Temadag for rehabiliteringsteam
|
|
- Olivia Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadag for rehabiliteringsteam Den 18. juni 2014 Dorte Schou Iversen, ledende psykolog, Socialmedicinsk Enhed
2 2 Projekt ALF kr. 150,00 YouTube: Cinema Education, Adam Lenny
3 3 Dagens program: Den problemorienterede formiddag Situationer, hvor vi oplever os handlingslammede Mødet som udfordrer os når klaveret spiller i en uventet toneart Den ressourceorienterede eftermiddag
4 4 Rehabiliteringsteam Der er noget på spil! Borgeren er meget nervøs og har ikke sovet Vi lover at passe på selvfølgelig nervøs. Det er en alvorlig sag at tilkende en social ydelse.
5 5 Rehabiliteringsteam Indefra Rehabiliteringsteam Udefra Kompetente, venlige mennesker - i fornuftige sko En retssal, hvor tvivlen ikke kommer den anklagede til gode
6 6 Rehabiliteringsteam Hvad kan man tillade sig at spørge om? Må borgeren blive vred eller ked af det? Vi vil gerne behandle folk ordentligt.
7 7 Rehabiliteringsteam Det personlige møde har til formål at supplere og nuancere de oplysninger, som vi i forvejen har.
8 8 Rehabiliteringsteam Eksempel: Fremstår: Mand beskrevet med angst og depression. Han kan ikke fungere i dagligdagen. Egen læge og psykiater peger på førtidspension. Alm. Soigneret og ankommer sammen med sin samlever. Spørgsmål: Svar: Hvad får du dagligdagen til at gå med? Jeg gør, hvad jeg kan.
9 9 Rehabiliteringsteam Funktionsniveauet anderledes end det beskrevne: Almindelig hverdag. Står op sammen med samleveren og laver morgenmad. Sidder ved computeren et par timer. Interesse for modeltraktorer. Laver frokost, går ud at handle og laver eftermiddagskaffe til samleveren kommer hjem. Fælles aftensmad og ser TV.
10 10 Rehabiliteringsteam Forhistorie: Alkoholmisbrug opsigelse Forurettet Retfærdighedssøgende Tør vi konfrontere med de oplysninger, som vi har? - misbrug - konflikter
11 11 Rehabiliteringsplan Dødsangst 57-årig mand. Sygemeldt fra fleksjob. Blodprop i hjertet 2003, 2004 hjertekrampe, behandlet med stent. Tilkendes fleksjob og kommer i god trivsel blodprop i hjertet 3 blodpropper efterfølgende inden for et år svær angst. Forlader ikke hjemmet af frygt for nyt anfald. Tilbringer dagen på sofaen og foretager sig intet. Taler ikke med ægtefællen. Ingen kontakt uden for familien. Hjerterehabilitering opgivet. Tror ikke selv på det. Bange for at befinde sig uden for hjemmet.
12 Rehabiliteringsplan 12 Prognose: Egen læge Prognosen er meget dårlig. Patienten har en svær, svær arteriosklerotisk hjertesygdom, og han er svært stigmatiseret efter sine infarkter, og han kommer ikke til at genvinde sin funktionsevne. Ethvert forsøg på at presse ham eller stresse ham, mener jeg, kan forværre hans tilstand og er direkte kontraindiceret. Behandlingsmuligheder: Jeg kan ikke se, at der er nogen form for socialmedicinske behandlingsmuligheder, som skulle kunne bringe patienten tilbage til arbejdsmarkedet. Jeg mener, det er direkte risikabelt at presse ham ud i en eller anden form for arbejdsprøvning, for han har ingen ressourcer, og han har som jeg tidligere har skrevet en meget dårlig prognose. Jeg mener bestemt, at man bør tildele ham en varig ydelse, og så lade ham i fred og ro disponere over sine dage på den bedst mulige måde.
13 13 Rehabiliteringsplan Borgerens oplysninger: Bekymret for fremtiden. Tror ikke, at han lever om 5 år. Bange for at overanstrenge sig. Vågner op med hjertebanken om natten. Oplever sig uendelig træt. Tør ikke forlade telefonen. Isolerer sig og kan ikke finde glæde ved noget.
14 14 Det tværfaglige som en styrke At møde angsten og modstanden Det fleksible træningstilbud
15 15 Tempo
16 Stress og den kognitive pyramide 16 Eksekutive funktioner Igangsætning, overblik, planlægning, strukturering, impulshæmning, selvmonitorering, processtyring/feedback Verbal forståelse og perceptuel ræsonnering Ordforråd, begrebsdannelse, almen viden Visuospatial analyse, konstruktion og abstraktion Indlæring og hukommelse Arbejdshukommelse Korttidshukommelse Langtidshukommelse Opmærksomhed Vågenhed, fokus på det relevante/afledes, fastholde opmærksomhed over tid Tempo Informationsbearbejdningshastighed Perception Syn, hørelse, følesans, lugtesans, smagssans Bevidsthedsniveau Vågenhed, arousal, mental energi, parathed, motivation En stresset person oplever hukommelsesproblemer, han/hun har tempovanskeligheder! sætte tempoet ned (pauser o.s.v.) Skal
17 17 Personlighed Den måde vi sædvanligvis tænker, handler, oplever og udtrykker følelser. Vores selvopfattelse. Måden vi indgår i relation.
18 18 Personlighedsforstyrrelse og arbejdsmarkedet ICD-10: Forstyrrelse og forandringer af personlighedsstruktur og adfærd. Udtryk for patientens karakteristiske livsstil. Tilstande og adfærdsmønstre, som medfører væsentlige vanskeligheder. Ekstreme eller betydende afvigelser fra den måde, hvorpå et gennemsnitsmenneske i en given kultur føler, tænker, opfatter og især forholder sig til andre. Stabile træk over tid. Opstår generelt tidligt i patientens udviklingsforløb som et resultat af såvel konstitutionelle faktorer som miljøpåvirkning andre erhverves senere i livet. Ofte forbundet med subjektivt ubehag.
19 19 Forekommer hyppigt Prævalens af personlighedsforstyrrelse angives som 10-15% (6,7-33,1%). Prævalens af en specifik personlighedsforstyrrelse er 1-3%
20 20 Nedsat arbejdskapacitet Nedsat relationsevne Nedsat tolerance i forhold til stress Behov for tæt støtte ellers besvær i forhold til arbejdsmæssig kontakt Belastning forringer funktionsevnen Ofte behov for længerevarende behandlingsforløb Nogle har behov for støtte og hensyntagende vilkår
21 21 Hvor gennemgribende er problemet? Personlighedsforstyrrelse (tilstand) Personlighedskarakteristika (træk)
22 22 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
23 23 De sære: De dramatiske: De anxiøse: Skizotypal Skizoid Paranoid Borderline Antisocial Narcissistisk Histrionisk Tvangspræget Dependent Evasiv -relation +/-relation +++relation
24 24 20-årig mand, som ikke ønsker at komme i arbejdsprøvning: Min fysioterapeut siger, at jeg kan komme til at slå et menneske ihjel hvis I presser mig
25 25 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Antisocial 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
26 26 Dyssocial personlighedsforstyrrelse ICD-10 Svigtende evne til konsistent arbejde. Svært ved at tilpasse sig de sociale love. Ofte irritabel og aggressiv. Overholder ofte ikke økonomiske forpligtelser. Bryder ofte egne planer. Omgås sandheden letsindigt. Udsætter egen velfærd for fare, f.eks. ved bilkørsel. Ofte uansvarlig ved pasning af børn. Føler sig ikke forpligtet overfor partnere. Skyldfølelse ikke udpræget.
27 27 Den antisociale 1 Den hensynsløse Fremtræden: Fremstår rå og signalerer klart sin styrke og aggression i tøj, kropsholdning og attituder. Socialt: Stort behov for autonomi, forsvarer sig mod begrænsninger. Behov for at opretholde en aggressiv og stærk facade svaghed bliver udnyttet. Trives med omverdenens frygt og afstand. Empati/omsorg er tegn på svaghed. Provokerende, grænseoverskridende, bortforklarer antisociale handlinger. Fortælling med lige dele sandhed og manipulation for at opnå medfølelse.
28 28 Den antisociale 2 At holde sig inden for vedtagne sociale regler. Ikke alle antisociale er kriminelle. Voldsforbryder ondskab blandet med vanvid forretningsmand, politikeren præget af konkurrence og selvtilstrækkelighed bøjer reglerne Evnen til at dække sine spor. Nogle overskrider de sociale regler andre finder en plads i det rå erhvervsliv, politik, militær eller politi.
29 29 Den antisociale 3 Arbejdsmæssigt: Stærk i konkurrenceprægede situationer lader sig ikke berøre af tvivl eller medfølelse. Tør tage en chance risikovillig Fremstår med naturlig autoritet. Påtager sig en lederrolle. Initiativrig
30 30 Antisocial Kontakt: Lav frustrationstærskel: Angriber verbalt eller mere indirekte. På overfladen venlig og charmerende. God til at etablere emotionelle forhold, men parat til at bruge uhæmmet aggression for at kontrollere andre/sikre egen uafhængighed. Ligeglad med konsekvenser. Den professionelle: Frastødes, frygt, nervøsitet. Føler sine grænser overskredet. Fascination: En rigtig mand. Struktureret. Grænseoverskridelser skal konfronteres med det samme. Øve udsættelse af behov. Italesætte almindelig moral og empati.
31 31 Antisocial Rusens funktion ved antisocial personlighed Stærkt behov for uafhængighed. Impulsiv, overfladisk, ureflekteret Føler styrke og får energi til actiong-out af vrede, aggression og hensynsløshed Knytter sig til andre via kontrol/dominans. Vil kun sit eget. Bruger charme, despekt, snyd, intimidering, evt. vold Alkohol Konsekvenser af hensynsløshed hober sig op og fører til risiko for konfrontation med egen svaghed Frustration: vil ikke være svag Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
32 32 Øvelse: Mit liv som personlighedsforstyrret Forestil dig den situation i dit liv, hvor du var allermest presset og stresset og forestil dig så, at det ikke holdt op. Hvordan ville dit liv så være?
