Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt SKAGEN KOMMUNE

Transkript

1 Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Natur- og Miljøkontoret Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt SKAGEN KOMMUNE November 1999 Nellemann, Nielsen & Rauschenberger A/S

2 Natur- og Miljøkontoret Kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt SKAGEN KOMMUNE November 1999 Udgave Betegnelse/Revision Dato Udført Kontrol Godkendt Rådgivende ingeniører NIRAS Telefon og planlæggere A/S Digtervejen 11 Telefax Tilsluttet F.R.I DK-9200 Aalborg SV niras@niras.dk

3 Kortlægning af tjærepladser for Side i fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. INDLEDNING LOKALISERING AF TJÆREPLADSER Flyfotos (lodfotos) Interview med lokalkendte personer Tingbøger/Byggesager KORTLÆGNING AF TJÆREPLADSER Præsentation af kortlægningen Kriterier for kortlægning Afgrænsning af pladserne USIKKERHEDER VED KORTLÆGNINGEN Usikkerheder forbundet med afgrænsning Identificering af pladser udfra garn på lodfotos KORTLAGTE TJÆREPLADSER I SKAGEN KOMMUNE FIGURER: 5.1 Kortlagte tjærepladser i Skagen Kommune TABELLER: 5.1 Sammenfatning af resultaterne af kortlægningen i Skagen Kommune NIRAS

4 Kortlægning af tjærepladser for Side ii fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 BILAG: Nedlagt tjæreplads, Eratosvej Nedlagt tjæreplads, Ydunsvej Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Skagavej Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Kattegatvej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Isvej/Kølehusvej Nedlagt tjæreplads, Damstedsvej vest Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Jens Winthers Vej/Skarpæsvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Politigården Nedlagt tjæreplads, Porsevej/Lyngvej Nedlagt tjæreplads, Jens Winthers Vej/Parkvej Nedlagt tjæreplads, Fyrbrovej/Skarpæsvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Hedevænget Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Damstedsvej øst Nedlagt tjæreplads, Højensvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Storsig Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Østre Strandvej/Kassevej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Vestre Strandvej/vest for den Svenske Kirke Nedlagt tjæreplads, Kystvej Nedlagt tjæreplads, Skagensvej nord Nedlagt tjæreplads, Industrivej Nedlagt tjæreplads, Lyngstien vest Nedlagt tjæreplads, Skagensvej syd Nedlagt tjæreplads, Gårdbovej Nedlagt tjæreplads, Fyrvej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Vestre Strandvej/Fiskergangen Nedlagt tjæreplads, Skagavej/Corasvej Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Niels Bohrs Vej NIRAS

5 Kortlægning af tjærepladser for Side 1 fiskegarn i Skagen Kommune November INDLEDNING NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S har for Nordjyllands Amt gennemført en kortlægning af tjærepladser for fiskegarn i Nordjyllands Amt. Den hidtidige kortlægning af industrigrunde, lossepladser mv., som Nordjyllands Amt har foretaget, har kun omfattet et meget lille antal tjærepladser. Nordjyllands Amt er nu blevet opmærksom på, at der i forbindelse med fiskeri, herunder specielt bundgarnsfiskeri, har været et stort antal pladser, hvorpå der har været tjæret fiskegarn, og som kan give problemer i forhold til nuværende/fremtidig arealanvendelse. Tjæring af fiskegarn/tov med stenkulstjære er begyndt omkring og ophørt de fleste steder i 1960 erne, hvor fiskerne gik over til at anvende garn/tov af nylon. Tjæringen blev foretaget med det formål at opnå en imprægnering af garn/tov lavet af naturmaterialer. Efter tjæringen blev fiskegarnene som regel tørret ved at sprede dem ud på omkringliggende frie arealer (ofte græsmarker). Disse tørrepladser kunne dække relativt store arealer. Flere steder blev garnene ved tørringen hængt op på en række pæle (stejler), og heraf stammer navnet stejlepladser, som ofte benyttes om tjærepladserne. Nytjærede tov blev for det meste hængt til tørre på høje træbukke og krævede dermed ikke nær så store tørrearealer som garnene. Det var nødvendigt at tjære fiskegarnene mindst en gang om året. Tidspunktet for tjæringen afhang af garntypen. De fleste bundgarn blev tjæret om foråret. Ruser blev hovedsageligt tjæret i juni-juli. Tovene var det derimod kun nødvendigt at tjære en gang for alle, nemlig når de var helt nye. Dette foregik hovedsagelig på vodbinderierne, og de er derfor også medtaget i kortlægningen. Kortlægningen omfatter både lokalisering af pladsen, hvor selve tjæringen har fundet sted, samt af de områder, hvor fiskegarnene eller tovene efterfølgende har ligget eller hængt til tørre. De to områder vil i det følgende blive betragtet som en samlet plads. I denne rapport gives først en generel beskrivelse af, hvorledes kortlægningen af tjærepladerne i Nordjyllands Amt er gennemført, og hvorledes oplysningerne for de kortlagte pladser er sammenfattet. Herefter følger en beskrivelse af resultaterne i Skagen Kommune, med en opgørelse for de kortlagte pladser. Denne opgørelse omfatter en status over, hvor stort areal den enkelte plads dækker, hvor mange matrikler den berører samt den NIRAS

6 Kortlægning af tjærepladser for Side 2 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 nuværende anvendelse af disse matrikler. Udover selve opgørelsen beskrives, hvorledes kortlægningen er forløbet i kommunen, og om den på nogle punkter evt. afviger fra den generelle kortlægning. Ligeledes anføres det, hvis der er nogle specielle forhold i forbindelse med tjærepladserne, der gør sig gældende for kommunen. I bilaget findes sammenfatningsskemaer samt tilhørende kort med afgrænsning for hver af de kortlagte pladser i kommunen. Baggrundsmaterialet for kortlægningen er ikke medtaget i denne rapport. NIRAS

7 Kortlægning af tjærepladser for Side 3 fiskegarn i Skagen Kommune November LOKALISERING AF TJÆREPLADSER Lokaliseringen af tjærepladserne er sket ved hjælp af følgende kilder: Flyfotos (lodfotos) Flyfotos (skråfotos) Interview med lokalkendte personer Lokalhistorisk arkiv/lokalhistorisk materiale Kommunerne Tingbøger/Byggesager Der er følgende kommentarer til de anvendte kilder: 2.1 Flyfotos (lodfotos). Til kortlægningen er der benyttet flyfotos (lodfotos) fra Kort- og Matrikelstyrelsen. Der er brugt en samlet serie fra 1954, som dækker hele amtet (1:10.000) samt billeder fra flere serier fra starten af 1960 erne (1: eller 1:4.500). Der er nemlig i denne periode ikke lavet en samlet overflyvning, som dækker hele amtet. Der er i enkelte kommuner benyttet lodfotos fra 1945 i målestok 1: Denne målestok er så lille, at det som regel er umuligt at identificere pladserne herpå. Det er forsøgt at forstørre disse billeder til 1: Disse forstørrelser bliver ikke særligt skarpe. Lodfotos fra 1945 er derfor kun brugt i enkelte tilfælde hovedsagelig til afgrænsning af pladserne. De benyttede lodfotos har i mange tilfælde været yderst velegnede til at vurdere den naturlige afgrænsning, som tidligere har været for pladsen. Det, der kan opfattes som en naturlig afgrænsning, kan eksempelvis være et tydeligt skel mellem tjærepladsen og en mark beliggende ved siden af. Tjærepladserne var som oftest beliggende på brakjord, der ikke var egnet til dyrkning. Afgrænsningen kan også være bevoksning, veje og bebyggelse. For nærmere at kunne afgøre, hvilke matrikler den naturlige afgrænsning omfatter, er der til hver lokalitet lavet en kopi af et matrikelkort (i samme målestok som lodfotos) på plastfolie. Denne kopi lægges ovenpå lodfotoet, hvorved afgrænsningen kan overføres til matrikelkortet. På de benyttede lodfotos har det i flere tilfælde været muligt at identificere fiskegarn, som er udbredt på jorden eller ophængt til tørre. Der kan ligeledes i NIRAS

