Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
|
|
- Joachim Frode Fischer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør... 5 Om Den Gule Dør... 5 Den Gule Dørs betydning for brugerne... 6 Behovet for faste rammer og struktur... 6 Personalets betydning... 7 Ansvarsfordeling på Den Gule Dør... 8 Vigtigheden af at blive taget i hånden... 8 Den Gule Dør skaber et socialt liv... 9 Åbningstider og frygten for at være alene Betydningen af at blive anerkendt Betydningen af aktiviteter Det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver mere synlig
3 Indledning Denne rapport er en undersøgelse af den betydning, som værestedet Den Gule Dør har for brugerne. Undersøgelsen centrerer sig om de forhold, der giver brugerne en oplevelse af øget livskvalitet og mentalt velvære. Ligeledes er der i undersøgelsen spurgt ind til, om brugerne savner eller mangler noget ved Den Gule Dør. Undersøgelsen bygger på seks kvalitative interviews med brugere der er kommet fast på Den Gule Dør i et spænd fra 1 til 20 år. Brugerne som er med i undersøgelsen er blevet tilfældigt udvalgt efter hvem der har været på Den Gule Dør de dage, som undersøgelsen fandt sted. Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteams ønske med at afdække Den Gule Dørs betydning for brugerne er, at få dybdegående viden om, hvad Den Gule Dør betyder for brugernes hverdagsliv, hvad de glæder sig til ved at komme der, samt deres mening om aktiviteter, åbningstider og forhold til personale og de andre brugere. Brugernes navne og omtale af personalet er anonymiseret, således bliver ingen nævnt ved deres rigtige navn. 3
4 Konklusion Den Gule Dør spiller en afgørende rolle for de interviewede brugeres livskvalitet og evne til at håndtere hverdagsliv, og for skabelsen og opretholdelsen af sociale relationer. Brugerne oplever igennem Den Gule Dør at få støtte og vejledning i det de ikke selv kan mestre. På Den Gule Dør oplever de interviewede brugere også at blive anerkendt, idet de bliver set som mennesker med ressourcer, der kan bidrage til fællesskabet. Eksempelvis i form af f.eks. deres sociale evner, musikalske viden, evner til at skrive og i form af den anerkendelse de får ved at være en del af et fællesskab, hvor de bare kan være sig selv. Derudover virker Den Gule Dør forebyggende og sundhedsfremmende, på den måde at de psykiske problemer bliver mindre, når brugerne er på Den Gule Dør. Brugerne fortæller, at de får det dårligt, når de er alene og derfor er det meget svært for dem, når der er lukket søndage og i helligdagene. Derfor er der et stort ønske om at Den Gule Dør også har åbent på søndage og helligdage. Både personalet og sammenholdet med de andre brugere danner et støttende netværk og skaber rammer, som de interviewede brugere trives i. Rammer som centrerer sig om aktiviteter, udflugter, og dét at være en del af et fællesskab. Den Gule Dør berører således mange områder i livet, der i en helhed bidrager til brugernes livskvalitet. Personalets personligheder, deres måde at være på og måden hvorpå de interagerer med brugerne, udgør en central del af den struktur, som brugerne værdsætter og har brug for. Mange af brugerne har nogle svære historier, hvor manglende tryghed, stabilitet og kærlige relationer har manglet og man kan udlede, at det er ved at få disse menneskelige behov dækket på Den Gule Dør, at de oplever en ro. Personalet spiller samtidig en vigtig rolle for brugernes måde at takle sociale situationer og problemer på. I interviewene siger flere, at personalet hjælper dem med at håndtere svære sociale situationer, sådan at de afværger uvenskab og konflikt. Hovedparten af de interviewede brugere nævner, at de bruger personalet som en slags rådgivere i taklingen af sociale situationer, som de finder svære. Det fremgår af interviewene, at det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver en synlig del af de tilbud, som psykisk sårbare kan bruge. Uden hjælp fra sagsbehandler og vejleder er det svært at finde informationer om Den Gule Dør, og derfor synes flere af de interviewede brugere, at der skal arbejdes på en større synlighed. 4
