Digitale fodspor. Kampagne. Skrevet af; Markus, Marcus, Muhammed og Amanda

Transkript

1 Digitale fodspor Kampagne Skrevet af; Markus, Marcus, Muhammed og Amanda

2 Indhold Skrevet af; Markus, Marcus, Muhammed og Amanda... 0 Belbin s grupperolletest (Marcus B)... 2 Diskussion af data (Markus J)... 3 Hypotese (Markus J)... 4 Eksempler på personer fra målgruppen (Markus J)... 5 Mark Jensen... 5 Mathias Jørgensen... 5 Mads Løv... 5 Indledning idéer til udformning af kampagne: (Amanda)... 7 Produkt idéer: (Amanda)... 7 Budskab (Amanda)... 7 Hvem er afsender, formål og effekt (Amanda)... 7 Er produktet lavet før? (Amanda)... 8 Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? (Amanda)... 8 Formål og effekt af produkt (Markus)... 9 Design 1: Plakat (Muhammed) Valg af plakat: (Muhammed) Evaluering: (Muhammed) Grupperoller: (Muhammed) Design 2: Flyer (Markus) Design 3: Hjemmeside (Markus) Hvad er Sepstrups kommunikationsteori? (Marcus B) Grupperolle evaluering Grupperolle evaluering (Markus) Evaluering: (Muhammed) Grupperoller: (Muhammed) Grupperolle evaluering (Marcus B) Grupperolle evaluering (Amanda) Konklusion Litteraturliste

3 Belbin s grupperolletest (Marcus B) Belbin s grupperolletest er en grundlæggende test i ens selvopfattelse. Testen kan brugen, når man skal sammensætte en gruppe. Testen hensigt er at gøre en bevidst om egne stærke sider og udviklingsområde. Testen fungerer på den måde, at der er syv afsnit med sætninger. Der skal fordeles 10 point i hvert afsnit. Pointene skal man fordele efter hvor godt du synes sætningen passe din måde at arbejde i en gruppe. Når man har fordelt alle pointene i de syv afsnit skal man tælle dem sammen. Derefter skriver man sine svar ind i rolletabellen. Markus har scoret højst point i DG Dirigenten den der styrer holdet. Markus er god til at gruppen mod målet, da Markus er god til udnytter gruppens ressourcer. Fordi Markus kender gruppens svagheder og styrke. Han modtager gruppens medlemmers ideer positivt og er god til at lytte. Markus er dominerende fordi han er målrettet han vil gerne opfylde alle fastsatte mål. Marcus er selvsikker da han kan holde hovedet koldt i kriser. Markus har scoret HA som den anden højeste. Holdarbejder Markus er god til at støtte gruppemedlemmernes stærke og svage sider. Han forbedrer kommunikationen og skaber holdånd. Han er modtagelig, en god lytter. Har gode diplomatiske løsninger. Muhammed har scoret højst point i KF Kreativ forhandler Muhammed er god til at udforske ideer og tendenser og således rapporterer til gruppen. Han er god social da kommunikation er en af hans stærke sider. Han reagerer straks på udfordringer men mister hurtigt interessen igen. Muhammed arbejder godt i stressede situationer. Muhammed har scoret SK som den anden højeste. Skaber eller indpisker Muhammed er god til at henlede opmærksomheden på gruppens mål. Muhammed skaber den bedst mulige måde gruppen anvender sig energi på. Han udstråler nervøs energi, hans eftergivenhed er en svaghed. Men er samtidige uenig og argumenterer. Marcus har scoret højst point i IG Idegenerator kilden til originale løsninger. Ifølge grupperolletesten er Marcus altid på udkig efter nye kreative løsninger og ideer. Han har en god forestillingsevne der gør at han kreativ. Marcus har en anderledes tankegang, seriøs, men springer let hen over praktiske udfordringer, men samtidige også godt være dominerende fordi han gerne vil være seriøs og grundig. Amanda har scoret højst point i EO Den effektive organisator Amanda er disciplinerede i sit arbejde, Amanda er god til at omdanne ideer til praktisk handling. Hun er snusfornuftig og effektivt god til at arbejde for holdet. 2

