Svend Aage Madsen. De nye vejledninger- forståelse. De nye retningslinjer: Analyse. De nye vejledninger - forberedelse
|
|
- Birgit Justesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De nye vejledninger- forståelse Veje og vildveje i udvikling af forældreskab v/ Svend Aage Madsen At få barn er en af de psykologisk, socialt og identitetsmæssigt mest omvæltende forhold, et menneske kommer ud for i livet Parallelt med graviditet, fødsel og spædbarnstid forløber forældredannelsesprocessen, og tilknytningen mellem barn og forældre Det er en sammenhængende proces m. muligheder for udvikling af følelsesmæssig parathed til at modtage det nyfødte barn. Svend Aage Madsen De nye vejledninger - forberedelse Fødsels- og familieforberedelsens formål er: at styrke manden og den gravide kvinde samt at bidrage til dannelse af nære relationer og tilknytning til det ventede barn De nye retningslinjer: Analyse Processen er i høj grad bestemt af: hvilke forudsætninger de kommende forældre bringer med sig parforholdets karakter de sociale og økonomiske forhold den støtte og hjælp, der kan ydes 1
2 De nye retningslinjer: Psykiske reaktioner 1) Patologiske psykiske reaktioner a) Angstreaktioner i forbindelse med graviditet og fødsel b) Belastningsreaktioner c) Fødselsdepression Edinburgh-skalaen Det nye Meget fokus på den psykologiske proces Familien Manden Tilknytning Fødselsdepression Barn-forældre-tilknytning Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning Barnets udgangspunkt Kan imitere inden for de første 2-3 timer Kan udskille lugten af modermælk straks Kan kende lugten af moderens mælk i løbet af 2-3 dage Kan kende hele moderens lugt i løbet af 5-6 dage Kender moderens/faderens stemme i løbet af første uge Kender moderens ansigt i løbet af de første par uger Foretrækker den, det kender Er aktivt i at engagere forældrene 2
3 Reaktionsformer på depressiv forældre * Depressionens forplantning til barnet * Opnåelse af kontakt efter voldsom indsats * Bruger den depressive som baggrundstæppe * Knytter sig til andre * Grådig udnyttelse af uforudsigelig kontakt *Formel kontakt Barn-forældre-tilknytning Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning Forældredannelsesprocessen Den psykologiske graviditet: a) Bearbejdning af erfaringer med omsorg b) Udvikling af indre billeder af barnet c) Ghosts in the nursery Forskellen mellem at passe børn og være forældre Ansvar og bundethed forholdet til det øvrige liv Nye par-relationer Kønnets betydning De indre billeder af: Sig selv som mor/far Barnet som barn Relationen til barnet eato e t ba et Egen mor som mor Egen far som far Sig selv som barn 3
4 Forældre-barn-relationens helhed Betydning Forældre Barn Interaktion Tilknytning Tilknytning Relation Psykiske reaktioner på forældreskab - en relationel problematik Fødselsdepression Efterfødselsreaktioner Post partum depression Post natal depression Mood disorders related to parenthood. Kvinder og fødselsdepression ICD-10: Psykisk forstyrrelse forbundet med puerperiet (inden for 6 uger), ikke klassificeret andetsteds.. eventuelt p.g.a. utilstrækkelige oplysninger eller vanskelig klassifikation. Udbredelse af fødselsdepression (efter fødsel) ud fra Edinburgh-skalaen: 10-14% Nyeste fund: Større hyppighed af depressions-symptomer under graviditeten (BMJ). Krisetilstande Neurotiske/ angsttilstande Diagnostisk placering af fødselsdepressionen Affektive tilstande Fødselsdepression når udbrudt i forbindelse med graviditet, fødsel og spædbarnstid Psykotiske Personlighedsforstyrrelser tilstande 4
