Årsrapport ledelses- og regnskabsberetning. regionsyddanmark.dk

Transkript

1 Årsrapport 2014 ledelses- og regnskabsberetning regionsyddanmark.dk

2 Indhold 3 Forord: Årsrapport som temperaturmåler på udgangspunktet for fremtidige opgaver og udfordringer 4 Ledelsesberetning Beretninger 14 Sundhed 18 Sundhed generelt 30 Sundhed Somatik 40 Sundhed Psykiatri 44 Sundhed Sygesikring 46 Social og Specialundervisning 54 Regional Udvikling 62 Regionsrådet Regnskab Resultatopgørelse 65 Balance 66 Pengestrømsopgørelse 67 Noter til resultatopgørelse og balance 71 Anvendt regnskabspraksis 74 Risikostyring 76 Ledelsespåtegning Titel Årsrapport 2014 ledelses- og regnskabsberetning Udgivelsesdato Juni 2015 Udgivet af Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle Telefon Årsrapporten findes også på: Fotos Side 8: Jørgen Pagh, side 13:? Side 3, 17, 39: Rune Borre-Jensen Side 33:? Side 26, 28: Syddansk Sundhedsinnovation Side 37: Maria Tuxen Hedegaard Side 51, 53: Karin Majland, side 61: Sydtrafik Side 58:?

3 Årsrapport som temperaturmåler på udgangspunktet for fremtidige opgaver og udfordringer Et budget påkalder sig traditionelt altid større opmærksomhed end et regnskab. Det er ikke så mærkeligt. Et budget er nemlig udtryk for, hvordan vi ønsker at udvikle vores kerneopgaver sundhed, sociale tilbud og den regionale udvikling. Hvilke mål har vi sat os? Hvilke initiativer prioriterer vi højest inden for den givne, økonomiske ramme? Det betyder dog ikke, at et regnskab bare er tal og atter tal i lange kolonner. Et regnskab giver en naturlig anledning til at standse op og gøre status. Nåede vi de mål, vi i regionsrådet satte os? Levede vi op til og overholdt vores del af de rammer og aftaler, der gælder for regionerne? Løste vi opgaverne effektivt og med høj kvalitet? Fik vi investeret i bygninger og apparatur, så vi fortsat kan tilbyde vores borgere god kvalitet og nye tilbud? Og lige så vigtigt - ikke trækker et investeringsefterslæb med os ind i de kommende år? Svarene kan læses i årsrapporten. Som i alle foregående år opnåede vi også i 2014 et godt og tilfredsstillende resultat med høj aktivitet og grundlæggende økonomisk balance. Vi kan i regionsrådet godt stå ved resultaterne. Vores ca medarbejdere kan også med stolthed stå ved resultaterne. For det er deres daglige indsats og engagement, der gemmer sig bag årsrapportens resultater og tal. De skal derfor have stor tak og anerkendelse fra os i regionsrådet. Men en årsrapport og et regnskab giver ikke kun anledning til at skue bagud. Den er lige så vigtigt en temperaturmåling på det udgangspunkt, vi har for også fremover at løse de opgaver og udfordringer, vi sammen med de øvrige regioner står over for. Som det vil fremgå i årsrapporten, har vi i 2014 som vi plejer haft fokus på at udnytte de muligheder, som midlertidigt viste sig, til at ruste os til de kommende år. I stedet for at fremhæve enkelte resultater frem for andre vil jeg opfordre til, at man dykker ned i årsrapportens enkelte afsnit. God læselyst. Stephanie Lose Regionsrådsformand 3

4 Ledelsesberetning Resultatopgørelse sammendrag Mio. kr. Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Driftsindtægter 1.712, ,8 814,2 844,0 14,0 15, , ,3 Driftsomkostninger , ,2 843,8 857,3 545,3 533, , ,1 Drift før finansiering , ,4 29,6 13,4 531,3 518, , ,7 Finansiering , ,6 25,3 32,1 527,3 527, , ,9 Driftsresultat 16,7 585,2 4,4 18,7 4,0 9,3 25,1 613,2 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end omkostninger Pengestrømsopgørelse sammendrag Mio. kr. Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling Regionen i alt Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Regnskab 2013 Driftsresultat 16,7 585,2 4,4 18,7 4,0 9,3 25,1 613,2 Likviditetsvirkning fra drift 540,6 726,7 1,9 17,9 1,3 16,8 537,5 727,8 Likviditetsvirkning af investering Likviditetsvirkning, drift og investering Øvrige likviditetsforskydninger 948,9 980,2 287,9 110,7 8,5 3, , ,9 408,3 253,5 289,8 92,7 9,7 19,8 707,9 366,1 225, ,2 Årets samlede likviditetsforskydninger 933, ,3 + likvid beholdning primo regnskabsåret 81, ,4 Likvid beholdning ultimo regnskabsåret 1.015,5 81,9 4 Region Syddanmarks årsrapport 2014

5 LEDELSESBERETNING Balance Mio. kr. Regionen i alt Ultimo Primo Immaterielle aktiver 67,1 90,4 Materielle aktiver, inkl. aktiver under udførelse , ,6 Aktiver tilhørende fonds og legater 40,0 28,6 Langfristede tilgodehavender 1.057,6 907,0 Akkumuleret resultat vedr. Social og Specialundervisning 2,6 2,5 Varebeholdninger og fysiske anlæg til salg 659,8 230,6 Tilgodehavender hos staten og kortfristede tilgodehavender i øvrigt 2.321, ,5 Likvide aktiver 1.015,5 81,9 Aktiver i alt , ,3 Egenkapital 2.159, ,8 Driftsresultater overført til næste år 1.919, ,3 Hensatte forpligtelser 4.078, ,6 Passiver tilhørende fonds og legater 338,2 304,0 Langfristet gæld 2.819, ,8 Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten og i øvrigt 4.141, ,9 Passiver i alt , ,3 Mere detaljerede resultatopgørelser findes i afsnittene for hvert af de tre hovedområder. Desuden henvises til pengestrømsopgørelse og balance bagerst i rapporten. Personaleforbrug Det samlede personaleforbrug er årsværk. Personalefordeling Somatik Psykiatri Social Personaleforbrug Årsværk Regional Udvikling Fælles administration

