Herning og Gjellerup Valgmenigheder

Transkript

1 Herning og Gjellerup Valgmenigheder»Salige er de sagtmodige «NUMMER 1 JANUAR ÅRGANG

2 Om fremtid, uforudsigelighed og salighed Prædiken til Allehelgensdag Matt. 5,1-12. Af Morten Kvist Fremtidsforskning er et forholdsvis nyt fænomen. Som navnet antyder er meningen, at man skal kunne forudsige fremtiden bedst muligt med hensyn til økonomi, forbrugsvaner, rejsemuligheder, hvornår vi får selvkørende biler, rullende fortove, selvfyldende køleskabe og selvhentende børn i børnehaven. Fremtidsforskning er en raffineret udgave af en prognose og bygger på fremskrivning af nutiden. Man ganger synlige tendenser og trends med en eller anden faktor, forstørrer og formindsker efter forskellige principper, og der fremstår et billede af en fremtid. Selvom vi er blevet bedre til at lave disse fremskrivninger, er det sjældent, det går som forudsagt. Det selvopfyldende køleskab er f.eks. blevet skrottet. De selvhentende børn lader vente på sig. Hvad fremtidsforskning nemlig ikke kan tage højde for er den såkaldt menneskelige faktor, med to ord: lidenskab og krise. Skema eller vision I samme ånd som fremtidsforskningens skal unge mennesker, skoleelever og studerende, nu afkrydse i et skema, hvilke visioner, de har for deres fremtid. Fra statens side er det et forsøg på at styre og optimere, regulere og tilpasse sig arbejdsmarkedet, så vi får lige nøjagtig det antal ingeniører og bioteknikere, som konkurrencestaten har brug for. Problemet er imidlertid, at de unges visioner bliver presset ind i et skema, altså et allerede kendt, fastlagt mønster, og det har stort set intet med en vision at gøre. Hvad der kommer ud af det, er blot hvilke uddannelser de unge kan tage med statsstøtte. En rigtig vision derimod vil sprænge de kendte rammer, fordi den er en prægnant udgave af den menneskelige faktor, alt det uforudsigelige ved tilværelsen, hvilke lidenskaber der, vækkes, hvilke kriser der indtræffer. Jo flere skemaer, de unge skal udfylde, jo færre visioner, jo mindre fantasi til at gå nye veje, hvilket ellers er en af konkurrencestatens topprioriteter. Derfor kommer det heller ikke til at gå, som krydsene i skemaerne forudsiger. 2

3 Forleden demonstrerede en del af disse unge mod nedskæringer i uddannelsessystemet. Deres begrundelse var, at det ville skade Danmarks internationale konkurrenceevne og medføre en svækkelse af konkurrencestaten. Det er svært at sige, om det er rigtigt. Nedskæringer får antagelig de studerende til at konkurrere endnu mere, og det må vel være godt. Men måske er det dog så skidt, at de ikke kan nå, hvad de skal, eller at der kommer fagidioter og menneskelige robotter ud i den anden ende. Nedskæringer er først og fremmest en politisk beslutning, og det vil vise sig, om den var rigtig eller forkert. Det slående er, at de unge studerende tilsyneladende og uden videre abonnerede på konkurrencestaten. De havde ikke meget andet end Danmarks konkurrenceevne på plakaterne. Ikke et ord om den menneskelige faktor i ethvert studium, at man må afklare sit eget forhold til studiet, hvad man vil med det og sin plads i samfundet; lad os bare kalde det små, halvprivate visioner, som ikke kan finde plads i de skemaer, som konkurrencestaten tapetserer tilværelsen med. Uforudsigelighed Man må håbe, de unge vil blive klogere undervejs, og det vil de selvfølgelig blive. Kaster vi med Allehelgen blikket på vore døde, dem vi har kendt og været knyttet til, og som altid vil gøre sig gældende i vores tilværelse, så må vi sige, at det kun meget sjældent gik, som de selv havde forestillet sig eller staten planlagt. Hvad vi her Allehelgens aften i en større by