5 Depressionens forskellige niveauer Individuelt Oplevelse af barn og samspil Forholdet til egen mor Erfaringer med relationer Udløsende forhold Individuelt Hjælpeløshed:ikke god nok omsorg, kan ikke overskue det hele Håbløshed:skulle aldrig være blevet mor, der er ikke noget der nytter, kan ikke klare det, dur ikke til det, der er ikke noget der hjælper Selvnedvurdering: som mor Skyldfølelse: er ikke god nok, burde være så glad, kan ikke være bekendt ikke at elske ham/hende Diverse somatiske klager: søvnløshed, appetitløshed etc.. Ofte angst. Barn og samspil Centralt: Overvældet af bundethed og ansvar! Forestillinger om: at skade barnet at barnet skader moderen at barnet kommer ud af kontrol at kunne blive fri for barnet Samt: angst for barnets reaktioner og behov ønsker om at blive fri for det angst for somatiske sygdomme hele tiden følelser af skuffelse/lede angst for adskillelse Egne erfaringer med tilknytning ikke at blive forstået ikke oplevet at blive trøstet ensomhed ikke regne med andres kærlighed ikke give udtryk for at være ked af det ikke oplevet ømhed altid skullet trøste sig selv altid skullet søge at holde familien sammen ikke blive set følt sig forladt oplevelse af ligegladhed fra forældre blive hadet, afvist, ydmyget, set ned på, misbrugt. 5
6 Relationen til moderen savn stræben efter accept og anerkendelse stræben efter forståelse stræben efter betingelsesløs kærlighed konflikt i forhold til moderen som model: Jeg skal i hvert fald ikke være som hende mangel på en model for: hvordan så Indhold i fødselsdepressionens forskellige niveauer Individuelt: Depression Oplevelse af barn og samspil: Tankeog perceptionsforstyrrelser Forholdet til egen mor: Savn og mangel på model Erfaringer med relationer: Følelser af forladthed Udløsende forhold: Tab af nære relationer/af beskyttelse mod forladthed Depressionen som dobbelt smerte Smerten over forladthed, svigt og savn, der kommer op igen - konfrontationen med barndommens følelser 2 Smerten over ikke at kunne - eller ikke kunne klare at udvikle binding til barnet Her beskrev vi, hvordan også mænd kan få fødselsdepression 6
7 Behandlet i klinikken Flere end 150 fædre i psykoterapi (v. bl.a. EUprojekt) Tidspunkt for henvendelse (N: 150) % Under graviditet 28 Ved fødsel og tidlig barsel (< 1 måned) 26 I barselsperioden (> 1 måned) 46 Hvor mange? Undersøgelsen: 607 mænd rekrutteret via jordemoderkonsultationer og førselsforberedelse svarpct.: 91. Spørgeskema 6 uger efter fødslen, der undersøger for: traditionelle (EPDS) depressionssymptomer og mandlige (GPDS) depressionssymptomer Finansieret af EU-kommissionen EPDS - Traditionel Har kunnet at le og se tingene fra humoristisk side Jeg har med glæde set frem til forskellige ting Unødvendigt bebrejdet mig selv ting der er gået galt Jeg har været nervøs og bekymret uden god grund Jeg har været angst og panikslagen uden god grund Jeg har haft svært ved at overskue min situation Været å ulykkelig, at jeg har haft svært ved at sove Jeg har været ked af det og ulykkelig Jeg har været så ulykkelig, at jeg har grædt Tanken om at gøre skade på mig selv har strejfet mig Gotland-skala Mandlig 1. Lavere stresstærskel/mere stresset 2. Aggressiv, udadreagerende, svag selvkontrol 3. Følelse af udbrændthed og tomhed 4. Uforklarlig træthed 5. Irritabel, rastløs og frustreret 6. Besvær med at træffe beslutninger i hverdagen 7. Sover for meget/for lidt/uroligt/besvær med at falde i søvn/vågner tidligt 8. Følelse af uro/ængstelse/ubehag 9. Overforbrug af alkohol og piller Overaktiv, arbejder/jogger hårdt og rastløst 10. Opførsel ændret: du er svær at have med at gøre 11. Følt dig/andre opfattet dig som dyster, negativ 12. Følt dig/andre set dig som selvmedlidende, klagende 13. Familiedisposition til misbrug etc. 7
8 Hvorfor to typer symptomer? De største kønsforskelle finde i forhold til psykiske problemer Der er signifikante kønsforskelle registreret forekomst af depression i befolkningen Gotland-erfaringen Mænds opfattelse af problemer som psykiske Mænds brug af sundhedsvæsnet ved psykiske problemer Sundhedsvæsnets identificering af psykiske problemer hos mænd De særlige karakteristika ved mænds psykiske problemer Kønsforskelle i psykiske problemer Depressionssymptomer Personlighedsforstyrrelser Nervøse lidelser Depression Skizofreni Misbrug Mænd Kvinder Nedsat stemningsleje Manglende glæde og interesse Uoverkommelighedfølelse og træthed Manglende koncentrationsevne Rådvildhed og uro Hæmning Nedsat selvværdsfølelse og følelse af skyld Sortsyn Selvmordstanker 8
