Kommunalt gennembrud giver fornyet styrke TEMA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunalt gennembrud giver fornyet styrke TEMA"

Transkript

1 December 2013 nr 52 Medlemsblad for Enhedslisten TEMA Kommunalt gennembrud giver fornyet styrke Enhedslisten er braget ind i landets kommuner og regioner med sammenlagt 134 mandater. I København bliver Morten Kabell teknik- og miljøborgmester. Side 3 og 8-15

2 indhold Dette nummer Regeringens ressourceplan s6 Ruslands oliesvineri s7 Finanskrisen i EU s16-17 Enhedslistens prostitutionspolitik s20-21 Fagbevægelsen tilbage til medlemmerne s22 Krigens psykiske ofre s23 Debat s24-29 Kalender s Tema: Enhedslistens kommunale gennembrud s3, 8-15 Enhedslisten bragede ind i landets kommuner og regioner med sammenlagt 134 mandater. Rød-grønne kammerater er nu at finde fra Aalborg til Lolland, fra Esbjerg til Bornholm. Regeringen valgte blå finanslov side 4-5 Regeringen valgte i sidste øjeblik at indgå en finanslovsaftale med Venstre og Konservative. Dermed erstatter skattelettelser en række velfærdsinitiativer, som det ellers var lykkedes Enhedslisten og regeringen at nå til enighed om. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Linda Hansen, Lole Møller, Mikael Hertoft, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir Art Director: Maria Prudholm Kontakt: ISSN: Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: Næste deadline: 6. december kl Folkebevægelsen klar til EU-valg s18-19 Den progressive EU-modstand samles i Folkebevægelsen, når vi skal lave EUvalgkamp i foråret. Vi har mødt spidskandidaterne på Liste N. Debatindlæg: må højst fylde tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Mark Knudsen Oplag: Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING Et valg ud over alle forventninger Tirsdag den 19. november åbnede Enhedslisten en helt ny flanke at kæmpe fra. Vi er nu reelt til stede i den politiske diskussion i hele landet. Fra Frederikshavn i nord til Guldborgssund i syd, fra Varde i vest til Bornholm i nord, har Enhedslisten nu en lokal stemme, der vil kæmpe for at trække politikken til venstre. Og som vil råbe op, når de andre vil dreje til højre. Vi havde sat som mål, at vores resultat fra folketingsvalget blev manifesteret ved dette kommunalvalg. Vi lå stort set alle steder over vores folketingsresultat, og vi endte med at få 6,9 procent af stemmerne landet over, en tredobling af resultatet i Vi er nu repræsenteret i alle regioner og alle steder med flere mandater, 15 mandater sammenlagt. Vi er repræsenteret med 119 mandater i 76 kommuner. Mange steder har vi fået to eller flere valgt. Vi har en teknik- og miljøborgmester i København og rådmænd i Aalborg og Odense. Og vi står til at bliver repræsenteret i KL, Kommunernes Landsforening, og i bestyrelsen for Danske Regioner. 2 Rød+Grøn december 2013 Vi har fået et valg ud over alle forventninger. Men dette valg skal bruges til at få mere aktivitet og folkelig engagement. I det nye år skal alle de nyvalgte samles på landsplan og vælge en landsdækkende kommunalgruppe og en landsdækkende regionsgruppe. Vi skal lære af hinanden og inspirere hinanden, og vi skal sætte gang i politiske idéer over hele landet. Vores byråds- og regionsmedlemmer er ikke alene, fordi det er vores byråds- og regionsmedlemmer. De har en afdeling bag sig, og de har alle kommunal- og regionspolitiske aktive bag sig, mange steder i form af en kommunal baggrundsgruppe. De har også en kommunalpolitisk sekretær bag sig, en ny stilling som Hovedbestyrelsen har besluttet at prioritere til alle vores nyvalgte. På vegne af Hovedbestyrelsen vil jeg gerne sige tusind tak til alle jer engagerede kammerater, der har knoklet i ugevis for at opnå dette kommunale og regionale gennembrud. Fællesskab fungerer, og nu skal vi også have fællesskabet til at fungere for alle vores 134 valgte.»vi har fået et valg ud over alle forventninger. Vi skal lære af hinanden og inspirere hinanden, og vi skal sætte gang i politiske idéer over hele landet.«bruno Jerup Medlem af Hovedbestyrelsen og nyvalgt til Region Sjælland

3 Vi maler byrådene røde Det gik festligt for sig, da Enhedslisten fik sit store kommunale gennembrud den 19. november. Her kan du se et lille udpluk billeder fra Enhedslistens mange valgfester. Fotos Aalborg: Jesper Weiss, København: Mark Knudsen Odense: Bjarne S. Hansen Se vores tema om kommune- og regionsvalget på side Aalborg Thisted København Odense Rød+Grøn december

4 Finanslov 2014 Foto: R+G Regeringen valgte blå finanslov Efter måneders hårde forhandlinger valgte regeringen i allersidste øjeblik at bøje mod højre og indgå en finanslovsaftale med Venstre og Konservative. Dermed erstatter skatterabatter til virksomhederne en række velfærdsinitiativer, som det ellers var lykkedes Enhedslisten og regeringen at nå til enighed om. Simon Halskov, Rød+Grøn 4 Rød+Grøn december 2013 Regeringen havde et politisk valg. De kunne vælge at lave en finanslovsaftale med Enhedslisten, der ville sikre ældre ret til bad mindst to gange om ugen og forsvare danske løn- og arbejdsvilkår igennem arbejdsklausuler og kædeansvar. Udkastet til den røde finanslov indeholdt desuden en grøn investeringsfond, der ville skabe arbejdspladser og forbedre miljøet. Men til syvende og sidst valgte regeringen en blå aftale med Venstre og Konservative, som traditionen har skattelettelser som det bærende element. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen understreger, at partiet hele vejen igennem har udvist meget stor kompromisvillighed uden at blive imødekommet af regeringen. Regeringen afviste blandt andet alt, hvad der handlede om at få et mere robust dagpengesystem. Vores forslag om at ansætte mennesker i den borgernære velfærd ville de slet ikke høre tale om, forklarer hun. Til det sidste rakte Enhedslisten hånden ud for at indgå et kompromis med regeringen. De sidste henvendelser svarede regeringen aldrig på. Retskrav blev afgørende Under forhandlingerne med Enhedslisten tilbød regeringen at sætte ekstra 1 mia.kr om året af til ældreplejen, men samtidig afviste regeringen at sikre, at alle ældre, som har behov for hjemmehjælp, ville være sikre på at få ret til mindst to bade om ugen. Det ville fortsat være op til den enkelte kommune, og det kunne Enhedslisten ikke gå med til. Vi mener ikke, at vi kunne være bekendt at love de ældre en rettighed til mindst to bad om ugen, når det efterfølgende ville vise sig, at det ikke var den fulde sandhed, forklarer Johanne Schmidt-Nielsen på vegne af forhandlergruppen. Det hjælper jo ikke de ældre at sætte penge af til bedre omsorg, hvis pengene ikke kommer ud til den ældre. Vi forstår ikke, hvorfor regeringen ikke ville være med til at garantere, at de ældre rent faktisk fik ret til to bade om ugen, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen. Den manglende tillid bygger Enhedslisten bl.a. på sidste års finanslovsaftale, hvor 500 mio. kr. blev sat af til daginstitutionerne. Kun halvdelen af pengene endte rent faktisk i børnehaverne og vuggestuerne. Arbejdsklausuler ikke obligatoriske Regeringen meldte flere gange ud, at de gerne ville forhandle med Enhedslisten om, hvordan man fremadrettet kan undgå løndumping i byggeriet. Men heller ikke her ville regeringen gøre aftalen til lov. Regeringen afviste blankt at indføre en lov om obligatoriske arbejdsklausuler, siger Johanne Schmidt Nielsen.

