Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2007-2008. Sammenskrivning og helhedsvurdering"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2. Skolestruktur 1.3 Pædagogisk IT i folkeskolen 1.4 Lærernes efteruddannelse 1.5 Den specialpædagogiske bistand 1.6 Dansk som andet sprog 1.7 Resultater ved folkeskolens afgangsprøver 1.8 Overgang til ungdomsuddannelser 2 Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen 2.2 Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger Klassekvotienter og elevratio pr. lærer Dækningsgrad i SFO Andel af lærernes arbejdstid anvendt til undervisning Elevfravær Antal elever pr. nyere PC Afholdte undervisningsudgifter pr. elev Planlagte undervisningstimer Gennemførte timer Undervisning, der varetages af lærere med linjefag Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Den specialpædagogiske bistand Dansk som andet sprog 3 Resultater 3.1 Afgangsprøver 3.2 Overgang til ungdomsuddannelser 4 Pædagogiske processer 4.1 Pædagogisk IT 4.2 Læseudviklingprojekt 4.3 Øvrige indsatsområder 5 Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og pædagogiske processer 5.1. Bauneskolen 5.2 Egedalskolen 5.3 Feldballe Skole 5.4 Heldagsskolen 5.5 Hornslet Skole 5.6 Kolind Centralskole 5.7 Marienhoffskolen 5.8 Molsskolen 2

3 5.9 Mørke Skole 5.10 Rosmus Skole 5.11 Rønde Skole 5.12 Skelhøjeskolen 5.13 Thorsager Skole 5.14 Toftevangskolen 5.15 Ugelbølle Skole 5.16 Ådalsskolen 3

4 Indledning I henhold til Folkeskolelovens 40a er alle kommuner forpligtet til at udarbejde en årlig kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Formålet med kvalitetsrapporten er at styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen. Hensigten er, at kvalitetsrapporten skal fremme dialogen og systematisere arbejdet med evaluering og kvalitetsudvikling i skolevæsenet samt bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet. Bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen trådte i kraft i marts 2007, og den indeholder en række krav til kvalitetsrapportens opbygning samt til indberetning af data i forhold til skolernes rammebetingelser og de pædagogiske processer, der er iværksat i forhold til de kommunale indsatsområder. Mens fristerne for kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapport og opfølgende handleplan i 2007 var hhv. den 15. oktober og 31. december, er fristerne efterfølgende, jf. brev fra Undervisningsministeriet af 1. september 2008, blevet ændret. Kvalitetsrapporten for skoleåret 2007/08 skal således være politisk behandlet senest den 31. december 2008, mens den opfølgende handleplan skal være behandlet senest den 15. marts Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet for skoleåret 2006/07, og den bestod af en skematisk sammenskrivning af rammebetingelserne samt de enkelte skolers bilag vedr. rammebetingelser og beskrivelser af de pædagogiske processer. Kvalitetsrapporten for 2006/07 indeholdt derimod ikke en faglig helhedsvurdering som krævet i kvalitetsbekendtgørelsens 5, hvilket kan tilskrives det faktum, at stillingen som skolechef var vakant det sidste halvår af 2007, og der derfor ikke var arbejdskapacitet til rådighed for opgaven i skoleforvaltningen. Skolestyrelsen har i brev af 4. april 2008 gjort kommunen opmærksom på, at kravet om sammenskrivning og helhedsvurdering bør overholdes i kvalitetsrapporten for 2007/08. Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten for skoleår 2007/08 består af fem hovedafsnit: 1) Skoleforvaltningens helhedsvurdering 2) Beskrivelse af det samlede skolevæsen og skoleforvaltningens sammenskrivning af skolernes rammebetingelser 3) Resultater 4) Pædagogiske processer vedr. kommunale indsatsområder 5) Skolernes redegørelser vedr. rammebetingelser og de pædagogiske processer Metode for indsamling af oplysninger Som dokumentation for kvalitetsrapporten er der indsamlet en lang række data om skolerne. Hovedparten af de forskellige elev- og undervisningsdata er indhentet via UNI-C på basis af skolernes årlige indberetninger til Undervisningsministeriet og efterprøvet/revideret i henhold til hver enkelt skoles aktuelle data vedr. elevregistrering og arbejdstidsregistrering for lærere. Oplysninger vedr. resultater ved folkeskolens afgangsprøver er hentet hos UNI-C /UVM, mens UU- Djursland har leveret oplysninger vedr. unges overgang fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne. 4

5 Beskrivelse af de pædagogiske processer er udarbejdet dels af skoleforvaltningen for så vidt angår de overordnede beskrivelser af arbejdet med indsatsområderne, dels af hver enkelt skole, når det gælder uddybende beskrivelser af de respektive skolers tiltag og indsatser. Økonomiske forhold er beskrevet ud fra skolernes og skoleforvaltningens budget- og regnskabstal beregnet i forhold til skoleåret for de pågældende områder, dvs. 5/12 af budgetår 2007 og 7/12 af budgetår Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering: Den overordnede vurdering er, at denne 2. generations kvalitetsrapport viser, at der på mange områder stadig forekommer store variationer skolerne imellem i forhold til hvilke indsatser, der vægtes og skolernes interne prioritering af de ressourcer, der er til rådighed. Dette kan være et resultat af kommunens aftalestyringskoncept, der giver store frihedsgrader for den enkelte skole med hensyn til prioritering og anvendelse af de budgetter, man råder over, men kan også skyldes, at harmoniseringsprocessen på skoleområdet først for alvor blev påbegyndt midtvejs i skoleåret 2007/08. Ved skoleårets start var der ikke udarbejdet en ny ressourcefordelingsmodel for skolernes budgettildeling, og derfor planlagde skolerne således deres aktiviteter ud fra de 4 gamle kommuners skolebudgetter. Den nye ressourcetildelingsmodel var først på plads i marts 2008, og derfor vil de mere ensartede vilkår nok først for alvor få gennemslagskraft fra og med skoleåret 2008/09. I første halvdel af skoleåret indtil 1. januar var stillingen som skolechef ubesat, og skoleforvaltningens administrative personale var sammensat af medarbejdere, der ikke tidligere havde arbejdet med skoleområdet. Dette betød en udstrakt decentralisering af opgaverne til de enkelte skoler og/eller arbejdsgrupper af skoleledere, både vedr. administrative og pædagogiske forhold. Skoleforvaltningens vurdering er, at der fremover er behov for at sætte fokus på balancen mellem de lokale initiativer og frihedsgrader i henhold til aftalestyringen og centrale forvaltningsmæssige initiativer med henblik på udvikling af et fælles skolevæsen båret af fælles værdier og fælles pædagogiske indsatsområder. I forhold til implementering af ny lovgivning, iværksættelse af nye tiltag og til at betræde nye pædagogiske veje, bør skolerne i fremtiden kunne trække på hjælp fra skoleforvaltningen både hvad angår projektledelse og processtyring. Samtidig bør skoleforvaltningen i højere grad end hidtil kunne stille konsulenter til rådighed for rådgivning, vejledning og sparring af skoleledelserne i forhold til såvel de faglig/pædagogiske som de personalemæssige problemstillinger, de står overfor. Ligeledes er der behov for styrket opmærksomhed og fokus på de administrative sider af skoleforvaltningens drift, både hvad angår økonomistyring, budgetopfølgning, effektiv ressourceudnyttelse og opfyldelse af de dokumentations- og indberetningskrav, der stilles fra UVM s side. Dette vil kræve en omorganisering og omfordeling af kommunens medarbejderressourcer, og det anbefales, at der snarest iværksættes tiltag med henblik på at få etableret en skoleforvaltning, der matcher den nye og større kommune, skolevæsenet nu er en del af Skolestruktur : Skoleforvaltningens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse og de forholdsvis lave klassekvotienter, hvor hovedparten af skolerne ligger under 20 elever pr. klasse i gennemsnit, bør 5