9 Mandlige depressionssymptomer 1 Vredesudbrud Aggressivitet Svag impulskontrol Irritabilitet Destruktiv tankegang Lav stresstærskel Rastløshed Misbrug Mandlige depressionssymptomer 2 Tilbagetrækning fra relationer benægtes eventuelt Overworking besættelse Benægtelse af smerte Bl.a. sorg og savn Rigide krav om autonomi Afvisning af hjælp Voldsom selvkritik Resultater 1 Resultater spørgeskemaer, (91 svarpct): EPDS-skalaen (traditionelle depressionssymptomer) 5,0 % Gotland-skalaen (mandlige depressionssymptomer) 3,4 % Fødselsdepression inklusiv EPDS + Gotland 6,5 % 9
10 Konsekvenser Omkring 6,5 pct. fædre får en fødselsdepression inden for 6 uger efter fødslen af deres barn Blandt Rigshospitalets ca årlige fødsler, vil der være ca. 300 fædre, der får en fødselsdepression. På landsplan vil omkring fædre årligt få en fødselsdepression. Der er pt.cirka fødsler om året i DK Fem forslag til kommunikation med manden Vær konkret - tingene skal ikke pakkes unødigt ind Stil konkrete spørgsmål som kræver konkrete svar - måske kommer der så en snak ud af det Jo mindre du forventer af samtalen jo mere vil manden som regel sige Udvis sympati - ikke medlidenhed, som fjerner følelsen af at have kontrol Han bestemmer selv - hjælp med at opstille og formidle muligheder Eksempel på udviklingsforstyrrelse Spædbarnet har evt. et lidt vanskeligt temperament: Forældrenes egne tilknytningserfaringer gør det svært at interagere samstemt med barnet: Barnet møder ikke respons, hvilket øger irritabilitet og det fremtræder krævende: Forældrenes evne til omsorg svækkes: Utryg tilknytningsform:strategi for at undgå afvisning Flere og flere episoder med konfus vrede og negative reaktioner: Fører til øget negativ oplevelse og afvisning af barnet: Barnets tiltro til tryghed forstyrres: Barnets evne til indlevelse i andre forstyrres.. Forældre som en tryg base Beskyttelse Indlevelse Tilgængelighed Delt opmærksomhed - samstemthed Trøst - fysisk omsorg Afbalancering mellem egne behov og barnets Evne til at dele og skiftes i forhold initiativ Accept af følelser og guidning til overkommelse af belastende følelser 10
11 12 belastningsfaktorer En helheds-analysemodel 1) Adskillelse 2) Forældres psykiske problemer 3) Barnets fysiske sygdom 4) For tidlig fødsel 5) Forældres fysiske sygdom 6) Par-problemer 7) Traumatiske hændelser 8) Misbrug 9) Uønsket graviditet 10) Problemer med andre børn 11) Manglende omsorgsevne 12) Særligt vanskelig fødsel SÅRBARHED Betydning Forældre Barn Interaktion Bindingsforstyrrelser Tilknytningsforstyrrelser Sårbar relation BELASTNINGER Adskillelse Mor/barn syg Parproblemer For tidlig fødsel Traumer Vanskelig fødsel Uønsket graviditet Misbrug Relationsforstyrrelser SKADE PÅ BARNET Opsporing - hvor? Signaler Adskillelse - Hospital, Sundhedspleje, Socialforvaltning Forældres psykiske problemer - Læge, Sundhedspleje Barnets fysiske sygdom - Hospital, Læge For tidlig fødsel - Hospital, Læge, Sundhedspleje Forældres fysiske sygdom - Læge, Hospital Par-problemer - Jordemoder, Socialforvaltning, Shpl. Traumatiske hændelser - Socialforvaltning, Læge... Misbrug - Socialforvaltning, Læge Uønsket graviditet - Læge Uønsket graviditet/ambivalens Ikke noget at tale om under grav Par-problemer Psykiske forstyrrelser under grav Traumer: tab Traumer: sociale Traumer: tidligere komplikationer Mange somatiske klager uden grund, fx stærk og vedvarende kvalme Misbrug Opvækstproblemer 11