6 LEDELSESBERETNING Dæmpet vækst i aktiviteten Efter år med meget høj vækst har udviklingen i 2014 som i de seneste år været mere afdæmpet. På det somatiske område dvs. det almindelige sygehusvæsen er aktiviteten steget med 3,2 pct., målt i DRGværdi. Væksten på regionens sygehuse har været på 1,9 pct. i forhold til såvel borgere fra Syddanmark som fra andre regioner. Væksten i den somatiske aktivitet har siden 2007 for Region Syddanmark ligget væsentligt over, hvad der er forudsat og dermed finansieret i de årlige aftaler med regeringen. Inden for psykiatrien er aktiviteten vokset med ca. 5 pct. i forhold til 2013, opgjort efter værdi. Også på praksisområdet sygesikringen har der samlet set været en stigende aktivitet. På det sociale område har belægningen været 2 pct. point lavere end i Inden for Regional Udvikling svarer aktiviteten, målt i kroner, til det forudsatte. Driftsresultat i balance Det samlede driftsresultat for 2014 er i balance. Finansieringen udgør i alt ,2 mio. kr., mens de samlede driftsomkostninger er på ,3 mio. kr. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at økonomiaftalen for 2014 ikke var fuldt finansieret. Der var således forudsat likviditetsfinansiering af driften med 500 mio. kr. For Region Syddanmark svarer det til 108 mio. kr. Med i en vurdering af resultatet hører, at der i driften indgår en række beregnede omkostninger, fx hensættelser og afskrivninger, som ikke udgør et træk på likviditeten her og nu. Finansieringen af Sundhed og Regional Udvikling skal ikke dække disse, men alene udgifterne til såvel drift som anlæg, svarende til likviditetstrækket i året. En sund og stabil driftsøkonomi er central også for at kunne konsolidere driften i det kommende år og fastholde omkostningseffektiviteten som led i regionens langsigtede økonomiske politik. Fratrukket hensættelser og afskrivninger og tillagt investeringer i bygninger og apparatur m.v. viser det udgiftsbaserede resultatet for Sundhed et likviditetstræk på 408 mio. kr. som udtryk for et højt investeringsniveau også i 2014, inkl. de tre projekter med støtte fra den statslige kvalitets-fond. Heller ikke på det punkt var økonomiaftalen for 2014 fuldt finansieret, da anlæg for 500 mio. kr. var forudsat lånefinansieret. Det svarer for Region Syddanmark til 108 mio. kr. Resultaterne for Social og Specialundervisning samt Regional Udvikling skal ses i sammenhæng med tidligere års resultater, da der for disse områder skal være økonomisk balance over tid. Regionens virksomhed omfatter tre hovedområder: Sundhed Social og Specialundervisning Regional Udvikling. hver med sin særskilte finansiering. Sundhed finansieres af bloktilskud fra staten samt aktivitetsafhængige bidrag fra staten og kommunerne. Regional Udvikling finansieres af bloktilskud fra staten og udviklingsbidrag fra kommunerne. Social og Specialundervisning er takstfinansieret. Der er tale om adskilte kasser. Finansiering til ét område må ikke bruges til andet formål. Der kan altså ikke prioriteres på tværs af de tre områder. I resultatet indgår tillige de tre områders andele af omkostninger til Fælles formål og administration samt Renter. For Fælles formål og administration er resultatet som budgetteret. Der er medudgifter på 16 mio. kr. til renter, og niveauet ligger dermed ca. 25 mio. kr. over, hvad der er finansieret i økonomiaftalen. Som udgangspunkt vil mer-/mindreforbrug på driften blive genbevilget i Region Syddanmark Årsrapport 2014

7 LEDELSESBERETNING Budget- og aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi angiver de ydre rammer og vilkår for regionens virksomhed. Aftalerne fastlægger fx udgiftslofter for hhv. Sundhed og Regional Udvikling. Regionerne har overholdt aftalerne i budgetterne fra 2007 til Samtidig har alle tre områder fra starten været omfattet af krav om balance, så finansieringen over tid skal være lig med eller større end omkostningerne. I regionens økonomiske planlægning og løbende opfølgning og styring er der derfor fokus på såvel budget- som aftaleoverholdelse. Budgetloven Med budgetloven videreføres de to udgiftslofter for Sundhed og Regional Udvikling. For regionerne er samtlige driftsudgifter, dog ekskl. renter, på de to områder omfattet af lofterne, der som hidtil gælder for de fem regioner under ét. Samtidig er formelt set introduceret 4-årige udgiftslofter. Da væksten i de samlede offentlige udgifter i overslagsårene er placeret under den statslige ramme, indebærer det imidlertid reelt ikke længere planlægningshorisont for regionerne. Tværtimod. Overholdelse af udgiftslofterne er nemlig underlagt et snævert, ét-årigt perspektiv, understøttet af sanktioner. Samtidig er det ikke længere muligt at overføre evt. mindreforbrug på driften til anlæg. Også i 2014 er der derfor arbejdet på at skærpe regionens løbende økonomiopfølgning, herunder prognosesikkerheden, samtidig med at fokus fortsat er på at konsolidere driften i et flerårigt perspektiv. Udjævning af udsving mellem år Med budgetloven udgør udsving i overførsler hhv. til og fra året en styringsmæssig udfordring. Derfor er der fastholdt fuld overførselsadgang, dog så overførsel af mindreforbrug på driften ud over 1 pct. af nettobudgettet skal begrundes konkret, ligesom formål og tidspunkt for anvendelse heraf aftales. Samtidig arbejdes med at fremrykke planlagte initiativer som modsvar til de forsinkelser i aktivitet og økonomi, som overførslerne repræsenterer. Også andre tiltag sigter på at udjævne udsving i udgifterne såvel i året som mellem år, bl.a. i relation til vanskeligt styrbare udgiftsområder. Fx er i 2012 etableret en intern forsikringsordning vedr. patientskadeerstatninger. Det betyder dels større budgetsikkerhed, når indbetalingen hertil i året ligger fast. Samtidig øges budgetsikkerheden via indbetaling af en forskudspræmie, så en uforudset stigning i et enkelt år kan håndteres uden ekstraordinær præmieindbetaling. På tilsvarende vis er i 2013 sket genforsikring af pensionsforpligtelsen vedr. tjenestemænd for at dæmpe stigningen i udgifterne hertil. Endelig er i 2014 som i de to forudgående år ekstraordinært indfriet leasingforpligtelser vedr. apparatur m.v., hvorved leasingydelsen i de kommende år reduceres/ bortfalder. Aftaleoverholdelse Udgifterne til Sundhed ligger 3 mio. kr. under regionens andel af det aftalte udgiftsloft for Der har i alle årene været aftaleoverholdelse med undtagelse af 2009, hvor regionens udgifter lå 58 mio. kr. over det aftalte loft, svarende til 0,3 pct. Tilsvarende ligger udgifterne til Regional Udvikling 1 mio. under udgiftsloftet. Muligheden for at overføre mer-/mindreforbrug er imidlertid helt central for at fastholde hensigtsmæssig økonomisk adfærd på alle niveauer. 7

