MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Jesper Lihn. * Formøde afholdes kl i H :00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Jesper Lihn. * Formøde afholdes kl. 16.00-17.00 i H6 14-04-2016 16:00"

Transkript

1 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Jesper Lihn * Formøde afholdes kl i H6 MØDETIDSPUNKT :00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H6 MEDLEMMER Else Hjortsø Udvalgsmedlem Deltog Jesper Lihn Udvalgsmedlem Deltog Karin Zimmer Udvalgsmedlem Deltog Marianne Puge Udvalgsmedlem Deltog Eva Branner Deltog Jesper Lundh Deltog Michel Kjeldsen Deltog Anette Sonne Nielsen Afbud Hanne Vig Flyger Deltog Michael Nixon Deltog Side 1 af 10

2 INDHOLDSLISTE 1. Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport 2. Godkendelse af dagsorden 3. Orientering om årsberetning for KAP-H 4. Orientering om årsrapport for DGE 5. Lukket punkt 6. Statuslister over udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter 7. Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde 8. Evt. Side 2 af 10

3 1. ENHED FOR EVALUERING OG BRUGERUNDERSØGELSER PRÆSENTERER EVALUERINGSRAPPORT ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager præsentationen af evalueringen af KAP-H til efterretning og drøfter fremadrettet opfølgning. SAGSFREMSTILLING Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse præsenterer resultaterne af den samlede evaluering på styregruppemødet. Der er afsat en time til præsentation og drøftelse fra kl Styregruppen godkendte på mødet den 25. august 2015 overordnede elementer i en evaluering af KAP- H. På styregruppemødet den 4. november godkendte styregruppen tilbud på evaluering af KAP-H fra Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse. Styregruppen blev 17. december præsenteret for den delundersøgelse, der vedrører brugergruppeinterviews og gav samtidig sine input til den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, der præsenteres her. STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen drøftede evalueringsrapporten. Styregruppen havde forslag til ændringer, der bliver indarbejdet i rapporten. Den endelige evalueringsrapport sendes på mail til styregruppen. Styregruppen drøfter på næste styregruppemøde denne evalueringsrapport i sammenhæng med de øvrige delevalueringer af KAP-H. SAGSBEHANDLER Hanne Vig Flyger BILAGSFORTEGNELSE 1. KAP-H Evalueringsrapport 2. Bilag til evalueringsrapport Side 3 af 10

4 2. GODKENDELSE AF DAGSORDEN ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At dagsordenen godkendes. STYREGRUPPENS BESLUTNING Dagsordenen blev godkendt. SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen Side 4 af 10

5 3. ORIENTERING OM ÅRSBERETNING FOR KAP-H ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Her fremlægges årsberetning for KAP-H. Årsberetningen 2015 er på mange måder lig Årsberetningen Den er let i form og indhold og beretter om konsulenternes arbejde. Målgruppen er først og fremmest KAP-H styregruppe, politikere, fagpolitikere og administration, men beretningen skal også være lettilgængelig for øvrige interessenter og samarbejdspartnere. Beretningen er først og fremmest en online version, der viser konsulenternes alsidige arbejde opbygget om de respektive temaer i KAP-H. Der er fire konsulentportrætter, hvoraf det ene er udvidet og derved også omhandler DDKM-teamet. Brugerportrættet er ligeledes knyttet til DDKM-indsatsen. Layoutet er i tråd med resten af KAP-H s foldere og aktivitetskatalog, og forhåbentlig vækker udgivelsen genkendelse. Den mosaikagtige forside med fotos fra arrangementer afholdt af KAP-H illustrerer mangfoldighed, engagement og faglighed. Årsberetningen bliver fremsendt til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget, Samarbejdsudvalget, KAP- H s konsulentkorps, interessenter og samarbejdspartnere, ligesom der vil være en kort nyhed i PraksisNyt. I sekretariatet bliver årsberetningen typisk brugt, når vi skal introducere nye konsulenter, medarbejdere og samarbejdspartnere. STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen drøftede årsberetningen. Styregruppen havde forslag til ændringer, der bliver indarbejdet i årsberetningen. Styregruppens formænd udarbejder forord til årsberetningen. Den endelige årsberetning sendes på mail til styregruppen. Herefter sørger sekretariatet for videre formidling. SAGSBEHANDLER Anette Sonne Nielsen BILAGSFORTEGNELSE 1. KAP-H årsberetning 2015 Side 5 af 10

6 4. ORIENTERING OM ÅRSRAPPORT FOR DGE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING Her fremlægges årsrapport for DGE. Ud af 1022 (opgjort 1. oktober 2015) læger i Region Hovedstaden er 685 læger organiseret i en eller flere af de 182 efteruddannelsesgrupper. Fokus for efteruddannelsesvejlederne og sekretariat i 2015 har primært været på afklaringer omkring Problem Based Small Group Learning (PBSGL) samt på fortsat udvikling af registreringssystemet KIS, der administrativt vil gøre det enklere at være gruppeleder. Der blev afholdt fire store arrangementer i 2015: Møde for nynedsatte, Minigruppeledertræf, Vejledertræf og Gruppeledertræf. Der var rigtig fin tilslutning til alle træffene, men især Vejledertræffet bør fremhæves, hvor alle efteruddannelsesvejledere fra regionerne var samlet. Temaet var læring i grupper ved den skotske model PBSGL med besøg af David Cunningham fra Skotland. Vigtigste projekt i 2016 vil være PBSGL. Efter KEU s godkendelse af PBSGL-projektet til DGE-grupper afventes godkendelse i Samarbejdsudvalget. Der bliver planlagt studietur til Skotland for vejlederne med undervisning i den skotske gruppefacilitatormodel. Efterfølgende er planen, at gruppeledere, der indgår i kvalitetsudviklingsprojektet, uddannes som facilitatorer. STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen tog orienteringen til efterretning, med følgende bemærkning: Styregruppen vil gerne oplyses om, hvilken forklaring der kan være på fald i andelen af læger, der er organiseret i DGE- og supervisionsgrupper fra 2014 til 2015, samt om der skal handles på det. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget orienteres om årsrapporten. SAGSBEHANDLER Pernille Schmidt-Andersen BILAGSFORTEGNELSE 1. DGE årsrapport 2015 Side 6 af 10

7 6. STATUSLISTER OVER UDPEGNINGER AF FAGLIGE ALMEN PRAKSIS REPRÆSENTANTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen tager orienteringen til efterretning. SAGSFREMSTILLING På sidste styregruppemøde blev det aftalt, at styregruppen på hvert styregruppemøde forelægges de opdaterede lister over KAP-H udpegede faglige almen praksis repræsentanter til diverse råd, udvalg, styregrupper og arbejdsgrupper mm. med markering af, hvilke udvalg der er nye/sket ændringer ved. De opdaterede lister fremgår af bilag Udpegninger til Sundhedsfaglige Råd (SFR) Udpegninger til andre udvalg, styregrupper, arbejdsgrupper mm. STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen tog statuslisterne til efterretning med følgende bemærkning: Det skal fremgå tydeligt i sagsfremstilling og bilagene, at farvekoden gul betyder ny/ændring i udpegning. Styregruppen ønsker, at KAP-H repræsentanter, der sidder i Sundhedsfaglige råd (SFR), formidler hvilke beslutninger truffet i SFR, der vedrører almen praksis. Sekretariatet undersøger hvor og hvordan formidling kan ske. SAGSBEHANDLER Dina Ærø Hansen BILAGSFORTEGNELSE 1. Repræsentanter i SFR, komiteer og samordningsudvalg 2. Udpegninger af faglige almen praksis repræsentanter Side 8 af 10

8 7. GODKENDELSE AF PUNKTER TIL NÆSTE STYREGRUPPEMØDE ADMINISTRATIONENS INDSTILLING At styregruppen godkender punkterne til næste styregruppemøde. SAGSFREMSTILLING Oplæg til punkter til næste styregruppemøder 27. april er: Porteføljestatus Godkendelse af handleplaner Store Praksisdag. Orientering om evaluering Godkendelse af tema for 2017 Godkendelse af justeringer hospitals- og specialepraksiskonsulenter Godkendelse af organisering i KAP-H Godkendelse af konsulentsammensætning Godkendelse af sammensætning faglig interessentgruppe Godkendelse af aktivitetskatalog 2. halvår 2016 (Pernille) Orientering om regnskabsstatus 1. kvartal 2016 (Eva) Godkendelse af budget 2017 og 2018 Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde Kommende møder i styregruppen: Onsdag den 27. april (halvdagsmøde) Torsdag den 18. august Torsdag den 27. oktober STYREGRUPPENS BESLUTNING Styregruppen godkendte punkterne til næste styregruppemøde 27. april 2016, med følgende punkter tilføjet: Samlet evaluering af KAP-H og anbefalinger Udkast til retningslinjer for receptfornyelse På styregruppemøde 18. august 2016 behandles følgende emner på baggrund af evalueringen: Synlighed af KAP-H Overblik over honoreringsmuligheder vedrørende tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i arrangementer, herunder fra Efteruddannelsesfonden. Sekretariatet undersøger, hvordan der gøres i andre regioner. SAGSBEHANDLER Eva Branner Side 9 af 10

9 8. EVT. Side 10 af 10

10 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -1 af 25 Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

11 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -2 af 25 Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af KAP-H Evalueringskonsulent Alexander Andersson Enhedschef Marie Fuglsang Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse, Region Hovedstaden, april 2016 ISBN: Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Rapporten kan findes på Henvendelser vedrørende undersøgelsen til: Alexander Andersson Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk Fotograf: Renato Manziona 2

12 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -3 af 25 Indholdsfortegnelse Resumé 4 1 Baggrund 7 2 Formål 7 3 Brugerundersøgelse Brugerundersøgelsens metode Brugerundersøgelsens resultater 10 4 Organisationsanalyse Organisationsanalysens metode Organisationsanalysens resultater 20 5 Overvejelser i forlængelse af evalueringens resultater 23 6 Anbefalinger 24 3

13 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -4 af 25 Resumé Resumé Baggrund og formål KAP-H s styregruppe har taget initiativ til en evaluering af KAP-H for at afdække, i hvor høj grad KAP-H lever op til sine strategimålsætninger. Formålet med evalueringen er at: Afdække de alment praktiserende lægers: o kendskab til KAP-H o oplevelse af KAP-H og KAP-H s tilbud o motivation (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H s aktiviteter o forslag til nye aktiviteter Lokalisere udfordringer i KAP-H s organisering Levere anbefalinger til mulige ændringer af KAP-H s organisering og aktivitetstilbud Metode Undersøgelsen består dels af en brugerundersøgelse blandt regionens alment praktiserende læger med fokus på deres oplevelse af KAP-H og KAP-H s tilbud. Spørgeskema er udsendt til alment praktiserende læger, og der er modtaget besvarelser fra 32 %. Derudover består evalueringen af en organisationsanalyse, baseret på 20 kvalitative interviews med nøglepersoner i og omkring KAP-H, som afdækker styrker og udfordringer i KAP-H s organisering. Vigtigste fund fra brugerundersøgelsen Kendskab, information og synlighed 97 % af de alment praktiserende læger, som har besvaret spørgeskemaet, har hørt om KAP-H. De fleste modtager information om KAP-H s tilbud via PLO-orientering (78 %) og praksisnyt (74 %). Kun 41 % modtager information om KAP-H s tilbud via sundhed.dk. 87 % oplever, at den information, de modtager om KAP-H s tilbud, i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkelig. 79 % oplever, at KAP-H i høj grad eller i nogen grad er tilstrækkeligt synlig. 84 % kender KAP-H s aktivitetskatalog og 66 % foretrækker at bruge det på tryk. 97 % oplever, at aktivitetskataloget i høj grad eller i nogen grad giver dem overblik over KAP-H s tilbud. Vurdering af KAP-H 34 % er i høj grad tilfredse med deres kontakt med KAP-H s konsulenter, mens 51 % i nogen grad er tilfredse. Af KAP-H s seks temaer 1 opleves medicin, tværsektorielt samarbejde og Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) som mest relevante. 27 % oplever, at KAP-H s tilbud i høj grad er relevante, mens 61 % oplever, at de i nogen grad er relevante. 42 % oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke fremmer samarbejdet mellem almen praksis og hospitaler. 79 % oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke fremmer samarbejdet mellem almen praksis og psykiatri. 1 KAP-H s temaer er tværsektorielt samarbejde, medicin, organisering, patientsikkerhed, IT og data samt decentral gruppebaseret efteruddannelse (DGE). 4

14 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -5 af 25 Resumé Ønsker til fremtidig efteruddannelse og kvalitetsudvikling De mest væsentlige faktorer, for om de praktiserende læger i fremtiden vil deltage i KAP-H s tilbud, er at emnet er interessant, at emnet er noget de mangler viden om, og at der honoreres for tabt arbejdsfortjeneste. Hovedparten af lægerne er interesserede i at deltage i tilbud inden for emnerne 2 : Brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer (88 %) Multimorbiditet (86 %) Psykiatri (82 %) Den sårbare patient, som ender mellem to stole (78 %) Temadag for hele praksis (73 %) Praktikophold hos anden praktiserende læge eller speciallæge (52 %) Forslag Lægernes forslag til KAP-H er bl.a.: Flere konsulentbesøg i praksis med fokus på medicin, akkreditering, psykiatri, patientsikkerhed, hygiejne og organisering, ledelse, drift og personaleudvikling i praksis Kurser med e-learning Øget synlighed herunder flere direkte mails og post om tilbud Mere tilgængelige specialepraksiskonsulenter (SPK) og hospitalspraksiskonsulenter (HPK) Refusion for deltagelse i KAP-H s tilbud Bedre side på sundhed.dk, da det er for svært at finde information Vigtigste fund fra organisationsanalysen Tillid mellem parterne Ifølge interviewpersonerne er forholdet mellem Region Hovedstaden og PLO-H en kilde til udfordringer både generelt og i KAP-H s styregruppe. Dog opbygger parterne løbende gennem samarbejdet en større grad af tillid til hinanden, hvilket skaber bedre forudsætninger for KAP-H s arbejde. Medarbejderne i KAP-H er optagede af, hvordan de vinder de alment praktiserende lægers tillid. Medarbejderne i KAP-H oplever, at deres tilhørsforhold til regionen herunder beliggenhed og adresse er en udfordring. Uklar rollefordeling Styregruppen har på det seneste i stigende grad påtaget sig rollen som en bestyrelse, som udstikker generelle visioner og retningslinjer og overlader ansvaret for KAP-H s drift til koordinatorteamet. Denne udvikling er positiv, da det gør koordinatorteamet i stand til i højere grad at fungere som en egentlig ledelse noget der efterspørges i organisationen og samtidig resulterer i kortere responstid. De faglige koordinatorer deler de seks temaer imellem sig, så de hver har ansvar for tre. Dette har gjort det muligt for dem at deltage i mange møder med bl.a. projektleder og temaansvarlig på temaniveau. I nogle temaer har dette været nyttigt for projektlederen, da det har givet adgang til beslutningskraft, men har i nogle temaer givet uklarhed i forhold til den temaansvarliges rolle, hvor temaansvarlige i nogle tilfælde er blevet hægtet af kommunikation mellem projektleder og faglig koordinator. For nogle projektledere kan den faglige koordinator blive en flaskehals imellem dem selv og styregruppen. 2 Lægerne blev bedt om at vurdere, om de ville være interesserede i efteruddannelsesaktiviteter inden for syv emner, som er udvalgt på baggrund af en forundersøgelse. 5

15 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -6 af 25 Resumé Der er uklarhed om og forskellige opfattelser af rollefordelingen mellem temaansvarlige og projektledere, og det kan det være vanskeligt for de temaansvarlige at blive anderkendt for organisatoriske, kommunikationsmæssige og projektledelsesmæssige kompetencer. Nogle temaansvarlige oplever, at de får for mange praktiske opgaver. Uklarheden forstærkes af, at der ikke er enighed om, hvilken terminologi der anvendes om rollerne. Anbefalinger Vi anbefaler 1. At der igangsættes en optimering af KAP-H s side på sundhed.dk med fokus på tilgængelighed og brugervenlighed. 2. At KAP-H s tværsektorielle arbejde synliggøres og praksiskonsulenternes tilgængelighed øges. 3. At KAP-H udvikler tilbud inden for følgende emner: brush-up-kurser i store medicinske specialer multimorbiditet psykiatri den sårbare patient, som ender mellem to stole temadag for hele praksis 4. At aktivitetskataloget fortsat udsendes på tryk. 5. At der i dialog med berørte personer udarbejdes klare rollebeskrivelser, som omfatter både faglige ressourcer og beslutningskompetencer og at titler tilpasses til disse nye rollebeskrivelser. 6. At det overvejes, om nogle temaer med fordel kan slås sammen. 7. At de faglige koordinatorer deles om et overordnet ansvar for alle temaer fremfor at dele dem imellem sig. 8. At styregruppen fortsat trækker sig tilbage fra den daglige drift og udstikker visioner og klare, men overordnede, retningslinjer. 9. At det overvejes, om den faglige interessentgruppe kan erstattes af (1) en bredere interessentgruppe med brugere og andre relevante interessenter uden for KAP-H og/eller (2) en smallere koordinationsgruppe (bestående af fx én lægefaglig leder pr tema, de temaansvarlige og koordinatorteam) 6

16 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -7 af 25 Baggrund 1 Baggrund KAP-H blev etableret i 2013 i et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Praktiserende Lægers Organisation Hovedstaden (PLO-H) med henblik på at fremme kvalitetsudvikling i almen praksis og i det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. KAP-H udbyder en række efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud inden for projekterne Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE), Medicin, Tværsektorielt Samarbejde, It og Data, samt Organisering og Patientsikkerhed. KAP-H giver de praktiserende læger mulighed for at deltage i workshops, temamøder, DGEgrupper og få besøg af konsulenter i egen klinik. KAP-H s styregruppe har besluttet, at KAP-H skal evalueres for at afdække, i hvor høj grad KAP-H lever op til sine strategimålsætninger, der er som følger: KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient. KAP-H styrker den organisatoriske-, faglige- og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde. KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet. KAP-H ønsker viden om, i hvilken grad deres primære brugere de praktiserende læger kender til KAP-H s tilbud, og hvordan de betragter dem, således at tilbuddene evt. kan justeres og gøres relevante for brugerne. KAP-H ønsker desuden viden om, hvorvidt organiseringen af KAP-H er optimal, eller om der er behov for ændringer/omstruktureringer af bemanding, temaer, indsatser eller lignende. 2 Formål Formålet med evalueringen er at: Afdække de alment praktiserende lægers: o kendskab til KAP-H o oplevelse af KAP-H og KAP-H s tilbud o motivation (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H s aktiviteter o forslag til nye aktiviteter Lokalisere udfordringer i KAP-H s organisering Levere anbefalinger til mulige ændringer af KAP-H s organisering og aktivitetstilbud 7

17 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -8 af 25 Brugerundersøgelse 3 Brugerundersøgelse 3.1 Brugerundersøgelsens metode For at afdække alment praktiserende lægers oplevelser af KAP-H og KAP-H s tilbud samt deres motivation (eller mangel på samme) for at deltage i KAP-H s aktiviteter og generere forslag til nye aktiviteter er der foretaget en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaet er udsendt på mail til alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Lægerne har fået tilsendt et generisk link, hvorfra de har haft adgang til spørgeskemaet. Dette indebærer, at vi ikke har information om, hvem der har svaret og ikke kan udelukke at nogen kan have besvaret spørgeskemaet mere end én gang. Spørgeskemaet er blevet besvaret af 398, hvoraf 361 har besvaret hele spørgeskemaet. Det giver en svarprocent på 32 %. Svarprocenten udgør en risiko for at der kan være en bias i resultaterne. Særligt må personer, der har kendskab til KAP-H og er interesserede i efteruddannelse, formodes at være mere tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet, end personer som ikke har dette kendskab og denne interesse. Den gruppe, som det er vanskelige for KAP-H at nå ud til med sine tilbud, må derfor formodes at være underrepræsenterede i evalueringen. Spørgeskemaet indeholdte 29 spørgsmål og er valideret ved hjælp af 10 valideringsinterview med alment praktiserende læger. Som forundersøgelse er der foretaget en række brugerpaneler med alment praktiserende læger. Disse har dannet udgangspunkt for udarbejdelsen af spørgeskemaet. Resultaterne af forundersøgelsen samt dens metode er beskrevet i rapporten Kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis 18 alment praktiserende lægers overvejelser om KAP-H s tilbud Respondenterne Praksistype 61 % af besvarelserne er fra kompagniskabslæger og 25 % er fra læger i solopraksis. På baggrund af tal fra 2014 anslår vi, at omkring 40 % af regionens læger er i solopraksis, så de er underrepræsenterede i denne undersøgelse Solopraksis Sololæge i samarbejdspraksis Kompagniskabspraksis Køn 61 % af besvarelserne er fra kvinder og 39 % er fra mænd. 39 Kvinde 61 Mand Alder Alderen på respondenterne spænder fra 34 år til 78 år med en gennemsnitlig alder på 54 år. 34 % af respondenterne er under 49 år, 36 % er år, mens 30 % er over 60 år år år år 8