4 Diskussion af data (Markus J) 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Har information, med eller uden fejlkilder 74,50% 73% 25,50% 27% Har information Af dem som har information, men har udfyldt lignende spørgeskemaer Ja Nej 66,66% 33,33% Af dem som har information, men har ikke udfyldt lignende spørgeskemaer Baggrunds info Denne graf går ud fra en kvantitativ spørgeskema opsat på lectio. Når der snakkes om har information, menes der at de har krydset det udsagn der var rigtigt ud, ud af fire udsagn i alt. har information er et udkig på alle i hele målgruppen, hvorimod de to sidste skildrer to grupper fra hinanden i målgruppen. Hvad denne graf viser er vores målgruppes nuværende viden omkring emnet, hvad den fortæller os er af alle, som har svaret på spørgeskemaet, ved ca. 74,5% den viden vi gerne vil give videre. Dette er dog ikke nødvendigvis i dybdegående information de har, men ud fra spørgeskemaet ved vi, at ca. 74,5% har en elementær viden omkring digital fodspor. Dette betyder dog også at de ikke nødvendigvis ved, hvordan de skal beskytte sig imod digitale fodspor. Grunden til jeg siger ca., hænger sammen med at antallet af vores målgruppe, som svaret på vores spørgeskema ikke kom over 55 personer. Dette betyder at Margin of Error er stor i denne undersøgelse, vi har sat MoE til +/- 9% efter denne kalkulator 1, hvor at Population size er sat til 350, da det er ca. så mange elever vi er på skolen. Confindence Level (%) har jeg sat til 85%, da jeg må anerkende at sandsynligheden for, at det passer ikke er så stor, da der kan være flere fejlkilder en jeg har tænkt over og spørgsmålene muligvis er forudindtaget. Sample size er 55, selvom der var 59 elever i alt, der var inde på spørgeskemaet svaret fire af dem på den første og gav derefter op. Grafen oppe over viser en stor fejlkilde i vores målgruppe, da vi var sent ude med vores spørgeskema i forhold til andre grupper, der også arbejdede med digital fodspor, er der mange af dem, som har udfyldt vores spørgeskema har også udfyldt tidligere spørgeskemaer af samme information. Dette betyder at dem, som har set tidligere spørgeskemaer har fået nyligt information som vi gerne vil se bort fra. Jeg troede dog at der ville være større forskel mellem dem som har udfyldt tidligere- og dem som ikke har udfyldt tidligere spørgeskemaer. Selvom der skete en stigning fra ikke udfyldt til har udfyldt var der kun 6,33% stigning, hvilket er inden for Margin of Error

5 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 68,75% 31,25% 1.g'er, har information Forskel på årgang? 80% 20% 3.g'er, har information Ja Nej Skildrer imellem to nye grupper inden for selve målgruppen, dem som er ældre mod yngre. Hvad der er interessant ved denne diagram, er at se om der er nogen synlig forskel på mængden af viden de forskellige årgange har. Før vi overhovedet lavede spørgeskemaet, havde jeg allerede ideen omkring viden forskellen mellem dem, at 3.g ville vide mere om emnet. Dette bliver bekræftet af denne kvantitative undersøgelse, hvilket fortæller os at vi har forskellige grupper inde i vores målgruppe som er alle elever på HTX. Da 1.g gennemsnitligt er yngre end 3.g, må vi derfor sige, at det er fordi, de har haft mindre tid til at få informationen og er ikke blevet lært i et kritisk miljø endnu. Hypotese (Markus J) Ud fra de to forskellige grupper oven over, den ene gruppe er yngre og flere har intet information, hvorimod den anden gruppe der er ældre har mere information end den yngre gruppe. Vi kan derfor etablere en hypotese: Yngre elever har mindre kendskab til digitale fodspor end ældre elever, fordi de har mindre erfaringer med at være skeptiske. Dette ville kunne måles ved at lave en prøve omkring at være skeptisk, ser om ældre elever er mere skeptiske omkring information og andet de får i hovedet. Hvis dette blev gjort og man fandt ud af at hypotesen var rigtigt, ville vi kunne bruge det til vores kampagne, hvor vi så kan fokusere på at gøre vores målgruppe mere skeptisk for alt der findes på nettet. Vores målgruppe er HTX elever. (Muhammed) Gennemsnitligt er eleverne 15 år og vores ældste elever er ca. 21 år. Det betyder vi har en meget bredt spektrum i forhold til unge. Htx er en studentereksamen, der lægger vægt på it, matematik, fysik, kemi, kommunikation, teknologi, dansk, samfundsfag og fremmedsprog. Htx eleverne interesserer sig for naturvidenskab så som matematik og fysik, men en del af dem går også meget op i teknologi og IT. Det kan derfor siges at HTX elever har mere viden om nettet. Htx eleverne har 4