8 Kortlægning af tjærepladser for Side 4 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 nogle tilfælde observeres mørke afmærkninger på jorden, hvor der sandsynligvis tidligere har været udbredt garn til tørre. For de fleste pladser vil det dog ofte gælde, at der har været tørret nytjærede garn på et større areal, end det der fremgår direkte af flyfotos. Derfor er der også i disse tilfælde foretaget en vurdering af den naturlige afgrænsning for den enkelte plads. Flyfotos (skråfotos). Der er også i mindre omfang anvendt skråfotos til lokalisering af tjærepladser. Billederne, som er bestilt på Det Kongelige Bibliotek i København, er hovedsagelig fra midten af 1950 erne. Skråfotos er især anvendt til at identificere og lokalisere små pladser, der har ligget i bebygget område ved havnene, og som er vanskelige at identificere på lodfotos, eksempelvis vodbindere. Skråfotos er velegnede til dette formål, idet de er taget i forholdsvis lav højde, og derfor er det muligt at se mange detaljer meget tydeligt på disse billeder. Hos Flyvevåbenets Historiske Samling i Karup findes desuden også en samling af ældre flyfotos. Der findes dog kun to skråfotos taget over Nordjylland før Interview med lokalkendte personer Til bekræftelse og afgrænsning af de lokaliserede tjærepladser er der foretaget interviews med lokalkendte personer, som f.eks. kan være forhenværende fiskere, tidligere naboer til pladserne eller repræsentanter fra lokalhistoriske arkiver/samlinger i området. I de fleste tilfælde er interviewene fortaget ved et besøg hos de pågældende personer. Ved disse interviews er lodfotos ofte brugt til at lokalisere pladsen. Dette har i mange tilfælde vist sig at være mere effektivt end at lave en besigtigelse af området sammen med personen. Dette skyldes, at mange af områderne har ændret udseende i et sådant omfang, at det kan være meget svært for personen at genskabe et billede af, hvor pladserne var placeret. I mange tilfælde er der også foretaget en rundering sammen med en eller flere af de lokalkendte personer, og flere pladser er derved blevet direkte udpeget på stedet. Hvis det har været muligt, er tjæregrydens placering også blevet udpeget. Ved interviewene er der desuden spurgt, om personen har kendskab til andre pladser end de allerede stedfæstede. Der er på denne måde fremkommet oplysninger om pladser, som ikke allerede var stedfæstet på flyfotos. Der er ligeledes spurgt om eventuelt kendskab til støbning af blylodder i forbindelse med tjærepladserne, idet det eventuelt kan have givet anledning til forurening med bly. De interviewede personer er desuden blevet spurgt om de kendte andre personer, NIRAS

9 Kortlægning af tjærepladser for Side 5 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 som muligvis kunne have kendskab til eventuelle tjærepladser i området. En del af kilderne er faktisk fremkommet på denne måde. Lokalhistoriske arkiver/lokalhistorisk materiale Der er rettet henvendelse til lokalhistoriske arkiver i amtet for at få oplysninger evt. billeder og litteratur omkring tjærepladser i de enkelte områder. De lokalhistoriske arkiver har også i flere tilfælde været behjælpelige med at finde frem til yderligere lokalkendte personer, som har haft viden om tjærepladser samt fiskeri generelt. Kommunerne Samtlige kommuner er adspurgt om kendskab til evt. tjærepladser eller ældre personer, som kunne give oplysninger herom. I nogle kommuner eller evt. hos de kommunale forsyningsselskaber har det været muligt at få gamle tekniskekort eller matrikelkort. 2.3 Tingbøger/Byggesager Der er, som et forsøg, foretaget en gennemgang af tingbøger og byggesager for matriklerne på en del af pladserne i Skagen By. Erfaringen med denne gennemgang er, at der ikke umiddelbart findes oplysninger angående tjærepladserne i tingbøgerne og byggesagerne. Det er derfor besluttet kun at foretage gennemgang af tingbøger og byggesager i enkelte tilfælde, hvor det antages at kunne give væsentlige nye oplysninger. Gennemgang af tingbøger/byggesagsarkiv er hovedsagelig anvendt til afgrænsning af pladserne. NIRAS

10 Kortlægning af tjærepladser for Side 6 fiskegarn i Skagen Kommune November KORTLÆGNING AF TJÆREPLADSER 3.1 Præsentation af kortlægningen For hver enkelt lokalitet er der udarbejdet et sammenfatningsskema, som beskriver de oplysninger, der er indsamlet om den pågældende plads (interviews, flyfotos osv.). Alle lokaliteterne er tildelt et lokalitetsnummer, og de kortlagte lokaliteter er indtastet i Amtets kortlægningsdatabase ROKA. Til bekræftelse og afgrænsning af de lokaliserede tjærepladser er der som nævnt i kapitel 2 foretaget interviews med lokalkendte personer. Hvert interview er noteret på et interviewskema, hvorpå det også er noteret, hvis kilden har ønsket at være anonym. Samtlige skemaer til den enkelte plads er nummeret, og i sammenfatningsskemaet for den enkelte plads henvises der til de enkelte interviewskemaer med / interviewnummer /. Som beskrevet i kapitel 2 er der til hver plads lavet en kopi af et matrikelkort (i samme målestok som lodfotos) på plastfolie. Denne kopi lægges ovenpå lodfotoet, hvorved afgrænsningen kan overføres til matrikelkortet. Plastfolierne med matrikelkort er tapet på det tilhørende lodfoto. På plastfolien er afgrænsningen af pladsen samt synlige net påtegnet, det samme er nordpil og nummeret på det tilhørende lodfoto. Herudover er det angivet, hvordan plastfoliet skal genplaceres på lodfotos, hvis det bliver taget af (n.v. = nederste venstre hjørne, ø.h. = øverste højre hjørne osv.). I sammenfatningsskemaet er der angivet numre på de lodfotos, som dækker området for pladsen. Nederst på sammenfatningsskemaet er der lavet en sammenfatning af, hvilke kilder, som kan bekræfte tjærepladsen. Der er angivet hvilke matrikler, som er bekræftet af hvilke kilder. Det er ikke altid, at samtlige matrikler kan bekræftes af samtlige kilder. Det er især gældende for flyfotos. Kravet for, at en matrikel er bekræftet ved flyfotos, er, at det er muligt at se garn eller andet, som har tilknytning til tjæreaktiviteten på flyfotos. Samtlige pladser i hver kommune er afmærket på et kort, som dækker hele kommunen, og der er yderligere lavet specifikke oversigtskort over delområder i kommunen. For hver lokalitet er der desuden indhentet et teknisk kort, et matrikelkort samt ejendomsoplysninger (C537). Tjærepladsens afgrænsning er indtegnet på en kopi af matrikel- og teknisk kort, og der er lavet en liste over de adresser, hver enkelt plads omfatter. I denne liste er der til hver adresse knyttet de respektive matrikelnumre og en beskrivelse af den nuværende anvendelse. I bilaget til denne rapport er sammenfatningsskemaerne for de enkelte pladser samlet samt tilhørende kopi af matrikelkort med angivelse af tjærepladsens af- NIRAS