18 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -9 af 25 Brugerundersøgelse Erfaring Respondenternes erfaring som praktiserende læger spænder fra 0 år til 42 år med en gennemsnitlig erfaring på 16 år. 37 % har under 10 års erfaring, 32 % har års erfaring, mens 31 % har 21 års erfaring eller mere Op til 10 år år år eller mere Deltagelse i tilbud 71 % af respondenterne har indenfor de sidste 12 måneder deltaget i kvalitetsudvikling eller efteruddannelse i KAP-H-regi. Herunder har 27 % deltaget én gang, 33 % har deltaget to til tre gange og 11 % har deltaget fire eller flere gange. 29 % har ikke deltaget i kvalitetsudvikling eller efteruddannelse i KAP-H-regi indenfor det sidste år. 10 % af respondenterne er konsulenter i KAP-H. Således er konsulenterne overrepræsenterede i forhold til den samlede gruppe af alment praktiserende læger i Region Hovedstaden, hvor konsulenterne kun udgør ca. 6 %. I de spørgsmål, hvor det er vurderet, at konsulenternes deltagelse har medført en bias, er deres besvarelse ikke blevet talt med. Respondenterne fordeler sig geografisk på hele regionen. Se opgørelse i bilag 1. Vi har foretaget statistisk analyse, hvor besvarelser fra forskellige grupper er sammenlignet med et 5 % signifikansniveau Ja, én gang Ja, to til tre gange Ja, fire gange eller flere Nej Hvis vi ser på hvilke typer af tilbud respondenterne har deltaget i, viser undersøgelsen, at 78 % af respondenterne har deltaget i kurser, som fx gå-hjem-møder, workshops og roadshows i KAP-H. 57 % har deltaget i DGE, og 54 % har haft konsulentbesøg fra KAP-H i deres praksis. Kurser (herunder gå-hjemmøder, workshops og roadshows) i KAP-H 78 DGE (grupper, træf for gruppeledere, møder for nynedsatte) Konsulentbesøg fra KAP-H i min praksis % 25 % 50 % 75 % 100 % 9

19 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -10 af 25 Brugerundersøgelse 3.2 Brugerundersøgelsens resultater Synlighed, kendskab til og information om KAP-H 97 % af de alment praktiserende læger, som har besvaret spørgeskemaet, har hørt om KAP-H, mens 3 % ikke har hørt om KAP-H. På spørgsmålet om, hvordan information om KAP-H s efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud modtages, svarer 78 %, at informationen modtages via PLO-orientering, 74 % modtager information via praksisnyt. Færre modtager information via sundhed.dk (41 %), kolleger og netværk (40 %), faglige arrangementer (27 %) og almindelig post (17 %) og kun 3 % modtager information via Facebook (figur 3.1). Figur 3.1 Hvordan modtager du information om KAP-H's efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud? N=372 Via PLO-orientering Via praksisnyt Via sundhed.dk/kap-h's hjemmeside Via kolleger/netværk Via faglige arrangementer 27 Via almindelig post 17 Via Facebook Ved ikke/modtager ikke information % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % Figur 3.2 viser, at det især er lægerne i kompagniskabspraksisser, der modtager information om KAP-H s tilbud via kolleger eller andet netværk. 46 % af disse læger modtager således information gennem netværket, og det samme gør sig gældende for kun 30 % af læger i andre typer praksis, hvilket formentlig afspejler, at læger i kompagniskabspraksis har mere samarbejde med kolleger. 10

20 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -11 af 25 Brugerundersøgelse Figur 3.2 Praksistype og modtager information om KAP-H's efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud via kolleger/netværk Nej Ja Solopraksis (N=88) Sololæge i samarbejdspraksis (N=50) Kompagniskabspraksis (N=232) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 87 % af lægerne oplever, at den information de modtager om KAP-H s efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud i høj grad (33 %) eller i nogen grad (54 %) er tilstrækkelig (figur 3.3). Det er dog især dem, der har deltaget i tilbud i KAP-H-regi de seneste 12 måneder, der finder informationen om KAP- H s efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud tilstrækkelig. 91 % af dem, der har deltaget, finder i høj grad eller i nogen grad informationen tilstrækkelig sammenlignet med 80 % af dem, der ikke har deltaget inden for de seneste 12 mdr. (figur 3.4). Figur 3.3 Oplever du, at den information du modtager om KAP-H's efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud er tilstrækkelig? N=356 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 3.4 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og information om KAP-H's efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud er tilstrækkelig Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Har deltaget (N=236) Har ikke deltaget (N=98) % 20% 40% 60% 80% 100% På spørgsmålet om KAP-H s synlighed oplever 79 % af lægerne, at KAP-H i høj grad (26 %) eller i nogen grad (53 %) er tilstrækkeligt synlig (figur 3.5). Der er forskel på lægernes oplevelse af, om KAP-H er tilstrækkeligt synlig afhængigt af, om lægen har deltaget i efteruddannelses- og kvalitetsudviklingstilbud de seneste 12 måneder. 85 % af lægerne, som har deltaget inden for de seneste 12 måneder, oplever at 11

21 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -12 af 25 Brugerundersøgelse KAP-H i høj grad eller i nogen grad er synlig, sammenlignet med 66 % af dem, der ikke har deltaget i tilbud de seneste 12 måneder (figur 3.6). Figur 3.5 Oplever du, at KAP-H er tilstrækkeligt synlig? N=333 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Figur 3.6 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og KAP-H er tilstrækkeligt synlig Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre Nej, slet ikke Har deltaget (N=232) Har ikke deltaget (N=88) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Læger, der ikke oplever at KAP-H er tilstrækkeligt synlig, er blevet spurgt, hvordan de mener at KAP-H burde være mere synlig. De gennemgående pointer i besvarelserne er (sorteret efter antal forekomster): Flere direkte mails om tilbud Information via post Bedre side på sundhed.dk, da det er for svært at finde information Besøg i praksis (som i gamle dage ) Mere synlige specialepraksiskonsulenter (SPK) og hospitalspraksiskonsulenter (HPK) Mange skriver i kommentarfeltet, at KAP-H konkurrerer med mange andre aktører om lægernes opmærksomhed, når det kommer til efteruddannelse. Derfor har KAP-H svært ved at trænge igennem og skille sig ud. En samlet liste over svar findes i bilag 2. Aktivitetskataloget 84 % af lægerne svarer, at de kender aktivitetskataloget. Af de læger som kender til og bruger aktivitetskataloget, foretrækker 66 % at bruge det på tryk, mens 34 % foretrækker at bruge det digitalt. 50 % af lægerne mener, at kataloget i høj grad giver overblik over KAP-H s aktivitetstilbud, 47 % mener, at kataloget i nogen grad giver overblik over KAP-H s aktivitetstilbud, hvorimod kun 3 % mener, at kataloget i mindre grad giver overblik aktivitetstilbuddene i KAP-H (figur 3.7). 12

22 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -13 af 25 Brugerundersøgelse Figur 3.7 Giver kataloget dig overblik over KAP-H's aktivitetstilbud? N=266 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ønsker til fremtidig efteruddannelse og kvalitetsudvikling På spørgsmålet om hvad der er vigtigt for, om lægerne i fremtiden vil vælge at deltage i efteruddannelse eller kvalitetsudvikling i KAP-H, er det emnet der er det mest afgørende. 99 % af lægerne mener, det er meget vigtigt eller vigtigt, at emnet er interessant. 95 % af lægerne mener, det er meget vigtigt eller vigtigt, at emnet er noget, de mangler viden om. Dernæst er det de praktiske ting omkring kurset, som er mest afgørende. At blive honoreret for tabt arbejdsfortjeneste finder 66 % meget vigtigt eller vigtigt. At der er kort eller ingen transporttid finder 54 % meget vigtigt eller vigtigt. Hvem der deltager i tilbuddene betragtes som mindre vigtigt (figur 3.8). Figur 3.8 Hvad er vigtigt for om du i fremtiden vil vælge at deltage i efteruddannelse eller kvalitetsudvikling i KAP-H? (sæt op til tre krydser) Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Slet ikke vigtigt At emnet er interessant (N=359) At emnet er noget, jeg mangler viden om (N=358) At jeg bliver honoreret for tabt arbejdsfortjeneste (N=338) At der er kort eller ingen transporttid (N=342) At jeg kan deltage sammen med praktiserende speciallæger (N=325) At kun læger deltager (N=331) At jeg kan deltage sammen med samarbejdspartnere fra Hospitaler (N=326) At jeg kan deltage sammen med kommunale samarbejdspartnere (N=326) At hele praksis kan deltage (N=332) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Lægerne er blevet spurgt, om der er andre ting, der er afgørende for, om de vil deltage i KAP-H s tilbud i fremtiden. Her er de mest hyppige temaer, at underviserne er kompetente og at tilbuddene tager udgangspunkt i behov i almen praksis og ikke i regionens dagsorden. En liste med alle besvarelser findes i bilag 5. Lægerne er blevet bedt om at vurdere, om de ville være interesserede i efteruddannelsesaktiviteter inden for syv emner, som er udvalgt på baggrund af brugerpaneler. De emner for efteruddannelsesaktivi- 13

23 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -14 af 25 Brugerundersøgelse teter, som flest af lægerne er interesserede i, er brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer (88 %), multimorbiditet (86 %), psykiatri (82 %), den sårbare patient, som ender mellem to stole (78 %) og temadage for hele praksis 73 %. (figur 3.9). Kvindelige læger er oftere interesserede i den sårbare patient, der ender mellem to stole, multimorbiditet og praktikophold hos anden praktiserende læge/speciallæge sammenlignet med mænd, og læger fra samarbejdspraksis og kompagniskabspraksis er mere interesserede i temadag for hele praksis end læger i solopraksis (ikke vist i figur). Figur 3.9 Ville du være interesseret i at deltage i efteruddannelsesaktiviteter om følgende temaer? Brush-up-kurser indenfor store medicinske specialer (N=323) Multimorbiditet (N=301) Psykiatri (N=300) Den sårbare patient, som ender imellem to stole (N=284) Temadag for hele praksis (N=273) Praktikophold hos anden praktiserende læge/speciallæge (N=287) 52 Praktikophold på Hospital (N=268) 38 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Lægerne er desuden blevet spurgt, om de har forslag til aktiviteter, som KAP-H kunne udbyde i fremtiden. Her nævner flere, at KAP-H kunne udbyde tilbud inden for hygiejne samt at de kunne benytte sig af e-learning (En samlet liste over svar findes i bilag 4). 50 % af lægerne har svaret, at de er interesserede i at modtage konsulentbesøg inden for andre emner end medicin og IT/data. De foreslår konsulentbesøg inden for følgende temaer (sorteret efter antal forekomster): Akkreditering Organisering, ledelse, drift og personaleudvikling i praksis Hygiejne Psykiatri Patientsikkerhed En liste med alle besvarelser findes i bilag Vurdering af KAP-H På spørgsmålet om i hvilken grad KAP-H s seks temaer er relevante for lægerne, finder flest medicin, tværsektorielt samarbejde og DGE relevant. 92 % finder i høj grad eller i nogen grad medicin relevant. 82 % finder i høj grad eller nogen grad tværsektorielt samarbejde relevant, mens 79 % i høj grad eller nogen grad finder DGE relevant. Lægerne finder i mindre grad IT og data, patientsikkerhed og organisering relevant. (figur 3.10). 14

24 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -15 af 25 Brugerundersøgelse Det er værd at bemærke, at de tre temaer, som betragtes som mest relevante, er de, som har eksisteret i længst tid og som har flest konsulenter tilknyttet. Resultatet kan således meget vel være udtryk for, at det er disse temaer, som lægerne har størst kendskab til. Når man ser på, hvilke temaer som af flest opfattes som i høj grad relevante, skiller DGE og medicin sig markant ud fra de øvrige, hvilket kan skyldes, at disse temaer er noget, som mange praktiserende læger har tæt inde på livet via hhv. deltagelse i grupper og besøg i praksis, sammenlignet med praksiskonsulenterne på hospitaler og i psykiatri. Analysen viser desuden, at kvinder oftere er interesserede i områderne DGE, medicin og organisering end mænd. Ved de andre fokusområder er der ikke signifikant forskel på kønnenes præferencer. Derudover er læger i en kompagniskabspraksis oftere interesserede i organisering sammenlignet med de to andre praksistyper, og læger med op til 10 års erfaring deltager oftere i DGE og finder dette fokusområde relevant sammenlignet med læger med mere erfaring. Figur 3.10 I hvilken grad er KAP-H's seks fokusområder relevante for dig? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Medicin (N=308) Tværsektorielt Samarbejde (N=298) DGE (N=296) IT og Data (N=303) Patientsikkerhed (N=300) Organisering (N=292) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Læger, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med. I forhold til oplevelsen af om KAP-H s tilbud er relevante for lægerne, oplever 27 %, at tilbuddene i høj grad er relevante, 61 % oplever i nogen grad, at de er relevante (figur 3.11). Igen er det især kvinderne, som vurderer tilbuddene relevante sammenlignet med mændene. Figur 3.12 viser, at det også især er læger, der har deltaget i tilbud i KAP-H-regi de seneste 12 måneder, der finder KAP-H s tilbud relevante. 97 % af dem, der har deltaget i tilbud i løbet af de seneste 12 måneder vurderer i høj grad eller i nogen grad tilbuddene som relevante sammenlignet med 67 % af dem, der ikke har deltaget de seneste 12 måneder. 15

25 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -16 af 25 Brugerundersøgelse Figur 3.11 Oplever du alt i alt, at KAP-H's tilbud er relevante for dig? N=288 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Læger, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med. Figur 3.12 Deltagelse i tilbud seneste 12 mdr. og KAP-H's tilbud er relevante Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre Nej, slet ikke Har deltaget (N=232) Har ikke deltaget (N=83) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Undersøgelsen viser desuden lægernes oplevelse af, om KAP-H fremmer samarbejdet mellem almen praksis og andre dele af sundhedsvæsenet. Her der en bemærkelsesværdig stor del som kun i mindre grad oplever, at KAP-H fremmer samarbejdet. Hvad angår samarbejdet mellem almen praksis og hospitalerne, er der 42 % der kun i mindre grad eller slet ikke oplever at KAP-H fremmer samarbejdet. 58 % oplever kun i mindre grad eller slet ikke at KAP-fremmer samarbejdet mellem almen praksis og kommuner og når det kommer til psykiatri er det hele 79 %, der i mindre grad eller slet ikke at KAP-H fremmer samarbejde. (figur 3.13). 16

26 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -17 af 25 Brugerundersøgelse Figur 3.13 Oplever du, at KAP-H fremmer samarbejdet mellem almen praksis og de følgende dele af sundhedsvæsenet? Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke Hospitaler (N=213) Kommuner (N=214) Psykiatri (N=200) Praktiserende speciallæger, terapeuter og lign. (N=202) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Læger, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med. Det er bemærkelsesværdigt, at så stor en andel oplever, at KAP-H kun i mindre grad eller slet ikke fremmer samarbejdet med hospitaler og psykiatri set i betragtning af, hvor stor en indsats KAP-H gør og hvor mange konsulenter, der er tilknyttet disse sektorer. Der kan være flere forklaringer. For både hospitaler og psykiatri kan det ses som et udtryk for at lægerne mangler kendskab til det arbejde KAP-H udfører. Forundersøgelsen viste desuden, at der var stor frustration blandt nogle alment praktiserende læger over problemer i forbindelse med sektorovergange til hospitaler og i særdeleshed til psykiatri. Det tyder på, at læger oplever, at der stadig ligger store udfordringer i det tværsektorielle samarbejde. Desuden oplever nogle læger at HPK er og SPK er ikke er synlige og tilgængelige nok (se afsnit 4.1). I forhold til lægernes tilfredshed med den kontakt, de har haft med KAP-H s konsulenter, viser undersøgelsen, at 34 % i høj grad er tilfredse med kontakten, 51 % er i nogen grad tilfredse, 13 % er i mindre grad tilfredse, mens 2 % slet ikke er tilfredse med kontakten (figur 3.14). I forlængelse heraf er 5 % af lægerne selv interesserede i at søge en stilling som konsulent i KAP-H, 23 % er måske interesserede, mens 72 % ikke er interesserede (ikke vist i figur). Det er udelukkende læger i kompagniskabspraksis, som er interesserede i at søge en stilling som konsulent i KAP-H (figur3.15). Figur 3.14 Er du tilfreds med den kontakt, du har haft med KAP-H's konsulenter? N=216 Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej, kun i mindre grad Nej, slet ikke % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Respondenter, der selv er ansat som konsulenter, er ikke talt med. 17

27 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -18 af 25 Brugerundersøgelse Figur 3.15 Praksistype og interesse i stilling som konsulent i KAP-H Ja Måske Nej Solopraksis (N=73) Sololæge i samarbejdspraksis (N=35) Kompagniskabspraksis (N=173) % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% På spørgsmålet om inddragelse i beslutninger om hvilke aktiviteter KAP-H udbyder, ønsker 54 % af lægerne ikke at blive inddraget. 38 % vil gerne inddrages ved at sende forslag og kommentarer via mail til KAP-H (figur 3.16). Figur 3.16 Kunne du tænke dig at blive inddraget i beslutninger om, hvilke aktiviteter KAP-H udbyder? N=325 Ja, ved at kunne sende forslag og kommentarer via mail til KAP-H 38 Ja, gennem deltagelse i møder om udvikling og planlægning af aktiviteter 11 Ja, gennem en telefonsamtale med KAP-H 5 Nej 54 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % De praktiserende læger er blevet spurgt, om de har forslag til, hvordan KAP-H kan bidrage til at fremme kvaliteten i almen praksis i fremtiden. Her berører mange svar, at lægerne ønsker flere konsulentbesøg i praksis og refusion for deltagelse i aktiviteter. En samlet liste over svar findes i bilag 3. 18

28 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -19 af 25 Organisationsanalyse 4 Organisationsanalyse 4.1 Organisationsanalysens metode Der er foretaget 20 interview, der har haft til formål at undersøge, hvilke problemstillinger og forbedringspotentialer der er i KAP-H s organisering. Interviewpersonerne er udvalgt af EEB i samarbejde med KAP-H s sekretariat med fokus på at dække hele organisationen. Der er foretaget interview med styregruppeformænd, koordinatorer, temaansvarlige, sekretærer, konsulenter i alle de seks temaer samt en risikomanager og en overlæge, som samarbejder med KAP-H. Interviewene var semistrukturerede enkeltpersoninterview og de 18 interview blev foretaget ansigt-til-ansigt, mens de to blev foretaget over telefon. Som forundersøgelse er der foretaget en række brugerpaneler med alment praktiserende læger. Disse har dannet grundlag for udformningen af organisationsanalyse herunder valg af temaer. Resultaterne af forundersøgelsen samt dens metode er beskrevet i rapporten Kvalitetsudvikling og efteruddannelse i almen praksis 18 alment praktiserende lægers overvejelser om KAP-H s tilbud. Figur 4.1 KAP-H s organisering Figurforklaring KAP-H s styregruppe består af to formænd én fra PLO-H og én fra Region H og to menige medlemmer. Koordinatorteamet består af to faglige koordinatorer, som er alment praktiserende læger, og en administrativ koordinator. KAP-H s sekretariat består af tre temaansvarlige AC-medarbejdere og tre sekretærer. Konsulentkorpset består af 70 projektledere og konsulenter, som alle er alment praktiserende læger. De er organiseret i seks temaer: Medicin, Organisering, IT og Data, Patientsikkerhed, Tværsektorielt samarbejde og DGE. KAP-H s faglige interessentgruppe består af udvalgte projektledere og konsulenter fra KAP-H. 19