6 bærbar med på skolen hverdag, de laver deres opgaver eller skriver notater i timen. Når det så bliver frikvarter gamer de ret tit, nogen af dem surfer også på nettet. Eksempler på personer fra målgruppen (Markus J) Mark Jensen Mark Jensen er 3.g på HTX skole, han har altid været skeptisk, han er den elev alle mindre lærte lærer hader, fordi han altid sætter spørgsmåls tegn ved ting de siger. Han hader autoritet og ligger tæt på en anarkistisk ideologi. Han har i forbindelsen med et projekt i 2.g lært omkring privatlivs politikken af Facebook og Google, han bliver derfor endnu mere skeptisk omkring firmaerne end han var før. Han bruger the darkweb imod digitale fodspor, han ser i slutningen af sit tredje år en plakat omkring digitale fodspor, men går videre mens han tænker begyndere. Mark Jensen, ikke Markus, der går i 3.5 på HTX Mathias Jørgensen Mathias Jørgensen er 1.g og er lige startet på HTX, kun 16 år selvom skægget groede tidligt. Mathias sover altid i klassen, han får dårlige karaktere, glemmer at lave sine afleveringer og vil egentlig bare ud af skolen. Hvis han kan pjække gør han det, han har allerede været til samtale to gange. Hans weekender går på druk og med vennerne. Da han er på vej ud af sin klasse en mandag, går han forbi en plakat omkring digitale fodspor, men han lægger aldrig mærke til den, da han koncentrere sig om Facebook på sin telefon. Han lever ulykkeligt til hans dages ende, mens han bliver solgt på nettet igennem hans digitale selv. Mads Løv Mathias Jørgensen, ikke Markus, der går på HTX 5

7 Mads Løv er 2.g er på HTX, han er altid flittig i skolen, laver sine ting og får generelt højere end gennemsnits karakter. Han er et moderne menneske, og bruger derfor det meste af dagen, mens han er vågen på nettet. Han bruger gerne to timer på Facebook om dagen, mens han spiller og laver sine lektier resten af tiden. En tirsdag skal han skifte lokale fra dansk til engelsk, han ser på gangen en plakat, med en creepy fyr på og undrer sig over hvad det handler om. Han lægger mærke til computeren da han går tættere på, han læser hvad der står øverst på plakaten. Han har lært et nyt ord digitale fodspor, han lægger mærke til flyer en der er i bunden af plakaten, han tager den op og får yderligere interesse omkring hvad han kan gøre mod digitale fodspor. Senere på dagen tjekker han hjemmesiden flyer en referer til ud, han lærer alt omkring digitale fodspor og hvilke programmer man kan bruge til at kæmpe imod det. Med ny viden lever han nu i en bedre verden, han takker dem der lavede plakaten i hans indre. Mads Løv, dette er altså ikke Markus Jegstrup. 6

8 Indledning idéer til udformning af kampagne: (Amanda) Animationsfilm (Forklare på en nem måde) (Vises på youtube, facebook eller instagram) evt. lave en plakat med QR kode. Quiz via evt. en app Oplagt plakater ude i grupperum og gangen (konsekvenser af at sige ja til facebook, twitter osv. ) Informations video (Hvad risikere man ved ikke, at være sikker. Og hvordan man vil blive sikker) Produkt idéer: (Amanda) En plakat med informationer omkring digitale fodspor og konsekvenserne af de sociale medier Farver: Stærke farver evt. blå og rød Udseende af plakat: Hvis en person var, et socialt medie, ville de vide alt hvad der forgik. "Han ved alt, hvad du laver, selv beskeder til dine venner" En flyer med gode råd til hvordan man sikre sig selv bedre på de sociale medier 10 gode tips for at undgå Anders Step by step Post på de sociale medier, hvori man forklare tingene og hvordan man beskytter sig selv Video Hjemmeside, med information Link til hjemmesiden fra flyver og plakat Dybet gående information Guideline ( programmer ) Facebook privatpolitik - citater fra den. Svar fra spørgeskema Budskab (Amanda) Vores budskab er at videre formidle information og teorier omkring digitale fodspor, videre til vores med mennesker. Vi vil gerne nå ud til vores med mennesker, så de kommer til at forstå hvordan digitale fodspor fungere og hvordan man fremadrettet vil kunne sikre sig selv bedre på nettet og forklare bl.a hvordan man gør det step by step. Vi føler ikke, at folk i dag har nok viden omkring de digitale fodspor som de sætter rundt omkring på nettet. Vores budskab, er vi skal sikre os selv bedre på nettet. Hvem er afsender, formål og effekt (Amanda) Afsenderen er medierådet for børn og unge, som ønsker, at informere og vejlede om børn og unges liv og færden i de digitale medier. De er i samarbejde med Aarhus bibliotekerne og en kampagne kaldet digitale fodspor, som har formålet, at få de årige til at tænker mere over deres færden rundt omkring på nettet, de skal der udover også forholde sig kritisk til hvilke data informationer som de deler med resten af verden, da når det først er lagt op vil det altid svæve rundt på nettet. 7

9 Er produktet lavet før? (Amanda) Produktet er blevet lavet før, men ikke i samme sammenhæng, som vi har valgt, at lave det i dette tilfælde, den ene del af vores produkt er en hjemmeside og for, at kunne få inspiration til vores egen hjemme side, har vi valgt, at kigge på hjemmeside Hvor, hvornår og hvordan skal målgruppen opleve produktet? (Amanda) Vi vil gerne have, at vores målgruppe primært, oplever produktet på skolen, da vi jo henvender os til HTX 1.g'er, de vil have muligheden for, at kunne opleve produktet, da vi vil hænge vores plakat op forskellige og synlige steder på skolen, ved plakaten vil der sidde flyer's på, så hvis man er blevet mere nysgerrige, har man muligheden for, at tag en flyer læse der, og hvis de bliver mere interesseret i hvordan og hvorledes, vil der på flyene være et link til vores hjemmeside, hvor man kan finde mere information 8

10 Formål og effekt af produkt (Markus) Vi havde i forbindelse med vores tre produkter plakat, flyer og hjemmeside tænkt at de skulle have forskellige effekter til vores målgruppe. Som ses på Sepstrups model, sker der allerede til at starte med en skildring mellem modtagerene. Der er dem, der ser vores plakat og dem, der ikke bliver eksponeret for plakaten. Det er her plakaten starter med at virker, den går videre med de personer der ser plakaten. Der er dem som ignorere plakaten og bliver derfor ikke indledende opmærksomme, vi mister altså hele tiden modtager henover processen til en god effekt. Vores flyer har lidt af den samme effekt som plakaten, men her bliver de sat videre frem i systemet da der står mere information end på plakaten. De vil altså ramme den kategori, hvor de ikke er fortsat opmærksomme, men oplever en eller anden effekt, som varer ved eller glemmes. Flyer en fører så endnu videre hen til vores hjemat modtagerene bliver endnu mere opdelt. Hjemmesidens effekt sker ved den alléer sidste skil- Sepstrups kommunikations model meside, hvor dring, her er der dem som læser igennem hjemmeside og finder ud af hvordan man kan forbedre sin digitale færden. Der er dog også andre som vælger at ignorer informationen der bliver givet, de fortsætter et liv uden at tænker mere over dette emne og sådan foregår for hver af disse skildringer ifølge Sepstrups model. 9

11 Design 1: Plakat (Muhammed) Valg af plakat: (Muhammed) Først vil starte med at skrive om hvorfor vi har valgt at bruge Anders på billedet. Anders, han viser en der potentielt kan se hvad du laver. Anders er klog, Anders har en IT hjerne. Anders kan finde ud af at bruge sin hjerne. ATTENTION, ATTENTION, ATTEN- TION! Vi har valgt at skrive det 3 gange, som en pyramide form, for at tiltrække folk opmærksomed. Dette skaber nysgerrighed, når der står attention med store bogstaver og især, når det står der 3 gange. Når man så læser den sidste attention, kan man læse videre til sætningen, som fortæller hvad plakaten og Anders handler om. Eller hvad plakaten handler om. Her har vi valgt at skrive det med mindre skrift end attention. For når man først begynder med at læse overskriften, bliver man nysgerrig og læser resten af teksten, altså det hvad der står på plakaten. Evaluering: (Muhammed) Personligt synes jeg at det ikke gik ret godt i starten, da vi havde svært ved få gruppen i gang, og vi vidste ikke helt hvad vi skulle. Vi blev ret meget bagud, det var svært at komme i gang. Der vi fik lavet vores spørgeskema, begyndte vi med at starte stille og roligt op. Vi fik fordelt vores grupperoller og vi fik delt hvad vi skulle lave, altså alle i gruppen fik noget at lave. Selv om starten ikke gik så godt, kom vi godt i gang senere hen. Vi havde ikke nogle problemer med personer i gruppen, vi kunne enes ret godt. Hvis der var en der havde brug for hjælp, så hjalp vi personen. Grupperoller: (Muhammed) Grupperollerne i gruppen, passede en lille smule. Vi gik ikke ret meget efter roller. 10