6 give anledning til overvejelser om ændret skolestruktur for at opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer, der er til rådighed for det samlede skolevæsen. 1.3 Pædagogisk IT i folkeskolen: Hvis anvendelse af IT fremover skal være en naturlig bestanddel af undervisningen på alle kommunens skoler og målet om max. 3 elever pr. PC skal nås i projektperioden, kræver det, at skoler med et højt elevantal pr. PC giver anskaffelse af det fornødne udstyr meget høj prioritet samt at den bevilgede pulje til anskaffelse af IT-udstyr anvendes således, at det fælles mål om max. 3 elever pr. PC nås hurtigst muligt. 1.4 Lærernes efteruddannelse: Det er skoleforvaltningens vurdering, at midler til efteruddannelse af lærere må prioriteres højt i både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. 1.5 Den specialpædagogiske bistand: Skoleforvaltningen vurderer, at der skal sættes skarp fokus på hidtidig visitationspraksis og på de forskelle, der er skolerne imellem vedr. henvisning af elever til særlig støtte såvel inden for folkeskolernes egne rammer som hvad angår visitation til specialskoler og specialklasser. Skoleforvaltningen er allerede i gang med en proces, hvor såvel visitationspraksis som ressourcetildeling bliver sat under lup med henblik på at opnå en bedre og mere klar praksis på området fremover. Ligeledes bør kommunen iværksætte tiltag med henblik på at styrke fagligheden i specialundervisningen herunder overveje en omorganisering af nuværende struktur for specialklasser og specialskoler. Samtidig skal der på den enkelte skole sættes fokus på specialundervisningens organisering, form og indhold med henblik på at få skabt stærke faglige miljøer for det specialpædagogiske arbejde. For elever, der går i specialskole bør der arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Det anbefales end videre, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til UVM s minimumstimetal. 1.6 Dansk som andet sprog: Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt. Men med forventet stigning i elevtal, bliver der brug for flere ressourcer til området med deraf flg. efteruddannelsesbehov for lærerne. Området skal derfor både økonomisk og fagligt følges nøje i tiden fremover. 1.7 Resultater ved folkeskolens afgangsprøve: Ved gennemgang af gennemsnitsresultaterne for skolerne viser der sig store spring mellem top- og bundresultaterne i de respektive fag en forskel, der både kan skyldes lokale forskelle i elevsammensætningen og forskelle i de lærerkvalifikationer, skolerne har til rådighed for undervisning i de forskellige fag. Der kan dog ikke ses nogen tydelig sammenhæng mellem skolernes andel af lærere med linjefag og skolernes gennemsnitsresultater. Der kan ej heller konstateres tydelige tendenser på skoler, der konsekvent inden for alle fag ligger i top eller bund. Skoleforvaltningen vurderer derfor, at resultaterne ikke giver anledning til særlige tiltag over for bestemte skoler. Det skal dog bemærkes, at Rosmus Skole i 2008 har det højeste gennemsnit i fagene matematik og fysik/kemi, så noget tyder på, at skolen kan noget særligt på dette fagområde. 6

7 Skoleforvaltningen vil nøje følge karakterresultaterne både på den enkelte skole og skolerne imellem i de næste 3 år for at se, om der en klar tendens i resultaterne for de forskellige fag med henblik på analyse af, hvilke faktorer, der er udslagsgivende for, hvorfor nogle af skolerne i bestemte fag har et højere gennemsnit end andre. Dette vil samtidig være et oplagt emne for videndeling og gensidig inspiration skolerne imellem. 1.8 Overgang til ungdomsuddannelser: Det kan konstateres, at der er 4,8 % af de unge, som ikke har søgt ind på en ungdomsuddannelse efter afsluttet grundskole i Disse unge følges nøje af UU med henblik på at få dem ind i passende uddannelsestilbud. Såfremt de 95,2 % af denne årgang, som nu er tilmeldt en ungdomsuddannelse faktisk også gennemfører denne, må det vurderes som tilfredsstillende i forhold til regeringens målsætning på området om at % af ungdomsårgangene gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvor vidt eleverne gennemfører uddannelserne følges af UU, og disse oplysninger bør fremadrettet fremgå af kvalitetsrapporten. 2. Beskrivelse af det samlede skolevæsen 2.1 Fakta om Syddjurs Kommunes skolevæsen Syddjurs Kommunes skolevæsen består af 14 folkeskoler og 2 heldagsskoler. Heldagsskolerne har indberettet de samme oplysninger som de 16 folkeskoler, men deres data vil i de fleste afsnit blive behandlet separat, da de i høj grad vil afvige fra data på normalområdet. Skolevæsenet er bygget op omkring 4 fødeskoler fra kl. og 10 overbygningsskoler med klassetrin. Herudover tilbydes 10. klasse på hhv. Kolind Centralskole og Rønde Skole. Fødeskolerne er tilknyttet overbygningsskolerne efter flg. model: Fødeskole kl. Overbygningsskole kl. (10. kl.) Bauneskolen Kolind Centralskole Feldballe Skole Rønde Skole Thorsager Skole Rønde Skole Ugelbølle Skole Rønde Skole I skoleåret 2007/08 var der i alt indskrevet 5013 elever på kommunens folkeskoler og 64 elever på heldagsskolerne. Samlet for folkeskoler og heldagsskoler var der ansat lærere svarende til 411, 4 fuldtidsstillinger Rammebetingelser Elevtal, klassetal og antal lærerstillinger: Folkeskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Bauneskolen Feldballe Skole ,8 Hornslet Skole ,2* Kolind Centralskole ,6 7

8 Marienhoffskolen ,7 Molsskolen Mørke Skole ,7* Rosmus Skole ,7 Rønde Skole ,5* Skelhøjeskolen ,4* Thorsager Skole ,2 Toftevangskolen ,9* Ugelbølle Skole ,5 Ådalskolen ,4* I alt ,6 *Disse skoler har specialklasser og/eller modtageklasser, derfor er antal lærere en del højere end på skoler med sammenlignelige elevtal. Der er et relativt stort spænd i skolestørrelserne i Syddjurs Kommune, hvor Bauneskolen er kommunens mindste skole med 93 elever, mens den største er Hornslet Skole med 769 elever. De tre fødeskoler, Bauneskolen, Feldballe Skole og Ugelbølle Skole har 1 spor på hver årgang, mens Thorsager Skole har 2 spor på alle årgange undtaget på 1. klassetrin, hvor der kun er 1 spor. De resterende 10 skoler har elever fra kl., og derudover har Kolind Centralskole og Rønde Skole også 10. klasse. De fleste overbygningsskoler har 2 spor på hver årgang og på enkelte årgange også 3 spor. Hornslet Skole har 4 spor på 1., 3., 4. og 5. årgang, mens der er 3 spor på de øvrige årgange. Molsskolen, Mørke Skole, Rosmus Skole og Skelhøjeskolen har nogle enkelte årgange med kun 1 spor. Specialskoler Antal elever Antal klasser Antal lærere Egedalsskolen ,8 Heldagsskolen I alt , Klassekvotienter og elevratio pr. lærer: Folkeskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Bauneskolen 13,3 11,6 Feldballe Skole 18,9 10,3 Hornslet Skole 22,4 14,8 Kolind Centralskole 20,7 12,5 Marienhoffskolen 19,2 13,8 Molsskolen 19,8 14,7 Mørke Skole 19,1 9,68* Rosmus Skole 16,8 10,0 Rønde Skole 21,3 12,3* Skelhøjeskolen 19,3 11,0* Thorsager Skole 15,6 11,8 Toftevangskolen 21,8 14,3 Ugelbølle Skole 17,9 13,2 Ådalsskolen 18,2 9,7* 8