8 LEDELSESBERETNING Sengebygning, Kolding Sygehus. Investeringer De samlede anlægsudgifter beløber sig til 1.239,1 mio. kr. Investeringsniveauet er dermed fortsat højt, når der tages højde for, at apparatur m.v. for ca. 335 mio. kr. er anskaffet via leasing for at overholde anlægsloftet for Store igangværende byggeprojekter Regionens igangværende anlægsplanlægning følger to planer, nemlig Gennemførelsesplanen og Psykiatriplanen, som begge er initieret og godkendt af statslige myndigheder. Den fremtidige struktur omfatter fire akutsygehuse, hvoraf Region Syddanmark har fået støtte fra den statslige kvalitetsfond til tre projekter: Nyt universitetshospital i Odense (6,445 mia. kr.) Udbygning og modernisering af Kolding Sygehuse (0,912 mia. kr.) Udbygning af Aabenraa Sygehus (1,25 mia. kr.) (alle beløb i 2009-niveau). Støtten fra kvalitetsfonden udgør ca. 60 pct. Regionerne finansierer resten, heraf 12,5 pct. via lån. Det fjerde akutsygehuse i Esbjerg støttes ikke af kvalitetsfonden og finansieres dermed af regionens egne anlægsmidler. Det samme gælder ombygning af den del af Kolding Sygehus, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsprojektet. Akutstrukturen kan imidlertid ikke stå alene. Parallelt hermed omdannes sygehusene i Vejle, Svendborg og Sønderborg til specialsygehuse. De skal medvirke til, at akutsygehusene koncentrerer ressourcerne især om akutte tilfælde og dermed undgår at blive for store og uoverskuelige. På en lang række områder kan specialsygehusene omvendt koncentrere sig om planlagt aktivitet. Heller ikke projekterne i Psykiatriplanen har fået støtte fra kvalitetsfonden. Regionsrådet besluttede derfor i 2010 at fremrykke en række investeringer for dels at forbedre forholdene for patienter og medarbejdere, dels at høste driftsmæssige gevinster tidligere end oprindeligt forudsat. Udbygning af retspsykiatrien i Middelfart samt nye afdelinger i Aabenraa, Esbjerg og Odense finansieres derfor af egne midler. Hertil kommer etablering af en række lokalpsykiatriske centre. For at fremrykke etableringen af en ny psykiatrisk afdeling i Vejle gennemføres projektet som OPP. 8 Region Syddanmark Årsrapport 2014

9 LEDELSESBERETNING Investeringerne på det sociale område følger den boligplan, som regionsrådet har vedtaget, så alle voksne brugere over en årrække tilbydes en to-rums bolig med eget bad og toilet. Hertil kommer løbende investeringer for at bevare funktionaliteten og fastholde værdien af et meget stort kapitalapparat med en samlet værdi på 12,3 mia. kr. Det gælder fx også forbedringer af arbejdsmiljø og energistandarder. Investeringer i apparatur og it Det er nødvendigt løbende at udskifte og ny-anskaffe apparatur m.v. bl.a. af hensyn til patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, også fordi der ofte er tale om en relativt kort, teknologisk levetid. Nye behandlingstilbud medfører typisk også behov for investeringer. Hertil kommer, at investeringerne bidrager til mere effektive arbejdsgange m.v. og på den måde understøtter sygehusenes løbende forbedringer af produktiviteten. Investeringerne i it følger bl.a. den strategi og de pejlemærker, der er aftalt med regeringen i de årlige økonomiaftaler. Anlægsloft Økonomiaftalen for 2014 indeholder et loft for de budgetterede anlægsudgifter (brutto) vedr. Sundhed for de fem regioner under ét. Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra kvalitetsfonden, ligesom Region Syddanmark i 2014 har fået 22 mio.kr. i tilskud fra en statslig pulje til forbedring af psykiatriens fysiske rammer. Anlægsudgifterne på Sundhed, opgjort netto, svarer stort set til regionens andel af det aftalte, inkl. afløb vedr. kvalitetsfondsprojekterne. Faldende likviditet Pengestrømmen viser, hvordan årets drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter påvirker regionens likviditet. Da finansieringen stort set svarer til de samlede driftsomkostninger, påvirker driftsresultatet ikke umiddelbart likviditeten. Heri indgår dog som nævnt en række beregnede omkostninger, der ikke repræsenterer et træk på likviditeten. Det gælder fx optjente feriepenge, hensættelser til pension til tjenestemandsansatte og afskrivninger. Fratrukket disse udviser driften en positiv virkning på likviditeten på 537 mio. kr. Omvendt repræsenterer investeringer i bygninger og apparatur m.v. et likviditetstræk på 1,2 mia. kr. Øvrige likviditetsforskydninger beløber sig til -226 mio. kr. og omfatter bl.a. afdrag på lån samt lån og hensættelser til kvalitetsfondsprojekter. I henhold til økonomiaftalen er deponeret 227,1 mio. kr. til egenfinansiering af de tre projekter. Likviditet og langfristet gæld Ved årets udgang udgør de likvide aktiver mio. kr. Set over hele året dvs. opgjort efter den såkaldte kassekreditregel har likviditeten i gennemsnit været godt 1,2 mia. kr. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor har været, at igangværende byggeprojekter ikke berøres. Derimod er en række afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb flyttet til senere. Mia. 4,5 4,0 3,5 3,0 For at fastholde et nødvendigt investeringsomfang også i 2014 er det samtidig besluttet at anskaffe medicoteknisk apparatur, it m.v. via leasing. 2,5 2,0 1,5 Anlægsloftet indebærer, at det ikke som tidligere er muligt at overføre evt. mindreforbrug på driften til anlæg. 1, Langfristet gæld Gns. likviditet