12 Design 2: Flyer (Markus) Flyer en er designet for give videre opmærksomhed til vores målgruppe. Når man ser Flyer en vil man lægge mærke til fingeren der peger på think twice, man falder nu enten interesse eller ignorere det. Hvis man får den indledende opmærksomhed vil man så lægge mærke til det sorte felt, da det skære tydligt igennem med den kraftige sorte farvet boks. Det er enten den sorte boks eller billedet man skal lægge mærke til. Når man har læst indholdet i den sorte boks, vil man lægge mærke til den hvide boks, den er ikke lige så tydelige da den går sammen med de andre lyse farver. Man vil så blive refereret vider til hjemmesiden ved hjælp af en QR kode. Billedet er blevet lavet af Markus Jegstrup i Paint. Flyer er blevet lavet på poster my wall, hvilket er en gratis at bruge flyer laver. Design 3: Hjemmeside (Markus) Hjemmesiden bruges til det endelige formål, at give information til vores brugere, derfor er det ikke meninger at den skal kræve opmærksomhed, men hjemmesiden skal i stedet være et roligt miljø, hvor man ikke bliver distraheret. Derfor har jeg valgt at gøre baggrunden grå og ikke en farve som irriterer øjnene. Grunden til blåt er fordi, at selvom det er en helt anden farve blender den alligevel sammen med grå. Jeg holder mig til mange farver, men alligevel 11

13 lidt farver. Der er to kategorier af farver, sort, hvid og grå og mørke blå og lyseblå. Det giver en forandring, men alligevel balance. Tænk hvis jeg havde samme antal farve, men det var grå, grøn, rød, sort og gul. Dette ville skabe utroligt kaos på hjemmesiden og ville distrahere læseren alt for meget. Jeg har valgt at bruge to forskellige fonte, Tahoma og Helvetica. Helvetica bruges til den øverste top, mens Tahoma bliver brugt til det resterende. Dette gør jeg fordi de ligner meget hinanden, men alligevel er Helvetica skarpere end Tahoma. Helvetica sætningen bruges til et direkte spørgsmål til læseren og skal derfor læses som en annonce læser. Tahoma er derimod en klassisk font, brugt i starten af Windows 95 som standard font og passer derfor godt som brødteksten. De hører begge til Sans-Serif og skildrer sig derfor heller ikke så meget, men alligevel en smule. 12

14 Hvad er Sepstrups kommunikationsteori? (Marcus B) Formålet med kampagner er generelt at gøre modtageren opmærksom på deres adfærd. Det specielle ved Sepstrups kommunikationsteori er at det oftest er formålet at skabe opmærksomhed på sundhedsskadelige. Informationskampagne er en måde hvorpå man kan kommunikere til en stor gruppe. Modtagerne til Sepstrups informationskampagne er ofte søgende efter en tilfredsstillelse. I Sepstrups kommunikationsteori kan man måske ændre modtaget adfærd med den rette indgangsvinkel. Den maksimale effekt med Sepstrups informationskampagne opnået ved brug af flere forskellige medier, samspillet imellem de medier bidrager med en større effekt F.eks. Plakater, Poster og brochurer hver af disse kommunikationsformer bidrager på hver deres måde. Ved brugen af de forskellige kommunikationsformer er der sikret et bredere spektrum af modtagere. Hvordan skildrer Sepstrup sig fra andre kommunikations teorier? (Marcus B) Laswells kommunkationsmodel som også bliver kaldt kanylemodel grundet afsenderen sender sit budskab hen til modtageren, som derefter reagerer på budskabet. Fremfor at modtagen selv er søgende som i Sepstrups kommunkationsmodel. 13