11 Kortlægning af tjærepladser for Side 7 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 grænsning. Baggrundsmateriale såsom oversigtskort, tekniskekort, interviewskemaer, fotos o.s.v. er ikke medtaget i rapporten. 3.2 Kriterier for kortlægning En plads er blevet kortlagt, hvis der har været mindst to kilder til at bekræfte pladsen. Det kan evt. være to interviews eller lokalisering på flyfotos sammenholdt med et interview, som bekræfter, at der har været tjæret garn på pladsen. I enkelte tilfælde, hvor der kun er én kilde, er det alligevel vurderet, at der er belæg nok for at lokalisere pladsen. Det har sædvanligvis været, hvis kilden er en person som selv har tjæret på pladsen, hvis den nuværende ejer har kendskab til, at der har været tjæret på grunden, eller hvis pladsen er blevet udpeget ved besigtigelse på stedet sammen med personen. Der er bemærket på skemaet, hvis der kun er én kilde, som bekræfter pladsen. I forbindelse med kortlægningen er der fremkommet en del oplysninger om pladser, som ikke kan bekræftes. Disse oplysninger er sammenfattet og findes i baggrundsmaterialet, men fremgår ikke af denne rapport. Det skal desuden bemærkes, at pladserne kun er kortlagt som tjæreplads og dertil relaterede aktiviteter såsom barkning og blystøberi. Det vil sige, at hvis der på den samme matrikel har foregået en anden potentielt forurenende aktivitet, er denne ikke kortlagt. I sammenfatningsskemaerne er det dog angivet, hvis en eller flere af matriklerne tidligere er kortlagt eller registreret. I disse tilfælde er de tidligere kortlægnings- eller registreringsnumre samt hovedbranche oplyst. 3.3 Afgrænsning af pladserne Tjærepladserne er som hovedregel afgrænset på baggrund af interviews, identifikation på luftfotos af net eller andet, som har med tjæreaktiviteter at gøre, sammenholdt med pladsens naturlige afgrænsning. Det er i samråd med Nordjyllands Amt vedtaget at bruge lodfotos fra 1954 til at vurdere, hvad der har været pladsens naturlige afgrænsning. Den naturlige afgrænsning er som regel en vej, et markskel, beplantning eller bebyggelse. I sammenfatningsskemaerne er der lavet en beskrivelse af den vurderede naturlige afgrænsning for den enkelte plads, ligesom det er angivet, hvad afgrænsningen er foretaget på baggrund af. Afvigelser fra ovenstående er til tider sket, hvis der er fremkommet oplysninger om en anden afgrænsning af pladsen ved interviews, eller hvis der er udpeget en anden afgrænsning ved besigtigelse af området sammen med en person, som har kendskab til den præcise lokalisering af pladsen. Ligeledes kan der være afvigelser, hvis matrikelgrænserne var anderledes i pladsernes driftsperiode, eller hvis der foreligger oplysninger om, at en bygning først er opført efter driftsperi- NIRAS

12 Kortlægning af tjærepladser for Side 8 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 odens afslutning. Sådanne afvigelser er ligeledes angivet i sammenfatningsskemaet. I situationer, hvor den naturlige afgrænsning jf. lodfotos kun dækker en del af en matrikel, så er det den afgrænsning, der er blevet brugt og angivet på kortene. I de tilfælde, hvor en matrikel på denne måde opdeles, er hele matriklen medtaget i opgørelsen over hvilke matrikler, pladsen dækker. Enkelte pladser dækker over flere usammenhængende områder. Det er i samråd med amtet valgt, at dele disse pladser op i et tilsvarende antal lokaliteter. NIRAS

13 Kortlægning af tjærepladser for Side 9 fiskegarn i Skagen Kommune November USIKKERHEDER VED KORTLÆGNINGEN Der er en række usikkerheder forbundet med de metoder, som er brugt ved lokaliseringen og specielt afgrænsningen af tjærepladserne. 4.1 Usikkerheder forbundet med afgrænsning Med hensyn til den naturlige afgrænsning, så bygger denne i de fleste tilfælde på lodfotos fra Hertil kan der være knyttet en vis usikkerhed. Det drejer sig især om den bebyggelse, der er beliggende på området. Der er i de fleste tilfælde ikke indhentet oplysninger om, hvornår denne bebyggelse er opført, og tjærepladsen kan således på et tidligere tidspunkt også have omfattet de områder, der er bebygget på lodfotos fra I de tilfælde hvor en sådan randbebyggelse forekommer, er afgrænsningen som hovedregel eksklusiv denne bebyggelse. En anden usikkerhed i forbindelse med fastlæggelse af naturlige afgrænsninger på baggrund af lodfotos er knyttet til overførslen af pladsens afgrænsning fra lodfoto til matrikelkort, da det ikke i alle tilfælde er muligt at få tilpasset matrikelkortet nøjagtigt til hele lodfotoet. Det er som udgangspunkt forsøgt at få matrikelkortet til at passe bedst muligt i det område, hvor tjærepladsen ligger. I enkelte tilfælde er problemet løst ved at kopiere matrikelkortene lidt op eller ned, så de bedre kan tilpasses til de enkelt lodfotos. På baggrund af de usikkerheder som forekommer i forbindelse med afgrænsning af tjærepladserne, skal man således være opmærksom på, at afgrænsningen ikke er fuldstændig endegyldig. Det er især de matrikler, som ligger i pladsernes periferi, der kan være usikkerhed om. 4.2 Identificering af pladser udfra garn på lodfotos. Det skal desuden bemærkes, at det udfra lodfotos ikke med sikkerhed kan afgøres, om der er tale om nytjærede garn og dermed en tjæreplads. Nettene/garnene blev også lagt til tørre indimellem de blev tjæret. Identificering ved hjælp af flyfotos er derfor i alle tilfælde sammenholdt med interviews med lokalkendte personer, som kan bekræfte, at der har været tjæret garn eller tørret nytjærede garn i det pågældende område. For at det er muligt at identificere tjærepladser på lodfotos, er det nødvendigt, at fotoet er taget på det tidspunkt af året, hvor garnene og nettene er blevet tjæret og derefter lagt til tørre. De fleste lodfotos er taget omkring maj måned, hvilket er sammenfaldende med det tidspunkt hvor bundgarnene sædvanligvis blev tjæret. Man skal således være opmærksom på, at fotoet kan være taget på en dag, hvor der ikke har ligget net til tørre. Det er derfor ikke i alle tilfælde muligt at se NIRAS