10 LEDELSESBERETNING Likviditeten har været faldende siden 2009, hvilket skal ses i sammenhæng med især tre forhold: Den langfristede gæld er i perioden nedbragt med godt 1,25 mia. kr. Til og med 2013 gav de årlige økonomiaftaler mulighed for at søge om dispensation til (delvist) at refinansiere afdrag på lån, hvilket ikke er udnyttet Økonomiaftalerne for 2013 og 2014 har ikke været fuldt finansierede vedr. drift og anlæg Frem til 2012 er der investeret langt mere på sundhedsområdet end det niveau, der er finansieret med økonomiaftalerne. Hertil kommer investeringer på det sociale område. Hertil kommer, at udgifter på 460 mio. kr. vedr. kvalitetsfondsprojektet Nyt OUH i første omgang er afholdt af de likvide midler. Disse midler tilbageføres, når der foreligger en godkendt udbetalingsanmodning og finansieringsprofil. Det forventes at ske i første halvår 2015, hvilket vil indebære en mærkbar styrkelse af likviditeten. Det er centralt, at kommende økonomiaftaler er fuldt finansierede. Ellers opstår det paradoks, at regionen trods fuld aftaleoverholdelse bringes i konflikt med det skærpede mål for regionernes likviditet ud over kassekreditreglen på kr. pr. indbygger, som indgår i budgetloven. Balance på 15,5 mia. Ved udgangen af 2014 er den samlede balance på 15,5 mia. kr. Regionens bygninger med apparatur, inventar m.v. repræsenterer en samlet værdi på 12,3 mia. kr. Værdien heraf er vokset i 2014 som udtryk for, at investeringerne overstiger afskrivningerne. Hensættelser udgør godt 4,1 mia. kr., især vedr. fremtidig udbetaling af pension til tjenestemands-ansatte. Øvrige hensættelser vedrører arbejds-skader og patienterstatninger. Kortfristede tilgodehavender udgør ca. 2,3 mia. kr. Den kortfristede gæld er på ca. 4,1 mia. kr., hvoraf forpligtelser vedr. feriepenge tegner sig for 1,7 mia. kr. Regionens langfristede gæld på godt 2,8 mia. kr. afspejler først og fremmest gæld, overtaget fra de tidligere amter. Gælden er nedbragt over de seneste år, heraf med 167 mio. kr. i 2014, hvilket alt andet lige betyder lavere renteudgifter i de kommende år. Som nævnt indgår renteudgifter dog ikke i udgiftslofterne. Regionens egenkapital er ved årets udgang på ca. 4,1 mia. kr., inkl. overførte driftsresultater. Kvalitet Som en integreret del af styringen af regionens sygehuse og sociale tilbud m.v. er fastlagt en række kvalitetsog servicemål. Alle regionens sygehuse er akkrediteret efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Bag dette ligger et omfattende arbejde med uddannelse af personalet, udarbejdelse af retningslinjer m.v. Strategien for kvalitetsudviklingen i regionens sundhedsvæsen sigter populært sagt på den rigtige behandling rigtigt for den rigtige patient på det rigtige tidspunkt første gang. Med målrettet fokus på evidens og effektivitet samt patienternes rettigheder og sikkerhed bidrager strategien til mere målrettede og omkostnings effektive sundhedsydelser, præget af mindre spild, færre fejl og komplikationer m.v. Kvalitetsstrategien spiller dermed en central rolle i at løse udfordringen med snævrere rammer for den økonomiske vækst på området i de kommende år. Fokus er også fortsat på at udvikle gode og sammenhængende patientforløb. Dels i sygehus-regi, fx via pakkeforløb, dels mellem somatikken og psykiatrien og mellem sektorer sygehus, praktiserende læger og kommuner. Også indsatsen på forskningsområdet er styrket. Målet er at sikre, at regionens sygehuse fortsat tilbyder behandling på et højt specialiseret niveau. Samtidig bidrager forskning til at skabe attraktive jobs, hvilket har betydning for muligheden for at tiltrække og fastholde kompetent og højt kvalificeret personale. Det sociale område har videreført arbejdet med at udfolde den kvalitetsmodel, som er udviklet af regionerne i fællesskab. Modellen sætter bl.a. standarder for tilbuddenes indsats og gør det muligt at dokumentere kvaliteten af denne. Regionsrådet påbegyndte i 2012 en proces med at opstille strategiske mål for effekten af regionens indsats på udvalgte politiske fokusområder. Region Syddanmark arbejder allerede i dag med en meget bred vifte af målsætninger, ligesom der måles på en lang række aktiviteter og procedurer. 10 Region Syddanmark Årsrapport 2014

11 LEDELSESBERETNING Ambitionen er via fokus på få, udvalgte mål, at regionsrådet får et overordnet, strategisk styrings-redskab i forhold til regionens opgavevaretagelse. For hvert fokusområde angives de hoved-aktiviteter, der er forudsætninger for at nå målene. Til hvert mål knyttes samtidig indikatorer for effekt og målopfyldelse. Tilfredsstillende resultat Også i 2014 har der været stigende aktivitet. Der er således fx undersøgt og behandlet flere patienter end året før. Men snævrere økonomiske rammer i 2014 og forventet også i de kommende år betyder, at den centrale udfordring efter år med meget høj vækst har været og fortsat er at dæmpe udviklingen i aktiviteten og få den til at flugte med, hvad der er aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Samtidig skal denne overgang ske uden at sætte regionens grundlæggende økonomiske balancer over styr. Fx med hensyn til: driftsresultat og aftaleoverholdelse, omkostningseffektivitet samt likviditet. På den baggrund vurderes det samlede resultat for 2014 for Region Syddanmark overordnet at være tilfredsstillende bygger oven på de resultater, der er opnået i de syv første år. Ved årets udgang har Region Syddanmark fortsat en stabil og sund drifts-økonomi. Samtidig er der sket en konsolidering af driften på mellemlangt sigt også i 2014, uagtet at budget-loven indebærer et snævert, et-årigt perspektiv i forhold til aftaleoverholdelse. Det har ligeledes været muligt at videreføre en langsigtet investeringsstrategi. Resultatet udgør dermed et solidt grundlag for fortsat at løse de udfordringer, som Region Syddanmark og regionerne står over for. Udfordringer Ved indgangen til 2015 står Region Syddanmark over for en række udfordringer: Sundhed: Ikke-finansieret vækst i medicin-udgifterne presser regionernes budgetter på to fronter. Økonomiaftalen for 2015 bygger således på en forudsætning om faldende udgifter til medicin-tilskud i 2014 og 2015 på ca. 500 mio. kr. på landsplan, men faldet har ikke vist sig i Tværtimod. I budget 2015 er samtidig gennemført besparelser på 120 mio. kr., først og fremmest for at finansiere stigende udgifter til ny, dyr medicin på sygehusene til nye behandlinger m.v. Uagtet dette vil der være behov for en ny tilgang, der skal tilskynde til at bremse udgiftsvæksten. Hertil kommer, at det fortsat er en central udfordring at bringe udviklingen i aktiviteten ned på det aftale og finansierede niveau i de årlige økonomiaftaler. Patientrettighederne skal sikres via garantiafdelinger, hvor der fortsat vil gælde afregning for meraktivitet. Psykiatri: Frem mod budget 2016 er centrale udfordringer at finde finansiering til at videreføre ambulantstrategien og at arbejde for, at der tilvejebringes midler til næste fase i indsatsen for at nedbringe anvendelsen af tvang frem mod Samtidig er organisationen presset af de mange processer i relation til de i gang-værende, meget store anlægsprojekter. Social og Specialundervisning: Hvis kommunerne i betydeligt omfang vælger at overtage regionale tilbud, vil det indebære udfordringer i forhold til såvel faglighed og udviklingsmuligheder som økonomisk bæredygtighed. Regional Udvikling: Den centrale udfordring er fortsat på en lang række indsatsfelter og sammen med andre parter at bidrage til udvikling og vækst, så den økonomiske vækst ikke kører uden om Syddanmark. Generelt forventes Region Syddanmark og regionerne også fremover at præstere løbende, driftsmæssige effektiviseringer, som det har været tilfældet i de otte første år. Også i det lys bliver en central udfordring derfor fortsat at sikre råderum til nødvendige investeringer i bygninger, medicoteknisk apparatur, it m.v., bl.a. for at understøtte at det fortsat er muligt at fasthold og forbedre omkostningseffektiviteten. 11

