mod børn I det ADFÆRD AF INGRID LETH OG LOUISE DICHMANN WOLFF

Transkript

1 ADFÆRD AF INGRID LETH OG LOUISE DICHMANN WOLFF mod børn Det er også et psykologisk anliggende, at der begås vold mod børn. Ikke først, når der skal anvises løsningsmuligheder, men allerede i tegningen af de vigtige problemstillinger, som går forud for vold. I det professionelle arbejde støder man ofte på aspekter af vold eller senfølger af vold mod børn. Mange psykologer har gennem flere årtier beskæftiget sig med følgerne af den seksuelle vold. Det er ikke vores indtryk, at andre former for vold er et tema, som inddrages, når man optager familieanamnese. Formodentlig er det af frygt for at skabe afstand til klienter eller på anden måde være fordomsfuld, at man nødigt nævner dette emne i det almindelige psykologiske arbejde med børn. Her ses bort fra de psykologer, som arbejder med hjælpeforanstaltninger uden samtykke, som tvangsfjernelser officielt kaldes. I udviklingspsykologien er begrebet vold i forbindelse med børn ofte ensbetydende med aggressive tendenser hos børn eller risiko for ungdomskriminalitet (Papalia, Olds, & Feldman, 2002). Hos Berk (2000) findes imidlertid et kapitel om Child Maltreatment (mishandling af børn), hvori hun understreger vigtigheden af ikke at have en for snæver definition. Som fagligt emne er det først blevet beskrevet af Kempe i 1960 erne (Kempe et al., 1962). Det kan ikke undre, at vi som psykologer har vurderet, at det var andre forhold i familierne, man burde koncentrere sig om, og derfor har kunnet overse tegn på fysisk og psykisk vold hos børn. Vold kan udspringe af uvidenhed ( børn tager ingen skade af klø ), af gamle traditioner (kvindelig omskæring), af frustrationer ( barnet vil ikke ophøre med at græde ) og af direkte vold (Claussen & Crittenden, 1991; Hamilton, & Browne, 2002). Vi er i Danmark og den øvrige vestlige verden forskånet for de alvorligste former for vold mod børn og rystes over voldssager, hver gang de dukker op i medierne. I Storbritannien føres der statistik over vold mod børn, (National Statistics Online). I Danmark vil de underretninger, der modtages i forvaltningerne om vold mod børn, ligge i de enkelte kommuners sagsmapper. Når staten Danmark bliver spurgt i internationale undersøgelser (Browne et al., 2005) om omfanget af vold mod børn, må man henvise til enkelt under søgelser (surveys) såsom Christensen (2001) eller Helweg-Larsen og Larsen (2001) for at få estimeringer af omfanget. Børnerådet og UNICEF Danmark anbefaler en central registrering, som kan give et samlet overblik over hjælpebehovet. Såfremt en familie tidligere har haft problemer med omsorgssvigt, vil professionelle kunne drage nytte af sådan en registrering, hvis der på ny opstår mistanke om vold. [1] Det officielle Danmark vil børnene det bedste. Vi lovgiver, for at alle børn i princippet skulle have en tryg barndom. Vi har et godt ry godt internationalt, selv om vi har været lidt langsomme. Handlingsplanen om børnemishandling var langt mindre i omfang end den forrige, der havde seksuelle overgreb som fokus forbavsende nok, eftersom vi ved, at fysisk vold mod børn og forsømmelse er langt mere omfattende problem 12 [1] Ifølge MF Anne Baastrup (meddelt på konference15. juni 2004) vil der være omfattende politisk modstand mod en sådan registrering. Siden januar 2006 har Danmark indført en central registrering af alkoholikere i behandling for at sikre dem en optimal behandling (Sundhedsstyrelsen).

2 FAKTA Danske og globale initiativer Allerede i 1996 lovede Danmark i Stockholm (ved daværende justitsminister Bjørn West) ved den første verdenskongres mod seksuel udnyttelse af børn (World Congress Against Commercial Sexual Exploitation, at Danmark ville udforme en handlingsplan. I 2001, på Second Worlds Congress, Yokohama, lovede Danmark igen, denne gang repræsenteret af daværende kirkeminister Tove Fergo, at der ville komme en handlingsplan, og den kom så endelig i august 2003 og var koncentreret om seksuelle overgreb. Året efter kom regeringens handlingsplan om bekæmpelse af børnemishandling marts FN s generalsekretær Kofi Annan tog i 2001 initiativ til at lade udføre global studies om vold mod børn. Her blev afdækket og registreret mange forskellige former for vold. Generalsekretærens rapport Violence against Children vil blive præsenteret 9. oktober 2006 i New York for FN s generalforsamling af professor Paulo Sergio Pinheiro (Brasilien), som er den uafhængige ekspert på dette område. Vi kan forvente fokus på fysisk og psykisk vold i hjemmet og på anbefalinger. I samme uge vil der være en konference her i København om, hvordan situationen ser ud i Danmark, organiseret af Børnerådet og UNICEF Danmark. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Nr