5 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør Den Gule Dør henvender sig til borgere med psykiske eller særlige sociale problemstillinger. Mange af brugerne har haft eller er stadig i psykiatrisk behandling, ligesom mange modtager hjælp og støtte fra kommunen i form af f.eks. socialpædagogisk støtte (hjemmevejledning). Det er gældende for mange af de brugere, som ikke længere modtager behandling og har fået det bedre, at de stadig ikke er i stand til at passe et arbejde eller imødekomme de krav som stilles til ellers velfungerende borgere. Mange af brugerne har grundet deres psykiske vanskeligheder svært ved at komme ind i fællesskaber, selvom de nærer et stort ønske om det. På Den Gule Dør oplever brugerne at komme ind i et fællesskab på en tryg måde, hvor de bliver mødt og støttet af både personale og andre brugere. Brugerne har forud for at komme på Den Gule Dør ikke haft noget videre netværk; derfor er Den Gule Dør for mange, og især for dem som ikke har familie, det netværk de har. Det er forskellen mellem at være alene og ikke at være alene. Mange af brugerne har meget svært ved at være alene og oplever, at deres psykiske og sociale problemer forstærkes, når de er alene eksempelvis i form af angstanfald og paranoide tanker. For de af brugerne som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte i form af vejledning, eller stadig modtager det, gælder, at Den Gule Dør understøtter og forstærker virkningen af vejledningen. Det skyldes at værestedet bidrager med et socialt netværk med ligesindede og støttende rammer som favner brugernes sociale problemstillinger. Om Den Gule Dør Den Gule Dør er et åbent værested for psykisk sårbare over 18 år, som bor i Køge Kommune, og der kræves ikke visitation for at komme på værestedet. Den Gule Dør tilbyder dagligt en række aktiviteter for brugerne og der er læserum, billedværksted, syværksted, billardlokale, meditationsrum og fællesstue med fjernsyn og spil. Herudover, er der et åbent køkken, hvor brugerne sammen med hjælp fra personalet laver aftensmad hver tirsdag. Der er fire faste medarbejdere som står for den daglige drift af Den Gule Dør. Den Gule Dør har åbent mandag til lørdag, og har lukket på søndage og helligdage. 5
6 Grundtanken i Den Gule Dør er at skabe et miljø, der fremmer vækst og udvikling, hvor værdierne som respekt, læring, stabilitet, rummelighed og brugerinvolvering er det pædagogiske omdrejningspunkt i samarbejdet mellem brugere og medarbejdere. Den Gule Dørs betydning for brugerne Brugerne som er med i undersøgelsen, er kommet på Den Gule Dør i alt fra 1 til 20 år. Nogle kommer hver dag og andre i mellem to og fire dage ugentligt. Tirsdag er en dag, de alle kommer, da der er en fast aftensmadordning, hvor brugere og personale laver mad og spiser sammen. Nogle af de interviewede brugere kommer meget på Den Gule Dør, når de har det svært og mindre i gode perioder, mens andre fortæller, at Den Gule Dør gør, at de er glade i hverdagen og det derfor er en fast del af deres hverdagsliv. Problemet for disse brugere er ofte ikke, når de er på Den Gule Dør, men når de er alene. I interviewene med brugerne var der nogle gennemgående tematikker, som gik igen og det er disse, som danner ramme om denne rapport: Betydningen af Den Gule Dørs faste rammer og struktur, herunder; - Personalets betydning - Ansvarsfordeling på Den Gule Dør - Vigtigheden af at blive taget i hånden Betydningen af det sociale liv på Den Gule Dør Åbningstider og frygten for at være alene Betydningen af anerkendelse Betydningen af aktiviteter Behovet for faste rammer og struktur Det fremgår i interviewene at brugerne har et stort behov for, at der er struktur i deres hverdag, men også, at de har meget svært ved at skabe den selv. Brugerne oplever, at Den Gule Dør skaber struktur i deres liv og det giver dem ro. Det er ikke kun de faste aktiviteter såsom motion og syværksted, billedkunst og højtlæsning mm. som er faste ugentlige aktiviteter, men også reglerne på Den Gule Dør, der giver ro. På væggen på Den Gule Dør hænger der et lille skilt, hvor der står: 6
7 Udvis respekt og tolerance og udvis det samme for andre, sæt dine egne grænser og respektér andres. Hvis du møder påvirket, så bliver du bedt om at gå hjem og komme igen, når du er dig selv. Lasse er glad for dette skilt. Han kan godt lide, at der er klare regler for, hvilken adfærd der tolereres og accepteres på Den Gule Dør. Han er ikke opvokset i trygge eller faste rammer, så det er noget, han har manglet i sit liv. Reglerne giver ham en udtalt ro. Han fortæller, at hvis der er nogle, som ikke opfører sig ordentligt, tager personalet sig af det og vedkommende kan risikere at blive bortvist. Tim og Lis har på samme måde også brug for, at der er struktur i deres liv, hvortil Tim siger, at han har meget svært ved at håndtere forandringer generelt. Behovet for struktur handler om, at brugerne har et behov for at vide, at der er fastlagte aktiviteter, at personalet er de samme, ligesom der skal være struktur i måden brugerne er sammen på. Det kommer der igennem de regler, der er for hvordan man skal opføre sig, når man