5 »Vi havde allerede strakt os langt i forhandlingerne. Det er selvfølgelig altid en overvejelse, hvor man sætter sin nedre grænse.«johanne Schmidt-Nielsen Fra rødt til blåt Seks timer tog det regeringen at afblæse en række røde og grønne initiativer, der var på bordet i forhandlingerne med Enhedslisten, for til gengæld at imødekomme Venstre og Konservatives blå ønsker. Her kan du se de største ændringer fra rødt til blåt: Skatte- og afgiftslempelser fra forårets borgerlige vækstplan fremrykkes. Det vil koste 760 millioner kroner. Højere fradrag for fagforeningskontingenter droppes. Indsatsen mod social dumping begrænses. Blandt andet bliver obligatoriske ID-kort på byggepladser alligevel ikke indført. Grøn investeringsfond med udlånskapacitet på fem milliarder aflyses. Besparelser på efteruddannelse (SVU) for 120 millioner kroner gennemføres alligevel. Ingen retskrav til ældrepleje. Det er alene op til den enkelte kommune, hvordan pengene skal bruges. En anden knast i forhandlingerne gik ud på, at regeringen ikke ville brede arbejdsklausulerne ud over byggeriet på trods af, at løndumping foregår ligeså meget på landevejene, i landbrug, skovbrug og gartneri og i en række servicefag, som i forhold til hjemmepleje, rengøring, hotel- og restauration. Blå aftale For Enhedslisten er det langt fra tilfredsstillende at se en socialdemokratisk ledet regering indgå en blå finanslovsaftale, siger Johanne Schmidt-Nielsen, der sammen med Stine Brix og Frank Aaen sad i forhandlingsgruppen. Men valget var i sidste ende regeringens, siger Enhedslistens politiske ordfører. Vi synes, at vi har stillet en række rimelige krav og givet regeringen et tilbud, som den burde slå til overfor. Men det er i sidste ende regeringens valg, om de vil give skat-»vi mener ikke, at vi kunne være bekendt at love de ældre en rettighed til mindst to bad om ugen, når det efterfølgende ville vise sig, at det ikke var den fulde sandhed.«johanne Schmidt-Nielsen terabatter til dem, som har mest, eller minimumsrettigheder til ældre. Det er en beslutning, som vi er både kede af og skuffede over. For de milliarder, som regeringen nu vælger at bruge på skatterabatter, kunne man have finansieret alle de fire minimumsrettigheder til ældre, som Enhedslisten har foreslået. Nogle gange er man nødt til at stå fast Fem skarpe til Johanne om finansloven Hvorfor slog I ikke bare til og tog, hvad der lå på bordet? Vi havde allerede strakt os langt i forhandlingerne. Det er selvfølgelig altid en overvejelse, hvor man sætter sin nedre grænse. Men jeg synes egentlig, spørgsmålet bør stilles til regeringen: Hvorfor slog de ikke til? Hvorfor foretrak de at give nye skatterabatter med højrefløjen, frem for at sikre svage ældre en ret til at komme i bad to gange om ugen, og sikre flere job på danske vilkår? Men regeringen tilbyder jo en masse godt. Er det ikke bedre at få nogle små forbedringer end slet ikke at få nogen? Nogle gange er man i politik nødt til at stå fast. Vi har bøjet os langt i løbet af forhandlingerne. Men for os var det et meget afgørende krav, at vi sikrede vores ældre et værn mod de nedskæringer, som i de seneste år er rullet ud over ældreplejen. Vi synes ikke, det er rimeligt, at de ældre skal sidde og dukke sig, hver gang der skal vedtages et budget i kommunen. Derfor stod vi fast på, at de ældre skulle have nogle klare rettigheder. Men havde det ikke alligevel været bedre at slå til, da regeringen begyndte at kigge til højre? Hvis vi skulle have bøjet af hver gang Bjarne Corydon i de seneste år har truet med at gå til højrefløjen, eller med at udskrive valg, hvis vi ikke makkede ret, så havde Enhedslisten aldrig sikret nogen indrømmelser. Jeg tror, det er en god idé at have et princip om, at man ikke forhandler med en pistol for panden. Med aftalen med V og K faldt en række gode elementer på gulvet, blandt andet fuldt fradrag for faglige kontingenter. Var det ikke dumt at sige nej til dem? Vi vil rigtig gerne sikre fuldt fradrag for kontingenterne. Fradraget er vigtigt for at have en stærk faglig organisering, og VKO s begrænsning af fradraget var et direkte angreb på lønmodtagerne. Og jeg vil også gerne sige det helt klart til regeringen, at hvis de vil lave en separat aftale med Enhedslisten om at fjerne fradraget for fagforeningskontingenter, så kan vi lave den i morgen. Og vi medvirker også gerne til at finde finansieringen. Men kan Enhedslisten fortsat holde hånden under regeringen efter det her? Som jeg har sagt rigtig mange gange, så har vi i Danmark en mindretals-regering. Når den skal have vedtaget noget, så må den finde støtte enten hos oppositionen til venstre, altså hos Enhedslisten, eller hos oppositionen til højre. Det er et valg, som regeringen står helt frit til at tage, og så er det op til vælgerne at vurdere, om de synes, det valg var det rigtige. Så vi opfatter ikke det her som en sag mellem Enhedslisten og regeringen, men som en sag mellem vælgerne og regeringen. Rød+Grøn december

6 Klima Ruslands oversete oliesvineri Mere end olieudslip eller hvad der svarer til omfanget af syv Deepwater Horizon-katastrofer. Så massivt er Ruslands oliesvineri hvert eneste år. En miljøkatastrofe med uoverskuelige konsekvenser for mennesker og natur, mener Greenpeace. Rusland Anne Burlund, Rød+Grøn Selskaberne kom for 40 år siden, borede efter olie og lod det sive ud i landskabet og floderne, indtil fiskene svømmede med maven opad. Da vidste vi, hvad fremtiden ville bringe. Ordene kommer fra en fisker i Kolva i Komi-provinsen i det nordvestlige Rusland. Tidligere kunne de lokale drikke direkte fra floden, og der var fisk i rigelige mængder. I dag er fiskene væk, og floden er mest kendt for at transportere is, der er sortmalet af olie. Olie, der dækker hele flodens overflade. Næsten ingen kontrol Ifølge Greenpeace sker der mere end olieudslip om året i Rusland, hvor mere end fem millioner ton råolie løber ud i naturen og forgifter vandet og ødelægger eksistensgrundlaget for lokalsamfundene. Det svarer til omfanget af syv Deepwater Horizon-katastrofer hvert eneste år. Udslippene skyldes ekstreme vejrforhold og manglende vedligeholdelse af olieledningerne. Greenpeace har undersøgt den igangværende oliekatastrofe og dokumenteret konsekvenserne for natur og mennesker: Den lækkede olie kvæler planter og dyr og tvinger folk til at forlade deres land og byer. Olien forurener fødevarer og vandforsyning, og den natur, de lokale plejede at leve af, udgør nu en alvorlig sundhedsmæssig risiko, forklarer Jon Burgwald, kampagneansvarlig hos Greenpeace. I 2011 stod det russiske firma Gazprom for 872 olieudslip på land i Rusland. Ifølge Greenpeace er det reelle tal dog op til ti gange større, men de russiske myndigheders kontrol er nærmest ikke-eksisterende. Samme år var Gazprom ansvarlig for en alvorlig ulykke, da boreplatformen Kolskaya i december sank i havet, og 53 mennesker omkom. Gazprom havde set stort på reglerne og under ekstreme vejrforhold flyttet platformen midt i vintersæsonen. Vil bore efter olie i Arktis Alligevel står Gazprom som det første olieselskab klar til at udvinde olie i det Arktiske Ocean allerede inden for få måneder. Et scenarie, der skræmmer Jon Burgwald. 6 Rød+Grøn december 2013