3 Model 1 Vold mod børn er at: KATEGORIER DIMENSIONER AKTIV FYSISK VOLD PSYKISK VOLD OG PSYKISK FORSØMMELSE VANRØGT/FYSISK FORSØMMELSE SEKSUEL VOLD Udsætte børn for fysisk vold, tilfældigt eller som korporlig afstraffelse Verbalt /skælde ud, udsætte for ydmygende behandling, for trusler, løgne, vrangforestillinger Yde fejlagtig omsorg/udsætte for livsfare etc. Seksuelle overgreb, seksuel udnyttelse af børn PASSIV Lade børn overvære vold i familien, såsom hustruvold Forhindre børns skolegang / fritidsinteresser Manglende stimulering FTT (failure to thrive) Uden pasning/fysisk omsorg, undlade vaccinationer og sundhedspleje Vise pornografi for børn, lade børn overvære sex etc. end den seksuelle vold (Wolff, 2004). Der har været mere opmærksomhed på den seksuelle vold, foranlediget af at der i 1999 blev taget et tværministerielt initiativ, hvor der blev sat mange midler af til bekæmpelse af seksuelle overgreb mod børn, bl.a. etablering af Projekt Janus (behandling af unge seksuelle krænkere). På det organisatoriske plan har der i 2004 været afholdt en konference om vold, organiseret af Børnerådet og UNI- CEF Danmark [2], og der har været gennemført et par kampagner i 2005 og 2006, rettet mod offentligheden og professionelle, om bekæmpelse af vold mod børn (Vores Ansvar). I dansk terminologi kan det være vanskeligt at få kategoriseret forskellige typer af vold mod børn. Man bemærker, at regeringen bruger betegnelsen Mishandling af børn, et begreb, der retter sig mod den strafbare uhyggelige vold, som ingen af os kan acceptere. Imidlertid er der jo gået handlinger forud for den læderende vold, den oversete lille vold, som kan være voldsomme handlinger og tankeløse ydmygende ord. Skældud, et begreb, som er undersøgt i daginstitutioner af Sigsgård (2002), kan for et barn føles lige så slemt som fysisk vold. Den psykiske vold overses ofte. Selv om ordet vold forekommer som et kraftigt udtryk, kan det være praktisk at anvende: Fordi det kan bruges til at dække hele spektret af voldsom adfærd mod børn. Fordi det angår alle voksne, der har med børn og gøre, og som fra tid til anden kommer til kort i deres hensigtsmæssige adfærd over for børn og må erkende, at selv de mest fornuftige voksne kan bliver voldsomme. En operationel model Model 1 er en operationel model, som indeholder eksempler på voldskategorier og set i forhold til, om det er aktiv eller passiv vold, den passive vil svare til det engelske begreb for forsømmelse Neglect. Modellen er kategorial, men der vil være glidende overgange og grader af vold. Der vil være overlap mellem de enkelte typer af vold, kun psykisk vold kan fremtræde alene. Her er der ikke taget stilling til motiverne bag voldshandlingen, om det var en fejltagelse, om den voksne var temperamentsfuld eller uden selvkontrol. Her ses kun på de aktuelt forekommende aktive handlinger eller undladelser, den passive vold (Creighton, 2002). Den fysiske vold angår det, man umiddelbart forbinder med vold, det vil sige den synlige fysiske vold. Det vil ofte være disciplinære handlinger, som tager overhånd, og derfor har det været vanskeligt at forstå for mange forældre og opdragere, at korporlig afstraffelse af børn er en form for vold. Det er ikke blot negativ reinforcering af uønsket adfærd hos børn. Den passive side af den fysiske vold er at lade børn vokse op i voldelige miljøer. At leve i et hjem hvor ens mor udsættes for vold er også børnemishandling. Den psykiske vold er den krumtap, hvorom de andre voldsformer drejer sig, idet der ved enhver voldelig handling er en psykisk komponent (Wolff, 2004). Flere undersøgelser peger på, at den psykiske vold har de længstvarende konsekvenser arret på sjælen. Man kan blive voksen og stadig huske de nedværdigende ord ens lærer råbte efter en. Den psykisk syge mor, som inddrager sine børn i en folie à deux, begår i praksis en voldelig handling, selv om hun ikke ønsker det (Glaser & Prior, 2002). De voldelige handlinger må vurderes objektivt. Vanrøgt og forsømmelse er en svær kategori at arbejde med, fordi den ofte kan blandes sammen med følger af fattigdom. (Dubowitz, 1994), men denne form for vold, som oftest refereres til som omsorgssvigt, ses også i økonomisk stabile familier (Glaser & Prior, 2002). Claussen & Crittenden (1991) peger på, hvor vanskeligt det kan være at adskille de risikofaktorer, der associeres med vanrøgt og forsømmelse, fra dem, der associeres med den direkte fysiske vold. Den seksuelle vold vil i denne sammenhæng ikke bliver uddybet yderligere, men den vil oftest være en kombination af fysisk og psykisk vold, selv om ikkefysiske seksuelle overgreb forekommer, blandt andet belyst i en dansk undersøgelse (Larsen, Leth & Maher, 2000). [2] Se 14 Nr