4 har kaldt den menneskelige faktor, lidenskab og krise, blev altafgørende. De døde har med deres liv lært os, hvor uforudsigelig tilværelsen er, om ikke på anden måde så ved det indtryk deres død har gjort på os. Dette indtryk kendte vi ikke, før vi mistede dem; det var uforudsigeligt, og det er nu blevet en del af de forudsætninger, hvormed vi møder vores fremtid. De dødes død kan blive ved at gøre indtryk på os, for så vidt som vi tænker forskelligt om døden og de døde som årene går. Paradoksalt nok kan de døde således lære os, at fremtiden tilhører Gud. Om melankoli Tilværelsens grundlæggende uforudsigelighed måtte vore afdøde slægter lære at leve med, ligesom vi må. Her har hverken fremtidsforskning, konkurrencestat eller demonstrationer meget at sige. Det har derimod evangeliet, saligprisningerne på Allehelgensdag, som er en direkte henvendelse til den, der har erfaret tilværelsens uforudsigelighed. Vi ved jo godt, at vi skal dø, og at vi skal miste meget undervejs mod vores egen død, ligesom meget af det, vi håber, ikke vil ske. Det er ikke uforudsigeligt, men vi kender ikke vore egne reaktioner på sygdom, tab og død. Vi ved ikke, hvordan og hvornår, vi kommer til at bruge kræfter på at holde os selv og hinanden oppe. Vi kender ikke os selv og hinanden, før vi står midt i det. Slægternes erfaring, slægternes sprog Dog findes der ord og udtryk for disse erfaringer, ord som slægterne forud for os har fundet mening i og bundet sig til, udtryk som har kunnet fylde hjertet og være til trøst midt i det uforudsigelige, og derfor er blevet givet videre til os. Disse ord og udtryk er f.eks. at være fattig i ånden; det er sagtmodighed, at tørste efter retfærdighed, barmhjertighed, at være ren af hjertet, at kunne se Gud, at kunne stifte fred, og at være Guds barn. Når hård omskiftelighed, tab og domme og skyld, overmander os, når uforudsigelighed tager modet og håbet fra os, er det sådanne ord og 4

5 udtryk, der kan nå hjertet, for de svarer til de erfaringer, vi er i færd med at gøre. Hvad er det at være sagtmodig? Det er at kunne leve videre med mod på tilværelsen samtidig med, at man er tung af erfaring. Det er at ville og kunne glæde sig stilfærdigt uden overfladisk at fornægte de tab, man har lidt. Det er at vågne op til nyt liv uden at glemme det gamle. Det er melankoli og håb i ét. Hvad er det at tørste efter retfærdighed? Det kan selvfølgelig være at længes efter hævn, men det taler Jesus ikke om her. At tørste efter retfærdighed er f.eks. ærligt at åbne sit hjerte for den dom, man må fælde over sig selv, for at kunne komme videre. At tørste efter retfærdighed kan være en vilje til at se og høre sandheden om sig selv og andre uden at lægge til og trække fra. Går det ikke ud over kærligheden, spørger vi? Hvad så med tilgivelse, glemsel og overbærenhed? Det vil der være plads til, for Jesus siger, at den, der tørste efter retfærdighed skal mættes. Hvad er det at mættes? Det er at blive fyldt af noget, Guds ånd, og få tilstrækkeligt af den, så at den kan blive til noget andet: Nyt liv. Akkurat som legemet mættes af maden, for at kunne lever videre. Dette nye liv kalder Jesus for salighed, som er bygget op af ånd, kærlighed og sandhed. Hvad er det at være ren af hjertet? Det er villigt at lægge sit liv i Guds hånd, uden bagtanke, uden at ville opnå noget bestemt, uden at ville have andet, end hvad Gud giver og bede om, at hjertet kan tage imod. Er det overhovedet muligt, må vi spørge, og hvordan gør man det? Af os selv, af egen kraft er det ikke muligt, men vi kan bede om det, og det er let at bede om, når man erfarer den hårde omskiftelighed som død, sorg og tab af lidenskab. Det betyder nu ikke, at det er saligt at miste, at tørste efter retfærdighed eller at sørge. Det betyder, at når vi kan knytte disse ord og udtryk til vore erfaringer, så er der et håb om salighed forbundet med at gøre alle disse også tunge og vanskelige erfaringer. Når vi bliver sagtmodige, er et nyt håb også ved at blive til. Længes man efter et rent hjerte, så er håbet at bede til Gud. Erfaringerne, ordene for dem og håbet om salighed, har vore døde, som vi mindes, kendt til. Netop fordi der er tale om menneskelige erfaringer, har tidligere slægter kunnet give dem videre til os med autoritet, en voksende autoritet, fordi vi erfarer og vokser os ind i ordenes virkelighed. Evangeliet til Allehelgens dag, saligprisningerne fra Bjergprædikenen et af de mest berømte steder fra NT, kan virke fremmede. Er det tilfældet, skal vi tænke på dem som erfaringsmæt- 5

6 tede. De ved noget, som vi måske endnu ikke ved; de ligger inde med en visdom, som åbner sig for os den dag, vi er klar til at høre den; den dag vi har gjort tilstrækkelige erfaringer, så vi med hjertet kan sige:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.«i dag mindes vi de døde, som vi savner. Vi takker for alt, hvad de gav videre, for nu er vi de sagtmodige, de fattige i ånden, dem som tørster efter retfærdighed og skal leve i håb. Amen Tak til Dorthe Hansen I Hammerum har vi været nødsaget til at sige farvel til graver og kirketjener Dorthe Hansen grundet sygdom. Dorthe har været hos os i 5 år, og det har været en god tid med plads til humor og spændende diskussioner. Dorthe har været dygtig til sit arbejde og mødt op med glæde og god energi, indtil hun desværre blev syg, og måtte opgive sit arbejde hos os. Hun har haft et rigtigt godt og tæt samarbejde med sine tidligere kolleger, først Nancy Hansen og siden Gert Andersen. Det var også en stor sorg for Dorthe, at samarbejdet med Gert stoppede brat i foråret i forbindelse med hans sygdom. Igennem årene har vi haft en del praktikanter, og Dorthe har altid gået meget positivt ind i dette arbejde, hvor nogle heldigvis er lykkedes med at finde et arbejde efter perioden hos os. Vi vil gerne sige en stor tak for de 5 år og ønske alt det bedste fremover. Dorthe har heldigvis været forbi et par gange og vil altid være velkommen hos os. Karen Marie Holm Formand i Gjellerup Valgmenighed 6

7 Humanisme i opløsning Af Morten Kvist Hvad vi er vidne til i denne tid og dybt forbundet med, er ikke alene store politiske og demografiske omvæltninger i Europa, forårsaget af de folkevandringer, hvis konsekvenser ingen kender udover, at de bliver meget omfattende. Vi står også og nok så vigtigt i en idémæssig opløsning; man fristes til at sige et sammenbrud, men det vil nok ikke vinde anerkendelse med så stærkt et udtryk. Hvad er det vi mangler? Det drejer sig om den moderne humanisme eller den sekulære humanisme, dvs. den humanisme, som er løsrevet fra kristendommen, en humanisme uden Gud, hvor mennesket er det højeste, som findes og altings mål. Denne humanisme er meget udbredt, vel nok den mest almindelige åndsform i Europa, har dybe rødder i historien og mange kilder, både videnskabelige, filosofiske og poetiske kilder. Til daglig flyder disse mange kilder sammen i udtrykket menneskelighed. Menneskelighed er ofte det sidste argument i en diskussion, og skulle en politiker komme for skade at lægge afstand til»menneskelighed«, kan han eller hun forvente en hård straf i vore dages gabestok, medierne. Det skete f.eks. for Margrethe Vestager berettiget eller ej, da hun brugte udtrykket:»sådan er det jo bare.«om noget, nogle (journalister og politikere) fandt umenneskeligt. Den sekulære humanisme trækker gerne kristendommen ind under sine vinger. Det sker ved at gøre næstekærligheden til et moralsk ideal, en næstekærlighed uden Gud vel at mærke, uden at ville vide af, at næstekærligheden er en skabende magt, man ikke selv er herre over, og at den kan bringe den næstekærlige store vanskeligheder og lidelser. Den sekulære humanisme kender mest til begejstringen for barmhjertighed og glæden ved at forstå sig selv som et godt menneske. Næstekærligheden uden Gud er blevet til rettigheder for alle, til åbne græn- 7