er på værestedet. Det giver tryghed og ro de interviewede brugere. Flere af dem ved godt, at rammerne de har brug for ikke er noget, de kan give sig selv, derfor er Den Gule Dør meget vigtig for deres velbefindende. Personalets betydning Den Gule Dør har fire faste medarbejdere, hvoraf én også er vejleder. Personalet deltager i aktiviteter med brugerne, i alt fra de fastlagte aktiviteter såsom motion og madlavning, til kortspil. Brugerne fortæller, at de får glæde ved, at personalet spiller og laver ting sammen med dem. De nævner, at de ser personalet som deres venner og glæder sig til at se dem, når de kommer. Således fylder det også meget, når én fra personalet ikke er på arbejde. Så savner brugerne medarbejderen. Brugernes tilknytning til personalet udtrykker sig også ved, at de frygter for, når en fra personalet holder op. En af brugerne siger, at når hans yndlingsmedarbejder går på pension, ved han ikke, om han vil fortsætte med at komme på Den Gule Dør, da denne medarbejder er en af de største grunde til, at han kommer. Sådan en tilknytning er der flere af de interviewede brugere, der har til personalet. Flere af dem føler sig særligt tilknyttede og trygge ved den medarbejder, som bød dem velkommen, da de startede med at komme på Den Gule Dør. Flere af de interviewede brugere fortæller, at de oplever, personalet ser dem som ligeværdige. De opfatter personalet som mennesker frem for medarbejdere, og det er på det plan, de forholder sig til personalet. Nogle oplever dog mere personalet, som nogle der figurerer i baggrunden og hjælper med det praktiske. Her fylder personalet ikke så meget i hverdagen, men hvis brugerne har nogle store problemer, er det personalet de går til. 7
8 Det fremgår i interviewene, at brugerne er meget opmærksomme på personalets ageren og deres personligheder. Det har betydning, at personalet drager omsorg, giver varme og er sjove. Ligeledes lægger brugerne mærke til det, hvis de har svært ved at komme ind på livet af én fra personalet. Det er også vigtigt for brugerne, at personalet er konsekvente i deres måde at være på overfor dem. Personalet skal opføre sig på samme måde og tackle situationer på ensartede måder, da det er en vigtig egenskab for, at brugerne har tillid til personalet. Det giver brugerne tryghed, at de kan læse dem. Personalets personligheder, deres måde at være på og måden hvorpå de interagerer med brugerne, udgør en central del af den struktur, som brugerne værdsætter og har brug for. Man kan altså sige, at den Gule Dørs struktur ikke kun er bygningen, officielle regler og rammer, men i høj grad også personliggørelsen af dem igennem personalet. Mange af brugerne har nogle svære historier, hvor manglende tryghed, stabilitet og kærlige relationer har manglet og man kan udlede, at det er ved at få disse menneskelige behov dækket på Den Gule Dør, at de oplever en ro. Ansvarsfordeling på Den Gule Dør Brugerinddragelse og medansvar er en af grundtankerne, som Den Gule Dør hviler på. Det betyder, at hvis ikke brugerne deltager i madlavningen om tirsdagen, bliver der ikke lavet mad. Omvendt er personalet også bevidste om, at det er begrænset, hvor meget ansvar brugerne skal have, idet mange af dem har psykiatriske diagnoser, og at der uden deres styring let kan opstå konflikt og uvenskab. Den inddragelse og det medansvar som kræves af brugerne, forudsætter derfor styring fra personalet. En af brugerne pointerer, at dét med ansvar er svært for dem, fordi de ofte skal tilmelde sig til at lave mad ugen forinden - og selvom de godt kan overskue madlavning, når de skriver sig op, er det ikke sikkert, de kan overkomme det på selve dagen. Selvom brugeren Tim synes, at brugerne er gode til at hjælpe hinanden, hvis én ikke kan overkomme at lave mad, kan han ikke forstå, hvorfor det er et problem for personalet at træde mere til. Brugerne er således ikke altid enige i omfanget af det ansvar, de skal tage på sig. Vigtigheden af at blive taget i hånden Alle de interviewede brugere fortæller, at blev fulgt af deres vejleder eller en sagsbehandler fra kommunen, da de begyndte at komme på Den Gule Dør. Dette var afgørende for, at de overhovedet begyndte at komme på værestedet, da de ville have været utrygge ved at komme der alene. De fortæller samtidig, at opmuntringen og støtten fra vejlederne og sagsbehandlerne har spillet en afgørende rolle for, at de kommer på Den Gule Dør i dag. 8
