Opførelsen af det projekterede Kreaturslagteri, og Arbejdet hermed vil derefter ret hurtigt blive udbudt. Omtale 18/1 (fuldt gengivet)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opførelsen af det projekterede Kreaturslagteri, og Arbejdet hermed vil derefter ret hurtigt blive udbudt. Omtale 18/1 (fuldt gengivet)"

Transkript

1 En smuk Nytaarsgave. Bestyrelsen for Børnehjemmet Børnely" i Nykøbing har haft den Glæde at modtage en smuk og kærkommen Nytaarsgave til Børnehjemmet, idet Ingeniør Pedersen, Lyngby, har sendt et stort Orgel med tilhørende Stol. Ingeniør Pedersen, der er en Sønnesøn af gamle Købmd. Pedersen i Nykøbing, som gennem et Legat oprettede Børnehjemmet, har i Sommer boet i Rørvig, og under et Besøg, han aflagde her i Byen, udtalte han sin Glæde over, at det Værk, som hans Bedstefader havde lagt Grunden til, nu atter var sat i Virksomhed, og som en smuk Pietet mod sin Farfaders Minde kom den store Nytaarsgave til Hjemmet. Omtale 4/1 (fuldt gengivet) Kreaturslagteriet ved Odsherreds Slagteri bliver nu Virkelighed. Allerede for et Par Aar siden var der stærke Planer fremme om Opførelse af et Kreaturslagteri i Forbindelse med Andelssvineslagteriet i Nykøbing. Ingeniør Gjerstrup havde udarbejdet Planer og Tegninger, ifølge hvilket et saadant Slagteri kunde opføres for 35,000 Kr. Da Situationen paa dette Tidspunkt var meget usikker, blev Planen gemt hen foreløbig. Foranlediget ved et landbrugsministerielt Cirkulære ang. den indenrigske Kødkontrol er Sagen atter blevet i høj Grad aktuel, idet det simpelthen forbydes, at der paa det nuværende Slagteri, hvor Forholdene for Kreaturslagtning aldrig har været gode, maa slagtes tilnærmelsesvis det Antal Kreaturer, som Efterspørgslen betinger. Slagteriets Bestyrelse holdt i den Anledning Møde i Gaar, hvor det vedtoges nu straks at skride til Opførelsen af det projekterede Kreaturslagteri, og Arbejdet hermed vil derefter ret hurtigt blive udbudt. Omtale 18/1 (fuldt gengivet) Højrebladet skifter Redaktør i Nykøbing. Det vakte sikkert nok Forbavselse hos de fleste af Odsherreds Avis Læsere, da Bladet i Aftes meddelte, at Redaktør Karl J. Holm en af de nærmeste Dage fratræder sin Plads i Nykøbing for at overtage Stillingen som Redaktør ved Faaborg Avis. Der var nemlig kun meget faa Indviede, der vidste Besked med, at Redaktør Holm laa i Forhandling med det nystiftede Aktieselskab, der har overtaget det gamle Højreblad i Faaborg. Disse Forhandlinger har dog staaet paa et Stykke Tid, i hvert Fald længe nok til, at Højrebladets Ledelse her har sikret sig Afløser. Hertil er nemlig kaldet hidtilværende Journalist ved Højrebladet i Middelfart Ove Nielsen. Og han overtager allerede i Dag Lokalredaktionen i Nykøbing. Redaktør Holm pakker nemlig i Dag sammen og rejser i Morgen til Byen med den berømte Byport og Ymers Brønd. Omtale 23/1 (fuldt gengivet) Nykøbing Byraad holdt i Aftes ordinært Møde. Det kortvarige offentlige Møde begyndte med, at man tog, et Par ministerielle Skrivelser til Efterretning. Et Andragende fra det forenede Olie-Kompagni om Opstilling af en Benzintank udfor Kbmd. Otto Pedersen, Egebjærgvej, forelaa til Erklæring. Gade- og Vejudvalgets Formand, Mejeribestyrer Iversen, indstillede at give Tilladelsen, imod at Nykøbing Kommune oppebar halv Afgift, fordi Vejen, selv om den ligger i Højby Sogn, vedligeholdes af Nykøbing Kommune. Udvalgets Indstilling vedtoges. Ligeledes bevilgedes et Andragende fra Savværksejer L. S. Poulsen om Tilladelse til at beklæde et Skur med Tagpap. Fra Gade- og Vejudvalget forelaa Indstilling om Opførelse af et Materialeskur paa Præstemarken. Mejeribestyrer Iversen oplyste, en til et saadant Skur havde været følelig længe; det var meningen, at Skuret skulde have en Størrelse af 4 X 8 X 2½ Meter. Udgiften anslaas til 1000 Kr. Fr. Petersen, Vangen, fandt Beliggenheden uheldig, mente, at Præstemarken vilde blive skamskændet af et saadant Skur og stillede, støttet af Johs. Olsen, Ændringsforslag om, at det i Stedet kom til at ligge paa Lossepladsen. Ændringsforslaget forkastedes med stor Majoritet. For Forslaget stemte kun Forslagsstillerne. Flisebelægning udfor Biblioteket. Udenfor Dagsordenen behandledes en Indstilling fra Ejendomsudvalget om Flisebelægning og Kantsten paa Fortovet udfor Biblioteket. Udvalgets Formand, Fr. Petersen, Vangen, anbefalede og forklarede, at man agtede at bevare den gamle Trappe for ikke at berøve Bygningen noget af sin Skønhed. Arbejdet vilde komme til at koste ca. 332 Kr. Indstillingen vedtoges, og Dørene lukkedes.

2 Omtale 4/2 (fuldt gengivet) En Vandkatastrofe over Nykøbing Sj. Under Stormen Søndag Morgen gik der Brud paa Ringholm-Dæmningen og 450 Tdr. Land lavtliggende Arealer oversvømmedes. Vandet trængte ind paa Gasværket, hvor Fyrene slukkedes, og Byen og Sindsygehospitalet vil i længere Tid være uden Gas. Flere Ejendomme blev sat under Vand, og Folk og Fæ maatte skyndsomst reddes gennem Bølgerne. Ringholm-Dæmningen har før staaet for større Tryk, og naar den svigtede i Gaar, skyldtes det, at den var svækket under nogle Arbejder, der for Tiden udførtes. Gennem Ritzau og gennem Radioen blev Nykøbings Navn i Gaar sendt ud over Landet, og ikke uden Grund, idet vi var Genstand for en stor Vandkatastrofe, der indtraf, da Ringholmsdæmningen gav efter for Højvandets Tryk i Isefjorden, hvis Vandmasser i Løbet af faa Timer strømmede ind og forvandlede de lavtliggende Arealer bag Volden til fraadende Hav. Disse Arealer bestaar af hele Proprietærgaarden Ringholm s Arealer, 300 Tdr. Land, der er gammel Havbund, og som ved Digeanlæg og Udpumpning er tørlagt til Agerbrug. Men Vandet standsede ikke ved Ringholms Markskel. Det banede sig Vej fremad over de tilstødende Arealer mod Østre Lyng og ind mod- Jernbanelegemet, yderligere ca. 150 Tdr. Land, og hvad der var den værste Kalamitet: det trængte ind paa Gasværket, hvis Fyr slukkedes, og dermed var al Gastilførselen saavel til Byen som til Sindssygehospitalet afbrudt. Alt i alt en Katastrofe, hvis økonomiske Følger det endnu er umulig at danne sig nogen Mening om.

