ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR"

Transkript

1 ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR

2 VELKOMMEN VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE GIV KVALITET TILBAGE 3 DIN DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGE- 4 PLEJERSKE ER DIT DYRS BEDSTE VENNER 5 NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT OG NÅR DIT DYR KOMMER HJEM ALTERNATIVE DYRLÆGER 10 DYR PÅ NETTET 12 HJÆLP TIL GADEDYRENE 14 VALG AF FAMILIEDYR 16 STERILISATION OG KASTRATION 18 REJSE MED DYR 20 HUNDEFORSIKRING EN FORSIKRING TIL DIN BEDSTE VEN 22 HVORFOR SKAL HUNDEN VACCINERES? 26 TANDSYGDOMME 28 TANDPLEJE AF DIN HUND OG KAT 30 HJERTEORM HOS HUND 32 - DEN SNIGENDE DRÆBER 32 ERNÆRING AF HUND OG KAT 34 KATTENS 9 LIV 36 FAKTA OM LOPPER OG FLÅTER 38 BEHANDLING AF HUNDE OG KATTE 40 MED LOPPER OG FLÅTER 40 HVORFOR VIRKER LOPPEKUREN IKKE FLÅTBÅRNE SYGDOMME 44 HVORFOR GIVE FLÅTERNE LOV TIL AT BIDE? 46 DET SIDSTE FARVEL TIL DIT FAMILIEDYR 48 EFTER DØDEN 50 GIV KVALITET TILBAGE TIL DIT FAMILIEDYR Alt om din hund og kats Ansvarshavende redaktør: ISSN sundhed Mogens Hansen Oplag : udgave Marts 2015 Prepress: Vi takker de annoncører og sponsorer, 1W Multimedia som har været med til at gøre dette OM DIN HUND ALT OG KATS SUNDHED Stolbjergvej Snekkersten magasin muligt: ADA s Kæledyrskrematorium Tlf Alm. Brand Dyreforsikring Bayer Animal Health IDEXX Tryk: MSD Animal Health KLS Grafisk Hus Jørgen Kruuse A/S Familiedyr i dag giver deres ejere meget livskvalitet. Man ved giver os. Dyrefoder er ikke bare dyrefoder, og i dag er der stor Jernholmen 42 A Merial Norden med sikkerhed, at de virker beroligende og afstressende. De gi- forskel i dyrlægers arbejde, service og ikke mindst kvalitet. I 2650 Hvidovre Novartis Animal health ver indhold i ens hverdag, og de accepterer og elsker deres ejer stedet for at fokusere på prisen, så bør man fokusere på kvalitet - ET MAGASIN Royal Canin ubetinget. Man kommer ud og motionere, hvis man har en hund. i valg af ens dyrlæge. Kig på dyrlægens hjemmeside, indretning, FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR Annoncer og artikler: Virbac Danmark Denne livskvalitet kan næsten ikke gøres op i værdi for de fleste ISO 9001 certificering, anmeldelser samt service og kvalitet, når Mogens Hansen dyreejere. Men alligevel ser man mange dyreejere, som søger du vælger din dyrlæge. Og har du valgt en dyrlæge ud fra disse FOTOGRAF: CARINA FISCHER, Nordkystens Dyrehospital Fabriksvej 10 den billigste kvalitet til deres dyr. Der købes det billigste foder, og man søger den billigste dyrlæge i lokalområdet eller på net- kriterier, så kan dyrlægen også vejlede dig om det rette foder til dit dyr. Ved at vælge dyrlæge på denne måde, ja så giver du den 3000 Helsingør tet i den tro, at foder og dyrlæger er ens, uanset pris. Og er der kvalitet tilbage til dit dyr, som den har fortjent! tlf et billigere foder/dyrlæge næste gang, ja så tager man da det. Vores familiedyr er levende væsener, som er meget afhængige God fornøjelse med læsningen! af vores pasning, og vi bør give den kvalitet tilbage, som de Dyrlæge Mogens Hansen, redaktør 2 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 3

3 DIT DYRS BEDSTE VENNER DIT DYRS BEDSTE VENNER DIN DYRLÆGE OG VETERINÆRSYGE- PLEJERSKE ER DIT DYRS BEDSTE VENNER DYREEJERE HAR I DAG DERES DYR SOM ET KÆRT FAMILIEMEDLEM. DERFOR VIL DE OGSÅ GØRE DET BEDST MULIGE FOR DERES FAMILIEDYR. OG HVORFOR SÅ IKKE BRUGE DIN DYREKLINIK, HVOR PERSONALET HAR DEN HØJESTE UDDANNELSE OG EKSPERTISE I DANMARK INDENFOR DIT FAMILIEDYRS SUNDHED, ERNÆRING OG PLEJE? Brug din dyreklinik! Din dyrlæge har den suverænt højeste uddannelse i Danmark indenfor fodring, pleje, sundhed og sygdom, ligesom danske veterinærsygeplejersker har godt tre års uddannelse i dyrs sundhed og fodring. Og de beskæftiger sig kun med dit dyrs sundhed og pleje! Hvis du køber foder i et supermarked eller en dyrehandel, skal du tænke på, at i supermarkedet får du oplysning om foderet af en 17-årig skoleelev, og i dyrehandelen er der ingen krav om uddannelse af butikspersonalet. Tænk på tilsvarende situation, hvis du skulle have din bil til service! Hvorfor ikke bruge din dyreklinik som totalløsning? Ja, hvorfor ikke bare bruge ét sted, når det drejer sig om dit dyr? Du kan på din dyreklinik altid få den bedste service, når det drejer sig om dit dyrs velfærd. Bare for lige at nævne nogle få af de mange tilbud, som din dyrlæge og veterinærsygeplejerske kan tilbyde i dag: Grundig vejledning inden anskaffelse af dit nye familiedyr Hvalpe- og killingeaftener Hjælp og vejledning i alle spørgsmål, der berører dit familiedyr, som forsikring, rejser, pension, pasning og pleje Sundhedseftersyn Senioreftersyn af gamle dyr Tandeftersyn Adfærdsbehandling og hundetræning Genoptræning og fysioterapi efter operationer Alternativ behandling, bl.a. goldtreat, homøopati og akupunktur Grundig vejledning og salg af kvalitetsfoder Professionel fodringstilpasning gennem hele dyrets liv Vægtkontrol med tilpasning af foder Vejledning og salg af mange produkter til familiedyr, bl.a. loppemidler, badning og pelspleje, tilskudsfoder Meget ofte kan din dyrlæge, ved dette forebyggende arbejde, hindre, at dit dyr bliver sygt senere i livet. Derfor bliver det stadigt vigtigere for dit dyrs velfærd, at man som ansvarlig dyreejer benytter sig af disse tilbud. Hvorfor er det nødvendigt med et sundhedseftersyn hvert år? Mange sygdomstilfælde kunne have været undgået, hvis man som ansvarlig dyreejer sørgede for, at ens dyr fik et sundhedseftersyn mindst en gang årligt. Under disse Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia eftersyn finder dyrlægen ofte tilstande, som ved rettidig indgriben kan behandles, således at dyret ikke får varige og måske livsfarlige lidelser. Tandlidelser kan nævnes som en tilstand, som kan medføre dyrets død. Ved dybtliggende rodbetændelser, som ejeren hyppigt ikke er opmærksom på, kan der blive ført bakterier fra mundhulen til bl.a. hjertet og nyrer, og medføre hjerte- og nyresvigt. Derfor er det vigtigt for dit dyrs sundhed, at der bliver foretaget jævnlige sundheds eftersyn. Disse eftersyn kan hos ældre dyr suppleres med blodprøver og hjerteundersøgelse. Et udstyrsstykke Hvad du ikke ser, når du kommer til et sundhedseftersyn hos din dyrlæge, er alt det udstyr, som selve klinikken ofte har. Her er en liste over bare noget af det udstyr, som mange har i dag: Digitalt røntgenudstyr, hvor man ser billedet på en skærm efter ganske få sekunder. Dette sparer tid, og er også mere skånsomt for dyret, da det skal være kortere tid på røntgenbordet. Avanceret laboratorieudstyr, hvor ejeren får besked på mange blod- og urinprøver på kort tid, således at en korrekt behandling kan sættes i gang hurtigt Moderne tandplejeudstyr, hvor dyrlæger i dag kan behandle komplicerede tandlidelser Kikkert udstyr, hvor man har mulighed for at undersøge og operere gennem disse skoper. Man kan bl.a. undersøge og operere ledlidelser, mavetarmlidelser samt bughulelidelser. Man kan også sterilisere tævehunde på denne måde. Avanceret operationsudstyr, hvor der kan foretages komplicerede operationer som f.eks ryglidelser, knoglebrud og brysthuleoperationer. Ultralyd-, MR- og CT scannere er meget kompliceret (læs:dyrt) udstyr, hvor en del klinikker i dag har ultralydsscannere, som er gode til organ og hjerteundersøgelser, mens meget få hospitaler i dag har CT- og MR scannere. CT- og MR scannere sætter i dag en ny standard for, hvad man kan diagnosticere hos vores dyr. Overvågningsudstyr er en ekstra sikkerhed for, at dit dyr har en sikker bedøvelse. Dette udstyr kan bl.a. måle hjerterytme, respiration, blodtryk samt iltmætning. Anæstesiudstyret på mange klinikker er det samme, som man bruger på menneskehospitaler, og på de klinikker, hvor man bruger dette udstyr sammen med overvågningsudstyr, er der en stor sikkerhed for dit dyr. Der er i dag meget udstyr til genoptræning efter behandling og operationer. Således bruger man tit waterwalker, som er et løbebånd under vand. Der er også som noget nyt laserterapimaskiner, som kan nedsætte inflammation og smerter og fremme heling. Og her skal man også tænke på, at personalet har gennemgået specialkurser og efteruddannelse for at kunne betjene dette apparatur, således at dit dyr er I så sikre hænder som muligt. ISO dyrlægen Gennem mange år har mange dyreklinikker og -hospitaler haft en godkendelsesordning under Den Danske Dyrlægeforening, som var en intern kvalitetskontrol. Denne blev i 2012 erstattet af en ISO 9001 godkendelse, hvor det norske firma Veritas foretager selve godkendelsen. Og Danmark er det første land i verden, som fik denne godkendelse. Den stiller meget store krav til de klinikker, som har tilmeldt sig ordningen. Det vigtigste i ordningen er, at patienter og klienter kan stole på, at klinikken følger procedurer, som giver en tryghed og sikkerhed for både klienter og patienter. At klinikken gør hvad de siger, og siger hvad de gør. Man kan læse mere på Er det ikke dyrt at gå til dyrlæge? Det er klart, at en dyreklinik, som skal leve op til disse krav, har store omkostninger til både indretning, udstyr, personale og kursusaktiviteter alt sammen til gavn for dit dyr. Men det medfører også, at det kan være dyrt at besøge en dyreklinik. Mange dyreejere bliver chokeret over en dyrlægeregning, men glemmer, at der inde bagved konsultationsrummet er udstyr for måske flere millioner kroner. Og for øvrigt er 20% af regningsbeløbet moms! I dag er der en del klinikker, som tilbyder en sundhedspakke, hvor man for et fast månedligt beløb får en række ydelser, som f.eks. sundhedseftersyn, vaccinationer, konsultationer I forbindelse med sygdom, tandeftersyn, loppebehandling, kloklip og andre ydelser. Ved derudover at tegne en sygekasse, som ikke koster mere end tre pakker cigaretter om måneden, kan man også sikre sig mod udgifter ved sygdom og tilskadekomst. Derved behøver man aldrig at vælge den billigste løsning, men kan trygt vælge den klinik, hvor man får den bedste service og behandling. 4 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 5

4 INDLÆGGELSE INDLÆGGELSE NÅR DIT DYR BLIVER INDLAGT.. DEN SVÆRESTE STUND FOR MANGE DYREEJERE OPSTÅR, NÅR MAN SKAL AFLEVERE SIT DYR PÅ DYREKLINIKKEN TIL BEDØVELSE OG MÅSKE OPERATION. PÅ DE NÆSTE SIDER VIL VI PRØVE AT FORKLARE, HVAD DER SKER, EFTER DU HAR FORLADT KLINIKKEN Hvorfor skal mit dyr indlægges? Det kan være svært for mange dyreejere at forstå, at man bliver nødt til at indlægge dyret for mange ting, hvor det ikke er nødvendigt hos mennesker. Men her skal man tænke på, at dyrene ikke forstår, hvad der sker med dem, og selv tandrensninger skal have behandling enten medicinsk eller operativt på klinikken. Dyrlægen vil inden indlæggelsen fortælle, hvad der skal foregå, og her vil der samtidig blive aftalt, hvilke undersøgelser og behandlinger, der kan blive tale om. Hvordan foregår indlæggelsen? Hvis det ikke drejer sig om akut sygdom, vil der hyppigt blive lavet en aftale om, at man møder op om morgenen på klinikken med sit dyr, der er fastet og (for hundenes vedkommende) velluftet. Hvis dyret skal i bedøvelse, vil der blive foretaget en vejning og en hjerte-/lungeundersøgelse. Denne undersøgelse vil i mange og røntgen- tilfælde blive suppleret med en blod- og undersøgelser kan være urinundersøgelse, hvis dette er aftalt på meget stressende for forhånd. Disse undersøgelser foretages dyrene, hvis man ikke bedøver dem. Men det kan også for at sikre den mest optimale behandling og bedøvelse af netop dit dyr. Herefter dreje sig om sygdom, vil man hyppigt give en indsprøjtning med hvor din dyrlæge vurderer, at det for dyrets skyld er nødvendigt at indlægge det. Der kan være tale om, at man skal tage blodprøver, røntgenbilleder, labo ratorieprøver eller foretage andre undersøgelser for at stille en diagnose. Herefter vil man så vurdere, om dyret kan komme hjem med behandling lidt beroligende. Dette gøres for dels at berolige dyret, som jo er stresset over de nye omgivelser, og dels for at gøre selve bedøvelsen mere sikker. Mange dyreejere er meget nervøse for deres dyr, når de bliver indlagt, og dette er man bevidst om på klinikken. Man har derfor de fleste steder en telefontid, hvor man kan ringe og spørge om, hvordan det går med ens dyr. Typisk vil dit dyr komme hjem samme dag, som det blev indlagt. Dyret bliver nemlig mindre stresset og hurtigere rask ved at være i dets vante i hjemmet, el- ler om det Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia omgivelser, så i alle de tilfælde, hvor det er forsvarligt, bliver dyret sendt hjem. Hvad sker der under indlæggelsen? Denne periode er forbundet med store spekulationer hos ejeren. Bliver ens dyr behandlet ordentligt, er bedøvelsen sikker nok, og gør det ondt? Der er derfor mange dyreklinikker, som i dag viser dyreejerne rundt på klinikken, så man har set lokalerne, hvor dyret skal være. Dette beroliger mange dyreejere, som tit ikke forestiller sig, hvor meget en dyreklinik i dag ligner et menneskehospital. Når ejeren går ud af klinikken, vil dyret blive sat i et bur i et opvarmet lokale, indtil undersøgelsen eller bedøvelsen skal foretages. Hvordan foregår en bedøvelse? Når dyret bliver bedøvet, foretages det som regel fuldstændig som på et menneskehospital. Først gives en indsprøjtning direkte i en blodåre. Dette bevirker, at dyret falder i søvn indenfor få øjeblikke. Derefter foretages en intubering, hvor der føres en gummislange (tubus) ned i dyrets luftrør. Denne tubus kobles så til et avanceret bedøvelsesudstyr, hvor man meget nøjagtigt kan tilføre ilt og bedøvelsesmiddel til dyret under hele operationen. Under hele bedøvelsen vil der foregå en monitorering af dyrets vitale funktioner såsom iltmætning, vejrtrækning, puls og andre vigtige funktioner, således at bedøvelsen bliver ligeså sikker som på et menneskehospital. Derudover vil der hyppigt i forbindelse med bedøvelsen blive givet væske for at forhindre udtørring af dyret, ligesom dyret vil blive holdt varm under bedøvelsen, hvilket især er vigtigt ved små familiedyr, som nemt bliver underafkølet under bedøvelse. Hvorfor skal mit dyr bedøves til en lille undersøgelse? Man bedøver dyr af flere årsager, end man bedøver mennesker. Årsagen til dette er, at mange undersøgelser og behandlinger er nærmest umulige at foretage, hvis dyret ikke er bedøvet. Her kan nævnes tandbehandlinger, ørerensning og røntgenundersøgelser. Dyrene kan ikke forstå, hvad der sker, og man kan jo ikke fortælle dem, at det ikke er farligt. Samtidig vil disse undersøgelser og behandlinger stresse dem meget, og der kan også være unødvendig smerte forbundet med behandlingerne. Og da bedøvelse i dag er meget sikker, er det bedre at lade dyret sove under indlæggelsen end at påføre det unødig stress og smerte. Jamen, er der ikke en risiko ved en bedøvelse og operation? Jo, der er intet i denne verden, som er sikkert, og der er naturligvis en risiko. Men denne risiko kan gøres meget mindre, ved at din dyreklinik lever op til følgende: En ordentlig undersøgelse af dit dyr inden bedøvelse med en sundhedsundersøgelse og en blodprøve En bedøvelse med det rigtige udstyr som nævnt ovenfor En grundig overvågning af alle livsvigtige funktioner under bedøvelsen Højtuddannet personale med efteruddannelse i bedøvelse og overvågning En dygtig kirurg med stor erfaring Separat operationsstue med høje krav til sterile forhold Gode opvågningsforhold En ISO 9001 certificering af klinikken giver en yderligere sikkerhed, da der her er meget strenge krav til sikkerhed og procedurer Hvis du stiller disse krav til din dyreklinik, så får du også den bedste sikkerhed. Men igen hænger tingene sammen. Denne service er ikke gratis, alt dette koster penge, mange penge, og man får altså ikke en Rolls Royce til samme pris som en Fiat. Så det er i sidste ende dig som ansvarlig dyreejer, som bestemmer, hvilken sikkerhed du ønsker for dit dyr. Hvordan foregår en operation? Operationerne bliver naturligvis foretaget under helt sterile forhold. Din hund bliver barberet på området for operationen, hvorefter operationsstedet bliver rengjort, således at det er sterilt. Dyrlægen opererer derefter i sterilt operationsudstyr fuldstændigt ligesom på menneskehospitalerne. Der er steril afdækning på operationsområdet, og dyrlægen har steril operationsdragt, handsker, hue og maske på. Alle instrumenter er naturligvis også sterile. Under operationen overvåger veterinærsygeplejersken, at dit dyr trækker vejret normalt, og at alle værdier på måleinstrumenterne er normale. Samtidig overvåges bedøvelsesapparaturet, således at dit dyr får lige præcis den mængde ilt og bedøvelsesmiddel, som den har brug for. En operation kan tage alt fra få minutter til mange timer. Efter operationen vil der være konstant opsyn med dyret, indtil det er helt vågent. Der vil i langt de fleste tilfælde blive givet smertestillende medicin efter behandlinger og operationer. Får jeg ordentlig besked, når jeg henter mit dyr? Ved udleveringen vil du blive informeret om de undersøgelser og evt. operation, der er foretaget. Der vil blive aftalt en tid til kontrol og evt. fjernelse af operationstråde eller kontrol af såret, hvis det er blevet limet, og der vil blive informeret om behandlingen i hjemmet. Og efter denne samtale med din dyrlæge om alle de praktiske ting, så kommer tidspunktet, som både ejer og dyr har ventet på. Nemlig genforeningen efter den lange adskillelse. 6 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 7