12 LEDELSESBERETNING Personale Det samlede personaleforbrug udgør , opgjort som årsværk. Arbejdsmiljø Der er besluttet tre fokusområder frem til 2015: Sygefravær & Trivsel 2015 Social kapital Arbejdsmiljø i nye rammer. Sygefravær og trivsel 2015 Indsatsen for at nedbringe sygefraværet med 20 pct. frem mod 2015 er fortsat og intensiveret, bl.a. med udarbejdelse og implementering af seks supplerende initiativer, der skal være med til at sikre, at målet nås. De seks nye initiativer er primært målrettet det forebyggende arbejde med at styrke trivsel og forebygge sygefravær samt systematiske indsatser, fx når en medarbejdet skal genoptage arbejdet efter længere tids sygdom. Det systematiske, ledelsesmæssige fokus er fasthold i 2014, bl.a. gennem brugen af modellen. Sygefraværet er i 2014 på 4,2 pct., hvilket er 0,1 pct.point fra det opstillede 2015-mål. Social kapital Der har i 2014 været særlig fokus på formidling af social kapital i praksis gennem udarbejdelsen af hæftet Social kapital i praksis og workshops på Arbejdsmiljøkonferencen. Også på MED-uddannelserne har der været fokus på social kapital, da MED-udvalgene har mulighed for efteruddannelse i forhold til temaer med strategisk sigte såsom fx social kapital. MTU 2014 viser, at medarbejdernes tilfredshed fortsat ligger højt, nemlig 4,0 på en skala op til 5. Den sociale kapital i Region Syddanmark er målt til 3,7. Arbejdsmiljø i nye rammer Der er udarbejdet et bilag til regionens bygge-håndbog, som bl.a. beskriver, hvordan arbejds-miljøaspektet kan inddrages i byggeprocesser. Med det formål at kvalificere arbejdsmiljø-grupperne til at indgå i et samarbejde med bygherre og rådgivere har der været udbudt kurser med fokus på bl.a. ansvar, roller og opgaver. Arbejdsulykker og erhvervssygdom I 2014 er anmeldt arbejdsulykker, hvoraf 454 er med fravær. Til sammenligning blev der i 2013 anmeldt arbejdsulykker, heraf 404 med fravær. I 2014 er der anerkendt 20 erhvervssygdomme mod 37 i Ambitionen er, at alle arbejdspladser skal opnå en grøn arbejdsmiljø-smiley. Pr. januar 2015 lever 70 p-enheder op til ambitionen. Seks p-enheder har en gul smiley, mens der ikke er p-enheder med en rød smiley. 69 p-enheder har endnu ingen smiley. Kompetenceudvikling mere E-læring m.v. Presset på kompetenceudvikling og forandringsprocesser er stort og stigende. Der skal løbende uddannes store målgrupper blandt medarbejderne som er spredt ud over hele regionen. Hertil kommer, at uddannelsen ofte skal leveres hurtigt og fleksibelt. Som led i håndtering af dette stigende pres på forandringshastighed og løbende kompetenceudvikling arbejdes der i Region Syddanmark i stigende grad med at tilbyde kompetenceudvikling digitalt, hvor det giver mening. Det betyder, at undervisningen er tilgængelig, når medarbejderne har behov, og når de har tid til at gennemføre den. Udover muligheden for at erstatte kursusdage med digitale undervisningstilbud arbejdes der også med at blande undervisningsformerne, såkaldt blended learning. 12 Region Syddanmarks årsrapport 2014

13 LEDELSESBERETNING E-læring Digital kompetenceudvikling. Effekten af kompetenceudvikling kan optimeres, når deltagerne har forberedt sig inden et kursus, og når de efterfølgende kan repetere det lærte. Her er E-læring et godt supplement, som bidrager til at øge effekten af traditionel uddannelsesaktivitet. Enhed for E-læring under HR Personaleudvikling har i 2014 lanceret 20 e-læringsaktiviteter. Særligt kan nævnes to på Sydvestjysk Sygehus i form af dels et e-læringskursus i hjertelungeredning og dels et i sygehusets eksterne beredskabsplan, som knapt deltagere gennemførte op til akkreditering i uge 48. Enhed for E-læring har i 2014 startet en helt ny type e-læringsaktivitet, nemlig brugen af online undervisning (webinar). Der er gennemført fem webinarer i Officepakken, hvor i alt 150 ansatte fra administrationerne deltog. På kan der læses mere om webinar. Region Syddanmark, den 15. april 2015 Forretningsudvalget / Direktionen 13

14 Sundhed Aktivitet Nøgletal for aktiviteten er vist nedenfor: Mio. kr Somatik Ambulante besøg DAGS-værdi, mio. kr Udskrivninger DRG-værdi, mio. kr Sengedage Gennemsnitlig liggetid 3,67 3,68 Røntgenundersøgelser Operationer Endoskopier Psykiatri Børne- og ungepsykiatri Sengedage Ambulante besøg Voksenpsykiatri Sengedage Ambulante besøg Sygesikring Almen lægehjælp, antal kontakter Speciallægehjælp, antal kontakter Hvad er pengene brugt til? Hvor kommer pengene fra? Somatik Psykiatri Sygesikring Bloktilskud Aktivitetsafh. bidrag, stat Kommunal medfinansiering Administration og renter Regionens sundhedsopgaver finansieres via bloktilskud og aktivitetsafhængigt bidrag fra staten samt kommunal medfinansiering. 14 Region Syddanmarks årsrapport 2014

15 SUNDHED Økonomi Årets økonomiske resultat er vist nedenfor: Mio. kr., netto Regnskab 2014 Budget 2014 Oprindeligt Budget 2014 Korrigeret Regnskab 2013 Somatik , , , ,0 Behandlingspsykiatri 1.563, , , ,9 Sygesikring 4.332, , , ,4 Administration, renter m.v. 526,7 513,9 514,3 523,0 Driftsomkostninger i alt , , , ,3 Bloktilskud , , , ,3 Aktivitetsbestemt tilskud fra staten 279,8 279,8 279,8 583,1 Kommunale aktivitetsafhængige bidrag 4.380, , , ,3 Finansiering i alt , , , ,7 Driftsresultat 16,7 585,4 Fortegn: Driftsresultat: = finansiering større end udgifter/omkostninger Kvalitet Kvalitetsmål Mål Udvikling Niveau Alle organspecifikke pakkeforløb på kræftområdet 100 pct. 89 pct. Specialiseret rehabilitering Hjertesvigt, fysisk træning 30 pct. 31 pct. 33 pct. Hjertesvigt, patientundervisning 80 pct. 89 pct. 93 pct. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 90 pct. 95 pct. 96 pct. Dødelighed Hjertesvigt, akut ballonudvidelse < 10 pct. 6 pct. 8 pct. Blødende mavesår < 10 pct. 6 pct. 8 pct. Blodprop eller blødning i hjernen < 15 pct. 10 pct. 10 pct. Kræft i spiserør, mavemund og mavesæk < 5 pct. 3 pct. 0 pct. Fedmeoperation < 1 pct. 0 pct. 0 pct. Fjernelse af livmoder < 0 pct. 0 pct. 0 pct. Hoftebrud < 10 pct. 9 pct. 12 pct. Hjernetumor < 5 pct. 3 pct. 5 pct. 15