3 Da Vandfloden kom. Det var i de tidlige Morgentimer, at Brudet fandt Sted. En pibende Nordveststorm havde i Løbet af Natten pisket enorme Vandmasser fra Kattegat og ind i Isefjorden, saa Vandstanden rejste sig til 3 Fod 6 Tommer over daglig Vande. Ved Halvsekstiden om Morgenen gav Dæmningen efter ud for Sluseanlæget, og der brødes et lille Hul, gennem hvilket Vandet begyndte at fosse ind. I Begyndelsen forholdsvis sparsomt. Men da først Vandet havde faaet Luft, aad det sig Minut for Minut større og større Hul i den løse Dæmning, der kun bestaar af Sand, og saa voldsom var Ødelæggelsen, at i Løbet af et Par Timer havde Hullet i Diget en Udstrækning af ca. 100 Meter, gennem hvilket Isefjordens Vandmasser som en rivende Elv styrtede ind over Agermarkerne. Paa denne Tid af Døgnet og tilmed en Søndag Morgen var der jo ikke mange Mennesker oppe. Men paa Jernbanestationen var der dog Folk, der med Forundring i det dæmrende Morgenskær saa en sølvhvid Strime glide sagtelig ud over Ringholmsjorderne, uden at de dog var klar over, hvad der var paa Færde, men ret længe varede det ikke, før Vandtilførselen antog saadanne Dimensioner, at al Tvivl om et alvorligt Dæmningsbrud var udelukket. Brandvæsenet blev alarmeret, men da dette kom til Stede, var allerede ca. 15 Meter af Diget skyllet bort, og der var intet at stille op mod de Naturkræfter, der nu her havde faaet frit Løb. Aarsagen til Katastrofen. Ringholmsdæmningen, der blev anlagt i 1870, er en Gang tidligere brudt sammen, nemlig i Julestormen 1902, hvor ligeledes et Stykke af Dæmningen brød sammen og en lignende Oversvømmelse fandt Sted. Men den Gang var det de vældige Naturkræfter, der brød Værnet mod Vandmasserne ned. I Gaar Nat var del ogsaa baade Storm og Højvande, men dog ikke af en saadan Karakter, at dette vilde have bevirket Katastrofen, saafremt der ikke paa anden Maade var banet Vej for den. Dæmningen har staaet for betydelig større Vandmassers Tryk i den mellemliggende Tid, uden at disse har forvoldt nogen Skade. I de senere Aar har Ringholm ført en omtumlet Tilværelse, en Gang imellem overtaget af dens Kreditorer og drevet af disse og en Gang imellem overladt for kortere Tid til en Skødeindehaver, saaledes at Landhypotekforeningen, der er sidste Prioritetshaver, i Regelen ved Afslutning af dens Aarsregnskab kunde dokumentere, at Pantet "Ringholm" var afhændet. For Tiden er Skødehaveren Arkitekt Holm eller rettere dennes Hustru med Arkitekten som Driftsleder. Afvandingen har ikke været god længe. En hollandsk Vindmølle skulde samtidig med, at den var beregnet til Formaling af Sæd, tillige tjene som Drivkraft for en Vandsnegl, der skulde holde Arealerne tørlagt. Dette kunde den imidlertid ikke, og vistnok i Forstaaelse med - og ved Financiering af Hypotekforeningen - var man nu i Færd med at anlægge et mere vidtgaaende Pumpeanlæg med Elektromotorer som Drivkraft. Under dette Arbejde, hvor Tilløbsbeholderen blev stærk fordybet, havde man gravet ind i den i Forvejen skøre Sandvold. Flere advarende Røster havde lydt angaaende denne Svækkelse af Volden. Saaledes havde den gamle Møllepasser, P. Nielsen, udtalt sine Betænkelighed, ligesom Gasværkets Driftsbestyrer gentagende havde paapeget den Fare, som en saadan (her mangler noget, sættefejl, men gengivet som der står i avisen) kitekt Holm mente, at det nok gik. Men det gik galt. Ja, saa sent som Natten mellem Lørdag og Søndag kunde Katastrofen rimeligvis have været afværget. Møllepasser Nielsen boede i et lille beskedent Hus lige inden for Volden, og da Stormen hylede og Nielsen i Forvejen var fyldt af bange Anelser, fik han ikke meget Søvn i Øjnene den Nat. Han foretrak at holde Øje med Vandets Stigen. Ved Midnatstid fandt han Situationen faretruende og sendte sin Søn til Arkitekt Holm med Anmodning om at sende Mandskab til Assistance. Heller ikke denne Advarsel tog Hr. Holm saa alvorlig, at han selv ulejligede sig til Aastedet, men han sendte dog en enkelt Karl med nogle Sække til at fylde Sand i og anbringe til Afstivning paa det udsatte Sted. Det er muligt, at hvis denne Fremgangsmode havde været tilstrækkelig effektiv, vilde Dæmningen kunne have holdt Stand; men den blev det ikke, og om Morgenen havde man derfor Skandalen. Det blev atter Møllepasser Nielsen, der denne Gang slog Alarm, men nu for sent. Vandet fossede ind og gik ind i Huset hos ham, hvorfor han og Hustru hurtigst mulig maatte retirere, ladende alle deres Ejendele i Stikken. Møllehuset omgivet af vand paa alle sider.

4 Her nogle Detailler fra de store Oversvømmelser: Til venstre ses Møllehuset omgivet af Vand paa alle Sider, til højre den hollandske Mølle, som Vandet rev omkuld, forneden ses Dæmningsbrudet, der er som en 100 Meler bred Flod; i Baggrunden paa dette Billede ligger Gaarden Ringholm, midt i Strømmen ses Stedet, hvor Møllen laa.