9 * Den lave elevratio pr. lærer til trods for en forholdsvis høj klassekvotient skyldes, at der på disse skoler er specialklasser/modtageklasser med en klassekvotient på 5-7 elever, hvilket trækker ned i den samlede elevratiostatistik. Bauneskolen har den laveste klassekvotient på 13,3 elever pr. klasse, mens Hornslet Skole ligger højest med 22,4 elever pr. klasse. De fleste skoler har en klassekvotient på mellem 17 og 20 elever pr. klasse, og kun 4 skoler har en klassekvotient mellem Specialskoler Elever pr. klasse Elever pr. lærerstilling Egedalskolen 5 5,2 Heldagsskolen 5 4,3 Skoleforvaltningens vurdering er, at de store forskelle i skolernes størrelse samt de forholdsvis lave klassekvotienter bør give anledning til overvejelser om ændret skolestruktur for at opnå en bedre udnyttelse af de ressourcer der er til rådighed for det samlede skolevæsen Dækningsgrad i SFO Folkeskoler Elever i kl. Antal tilmeldt i SFO Dækningsgrad Bauneskolen % Feldballe Skole % Hornslet Skole % Kolind Centralskole % Marienhoffskolen % Molsskolen % Mørke Skole (Solgården) % Rosmus Skole % Rønde Skole % Skelhøjeskolen % Thorsager Skole % Toftevangskolen % Ugelbølle Skole % Ådalsskolen % I alt % Mørke Skole har den højeste dækningsgrad, hvor 98 % af eleverne i kl. går i SFO, mens dækningsgraden på Molsskolen er på 40%. Den lave dækningsgrad på Molsskolen kan skyldes den særlige indskolingsordning i første halvdel af skoleåret 2007/08, idet de oplyste tal er antal børn i SFO pr. 5. september Efter at den særlige indskolingsordning på Molsskolen stoppede ved årsskiftet 2007/08, steg børnetallet i SFO til 71 pr. 1. marts På specialskolerne er det ikke relevant at redegøre for dækningsgrad i SFO, da skolerne tilbyder heldagstilbud, hvor undervisning og socialpædagogik er integreret i skoledagen Andel af lærernes arbejdstid til undervisning Lærere skal som alle andre faggrupper arbejde med udgangspunkt i en årsnorm på 1924 timer for fuldtidsansatte. En del af denne tid er bundet af timer, der medgår til ferie og søgnehelligdage samt af overenskomstmæssige bindinger i forhold til fordeling af tid til andre opgaver end undervisning ( tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, skole-/hjemsamarbejde, tilsynsopgaver, møder, samarbejde med andre instanser, udviklingsprojekter o.l.). Noget af tiden er 9

10 fastsat som faste puljer i den centralt aftalte arbejdstidsaftale for lærere, andet kan forhandles lokalt på den enkelte skole. Andelen af lærernes arbejdstid til undervisning regnes i % af bruttoårsnormen og med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. Det udvidede undervisningsbegreb blev skrevet ind i lærernes arbejdstidsaftale i 1999 for at understrege, at undervisning er mere end traditionel klasseundervisning, f.eks. tælles lejrskoler og ekskursioner med i lærernes arbejdstid som undervisning. Som nedenstående oversigt viser, så anvender lærerne i Syddjurs Kommune mellem 34 og 38 % af deres tid til undervisning. Det svarer til et ugentligt undervisningstimetal på mellem 22 og 24 lektioner pr. uge, hvilket må anses som et tilfredsstillende niveau i betragtning af, at lærere med særlig tidskrævende funktioner ( specialundervisnings- og teamkoordinatorer, læsevejledere, skolebibliotekarer, IT-vejledere m.fl. ) indgår i opgørelsen. I kvalitetsrapporten for skoleår 2006/2007 var lærernes undervisningsandel opgjort til mellem 40 og 50 %, hvilket ville betyde at lærerne i gennemsnit underviste mellem 25 og 32 lektioner pr. uge. Dette skønnes at være et urealistisk højt niveau og skyldes nok primært en fejlberegning ved at undervisningstimetallet er beregnet i % af nettoårsnormen i stedet for af bruttoårsnormen. Hvis man derimod anvender bruttoårsnormen, så vil resultatet i 2006/07 ligge på samme niveau som for skoleåret 2007/08. Der kan således ikke konstateres en glidning i forhold til fordeling mellem lærernes tid til undervisning og andre opgaver fra det ene skoleår til det andet. Folkeskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning Bauneskolen 34,3% Feldballe Skole 37,2% Hornslet Skole 36,2% Kolind Centralskole 34,7% Marienhoffskolen 35,2% Molsskolen 34,1% Mørke Skole 36,4% Rosmus Skole 38,3% Rønde Skole 36% Skelhøjeskolen 36,9% Thorsager Skole 38,2% Toftevangskolen 33,8% Ugelbølle Skole 37,2% Ådalsskolen 36,1% Specialskoler Andel af arbejdstiden anvendt til undervisning Egedalskolen 42,2% Heldagsskolen 41,5% Når lærernes undervisningsandel er markant højere på specialskolerne end på folkeskolerne, skyldes det, at lærere på heldagsskoler skal have medregnet deres pausetid som undervisningstid. 10

11 2.2.5 Elevfravær Ved opgørelse af elevfravær har skolerne kunnet vælge mellem at tage udgangspunkt i hele skoleåret eller at tage en stikprøve 4 uger i januar ( uge 2-5, 2008). Folkeskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger Bauneskolen 7% 75% X Feldballe Skole 10% 36% X Hornslet Skole 6% 59% X Kolind Centralskole 7% 72% X Marienhoffskolen 4% 70% X Molsskolen 4% 62% X Mørke Skole 7% 52% X Rosmus Skole 4% 70% X Rønde Skole 4% 57% X Skelhøjeskolen 6% 55% X Thorsager Skole 8% 63% X Toftevangskolen 6,8% 64% X Ugelbølle Skole 6% 66% X Ådalsskolen 5% 84% X Specialskoler Elevfravær Heraf sygefravær Hele året Stikprøve 4 uger1% Egedalskolen 1% 42,4% X Heldagsskolen 4% 92% X Elevfraværet varierer en del fra skole til skole, men på de fleste skoler ligger elevfraværet mellem 4 og 8% - og de fleste steder skyldes mere end 50% af fraværet sygdom. Umiddelbart ser det ud til, at elevfraværet er højest hos de skoler, der har valgt at opgøre det som stikprøve i uge 2 5, hvilket kan skyldes at mange forældre vælger at tage med deres børn på vinterferie i denne periode. Af de enkelte skolers redegørelser fremgår, at det resterende fravær skyldes lovligt fravær efter anmodning fra børnenes forældre (frihed til ferierejser, mærkedage o.l.). Kun på en enkelt skole Mørke Skole - bemærkes, at man har problemer med ulovligt fravær for en bestemt gruppe elever, og skolens ledelse har her øget bevågenhed omkring at få løst problemerne omkring de pågældende elever Antal elever pr. nyere PC I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 besluttede kommunalbestyrelsen i Syddjurs at afsætte ekstra midler til projekt Pædagogisk IT i folkeskolen ( se uddybende beskrivelse af projektet i afsnit 4.1/ Pædagogisk IT ). Et af målene med de ekstra penge til IT er, at der inden udgangen af 2011 er mindst én PC pr. 3 elever. I skoleåret 2007/08 er situationen således: Folkeskoler Antal elever pr. PC Bauneskolen 2,7 Feldballe Skole 2,2 Hornslet Skole 5,1 Kolind Centralskole 5,7 Marienhoffskolen 11,6 Molsskolen 1,9 11