29 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -20 af 25 Organisationsanalyse 4.2 Organisationsanalysens resultater Enighed om tre positive pointer På tværs af alle interview er der tre væsentlige pointer, som de interviewede er enige om. Den rigtige metode Alle interviewede anser KAP-H s metode, som bygger på at læger underviser læger, som værende fundamental for KAP-H s virke og mener, at det også er sådan, KAP-H skal arbejde i fremtiden. KAP-H muliggør tværgående samarbejde Blandt de interviewede er der forskellige oplevelser af, hvad etableringen af KAP-H, og dermed sammenlægningen af de forskellige konsulentordninger, har betydet. For indsatser, der eksisterede før KAP- H, har sammenlægningen betydet mindre grad af selvstyre, længere sagsgange og flere konkurrerende dagsordener. Alligevel er der enighed om, at sammenlægningen er berettiget, fordi den giver mulighed for samarbejde og sammentænkning på tværs af temaer og indsatser. Der er dog enighed om, at de potentielle synergier, som KAP-H muliggør, endnu ikke er fuldt indfriet. Optimisme Selvom alle interviewede oplever, at der har fulgt en række udfordringer i KAP-H s organisering, oplever de samtidig, at KAP-H er i færd med at blive mere velfungerende, tilmed er alle også optimistiske omkring, at denne udvikling vil fortsætte. Det handler især om, at KAP-H er en organisation, der over tid skaber bedre samarbejde mellem Region Hovedstaden og PLO-H Tillid mellem parterne Alle de interviewede er opmærksomme på, at forholdet mellem Region Hovedstaden og PLO-H er kilde til udfordringer. Det gælder både generelt og i KAP-H s styregruppe. I KAP-H s sekretariat er der en oplevelse af, at parterne i gennem samarbejdet løbende har opbygget en større grad af tillid til hinanden, hvilket giver bedre forudsætninger for KAP-H s arbejde. Nogle er bekymrede for, at den store udskiftning i styregruppens medlemmer i 2015 har medført et tab af historik og nogle er bekymrede for, at PLO-repræsentanterne i den nuværende styregruppe ikke står så helhjertet bag KAP-H som de tidligere. Andre ser det som en positiv udvikling, at der er kommet nye folk ind. Medarbejderne i KAP-H s sekretariat er optagede af, hvordan de vinder tillid hos de praktiserende læger. Mange oplever, at blive opfattet som regionens forlængede arm, bl.a. fordi de har adresse på Regionsgården, og at dette vanskeliggør deres samarbejde med de alment praktiserende læger. I den forbindelse opleves det som en barriere, at medarbejdernes adresser slutter på regionh.dk. Nogle efterspørger, at PLO-H s ledelse gør en større indsats for at kommunikere deres medejerskab af KAP-H til deres medlemmer Rollefordeling mellem styregruppe og koordinatorteam Styregruppens rolle i forhold til koordinatorteamet har udviklet sig over tid. Mange har den oplevelse, at styregruppen har været for kontrollerende i forhold til KAP-H s drift, hvilket har resulteret i lange sagsbehandlingstider, overdreven rapportering om temaernes drift samt uforudsigelighed omkring beslutninger. Styregruppen har i den senere tid lagt op til en anden rollefordeling, hvor styregruppen i højere grad påtager sig rollen som en bestyrelse, som udstikker generelle visioner og retningslinjer og overlader ansvaret for KAP-H s drift til koordinatorteamet. Denne udvikling er positiv for både sekreta- 20

30 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -21 af 25 Organisationsanalyse riat og projektledere, da det gør koordinatorteamet i stand til i højere grad at fungere som en egentlig ledelse noget der efterspørges i organisationen. Det gør i praksis, at færre ting skal behandles i styregruppen, og dermed at flere ting kan afgøres af koordinatorteamet med en væsentlig kortere responstid til følge. Da udviklingen stadig er ny, er forandringen hovedsageligt blevet oplevet i koordinatorteamet De faglige koordinatorers rolle i forhold til de seks temaer De faglige koordinatorers rolle i forhold til de seks temaer er ligeledes i bevægelse. På nuværende tidspunkt deler de faglige koordinatorer de seks temaer imellem sig, så de hver har ansvar for tre. Dette har gjort det muligt for dem at deltage i mange møder på temaniveau og således være tæt på temaernes drift og på den måde holde sig opdateret. Det er dog forskelligt fra tema til tema, hvilken rolle de faglige koordinatorer har spillet. I nogle temaer har det været nyttigt for projektlederen at have den faglige koordinator til stede, da man på den måde har haft let adgang til beslutningskraft i forhold til de spørgsmål som drøftes på mødet. I andre temaer har den faglige koordinator udelukkende siddet med for at holde sig opdateret og har ikke bidraget med beslutningskompetence. De faglige koordinatorers deltagelse i disse møder har givet uklarhed i forhold til den temaansvarliges rolle, hvor temaansvarlige i nogle tilfælde er blevet hægtet af kommunikation mellem projektleder og faglig koordinator. For nogle projektledere kan den faglige koordinator blive en flaskehals imellem dem selv og styregruppen. Før KAP-H har nogle projektledere haft direkte adgang til en styregruppe og for dem opleves det ekstra led, som koordinatorteamet udgør, som noget der risikerer, at gøre det vanskeligere og langsommere at få truffet beslutninger. Nogle steder kan den nuværende konstellation give anledning til bekymring hos projektledere, om hvorvidt faglige koordinatorer har nok kendskab til konsulenternes arbejde til at de er i stand til at repræsentere temaerne overfor koordinatorteam og styregruppe. Et eksempel på denne problemstilling er, at de faglige koordinatorer omtaler patientsikkerhedstemaet som UTH-gruppen mens projektleder og temaansvarlig opfatter patientsikkerhedsarbejdet som værende bredere end bare UTH Rollefordeling mellem temaansvarlig og projektleder De temaansvarliges og projektledernes roller er ikke formelt beskrevet, og det giver anledning til uklarhed om rollefordelingen og frustrationer hos de temaansvarlige. Fordi der ikke er klarhed om de formelle roller, er rollefordelingen forskellig fra tema til tema samt afhængig af personsammensætning og temaernes respektive historie. Nogle temaer har, som bekendt, fungeret før KAP-H og har derfor tidligere fungeret uden en temaansvarlig. Medicin har desuden, i sidste del af 2015, også fungeret uden temaansvarlig. Derfor er der i disse temaer ikke nogen naturlig plads til den temaansvarlige, som derfor har en, i nogle tilfælde, vanskelig opgave med at få defineret sin rolle samt få sine kompetencer i spil. Denne problemstilling er desuden et symptom på KAP-H s opdeling i (læge)faglige og administrative funktioner. Projektledere har ikke tilstrækkelig kendskab til og forståelse for de forskellige kompetencer, som sekretariatets medarbejdere besidder herunder forskellen mellem temaansvarlige og sekretærernes kompetencer, som begge betragtes som administrative. Derfor kan det være vanskeligt for de temaansvarlige at blive anderkendt for organisatoriske, kommunikationsmæssige og ledelsesmæssige kompetencer. Nogle temaansvarlige oplever i den forbindelse, at de får for mange praktiske opgaver. 21

31 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -22 af 25 Organisationsanalyse Upræcise titler Den uklare rollefordeling forstærkes af, at der ikke er enighed om, hvilken terminologi der bruges om rollerne. Det skyldes både, at der tidligere har været andre betegnelser, som nogle fortsat bruger og at de nuværende ikke opleves som meningsfulde af hverken temaansvarlige eller projektledere. Nogle anfægter titlen projektleder, fordi ordet projekt giver indtryk af, at det, der ledes, er noget midlertidigt, mens der i virkeligheden er tale om vedvarende indsatser. Andre anfægter titlen, fordi ledelsesopgaven ikke bør ligge hos projektlederen alene men bør være delt ligeligt mellem projektlederen og den temaansvarlige, således at der i stedet burde være tale om hhv. en lægefaglig og en administrativ projektleder. Desuden mener nogle at projektledelse bedre beskriver den funktion den temaansvarlige har, mens projektlederens egentlige rolle i højere grad er af lægefaglig karakter. Betegnelserne tema og temaansvarlig benyttes næsten udelukkende af sekretariat og koordinatorteam, mens projektlederne primært omtaler de temaansvarlige ved navn, som administrative eller som nogen fra sekretariatet Faglig interessentgruppe Nogle peger på, at den faglige interessentgruppe ikke helt lever op til sit formål. Interessentgruppen indeholder på nuværende tidspunkt et udvalg af projektledere i KAP-H og fungerer som et forum for orientering og høringspart og der træffes ikke beslutninger. Nogle fremhæver, at en interessentgruppe burde indeholde interessenter, som ikke er ansat i KAP-H såsom brugere, DSAM, forskningsmiljøer og evt. en patientrepræsentant. En anden efterlyser et mere beslutningsdygtigt forum for koordinering af aktiviteter noget som på nuværende tidspunkt ikke er muligt, da gruppen er for stor hovedsageligt fordi tværsektorielt samarbejde har mange repræsentanter. Dette kunne gøres ved at lave en gruppe bestående af én projektleder pr. tema, som kunne mødes regelmæssigt med koordinatorteamet. Andre opfatter den nuværende konstellation som tilfredsstillende. 22

32 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -23 af 25 Overvejelser i forlængelse af evalueringens resultater 5 Overvejelser i forlængelse af evalueringens resultater Som det fremgår af KAP-H s strategimålsætninger, er det væsentligt for KAP-H at være synlig. Her viser evalueringen, at det en udfordring, at KAP-H konkurrerer med mange andre om de alment praktiserende lægers opmærksomhed. Et sted hvor synlighed kan forsøges forbedret er på KAP-H s side på sundhed.dk. Kun 41 % benytter KAP-H s side på sundhed.dk til at få information om KAP-H s tilbud. Fra interview og brugerpaneler ved vi, at nogle har svært ved at finde den relevante information om KAP-H via sundhed.dk. Kun 3 % bruger facebook til at modtage information om tilbud. Det kan give anledning til at overveje, hvordan KAP-H s facebookside skal bruges i fremtiden, herunder om information om tilbud eller andre ting skal være i fokus. KAP-H s strategimålsætninger handler ligeledes om at bidrage til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient. Evaluering giver ikke grundlag for at vurdere, om der skabes sammenhæng for den enkelte patient, men den viser, i hvor høj grad brugerne oplever, at KAP-H bidrager til større sammenhæng. Evalueringen viser, at der er behov for at gøre praksiskonsulenterne mere synlige og tilgængelige især inden for psykiatri hvor 79 % i mindre grad eller slet ikke oplever, at KAP-H fremmer samarbejde. Dette kan blandt andet tænkes ind i arbejdet med at forbedre KAP-H s side på sundhed.dk. Ifølge strategimålsætningerne skal KAP-H være en lydhør organisation overfor almen praksis. Her viser evalueringen at en stor del af de alment praktiserende læger oplever KAP-H s tilbud som relevante. Samtidig oplever KAP-H s medarbejdere, at det er en udfordring at opnå tillid blandt de alment praktiserende læger, på grund af nogle lægers mistillid til regionen. Det giver anledning til at overveje, hvordan man fra ledelsesmæssig side kan styrke de alment praktiserende lægers tillid til KAP-H. En stor andel af respondenterne er interesserede i at deltage i tilbud inden for emnerne: Brush-upkurser indenfor store medicinske specialer (88 %), multimorbiditet (86 %), psykiatri (82 %), den sårbare patient, som ender mellem to stole (78 %), temadag for hele praksis (73 %). Således er der belæg for at udvikle tilbud inden for disse temaer. En anden strategimålsætning er, at KAP-H skal være fleksibel. Evalueringen viser, at KAP-H er i udvikling mod at blive mere manøvredygtig i kraft af, at flere beslutninger overlades til koordinatorteamets daglige ledelse. Det giver anledning til at overveje, hvordan man kan fortsætte denne positive udvikling. 23

33 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -24 af 25 Anbefalinger 6 Anbefalinger På baggrund af evalueringens resultater anbefaler vi: KAP-H s tilbud og formidlingen af dem 1. At der igangsættes en optimering af KAP-H s side på sundhed.dk med fokus på tilgængelighed og brugervenlighed. Fordi det formentlig vil få flere til at bruge KAP- H s side på sundhed.dk som kilde til information om KAP-H og øge kendskabet til KAP-H. 2. At KAP-H s tværsektorielle arbejde synliggøres og praksiskonsulenternes tilgængelighed øges. 3. At KAP-H udvikler tilbud inden for følgende emner: brush-up-kurser i store medicinske specialer multimorbiditet psykiatri den sårbare patient, som ender mellem to stole temadag for hele praksis Fordi det vil hjælpe alment praktiserende læger til at håndtere tværsektorielle udfordringer. Fordi disse tilbud henvender sig til en stor del af KAP-H s brugere. 4. At aktivitetskataloget fortsat udsendes på tryk. Fordi det gør KAP-H synlig og giver en stor del af brugerne et godt overblik over KAP-H s tilbud. Organisering af KAP-H 5. At der i dialog med berørte personer udarbejdes klare rollebeskrivelser, som omfatter både faglige ressourcer og beslutningskompetencer og at titler tilpasses til disse nye rollebeskrivelser. 6. At det overvejes, om nogle temaer med fordel kan slås sammen. 7. At de faglige koordinatorer deles om et overordnet ansvar for alle temaer fremfor at dele dem imellem sig. 8. At styregruppen fortsat trækker sig tilbage fra den daglige drift og udstikker visioner og klare, men overordnede, retningslinjer. 9. At det overvejes, om den faglige interessentgruppe kan erstattes af (1) en bredere interessentgruppe med brugere og andre relevante interessenter uden for KAP-H og/eller (2) en smallere koordinationsgruppe (bestående af fx én lægefaglig leder pr tema, de temaansvarlige og koordinatorteam) Fordi det vil skabe klarhed omkring rollefordeling særligt snitfladerne administrativ koordinator/enhedschef, temaansvarlig/projektleder, temaansvarlig/sekretær som giver udfordringer. Fordi det muligvis kan gøre organisationen mere gennemskuelig og øge muligheden for samarbejde og koordinere aktiviteter på tværs. Fordi det vil gøre koordinatorteamet til en mere samlet ledelse med overblik over indsatserne og give plads til, at temaansvarlige og projektledere i samarbejde kan lede temaerne. Fordi det vil mindske sagsbehandlingstid, øge forudsigelighed og gøre koordinatorteamet til en tydeligere ledelse. Udviklingen vil på sigt medføre, at styregruppens opgaver kan overgå til KEU. Fordi en bredere interessentgruppe kan fungere som høringspart og sparringspartner for KAP-H s ledelse og bidrage med legitimitet, faglige inputs og brugerperspektiv. Fordi en smallere koordinationsgruppe kan skabe en dynamisk og beslutningsdygtig gruppe med mandat til at udføre koordinering af indsatser. 24

34 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 1 - Side -25 af 25 Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Nordre Fasanvej Frederiksberg Telefon: eeb@regionh.dk

35 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -1 af 18 Bilag 1 Figur 0.1 I hvilket postnummer ligger din praksis? Nordsjælland Glostrup Kgs Lyngby Brønshøj København K København S Hellerup Valby Bornholm København V København Ø København N København NV % 5 % 10 % 15 % 20 % 25 % N=377

36 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -2 af 18 Bilag 2 Hvordan mener du, at KAP-H burde være mere synlig? jeg savner fortidens konsulent besøg mere direkte synlighed af spk på afd og hos kolleger - genindførelse af medicinkonsulentbesøg i praksis Mulighed for tydeligere annoncering af KAP-H konsulentbesøg i praksis. Opsøgende Savner konsulentbesøg i klinikken. Tilbyde mere praksisbesøg, direkte kontakt til nynedsatte Det er svært - jeg får så meget information fra diverse aktøre at jeg ikke har tid til at se det ordenligt i gennem. Men måske en let andgang via sundhed.dk - et logo med et link. Det sædvanlige suk over den usædvanlige dårlige søgefunktion i sundhed.dk. Hjælper at markere linket til jer som favorit. Klarere logo kunne på sundhed.dk kunne være rart. Måske en app? Jeg synes det er relativt svært at finde KAP-H på Sundhed.dk Jeg synes det er svært at finde den rette person når man har brug for det. Er i tvivl om praksiskonsulenterne er en del af Kap-H - det er de vel nok - men hvorfor skal de være så svære at finde? Jeg ville gerne få lidt mere indblik i grundtanken bag KAP-H og organisationsmodellen efter omlægning fra KvEAP. Kan være svært at finde på sundhed.dk Fint med katalog. Synes dog godt, det kunne være mere overskueligt og enkelt stillet op. fysisk post med oplysning og tilbud - direkte til lægen kataloget skal helst ud mindst et halvt år før tilmelding pga vores vagt og ferieplanlægning opfølgende mail med kommende kurser - ved siden af hovedkatalog Tidligere udmelding i forhold til arrangementer og kurser, så det er nemmere at planlægge. Det er svært - jeg får så meget information fra diverse aktøre at jeg ikke har tid til at se det ordenligt i gennem. Men måske en let andgang via sundhed.dk - et logo med et link. Det er vanskeligt. Grundlæggende er en del af problemet at mængden af efteruddannelsestilbud og tilbud kvalitetsudvikling efter min mening overstiger den tid som de fleste læger kan/vil afsætte til dette. Måske skulle det koordineres med DGE og LF/LUF, så det ikke opleves som konkurrerende tilbud. Det er lidt vanskeligt. Det handler primært om konkurrence om lægens tid, tror jeg. Det har jeg ikke gjort mig nogen tanker om, i er en af mange tilbud om bl a efteruddannelse Det har jeg ikke noget bud på. Godt nok, tror jeg. Vi bliver overdynget med informationer, og der er grænser for hvor meget mere prak læge orker at læse. Ingen konstruktive forslag, problemet er at det er svært at nå at orientere sig om alt... Jeg har det desværre med at blande de forskellige instanser sammen. Der kommer mange nyheds- og informationsmails i løbet af ugen. KAP-H er en blandt mange Det skulle være muligt for KAP-H at kontakte den enkelte PLOer direkte fx på mail Direkte information om de enkelte tilbud til lægerne Direkte mail Direkte mails med korte klare oplysninger vedr kursustilbud Evt mail Evt via direkte/ løbende nyhedsmails med tilbud om kommende kurser m.m. Jeg synes at det lyder helt vildt spændende med alle de aktiviteter som I tilbyder, men det går ligesom i glemmebogen i en travl hverdag, så måske ville jeg benytte mig mere af jeres tilbud, hvis jeg blev mindet om det lidt oftere.

37 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -3 af 18 Flere direkte mail Ja, den er svær. Men formentlig med et brev eller personlig mail nogle gange årligt, begge dele jo no go. Jeg har lidt tilfældigt opdaget, hvad der tilbydes. En nyhedsmail fra KAP-H direkte måske n god ide Jeg vil foretrække info direkte i min dadlnet mail box. Jeg får ikke set det ellers. kunne godt tænke mig et særskilt nyhedsbrev kun med efteruddannelse, og ikke kun den månedtlige reminder/oversigt som kommer kort tid før gå hjem møderne Mere direkte invitation/information evt. Bare om hjemmesiden via mail/post Mon I KUNNE UDSENDE SELVSTÆNDIGE NYHEDSBREVE??? Måske sende mail direkte til hovedstadens medlemmer med link Nyhedsbrev på mail til den enkelte praksis på mail Jeg kan godt glemme tilbud fra KAP-H, så det ville være ok med digital påmindelse om sidste tilmeldingsfrist til tilbud sende mails om de enkelte arrangementer Accept fra PLO h om at det er et godt tilbud De kan være med til at sende en positiv omtale Fast rubrik i pko nyt Igen oplyse at kap h er det samme som den gl. Praksiskonsulentordning. navneændringen kan stadig betyde noget Gennem tilbud som den praktiserende læge kunne bruge i sin hverdag. eet virker mere som om det er på regionens præmisser Jeg synes at det er helt fint med at modtage materialet med nyheder, projekter, kursusudbud mm. via almindelig post. Mere målrettet brug af sociale medier Jeg synes, at der mangler tilbud til os " gamle/rutinerede" læger i små praksis. Der er noget for lidt større kompagniskaber over modellen "flere-læger-flere-sygeplejersker". Gerne flere tilbud om efteruddannelse incl. systematisk efteruddannelse,som der reklameres lidt mere for... Markedsføre sig på obligatorisk efteruddannelse Brugen af hospitalskonsulenterne kunne fremmes mere jeg synes hospitalsspecialekonsulenterne er meget usynlige/svært at se hvordan man kan bruge dem til alle de samarbejdsudfordringer der er når opgaveglidning, mgl epikriser, 1813 epikriser osv mere direkte synlighed af spk på afd og hos kolleger - genindførelse af medicinkonsulentbesøg i praksis Afvente akkreditering i almen praksis Al information sker i konkurrence med andre aktører. Det handler om at være lækker... Der er mange tilbud, og i favner bredt, så nogle gange kan i være arrangør, uden at jeg har bidt mærke i det. Savner medicingennemgang pr. Klinik, så det håber jeg kommer tilbage i sin gamle form. Synes generelt at jeres undervisning og tilbud er gode. Der mangler en skarp profil. KAP-H dækker for mange funktioner og formålet bliver udvandet, da ingen reelt ved hvor og hvornår funktionen. Skal bruges Det er næppe muligt. Vi får info fra rigtig aktører. FX. IRF.KRIS, RADS, Medicin.dk, SSI/EPInyt,Industrien Regionen/Webreq og Sundhedsstyrelsen.