5 Gasværkets Fyr sættes under Vand. Og Vandværkets Maskinrum og Værkernes Kontorbygning. Mennesker og Dyr maatte bjerges gennem Vandet. Den gamle hollandske Mølle styrtede med et Brag om i Bølgerne. Ret længe strømmede Vandet ikke ind, før det underminerede Fundamentet for den gamle hollandske Mølle, der med et mægtigt Brag styrtede i Bølgerne, rivende yderligere et Stykke af Volden med sig. Paa Gasværket var man klar over, at Faren nu var baade overhængende og uafvendelig. Man holdt Stand med Gasleveringen, til Folk havde faaet Morgenteen, men saa var Vandet gaaet ind i Fyrkælderen, og efter at de havde lukket op for Fyrene maatte Arbejderne flygte. Kort efter laa Gasværket som en Ø i Havet, i hvilket Kul og Koks flød om mellem hinanden. Værkets Tjærebeholder blev hurtig fyldt med Vandet, der stadig skred frem og rettede sit næste Angreb paa Vandværket. Dettes Filteranlæg saavel som Rentvandsbeholderen kunde det heldigvis ikke naa op til, men derimod til Maskinrummet, der er installeret i en Kælder. Her trængte Vandet ned, og Elektromotorerne maatte standses. Videre gik Vandet ind i Værkernes Kontorbygning, hvor alle Kontorlokaler blev oversvømmet. Selve Driftsbestyrerboligens ret høje Grund holdt derimod Stand, saa Vandet ikke trængte ind i Stuerne, men man fandt det dog raadeligst at flygte derfra, hvilket skete ved, at Husets Damer maatte bæres gennem Vandmasserne, der havde samlet sig omkring Huset. Det næste Sted, som Vandet angreb, var Vognmand Lars Petersens Kreaturstald, der ligger et Stykke nede paa Marken. Den blev omflydt af Vand, og Kreaturerne maatte tage Tørnen gennem Bølgerne for at Blive bragt i Sikkerhed inde i Byen. Men Vandstrømmene arbejdede sig videre mod Øst, hvor de som alt nævnt overskyllede Arealerne. Vejen, der fører fra Nykøbing mod Østre Lyng, saavel som Arealerne baade Øst og Vest for Vejen blev et fraadende Hav. Navnlig var Vognmand P. Madsens nyopførte Landbrugsejendom i Lergravene Genstand for et meget paagaaende Angreb, idet Vandet gik ind baade i Stuehus og i Stalde, hvorfor baade Folk og Fæ maatte bringes i Sikkerhed. Ja, selv den Villa, der ejes af Slagteriarbejder Leschly Sørensen paa Østre Lyng, var forvandlet til en Ø, og her gik Saltvandet ned i Brønden og ødelagde dennes Indhold. Den Beboelse, som blev værst medtaget af Vandfloden, var dog Møllepasser P. Nielsens. Fra et Udhus lykkedes det en sejlende Redningsmand at redde Geden, der stod paa Bagbenene i Vand omtrent til Halsen, hvorimod Hønsene led en ynkelig Druknedød. I Stuehuset stod Vandet til Vindueshøjde baade ude og inde, og saa godt som alt Familiens Indbo blev ødelagt. Man fik fat i en Baad og fik baaret nogle Sengeklæder ud, men de var gennemvaade og bliver næppe brugelig mere. Og det værste er, at ingen Forsikring dækker for de Tab, som Vandfloden har forvoldt paa Andenmands Ejendom. Det kunde under andre Forhold mulig været gjort Erstatningsansvar gældende mod Arkitekt Holm, da Skaden temmelig sikkert skyldes hans Letsindighed, men da han er blottet for al Betalingsevne, vil et Regres hos ham ingen Betydning have. Forstyrrelsen paa Byens Værker. Gas-Kalamiteten paa Hospitalerne og i Hjemmene. Hvor meget Skaden, omsat i Kroner, andrager for selve Nykøbing Kommune ved man endnu intet om, men den indtraadte Driftsstandsning er jo allerede Skade nok. For Vandforsyningens Vedkommende gaar det endda, thi vel er Vandværket paa det oversvømmede Terræn sat ud af Funktion, men Byen har jo heldigvis Værket i Rørmosen, hvis Bestemmelse er at forsyne Sindssygehospitalet, men paa denne Aarstid vil man ved et forceret Brug af Maskinerne forhaabentlig kunne overkomme ogsaa Byens Forsyning. Langt værre er det med Gassen; dens Udeblivelse forvoldte i Gaar Jammerklage i næsten alle Hjem i Byen, hvor Søndagsmiddagen de fleste Steder fik en noget baade ejendommelig og sendrægtig Tillavning. Komfur er jo ikke længere noget almindeligt Køkkeninventar mere, navnlig ikke i de nyere Huse. Der var da ogsaa i Gaar en livlig Handel med Primusapparater og Petroleum. Politifuldmægtig Fugl var nemlig resolut og ophævede Helligdags loven, saa de Handlende fik carte blanc til ustraffet at kunne afsætte alle de Apparater og al den Petroleum, de kunde overkomme. Haardest ramte Kalamiteten Sindssygehospitalet. Her har man for et Par Aar siden afskaffet Kulkomfuret I det store Fælleskøkken og anskaffet Gaskomfur i Stedet,

6 ligesom der paa alle Afdelinger og Funktionærboliger kun findes Gaskomfur og Gasapparater. Vi talte op paa Formiddagen med Maskinmester Kragh, under hvem de respektive Opvarmningsapparater sorterer, og han var sort fortvivlet. Aldrig har jeg staaet saa hjælpeløs overfor en Situation som i dette Tilfælde, udtalte han. Maden til Patienter og Personale kan vi endda skaffe, idet vi jo har de store Dampgryder, og dem maa vi klare os med, men stegte Retter er det umuligt at præstere, og Gaskomfuret er jo i det hele et stærkt nødvendigt Supplement til Dampgryderne. Meget værre er det paa de forskellige Afdelinger, hvor vi er ude af Stand til at kunne varme Mad eller Kaffe som vi plejer, saalidt som vi kan skaffe det varme Vand, som der paa forskellig Maade er Brug for til Patienterne. Vi talte i Aftes med Hospitalsforstander Mørch, der meddelte, at Hospitalet har rettet Anmodning til Ministeriet om at faa overladt 30 Stk. ambulante Komfurer fra Militærlejrene. Naar disse kommer - hvad vi haaber - vil vi i nogen Grad være hjulpne, siger Forvalteren. Paa Amtssygehuset er Forholdet nogenlunde ligedan, om end naturligvis i mindre Format. Men her lykkedes det Økonom Nielsen i Gaar Formiddag at hamstre 5 Primusapparater, saa det prøver man der at klare sig igennem med, saa godt man kan. Hvad vil der nu ske? Ja, dette er det store Spørgsmaal, man hører fra alle Sider. Men ingen kan give Svar. For Gas og Vandforsyningens Vedkommende lever man i et stille Haab om, at der ved et forhaabentlig snart indtrædende Lavvande skal løbe saa meget Vand ud, at de tekniske Værker kan pumpes tørre og atter komme i Drift, selv med Fare for, at ny Anfald af Højvande atter kan gøre dem ubrugbare. Men selv i heldigste Tilfælde, navnlig at det viser sig, at Gasværkets Ovne ikke er beskadiget ved den hastige Afkøling, vil der dog gaa en rum Tid, inden Gasværket bliver leveringsdygtig. Det tager nemlig 8-10 Dage at fyre en Ovn op, før den kan producere Gas, saa selv om man regner med alle heldige Momenter, skal man bevæbne sig med Taalmodighed og helst øve sig i Raakostspisning. Og viser det sig - hvad der er alvorlig Fare for -, at Vandet ikke af egen Drift vil tømmes saa meget, men der skal Dæmningsbygning og Udpumpning til for at frigøre Værket, saa har det lange Udsigter. En Genopbygning af den itubrudte Dæmning vil nemlig ikke blive noget Øjebliksværk, tilmed da det vil volde meget stort Besvær at faa transporteret Fylden derud. Et sagkyndigt Skøn. Man ligger imidlertid ikke paa den lade Side. I Formiddag kommer Vandbygningsingeniør Monberg, København, hertil for at afgive sit Skøn over, hvorledes Genopbygningen bedst skal iværksættes, og derefter vil der formentlig blive optaget Forhandling mellem de interesserede Parter, først og fremmest Byraadet og Ringholmsgaardens Kreditorer, thi antagelig bliver det disse, der kommer til at tage Affære for at redde, hvad reddes kan, af Ejendommens Værdi. Men Spørgsmaalet er, hvilke Kreditorer der vil tage Affære. Landkreditkassen har en 1. Prioritet paa ca. 150,000 Kr., og mere var Ejendommen næppe værd i Lørdags. I Dag er Værdien utvivlsomt en Del derunder. Direktør Axel Jensen fra Kreditkassen var i Gaar her oppe, men kun som nysgerrig Privatmand - sagde han - og givet er det, at han ikke indledede Forhandling til nogen Side. Han ønskede utvivlsomt først at se, om ikke Landhypotekforeningen, der som 2. Prioritetshaver er interesseret med 70,000 Kr., agter at tage Affære. Herom vides intet, men usandsynligt er det vel ikke, at dette Pengeinstitut nu vil benytte Lejligheden til at sige Farvel baade til Pant og Penge. Stort Fremmedbesøg. Det siger sig selv, at da Radioavisen i Gaar havde spredt Meddelesen om Begivenheden ud over Landet, blev Nykøbing alle Søndagsudflugters Maal. Pr. Bane, pr. Cykle og pr. Bil var der en Folkevandring, som forslog noget. Aldrig har der været saa mange Biler i Nykøbing som i Gaar. Al Parkeringsplads var optaget, og der var i Eftermiddagstimerne næsten ikke til at trænge sig frem til Aastedet, hvor Folk stod i tætte Klynger og diskuterede Ødelæggelsens Vederstyggelighed, alt medens man ræsonnerede over, hvilken Værdiforøgelse de oversvømmede Marker havde været Genstand for. Meningerne herom var delte, og selvfølgelig ogsaa vanskelige i Øjeblikket at dømme om, men at en saadan Saltvandsdouche vil sætte sine kedelige Spor de første Aar, er der i hvert Fald ingen Tvivl om. Og en Ting var alle enige om, nemlig at havde det været en Naturkatastrofe alene, der havde, forvoldt Ulykken, var Skaden vel lige stor, men dobbelt ærgerligt er det dog, naar det skyldes en saa letsindig Omgang med Elementerne, som Talen her er om.

7 Ogsaa Hou Vig var truet. I Forbindelse med Ringholmsjorderne staar et andet inddæmmet Areal, nemlig Hou Vig, anlagt og inddæmmet af Entreprenør N. Nielsen, Klitborg, men hvis nuværende Ejer er en københavnsk Grosserer. Ogsaa mellem disse Arealer findes et Digehegn, ganske vist af beskedne Dimensioner, idet man jo aldrig har regnet med, at Naboskabet kunde være truet. Men da Vandmasserne bredte sig ud over Ringholmsmarkerne, fik Bestyrer Knud Nielsen, Hou Vig, Betænkeligheder, idet han var klar over, at Diget mellem de to Arealer ikke stod for noget stort Tryk. Han rekvirerede derfor Assistance, og fra saa at sige alle Gaardene i Nakke blev der sendt Køretøjer til Undsætning og ved Hjælp af en opfattende Brug af Sandsække gav man Diget en saadan Styrke, at man haabe, at Hou Vig skal være garderet. Situationen til Morgen. Vandet var sunket 3 Fod, og naar det er i normal Højde, ligger Gasværkspladsen tør. Hos saavel Gasværksudvalg som Driftsbestyrer Eriksen og det gasforbrugende Borgerskab stod Humøret meget lavt, da de i Aftes gik til Ro. Men i Løbet af Natten har Situationen bedret sig endog i højere Grad end man turde haabe. I Løbet af Natten løjede Vinden af, og Vandmasserne begyndte at trække sig tilbage. Det sank ca. 3 Fod til i Morges, og man fik da den for Gasværket behagelige Vished, at naar Vandet er i normal Højde ligger Gasværkspladsen tør. Det var den nemlig nogenlunde i Dag, og straks efter arriverede Brandvæsenets Motorsprøjte og begyndte at pumpe Kældere og Fyrgrave tomme for Vand. Naar dette er tilendebragt, vil man saa undersøge, om Ovnene har taget Skade af den bratte Afkøling, og er dette ikke Tilfældet, vil man forsøge at fyre op igen. I saa Fald vil der jo ikke gaa saa mange Dage, før Værket atter kan blive leveringsdygtigt. Vel at mærke, hvis ikke et nyt Højvande atter sender Vandmasserne frem, thi saa længe Dæmningen ikke er genopbygget, lurer Faren jo fremdeles. Fra de omflydte Bygninger har Vandet ogsaa trukket sig tilbage. Vognmændene Lars Petersens og Peter Madsens Ejendomme er nogenlunde tørlagt, men begge bærer jo ubehagelige Mærker af det vaade Element. Vejen til Østre Lyng er endnu ikke klar, og Ringholmsmarken er fremdeles forvandlet til Hav, og saaledes vil det blive ved at se ud, indtil Diget og Pumpeanlæget atter er bragt i Orden. Ovenpaa paa Amtssygehuset. Paa Amtssygehuset er man i Dag ovenpaa. Teaterdirektør Ivar Schmidt og Fru Lærer Hansen, Nykøbing, der begge til Brug i deres Sommervillaer var i Besiddelse af store Primus-Komfurer, har stillet disse til Raadighed paa Sygehuset, saa man i Dag paa nogenlunde normal Maade er i Stand til at kunne sterilisere Instrumenter og hvad andet, der skal bruges til Operations- og Skadestue. Et Tilbud om Gas paa Flasker. Ved Nykøbing F.s Gasværk har man et af de højmoderne Anlæg til Aftapning af Gas paa Beholdere, der sælges til Forbrugere paa Steder, hvor der ikke findes Gasværk. I Aftes, da Meddelelsen om Katastrofen var udsendt gennem Radio-Avisen, fik Driftsbestyrer Eriksen pr. Telefon Tilbud fra Nykøbing F. Gasværk om Assistance, idet man tilbød i Løbet af Natten at sende en Lastvogn herop med FlaskeGas. Det var selvfølgelig navnlig Hensynet til Sindssygehospitalets Gasforsyning, man tænkte paa. Hr. Eriksen takkede for Tilbudet, men vilde dog se Tiden an lidt endnu. Og som alt meddelt tegner Billedet sig noget lysere i Dag. Er der sket Hærværk paa Dæmningen? Arkitekt Holm begærer Politiundersøgelse ud fra en Teori om, at en ham fjendtligsindet Person har pillet ved Sikringsforanstaltningerne. Vi erfarer i Dag, at Arkitekt Holm hævder, at hans Dispositioner har været fuldt forsvarlige. At Dæmningen ved det foretagne Udgravningsarbejde er blevet svækket, kan vel ikke bestrides, men han paastaar, at de Sikringsforanstaltninger, han foretog til Understøttelse af Dæmningen, var saa betryggende, at Katastrofen ikke havde kunnet finde Sted selv med den indtrædende Storm med Højvande, hvis disse Sikringsforanstaltninger havde faaet Lov at være i Fred. Kort og godt: hans Udtalelser gaar ud paa, at han sigter en eller anden ham fjendtligsindet Person for at have udøvet Sabotage mod Sikringsforanstaltningerne og derved med Vilje have hidkaldt Katastrofen. Denne Antagelse lyder meget fantastisk, men i hvert fald tror Arkitekt Holm øjensynlig paa sin Teori og har i Dag rettet Henvendelse til Politiet med Anmodning om at foretage en grundig Undersøgelse af denne Side af Sagen. Paa vor Forespørgsel udtaler Politifuldmægtig Fugl, at Arkitekt Holms Anmodning selvfølgelig vil blive efterkommet, da det er af Betydning for Politiet at faa fastslaaet, hvor Ansvaret for Katastrofen skal lægges.

8

9 Omtale 5/2 (fuldt gengivet) Nykøbing efter Dæmningsbruddet. Udsigterne for Byens Gasforsyning bedret. Vil de Skadelidte kunne faa Erstatning af Arkitekt Holms Ansvarsforsikring paa 100,000 Kr.? Endnu i Gaar blev der ikke truffet nogen Afgørelse angaaede Ringholmsdæmningens Genopbygning, hvilket dog ingenlunde var ensbetydende med, at man lagde Hænderne i Skødet, men selvfølgelig skal man først og fremmest have en nogenlunde fast og sikker Plan at gaa frem efter. Og til Fremskaffelse af en saadan var der i Gaar ingen Mangel paa Tilbud. Der var flere raadgivende Ingeniører ankommen fra København og tilbød Assistance. Arkitekt Holm havde imidlertid hidkaldt Ingeniør N. Monberg af Firmaet Thorsen & Monberg, og det blev ham, der i Løbet af Dagen foretog Pejlinger og Opmaalinger paa Stedet. Hvorledes Dæmningen skal repareres. Hen under Aften kunde Ingeniør Monberg afgive sit Responsum m. H. t. Dæmningens Reparation. Det lød paa, at der i hele Bruddets Bredde nedrammes en Spundsvæg af Træ ud imod Isefjorden. Naar Strømmens Angreb derved er brudt, skrider man til at opbygge Dæmningen bag ved Spundsvæggen, ved Sænkning dels af Sandsække og dels af løs Jord eller Sand. Transporten af det nødvendige Materiale er jo imidlertid et betydeligt Problem, og i Aftes turde Ingeniøren ikke fremsætte noget Overslag over Genopbygningsudgiften. Men dette lovede han vilde fremkomme i Løbet af Formiddagen i Dag. Er man først blevet klar over Planen og Bekostningen, rejser det næste store Spørgsmaal sig: Hvem skal betale? Juridisk set er der ingen Tvivl. Dæmningen er et privat Foretagende, saa det selvsagt ikke kan bestrides, at Ejeren af Ringholm har Pligten til at reparere, saafremt han ønsker atter at faa sine Jorder omdannet fra Hav til Mark. Men som nævnt i Gaar staar Arkitekt Holms Økonomi paa saa svage Fødder, at han ikke ved egen Hjælp kan foretage Genopbygningen. I nogle Forhandlinger, han underhaanden har ført med Borgmester Jakob Jensen, har han imidlertid hævdet, at han gennem sin Familie skulde være i Stand til at rejse en Sum Penge, antagelig stor nok til i nogen Maade at slaa til for at bringe Tørlægningen paa Fode igen. Og den Sum, han eventuelt vil komme til at mangle, vil han da søge som Tilskud fra Nykøbing Kommune ud fra den Betragtning, at denne af Hensyn til sit Gasværk har stærk Interesse i at faa Skaden udbedret jo før jo hellere. Det sidste er jo ubestridelig Sandhed. Byraadet har dog endnu ikke i haft Lejlighed til at tage Stilling hertil; thi selvfølgelig maa man først have Klarhed baade over Udgifternes Størrelse og Sikkerhed, for at den Kapital, der udloves, ogsaa er disponibel, naar Betalingsdagen kommer. Og det sidste kan det maaske knibe med, idet den paagældende Familie efter sikkert Forlydende vil gøre sin Offervillighed afhængig af, at der opnaas en Overenskomst med Kreditorerne, saaledes at de er sikre paa, at Pengeofferet kommer Arkitekt Holm og ikke Kreditorerne tilgode. Det er muligt, at Byraadet vil blive indkaldt til et Ekstramøde allerede i Aften for at tage principel Stilling til Spørgsmaalet. Tiden er nemlig kostbar, og der skulde ikke gerne gaa mere af denne tabt end højst nødvendig. Vand- og Gasværket saa smaat i Gang. Som meddelt i Gaar tog Brandvæsenet fra Morgenstunden fat paa at lænse Gasværkets Fyrkældere og Ventilationsbrønde for Vand, og ved Middagstid var man saa vidt færdige, at Gasværkets Arbejdere kunde komme til Ovnene. Grundvandet stod dog saa højt, at Gasværkets Folk hele Eftermiddagen maatte have Haandpumperne i Gang for at holde det fremsivende Vand borte. Da Gasværksbestyrer Eriksen fik aabnet for Ovnene, mødte der ham en glædelig Overraskelse. De var nemlig ingenlunde naaet at blive i den Grad afkølede, som man havde ventet. De havde i Overdelen den Kirsebærrøde Farve, som Hr. Eriksen udtrykte sig, og som Følge deraf vil en ny Ophedning ikke paa langt nær tage den Tid, man havde ventet, selv om der af Hensyn til den afkølede Underdel skal fyres med Forsigtighed. Kommer Vandet ikke igen, vil man sikkert allerede paa Onsdag paany faa Gastilførsel. Ja, i Virkeligheden havde man den i Aftes, idet Hr. Eriksen lukkede lidt op for Beholderens Indhold, men med meget svagt Tryk. Det er ikke Alvor sagde han, men kun en Sikringsforanstaltning, for at Folk kan faa Lejlighed til at lukke eventuelt aabentstaaende Gashaner. Vel har vi sat Kul i Retorterne, men de første Par Dage venter vi ikke, at Ovnen vil kunne foretage Afgasningen; men kan vi