5 HJEMSENDELSE HJEMSENDELSE...OG NÅR DIT DYR KOMMER HJEM MANGE DYREEJERE ER USIKRE PÅ BEHANDLINGEN AF DERES DYR, EFTER DET HAR VÆRET INDLAGT TIL UNDERSØGELSER OG MÅSKE BEDØVELSE OG OPERATION Hvad skal jeg være forberedt på? Dit dyr vil være mere eller mindre påvirket af bedøvelsen alt efter dyrets alder, race og helbredstilstand. Derudover vil også bedøvelsens type og længde og operationen/ undersøgelsens art være af betydning. Du kan dog forvente, at dit dyr vil sove meget det første døgn. Derudover kan der forekomme små rystelser af hele kroppen. Her bør man sørge for, at dyret holdes varmt, da kropstemperaturen typisk falder lidt i forbindelse med en bedøvelse. Det er normalt, at den går usikkert på benene. I mange tilfælde Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia er et lille område på forbenene blevet barberet. Her er indsprøjtning af bedøvelsesmiddel foretaget, og hvis det var aftalt på forhånd, kan det være, at der er udtaget en blodprøve før bedøvelsen for at undersøge dit dyrs sundhedstilstand. Pelsen vokser normalt ud i løbet af 6-8 uger, og dette gælder naturligvis også, hvis dyret er barberet andre steder, f.eks. ved operation. Måske har dit dyr haft en gummislange i halsen i forbindelse med bedøvelsen. Dette kan give en Du skal altid kontakte dyreklinikken, hvis: dit dyr får feber der er opkastninger der er blødning fra operationssåret eller andre steder vejrtrækningen bliver besværet dit dyr bliver unaturligt sløvt eller ikke vil rejse sig ikke vil spise eller drikke efter 24 timer har smerter der kommer betændelse fra operationssår operationssåret er gået mere eller mindre op du er i tvivl om noget! forbigående irritation i form af tør hoste i et par dage. Hvordan kan jeg bedst hjælpe derhjemme? Her er det vigtigt, at dit dyr får så meget fred og ro som muligt og ligger i varme omgivelser. Berolig dyret ved dit nærvær, men undgå, at andre dyr og især børn kommer til at forstyrre eller ophidse det. Det første døgn må hunde normalt ikke komme ud uden snor, da de kan være usikre på benene, og katte må ikke komme ud overhovedet. Derefter er det individuelt, hvornår de må få mere frihed, og det vil din dyrlæge informere dig om. Hvad med operationssår og forbindinger? Hvis dit dyr er blevet opereret, vil der være et operationssår. Du skal dagligt se efter, at såret ser pænt og tørt ud, og at stingene er hele. Forsøg at undgå, at dit dyr slikker eller bider i såret. Det kan forsinke helingen og i værste tilfælde medføre, at såret springer op. Du bliver måske nødt til at sætte krave på dyret for at undgå dette. I stedet for krave, som kan være ubehageligt for dyret, kan man i dag få et sårmiddel lavet af naturprodukter, som holder såret rent. Samtidig indeholder det produkter, som smager ubehageligt for dyret, og derved nedsætter risikoen for, at dyret slikker i såret. Man kan også få diverse specialsyede forbindinger, som kan sættes på såret. Det kan hyppigt anbefales at lægge en ispose eller lignende på såret for at undgå hævelser. Normalt fjerner man stingene (operationstrådene) efter ca. 10 dage. Det er meget vigtigt, at forbindinger og gipsbandager holdes tørre. Under luftning anvendes en plasticpose eller en special-sok (kan købes hos din dyrlæge) over bandage og forbindinger på poter og ben, men husk at fjerne plastikposen igen, når I har gået tur. Katte med krave, forbindinger og bandage må ikke komme ud! Det er også vigtigt, at dyret bliver holdt i ro og ikke bider i forbindingen. Hvis forbindingen eller gipsen bliver våd/beskadiget, begynder at lugte, eller dyret bliver sløvt, får feber og måske interesserer sig unormalt meget for forbindingen, skal dyreklinikken kontaktes. Mit dyr har fået tandbehandling, hvad skal jeg være opmærksom på? Du bør give opblødt foder i 3-4 dage, hvis dit dyr har fået tandbehandling, især hvis der er foretaget tandoperationer. Hvis der er blevet fjernet tandsten, kan du forebygge nye belægninger ved at fodre med specialfoder fra din dyrlæge, ved at børste tænder og ved at lade dit dyr bide i gnaveben eller tyggeben. Efter tandbehandlinger kan der være en let forbigående blødning fra tandkødet, og dette er normalt i et par dage. Ved længerevarende blødning skal du kontakte din dyrlæge. Der kan også være tale om fjernelse af tænder. Her vil du hyppigt skulle give smertestillende medicin og antibiotika Hvad må jeg give at spise og hvad med motion? I langt de fleste tilfælde er det godt at give dyret et godt og velsmagende foder samme dag. Din dyrlæge eller veterinærsygeplejerske kan anbefale et foder, som er specielt godt til brug efter operationer og indlæggelser. Alt efter dit dyrs sygdom og behandling vil der derefter kunne blive tale om at fodre med specielle sammensatte sygdomsfoder. Det anbefales, at du holder dit dyr helt i ro de første 24 timer efter hjemkomst, medmindre du har fået andet at vide. Derefter er omfanget af motionen afhængig af, hvilken behandling dyret har fået. Hvad med smerter? Man er i dag meget opmærksom på smertens indflydelse på dyrene. Smerter kan forsinke heling og medføre længere rekonvalescenstid. Derfor er det vigtigt at behandle smerter efter en operation. Som regel har dyret fået smertebehandling i forbindelse med indlæggelsen, men der kan blive tale om videre behandling i hjemmet. Din dyreklinik vil også i denne situation være din og dit dyrs bedste ven. 8 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 9

6 ALTERNATIV BEHANDLING ALTERNATIV BEHANDLING ALTERNATIVE DYRLÆGER DETTE UDTRYK SKAL ABSOLUT SES POSITIVT, DA DET MERE ER DEN BEHANDLING, SOM DE TILBYDER DIT DYR, SOM ER ALTERNATIVT Mange muligheder i dag Gennem de sidste mange år er der kommet Hvad er alternativ behandling? flere og flere alternative behandlingsmuligheder for både dyr og mennesker, og konventionel behandling, hvor man bru- Alternativ behandling er det modsatte af dyrlægerne har taget disse muligheder ger almindelig registreret medicin samt hurtigere til sig, end man har indenfor behandling for at helbrede sygdomme. humanmedicinen. Dette har selvfølgelig Ofte er konventionel behandling baseret en del med lovgivningen at gøre, hvor der på behandling af den specifikke sygdom er meget strengere regler for humanmedicinen end for veterinærmedicinen. behandlinger er mere holistiske, det vil eller symptom, hvor mange alternative sige en afbalancering og behandling af Pas på useriøse hele organismen, hvor man stimulerer behandlere og sælgere dyrets eget immunsystem til at bekæmpe Når man ser på den alternative behandling af dyr, så er der desværre også mange handling er mange, men en af de vigtigste sygdomme. Fordelene ved alternativ be- useriøse behandlere og sælgere indenfor er, at der ikke er bivirkninger. Dette forudsætter dog, at man bruger godkendte dette område. Sælgere af naturmedicin, som ingen virkning har, samt uuddannede og gennemprøvede produkter og behandlinger fra behandlere eller firmaer, som behandlere, som tilbyder behandling, som i bedste tilfælde ikke virker og i værste har den fornødne uddannelse og erfaring. tilfælde medfører yderligere skade. Derfor er det vigtigt, at man henvender sig Hvornår kan man bruge til sagkyndige og uddannede behandlere, alternativ behandling? og her er dyrlæger og veterinærsygeplejersker den gruppe, som har den bedste diagnose, så kan man i de fleste tilfælde I det øjeblik at din dyrlæge har stillet en uddannelse samt ekspertise vedr. behandling af dit dyr. evt. sammen med en medicinsk iværksætte en alternativ behandlingsplan, og/eller LASERBEHANDLING AF HUND kirurgisk behandling, da behandlingen jo ofte går ud på at stimulere dyrets eget immunsystem og dermed helbredelse. Hvilke alternative behandlinger findes i dag? Det er svært at liste alle de muligheder, som eksisterer, men her er de mest kendte: Akupunktur Guldbehandling (Goldtreat) Laserbehandling Homøopatisk behandling Massage Ostepati Kiropraktik Fysioterapi Mange forskellige former for tilskud/ foder Akupunktur Dette er en meget gammel kinesisk behandlingsmetode, hvor man med tynde nåle stimulerer punkter i kroppen, således at den naturlige balance rettes op. Dette beskrives i Kina som balancen mellem yin og yang. Denne behandling tolereres af langt de fleste dyr, da det er TEKST Tekst: : DYRLÆGE Dyrlæge MOGENS Mogens HANSEN Hansen FOTOS : MSD ANIMAL HEALTH Foto: Mogens Hansen GOLDTREAT (GULDBEHANDLING) PÅ HOFTELED HUND meget tynde nåle, som man bruger. Man kan yderligere forstærke virkningen med manipulation af nålene, strøm samt varme. Man kan også indføre væsker eller metaller i punkterne. Det mest kendte er indførelse af guldstumper, også kaldet guldakupunktur. Guldbehandling Siden -80 erne har man brugt guldbehandling som alternativ behandling af smertefulde ledlidelser. I starten hed det guldakupunktur, da man mente, at virkningen primært var en stimulering af akupunkturpunkterne ud fra kinesisk filosofi. Dette beror på, at smerte er en yin tilstand, og guld er ekstremt yang, således at man fik en oprettelse af tilstanden til neutral. De nyeste forskningsresultater har vist, at det mere er en frigivelse af guldioner, som har virkningen på leddene, og derfor er det vigtigere, at guldimplantaterne kommer tæt på leddet, hvor det skal virke. Der er i dag et produkt, hvor en meget tynd guldline er viklet som garnnøgle. Dette giver en ekstrem stor overflade og derfor frigivelse af mange guldioner, og en bedre virkning. Denne behandling kendes i dag som Goldtreat, og en række dyrlæger er godkendt til denne type af behandling. Laserbehandling Der er i dag mange dyrlæger, som har mulighed for at behandle med lasere. Laser virker ved at give varme og energi til området, således at blodgennemstrømningen øges samt at cellerne frigiver diverse stoffer, som øger helingen i området. Med de nyeste klasse 4 laserapparater er behandlingen blevet meget bedre, og behandlingen kan i dag bruges i alle tilfælde, hvor man ønsker en bedre heling, nedsat hævelse og smerte samt hurtigere helbredelse. Homøopatisk behandling Dette er en gammel tysk behandlingsmetode, som har udbredelse i hele verden i dag. I Indien er det den mest accepterede alternative behandling, og den er så udbredt, at der de fleste steder er flere AKUPUNKTUR PÅ KAT homeøpatiske læger end almindelige læger. Behandlingen er baseret på, at man i munden indgiver fortyndede opløsninger af stoffer, som i koncentreret form giver de samme symptomer, som dyret har. Lidt efter Med ondt skal ondt fordrives. Dette er ofte en langvarig behandling, som hele tiden skal vurderes. Der er enkelte dyrlæger, som udfører disse behandlinger. Kiropraktik, fysioterapi, osteopati og massage Grunden til, at disse bliver sat i samme gruppe er, at alle behandlingerne er hands on. Det vil sige, at man på forskellig måde og med forskellig indgangsvinkel bruger direkte manipulation af dyret med henblik på at lindre eller helbrede forskellige former for muskel-, led- og knoglelidelser. Det er kun kiropraktik uddannelsen, som er beskyttet, da det kun er dyrlæger, som har taget en langvarig uddannelse, som kan kalde sig veterinær kiropraktor. Alle de andre benævnelser kan alle smykke sig med, men her må ens sunde fornuft tages i brug, nå man skal vælge en behandler. Generelt skal man tale med sin dyrlæge om dette, da det er dyrlægen, som stiller diagnoserne, og som kender de forskellige behandlingsformer, og ellers kan dyrlægen henvise til behandlere, som har den fornødne erfaring. Tilskud og foder Der er i dag et utal af alternative produkter på markedet, og det kan være en jungle at finde rundt i det. Igen kan din dyrlæge vejlede dig med foder og kosttilskud, hvis dit dyr har behov for dette. Ofte er det ledproblemer, mavelidelser og hudproblemer, som medfører, at man skal have specielt foder og tilskud, men alle former for sygdomme kan medføre, at dyret skal på specialfoder og/eller tilskud. Hvor kan jeg få nærmere oplysninger om alt dette? Dansk selskab for Veterinær Kiropraktik Tema om alternativ behandling på Netdyredoktor Foreningen for Integreret Veterinærmedicin 10 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 11