9 Den Gule Dør skaber et socialt liv For alle de interviewede gælder det, at Den Gule Dør er et socialt omdrejningspunkt i deres liv, både i forhold til personalet og i forhold til deres netværk og venskab med andre brugere. Personalet spiller en stor rolle i brugernes liv i form af, at de udgør en uundværlig støtte og er vellidte af brugerne. Hver af de interviewede brugere sin egen favoritmedarbejder, som han/hun glæder sig til at se og være sammen med. For nogle af brugerne er personalet den største grund til, at de kommer. Lasse kommer eksempelvis specifikt for at tale med hans yndlingspersonale, og det gør Kate også. Kate fortæller, at personalet har lært hende at åbne sig op og tale om, når hun har det dårligt. Tidligere ville hun aldrig have sagt, hvis hun havde det dårligt. Nu har jeg lært at ringe herned [til Den Gule Dør], hvis jeg er ked af det. Efter hun er begyndt at komme på Den Gule Dør, har hun heller ikke angst længere. Det giver hende en tryghed og ro at snakke med de andre brugere og personalet. Brugerne anvender også personalet til at få råd omkring, hvordan de håndterer sociale situationer, som de har svært ved at takle. Det kan være alt fra at sætte grænser og til håndtering af venskaber. Det er vigtigt at nævne, at brugernes behov for støtte og hjælp fra personalet afhænger af, om de har et netværk udenfor Den Gule Dør. De som har kæreste, venner eller et tæt forhold til deres familie bruger ikke personalet i samme omfang. Disse brugere fortæller, at de ofte bruger forældre eller kæreste som støtte. Særligt de mandlige brugere der blev interviewet, havde ingen eller få venner før de begyndte at komme på Den Gule Dør. Nu er de begyndt at lave ting sammen med andre brugere udenfor Den Gule Dørs åbningstider. De har bl.a. lavet mad sammen, været på bar og været i biografen udenfor Den Gule Dørs regi. Jeg har fået nogle gode venner. Det er nogle, som jeg har mødt her. (Christian). For de interviewede brugere er det dejligt at komme og kunne tale med nogen. Flere kommer hver dag for, som Kate siger Jeg prøver at komme hver dag, [for] når jeg har været her, er jeg glad. Det sociale liv er en af de største grunde til, at brugerne kommer på Den Gule Dør. Tim kommer mest pga. af kammeratskabet, siger han. Jeg har ikke så mange venner, kun dem som jeg har fået igennem Den Gule Dør. Han synes, sammenhold er et af kendetegnene ved Den Gule Dør og er meget glad for madlavningen om tirsdagen; og så er han meget glad for at komme med på udflugterne og se kunst sammen med nogen og, som han siger, få noget ud af dagen. 9
10 For brugeren Lis gælder det, at Den Gule Dør er en større base end hendes eget hjem. Hun oplever, at hendes familie har svært ved at rumme, at hun pga. af sin psykiske sygdom er anderledes. På Den Gule Dør oplever hun at blive set og anerkendt for hendes evner til at skrive og tage billeder, og det har stor betydning for hende at blive set for, hvad hun kan. Hun kommer også på andre væresteder, men synes ikke, at hun bliver set på samme måde som på Den Gule Dør. For hende spiller personalet en stor rolle, da det er dem, hun går til, når hun har problemer. Hun vil ikke bebyrde de andre brugere med hendes problemer og taler derfor kun med personalet om dem. Hun fortæller, at hendes sygdom kan komme i udbrud, når hun har problemer, som hun ikke ved, hvordan hun skal takle, hvorefter hun kan blive psykotisk. Når hun til personalet kan få sat ord på, hvordan hun har det, bliver hun rolig. Hun oplever også, at hun med personalets hjælp finder løsninger og afværger uvenskab, da hun får råd til, hvordan hun skal takle sociale situationer, som hun finder svære. For brugeren Tim gør dét, at være sammen med det netværk, han har fået på Den Gule Dør, at han føler ro og fred. Han har ingen familie eller venner han kan være sammen med, og når han er meget alene, bliver han utryg og får angstanfald. Han kan ikke mærke sine psykiske problemer, når han er på Den Gule Dør - de kommer først, når han er på vej hjem: Jeg falder helt til ro, når jeg er her. Når jeg så går ud [af Den Gule Dør], så begynder jeg at gå i panik. Jeg skal tage mod til at gå alene ind i lejligheden. Jeg ved, der ikke er noget at være bange for, men går i panik alligevel. Tim fortæller, at han og nogle af de andre brugere, som har meget svært ved at være alene, er blevet gode til at lave noget sammen udenfor Den Gule Dørs åbningstid. Men hvis ikke han har aftale om at se dem de dage, hvor Den Gule Dør er lukket, kører han rundt i busserne hele dagen, så han ikke skal være alene. Lis gør ligeledes alt for ikke at være alene. Hun fortæller, at hun efter at være blevet syg har mistet evnen til at hvile i sit eget selskab; hun kan kun få ro ved at være sammen med andre. Ud fra ovenstående fortællinger kan man udlede, at det sociale liv på Den Gule Dør virker forebyggende overfor brugernes sociale og psykiske problemer. Kammeratskabet, sammenholdet og støtten skaber et miljø, som øger deres livskvalitet. Åbningstider og frygten for at være alene Da brugerne blev spurgt om, de var tilfredse med Den Gule Dørs åbningstider, fremgik det, at dem som er tilfredse, hovedsagligt er dem, som har familie eller et øvrigt netværk. For dem 10