12 Samtaler om: At være blevet tre (eller flere) i familien Moderens og faderens betydning for barnet Forestillinger om barnet Forestillinger om sig selv som forældre Egne erfaringer med omsorg og tilknytning Betydningen af og for deres nærmeste Faderens funktion Det spæde barns kompetencer og første udvikling Mulighederne i den første tid for et særligt samvær Hvad siger bedsteforældrene Hvordan med barsel Eksempler på spørgsmål: Hvad synes du om at være forældre? Hvad siger dine forældre til at du har fået barn? Hvordan har det påvirket jeres forhold? Hvordan var dine forældre forældre for dig? Hvem trøstede dig, når du var ked af det? Hvem tror du du vil komme til at ligne mest som forældre? - Hvordan? Hvordan var det at være barn hjemme hos dig? Hvad kunne du godt have tænkt dig, at dine forældre havde gjort for dig? Dobbelt fokus: Behandling Forældrene må have hjælp til at møde barnet i sit konkrete samvær med det i praksis. Forældrene må hjælpes til at blive istand til at åbne sig for mødet med spædbarnet. Fædrenes mellem autonomi og tilknytning Tema: (livslang?) ambivalens mellem: Nærhed, Tilknytning, Omsorg Frihed, Autonomi, Kontrol Ofte en essentiel problemstilling i samtalerne Nødvendigt med refleksion over dette tema 12
13 Forandrings-veje Dobbelt-fokuseret bearbejdning af: Relationen til egen mor/far Den aktuelle relation til barnet Synes at udvikle positive følelser for og indlevelse i spædbarnet, bedring i tilstanden og forsoning med moderen - men alle mødre/fædre og kvinder/mænd er forskellige Svend Aage Madsen * Dennis Lind * Hanne Munck FÆDRES TILKNYTNING TIL SPÆDBØRN Hans Reitzels Forlag 13
Veje og vildveje i mandens forældreskab
Veje og vildveje i mandens forældreskab v/ Forskningens udvikling -1950erne: Moderskabet 1960erne-1970erne: Det spæde barns kompetence 1980erne: Samspilsmønstre/interaktion 1990erne: Relationer/indre repræsentationer
Læs mereMænd og kvinder som pårørende
Mænd og kvinder som pårørende ÅRSDAG 2005 PÅRØRENDE EN RESSOURCE I DEN PALLIATIVE INDSATS? Lørdag den 19. November 2005 AUDITORIUM I, RIGSHOSPITALET Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Samtalen med parret
Læs mereStøtte til manden i krise
Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol
Læs mereOpsporing og behandling af vordende fædre og spædbarnsfædre med fødselsdepressioner
Opsporing og af vordende fædre og spædbarnsfædre med fødselsdepressioner V/ Psykologistudiet 1973 i Århus Per Olav Tiller: Når far er borte 1 2002 Her beskrev vi, hvordan også mænd kan få fødselsdepression
Læs mereScreeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre
Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,
Læs mereSvend Aage Madsen MHW 2013
MHW 2013 1 MHW 2013 2 MHW 2013 Men s Health Week handler om: Al sundhed og alle sygdomme kræft, ulykker, diabetes, hjerte, psykisk.. Livsstil og Sundhedsadfærd Forebyggelse og information Behandling Manden
Læs mereSvend Aage Madsen Far for Livet konference Forældre sammen FORUM FOR MÆNDS SUNDHED FORUM FOR MÆNDS SUNDHED
SVEND AAGE MADSEN 1 Svangre anbefalingerne Meget fokus på den psykologiske proces Familien Manden/faderen Tilknytning Fødselsdepression 2 1 Graviditetstiden En identitetsmæssig, socialt, psykologisk mv
Læs mereManden som spædbarnsfar - Veje og vildveje i mænds forældreskab
Manden som spædbarnsfar - Veje og vildveje i mænds forældreskab Fødselsdepression også hos fædre v/ Manden Hvordan er mænd? Kandidat til årets mand! Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ = Y+ = Y+ = Et
Læs mereFædre når fødselsdepression rammer mænd. At socialisere sig selv ung og ensom. Sociale følger af voldtægt
Fædre når fødselsdepression rammer mænd At socialisere sig selv ung og ensom Sociale følger af voldtægt 62 2006 psykologisk set Årgang 23, nummer 62, juli 2006 ISSN: 0906-2483 ISBN: 87-7887-442-4 Redaktionen,
Læs mereForum for Mænds Sundhed c/o Rigshospitalet, afsnit 9512, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk &
Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Unge mænds tidlige død Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 2 Hvad dør de af? 15-24-årige Sygdomme 25%
Læs mereRigshospitalet MÆND FØDSELSDEPRESSIONER. - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid
Rigshospitalet MÆND & FØDSELSDEPRESSIONER - en guide til arbejdet med mænd med psykiske vanskeligheder under graviditet, fødsel og spædbarnstid Indhold 3 Mænd kan få fødselsdepressioner 4 Hvor stort er
Læs mereSpørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen. Sundhedstjenesten
Spørgeskema Edinburgh og Gotland-skalaen Sundhedstjenesten Edinburgh skemaet Du har født for nogle måneder siden. De følgende 10 spørgsmål skal belyse, hvordan du har haft det i løbet af de sidste 7 dage
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMænd og deres biologiske og psykiske udvikling
Biologi eller fup? Mænd og deres biologiske og psykiske udvikling Svend Aage Madsen Det biologiske og psyken Det Psykologiske og det Biologiske Hjernens størrelse: ca. 23 milliarder nerveceller ca. 19
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereDepression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016
Depression - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast Onsdag d. 10. februar 2016 Bjarne Yde Ledende sygeplejerske Regionspsykiatrien Midt, Silkeborg www.psykinfomidt.dk Henning Jensen skuespiller
Læs mereBørn og unge som pårørende. Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen
Børn og unge som pårørende Hjernetumordagen 12. april 2016 Psykolog Gyrith Karskov Berthelsen Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg Rådgivnings- og forskningscenter Rådgivningen: Gratis psykologisk rådgivning
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereTidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune. Konference Torsdag d. 26.11 2009
Tidlig forebyggende indsats i Furesø Kommune Konference Torsdag d. 26.11 2009 26.11. 2009 PROGRAM Kl. 15.00 Velkomst ved Jette Deltorp, direktør Børn og Unge, Kirsten Storinggård, leder af Sundhedstjenesten
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs mereBørn som pårørende. 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack
Børn som pårørende 14. marts 2013 Odense Universitetshospital Eva Erud Jack Indhold Kort præsentation af Børn, Unge & Sorg Hvad siger forskningen om børn som pårørende og efterladte? Børns reaktioner,
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereVuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?
Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereDu skal finde mig Odense 2014
Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen
Læs mereDet kan være godt for dig, som har mistet, at vide
Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg
Læs merePosttraumatisk belastningsreaktion.
Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereKom Godt I Gang. Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide
Kom Godt I Gang Tidlig opsporing af udsatte og sårbare gravide Præsentation Susanne Andersen jordemoder, Region Nordjylland Pia Møller sundhedsplejerske, Hjørring kommune Startet samarbejde i projektet
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereOmsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.
Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereStress hos pårørende
Stress hos pårørende Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Familieliv og parforhold: en kompleks størrelse - megen følelsesmæssig energi investeret - megen sårbarhed ift forandringer
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereNår hukommelsen svigter Information om Demens
Når hukommelsen svigter Information om Demens 2 3 Ingen bør stå alene med Demens I denne pjece får du information om hvad demens er, om undersøgelse, behandling og lindring, og hvad du kan gøre når der
Læs mereForfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal
Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereMænds uopdagede depressioner
Mænds uopdagede depressioner Svend Aage Madsen Når man taler om mænd og sygdom.. Y+ = Et paradoks Forkølede mænd kaldes ynkelige Når manden bliver alvorligt syg, trækker han sig ofte fra andre, taler ikke
Læs mereTravlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet
Travlhed og familieliv. Et psykologisk perspektiv med konkrete input til hverdagslivet V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvilke sammenhænge er der mellem travlhed, relationer og trivsel?