7 DYR PÅ NETTET INTERNETTET ER KOMMET FOR AT BLIVE, OG PÅ DYREKLINIKKERNE OPLEVER VI HYPPIGT, AT VORES KLIENTER HAR VÆRET INDE OG FINDE ARTIKLER OM DERES DYRS SYGDOMME. DETTE STILLER STØRRE KRAV TIL KLINIKKERNE OG DERMED MERE DIALOG MED KLIENTERNE, HVILKET ER EN POSITIV UDVIKLING Der har aldrig været så meget information i verden, som vi oplever i dag. Informationsmængden er nærmest uendelig, og det kan være svært som almindelig menneske at vurdere vigtigheden og lødigheden af denne information. Denne artikel er ment som en lille hjælp til at finde nogle gode internetsider om hunde og katte og deres pleje og sundhed. Alment om vores hunde og katte Den største internetportal i Norden i dag vedr. vores hunde og kattes sundhed er Her kan man få oplysninger om alle sundhedsmæssige forhold samt adfærdsbehandling og træning. Portalen har et stort hold af dyrlæger og adfærdsterapeuter tilknyttet, som løbende opdaterer de mange tusinde artikler. Andre gode sider om hunde er og og for kattenes vedkommende Disse sider indeholder mange links til relaterede emner. Derudover har de fleste dyrlæger i dag egen hjemmeside, hvor der er mange vigtige informationer at få. Anskaffelse af hund og kat Her vil det være rart at vide noget om racerne og deres kendetegn. For hundenes vedkommende finder man dette bl.a. på Her kan man tage tests for at finde ud af, om man matcher en bestemt hunderace. Derudover indeholder denne hjemmeside mange gode artikler og links. Hvis man ønsker at læse mere om katte, så er der gode links på ellers er racerne godt beskrevet på Rejse med hund og kat Her er den absolut bedste side som er fødevarestyrelsens officielle side. Denne bliver også opdateret hurtigt, når der kommer nye regler. Facebook, Twitter og andre sociale medier Rigtig mange dyrlæger bruger i dag Facebook som medie til at give gode oplevelser videre til deres klienter. Det bruges også til at give vigtig information videre omkring nyheder om familiedyrs sundhed og pleje samt om nye tiltag og arrangementer på klinikken. Der er også enkelte dyrlæger, som benytter sig af blogg indlæg. Firmaer Mange veterinære firmaer har gode oplysninger til dyreejere. Således har foderfirmaer samt firmaer, som fremstiller loppe- og flåtmidler nogle rigtig gode informationshjemmesider. Merial Novartis Bayer ADA s Kæledyrskrematorium Alm. Brand Forsikring MSD Royal Canin Virbac IDEXX Hjælpeorganisationer Mange hjælpeorganisationer for herreløse hunde og katte samt for vanrøgtede eller mishandlede dyr har hjemmesider, som beskriver deres arbejde, og hvor man kan blive medlem eller støtte på anden vis. mens foreninger som og støtter gadedyrprojekter i hele verden. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia 12 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 13

8 GADEHUNDE GADEHUNDE HJÆLP TIL GADEDYRENE I SNART MANGE ÅR HAR DYRENES SOS OG DYRLÆGE MOGENS HANSEN ARBEJDET MED GADEHUNDE OG KATTE I UDLANDET. DETTE ARBEJDE ER AF MANGE ÅRSAGER VIGTIGT Hvorfor er det vigtigt? Ved at sterilisere/kastrere samt vaccinere hundene nedsætter man risikoen væsentligt for smitte af mange sygdomme til mennesker. Her tænkes specielt på rabies, som årligt slår mange mennesker ihjel over hele verden. Alene i Indien dør der hvert år mere end mennesker af rabies, og det er det officielle tal, man regner med op til 3-4 gange flere. Her skal også tænkes på, at der desværre er en kæmpe overrepræsentation af børn i dette tal, da de er de mest udsatte for hundebid. Derudover vil den mindre mængde hvalpe og dermed også voksne hunde føre til færre hundebid og dermed færre infektioner og sygedage. Det vil også føre til færre trafikuheld og andre hunderelaterede uheld. Hvad er Dyrenes SOS mål? Vores målsætning er at støtte ABC projekter rundt om i verden. Disse projekter har som formål at etablere kontrollerede gadehundebestande. Dette opnås ved, at ca. 70 % af alle hunde i området er neutraliserede, vaccinerede og ID mærkede. Samtidig skal lokalbefolkningen så passe og fodre de hunde. Hvordan foregår arbejdet? Et projekt starter typisk ved, enten at Dyrenes SOS kontaktes af en organisation i udlandet, som har brug for hjælp, eller at vi selv kontakter en organisation. Herefter kontaktes interesserede dyrlæger og veterinærsygeplejersker, som melder sig til projektet. På selve stedet arbejdes der fra morgen til aften, hvor man nærmest på samlebånd opererer, vaccinerer og ID - mærker hundene. Man er i hold, hvor der er et hold, som undersøger, bedøver og gør hundene klar til operation. Så er der et operationshold, som kun opererer, og derefter er der så et team, som ID mærker, vaccinerer, efterbehandler og observerer hundene, mens de vågner. Er arbejdet helt frivilligt? Ja, der er ingen på holdene, som får løn. Faktisk betaler alle deltagere selv for rejsen, ophold samt forplejning, da de organisationer, som vi arbejder for, også er baseret på frivillig hjælp, og derfor ikke har mange midler. Ofte tager vi selv udstyr og materialer med, som vi ofte kan få sponseret af diverse firmaer. Jamen, hvad går pengene, som Dyrenes SOS får ind fra deres medlemmer så til? Dyrenes SOS er en forholdsvis lille organisation med få midler, og derfor skal deres penge på nuværende tidspunkt ikke gå til rejseudgifter og lignende udgifter. Så pengene går direkte til hjælp til seriøse organisationer, som arbejder med gadedyr. Og disse organisationer er udvalgt efter meget omhyggelige kriterier, så vi er sikre på, at pengene bliver brugt bedst muligt. Hvordan kan jeg hjælpe? Du kan på vores hjemmeside støtte os på forskellig vis. Hvis du har et firma, så kan du også støtte. Læs mere på hjemmesiden. Du kan besøge os på Facebook. Hvis du har tid til overs, så kan du tilmelde dig som frivillig, således at du enten kan hjælpe os ved lokale arrangementer eller direkte med administrativt arbejde. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen TEKST: SONJA KARAOGLAN FOTO: AGRIA DYREFORSIKRING Foto: Mogens Hansen 14 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 15

9 FAMILIEDYR FAMILIEDYR VALG AF FAMILIEDYR ANSKAFFELSE AF ET FAMILIEDYR BØR ALTID VÆRE VELOVERVEJET, ELLERS RISIKE- RER MAN AT FÅ MANGE SKUFFELSER OG PROBLEMER FREMFOR MANGE GLÆDER. MAN SKAL IKKE VÆLGE ET DYR UDFRA UDSEENDE ALENE. VÆLG UDFRA KENDSKAB TIL DYRETS TEMPERAMENT OG PSYKE, OG FÅ EVENTUELT EN SAGKYNDIG (DYRLÆ- GE ELLER HUNDE-/KATTEKONSULENT) TIL AT HJÆLPE JER I VALGET NÅR DET SÅ ER SAGT, OG MAN HAR TÆNKT DET HELE GRUNDIGT IGENNEM, SÅ KOMMER SPØRGSMÅLET - SKAL MAN VÆLGE HUND ELLER KAT, OG HVILKEN RACE? Valg af hund Når man vælger hund, skal man ikke se på anskaffelsesprisen, for det er en mindre væsentlig del i forhold til udgifterne gennem de næste år. En blandingshund er tit billigere end en raceren hund, men til gengæld ved man ikke, hvordan hunden udvikler sig, og tit er opdræt af blandingshvalpe uden den store kontrol, og man kan risikere at købe en hund med fejl og sygdomme. En raceren hund har man en større sikkerhed for, hvordan hunden vil udvikle sig, og gennem Dansk Kennel Klub kan man få meget information om valg af hund samt en hvalpeliste med den eller de racer, som I måtte være interesseret i. Men hvilken race skal man nu vælge? Her skal man tage mange faktorer i betragtning. Jeres boligforhold og økonomi (stor hund = meget plads og dyrt), interesse i pelspleje, er hunden motionskrævende, er der børn i familien, vil man have en hvalp eller en voksen hund, en tæve eller hanhund, og skal man bruge hunden til noget specielt. Og ikke mindst - passer hundens temperament og psyke til jeres familie. Ud at kigge Hvis man har besluttet sig for en blandingshund, kan man kontakte nogle af de mange formidlingshjem for hunde, der eksisterer. Man kan finde dem i den Blå Avis, og her er der også tit annoncer fra private, der har hunde og katte til salg. Der er også internater, der har herreløse hunde og katte. Hvis det er racerene hunde, som man ønsker, kan man tage på en hundeudstilling og se på hundene og tale med udstillerne, som jo er opdrættere. Derefter kan man tage ud til nogle kenneler og se på hvalpe. Og her er der et par gode råd, uanset om man kigger på racerene hvalpe eller blandingshvalpe. Der skal være pænt og rent, hvor hvalpene er. Hvalpene skal være livlige og nysgerrige og komme hen til jer. De skal være tillidsfulde og må ikke være angste eller sky. Det er en stor fordel, hvis man kan komme til at se faderen og moderen, da det giver et indtryk af, hvordan hvalpene vil udvikle sig fysisk og psykisk. Man skal også føle sig velkommen og kunne stille spørgsmål. Og man skal aldrig føle sig forpligtet til at købe, hvis man ikke er sikker i sin sag. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia Hvor er der hjælp at hente? Hvis man er meget usikker på, om man kan bedømme en hvalp, eller i det hele taget er usikker på, hvilken hund man vil have, så er der hjælp at hente. Din dyrlæge kan altid give jer information om de enkelte hunderacer samt også om de sygdomsmæssige og psykiske problemer, der kan være. Han kan vejlede om de adfærdsmæssige aspekter i valget af hund, eller han kan henvise enten til andre dyrlæger, som har specialiseret sig i adfærd, eller til hundeorganisationer, der har tilknyttet hundeadfærdskonsulenter. Her kan nævnes Dansk Kennel Klub og Dansk Civil Hundeførerforening. Når hunden er valgt Dette er et vigtigt tidspunkt. Sørg for at få en aftale om, at I ønsker, at jeres egen dyrlæge kigger på hunden, inden handelen afsluttes. Hvis I har mulighed for det, vil det også være godt at få en adfærdskonsulent til at vurdere hvalpen, inden I køber den. Det virker måske som en masse besvær, men gør det! Alt for mange hunde har skiftet hjem eller blevet aflivet, og der er grædt mange tårer, fordi man ikke tog sig den tid, der skulle til. Valg af kat Her gælder de samme regler som hos hundene. Man finder de almindelige katte de samme type steder som hundene, og her kan Kattens Værn være en stor hjælp. Der er katteinternater spredt over hele landet, og her kan din dyrlæge vejlede dig. Hvis man ønsker en raceren kat, kan man henvende sig til Dansk Racekatte klub og her få oplysninger om de enkelte racer og killingelister. Ved dyrets hjemkomst Det er vigtigt at have forberedt det hele inden hjemkomsten. I kan kontakte jeres dyrlæge allerede på dette stadie, for der er mange spørgsmål allerede nu. Vi har talt om sundhedseftersynet, inden I købte dyret, og allerede her kan man tale om alle de andre ting. Den rigtige fodring, forsikringer, mærkning, registrering, ormekur, vaccinationer, tilbehør, hundetræning og meget andet. Hvad koster det? Dette afhænger naturligvis meget af dyrets størrelse og foderets kvalitet. Fodringsmæssigt skal man regne med fra 2,- til 50,- pr. dag. Derudover er der udgifter til det materielle ting til dyret (kurv, legetøj, line, halsbånd, kradsebræt osv). Her sætter kun fantasien grænser. Og her er der mange, som stopper med at regne. Men der er også udgifter til det årlige sundhedseftersyn hos dyrlægen, hvor dyret også bliver vaccineret. Der er udgifter til forsikringer, både ansvar (ikke kat) og sygeforsikring, mærkning og registrering, eventuelt klipning og trimning samt hundetræning. Og her skal man regne med ca. 100, ,- pr. måned til disse ydelser. 16 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 17