11 som ingen familie eller venner har udenfor værestedet, er der et stærkt ønske om, at Den Gule Dør fremover får åbent søndage og helligdage. Det er særligt i helligdagene, at det er svært at være alene for brugerne og når de ikke kan komme på Den Gule dør, så får angsten og tankerne frit leje. Tim, som kører rundt i busserne hele dagen for ikke at være alene, siger, at hans angst kommer, når han er alene og han ved, at de er mange brugere, som har det ligesom ham. Lasse har det derimod fint med åbningstiderne, men siger, at han har venner udenfor Den Gule Dør, som han kan være sammen med, når han har behov for det. Han pointerer dog, at dette ikke er tilfældet for de andre brugere, her er der mange, som ikke kan lide at være alene. Betydningen af at blive anerkendt De fleste af de interviewede brugere synes, at værestedet kendetegner sig ved at være et sted, hvor de bliver set og anerkendt for hvem de er og hvad de kan. Endvidere siger Tim, at det er rart, man bare kan være sig selv, man skal ikke forklare, hvorfor man er her eller betale med tab af værdighed. Anerkendelsen som brugerne bliver mødt med på Den Gule Dør skinner igennem på flere måder. Brugerne er gode til at rose hinanden for, hvad de hver især er gode til. F.eks. har én, som er god til musik på de andre brugeres ønske lavet en musikquiz, ligesom han bliver sat til at stå for musikken ved festlige arrangementer. En anden bruger får anerkendelse ved, at hun er blevet spurgt om, hun vil være med til at lave Den Gule Dørs medlemsblad og har fået yderligere opgaver med billedredigering i andet regi. Ligeledes får Lasse at vide, at han mangler, når han ikke er der og at han er særligt god til at få folk til at føle sig velkomne og inkluderet i det sociale liv på Den Gule Dør. Det har stor betydning for hans selvforståelse og tilknytning til Den Gule Dør, at de andre brugere og personalet taler om ham i positive vendinger. Det gør ham glad og det er en stor grund til, at han glæder sig til at komme der. Anerkendelse og ros har særlig betydning for brugerne af Den Gule Dør, da brugerne ofte ikke indgår i andre sammenhænge, hvor de ville opleve at få anerkendelse. Betydningen af aktiviteter Alle de interviewede brugere går til aktiviteter på Den Gule Dør og er meget glade for udflugterne og madordningen om tirsdagen. de fastlagte aktiviteter, såsom motion og madlavning, til kortspil. Rend og Hop er ikke en del af Den Gule Dør, om end en af medarbejderne har en særlig støttefunktion ift. bestyrelsen. Det er et højdepunkt at være på kunstmuseer og han synes også højtlæsningen er rigtig god. 11
12 For Tim er et højdepunkt, når de tager ud i Den Hvide By i Køge - han synes, at pladeforretningen er god og det er rart at komme derud sammen med de andre brugere. Lis derimod, bruger bevidst aktiviteterne til at komme ind i fællesskabet - hun synes, der er en rigtig god måde at få noget at snakke om med de andre brugere. For hende handler det mere om det sociale udbytte, hun får af at deltage end den egentlige aktivitet. De er alle tilfredse med de eksisterende aktiviteter, men vil gerne på flere ture og kunne også godt tænke sig at tage på ferie sammen, så deres sammenhold kunne blive endnu bedre. Det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver mere synlig Det fremgår af interviewene, at det er vigtigt, at Den Gule Dør bliver en synlig del af de tilbud, som psykisk sårbare kan bruge. Uden hjælp fra sagsbehandler og vejleder er det svært at finde informationer om Den Gule Dør, og derfor synes flere af de interviewede brugere, at der skal arbejdes på en større synlighed. Tim fortæller, at hvis ikke kommunen havde fortalt ham om stedet, havde han aldrig vidst det fandtes. Han har stadig ikke viden om, hvor han skulle kigge efter information om Den Gule Dør i dag. Han foreslår, at Den Gule Dør kunne blive mere synlig f.eks. igennem Radio Køge eller andre medier. Det er ikke nok at have en fane på kommunens hjemmeside, hvis ikke man ved stedet findes, så kigger man ikke efter det: Det er forgæves, hvis man har brug for hjælp og man ikke ved, at man kan få hjælp eller hvor man skal kigge efter den. Så kan man føle sig endnu mere alene. Tim påpeger også, at det kræver ressourcer at finde hjælp. Det er ikke alle, som har en computer eller kan finde ud af, hvordan man skal lede efter hjælp de rigtige steder. 12