33 33 Cinema education Adam Mark Lenny Borderline personlighedsforstyrrelse Fatal Attraction 1987 (Farligt begær) Girl, Interrupted 1999
34 34 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Borderline 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
35 35 Emotionelt ustabil personlighedsstruktur ICD-10 Handler impulsivt uden at tage hensyn til konsekvenserne. Lunefuldt, uberegneligt humør. Følelsesudbrud. Stridbar konfliktsøgende adfærd. Impulsiv type: Følelsesmæssig ustabilitet. Manglende impulskontrol. Borderline type: Usikker selvopfattelse, livsmål og indre valg. Intense og ustabile relationer. Selvdestruktiv adfærd (f.eks. selvmordsforsøg).
36 36 Fremtræden: Socialt: Fremstår måske lidt sjusket, påklædningen tilfældig (måske uhensigtsmæssig), fordi det går for hurtigt. Skifter type som følge af humør eller aktuelle rolle. Uligevægtig, svinger mellem jubel og kaos. Larmende i sin adfærd. De dramatiske Borderline Den følelsesmæssigt ustabile Svingende fra jeg kan det hele til jeg kan intet (når oplever modstand). Opmærksomhedskrævende. Føler sig ensom alene og oplever sig let svigtet. Store følelsesmæssige dramaer, let vakt vrede. Intense relationer, som brydes. Voldsomme skift i holdning til andre. Behov for støtte/omsorg forventer svigt.
37 37 Arbejdsmæssigt: Kaster sig med intens energi over opgaverne. Livlig, engageret og åben i forhold til at prøve nyt. Bliver let opgivende. Det hele kan være lige meget udløsende behov for opmuntring. Behov for opmærksomhed. De mange dramaer giver behov for stabile og jordnære omgivelser, der ikke lader sig ophidse eller frustrere.
38 38 Borderline personlighed Kontakt: Stærkt svingende humør. Vekslen: Afvisning overinteresse, Venlig afhængighed fjendtlig kontrol. De professionelle: Overansvarlig: Nu kommer jeg og tager over. Oversvømmes og føler panik. Bliver afvisende. Bremse klientens forsøg på at få den professionelle til at afvise, så profetien: Alle svigter mig! opfyldes.
39 39 Borderline personlighed Rusens funktion ved borderline personlighed Oplever sig på emotionel glat-is. Ser sig selv som skrøbelig og forkert. Rædselsslagen for at blive ladt alene. Agerer: My misery is your command! (jeg har det skidt: Tag dig så af mig!). Selvdestruktion. Opgiver mestring af kaos. Satser på fysisk nærhed med redder, der forventes at løse dagens krise. Tror den anden ønsker samme nærhed. Alkohol Rædsel for frastødelse medfører over-intensitet. Venlig afhængighed veksler med fjendtlig kontrol (fx idealisering devaluering) ved tegn på, at redder trækker sig. Stærkt kropsligt/psykisk ubehag Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
40 40 Hvis du tvinger mig til at deltage i et rehabiliteringsmøde, drikker jeg mig ihjel. - Og det er din skyld!
41 41 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Passiv-aggressiv 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
42 42 Passiv-aggressiv 1 Er ikke en diagnose i ICD-10 eller DSM-IV. Den negativistiske. Den kontrære.
43 43 Passiv-aggressiv 1 Fremtræden: Umiddelbart fremstår personen som så mange andre, men med et jeg bestemmer selv og lader mig ikke dominere eller overbevise af dine gode råd eller mode. Misfornøjet jeg bliver misforstået, ikke værdsat, nedværdiget af andre. Let vagt: Nej, det vil jeg ikke!!! Det kan du selv være!!! Svinger mellem gnaven-stædighed og skam skyldfølelser. På overfladen autoritetstro og samarbejdsvillig, men når det kommer til stykket, har jeg mine egne planer. Jeg lader som om jeg lytter, men gør som det passer MIG.
44 44 Passiv-aggressiv 2 Samarbejde: Accepterer aftaler, men gør det alligevel ikke. At følge dine planer, sårer min selvværdsfølelse (overholde deadlines). Skal vi gøre det i fællesskab? Skal jeg være sammen med de andre? Det er ikke noget for sådan en som mig! Jeg kunne blive trådt på. Hvor kan man klage? Omverdenen prøver at overvinde problemerne: Har du prøvet.? Omverdenen trættes af den negativistiske stil: Nu skal du skifte konsulent!
45 45 Passiv-aggressiv Kontakt: Diskret, camoufleret modstand bag en imødekommende overflade. Indre skuffelse spilles ud som bebrejdelse mod omverdenen. Den professionelle: Prøver at overvinde modstand ved hjælp af en byge af forslag: Har du prøvet / Vi kunne.. Bliver vred og afvisende. Gå på opdagelse i betydningen af at arbejde med dobbelte dagsordener. Ikke diskutere, men konstatere og i fællesskab teste hypoteser.
46 46 Passiv-aggressiv Rusens funktion ved passiv-aggressiv personlighed Ambivalens: Ønsker omsorg og følelsesmæssig støtte, men frygter kontrol og uretfærdighed. Der er ingen hjælp kun til de andre. Dobbelt dagsorden: Overfladisk føjelig/underneden kontrær. Gør modstand, surmuler, evt. saboterer Alkohol Ubeslutsomhed. Umodenhed. Skiftende og tilfældige indstillinger og følelser: først den ene vej og så den anden vej. Skuffet Misundelig Trængt Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
47 47 Tak fordi I alle sammen sidder her for at hjælpe mig.
48 48 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Narcissistisk 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
49 49 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV (krit.1-4) Et gennemgribende mønster af grandiositet/storhedsforestilling (i fantasi eller adfærd), behov for beundring, manglende empati. Start tidlig voksenalder. Skal opfylde mindst 5 af: Har en grandios følelse af at have en særlig stor betydning (overdriver bedrifter og talenter, forventer at blive set som bedre uden at have ydet tilsvarende bedrifter). Er overoptaget af fantasier om ubegrænset succes, magt, åndfuldhed, skønhed etc. Tror han/hun er noget særligt og enestående, som kun kan forstås af, eller bør omgås, andre særlige personer med stor status (eller institutioner). Forlanger overdreven beundring.
50 50 Narcissistisk personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV (krit. 5-9) Har en følelse af berettigelse, dvs. urimelige forventninger om en særlig favourabel behandling eller automatisk imødekommenhed i forhold til sine forventninger. Er udnyttende i mellemmenneskelige forhold, dvs. bruger andre til at opnå, hvad man selv ønsker. Mangler empati; er uvillig til at anerkende eller identificere andres følelse og behov. Er ofte misundelig på andre og tror, at andre er misundelig på han/hende. Udviser arrogance, overlegen eller hovmodig adfærd eller attitude.
51 51 Fremtræden: De dramatiske Narcissisme Den grandiøse Velholdt, veltrimmet, perfekt påklædning det dyreste! Socialt: Måske charmerende, forførende, men selvoptaget, arrogant, overlegen, optaget af egne fortræffeligheder, mens nedgør andres svagheder ser ned på det gennemsnitlige. Manglende empati: Ser andre som tjenende ånder og udnytter dem skamløst. Regler (begrænsninger) gælder for de andre, men ikke for mig! Jeg er særlig, unik. Kunstigt oppustet selvtillid (uden tilsvarende kompetence og præstation). Forventer andre anerkender min genialitet.
52 52 Arbejdsmæssigt: Udtrykker uden forbehold egne ambitioner, charmerende, overbevisende, beslutsomt og handlekraftigt. Naturlig ledertype, som andre følger. Giver ikke andre kredit efter fortjeneste. Ambitiøs og nyder kampen om succes. Stræber efter position. Bevidst om egen styrke uberørt af tvivl og ydmyghed. Tager selv æren. Narcissisme Risikovillig, konkurrenceorienteret. Behov for en særlig position og en uniform.
53 53 Kontakt: Viser en hård skal af sikkerhed for at dække over en indre usikkerhed. Således selvovervurderende og overlegen. Nedgør andre. Den professionelle: Narcissistisk Kan komme til at konkurrere: Arrogante stodder. Idealiseres af klienten og bliver omnipotent i selvforståelsen (- og blind for klientens problemer). Vær opmærksom på den bagvedliggende sårbarhed, søge at støtte et mere afbalanceret selvbillede. Selvforherligende/krav på beundring skam, selv-annullering.
54 54 Narcissistisk Rusens funktion ved narcissistisk personlighed Ideal-fantasier om omnipotens (magt; succés) Alkohol fortsat; (gen)idealisering: Selvet pumpes op Kræver egen nydelse og andres beundring; overdriver mulighed for succés; underdriver risiko for fiasko Alkoholindtagelse Skam og selvdestruktion Devaluering af selvet Besvær med at honorere kravene kæmper for at holde taber-siden på afstand. Nedgør ofte andre Sekundær angst jeg er en taber Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
55 55 Teammedlemmerne Vi som vil arbejde med mennesker og gøre en forskel
56 56 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Skizoid 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
57 57 Skizoid personlighedsforstyrrelse F60.1 Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10 Karakteriseres af tilbagetrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, med forkærlighed for indre fantasiliv, enlig beskæftigelse eller introspektion. Der er nedsat evne til at udtrykke følelser og til at opleve glæde og fornøjelse. Mindst 4 af følgende: Almen ulystbetoning Emotionel kølighed og fjernhed, affektaffladning Nedsat evne til at udtrykke følelser Indifference overfor ros og kritik Ringe seksuel interesse Soloaktiviteter foretrukne Optagethed af introspektion og fantasier Manglende interesse for venskab og fortrolighed Manglende situationsfornemmelse
58 58 Skizoid personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV Et gennemgående mønster med afsondrethed fra sociale forhold samt et begrænset udtryk for følelser i mellemmenneskelige forhold, startende i tidlig voksenalder. Mindst 4 af følgende: Hverken begærer eller nyder nære forhold, inkl. at være del af en familie Vælger næsten altid ene-aktiviteter Har lille, om nogen, interesse i seksuelle erfaringer med andre Nyder kun nogle få aktiviteter om ugen Har ingen nære venner eller fortrolige ud over allernærmeste familie Synes ligegyldig over for andres ros eller kritik Udviser følelsesmæssig kulde, afsondrethed eller fladhed i aktivitet Optræder ikke kun i forbindelse med psykose
59 59 Fremtræden Skizoid personlighedsforstyrrelse Langsom og monoton tale Sløv og apatisk Uopmærksom Ikke spontan Interpersonel adfærd Minimal interesse for mennesker og venner en kold fisk Glider ind i baggrunden Responderer sjældent på følelser eller handlinger fra andre Isoleret, fjern, på afstand
60 60 De sære Skizoid (1) Den excentriske nørd Fremtræden: Lidt anderledes, umoderne, gammeldags, sær. Socialt: Ønsker ikke socialt samvær(?), holder sig for sig selv, går for sig selv, isolerer sig.
61 61 Arbejdsmæssigt: Instruktion? Hvad skal jeg bruge det til? Er det nødvendigt, at vi skal gøre det sammen? Lad os få det overstået. Du skal ikke stå for tæt på/røre ved mig! Søger ikke ros/anerkendelse. Virker ligeglad med kritik. Accept af status quo. Skizoid (2) Høj tolerance i forhold til rutiner og isolation. Foretrækker eneaktiviteter, stilfærdig, nøjsom. Fungerer godt i en perifer rolle i arbejdsmæssige sammenhænge.
62 62 Kontakt: - Synes at have nok i sig selv. Det er ikke vigtigt, hvad andre mener eller at gøre noget sammen med andre. Den professionelle: Skizoid (3) - Kan få lyst til at skabe en relation: Du har følelser og behov som alle andre arbejder hårdere presser på. - Bliver træt af klienten: Hvis du er så selvtilfreds, så... Vær tålmodig og opmuntrende. Pas på ikke at overvælde med følelser. I starten have fokus på symptomer eller konkrete problemer.
63 Skizoid (4) Rusens funktion ved skizoid personlighed 63 Ønsker ikke socialt samvær Følelsesfattig, dorsk, ligeglad Genvinder kontrol og distance Isolerer sig Intellektualiserer Nørd: følelser investeres i ting Alkohol Kedsomhed / enspænderliv Ekstrem frygt for nærhed Verden trænger sig på/ indre pres Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
64 64 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Paranoid 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
65 65 Paranoid personlighedsstruktur F60.0 Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10 Karakteriseres af udtalt overfølsomhed for nederlag og afvisninger, rugen over fornærmelser, mistroiskhed med en tendens til at mistyde neutrale eller venlige handlinger som fjendtlige eller nedgørende, aggressiv og vedholdende sans for egne rettigheder og tilbøjelighed til sygelig jalousi, overdreven følelse af eget selvværd, og udtalt selvhenføringstendens. Mindst 4 af: Overfølsomhed for nederlag og afvisning. Tendens til at bære nag. Mistroiskhed og mistydningstendens. Stridbarhed og rethaveriskhed. Ubegrundet jalousi. Selvhenføringstendens med øget selvfølelse. Optagethed af konspirations -forklaringer.
66 66 Paranoid personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier i henhold til DSM-IV En gennemgribende mistillid og mistro til andre, hvis motiver fortolkes som ondsindede. Start i tidlig voksenalder. Mindst 4 af: Mistænker, uden at have tilstrækkeligt grundlag derfor, andre for at udnytte, skade eller bedrage han/hende. Er optaget af ubegrundet tvivl på venners eller bekendtes loyalitet eller troværdighed. Er tilbageholdende med at betro sig til andre pga. ubegrundet frygt for, at informationerne vil blive brugt i ond mening mod han/hende. Tolker skjulte nedværdigelser eller truende meninger ind i venlige bemærkninger eller hændelser. Bære vedvarende nag i form af utilgivne fornærmelser eller skader. Oplever angreb mod hans/hendes karakter eller omdømme som ikke er åbenlyse for andre og er hurtigt til at reagere vredt eller gå til modangreb. Har ubegrundet gentagen mistillid til ægtefælles/seksuel partners troskab. Optræder ikke alene i forbindelse med psykoser eller lignende.
67 67 Paranoid personlighedsforstyrrelse Andre karakteristika Er ekstraordinær rigid og uforanderlig. Selv det mest overbevisende argument påvirker ikke en stivnet opfattelse. Forsøg på argumentation medfører, at man bliver genstand for mistro. Symptomerne er ego-syntone. Pårørende stiller krav om behandling pga. pt.s beskyldninger. Ofte tvivler pt. selv på egen forstyrrelse. Klager over andres mishandling. Kognitive stil: Paranoid. Søger efter skjulte betydninger, afdække sandhed under overfladen. Testadfærd; finder sammenhæng i direkte items. Er intenst overopmærksomme scannende og vagtsomme. Er vagtsomme og holder tand for tunge. Ingen vrangforestillinger, præcis perception med ringe misopfattelse af tings betydning.
68 68 Fremtræden: Upåfaldende almindeligt ydre. Socialt: De sære På vagt, ikke imødekommende til tider fjendtlig/opfarende. Undgår kontakt for ikke at blive snydt. Samarbejde: Paranoid Den mistænksomme Holder sig i baggrunden for at overskue, hvad der foregår. Jeg må hellere holde mig lidt for mig selv. Hvis andre kommer for tæt på, kan jeg blive nødt til at angribe. Vagtsom, let vakt vrede. Opsøger ikke hjælp (eller behandling). Det er de andre, som er problemet.
69 69 Paranoid Arbejdsmæssigt: Oplever sig snydt (som et offer for andres manipulation). Meget opmærksom altid på vagt, lader sig ikke blænde/besnære, omverdenen er fyldt med potentielle fjender man må beskytte sig, fortæller ikke mere end nødvendigt. Mistro som nødvendighed: Verden kan være et farligt sted, og man kan være nødt til at beskytte sig for at overleve. Uforbeholden tillid kan være dysfunktionelt.
70 70 Kontakt: Læser skjulte meninger ind i godartede intentioner. Projicerer negative følelser udad og ser ikke egen andel i et problem, svær at se, da den paranoide skjuler sine tanker. Den professionelle: Paranoid (3) Du vil snart opdage, at jeg er god nok. Bliver træt af klienten og selv småparanoid af de mange beskyldninger, jeg kan også godt gennemskue dig! Accepter, men bekræft ikke de paranoide antagelser, gå langsomt frem. Vær rolig, formel og gennemskuelig. Undlad at ville overbevise om, at mistroen er irrationel. Husk hvor svært en paranoid har det med åbenhed og selvafsløring.
71 71 Paranoid personlighed Rusens funktion ved paranoid personlighed Verden/andre er farlige men jeg er dem overlegen og skal nok forsvare mig selv. Forventer urimelig indblanding eller grænseoverskridelse. Styrker ufølsom attitude over for andres lidelser og benægter egne følelser og indre konflikter Fysisk og psykisk afstand til andre. Fjendtlig, opfarende, utilgivende. Betror sig ikke til andre. Tillægger andre egne uønskede følelser. Accepterer ikke skyld. Humørforladt. Alkohol Ved fjendtlighed bringes andre ofte i en position, hvor de bekræfter den paranoides antagelser opnår sikkerheds-afstand. Er vedholdende i at undvige andres indflydelse. Skræk for opløsning af selv. Indestængt vrede. Jalousi. Misundelse. Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
72 72 Personlighedsforstyrrelsernes parkeringsplads Tvangspræget 1. Paranoid 2. Narcissistisk 3. Dependent 4. Passiv-aggressiv 5. Borderline 6. Antisocial 7. Histrionisk 8. Tvangspræget 9. Evasiv 10. Skizoid 11. Skizotypisk
73 Tvangspræget personlighedsstruktur F Karakteriseres af følelse af indre usikkerhed og tvivl, oversamvittighedsfuldhed, perfektionisme og pedantisk ordentlighed, kontrolleringstendens, nølende forsigtighed, rigiditet og stædighed. Der kan optræde påtrængende og uvelkomne tanker og tilskyndelser, dog ikke i en grad, som ved OCD. Mindst 4 af følgende: Tendens til tvivlen og overforsigtighed Overdreven ordenssans og optagethed af detaljer, regler, skemaer. Overdreven perfektionisme. Skruppelløs samvittighedsfuldhed. Overdreven præstationstrang. Overdreven pedanteri og konventionalitet. Rigiditet og stivsindethed. Kontrolleringstendens over for andre.
74 Fremtræden: Fornuftig påklædning og fornuftige sko. Velforberedt, styr på kalenderen. Velorganiseret, velordnet og effektiv. De nervøse Tvangspræget Den konforme 74 Socialt: Stort behov for kontrol frygter kontroltab. Følger reglerne. Irettesættende og bedre vidende. Stædig. Moralsk, men ikke tilgivende. Ser sig som fejlfri. Frygter kritik samvittighedsfuld. Fordømmende indre stemme samme kritiske indstilling over for underordnede.
75 75 Arbejdsmæssigt: Tvangspræget Arbejder meget (arbejdsnarkoman) og sikrer at leve op til den højeste standard. Fejltagelser udløser skyld perfektionisme. Forventer problemer forsigtig, omhyggelig. Samlermani. Detalje-orienteret kan miste overblikket. Nyder deltagelse. Søger at forbedre egen præstation. Arbejder hårdt for at undgå små fejl. Følger normer og standarder nøje. Emotionelt distancerede, reserverede. God til rutiner ikke den nyskabende. Ser ned på den gennemsnitlige medarbejder. Svært ved at uddelegere opgaver til andre. Tænker på alt det, som kan gå galt. Ikke tillid til andres arbejdsindsats.
76 76 Kontakt: Høflig, korrekt og stædig. Retter sig efter sociale forventninger. Min måde at gøre ting på, er den bedste! Jeg skal have fuld kontrol over mine følelser. Den professionelle: Endelig en ordentlig klient. Tvangspræget (3) Er svær at flytte meget fastlåst. Ingen humor. Bedrevidende. Irritation over det kedelige så gør dog noget!. Stimulerer evnen til at slippe kontrollen først i fantasien senere i handling. Arbejde med evnen til at tage beslutninger. Opbløde regelrytteri og skyld/selvkritik.
77 77 Tvangspræget (4) Rusens funktion ved kompulsiv personlighed Angst for kontroltab Angst for at lave fejl Sindsroen genoprettes (men skammer sig ) Perfektionisme. Detaljefiksering. Regelrytteri. Stædighed. Intellektualisering. Alkohol Holder sig til konventioner Men det gør andre ikke: Bliver utilpas eller skuffet. Overblikket og den fuldkomne ro/kontrol trues; frustration holdes tilbage; tryk stiger Fra projekt ALF, Per Nielsen m.fl. 2002
Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs mereI N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs mereHOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.
Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Hogan Personality Inventory (HPI) måler personlighed ud fra syv primære skalaer, der beskriver John
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PILOTPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND et udviklings-
Læs merePlancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen
Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereStress hos personer med hjerneskade -
Stress hos personer med hjerneskade - i forbindelse med tilbagevenden til arbejdsmarkedet Hjerneskadecentrets 20 års jubilæumskonference 1. oktober 2010 1 Faktorer, der kan medvirke til at udløse stress
Læs mereHVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010. Lene Buchvardt ADHD-foreningen
HVAD ER ADHD? Erhvervscenter Espelunden 31. maj 2010 Lene Buchvardt ADHD-foreningen HVAD ER ADHD? Attention Deficit Hyperactivity Disorder = opmærksomhed = mangel eller underskud = hyperaktivitet = forstyrrelse
Læs mere23-05-2016. Livets knubs set i et psykologisk perspektiv. De svære følelser. De brugbare tanker. Opbygning af robusthed. Spørgsmål fra salen..
Irene Oestrich, Chefpsykolog., Ph.D. PSYKIATRISK CENTER FREDERIKSBERG HOSPITAL REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Livets knubs set i et psykologisk perspektiv De svære følelser De brugbare tanker Opbygning
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereRecke & Hesse 2003. Kapitel. Kriseplan
Recke & Hesse 2003 Kapitel 3 Kriseplan En kriseplan er en handlestrategi som træder i kraft, hvis du ikke overholder de regler, du har lavet for dig selv omkring rusmidler. Hvis du eksempelvis har valgt
Læs mereKøn og sorg - med fokus på mænd. 28-01-2016 Maja O Connor, Århus Universitet www.psykotraume.dk
Køn og sorg - med fokus på mænd Den akutte reaktion Sorgforløbet Tosporsmodellen (Stroebe & Schut, 1999) Tabsorienteret fokus på tabet Genindførelses-orienteret fokus på det liv der er tilbage at leve
Læs mereDialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse
Dialog nr. 3 Ransagelse og genoprettelse Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af den ransagelses og genoprettelsestrinene og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig
Læs mereUdsætter du dig for udsættelse?
Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereForankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek
Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereDIP-Q. DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire
DIP-Q DSM-IV & ICD-10 Personality Questionnaire Instruktioner. Dette spørgeskema handler om, hvordan du i almindelighed er som menneske, det vil sige, hvordan du normalt plejer at gøre, tænke og føle.
Læs mereForebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013
Forebyggelse og håndtering af stress Socialpædagogerne, Kreds Lillebælt 2. December 2013 Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Rikke Mejlgaard Psykolog Program Hvad er stress? Stress-definition Forskellige
Læs mereSpørgeskema. Psykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø + Spørgeskema Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen ved at besvare dette spørgeskema og sende det tilbage til Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital i vedlagte
Læs mereHvor der er mennesker - er der konflikter. Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt. Tirsdag den 28. april 2015
Hvor der er mennesker - er der konflikter Foredrag for Socialpædagogerne Lillebælt Tirsdag den 28. april 2015 Forventninger er med til at styre vores hverdag og har indflydelse på de historier vi fortæller.
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereDansk Sygeplejeråd 26. februar 2015
Dansk Sygeplejeråd 26. februar 2015 Psykologisk intervention og metode Ledende psykolog Pia Ryom, Arbejdsmedicinsk Klinik Teoretisk baggrund Arbejdets udvikling Fra - Den disciplinære struktur metafor
Læs mereAngst- og panikanfald
Bo Fischer-Nielsen og Trine Fredtoft Studenterrådgivningen 2005 Studenterrådgivningen Hvad er et angstanfald? Et angstanfald er en intens fysisk og mental kædereaktion, der kan opstå i en situation, som
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereReserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r. Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s
Psykiske kendetegn. Få aktiviteter skaber glæd e Reserveret, kølig, begrænset evn e til at udtrykke følelse r Neutral over for ros og kriti k Ringe seksuel interesse. Eneaktiviteter foretrække s I en overdreven
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereNår mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015.
Når mad ikke er min livret. CESA mandag d. 16. november 2015. Hvem er jeg? 10 år på Hillerød Hospitals Børneafdeling. Forfatter til bogen: Børn som spiser for lidt. Privat firma med foredrag og vejledning.
Læs merePatienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller
Læs mere18.15-19.00: Hvad vil det sige at være pårørende
Pårørende aften Sophia Andersson, Ergoterapeut, Katrine Fossum, Fysioterapeut og Julie Engell Paulsen, Neuropsykolog. Projekt Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Program (2 timer) 17.00-17.45:
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Generel information om behandling på F4.
Læs mereDu er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD
Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Lidt om min baggrund 2001 uddannet psykolog fra Aarhus Universitet 2004-2007 PhD ved Aarhus Universitet om Hjertepsykologi 2012 Lektor
Læs mereMin intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du
Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereFamilierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822
ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til
Læs mereTarotkortenes bud på stjernerne juli 2014.
Tarotkortenes bud på stjernerne juli 2014. Vædderen: På hovedet. På hovedet. På hovedet. Ærkeenglen Jeremiel er englen der hjælper dig med at evaluere dit liv, brug ham. Du skal tillade dig selv at sprede
Læs mere21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.
PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager
Læs merePædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016. Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune
Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam 2016 Brugertilfredshedsundersøgelse af Den Gule Dør i Køge Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Konklusion... 4 Præsentation af målgruppen for Den Gule Dør...
Læs mereGOD KLINISK PRAKSIS PLEJE AF BEBOER MED DELIR (NONFARMAKOLOGISK)
Hospice Søholm 1. Version Dato 19-5-06 Sidste revision Dato Næste revision senest, dato Emne: Pleje af beboer med delir (nonfarmakologisk) Udarbejdet af: KIG-delir Lone Hørmann, Vibeke Trillingsgaard,
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs mereHvordan man omhyggeligt plejer
Hvordan man omhyggeligt plejer en person med meget alvorlig ME Denne brochure er oversat fra engelsk med tilladelse fra forfatteren Greg Crowhurst www.stonebird.co.uk - 2013 Dansk ME Forening 2013 www.dmef.dk
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereBig Five Personlighedsfacetter
Reflector Big Five Personality 2.1 Big Five Personlighedsfacetter Behov for stabilitet N1 Følsomhed Denne skala måler den grad af bekymring, en person oplever. Personer med høj score vil med stor sandsynlighed
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereHVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE?
HVAD & HVOR HOLDER DU DIG TILBAGE? En øvelse i at blive bevidst omkring de områder af dit liv hvor du holder dig selv tilbage Basisbehov Jeg udsætter ofte at spise selvom jeg er sulten eller skipper/glemmer
Læs mereVi fortæller, hvornår noget begynder, og hvornår det er slut. Dette gør det nemmere for barnet at planlægge og udholde.
Læreplan Solsikken Solsikken er Langeland Kommunes specialtilbud til børn i børnehavealderen og deres forældre. Solsikken er normeret til 10 børn, og der er ansat 5 voksne. Hvert barn er tilknyttet en
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereSmerteforståelse Smertetackling
Smerteforståelse Smertetackling Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk Det lægeligt uforklarlige Smerteniveauet kan hos flertallet af de kronisk smerteramte ikke
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mere20-05-2016. Hvad er stress?
1 Hvad er stress? 2 1 Blandt forskere og andre fagfolk er der ikke enighed om en entydig definitionen af stress, men ifølge international stress-litteratur arbejdes der især ud fra tre definitioner: 1.
Læs mereÆndringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015
Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud
Læs mereåbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer
åbenhed vækst balance Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Kommunikation på bedriftsniveau Landbrug & Fødevarer Fortæl den gode historie om det du gør og bliv hørt Det er ofte det letteste
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs merePersonlig kontrol. Ønsket om selv at bestemme. Kapitel
Recke & Hesse 2003 Kapitel 8 Personlig kontrol Ønsket om selv at bestemme Hvis du er en viljestærk eller en meget selvstændig person, vil du måske opleve trods og vrede rettet mod andre i forbindelse med
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereHvem kan få bevilget et fleksjob?
13 medlemmer i 2006 54 medlemmer i 2009 Hvad er skånejob? Skånejob er en mulighed, hvis du ikke kan klare et job på almindelige vilkår. Du kan både arbejde på fuldtid og deltid men du skal modtage førtidspension
Læs mereAdfærdsproblemer. Ansvarsprincippet. Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang. Definition
Håndtering af adfærdsproblemer i folkeskolen - en rogivende tilgang Elvén Autoriseret psykolog Hvem har problemer? www.hejlskov.se Adfærdsproblemer Definition Adfærd, der skaber problemer for hvem? Vi
Læs mereStresspolitik. 11. marts 2013
Rougsøvej 168 8950 Ørsted Ørsted, den 14. marts 2013 Stresspolitik 11. marts 2013 Overordnet mål: Ørsted Børneby ønsker at være en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere trives, og hvor alle former for
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereBøn: Vor Gud og far Tak at du har givet os livet, giv os mod til at leve og bruge vores talenter. Amen
Septuagesima II 24. januar 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 750 Nu titte I østen 749 448 Fyldt af glæde Herrens strækker 447 414 Den mægtige Herre Gud 7 370 Menneske din egen magt 370 373 Herre jeg
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereOpmærksomhed. Meningen med stress. Cand. psyk. Hanne Fabricius 1
Meningen med stress Cand. psyk. Hanne Fabricius 1 Gammelt kinesisk ordsprog Opmærksomhed du hører det du glemmer det du ser det du husker det du gør det du forstår det Cand. psyk. Hanne Fabricius 2 Formål
Læs mereGuide. Kom op på. sider trænings -hesten igen. Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Kom op på 12 sider trænings -hesten igen Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få motivationen tilbage INDHOLD: Derfor er det
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mere