10 NEUTRALISATION NEUTRALISATION STERILISATION OG KASTRATION LANGT DE FLESTE KATTEEJERE VÆLGER I DAG AT LADE DERES KAT NEUTRALISERE, HVILKET VIL SIGE, AT MAN FJERNER DERES KØNSKIRTLER, NEMLIG ÆGGESTOKKE- NE HOS HUNKATTENE OG TESTIKLERNE HOS HANKATTE. DETTE ER IKKE SÅ ALMIN- DELIGT HOS HUNDENE Og dette medfører desværre, at mange hunde, især tævehunde, får alvorlige sygdomme og adfærdsmæssige problemer dyrene benyttes disse muligheder yderst sjældent. Permanent afbrydelse er det, som vi i daglig tale kalder en kastration 7 ugers alderen, men afgørelsen om det rette tidspunkt for en neutralisering må ske i tæt dialog med dyrlægen. På din dyreklinik relateret til kønshormonproduktionen. hos handyrene og en sterilisation hos kan de hjælpe dig med gode råd. Man hører tit hundeejere sige, at det er da unaturligt at få sin hund neutraliseret. Ja, men så lad da hundene løbe frit rundt og parre sig, som naturen (læs : deres hormoner) fortæller, at de skal gøre. Hvis man fratager hundene denne naturlige adfærd, så bør man neutralisere sin hund. Hvad er en neutralisation? Ved en neutralisation afbrydes den normale hundyrene. Ved en kastration fjernes operativt begge testikler, og ved en sterilisation fjernes typisk både æggestokke, æggeleder og livmoder. Hvornår skal man lade sit dyr neutralisere? I Danmark er den almindelige holdning, at sterilisation/kastration foretages, når dyret er kønsmodent, typisk i 7-10 måne- Hvad er fordelene ved permanent neutralisation De fleste fordele hænger sammen med, at man fjerner nogle af dyrenes naturlige adfærdsmønstre, som er uhensigtsmæssige i et moderne samfund med mange dyr tæt sammen, og hvor man ikke tillader parring mellem dyrene. Dette vil give sig udtryk i: løbetid/sædproduktion hos dyrene. ders alderen, men der er intet til hinder Man slipper for hvalpe/killinger Dette kan gøres enten permanent eller midlertidig. Midlertidig afbrydelse foretages hos hundyrene typisk medicinsk med hormonbehandling, som gives som indsprøjtning hver 5. måned. Den medicinske afbrydelse har den fordel, at man senere kan avle på dyrene. Til gengæld er der større risiko for forskellige organlidelser, især i kønsorganerne. Hos han- for, at indgrebet kan foretages helt ned til 7-8 ugers alderen. Tidlige neutraliseringer foretages i andre lande, og undersøgelser viser, at der ikke er problemer forbundet med dette. Tværtimod falder risikoen for f.eks. brystkræft væsentligt ved tidlige sterilisationer, ligesom det er et mindre indgreb med meget færre komplikationer. Så tidspunktet kan frit vælges efter Risikoen for brystkræft nedsættes væsentligt ved tidlig sterilisation. Alle hundyr har ca. 25 % risiko for i løbet af deres levetid at udvikle kræft i mælkekirtlerne. Denne risiko nedsættes til mindre end 8 %, hvis man steriliserer før 2. løbetid, og helt ned til under 1 %, hvis man steriliserer, før dyret har haft sin første løbetid. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia Der vil ikke udvikles kræft eller betændelse i æggestokke, livmoder og testikler Blærehalslidelser (prostata) hos handyrene vil blive meget sjældne Løbetiderne med blødning, adfærdsændring og konstant overvågning for at undgå uønsket parring undgås Nervøs drægtighed med mælk i mælkekirtlerne og adfærdsændringer undgås Dyret bliver mere rolig og mindre stresset og tit knyttet mere til hjemmet og familien Dyret lever længere og har en bedre livskvalitet, hvor de ikke er under påvirkning af deres kønshormoner rent adfærdsmæssigt Hvad er ulemperne ved neutralisation? Større risiko for overvægt, hvilket kan medføre øget risiko for sukkersyge, urinvejssten, problemer med led, hjerte og luftveje samt øget risiko for kræft. Knoglerne i lemmerne vokser i længere tid, hvilket medfører større dyr Ikke mulighed for avl senere Hos en mindre del af de steriliserede tævehunde kan ses urininkontinens. Hos katte, især hankatte, kan der ses tendens til urinvejssten. Fordelene ved at sterilisere - længere levetid, bedre livskvalitet, nedsat risiko for at få kræft o.s.v. overvejer langt disse få bivirkninger. Hvordan kan jeg forebygge disse ulemper? Man skal sørge for at fodre med et foder, som dels nedsætter risikoen for overvægt og dels forebygger risikoen for urinvejssten. Din dyreklinik har specielt fuldfoder, som er udviklet til dette brug. Almindeligt billigt foder, som ikke tager hensyn til disse forhold, øger tværtimod risikoen for disse lidelser. Derudover skal man sørge for god aktivering af dyrene og for hundenes vedkommende sørge for god motionering. Ved inkontinens hos tævehundene findes der medicinsk behandling Er der alternativ til neutralisering? Mange hundeejere synes ikke om, at deres hund skal have foretaget et operativt indgreb, når der ikke er sygdom til stede, og i disse tilfælde kan man foretage en medicinsk behandling, som svarer til en sterilisation eller kastration. Tævehundene kan få P-sprøjter, som er et hormon, der blokerer for løbetiden i en kortere periode, ca 5 måneder. Det kan ikke anbefales at bruge disse produkter over en længere periode, da der er en del bivirkninger forbundet med brugen. Hanhundene kan i dag få et implantat under huden, som giver en kemisk kastration. Dette kan være en stor fordel, hvis man ønsker at bruge hanhunden til avl senere, da virkningen er midlertidig, 6-12 måneder alt efter type af implantat. Der kan være mange årsager til, at man overvejer en kastration af en hanhund, både sygdomsmæssige og adfærdsmæssige, og her kan det også være en stor fordel at teste, om en kastration vil have effekt, ved først at prøve en kemisk kastration. Hvis der er god effekt af behandlingen, kan man gentage den eller foretage en operativ kastration. Implantatet har ikke så stor indvirkning på forstørret prostata hos hanhundene, men i disse tilfælde findes der et andet præparat, som kan bruges med god effekt. 18 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 19

11 REJSE MED DYR REJSE MED DYR REJSE MED DYR DET KRÆVER NØJE PLANLÆGNING, HVIS MAN I DAG ØNSKER AT REJSE MED SIT FAMILIE- DYR. OGSÅ HER KAN MAN KONTAKTE SIN DYRLÆGE FOR AT FÅ INFORMATION Skal man tage dyret med? Man bør overveje grundigt, om det er bedre for dyret at blive hjemme. Mange chip. Dyr, som er mærket med en let læselig øretatovering før 3. juli 2011, vil også kunne rejse gyldigt. hunde vil have det fint med transport i bil, tog eller fly, hvor katte generelt har det dårligt med transport. Og man skal Dyret skal være vaccineret mod rabies mindst 21 dage før udrejse. Vaccinationsintervallet er i dag hvert 3. år. gøre sig klart, at det bliver en ferie på dyrenes præmisser, hvis man tager dem med. Der er mange praktiske forhold at Dyret skal have sit eget pas. Dette pas udstedes på din dyreklinik, og vil fra 28. dec være af en ny type. tage hensyn til både før afrejse og på selve feriestedet. Det må ikke blive en stressende oplevelse for dyr og ejer. Og der findes mange gode dyrepensioner i Danmark, hvis man da ikke vælger at lade venner eller familie passe dyrene. Men Og undtagelserne..? I dag er der meget få undtagelser fra disse regler. Norge og Finland forlanger stadig ormekur inden indrejse, og England, Irland og Malta forlanger både ormekur samt behandling mod ektoparasitter. når det er sagt, så kan man med grundig forberedelse få en pragtfuld ferie for både dyr og ejer. Hvad med uden for EU? Der er en række lande, som accepterer EU passet. Men der er igen undtagelser. Kan det lade sig gøre? Ja, og det er nemmere i dag end i sidste årtusinde. Reglerne er lempet meget i Europa. Før havde alle lande deres egne regler, således at hvis man skulle rundt i Europa, så skulle man tit have 10 forskellige attester med, som skulle underskrives og stemples. Og for svenske dyreejere var det nærmest umuligt før i tiden, da der var strenge karantæneregler. I dag har man et pas, som er gyldigt i hele EU. Men ingen regel uden undtagelse. Schweiz, som vi jo betragter som et ærke europæisk land, er ikke med i EU, og selvom de accepterer EU passet i store træk, så accepterer de for eksempel ikke, at rabiesvaccinationen i dag gælder i 3 år i EU. De vil have årlig revaccination mod rabies for at tillade indrejse. Skal man til Østeuropa og mere eksotiske lande, kan der være mere specielle regler. Her bør man kontakte dels dyrlægen og dels det pågældende lands ambassade i Danmark eller den danske ambassade/konsulat i det land, som man skal rejse til. Hvad er reglerne da i EU? For at rejse i EU, er der følgende grundregler, som er gældende: Hvordan skal jeg transportere dyret? Dyret skal være mærket med mikro- Inden for Europa er den mest almindelige transport bilen. Der er fordele og ulemper: Fordelene: Det er en nem transportmåde. Man bestemmer selv pauser, hvor hunden kan luftes og tilbydes vand. Man er tæt på hunden og kan observere den under hele rejsen. Ulemperne: Hvis bilen ikke har aircondition eller klimaanlæg, bliver der i sommerperioden meget varmt bagest i bilen. Dette kan være et problem ved feriekøer Ved parkering kan der selv i gråvejr blive meget varmt i bilen Specielt større hunde har ofte for lidt plads på grund af megen bagage. Mange lande forlanger adskillelse mellem dyr og fører i form af gitter eller bur. Der er ingen tvivl om, at den bedste løsning er et bur. Sørg for, at det er stort nok til, at hunden eller katten kan ligge frit samt kunne vende sig. Man kan også vælge at tage toget. Her skal man følge de respektive togselskabers politik i de enkelte lande. Der er en del lande, hvor det ikke er tilladt at medtage dyr i togene, så man bør kontakte DSB i god tid inden afrejse. Ved længere distancer typisk uden for Europa vælger de fleste at tage flyet. Her skal man kontakte flyselskabet i god tid, da der kan være stor forskel i deres politik for dyretransport. De generelle regler er, at mindre dyr kan være i kabinen, mens større dyr skal være i specielle transportkasser i lastrummet. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Fotolia Hvordan skal jeg forholde mig som dyreejer? Det bedste, som du kan gøre, er at kontakte din dyreklinik i god tid inden afrejse. Kender du din rejserute på forhånd, så kan man på dyreklinikken lægge en plan for vaccinationer, mærkning, blodprøver, ormekur og meget andet. Og så er det en god ide at gå ind på Fødevarestyrelsens hjemmeside hvor du kan læse reglerne vedr. rejse med hund og kat. Du skal kontakte din dyreklinik hvis... Du planlægger en rejse med din hund eller kat. Du vil have tryghed omkring hele papirsiden af rejsen. Din dyreklinik kender til de nødvendige attester. Du skal have dit dyr vaccineret mod rabies eller andre sygdomme. Du skal have dyret chipmærket Du skal have udtaget blodprøve til bestemmelse af rabiesantistoffer. Du skal have lavet en sundhedsattest før udrejse. Du skal have rådgivning om ormekure, loppemidler og evt. flåtmidler. Har man farlige sygdomme i andre lande? Der er mange sygdomme, som man skal være opmærksom på, når man rejser, og man skal faktisk ikke længere væk end Danmark og Bornholm, før man har meget alvorlige sygdomme, som overføres med flåter. Og i de mere sydlige og varme lande kan flåterne overføre alvorlige sygdomme, som f.eks babesiose. Babesia er en encellet parasit, som ødelægger de røde blodlegemer, og dette medfører dyrets død. Det er også i de varme lande, at stikmyg kan overføre de meget farlige sygdomme tropisk hjerteorm og leishmaniose. Leishmaniose kan også forårsage alvorlig sygdom hos mennesker. Endelig er der rævens dværgbændelorm, som ikke forårsager sygdom hos dyrene, men kan forårsage alvorlig og livstruende sygdom hos mennesker. Hvad kan man gøre for at undgå disse sygdomme? Der findes i dag mange effektive midler, som man kan bruge forebyggende mod flåter, lopper, orm og stikmyg. Her bør man tage en samtale med dyrlægen for at få den bedste vejledning. Hvad med mad og vand? Hvis din hund er vant til mange typer foder og kan tåle det, så er der ikke store problemer. De fleste europæiske lande fører de anerkendte mærker såsom Royal Canin, Hill s, Specific og Eukanuba. Men hvis dit dyr er på specialkost som følge af sygdom, overvægt eller alder, så kan det i nogle lande være svært at finde foderet. Og så kan man bruge kostbar ferietid på dette! Det kan derfor være bedre at medtage foder til ferien hjemmefra, hvis man har plads til det. Vandkvaliteten kan være varierende i landene, derfor bør du kun give dit dyr vand fra flaske, da diarre hos en hund i en bil kan medføre en uforglemmelig oplevelse! Husk også transportabel vand- og madskål. Hvordan skal jeg forholde mig på hotellet eller campingpladsen? Selvom mange i dag bor i mobile homes eller egne feriehuse, så er der stadig mange, som bor på pensionater og hoteller. Man bør hjemmefra have forhørt sig, om man kan have hunde og katte med på stedet. Og her er der stor forskel på landene. I Frankrig er der ingen problemer, hvor i Italien kan der være store problemer med at finde et sted, som accepterer dyr. Og på feriestedet skal man lufte sin hund i snor og tage efterladenskaber op. Egentlig ikke nødvendigt at gøre opmærksom på, for dette gør man naturligvis også hjemme i Danmark! Man skal også være opmærksom på lokale regler såsom hunde på stranden. Hvad med varmen? Varme er godt, for meget varme er dræbende. Hvert år er der dyreejere, som lader deres dyr være alene i en varm bil, og hvor det ender med dyrets død. Og tit undskylder dyreejerne sig med, at vinduet stod lidt på klem/ der var skygge, da vi gik fra bilen. Solen flytter sig, skyerne forsvinder, og selvom det er overskyet, og vinduet står på klem, så kan temperaturen på en varm sommerdag nemt komme over 70 grader på bagsædet i en bil. Derfor er det bandlyst at lade sit dyr være alene i en bil om sommeren. Og på stranden bør man have en parasol med både til sig selv og til hunden. Og selvfølgelig også vand. og kulden? Det er blevet mere almindeligt at have sit dyr med på skiferie. Her skal man være opmærksom på, at hunde kan få poteproblemer i sne/is. Derfor bør man have potevoks eller lignende med. Man skal også være opmærksom på, at hundene kan få dårlig mave, hvis de spiser meget sne. Hvad med dyrlægehjælp? De fleste europæiske lande har gode dyreklinikker med et højt fagligt niveau. Man bør finde adressen på den nærmeste dyreklinik på internettet allerede inden afrejsen. Hvis man rejser meget rundt i bil, så bør man have flere dyreklinikker på ruten. Man bør også have telefonnummeret og mailadresse på ens egen dyreklinik, så man kan ringe eller maile, hvis der opstår problemer. En nødhjælpskasse med det mest nødvendige udstyr, så man kan klare småsår og lignende, er en god ide. Min hund/kat er løbet bort i Venedig, hvad gør jeg? Da det er obligatorisk med mærkning ved rejse i udlandet, så vil dyret ved indfangning blive scannet for at se, om der er en mikrochip, hvis den ikke er øremærket. Det er derfor en god ide hjemmefra at sørge for, at ens mobilnummer opgives ved registreringen af chippen i det danske hunde- / katteregister. Derudover skal der være et halsbånd på dyret med ens mobilnummer. Man skal også kontakte politiet i området. HUSK! Behandle mod bændelorm Behandle mod flåter, lopper og stikmyg Checke telefon og mail på egen dyreklinik Checke adresser på lokale dyreklinikker Sørge for halsbånd med mobilnummer med landekode Sørge for pas og andre papirer Sørge for vand, foder og skåle Checke hoteller med OK til husdyr Have nødhjælpskasse med 20 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 21

12 FORSIKRING FORSIKRING HUNDEFORSIKRING EN FORSIKRING TIL DIN BEDSTE VEN I MANGE HJEM ER HUNDEN SOM ET EKSTRA FAMILIEMEDLEM. DERFOR FORTJENER DEN OGSÅ AT VÆRE GODT FORSIKRET, HVIS DEN SKULLE BLIVE SYG ELLER KOMME TIL SKADE. MED EN HUNDEFORSIKRING KAN DU PASSE GODT PÅ DIN HUND, SÅ DU IKKE BEHØVER AT BEKYMRE DIG OM ØKONOMIEN, HVIS DIN HUND FÅR BRUG FOR EN DYRLÆGE En ansvarsforsikring er lovpligtig Er du hundeejer, er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til din hund. Ansvarsforsikringen dækker, hvis din hund gør skade på andre mennesker eller deres ting, herunder andre hunde. Er din hund ikke ansvarsforsikret, risikerer du at skulle betale for de skader, din hund kan blive ansvarlig for. Ansvarsforsikringen kan du oprette, så snart du er blevet hundeejer, så den dækker fra første dag, hunden er din. Deltager du i konkurrencer og hundetræning med din hund, kan du udvide ansvarsforsikringen, så den også dækker ansvarsskader i de situationer. Sygeforsikring til din hund Det kan være en rigtig god ide at sygeforsikre din hund. Bliver din hund syg, kan det desværre hurtigt blive dyrt. Og mange hundeejere undervurderer ofte, hvor meget det rent faktisk koster, hvis hunden skal behandles, f.eks. fordi den brækker benet eller bliver syg. Derfor kan det være godt givet ud at udvide den lovpligtige forsikring med en sygeforsikring, så det ikke er økonomiske overvejelser, der afgør, om hunden skal aflives eller behandles. Brækker din hund benet eller ødelægger den f.eks. korsbåndet i en leg, kan behandlingen hurtigt løbe op i kr. Et beløb der, når det kommer uventet, kan ødelægge et helt almindeligt budget. Vær opmærksom på, at når du står i en skadesituation, er det altid en god ide at kontakte dit forsikringsselskab for at høre, hvordan din hund er dækket i forhold til den behandling, din dyrlæge anbefaler. Som udgangspunkt dækker en sygeforsikring din hund ved diagnostiske undersøgelser, dyrlægebehandling og pleje og medicin i tilfælde af sygdom eller skade. Tag altid en snak med dit forsikringsselskab om dine behov for forsikring, og hvordan du ønsker at sammensætte forsikringen til netop din hund. Hvad bør du undersøge, inden du vælger forsikring? Undersøg, om sygeforsikringen dækker i hele din hunds levetid, eller den udløber, når din hund bliver gammel? Gælder der særlige regler for nogen racer? Er der f.eks. begrænset dækning på netop din hunds race? Dækker forsikringen receptpligtig medicin? Hvor meget skal du selv betale af regningen, hvis din hund bliver syg? Kan du selv skræddersy forsikringen efter dine ønsker og behov? Så du ikke skal betale for dækninger, du ikke har behov for. Skal du have din hund med på ferie? Det er vigtigt, at hunden er forsikret korrekt, når den er derhjemme. Men husk også at undersøge, hvordan du skal forholde dig, hvis du skal rejse med din hund. Skal hunden med til f.eks. Sverige eller ferien sydpå, er det vigtigt at tjekke de forskellige regler, der er i det land, du rejser til eller igennem. I Sverige er der f.eks. en række regler, der skal være overholdt, før du kan tage din hund med ind i landet. Og i hele EU skal din hund have et kæledyrspas, hvis den skal med på rejsen. Husk også at tjekke reglerne hos det enkelte flyselskab, hvis du planlægger at tage din hund med på flyrejsen. På Fødevarestyrelsens hjemmeside (www. foedevarestyrelsen.dk) kan du læse om reglerne for at rejse med din hund. Alm Brand Forsikring Lad os forsikre din bedste ven Tekst: Dorte Frydenlund Foto: Alm. Brand 22 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 23

13 REJSE REJSE Rejser du uden din hund, og skal den i stedet passes af f.eks. et familiemedlem eller en god ven, er det vigtigt at tjekke med dit forsikringsselskab, hvordan din hund og hundepasseren er dækket, mens den passes. Der kan nemlig gælde andre vilkår, når din hund i en længere periode opholder sig på en anden adresse end din. 10 ting din hund kan blive syg af at spise Hunden er menneskets bedste ven, men der er forskel på, hvad mennesker og hunde kan tåle at spise. Hvad der er ganske ufarligt for mennesker, kan overraskende nok være livsfarligt for din hund. Derfor er der en række fødevarer, som du bør undgå til din hund. Ring altid til dyrlægen, hvis din hund har spist noget mistænkeligt. Her er en række af de ting, din hund ikke bør spise: Chokolade indeholder stoffet theobromine, som hunden kan dø af, hvis den spiser det i større mængder. Jo mørkere chokoladen er, desto farligere er den. 30 gram chokolade er nok til at slå en hund på 15 kilo ihjel. Rosiner og vindruer kan give hunden alvorlige nyreproblemer, som kan føre til nyresvigt og dermed være dødelige. Den giftige dosis kan være alt fra én enkelt til otte rosiner eller vindruer pr. kilo kropsvægt. Ikke alle hunde bliver syge, nogle kan sagtens spise rosiner og vindruer uden at blive syge. Andre hunde kan dø af ganske små mængder. Nødder, særligt valnødder og macadamianødder, er giftige for hunde. Har din hund spist nødder, kan det føre til alt lige fra opkast til lammelser og død. Løg og løgplanter, også blomsterløg, indeholder giftstoffer, der kan ødelægge hundens røde blodlegemer og give pludselig blodmangel og vejrtrækningsproblemer Avocado indeholder stoffet persin, der kan være meget giftigt for hunde. Stoffet kan give akut celledød i hjertemuskulaturen og i mælkekirtlerne. Æblekerner, kirsebærsten, blommekerner og abrikossten indeholder giftstoffet cyanid. Nogle få æblekerner gør ingen skade, men hvis hunden går i gang med at spise mange nedfaldsblommer eller kirsebær, kan det blive en dødelig affære. Sukkerstoffet xylitol, der bl.a. findes i slik, kan få hundens blodsukkerniveau til at falde pludseligt. Hunden kan begynde at kaste op, ryste, blive sløv og i alvorlige tilfælde få kramper og blive bevidstløs. Tomater og tomatplanter kan forgifte hunden. Symptomerne er savlen, besværet vejrtrækning, kolik, opkastning, diarre eller forstoppelse. Alkohol påvirker hunden på samme måde som mennesker - bare kraftigere, fordi de fleste hunde er mindre end os. Selv små mængder øl eller alkohol kan derfor få hunden til at kaste op. Kaffe og te indeholder koffein, som påvirker hundens centralnervesystem og hjerte. Hunden kan blive rastløs, få hjerteproblemer, muskelsitren og kaste op. Vær opmærksom på, at der også er koffein i kaffegrums, cola og energidrikke. Alm Brand Forsikring Pas godt på Tekst: Dorte Frydenlund Foto: Alm. Brand din logrende ven 24 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 25

14 VACCINATION VACCINATION HVORFOR SKAL HUNDEN VACCINERES? VED HJÆLP AF VACCINATION BESKYTTES HUNDE MOD SYGDOMME, DER ELLERS KAN HAVE ET ALVORLIGT, ENDDA DØDELIGT ELLER I BEDSTE FALD BLOT GENERENDE FORLØB Hundens livsstil afgør vaccinationsprogrammet Hundevacciner inddeles i kernevacciner og tillægsvacciner. Kernevacciner beskytter mod hundesyge, parvovirusdiarré og smitsom leverbetændelse, der alle kan være dødelige. Beskyttelse mod disse sygdomme er relevant for alle hunde og bør derfor gives til alle danske hunde. Tillægsvacciner beskytter mod leptospirose, kennelhoste, rabies (hundegalskab) og andre sygdomme. Tillægsvacciner gives til hunde, der har behov for det. Hunde lever i dag under vidt forskellige forhold. Nogle hunde møder mange andre hunde på konkurrencebaner, i parker og på træningspladser. Andre hunde færdes meget i det fri og bader gerne i søer og åer. Det er de færreste hunde, der aldrig møder andre hunde, eller aldrig færdes steder, hvor der også kommer andre hunde. Den enkelte hunds behov for vaccination afhænger af livsstil og eventuelle rejseplaner. Ved det årlige sundhedseftersyn er det naturligt i samråd med dyrlægen at afgøre, hvilke vaccinationer netop din hund har brug for. Rabiesvaccination og EU kæledyrspas er et krav fra myndighederne ved rejse over landegrænserne. Hvornår skal hvalpen vaccineres? Generelt anbefales tidlig vaccination af hvalpe, så de kan komme ud blandt andre hunde og mennesker og sikres en god socialisering. Herefter revaccineres med 3-4 ugers interval, indtil hvalpen er ca. 12 uger gammel. Når hvalpen er basisvaccineret, skal den revaccineres med 1-3 års interval afhængig af hvilke sygdomme, den skal være beskyttet imod. Hundesyge Hundesyge skyldes et virus. Hundesygevirus smitter hund, ræv, væsel, fritte, mink og skunk. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er feber, øjenog næseflåd, hoste, opkast, diarré og evt. kramper. Dødeligheden hos ikke-vaccinerede hunde er høj. Hunde, som overlever hundesyge, er ofte så medtagede, at de må aflives. Hundesyge smitter direkte fra hund til hund. Parvovirusdiarré Parvovirusdiarré skyldes et virus, som kan smitte hunde og katte. Sygdommen rammer især hvalpe og unghunde. Sygdomstegn er nedstemthed, blodig diarré og opkastninger. Dødeligheden blandt hunde, der ikke hurtigt får dyrlægehjælp, er høj. Parvovirus smitter direkte fra hund til hund, og via virus i smittede hundes afføring. Parvovirus er udbredt i Danmark. Smitsom leverbetændelse Smitsom leverbetændelse (hepatitis) skyldes et virus. Sygdommen rammer især unghunde. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, appetitløshed, opkastninger, blødninger og evt. gulsot. Leptospirose Leptospirose skyldes en bakterie. Sygdommen rammer hunde i alle aldre. Sygdomstegn er feber, nedstemthed, opkast, bugsmerter og blødninger. Bakterier udskilles i smittede gnaveres urin, og bakterien overlever i våde og fugtige områder, eksempelvis søer og åer, hvorfra hunde kan smittes. Du beskytter ikke kun din egen hund Ved vaccination beskytter man ikke kun sin egen hund mod sygdom, man hindrer også spredning af sygdom til andre hunde. Kennelhoste Kennelhoste er en fællesbetegnelse for forskellige infektioner i hundens luftveje. De to mest almindelige årsager til kennelhoste er bakterien Bordetella bronshiseptica og parainfluenzavirus. Kennelhoste rammer hunde i alle aldre. Risikoen for at blive smittet er størst, hvor mange hunde er samlet, f.eks. kenneler, pensioner, træningspladser og udstillinger. Sygdomstegn er tør hoste, let feber og opkastning af slim. I nogle tilfælde ses øjen- og næseflåd. Sygdommen er oftest mild og selvbegrænsende, men kan udvikle sig til bronchitis og lungebetændelse. Smitte sker direkte fra hund til hund. Kennelhoste er meget udbredt. Vacciner mod kennelhoste består enten af en indsprøjtning mod parainfluenza eller en næsevaccine mod både Bordetella bronchiseptica og parainfluenza. Rabies Rabies (hundegalskab) skyldes rabiesvirus. Virus kan smitte alle varmblodede dyr. Virus smitter direkte fra dyr til dyr ved bid. Efter smitte angribes nervesystemet. Sygdomstegn er kramper og ændret adfærd. Sygdommen er dødelig. Rabies hos dyr og mennesker er et stort problem i mange lande, f.eks. i det østlige Europa, i Afrika og Indien. Vaccination mod rabies kræves for hunde, der skal rejse. Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Fotos: MSD Animal Health 26 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 27

15 TÆNDER TÆNDER TANDSYGDOMME MERE END HALVDELEN AF ALLE HUNDE OG KATTE HAR SYGDOMME I MUNDHULEN, SOM BØR BEHANDLES. HAR DU TJEKKET DIT KÆLEDYR? Special dyrlæge i tandsygdomme Jens Ruhnau Det er vigtigt at få mundhulen på hunde og katte kontrolleret hos dyrlægen jævnligt. Mere end halvdelen af alle hunde og katte har problemer i mundhulen. De kan gå omkring uden at blive opdaget fordi dyrene skjuler deres symptomer. Sygdommene giver anledning til både smerter og betændelse. De kan sprede sig til andre steder i kroppen og medføre livstruende tilstande. Tilbageholdte mælketænder Især hos små hunderacer ser man tit, at mælketænderne ikke falder ud. Hos katte ses det sjældent. Det er oftest hjørnetænderne. Mælketænderne kommer til at sidde i vejen for de blivende tænder, som så vokser frem på en forkert plads. Derfor bør de tilbageholdte mælketænder fjernes operativt. Mælketænderne bør falde ud når hunden/katten er 4-7 måneder. Jeg vil derfor anbefale en kontrol af tænderne og biddet på hunde, når de er mellem seks og otte måneder. Fejlbid En kontrol af hundes tænder og bid, når de er godt et halvt år vil også afsløre fejlstillede tænder i tide til at man kan nå at Når sundt er sjovt... behandle disse sygdomme bedst muligt. Fejlbid ses hyppigt hos hunde, men næsten aldrig hos katte. Den mest almindelige fejl, som kræver behandling, er når underkæbens hjørnetænder vokser op i ganen. Hjørnetænderne kan afkortes og rodbehandles, så de ikke længere generer. I dag får flere og flere hunde dog reguleret deres tænder med bøjler, skinner og elastikker, så det ikke længere er nødvendigt at afkorte tænderne. Behandling af fejlbid kræver speciel kompetence og bør henvises til specialister for at blive opereret. Naturlige tyggeben til din hund Enkelt indhold enkel at holde af WHIMZEES har 6 naturlige, funktionelle ingredienser og ingen kunstige tilsætningsstoffer, farver, aromaer, konserveringsmidler, GMO er, gluten eller kød. Desuden har de et højt fiberindhold og et lavtkalorie- og sukkerindhold. Råvarerne i WHIMZEES er godkendt til humant brug. Tandkødsbetændelse Tandkødsbetændelse er den mest almindelige hos hunde og katte skyldes næsten altid tandkødsbetændelse og parodontose. sygdom hos hunde og katte. Ubehandlet tandkødsbetændelse vil ofte udvikle sig til parodontose og derefter infektion omkring rødderne og i kæben. Når hunde og katte bedøves for tandrensning, er det derfor vigtigt at undersøge hver enkelt tand for parodontose. Dette gøres med tandrøntgen og måling af Knækkede tænder Den daglige tandbørstning giver også mulighed for tidligt at opdage knækkede tænder. Knækkede tænder som opdages i tide kan bevares i stedet for at man behøver at operere dem ud. Hvis en tand knækker så der er hul til tandnerven, er tandkødslommer. Tandkødsbetændelsen det nødvendigt at rodbehandle den hvis og den videre udvikling af sygdommen kan forhindres ved daglig tandbørstning på både hunde og katte. Dyrlægen kan give råd og vejledning til valg af tandbørster og tandpasta. Dårlig lugt fra munden den skal bevares. Rodbehandlinger er også en type operation, der kræver at dyrlægen har speciel kompetence. Fortænder og hjørnetænder knækker oftest ved udefra kommende skader, leg eller TILBAGEHOLDT MÆLKEHJØRNETAND. MÆLKETANDEN ER DEN TYNDE LANGE, MENS DEN BLIVENDE HJØRNETAND, SOM ER BRE- DERE, ER PÅ VEJ FREM. slagsmål. De store kindtænder knækker oftest som en tyggeskade. Især hunde som tygger i hårde ting som f.eks. knogler, risikerer at knække de store kindtænder, rovtænderne. Tandresorptioner (TR) TR er en sygdom, der ofte rammer katte, men sjældent hunde. Faktisk har omkring halvdelen af alle katte TR. Tænder angrebet af TR kan give anledning til smerter. Eneste mulighed for behandling er operativ fjernelse af de angrebne tænder. Derfor bør alle katte kontrolleres for TR mindst én gang årligt. Der findes desværre ingen effektiv forebyggelse af TR. KNÆKKET HJØRNETAND. BEMÆRK AT DEN KNÆKKEDE STUMP AF KRONEN SIDDER STADIG FAST, GEMT I LÆBEN ØVERST I BILLEDET. Mød familien... NATURLIG GLUTENFRI VEGETABILSK Læs mere på eller kontakt KRUUSE på tlf.: Scan koden og se videoen Tekst: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge Fotos: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge TYPISK FEJLBID. UNDERKÆBENS HJØRNETAND VOKSER OP I GANEN KAT MED TYDELIG TANDRESORPTION (TR) I DEN FORRESTE KINDTAND I UNDERKÆBEN KNÆKKEDE TÆNDER KAN FORSTÆRKES MED EN KRONE. HER ER EN KNÆKKET HJØRNETAND FORSTÆRKET MED EN METAL- KRONE FREMSTILLET AF GULD OG PALLADIUM Whimzees add_dk_2015.indd 1 27/01/ ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 29

16 TANDPLEJE TANDPLEJE TANDPLEJE AF DIN HUND OG KAT DEN MEST ALMINDELIGE SYGDOM HOS HUNDE OG KATTE ER TANDKØDSBETÆN- DELSE. MAN REGNER MED, AT CIRKA TO UD AF TRE VOKSNE DYR HAR TANDKØDS- BETÆNDELSE I EN GRAD, DER BETEGNES SOM BEHANDLINGSKRÆVENDE plak fjernes dagligt. Man anbefaler derfor tandbørstning én gang dagligt på både hunde og katte. For hunde og katte er tandbørstning ikke en naturlig adfærd og derfor noget, der skal tillæres. Hunde har generelt lettere ved at acceptere tandbørstningen end katte, men undersøgelser viser, at de fleste dyr kan lære at acceptere den daglige tandbørstning, hvis man som ejer vil yde en indsats i indlæringsfasen. Hvordan gør jeg...? Jeg anbefaler, at den daglige tandbørstning tilvænnes langsomt, så man starter med kortvarigt at børste ydersiden af kindtænderne. Senere udvides tandbørstningen til også at omfatte hjørnetænder og fortænder og sidst indersiden af tænderne. Bakterier og plak dannes både på ydersiden og på indersiden af tænderne. Jeg anbefaler, at man anvender tandpasta, da indholdet af slibemiddel øger effekten af den mekaniske rensning ved tandbørstning. Der findes tandpasta specielt udviklet til hunde og katte. De er uden fluor og tilsat en smag, som dyrene synes om. Tørkost som tandbehandling Forskellige typer tørkost har også vist at have en effekt For mange af disse patienter er en egentlig operation dog ikke nødvendig. Betændelsen kan behandles og kontrolleres med en grundig tandpleje på dyrene derhjemme. Tandkødsbetændelse er alvorlig Ubehandlet tandkødsbetændelse udvikler sig til betændelse i de omkringliggende TANDSTEN OG EN LET TANDKØDSBETÆNDELSE andre væv. Det angriber kæbeknoglen, Tandbørstning er vigtigt tandrødderne og de ligamenter, der holder tænderne fast i kæben. Herved opstår og behandlingen af tandkødsbetændelse Den vigtigste parameter i forebyggelsen parodontose. Selvom parodontose er en og parodontose er den mekaniske oprensning, som fjerner den bakterieholdige kronisk sygdom, kan udviklingen kontrolleres med grundig tandpleje derhjemme, plak på tændernes overflade. Mest effektiv er tandbørstning. For at hindre udvik- ligesom tilfældet er for tandkødsbetændelsenlingen af betændelse, bør den skadelige 2-HOVEDET TANDBØRSTE TIL HUNDE. VELEGNET NÅR HUNDEN HAR VÆNNET SIG TIL DEN DAG- LIGE TANDBØRSTNING Tekst: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge, Dipl.EVDC Foto: Jens Ruhnau, Specialdyrlæge, Dipl.EVDC og Dyrlæge Mogens Hansen på dannelsen af tandsten. En metode er, at foderkuglen er mere sej, og tyggetænderne derfor arbejder sig længere ned i kuglen, inden den knuses. Herved opnås en bedre mekanisk rensning af tænderne. En anden metode er at behandle overfladen på foderkuglen med polyfosfat. Dette frigives i munden og gør det mere vanskeligt for plakken at sætte sig fast på tænderne. Godbidder kan også hjælpe! Der findes også godbidder og tyggepinde, som har en gavnlig effekt på sundheden i mundhulen. Primært virker de ved den mekaniske rensning af tyggetænderne, som dyrene opnår, når de ligger og gnaver på de pågældende tyggeting. Virker produkterne? Problemet er desværre, at mange produkter påkalder sig en effekt uden at have dokumentation for virkningen. Derfor er dannet et uafhængigt råd; Veterinary Oral Health Council (VOHC). I VOHC sidder en række specialister, som bedømmer forskellige produkter. De produkter, som kan fremlægge ordentlig videnskabelig dokumentation for den effekt, som de påberåber sig, tildeles VOHC Seal of Acceptance. De må så trykke dette segl på deres produkter. Helt generelt skal tyggepinde, godbidder og additiver til f.eks. drikkevandet dog ses som et supplement til daglig tandbørstning, som beviseligt har større effekt på sundheden i mundhulen end noget andet. Forebyggelse af tandplak og tandsten Nemt og enkelt HVER DAG Spørg dyrlægen 30 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 31

17 HJERTEORM HJERTEORM HJERTEORM HOS HUND - DEN SNIGENDE DRÆBER FRANSK HJERTEORM (ANGIOSTRONGYLUS VASORUM) HAR VÆRET KENDT I DANMARK I ÅREVIS. ALLIGEVEL DØR DER HVERT ÅR ADSKILLIGE HUNDE I DANMARK, FORDI INFEKTIONEN IKKE OPDAGES I TIDE Overskriften lyder voldsom, men ikke desto mindre kan det være den triste skæbne, hvis din hund bliver smittet med hjerteorm, og det ikke opdages i tide. Fransk hjerteorm er en lille parasit, der lever i højre side af hjertet samt de store arterier, der går fra hjertet til lungerne. Selve parasitten er ikke større end få mm, men smittede hunde vil have myriader vokser. Symptomerne kommer snigende, for oftest er der ikke så stor parasitbyrde i starten, men efterhånden kommer flere og flere orm til, der fylder blodkarrene op. Det farlige ved denne parasit er, at symptomerne er så utroligt uspecifikke, og derfor ofte kan forveksles med andre og langt mere harmløse sygdomme. vigtigt at udelukke fransk hjerteorm, hvis din hund begynder at udvise nogen af ovennævnte symptomer. Ikke mindst fordi overlevelseschancerne er størst, hvis infektionen opdages tidligt i forløbet. Fransk hjerteorm behandles med medicin (ormemiddel), og perioden efter ormene er døde af medicinen, til de er udskilt af kroppen er altid kritisk, for her cirkulerer fransk hjerteorm på. Den ene metode kaldes Baermann, hvor man isolerer laverne i afføringen. Det foregår ved, at du som hundeejer skal samle en klump afføring op tre dage i træk, som efterfølgende indleveres til dyrlægen. Enten udfører de selv analysen, eller de sender den ind til et laboratorium. Der går 1-2 dage fra indleveringen, til du har svar, altså i alt 5 dage fra du beslutter at få din hund undersøgt. Udfordringen kan være, at personalet på dyreklinikken skal være ret øvede for at kunne skelne helt tydeligt mellem larver fra fransk hjerteorm og eksempelvis almindelig lungeorm eller andre orm, der kan udskilles i afføringen. Typning af ormen er meget vigtig, for hvor nøje man overvåger hunden under den efterfølgende behandling. Blodtest for fransk hjerteorm En anden mulighed er, at man kan diagnosticere fransk hjerteorm på baggrund af en blodprøve og testen Angiodetect. Her kan din dyrlæge testen hunden, mens du venter, og svaret er klar i løbet af minutter. Den test kan hjælpe med at udelukke eller påvise fransk hjerteorm hos din hund. Det kan være før en operation, hvor det er risikobetonet ved forøget blødningstendens, hvis din hund er dårlig, hvis du har flere hunde sammen - eller du bare ikke har lyst til at samle afføring op og vente de dage, det tager. Nogle hundeejere vælger også at få deres hund testet fast en gang om året, fordi de ved, de bor i et høj-risiko område, eller fordi hunden tidligere har været smittet. Nu er der en hurtig og simpel test for hjertelungeorm Snak med din dyrlæge og få din hund tjekket for smittefare af dem liggende i deres blodkar. Problemet med ormene er, at de vil tilstopppe blodkarrene, og når de dør, frigives de til blodbanen som en blodprop. Det kan være fatalt, hvis store mængder orm dør samtidigt, men også infektion over lang tid kan give store systemiske følgevirkninger med bløderlignende symptomer. Smitten sker via en såkaldt mellemvært, nemlig snegle. De seneste vintre har været varme, fugtige og frostfattige. Alt sammen noget, som giver god overlevelse for snegle og andre hvirvelløse dyr. Hunden spiser enten selve sneglen, når den roder i jorden, eller kommer til at indtage snegleslim, hvorved den også får parasitten i sig. Her rejser parasitterne gennem tarmkanalen via blodbanen og op til hjertet og lungerne, hvor de etablerer sig og Symptomerne på fransk hjerteorm Træthed Hoste Åndenød Opkast Manglende ædelyst Vægttab Øget blødningstendens og dermed blødning fra forskellige steder på kroppen Kollaps og symptomer fra centralnerve systemet Symptomer som hoste, åndenød og træthed kan meget nemt forveksles med en lang række andre sygdomme, herunder kennelhoste, dårligt hjerte, rævens lungeorm (crenosoma vulpis), astmatisk bronkitis og mange flere. Det er derfor døde orm rundt i blodbanen som en række små eller større blodpropper. Hvor i landet er smitterisikoen størst? Vi ved efterhånden, at parasitten kan findes i stort set alle områder af Danmark. Risikoen for smitte er markant større i Hovedstadsområdet og Nordsjælland, men hunde med fransk hjerteorm er også fundet i både Jylland og på Fyn, så det er ikke sådan, at nogen områder er helt fri for infektionen. Jo mere vi mennesker rejser rundt med vores kæledyr, jo mere smitte flytter vi også med os. Hvordan påvises fransk hjerteorm? Der er overordnet to måder at påvise Tekst: Dyrlæge Hanne Friis Foto: Idexx DK DK Ad Angio Final.indd :54 32 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 33

18 ERNÆRING ERNÆRING ERNÆRING AF HUND OG KAT I DE SENESTE 20 ÅR ER DER BLEVET FORSKET UTROLIG MEGET OM- KRING ERNÆRING AF HUNDEN OG KATTEN. DER ER OGSÅ SKET EN STOR FORANDRING MED VORES KÆLEDYR. DER ER IDAG UDVIKLET MANGE NYE HUNDE OG KATTERACER OG VORES KÆLEDYR ER I DAG EN MEGET MERE FORANKRET DEL AF FA- MILIEN, NÆSTEN PÅ LIGE FOD MED DE ANDRE FAMILIEMEDLEMMER Stivelsen er betegnelsen for energilagring i planterne. Denne energilagring sker, når solens stråler rammer grønkornene i planterne. Stivelse er opbygget af glukosemolekyler, og når glukosen optages i tarmen, vil dette give blodsukker, hvilket er en energikilde, som alle celler i kroppen kan udnytte. For hjernen er det endda den eneste energikilde, som den kan bruge. Hunde og katte er utrolig gode til at optage stivelse. Der snakkes meget om, at korn ikke er godt for hunden og katten, hvilket er meget uforståeligt. Der findes ingen undersøgelser, der viser dette, og som sagt udnytter de stivelsen utrolig godt. Jeg tror, det hænger sammen med, at vi sammenligner hunde og katte med os mennesker. Når vi mennesker fjerner kulhydrater fra vores mad, så fjerner vi ud over stivelse og fibre også sukker eller stødt melis (slik, sodavand, kage, forarbejdede madvarer). Lige præcist dette forarbejdede melis indeholder fruktose, som i kroppen omdannes til fedt, og denne form for sukker spiser vi mennesker utrolig store mængder af. Men det gør vores dyr ikke. Derfor ser vi ikke den samme gavnlige effekt hos hunde og katte som på mennesker, fordi vi mennesker spiser så meget af den usynlige og meget koncentrerede sukker. Vi hører også, at korn skulle give allergi, og det vil jeg også vurdere som en skrøne. Ser vi på udviklingen af foderallergi, vil 9 ud af 10 udvikle allergi overfor kød. Kan din hund suge maven ind? Protein For 20 år siden snakkede vi meget om at vores kæledyr er kødædere, og det vil jeg gerne prøve at ændre til, at vores kæledyr er protein spisere. Protein er en vigtig del af kød, men i dag har vi mange andre proteinkilder, hvilket giver os mulighed for at sammensætte foderet til hunde og katte meget mere præcist. Protein består af 22 byggesten, kaldet aminosyrer, hvoraf 10 er essentielle for hund, og 11 er det for kat. Ved essentiel menes, at hvis disse ikke er i deres mad, vil de få mangelsygdomme. Vi kigger i dag mere på aminosyre sammensætningen af proteinkilderne. Dette giver os mulighed for at sammensætte et foder med flere proteinkilder for at ramme det korrekte forhold imellem aminosyrer i foderet. Dette er årsagen til, at proteinkilderne ikke altid står først i ingredienslisten, da vi fordeler proteinet ud på flere kilder. Vi kigger også på udnyttelsen (optagelighed) af proteinkilderne for at sikre, at hunden og katten udnytter foderet maksimalt. Dette har bl.a. gjort, at vi også bruger vegetabilske proteinkilder, da disse ofte er meget letoptagelige for hunden og katten, men derudover endvidere har en rigtig god aminosyre sammensætning. Protein bliver i tarmen nedbrudt til aminosyrer, og disse aminosyrer er identiske, uanset de kommer fra vegetabilsk protein eller animalsk protein. Et kvalitetsfoder sikrer optimal optagelse af proteinkilderne. Kulhydrater Under gruppen kulhydrater indgår både fibre og stivelse. Fibre er den bestanddel af planter, som hunde og kattes fordøjelsessystem ikke kan nedbryde. Dog vil der være nogle bakterier i tarmen, der nedbryder nogle af dem de kaldes for gæringsdygtige fibre. Disse gæringsdygtige fibre kan laves om til energi i tyktarmen og kan være energi både for mælkesyrebakterierne i tarmen, men også være energi for tarmcellerne. Tarmcellerne er det hurtigst voksende væv i kroppen. De ikke-gæringsdygtige fibre kan ikke nedbrydes i tarmen, men de har 2 vigtige funktioner. De kan give fylde i mavesækken, hvilket kan hjælpe på at give mæthed, og så vil de give modstand i tarmen, så indholdet i tarmen bliver bedre blandet med enzymerne. Enzymer klipper foderet i stykker nede i tarmen. Fibre har derved en positiv effekt på udnyttelsen af foderet. Tekst: Dyrlæge Jakob Lassen, Royal Canin Danmark Foto: Royal Canin Fedt Fedt er meget vigtigt i foderet, men ligesom for os mennesker skal vi ikke give vores kæledyr for meget. Præcis som for protein findes der nogle fedtsyrer, der er essentielle for hundene og kattene. Det er Omega-3 og Omega-6 fedtsyrerne. Omega-3 får vi fra fiskeolie, og Omega-6 får vi fra vegetabilske olier, som boragoolie og sojaolie. Fedt indeholder 2,5 gang mere energi end både protein og stivelse. Derfor vil fedtet have den største betydning for energiindholdet i foderet. Vi er begyndt generelt at sænke fedtindholdet i foderet til hunde og katte, da vi ser mange overvægtige dyr. Dette skyldes ændringer i deres energibehov, der generelt falder. Vores kæledyr er ikke så aktive længere, kæledyr i lejligheder, flere kæledyr bliver steriliseret og kastreret mm. Foder Denne store viden omkring forandringerne i vores hundes og kattes behov i dag gør, at vi i dag har udviklet mange specialiserede produkter til hund og kat. Vi har i dag udviklet foder til forskellige størrelser af hunde og katte, da vi ved, at stofskiftet og behovene er forskellige fra en 4 kg hund og en 50 kg hund. Vi ved, at en hvalp eller killing har et helt andet protein og energibehov end en seniorkat eller hund. Hvis katten lever i en lejlighed, vil dens tilværelse være meget forskelligt fra katten, der bor på landet. F. eks. vil indekatten soignere sig mere, med øget risiko for hårboller, og den vil være meget mindre aktiv. Vi kender endvidere til de ernæringsmæssige forskelle, der er på en Labrador og en Boxer, hvilket har gjort det muligt at udvikle et foder til disse racer. Kan din kat suge maven ind? Ekstra kilo har ingen godt af! DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE HUND OG KAT! Royal Canin - styrker hundens og kattens karakter 34 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 35

19 FODRING FODRING KATTENS 9 LIV VI HØRER TIT OM KATTENS 9 LIV, FORDI KAT- TEN ISÆR TIDLIGERE LEVEDE ET MEGET UD- SAT LIV MED MANGE FARER OG TRUSLER, OG SOM DE PÅ MIRAKULØS VIS HAR OVERLE- VET ET UTAL AF GANGE. VI KAN OGSÅ ca. 30 %. Samtidig har de en tendens til at være mindre aktive, og deres appetit øges. Dette gør, at overvægt er en meget stor risiko for disse katte. Derfor er det vigtigt at fodre katten efter dette ved at give et foder specielt tilpasset steriliserede og kastrerede katte. Foderet vil være lavere i energi og have en mere mættende effekt. Sterilisation og kastration øger risikoen for, at katten udvikler urinsten, derfor er foderet til den voksne kat sammensat til at forebygge dette. Kattens 1. liv - Fostertilværelsen Det er i fostertilværelsen, at livet bliver skabt inde i hunkatten. Specielt for katten er, at hunkatten først får ægløsning, når hun bliver parret, hvilket også gør det mere sikkert, at parringen vil give killinger. Dette er meget forskelligt fra hunde, hvor vi må håbe, at parringen sker omkring ægløsningstidspunktet. Når æg og sædcelle har fundet hinanden, vil fosteret blive dannet, hvilket hos katten tager ca. 9 uger. I denne periode er fosteret meget afhængig af, hvad hunkatten spiser, således at hun får nok byggesten til, at fosteret kan dannes. Det er ligeledes vigtigt, at hun spiser nok til, at hun kan bygge sine fedtdepoter op, hvilket skal sikre mængden og kvaliteten af hunkattens mælkeproduktion. I de første 6 uger af drægtigheden bliver fosteret dannet, hvilket vil sige, at alle organer udvikles. I de sidste 3 uger vil killingen primært vokse, og 75 % af killingens størrelses vækst sker i de sidste 3 uger. Kattens 2. liv Fødsel til fravænning Når killingen fødes, er den dybt afhængig af sin mor, da den er blind og ikke kan bevæge sig. I de første 4 uger er moderens mælk killingens eneste ernæring, og modermælken er meget energiholdigt. Derved får killingerne dækket deres meget store behov, for selvom de er små, så vokser de hurtigt. Nogle gange får hunkatten mange killinger, DELE KATTENS LIV OP I 9 FASER eller hendes nye bakterier, vira og måske andre kæleproduktion mælkedyr. Alt dette kan være meget stressende er ikke for killingen, og ofte har killingerne i denne tilstrækkelig, og så bliver vi som ejere nødt til at periode en øger risiko for tynd mave. Dette vil ofte rette sig, når den er kommet supplere med modermælkserstatning på plads i det nye hjem. Det er også i denne specielt lavet periode, at killingen skal vaccineres, hvilket skal stimulere deres immunforsvar, til at dække som ikke er færdigudviklet. Killingen vil killingernes behov. modtage 2 vaccinationer med 4 ugers mellemrum. Moderen slikker killingerne meget, for det gør dem trygge, men det vil også stimulere killingerne til at tisse mere. Når killingerne er ca. 14 Killingefoderet er meget letopta- geligt for at mindske risikoen for diarre, og derudover øges antioxidanterne for at stimulere killingens immunforsvar. dage gamle, åbnes deres øjne, og de begynder langsomt at kunne skelne ting og får et overblik over den meget store verden, de er ankommet i. Mælketænderne bryder frem, når killingerne er ca. 3 uger gamle, og nu begynder de også at være mobile og bevæge rundt ved egen kraft. Kattens 4. liv Puberteten Killingen går i puberteten ca. 6 mdr. gammel, og dette kan gøre, at den skifter fuldstændig karakter. Hankatten vil nu i gang med at afmærke dens territorium med urin, hvilket kan være udenfor, men også sagtens være indenfor. Hankattens Kattens 3. liv Fravænning og killingetid Fravænning kaldes den periode, hvor killingerne skal til at lære at gå fra flydende kost (modermælk) til fast føde (killingefoder). Denne fase er meget udfordrende, da killingernes tarmsystem skal vænne sig til at få en hel ny slags mad. Samtidig er killingernes mavesæk ikke særlig stor, så de kan ikke spise særlig store portioner, men derimod spise rigtig mange gange i løbet af dagen. Oven i dette begynder killingernes vækst for alvor at tage fart, så deres energibehov penis vender bagud, hvilket gør, at den kan afmærke lodrette flader op i cm. højde, og hans urin er meget kraftigt lugtende, så man opdager hurtigt, hvis den markerer møbler, vægge mm. Hunkatten går i løbetid, og det kan faktisk gøre, at den mjaver meget, og nogle vil nærmest opfatte det som skrig, og da katten er et natdyr, vil det ofte forgår om natten. Hunkatten kommer i løbetid hver 3. uge. Hvis ikke at man vil have killinger, vil man ofte vælge at få katten kastreret/steriliseret, hvilket vil løse begge disse udfordringer. er utrolig stort i denne periode. Derfor er killingefoder til fravænningsfasen utrolig højt i energi, for netop at dække dette store behov, givet som mange meget små portioner. En anden utrolig udfordrende ting, der sker, er, at når den bliver 12 uger gammel, så er den blevet gammel nok til at få et nyt hjem. Denne overgang er en stor udfordring for killingen, da den skal tage afsked med sin mor og søskende. Den kommer til et nyt hjem, hvor den møder Kattens 5. liv Steriliseret/kastreret Der er mange positive sider ved at få sin kat steriliseret eller kastreret. Den bliver mere social, da behovet for at søge en mage forsvinder, hvilket gør, at den bliver mere kælen og en større del af familien. Der er dog også nogle ricisi, der øges. Når vi fjerner kønshormonerne, vil det reducere energi omsætningen i kroppen med Tekst: Dyrlæge Jakob Lassen, Royal Canin Danmark Foto: Royal Canin Kattens 6. liv- Intakt Ikke alle katte bliver steriliseret og kastreret, hvilket gør, at de bevarer deres søgen efter en mage, således at de bevæger sig længere væk fra deres hjem. De vil ofte også jage mere og have et højere stofskifte, hvilket gør, at de skal have et mere energiholdigt foder. Kattens 7. liv Den modne alder (7-12år) Når katte bliver ældre, begynder det at blive nødvendigt at forebygge nogle af de lidelser, de vil møde senere i deres liv, da de i dag bliver væsentlig ældre. Vi skal støtte deres nyrer ved at sænke fosfor indholdet i foderet og derfor proteinindholdet, øge omega-3 fedtsyrerne og øge mængden af antioxidanter. De har endvidere en stor risiko for at udvikle gigt, hvor glucosamin og chondroitin vil hjælpe med at reparere nogle af de bruskskader, som vi ser i udviklingen af gigt. De har stadig en risiko for at blive overvægtige, så foderet skal stadig være specielt udviklet til den steriliserede og kastrerede kat. Kattens 8. liv Senior (over 12 år) Nu er katten nået frem til at kunne nyde sit otium. Det var fra naturens side nok ikke meningen, at katten skulle blive så gammel, i dag ser vi oftere katte i alderen år, hvilken gør, at vi ser flere slidskader på seniorkatten. Lige som den modne kat skal vi stadig prøve at støtte nyrerene, nu reducerer vi yderligere mængden af fosfor og protein, mens omega-3 fedtsyrerne øges. Ledbeskyttelsen skruer vi yderligere op for ved at øge mængden af glucosamin og chondroitin og ekstra tilsætte et ekstrakt af grønmusling (kendt som GLM). Hos katte kan vi med alderen se tegn på demens (katten ændrer søvnrytme, mjaver uden egentlig grund, virker forvirret, bliver aggressiv overfor ejeren mm.). Derfor øger vi mængden af antioxidanter, samtidig med at vi skruer op for mængden af L-tryptofan, en aminosyre (byggesten i protein), som i hjernen omdannes til serotonin, som er hjernens eget beroligende hormon. Vi bliver også nødt til at give den gamle kat noget mere energi, da deres evne til at udnytte energien falder, og derved har de en risiko for at tabe sig, hvis ikke foderets energiindhold øges. Kattens 9. liv Sygdom Det sidste liv er de sygdomme, som vi ser hos katte. I dag er der veterinært mange muligheder for at diagnosticere og behandle sygdomme hos katte. Diæter spiller også en vigtig rolle i denne behandling. Der findes sygdomsdiæter til: Overvægt, sukkersyge, allergi, mave-tarmlidelser, leverlidelser, nyrelidelser, urinvejslidelser, stress, ledlidelser og tandlidelser. Spørg din dyrlæge eller veterinærsygeplejeske til råds omkring muligheder for at støtte din kats sygdom med en diæt. Et slankt kæledyr er et sundt kæledyr 4 1 EXTRA KG PÅ ET KÆLEDYR VIRKER IKKE SOM MEGET for en KG KAT +1KG = + 16KG MEN LAD OS SAMMENLIGNE MED MENNESKET (for et menneske på 65 kg) for en KG HUND +1KG = + 7KG Royal Canin - styrker hundens og kattens karakter for en KG HUND +1KG = + 3KG 36 ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 37

20 LOPPER OG FLÅTER LOPPER OG FLÅTER FAKTA OM LOPPER OG FLÅTER LOPPER OG FLÅTER ER DE MEST ALMINDELIGE PARASITTER HOS VORES HUNDE OG KATTE. DE KAN MEDFØRE KLØE OG ALLERGISKE REAKTIONER, LIGESOM FLÅTERNE ER BÆRERE AF FLERE FARLIGE SYGDOMME. HER ER LIDT FAKTA OM DE 2 PARASITTER som dyrene reagerer overfor. I mange tilfælde er man nødt til udover en loppebekæmpelse at behandle sit dyr mod denne allergitilstand med forskellig medicin, salver og bade. Lopper kan i nogle tilfælde angribe mennesker og bide mange steder. Dette giver nogle irriterende kløende små røde sår, men hvis det er nogen trøst, så kan loppen som sagt ikke formere sig af menneskeblod. Hvad er en skovflåt? Der findes en række forskellige flåtarter, men i Norden er skovflåten (Ixodes ricinus) den art, der volder størst problemer. En flåt er ikke et insekt, men en mide i familie med edderkoppen. Det er kun hunnen, som suger blod. Hvordan er skovflåtens cyklus? Flåten gennemgår fire forskellige stadier: Ægstadiet: En voksen hunflåt kan lægge mere end æg, som i løbet af 14 dage vil klækkes til larver. Larvestadiet: Larven bider sig fast på små gnavere og suger blod 2-3 dage. Udvikling til nymfe tager normalt et år. Det er musene, som huser borrelia-bakterien. Nymfestadiet: Nymferne kravler op på et græsstrå og venter på, at et menneske eller dyr kommer forbi. Igen bider de sig fast nu i 3-4 dage, hvor de suger endnu et blodmåltid. Når de er mætte, slipper de deres tag i værtsdyret, falder ned i vegetationen og gennemgår udviklingen til voksen flåt. Voksenstadiet: Den voksne hunflåt finder et værtsdyr, hvor den bider sig fast. Umiddelbart efter at den har bidt sig fast, begynder parringen, hvis der er en hanflåt i nærheden. Efter parringen øger hunnen sin kropsvægt flere hundrede gange i løbet af de 8-12 dage, hvor hun suger blod. Hunnen slipper sit tag, når hun har suget tilstrækkeligt blod og falder af. Næste forår lægger hun tusindvis af æg. Hele livscyklus kan således tage 3-5 år for en hunflåt. Skovflåten skal bruge 3 værtsdyr for at gennemføre sin livscyklus. Det er disse værtsdyr, der fungerer som smitteresorvoir for udbredelsen af de flåtbårne sygdomme. 1. vært er ofte mus eller småfugle. Det er ved dette blodmåltid, at flåten inficeres med bakterien borrelia. Det vurderes, at 90% af alle mus er inficerede med borrelia. 2. vært er ofte lidt større, f.eks. pindsvin, fasan, hare eller egern. 3. vært er større pattedyr, f.eks. råvildt, hunde, katte eller måske mennesker. En meget stor del af vores råvildt er potentielt inficerede med sygdomme som borrelia, anaplasma og flåtoverført hjernebetændelse (TBE), Flåtens livscyklus er afhængig af varme temperaturer og høj fugtighed. Normalt tager udviklingen fra æg til voksen 3 år. Flåterne er specielt følsomme for udtørring, og derfor er deres naturlige levesteder områder med høj fugtighed. Frost spiller en mindre rolle. Ved temperaturer under 9 minusgrader foregår udviklingen langsommere, men de dør ikke. Hvordan opdager man skovflåten? De fleste flåtbid giver anledning til lidt kløe og irritation omkring bidstedet. Selve identifikationen af flåten volder ingen problemer. Rødme og udslæt omkring flåtbid samt feber og ubehag skal tages alvorligt, da det kan være tegn på en infektion overført af flåten. Hvad er lopper? Loppen er et blodsugende insekt og den mest udbredte parasit hos vores hunde og katte. Og de er umulige at udrydde helt. I naturen er loppesæsonen på sit højeste i sensommeren og efteråret, og derfor lider ubehandlede hunde og katte med loppeallergi ekstra meget i den periode. Naturen udgør nemlig et ukontrolleret smittereservoir, og man må forvente, at alle dyr, som færdes meget ude, bringer lopper med hjem. Der findes mere end loppearter i hele verden. Hundeog katteloppen har en del fælles træk, og ofte er det katteloppen, man finder på hunde. Ca. 95% af de beskrevne arter lever på pattedyr og kun ca. 5% på fugle. Men ved at forstå deres livscyklus kan man gøre meget for at undgå loppeangreb på ens hund og kat Hvordan er loppernes livscyklus? Loppernes livscyklus er delt op i 4 dele. Loppen starter som æg, der bliver lagt i pelsen på hunden eller katten af hunloppen, efter at hun har suget blod fra sit værtsdyr. Og her er lopperne ret specifikke. En hunde eller katteloppe kan ikke formere sig, hvis den har suget blod fra f.eks. et menneske. Men kattelopper kan formere sig på hundeblod, og en hundeloppe kan også formere sig efter et måltid på en kat. Og næsten alle lopper på hundene er faktisk kattelopper. Under de rette betingelser kan en enkelt hunloppe formere sig til voksne lopper i løbet af 2 måneder. Loppens sindrige livscyklus er afhængig af både fugt og varme. Efter parring lægges dagligt op mod 50 æg i pelsen. Æggene drysser ned på gulvet/jorden, og ligger i omgivelserne, indtil de klækkes til sultne larver. Larverne lever af organisk materiale i omgivelserne herunder hudskæl og ekskrementer fra de voksne lopper. Larverne spiser endvidere bændelormeæg, som senere kan overføres til hunde og katte. Larven spinder en kokon, hvori den omdannes til næste stadie, nemlig puppen. Larverne er 2-5 mm lange og behårede. Puppen omdannes derefter til den voksne loppe, som dog stadig befinder sig inde i kokonen. Udviklingshastigheden inde i kokonen afhænger af temperatur og luftfugtighed. I omgivelserne kan der ligge titusindvis af færdigudviklede lopper i beskyttende kokoner, som venter på, at et værtsdyr er indenfor rækkevidde. Sultne nyklækkede lopper springer på enten hund eller kat kort tid efter, at de er klækket. De lever i pelsen, hvor de suger blod ved at stikke en sugesnabel ind i huden. Hvordan ser jeg, at mit dyr har lopper? Et af de tydeligste symptomer på et loppeangreb er kløe på ryggen ved haleroden. Her kan man i mange tilfælde se lopperne løbe rundt (ja, de springer faktisk ikke, når de er på dyret) som små mm lange brunligsorte dyr på huden. Men det, man hyppigst ser, er loppeeskrementerne som små brunlige sandskorn. Og hvis man er i tvivl, kan man prøve at tage disse korn over på et vådt stykke vat. Bliver der rødligt omkring kornene, så er det loppeeskrementer, som jo for en stor del består af blod. Mange familiedyr er rimeligt upåvirket af lopperne, men en stadig større del får loppeallergi, og dette kan være meget ubehageligt. Dyrene kan få store sår på hele kroppen, og især på ryggen, af at klø og bide sig. Når lopperne bider, afsondres der spyt i sårene, og det er dette spyt, Tekst: Dyrlæge Mogens Hansen Foto: Novartis Prac-tic spot-on opløsning til hunde Aktivt stof pyriprol. Indikationer: Behandling og fore-byggelse af loppe- og flåtinfestationer hos hunde. Effekten holder i 4 uger. Kontraindikationer: Ikke til hvalpe under 8 uger eller hunde under 2 kg. Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffer samt syge eller rekonvalescente dyr. Bør ikke anvendes til katte og kaniner. Bør ikke anvendes under drægtighed eller diegivning. Bivirkninger og advarsler: Meget sjældne: Hudkløe, pelsforandringer, inflammation i huden, hudrødme, pelstab, misfarvning af pelsen og fedtet udseende af pelsen. Manglende koordinering og kramper. Sløvhed. Opkastning og diarré. Savlen kan forekomme kortvarigt, hvis hunden kommer til at slikke på påføringssstedet umiddelbart efter behandling. Hunde bør ikke bades eller indsæbes inden for 48 timer inden og 24 timer efter behandling. Undgå at produktet kommer i kontakt med hundens øjne. Applikeres på et område, hvor hunden ikke kan slikke det af. Før applikationsstedet er tørt bør kontakt med det behandlede område undgås og børn bør ikke lege med dyret. Alle hunde i husstanden bør behandles. Som hovedregel vil flåter falde af dyret inden for 24 til 48 timer efter smitte uden at have indtaget blod. Det kan dog være, at enkelte flåter bliver siddende. Af samme årsag kan det ikke udelukkes, at der kan ske overførsel af smitsomme sygdomme. Opløsningsmidlet i Prac-tic kan misfarve visse materialer. Lad applikationsstedet tørre før kontakt med f.eks læder og behandlede overflader. Dosering: 1 pipette Prac-tic til meget små hunde (56,25 mg) til hunde fra 2 4,5 kg, 1 pipette Prac-tic til små hunde (137,5 mg) til hunde fra 4,5 11 kg, 1 pipette Prac-tic til mellemstore hunde (275 mg) til hunde fra kg og 1 pipette Prac-tic til store hunde (625 mg) til hunde fra kg. Til hund over 50 kg anvendes den rette kombination af pipetter. Pyriprol dræber lopper inden for 24 timer og flåter inden for 48 timer efter behandling. I minimum 4 uger efter behandling dræbes de voksne lopper inden de lægger æg. Da Prac-tic fuldstændig stopper ægproduktionen, bryder det loppens livscyklus. Pakningsstørrelser: Karton med 3 pipetter. Læs endvidere oplysningerne i indlægssedlen og på pakningen. TEKSTEN ER OMSKREVET OG FORKORTET I FORHOLD TIL DET GODKENDTE PRODUKTRESUME. PRODUKTRESUMEET KAN VEDERLAGSFRIT REKVIRERES FRA ELANCO. Forhandles af: Elanco Animal Health, Lyskær 6 3E, 2. tv., 2730 Herlev. Tlf DRÆBER LOPPER INDEN FOR 24 TIMER DRÆBER FLÅTER INDEN FOR 48 TIMER En Loppekur der virker NOCACPRA00007/ DK PRAC AD ALT OM DIN HUND.indd 1 02/03/ ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUND HED ALT OM DIN HUNDS OG KATS SUNDHED 39