10 slippe hermed, maa det jo siges, at vi slap forholdsvis naadig. Ingen Vandmangel. Vandværket er det lykkedes nu at faa i saa normal Drift, at der i Øjeblikket ikke bliver Fare for Vandmangel. Vel var Værkets Elektromotorer i en ynkelig Forfatning, da de blev befriet for Saltvandsoversvømmelsen. Deres Omdrejningsevne var forsvunden, saa de maatte sendes til Reparationsværksted i København. Men heldigvis fik Vandværket for et Aars Tid siden anskaffet sig en Reservemotor, og heldigvis og tilfældigvis havde denne sidste Gang været i Funktion ved Værket i Rørmosen, hvor den endnu stod. Den fik man i Gaar hentet hjem og indmonteret i Vandværket. Den har ganske vist ikke særlig stor Kapacitet, men dog tilstrækkelig til, at den sammen med Værket, i Rørmosen kan holde baade Byens og Sindssygehospitalets Vandforsyning i normal Gænge. Kan de Skadelidte alligevel faa Erstatning? Arkitekt Holm har en Ansvarsforsikring paa 100,000 Kr., men er i Restance med Præmien. Den Meddelelse, Venstrebladet i Aftes bragte om, at Ministeriet for offentlige Arbejder, har beordret Statens Vandbygningsvæsen til at foretage en Undersøgelse, saavel af Aarsagerne, der førte til Dæmningsbrudet, som den Skade Vandets Fremtrængning har forvoldt, har hos de Skadelidte vakt den Forhaabning, at der mulig kunde være Tale om en pekuniær Understøttelsesaktion fra Statens Side, saafremt et Andragende herom maatte fremkomme. Om Mulighederne heraf skal vi ikke spaa. Med de Erfaringer in mente, som man har om Statens Offervillighed ved Oversvømmelser andet Steds i Landet, er det vist ikke værd at spænde Forventningerne for højt, selv om Ministeriets Indgriben naturligvis peger her henimod. Et herværende Blad havde for øvrigt i Søndags rettet en Forespørgsel desangaaende til Vandbygningsdirektør Lillelund, men havde faaet det Svar, at da det drejede sig om en privat Dæmning, laa den uden for hans Virkefelt. Naar han nu alligevel skal til at beskæftige sig med Vandflodens Virkninger, er dette næppe uden Forbindelse med, at Socialminister Steincke i Søndags var her oppe og betragtede Ødelæggelsen i al dens uhyggelige Vælde. Men for øvrigt er der Mulighed for Erstatning ad anden Vej. Vi skrev i Gaar, at der ikke findes nogen Forsikring for Vandflodsskade, som kunde komme de Skadelidte til gode, og dette var rigtig nok, men det viser sig, at Arkitekt Holm har en Ansvarsforsikring paa indtil 100,000 Kr. tegnet i Nordisk Forsikringsselskab", og der vilde være Adgang for de Skadelidte til at søge Regres hos Selskabet, saafremt den paabegyndte Undersøgelse viser, at Ansvaret for Dæmningsbrudet kan tillægges Arkitekt Holms Uforsigtighed. Men der er unægtelig den meget kedelige Aber ved det, at han er i Restance med sin Præmiebetaling. Præmien var forfalden til Betaling den 6. Januar med 23. Januar som sidste Frist, hvor Forsikringen var i Kraft. Men Præmien var endnu i Aftes ikke betalt, saa hvis Selskabet eventuelt yder Erstatning, vil det udelukkende være af Kulance overfor de Skadelidte. Gasforsyningen atter i Gang. Byens Husmødre aander i Dag lettere, idet de erfarer, at der stadigt er Gas i Hanerne, selv om Trykket er beskedent. Ved Forespørgsel paa Værket oplyser man til Middag, at der er forbrugt 475 m 3 af den Reservebeholdning paa ca m 3, som man havde i Beholderne. Naar man har turdet give Slip paa denne Beholdning, er det, fordi man imod Forventning fik udvundet Gas fra Ovnene allerede i Nat. Ganske vist er det ikke store Kvanta, der indtil Middag er udvundet. Kun 125 m 3, medens den normale Produktion er 900 m 3 i Døgnet, men naturligvis vil Produktionsevnen stige efterhaanden, som Tiden gaar, og Driftsbestyrer Eriksen haaber, at det skal lykkes at vedligeholde Forsyningen, vel at mærke, naar Forbrugerne anvender den yderste Sparsommelighed.

11 Omtale 11/2 (fuldt gengivet) Ringholmsdæmningens Genopbygning. Entreprenør Julius Jensen, Kalundborg, fik overdraget Arbejdet. Efter alt, hvad der forelaa i Lørdags, er det ingen Overraskelse, at det blev Entreprenør Julius Jensen, Kalundborg, der fik overdraget Arbejdet. Ikke desto mindre gik hele Eftermiddagen med Forhandlinger mellem Julius Jensen, Ingeniør Techt-Hansen og Kreditkassens Direktion med Byraadets Kasse- og Regnskabsudvalg som en Slags Bisiddere. Ingeniør Techt-Hansen ønskede nemlig en noget større Sikring end forud sat i den Plan, som Julius Jensen havde anlagt sit Tilbud efter. Resultatet af Forhandlingerne blev, at der i Stedet for den i Lørdags skitserede Flagevæg i Midten af Dæmningen slaas en fast Spunsvæg af savskaaret Tømmer i 3 Tommers Tykkelse, tilbørligt sikret ved Afstivning, saaledes at det indtrægte Vand kan pumpes ud herover, hvorefter den egentlige Genopbygning og Beklædning af Volden finder Sted. Anlæggelsen af en saadan Spunsvæg vil formentlig forsinke Arbejdet i ca. 8 Dage, men til Gengæld byder den efter Ingeniørens Mening absolut Sikkerhed for Voldens Holdbarhed i Fremtiden. Da det ikke var en offentlig Licitation, der her var Tale om, ønsker Parterne ikke at faa Akkordsummen offentliggjort. Men saa meget kan vi dog sige, at den ligger temmelig nær den Overslagssum, Firmaet Monberg & Thorsens Ingeniører forud havde meddelt. Der tages fat om et Par Dage. Hvornaar begynder De paa Arbejdet, og hvor megen Arbejdskraft skal De bruge? spurgte vi i Gaar Entreprenøreren, og Svaret lød: Officielt begynder jeg ikke, før Kontrakten om Arbejdets Udførelse er affattet og underskrevet, men dette bliver den formentlig I Løbet af et Par Dage. Men allerede Mandag begynder jeg de forberedende Øvelser i Kalundborg, hvor jeg skal have alle mine Grejer samlet og efterset, forinden de transporteres til Nykøbing. I Løbet af et Par Dage haaber jeg at have det hele paa Plads, saa jeg kan begynde. Spørgsmaalet om Mandskabet er vanskeligt at besvare. Saa længe vi skal slaa Spunsvæg, er der ikke Brug for ret mange. Vi kan jo kun sætte en Rambuk i Gang fra hver Side, og til Betjening af disse er der ikke Brug for ret meget Mandskab, selv om der selvfølgelig skal nogle til for at bringe Materialet frem. Faar vi først Spunsvæggen færdig og Vandpumpen ud, saa vil der derimod blive Plads for mange Arbejdere ved Jordtransporten. Omtale 11/2 (fuldt gengivet) Til Nykøbing Byraads Møde i Morgen er der 16 Sager til Behandling for aabne Døre, skønt en Del af disse er Efterretningssager, er der dog ogsaa ret vigtige Beslutningssager iblandt, og heraf kan navnlig fremhæves 1. Behandling af saavel Havnens som Kommunens Budget for det kommende Finansaar, hvilket i Reglen afføder nogle finansielle Betragtninger. Yderligere foreligger der en Sag, som i længere Tid har beskæftiget Sindene i det stille; men som nu kommer frem for Offentligheden. Det drejer sig om et Andragende fra Importkompagniet" i Kalundborg om Opførelse af en Kulkran paa Havnen. Paa dette Spørgsmaal har Havneudvalget delt sig i et Flertal og et Mindretal, der møder med hver sin Indstilling, saa dette vil øjensynlig nok afføde Debat. Omtale 11/2 (delvis gengivet) Mange Tilbud - lille Forskel. Licitationen over Opførelse af et Kreaturslagteri ved Nykøbing Slagteri. I Gaar aabnedes tilbudene paa Opførelsen af Bygningerne til det ny Krealurslagteri i Forbindelse med det alt bestaaende Svineslagteri i Nykøbing. Det viste sig, at der var mange Liebhavere til Arbejdet, men der var kun meget smaa Variationer i de forskellige Tilbudssummer. (tilbudene) Tilbudene vil nu blive gennemgaaet af Slagteriets Arkitekt, forinden der træffes Bestemmelse om, hvilke Tilbud der vil blive antaget. Alle de nævnte Tilbud var paahæftet en Klausul om, at de ikke maatte aabnes, saafremt der blandt Tilbudsgiverne var uorganiserede Mestre og saafremt Tilbud fra saadanne blev taget i Betragtning.

