dynamisk og altid i udvikling (22). Horisontsammensmeltning forekommer, når forståelser udveksles mellem flere personer. Dette er ikke ensbetydende med, at forståelsen er identisk, men at der opnås forståelse for, hvad den anden forstår og mener (22). Gadamer præsenterer den hermeneutiske cirkel, der også er en vigtig faktor i relation til opnåelse af forståelse. Forståelse opnås på baggrund af det, der allerede forstås: Grundtanken er, at der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (22, p. 98). 10

13 Forståelsesprocessen er uendelig. Når der er opnået en forståelse af det, der skal forstås, bliver denne en del af horisonten og dermed en forforståelse, som kan bringes i spil på ny. Det er gruppens forforståelse, der har ført til problematikken om mundhygiejne. Inden påbegyndelsen af problembearbejdelsen havde gruppens medlemmer på forhånd dannet en forforståelse af, hvordan mundhygiejne udfordres på sygehuset set ud fra et patient, samfunds- og sygeplejefagligt perspektiv. Der foreligger allerede undersøgelser baseret på det samfundsfaglige og sygeplejefaglige perspektiv, der understøtter forforståelsen. Dog er der ikke fundet undersøgelser, der kan understøtte forforståelsen af patientperspektivet, som tidligere nævnt omhandler vigtigheden af mundpleje hos indlagte selvhjulpne patienter og den velvære de oplever herved. Det er centralt at bringe gruppens forforståelse i spil for at opnå en ny forståelse ud fra det genererede empiri. Gennem analyseprocessen, hvori der diskuteres kategorisering af det empiriske materiale og udledte fund, er begreberne horisont og horisontsammensmeltning væsentlige at anvende. Begrebet horisont er relevant at inddrage for at udvide forståelsen. Gruppens medlemmer har hver en individuel horisont og forforståelse, der deles indbyrdes, hvorved det er muligt at skabe en fælles forståelse og en horisontsammensmeltning (22). Desuden har den genererede empiri sin egen horisont, som er væsentlig at være bevidst om, da empirien også består af forforståelser. Den hermeneutiske cirkel anvendes til at opnå en ny forståelse af patientens holdning til mundhygiejne. Denne nye forståelse opnås ved at arbejde med det genererede empiri gentagne gange, hvor materialet skal forstås i sin helhed men også ud fra dets enkelte dele. 3.3 Metode til generering af empiri Tilgangen til udarbejdelsen af projektet er induktiv, da der på forhånd ikke er tilstrækkelig viden på området, hvorfor tilgangen er anbefalet (23). Denne tilgang omfatter, at der i bearbejdelsen af empirien ikke ses på bestemte nuancer, men at alle nuancer beskrives (23). For at få et indblik i indlagte patienters holdninger til mundhygiejne er der valgt at foretage en interviewundersøgelse på en medicinsk afdeling, hvor fire patienter i alderen år interviewes enkeltvis. Et interview indeholder ifølge Kvale og Brinkmann syv faser: Tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (24). 11

14 I den første fase, tematisering, blev undersøgelsens formål og temaer klargjort. Temaerne omfatter patienters vaner, forventninger, viden og holdninger (se bilag 1). Dernæst blev der i fase to, design, taget stilling til hvilken type af interview, der egnede sig bedst til at dække temaerne (24). For at dække de valgte temaer på bedste vis, blev der valgt en semistruktureret interviewmetode, hvilket vil sige, at interviewene er planlagte men fleksible (25). Det ønskes, at informanterne svarer på de planlagte spørgsmål baseret på temaerne, men det er informanterne, der bestemmer tempoet, og hvilken retning interviewet kommer til at tage. Det semistrukturerede interview har til formål at indhente data om informanternes livsverden (25). Til forberedelse af de semistrukturerede interviews blev der udarbejdet en interviewguide med udgangspunkt i gruppens forforståelse og problemformuleringen. Den tredje fase, interview, er selve udførelsen af