15 Grupperolle evaluering Grupperolle evaluering (Markus) Dette projekt har været enormt krævende. Så det sagt. Jeg startet ud med at have missede to moduler på grund af sygdomme, jeg kom derefter ind i en gruppe der lige var begyndt. Jeg vidste at jeg nok ville tage leder rollen, normalt er jeg en af arbejderen der giver gode råd til mine gruppe kammerater. I dette projekt har jeg dog været gruppe leder, det har været enormt svært, da jeg skulle koncentrere mig om to ting på en gang. At være manager og gruppeleder, jeg bliver derfor meget nemt distraheret. Selv her nu ved den sidste time inden aflevering bliver jeg distraheret fra at skrive. Jeg konkludere derfor at det er svært at være manager og arbejder på samme tid. Mine gruppe medlemmer har dog arbejdet godt, hvilket jeg ikke forventede til at starte med. En positiv overraskelse, men stadig hårdt at skulle styre samtidig med at arbejde, mest på grund af at jeg ikke er vant til at arbejde sådan. Man lærer nye ting hver dag. Evaluering: (Muhammed) Personligt synes jeg at det ikke gik ret godt i starten, da vi havde svært ved få gruppen i gang, og vi vidste ikke helt hvad vi skulle. Vi blev ret meget bagud, det var svært at komme i gang. Der vi fik lavet vores spørgeskema, begyndte vi med at starte stille og roligt op. Vi fik fordelt vores grupperoller og vi fik delt hvad vi skulle lave, altså alle i gruppen fik noget at lave. Selv om starten ikke gik så godt, kom vi godt i gang senere hen. Vi havde ikke nogle problemer med personer i gruppen, vi kunne enes ret godt. Hvis der var en der havde brug for hjælp, så hjalp vi personen. Grupperoller: (Muhammed) Grupperollerne i gruppen, passede en lille smule. Vi gik ikke ret meget efter roller. Grupperolle evaluering (Marcus B) Ifølge Belbin s Grupperolletest havde jeg scoret højst point i IG Idegenerator. Jeg synes forklaringen for idegenerator beskrivelser min rolle i en gruppe fint. Den passer selvfølgelig ikke alle steder vedrørende springer let hen over praktiske udfordringer. Men omvendt rammer den plet ved seriøsitet og grundighed. Belbin s Grupperolletest kan godt være lidt besværligt at benytte i grupper, hvis nogle har scoret lige mange point i samme kategori. Det oplevede vi nemlig, derfor blev vi påpeger den næst højeste kategori. Grupperolle evaluering (Amanda) Jeg syntes ikke, at vores samarbejde er gået helt optimalt, da jeg ikke føler, at jeg selv har kunne lave voldsomt meget, for når jeg er kommet med idéer til hvad jeg skulle lave, så ville jeg få afvide, det kunne jeg ikke lave før, vi havde lavet noget andet først. Jeg sagde for 3 uger siden, jeg gerne ville begynde på vores hjemmeside eller flyer, men det kunne jeg ikke, da der var noget andet jeg ikke arbejdede med ikke var færdigt. Vi sidder nu og skal aflevere opgaven i dag og først i dag er det blevet startet på den hjemmesiden, jeg ikke måtte arbejde med for noget tid siden. Vi har hele tiden været bag ud og ikke arbejdet sammen som en gruppe men mere 4 mennesker der sidder hver for sig og skriver lidt af hvad man nu har lyst til at skrive. 14

16 Jeg syntes det har været et lidt forvirrende forløb dette her, da det har været delt op i to dele og nu skal man sidde og arbejde sammen med folk ud fra en grupperolle man selv har fået. Udover det, så syntes jeg selve emnet har været nyt og spændene, dog er det trukket meget ud, selvom der skal afleveres en stor opgave til det. 15

17 Konklusion Vi kan konkludere ud fra vores arbejde, at mange unge ikke ved hvordan de skal beskytte sig selv med de digitale fodspor som de sætter når de færdes rundt omkring på nettet, det kender desværre ikke konsekvenserne for deres handlinger. Vi har også fundet ud af det ikke er svært, at beskytte sig selv på nettet, det kræver man gider bruge lidt tid på at downloade nogle programmer 16

18 Litteraturliste