16 SUNDHED Målbilleder Psykiatrien Mål 2014 Regnskab 2014 Kvalitet i tilbuddene Rekrutterede speciallæger (i alt 20) 8 7 Ansatte specialpsykologer (i alt 40) 8 9 Optagne på specialsygeplejerskeuddannelse (i alt 88) Sammenhæng i behandlingen Rettidig fremsendelse af epikrise (3 dage) 90 pct. 84 pct. Screening for KRAM-faktorer foretaget 100 pct. 91 pct. Tilgængelighed Udredning inden 30 dage, B&U 90 pct. 95 pct. Behandling inden 60 dage, B&U 90 pct. 99 pct. Udredning inden 30 dage, voksne 90 pct. 90 pct. Behandling inden 30 dage, voksne 90 pct. 95 pct. Henviste, ikke inden for målgruppen B&U Ikke fastlagt Henviste, ikke inden for målgruppen voksne Ikke fastlagt Produktivitet Øge antal ambulante besøg pr. behandler pr. dag Ikke fastlagt Personale Det samlede personaleforbrug udgør årsværk. Årsværk Region Syddanmarks årsrapport 2014

17 SUNDHED Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. 17

18 Sundhed generelt Driftsresultat i balance De samlede omkostninger er på ,3 mio. kr. Heri indgår Sundheds andel af omkostninger til fælles formål og administration samt renter. Finansieringen fra staten og kommunerne er på i alt ,6 mio. kr. For Sundhed er driftsresultatet for 2014 dermed i balance, men resultatet skal ses i sammenhæng med, at økonomiaftalen for 2014 ikke var fuldt finansieret. Der var således forudsat likviditets-finansiering af driften med 500 mio. kr., hvilket for Region Syddanmark svarer til 108 mio. kr. Med i en vurdering af driftsresultatet hører også, at der i driftsomkostningerne indgår en række beregnede omkostninger. Det gælder fx skyldige feriepenge, hensættelser samt afskrivninger, som ikke udgør et likviditetstræk her og nu. Omvendt skal finansieringen alene dække udgifter og altså ikke beregnede omkostninger til såvel drift som anlæg som udtryk for likviditetstrækket i året. Aftaleoverholdelse De årlige aftaler med regeringen om regionernes økonomi indeholder et loft for de samlede udgifter til drift, ekskl. renter. Det aftalte udgiftsloft for 2014 er korrigeret for konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet. Udgiftsloft 2014 De samlede udgifter ligger dermed 3 mio. kr. under regionens andel af aftaleloftet for Mio. kr. Oprindeligt driftsloft, ekskl. renter lov- og cirkulæreprogram (DUT) 13 Ajourført driftsloft, udgiftsbaseret Udgifter, ekskl. renter Resultatet skal ses i sammenhæng med, at der i 2014 på flere større udgiftsområder er konstateret udgiftsstigninger, der ligger markant over det over det budgetterede niveau. Udgiftsstigningerne kan især henføres til særligt dyr medicin til behandling af patienter med prostatakræft, Hepatitis C samt sklerose. Også udgifterne til højt specialiseret behandling på Århus Universitetshospital og Rigshospitalet steget markant. De stigende udgifter er håndteret indenfor den samlede udgiftsramme for 2014, bl.a. som en følge af midlertidige råderum under praksis-området samt indførelse af loft over afregningen til regionens somatiske sygehuse. De midlertidige råderum har samtidig gjort det muligt fuldt ud at indfri de leasingforpligtigelser, der er oparbejdet i I regionens overordnede økonomiske strategi indgår at sikre optimal udnyttelse af årets udgiftsramme indenfor budgetlovens snævre ét-årige perspektiv. Et element heri er i størst mulig udstrækning at fremrykke investeringer m.v., der under alle omstændigheder skulle være afholdt i 2015, for på den måde at mindske udgiftspresset i efterfølgende år. Indfrielse af leasingforpligtigelser i 2014 bidrager dermed til konsolidering af driften i et flerårigt perspektiv. Regionen har i alle år på nær 2009 overholdt sin del af aftaleloftet. For årene ligger regionens driftsudgifter dermed væsentligt under det aftalte niveau også selv om aktiviteten i samme periode har været væsentligt højere end aftalt og finansieret i økonomiaftalerne. Finansiering Bloktilskuddet er ved midtvejsreguleringen forøget med 10,8 mio. kr. som følge af ændret lovgivning m.v. (DUT). Den kommunale medfinansiering er omlagt, så den fra 2012 udelukkende er aktivitetsafhængig. Det tidligere grundbidrag bortfaldt, og i sammenhæng hermed blev satser og takster for den aktivitetsafhængige medfinansiering forhøjet. En del af finansieringen overgik dermed fra at være fordelt efter indbyggertal til at fordeles efter aktivitet. Formålet med omlægningen var imidlertid alene at øge kommunernes incitament til forebyggelse og altså ikke at ændre i den enkelte regions finansieringsgrundlag. I bloktilskuddet er derfor indregnet Region Syddanmarks bidrag på 78,0 mio. kr. til en kompensationsordning for at udligne de fordelingsmæssige konsekvenser mellem regionerne. Som led i omlægningen er indført et loft for regionens indtægter. Overstiger den kommunale medfinansiering den øvre grænse for den enkelte region, tilfalder det overskydende beløb staten. 18 Region Syddanmarks årsrapport 2014