interviewet med udgangspunkt i den udarbejdede interviewguide (24). Inden interviewsamtalerne blev der diskuteret forberedende overvejelser om, hvordan intervieweren fremstod og kunne påvirke informanterne. Disse overvejelser indebar at være opmærksom på ikke at fremstå fordømmende men neutral og åben over for informanternes holdninger for at indhente ærlige svar og ikke påvirke informanterne i en bestemt retning. Dette er forsøgt gennem åbne spørgsmål i interviewguiden (se bilag 1). En anden overvejelse blev gjort i relation til mulige utilfredsheder, der kunne fremkomme i informanternes udtalelser, og hvordan disse kunne håndteres. Utilfredsheder ville blive videregivet til en sygeplejerske på afdelingen på informanternes opfordring. Interviewene fandt sted i et samtalerum på afdelingen, da dette skabte rammerne for et hyggeligt, uforstyrret og anonymt miljø. Det blev bestemt, at interviewerne skulle møde iført privat tøj for at fremstå så neutralt som muligt. Under interviewene var tre personer fra gruppen til stede: Én primær interviewer med det formål at lede interviewene og én supplerende interviewer med det formål at stille uddybende spørgsmål og styre diktafonen, da interviewene optages mhp. transskribering. Den tredje person sad i baggrunden som observant for at notere stemninger og nonverbalt sprog. I den fjerde fase blev informationerne fra interviewene klargjort til analysefasen gennem transskribering (24). Analysen, den femte fase (24), fandt sted efter interviewenes udførelse og transskribering heraf. Analysen blev gennemført ved at kategorisere og fortolke informanternes udtalelser vha. en hermeneutisk analysemetode (26). 12

15 Den sjette fase, verifikation, indebærer kritisk stillingtagen til undersøgelsens gyldighed og pålidelighed samt generaliserbarhed (24). Undersøgelsens gyldighed er forsøgt opnået gennem metodevalget, da en interviewmetode er egnet at anvende til at indhente data omkring informanternes holdninger. Interviewene blev udført individuelt for at undgå, at informanterne blev påvirket indbyrdes af hinandens holdninger. For at opnå pålidelighed i interviewene blev der anvendt parafrasering for at sikre et grundigt og uddybet svar fra informanterne samt at sikre forståelsen af det sagte, så der ikke opstod misforståelser. Da der i undersøgelsen ses bort fra patienternes diagnose, formodes det at få resultater, som kan generaliseres til andre indlagte selvhjulpne patienter. Udarbejdelsen af det skriftlige materiale er en del af den sidste og syvende fase, rapportering (24) Inklusions- og eksklusionskriterier Informanterne blev udvalgt på kriterier, således dataindsamlingen blev bred og nuanceret. Inklusionskriterierne var, at informanterne kunne tale og forstå dansk, således der ikke opstod sprogmæssige barrierer. Derudover var det et kriterium, at informanterne var selvhjulpne. Det er uden betydning for undersøgelsen, om informanterne har fastsiddende tænder eller tandprotese. Både mænd og kvinder over 18 år blev inkluderet, således det muliggjorde en bred gruppe af informanter. Informanterne skulle som minimum have været indlagt i tre døgn for at få indblik i, hvorvidt indlæggelsen havde haft indflydelse på deres vaner i relation til deres mundhygiejne og opretholdelse heraf. Der blev afholdt et møde med en ansat fra den medicinske afdeling, hvor inklusions- og eksklusionskriterier blev præsenteret, således personalet på afdelingen kunne være behjælpelige med at finde patienter, der kunne imødekomme disse. Ved dette møde gav afdelingen tilladelse til foretagelse af interviewundersøgelsen (se bilag 2). 3.4 Etiske og juridiske overvejelser Ved udførelse af en undersøgelse er der ifølge Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden retningslinjer, der skal overholdes (27). Retningslinjen præsenterer fire grundlæggende principper, der er væsentlige at medtænke: princippet om autonomi, princippet om at gøre godt, princippet om ikke at gøre skade og princippet om retfærdighed (27). 13