4 Voldens kontekst Voldens kontekst er en yderligere dimension, som kan føjes til ovenstående: Vold i hjemmet får mest opmærksomhed og er særlig vigtig, fordi det er her børnene får deres identitet og udviklingsbetingelser. Vold i hjemme er ikke et privat anliggende. Her indgår den kollektive pligt med at underrette myndigheder om situationer, hvor børn ikke har det godt. De professionelle med en skærpet underretningspligt har den fordel, at de også kan yde bistand, rådgivning, påpege det uhensigtsmæssige i manglende hygiejne, osv. Vold i samfundets institutioner/statsligt regi. Vi har løst mange problemer med vold fra voksne mod børn. Forbuddet mod at slå børn i skoler kom i 1967, og et generelt forbud blev vedtaget i 1997 (myndighedsloven). Det er et vigtigt signal at sende, at man trygt kan gå i skole uden at frygte korporlig afstraffelse. Imidlertid rapporteres om vold mellem børn indbyrdes i form af fx mobning. (Hansen og Christensen, 2004) Nr

5 Vold på børnehjem er sjældent forekommende, men visse af børns rettigheder, formuleret i FN s Børnekonvention, bliver overtrådt, især hvad angår børns ret til at ytre sig og blive hørt ( 12 og 13) i forbindelse med beslutning om anbringelse. Man kan ikke her se bort fra, at besparelser og forringede fysiske vilkår kan være den passive form for psykisk statsvold. Derfor betyder mange børn pr. pædagog en mere hårdhændet, udskældende pædagogik, som den enkelte pædagog næppe ønsker. Der er rejst mange spørgsmål i forbindelse med indførelse af Magtanvendelsescirkulæret (2004), dets anvendelse kan af barnet nemt opfattes som en form for vold. Indvirkning på børnene Børn er som udgangspunkt meget loyale mod den, der begår volden. Det er som regel deres adfærd, der kan give en indtrykket af, at de udsættes for vold i familierne. De vil ofte udvise adfærdsvanskeligheder eller selv udvise voldelig adfærd. Psykologiske undersøgelser vil vise lav selvtillid, ringe udnyttelse af intellektuelle potentialer, manglende koncentration etc. De mest vidtrækkende konsekvenser ses af aktiv og passiv psykisk vold (Browne et al. 2005). Her kan ses FTT (failure to thrive) med følgende manglende udvikling af hjernen (Perry, 2000; Schore, 2001). Disse tilfælde vil optræde på dårligt udrustede børnehjem eller i familier med psykisk syge eller mentalt retarderede forældre. Alle forældre kommer til at handle på måder, som kan være skadelige for børnene. Hvis man ser på langtidsfølgerne, spiller den voksnes motivation en afgørende rolle for, hvordan barnet kommer til at opleve den voldelige/uhensigtsmæssige handling. Enkeltstående uhensigtsmæssige handlinger foretaget i affekt i ellers trygge omgivelser giver ikke barnet varige men. (Olweus 1980, Nordbø, 2006) Det er de lunefulde uforudsigelige gentagne voldelige handlinger eller undladelser, som udgør en risiko for barnets sunde udvikling. Selv om et retrospektivt perspektiv kan trøste de forældre, der er kommet til at forløbe sig i forhold til deres børn, er det ikke carte blanche til at give efter for øjeblikkelige voldsomme impulser. Prospektivt må vi forhindre volden mod børn. Lovgivning, konferencer og den gode vilje gør det ikke alene. Vold mod børn er i høj grad et psykologisk anliggende. Det vil være ønskeligt, at det er psykologer, som er med at tegne billedet af de vigtige problemstillinger, som går forud for vold. Vi kan komme med relevante løsningsforslag og anbefalinger, både hvad angår den primære og sekundære forebyggelse, dvs. bidrage til at forhindre voldens opståen, og til en tidlig opsporing. Ingrid Leth, lektor, cand.psych., Institut for Psykologi, København & Louise Dichmann Wolff, cand.psych. 16 Nr