19 SUNDHED GENERELT Højt anlægsniveau Anlægsloft Økonomiaftalen for 2014 indeholder et loft for regionernes budgetterede anlægsudgifter (brutto). Hertil kommer afløb vedr. projekter med støtte fra den statslige kvalitetsfond. For at overholde anlægsloftet er der sket en tilpasning af anlægsbudgettet. Udgangspunktet herfor i 2014 og efterfølgende også i 2015 har været, at igangværende anlægsprojekter ikke berøres. Derimod er en række afsatte, men ikke prioriterede rådighedsbeløb flyttet til senere. Regionens andel af det samlede anlægsniveau i 2014 udgør mio. kr., hvortil kommer 22 mio. kr. i tilskud fra en statslig pulje til forbedring af de fysiske rammer i psykiatrien. De faktiske udgifter har været ca. 85 mio. kr. højere som udtryk for, at der i 2014 er indhentet nogle af de tidsforskydninger, der har været på igangværende projekter i årene forud. Opgjort netto svarer udgifterne stort set til det aftalte. Afløbet vedr. kvalitetsfondsprojekterne svarer samlet set til det oprindeligt forudsatte niveau. Det samlede investeringsniveau er dermed højere end i 2013, især når der tages højde for leasing af apparatur m.v. Mer-/mindreudgifter som følge af tidsforskydninger m.v. vil blive genbevilget i Apparatur, it mv. Løbende investeringer i apparatur er et vigtigt bidrag til, at sygehusene fortsat kan forbedre produktiviteten samt fastholde omkostnings-effektiviteten. Den teknologiske udvikling skal ligeledes sikres, så borgerne i Region Syddanmark fortsat ydes en god, sikker og effektiv behandling på regionens sygehuse. For at overholde anlægsloftet og samtidig kunne fastholde et nødvendigt investeringsomfang også i 2014 som led i regionens langsigtede strategi er det derfor besluttet i stedet at anskaffe medico-teknisk apparatur, it m.v. via leasing. Der har i 2014 været bevillinger for i alt 650 mio. kr. til leasing af apparatur, it m.v. Heri indgår et ekstraordinært løft af de medicotekniske rammer i 2014 på 161 mio. kr., finansieret af midlertidige råderum tilvejebragt ved fremrykning af indkøb m.v. i Det har imidlertid ikke været muligt at få leveret alt bevilget apparatur på 2014-rammen, bl.a. som følge af gennemførelse af udbud og forsinkelser i gennemførelsen af it-projekter. Samlet er leveret apparatur, it mv. for ca. 335 mio. kr., der som nævnt er indfriet indenfor årets udgiftsramme. Sundhedsvision Sundhedsvæsenet i Region Syddanmark er til for borgerne. Sundhedsvæsenet bidrager aktivt til at forebygge og behandle sygdom og dermed forbedre borgernes sundhed. Sundhedsvæsenets succes bygger på dialog, lighed og sammenhæng. Der er fokus på rettighed og kvalitet, og det bedste resultat opnås, når alle tager ansvar. Sundhedsplan Regionsrådet vedtog i 2013 en sundhedsplan for indeværende valgperiode til afløsning for den plan, der blev udarbejdet i Den første sundhedsplan havde et andet fokus end den nuværende: Regionen var helt ny, etableret ved at sammenlægge sundhedsvæsener og sygehusstrukturer i godt og vel 3 1 /2 amter. I regionernes første år var fokus især på at skabe nye, fælles rammer, som kunne føre sundheds-væsenet ind i den nye, regionale virkelighed. Det regionale sundhedsvæsen fik markant anderledes forudsætninger end amternes på grund af nye faglige krav om specialisering og Sundheds-styrelsens anbefalinger om at centralisere akut-betjeningen. Nye krav til centralisering og specialisering var den største politiske opgave i regionernes første valgperiode, hvilket også satte sit præg på den første sundhedsplan. Samtidig var der stor fokus på økonomien i sundhedsvæsenet og på at optimere aktiviteten på de enkelte sygehuse. Forhold, som bidrog til at støbe fundamentet for et egentligt regionalt sundhedsvæsen med en balanceret udvikling imellem alle dele af det syddanske sundhedsvæsen. 19

20 SUNDHED GENERELT I anden valgperiode er fokus skiftet i takt med, at strukturer, økonomi og udvikling i produktivitet er lagt i de rette, langsigtede spor. Fokus er i stedet rettet mod nye aspekter af begrebet kvalitet. Regionen har hele tiden haft fokus på den del af kvalitetsarbejdet, der retter sig mod, hvad der kan kaldes de kliniske kerneydelser. Men også andre aspekter af kvalitet i behandlingen er af stor betydning for den enkelte patient. Fx tyder patienttilfredshedsundersøgelser på, at sammenhæng i patientforløb fra start til slut har afgørende betydning for patientens oplevelse af den behandling, der gives og modtages. Sammenhæng er derfor også et centralt element i regionsrådets vision for sundhedsvæsenet og valgt som et af omdrejningspunkterne for Region Syddanmarks anden sundhedsplan. Ambitionen er bl.a. at afdække nye og væsentlige aspekter af kvalitet i sundhedsvæsenet, som har betydning for patienterne, og for den behandling, der tilbydes. Sundhedsvæsenet består af en række søjler, som forskellige aktører har ansvaret for: Praksissektoren, somatiske og psykiatriske sygehuse, det præhospitale beredskab og den store indsats i kommunerne med hensyn til genoptræning og forebyggelse. Det fordrer nødvendigvis et tæt samarbejde, der tilsammen skal bære et fælles sundhedsvæsen. Sammenhæng i indsatsen bidrager til at skabe helhed, effektiv ressourceudnyttelse og kvalitet i ydelserne. Sundhedsplanen kan findes på regionens hjemmeside. Sundhedsaftalen med kommunerne Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle sundhedssamarbejde mellem region og kommuner. Et forslag til sundhedsaftalen er i december 2014 sendt til godkendelse hos kommunalbestyrelserne, regionsrådet og Sundhedsstyrelsen. Aftalens hovedindhold I modsætning til tidligere indgås med sundheds-aftalen én aftale mellem regionen og de 22 syddanske kommuner. Det giver mulighed for hensigtsmæssig harmonisering i driften. Det er samtidig stadig muligt at iværksætte lokale udviklingstiltag, da et af aftalens kapitler er en udviklingsaftale, der omhandler projekter, hvor region, almen praksis og en eller flere kommuner afprøver konkrete projekter for at afklare, om der er grundlag for at udbrede dem. Som noget nyt er psykiatrien med sundhedsaftalen ikke længere et indsatsområde for sig, men sidestillet med somatikken. Sundhedsaftalen rummer både en politisk og en administrativ del. Den politiske del beskriver vision, principper, målsætninger og udviklings-områder med udgangspunkt i tre hovedmål og tre principper. Hovedmålene er: Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Sundhed for alle Sundhed med sammenhæng Principperne er: Vi vil prioritere vores indsatser skarpt Vi vil se borgeren som et helt menneske, der har indflydelse på sit eget forløb Vi vil udnytte Region Syddanmarks styrkeposition på det velfærdsteknologiske område. Den administrative del omhandler en række tværgående temaer kvalitet, økonomi samt velfærdsteknologi og telemedicin og de obligatoriske indsatsområder forebyggelse, behandling og pleje samt genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer et kapitel med aftaler om specifikke målgrupper samt afslutningsvis et kapitel om implementering og organisering. Sundhedsaftalen rummer tolv konkrete politiske målsætninger/succeskriterier, som skal realiseres gennem 33 specifikke tiltag samt projekter på syv strategiske udviklingsområder. Aftalen er dermed som det også blev bemærket i høringsfasen ambitiøs og stiller krav om en tydelig prioritering. Arbejdet med at implementere sundhedsaftalen vil derfor være en hovedopgave i Region Syddanmarks årsrapport 2014