7 Russiske olieudslip kvæler planter og dyr og tvinger folk til at forlade deres hjemegn. Fotos: Greenpeace Det mener Ø Regeringen må protestere klart og utvetydigt både over Ruslands angreb på de demokratiske rettigheder og trussel om at igangsætte en miljømæssigt uforsvarlig jagt på olie i Arktis. Fortsat passivitet fra den danske regerings side kan kun forstås, som om man accepterer Ruslands undergravning af demokratiet og ødelæggelse af miljøet i Arktis. Nu vil et af verdens mindst kvalificerede selskaber bore efter olie i det mest udfordrende farvand. Hvis Gazproms olieboringer i Arktis ikke bliver stoppet, er det kun et spørgsmål om tid, før katastrofen rammer igen, understreger han. Netop Gazproms olieeventyr i de arktiske farvande var årsag til, at 30 Greenpeace-aktivister, heriblandt en dansk kvinde, forsøgte at komme ombord på en af selskabets olieboreplatforme ud for Nordrusland. Det trak store overskrifter, da de 30 aktivister blev fængslet af de russiske myndigheder og helt uhørt efterfølgende sigtet for pirateri og hooliganisme. Den russiske regering og Gazprom har desværre vist, at de er komplet ligeglade med miljø og mennesker. Derfor kan vi kun opnå noget, hvis de bliver udsat for et massivt pres udefra. Her kan den danske regering gøre langt mere både gennem sit medlemskab i Arktisk Råd og ved at gå foran med et godt eksempel og arbejde for at stoppe olieboringer ud for Grønland, siger Jon Burgwald. Guld går op i røg Regeringen har nu med et års forsinkelse fremlagt sin ressourceplan Danmark uden affald. Selvom planen indeholder mindre, end titlen lover, har den dog et fornuftigt sigte. Genbrug Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimarådgiver I dag genanvendes kun 22 procent af husholdningsaffaldet, mens 75 procent går til forbrænding. Om 10 år skal dette ændres til 50/50. For en række andre affaldskilder skal genbruget ligeledes øges. På bundlinjen betyder det et pænt fald i affaldsmængden, der er tilbage til forbrænding. Regeringens ressourceplan vil sænke denne mængde fra 2,9 mio. tons til 2,3 mio. tons. Selve planen er dog primært en hensigtserklæring, der opfordrer kommunerne til at komme ud af røret og sætte gang i genbruget. Regeringen vil afsætte 50 mio. kr. til at fremme kommunernes indsats. F.eks. ved at støtte etablering af virksomheder, der kan bidrage til at oparbejde affaldsfraktioner som led i genbruget. Ressourceplanen går dog uden om den varme kartoffel forbrændingsanlæggene. Stigende overkapacitet til forbrænding De 27 danske forbrændingsanlæg har i dag en kapacitet på 3,7 mio. tons. Noget af den overskydende kapacitet på 0,7 mio. tons anvendes til importeret affald og biomasseaffald. Miljøstyrelsen har derfor hen ad vejen stoppet en række planlagte udvidelser rundt om i landet. Hvis man bevarede den nuværende samlede kapacitet, ville anlæggene have en overkapacitet på 1,3 mio. tons om ti år. Det ville betyde, at det affald, der skal brændes, i princippet kan forbrændes på de otte største anlæg, mens 19 anlæg kan lukkes. Mange forbrændingsanlæg er langt fra afskrevet, og mange leverer el og fjernvarme til den lokale forsyning. Det kan derfor have voldsomme konsekvenser for en lang række kommuner, hvis ikke der sikres en samlet fælles løsning for, hvorledes en neddrosling af forbrændingsanlæg gennemføres. Denne problemstilling vil regeringen formentlig overlade til markedet. Men en liberalisering vil medføre kaos, fordi det bliver tilfældige kommuners borgere, som står med regningen, hvis byens anlæg bukker under i konkurrencen eller man vil blive storimportør af udenlandsk affald for at redde økonomien i anlægget. Når regeringen kommer med sit udspil på forbrændingsområdet, vil vi arbejde for en fælles overordnet løsning, hvor der gennemføres en styret afvikling af forbrændingsanlæg, hvor det ikke hænger på den enkelte kommune, og hvor der også inddrages såvel økonomiske, geografiske og energimæssige aspekter i en fælles styret afvikling. Kommune banket på plads Det er dog ikke alle nye anlæg, Miljøstyrelsen har stoppet. Da et flertal på Københavns Rådhus ikke ville godkende en udvidelse af Amagerforbrænding netop med henvisning til regeringens kommende ressourcestrategi blev kommunen banket på plads. Værkets bestyrelse havde nemlig allerede givet Vølund ordren på et forstørret anlæg, så Vølund klagede sin nød til finansminister Bjarne Corydon (valgt i Vølunds opland, Esbjerg). I et fælles brev fra Ida Auken og Bjarne Corydon skriver ministrene, at det er ikke korrekt, hvis Københavns kommune henviser til tilkendegivelser fra regeringen som selvstændig årsag til deres beslutning om ikke at ville sikre den nødvendige finansiering af projektet. Dermed har kommunerne den udfordring, at de tilsyneladende ikke må henvise til regeringens ressourcestrategi for at øge genbruget. Så måske går planen op i røg. Ressourcestrategi: Om ti år skal vi genbruge halvdelen af vores husholdningsaffald. I dag ryger 75 procent af affaldet til forbrænding. Foto: R+G Rød+Grøn december

8 Tema Tema: Enhedslisten er braget ind i landets kommuner og regioner med sammenlagt 134 mandater. Et kommunalt gennembrud, der vil ændre partiet fundamentalt. Rød+Grøn giver et overblik over det nye rød-grønne Danmarkskort. Liste Ø indtager kommuner og regioner Rikke Bolander, kommunikationsmedarbejder Den 18. november var Enhedslisten repræsenteret i 10 byråd og et regionsråd. Dagen efter blev 134 Enhedslisten-kandidater valgt ind i intet mindre end 76 kommuner. Derudover er Enhedslisten repræsenteret i alle regioner og sågar i Kommunernes Landsforening. Det er uden sammenligning det bedste kommunale og regionale valg, partiet nogensinde har haft. Med 6,9 procent af stemmerne på landsplan (en tredobling siden 2009) er Enhedslisten for alvor blevet et landsdækkende parti. Enhedslistens valg i tal 6,9 procent af stemmerne til kommunevalget i landsgennemsnit (2,3 procent i 2009) 119 pladser i byrådene (14 pladser i 2009) 15 pladser i regionsrådene (2 pladser i 2009) 1 plads i Kommunernes Landsforening (0 i 2009) 1 Borgmesterpost, teknik- og miljøborgmester i København (1 i 2009) 2 rådmandsposter (0 i 2009) 8 Rød+Grøn december 2013 Nordpå sidder vi bl.a. i byråd i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev og Aalborg. Sidstnævnte med hele tre mandater inklusiv en rådmandspost, der går til Lasse Olsen. Nordjyderne valgte desuden to fra Enhedslisten ind i regionen. Op- og nedture i Jylland I en lang række kommuner over hele landet sidder der nu for første gang folk fra Enhedslisten i byrådet, og mange stedet er det gået særdeles godt. Et eksempel er Norddjurs, hvor Enhedslisten vandt hele to mandater. I syd får både Esbjerg og Haderslev ligeledes to rød-grønne i byrådene. Aarhus er en bittersød fortælling. Enhedslisten tredoblede sit mandat og er det andenstørste røde parti i Jyllands hovedstad. Alligevel blev det ikke til en rådmandspost, fordi Socialdemokraterne i sidste øjeblik gik udenom Enhedslisten og konstituerede sig med SF og Radikale Venstre i stedet for. Region Midtjylland og Region Sydjylland får for fremtiden hver to folk fra Enhedslisten rundt om bordet. Succes på Fyn og øerne Fyn blev den helt store succes med 13 mandater fordelt over hele øen. I Odense fik vi tre mandater, heriblandt et til Per Berga Rasmussen, som samtidig bliver rådmand. På Langeland blev Liste Ø stemt ind med hele to mandater. Også på Bornholm sidder Enhedslisten for første gang i byrådet. Endda med to mandater. På Lolland får Enhedslisten to mandater, mens nabokommunen Guldborgsund får et enkelt. I det sjællandske får vi også en del at bestille. Tre mandater i Roskilde og to i byer som Holbæk, Kalundborg og Køge. Samtidig er fire valgt ind i Sjællands regionsråd. Vigtig borgmester i København Som ventet blev København den helt store succes. Intet mindre end hver femte i hovedstaden satte kryds ved Ø, og det giver plads til 11 mandater mod fem før valget. Desuden er Morten Kabell blevet udnævnt som ny miljø- og teknikborgmester og får dermed ansvaret for hovedstadens maskinrum. Selv i den konservative højborg Frederiksberg er Enhedslisten gået fra et enkelt til hele tre mandater. I omegnskommunerne Albertslund og Gladsaxe sidder der snart tre byrådsmedlemmer fra Enhedslisten. I Region Hovedstaden står Enhedslisten for fem mandater, og Region Sjælland for fire. Enhedslistens politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen benyttede valgfesten i København til at sige tak for alle medlemmer og støtters store indsats og til at love nye tider i kommuner og regioner over hele landet.

9 Rød+Grøn december

10 Tema Valgfest i København: Kampagnesekretær Filip Soos ved mikrofonen. Foto: Mark Knudsen Hver femte københavner stemte Ø I København fik Enhedslisten hele 19,5 procent af stemmerne og sætter sig på 11 af de 55 pladser i Borgerrepræsentationen. Morten Kabell bliver ny teknik- og miljøborgmester. København Simon Halskov, Rød+Grøn Enhver kunne se, at der var noget at fejre. Søpavillonens ellers hvide træfacader var badet i skrigende rødt lys, da Enhedslisten København holdt valgfest i hjertet af København. Mere end københavnere satte tirsdag deres kryds ved Enhedslisten og fordoblede gruppen på rådhuset fra fem mandater til 11. Det giver øget styrke i forhandlingerne, og samtidig får den enkelte valgte mere tid og energi, både til arbejdet inde på rådhuset og til samarbejde med bevægelserne udenfor. Enhedslisten blev det største parti på Nørrebro og Christianshavn og voksede kraftigt i nogle af byens fattigste kvarter. Blandt andet i Tingbjerg, hvor partiet mere end tredoblede tilslutningen fra 6,1 til 20,1 procent. Nu skal mandaterne bruges til at gøre København mere solidarisk og mere grønt, forklarer Morten Kabell. Hver syvende københavner lever i dag i fattigdom. Nu kan vi gøre endnu mere for at bekæmpe den stigende ulighed i byen, fastslår han. Vigtig borgmesterpost Blandt de mange nyvalgte er flere meget stærke på skoleområdet. Det skal selvfølgelig udnyttes til at få skolereformen indført på en måde, så lærerne er trygge og 10 Rød+Grøn december 2013