38 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -4 af 18 Den lokale kommune om sundhed. Der burde være flere historier i omløb om kolleger, som har fået god hjælp af de tilbud og kurser som er. Specielt tænker jeg at der er for få, som tænker på at man kan ringe og få hjælp til mange ting... også selv om det allerede står på sundhed.dk... Om ikke andet, så kan man blive guidet til, hvor man kan finde de ønskede oplysninger. Måske mere information om kap-h til lægelaugsformænd... ved ikke om det allerede beskrives godt til ledertræf i DGE-grupperne... Er det Kap-H som arrangerer Store Praksisdag?? i så fald er det ikke tydeligt for f.eks. mig. Når jeg kigger på programmet, så ved jeg at flere af underviserne er fra KAP-H når de underviser, men det er kun Mads Crandal hvor det står... Tænker at der skal stå KAP-H alle de underviser fordi, de er fra KAP-H... Hver gang en Kap-H repræsentant er ude for at sige noget, så lav en "min-reklame" for de andre ting, som Kap h også står for.. Det nyligt udsendte lille hæfte giver oversigt over de tilbud vi får under KAPH, det vil hjælpe mig til at vide hvor jeg skal søge information fremover. Det har hidtil været svært at have overblik over hvad organisationen i grunden dækkede over. Kursusinformationerne på sundhed.dk har ofte været mangelfulde. Det ved jeg ikke rigtigt. Jeg ville gerne deltage i noget, men tiden og kræfterne rækker ikke så langt. Jeg sidder med ufattelig tunge patienter, multisyge, analfabeter, socialt dårlige og de suger alt liv ud af mig. direkte kontakt Feks orientering om arrangementer via PLO'rientering I en travl hverdag skal de fylde for at de bliver husket. KAP-H burde være et fast punkt i PLO-orientering. KAP-H skulle være langt mere proaktiv i valg af emner, metoder og til dels valg af konsulenter. Der er meget "kommisær", "drift" og "kvalitetskontrol" over KAP H. Hvorfor er det ikke jer, der tænker almen praksis mere progressivt og arbejder med fagets mere grundlæggende værdier og udfordringer i en konkret ramme i reg h? Koblet sammen med plo hovedstaden. Kontakte PLO-kommunalt og komme ud og fortælle hvad I kan Korte, konkrete kurser/møder der omhandler et afgrænset problem (blandt de mange vi møder i den evindelige forandring). Jeg tror mange kolleger har brug for støtte til ret afgrænsede problemer. Et frækt oplæg, honorering for en halv dag af efteruddannelsesmidlerne og en tirsdag eller torsdag eftermiddag et sted ikke for langt fra staden og P- muligheder, kan måske lokke husarerne ind. Mere elektronisk information Mere info som nynedsat er der rigtig meget at forholde sig til og KAP H er blot en forkortelse i den endeløse række. Mere information, gentaget muligvis kunne orienteringsmøder bidrage yderligere Problemet er at jeg synes at en del af tilbuddene lyder fine, men så skal man selv arrangerer datoer og invitere undervisere, hvilket er noget uoverskueligt, Mangler også en stor kalender oversigt over de forskellige kurser Samle al efterudd i region H Savner fx vores tilsendte (fra Fr.amts tid) medicin-kvalitetsrapporter (ordiprax ling) Udsende materiale som fysisk post evt. med laboratorievognen jævnligt

39 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -5 af 18 Bilag 3 Har du andre forslag til, hvordan KAP-H kan bidrage til at fremme kvalitet i almen praksis i fremtiden? Aktiv i akkrediteringsprocessen Jeg har engang haft en besøg af en konsulent fra naboklinikken om medicin, courtesy,jeg er en venlig mand. Flere besøg med gode råd. Regelrette tilbagevendende praksisbesøg til opdatering og inspiration Større mulighed for selv at definere størrelsen af uddannelsesgrupper mindre glitter og selvoptagethed, mere fornuft og rationelt der brugbart At bidrage til at der fremover kun bruges tid på noget der rent faktisk gavner folkesundheden. Ikke mere akkreditering. Ikke flere alenlange indholdsløse mails der slider lægerne i stykker. Ved at have fokus på kvaliteten i relationen fremfor retningslinjen. Fortsætte korte forløbsbeskrivelser. Mere fokus på rent lægefaglige kurser Fejlfindingsretorik og -mentalitet (bad apples) er old school og fører ikke til reel læring og udvikling. Bla. derfor tror jeg det er essentielt at KAP-H holder sig fra alt hvad der kan videreudvikles til en kontrolfunktion og fokuserer på udvikling, inspiration også mht kvalitetsarbejde og -udvikling. Den investering tror jeg til gengæld kan svare sig for alle. spørge de praktiserende læger, hvad de har brug for Primært få udbredt tilbuddene via andre medier end det elektroniske I højere grad anerkende at tiden er knap i AP og økonomien ligeså, hvilket betyder at refusion for tabt arbejdsfortjeneste er en faktor som er ret afgørende for deltagelse i kap H's tilbud, når de ikke i øvrigt omfattes af en refusionsordning, som F.eks ved DGE. Økonomisk dækning til uddannelse for vikarer, der er speciallæger i almen medicin og medlem af PLO Mere tid til patienterne og mindre burokrati. Evt. mulighed for kursusdage med fuld kompensation for vikar dækning. Mine patienter vil gerne have fuld lægedækning! Region Hovedstadens meganegative rolle i forhold til almen praksis synlige og hørbare udadtil i større grad overfor. Regionspolitikere f.eks Bliv ved med at være synlige på mange måder. Opsøg samarbejdsparterne aktivt frem for at vente på at nogen henvender sig. Første forudsætning er synliggørelse OBS meget svært at komme i kontakt med jer via mail, ikke modtaget svar og prøvet at ringe forgæves. Vil gerne låne hjertestarter før akkreditering. ville være smart med een fælles postkasse til problemstillinger af alle slags, så man ikke først skal finde en til en bestemt konsulent Vi er nødt til at få en bredere forankring blandt medlemmerne så de føler at det er vores organisation. Denne undersøgelse er en god start. I tillæg bør vi revurdere forestillingen om at velmenende konsulenter som man intet forhold har til skal tilbyde besøg i ens praksis. Det er måske ikke den rigtige model. At modtage besøg i sin praksis fra kolleger er en følsom affære - det kræver meget tillid. Det mangler vi at opbygge mellem de enkelte praksis og KAP H. Fokus på "det gode generationsskifte" - bæredygtig almen praksis e-learning Fokus på social kapital på i praksis men også ved at påvirke politikerne

40 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -6 af 18 Jeg ved ikke om det er det rette forum at fremsætte det, men der bruges meget tid og energi på at korrespondere med plejehjem om småting, ofte med begrundelse i "embedslægens krav". Disse krav kan vi ikke få direkte fra embedslægeinstitutionen, (vi forsøgte for et par år siden at få dem i tale uden held) så det er en idelig frustration. Det kunne være godt med et "sektorovergangskursus" mellem almen praksis og embedslægerne Genoplive UTH- systemet, som det var da vi startede for 10 år siden. Efter 1813, Er det jo fuldstændig dødt???????? At bruge en halv time på at skrive en velbegrundet og veldokumenteret indberetning, og så efter et halv år at få et generel udmelding om "at man har fået så mange rapporter, at det desværre ikke er muligt at give nogen feedback! Ja det pæneste man kan sige er at det er som at få en kold spand vand i ansigtet! Og det kræver nok ikke en kandidatgrad i psykologi at forstå, hvordan det påvirker afsenderen. Man merkt die absicht, und wird verstimt.. Men det er jo et helt fantastisk middel til at man om et år eller to kan melde ud, at det går strålende! For nu er antallet af UTH- indberetninger faldet med 80 % Jeg ved ikke i hvor høj grad I allerede informerer på speciale-uddannelsen. Det kunne være et fokusområde. dele ud at viden om erfaringer om hvordan kvalitet hæves med minimalt tidsforbrug kvalitet er mange ting og jeg er ikke sikker på vi læger og definerer kvalitet ens-her er det meget patient nært. Dvs konkret og rettet til den enkelte patient. Understøtte lægelaugene med faglige input Generelt skal aktiviteter nok så vidt muligt holdes indenfor arbejdstid, den daglige arbejdsbelastning tillader næppe andet Konsulenter der er nærværende og følger op efter besøg. Status besøg i praksis x1 årligt. Fælles møder mellem hospitalsafdelingerne, og praksis. Møder mellem visiterende psykiatere i CVI og almen praksis!!!! Genetablere et dataopsamlingssystem Som anført besøg med en bred vifte af tilbud overvej om kvalitet altid kan og skal kvantiteres og om alle de date f.eks om diabetes delen hver 3 mdr ikke bare forvirrer mere end end det gavner Ved at konsulenter bidrager til øget forståelse hos vores samarbejdspartnere af, at AP ikke er sekretærfunktion for dem. Fokus på sikring af nuværende aftaler om ansvarsfordeling i tværsektorielle overgange så AP ikke mødes af tidskrævende urealistiske forventninger. Journaloverblik Som tidligere gennemgang af praksis udskrivning af medicin. Diskutere begrebet "kvalitet". Det fremstår og bruges som et plus-ord, men er jo i grunden et neutralt begreb, der beskriver en genstands funktionalitet. Ved at gøre kurser nemt tilgængelige Oprette site, hvor man kan møde andre, der arbejder med samme ideer, som man selv er interesseret i. Undervisning i praksis. KAP-H er et dyrt monstrum med mange ansatte og med lille nytteværdi og med knopskydninger, ingen har overblik over. bare ærgerligt, at PLO betaler halvdelen af gildet. Mit indtryk af de ting jeg hidtil har set fra KAP H: Uinteressant. Klinikken er ved at blive akkrediteret og jeg har i øvrigt på daglig basis fokus på kvaliteten i det jeg gør. Er der behov for mere lige nu?

41 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -7 af 18 Udbedre den underliggende kravspecifikation som basis for effektivere IT systemer Har haft "patientsikkerhedstjek" med stort udbytte; kan anbefales til andre Hold øje med patientinddragelse, det helt store buzz word i dansk politik. Det er almen praksis gode til men skal der andet til? Ved at regionerne/plo kan samarbejde om videreuddannelse af praktiserende læger Ja. Internet moduler man kan tage hjemmefra.

42 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -8 af 18 Bilag 4 Skriv nedenfor, hvis du har forslag til aktiviteter, som KAP-H kunne udbyde i fremtiden. e-learning Et kursus i hvad der skal gøre af praktiske tiltag for at slå flere solopraksis sammen til samarbejdspraksis eller kompagniskabspraksis. Kursus/eller hjælp til hvad man skal tænke på/gøre for at opkøbe en solo praksis, fastholde adressen og have en kollega ansat der og drive praksis som en sattelitpraksis. Inkl. økonomiske overvejelser Kursus i konflikthåndtering med personale og eller patienter (inkl. økonomiske overvejelser) Mæglerfunktion når samarbejdet i praksis er gået i hårdknude (mæglerfunktion fra PLA/PLO koster vist nok penge) (inkl. økonomiske overvejelser ) Kursusrække for nynedsatte praktiserende læger, som et startkit til drift af praksis.: Dag 1: Personligt lederskab (inkl. personligheds- typebestemmelse, Belbintest eller lign) fokus på stærke og svage sider. "Hvad tænder du på- hvad slukker du på". Hvordan undgår du at "brænde ud" Dag 2: Hvilken praksis vil du have? Fokus på vision, mission, værdier og mål. Hvem kan hjælpe med at du får den, inkl. organisering af egen arbejdstid og diverse hjælpeinstanser som kan være med til at det bliver muligt. Dag 3: Personale: samarbejde med, pligter/rettigheder, MUS, afskedigelsessamtaler, hvem kan hjælpe, m.m. Dag 4: Økonomi i praksis, optimering, lean, vurdere egen arbejdstid /forbrug af tid. Dag 5: Almen praksis set historisk, nu og i fremtiden: fra 1600-tallet og frem til nu. Hvilke skuldre hviler vores nuværende funktion på nu og hvad kunne vi godt tænke os (inkl. forskellig lovgivning, som er udviklet gennem tiden og som vi er forpligtet til at tage hensyn til ) Dag 1 og 2 " er internat, så kursister kommer til at kende hinanden bedre, så de har lyst til at lave en eller flere grupper som de kan bruge efterfølgende Teknologi udvikling Jeg ville gerne have et kursus i ultralyd, mhp abdomen gynækologi og muskuloskeletale problemer Det skal være kompetente og glade undervisere og de kan meget vel komme fra producenterne af Ultralydsudstyr, som burde kunne købes billigere end nu Udvide tilbud til DGE - grupper KAP-H konsulent sparring i praksis tænk helt ud af boksen med kurser Obligatorisk efteruddannelse. Kursus omkring konflikthåndtering, som praksispersonalet kan deltage i - de er vores bolværk og bliver ofte udfordret. HJÆLPE KURSER TIL AKKREDITERING Forventninger mellem de forskellige samarbejdspartnere - almen praksis, kommuner, hospitaler - og politikerne.. Akkreditering Mere fokus på tværsektorielt samarbejde Jeg vil gerne rose ildsjælene i KAP-H, mener det er en meget vigtig kontaktflade til Regionen obl undervisning, Regionen står for det praktiske, konsulenterne for undervisningsprogrammet Sygehuskollega eller politiker i praktik i almen praksis. Fælles møder mellem praktiserende læger og psykologer og praktiserende psykiatere samarbejde med hospitalssektor som praktiserende læge udenfor overenskomsten supervision af sygepl. personale

43 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -9 af 18 Praksisbesøg hvor man besøger en praksis der ligner ens egen og lærer tips og tricks vedr organisation mm Hvordan almen praksis overlever nedsmeltningen og den faldende faglighed i regionens hospitaler konkrete cases-beskrivelse af forløb og hvad der blev lært af disse forløb-både gode og dårlige forløb Regionen skal rydde op i de ting de er ved at spolere før jeg kan tage den seriøst Færdighedskurser/ opdatering for personale (so-su ass) i nærområdet, så der ikke skal bruges for meget tid på transport. For meget foregår i Hillerød. Hvad med hjertestopkursus (det store spøgelse akkreditering) i Valby - kommer det? Afgrænset opdatering f.ex. Den nye vejledning om mellemørebetændelse - det er helt tilfældigt at jeg hører om den. Mangler endokrinologi. Gerne thyroides sygdomme Den akutte pt, svt den examen stud.med'er skal op I til allersidst til embedseksamen Hygiejne i almen praksis Samarbejde med embedslæger omkring plejehjem en god ide at beholde KAPH-kataloget i papirversion såvel som digitalt Sygdomsangst og funktionel lidelser - hvordan formidles diagnosen og hvordan stopper man udredningskravene fra patienten + hvilke samarbejdspartnere kan der sparres med? Implementeting af kvalitetstiltag i praksis Personalehåndtering Personaleuddannelse Supervision in situ medicinkonsulentordning som vi havde tidligere hvor praksis fik besøg og fik gennemgang af vores ordinationsvaner kurser omkring hygiejne, praktisk tiltag deromkring i praksis. jeg synes, at der er for lidt fokus på de muligheder og udfordringer som solopraksis har Den akutte psykiatri specielt med tvang, samt nogle sociale problemstillinger volder vanskeligheder. Kunne man have en konsulent ligesom data-konsulenterne som man kunne bruge som rådgiver? Hjælp til opsætning af vores IT-systemer. (lab-kort, adresselister og fraser.). Det er ofte overladt til den enkelte praksis. Mange af os har ikke færdighederne og ønsker ikke at bruge tiden på det. Emnedage for de store med. specialer som allerede nævnt i dette spørgeskema. Gerne fast aftale med kursus program lagt ud for ex. vis 2 år af gangen. Kursus i akkreditering, der bliver en stor mundfuld og koster tid i hverdagen. akkreditiringopskrifter Genoptage RHELs kurser på kollekolle Mere fast konsulent besøg i praksis som tidligere. Blandet medicin - organisations konsulent besøg,hvert 2. År f.eks Hyppigere ved behov patienten med psykosociale problemer, der kommer fordi de ikke kan arbejde ny skabelon for psykiatri /depression da via sentinel-jeg synes ikke den der er relevant Konsulent i praksis (arrangere besøg af speciallæge hvor klinikken kunne få sparring på pt cases) På medicinområdet: fokus på hjælp med de udfordringer klinikkerne oplever når tilskud ændres, når medicin udgår midlertidigt, når der kommer nye advarsler omkring enkeltpræparater. Udlevere kasse med devices til KOL og diabetes præparater (de placebo udgaver mange praksis nu får via industriens konsulenter). Udvikle telemedicinsk undervisning fx ved video af afholdte konferencer/undervisningsseancer/store praksisdag debatter. undersøge unødig administration og dokumentation

44 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -10 af 18 Psykiatri med samarbejde kommune, hospital almen praksis Jeg synes kataloget af tilbud til DGE grupperne kunne udvides med "temaer" f.eks. cancer, psykiatri, ernæring, idrætsmedicin, belastningsreaktioner osv. KAP-H midler skal ikke anvendes til andet end uddannelse af andre end læger, der bidrager økonomisk til driften af KAP-H. Kurser med tværsektoriel og tværfaglig deltagelse og sigte er glimrende, men skal i så fald medfinansieres ligeligt af de sektorer/andre faggrupper der indgår og bør iøvrigt ikke udgøre den væsentligste del af KAP-Hs arbejde. Jeg går ud fra at økonomien i KAP-H er såpas transparent at det er relativt enkelt at organisere. Optimering af ledelse i praksis. Optimering af arbejdsgange i praksis. Hæmatologi. Leversygdomme. Autoimmune sygdomme. Den praktiserende læges rolle og identitet i den konkrete hverdag. Hvilken herre tjener vi? Når tavshedspligten bliver relativ. Udfordring ved fx FMK og diagnosekodning. Fremtidens praktiserende læge - fri eller ansat? Behandling kroniske smerter Problemstillinger omkring sygemeldinger pga "ondt over det hele" Smerte behandling 2 demens behandling, opdatering på området, hjælp til pårørende m.m 3 dyspepsi, refluks m.m, ondt i maven, mange har gener, men alle skal jo ikke hen i cancer pakker! Gennemgå praksis for henvisning til speciallæge og hospital mhp at overtage nogle af disses traditionelle arbejdsområder, som pga nye teknologier og vidensdeling måske kunne håndteres i almen praksis. Hvordan bærer man sig ad for at få honoreret aktiviteter, som ikke findes i overenskomsten: f. eks UL scanning, laserbehandling, kropssammensætnings måling? Jeg tænker på f. eks. udfærdigelse af projekter og ansøgninger. hygiejne i prakisis krav for indretning, procedurer, usv for nynedsatte integreret medicin samarbejde med ikke lægelige behandlere billige behandlings alternativer (ikke kun medicin) til dyr medicin kost som behandling Aktiviteter knyttet til akkreditering Opfølgningsprogrammer for cancer Udbud af kurser til systematisk efteruddannelse Stress behandling Mere fokus på kvalitetsudvikling og støtte til projektmagere. Laboratorie - prøve forslag i forbindelse m konkrete sympt. Hvilke er sindsyg dyre og kun lidt anvendelige - og "anbefalinger" for pr i almen praksis v allergier/ intolerans udredning mm Planlægning / gennemførelse af langsigtede efteruddannelsesplaner Kurser hvor hele praksis er med Organisering af kronikerpleje DM, KOL Forslag til hvad f.eks konsult.sygeplejersker kan arbejde med Udadrettet opsøgende aktivitet og reklame for konsulentordningen til de praktiserende læger. Mere opsøgende arbejde vedrørende tværsektorielle problemstillinger.

45 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -11 af 18 En parallel KAP-H ordning for det kommunale samarbejde Det er rigtig gode ideer I selv har nævnt Har netop erfaret af RegS har en IT konsulent der kommer i praksis og vurderer sikkerhed m.m. ØNSKE anvendelse af fysioterapi, kiropraktor Møder ml praksis og speciallæger. Møder mellem praksis og kommunen både iht attester, KM, FMK. Samt mere iht akkreditering. Også gerne så korte brush up i Kroniske sygdomme f.eks KOL beh mm Se denne udviklingstrang udfra en ny vinkel, vær kritisk, sig nej til unødige registreringer og anvendelse af fraser i epikriser og hospitalers epikriser. Arbejd hårdere med patienterne giv dem tid og tag tid, drop det defensive spil som er selvudviklet gennem angst for ikke at nå mål defineret af andre. Genopliv det dedikerede ved lægefaget og undlad af dovenskab at droppe den gode undersøgelse, bed-side og anamnesen. Indse at det er nødvendigt at være kritiske igen ikke at følge strømmen, ikke lytte til magthaverne, og hvem er det i dag, tidligere var det totalitære systemer og i dag er det vore styrelser som mener: Tillid er godt men kontrol er bedre. Hvorfor har vi lagt os op ad Lenin og ikke Voltaire. Var det for meget?,da læs bogen : Stå fast Af Svend Brinkmann. Vinden vender og den overdrevne registrering vi brugte tid på var lovstridig og er kasseret. Hvordan undgår vi disse massepsykoser. Ved atter at blive Individualister. Et kursus i det.? Ikke andre end de anførte. Jeg er altid opmærksom på kvaliteten i mit arbejde med patienterne!! Vigtigt at kvalitets-sikrings procedurerne kan indpasses i en alm. praksis hverdag. Ikke alt for store ambitioner om hvor lang extra tid vi kan afse. Det går ud over patienterne og ud over praksis lægen Undervisningsmateriale over nettet. Min største stress-faktor, er når Kommunerne ikke stoler på mig og mine patienter og dermed gør dem mere syge - Og ligegyldig hvad jeg gør, så hjælper det ikke!!!