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mereStation Victor. Statusrapport 2013
Station Victor Statusrapport 2013 Udarbejdet af Pernille Hovaldt og Ellen Støve, februar 2013 Redigeret af: Anne Mette Michelsen, februar 2014 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe... 4 3. Mål for behandlingsindsatsen...
Læs mereTIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE
TIL DIG DER BRUGER RUSMIDLER OG MÅSKE HAR EN PSYKISK LIDELSE Aarhus Universitetshospital, Risskov HVAD ER EN DOBBELTDIAGNOSE? Dobbeltdiagnose er betegnelsen for kombinationen af en afhængighedslidelse
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereMentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud
Mentalisering i inklusionsarbejde i dagtilbud Ved Maja Nørgård Jacobsen Indsæt evt. eget logo i diasmaster Program 10:20-12:00 Hvad er mentalisering, og hvorfor er det vigtigt i inkluderende dagtilbud?
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereProjekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler
Projekt Mental Sundhed Forældrestyrkende samtaler - Et samtaleforløb med sundhedsplejersken Helle Andersen, Sundhedsplejerske, Elsebet Ulnits, Sundhedsplejerske, Helle Haslund, Sygeplejerske, MSA, PHD
Læs mereADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN
ADHD UNGE PÅ KANTEN ANNE LINDHARDT FORMAND PSYKIATRIFONDEN HVAD ER ADHD? En klinisk diagnose. (amerikansk ) En betegnelse for en tilstand som har været kendt til alle tider i alle kulturer og som kendetegner
Læs mereHvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.
Region Nordjylland Anny Winther (Venstre) Jeg vil langt hellere forebygge at de komplicerede forløb og jeg tror det er billigere og moren kommer hurtigere til hægterne igen. samfundsborger hvis deres forældreskab
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mere18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAmmepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012
Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereGraviditet, fødsel og barsel
Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereIllness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen
Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental
Læs mereIndsatser for mænds sundhed
Svend Aage Madsen Hvordan er mænd? 1 Mænd er et problem i de fleste væsner Krig Voldtægt Tyveri Terror Misbrug af børn Bandekriminalitet Vold Trusler Dårlig ledelse Spirituskørsel Finanskrisen Vanvidskørsel
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereSøskendeproblematikken
Børneneuropsykolog Pia Stendevad Søskendeproblematikken - søskende til børn med epilepsi 1 Emner Tal med søskende Information til søskende Opmærksomhed til søskende Følelser hos søskende 2 Søskende positive
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereBørn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet
Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereMænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?
Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereFra regnorm til anakonda
Fra regnorm til anakonda Gud gav os en penis og en hjerne,...men kun blod nok til at få en af dem til at fungere ad gangen. (Robin Williams fra Penisens natur og kultur) Urininkontinens indenfor 4 uger
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereFra stress til trivsel
Til medarbejdere Fra stress til trivsel Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er stress? Stress er en reaktion, ikke en sygdom. Der findes flere former for stress - den
Læs mereGuide. Guide: Fædre får også fødselsdepressioner. Test dig selv. sider. Sådan opdager du en fødselsdepression
Foto: Iris Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: Fædre får også fødselsdepressioner Sådan opdager du en fødselsdepression Test dig selv 16 sider Fødselsdepression INDHOLD
Læs mereMænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereAmbulatorium for Angst og Personlighedsforstyrrelser FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA
FORSAMTALE-/SUBAKUT VURDERINGSSKEMA Henvisningsårsag - henviser - henvisningsårsag/henvisningsdiagnose OBS! KRAM-faktorer ved direkte henvisning fra egen læge Nuværende psykiske lidelser - hvad oplever
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereForældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far
Forældretrivsel ved barnets 2 måneders alder, med fokus på inklusion af far Udviklingsprojekt i sundhedsplejen i Lyngby-Taarbæk kommune, 2014-15 Udarbejdet af ledende sundhedsplejerske Pernille Fabricius,
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereKom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber
Kom med på holdet, MAND! Mænds Sundhed og Fællesskaber 2016 Hvorfor en sundhedsuge med fokus på mænds sundhed og fællesskaber? Fordi Gode fællesskaber skaber sunde mænd Fællesskab giver mænd mental styrke
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mere