8 Raphael,»School of Athens«ser, som helst skulle blive til åbne hjerter. Næstekærlighed uden Gud er blevet til uvilje mod at se kulturelle forskelle, tøven overfor at der overhovedet findes fjendskab i verden. Næstekærlighed uden Gud bliver et grænseløst, overspændt ideal, som bruges til at dømme og bedømme andre med. Næstekærligheden bliver et humanistisk instrument i stedet for en gave fra Gud, der i det skjulte former hjertet til gavn for næsten. Det er denne sekulære humanisme, som er i opløsning. Under pres fra folkevandringerne kan den ikke længere leve op til sit ideal; den er endda meget langt fra det efter at have forsøgt sig med en hæsblæsende barmhjertighed, som luften nu synes at være gået ud af. Den sekulære humanismes opløsning ses flere steder: I EU s afmagt eller mangel på vilje til at beskytte de ydre grænser, det EU, som har den sekulære humanisme skrevet ind i sine traktater. Opløsningen ses i Sverige, som har opgivet idealet om at være en humanitær stormagt. Og opløsningen viser sig i, at vi ikke ved, hvad vi skal stille op med de mange parallelsamfund, der har sat sig fast i hele Europa. Den sekulære humanisme forsvinder ikke fra den ene dag til den anden. Den er en del af os selv, men den har færre og færre svar at give på vore problemer. Den kan ikke anvise handlinger, og den kan ikke discipli- 8

9 nere os moralsk og frivilligt. Den mister kort sagt autoritet dag for dag; det er et åndeligt problem og måske et farligt problem. Det er i hvert fald en usikker situation at være i. Vi ved fra Det nye Testamente, at når en ånd forsvinder og efterlader huset fejet og prydet, så kommer der syv nye ånder, som er værre end den første. Det er ikke bare noget Jesus finder på at sige, fordi det lyder godt. Jesu ord udtrykker en menneskelig erfaring, som der er talrige historiske belæg for. Et menneske er aldrig uden ånd, og en kultur er det heller ikke. En kultur, der på én og samme tid kan udvikle sig og holde sammen på sig selv, vil altid have én ledende ånd. Spørgsmålet bliver, hvad der kommer efter den sekulære humanismes langstrakte død? Den berømte tyske forfatter, Ernst Jünger, sagde allerede lige efter første verdenskrigs blodbad, som han selv deltog i, at i det 22. århundrede ville guderne vende tilbage. Hvorfor det først skulle ske i det 22. århundrede, begrundede han ikke. Det vigtige er imidlertid, at han talte om gudernes tilbagekomst: Kun en religion, kun en gud har den fornødne autoritet, som kan få mennesker til frivilligt at indordne sig under en moralsk disciplinering, kun en gud kan få mennesker til i fællesskab at udvikle og holde sammen på en kultur. Kan kristendommen det? Hvis ikke er vi på vej mod et religionsskifte, som ifølge kyndige folk tager ca år. Det bør undgås. Der er kun udsigt til, at det bliver ringere, end det vi har. Vi må derfor som kristne aldrig opgive, at kristendommen skal være den ledende religion. Citat om folkekirken:»det er det nutidige dilemma, som folkekirken er stedt i: Er den en konfessionel bestemt samfundsinstitution, der principielt omfatter hele befolkningen og sørger for samfundets sammenhængskraft, eller er den en klub for særligt interesserede med specielle religiøse behov?«professor emeritus Viggo Mortensen i Kristeligt Dagblad d

10 Døde i Gjellerup Valgmenighed siden Allehelgen 2014 Tove Agerskov Andersen Svend Stamp Lambæk Knud Slee Olesen Gerda Kirstine Nielsen Ninna Nørrum Skovhuus Jens Olsen Gunnar Emil Holmgaard Bak Elna Kirstine Bøje Døde i Herning Valgmenighed siden Allehelgen 2014 Agnes Grønbæk Erik Juhl Astorp Erna Nyhuus Ane Katrine Hansen Signe Stamp Andersen Ole Lysgaard Ketty Hansine Lægdsgaard Marie Møldrup Nanna Poulsen Astrid Johansen Ellen Kirkeby Sandgaard Techla Lundgaard Kirsten Elisabeth Ø. Nygaard Svend Stenstrup Carsten Engsnap Konfirmander 2016 Navne og adresser på årets konfirmander i Hammerum og Herning findes på menighedernes hjemmeside Indskrivning af konfirmander Indskrivning af konfirmander foregår ved at ringe: , mail: hgv@ post.tele.dk eller skrive til: Nørre Allé 21, til mig og melde sig til. Jeg kommer, eller har været, på besøg i 6. klasse på hhv. Herning og Hammerum Friskole og fortæller nærmere om konfirmationen. Har man ikke et barn på en af disse skoler, henvender man sig blot direkte til mig. MK

11 Viede 2015 i Gjellerup Valgmenighed Lene Smedegaard og Gunner Lauesen Marie Dam Lyby og Thomas Venøbo Viede 2015 i Herning Valgmenighed Anna Etlar Frederiksen og Christian Lundgaard Astorp Døbte 2015 i Gjellerup Valgmenighed Sigurd Hjøllund, 10/1 Villum Nieboer Lundtofte, 15/2 Kristian Nieboer Lundtofte, 15/2 Sara Sofie Degn Sandholm, 19/4 Claes Runeberg Kristiansen, 19/4 Arthur Højland Rømer, 21/6 Nor Rieger-Lillie, 23/8 Mille Buur Piechnik, 25/10 Døbte 2015 i Herning Valgmenighed Olivia Sophia Vestergaard Vig Olga Viola Roso Bermudez Wilhelm Lennie Alexandersen 11

12 Kalender: Torsdag den 14. januar kl på Herning Friskole: Foredrag med fokus på Børnelitteratur, børnebørn og bedsteforældre ved Bent Rasmussen Det er vigtigt at læse højt for sit barn/barnebarn kunne have været overskriften for aftenens arrangement med Bent Rasmussen. Ingen kender bedre den danske børnelitteratur end Bent Rasmussen, og han ved, at det er vanskeligt, at formidle børnelitteratur i vor tid, fordi mange andre medier trækker i børnene. Der udkommer næsten 2000 børnebøger om året, men der anmeldes kun få bøger i medierne. På den vis har børnelitteraturen vanskelige kår i Danmark, også selv om der er kommet en del blogs til. Bent Rasmussen mener, at børnelitteraturen i Danmark generelt er af høj kvalitet, især rangerer kvaliteten af billedbøgerne højt på Bents vurderingsskala. Selv læser han ligeså gerne en børnebog som en bog for voksne, og han anmelder cirka en børnebog om ugen til Pædagogisk LæringsCenter- Forenings hjemmeside eller på folkeskolen.dk Bent Rasmussen har udgivet tre bøger om børnebogsforfattere, samt været redaktør af forskellige tidsskrifter vedr. børnelitteratur. Desuden har han været medlem af bestyrelsen for Center for Børnelitteratur, der tidligere lå på Danmarks Pædagogiske Universitet nu Aarhus Universitet Bent Rasmussen modtog Klods Hans prisen 2000, der gives som en anerkendelse for en særlig indsats for at udbrede kendskabet til børne- og ungdomslitteraturen, og fra var han formand for Skriverprisudvalget i undervisningsministeriet. Desuden er Bent Rasmussen en blændende formidler i både tekst og tale. Laura Jepsen Torsdag den 21. og 28. januar, samt 4. og 11. februar kl : Litterær torsdag på Hammerum Friskole 12

13 Vi læser romanen»svøm med dem som drukner«, Rosinante 2015, af den norske forfatter Lars Mytting. Gennemgangen vil som vanligt bestå af oplæsning, genfortælling og fortolkning. Alle kan være med, og det er ikke nødvendigt at have læst bogen. MK mere drejer sig om, hvordan staten kan styre folket. (Efter foredraget serveres et let traktement med øl/vand) Lørdag den 27. februar kl på Herning Friskole: Foredrag ved prof. emer. fra CBS Uffe Østergaard:»Kan Europa holde sammen på sig selv?«(der serveres kaffe/the med brød) Lørdag den 27. og søndag den 28. februar:»højskoledage i februar«lørdag den 27. februar kl på Herning Friskole: Foredrag ved fhv. generaldirektør for DR Christian Nissen:»Et folkestyre uden folk«folkestyret blev skabt af et folk i kamp for at lave deres verden om og de sejrede! Nu er en ny verden og dens krav til konkurrencestaten ved at bytte om på begrebets rækkefølge, så det Søndag den 28. februar kl : Gudstjeneste i Herning Valgmenighedskirke Prædikant biskop Elof Westergaard, Ribe. (Efter gudstjenesten serveres et let traktement med øl/vand på Herning Friskole) Søndag den 28. februar kl på Herning Friskole: Foredrag ved biskop Elof Westergaard, Ribe:»Drømmen og kampen«med udgangspunkt i den bibelske fortælling om patriarken Jakob og de billeder, som kunstnere har gjort sig 13

14 af Jakobs drøm i Betel og hans kamp med Gud ved Jabboks vadested, vil foredraget handle om kristentro og eksistens i dag. (Efter foredraget serveres kaffe/the med brød) Herning Kirkehøjskoles forårsprogram 2016 Tema:»MOD til at TRO«Lørdag den 9. januar på Herning Friskole: Mag.art, teolog Anders Thyrring Andersen, Aarhus:»Frygt ikke, tro blot«,»mod til at tro«hos Kierkegaard og Martin A. Hansen. Lørdag den 6. februar i Hedeagerkirken: Docent emeria Anna Marie Aagaard, Aarhus:»Mod til at tro kapitler om hellighed«(anna Marie Aagaard er forfatter til bogen af samme navn). Søndag den 28. februar kl. ca : Højskoledagene afsluttes med et musikalsk indslag af Thomas Buur. Onsdag den 9. marts kl på Hammerum Friskole: Generalforsamling i Gjellerup Valgmenighed Torsdag den 10. marts kl på Herning Friskole: Generalforsamling i Herning Valgmenighed Torsdag den 17. marts kl på Herning Bibliotek: Fyraftensang 14 Lørdag den 5. marts i Sct. Johannes Kirke: Stiftsteolog, ekstern universitetslektor Henning Kjær Thomsen, Viborg:»Opstandelse eller opvækkelse«lørdag den 2. april i Fredens Kirke: Sygehuspræst Ruth Østergaard Poulsen, Aalborg:»Hvad er tro, når troen kommer på prøve?«timeplan: 9.30: Morgensang 9.45: Foredrag (1. afd.) 10.30: Kaffe á 10 kr : Foredrag (2. afd) Ønskes flere oplysninger: Ring venligst til kursusleder Bodil Pedersen på tlf.: eller læse mere på

15 Valgmenighedernes personkreds Valgmenighedernes præst Morten Kvist, Nr. Allé Herning Valgmenigheds bestyrelse Laura Jepsen (formand), Webersvej Morten Dybro (næstformand), Vestertorp 52, Gjellerup Heine Bøgild (kasserer), Engbjerg 156, Snejbjerg Pia Brændgaard (sekretær), H.C. Ørstedsvej 29 B, st.tv Martin Lundsgaard-Leth, Bredgade 43, Kristian Thalund (kirkeværge, uden for bestyrelsen) Nørretanderupvej 32, Snejbjerg Gjellerup Valgmenigheds bestyrelse Karen Marie Holm (formand), Søndermarken 6, Hammerum Ingrid Hagelskjær (næstformand) Kastanie Allé 12, Per Lambæk (kasserer), Klokkehøj 54, Gjellerup Ole B. Hansen, (sekretær) Sønderkær 50, Gjellerup Niels Jørgensen, Sønderbakken 2, Gjellerup Mogens Lund (Kirkeværge, uden for bestyrelsen), Ravnsbjergvej 26, Gjellerup Ansatte Organist: Elena Mogensen, Gormsvej Kirkesangere: Poul Ross-Hansen, Sortbærvej 18, Kølkær Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Rengøring: Henning Jensen, Enggårdvej 1E, Snejbjerg Kirketjener og graver (i Hammerum): Lilian Kjær, Østergade 60, 7480 Vildbjerg (telefontid 8-14 på hverdage) Kirketjener (Herning Valgmenighedskirke): Peder Brændgaard, Emil Reesens Vej Køkkenhjælp: Inga og Jens Fløe, Snejbjergvej Havemand: Carl Agesen, Korsørvej Forretningsførere: (Herning) Grethe Nielsen, Stormosevej 11, Studsgaard (Gjellerup) Birgitte Götze, Østergade 57, 7430 Ikast Hvor intet andet er noteret, er postadressen 7400 Herning. Mailadresser til ovennævnte kan findes på: Redaktionen Morten Kvist (ansvh.) Karen Marie Holm Laura Jepsen Karna Søgaard Lis Bareuther hgv@post.tele.dk karenmarie@holm.mail.dk jepsen.laura@gmail.com karna.soegaard@gmail.com lis@bareuther.dk 15

16 Afsender: Herning og Gjellerup Valgmenigheder, Stormosevej 11, Studsgaard, 7400 Herning, ID-nr Gudstjenester Herning: Hammerum: 10. januar kl kl januar kl kl januar kl (Knud Nybo) kl (Knud Nybo) 31. januar kl (Kirkekaffe) kl februar kl kl februar kl kl februar kl kl februar kl Fælles med Herning (se kalender) 6. marts kl kl marts kl kl marts Ingen kl. 9.00/11.00 Konfirmationer Påske Skærtorsdag kl Fælles med Herning Langfredag Fælles med Hammerum kl Påskedag kl kl påskedag Fælles med Hammerum kl april kl Konfirmation Ingen 10. april kl kl NB! Bemærk at tidspunktet for gudstjenesterne forbliver uændrede året igennem med mindre andet er angivet ud for den pågældende dag. Besøg af præsten på sygehus eller i hjemmet kan altid finde sted. Jeg kan desværre ikke altid vide, hvornår det ønskes. Derfor beder jeg venligst om, at man ringer til mig eller på anden måde giver besked, når der er brug for det. MK Se endvidere: Kirkekørsel: Ring til Herning Taxa, , senest 2 timer før gudstjenesten. Angiv ved bestilling udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel til Herning eller Hammerum Valgmenighedskirker. Hvis ikke andet aftales, afhenter Taxa ved kirken en time efter gudstjenestens begyndelse. Ordningen gælder for medlemmer i Herning kommune. En egenbetaling på kr. 15 lægges i våbenhuset ved ankomst til kirken. NB! Vær opmærksom på, at der også kan benyttes kirkebil til de gudstjenester, der er fælles for Herning og Gjellerup.