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereErfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09
Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - CIRKLEN Perspektiver og anbefalinger til Cirklen et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148
Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,
Læs merePusterummet på Sengeløse Skole
Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereKirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter Silkeborg projekt 156 Det Fælles Ansvar II Case-rapport August 2008 Velfærdsministeriet Kirkens Korshærs Aktivitetscenter
Læs mereUanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Møllegården.
Læs mereUd i naturen med misbrugere
Ud i naturen med misbrugere Af Birgitte Juul Hansen, gadesygeplejerske Udsatte borgere er en gruppe, som kan være svære at motivere til at ændre livsstil. Om naturen kan bruges til at finde lyst og glæde
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereVelkommen på Julemærkehjem
Velkommen på Julemærkehjem Hvad er et Julemærkehjem? Et Julemærkehjem er et tilbud til børn, der i løbet af et 10-ugers ophold får hjælp til at få styrket selvværdet, en sundere livsstil og muligheden
Læs mereSådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer
Vejledning i verdensklasse Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. timer Det skal vi tale om i dag Vi skal tale om, hvordan vi bliver endnu bedre til at vejlede. Undervejs kommer der øvelser og eksempler
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereVuggeriet og Lysegrøn gruppe
Vuggeriet og Lysegrøn gruppe Faktaoplysninger: Børnetal og stuer: Vuggestuen i Tusenfryd er delt op i stuer. Der er plads til ca. 12 børn på hver stue. Alt efter antal af børn i afdelingen er barnet tilknyttet
Læs mereBirgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK
Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE WWW.AUTISMEFILM.DK UNDERVISNINGSMATERIALE FIRE FILM OM AUTISME Lærervejledning og pædagogisk vejledning til Hverdagens helte 1 - om autisme Et undervisningsmateriale
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereVelkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende
Forældreinformation Velkommen i TRIF TRIF fodbold byder dit barn velkommen i TRIF fodbold. TRIF fodbold er en klub i positiv udvikling, som er fundamenteret i følgende grundlæggende værdier: Loyalitet
Læs mereHJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg
HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg I vores institutionen vil vi gerne støtte børn og forældre, samt hjælpe med at tackle
Læs mereUanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011
Uanmeldt tilsyn hos Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted 10.oktober 2011 Tilsynet er udført af: Birte Wedel-Brandt og Peter Ege FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende
Læs mereVærdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus
Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi
Læs mereTilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave
Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2012. Strandmarkshave med Torndalshave 1. Om boenheden Boenhed Plejehjemmet Strandmarkshave Inkl. Bofællesskabet Torndalshave Adresse Tavlekærsvej 164 Tilsynsdato 15.november
Læs mereAktiviteter Januar 2016
Aktiviteter Januar 2016 Aktivitetscentret Thulebakken Thulebakken 6 9000 Aalborg Tlf. 9931 5339 Åbningstider: Mandag til torsdag fra kl.9.00-16.00 Træning på Thulebakken Mandage kl.10.00: Tirsdage kl.10.00:
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 10 Er du glad for at gå i skole? 42 / 84%, ikke rigtigt Hvordan
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereLÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED
LÆR FOR LIVET et læringsprogram for anbragte børn TIL FORÆLDRE / PLEJEFORÆLDRE / ANBRINGELSESSTED 1 Det er meget, meget sjovere her end i min almindelige skole. Man leger med dansk i stedet for bare at
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereBeboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej
Beboermappe - til dig som bor på Næstvedvej Indhold Næstvedvej... 3 Vores kerneydelser... 4 Info mappe... 4 Forventninger til dig, der bor på Næstvedvej... 4 Morgenmad og frokost... 6 Husregler... 7 Type
Læs merePrøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3
Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereHolmegården Plejecenter
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn...