21 SUNDHED GENERELT Prioritering af patientnære indsatser I økonomiaftalerne for 2014 og 2015 er aftalt at prioritere midler til indsatser for patienter med forløb på tværs af sektorerne. Kommunerne har tilsvarende fået midler til de samme formål. Region Syddanmark har prioriteret 55 mio. kr. årligt, som er udmøntet i en række projekter. Fx sorggrupper ved spædbarnsdød, brobygning mellem fælles akutmodtagelser og lægevagten, Shared Care Platformen samt projekterne Integrated Care og Tidlig opsporing og forebyggelse. Uforbrugte midler i 2014 forventes i 2015 anvendt på etablering af sundhedshuse. Samarbejde på tværs af sektorer På baggrund af sundhedsaftalerne er der indgået en række samarbejdsaftaler i løbet af 2013, som i 2014 er på vej til at blive implementeret. Forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Med baggrund i Kræftplan III udsendte Sundhedsstyrelsen i 2011 forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. De syddanske kommuner, almen praksis og Region Syddanmark har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse udarbejdet en regional implementering af dette forløbsprogram. Implementeringsplanen skal sikre sammenhæng i den indsats, der i øvrigt foregår på kræftområdet, herunder kræftpakkerne og samarbejdsaftalen om alvorligt syge og døende patienter. Forløbsprogram for personer med erhvervet hjerneskade Aftalen om tilpasning og implementering af forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade beskriver de generelle principper for opgavefordeling mellem kommuner, almen praksis og sygehuse og har til formål at understøtte høj kvalitet, effektiv ressource-udnyttelse og god kommunikation og koordination i tværgående forløb på hjerneskadeområdet. Der er nedsat en tværsektoriel implementeringsgruppe, som har etableret sig i efteråret 2014 og haft fokus på at justere og tilpasse den lagte tids- og implementeringsplan. Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning SAM:BO Med godkendelsen af den nye Sundhedsaftale har kommunerne og Region Syddanmark forpligtet sig på at videreudvikle SAM:BO, som er parternes aftale om borger- og patientforløb i forbindelse med indlæggelse og udskrivning. Videreudviklingen skal medføre, at den fremadrettet kan dække børne-, unge- og voksenområdet indenfor såvel somatik som psykiatri, og SAM:BO skal således udvikles, så aftalen rækker udover syge- og hjemmeplejearbejdet. Det betyder bl.a., at den elektroniske kommunikation også skal understøtte samarbejdet med beskæftigelses-, social-, sundheds- og børne- og ungeforvaltningen. Målet er, at data i forløb med mange involverede på tværs af sektorerne skal være tilgængelige for rette vedkommende og understøtte det tværsektorielle samarbejde og inddragelsen af borgere, patienter og pårørende. I slutningen af 2014 og starten af 2015 har en nedsat gruppe arbejdet med at implementere elektronisk sundhedskommunikation mellem de psykiatriske afdelinger i Syddanmark og den kommunale hjemmepleje. Der er udarbejdet forløbsbeskrivelser, der kan danne grundlag for den elektroniske sundheds-kommunikation. Beskrivelserne anvender samme retningslinjer for kommunikation som SAM:BO, og afgrænsning mellem forløb under og over 48 timer anvendes også for psykiatrien. Implementering af forløbsbeskrivelserne vil betyde, at kommunikationen mellem psykiatrien og den kommunale hjemmepleje kommer på linje med den mellem somatik og hjemmepleje. Kronisk sygdom Indsatsen for personer med kronisk sygdom indgår i den nye sundhedsaftale. Dog har Det Administrative Kontaktforum allerede i 2014 igangsat et arbejde med at forny rammerne for samarbejdet om mennesker med kronisk sygdom. Desuden indgår Region Syddanmark i projekter om patientuddannelse. Nye rammer for kronisk sygdom En ny tværsektoriel aftale om samarbejdet vedr. kronisk sygdom skal afløse den tværsektorielle strategi Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark fra 2008 og patientforløbsprogrammerne for KOL, type 2-diabetes, hjerte- samt rygområdet fra

22 SUNDHED GENERELT De nuværende strategier og programmer er ikke længere tidssvarende skal derfor revideres med fokus på at gøre aftaler om forløb på tværs af sektorgrænser mere forpligtende og enkle. Det Administrative Kontaktforum har medio 2014 nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe, som i starten af 2015 præsentere en model for den nye aftale og et forslag til målgrupper, som skal indgå i aftalen. De nye rammer vil i øvrigt medinddrage resultaterne af arbejdet med at udvikle indikatorer til vurdering af evnen til egenomsorg som led i stratificeringen af personer med kronisk sygdom, ligesom rammerne vil bygge på de nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen udsender i disse år. Patientuddannelse I forbindelse med budgetaftalen for 2015 har Regionsrådet vedtaget en besparelse på patientuddannelsesområdet på sygehusene. Besparelsen er endnu ikke udmøntet, da den forudsætter og afventer en dialog med kommunerne. Besparelsen betyder en justering af sygehusenes patientuddannelsestilbud. Justeringen sker ved at sikre, at sygehusenes aktiviteter alene omfatter specialiserede indsatser, der eksplicit kræver medvirken på speciallægeniveau, specialiseret tværfaglighed eller som af sikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af sygehusudstyr eller kliniske støttefunktioner. Foruden behov for fokusering på sygehusene på kerneopgaverne er justeringen også udtryk for en anerkendelse af kommunerne som en vigtig og kompetent medspiller i sundhedsvæsenet et medspil, der har udviklet sig siden Desuden har flere kommuner udtrykt ønsker om at overtage større dele af de samlede patientforløb. Samtidig fortsætter regionens indsats for at understøtte og videreudvikle patientuddannelse. I 2014 er afsluttet et samarbejdsprojekt med Steno Diabetes Center og Diabetesforeningen om at udvikle redskaber til at understøtte patientunderviserne i deres arbejde med at inddrage og støtte sårbare deltagere på eksisterende patientuddannelser. Værktøjerne er udviklet gennem bruger-fokuserede processer med inddragelse af både patienter med en kronisk sygdom og sundheds-professionelle. I 2014 er der opnået støtte til at gennemføre et nyt projekt med de samme partnere samt Region Hovedstaden. Udviklingsprojektet er forskningsbaseret og skal medvirke til at støtte og rådgive familier, hvor minimum én person har diabetes. Konkret skal der udvikles og afprøves udvalgte sundhedspædagogiske redskaber og principper med henblik på at støtte familier i at håndtere type 2 diabetes og at forebygge diabetes i familien. Derudover har projektet til formål at udvikle sundhedsprofessionelles kompetencer, så de klædes på til at inddrage familiemedlemmer i håndteringen af diabetes. Den Ældre Medicinske Patient DÆMP Partierne bag satspuljen blev i 2011 enige om at afsætte 200 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient i perioden Handlingsplanen har overordnet til formål at: Reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser Styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløb. Udmøntningen af handlingsplanen følges nøje af Sundhedsstyrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. I Syddanmark er der iværksat en regional udmøntning af planens initiativer i regi af Det administrative Kontaktforum og Sundheds-koordinationsudvalget. Følgegruppen for Sam:BO har udarbejdet et proces- og rammenotat for arbejdet med den ældre medicinske patient. Som udgangspunkt skal der ikke igangsættes nye indsatser, men det nuværende arbejde skal systematiseres og udvikles. Den styrkede indsats samt den lokale opfølgning og monitorering af indsatserne sker i regi af de lokale samordnings-fora samt i de kommunallægelige udvalg. Sundhedsaftalen for indeholder en tillægsaftale om to indsatser: fælles regional-kommunal forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelsen. Tillægsaftalen skal sikre, at særligt svækkede ældre medicinske patienter får intensiveret, personligt tilpasset og koordineret støtte til sammenhængende patientforløb. Udgangspunktet herfor er Samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivning (Sam:BO) samt 2-aftalen for opfølgning og koordination. Status for Region Syddanmarks implementering af handlingsplanens initiativer findes opdateret på 22 Region Syddanmarks årsrapport 2014