6 Referencer: Bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni 2000 om Magtanvendelse mv. i Døgninstitutioner for Børn og Unge og på Opholdssteder for Børn og Unge for mere end 4 Personer. Berk, L.E. (2000) Child Development, 2nd ed. Boston: Allyn and Bacon Browne et al. (2005): A European Survey of the Number and Characteristics of Children les than Three Years old in Residential Care at Risk of Harm. Adoption & Fostering, Vol 29, # 4., p Creighton, S.J. (2002) Recognising Changes in Incidence and Prevalence, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. Christensen, E. (1996) Definition, Measuring and Prevalence of Child Neglect: A Study of Children Aged 0-1 Year, The Danish National Institute of Social Research 96:16: Copenhagen, Denmark. Christensen, E. (2001) Brug af legemlig afstraffelse i opdragelsen af 3-årige, Nordisk Psykologi, 53 (1), pp Claussen, A. & Crittenden, P. (1991) Physical and Psychological Maltreatment: Relations among Types of Maltreatment, Child Abuse and Neglect, 15, pp Dubowitz, H. (1994) Neglecting the Neglect of Neglect, Journal of Interpersonal Violence, 9, pp FN s børnekonvention: Glaser, D. & Prior, V. (2002) Predic ting Emotional Child Abuse and Neglect, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. Hamilton, C. & Browne, K.D. (2002) Predicting Physical Maltreatment, cited in Browne, K.D., Hanks, H., Stratton, P., & Hamilton, C. (eds.) (2002) Early Prediction and Prevention of Child Abuse: A Handbook, Chichester: John Wiley & Sons, Ltd. Hansen, H.R. & Christensen, B. (2004) Mobbeland, København: Gyldendal. Helweg-Larsen, K. & Larsen, H.B. (2002) Børns Trivsel år 2002 en undersøgelse med fokus på seksuelle overgreb i barndommen, København: Statens Institut for Folkesundhed. Kempe, C.H., Silverman, B.T., Steele, P.W. & Silver, H.K. (1962) The Battered Child Syndrome. Journal of the American Medical Association, 181, Larsen, H.B., Leth, I. & Maher, B. (2000): Obscene Telephone Calls to Children: A retrospective Study. Journal of Clinical Child psychology, Vol. 29, 4, p Magtanvendelsescirkulære: Bekendtgørelse nr. 620 af 21. juni (2004) om Magtanvendelse. Myndighedslov nr. 387 af 14. juni National Statistics Online UK, Nordbø, Eva Cecilia (2006): A review of Corporal Punishment of the Child Within the Family: Theoretical and Empirical Implications. Kandidatafhandling, Københavns Universitet. Olweus, D.(1980): Familial and Temperamental Determinants of Aggressive Behavior in Adolescents Boys: a Causal Analysis. Developmental Psychology, 16, Papalia, D.E,. Olds, S.W. & Feldman, R.D. (2002): A Child s World Infancy Through Adolescence, 2nd ed. McGraw Hill, Boston. Perry, B.D. (2000) The Neuro developmental Costs of Adverse Childhood Events, cited in Geffner, B. (ed.) (2000) The Cost of Child Maltreatment: Who Pays? We All Do, USA: Haworth Press. Projekt Janus: Schore, A.N. (2001) The Effects of Early Relational Trauma on Right Brain Development, Affect Regulation and Infant Mental Health, Infant Mental Health Journal, 22, p Sigsgård, E. (2002) Skældud, København: Hans Reitzels Forlag. Vores Ansvar: Wolff, L.D. (2004) The Consequential Impact of Child Abuse and Neglect: with Special Emphasis on Emotional Abuse and Neglect. Kandidatafhandling, Københavns Universitet, Danmark. Nr