46 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -12 af 18 Bilag 5 Er der andet, der er vigtigt for, om du i fremtiden vil deltage i efteruddannelse eller kvalitetsudvikling? e-learning? at kurserne er gennemsigtige og ikke er medicinalfirmaprægede At formålet med at undervise i netop det emne er veldefineret. Tvungen efteruddannelse Vigtigt for samarbejde med kommune Vigtigt i forhold til samarbejde med andre specialister Vigtigt for at der kan spares penge Vigtigt for mine patienter at jeg ved eller hvad det nu kunne være,... Uddannelse skal tilføre ny viden, anvendelse af nye teknologier, gerne med praktiske øvelser. Større fokus på at understøtte kvalitet i almen praksis' kerneopgaver. Mødet mellem læge og patient i et fortroligt rum, med udgangspunkt i et tillidsbaseret forhold opbygget over tid. Mulighed for deltagelse i projekter som skal øge kvaliteten i det kommunallægelige samarbejde, selvfølgelig med fuld kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Synes store praksis dag er ødelagt Mangler en dag hvor det kun er for prak læger og ikke for personale og Udd læger at de møder jeg kommer til er af høj kvalitet - dvs ny viden, vigtig info, god formidling osv At kurserne ikke ligger efter kl 16, da jeg ofte fravælger disse pga afhentning af børn Det er vigtigt med valgmuligheder. Mange kurser er katedralen med irrelevant opsummering, måske der bør være flere niveauer af kurser inden for samme emne. Og så er jeg edderspændt over at være blevet pålagt at deltage i regionsmesterskab undervisning, som i bedste fald er minimalt spild af tid. kurser MÅ GERNE LIGGE EFTERMIDDAGE SOM 1/2 DAGE ELLER Ja, men det er ikke et problem I kan løse: tid, tid, tid. højt fagligt niveau Webinar, E-læring, uptodate.com med point. Jeg sidder i solopraksis. Hvis jeg skal lukke og tage på kursus, skal jeg have en kollega fra en anden praksis til at 'passe' mine akutte ptt. Det kan jeg ikke bede om mange gange om året. Og det koster en hel dags tabt indtjening. Så kurser skal være relevante, skarpe, 100 % praksis-relevante, med gode undervisere, før jeg kommer afsted. Godt med halve dage efter frokost, så man kan nå at se sine patienter. Det skal være relevant, brugbart og helst ikke for tidskrævende At undervisningen /kvalitetsudviklingen har høj kvalitet og er vedkommende. At jeg kan finde tid, hvilet bliver tiltagende svært grundet nye opgaver. Pt meget arbejde med akreditering og ikke energi til mere praksisrelevant om det er noget der er interessant - dvs noget jeg kan bruge i praksis konkret anvendeligt - uden at skulle ændre hele praksis At underviserne bliver bedre og ved hvad de underviser i. Og ikke blot er regionens forlængede arm, hvor jeg oplever de står der for lønnen og for at være kendt i regionen

47 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -13 af 18 Det skal være reflekteret undervisning uden nedladende dagsorden om, hvad praktiserende læger ikke gider/kan/vil. Det skal tage udgangspunkt i virkeligheden og ikke have en politisk dagsorden eller være modepræget ( tidens mest fashionable diagnose), både konkret og på en højere abstrakt niveau, så man føler sig beriget. Ikke gennemgang af retningslinjer. At jeg helt overordnet føler, at der er en ægte interesse i at udvikle primærsektoren/ almen lægepraksis At jeg lærer noget, der er interessant og til gavn for mine patienter Mangler det "gamle" medicinbesøg i min praksis, gerne obligatorisk 1 gang årligt Tilbud skal være relevante, og konkrete for min hverdag i almen praksis. At det er undervisere med god faglig relevant viden og gode formidlingsevner. I det hele taget er fornemmelsen af at have modtaget viden eller udvikling vigtigt. Tidspunktet, gerne efter kl 16. at der bliver lavet seriøs efteruddannelse til som passer til vores hverdags problemer Jeg synes det er svært at svare ordentligt på de nævnte spørgsmål. Fx vil jeg gerne tværfagligt samarbejde og undervisning. Det har til nu bare ikke været godt nok tilrettelagt så alle kan få noget ud af det. Jeg var til et up-date kursus i Glostrup sidste år, der i struktur lagde sig op af BMJ kurset for praktiserende læger. Det var lige hvad der passede til mit behov. 3-4 emner, hvad er nyt, det ville jeg prioritere til hvert år, hvis det blev udbudt. Mulighed for at skabe netværk i primærsektor og også mellem primærsektor og hospitalsregi Hvad er baggrunden for ønske om opgradering, af kvalitet, på det givne område, Af hvem og til hvilket formål skal det anvendes. Det skal give mening i min praksishverdag Jeg synes det er fint med forskellige udbud, men vigtigt at det er samarbejdet med praksis eller at det er rettet mod samarbejdet i praksis At det er de praktiserende lægers behov og ikke Regionens...(selvom der jo godt kan være sammenfald) At det kan koordineres med min praksis hverdag og koste mindst muligt på fraværsdage. Undervisere må gerne være lidt scenevante og underholdende Skemaet er lidt misvisende. Der er brug for både faglig lægeligsparring og også kommunal aktivitet, hvor der også er ikke læger med, men sidstnævnte er mere samarbejde og mindre faglig udfordring, hvilket kan savnes Emne samt undervisers kvalitet At tilbuddene understøtter eventuelle nye aftaler i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Lidt bedre tid når akkrediteringen forhåbentlig er vel overstået. Efteruddannelse og kvalitetsudvikling er nødvendige og vedvarende del af arbejdet i praksis. Det vil jeg fortsætte med. at det er mine/min virksomheds behov, der dækkes og ikke regionens behov eller deres opfattelse af mine/min virksomheds behov. Det kommer jo an på, hvad det er for et emne. Nogle emner er meget fagspecifikke, andre kan med fordel bredes ud. At jeg nemt kan overskue kurser, datoer, tidspunkt og steder og emnet selvfølgelig At emnerne er bredere end de politisk valgte indsatsområder. Hvor går man hen med et ønske om kvalitetsudvikling/forskning? At det flytter noget i min hverdag Om men kan søge refusion fra efteruddannelsesfonden, dvs. om det ligger i dagtiden Det er primært DGE jeg har haft glæde af via efteruddannelsesgruppe Afstand, pris prioriteret i rækkefølge efter de tre første krydser Emnet og undervisernes er de 2vigtigste faktorer

48 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -14 af 18 Deltagere fra andre deler af sundhedsvæsendet må være afh af emne og fokus. Kurser må på flexibelt vis kunne være "skræddersyede" i en tænkt langsigtig efteruddannelsesplan hos den enkelte deltager Det skal være relevant for der hvor vi står lige nu f.eks. akkreditering hvordan griber man det an? Hjælp til organisering af f.eks. efteruddannelses og supervisiongrupper. Emner som er oppe i tiden og forbereder mig til at kunne oplyse mine ptt. Fint hvis det er en del af den systematisk efteruddannelse Det ser naturligvis lidt underligt ud at økonomien prioriteres højst, men fuld honorering for vores efteruddannelse og lukning af klinikker er et "must" specielt indenfor vigtige områder som KAP H varetager Jeg er glad for de gratis tilbud til DGE grupper I har, det må gerne fortsætte! Hvis man kunne gennemføre et system som i Norge at man få et tillægshonorar fordi man er speciallæge i almen medicin. Og efterfølgende man vedligeholder sin speciale hver 3 til 4 år ve at følge et antal kurser og lægefaglig mæder i små lægegrupper. Nogle emner er rent "lægelige" - men fx palliation var det afgørende at kommunale samarbejdspartnere og personale fra klinikken var til stede. Er det rent lægeligt, så lad det være læger alene, for ellers falder standarden Kvalitet og relevans Tidspunkt og varighed dvs gerne til Målrettet og relevant praksis rettet undervisning. Jeg vil hellere læse hjemme. Har ikke tid til alt det vi skal deltage i. Arbejder i forvejen alt for mange timer om ugen og alt for mange aftner. Vil gerne uddanne mig, men over nettet. TAK de bedste kurser jeg har oplevet er når underviseren har sat sig ind i, hvilke problmer vi står med ude i praksis. at man ikke skal til udlandet, tidsspilde Ønsker mere e-learning, hvor emnet egner sig Om det er muligt at afsætte tid til det i min hverdag.

49 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -15 af 18 Bilag 6 Med fokus på hvilke emner kunne du tænke dig at få konsulenter på besøg i din praksis? psykiatri Har ikke konkret ønsker lige nu, men har brugt konsulenter før ved lidt større organisatoriske forandringer... det kunne være fusion med en anden klinik eller lign Certificering Medicin-forbrug Ydelsesmøsnter Laboratorie-adfærd man skulle tænke helt nyt Mærkeligt spørgsmål. Er det er en fejl? Jeg bliver spurgt om hvorvidt jeg kunne tænke mig besøg af en konsulent indenfor andre emner end medicin og it? Opdatering div faglige emner. Akkreditering I forbindelse med akkreditering. MULTIMORBIDITET Akreditering Hygiejne Akkreditering Sårbare pt. faglig opdatering af relevante aktuelle emner Akkreditering kvalitetssikring rationel farmakoterapi, FMK. hygiejne, focus på akkreditering Arbejdsmængden organisering ved mere "professionelle" end det eksisterende korps akkreditering, praksisdrift, hygiejne, personalepleje og undervisning hygiejne, kvalitetsudvikling, akkreditering hygiejne rådgivning og retningslinjer Akkreditering. Uddelegering til personale - hvilke opgaver. Få lavet fælles vejledninger for din klinik. Rationel udnyttelse af ressourcerne i klinikken. Data, fokus på sektorovergange, enkeltsygdomme som feks hvordan er vores egne patienter med urinsur gigt behandlet Faglige emner - fx osteoporose / astma flowchart til hvem gør hvad. Vi har allerede planer for KOL, diabetes og opsøgende hj.besøg kroniker-kontrol. Effektivisering af arbejdsgange. Rationel drift, kvalitetssikring af sygeplejerskernes arbejde praksisudvikling Akkreditering andre kvalitets parametre, feks. mikrobiologi, laboratorieteknik Multimorbiditet Psykiatri Patientsikkerhed Personaleudvikling. Mange små praksis har so-su ass. og ikke sygeplejersker -

50 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -16 af 18 organisation, ledelsesfunktion Psykiatri, fysiurgi/reumatologi, dermatologi, jobcenter Akkreditering Akkreditering Personale samarbejde Hygiejne Drift samarbejde mellem praksis IT organisation Konkrete faglige emner som psykiatri, sårbare patientgrupper mv Personaleledelse Praksisorganisering Akkreditering Optimering af samarbejde med kommuner, hospitaler mm. Akkreditering fx organisation, konkret i egen klinik som workshop faciliteret af KAPH-konsulent Ledelse, organisation og udvikling effektivisering af arbejdsgang eller fælles retningslinier i praksis overenskomst fex ydelses mønster Se førnævnte Akkreditering Drift laboratorieteknik ledelse, Akkreditering hygiejne, organisation af praksis (effektiv klinikdrift) omkring hygiejne i praksis, hvad er reglerne og hvad skal der til, både mhp instrumenter, og meget andet vedrørende dette. personaleledelse Struktur på kronikere Akkreditering især samling af dokumenter og hygiejne akreditering Vedr. den kommende akkreditering bl.a. Focus på kommende akkreditering. organisation måske, læge/personale Praktiske kliniske procedurer Snitflader til hospital og speciallæger Samarbejde og ledelse, Organisering i Praksis Ledelse Kodning den multimedicinerede patient-medicin til folk over 80. feks kolesterol medicin akkreditering projekt om unødig dokumentation. Tåbeligt at vi skal bruge 10 x fraser i hvert journalnotat. Fraser som bliver rutiner og derfor skadelige. Eks.vis pt er identificeret med dit og dat. I praksis syn og stemmegenkendelse. Kan vi ikke dokumentere noget sådant som skadelig for journal overbblik

51 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -17 af 18 Nye kollegaer ind i klinik arbejde. Visionsmøde. Arbejdsdeling m.m. Støtte hvis akkrediteringen giver problemer Udvikling og accrediteringsrådgivning organisation medicin, Telefon visitation, de store medicinske sygdomme/kronikere Akkrediteringsemnerne ex, hygiejne Organisering af forløb IT og pt. sikkerhed Fx behandling af hjertesygdomme og stofskiftesygdomme ledelse patientsikkerhed etiske dilemmaer Nye ideer til organisering at tidspresset med patienter i forhold til al det administrative der fylder mere og mere i praksis. hygiejne patientsikkerhed, hygiejne, praksisdrift organisation, medicinfunktionen, store sygdomme medicin Har ikke gjort mig nogen tanker Antibiotikaforbrug Gensidigt praksisbesøg som en del af systematisk efteruddannelse Procedurer Antibiotika Smertebehandling Arbejdsglæde og arbejdsmiljø Tværfagligt samarbejde Tværsektorielt samarbejde medicinske emner Akkrediterings fif FØR opstart og nye fif til muligheder for tjek -up prøvesvar - hvor vi har juridisk pligt til opfølg manglende /skæve prøvesvar - kan vores lægesystemer det de skal? brugen af UTH, pat.tilfredshedsundersøgelser, organisering og kommunikation med patienter om tilgængelighed og forventningsafstæmning. Planlægning og realisering af af personalets langsigtede udviklingsplaner akkreditering Ledelse og organisering akkreditering medicin henvisninger samarbejde Kronikerarbejde, organisering af klinik, drift Akkrediteringsprocessen ved ikke, men der er vel noget palliation Organisering i praksis Alle store emner, som vi bakser med i hverdagen patientmedinddragelse Når vi skal akkrediteres Godt klima på arbejdspladsen (altså vores klinik)

52 Punkt nr. 1 - Enhed for Evaluering og Brugerundersøgelser præsenterer evalueringsrapport Bilag 2 - Side -18 af 18 Ideer/hjælp til at få forberedt os på akkreditering Akkreditering organisation i praksis diabetes Akkreditering Faglig gennemgang af kvalitetsdata, for eksempel for diabetes patienter. Endokrinologen (enten specialuddannet almen mediciner eller endokrinolog fra et diabetes center)kommer i praksis og gennemgår data overordnet, og ser på specielle cases, som enten "stikker ud" eller praksis selv har fundet frem. Dette kunne gennemføres for flere af de kroniske sygdomme. akkreditering Ikke aktuelle forslag Laboratorieprøver deres relevans, tolkning pris, tager vi for mange og er vi rationelle. Hvor tit og hvilke. Evt med vore sygeplejerske. generelt fokus på overblik over det multifaccetterede patient-arbejde. Konsulenterne skal være praksis læger. Ingen ideer på stående fod. Organisering/tilgængelighed Kronikerbehandling Kommunalt samarbejde Ddkm evt organisering ved kollega Specialist-besøg i praksis til case-gennemgang og brush-up ved ikke aktuelt Organisering i praksis

53 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -1 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 KVALITET I ALMEN PRAKSIS I HOVEDSTADEN Årsberetning 2015 Koordinatorernes beretning 2 Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) 4 Medicin 5 Patientsikkerhed 6 It og data 6 Organisering og ledelse 7 Konsulentprofil: Stine Lei Fredslund 8 Årskursus i ledelse og udvikling 10 Understøttelse af akkreditering 11 Konsulentprofil: Rudi Østlund Slatanach 12 Brugerprofil: Anders P. Winther 15 Konsulentprofil: Annette Randløv 17 Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde) 19 Konsulentprofil: Peder Christian Reistad 26 Kontakt 28

54 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -2 af 28 ÅRSBERETNING 2015 Koordinatorernes beretning PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden har sammen fastsat en fælles vision og skabt en organisation, KAP-H, hvor alle arbejder sammen for den fælles strategi. KAP-H er i 2015 for alvor blevet etableret som én samlet organisation, hvor konsulenter med et bredt og højt fagligt niveau arbejder sammen. Konsulenterne er ambassadører for udvikling og samarbejde i sundhedsvæsenet med det overordnede formål fortsat at styrke den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet. I årsberetningen kan du læse om, hvordan KAP-H hjælper og støtter med at optimere kvalitet på tværs af sektorgrænser. tilbud, så de imødekommer brugernes ønsker og behov. KAP-H er efterspurgt af vores samarbejdspartnere. Vi modtager mange henvendelser om at få sparring med almen praksis. KAP-H konsulenter sidder som faglige repræsentanter i en lang række råd, udvalg og arbejdsgrupper og sikrer dermed, at almen praksis viden og kompetencer kommer i spil. Vi skal fortsat lægge vægt på at blive mere synlige over for alle i almen praksis, og alle skal kunne se fordele i at bruge KAP-H. Vi skal have et bredt udvalg af tilbud, fordi der er stor mangfoldighed i almen praksis. Vi ønsker at lytte til vores brugere, og vi har derfor fået en ekstern evaluator til at interviewe forskellige brugergrupper. Viden herfra er brugt til at udarbejde en spørgeskemaundersøgelse, der er udsendt til alle praktiserende læger i regionen. Når vi har data fra undersøgelsen, vil vi endnu bedre kunne udvikle I KAP-H arbejder vi for at understøtte de aftaler, der indgås nationalt og regionalt. Således understøtter KAP-H de målsætninger, der er oplistet i Praksisplan for Almen Praksis KAP-H har gennemarbejdet den overenskomstmæssige aftale om implementering af Den Danske Kvalitetsmodel og giver fødselshjælp til, at klinikker kommer godt igennem forberedelserne til at blive akkrediteret. Hvis det skulle ske, at klinikken ikke bliver akkrediteret, står vi parat med hjælp. 2

55 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -3 af 28 ÅRSBERETNING 2015 KAP-H samarbejder også nationalt med kvalitetsorganisationer i de andre regioner. Desuden er der samarbejde med forskningsmiljøer og Dansk Selskab for Almen Medicin. Vi ønsker at tilpasse efteruddannelsestilbuddene, så også nye måder til kompetenceudvikling afprøves. I øjeblikket arbejder vi på med inspiration fra udlandet at udvikle en mere struktureret tilgang til gruppebaseret efteruddannelse. Vi understøtter også, at der sker tværsektoriel kompetenceudvikling ved at afholde arrangementer med hospitaler og kommuner, hvor problemstillinger tages op, og der findes løsninger i det lokale samarbejde. problemstillinger der opleves omkring håndteringen af patientforløb. Konsulentkorpset er parat til at svare på spørgsmål og løse udfordringer sammen med vores samarbejdspartnere. Vi vil arbejde for, at KAP-H bliver en stadig mere synlig samarbejdspartner. Jesper Lundh, faglig koordinator Michel Kjeldsen, faglig koordinator Eva Branner, administrativ koordinator Kontaktoplysninger Læs mere om KAP-H Det er vigtigt for KAP-H som organisation at have en tæt kontakt med almen praksis og andre samarbejdspartnere i sundhedsvæsnet. Vi kunne ønske denne kontakt i endnu større udstrækning og imødekommer henvendelser om, hvilke 3

56 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -4 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde ÅRSBERETNING 2015 Medicin Organisering Patientsikkerhed 2015 har budt på forskellige aktiviteter i DGE-teamet. Vi startede året med Møde for nynedsatte læger i regionen, et arrangement der bliver mere og mere populært. I maj måned afholdtes Minigruppeledertræf for alle gruppeledere, og i oktober blev der afholdt Gruppeledertræf, begge arrangementer med meget fin tilslutning. It og data I 2015 var 685 ud af praktiserende læger (pr. 1. oktober 2015) med i en efteruddannelses- eller supervisionsgruppe, hvilket svarer til 60,5 %. Samlet set var der 96 efteruddannelsesgrupper, 76 supervisionsgrupper og 10 juniorgrupper. I år var det DGE i Region Hovedstaden, som stod for det årlige Vejledertræf for alle vejledere i regionerne. Her blev den skotske model for læring (Problem Based Small Group Learning/PBSGL) præsenteret af David Cunningham. DGE s fokus vil i 2016 ligge på et flerårigt projekt med tilbud om PBSGL-moduler til DGE-grupper i Region Hovedstaden. Vejlederne bliver undervist i den skotske gruppefacilitatormodel og uddanner efterfølgende gruppeledere til at kunne facilitere den strukturerede undervisningsmetode i DGE-grupperne. Vi håber at se rigtig mange både nye og gamle ansigter til vores arrangementer i Konsulenter: Anne Højte, Arne Hantho, Mads Klem Thomsen, Peter Gram Arildskov, Trine Juhler og efteruddannelseskoordinator Hanne Hjortkjær Petersen DGE-sekretær: Pernille Schmidt-Andersen Kontaktoplysninger Læs mere om DGE på sundhed.dk 4

57 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -5 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) ÅRSBERETNING 2015 Medicin Medicin Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed En stor del af vores konsulentarbejde går med praksisbesøg og temamøder, hvor vi sammen med den enkelte klinik ser på deres egne ordinationsdata. Vi får typisk en rigtig, god diskussion omkring rationel medicinanvendelse, men også om forbruget i den enkelte praksis kan gøres mere rationelt. It og data I vores praksisbesøg har vi haft et særligt fokus på de læger, der er nynedsatte i praksis (se Nynedsat i praksis under KAP-H på Sundhed.dk). Det er lykkedes rigtig godt, og kun få nynedsatte har ikke haft besøg endnu. Endvidere har vi været på besøg i DGE-grupper og PLO-kommuner (se gruppetilbud under DGE Tilbud på sundhed.dk). Vi har også haft sat fokus på rationel farmakoterapi på fire temamøder rundt om i regionen. Igennem vores tætte samarbejde med regionens Medicinfunktion holder vi os løbende opdaterede om udviklingen på lægemiddelområdet og arbejder konstant på at opdatere vores faglige materiale, som i stor stil er tilgængeligt via Basislisten Region Hovedstaden (se Basislisten under Lægemidler på Sundhed. dk). Vi hjælper også praktiserende læger med medicingennemgang i vores MedicinInfo-projekt, i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Konsulenter: Christian Heilmann, Frederik Tholstrup, Jan Børger, Janne Unkerskov, Jørgen Jensen, Lene Gerlach Jørgensen, Line Stormgaard Jepsen, Nikolaj Askjær og Torben Brøgger-Jensen Temaansvarlig: Michael Nixon Kontaktoplysninger 5

58 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -6 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) ÅRSBERETNING 2015 Medicin Patientsikkerhed Tværsektorielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed Vi har arbejdet med både reaktive og proaktive indsatser inden for patientsikkerhed. Vi gennemgår hver måned alle de utilsigtede hændelser (UTH), der er indrapporteret om praksissektoren. Fokus i gennemgangen er på læringspotentialet, og vi identificerer særlige patientsikkerhedskritiske områder og udvælger og offentliggør månedens UTH. It og data Vores proaktive indsatser handler om at skabe en patientsikkerhedskultur hos praktiserende læger, så det bliver nemmere at arbejde løbende med patientsikkerhed i egen klinik. Vi har stiftet et innovativt center, KIM-centeret, der skal være med til at udvikle og afprøve nye patientsikre procedurer. Vi har et tæt samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. Konsulenter: Morten Randløv-Andersen og Ynse de Boer Temaansvarlig: Michael Nixon Kontaktoplysninger Se Patientsikkerhed under KAP-H på sundhed.dk. Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Medicin It og data Tværsektorielt samarbejde Organisering Vi har haft fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer i Der har været afholdt fyraftensmøder og systemspecifik undervisning i FMK. Der er i gruppen et ønske om, at it tænkes på tværs af alle de øvrige temaer og planer om en tværgående it-indsats i 2016 med fokus på telemedicin og FMK. Handleplan fremlægges for styregruppen i april. Vi har i øvrigt et tæt samarbejde med regionens datakonsulenter. Patientsikkerhed Konsulenter: Jens Parker og Peter Schultz-Larsen Temaansvarlig: Hanne Vig Flyger Kontaktoplysninger It og data 6

59 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -7 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) ÅRSBERETNING 2015 Medicin Organisering og ledelse Tværsektorielt samarbejde Organisering Vi har arbejdet med såvel organisering i egen praksis som ekstern organisering i forhold til kommunale samarbejdspartenere. Patientsikkerhed It og data Der har været fokus på samarbejdet mellem almen praksis og kommunalt sundhedspersonale om den ældre medicinske patient, hvor vi har udviklet og afholdt roadshows om den ældre patient i 22 kommuner i Afviklingen af roadshows, der er tværsektorielle temamøder, har været en stor succes og følges op i 2016 af tilsvarende roadshow om palliation og medicin. Disse udvikles af en tværfaglig konsulentgruppe og kommunale repræsentanter med indsigt i palliation samt medicinkonsulenter fra KAP-H. Der har været afholdt to testmøder i 2015, og roadshows om palliation tilbydes i 2016 i samtlige kommuner i regionen. Vi understøtter implementering af Den Danske Kvalitetetsmodel (DDKM). Se mere om tilbud til understøttelse af akkreditering, og se næste afsnit. Vi har i 2015 særligt arbejdet for at tilbyde roadshows om den ældre patient til Københavns Kommune. Denne planlægning fortsætter i 2016, hvor det forventes, at de bliver afholdt i samtlige bydelsområder i Københavns Kommune. Der er i 2015 tilknyttet to nye konsulenter, som bl.a. skal stå for at afholde roadshows i Københavns Kommune. I 2016 har vi planer om at udvikle tilbud med fokus på organisering og ledelse af klinikken til nyhedsatte læger. Dette tilbud vil blive præsenteret på temadagen for nynedsatte. Konsulenter: Gitta Trier, Jannie Sørensen, Jørgen Steen Andersen, Lars Rytter, Lene Gerlach Jørgensen, Line Ekstrøm Løkkegaard, Mads Crandal, Michele Saldo, Rudi Østlund Slatanach og Stine Lei Fredslund Temaansvarlig: Hanne Vig Flyger Kontaktoplysninger 7

60 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -8 af 28 KONSULENTPROFIL Hun får alle sine organisationskompetencer sat i spil ÅRSBERETNING 2015 Som tovholder skal Stine Lei Fredslund både kunne planlægge detaljerne og improvisere. Gennem fx roadshows er hun formidleren, der får sat de praktiserende læger og kommunerne sammen og finde fælles fodslag til gavn for patienterne. Tovholderen for roadshows, Stine Lei Fredslund, beskriver sin rolle som tovholder helt enkelt som en sekretær med fingeren nede i fadet. Hun synes faktisk, at det er sjovt og spændende selv at være så meget nede i materien. Fx laver hun selv alle de lavpraktiske opgaver som at kontakte oplægsholdere, aftale mødedatoer, udarbejde programbeskrivelse osv. Overordnet synes jeg, at roadshows er en vigtig opgave, fordi vi her har mulighed for at tage fat i konkrete temaer eller problemstillinger, som vi alle sammen arbejder med, fx den ældre patient og palliation og medicin. Samtidig er det temaer på tværs af sektorerne. Og på roadshows har vi mulighed for at sætte os sammen med kommunale repræsentanter, fortæller Stine og fortsætter: Vi står jo sammen om patienten, og ved hvor vigtigt et godt samarbejde mellem lægen og det kommunale system er. Der er til tider frustrationer fra begge sider, og derfor er det vigtigt, at vi har et forum, hvor vi kan lytte til hinanden og finde gode løsninger. Fagligt fællesskab og udvikling er en topprioritet Stine Lei Fredslund deler praksis med to andre læger, Humlebæk Lægecenter, og de har tre ansatte medarbejdere. Stine og hendes kolleger er enige om at fagligt fokus og fælleskab er et kendetegn for deres praksis. Det er vigtigt, at vi kan løfte arbejdet op i helikopteren. Og fx også arbejde med etiske retningslinjer, som er et af de områder vi lige nu arbejder med. Selvom vi kan have travlt, så skal vi have overskud til fx faglige seminarer, og det gælder hele klinikken. understreger Stine. Vi har et årligt seminar, hvor vi lukker klinikken og alle tager af sted. Fx har vi været i Amsterdam for at høre mere om, hvordan hollænderne håndterer aktiv dødshjælp. Humlebæk Lægecenter planlægger forskellige faglige temaer, og på Store Praksisdag er klinikken også altid lukket, fordi 8

61 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -9 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 alle mand tager af sted. Stines to kolleger er også KAP-H konsulenter, Frederik Tholstrup inden for medicin og Marike Møller inden for tværsektorielt samarbejde gynækologi, obstetrik og pædiatri. Et godt bud er, at der bliver talt om andet end om tv-programmer, vejret osv. ved det fælles frokostbord. Konsulentarbejdet er vigtigt Selvom Stine har et aktivt familie- og fritidsliv med en mand, der også er læge, og aktive børn, skal der være tid til konsulentarbejdet. Og det er der. I alt KAP-H handler det om at optimere samarbejdet mellem læger og de andre sektorer, som fx kommunerne alt sammen til bedste for vores patienter, fastslår Stine. Hun indrømmer, at hun synes, at det er sjovt at være med dér, hvor beslutningerne træffes, og så trives hun også med de praktiske opgaver. Konsulentarbejdet giver også en stor kontaktflade. Det er rart ind imellem bare at kunne sætte et hak for udført opgave. Udover konsulentopgaven er hun også supervisor for uddannelseslæger, og hun trives også med at undervise. Det er hændt, at hun er kommet i ud i situationer, hvor hun selv har måttet tage over og improvisere lidt, men det er der vist ingen, som bemærkede. Hun holder sig i form med løbeture, gåture med hunden og sejlture med sejlbåden, når vejret og tiden er til det. Sidder hun stille er det oftest med strikke- eller sytøj i hænderne. Stine kan kunsten at multitaske og hendes organisationskompetencer bliver uden tvivl brugt flittigt for at få alle enderne i hendes hverdag til at nå sammen. 9

62 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -10 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Årskursus i ledelse og udvikling Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde ÅRSBERETNING 2015 Medicin Organisering Både nynedsatte og erfarne praktiserende læger kan blive bedre ledere af at komme på lederkursus. Patientsikkerhed It og data Kravene til at være praktiserede læge har aldrig været højere. Ikke bare de faglige krav, men også krav til hvordan lægerne håndterer medarbejdere og organiserer arbejdet i klinikken. Lederkurset Ledelse og udvikling i praksis klæder de praktiserende læger på til at være ledere. I 2015 var der et hold med 18 kursusdeltagere. Kursisterne har arbejdet i tre grupper på kurset og mellem kursusdagene. Der er interesse i grupperne for at fortsætte som DGE-grupper. I 2016 er årskurset i ledelse og udvikling fuldtegnet. Læs mere. Konsulenter: Hanne Horthkjær Petersen og Peter Gram Arildskov Temaansvarlig: Hanne Vig Flyger Kontakt: kap-h@regionh.dk 10

63 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -11 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Understøttelse af akkreditering Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde ÅRSBERETNING 2015 Medicin Organisering Patientsikkerhed Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal implementeres i almen praksis. Akkreditering er en systematisk metode, der skal understøtte kvalitetsudviklingen i klinikken. En proces, hvor egen organisering, samarbejde og kvalitet drøftes af alle i klinikken og justeres, hvor det giver mening. It og data Selve akkrediteringen foretages af IKAS og løber i en treårig periode fra Rækkefølgen af surveys er sket ved tilfældig udtrækning, og udrulningen foregår kommunevis. Akkreditering er klinikkernes eget ansvar, men KAP-H s DDKM-team understøtter implementeringen af DDKM i almen praksis ved at tilbyde rådgivning og vejledning. I 2015 har fokus været på at udvikle eksempler på retningslinjer, information i PraksisNyt og på sundhed.dk samt en række relevante uddannelsestilbud, bl.a. har vi i 2015 udviklet og tilbudt følgende uddannelsestilbud: Generel information ved møder i PLO-kommuner Opfølgning på patientevaluering Akutberedskab og hjertestop - opfyld standard 2.4 Workshop - kom godt i gang! Arbejd med de 16 standarder Praksisbesøg om rationel farmakoterapi - opfyld standard 1.1, 2.2 og 3.4 Ledelse i praksis få værktøjer til at lede klinikken og opfyld standard 4.2 Akutberedskab - udlån af dukke og undervisningsmateriale Hjælp med de patientsikkerhedskritiske standarder 2.1, 2.2, 2.3, 2.4 og 2.5 Akkreditering for klinikpersonale Akkreditering for nynedsatte. I 2015 har vores fokus og tilbud været målrettet klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i I 2016 vil fokus primært være på klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i Vi tilbyder også opfølgning på surveyorbesøg for de praksis, der ikke er blevet akkrediteret i første omgang. Se mere om tilbuddene fra DDKM-teamet her Konsulenter: Mads Crandal, Hanne Vig Flyger og Rudi Østlund Slatanach Kontaktoplysninger 11

64 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -12 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 Akkreditering Det skal gi mening At hjælpe kolleger med implementering af Den Danske Kvalitetsmodel tager meget af Rudi Østlund Slatanachs tid, men det er en sjov og spændende udfordring, synes projektlederen i DDKMteamet. Selv er hans egen praksis endnu ikke akkrediteret. Akkrediteringen udrulles over tre år, og det er IKAS, som har bestemt rækkefølgen. Lægehuset, Lægerne i Slangerup, hvor Rudi er en af de fem kompagnoner, skal først akkrediteres i Udover kompagnonerne består praksis af en til to uddannelseslæger og syv personaler. Rudi har været praktiserende læge siden Der bliver trukket på hans organisationskompetencer og praksiserfaring i DDKM-teamet. Udover ham består teamet af specialkonsulent Hanne Vig Flyger og tværgående organisationskonsulent Mads Crandal. Organisator og facilitator Rudi er optaget af at arbejde med organisering og udvikling. I en kompagniskabspraksis er der mulighed for at arbejde med organisationen, men han synes også, at det er interessant at møde andre og udveksle erfaringer, derfor prioriterer han det faglige arbejde højt. Han har blandt andet været facilitator i og er nu praksisudviklingskonsulent. Da han blev spurgt om at være med i DDKM-teamet, svarede han straks ja. Måske var det ikke den bedste timing i efteråret 2014, hvor arbejdet med akkreditering begyndte for hans vedkommende. Vi havde lige været igennem en hård forhandling mellem PLO og regionerne, og her i Region Hovedstaden havde vi også 1813, så klimaet var ikke det bedste til at introducere en model, som betragtes som kvalitetskontrol af almen praksis mellem os og Regionen. Jeg tænkte, at det var en udfordrende og spændende opgave. Lige som resten af sundhedsvæsenet, så skal almen praksis også akkrediteres. Det er besluttet af overenskomstens parter. Og når det er noget vi skal gøre, så handler det om at få arbejdet til at give mening for praksis, dvs. skabe en proces der er interessant, overkommelig og samtidig bidrager positivt til klinikkens organisation og udvikling, siger Rudi. 12

65 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -13 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 En god proces, der udvikler klinikken Akkrediteringsarbejdet er jo i bund og grund at beskrive det, vi allerede gør i forvejen. Men det er en systematisk tilgang. Akkreditering er ikke et kontrolsystem eller fejlfindersystem. Målet er at praksis får en god proces med at vurdere sin klinik og sit arbejde, og reflektere over hvor der kan forbedres og udvikles, understreger DDKM-konsulenten. Han holder sig selv og resten af DDKM-teamet op på, at de skal støtte, vejlede og udvikle værktøjer, så de akkrediterede praksis vil opleve at få en gevinst gennem processen og samtidig løfte kvaliteten. DDKM-teamets arbejde Teamet begyndte med at analysere indholdet i standarderne, og hvordan det ville udfordre den praktiserende læge. Dernæst udviklede de materialer og undervisningstilbud, som kunne understøtte klinikken i arbejdet. Næste skridt var, at kontakte lægelaug og tilbyde undervisning, hjælp og inspiration til arbejdet samt afholde fyraftensmøder mv. I januar 2015 blev de første møder afholdt. Det var vigtigt for os, at vi mødtes med kollegerne, så vi face to face kunne informere, hvad der skulle ske og hvordan samt besvare spørgsmål, uddyber Rudi og tilføjer: Det er inspirerende at møde kollegerne, og vi får tilbagemeldinger, tips og tricks som vi kan tage med til andre kolleger. Nu hvor de første praksis er akkrediteret har DDKM-teamets arbejde ændret sig lidt. Men de holder fortsat ugentlige møder, står for hotline og behandler henvendelser, kigger på tilbagemeldinger fra klinikkerne, planlægger og arrangerer aktiviteter, som støtter op omkring standarderne. Gode råd fra DDKM-teamet Start processen efter mødet i lægelauget - gerne et år inden suveyorbesøg Lav en køreplan, der er realiserbar, og hvor alle inddrages Uddeleger ansvar og opgaver Skriv hvad I gør, kort og koncist (undgå overimplementering/overakkreditering) Lån af hinanden og lad jer inspirere af andre Lav jeres retningslinje ud fra en skabelon eller andres retningslinjer, og justér og tilføj Få hjælp og se eksempler på DDKM-teamets side på sundhed.dk Når akkreditering virker Rudi erkender, at det er ekstra tid, som almen praksis skal investere i akkrediteringsarbejdet, men han mener også, at det er godt givet ud. 13

66 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -14 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 Han kan også lige ryste en solstrålehistorie op omkring standard 2.4 akutberedskab og hjertestop. Hver tredje år skal der gennemføres efteruddannelse i basal hjerte-lungeredning med hjertemassage, kunstigt åndedræt og alarmering. Alle i klinikken skal kende deres funktioner og opgaver i forbindelse med akut sygdom og/eller hjertestop. Jeg talte med en kollega fra en klinik, der lige havde gennemført denne basale hjerte-lungeredning. Få dage efter havde de en patient, der fik hjertestop i klinikken. Alle vidste, hvad de skulle gøre, for de havde beskrevet processen med klar rollefordeling og gennemgået den, så patienten blev behandlet hurtigt og effektivt - og genoplivet. Det er muligt, at han også havde overlevet uden hjælp fra behandlere, som netop havde trænet opgaven, men der er næppe tvivl om, at den velforberedte klinik kan yde bedre hjælp også i akutte situationer. Det er åbenlyst, at Rudi Slatanach er engageret og ser akkrediteringen som et værktøj til at øge kvaliteten i praksis. Jeg kan godt lide at fordybe mig, udfordre mig selv fagligt og dele viden med engagerede kolleger, slutter Rudi Slatanach, der er gift med en jordemoder og far til fire børn i alderen 8-20 år. Når han har fri spiller han oldboys fodbold eller tager løbeskoene på. De første resultater De første erfaringer viser, at halvdelen af klinikkerne bliver direkte akkrediteret. Resten har forhold, der skal justeres på og følges op på for at opnå akkreditering. 14

67 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -15 af 28 BRUGER ÅRSBERETNING 2015 Tjek akkredittering på plads! Med sund fornuft, god planlægning og brug af de værktøjer, der allerede var udviklet, gik akkreditteringsprocessen forbavsende nemt, vurderer Anders P. Winther fra Birkerød. Hans praksis var én af de første i Region Hovedstaden, som blev akkrediteret. Den 13. januar 2016 var en milepæl for Anders P. Winther og hans sygeplejerske, Anne Hjort Bentsen. Her kom akkrediteringen i hus, og det var som en eksamensdag, så der var lidt sommerfugle i maven. Heldigvis gik det godt, og der blev sat punktum for en proces, der startede op næsten et år før afslutningen. Solopraksis med fælles faciliteter Anders P. Winther hører til blandt de erfarne læger. Han kan snart fejre 25 års jubilæum som speciallæge i almen praksis. De første 10 år var i Gundsømagle, i landets børnerigeste kommune, så han har nok set de fleste børnesygdomme. I 2002 flyttede han hjem til Birkerød. Han er født, opvokset og bosat i Rudersdal Kommune. Han har en solopraksis, men den fungerer også som en samarbejdspraksis, hvor han deler lokaler med en anden praksis. De deler dog ikke personale, så han har sin egen sygeplejerske, Anne. Han har omkring patienter, og det passer ham fint. Han er lidt af en sportsfreak, så det skal der også være tid til. Han spiller blandt andet tennis, golf, cykler, løber og passer hus og have. Men der skal også være tid til at holde sig opdateret fagligt. Sådan gjorde vi Rudersdal Kommune var udvalgt som den første kommune, hvor praksis skulle akkrediteres, så Anders P. Winther var på det første hold, så der var ikke nogen, han kunne kigge over skulderen. Vi deltog på orienteringsmødet på Store Praksisdag for et år siden, og kort tid efter havde vi et møde med Mads fra DDKM-teamet. Han gav forskellige hints, fortæller Anders P. Winther. Bagefter satte vi os ned for at få et overblik over, hvad der skulle til. Det føltes nærmest som en disputats, men jeg startede med at læse overskrifterne og overveje, hvad der skulle være med i de enkelte områder, forklarer Anders P. Winther. Først efter sommerferien gik vi i gang. I september havde vi afsat en weekend, hvor Anne og jeg interviewede hinanden om vores forskellige procedurer, hvor mine primært gik på patientforløb, uddyber han. 15

68 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -16 af 28 BRUGER ÅRSBERETNING 2015 Omkring oktober gik de i gang med skrivearbejdet. De brugte DAK-E s værktøjer og skabeloner. Vi printede eksempler ud, som vi læste igennem, og så gik vi i gang med at beskrive vores hverdag. Vi var også på det obligatoriske hjertestopkursus, og det var fint, fortæller Anders P. Winther. Herefter læste Anders og Anne hinandens beretninger, rettede til og mellem jul og nytår, sendte de disputatsen ind. De holdt en generalprøve lige inden IKAS-repræsentanterne skulle komme. Jeg havde det lidt ligesom om, jeg skulle forsvare mit arbejde, så jeg var da tændt. Først gik vi rundt i klinikken og gennemgik de forskellige procedurer, og så sluttede vi med en god rundbordssamtale, fortæller han. Selvfølgelig skal der lægges kræfter i arbejdet med akkrediteringen, men vi har faktisk selv fået rigtig meget ud af det. Og vi har set, at der er kvalitet i det, vi laver. Vi har i virkeligheden nok gjort mere ud af det end nødvendigt, men vi vidste jo ikke, hvor barren var. Og jeg vil skyde på, at vi har brugt omkring 50 timer i alt på selve akkrediteringsarbejdet, siger Anders P. Winther. Det eneste han kunne ønske sig forbedret er DAK-E s skabeloner, som ikke var windowsbaseret, men ellers konkluderer han, at det var slet ikke var så stor en sag at blive akkrediteret, som han først troede. 16

69 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -17 af 28 KONSULENTPROFIL Optimerer samarbejdet hele vejen rundt om patienten ÅRSBERETNING 2015 Annette har rigtig mange patienter, og alligevel har hun overskud til konsulentarbejde, der har fokus på den hensigtsmæssige henvisning og alt det, som har med praksislæge-til-hospitalslæge-samarbejdet omkring patienten at gøre. Annette Randløv er specialepraksiskonsulent inden for præhospital, CVI, akutmodtagelse og ortopædkirurgi (hospitalssamarbejdet i planområde Midt). Hun er med i en samarbejdspraksis med fem andre læger, der tilsammen udgør Herlev Lægecenter. Sololægen har patienter, så der er travlt. Også lidt for travlt, indrømmer hun. Annette har sit eget personale ansat, en læge, en sygeplejerske og en sekretær, og derudover er der tilknyttet en uddannelseslæge. Hun vil egentlig gerne finde en kompagnon, men det er bare ikke så let. Udvikling og samarbejde på tværs Som sololæge er der et større behov for at være med i et fagligt fælleskab, og jeg har meldt mig til konsulentarbejdet for at møde andre, der gerne vil mere, og som jeg søger inspiration og indspark og gerne giver igen den anden vej, fortæller Annette Randløv, der også er medlem af flere videnskabelige selskaber. Hun prioriterer det faglige fællesskab og udvikling højt i en travl hverdag, fordi hun er overbevist om, at det dels giver hende selv rigtig meget og dels kan give sparring og input til andre, fx hospitalslægerne alt sammen til gavn for patienterne. Hendes konsulentarbejde har primært fokus på samarbejdet med hospitalslægerne, og hvordan det kan udvikles. Forandringer er ikke til at komme udenom Annette er ikke en person, der drømmer sig tilbage til de gode gamle dage. Hun prøver at se mulighederne og ellers prøver hun at gøre noget ved det. Hun nævner Sundhedsfagligt Råd for ortopædkirurgi som en af de nye spændende udfordringer, her møder hun overlægerne og ledelserne for regionens ortopædkirurgiske afdelinger og får dermed indblik i, hvad der rører sig og udfordrer specialet. En af de ting, der arbejdes med lige nu er en ny forløbsbeskrivelse inden for ortopædkirurgi. Henvisninger til CVI er en opgave Annette Randløv fast bruger tid på. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi bliver så gode som muligt til at skrive de rigtige henvisninger. Derfor gennemgår jeg udvalgte henvisninger og tager kontakt 17

70 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -18 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 til dem, hvor henvisningen er uklar eller er røget afsted til en forkert modtager. De fleste tager positivt imod det, men antallet af henvisninger er enormt, så det er langt fra alle jeg får fat i, understreger specialepraksiskonsulenten inden for CVI Hun gør noget ved det Annette Randløv nævner blandt andet tiltagende trang til at lave afkrydsningsskemaer som et af de nye værktøjer, der kan være svært at se det relevante i. Der er en masse uvedkommende tekst, som gør det svært at finde frem til de relevante oplysninger. Derudover er der hele 1813-sagen, som efter hendes mening er ganske ulykkelig og indført uden at de politikere, der vedtog den reelt vidste, hvad det var de gjorde. Det irriterede hende dengang så meget at hun meldte sig ind i et politisk parti for at påvirke tingene indefra. Der er lang vej hjem. Der er et stort embedsapparat, der har rigtigt meget at sige og som ikke er på valg. Det gør det svært, men man kan alligevel gøre en forskel ved at fortælle, hvordan det ser ud for en, der står med hænderne i bolledejen, pointerer Annette Randløv. Almen praksis er vigtig også i fremtiden. Der er rigtigt mange patienter med mange medicinske og psykiatriske diagnoser, som med fordel primært skal følges i praksis, men der skal også være tid til det. Det kræver et godt helbred at nå det hele og samtidig også have lidt overskud til familie og venner. Derfor bruger hun en del tid på sport og helst noget, der giver sved på panden. Man er fuldstændigt renset ud i hovedet efter en god omgang crossfit, slutter hun. 18

71 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -19 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS Hospitals- og psykiatrisamarbejdet (Tværsektorielt samarbejde) Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde ÅRSBERETNING 2015 Medicin Organisering Vi er organiseret i ressortområder (specialer) og planområder. I denne årsberetning har vi valgt, at ressortområderne får mulighed for at præsentere arbejdsområderne. Men først vil vi berøre de fælles opgaver. Patientsikkerhed It og data Samarbejdet med afdelinger og almen praksis Alle beretter om regelmæssig og god dialog med afdelinger eller centre. Der er et samarbejde om planlægning af gå hjem-møder, håndtering af suboptimale henvisninger og patientforløb, FMK (vedr. ajourføring eller mangel på samme), brug af korrespondancemeddelelser (KM) osv. Der også en øget dialog med kolleger, idet der kommer flere forespørgsler. Audits Der blev gennemført audits på pakkeforløb (kræft, hjertesygdom og psykiatri), demens og rygforløb. De samlede audit-resultater er at finde på sundhed.dk. Der er fortsat et forbedringspotentiale, som vil blive fulgt op med indsatser, der øger kvaliteten af henvisningerne. Gå hjem-møderne I 2015 blev der afholdt 12 gå hjem-møder med ca. 570 deltagere. Møderne starter typisk kl. 14, og kan derved opnå godkendelse som efteruddannelse, og deltagende læger kan få refusion fra Fonden for almen praksis. Der er opmærksomhed på at udvikle møderne pædagogisk og indholdsmæssigt. Forløbsbeskrivelserne og PraksisNyt Der blev opdateret 40 forløbsbeskrivelser i 2015, og en hel del er i proces og forventes opdateret i løbet af foråret Forløbsbeskrivelserne er placeret efter speciale og efter ICPC-kode på sundhed.dk. De er blandt de mest besøgte sider på Praksisinformation på sundhed.dk. Brugerundersøgelsen af PraksisNyt og forløbsbeskrivelser viste høj tilfredshed. Der er gennemført mindre justeringer, og PraksisNyt har bl.a. fået nyt topbanner. Midtvejsevalueringen Medio 2015 gennemførte vi en midtvejsevaluering blandt specialepraksiskonsulenterne og samarbejdspartnere, og evalueringen viste høj tilfredshed blandt både samarbejdspartnere og konsulenter. Der er sidenhen blevet arbejdet videre med forbedringstiltag, fx en fælles eftermiddag for den samlede konsulentgruppe og en praktisk håndbog til brug i konsulentarbejdet. Samarbejder om initiativer og projekter Der er taget initiativ til at se på, hvem der har ansvaret ved receptfornyelser og eventuelle retningslinjer vil foreligge i løbet af Multisyge og skrøbelige patienter samt patienter med psykiatri- 19

72 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -20 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 ske diagnoser indgår i tværsektorielle projekter, og disse fortsættes i 2016 med vores medvirken. Repræsentationen i sundhedsfaglige råd (SFR), samordningsudvalg mm. Vi er repræsentanter i samordningsudvalgene, sidder i tværsektorielle patientsikkerhedsfora og er endvidere udpeget af KAP-H til at repræsentere almen praksis i sundhedsfaglige råd og komitéer. I sidstnævnte er der i alt 42 repræsentanter, der alle er konsulenter inden for tværsektorielt samarbejde. Læs mere og se liste med repræsentation i SFR mv. Hospitalspraksiskonsulenter: Bjørn Perrild, Jonas Meile, Kim Lybeck Sørensen, Kirsten Sander, Lars Larsen, Lars Rytter, Niels Jacob Nielsen, Stig Sonne-Larsen og Thomas Saxild Temaansvarlig: Anette Sonne Nielsen 20

73 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -21 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 Billeddiagnostik og klinisk fysiologi Der er regelmæssig kontakt med afdelinger, SFR og kolleger om billeddiagnostiske problemstillinger. Vi har udarbejdet en ny forløbsbeskrivelse om CT-skanning af thorax/abdomen og CT-skanning af cerebrum, og et elektronisk MR-skema er testet som led i dynamisk henvisning. Konsulenter: Thomas Saxild og Stig Sonne- Larsen (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Gastroentereologi og gastrokirurgi Foruden at have regelmæssig kontakt med afdelingerne har vi deltaget ved afdelingskonferencer om aktuelle udfordringer, omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Der er udarbejdet audit om tarmkræftpakker og kræftpakker vedr. kræft i mave og spiserør. Desuden er der udarbejdet audit om telefonnummeroplysninger i gastroenterologiske kræftpakker (Hvidovre Hospital). Konsulenter: Nhat Ngo, Peder Christian Reistad og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Dermatologi Der er udarbejdet en vejledning om veneriske sygdomme og kendskabet til de to venereaklinikker og de to nævusklinikker er udbredt via den opdaterede forløbsbeskrivelse om modermærkekræft. Patientforløbet er forbedret og smidiggjort for disse tilstande. Konsulenter: Niels Erik Møller og Bjørn Perrild (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Geriatri, reumatologi og rygkirurgi Vi har udarbejdet journalaudit om rygforløb, afviklet forløb med vejledning i epikrise-skrivning for fysioterapeuter, deltaget i inspirationsmøde om ny praksisplan for kiropraktik i Region H, medvirket til opfølgning på implementering af forløbsprogram om lænderyglidelser, løsning af individuelle henvendelser fra almen praksis med afdelingsledelser og drøftet implementering af epikriser inden for ét døgn. Konsulenter: Andreas Højring, Gry Munk Petersen, Vibeke H. Vestereng og Lars Rytter (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) 21

74 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -22 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 Gynækologi, obstetrik og pædiatri Der er gennemført audit om kræftpakkeforløb (gynækologiske cancere), og vi har løbende haft nyheder i PraksisNyt, ligesom vi modtager et stigende antal mails fra kolleger. Vi har bidraget til implementering af Central Visitation for Fødsler(CVF) og bidraget til at patienter fra gynækologisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital modtager prøvesvar i e-boks. Desuden deltager vi i flere projekter, fx: Tidlig opsporing af depression hos vordende forældre Fair start for skrøbelige forældre på Nørrebro Træning for skrøbelige gravide Tværsektorielt projekt med overvægtige børn. Konsulenter: Birgitte Bibow, Lene Flachs, Marike Møller, Nikolaj Askjær og Bjørn Perrild (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Kardiologi, nefrologi og endokrinologi Flere forløbsbeskrivelser er blevet opdateret, og vi har deltaget i audit på hjertepakkerne. Derudover har vi deltaget i: Opstart af forskningsprojekt om Shared Care for diabetespatienter i samarbejde med Endokrinologisk Afdeling på Gentofte Hospital Gentoftedagen med kardiologi som hovedtema og Herlevdagen, hvor endokrinologien var repræsenteret Deltaget i tværfagligt møde med fodterapeuter Deltaget i møde om opfølgning på hjerterehabilitering. Konsulenter: Christian Müller, Helle Middelfart, Lars J. Hansen og Thomas Saxild (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Karkirurgi og urologi Vi er i gang med at udarbejde forløbsbeskrivelser vedr. varicer, aortaaneurismer og PAD (peripheral arterial disease). Derudover er der udarbejdet en ny forløbsbeskrivelse om LUTS (lower urinary tract symptoms / nedre urinvejssymptomer), og vi har deltaget i en arbejdsgruppe om implementering af opfølgningsprogram for prostata cancer. Desuden har vi udarbejdet audit om prostata cancer, og en audit om blære-nyrecancer. Konsulenter: Jens Drejer, Peter Søttrup og Kim Lybeck Sørensen (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) 22

75 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -23 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 Lunge- og infektionsmedicin samt diagnostiske enheder Vi har medvirket i audit af epikriser/henvisninger på pakkeforløb ved lungemedicinske afdelinger og diagnostiske enheder. Desuden har vi medvirket i: Etablering af hotline på Infektionsmedicinsk afdeling på Rigshospitalet Udvikling af en national astmadatabase En høring om rationel brug af lungemedicinske præparater mm. på Bispebjerg Hospital. Konsulenter: Niels Dreisler, Stig Bille Hansen, Peter Gram Arildskov og Jonas Meile (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Neurologi, demens og neurokirurgi Vi har udarbejdet audit om hjernekræft og demens. Derudover har der fra gruppen været deltagelse i: Arbejdsgruppe vedr. visitationsretningslinjer for rehabilitering af traumatisk hjerneskade hos voksne (formandskab) Arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen vedr. visitationsretningslinjer til børn og unge med erhvervet hjerneskade og psykiatrisk comorbiditet Tværfaglig konference om rehabilitering af traumatisk hjerneskade arrangeret af Kommunernes Landsforening i november Konsulenter: Christian Ivar Müller, Christina Thein, Kasper Hvid og Lars Rytter (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Onkologi og palliativ behandling Vi er bindeled mellem almen praksis, hospicerne og de specialiserede palliative enheder samt onkologien, og vi har haft fokus på at udbrede den palliative faglighed blandt kolleger og samarbejdspartnere. Der er holdt talrige indlæg på tværfaglige konferencer, workshops og i arbejdsgrupper. Derudover har vi undervist praktiserende læger i mange forskellige sammenhænge og deltaget i et filmprojekt om kommunikationen med palliative patienter. Vi har arbejdet for at få oprettet en hotline til brug for spørgsmål fra almen praksis. Herudover er der gennemført en undersøgelse om de praktiserende lægers fortrolighed med palliative forløb. To kursusdage i onkologi og palliation er under forberedelse og gennemføres i oktober Konsulenter: Andreas Højring, Anette Denker, Thomas Gorlén og Kirsten Sander (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) 23

76 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -24 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 Plastik- og brystkræftkirurgi Der har løbende været udveksling med afdelingerne om visitation og patientforløb. Samarbejdet mellem sektorerne er ofte genstand for drøftelser. Konsulenter: Jørgen Steen Andersen og Thomas Saxild (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Præhospital, akutmodtagelse, CVI og ortopædkirurgi Der er blevet fulgt op på CVI-audit 2014, der bl.a. identificerede utilstrækkelige henvisninger og fejlhenvisninger til radiologisk afdeling. Der har desuden været fokus på arbejdsgange i akut afdelinger, idet henvisning fra indlæggende læge ikke altid læses af journalskrivende læge. Vi har deltaget i en arbejdsgruppe angående arbejdsgange i CVI, og man anbefaler fortsat fire CVI er. Der har også været fokus på bedre kommunikation og møder med Konsulenter: Annette Randløv, Henrik Nathansen, Jan Værnet, Vibeke H. Vestereng og Stig Sonne- Larsen (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Bornholm Vi har arbejdet med ambulatoriebesøg, implementering af FMK (herunder kontakt til FMK- sygeplejerske på hospitalet), implementering af korrespondancemodulet (KM) og udarbejdet audit på antallet af KM er til kirurgiske overlæger for at illustrere arbejdsbyrden. Desuden er der arbejdet med implementering af hjertepakker og start på pakkeforløb for palliation. Der har været to årlige møder mellem praksis og hospital, et roadshow (temamøde) om den ældre medicinske patient, et temamøde med Medicinfunktionen, og der er på psykiatriområdet afholdt tre fyraftensmøder i forbindelse med et satspuljeprojekt. Derudover er der et tæt samarbejde med kommunen og kommunens praksiskonsulent. Konsulenter: Lisbeth Boss, Rikke Hjorth Westh, Christina Hundrup og Niels Jacob Nielsen (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Laboratoriepraksiskonsulenter Vi har deltaget en række møder i forbindelse med den planlagte nedlæggelse af Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL) per 31. december Dette er foregået i regi af de sundhedsfaglige 24

77 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -25 af 28 BERETNING FRA KONSULENTTEAMS ÅRSBERETNING 2015 råd (SFR), RHEL og på de enkelte laboratorier på hospitalerne, der overtager fra RHEL. Vi har således bidraget til samarbejdet om den nye laboratoriebetjening, og vi har i den sammenhæng modtaget mange henvendelser, som er blevet formidlet videre. Endvidere har vi løbende haft meddelelser i PraksisNyt fra de mikrobiologiske afdelinger og om ændringerne i laboratoriebetjeningen Konsulenter: Bodil Johnsen, Kristian Arendrup, Susanne de Lony og Thomas Saxild (ressortansvarlig) Kontaktoplysninger (hospitalssamarbejdet) Psykiatrisamarbejdet Vi har gennemført audits på henvisninger og epikriser og fulgt op på disse. Der er et udviklingsarbejde i at få auditskemaer tilpasset og koordineret med centrenes kvalitetsarbejde. Der er blevet arbejdet på at forbedre henvisningsprocessen, og derudover været forberedelse af den dynamiske henvisning. Vi har formidlet om rådgivningsmulighederne for almen praksis, og flere efteruddannelsesaktiviteter for almen praksis er på vej og bliver en realitet i 2016 (bl.a. psykiatridage udbudt som systematisk efteruddannelse). Vi har et fokus på sårbare patienter med psykiske lidelser og deres eventuelle helbredsmæssige udfordringer og har på den baggrund deltaget i: en større journalaudit i samarbejde med Psykiatrisk Center Frederiksberg som ambassadører for projektet COL- LABRI et satspuljeprojekt på Bornholm. På børne- og ungeområdet er der en problemstilling med gruppen af BUP-patienter, der har et udrednings- og behandlingsbehov, men som ikke er syge nok til at opnå en henvisning til den specialiserede psykiatri. Der arbejdes fortsat på at adressere problemstillingen. Vi søger på forskellig vis at forbedre samarbejdet med psykologer og speciallæger i psykiatri, og dette fortsætter i Konsulenter: Christina Hundrup, Claus Rendtorff, Karin Stausholm, Kasper Hvid, Peder Christian Reistad, Peter Haugaard, Peter Winge og Lars Larsen (ressortansvarlig) Temaansvarlig: Anette Sonne Nielsen Kontaktoplysninger (psykiatrisamarbejdet) 25

78 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -26 af 28 KONSULENTPROFIL Vi vil alle kvalitet, men hvordan praktiserer vi det bedst? ÅRSBERETNING 2015 Specialepraksiskonsulent Peder Christian Reistad ser det som en af sine opgaver at være med til undgå polarisering mellem hospitalslægerne og de praktiserende læger. Struktur, sparekrav, større effektivitet presser, og løsningen er styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Peder Christian Reistad har siden, han var dreng, vidst, at han skulle være læge. Hans forbillede var familiens læge hjemme i Norge. Som han selv udtrykker det, var det måske en naiv trang til at hjælpe og gøre en forskel. Han blev optaget på Københavns Universitet, og nordmanden endte med at blive hængende i Danmark, da han fandt sammen med en dansk læge. Ægteparret arbejdede i Norge i nogle år, hvor Peder fik sin speciallægeuddannelse. Han udgør en tredjedel af lægerne i Kokkedal Lægecenter, der også tæller tre ansatte. I Kokkedal rummer vi det hele. Vi har et stort socialt belastet kvarter med de udfordringer, det nu fører med sig, og så har vi Strandvejen. Om man kommer fra den ene eller den anden side, er ikke noget, jeg tænker over, de er alle sammen mine patienter, fortæller Peder Christian Reistad. Med fare for at blive misforstået, så synes jeg, at det er meningsfyldt at være læge i et socialt belastet kvarter, for de har brug for vores hjælp. Det er rart at føle, at det man arbejder med gør noget godt for andre, siger den velintegrerede nordmand. Allround i hospitals- og psykiatrisamarbejdet Da Peder stod med sit eksamensbevis, var alt åbent. Kirurg, anæstesiolog eller speciallæge i almen medicin? Peder Christian Reistad er specialepraksiskonsulent i både hospitals- og psykiatrisamarbejdet. Inden for hospitalssamarbejdet er det gastroentereologi og gastrokirurgi, der er blevet Peders område sammen med to andre kolleger og særligt afdelingerne på Nordsjællands Hospital, Hillerød samt Gentofte og Herlev Hospital. Der er mange udfordringer for afdelingerne med fx omstruktureringer og problemer ved sektorovergange. Men samarbejdet giver tro og håb, fordi vi vil det samme. Vi arbejder for den bedste løsning for vores patienter, derfor gør vi, Foto: Kristian Nebelin Hvidt 26

79 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -27 af 28 KONSULENTPROFIL ÅRSBERETNING 2015 hvad vi kan for at undgå uhensigtsmæssigheder. Samarbejdet er godt for både patienterne, for mig og for mine lægekolleger, understreger Peder. Han afslører en aktuel problemstilling om sundhed.dk, der har åbnet for, at patienter i sjældne tilfælde kan komme til at læse om sin egen kræftdiagnose, inden de har fået information om dette fra hospitalslægen. Her kunne det være hensigtsmæssigt, hvis det var muligt at lægge en spærre ind i systemet, så det ikke kan ske. Fra den psykiatriske verden nævner Peder behandlingspakkerne som en aktuel udfordring. Psykiatrien afslutter flere og flere med tunge problemer, og de skal nu behandles videre i praksis. Hvordan gøres det hensigtsmæssigt? Gode relationer gør godt Når vi mødes fra de forskellige sektorer, hører vi tingene fra flere forskellige sider, og det gør det sværere at polarisere sig. Alle bliver presset, men vi skal bruge energien på at løse fælles problemer på det niveau, vi har mulighed for, og så må PLO og andre tage de store kampe for os, mener Peder, der tilføjer: Alle praksis burde mødes med hospitalslæger. Peder er glad for at være specialepraksiskonsulent, men han peger på, at der også er udfordrings- og udviklingsmuligheder. Den største udfordring, som han ser, er, at opgaven er utydeligt defineret for både konsulenter og hospitaler. Man skal ligesom selv udvikle sin rolle. Han tænker, at konsulentfunktionen kan udvikles, så den får mere interaktion med de ansvarlige sygehuslæger med klarere definerede mål. Peder bruger sine to praksiskolleger til at diskutere problematikker, og lige nu handler meget om kvalitet og kvalitetsdata, da deres praksis står over for en akkreditering. Om det er Den Danske Kvalitetsmodel Peder tænker på, når han løber langrend, eller bare en almindelig løbetur skal være usagt. Udover tid med familien, der består af en lægekollega og to børn, så bliver der også tid til blandt andet at synge i kor, spille guitar og sejle. 27

80 2015 Punkt nr. 3 - Orientering om årsberetning for KAP-H Bilag 1 - Side -28 af 28 Kontakt ÅRSBERETNING 2015 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød Telefon Mail KAP-H@regionh.dk Hjemmeside Se mere om de enkelte konsulentteams på: sundhedsfaglig/praksisinformation/ almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/kap-h/konsulenterne/ 28

81 Procent Punkt nr. 4 - Orientering om årsrapport for DGE Bilag 1 - Side -1 af 5 Årsrapport for DGE Region Hovedstaden Statistik Antal læger i regionen pr : 2013: : : Antal læger i Region H Andel af læger organiseret i: DGE-grupper: 2013: 52,7 % 2014: 55,7 % 2015: 49,0 % Supervisionsgrupper: 2013: 38,3 % 2014: 37,6 % 2015: 33,4 % DGE-gruppe Supervisionsgruppe I 2015 var der 182 aktive grupper, samme antal som i I 2015 var 685 læger organiseret i grupper, i 2014 var antallet 713 læger. Heraf 271 mænd og 414 kvinder. Alt i alt er 60,5 % af PLO-medlemmer organiseret i DGE, (juniormedlemmer er fratrukket). I 2014 var der 61,4 %. Samarbejdet mellem regionens vejledere Der har ikke været udskiftning blandt efteruddannelsesvejlederne i Region Hovedstaden. Årsrapport DGE Region Hovedstaden Side 1

Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse

Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Evaluering af KAP-H Brugerundersøgelse og organisationsanalyse Udarbejdet af Enhed

Læs mere

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter

Patienters oplevelser i Region Nordjylland 2012. Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.601 indlagte og 17.589 ambulante patienter Patienters oplevelser i Region Nordjylland 202 Spørgeskemaundersøgelse blandt 7.60 indlagte og 7.589 ambulante patienter Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Nordjylland Enheden

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser

Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser REFERAT Møde i: Arbejdsgruppen vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Dato: 10. september 2015 Kl.: 9:00-12:00 Sted: Deltagere: Hvidovre Hospital, Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre lokale

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER NU OGSÅ FOR FASE 2 LÆGER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION H DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUD- DANNELSE T: 2360 9928 E: DGE@REGIONH.DK

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden

AFTALE. vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden PLO Hovedstaden 26. okt. 2012 AFTALE vedr. konsulentordningen for almen praksis i Region Hovedstaden 1 1 Aftalens parter Denne aftale er indgået mellem PLO-Hovedstaden og Region Hovedstaden. Aftalen vedrører

Læs mere

Årsrapport for DGE Region Hovedstaden

Årsrapport for DGE Region Hovedstaden Statistik Antal læger i regionen: 2014: 1065 2015: 1022 2016: 1055 Samlede antal grupper (heraf juniorgrupper i parentes): 2014: 182 2015: 182 (10) 2016: 191 (13) Samlede antal PLO-læger i regionen organiseret

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i det

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 10-06-2014 09:00. Mødelokale på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 10-06-2014 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Borgmester Jørgen Glenthøj, Frederiksberg Kommune Kommunalbestyrelsesmedlem

Læs mere

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017

Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Procesplan for seniorpolitikken 2014-2017 Baggrund for seniorpolitikken 2014-2017 Ishøj kommunes nuværende seniorpolitik løber frem til 2013. Der skal derfor udarbejdes en ny politik gældende for 2014-2017,

Læs mere

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Årsrapport 2013 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse Indhold 1. Indledning... 3 2. Opgaver for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget (KEU)...

Læs mere

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune

Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune FURESØ KOMMUNE Børneunderudvalg 4. oktober 2006, Kl. 17.30 Møde nr. 10 Mødelokale 1, Rådhuset, Farum Kommune Medlemmerne mødte med undtagelse af Lisbeth Harsvik (A), som havde meldt afbud. Berit Torm (V)

Læs mere

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

(evt. afbud til mødet på mobil 20540887 eller mail lone.holm@regionh.dk) Center for Sundhed. Tværsektoriel Udvikling. Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Møde i: Arbejdsgruppen vedr. Aktivt samarbejde med borgerne Dato: 20. januar 2016 Kl.: 17.00-20.00 Sted: Mødelokale H6, Regionsgården,

Læs mere

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser

Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser Indsatsområdet - Opfølgning på utilsigtede hændelser 1. Formål Kommunerne og Region Sjælland er enige om, at det overordnede formål er at forbedre patientsikkerheden gennem en systematisk registrering,

Læs mere

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis

Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis 540 PATIENTSIKKERHED Utilsigtede hændelser patientsikkerhed og risikostyring i almen praksis Martin Simonsen, Torben Hellebek & Peter Gaardbo Simonsen I løbet af 2010 forventes det, at primærsektoren,

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp

Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende Psykologhjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende Psykologhjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H4 * Der afholdes formøde for psykologerne

Læs mere

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp

Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp Bilag - Patienters oplevelser af akuthjælp 2014 Region Hovedstaden Bilag til rapporten Patienters Oplevelser af Region Hovedstadens Akuthjælp - En del af en samlet evaluering af Region Hovedstadens akuthjælp

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Sundhedskoordinationsudvalget 13-05-2015 09:00. Mødelokale på regionsgården BESLUTNINGER Sundhedskoordinationsudvalget - mødesager Sundhedskoordinationsudvalget MØDETIDSPUNKT 13-05-2015 09:00 MØDESTED Mødelokale på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet

Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Indsatsbeskrivelse for psykiatrisamarbejdet Journal nr: 14000943 27-02-2014 Formål (opgave): Konsulenterne i psykiatrisamarbejdet arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer herunder

Læs mere

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland

LUP. Patienters oplevelser i Region Nordjylland. Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af Region Nordjylland Spørgeskemaundersøgelse med svar fra 15.285 patienter 2014 LUP Patienters oplevelser i Region Nordjylland Indeholder også hovedresultater fra LUP Fødende 2014 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Læs mere

Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave

Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave Tilsynsnotat Rudme Friskoles børnehave Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene

Læs mere

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1

Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Dagsorden Økonomiudvalg Møde nr.: 8 Mødedato: 04. juni 2013 Mødetid: 14.00 Mødested: Mødelokale 1 Indholdsfortegnelse: Åben dagsorden 1 ØK Erhvervshavn Horsens Havn 2 ØK Trivselsmåling i Horsens Kommune

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER Decentral Gruppebasere t Efteruddann else (DGE) Medicin Tværsek torielt samarbejde Organisering Patientsikkerhed

Læs mere

Årsrapport 2015. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis

Årsrapport 2015. Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis Årsrapport 2015 Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget for almen praksis Indhold Årsrapport 2015 1. Indledning 2 2. Opgaver for Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget (KEU) 3 3. Sammensætning og møder

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe 03-11-2015 09:00. Regionsgårdens mødelokale H6

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe 03-11-2015 09:00. Regionsgårdens mødelokale H6 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe MØDETIDSPUNKT 03-11-2015 09:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H6 MEDLEMMER Else Hjortsø Jesper Lihn Karin Zimmer Marianne Puge Eva Branner Jesper Lundh

Læs mere

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget

Læs mere

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse

REFERAT. Dagsordenspunkter: Møde i: Forum for ledelse og uddannelse REFERAT Møde i: Forum for ledelse og uddannelse J.nr.: 200719092 Dato/tidspunkt: 5. maj 2015, kl. 8.00-10.00 Sted/lokale: Kristineberg, lokale 5.03a Deltagere: Vicedirektør Anne Hertz (formand) Centerchef

Læs mere

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus Undersøgelsen er blandt 275 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden

Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden PLO-HOVEDSTADEN Stockholmsgade 55 2100 København Ø Telefon 35 26 67 00 Fax 35 43 10 99 post.hpl@dadl.dk Vejviser for nynedsatte alment praktiserende læger i Region Hovedstaden Januar 2016 Læs vejledningen

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER NU OGSÅ FOR FASE 2 LÆGER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER DGE I REGION H DECENTRAL GRUPPEBASERET EFTERUDDANNELSE T: 3866 5299 og M: 2360

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende almen praksis i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

Ulrikke Bryde Nielsen, konsulent, Center for Sundhed, Region Hovedstaden

Ulrikke Bryde Nielsen, konsulent, Center for Sundhed, Region Hovedstaden Møde i: Arb.gruppen vedr. genoptræning, rehabilitering og hjælpemidler Dato: 28. oktober 2015 Kl.: Kl. 13.00-15.00. Der serveres frugt og kaffe/the. Sted: Rigshospitalet, Julianes Maries vej 18, opgang

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 27-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 27-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Hjertemedicinsk amb. Skive Medicinsk afdeling Hospitalsenhed Midt 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015

LUP Psykiatri 2015. Regional rapport. Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit. Region Nordjylland 18-12-2015 LUP Psykiatri 2015 Regional rapport Indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske afsnit Region Nordjylland 18-12-2015 Indledning I efteråret 2015 blev indlagte patienter på specialiserede retspsykiatriske

Læs mere

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER

VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER JUNIOR DGE-GRUPPER LÆS MERE PÅ SIDE 11! VEJLEDNING F O R EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden VEJLEDNING FOR EFTERUDDANNELSES- OG SUPERVISIONSGRUPPER AT VÆRE

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Haderslev Kommune Antal besvarelser: 141 TRIVSELSUNDERSØGELSE 213 Svarprocent: 75% Trivselsundersøgelse 213 SÅDAN LÆSER DU RAPPORTEN 1 Sådan læses rapporterne Resultatet af Trivselsundersøgelsen 213 for

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne- og

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Social- og Sundhedsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 3. juni 2014 Mødetidspunkt: 15:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 074 mødelokale på Rådhuset Morten Schou Jørgensen, Arne Petersen, Niels

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd A-B om lungekræftbehandling og diagnostik. Torsdag den 4. november 2010 kl. 14.30 i SUU Sundhedsudvalget 2010-11 (1. samling) SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 120 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Tid og sted: SUU m.fl. Samråd A-B om lungekræftbehandling

Læs mere

Region Midtjylland Regionssekretariatet

Region Midtjylland Regionssekretariatet Region Midtjylland Regionssekretariatet Viborg, den 28. februar 2013 /LOHOLK Referat af møde i demokratiudvalget den 20. februar 2013 kl. 13:00 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2012

Trivselsundersøgelse 2012 Aabenraa Kommune Trivselsundersøgelse 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 2290 Inviterede 3817 Svarprocent 60% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Tema 1-4 6

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Sjælland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Knæ- og hofte ambulatorium Ortopædkirurgisk Afdeling Hospitalsenheden Midt 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Årsrapport 2010. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden

Årsrapport 2010. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Årsrapport 2010 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget for almen praksis i Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Indledning. side 3 2. Mål for Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalgets arbejde side 3

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Nordjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter

Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark. Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget (KEU) for almen praksis i Region Syddanmark Ansøgning om støtte til efteruddannelsesaktiviteter Ansøgninger under 25.000 kr. behandles administrativt løbende. Ansøgninger

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i

Læs mere

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune

Årsrapport 2012. Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser. Herning Kommune Årsrapport 2012 Patientsikkerhed - utilsigtede hændelser Herning Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Konklusion 3 2 Baggrund 3 3 Resultater 3 3.1 Generelt 3 3.2 Antal rapporterede hændelser 4 3.3 Alvorlighedsgraden

Læs mere

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden

Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden

Læs mere

Faktarapport. LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter. Uddybende information om koncept og metode. Fakta og metode

Faktarapport. LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter. Uddybende information om koncept og metode. Fakta og metode Fakta og metode 2015 Faktarapport LUP Akutmodtagelse blandt akut ambulante patienter Uddybende information om koncept og metode Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på vegne af regionerne

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Patienterne har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER

Forældrene har ordet. Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER Forældrene har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de børne-

Læs mere

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget

Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT. af møde i. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget den 1. oktober 2013 REFERAT af møde i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget tirsdag den 1. oktober 2013 kl. 16.00 19.00 Praksisenheden i Kolding Kokholm 3A 6000

Læs mere

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5

DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5 1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2011 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Klinisk Diætist - RGR Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 12-04-2012 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Kommunal genoptræning - 2015

Kommunal genoptræning - 2015 Kommunal genoptræning - 2015 Danske Fysioterapeuter/Danske Handicaporganisationer/Ældre Sagen November 2015 1 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen. 3 Lovgivning 4 Hovedkonklusioner.... 5 Genoptræningsplaner

Læs mere

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser

Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område i Region Midtjylland Dato august 2013 Tværregional og Fælles regional retningslinje for utilsigtede hændelser Vejledning til, hvordan det

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden

Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende fodterapi i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 i mødelokale

Læs mere

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget

Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Referat fra møde i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mandag den 30. november 2009 Kl. 16.30 i SL 4, Sct. Michael, Administrationscentret i Slangerup Mødedeltagere: Allan Madsen (A) Bente Nielsen (V) Carsten

Læs mere

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport

Evaluering af censorordningen. Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen Tabelrapport Evaluering af censorordningen 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen er

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 13.00-14.00 i mødelokale H3 *

Læs mere

Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp

Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende speciallægehjælp SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende speciallægehjælp * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale 5 * Der afholdes formøde for

Læs mere

Når du skal udskrives

Når du skal udskrives Evaluering af Udskrivningsguiden: Når du skal udskrives Region Hovedstaden Evaluering af Udskrivningsguiden: Når du skal udskrives Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Evaluering af

Læs mere

Bornholms Hospital - Region Hovedstaden

Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Planlagt ambulante patienters oplevelser: Bornholms Hospital - Region Hovedstaden Personale - spørgsmål 1, 5, 6, 7 og 8 (398) 4,32 Ventetid - spørgsmål 2 (385) 3,93 Patientinvolvering - spørgsmål 9, 10,

Læs mere

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN

SEKRETARIATET FOR SPECIALPSYKOLOGUDDANNELSEN Rådet for Specialpsykologuddannelsen Rådsmøde den 10. september 2015 Referat Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 10.09.2015 Birte Mikkelsen Birte.mikkelsen@stab.rm.dk 1-30-72-116-15 Rådet for Specialpsykologuddannelsen

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Årsrapport for DGE Region Hovedstaden - 2015

Årsrapport for DGE Region Hovedstaden - 2015 Procent Årsrapport for DGE Region Hovedstaden - 2015 Statistik Antal læger i regionen pr. 1.10.: 2013: 1075 2014: 1065 2015: 1022 1.200 960 720 480 240 0 Antal læger i Region H 2013 2014 2015 Andel af

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING. Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00. Mødelokale anvises ved receptionen

UNDERUDVALGET VEDR. REGIONAL UDVIKLING. Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00. Mødelokale anvises ved receptionen DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Tirsdag den 1. december 2009 Klokken 9:30-12:00 med efterfølgende frokost 12:00 13:00 Sted: Rungstedgaard Rungsted Strandvej 107 2960 Rungsted Mødelokale: Mødelokale anvises

Læs mere

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Center for Sundhed og Velfærd Tilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig Efteråret 2014 Indhold SAMMENFATNING... 3 TILFREDSHED MED HJEMMEPLEJEN...

Læs mere

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed

Strategi for læring. Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed Strategi for læring Patientombuddets vision er at bidrage til udvikling af kvalitet og patientsikkerhed i sundhedsvæsenet Læringsenheden 2011 2 Forord Patientombuddet vil bidrage til udvikling af kvalitet

Læs mere

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl. 08.30 i Kantinen Nyvej Skibby Mødedeltagere: Tina Tving Stauning (A) Hans Henning Bjørnsen (V) Jesper Henriksen (A) Lis Olsen

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.6 utilsigtede hændelser Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Karin Zimmer. * Formøde afholdt kl i H :00

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. KAP-H Styregruppe. Mødeleder: Karin Zimmer. * Formøde afholdt kl i H :00 BESLUTNINGER KAP-H styregruppe KAP-H Styregruppe Mødeleder: Karin Zimmer * Formøde afholdt kl. 8.00-9.00 i H6 MØDETIDSPUNKT 27-04-2016 09:00 MØDESTED Regionsgårdens mødelokale H6 MEDLEMMER Else Hjortsø

Læs mere

Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014. J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard

Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014. J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014 J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard Høringsbemærkninger til Forslag til program for støtte til udvikling af landdistrikterne

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugertilfredshedsundersøgelse. december 2014. Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse december 2014 Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune FORORD... 3 EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE... 4 RESULTATER TILFREDSHED... 5 SAMLET TILFREDSHED... 5 TILFREDSHED MED DEN

Læs mere

INDHOLD. Indledning 2

INDHOLD. Indledning 2 INDHOLD Indledning 2 Tabel 1: Anmeldelser fordelt på dækningsområder 4 Tabel 2: på udvalgte områder 5 Tabel 3: på offentlige hospitaler 7 Tabel 4: fordelt på private hospitaler 8 Tabel 5: fordelt på afgørelsestyper

Læs mere

Patienters oplevelser i ambulatorier i SYV AMTER

Patienters oplevelser i ambulatorier i SYV AMTER Patienters oplevelser i ambulatorier i SYV AMTER Spørgeskemaundersøgelse blandt 80.616 ambulante patienter 2006 ENHEDEN FOR BRUGERUNDERSØGELSER på vegne af Frederiksborg Amt, H:S, Københavns Amt, Nordjyllands

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling

Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Brugertilfredshedsundersøgelse for byggesagsbehandling Indhold Forord...3 Indledning...3 Resultater og diskussion...3 Overordnet tilfredshed...3 Private ansøgere...6 Rådigvende ingeniør/arkitekt...13 Entreprenør/håndværksmester...13

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2013 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skulder Amb ORTOPÆDKIRURGISK E Aarhus Universitetshospital 12-04-2014 Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Tønder Kommune Ældrerådet Referat Referat

Tønder Kommune Ældrerådet Referat Referat Mødedato: 15. september 2015 Mødelokale: Mødelokale 1, Løgumkloster Rådhus, Rådhusstræde 2, 6240 Løgumkloster Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 15. september 2015 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. Praksisplanudvalget 11-12-2015 11:30. Mødelokale H3 på regionsgården. Praksisplanudvalget - mødesager BESLUTNINGER Praksisplanudvalget - mødesager Praksisplanudvalget MØDETIDSPUNKT 11-12-2015 11:30 MØDESTED Mødelokale H3 på regionsgården MEDLEMMER Formand Per Seerup Knudsen Næstformand Erik Sejersten Rådsmedlem

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Børn Amb Ortopædkirurgisk E Aarhus Universitetshospital 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015

LUP Psykiatri 2014. Regional rapport. Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Nordjylland 26-03-2015 LUP Psykiatri 2014 Regional rapport Ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Region Nordjylland 26-03-2015 Indledning I efteråret 2014 blev patienter i børne- og ungdomspsykiatriens ambulatorier

Læs mere

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering

Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Evaluering Kursus: Pleje af patient med IV adgang, infusionsterapi og IV medicinering Regionshospitalet Viborg Viborg HR-afdelingen Uddannelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3

Læs mere

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:

Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet

Læs mere

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark

Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget

Læs mere

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016

Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7

Læs mere