14 Kortlægning af tjærepladser for Side 10 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 pladsen på lodfotos. Ruser blev derimod hovedsagelig tjæret i juni-juli, og som følge heraf har det ikke været muligt at observere ruser lagt til tørre på lodfotos. NIRAS

15 Kortlægning af tjærepladser for Side 11 fiskegarn i Skagen Kommune November KORTLAGTE TJÆREPLADSER I SKAGEN KOMMUNE På figur 5.1 er samtlige kortlagte tjærepladser i Skagen Kommune indtegnet, og i tabel 5.1 er der opstillet en sammenfatning af kortlægningen. Der er udarbejdet en opgørelse over antal tjærepladser, tjærepladsernes samlede areal, samt en opgørelse over hvor mange matrikler, der i dag anvendes til hhv. bolig, industri/erhverv eller er ubebyggede. Hvis en matrikel på ejendomsoplysningen C537 har mere end én adresse og der er forskellige anvendelser på adresserne, er hele matriklen i skemaet opført under den arealanvendelse, som er mest følsom. Hvis en del af matriklen anvendes til bolig og en anden del benyttes til industri/forretning eller er ubebygget, så er matriklen opgjort som værende bolig. Hvis en del af matriklen anvendes til industri/forretning og en anden del er ubebygget, så er matriklen opgjort som værende ubebygget. For boliger er det desuden både opgjort, hvor mange matrikler det drejer sig om, samt hvor mange boliger der reelt er på disse matrikler. Dette skyldes, at der enkelte steder er boligblokke på pladserne, og derfor kan antallet af boliger blive højere end antallet af matrikler Nedlagt tjæreplads, Eratosvej Nedlagt tjæreplads, Ydunsvej Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Skagavej Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Kattegatvej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Isvej/Kølehusvej Nedlagt tjæreplads, Damstedsvej vest Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Jens Winthers Vej/Skarpæsvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Politigården Areal [m 2 ] Bolig Antal matrikler Antal boliger Industri/ forretning Antal matrikler a) b) Ubebygget Antal matrikler NIRAS

16 Kortlægning af tjærepladser for Side 12 fiskegarn i Skagen Kommune November Nedlagt tjæreplads, Porsevej/Lyngvej Nedlagt tjæreplads, Jens Winthers Vej/Parkvej Nedlagt tjæreplads, Fyrbrovej/Skarpæsvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Hedevænget Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Damstedsvej Nedlagt tjæreplads, Højensvej Nedlagt tjæreplads (tørreplads), Storsig Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Østre Strandvej/Kassevej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Vestre Strandvej/vest for den Svenske Kirke Nedlagt tjæreplads, Kystvej Nedlagt tjæreplads, Skagensvej nord Nedlagt tjæreplads, Industrivej Nedlagt tjæreplads, Lyngstien vest Nedlagt tjæreplads, Skagensvej syd Nedlagt tjæreplads, Gårdbovej Nedlagt tjæreplads, Fyrvej Nedlagt tjæreplads (vodbinder), Vestre Strandvej/Fiskergangen Nedlagt tjæreplads, Skagavej/Corasvej Areal [m 2 ] Bolig Antal matrikler Antal boliger Industri/ forretning Antal matrikler (120) c) 1 1 Ubebygget Antal matrikler NIRAS

17 Kortlægning af tjærepladser for Side 13 fiskegarn i Skagen Kommune November Nedlagt tjæreplads, Buttervej/Niels Bohrs Vej Areal [m 2 ] Bolig Antal matrikler Antal boliger Industri/ forretning Antal matrikler Ubebygget Antal matrikler SUM a) : Der er en legeplads i området. b) : Der er en børnehave på en af matriklerne samt to legepladser på en af matriklerne. c) : 5 boligblokke med i alt 120 boliger. Tabel 5.1. Sammenfatning af kortlægning af tjærepladser i Skagen Kommune. Som det fremgår af tabel 5.1, er der i alt kortlagt 27 tjærepladser i Skagen Kommune, og det samlede areal af disse pladser er ca m 2, hvilket svarer til ca. 80 ha. Den nuværende arealanvendelse fordeler sig således, at 332 matrikler anvendes til boliger, (i alt er det reelle antal boliger ca. 619), 27 matrikler anvendes til industri/erhverv og 55 matrikler er i dag ubebyggede. I Skagen Kommune har fiskeriet været koncentreret i Skagen By, hvor 20 af de kortlagte pladser lå, heriblandt 4 vodbinderier samt 5 pladser, der udelukkende har været benyttet som tørrearealer. I Højen lå der én plads, mens de resterende 6 pladser var beliggende i Ålbæk. Det skal bemærkes, at i Skagen By havde Nordjyllands Amt på forhånd foretaget en lokalisering af størstedelen af pladserne. Kortlægningen i Skagen By har derfor været koncentreret om, at få de allerede lokaliserede pladser bekræftet og afgrænset. Der er dog lokaliseret et par pladser yderligere i forhold til Nordjyllands Amts lokalisering. Driftsperioden er ikke kendt for alle tjærepladserne, men for en stor del af pladserne gælder, at de er taget i brug i 1930 erne, eller tidligere, og været i drift frem til starten af 1960 erne. I Skagen Kommune blev der hovedsageligt fisket med bundgarn. Da disse bundgarn kunne have en omkreds op mod 100 m, har det betydet, at der i forbindelse med tjæring af disse garn krævedes relativt store tørrearealer. Der har dog også været fisket med vod, og i forbindelse hermed har der været tjæret tov. Dette er for størstedelen foregået hos vodbinderne, som var beliggende på havnen i Skagen By. Udstrækningen af disse pladser var relativ lille, da tørring af tov ikke krævede særlig megen plads. Det har været muligt, at identificere de fleste af de lokaliserede pladser på lodfotos, hvor de nytjærede garn, som lå til tørre, umiddelbart kan ses. Dette gælder NIRAS