11 Overlegen valgkamp i København Mere end 350 frivillige har været med i Enhedslistens valgkamp i København. Der er blevet uddelt mere end løbesedler og foldere. Og så er der blevet sat rekord i husstandsomdeling. Over københavnske hjem fik en valgavis fra Enhedslisten i postkassen op til valget. Det er flere, end man nåede ud til ved Folketingsvalget, og flere end ved sidste kommunalvalg. Vi taler altså om 17 paller med aviser, der er delt ud, og over plakater, der er klistret på masonit og hængt op. Kandidaterne har taget flere hundrede debatter, og der har været delt løbesedler ud lige indtil valgstederne lukkede. Der er virkelig sket meget, siger kampagnesekretær i København, Filip Soos. Han glæder sig over den store indsats, men er særligt imponeret over afdelingernes kontaktpersoner og valgkampsansvarlige. I alle 14 afdelinger er der nogle folk, der har løftet et helt særligt ansvar. Jeg håber virkelig, at folk får givet en ekstra tak til dem, der kom først og gik sidst her under valgkampen. For hold da kæft, hvor har de været seje. Fotos: R+G rammerne er i orden, siger Morten Kabell. Det flotte resultat betyder samtidig, at Morten Kabell bliver ny teknik- og miljøborgmester. Det er en af de mest eftertragtede borgmesterposter på rådhuset og en plads, der er særlig relevant for Enhedslisten. Under valgkampen kæmpede borgerlige partier og organisationer da også hårdt for at holde Enhedslisten fra posten, der har ansvaret for trafik og byudvikling. Borgmesterposten er en stærk platform for at komme med grønne udspil og sætte fart på den nødvendige omstilling af byen, siger Morten Kabell og nævner, at den er helt i tråd med valggrundlagets fokus på at sætte bilerne bagerst i København og i stedet satse på metro og letbane, et fintmasket busnet og flere, brede cykelstier. Enhedslisten konstituerede sig i København sammen med Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. Frank Jensen (S) fortsætter som overborgmester. Læs mere på kbh.enhedslisten.dk Sejr og nederlag En kæmpe sejrsfest i Aarhus endte med en bitter eftersmag. Trods voldsom fremgang og tre mandater, valgte borgmester Jacob Bundsgaard (S) at gå udenom Enhedslisten og forære rådsmandsposter til SF og Rdaikale Venstre, som begge fik færre stemmer end Liste Ø. Aarhus Andreas Fey, Enhedslisten Aarhus Det sitrede og kogte til Enhedslisten Aarhus valgfest på Godsbanerne, efterhånden som valgresultaterne tikkede ind. På storskærm blev det fulgt, hvordan Enhedslisten blev valgt ind i det ene byråd efter det andet, efterfulgt af både klapsalver og hujen. Stemningen steg støt, og forventningen var stor. Mens man ventede på resultatet i Aarhus, holdt spidskandidat Maria Sloth tale. Hun takkede hele afdelingen for en kæmpe indsats i valgkampen og sagde: Nu sagde værten fra DR, at han ikke var sikker på, hvorvidt vi går efter en rådmandspost. Han kunne jo bare have spurgt os. Lad mig slå fast: Ja, vi går efter en rådmandspost. Hendes tale blev mødt af stående klapsalver. Derefter tog hun på rådhuset for at begynde spillet om netop rådmandsposterne. Festen fortsatte, og snart kom forløsningen og vælgernes dom: aarhusianere havde sat deres kryds ved Enhedslisten. Et kryds for en grønnere og mere solidarisk kommune og en tredobling af mandaterne. Et på alle måder histo- Maria Sloth, valgt i Aarhus. risk valg ikke bare i Aarhus, men i hele landet. Festen fortsatte rundt omkring i byen, og glæden var stor. En brat opvågning Mens festen fortsatte til ud på de sene nattetimer for medlemmerne, blev der konstitueret på rådhuset. Her valgte den genkårede borgmester Jacob Bundsgaard at se bort fra Enhedslisten og i stedet give både SF og De Radikale en rådmandspost hver på trods af deres to mandater hver. I stedet for at respektere vælgernes dom og udvise et troværdigt lederskab, så har Jacob Bundsgaard vist, at han sætter forhåndsaftaler og kammerateri højere end vælgernes røst. Vi er skuffede over, at Jacob Bundsgaard ikke respekterer valgresultatet og de vælgere, der har stemt på os, siger Maria Sloth. En skuffelse, som dog ikke vil forhindre Enhedslisten Aarhus og deres tre byrådsmedlemmer i fortsat at kæmpe for et bedre Aarhus. Vi er nu det næststørste parti i rød blok og tredjestørste parti i byrådet. Vi er dybt beærede og ydmyge over den opbakning og ser frem til at kæmpe for beskæftigelse, velfærd og grøn omstilling med fornyet styrke, slutter Maria Sloth. Rød+Grøn december

12 Tema Kort valgnyt Gyserfintællinger I Ballerup fik Enhedslistens Muhammed Ali Abbasi på valgnatten besked om, at han formentlig var valgt ind på bekostning af SF. Efter fintællingen viste det sig, at blot to stemmer sikrer ham Enhedslistens andet mandat i kommunen. Også i Varde var der spænding til den sidste under fintællingen. Igen tilsmilede lykken Enhedslisten, da Arne Linbjerg Callesen tog et mandat for næsen af Socialdemokraterne. Seks stemmer adskilte kandidaterne. Mor og søn valgt ind I det nordjyske trak Lis Jensen og Lasse Olsen overskrifter, da de, mor og søn, begge blev valgt ind for Enhedslisten. Mens Lis skal repræsentere partiet i Region Nordjylland, skal Lasse være rådmand i Aalborg Byråd. Internationale lykønskninger Congratulations from the Left Party of France! Your victory helps us all!. Sådan lød en af mange internationale lykønskninger efter Enhedslistens kommunale gennembrud. Også søsterpartier i lande som Tyskland, Tjekkiet, Italien, Spanien, Schweiz, Østrig, Belgien og Luxembourg sendte rød-grønne hilsener i dagene efter valget. 12 Rød+Grøn december 2013 Historisk valgsejr En af de absolut største valgtriumfer hentede Enhedslisten i Aalborg, hvor det blev til tre mandater og en rådmandspost. Aalborg Søren Bruun, Enhedslisten Aalborg Enhedslisten har aldrig tidligere haft repræsentanter i Aalborg byråd. Derfor var det en stor sejr, da Liste Ø bragede ind med tre mandater. Derved sikrer Enhedslisten et solidt socialistisk flertal i Aalborg og har reel indflydelse de næste fire år, via en rådmandspost for miljø og energi og fire yderligere udvalgsposter. Valgkampsgruppen i Aalborg har haft en utrolig intens periode og samtidig oplevet stor medvind. Det er et fantastisk resultat, der giver gode muligheder for at påvirke Aalborg i en mere bæredygtig retning, siger Per Clausen, der sammen med Lasse Olsen og Cæcilie Andersen udgør Enhedslistens nye trio på rådhuset i Aalborg. Musik til diskussionerne Enhedslisten har på mange måde været innoverende i Aalborgs bybillede under valgkampen. Vi medbragte konsekvent musikere under gadeuddelinger og skabte derved glæde, sang og musik omkring vores kandidaters boder. Når vi har mødt folk på gaden, har det aldrig været lettere at få lydhørhed for vores politik både i byen og i landdistrikterne, fortæller Lasse Olsen. Han indtager rådmandsposten for miljø og energi, da rotationsreglen gør, at spidskandidat Per Clausen skal have en pause fra livet som fuldtidspolitiker. Vores animerede busreklamer var også innoverende og humoristiske i forhold til andre partiers persondyrkende reklamer, hvilket måske også har givet ekstra stemmer. Vi brugte desuden mange forskellige kandidater under paneldebatmøder, og på den måde fik flere lov til at repræsentere partiet end blot vores spidskandidater. Heldigvis havde vi så mange dygtige debattører, at kvaliteten altid var høj. Kommunalvalget har i sandhed vist, at Aalborg-afdelingen har masser af talent, og med en mentor i form af Per Clausen, ser fremtiden lovende ud. Fest og forhandlinger Et nyt ungt politisk talent har også meldt sig på banen i Aalborg: vores nye byrådsmedlem Cæcilie Andersen, der tog det tredje mandat. Jeg glæder mig til fire år i byrådet, hvor vi kan trække Aalborg til venstre, fortæller en lettet og smilende Cæcilie efter en hård og udmattende valgkamp. Sejren i Aalborg blev fejret i Socialisternes Hus med en kæmpe fest. Medlemmer og lokale musikere festede hele natten, mens vores benhårde forhandlere arbejdede hårdt for en konstituering.»når vi har mødt folk på gaden, har det aldrig været lettere at få lydhørhed for vores politik både i byen og i landdistrikterne.«lasse Olsen. Enhedslistens benhårde forhandlerteam i Aalborg.