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereAnmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00
TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune Onsdag den 2. november 2011 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Støtte- og
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs mereTILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.
Center for Særlig Social Indsats Den: 11. december, 2014 Acadre: 14/25865 TILSYNSRAPPORT: Tilbuddets navn Center For Job og Oplevelse Højvangen 11 3060 Espergærde Afd.: Vinkeldamsvej Leder: Karsten Grubert
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereInterview med drengene
Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 0kl, 1kl, 2kl, 3kl M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 27 / 65.85% 13 / 31.71%,
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2010 Børnehaveklasse 2010, 1. klasse 2010, 2. klasse 2010, 3. klasse 2010, 4. klasse 2010 M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2009 2A, 2C M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 39 / 82.98% 7 / 14.89%, ikke rigtigt
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 0.kl., 1.kl., 2.kl., 3.kl. M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole? 57 / 65.52%
Læs mereResultater i antal og procent. Generel tilfredshed. Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008. Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c.
Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Hold: 0.c, 1.a, 1.b, 2.a, 3.a, 3.b, 3.c Køn: M, K Ikke viste hold: 0.a, 0.b, 1.c, 2.b, 2.c Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Indskoling' 2008 Indskolingen M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 12 Er du glad for at gå i skole?, ikke rigtigt Hvordan har
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereJeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen
Jeg er glad for at gå i skole 1% 0% 14% 52% 33% Jeg føler mig tryg i klassen 3% 0% 46% 10% 41% Jeg kan lide mine kammerater i klassen 0% 0% 9% 40% 51% Mine venner kan lide mig, som den jeg er 1% 45% 46%
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs merePsykiatri og Handicap. Tilsynsrapport
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bofællesskabet Tårnborg 1. oktober 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bofællesskabet Tårnborg Ravnsnæsvej 22 3460 Birkerød Leder:
Læs mereALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8
Læs mereHvad synes du om dit liv på Granhøjen?
ANALYSE AF BEBOERTILFREDSHEDEN PÅ GRANHØJEN 2016 BAGGRUND: Analysen er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, der er uddelt til Granhøjens beboere i marts 2016. Der er uddelt i alt 130 skemaer,
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereBeretning Generalforsamling den 23-01-2015
Beretning Generalforsamling den 23-01-2015 Velkommen til den årlige generalforsamling. Sang nummer? Jeg vil starte med at ønske tillykke til Erik Scherdetzki med 40 år og optagelse som æresmedlem, Morten
Læs mereSide 1 af 11. 1. Simple tabeller. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012
Resultatudtrækket er foretaget 18. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Dig og de andre i fritidshjemmet, Drilleri og mobning, Uddybende om drilleri/mobning, Uddybende
Læs mereHIF Fodbold. Årgangsbog for U9. Det blå bånd & den. Røde tråd! Hiferen.dk
HIF Fodbold Årgangsbog for U9 Det blå bånd & den Røde tråd! HIF s fodboldafdelings formål Foreningens formål er gennem fodboldspil og almindeligt socialt samvær for børn og voksne, at fremme kammeratskab
Læs mereDet fremtidige arbejde med ressourceforløb
R A P P O R T Det fremtidige arbejde med ressourceforløb RAPPORTTITEL Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund... 3 1.2. Status på arbejdet med ressourceforløb... 3 2. Målgruppen for
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs merePædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen.