18 Kortlægning af tjærepladser for Side 14 fiskegarn i Skagen Kommune November 1999 dog ikke vodbinderierne. For et par af vodbinderierne har det på skråfotos fra 1950 erne og andre fotos af ældre dato imidlertid været muligt, at se tov (nytjærede?) der hang til tørring. For næsten samtlige pladser, er der foretaget en afgrænsning på baggrund af lodfotos eller andre fotos. For nogle af pladserne har det været kompliceret at foretage denne afgrænsning, og disse pladser har muligvis dækket et større eller mindre areal, end det der er medtaget i kortlægningen. I de tilfælde, hvor der har været stor usikkerhed forbundet med afgrænsningen er dette angivet i sammenfatningsskemaet for den enkelte plads. Ifølge de benyttede kilder er der i Skagen Kommune ikke blevet støbt blylodder til fiskeriet i forbindelse med de kortlagte tjærepladser. Udover de kortlagte tjærepladser, er der fremkommet oplysninger om yderligere en plads i Ålbæk beliggende i den sydlige ende af Lyngstien ud mod kysten. Det har imidlertid ikke været muligt at få lokaliseret denne plads nærmere eller få den bekræftet af mere end en kilde. NIRAS

19

20 Registreringsnr.: (Depotnummer) Lok. navn: Nedl. tjæreplads, Eratosvej Adresse: Eratosvej nr. 1-25, 2-40, 9990 Skagen. Matr. nr.: 52b, 52c, 52d, 52e, 52f, 52g, 52h, 52i, 52k, 52l, 52m, 52n, 52o, 52p, 52q, 52r, 52s, 52t, 52u, 52v, 52x, 52y, 52z, 52æ, 52ø, 52aa, 52ab, 52ac, 52ad, 52ae, 52af, 52ag, 52ah, 52bk, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Samtlige matrikler er udstykket fra matr. nr. 52a, Skagen Markjorder, Samtlige matrikler, undtagen 52c, 52m og 52æ Skagen Markjorder er registreret som tjæreplads nr Men disse matrikler er dog medtaget under denne tjæreplads. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Boliger/Offentligt areal ca TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæregryde/Tørreplads ca ca OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad 1: Der er hovedsageligt parcelhuse med nyttehaver i området. Der er foretaget forureningsundersøgelser på lokaliteten. Derfor er der ikke foretaget en rundering. Der er foretaget byggesagsgennemgang på Eratosvej 26, 28, 32, 34, 36, 38, 40: parcelhuse, ingen oplysninger om tjæreplads. Ad 2: Flyfoto 1945 (E1, nr. 5059); 1954 (S 4011, Flj. 2, nr. 7); 1961 (285V, nr. 259); 1963 (327V, nr. 139). Der kan ikke observeres fiskegarn på pladsen i Naturlig afgrænsning Mod syd: Markskel (nuværende cykelsti). Mod vest: Jens Winthers Vej. Mod nord: Markskel. Mod øst: nuværende legeplads (eksklusiv)/offentlig vej. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse og offentlig vej, der er på flyfotos. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er dog enkelte bygninger på pladsen, men disse antages at være fiskeskure tilhørende pladsen. Kilder Liste fra SID, Skagen omhandlende Mulige kemikalielossepladser i Skagen Kommune, angiver en tjæreplads i området ved Batterivej (det er på et kort angivet, at der er tale om en plads i området ved Guldmajsvej). Det antages, at der er tale om denne lokalitet og/eller lok. nr Interview bekræfter, at der har været en tjæreplads på området /Amtet, 1994 og 1997/. Yderligere oplysninger I sag hos Nordjyllands Amt: Forureningsundersøgelser. Oplysninger om tjæregrydens placering. SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 1. Flyfoto 2. Interview 3. Naturlig afgrænsning 4. Liste fra SID, Skagen 5. Forureningsundersøgelser : 52o, 52p, 52q, 52r, 52s, 52t, 52u, 52v, 52y, 52z, 52æ 52ø, 52aa, 52ab, 52ac, 52ad, 52ae, 52af, 52ah, 52bk, Skagen Markjorder. : Bekræfter tjæreplads i området. : Samtlige matrikler : Angiver plads, ikke præcist. : 52b, 52d, 52e, 52f, 52g, 52h, 52i, 52k, 52l, 52n, 52o, 52p, 52q, 52r, 52s, 52t, 52u, 52v, 52x, 52y, 52z, 52ø, 52aa, 52ab, 52ac, 52ad, 52ae, 52af, 52ag, 52ah, Skagen Markjorder.

21 Registreringsnr.: (Depotnummer) Lok. navn: Nedl. tjæreplads, Ydunsvej Adresse: Ydunsvej nr. 1-29, Skagen Matr. nr.: 52ai, 52ak, 52al, 52am, 52an, 52ao, 52ap, 52aq, 52ar, 52as, 52at, 52au, 52av, 52ax, 52ay, 52az, 52aæ, 52aø, 52ba, 52bb, 52bc, 52bd, 52be, 52bf, 52bg, 52bh, 52bi, 52bk, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Samtlige matrikler er udstykket fra matr. nr. 52a, Skagen Markjorder, 1978 Samtlige matrikler bortset fra 52ak og 52ay Skagen Markjorder er registreret som tjæreplads nr Disse matrikler er dog medtaget under denne tjæreplads. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Legeplads/Boliger ca TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæregryde/Tørreplads ca ca OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad 1: Legeplads: 52bk, Skagen Markjorder. Parcelhuse: Øvrige matrikler Der er foretaget forureningsundersøgelse på lokaliteten. Derfor er der ikke foretaget en rundering. Der er foretaget byggesagsgennemgang for Ydunsvej 1, 3, 17: Parcelhuse, ingen oplysninger om tjæreplads Ad 2: Flyfoto 1945 (E1 nr. 5059), 1954 (S 4011, Flj. 2, nr. 7); 1961 (285V, nr. 259); 1963 (327V, nr. 139). Der kan ikke observeres fiskegarn på pladsen i Naturlig afgrænsning Mod syd: Nuværende sti mellem Buttervej og Jens Winthersvej. Mod vest: Eratosvej 7, 9, 19, 21. Mod nord: Tidligere markskel. Mod øst: Batterivej. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse, der er på flyfotos. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er dog enkelte bygninger på pladsen, men disse antages at være fiskeskure tilhørende pladsen. Kilder Liste fra SID, Skagen omhandlende Mulige kemikalielossepladser i Skagen Kommune, angiver en tjæreplads i området ved Batterivej (det er på et kort angivet, at der er tale om en plads i området ved Guldmajsvej). Det antages, at der er tale om denne lokalitet og/eller lok. nr Yderligere oplysninger I sag hos Nordjyllands Amt: Forureningsundersøgelse. SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 6. Flyfoto 7. Interview 8. Naturlig afgrænsning 9. Liste SID, Skagen 10. Forureningsundersøgelse : 52ai, 52am, 52an, 52ao, 52ap, 52aq, 52ar, 52as, 52at, 52au, 52az, 52aæ, 52aø, 52ba, 52bd, 52be, 52bk, Skagen Markjorder. : Angiver tjæreplads i området. : Samtlige matrikler : Angiver plads, ikke præcist. : 52ai, 52al, 52am, 52an, 52ao, 52ap, 52aq, 52ar, 52as, 52at, 52au, 52av, 52ax, 52az, 52aæ, 52aø, 52ba, 52bb, 52bc, 52bd, 52be, 52bf, 52bg, 52bh, 52bi, 52bk Skagen Markjorder.

22 Lokalitetsnr.: (depotnummer) Lok. navn: Nedl. tjæreplads, Buttervej/Skagavej Adresse: Bøgevej 9, 11; Birkevej 8-12, 9-13; Aspevej 6-10, 9-13; Ahornvej 6-10, 7-11; Tjørnevej 2-20, 3-17; Rønnevej 2-12, 1-15; Pilevej 1-5, 2-8,; Poppelvej 1A-B, 2, 3, 5, 8; Jens Bindslevs Vej 1,3; Markvej 122, 124, 126, 127, 129, 131A-D, 133, 135A-F, 137, 139, 143, 145; Frederikshavnsvej (del af); 9990 Skagen. Matr. nr.: 146m, 146du, 146dv, 146dx, 146dy, 146dz, 150br, 150ea, 150ec, 150dn, 150dq, 150dz, 150dæ, 150dø, 152e, 152g, 152m, 152n, 152p, 152q, 153n, 153o, 153p, 153q, 153u, 153v, 153x, 153y, 153z, 153æ, 153ø, 153aa, 215n, 215s, 215af, 215bh, 215bi 215bk, 215bl, 215bm, 215bo, 215bq, 215br, 215bs, 215bt, 215bv, 215bx, 215bz, 215bø, 215ch, 215ci, 215ck, 306h, 306k, 306l, 306m, 306n, 306o, 306p, 306q, 306r, 306s, 306t, 306u, 306v, 306x, 306y, 306z, 306æ, 306ø, 306aa, 306ab, 306ac, 306ad, 306ae, 306af, 306ag, 306ah, 306ai, 306ak, 306al, 306am, 306an, 306ao, 306ap, 306aq, 306ar, 306as, 306at, 306d, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 306h og 306ab, Skagen Markjorder, med adresserne Tjørnevej 16 og 18, er tidligere kortlagt som tjæreplads nr I denne kortlægning er området for pladsen udvidet. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Boliger/Brevdueforening ca TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæregryde/Tørreplads ca efter 1963 OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad. 1 Rundering, 1999 Der er hovedsageligt boliger i området. Der er nyttehaver i området. Ad. 2 Flyfoto 1954 (S 4011, Flj. 2, nr. 9); 1961 (285U, nr. 272); 1963 (327V, nr. 133 og 327U, nr. 125). Hele området fremgår ikke tydeligt på alle billeder. Naturlig afgrænsning Mod syd: Jernbanen. Mod vest: Buttervej. Mod nord: Dels skel mellem to marker og dels Skagavej. Mod øst: Bebyggelse. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse, der er på flyfotos. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er dog enkelte bygninger på pladsen, men disse antages at være fiskeskure tilhørende pladsen. Afgrænsningen af pladsen er, ifølge en tidligere lokal fisker /1/, som den der er foretaget udfra flyfotoet, Der er dog lidt usikkerhed vedr. afgrænsningen i den nordlige ende af pladsen. Kilder Tjærepladsen var ejet af Aage Møller /1/ og /Interviews foretaget af Amtet, 1994 og 1997/. Tjæregryden var ifølge tidligere lokale fiskere og ejeren placeret på hjørnet af Tjørnevej ud mod Buttervej (omkring 306h og 306ab, Skagen Markjorder) /1/ og /Interviews foretaget af Amtet, 1997/. Dette stemmer med, at der på flyfotos ses fiskeskure i dette område. På Ahornvej 7 (152e, Skagen Markjorder) var der ifølge naboer tidligere skure tilhørende bundgarnsfiskere. Den ene nabo husker, at der var placeret en gryde ved skurene, hvilket dog afvises af de lokale fiskere samt den tidligere ejer. /Interviews foretaget af Amtet, 1997/ Ifølge de lokale fiskere samt den tidligere ejer blev arealet nord for Skagavej brugt til tørring af garn fra de omkringliggende pladser /1/ og /Interviews foretaget af Amtet, 1997/. Liste fra SID, Skagen omhandlende Mulige kemikalielossepladser i Skagen Kommune, angiver en tjæreplads i områ- (fortsættes)

23 det ved Skagavej/Buttervej. Tingbogsoplysninger Disse viser bl.a.: Bundgarnsfisker Hans Hjort ejer af matr. nr. 215c, Skagen Markjorder, Bundgarnsfisker Chr. Aage Møller ejer af 215s, Skagen Markjorder, Byggesagsoplysninger Størstedelen af matriklerne blev bebygget fra omkring Byggetilladelse inkl. situationsplan for barak til Bundgarnsfisker Hans Hjort på matr. nr. 152b (nuværende 152e), SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 11. Flyfoto 12. Interview 13. Naturlig afgrænsning 14. Liste fra SID, Skagen : 150dæ, 152e, 153n, 153o, 153q, 153y, 215s, 215bh, 215bi, 215bl, 215bm, 215bo, 215bq, 215br, 215bs, 215bv, 215bz, 215bø, 215bt, 215ch, 215ci, 215ck, 306d, 306h, 306l, 306m, 306n, 306o, 306p, 306q, 306r, 306s, 306t, 306u, 306v, 306x, 306aa, 306ab, 306ac, 306ad, 306ae, 306af, 306ag, 306ah, 306ai, 306ak, 306al, 306am, 306ap, 306aq, Skagen Markjorder. : Samtlige matrikler (dog lidt usikkerhed omkring afgrænsningen af området mellem Skagavej og Bøgevej. : Angiver plads, ikke præcist.

24 Lokalitetsnr.: Lok. navn: Nedl. tjæreplads, Buttervej/Kattegatvej Adresse: Østersøvej 1, 2, 3; Bogøvej 4, 6; Drogden 1; Kattegatvej 11, 13, 16; 9990 Skagen. Matr. nr.: 215ca, 220au, 220ds, 221g, 221af, 221ah, 221ai, 221ak, 221an, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 221af, 221an og 221g, Skagen Markjorder, er kortlagt som tjæreplads før nærværende kortlægning som henholdsvis nr , nr og nr I denne kortlægning, hvor området for pladsen er udvidet, er det valgt at bruge nr til beskrivelse af hele pladsen. Matr. nr. 221ah, Skagen Markjorder, er også kortlagt som (Vaskeri). Matr. nr. 220au, Skagen Markjorder: Der er flere matrikler i Skagen med dette nummer, bekræftet af Skagen Kommune. Den matr. nr. 220au, som er omfattet af denne tjæreplads grænser op til Østersøvej, Bågøvej og Lillebæltsvej. Arealet oplyst på ejendomsoplysningen C537 gælder antagelig samtlige matrikler med nummeret 220 au. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Boliger/Erhverv/Ubebygget areal efter 1963 TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæring af garn og tørreplads før 1954 efter 1963 (Fortsættes)