12 Mørke Skole 5,1 Rosmus Skole 2,4 Rønde Skole 5,2 Skelhøjeskolen 5,1 Thorsager Skole 2,2 Toftevangskolen 4,7 Ugelbølle Skole 3,7 Ådalsskolen 2,9 Specialskoler Antal elever pr. PC Egedalskolen 1,8 Heldagsskolen 1 Der er store variationer skolerne imellem i forhold til hvor mange elever, der er pr. PC. Seks skoler opfylder allerede kommunens mål med højst 3 elever pr. PC, mens der på andre skoler er et stykke igen før målet er nået. Mens Molsskolen har den laveste elevratio på 1,9 elev pr. PC, udskiller Marienhoffskolen sig som den skole, der har flest elever pr. PC med 11,6 elever pr. maskine - et niveau, der må siges at være højst uacceptabelt i forhold til det mål, der er sat. Hvis anvendelse af IT fremover skal være en naturlig bestanddel af undervisningen på alle kommunens skoler, kræver det at skoler med et højt elevantal pr. PC giver anskaffelse af det fornødne udstyr meget høj prioritet samt at den bevilgede pulje til anskaffelse af IT-udstyr anvendes således, at det fælles mål med max. 3 elever pr. PC nås hurtigst muligt Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev I ressourcetildelingsmodellen for folkeskolerne tildeles kr. pr. elev i kl. og kr. pr. elev i kl. til undervisningsmidler, mens budgetterne til specialskolerne tildeles som et samlet beløb pr. elev til såvel løn som drift. Folkeskoler Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen Udgifter til uv.midler pr. elev kr kr. 650 kr. 704 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Specialskoler Udgifter til uv. pr. elev Egedalskolen kr. Heldagsskolen kr. 12

13 I henhold til aftalestyringskonceptet, beslutter skolerne selv fordelingen af den samlede pose penge mellem de forskellige budgetposter, og der kan derfor være store forskelle skolerne imellem på hvor mange penge, man i gennemsnit anvender til undervisningsmidler pr. elev. På samme måde kan udgifterne også svinge fra år til år afhængig af hvilke indsatsområder, man på den enkelte skole i samarbejde med skolebestyrelsen har besluttet at prioritere. I forhold til tallene i sidste års kvalitetsrapport har Egedalsskolen, Ugelbølle Skole og Ådalsskolen brugt væsentlig flere penge på undervisningsmidler i 2007/08 end i 2006/07, mens det modsatte er tilfældet for Heldagsskolen, Hornslet Skole og Kolind Centralskole Planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5/9 i skoleåret. De timetal, som bliver præsenteret nedenfor, dækker over tre skoleår: 2005/06, 2006/07 og 2007/08, idet kontrollen af, om eleverne får det minimumstimetal, de har krav på, sker over en 3-årig periode. Oversigten er hentet fra UVM s oversigt over undervisningstimetal i Syddjurs Kommune og er baseret på skolernes indberetninger for de sidste 3 skoleår angivet som antal timer á 60 minutter. Tabel 2. Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08 Humanistiske fag Naturfag Praktiske/musiske fag klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Minimumstimetal Andelen af elever der får under minimumstimetallene. Syddjurs Kommune pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct. 0 pct pct pct. Hele landet pct pct pct pct pct pct pct pct pct. Skolernes undervisningstimer i kommunen Skelhøjeskolen Rosmus Skole Molsskolen Toftevangskolen Bauneskolen Kolind Centralskole Marienhoffskolen Hornslet Skole Mørke Skole Ådalsskolen Feldballe Skole Rønde Skole Thorsager Skole

14 Ugelbølle Skole Ovenstående tabel viser, at andelen af kommunens elever der får under minimumstallene er på 17,85% på klassetrin i humanistiske fag (omfatter 2 skoler), og på 13,92 % på klassetrin / 36,6 % på 7.-9.klassetrin i praktisk/musiske fag (omfatter 4 skoler). Det kan således se ud som om nogle af skolerne ikke lever op til Undervisningsministeriets krav til minimumstimetallene på de to områder, men ved en kulegravning af skolernes timeplaner for de pågældende skoleår viser det sig, at problemet har sin rod i indtastningsfejl og forkerte indberetninger, hvilket kommunen redegjorde for efter henvendelse fra ministeriet i forbindelse med sidste års timeopgørelse fra UVM. Der bør dog fremover være en skærpet opmærksomhed omkring skolernes indberetninger og timefordelingsplaner for at sikre, at sådanne fejl ikke gentager sig. Generelt set ligger skolernes timetal over minimumstimetallene inden for samtlige fagområder og klassetrin. I skoleåret 2007/08 har der været planlagt med flg. undervisningstimetal fordelt på de 3 faser - indskoling, mellemtrin og udskoling: Folkeskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Bauneskolen Feldballe Skole Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen Ugelbølle Skole Ådalsskolen kl. Minimum: 2520 Vejledende: 2790 For specialskolerne ser timetalsopgørelserne meget forskellige ud. Begge skoler ligger væsentligt højere end det vejledende timetal, men da specialskolerne er integrerede skole- og socialpædagogiske tilbud, er samtlige skoletimer medregnet i opgørelsen uagtet, at noget af tiden er viet til rent socialpædagogisk arbejde med børnene. For så vidt angår ren undervisningstid er det skoleforvaltningens vurdering, at specialskolerne ligger lidt under folkeskolernes niveau. Det anbefales derfor, at der sættes fokus på specialskolernes undervisningstimetal fremover, så det sikres, at der som minimum undervises i de forskellige fag i henhold til minimumstimetallene. Specialskoler 1.-3.kl. Minimum: 2150 Vejledende: kl. Minimum: 2230 Vejledende: 2445 Egedalskolen Heldagsskolen (8. )kl. Minimum: 2520 Vejledende:

15 Specialskolerne tilbyder ikke deres elever at gå til afgangsprøve. Derfor forsøger man at udsluse eleverne fra specialskolerne i løbet af klasse til andre skoleformer ( folkeskoler, hvor der gives særlig støtte eller til efterskoler/specialefterskoler). Skoleforvaltningen vurderer, at der fremover bør arbejdes på, at eleverne kan færdiggøre deres skolegang på specialskolen, og at undervisningen tilrettelægges således, at så mange elever som muligt får mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve Gennemførte timer Der er ikke udbredt tradition for at aflyse timer ved læreres fravær. Både folkeskolerne og specialskolerne har således en meget høj gennemførselsprocent af de planlagte undervisningstimer, hvor de fleste ligger på %: Folkeskoler Gennemførte timer Bauneskolen 99 % Feldballe Skole 99 % Hornslet Skole 100 % Kolind Centralskole 96 % Marienhoffskolen 98 % Molsskolen 100 % Mørke Skole 99,9 % Rosmus Skole 100 % Rønde Skole 95 % Skelhøjeskolen 99 % Thorsager Skole 99 % Toftevangskolen 99 % Ugelbølle Skole 99 % Ådalsskolen 99 % Specialskoler Gennemførte timer Egedalskolen 100 % Heldagsskolen 100 % Undervisning der varetages af lærere med linjefag Lærernes uddannelse og faglige kvalifikationer må formodes at være en vigtig indikator for det faglige niveau af undervisningen. Skolerne har indberettet hvor stor en procentdel af undervisningen, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende uddannelse inden for hhv. normalundervisning, specialklasser og dansk som andet sprog. Folkeskoler Normalundervisning Specialklasser Dansk som andet sprog Bauneskolen 91 % - - Feldballe Skole 76 % - - Hornslet Skole 75 % 50 % - Kolind Centralskole 60 % - - Marienhoffskolen 90 % - - Molsskolen 96 % - - Mørke Skole 96,5 % 100 % 100 % Rosmus Skole 75 % - - Rønde Skole 97 % 81 % 16 % 15

16 Skelhøjeskolen 84 % - 32 % Thorsager Skole 79 % - - Toftevangskolen 91 % 100 % - Ugelbølle Skole 97 % - - Ådalsskolen 87 % 76 % - Der er stadig et stykke vej til, at skolerne kan leve op til kravet om, at al undervisning varetages af lærere med linjefag i de respektive fag. Det er glædeligt, at specialklasseundervisningen både på Toftevangsskolen og Mørke Skole varetages fuldt ud af lærere med linjefag/specialpædagogisk uddannelse, samt at undervisningen i modtageklasserne på Mørke Skole ligeledes varetages af lærere med uddannelse inden for dansk som andet sprog. Tilsvarende er det bekymrende, at det samme ikke gælder for øvrige specialklasser og modtageklasser. Specialskoler Specialundervisning Egedalskolen 20 % Heldagsskolen 0 % Specialskolernes lærere er ikke linjefagsuddannede inden for specialpædagogik, men har i et vist omfang andre tilsvarende kompetencer erhvervet gennem efter-/videreuddannelsesforløb, kurser o.l. inden for ADHD, autismespektreforstyrrelser, undervisning af elever med dysleksi, læsevejlederuddannelse, AKT-kurser, specialundervisning i matematik m.v.. Specialskolerne ser en stor udfordring i hele tiden at opdatere og vedligeholde personalets faglige og pædagogiske kompetencer og nævner, at deres nuværende økonomi sætter store begrænsninger i forhold til det ønskede efteruddannelsesniveau Afholdte midler til lærernes efter-/videreuddannelse Efter- og videreuddannelsen er i skoleåret 2007/08 foregået dels via skolernes egne budgetter og dels via UVM s uddannelsespulje. Regeringen afsatte i Finansloven for 2007 puljer til efteruddannelse af skoleledere og lærere i årene Disse midler gives som refusion til kommunerne for dokumenterede udgifter til deltagergebyr for ledere, der tager diplomuddannelse i ledelse og lærere, der tager ekstra linjefag i fagene matematik, naturvidenskabelige fag og engelsk, mens udgifter til løn under uddannelsen påhviler den enkelte skole/kommune. Der er anvendt kr. til linjefagsmoduler i matematik ( 4 lærere ) og kr. til modul 1 og 2 under læsevejlederuddannelserne (19 lærere). Syddjurs Kommunes trækningsret på puljen udgør i alt i 2007/ kr. til matematik, naturfag og engelsk, kr. til læsevejledere, så kommunen er langt fra at have udnyttet, de refusionsmuligheder, der ligger i denne pulje. Dette skyldes primært, at skolerne ikke har haft råd til at tage imod UVM s gave, da den lønudgift et udvidet antal linjefagsuddannelser medfører, er væsentligt større end udgifterne til deltagergebyrer. Set i lyset af opgørelsen af linjefagsuddannede lærere under punkt er det skoleforvaltningens vurdering, at midler til efteruddannelse af lærere fremover må prioriteres højt både i skolernes budgetter og i den samlede budgetramme for skoleområdet. På skolerne er der i gennemsnit anvendt flg. beløb til deltagergebyr i forbindelse med øvrig efteruddannelses- og kursusaktivitet for lærere: Folkeskoler Bauneskolen Feldballe Skole Udgift pr. fuldtidsstilling kr kr. 16

17 Hornslet Skole kr. Kolind Centralskole kr. Marienhoffskolen kr. Molsskolen kr. Mørke Skole kr. Rosmus Skole kr. Rønde Skole kr. Skelhøjeskolen kr. Thorsager Skole kr. Toftevangskolen kr. Ugelbølle Skole kr. Ådalsskolen kr. Specialskoler Udgift pr. fuldtidsstilling Egedalskolen kr. Heldagsskolen kr. Der er store variationer skolerne imellem, men da oversigten kun angiver udgifterne til kursusafgift/deltagergebyr, giver den ikke det komplette billede af den aktivitet, der har været på de respektive skoler. På mange skoler foregår en del af efteruddannelsen via pædagogiske dage, temadage, intern videndeling, deltagelse i pædagogiske udviklingsprojekter m.v., og her er kursusudgiften ikke altid proportionalt lig med omfanget af de aktiviteter, der foregår. Det skal også tages med i betragtning, at den største udgift i forbindelse med efteruddannelse og kurser udgøres af lønudgiften, da lærerne qua deres overenskomst har ret til fuld løn, når de tager på efteruddannelse og kurser. Skolerne har opgivet det samlede timeforbrug således: Folkeskoler Timeforbrug til efteruddannelse/kurser Bauneskolen 352 t. Feldballe Skole 387 t. Hornslet Skole t. Kolind Centralskole 568 t. Marienhoffskolen 451 t. Molsskolen 420 t. Mørke Skole 450 t. Rosmus Skole 430 t. Rønde Skole t. Skelhøjeskolen 425 t. Thorsager Skole 268 t. Toftevangskolen 342 t. Ugelbølle Skole 686 t. Ådalsskolen t. Specialskoler Udgift pr. fuldtidsstilling Egedalskolen 811 Heldagsskolen Ikke opgjort Beregnet ud fra en gennemsnitslærerløn vurderes det, at skolernes lønudgift til efteruddannelses- og kompetenceudviklingsaktiviteter udgør ca. 1,9 mio. kr.. 17

18 Herudover er der på Bauneskolen, Ådalsskolen, Kolind Centralskole og Mørke Skole anvendt mange timer i forbindelse med LP-modellen svarende til mellem timer på hver skole. Men da disse timer indgår i lærernes udviklingspulje på 155 timer i henhold til overenskomst, er de ikke medtaget i ovenstående opgørelse Den specialpædagogiske bistand Den samlede budgetramme for undervisning af børn med særlige behov var i 2007/08 på ca. 94 mio. kr. fordelt således: Inklusion i folkeskolen kr. Specialklasser i Syddjurs kr. Specialskoler* i Syddjurs kr. Regionale /andre kommuners specialtilbud kr. Spec.pæd.bistand til småbørn, jf. FL kr. * inkl. Ådalsskolens specialklasserække Inklusion i folkeskolen: Ressourcer til specialundervisning/særlig støtte i normalundervisningen tildeles dels via skolernes ressourcetildelingsmodel med faktor 0,18 t. pr. elev i kl. og faktor 0,11 t. pr. elev i kl., dels via tildeling fra centrale konti i skoleafdelingen ( folkeskoler/fælles og SFO/fælles). Den samlede budgetramme er ca. 27 mio. kr. årligt, fordelt med ca.12 mio. kr. tildelt i skolernes budgetrammer via ressourcetildelingsmodellen og ca. 15 mio. kr. tildelt som ekstra støttetimer. De ekstra støttetimer tildeles via den årlige visitation på baggrund af oplæg fra PPR. Primo 2008 var det imidlertid nødvendigt at tildele nogle af skolerne ekstra ressourcer for perioden febr. juli, da PPR p.g.a. stort arbejdspres i forbindelse med kommunesammenlægningen og deraf flg. omorganisering af de fire kommuners PPR-virksomhed, ikke i forbindelse med visitationen til skoleåret 2007/08 havde kunnet nå at vurdere og rådgive omkring alle de henviste børn. Ekstra støttetimer for skoleår 2007/08 blev ved visitationen forud for skoleåret fordelt således: Folkeskoler Lærerlektioner pr. uge Pædagogtimer i SFO Bauneskolen Feldballe Skole 65 - Hornslet Skole Kolind Centralskole Marienhoffskolen 71 - Molsskolen 96 - Mørke Skole Rosmus Skole 92 - Rønde Skole Skelhøjeskolen Thorsager Skole Toftevangskolen 84 - Ugelbølle Skole 88 - Ådalsskolen Derudover blev der i februar 2008 bevilget ekstra støttetimer til flg. skoler i perioden februar juli 2008: 18

19 Folkeskoler Timer pr. uge Pædagogtimer i SFO Bauneskolen 10 pædagogtimer - Feldballe Skole 5 Kolind Centralskole 13 lærertimer - 10 pædagogtmer Marienhoffskolen 15 lærertimer - 20 pædagogtimer Rosmus Skole 10 lærertimer 5 Skelhøjeskolen 5 lærertimer - 10 pædagogtimer Ådalsskolen 45 lærertimer - Hvis man ser på antal elever, der i 2007/08 blev henvist til særlig støtte viser der sig en bemærkelsesværdig forskel skolerne imellem: Folkeskoler Elever med særligt støttebehov % af det samlede elevtal Bauneskolen 18 19,3 % Feldballe Skole Ikke opgjort, da timerne blev tildelt i én pulje - Hornslet Skole 17 2,1 % Kolind Centralskole 36 7,4 % Marienhoffskolen 18 4,6 % Molsskolen 17 4,1 % Mørke Skole 26 9,3 % Rosmus Skole 18 6,2 % Rønde Skole 12 2,4 % Skelhøjeskolen 20 4,9 % Thorsager Skole 22 10,6 % Toftevangskolen 17 3,1 % Ugelbølle Skole % Ådalsskolen 20 5,2 % Forskellene skolerne imellem kan skyldes demografiske forhold, forskelle i skolekultur og undervisningspraksis samt forskellig visitationspraksis fra de gamle kommuners tid. Derudover betyder skolens størrelse noget i forhold til hvilke muligheder de forskellige skolers budgetrammer giver for iværksættelse af ekstra støtte i klasserne inden for skolernes egen normering til normal- og specialundervisning. Her vil de mindre skolers muligheder være mere begrænsede end på større skoler. Det kan være noget af forklaringen på, at de små skoler fra kl. har en væsentligt større andel af deres elever henvist til særlig støtte end overbygningsskolerne. Derudover har der i PPR været praksis for at visitere støttekrævende elever fra de større skoler til inklusion på de små skoler i tilfælde, hvor eleven skønnes at kunne lukrere på at blive undervist i en mindre enhed. Kommunens specialtilbud: For børn med så store specialpædagogiske behov, at de ikke kan rummes inden for de almindelige rammer i folkeskolen, er der i Syddjurs Kommune oprettet flg. specialtilbud: Specialskoler Beliggenhed Antal elever Årgange SFO Egedalskolen Ebeltoft kl. ja Heldagsskolen Pindstrup kl. ja Ådalsskolens spec.klasserække Ådalsskolen kl. ja Specialklasser Beliggenhed Antal elever Årgange SFO 19

20 Læseklasse Toftevangskolen kl. nej Specialklasse Hornslet Skole kl. ja Specialklasse Hornslet Skole kl. ja Specialklasse Mørke Skole kl. nej Specialklasse Mørke Skole kl. nej Specialklasse Mørke Skole kl. nej Specialklasse Rønde Skole kl. ja Specialklasse Rønde Skole kl. nej Pigeklasse Ådalsskolen 4 7.kl. nej Derudover er der i Ungdomsskoleregi etableret heldagsklasser for de ældste årgange på hhv. Færgegården i Ebeltoft og Erhvervsklassen i Kolind. De 25 pladser, der i alt er til rådighed her, har i skoleåret 2007/08 været fuldt besat. På specialskolerne er ca. 67 % af eleverne undersøgt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk hospital, og ca. 50 % af dem har fået en klar diagnose. Diagnoserne domineres af problematikker som ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autisme o.l.. En ret stor del af eleverne er medicinerede. Heldagsskolen og Egedalskolen udsluser en høj procentdel af deres elever til almindelige skoleformer i løbet af klasse, idet skolerne ikke for øjeblikket har fysisk og faglig kapacitet til at tilbyde 9. klasse med mulighed for at tage folkeskolens afgangsprøve. Dette vurderes at være et uhensigtsmæssigt brud i skoleforløbet for mange af de pågældende elever, og der bør derfor sættes fokus på hvorledes tilbudene kan indrettes, så eleverne kan færdiggøre deres skolegang i specialskolerne. Samtidig bør det sikres, at alle elever får mulighed for at gå op til folkeskolens afgangsprøver, så de får så gode muligheder som muligt i forhold til det videre uddannelses- og erhvervsforløb. Kommunens specialklasser er en videreførelse af de gamle kommuners egne interne specialtilbud. Skoleforvaltningen vurderer, at oprettelse af specialklasserne er foregået mere efter knopskydningsprincippet end efter en klar prioritering og planlægning af specialindsatsen, hvilket ses tydeligt såvel i forhold til de forskellige normeringer som den manglende præcisering i forhold til hvilke målgrupper, de respektive specialklasser er rettet imod. Skoleforvaltningen vurderer, at der skal sættes skarp fokus på hidtidig visitationspraksis og på de forskelle, der er skolerne imellem vedr. henvisning af elever til særlig støtte såvel inden for folkeskolernes egne rammer som hvad angår visitation til specialskoler og specialklasser. Skoleforvaltningen er allerede i gang med en proces, hvor såvel visitationspraksis som ressourcetildeling bliver sat under lup med henblik på at opnå en bedre og mere klar praksis på området fremover. Ligeledes bør kommunen iværksætte tiltag med henblik på at styrke fagligheden i specialundervisningen herunder overveje en omorganisering af nuværende struktur for specialklasser og specialskoler. Specialtilbud i andre kommuner /regional regi: Elever, der har typer af vanskeligheder, som kræver stærkt specialiserede undervisnings- og socialpædagogiske miljøer henvises typisk til hhv. Djurslandsskolen, som drives af Norddjurs Kommune og Firkløverskolen, som drives af Randers kommune. Der kan konstateres en markant stigning i antal henviste børn til disse to specialskoler fra skoleåret 2006/07 til 2007/08: 20