Frederiksværk Dyrehospital. Dit kæledyr i centrum

Frederiksværk Dyrehospital. Dit kæledyr i centrum Frederiksværk Dyrehospital Dit kæledyr i centrum Samtidig med at vi er et topmoderne dyrehospital, får du samme nære sundhedspleje af dit kæledyr som på en mindre dyreklinik. Der er altid tid snak og godbidder,

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. Før du køber hund 1 Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

Rejse med hund og kat

Rejse med hund og kat Af Helle Busk og Natascha Schmidt-Svejstrup Kan jeg tage min hund med til Barcelona eller må min kat komme med til Sverige? Sommerferien nærmer sig, og mange dyreejere overvejer lige nu, om kæledyret skal

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund.

Her finder du en række gode råd om, hvad du bør tænke på, før du køber hund. FØR DU KØBER HUND Hvis du anskaffer dig en hund, skal du leve sammen med den i de næste 8-15 år. Du bør derfor grundigt overveje, om du kan opfylde en hunds behov for aktivitet og samvær. Desuden skal

Læs mere

ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR

ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR ALT OM DIN HUND OG KATS SUNDHED - ET MAGASIN FRA DIN DYREKLINIK OM DIT FAMILIEDYR VELKOMMEN INDHOLDSFORTEGNELSE GLEM IKKE DYRET I KRISETIDER 3 HVAD KAN DIN DYREKLINIK? 4 BAG KULISSERNE HOS DIN DYRLÆGE

Læs mere

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Pas på hundens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT

NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT NEUTRALISERING AF HUNDE KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... NEUTRALISERING AF HUNDE NEUTRALISERING AF HUNDE I det moderne samfund er vores hunde - og i dette tilfælde vores familiehunde - underkastet samfundets

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Michal Bednarely/Dreamstime HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT Af specialdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Hundeadfærdsskolen Fyn 22-04-2010. Neutralisering KASTRATION OG STERILISATION

Hundeadfærdsskolen Fyn 22-04-2010. Neutralisering KASTRATION OG STERILISATION Neutralisering KASTRATION OG STERILISATION Tekst af Camilla Fjeldsø, Professionel Hundeadfærdsspecialist Det er meget vigtigt at overveje alle fordele og ulemper, før man lader sin hund neutralisere! Vi

Læs mere

Prisliste Kat Alle priser er incl. moms. Priser kan variere afh. af vægt og medicinpriser

Prisliste Kat Alle priser er incl. moms. Priser kan variere afh. af vægt og medicinpriser Prisliste Kat Alle priser er incl. moms. Priser kan variere afh. af vægt og medicinpriser YDELSE Konsultation Sundhedsundersøgelse med vaccination. HVAD ER INDEHOLDT I PRISEN Din kat vil blive undersøgt

Læs mere

Hvordan er det at blive bedøvet?

Hvordan er det at blive bedøvet? Hvordan er det at blive bedøvet? Information til børn og forældre fra Anæstesiafsnittet Regionshospitalet Viborg Anæstesi- og Operationsafdelingen Anæstesiafsnittet ANÆSTESIAFSNITTET Det er hospitalets

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT

EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT EMNE PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT WWW.DYREFONDET.DK KORT FORTALT... Foto: Irimaxim/Dreamstime.com PAS PÅ HUNDENS TÆNDER KORT FORTALT Af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: Tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk 3 ... KATTENS TÆNDER Pas på kattens tænder - kort fortalt af fagdyrlæge Jette Hagedorn Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39

Læs mere

Den første tid med hunden

Den første tid med hunden Den første tid med hunden 1 Tillykke med din nye hund. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et nyt hjem, især hvis den er hvalp og kommer lige fra sin moder og sine kuldsøskende. Nedenfor

Læs mere

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT

PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT PAS PÅ KATTENS TÆNDER KORT FORTALT www.dyrefondet.dk ... KATTENS TÆNDER TANDPLEJE HOS KATTE Det er med katte som med mennesker. Hvis tænderne ikke bliver passet, er der risiko for alvorlige tandsygdomme

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

KATTENS SUNDHED KORT FORTALT

KATTENS SUNDHED KORT FORTALT KATTENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Kattens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Troels Dalgaard Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30 00, www.dyrefondet.dk

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

om din hund og kats sundhed

om din hund og kats sundhed Alt om din hund og kats sundhed - et magasin fra din dyreklinik om dit familiedyr kr. 49,- Velkommen Indholdsfortegnelse Vælg med hjerte og hjerne..... 3 Hvad kan din dyreklinik?....... 4 Et besøg på en

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD

OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD OPERATION VED NEDSUNKEN FORFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har udviklet

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

ABONNEMENTSVILKÅR FOR DYRLÆGEYDELSE I HUND FOR LIVET

ABONNEMENTSVILKÅR FOR DYRLÆGEYDELSE I HUND FOR LIVET ABONNEMENTSVILKÅR FOR DYRLÆGEYDELSE I HUND FOR LIVET INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DYRLÆGEYDELSEN HVAD OMFATTER DEN?... 2 2. ABONNEMENTSAFTALENS VARIGHED OG ÆNDRINGER... 2 3. FORTRYDELSESRET... 3 4. BETALING...

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Kikkertundersøgelse af blæren

Kikkertundersøgelse af blæren Patientvejledning Kikkertundersøgelse af blæren m.h.p. fjernelse af polypper/vævsprøver. Patienter der skal indlægges. Kvalitet Døgnet Rundt Urologisk afdeling Kikkertundersøgelse af blæren i bedøvelse

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om navlebrok Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om navlebrok Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den operative behandling

Læs mere

Kliniks undersøgelse af patienten. 550,- Kliniks undersøgelse af patienten. 375,-

Kliniks undersøgelse af patienten. 550,- Kliniks undersøgelse af patienten. 375,- Prisliste general behandling. Ydelse Ydelsen omfatter Pris Konsultation hund/ kat. Konsultation fugl/gnaver/ krybdyr/fritte. Kliniks undersøgelse af patienten. 550,- Kliniks undersøgelse af patienten.

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,

Læs mere

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Kikkert-undersøgelse af håndleddet. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Kikkert-undersøgelse af håndleddet Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN

DEN FØRSTE TID MED HUNDEN DEN FØRSTE TID MED HUNDEN Tillykke med din nye hund. I denne pjece kan du læse om, hvordan du bedst muligt byder din nye hund velkommen i dit hjem. Det er en stor omvæltning for din hund at komme til et

Læs mere

Operation for springfinger. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for springfinger. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Operation for springfinger Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for springfinger Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det

Læs mere

Fjernelse af seneknude - ganglion. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Fjernelse af seneknude - ganglion. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Fjernelse af seneknude - ganglion Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Fjernelse af seneknude - ganglion Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

OPERATION VED PLATFOD

OPERATION VED PLATFOD OPERATION VED PLATFOD Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk De indledende undersøgelser på Københavns Privathospital har vist, at du har platfod i en

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om ankelstabiliserende operation (Brostrøms-operation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Vi hjælper dig når du har mest brug for det. Katteforsikring

Vi hjælper dig når du har mest brug for det. Katteforsikring Vi hjælper dig når du har mest brug for det Katteforsikring Dyrekassen Danmarks Katteforsikring hjælper dig, når du har mest brug for det. Og det er ikke nær så dyrt, som du tror! Som katteejer har du

Læs mere

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne Tanken bag denne information er, at alle, som får opereret deres mandler, skal have det så godt som muligt efter det kirurgiske indgreb og

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

Iliaca-Femoral Bypass

Iliaca-Femoral Bypass Til patienter og pårørende Iliaca-Femoral Bypass Operation på bækkenpulsåren Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Hovedpulsåren løber fra hjertet og ned i bughulen, hvor den forsyner de indre

Læs mere

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Operation for nedgroet negl. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Operation for nedgroet negl Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det

Læs mere

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Spinal stenose i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Spinal stenose i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Insitu Bypass operation

Insitu Bypass operation Til patienter og pårørende Insitu Bypass operation Bypass fra lyske til knæ/underben Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk Afdeling Du er tilbudt en bypass-operation fra lysken til knæ/underben, hvor en

Læs mere

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center

Patientinformation. Anæstesi. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Anæstesiologisk Center Patientinformation Anæstesi Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesiologisk Center Samtale med anæstesilægen Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge eller anæstesisygeplejerske

Læs mere

Platfod - coalitio. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Platfod - coalitio. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Platfod - coalitio Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Platfod - coalitio Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle have foretaget

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN

OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN OPERATION FOR SLIDGIGT I STORETÅEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk SPØRG HVIS DU ER I TVIVL Fødder er forskellige fra person til person, og derfor

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om frossen skulder Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om frossen skulder Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den operative behandling

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Behandling for hjernesvulst

Behandling for hjernesvulst Behandling for hjernesvulst Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse, som finder sted i Neurokirurgisk

Læs mere

Brystrekonstruktion med expanderprotese

Brystrekonstruktion med expanderprotese Patientinformation Brystrekonstruktion med expanderprotese www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om operationen: brystrekonstruktion

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

N r. 2 4. Visdomstænder

N r. 2 4. Visdomstænder N r. 2 4 Visdomstænder Visdomstænder Hvad er visdomstænder? De fleste får deres visdomstænder omkring 20-års alderen. Man kan i alt få fire visdomstænder, nemlig to i overkæben og to i underkæben. Navnet

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Diskusprolaps i lænden. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Diskusprolaps i lænden Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling

Patientinformation. Pacemakeroperation. Velkommen til Vejle Sygehus. Hjertemedicinsk Afdeling Patientinformation Pacemakeroperation Velkommen til Vejle Sygehus Hjertemedicinsk Afdeling 1 2 Information om pacemakeroperation Hvorfor pacemaker? Pacemakerbehandling anvendes ved: langsom puls som følge

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Sundhedsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN SUNDHEDSFORSIKRING Få en skræddersyet sundhedsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om skæv storetå (hallux valgus) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om tilstanden, om den

Læs mere

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dupuytrens kontraktur kuskefingre. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dupuytrens kontraktur kuskefingre Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystvortereduktion Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om brystvortereduktion, om den

Læs mere

Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Operation for afklemning af sene - de Quervain. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Operation for afklemning af sene - de Quervain Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er,

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af Bartholins cyste Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om Bartholins cyste,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Skæv storetå Chevron operation. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Skæv storetå Chevron operation Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information

Læs mere

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.

GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING. PATIENTINFORMATION GANGLION SENEKNUDE - HÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE

KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE KØNSMODNING OG NEUTRALISERING AF KATTE Det er vigtigt, at du tager ansvar for dine katte. Det betyder blandt andet, at du får dem neutraliseret, hvis de enten lever som udekatte, eller du har flere katte

Læs mere

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1

Dekompression i nakken. Patientinformation. 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation 4. november 2016 Version 1 Dekompression i nakken Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give dig grundig information om det at skulle

Læs mere

Fødselssmerter kan lindres...

Fødselssmerter kan lindres... Fødselssmerter kan lindres... Indhold Vand 3 Massage 3 Morfin 4 Lattergas 5 Steriltvandspapler 6 Akupunktur 7 Epidural 8 Pudendus 10 Fødselssmerter kan lindres Der er ikke to fødsler, der er ens. Ligesom

Læs mere

Information til operationspatienter og pårørerende

Information til operationspatienter og pårørerende Rev. april 2013 LFA/IM/KØ Information til operationspatienter og pårørerende I dette materiale har vi samlet en række generelle informationer omkring operationer på Nordsjællands Hospital. Operationsdato

Læs mere

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI

FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PATIENTINFORMATION FJERNELSE AF LIVMODER ABDOMINAL HYSTEREKTOMI PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - KONTAKT@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve

Til patienter og pårørende. Carotisoperation. Operation på halspulsåren. Vælg billede. Vælg farve Til patienter og pårørende Carotisoperation Operation på halspulsåren Vælg billede Vælg farve 2 Åreforkalkning i halspulsåren (carotisstenose) Åreforkalkning i halspulsårerne gør blodkarrene stive og forsnævrer

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Frilægning af nerve på foden mortons neurom. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1

Frilægning af nerve på foden mortons neurom. Patientinformation. 15. august 2016 Version 1 Frilægning af nerve på foden mortons neurom Patientinformation 15. august 2016 Version 1 Frilægning af nerve på foden mortons neurom Patientinformation Kære Patient Hensigten med denne pjece er, at give

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om brystforstørrende operation Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen, om den

Læs mere

Efter fjernelse af en tand

Efter fjernelse af en tand NR. 32 Efter fjernelse af en tand Hvad kan man spise? Får man eftersmerter? Hvad gør man, hvis kinden hæver? Læs mere om, hvad du kan forvente, når du har fået fjernet en tand Efter fjernelse af en tand

Læs mere

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation

Anæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.

Læs mere