25 OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad 1. Rundering, 1999 Der er hovedsagelig erhverv og industri i området, samt to boliger (matr. nr. 215ca og 220ds, Skagen Markjorder). Der er nyttehaver i området. Ad 2. Flyfoto 1945(E1, nr.5059), 1954 (S 4011, Flj. 2, nr. 9); 1961 (285U, nr. 271), 1963 (327U, nr. 125). Ikke hele pladsen er tydelig på alle flyfotos. Naturlig afgrænsning Mod syd: Bakket terræn (hen mod jernbanen). Mod vest: Vej. Mod nord: Markskel og minkfarm (ud mod Buttergården). Mod øst: Buttervej. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse, der er på dette flyfoto. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er dog enkelte bygninger på pladsen, men disse antages at være fiskeskure tilhørende pladsen. Kilder Der var en tjæreplads vest for Buttervej i området mellem Buttergården og jernbanen /1, 2/ og /Interviews udført af Amtet, 1994 og 1997/. Pladsen var ejet af bundgarnsfisker Hans Hjort /Interviews udført af Amtet, 1997/. To lokale tidligere fiskere mener begge, at der var placeret en tjæregryde på/i nærheden af cementstøberiets grund (221af, Skagen Markjorder). Den ene person mener, at gryden eventuelt lå, hvor bowlinghallen nu ligger (221e, Skagen Markjorder). Den anden person har udpeget, at tjæregryden var placeret samme sted som benzinstanderne ved den tidligere Shell tankstation (221g, Skagen Markjorder). Dette er bekræftet af beboere i området. Ifølge kilderne blev der tørret garn på området nord for tjæregryden /1/ og /Interviews foretaget af Amtet, 1997/. Ifølge beboere i området skulle der ligeledes have været en tjæregryde beliggende ved det tidligere Eskofot (221an, Skagen Markjorder). Det kan imidlertid ikke bekræftes af de føromtalte fiskere, de mener dette område kun er blevet brugt som tørreplads /1/ og /Interviews foretaget af Amtet 1994 og 1997/. Ved en frivillig undersøgelse i 1995 på Toyotas grund (221g, Skagen Markjorder) er der i flere boringer observeret garnrester i fyldlaget. I en boring placeret ved benzinstanderne, blev der i fyldlaget 1,3-1,7 m.u.t. observeret tjæremasse /Materiale indsamlet af Amtet, 1997/. Liste fra SID, Skagen omhandlende Mulige kemikalielossepladser i Skagen Kommune, angiver en tjæreplads i området ved tidl. Eskofot (221an, Skagen Markjorder) samt en ved Toyota (221g, Skagen Markjorder). Begge disse lokaliteter antages at tilhøre denne tjæreplads. SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 15. Flyfoto 16. Interview 17. Naturlig afgrænsning 18. Liste SID, Skagen 19. Forureningsundersøgelse : 221g, 221af, 221ah, 221ak, 221an, Skagen Markjorder. : 221an og 221g, Skagen Markjorder. : 221g, Skagen Markjorder.

26 Lokalitetsnr.: Lok. navn: Nedl. tjæreplads (vodbinder), Isvej/Kølehusvej Adresse: Isvej 5, 9990 Skagen. Matr. nr.: 564, Skagen Bygrunde. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 564, Skagen Bygrunde, er tidligere kortlagt som tjæreplads nr KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Industri efter 1991 TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Vodbinderi før 1946 før 1991 OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad. 1 Rundering, 1999 Der er industri i området. Bygningerne fra vodbinderiet ligger stadig på matriklen. Ved runderingen blev det desuden bemærket, at skiltet med Vodbinder, der ses på bygningens tag på skråfotoet fra 1955 i dag er flyttet til taget på bygningen lige syd for Isvej 5. Ad. 2 Foto 1954 (S4011, Flj. 3, nr. 25). Pladsen fremgår desuden af skråfoto fra 1955 (B 867/21). Det er ikke muligt at se pladsen direkte på flyfotos. Naturlig afgrænsning Udfra matrikelgrænse. Kilder Ifølge Byggesagsgennemgang foretaget af Amtet, er der byggeanmeldelser på matriklen ang. tilbygning/værkstedsudvidelse for vodbindere Ottinius Sørrig, 1946 og Robert Larsen, En lokalkendt oplyser, at der har været tjæreimprægnering i forbindelse med vodbinderiet, mens en lokal tidligere fisker ikke husker dette. /Interviews udført af Amtet, 1994/ Ved et interview er det blevet bekræftet, at der har været tjæret tov på vodbinderiet /1/. SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 20. Foto 21. Interview 22. Naturlig afgrænsning : 564, Skagen Bygrunde. : 564, Skagen Bygrunde. : 564, Skagen Bygrunde.

27 Lokalitetsnr.: Lok. navn: Nedl. tjæreplads, Damstedvej vest Adresse: Damstedvej 36; Minkvej (del af) 9990 Skagen. Matr. nr.: 262a, 262b, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 262b, Skagen Markjorder, er før denne kortlægning kortlagt som tjæreplads nr Området for pladsen er udvidet i denne kortlægning. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE FRA 1 NUVÆRENDE: Udyrket areal efter 1960 TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæregryde/tørreplads 1938 ca OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad. 1 Rundering 1999 Udyrket areal Tilsyn, Nordjyllands Amt, 1994 Ved tilsyn 1994 udført af Nordjyllands Amt er der fundet tjære på jorden. Ad. 2 Flyfoto 1945 (E1, nr. 5059); 1954 (S 4011, Flj. 3, nr. 23); 1961 (285V, nr. 256), 1963 (327W, nr. 115). Naturlig afgrænsning Mod syd: Markskel. Mod vest: Klitter/hus. Mod nord: Vej/sti til den Tilsandede Kirke/markskel. Mod øst: Markskel. Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse, der er på flyfotos. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er enkelte bygninger på pladsen, men disse antages at være fiskeskure tilhørende pladsen. Afgrænsningen i den sydlige ende af pladsen er dog ikke helt entydig. Kilder Pladsen var ejet af Hjort familien /1/. Der var to tjæregryder, som blev brugt på skift. Disse gryder var placeret tæt på hinanden (ca. midtvejs i en lige linie mellem 252b og 220fu, Skagen Markjorder) /1/. Ifølge en tidligere lokal fisker, var der ca. 15 fiskere, som benyttede pladsen. Der blev brugt ca. 15 tønder tjære om året. Tjæring af garn stoppede først i 1960 erne, men området blev benyttet af bundgarnsfiskere indtil /Interview foretaget af Amtet, samme kilde som /1// Byggesagsgennemgang, Nordjyllands Amt Situationsplan over redskabsskure til Bundgarnsfisker, Korrespondance inkl. situationsplan vedr. ulovlig opført lagerbygning (redskabsskur), Byggetegning af redskabsskur til Hans Hjort, Tingbogsoplysninger Skøde på matr. nr. 262a og 262b, Skagen Markjorder, til Hans Hjort i Matr. nr. 262a har efterfølgende været ejet af forskellige personer med efternavnet Hjort frem til 1979, hvor Skagen Kommune overtog skødet. Se vedlagte materiale (fortsættes).