16 Princippet om autonomi omhandler informantens selvbestemmelsesret (27). Dette princip overholdes ved, at informanterne havde mulighed for at frabede sig deltagelse både før, under og efter undersøgelsen. Frabedes deltagelse, destrueres alle indhentede oplysninger. Oplysningerne vil blive anonymiseret, således informanternes identitet beskyttes. Derudover overholdes princippet ved indhentelse af informeret samtykke, som bl.a. er opnået ved udlevering af informationsbrev (se bilag 3, 4 og 5). Princippet om at gøre godt overholdes ved, at resultaterne fra undersøgelsen vil kunne anvendes i andet forskning og i det sygeplejefaglige arbejde på den pågældende afdeling, idet resultaterne sigter mod at forebygge sygdom (27). Princippet om ikke at gøre skade handler om at varetage den enkelte informants velbefindende under undersøgelsen (27). Dette overholdes ved at sørge for, at informanten er komfortabel i situationen og afrunde undersøgelsen på en professionel måde. Princippet om retfærdighed imødekommes ved ikke at fremstå fordømmende men derimod åben og neutral over for informanterne, således deres integritet ikke krænkes (27). Ud over ovenstående skal der ved udførelse af en undersøgelse tages højde for juridisk gældende regler og love (28). Ifølge lovgivningen skal forskningsprojekter anmeldes til Datatilsynet ved anvendelse af personfølsomme data (28). Da der ikke anvendes personfølsomme data i undersøgelsen, er projektet ikke blevet anmeldt. Desuden nedskrives der ikke oplysninger, som kan identificere informanten. Afdelingslederen på den medicinske afdeling opbevarer det skriftlige samtykke under bearbejdelsen af projektet og dette makuleres efter endt projektbedømmelse (29). I øvrigt er der taget stilling til, hvorvidt projektet skulle anmeldes til Videnskabsetisk Komité, der er baseret på Helsinkideklarationen omhandlende forsøgspersoners rettigheder i biomedicinsk forskning (30). Da der i undersøgelsen ikke anvendes humanbiologisk materiale, er der ikke ansøgt om godkendelse herfra (28). Ifølge Sundhedsstyrelsen skal forskningsprojekter anmeldes, hvis der anvendes registre bl.a. i form af læge- og/eller sygeplejejournaler som empiri (28). Da dette ikke er relevant for undersøgelsen at anvende, er projektet ikke anmeldt til Sundhedsstyrelsen. 3.5 Metode til analyse og fortolkning af empiri Til analyse og fortolkning af det genererede empiri blev der valgt en hermeneutisk analysemetode udarbejdet af Dahlager og Fredslund (26). Metoden giver gruppemedlemmerne mulighed for at bidrage med egne forforståelser, hvilket muliggør, at der kan fremstå andre aspekter end dem, der umiddelbart fremtræder af empirien (26). Herved udvides horisonterne, således der skabes en ny forståelse (26). 14

17 Analyse er beskrevet som en de- og rekontekstualisering. Dekontekstualisering omfatter en opbrydning af tekstens helhed, ved at adskille delene herfra. I rekontekstualisering samles delene igen til en ny forståelse af helheden. Derudover beskrives fire trin til en stringent analyse og fortolkning: Helhedsindtryk, meningsbærende enheder identificeres, operationalisering samt rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning (26). Det første trin, helhedsindtryk, indebærer at interviewet lyttes til, eller at transskriptionen læses igennem (26). For at opfylde dette trin blev interviewene og transskriptionerne både lyttet og læst igennem af hver enkelt. Dette blev valgt for at undgå en indbyrdes påvirkning af hinandens forståelser. Det andet trin, meningsbærende enheder identificeres, omhandler, at udsagn fra transskriptionerne reduceres til vigtige aspekter ved gennemlæsning, som tildeles en kategori (26). For at skabe organisering tildeles aspekterne farvekoder, som passer til de forskellige kategorier (se bilag 6). Dette blev udarbejdet individuelt af gruppens medlemmer for at få fire forståelser. Operationalisering, det tredje trin, indebærer en gennemgang af de valgte kategorier for at klargøre, hvorvidt de er dækkende, eller om der ses overlapning. Kategorierne kan inddeles i underkategorier, hvis de dækker over flere forskellige aspekter (26). Denne del af analysen blev udarbejdet i fællesskab i gruppen, hvor kategorierne fra trin to blev diskuteret. Her blev kategorier valgt fra og nye blev valgt til for at opnå en grundig og tilstrækkelig kategorisering. I trin fire, rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, er det ikke centralt, hvad teksten siger, men hvordan den kan forstås som et svar på problemformuleringen (26). De valgte kategorier blev sammensat på ny, og fokus rettedes på relationerne imellem inden for en bred referenceramme for at se teksten i en ny helhed (26). Referencerammen blev skabt ved anvendelse af forskellige teorier, som gav mulighed for nye fortolkninger og dermed en rekontekstualisering af analysen, hvorved den første analyse blev til genstand for endnu en analyse (26). Denne analysemetode understøttes af den induktive tilgang, da processen inkluderer kodning og kategorisering for at belyse alle de nuancer, empirien måtte indeholde (23). 4. Analyse Den indsamlede empiri blev vha. Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysemetode bearbejdet, hvilket førte frem til følgende kategorier: Vaner baseret på viden og velvære, ansvar for egenomsorg og patienters udfordringer som udgangspunkt for sygeplejerskens faglige skøn. 15

18 Dette illustrerer trin tre, operationalisering, i analysemetoden. Afsnittet er inddelt efter hver kategori. 4.1 Vaner baseret på viden og velvære De vaner, informanterne udtrykte gennem interviewene, lader til at være baseret på deres viden angående mundhygiejne og den velvære, de føler i forbindelse med udførelsen heraf. Blandt informanterne kom der en opfattelse til udtryk om, at de i deres barndom ikke fokuserede på mundhygiejne, men at de alle gennem deres voksne år selv havde tilegnet sig viden omkring vigtigheden af tandbørstning og anvendelsen af mundskyl. Denne tilegnede viden udspringer fra litteratur, tandlægers anbefalinger og pårørendes sundhedsfaglige uddannelse. Informant 3: [ ] Da jeg var barn, der var man jo ikke så opmærksom på det. Men det er jo så længe siden. Men altså ellers så har jeg jo fået det lært. Informant 1: [ ] Det har jeg faktisk læst lidt om alt det der [ ] Det lyder meget logisk. Men det er jo også fordi, at de der skriver det, de er jo meget gode til at komme op med nogle eksempler på, hvor galt det nu er gået, fordi man ikke har børstet tænder. Den viden informanterne gav udtryk for at have tilegnet sig synes overfladisk, da de anvender usikre vendinger såsom: tror jeg nok og sådan noget. De er bevidste om, at der i forbindelse med dårlig mundhygiejne kan opstå helbredsmæssige gener, som huller i tænderne, anvendelse af tandprotese, infektioner, og at bakterier kan spredes til organer. Informanterne er bekendt med konsekvenserne, men kendskabet til disse giver ikke anledning til spekulationer herom i deres hverdag, da det udtales, at der ikke tænkes over dette til daglig. Informant 3: Og selvfølgelig er der også nogle fare ved det sådan med infektioner og sådan noget, tror jeg nok. Informant 4: Og det er sådan set fordi min kone, som er herude også øhm siger at det med hensyn til det der mundskyllevand, har betydning for mange sygdomme og sådan noget. Informant 1: Og der er måske nogle bakterier, der har indflydelse på på hjertet og, og andre ting. Så men det er ikke sådan noget, jeg tænker over til dagligt. Ud fra ovenstående citater lader det til, at informanternes viden har betydning for deres tilegnede vaner i forbindelse med mundhygiejne, da deres udgangspunkt for at børste tænder i forbindelse med barndommen var minimal og nu er efter tandlægernes anbefaling. Informant 1: Jamen Jeg har den [host] vane [ ]at jeg børster tænder om morgenen Og så børster jeg tænder, når jeg går i seng [ ]. Normalt to gange om dagen [ ]. Jeg synes, det lyder fornuftigt og tror i øvrigt det er i overensstemmelse med, hvad tandlægerne de også sådan går og anbefaler, ja. 16

19 Hos informanterne omhandlede deres vaner at børste tænder minimum to gange dagligt, oftest morgen og aften. Herudover var der forskellige vaner i form af hvilke remedier, informanterne anvendte til udførelsen af mundpleje. En enkelt informant anvendte både en blød og en hård tandbørste samt flaskerensere, en anden anvendte mundskyllevand og en tredje anvendte tandpasta af naturprodukt. En fjerde informant havde andre vaner, da vedkommende har tandproteser. Informant 3: Og så har jeg en, altså en blød og en lidt hårdere tandbørste og øh selvfølgelig tanpasta. Og så har jeg de her små flaskerensere [ ] til nogle af stederne. Informant 2: Jamen Det gør jeg, når jeg har spist morgenmad. Sommetider lægger jeg dem i sådan nogle tabletter, der kan rense dem lidt ellers bruger jeg almindelig tandpasta. Ud over ovenstående udtalte informanterne også, at de udfører mundpleje på andre tidspunkter, end de ovennævnte f.eks. i forbindelse med sociale sammenhænge. Derfor kommer det til udtryk, at det også er deres fysiske, psykiske og sociale velvære, der spiller en central rolle for udførelsen af mundpleje. Den fysiske velvære kommer tydeligt til syne i interviewene, da informanterne blev bedt om at beskrive, hvordan de har det, hvis de ikke børster tænder, og hvordan de har det, hvis de børster tænder. Informanterne var enige om følelsen af utilpashed, hvis tandbørstning udelades eller glemmes af en given årsag, da de oplever det som elendigt, føler det er trælst og mærker det resten af dagen. Informant 2: Fordi det er jo ikke rart at gå med rene tænder og så en træls mund, vel? [ ] det er det altså ikke. Informant 3: Meget elendigt [red. ikke at børste tænder]. Informant 4: Altså det man kan føle det, synes jeg, hele dagen at man ikke har gjort det, eller føle det, det lyder som man er syg, men altså Ej man kan godt mærke, at man har gjort det i hvert fald. I modsætning hertil beskrev informanterne også de positive gevinster ved at børste tænder, hvor de udtrykte stor tilfredshed og følelsen af at være komfortabel. Dette udledes baseret på deres udsagn i forbindelse med at være klar til dagens opgaver og udfordringer og fornemmelse af renlighed efter udført mundpleje. Desuden sammenlignes udførelsen af mundpleje med at tage rent tøj på, hvilket også indikerer komfortabilitet og velsoignering. Informant 1: Så ja Jeg synes, jeg har det bedre og er mere klar til dagens opgaver og udfordringer. Informant 2: Neeej det synes jeg bare at det er rart at have nogle [ ] en ren mund, eller hvad skal man sige. 17

20 Informant 3: Det er den her fornemmelse af, at de er glatte, det er meget vigtigt for mig, synes jeg. Informant 4: Det er det da. Det er dejligt at kunne mærke, at det er rent, ikke. Det er det samme som at få en tandrensning ved tandlægen, ikke, det føler man jo også er at det lige er blevet sendt til vask og strygning, ikke? Informanterne tilkendegiver, at de ikke alene føler en fysisk utilpashed ved manglende udførelse af mundpleje men også føler en psykisk påvirkning. De udtrykte følelsen af ubehag ved at sammenligne den manglende mundpleje med fornemmelsen af at lugte af armsved og at være delvist nøgen. Informant 1: Jeg fø Så har jeg det lidt dårligt, sådan Lidt ligesom man måske dufter for meget af armsved eller sådan noget, ikke, altså på samme måde. Informant 4: Jamen man mangler et eller andet. Det er ligesom, man ikke har taget en del af sit tøj på. Som nævnt ovenfor skaber den manglende mundpleje hos informanterne følelsen af at være uren og mangle en del af sig