12 Der var to saadanne, nemlig et Malertilbud og et Murertilbud, som derfor ikke kom til at deltage i Konkurrencen. Indlevereren af det sidste. Murermester Laur. Larsen, Nykøbing, der følte sig stærkt brøstholden over denne Boycotning, har anmodet om at oplyse, at hans Tilbud paa Murerarbejdet var det billigste. Det drejede sig dog kun om 43 Kroner. Omtale 13/2 (fuldt gengivet) Dødsfald. Slagtermester H. C. Larsen, Nykøbing, har haft den Sorg, at hans yngste Søn Aage Larsen i Forgaars er afgaaet ved Døden paa Øresundshospitalet i København. Aage Larsen, der kun blev 20 Aar gl., var som Barn kendt her i Byen som en kvik og velbegavet Dreng. Efter endt Skoletid gik han Kontorvejen og fik Ansættelse i København, men straks efter blev han angrebet af en ondartet Lungesygdom, med hvilken han siden, dels ved Ophold paa Sanatorier og dels paa Hospitaler, har ført en haabløs Kamp, der nu endte med, at den saa lovende unge Mand bukkede i under. Omtale 15/2 (fuldt gengivet) Vandflod truer atter Nykøbings Gasforsyning! Vandet er trængt ned i Kulhuset, men Gasværkets Opdæmninger holder Stand, og man haaber, Vandet vil falde efter Vinddrejningen. Atter i Dag viser Isefjorden en ubehagelig Tendens til at gaa over sine Bredder. Ved Nitiden i Morges stod Vandet paa Nykøbing Havn 1 Fod 6 Tom. over daglig Vande, hvilket bevirkede, at Vandet atter i en betænkelig Grad nærmede sig Gasværket fra det oversvømmede Ringholmsareal. Det var ganske vist ikke gaaet op paa Gasværkets Areal, men rejser det sig blot en Fod mere, er der atter alvorlig Fare paa Færde. Vel er Blæsten i Øjeblikket ikke særlig stærk, men den er i det gale Hjørne, nemlig Nordvest, saa man maa være forberedt paa alle Eventualiteter. Der er endnu ikke begyndt paa Arbejdet med Dæmningens Lukning, og det siger sig selv, at de truede Brugere med nogen Bekymring ser paa, at Forberedelserne trækker saa meget i Langdrag, som Tilfældet er. Men ganske vist vilde man under ingen Omstændighed kunne været saa langt fremme med Arbejdet, at man paa nærværende Tidspunkt kunde holde Højvandet ude. Vandet steg ved 11-Tiden endnu 6 Tommer, hvorved en ny faretruende Situation tegnede sig for Gasværket. Vandet er gaaet ind paa Pladsen og har oversvømmet Driftsbestyrer Eriksens Have, ligeom det er trængt ind i Bunden paa Kulhuset. Ved nogle interimistiske Opdæmninger er det dog indtil nu lykkedes at holde Vandet ude fra selve Gasværket. Og Vandværket har man ligeledes sikret saa godt, man kan. Alle Elektromotorerne er afmonterede og sat op paa Hylder. En Gasmotor, der staar højt, afgiver i Øjeblikket Drivkraften. Kloaken har man stoppet saa godt, man kan, men noget Vand siver dog ind den Vej, saa Arbejderne maa bestandig øse Vand ud af Maskinrummet. Ogsaa de tilstødende Marker er Vandet gaaet op over, helt op til Østre Lyngvej. Men i Tiden fra Kl. 11 til 12 steg Vandstanden dog ikke, og nu drejer Vinden lidt i Vest, saa man haaher, at den værste Fare er overstaaet. Det har vakt nogen Betænkelighed, at man endnu intet har set til Entreprenøren, der skal genopbygge Dæmningen, men efter hvad vi i Dag erfarer, skyldes Forsinkelsen Hedeselskabet, idet man først i Gaar blev færdig med Udarbejdelsen af Tegninger, og disse er i Dag sendt til København til Forelæggelse for den nedsatte Landvæsenskommissions Sagkyndige, og den vil antagelig i Morgen blive underskrevet, hvorefter Entreprenøren Jul. Jensen erklærer sig parat til at tage fat med det samme.

13 Omtale 23/2 (fuldt gengivet) Arkitekt Holm bærer Skylden for Dæmningsbruddet. Resultatet af den foretagne Undersøgelse foreligger nu. Umiddelbart efter Dæmningsbrudet den 3. Februar anmodede Ministeriet Statens Vandbygningsvæsen om at foretage en Undersøgelse for at finde Aarsagen til Dæmningsbrudet. I den Anledning opholdt to af Statens Ingeniører sig et Par Dage her i Nykøbing for at undersøge Forholdene. I Dag foreligger Vandbygningsvæsenets Udtalelse i Form af et meget omfattende Responsum, der er tilstillet Formanden for den nedsatte Landvæsenskommission, Dommer Neergaard. Konklusionen af Erklæringen er, at vel har Dæmningen aldrig været af nogen særlig stærk Konsistens, men under Hensyn til, at Højvande og Paalandsstorm aldrig kunde blive samfaldende paa dette Sted, maatte Dæmningen dog anses for at have været forsvarlig. Derimod maa det anses for en meget farlig Sag - saaledes som Arkitekt Holm har gjort det - at foretage Forandringer af Dæmningen paa denne Aarstid, tilmed naar der ikke var sagkyndig Assistance til Raadighed, hvorfor det maa bemærkes, at det paabegyndte Arbejde ikke er udført paa forsvarlig Maade. Efter dette Resultat maa man vel gaa ud fra, at Ansvaret for Bruddet helt og fuldt kan paalægges Arkitekt Holm. Det næste Spørgsmaal bliver da, om de Skadelidte vil kunne paaregne Erstatning gennem Arkitekt Holms Ansvarsforsikring, der som tidligere meddelt er paa 10,000 Kr. for materiel Skade. Omtale 23/2 (fuldt gengivet) Arbejdet paa Dæmningsbruddet gaar nu sin Gang. Mange har forundret sig over, at man nedrammer Granstammer i Bunden i hele Brudets Længde. Vi kan oplyse, at denne Nedramning hører med til de forberedende Øvelser, idet disse Granpæle kun skal danne Afstivning for den Spunsvæg, som man derefter vil søge at tætte Hullet med. I Løbet af et Par Dage vil man paabegynde Spunsvæggens Nedramning, hvilket Arbejde imidlertid vil tage i det mindste 14 Dage. Saa lang Tid maa man derefter se at holde sig nogenlunde gode venner mod Nordvestvinden! Omtale 22/3 (fuldt gengivet) Odsherreds Avis skifter atter Redaktør. Efter kun godt et Par Maaneders Virksomhed fratræder Redaktør Oluf Nielsen fra 1. April Stillingen som Lokalredaktør ved det konservative Blad i Nykøbing, idet han har faaet Ansættelse som Kontorchef i Reklamebureauet Gutenberghus i Aarhus. Som hans Efterfølger er antaget Redaktionssekretær Hagesten ved Frederiksborg Amtstidende. Omtale 25/3 (fuldt gengivet) Hullet i Dæmningen er lukket. Nu er Gasværket sikret. Endelig i Lørdags lykkedes det Entreprenøren at faa lukket Hullet i Ringholmsdæmningen. Allerede i Fredags var han saa langt fremme med Sandafstivningen, at den sidste Stump Spunsvæg kunde være sat ind. Men da modsatte Kreditkassens Ingeniør sig det i Haab om, at den ret høje Vandstand skulde trække sig tilbage i Løbet af Natten, saa der blev saa meget mindre Vand at udpumpe. Dette blev der dog ikke vundet noget ved, thi vel sank Vandet lidt Fredag Aften, men Lørdag Morgen satte en ny voldsom Strøm atter store Vandmasser ind over de overskyllede Arealer, og da Kreditkassens Direktion, der blev taget med paa Raad, dekreterede, at nu skulde der gøres en Ende paa Komedien, gik Entreprenøren i Lørdags Middag i Gang med Lukningen. Den blev som nævnt i Løbet af Dagen fuldført.

14 Den næste Etappe er nu at faa opstillet Pumpeværk til Udpumpning af de store Vandmasser. Men under alle Omstændigheder er Gasværket nu sikret mod ubehagelige Overraskelser fra det vaade Element. Sagkundskaben har regnet ud, at Udpumpningen yil tage ca. 10 Dage, og det er muligt, at dette ogsaa kan blive Tilfældet for Overfladevandets Vedkommende. Men den fuldstændige Udpumpning vil sikkert tage længere Tid, eftersom næsten alle Grøfter og Kanaler er tilsandet et godt Stykke ud paa Ringholmsarealet, saa før disse bliver renset op, kan Vandsænkningen ikke føres til Bunds. Kommer blot al Overfladevandet bort, vil det kun blive Ringholms Marker, der vil lide under Saltvandet, og efter hvad vi har bragt i Erfaring, vil man slet ikke forsøge at tilsaa disse Arealer i Aar, idet man gaar ud fra, at Jorden er saa gennemtrængt af Saltvandet, at al Vækstbetingelse er udelukket i Sommer. Man vil derimod benytte den Fremgangsmaade at udvaske Jorden i Sommer. Dette kan ske ved at sætte Pumpeværket i Staa og lade det Ferskvand, der har Tilløb til Arealerne, overskylle disse nogle Gange i Sommerens Løb. Det er selvfølgelig et stort Tab at skulde annullere et helt Aars Høst, men de Sagkyndige har tilraadet at tage Tabet straks i Haab om, at Jorden saa til næste Aar kan give Afgrøde.

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 375-1916) Originalt emne Havnen Havneplads Uddrag fra byrådsmødet den 12. oktober 1916 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 375-1916) Skrivelse

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Embedsmænd Laan Stadsarkitekt Udlaan og Anbringelse af Kommunens Midler Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 13.

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 505-1928) Originalt emne Ejendomme og Inventar Forskellige Næringsdrivende Kommunens Malerforretning Næringsvæsen Uddrag fra byrådsmødet den 10. januar 1929 - side 2

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Slagtehuset Slagtehuset og Kvægtorvet Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. juli 1909 2) Byrådsmødet den 30. september 1909 Uddrag fra byrådsmødet den 15.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1932) Originalt emne Kommunehospitalet Radiologisk Afdeling, Radiumstation Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 26. maj 1932 2) Byrådsmødet den 16. juni

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad

Nykøbing 1926 fra Holbæk Amts Venstreblad mange Aar har anløbet Nykøbing Havn, vil Havnefoged Jensen staa som Indbegrebet af den korrekte og hensynsfulde Embedsmand og som det udprægede Ordensmenneske, der i saa høj Grad satte sit Præg Havnens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skovene Skovrider, Skovfogeder, Skovarbejdere Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. september 1919 2) Byrådsmødet den 23. oktober 1919 3) Byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandvæsen Brandvæsen i Almindelighed Brandvæsenets Personale Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. november 1927 2) Byrådsmødet den 8. december

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Arbejderforhold Arbejderforhold i Almindelighed Fagforeninger Foreninger Havnen Havnens Personale Lønninger Lønninger i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Barakker Boligforhold Brandforsikring Byraadet Ejendomme og Inventar Ejendomme og Inventar i Almindelighed Forsikring Kommunale Beboelseshuse Taksation Udvalg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Fagforeninger Foreninger Hospitalernes Funktionærer Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 28. april 1921 2) Byrådsmødet den 12. maj 1921 3) Byrådsmødet

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gratis Biltur til Skolen.

Gratis Biltur til Skolen. Omtale 3/1 (fuldt gengivet) Direktørskiftet ved Odsherred Slagteri. Fra og med den 31. December fratraadte Direktør P. Chr. Pedersen sin Stilling som Slagteridirektør i Nykøbing og har fra i Gaar overtaget

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Neurologisk Neurokirurgisk Afdeling Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 22. juni 1939 2) Byrådsmødet den 31. august 1939 3) Byrådsmødet den 8. februar

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 124-1913) Originalt emne Haven ved Vesterbro Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 15. maj 1913 2) Byrådsmødet den 3. juli 1913 3) Byrådsmødet den 10. juli 1913

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_ ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 33_11-1938) Originalt emne Hospitalernes Funktionærer Lønninger Lønninger i Almindelighed Sygehuse Uddrag fra byrådsmødet den 13. januar 1939 - side 7 Klik her for at

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 383-1915) Originalt emne Kommunelæger Regulativer, Reglementer m m Sundhedsvæsen Vedtægter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 30. marts 1916 2) Byrådsmødet den 30.

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Horsens Gasværk horsens, den

Horsens Gasværk horsens, den Horsens Gasværk horsens, den 9-1 1913 Hrr. Gasværksbestyrer cand. polyt Ing. Th. Kofoed Vejle I besvarelse af Deres Forespørgsel af 30. f.m. skal jeg meddele, at jeg for Ingeniørarbejdet med Ombygningen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 607-1922) Originalt emne Aldersrente De gamles Hjem Gader Gader, Veje og Stier i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 11. januar 1923 2) Byrådsmødet den

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk

Septuagesima. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere