Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT
|
|
- Christina Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelse belyst udfra DAT Aabenraa d 20. april 2016
2 Indhold Personlighedsforstyrrelse - hvad er det? Introduktion til DAT behandling - rammer og struktur. Affektregulering - kort om selvskadende adfærd EUP/borderline jfr DAT
3 Personlighedsforstyrrelse
4 Personlighed Et mønster af faste psykiske egenskaber, handlemønstre og reaktioner, der udvikles i en vekselvirkning mellem biologiske processer og opvækstbetingelser. Kan påvirkes af senere livsbegivenheder mv Den velfungerende personlighed består bl.a. af: realistisk selvopfattelse grundlæggende tillid til sig selv og andre kunne indgå i nære relationer uden at overskride egne eller andres grænser er stabil og fleksibel kan tilpasse sig realistisk til omverdenens krav
5 Personlighedsforstyrrelse Schneider (1950): personlighedstræk er patologiske, når de afviger så meget fra normen, at personen selv eller samfundet lider under det. Forstærkede, ændrede og ufleksible udgaver af normal personlighed, der gør det vanskeligt for personen at klare sin hverdag både socialt, følelsesmæssigt og uddannelses-/arbejdsmæssigt.
6 Gal eller normal - et kontinuum: Hvornår har en person problemer nok, til at der er tale om en personlighedsforstyrrelse? Er det enten syg eller rask? Normal Accentuerede personlighedstræk I Personlighedsforstyrrelse let/mild svær/alvorlig
7 Kuriosum: Reiters lærebog i psykiatri fra 1946:.til personlighedsforstyrrede hører vinterbadere, militærnægtere og råkostspisere. Hemmingsen et al.
8 Generelle kriterier for personlighedsforstyrrelse: Vedvarende og karakteristisk mønster for adfærd, måde at opleve og fortolke tilværelsen, som er anderledes end det der accepteres i den kultur man tilhører. Skal gælde på mindst to af følgende områder: Erkendelse eller holdning Følelsesliv Kontrol af egne behov og impulser Forhold til andre mennesker Adfærden er gennemgribende unuanceret, utilpasset og uhensigtsmæssig Adfærden er til gene for patienten og/eller omgivelserne Varighed siden barndom eller ungdom Har ikke baggrund i anden psykisk lidelse eller har en organisk årsag.
9 ICD 10: Paranoid personlighedsstruktur Skizoid personlighedsstruktur Dyssocial personlighedsstruktur Emotionel ustabil personlighedsstruktur, impulsiv type Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Histrionisk personlighedsstruktur Anden specifik forstyrrelse af personlighedsstrukturen Tvangspræget personlighedsstruktur Ængstelig/evasiv personlighedsstruktur Dependent personlighedsstruktur Forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret
10 PF undergrupper: Skizoid PF: socialt tilbagetrukken, manglende interesse i eller glæde ved nære relationer, følelsesmæssig affladethed og begrænset udtryk af følelser, overdreven optagethed af introspektion og fantasi, tydelig ufølsomhed over for normer og konventioner. Paranoid PF: Præget af vedvarende mistænksomhed over for andre, meget følsom for nederlag og afvisning, tendens til at bære nag, hyppige fejltolkninger af venlige/neutrale handlinger, overoptaget af personlige rettigheder, kampberedt, optagethed af ubekræftede konspiratoriske forklaringer på hændelser. Dyssocial PF: Ligegyldighed over for andres følelser, markant ansvarsløs holdning, tilsidesættelse af normer, regler og forpligtelser, manglende evne til at opretholde relationer over tid, lav frustrationstolerance, tendens til aggressive reaktionsmønstre, manglende evne til at opleve skyld, til at lære af erfaringer, projektion og bortrationalisering af skyld.
11 PF undergrupper 2 Narcissistisk PF: mønster af grandios selvopfattelse (i fantasi eller selvopfattelse), behov for at blive beundret, manglende empati, optagethed af fantasier om ubegrænset storhed, succes mm, følelser af at være særlig berettiget, særlig udvalgt, speciel mm. Præget af misundelse og forventning om at andre rummer samme følelser. Histrionisk PF: mønster af overdreven emotionalitet og opmærksomhedssøgen, overdrevne følelsesudtryk, suggestibilitet, overfladisk eller labilt følelsesliv, spændingssøgende adfærd, upassende forførende fremtoning eller adf., overdreven fokus på fysisk attraktivitet. Ængtelig evasiv PF: mønster af social tilbagetrukkethed, utilstrækkelighedsfølelser, selvnedvurdering og følsomhed for negativ feed-back, vedvarende og gennemgribende følelse af angst og anspændthed, undgåelsesadfærd gr. angst for kritik
12 PF undergrupper 3: Dependent PF: Vedvarende og overdrevet behov for at blive taget vare på af andre, søger at få andre til at tage vigtige beslutninger for dem, nedtoner egne behov i forhold til andre, stiller ikke relevante krav til andre, utilpashed og hjælpeløshed når alene, omfattende angst for at blive ladt alene, løbende behov for bekræftelse fra andre. Tvangspræget PF: vedvarende mønster af perfektionisme der forhindre fuldførelse af opgaver, overoptagethed af orden, detaljer, regler mm. Overdreven pedanteri og overholdelse af sociale konventioner, følelser af overdreven tvivl og forsigtighed, påtrængende og uønskede tanker og impulser.
13 Parkeringspladsen
14 Kort om affektregulering jfr DAT
15 Affektregulering Definition: Følelsesregulering består af ydre og indre processer, der er ansvarlige for at monitorere, evaluere og modificere følelsesmæssige reaktioner, særligt i forhold til intensitet og tidsmæssig varighed/ udstrækning i forhold til at individet opnår sine mål. Buckholdt et al 2009
16 Affektregulering 2 Monitorering: at kunne være opmærksom på og skelne indre følelsesmæssige tilstande. Evaluering: forholden sig til den følelsesmæssige oplevelse (accept, ikke accept) - primære og sekundære følelser. Modificering: deltage i målrettet adfærd mhp at påvirke sine følelser, evne til impulskontrol, evne til at fastholde konstruktiv adfærd, trods svære følelser, uden at undertrykke disse.
17 Bestanddele i emotionel regulering Tærskel for hvornår individet reagerer på en situation/ stimuli - arousalniveau Intensitet af den emotionelle respons Hvor lang tid tager det at køle ned Frit efter Fruzetti, 2010
18 Emotionel dysregulering: Lav tærskel for følelsesmæssig respons/aktivering Høj baseline for følelsesmæssig arousal Meget intense følelsesmæssige reaktioner - særligt negative emotioner Overfølsomhed for negative stimuli Manglende evne til at udtrykke forstyrrende emotionelle forhold Mangelfuld evne til at opleve og udtrykke forskellige typer af emotioner (alexithymi) Undgår at cope med negative emotioner Høj arousal forstyrrer de kognitive funktioner.
19 EUP/bordeline jfr DAT EUP er primært en forstyrrelse mht regulering af emotioner EUP pt har en høj emotionel sårbarhed og reaktivitet EUP pt mangler basale færdigheder til regulering af følelser EUP er kendetegnet ved en generel mangel på sociale og emotionelle færdigheder Undgåelse af emotionelle stimuli via uhensigtsmæssige strategier
20 DAT model for emotionel dysregulering Intensitet tid
21 Lorem Ipsum Dolor Selvskadende adfærd
22 Definition: Selvskadende adfærd: Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden pågår, befinder personen sig i en forstyrret psykisk tilstand, men har ikke til hensigt at tage sit eget liv og udviser heller ikke den form for selvstimulation eller stereotyp adfærd, der er karakteristisk for mentalt retarderede eller autistiske mennesker. Bo Møhl (2007)
23 Selvskadens funktion: Nedbringe ubærlig indre/psykisk smerte Mærke sig selv ( jfr fremkalde eller undslippe dissociative tilstande) Straffe sig selv Modvirke tomhed Men ikke for at få opmærksomhed eller selvmord - selvom mange både pt og behandlere/pårørende kan være i tvivl, særligt mht sidstnævnte!
24 Konsekvenser af selvskade Umiddelbar lettelse, MEN: Skamfølelser Oplevelse af ikke at kunne håndtere tilværelsen Irreversible fysiske skader De grundlæggende vanskeligheder bearbejdes/løses ikke Øget risiko for selvmord Fysisk afhængighed
25 Dialektisk Adfærdsterapi
26 DAT intro DAT - dialektisk adfærdsterapi er udviklet af Marsha Linehan. Som udgangspunkt som et ambulant tilbud til patienter med kronisk suicidal og parasuicidal adfærd. Udviklet med fokus på patienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur men udvidet til behandling af spiseforstyrrelser, misbrug, indlagte og såkaldt behandlingsrefraktære patienter. Symptommæssig fokus på følelsesregulering og indlæring af færdigheder til håndtering af følelser, sociale relationer og kriser. Opdelt i faser: Fase 1: sikkerhed og stabilitet her og nu, fase 2: behandling af PTSD og traumer.
27 Færdighedstræning i gruppe: To timer ugentligt i min 1 år. Træning i færdigheder til at håndtere livet effektivt, til at kunne forstå og håndtere egne følelser/tanker og behov, at kunne genkende disse hos andre og skelne egne og andres følelser og behov mm via: Opmærksomhedsfærdigheder: eller mindfulness-træning: være i nu et, beginners mind, iaggttag og beskriv samt ikke-dømmende, en ting ad gangen. Relationsfærdigheder: opnå mere stabile og nære relationer. Balancere effektivt mellem relation, mål og selvrespekt
28 Færdighedstræning 2: Følelsesregulering: Fokus på at lære at identificere og beskrive følelsesmæssige reaktioner og kunne vurdere, hvordan man mest effektivt handler på dem. Primære og sekundære følelser, er følelsen berettiget? Lære at berolige sig selv ved stærke negative følelser. Hold-ud færdigheder: Håndtering af kriser uden at forværre situationen. Radikal accept - accept af følelsesmæssig smerte, fordele/ulemper.
29 Individuel terapi: 1 time ugentligt. Arbejde ud fra DAT mål-hieraki: 1: nedbringe selvskade og suicidal adfærd, 2: terapiforstyrrende adfærd, 3: reduktion af livskvalitetsforringende adfærd. Arbejde udfra patientens egne mål. Metoder: ugeskema, kædeanalyse, dialektiske interventioner, irreverent communication, validering.
30 Team & telefonkonsultation: Telefonkonsultation: Pt tilbydes mulighed for at kontakte sin individuelle terapeut uden for arbejdstiden 24 t/døgn i forhold til to ting: hjælp til konkret brug af færdigheder til håndtering af kriser/svære situationer og hvis pt er usikker på relationen til behandleren. Korte opkald! Teamkonsultation: Alle behandlere i DAT skal deltage i ugentlige teamkonsultationer. Formålet er at styrke den enkelte behandler i at give pt så god en behandling som muligt (fastholde motivationen og bedre indsatsen) og modvirke udbrændthed. Støtte til at håndtere vanskelige (aversive) patienter.
31 Indhold i DAT:
32 Det dialektiske princip Oprindelig betydning fra græsk: kunsten at diskutere Modstilling af argumenter mhp at opnå ny indsigt - fra Kant, Hegel mfl Evne til at se to/flere sider af en sag, evne til at kunne rumme modsætninger og kompleksiteter Evne til i sin adfærd/behandling at kunne skifte mellem modsatrettede strategier evt inden for relativt kort tid - både validere og kræve forandring næsten på same tid, frem for kompromis.
33 Eksempler Du er god nok som du er, men samtidig skal du forandre/udvikle dig. Accept af situationen lige nu, samtidig med at man arbejder med at ændre den Kunne rumme modstridende impulser (leve/dø) - ikke vælge mellem sort/hvid tænkning. Som personale at kunne rumme irritation og omsorg for pt og handle relevant på begge dele Som personale at kunne accepterer og anvende at kolleger har forskellige grænser, følelsesregulering mv.
34 Det dialektiske princip Accept Validering Forandring konfrontation
35 Metoder fra den individuelle terapi Kædeanalyse Irreverent communication Validering Pt-terapeut relationen
36 Irreverent communication Uærbødig kommunikation: reframing the clients communication in an unorthodox manner Paradoksal intervention Skubbe til patienten for at få ham/hende til at skifte spor - blokering af uhensigtsmæssig tankegang/ emotioner Kræver en underlæggende reel omsorg for og empati med patienten
37 Validering Definition: bekræftelse og tilkendegivelse af accept og forståelse. I DAT er der forkue på en tydelig tilkendegivelse af at pt s adfærd er fuldt forståelig i lyset af den situation han/hun er i. Få pt til at forstå, acceptere og respektere egne (og andres) tanker følelser kropslige reaktioner Handlinger
38 Validering 2 Validate til valid, invalidate the invalid Altså: valider det forståelige/meningsfulde og invalider/bloker det invalide /uhensigtsmæssige.
39 Valideringsniveauer V1: lytte og iagttage, vågent nærvær - vise man er nærværende V2: Opsummere, spejle og gengive. Sikre korrekt forståelse/ afstemme patientens budskab V3: Aflæse patienten. Tilkendegive forståelse af det pt siger, tekste der der sker mellem linjerne.
40 Valideringsniveauer 2 V4: Bekræfte og forståeliggøre pt s problemer og reaktioner i lyset af tidligere omstændigheder (erfaringer, tidl. indlæring, opvækst og fysiologiske reaktioner) V5: Bekræfte og forståeliggøre pt s reaktioner og problemer i lyset af nuværende omstændigheder - normalisering af følelser, tanker og reaktioner.
41 Valideringsniveauer 3 Relationen mellem pt og terapeut: V6: Behandler patienten som en jævnbyrdig og troværdig person. Pt er ikke skrøbelig eller mindrevidende - kan klare ærlige udmeldinger, forventninger om forandringer etc V7: Formidle det fællesmenneskelige i følelser, tanker og reaktioner i oplevelsen af sårbarhed uden at flytte fokus fra patienten
42 Terapeut-patient relationen Brug af self-disclosure eller reciprok kommunikation: inden for den professionelle ramme er DBT terapeuten mere villig til og anvender i højere grad personlige oplevelser/erfaringer/informationer: Modelling: beskrive hvad man selv synes er svært og hvordan man har løst det - som illustrativt eksempel for patienten. Selvinvolvering: beskriv egne reaktioner på patientens adfærd MÅL: motivere pt til fremgang, understrege det almenmenneskelige i forskellige vanskeligheder, modelindlæring Kendskab til egne grænser og løbende finger på pulsen i forhold til effekten af at brug personlig information ( og hvorfor siger jeg så det? ) Treat the patient like your sister
43 Kædeanalyse Sårbarhedsfaktorer Udløsende hændelse Følelser, tanker, adfærd - flere loops Problemadfærd Konsekvenser på kort og lang sigt Løsningsanalyse: us hvilke færdigheder mv pt kan anvende/ øve ved hver enkelt led eller de forskellige FTA loops
44 Kædeanalyse skematisk Validering Sårbarhed Udløsende Hændelse Tanker Følelser Problem adfærd Konsekvenser på kort sigt Konsekvenser på lang sigt Forandring
45 Litteratur: Linehan, M.M: Cognitive Behavioral Treatment of Borderline Personality Disorder. The Guilford Press Linehan, M.M: DBT Skills Training Manual 2. ed. The Guilford Press 2015 Linehan, M.M: DBT Skills Training. Handouts and Worksheets. The Guilford Press 2015 Swales, A. M og Heard, H.L: Dialectical Behaviour Therapy. Routhledge 2009 Trærup, M og Braad, M.O: "Dialektisk adfærdsterapi ved borderline personlighedsforstyrrelser". I Arendt og Rosenberg: "Kognitiv terapi - Nyeste udvikling". Reitzel 2012 Dimeff, A. og Koerner, K.: "Dialectical Behavior Therapy across disorders and settings. London, Guilford Press 2007
46 Tak for idag
Personlighedsforstyrrelser
Mette Outtrup Braad Specialpsykolog i psykiatri Personlighedsforstyrrelser Praksisdag Syd fredag d 5. maj 2017 Indhold Hvad er personlighedsforstyrrelser (ICD-10 mm) Hvordan forstår man lidelsen. Behandling.
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d. 26.8.2015 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der ligger i DAT = Dialektisk
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs merePsyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs merePsyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/
Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Fuglemosevej 1a 8620 Kjellerup Tlf. +45 8770 2200 www.regionmidtjylland.dk Psyk-Info s Temaaften om Dialektisk Adfærdsterapi, v/ Sanne Bay
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs mereBorderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur
Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen og Louise Bavngaard i Holstebro d. 14.03.2018 Ud frad. 26 den forståelse, der ligger i DAT = Ud fra den forståelse, der
Læs merePsykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG
Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereder for svære borderline personlighedsforstyrrelser.
Borderline Af Camilla Grønlund Marsha Linehans dialektiske adfærdsterapi har vist sig særligt anvendelig som en af de eneste videnskabeligt dokumenterede behandlingsmetoder for svære borderline personlighedsforstyrrelser
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereBROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017
BROBYGNING MELLEM SEKTORER HJÆLPER UNGE TIL STABILITET OG UDDANNELSE / ARBEJDE. Socialrådgiverdage 2017 Hvem er vi og hvad vil vi? Birthe Møller, socialrådgiver, psykoterapeut og DAT supervisor. Privatpraktiserende.
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereSelvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk
Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs merePræsentation. Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1. Ida Dam: sygeplejerske i Q1
Præsentation Hanne Holm: afdelingssygeplejerske i Q1 Ida Dam: sygeplejerske i Q1 Ressourcerne Tre senge Case manager (læge) KISS-team med 6 medarbejdere (sygeplejersker, sosu-ass og ergoterapeuter) Psykoterapeuter
Læs mereIntroduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Læs mereSelvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?
Selvet som begreb Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser? En psykisk struktur mellem neurosen og psykosen, som har vanskeligheder med at etablere og fastholde
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Undervisning den 7/2 2014 Overlæge Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Hvordan forstår vi personligheden Normalt forbindes personlighed med den måde en person
Læs mereBorderline. Erik Simonsen. 5. December 2012
Borderline - beskrivelse, årsager, behandling og forløb Erik Simonsen 5. December 2012 Det sunde sind (personlighed) Kunne mærke og vise følelser Fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv Basal
Læs mereMAGNUS PETERSEN WWW.MAGNUSPETERSEN.DK PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.
OVERSIGT Hvad er en personlighed? PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER Eksempler på personlighedsforstyrrelser. Forelæsning v. Magnus Petersen, dr. med. speciallæge i psykiatri Hvad er problemet. 2 10/04/15 HVAD
Læs merePersonlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.
Personlighedstyper Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed. Ophav At dømme efter livs-fortællinger: Utryghed, herunder Uønskethed Oftest fra tidlig barndom og i store mængder:
Læs mereMETODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT. Nr. 3. 2005 ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN
METODE AF STIG HELWEG-JØRGENSEN DIALEKTISK 20 PSYKOLOG NYT ILLUSTRATIONER: LISBETH E. CHRISTENSEN adfærdsterapi Hvordan forholder man sig til de svært selvskadende patienter? En psykolog videregiver erfaringer
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29
Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
3 fl brochure orden i kaos juni 2014FINAL:Layout 1 24/06/14 09.55 Page 3 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereTime Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge
Af Team børn af psykisk syge Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? 1 Time Out+ er et gratis tilbud med familiesamtaler og samtalegruppeforløb til unge voksne,
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ.
Selvskadende adfærd Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset af AMJ. Lidt tal n 1 ud af 10 teenagere i DK har skadet sig selv. n Hver 6. pige i 8. - 9. klasse har skadet
Læs merePsykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen
Psykinfoarrangement Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen Program Velkomst og præsentation. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse, med særligt fokus på den ængstelig evasive
Læs mereOMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut
3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereDialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling
Dialektisk adfærdsterapi i KKUC - helhedsorienteret behandling DAT-teamet i KKUC Signe Trøst, psykolog Thomas Collier, psykolog John Eltong, psykolog Casper Aaen, psykolog og faglig konsulent Ursula Vasegård,
Læs mereDet 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline
Det 4. nationale seminar om personlighedsforstyrrelser 6. april 2018 Dialektisk adfærdsterapi ved borderline Jacob Hansen, psykolog, Psykoterapeutisk Ambulatorium, Introduktion Hvad er dialektisk adfærdsterapi?
Læs mereFORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN
FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN Stine Malene Kliem Speciallæge i psykiatri Professor, overlæge Elsebeth Stenager Psykiatrisk Afdeling Odense PERSONLIGHEDEN Bestemte egenskaber som kommer til udtryk
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereCutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf
Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs mereI N T E R P R E T H O G A N D E V E L O P HOGAN PERSONALITY INVENTORY. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779. Dato: 01 August 2012
S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P I N T E R P R E T HOGAN PERSONALITY INVENTORY Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 H O G A N A S S E S S M E N T S Y
Læs merePatienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet
Medlemsmøde Lægeforeningen Syddanmark, 31. maj 2011 Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet Hvad er personlighed? Oversigt Personlighed repræsenterer de egenskaber af en person eller
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereInterview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet
Ortoreksi er blevet danskernes nye religion 24. september 2015 Interview med hospitalsdirektør Rachel Santini foretaget af Malene Frederiksen og Sacha Lucassen, Patientforeningen Spis for Livet Sundhed
Læs mereBag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold
Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften Jacob Hansen, Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup Psykoterapeutisk Enhed, sk Center Glostrup
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereSeksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD
Seksualpolitik for Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Region Midtjylland Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indhold Formål... 2 Definition af seksualitet...
Læs mereUnge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen
Unge og ADHD Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UUVF - D. 13. november 2012 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Program Hvad er ADHD? ADHD og hjernen ADHD og kernesymptomer Pædagogiske virkemidler
Læs mereMotivation. Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Fremvækst af identitet. Empati Sympati Gensidig forståelse
Menneske-til-menneske-forhold, fem faser. Det indledende møde med at andet menneske Fremvækst af identitet Empati Sympati Gensidig forståelse Karakteristiske handlinger. Vi foretager observationer og gennem
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC
ORDEN I KAOS DAT-projekt i KKUC Indhold Præsentation af KKUC s tilgang til Dialektisk Adfærdsterapi (DAT) som misbrugsbehandling for klienter med borderline Eksempler på justeringer af behandlingen og
Læs mereOmSorg. Handleplan for GXU
OmSorg for GXU Indhold: Ved forældres/søskendes død s. 2 Ved elevs alvorlig sygdom eller sygdom i nærmeste familie s. 2 Ved ulykke i skolen s. 3 Ved elevs død s. 3 Ved dødsfald blandt personalet s. 4 Ved
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereHvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015.
Hvordan kan empowerment forstås og leves? Nykøbing Katedralskole, tirsdag d. 20 oktober, 2015. for at styrke mennesker i svære livssituationer for at tage ansvar for egen værdi og ressoucer for at udtrykke
Læs mereSOLGÅRDEN. Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011.
SOLGÅRDEN Politik for stressforebyggelse og håndtering. Sikkerhedsgruppen marts 2011. Denne politik er lavet på baggrund af et overordnet arbejdsmiljømål i Thisted kommunes ældreafdeling for 2006 med overskriften
Læs mereKriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,
Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress
Læs mereHVAD ER ADHD kort fortalt
FORMÅLET med denne pjece HVAD ER ADHD kort fortalt HVAD ER adfærdsvanskeligheder 07 08 11 ÅRSAGER til adfærdsvanskeligheder når man har ADHD 12 ADHD og adfærdsforstyrrelse 14 PÆDAGOGISK STØTTE og gode
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereDiagnose opfattelse og selvopfattelse
Diagnose opfattelse og selvopfattelse Psykinfo arrangement Hvalsø 25.11.15 Jens Einar Jansen Psykolog og seniorforsker Psykiatrisk Forskningsenhed Region Sjællands Psykiatri Jens.einar@gmail.com Oversigt
Læs mereDialektisk adfærdsterapi for unge
Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Dialektisk adfærdsterapi for unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Klinik og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse Børne- og ungeafdeling Indhold
Læs mereKursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011
Kursusoplæg Tommerup d. 6. februar 2011 Dagens program til frokost 9.00 9.30 Introduktion 9.30 10.00 Aquafobi angstens væsen [1] Kender vi noget til området fra venner og bekendte? Kan vi sætte os ind
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs merePLEJECENTRET KROGSTENSHAVE. Stressforebyggelsespolitik. Informationspjece for medarbejdere ved
Informationspjece for medarbejdere ved PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE Stressforebyggelsespolitik En vejledning om hvordan vi forebygger og håndterer stress. Udarbejdet af sikkerhedsgruppen februar 2008. 12
Læs mereIntroduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi i Almen praksis ved Funktionelle Lidelser Emma Rehfeld Overlæge, Psykiater Funktionelle Lidelser Hvorfor bruge metoder fra KAT ved funktionelle tilstande / somatisering?
Læs mereSTANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.
STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE Kvalitetsmål At der ydes pleje, omsorg og behandling af det døende barn: hvor barnets umiddelbare behov er styrende hvor forældrenes ønsker og behov
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud
ADHD et liv i kaos Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud v. Psykolog Anette Ulrik og Dorthe Wulff Kelstrup www.socialmedicin.rm.dk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar
Aalborg Psykisk arbejdsmiljø - mobning på arbejdspladsen Et arbejdsgiveransvar Formålet med denne folder er at give inspiration til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, herunder forebyggelse af mobning.
Læs mereGenerelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse
Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse Et vedvarende mønster af indre oplevelse og adfærd, der afviger markant fra forventningerne i individets kultur. Mønsteret manifesterer
Læs mereVelkommen dag 4. Jeg støttende omsorg. uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4
Velkommen dag 4 Jeg støttende omsorg uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens oktober 2015 dag 4 teammøde Sæt jer sammen i teamet Hvor langt er i nu Hvad mangler i Gør jeg nogle overvejelser om
Læs merePiger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte
Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereBørn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring
Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mere- individuelle udviklingsforløb
Velkommen MÅLGRUPPER til MATCHgruppen Med denne folder vil vi gerne give dig som medarbejder eller sagsbehandler i jobcenter et overordnet overblik over MATCHgruppens tilbud og det værdisæt, vi arbejder
Læs mere