13 Ø tredobler i Odense I Danmarks tredjestørste by blev Enhedslisten tredoblet. Rutinerede Per Berga bliver rådmand og får selskab af yngre kræfter. Odense Carl Flemming Schultz, Enhedslisten Odense Klokken er halv to på valgnatten, da jeg når frem til Enhedslistens lokaler i Odense efter stemmeoptælling på et af byens valgsteder, men festen er stadig i gang. Det opdager man allerede på gaden, hvor et roterende diskolys spiller gennem vinduerne i alle regnbuens farver ud i mørket. Indenfor i lyset er baren åben, stemningen er stadig høj og fjernsynet kører repriser af aftenens valgudsendelser og -resultater. Og der er bestemt også noget at fejre. Enhedslistens mangeårige byrådsveteran Per Berga Rasmussen får fra nytår følgeskab af to nye byrødder, Ulla Chambless og Brian Skov Nielsen. Og valgresultatet udløser en rådmandspost til Per Berga. Ind i maskinrummet Det var et godt valg, som viser, at vælgerne har anerkendt vores arbejde som alternativ i byrådet, siger Per Berga og fremhæver, at resultatet afspejler vores aktivisters uvurderlige indsats i valgkampen. Nu ser vi frem til en byrådsperiode med en helt anden måde at arbejde på end tidligere. Vi bliver tre nu, og vi står til en rådmandspost, så nu skal vi helt ind i maskinrummet og dreje på håndtagene. Og vi skal have vores baggrundsgrupper op at køre, så vi kan være velfunderede til den tørn, der venter os i de næste fire år, forklarer Per Berga. Brian Skov Nielsen ser valget som en stor sejr for Enhedslisten, både landspolitisk og lokalt. Man ser samspillet mellem det, man har lavet lokalt, og den landspolitiske nyorientering. Vi skal fortsætte med at sige, hvad vi mener, og gøre, hvad vi siger, og arbejde»det var et godt valg, som viser, at vælgerne har anerkendt vores arbejde som alternativ i byrådet.«per Berga konkret for at skabe forbedringer for almindelige mennesker, fastslår han og uddyber: Det handler om at fortsætte det store arbejde, som Per har gjort i alle dele af lokalpolitikken. Og så har det i øvrigt været pissefedt at opleve en masse menneskers store engagement i valgkampen. Alternativ til nedskæringer For Ulla Chambless har hendes første valgkamp været en kæmpe oplevelse. Og så er det jo helt fantastisk, at vi kommer tre i byrådet. Jeg ser det som et tegn på, at byens borgere opfatter vores politik som et alternativ til de mange nedskæringer som byens børn, unge og ældre har måttet stå model til de sidste mange år, hvad der var grunden til, at jeg valgte at blive politisk aktiv, siger hun. Jeg tror, at det bliver super spændende og meget lærerigt, men også en smule skræmmende at sidde i byrådet, men så er det jo pragtfuldt, at der er så meget støtte omkring en, både lokalt og nationalt. Fællesskabet fungerer, konstaterer Ulla begejstret. Festlighederne fortsætter nogle timer endnu. Yngste generation har hevet de gamle arbejdersange ned fra nettet og skråler med. De kommende byrødder er gået hjem. I morgen begynder de indledende øvelser til de næste fire års arbejde. Konstitu-hvad-for-noget? Telefonerne glødede hos Enhedslistens konstitueringshotline på valgaftenen, hvor mange nye byrødder søgte hjælp hos de erfarne partikammerater. Når stemmerne er talt op, begynder konstitueringen. Og det er et speget spil, når posterne i de enkelte kommuner og regioner skal fordeles. Derfor samledes en lille flok erfarne partirotter i lokalerne i Studiestræde, mens de fleste andre Enhedslistemedlemmer gjorde klar til at holde valgfest. Til at bemande vores hotline var bl.a. tidligere medlem af Folketinget Jette Gottlieb, tidligere skoleborgmester Per Bregengaard og tidl. borgerrepræsentationsmedlem Bente Møller. De sad omgivet af computere, snacks og telefoner i Studiestræde og modtog opkald fra de nyvalgte kommunalrødder. Der kom opkald fra kommuner, hvor nye byrødder gerne ville have assistance til deres forhandlinger. Det mest typiske spørgsmål var: hvad kan vi kræve med vores mandater?. Mange havde også behov for en vurdering af et udkast til en aftale. Janus Noack, der er ansat på Landskontoret, vurderer, at en konstitueringshotline er en god idé. Dem, der ringede ind, var rigtig glade for det team, vi havde i Studiestræde. Valgaftenen er jo en ret intens oplevelse for de mange valgte, der skal tage stilling til mange ting på kort tid. Og der er det positivt at kunne ringe til en erfaren partikammerat og få råd og opbakning. Så min vurdering er, at vores hotline var en succes, som vi kommer til at bruge igen. Rød+Grøn december

14 Tema Landsresultat 2009 vs V Grafik: Enhedslisten Foto: Powellizer 2,3 > 6,9% Valgte i kommunerne > H 14 Rød+Grøn december 2013

15 Hvem er valgt? Region Nordjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Valgte i regionerne Hovedstaden Midtjylland Valgte i regionerne Nordjylland Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Syddanmark Hovedstaden Regionsråd: Susanne Flydtkjær, Lis Jensen Brønderslev: Ole Bruun Frederikshavn: Ida Skov Hjørring: Louise Bilde Hvelplund Jammerbugt: Jørgen Olsson Rebild: Bent Skovgaard Olsen Thisted: Jens Otto Madsen Aalborg: Per Clausen, Lasse Puertas Navarro Olsen, Cæcilie Lyndaard Andersen Region Midtjylland Regionsråd: Henrik Qvist, Lene Fruelund Favrskov: Peder Meyhoff Herning: Jørn Vedel Eriksen Horsens: Betina Steufer Norddjurs: Ulf Harbo, Inky Remy Odder: Jens Erik Buur Silkeborg: Lene Fruelund, Jørgen Madsen Skanderborg: Henrik Qvist Skive: Frits Mohr Nørgaard Laursen Syddjurs: Jesper Yde Knudsen Viborg: Flemming Gundersen Aarhus: Jette Jensen, Maria Sloth, Peter Bonfils Regionsråd: Vibeke Syppli Enrum, Mikkel Andersen Assens: Morten Pabst Petersen Esbjerg: Henning Overgaard, Sarah Nørris Fredericia: Cecilie Roed Schulz Faaborg-Midtfyn: Morten Schløtt Haderslev: Svend Brandt, Claus Larsen Kerteminde: Orla Eggebrecht Kolding: Benny Dall Langeland: Theis Nielsen, Tommy Bredal Storgaard Middelfart: Paw Nielsen Nordfyns: Keld Haurholm Nielsen Nyborg: Benny Pieszak Odense: Per Berga Rasmussen, Brian Skov Nielsen, Ulla Gudiksen Chambless Svendborg: Jesper Kiel, Susanne Gustenhoff, Gonzalo Carrillo, Steven Johannes Legêne Sønderborg: Anders K. Brandt Tønder: Holger Jens Petersen Varde: Arne Lindberg Callesen Vejle: Lasse Bak Egelund Aabenraa: Gert Nordklitgaard Region Sjælland Regionsråd: Bruno Jerup, Ursula Dieterich-Pedersen, Bente Borreskov, Alice Traulsen Faxe: Nadia Bruun Thurø, Kurt Munck Greve: Carsten Oddershede Guldborgsund: Bente Lerche-Thomsen Holbæk: Karen Thestrup Clausen, Leif Juhl Kalundborg: Niels Erik Danielsen, Jesper Hjelm Kristensen Køge: Niels Rolskov, Jette Jørgensen Lejre: Ivan Mott Lolland: Søren Kolstrup, Bente Borreskov Næstved: Thor Temte Odsherred: Kim Mariegaard Ringsted: Jan Jakobsen Roskilde: Jonas Paludan, Henrik Stougaard, Stine Birk Andersen Slagelse: Thomas Clausen, Jørn M. Nielsen Sorø: Grethe Møller Stevns: Jan Snare Jespersen Vordingborg: Tage Vestergaard, Helle Mandrup Tønnesen Regionsråd: Susanne Langer, Torben Kjær, Anne Hagel, Tormod Olsen, Marianne Frederik Albertslund: Helge Bo Jensen, Lene Rygaard Jessen, Bodil Marie Garde Allerød: Rasmus Keis Neerbek Ballerup: Mette Hedegaard, Muhammed Ali Abbasi Bornholm: Morten Riis, Bo Haxthausen Brøndby: Steen Andersen Fredensborg: Henriette Brandt Pedersen Frederiksberg: Thyge Enevoldsen, Mette Bang Larsen, Daniel Panduro Maach Frederikssund: Pelle Andersen-Harild Furesø: Øjvind Vilsholm Gentofte: Jeanne Toxværd Gladsaxe: Trine Henriksen, Fleming Holst, Susanne Yazdanyar Glostrup: Robert Sørensen Gribskov: Michael Hemming Nielsen Halsnæs: Lisbet Møller Helsingør: Allan Berg Mortensen, Annie Hagel Herlev: Willi Bjerregaard Hvidovre: Mogens Leo Hansen Høje-Taastrup: Ole Hyldahl Ishøj: Ole Wedel-Brandt København: Morten Kabell, Signe Færch, Rikke Lauritzen, Allan Ahmad, Ulrik Kohl, Ninna Hedeager Olsen, Allan Mylius Thomsen, Charlotte Lund, Anne Mette Omø Carlsen, John Andersen, Gorm Anker Gunnarsen Lyngby-Taarbæk: Henrik Peter Bang Rudersdal: Jacob Jensen Rødovre: Peter Mikkelsen, Hans Houmøller Tårnby: Bjarne Thyregod Rød+Grøn december