28 SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 23. Flyfoto 24. Interview 25. Naturlig afgrænsning 26. Tingbog/byggesag

29 Lokalitetsnr.: Lok. navn: Nedl. tjæreplads (tørreplads), Jens Winthers Vej/Skarpæsvej Adresse: Stærevej 1, 2, 3, 4, 6; Corasvej 37, 39, 46; Danevej 44, 46; Drosselvej 1-5, 2-18; Rødkælkevej 1, 1A, 2, 4A, 4B, 5, 7; Skarpæsvej , ; Mosegårdsvej 39-51, 44-62; Rimmervej 48, 51; Spliidsvej 47, 49, 52; Jens Winthers Vej 29, 31, 33; Buttervej 64 (del af); Butterstien 86 (del af); 9990 Skagen. Matr. nr.: 133b, 133c, 133d, 133e, 133l, 133m, 140a, 140aa, 140ab, 140ac, 140ag, 140ah, 140ai, 140al, 141b, 141æ, 141al, 141am, 141an, 141ao, 141ap, 141aq, 141ar, 141as, 141at, 141au, 141av, 141ax, 142a, 142ee, 142eh, 142el, 142ek, 142em, 142ep, 142eq, 142es, 142et, 169b, 169c, 169d, 169e, 169f, 169g, 169h, 169i, 169k, 169l, 169m, 169n, 169o, Skagen Markjorder. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 133c, Skagen Markjorder er før denne kortlægning kortlagt som tjæreplads nr Området for pladsen er udvidet. Matr. nr. 133d, Skagen Markjorder, Skagen, er også kortlagt som (Losseplads). Matr. nr. 133m, Skagen Markjorder, Skagen, er også kortlagt som (Grafisk virksomhed). KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE DRIFTSPERIODE 1 NUVÆRENDE: Børnehave/Boliger/Legeplads/Produktionsskole/Industri FRA efter 1963 TIL 2 SOM TJÆREPLADS: Tjæregryde/Tørreplads før 1954 efter 1963 (fortsættes)

30 OPLYSNINGER FRA GENNEMGANG Ad. 1 Rundering, 1999 Der er en børnehave i området. Der er hovedsageligt boliger i området. Der er nyttehaver i området. Der er to legepladser på matr. nr. 142ep, Skagen Markjorder. Ad. 2 Flyfoto 1954 (S 4011, Flj. 2, nr. 8); 1961 (285U, nr. 269); 1963 (327V,nr. 136 og 138). Ikke hele området er tydeligt på alle billeder, og der kan ikke observeres fiskenet på den østlige del af pladsen omkring Skarpæsvej på flyfotos. I 1961 og 1963 er der bebygget på dele af området. Naturlig afgrænsning Mod syd og vest: Markskel/bebyggelse. Mod nord: Vej. Mod øst: Markvej (nuværende Jens Winthers Vej)/Skagen Radio). Afgrænsningen er foretaget på baggrund af flyfotos bl.a. udfra placering af garn samt den bebyggelse, der er på flyfotos sammenholdt med interviews. Den omkringliggende bebyggelse er ikke medtaget. Der er dog lidt usikkerhed vedr. afgrænsningen pladsen, samt i hvor stor grad hele området har været brugt som tørreplads. Bemærkning Pladsen har været en del af en samlet plads, der også omfatter lok. nr Denne samlede plads er angivet til at være beliggende et sted i området afgrænset af en sti nord for Skarpæsvej, Mosegårdsvej/Danevej, Skagavej og Jens Winthers Vej. Gryden var placeret ud mod Skagavej mellem Mosegårdsvej og Rimmersvej. Derfra strakte pladsen sig mod nordvest op til en sti nord for Skarpæsvej og herfra mod øst langs stien ud mod den tidligere Skagens Radio /1/. Der er dog en kilde, der udtaler, at der ikke har været nogen tjæreplads ved Skagen Radio /Interviews foretaget af Amtet/. Dette udelukker dog ikke, at området har været brugt til tørreplads. Det er ikke muligt at få en nærmere bestemt afgrænsning af pladsen end dette. Afgrænsningen er derfor foretaget med udgangspunkt i flyfotoet fra Dette har resulteret i to områder, hhv. denne lokalitet og lok. nr Der er dog mulighed for, at pladsen har dækket et større område, end det, der er omfattet af disse to områder (se speciel kort). Kilder Ifølge en tidligere lokal fisker blev denne del af pladsen i større eller mindre omfang brugt til tørring af net, mens selve tjæregryden var placeret på den øvrige del af pladsen (lok. nr ). Pladsen gik helt op til Skagen Radio /1/. Der er under tidligere gravearbejde fundet murbrokker, konservesdåser, potteskår m.m. på matr. nr. 133c (denne omfattede på det tidspunkt også matr. nr. 133n). Dette antyder, at der har været en tidligere losseplads på grunden, hvilket det dog ikke var muligt at få bekræftet. Der blev under gravearbejdet ikke observeret misvækst, lugt eller misfarvning. /Interviews foretaget af Amtet/ Liste fra SID, Skagen omhandlende Mulige kemikalielossepladser i Skagen Kommune, angiver en tjæreplads i området ved Skagen Radio og Jens Winthers Vej. Listen fra SID, omtaler ligeledes en tjæreplads i området ved Danevej. Det antages, at der er tale om den øvrige del af pladsen (lok. nr ), men det kunne også henvise til denne plads, der netop er beliggende ud til Danevej. SAMMENFATNING Tjæreplads bekræftet ved: 27. Flyfoto 28. Interview 29. Naturlig afgrænsning 30. Liste SID, Skagen : 142ep, 169b, 169d, 169e, 169g, 169h, 169i, 169k, 169l, Skagen Markjorder. : Samtlige matrikler, med nogen usikkerhed. : Angiver plads, ikke præcist.

31 Lokalitetsnr.: Lok. navn: Nedl. tjæreplads (tørreplads), Politigården Adresse: Rolighedsvej 1; Eranthisvej 1, 3, 2-12; Skovbrynet (del af); Frederikshavnsvej (del af); 9990 Skagen. Matr. nr.: 250e, 250ak, 250al, 250ap, 250ar, 250at, 250au, 250av, 250ax, Skagen Markjorder. 1a, 2c, Skagen Bygrunde. KOMMENTAR TIL KILDEMATERIALE Matr. nr. 1a, Skagen Bygrunde, er tidligere kortlagt som tjæreplads nr Området for pladsen er udvidet i denne kortlægning. KORTLAGTE ANVENDELSER OG DRIFTSPERIODER ANVENDELSE 1 NUVÆRENDE: Boliger/Forretninger/Politigård/Bevoksning og ubebygget areal/motel DRIFTSPERIODE FRA efter SOM TJÆREPLADS: Tørreplads før 1961 efter 1963 (fortsættes) TIL