selv. Informanterne beskrev følelsen som ubehagelig især ved omgang med andre mennesker. I mødet med andre mennesker har deres fremtræden stor betydning. Informanterne gav udtryk for, at det er vigtigt for dem at føle sig velsoignerede, hvilket kommer til udtryk ved, at de skammer sig over manglende tandbørstning og synes, det er flovt at få huller i tænderne. Desuden tilkendegives det, at det er vigtigt at se ordentlig ud ved sociale arrangementer samt opnå andres anerkendelse, da de ikke ønsker at frastøde andre mennesker med eksempelvis dårlig ånde. Informant 3: Ja, jeg skammer mig lidt over det. [ ]. Ja og også, at det her med at få huller i tænderne, det er lidt for flovt, synes jeg og ubehageligt [ ]. Informant 4: Det ved jeg ikke, altså øhh Du tager jo også andet tøj på. Det er som jeg siger, ikke altså, hvis du får en tandrensning, så er det det samme som, at du har sendt dit tøj til rens og pres, ikke? Og det tøj du sender til rens og pres, og du skal til en fest, så synes man jo også man kan jo også lige så godt børste sine tænder, ikke? Så ser man ordentlig ud. Informant 4: [ ] Der er også folk, der har rigtig god mundhygiejne, der har dårlig ånde, ikke? Men altså Man vil da helst ikke være den, hvor folk de sidder og vender hovedet, hvis man siger noget til dem, ikke? Følelsen af ikke at være velsoigneret medfører utilpashed, hvilket illustreres ud fra informanternes udtalelser, som lader til at omhandle frygt for social afvisning, da de helst ikke vil være den person, som andre vender hovedet væk fra. Denne opfattelse kan relateres til teorien om body image, der omhandler fysisk, psykisk og social fremtoning, beskrevet af Bob Price (31). Informanterne lægger stor vægt på det sociale aspekt i at fremstå ren, da andres opfattelse af 18

21 dem har stor betydning. Ydermere tillægges informanternes selvopfattelse en stor værdi, da det udtales, at de føler sig mere oplagt til dagens udfordringer efter udført mundpleje. Samlet set har både det fysiske, psykiske og sociale aspekt af mundhygiejne stor betydning for den totale velvære. Derved ses opretholdelse af god mundhygiejne som værende væsentlig i informanternes dagligdag både hjemme som under indlæggelse. Informanternes tilegnede vaner og bevarelsen af disse under indlæggelse er påvirket dels af den viden, de har opnået og dels pga. den tilfredsstillelse de føler ved at børste tænder. 4.2 Ansvar for egenomsorg Det er fælles for informanterne, at mundhygiejne har en stor betydning for dem. Dette ses ved, at de på egen hånd formår at varetage denne trods træthed og smerter, da det er vigtigt for dem at passe på sig selv. Informant 1: Nå, men det er sådan noget, man går op i, når man bliver pensioneret. Det gør jeg i hvert fald. Hvordan kan man lige være lidt sundere inden for de rammer, man nu selv har? Informant 3: Ja og nogle gange så hvis man nu glemmer det eller er så træt en aften, så man tænker ej du, så går jeg altså ud og børster tænder bagefter alligevel. Informant 4: Jeg ved det. Jeg har godt nok børstet tænder selvom, man går der og har ondt, ikke? Derudover tyder det på, at informanterne aktivt tager ansvar for deres eget helbred, da de passer på deres fastsiddende tænder og ønsker at bevare dem. Informanterne udtrykker desuden, at så længe de selv kan børste tænder, er det at foretrække, hvilket indikerer, at de gerne vil være uafhængige af hjælp fra andre. Informant 2: [ ] Kan man selv, så synes jeg, det er rarest selv at gøre det. Informant 3: Absolut. Jeg passer på mine tænder, fordi jeg øh jeg har alle mine egne tænder eller ikke alle men i hvert fald næsten. Informant 4: Det synes jeg ikke, det er ikke mere deres problem, end jeg selv skulle kunne. Ønsket om at være uafhængig af andre og varetage sin mundhygiejne ses blandt informanterne uanset, om de er indlagte eller hjemme i vante omgivelser, da de anser det ligeså nødvendigt, som i eget hjem. Informant 1: Jamen, det er jeg, for det gør jeg jo også derhjemme [red. at varetage mundhygiejne]. 19

22 Informant 2: Ja selvfølgelig... selvfølgelig. Det er jo ligeså nødvendigt, som når man er derhjemme, ikke? [red. at varetage mundhygiejne]. Gennem informanternes udtalelser kom egenomsorg til udtryk ved, at de gentagne gange henviste til deres egne valg og handlinger i relation til udførelsen af mundpleje. Derfor blev de adspurgt til hos hvem, de mener, ansvaret for opretholdelse af mundhygiejne ligger under indlæggelse. Der ses enighed blandt informanterne, da de mener, ansvaret er deres eget. Årsagen til enigheden blandt informanterne angående ansvaret for egen mundhygiejne, skyldes, at de er af den opfattelse, at så længe de er selvhjulpne, bør de selv varetage denne. En informant udtalte, at sygeplejersken ikke bør følge op på om en 56-årig patient har børstet tænder eller ej. Dette tolkes som værende nedværdigende for et voksent, selvhjulpet menneske, da sygeplejersken derved overskrider en grænse. Denne holdning bakkes op af en anden informant, som ligeledes udtaler, at hjælp fra sygeplejersken afhænger af alder og helbredstilstand. Denne informant er også af den opfattelse, at han er for ung og ikke syg nok til at modtage hjælpen fra sygeplejersken, da han er i stand til at hjælpe sig selv. Informant 1: Ja. Øh, så længe jeg er selvhjulpet, så synes jeg selv, jeg har det ansvar og i øvrigt har ansvaret for min hvad skal man sige og blive soigneret generelt. Informant 2: Men når man kan selv, så kan man ligeså godt selv klare det. Informant 3: Så det synes jeg som sådan en som mig som godt kan klare sig selv, det er mit eget ansvar, mener jeg Ja. Helt og holdent. Informant 4: De har ikke spurgt, om jeg har børstet tænder, men man skal jo heller ikke spørge en 56 årig, om han har husket at børstet tænder. Informant 1: Øh Men det hænger måske sammen med, at øh alder og øh hvad skal man sige hvor syg skråstreg hvor frisk man er så, jeg har været i stand til at hjælpe mig selv, så. Det lader til, at informanterne oplever, at det udelukkende er deres eget ansvar, og at sygeplejersken ikke skal tage del heri. Informanterne varetager deres eget helbred og sørger for at holde sig velsoigneret under indlæggelse for derved selv at kunne medvirke til at have det bedre, hvilket ses som egenomsorg. Ved egenomsorg menes der, at patienten er i stand til at tage vare på sig selv ud fra vedkommendes ressourcer og behov, hvilket kan relateres til Dorothea Orems egenomsorgsteori (32). 20

23 4.3 Patienters udfordringer som udgangspunkt for sygeplejerskens faglige skøn Selvom informanterne mener, at varetagelsen af mundhygiejne er deres eget ansvar, er der dog tilfælde, hvor de oplever faktorer, der kan medvirke til, at de bliver forhindret i at udføre mundpleje, når de er indlagte. Disse faktorer er bl.a. forværring i helbredstilstand såsom en pneumothorax, procedurer på sygehuset hvilket kan være en operation samt manglende remedier, som et krus til at skylle munden med. Manglende energi blev også nævnt som en faktor, der kan være udfordrende for varetagelsen af mundhygiejne under indlæggelse. Informant 1: Jeg kunne da godt forestille mig, at man kunne være så groggy og efter operation og hvad ved jeg, så man måske kommer til at hoppe en gang over [ ]. Altså Jeg vil jo ikke afvise, at man kan få det så dårligt øh at at det kan være uoverskueligt. Altså jeg har været indlagt, fordi jeg har været nede og få taget en vævsprøve i lungerne og så klappede min lunge sammen [ ]. Øh og jeg vil nok sige, at lige på det tidspunkt, hvor jeg står og hiver efter vejret der der skal man ikke komme og bede mig om at børste tænder. Informant 2: Ja meeen, jeg synes bare at det er for dårligt, at der ikke er et øhh et krus eller et eller andet man kan skylle munden med det synes jeg er for dårligt [ ]. Ja for når man er, øh hvad hedder det rollatorbruger, så er det ikke altid, at man kan stå op så længe. Informant 4: Altså, det må jeg indrømme, det kan jo svipse eller svipse, det ved jeg ikke, hvad man kalder det, men altså man skal jo også have energien til det [ ]. Og hvis der er et sted man mister energien, så er det sku herude. Selvom informanterne tilkendegav, at der kunne opstå udfordringer under indlæggelse, der forhindrede deres vante rutiner, er der stadig holdninger til, at det fortsat er vigtigt at prioritere mundhygiejne. Eftersom informanterne nævnte ovenstående udfordringer, blev de adspurgt til, om de kunne forestille sig situationer, hvor sygeplejersken har et medansvar og kunne være behjælpelig med mundhygiejne. Det lader til, at informanterne mener, at sygeplejersken skal tage ansvar for mundhygiejnen, når de er lidt ved siden af sig selv f.eks. har fået morfin og er omtåget. Desuden skal sygeplejersken medvirke til at højne patienters velvære, når de ikke er i stand til at tage vare på sig selv, hvilket kan relateres til Orems begreb om et delvist kompenserende sygeplejesystem (32). Informant 1: Så ja, hvis der er nogle, der ikke kan det, øh Så mener jeg da, at at sygeplejersken med et, et velrettet spark bagi underforstået, ikke, jo egentlig kan hjælpe patienten til lige bare at få det en grad bedre, ikke, så ja. Informant 2: Ja men det [ ] at tage tænderne med ud, og så ordne dem og komme med dem igen altså det er den eneste mulighed, der er. 21

24 Informant 4: Der har jo været lidt hvor man har fået noget morfin og noget, hvor man går i en helt anden verden, ikke? Hvor det egentlig er lige meget, ikke altså. Så Så kunne det godt være, der ligesom var en der tog hånd om, at det bliver gjort, ikke? En informant udtrykker beskedenhed i forbindelse med at bede om hjælp til tandbørstning, da hun ikke vil være til besvær for sygeplejersken. I sådanne situationer er det væsentligt, at sygeplejersken er opmærksom på patientens behov og vurderer, hvorvidt der er brug for hjælp eller ej. Interviewer: Er det [red. mundhygiejne] noget du har bedt om at få hjælp til? Informant 3: Ja [ ]. Men det vil jeg altså ikke bebrejde nogen, fordi de har simpelthen så meget at lave så. Selvom informanterne er helt selvhjulpne, kan de stadig risikere at ende i situationer, hvor de har behov for hjælp. Her skal sygeplejersken være bevidst om sit ansvar og støtte samt hjælpe patienten i situationer, hvor vedkommende ikke selv er i stand til at varetage egen funktion. Der tales her om anvendelsen af sygeplejerskens faglige skøn, baseret på viden, sanser og erfaring, hvilket udspringer af Kari Martinsens omsorgsteori (33). 5. Diskussion Følgende afsnit er baseret på det fjerde trin i Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analyse, hvor der udarbejdes en rekontekstualisering af resultater fra analysen, der diskuteres og fortolkes på ny. Ligeledes diskuteres den valgte metode. 5.1 Resultatdiskussion Inden påbegyndelsen af interviewundersøgelsen var det gruppens opfattelse, at patienter udviser en oprigtig tilfredsstillelse og øget velvære, når mundpleje udføres samt, at det er en stor del af hverdagens daglige rutiner. Gennem analyse og fortolkning af det genererede empiri er disse antagelser blevet bekræftet. I analysen kom det til udtryk, at udførelsen af mundpleje tillægges en stor værdi i form af opretholdelse af fysisk, psykisk og socialt velvære, og informanterne har tilegnet sig vaner baseret på viden omhandlende vigtigheden af mundpleje Velvære i relation til body image Informanternes vaner er ikke alene baseret på deres viden men også den velvære, de oplever i relation til mundhygiejne. Velvære syner at have en stor betydning for dem, da de gentagne gange henviser til væsentligheden af at have det godt både fysisk, psykisk og socialt. Som tidligere nævnt kan Bob Prices teori om body image relateres til informanternes udsagn. Price 22