Pædagogiske læreplaner på Abildgårdskolen. Om skolen: Abildgårdskolen er beliggende i Vollsmose i Odense. Skolen har pt. 655 elever hvoraf ca. 95 % er tosprogede. Pr. 1. august 2006 blev der indført Heldagsskole
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereSorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning. Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse
Sorggrupper: praktiske erfaringer og ny forskning Psykolog Jes Dige Kræftens Bekæmpelse Sorggrupper for børn - Tilbuddet eksisterende ikke før 1991 - Første gruppe etableret i Aalborg af Jes Dige - TV-Dok:
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs meredobbeltliv På en måde lever man jo et
Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 15. oktober 2010 Følgende emner indgår i resultatvisn: Generel tilfredshed, Dig og de andre i SFO'en, Drilleri og mobning, Underspørgsmål til drilleri og mobning andre hjælper,
Læs mereValgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse
Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs merePersonlige kompetencer - Sociale kompetencer - Sprog - Krop og bevægelse - Natur - Kultur.
Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske læreplaner er udarbejdet for at sikre at børn tilegner sig de nødvendige kompetencer, samt synliggøre det pædagogiske arbejde der udføres i børnehaver. De seks kompetenceområder
Læs mereDe unge mennesker (der ønsker at være anonyme) fortæller, at projektet (eller kurset som nogle af dem vælger at kalde det) har mange fordele for dem
Fredagshold Denne fredag, hvor disse billeder er taget, sidder der 4 unge mennesker rundt om et bord i Spilleriet. De sidder alle sammen med malerpensler og maler teatermasker, imens den ene læser op fra
Læs mereReferat fra informationsmøde for nye forældre
Referat fra informationsmøde for nye forældre D 18. juni afholdte børnehaven et informationsmøde for nye forældre. Mødet blev bl.a. afholdt på baggrund af forældretilfredshedsundersøgelsen, hvor vi kunne
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereEvaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid
Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereIdræt for sindslidende projekt 3
Når viden skaber resultater --- Velfærdsministeriet Idræt for sindslidende projekt 3 Det Fælles Ansvar II Case-rapport Juni 2008 Velfærdsministeriet Idræt for sindslidende Case-rapport Juni 2008 Ref 70182231
Læs mereVelkommen til Myretuen/Klubben
Velkommen til Myretuen/Klubben Myretuen er Klostermarksskolens SFO. Vores børn er fordelt på 0. kl. 3. kl. Vi har til huse i Klostermarksskolens indskolingsbygningen. Klubben er Klostermarksskolens ungdomstilbud
Læs mereErnæringsindsatser på Abildgården
Ernæringsindsatser på Abildgården Ernæring I Aarhus har man lavet en kostpolitik for et lokalcenter, der omfatter forskellige ernæringsindsatser. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Formålet med
Læs mereBofællesskab Bregnerødvej 55-57
Bofællesskab Bregnerødvej 55-57 2 Bofællesskab Bregnerødvej 55 57 Om Bregnerødvej 55 57 Bofællesskab Bregnerødvej ligger i Birkerød tæt på offentlige transportmidler. Der bor seks voksne borgere i bofællesskabet,
Læs mereVelkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren
Velkommen til Molevitten Fritidshjemmet Trekløveren 1 Hej Alle børn og voksne på fritidshjemmet, vil hermed ønske dig velkommen til fritidshjemmet. På fritteren er vi 30 skolebørn og 20 førskolebørn. De
Læs mereMeta Mariehjemmet Friplejehjem
Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2015 Meta Mariehjemmet Friplejehjem Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow 2 Indhold Tilsynets Konklusion... 3
Læs mereDe 5 væresteder er placeret med 2 i Vojens samt 3 i Haderslev. Værestederne har forskelligt indhold, kompetencer og målgruppe.
Værestedsstrategi Indhold Indledning...3 Væresteder i Haderslev Kommune...3 Sociale væresteder...3 Borgercafeen, Haderslev...3 Regnbuen, Vojens...4 Socialt ansvar...4 Væresteder for sindslidende...4 Brugerhuset,
Læs mereUNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM
UNDERSØGELSE AF METTE DALGAARD OG HANNE JAKOBSEN VÆRD SET ALLE FOTOS: MODELFOTOS, BAM 12 PSYKOLOG NYT Nr. 16. 2004 IER FRA BØRNEHØJDE Et værdiprojekt på Frederiksholm Akutinstitution har forsøgt at fokusere
Læs mere