16 ??? Txt Sværvægter»ECB låner ikke pengene ud direkte til stater som den græske, der har brug for dem men til banker og andre, der så bruger dem til at låne videre ud til de enkelte stater og til private kunder.«finanskrisen i EU Finanskrisen er det vigtigste træk ved den politiske situation i EU. Den bliver brugt af kapitalistklassen til en nyliberal forandring af samfundet i stor skala. Finanskrisen i EU Mikael Hertoft, Rød+Grøn Venstrefløjen i EU er stort set enige om en beskrivelse af finanskrisens årsager og virkninger, der munder ud i en skarp konklusion: Krisen er ikke ved at gå over den krisepolitik, der føres, gør krisen værre. Det er i øvrigt ikke kun venstrefløjen, der har denne erkendelse. I det konservative engelsksprogede blad The Economist publicerede man i august en graf, der viser, at i de tre lande, der er blevet tvunget til at føre borgerlig krisepolitik for at betale gælden tilbage, der er gælden vokset meget betragteligt, siden denne politik satte igennem. 16 Rød+Grøn december 2013 Årsagerne til finanskrisen Det var en enorm privat gældssætning, som blev den udløsende faktor i finanskrisen. Denne er blevet næret af tre ting. For det første er den reelle løn i mange lande faldet eller har stået stille i mange år. Det er så blevet kompenseret ved gældssætning. For det andet er der sket en liberalisering af finanssektoren, der ophæver forskellene mellem banker, finansieringsselskaber og sparekasser og tillader uhæmmet spekulation. Priserne på jord og boliger er steget i en lang periode, og det har givet folk mulighed for at låne mere i forventning om fortsatte stigninger, som så er udeblevet siden For det tredje er der i mange lande et stort overforbrug i statens indkøb, især af militært isenkram. Når Grækenland i dag skylder penge i Tyskland, så skyldes det bl.a. tanks og ubåde, der er købt af den tyske industri. Det er en cirkeløkonomi, der er værd at tænke på. I Grækenland var de meget store udgifter til afholdelse af Olympiaden og korruption i byggesager også dyre. Bag finanskrisen ligger også andre årsager, f.eks. strukturelle problemer i kapitalismen, som gør, at den produktive sektor pt. ikke er særlig profitabel: Det er det, vi marxister kalder profitratens tendens til fald. Og bag det ligger stigende økologiske problemer. Socialisering af tabene privatisering af profitten Alt dette førte til krisen i den finansielle sektor fra 2008, som stadig ikke er overvundet. Krisen har udspillet sig efter princippet Socialisering af tabene privatisering af profitten, som den amerikanske samfundskritiker Noam Chomsky har formuleret det. Staten overtager bankernes tab og de dårlige lån, som spekulanterne har indgået, hvorved finanskrisen bliver til en statsgældskrise. Et land som Irland havde en meget lille statsgæld, indtil staten overtog bankernes kæmpe underskud. Det er et totalt brud på den liberale opfattelse af, hvordan økonomien er selvregulerende, og de, der går fallit, skal have lov at gå nedenom og hjem. Men nej, private kan få lov at gå fra hus og hjem, men bankerne må ikke gå fallit. Finanskrisen har på den måde ført til en meget ejendommelig organisering af låneøkonomien. Den Europæiske Centralbank kan trykke penge og kan låne dem ud. Det gør ECB så til en meget lav rente Men ECB låner ikke pengene ud direkte til stater som den græske, der har brug for dem men til banker og andre, der så bruger dem til at låne videre ud til de enkelte stater og til private kunder. Og det for en langt højere rente. Resultatet er et system, hvor staterne systematisk overgiver penge til de private banker via renterne. De penge, staterne låner, bliver brugt til at refinansiere gælden dvs. man låner penge til staterne for, at de kan betale for gamle lån. Hele dette cirkus har ikke nogen krisedæmpende, for slet ikke at tale om kriseløsende effekt. Tværtimod, det fører til et evigt lånefængsel, hvor gælden vokser. Kan Danmark gå fallit? Troikaen Den Internationale valutafond, EU-kommisssionen og den Europæiske centralbank har overtaget styringen af økonomien i Grækenland, Portugal, Irland og i bredere forstand i EU. Samtidig fører stort set alle regeringer i EU en kapitalistisk, neoliberal krisepolitik. Det betyder nedskæringer af so-

17 Statsgælden vokser Statsgæld målt i procent af BNP 180 Grækenland Portugal Irland Kilde: Eurostat Grafik: R+G cial velfærd, ødelæggelse af forsknings- og uddannelsessystemer, fyringer og reallønsfald. Arbejdsgiverne er også meget ivrige i deres forsøg på at sænke lønningerne og ophæve hævdvundne aftaler om arbejdets gennemførelse og arbejdstid. Denne politik er naturligvis ikke populær, så den må kombineres med indskrænkninger i demokratiet, udspilning af forskellige dele af arbejderbefolkningen mod hinanden og ophævelse af alle barrierer i frihandel når det er til de rige landes fordel. De lande, der er blevet presset til at gennemføre Troikaens poli- Foto: Mark Lorch tik, har i dag en værre krise, end da de startede på løsningen dvs. de har ikke bare en massiv social og samfundsmæssig krise med lukning af arbejdspladser men også en værre gældskrise. Nu er der måske nogen der tænker: Hvad rager det mig og Danmark? Vi har næsten ikke nogen statsgæld. Vi kan bare melde os ud af EU og gøre hvad der passer os. Det kan vi hvis ikke neoliberale politikere inden sørger for, at staten overtager den private gæld. Det er den løsning, vi hidtil har set på krisen. Og danskerne har en meget høj privat gæld. Husholdningernes bruttogæld er gennemsnitlig ca. tre gange deres årsindkomst. Så Danmark er absolut i farezonen, og som EU-land bliver den økonomiske politik, herunder rammerne for finansloven, dikteret fra Bruxelles. Ud af krisen hvordan? Der tegner sig kort sagt konturerne af en klar, venstreorienteret fortælling om finanskrisen, dens årsager og dens virkninger, en fortælling der nemt kan fortættes som en slags proletarisk sandhed, som Enhedslisten skal bruge i vores aktiviteter op til EU-valget. Men det er selvfølgelig en fortælling, der bliver stærkere, hvis vi også kan formulere løsninger på krisen. Her bliver det sværere, idet vi er oppe mod meget stærke klassekræfter. Nogen indlysende rigtige skridt vil møde meget massiv modstand. En socialistisk, social og økologisk løsning på krisen vil skulle gå lige imod hvad f.eks. EU foreskriver. Men hvor radikal en politik skal vi føre? Her vil jeg kun tage et spørgsmål op som til gengæld er afgørende. Hvad skal staterne gøre ved gælden og hvad skal venstrefløjen gøre ved gælden, hvis vi får magten i et land som f.eks. Grækenland? I den radikale ende er der et simpelt svar: Gælden er urimelig og skal ikke betales. Det kan så kombineres med en nationalisering af banksektoren på nationalt plan uden kompensation, da man alligevel har betalt bankerne så meget de senere år. Man kan tænke sig store strejker med fabriksbesættelser, der leder frem til, at arbejderne overtager kontrollen over produktionen. Dette vil hurtigt lede frem til en situation med meget store klassekonfrontationer, og landet vil blive udtørret for Euro, hvorved en skarp økonomisk krise vil opstå, som vil tvinge regeringen til at genetablere en national valuta. Hidtil er venstrefløjens hovedstrømninger i de gældssatte lande veget tilbage for en sådan politik. I den anden mere moderate ende må en ny venstreorienteret regering kræve en genforhandling af gælden. Man kan specificere, at en del af de penge, der er lånt, er gået til ting, som folket ingen interesse har i korrupte byggeforetagender, overdrevne våbenindkøb mm., og at man allerede har betalt meget i renter. Hele øvelsen er selvfølgelig for, at regeringen kan få økonomiske rammer til at føre en social og økologisk politik med igangsættelse af produktion og arbejdspladser. Hidtil har forsøg fra nationale regeringer på at overbevise Troikaen om en afskrivning af gælden og en social politik dog ikke haft en chance. Dermed tyder det på, at hvis ikke venstrefløjen har modet til en skarp konfrontation, så er det heller ikke muligt at gennemtvinge mere moderate krav. Rød+Grøn december

18 EU-valg 2014 Sagt om Folkebevægelsens landsmøde»lige fra starten har jeg glædet mig til det her landsmøde, det skulle være rigtig nordjysk. Og det er gået rigtig godt. Der har været godt humør og god stemning, og vi har haft gode rammer i 3F s lokaler. Folkebevægelsen er for mig utroligt livsbekræftende det er folk i bevægelse mod noget bedre end det, vi har.«lis Jensen En af de aktive nordjyder, der stod for Folkebevægelsens Landsmøde Vi er klar til valg Den forestående valgkamp»det politiske grundlag er klart. Vi har 20 gode kandidater. Valgmaterialerne er planlagt. Der arbejdes med Facebook og internettet. I marts klæder vi komiteerne på, og 29. marts sparkes valgkampen i gang.«svend Erik Christensen Fhv. medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg EU og ungdommen»eu s økonomiske styring gennemfører og fastlåser borgerlig økonomisk politik i EU-landene og hindrer jobskabelse og velfærd. Det rammer de unge hårdt. Vi skal vise, at uden EU er et solidarisk Europa muligt!«troels Juel Kandidat til EU-parlamentsvalget 18 Rød+Grøn december 2013 EU skal ikke bestemme alt. Sådan vil det gennemgående slogan fortsat lyde i den kommende valgkamp. Landsmøde Lole Møller, Rød+Grøn Folkebevægelsen har netop afholdt sit årlige landsmøde i bevidstheden om, at EU-modstanden er voksende og at den store opgave i forbindelse med det forestående valg til EU-parlamentet ligger i samle al den modstand op. Det er første gang, at unionens vælgere får en chance for at vise deres holdning til sparepolitikken, angrebene på den offentlige sektor, finanspagten og en kommende bankunion og frihandelsaftale med USA. Millioner oplever presset på lønninger og pensioner, ungdomsarbejdsløsheden er monstrøs og uligheden og fattigdommen voksende. I Danmark har Bjarne Corydon også lånt sin regnemaskine i EU, hvor befolkningerne i konkurrencedygtighedens navn skal slække på løn- og arbejdsvilkår og sociale rettigheder. Denne politik indebærer desværre, at mange søger svar på krisen hos stærkt nationalistiske og ekstremt højreorienterede bevægelser. Netop derfor er det så afgørende at sikre den progressive EU-modstand en plads og en stemme. Meget står på spil EU modstanden har altid slået på, at der er uendeligt langt til Bruxelles. Men der bliver endnu længere uden repræsentation i EU-parlamentet. Kontoret i Bruxelles leverer vigtig information og viden om udviklingen i EU, som spiller en helt afgørende rolle for EU-kritikken her til lands. I Folkebevægelsen har man naturligvis fulgt med i Enhedslistens debat om selvstændig opstilling versus fortsat opstilling på Folkebevægelsens liste. Det fik enkelte til at rejse tvivl om Enhedslistens loyalitet i den forestående valgkamp. Enhedslisten har imidlertid kun én interesse, nemlig at styrke den tværpolitiske EU-modstand og lade den komme til udtryk gennem så mange forskellige stemmer som muligt. Folkebevægelsen vedtog opstillingsgrundlag, som Enhedslisten vil kunne bakke fuldt ud op bag. Folkeafstemning om patentdomstol Det ser ud til, at der skal afholdes folkeafstemning om patentdomstolen samtidig med valget til EU-parlamentet. Her får Enhedslisten en selvstændig rolle at spille. Folkebevægelsen uddelte en af årets Træskopriser til IT-politisk Forening ved Flemming Bjerke, der meget ram-»det er første gang, at unionens vælgere får en chance for at vise deres holdning til sparepolitikken, angrebene på den offentlige sektor, finanspagten og en kommende bankunion og frihandelsaftale med USA.«

19 Folkebevægelsen har sat holdet til forårets EU-valgkamp. I midten, med blomsterbuketten, ses spidskandidat Rina Ronja Kari. Folkebevægelsens spidska Folkebevægelsen har valgt tre spidskandidater Europaparlamentsvalget, der alle har lang erfaring fra Folkebevægelsen. didater Rina er 28 år, bor på Amager. Medlem af Enhedslisten, har været medlem af Folkebevægelsen siden Hvorfor blev du EU-modstander og aktiv i Folkebevægelsen? Jeg blev aktiv, da jeg var 15 år og Nyrup udskrev afstemning om Euroen. Jeg var enormt sur over ikke at kunne stemme, og efter en del smækken med dørene sagde min far, at så måtte jeg gøre noget. Jeg skrev til Folkebevægelsen og sagde Jeg går i 9. klasse, kan jeg gøre noget?. Det kunne jeg så, og det ene møde tog det andet. EUmodstanden har altid været det centrale, jeg vendte tilbage til. 1. Rina Ronja Kari Hvad er Folkebevægelsens vigtigste rolle i dag? Det er at skabe debat om EU og sætte fokus på hvor meget, der bliver besluttet i EU. Så det hænger sammen, når borgerne undrer sig over, hvorfor deres velfærd og arbejdsrettigheder bliver forringet. Vores fornemmeste opgave er at komme ud af EU, men på kort sigt handler det også om at afbøde virkningerne af EU s skadelige politik, når den f.eks. giver problemer med social dumping på arbejdsmarkedet. Lave er 41 år, bor på Amager. Medlem af Radikale Venstre, har været tilknyttet Folkebevægelsen siden han var lille. mende beskrev, at der tegner sig en udvikling, hvor man bevæger sig bort fra en beskyttelse af opfindelser til en parasitøkonomi uden for demokratisk kontrol. Kernespørgsmålet er, hvad der kan patenteres og hvem, der skal bestemme? Ny valgkamp lige om hjørnet Enhedslistens kampagnegruppe er klar med plan for den kommende EU-valgkamp. Den indeholder opfordring til at støtte Folkebevægelsens indsamling, til at tage kontakt til de lokale komiteer og til at deltage i kursusvirksomhed. I kampagneplanen vil vi især lægge vægt på kampen mod social dumping og kontakten til fagbevægelsen, ligesom vil vi have fokus på den store gruppe af unge, som for første gang skal tage stilling til EU. Dermed er der også lagt op til at støtte Folkevægelsens ungdomsnetværk. 2. Lave K. Broch Hvorfor blev du EU modstander og aktiv i Folkebevægelsen? Jeg er nærmest vokset op i Folkebevægelsen, hvor min far var aktiv, men det tog for alvor fart i forbindelse med EU-folkeafstemningen i Jeg var lige begyndt på Statskundskab i København og læste, hvad der stod om forsvarspolitik i Maastricht-traktaten. Det er afgørende for mig, at vi skaber en fredelig verden. Jeg er indædt modstander af at gøre EU til en militær supermagt. Vi skal i stedet styrke FN og folkeretten. Hvad er Folkebevægelsens vigtigste rolle i dag? Det er at forsvare folkestyret og modvirke EU s undergravende virkning på velfærden, miljøet og den globale udvikling. Det er derfor vigtigt, at Folkebevægelsen går aktivt imod det nye traktat-forslag, som Barosso vil fremlægge til foråret. Hvis den demokratiske kampplads forsvinder, og mulighederne for politisk indflydelse i landene bliver mindre, tror jeg, det vil føre til afmagt, uro, og et mindre tolerant Europa. Det er derfor vigtigt, at vi får en reel debat om alternativer til EU og frigørelse fra EU. Det kan en styrket Folkebevægelse sikre. Ole er 55 år, bor i Aalborg. Medlem af Enhedslisten, har været medlem af Folkebevægelsen knapt 20 år. Hvorfor blev du EU-modstander og aktiv i Folkebevægelsen? Jeg er vokset op med EU-modstanden, og den socialistisk kritiske tankegang har altid hængt ved og bunder i en modstand mod de liberalistiske kræfter, som hersker i EU. Min modstand mod EU blev især tydelig, da jeg startede som havnearbejder i 80 erne, hvor vi kæmpede mod havnedirektiverne, som var med til at forringe vilkårene for os og internationalt. Følg med på folkebevaegelsen.dk, hvor du også kan se, hvem der er valgt som kandidater og landsledelsesmedlemmer. 3. Ole Nors Nielsen Hvad er Folkebevægelsens vigtigste rolle i dag? Det er at få gang i debatten og oplysningen om, hvad EU er, og hvilken påvirkning og konsekvenser, EU har på Danmark. Så folk kan blive bevidste om, at EU dikterer 90 procent af vores lovgivning, hvilket blandt andet betyder forringelser i kommunerne. Rød+Grøn december

20 Rundt i Ø-landet Fornyet debat om forbud mod købesex Ingelise Bech Hansen Kvindeudvalget, Socialudvalget Bør der indføres et forbud mod køb af sex i Danmark hvorfor/hvorfor ikke? Ja. Et forbud mod køb af seksuelle ydelser vil sende et klart signal om respekt kønnene imellem. Samtidig vil et forbud signalere en samfundsmæssig erkendelse af, at adgang til et andet menneskes krop ikke kan købes. Prostitution er udnyttelse af mennesker og et alvorligt samfundsmæssigt problem. Desuden kan et forbud medvirke til at fjerne kontrol af mennesker i prostitution og i stedet rette fokus mod køberne, som har mulighed for at vælge anderledes. Er det i orden at sælge seksuelle ydelser, når personen gør det frivilligt? Et forbud retter sig netop ikke mod de prostituerede, men mod kunderne. Så naturligvis er det i orden, at en person frivilligt sælger seksuelle ydelser. Prostitution er jo et lovligt erhverv. Men jeg mener, at de færreste prostituerede reelt har et frit valg. Det, der driver dem ud i prostitution, er typisk fattigdom, sociale problemer og misbrugsproblemer. Desuden er prostitution i dag i stigende grad udenlandsk. Markedet har flyttet sig. Der kommer flere udenlandske kvinder i prostitution, både på gaden, styret af udenlandske bagmænd, og på klinikker, styret af bl.a. danske kvinder og rockermiljøer. Hvilke effekter og konsekvenser mener I, et købesexforbud vil have? Et forbud vil sende et kraftigt signal om, at det er samfundsmæssigt uacceptabelt at købe seksuelle ydelser. Det vil indebære, at efterspørgslen daler eller helt forsvinder og dermed reduceres udbuddet. Sådan er markedet jo. 20 Rød+Grøn december 2013 Det er vigtigt at understrege, at et forbud ikke kan stå alene. Det skal følges af forskellige sociale indsatser af forebyggende, behandlende og lighedsskabende karakter. Desuden skal de kriminelle netværk, som styrer markedet, bekæmpes på alle måder. Årsmødet i 2007 besluttede, at et forbud kun kan indføres under en række sociale betingelser. Hvilke betingelser skal der efter din mening til? Et forbud er blot et af mange tiltag. Der skal både rådgivning, forebyggende og behandlende sociale indsatser, sikring af indkomster, som alle kan leve af, hjælp til at komme ud af prostitution og meget mere til. For de mange udenlandske fattige kvinder, for nogens vedkommende handlede, skal fokus være på retssikkerhed i form af beskyttelse og mulighed for opholdstilladelse. Både tilhængere og modstandere af et forbud er erklærede feminister og socialister. Hvordan hænger det sammen for dig? Efter min opfattelse er prostitution undertrykkende. Det er undertrykkende at sælge sin krop. Bekæmpelse af prostitution er et led i kampen for frigørelse af undertrykkende strukturer. Som feminist og socialist er det derfor logisk at kæmpe for indførelse af et forbud. Enhedslisten har i mange år debatteret forbud mod købesex, men for de mange nye medlemmer kan debatten være ukendt. Emnet er dog fortsat aktuelt og flere udvalg anbefaler en fornyet diskussion. Rød+Grøn har bedt to aktive debattører om at ridse linjerne op. Foto: Underclassrising.net

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008

Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008 Deltagerliste på Hotel Nyborg Strand den 10. april 2008 Kl. 13.15-14.00: Workshop A: BAT Annette Bruun Hansen Guldborgsund Kommune Annie Lillie Esbjerg Kommune Bettina Lerche Billund Kommune Else Libach

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard

-POSTEN. Roadshow med Søren Søndergaard -POSTEN Medlemsblad for Enhedslisten de rød-grønne i Odense 1 1 2009 Roadshow med Søren Søndergaard Tirsdag den 17. februar kl. 19 har vi arrangeret roadshow med Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2007:17 27. november 2007. Folketingsvalget den 13. november 2007 STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2007:17 27. november 2007 Folketingsvalget den 13. november 2007 Ved kongeligt åbent brev af 24. oktober 2007 blev det bestemt, at der tirsdag den 13. november

Læs mere

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne

BEFOLKNING OG VALG STATISTISKE EFTERRETNINGER. 2014:4 4. juni 2014. Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014. 1. Valgreglerne STATISTISKE EFTERRETNINGER BEFOLKNING OG VALG 2014:4 4. juni 2014 Valget til Europa-Parlamentet 25. maj 2014 Resumé: Denne redegørelse om Europa-Parlamentsvalget 25. maj 2014 indeholder Danmarks Statistiks

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk

Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand. abf@abf-rep.dk NOTAT Høringsliste for bekendtgørelse om betaling for afledning af særligt forurenet spildevand Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00032 Ref. masor Den 27. juni 2014 Høringsliste Høringspart

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne

Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne September 2013 Kun hver anden virksomhed vil anbefale kommunerne i Region Hovedstaden Kun halvdelen af virksomhederne i Region Hovedstaden vil anbefale den kommune, de selv bor i til andre virksomheder.

Læs mere

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25

Lukkedage... 19. Afrunding... 21 Bilag 1:... 22 Bilag 2:... 25 Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2012 3 Forord... 5 Undersøgelsen... 6 Projekt Børnepasning... 6 Hovedresultater fra årets undersøgelse... 7 Generelle åbningstider... 7 Udvidede åbningstider

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler

Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Lærere, ledere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler Der tages forbehold for evt. fejl. LØNTABEL Gældende. august 0 -. marts 04 Version.0 - udarbejdet den 4. juni 0 Udgivet af Lilleskolerne i samarbejde

Læs mere

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

KKR HOVEDSTADEN OPSAMLING. DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OPSAMLING DEN BLÅ PLANET, Kastrup. DIALOGMØDE OM DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE DEN 5. FEBRUAR 2015 INDHOLD Baggrund Program for dialogmødet Opsamling fra paneldebatten Opsamling fra workshoppen Deltagerliste

Læs mere

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU

FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU FOLKEBEVÆGELSEN MOD EU ESBJERG KOMITÉEN Marts 2014 Fra vores telt 1. maj i Gryden Kom og mød Ole Nors fra 3F Aalborg Indhold: - Generalforsamlingen - Aktiviteter i 2014 se medsendte - Valgtræf i København

Læs mere

Kommunen er medejer af

Kommunen er medejer af Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Regionskommune Brøndby Kommune Brønderslev Kommune Kommunen er medejer af Albertslund Varmeforsyning

Læs mere

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior

Dansk Skytte Union 50m Hjemmebaneturnering 2014 - Senior 60 liggende 5. omgang total 1. division 1 Ballerup 1 1872,6 10 9378,1 50 2 Kolding 1 1865,0 7 9277,0 31 3 DSB/ASF 1 1865,2 7 7431,0 29 4 Viborg 1 1852,7 4 9247,6 22 5 Bredstrup-Pjedsted 1 1843,9 0 9195,7

Læs mere

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART

Udsættelse af lejere. Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Udsættelse af lejere Kommunale forskelle og udvikling 2007-13 KORT & KLART Om dette hæfte 2 At blive sat ud af sin bolig er en voldsom begivenhed med store personlige konsekvenser for lejeren. Fogeden,

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013

Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Hvad kan vi lære af kommunalvalgene 2009 - og hvad er vigtigste temaer for 2013 Roger Buch Forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kan det ikke være ligegyldigt? -

Læs mere

Resultater for DM Duathlon 2012

Resultater for DM Duathlon 2012 DM Duathlon 2012 Age Group Results May 06, 2012 Results By Race Management Systems, Inc. Female 18 to 39 1 369 Karina Louise Sørensen Ninjas 39:51.75 1:14.73 1:09:39.99 0:55.29 19:50.78 2:11:32.54 2 417

Læs mere