21 Skole 2006/ /08 Djurslandsskolen Firkløverskolen Derudover er 2 elever henvist til specialtilbud i Århus Kommune. I Syddjurs som i resten af landet konstateres en konstant stigning i antal børn, der henvises til særlig støtte, specialklasser og specialskoler, og det er derfor nødvendigt både af hensyn til børnenes tarv og til kommunens økonomi at få en bedre styring af dette område. Klager: Der har ingen ankesager været til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, i skoleåret Dansk som andet sprog Generelt Det fremgår af Folkeskolelovens 32, at de almindelige regler om undervisningspligt finder anvendelse på børn, hvis ophold i landet er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Tosprogede børn, der har opholdstilladelse i Danmark i mindst 6 måneder herunder børn, der har status som flygtninge er således omfattet af de almindelige regler om ret og pligt til undervisning. I henhold til UVM s vejledning om organisering af folkeskolens undervisning af tosprogede børn kan kommunen vælge at oprette modtageklasser efter flg. principper: Modtageklasser oprettes på de distriktsskoler, hvor der findes tosprogede elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog. Elever, der har behov for basisundervisning i dansk, henvises fra hele kommunen til modtageklasser på én eller flere af kommunens skoler. En sådan placering kan overvejes, hvis der i kommunen findes et begrænset antal tosprogede elever, og man ved at samle eleverne kan få et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne oprette aldersinddelte modtageklasser. Elevtallet i en modtageklasse må ved skoleårets start ikke overstige 12, og en klasse må højst dække et spænd på 3 klassetrin. Det anbefales, at man indsætter en ekstra lærer, hvis elevtallet i løbet af skoleåret overstiger 12. Baggrunden for disse begrænsninger er, at der i sådanne klasser som oftest undervises elever med meget forskellige forudsætninger både vedr. modersmål og kendskab til dansk sprog. Når en elev henvises til undervisning i en modtageklasse, skal der samtidig afsættes en plads til eleven i en almindelig klasse på samme skole samt etableres tilhørsforhold til denne klasse ved at eleven, efterhånden som han/hun lærer at forstå og tale dansk, deltager i nogle timer i den almindelige klasse med henblik på gradvis udslusning til den almindelige klasse. Efter udslusning til almindelig klasse, skal eleverne tilbydes sprogstimulering/sprogstøtte i modtageklassen, så længe, der er behov for det. Syddjurs Kommune: Syddjurs kommune har pr. 1. august 2007 valgt at oprette modtageklasser på 3 af kommunens skoler Mørke Skole, Rønde Skole og Skelhøjeskolen med en normering svarende til 1,5 lærerstilling hvert sted. Da elevtallet i løbet af skoleåret 2007/08 har været for opadgående, og der ses en tendens til at denne udvikling fortsætter, har det været nødvendigt at opnormere med ½ 21

22 lærerstilling på Skelhøjeskolen fra juni 2008 og derefter med 1 lærerstilling fra det nye skoleårs start. På flygtningeområdet har kommunen modtaget 13 nye skolesøgende børn i løbet af skoleåret 2007/08. For skoleåret 2008/09 forventes en tilgang på mindst 7 børn, heraf er 3 børn allerede indskrevet i skole til august, mens der forventes en tilgang på yderligere 4 børn som følge af herboende flygtninges ansøgninger om familiesammenføring. Hertil kan komme yderligere tilgang i forbindelse med den nye kvote flygtninge for 2009 ( kvoten er endnu ikke udmeldt). Den øgede anvendelse af fremmed arbejdskraft specielt inden for bygge- og anlægsvirksomhed kan også fremover betyde øget pres på modtageklassecentrenes kapacitet. Situationen på de respektive skoler/modtageklassecentre så i skoleåret 2007/08 således ud: Rønde Skole: I skoleåret var der i alt 13 elever i alderen 8 til 16 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. 8 elever var fast tilknyttet modtageklassen heraf 3 elever, der kom til skolen i marts 2008 uden noget kendskab til dansk. 2 af disse elever har heller aldrig gået i skole til trods for at de er hhv. 13 og 14 år gamle. Ingen af eleverne er klar til udslusning til normalklasser i august 2008, men 2 elever havde nogle få timer i alderssvarende normalklasser. 5 elever blev udsluset til normalklasser, men modtog på skift sprogstimulering i modtageklassen. Mørke Skole: I skoleåret var der i alt 13 elever i alderen 6 til 16 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. 6 elever var fast tilknyttet modtageklassen, heraf 3 elever, der kom til skolen i november elever blev udsluset til normalklasser, men modtog sprogstøtte i modtageklassen i forskelligt omfang. Skelhøjeskolen: I skoleåret var der i alt 15 elever i alderen 6 til 17 år, der modtog undervisning i dansk som andetsprog. Pr. 1. juni 2008 var der en tilgang på 2 elever, så det samlede antal blev 17 elever. 7 elever ( pr. 1. juni 9 elever) var fast tilknyttet modtageklassen, mens 8 elever blev udsluset til normalklasser og modtog sprogstøtte i varierende grad. Skoleforvaltningen vurderer, at de tre modtagecentre fungerer godt. Men med den forventede stigning i elevtal, bliver der brug for flere ressourcer til området med deraf flg. efteruddannelsesbehov for lærerne. Området skal derfor både økonomisk og fagligt følges nøje i tiden fremover. 3. Resultater 3.1 Folkeskolens afgangsprøver Folkeskolelovens 14 angiver reglerne for folkeskolens afgangsprøver: 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangsprøver, der kan gennemføres i følgende fag: 1) Dansk. 2) Engelsk. 3) Kristendomskundskab. 4) Historie. 5) Samfundsfag. 22

23 6) Matematik. 7) Geografi. 8) Biologi. 9) Fysik/kemi. 10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. 5, stk. 3 og 4. Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk. Der er således en række obligatoriske fag, som er gældende for alle elever i 9. klasse samt nogle udtræksfag, som er forskellig fra skole til skole og fra klasse til klasse. Fra og med skoleåret 2007/08 er der ved karaktergivningen anvendt den nye 7-trinsskala, som beskrevet i lovbekendtgørelse nr. 262 af : 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. UVM fremsendte sidste år i februar en oversigt over kommunens gennemsnitsresultater i de obligatoriske fag holdt op mod 12 andre sammenligningskommuner ( Ringkøbing-Skjern, Favrskov, Hedensted, Herning, Skanderborg, Vejle, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Randers, Ålborg 23

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2008-2009 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Kvalitetsrapport skoleåret 08/09 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen

1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40

Kvalitetsrapport 2013-2014. 1 of 40 Kvalitetsrapport 2013-2014 1 of 40 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 3. Mål og resultatmål... 6 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 6 4. Folkeskolen

Læs mere

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten

Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 335 Offentligt 15. august 2011 Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal Af Katja Behrens Indledning Opgørelsen af de planlagte undervisningstimetal

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Ændringsforslag til budget 2012-15

Ændringsforslag til budget 2012-15 sforslag til 2012-15 Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst

Læs mere

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012

Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Folkeskolernes planlagte undervisningstimetal, 2010-2012 Af Mathilde Molsgaard & Line Steinmejer Nikolajsen Sammenfatning Flere skoler planlægger i den tre-årige periode 2010-2012 med et timetal, der overholder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 Lisbjergskolen INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 UDVIKLING AF UDSKOLINGEN 4 PÆDAGOGISK IT 5 FØRSTEHJÆLPSUNDERVISNING 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO 8 INKLUSION - FOLKESKOLENS

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet

Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Høringsmateriale 24. januar 2014 Folkeskolereformen Ressourcetildeling på almenområdet Indhold Hvorfor ny ressourcetildelingsmodel... 2 Ressourcemodellens område... 2 Ressourcetyper... 3 Ressourcetilførsel

Læs mere

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017

NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 239826 Brevid. 1721274 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Økonomiske konsekvenser af skolereformen for budget 2014-2017 14. august 2013 Med

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

YDELSER 3 ORGANISERING 12

YDELSER 3 ORGANISERING 12 KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE

Læs mere

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform

Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform 14. september 2014 Dok.nr. 118104-14 Udgift til gennemførelse af den nye folkeskolereform Med den nye folkeskolereform er der fastsat et gennemsnitligt ugentligt minimumstimetal, som kommunerne skal tilbyde

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.

Læs mere

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4

Oplæg til ny tildelingsmodel 1. december 2015. 1 Indledning... 2. 2 Det politiske udgangspunkt... 3. 3 Tidsplan for arbejdet... 4 Indhold 1 Indledning... 2 2 Det politiske udgangspunkt... 3 3 Tidsplan for arbejdet... 4 4 Rammerne for arbejdet... 5 4.1 Skolerne... 5 4.2 Skoleområdets økonomi 2016-2019... 6 5 Økonomi i ny model...

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2005 I alt har 24 kommuner og 358 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2005 (2005-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1

Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/ /10 1 Folkeskolens planlagte undervisningstimetal perioden 2007/08-2009/10 1 Af Katja Behrens Skolerne planlægger med flere timer end minimumstimetallet Samlet set planlægger skolerne med langt flere timer til

Læs mere

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. Frederiksberg Skolevæsen

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. Frederiksberg Skolevæsen Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen 3. udkast 1 Indholdsfortegnelse. 1.0 SKOLESTRUKTUREN... 4 1.1 Skoledistrikter...4 1.2 Specialskoler...4 1.3 Undervisning af tosprogede...5 1.4 Skolefritidsordning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12

Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Skoleafdelingens strukturforslag vedr. specialundervisning april 2009. Strukturforslag for specialundervisning

Skoleafdelingens strukturforslag vedr. specialundervisning april 2009. Strukturforslag for specialundervisning Strukturforslag for specialundervisning 1 Lovgrundlag, politikker, mellemkommunale aftaler Lovgivning: Folkeskolelovens 4, 20, 21, 22. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning af 15/12-2005.

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Bekendtgørelse af lov om folkeskolen LBK nr 1534 af 11/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen Fremsat den {FREMSAT} af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen af interne skoler i dagbehandlingstilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleår 2012-2013 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Bavnehøjskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Bavnehøjskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012. Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2011-2012 Sammenskrivning og helhedsvurdering Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Fælles mål, områdemål og institutionsmål

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT

SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.

Læs mere

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010

Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Frydenhøjskolen 1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 38 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018

Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Sådan planlægger folkeskolerne undervisningstimer i skoleåret 2017/2018 Folkeskoleloven indeholder regler for, hvor mange timer eleverne samlet set skal gå i skole og regler for, hvor meget undervisning

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten Datagrundlag for kvalitetsrapporten for Randers Kommunes skolevæsen Datalisten er opdelt i to specifikke datadele. Datalisten omfatter

Læs mere

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler

Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler Maj 2015 Kompetencedækning i folkeskolen (2014/2015) og anvendelse af statslige kompetencemidler (2014) Et af de centrale elementer i folkeskolereformen er at opnå fuld kompetencedækning i undervisningen.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Folkeskolen Kvalitetsrapport

Folkeskolen Kvalitetsrapport Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330

Anette Holm unge under 18 årige 96848560 og Lene Hornstrup voksenområdet 96948330 0% 1% 100% 1 af 55. Skabelon for undervisningsområdet. Ét svar i hver linje Kommunenavn: Kontaktpersonens navn og direkte telefonnr (til evt. afklarende spørgsmål): Struer Anette Holm unge under 18 årige

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse

Læs mere

Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7

Sammenfattende vurdering 5 Faglige niveau 5 Andre former for evalueringer 5 Specialundervisning 7 Dansk som andetsprog 7 Kvalitetsrapport Vordingborg for 2006 2007. Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006 2007. Elevtal, ressourcetal m.m. er de til Undervisningsministeriet indberettede tal pr. 5.9. 2006, på nær pkt.

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering

Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret Sammenskrivning og helhedsvurdering Kvalitetsrapport for folkeskolerne skoleåret 2010-2011 Sammenskrivning og helhedsvurdering 1 Indholdsfortegnelse Indledning 1 Helhedsvurdering 1.1 Generel vurdering 1.2 Skolestruktur 1.3 SFO 1.4 Elevernes

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. Frederiksberg Skolevæsen. Godkendt af kommunalbestyrelsen den XXX

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. Frederiksberg Skolevæsen. Godkendt af kommunalbestyrelsen den XXX Bilag til Styrelsesvedtægt for Frederiksberg Skolevæsen Godkendt af kommunalbestyrelsen den XXX 1 Indholdsfortegnelse 1.0 SKOLESTRUKTUREN... 4 1.1 Skoledistrikter... 4 1.2 Specialskoler... 4 1.3. Specialklasserækker

Læs mere

TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER

TILSYNET MED UNDERVISNINGEN PÅ INTERNE SKOLER Farmen Dagskole Dato: 27. april 2012 Sagsb.: Preben Gajhede Sagsnr.: Dir.tlf.: 7236 5103 E-mail: preben.gajhede@mail.dk Tilsyn på Farmen Dagskole torsdag den 19. januar 2012 Tilsynets formål Opfølgning

Læs mere

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning)

Høringsnotat. Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning) Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 L 103 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning Januar 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Inklusion af elever med

Læs mere

Vejledning til individuelle undervisningsplaner

Vejledning til individuelle undervisningsplaner Vejledning til individuelle undervisningsplaner Den individuelle undervisningsplans baggrund Den individuelle undervisningsplan tager sit juridiske udgangspunkt i folkeskoleloven og dens ultimative krav

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2009 Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Indledning For 4. gang skal Vejle kommune i henhold til folkeskolelovens 40 a udarbejde en kvalitetsrapport, der beskriver det kommunale skolevæsen, skolernes

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget

Børne- og Undervisningsudvalget 11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen

1. september 2013 Nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 1. september 2013 Nøgletalssamling s Skolevæsen 2012-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger s Skolevæsen 2012-13 Side 2 af 46 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie

Kvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.

Læs mere

[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN

[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" 2012/13 [SKRIV NORDFYNS OVERSKRIFT] KOMMUNES [Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 1 1.1 Formål med og

Læs mere

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune

Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune Ressourcetildeling til folkeskolerne i Faxe Kommune 1 Indledning Byrådet besluttede på deres møde d. 9. februar 2012 en ny organisering af Faxe Kommunes skolevæsen. Den nye organisering af Faxe Kommunes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole

Indholdsfortegnelse. Skolerapport for Skælskør Skole 2012-2013 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Skælskør Skole 2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 5 Kommunale

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

UNI C. Indberetningsstruktur

UNI C. Indberetningsstruktur UNI C Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2014 Indberetningsstruktur Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen Side 2 af 6 1 Hvem skal indberette? Alle folkeskoler

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11

Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Folkeskolelæreres undervisningsandel skoleåret 2010/11 Kommuner med arbejdstidsaftale 2008 I alt har 74 kommuner og 1.131 folkeskoler en arbejdstidsaftale fra 2008 (2008-aftalen). Den gennemsnitlige andel

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere