Samling af eksempler. Indhold. Indledning 132 Næstved 133 Karlebo 138 Aalborg 140 Præstø 144 Herning 146 Odense 150 Randers 154 Svendborg 158

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samling af eksempler. Indhold. Indledning 132 Næstved 133 Karlebo 138 Aalborg 140 Præstø 144 Herning 146 Odense 150 Randers 154 Svendborg 158"

Transkript

1 Samling af eksempler Siden 1995 har Folketinget afsat midler til Trafikministeriets Trafikpulje, der har været anvendt til at igangsætte og støtte demonstrationsprojekter, der kan gøre trafikken mere sikker og mindre belastende for miljøet. Viden og erfaringer fra 8 demonstrationsprojekter under temaet Sikker cykeltrafik er beskrevet. Projekterne viser, at cyklisters sikkerhed kan forbedres, og bilture kan overflyttes til cykel. Indhold Indledning 132 Næstved 133 Karlebo 138 Aalborg 140 Præstø 144 Herning 146 Odense 150 Randers 154 Svendborg 158 FOTO: Odense Kommune FOTO: Odense Kommune

2 Indledning Generelt for projekterne er nogle overordnede mål om at overflytte bilture til cykel og forbedre trafiksikkerheden for cyklister. For det enkelte projekt er opstillet mere specifikke mål, som delvis er angivet i eksemplerne. Hvis du vil vide mere, findes yderligere oplysninger på Vejdirektoratets internetadresse under Trafikpuljen. I en række andre publikationer er opstillet eksempler om cykeltrafik. Bogen Flere på cykel er forfattet af Dansk Cyklist Forbund og udgivet år 2000, og den supplerer denne samling af eksempler vældigt godt. Trafikpuljen har til hensigt gennem forsøgs- og udviklingsvirksomhed at understøtte regeringens politik på transportområdet. I perioden blev der ydet støtte for omkring 350 mio. kr. til projekter om kollektiv trafik, begrænsning af trafikkens miljøbelastning samt forbedring af trafiksikkerhed og forholdene for fodgængere og cyklister. En væsentlig del af midlerne er anvendt til fremme af sikker cykeltrafik. I er afsat 50 mio. kr. pr. år til Trafikpuljen. De præsenterede projekter viser alle nye måder at fremme og/eller sikre cykeltrafikken. Et umiddelbart indtryk er, at arbejdet med kampagner, cykelparkering, firmacykler osv. er sjovt og spændende og væsentligt anderledes end anlæg af cykelstier. Trafikpuljen har også ydet støtte til projekter i Nakskov, Københavns, Frederiksberg, Århus, Nykøbing F. og Frederikshavn kommuner under temaet sikker cykeltrafik. FOTO: Herning Kommune Firmacykler er et godt virkemiddel til at få flere til at cykle. Projekt Projektperiode Samlet økonomi mio. kr. Kontaktperson i kommune Næstved slår bro mellem cykel og tog ,44 Anders G. Petersen Cyklende by 1999 Karlebo Kommune ,35 Kjeld Gammelgaard ABC-projektet i Aalborg ,80 Henrik Nyrup Indkøbscyklen i Præstø ,40 Bo Vilberg Nielsen Sikker på cykel i Herning ,80 Martin Pape Odense Danmarks Nationale Cykelby ,00 Troels Andersen Mere sikker på cykel i Randers ,13 Birgit Berggrein Svendborg Sikker Cykelby ,00 Klaus Johannesen 132

3 Næstved slår bro mellem cykel og tog By og baggrund Med godt indbyggere i kommunen er Næstved regionalt center på Sydsjælland. Mange pendler fra Næstved og omegn til København og en stor andel bruger toget. Byen er god at cykle i, men den kan godt blive endnu bedre. Hver femte tur i Næstved foregår på cykel. I Markkvarteret findes en koncentration af trafikale problemer såsom uheld, barrierer, utryghed, støj og dårligt visuelt miljø. Specielt cyklister har det svært. Planlægning En arkitektkonkurrence om en kombineret gang- og cykelbro over baneterrænet ved Næstved station blev vundet af arkitekterne Andersen & Sigurdsson. Ønsket om en stibro skyldes, at de eksisterende forbindelser fra 1920 erne er dårligt udformede og utrygge. Samtidig ville stibroen mindske baneterrænets virkning som barriere, der er bredest netop ved bymidten. Der er kneben plads på den gamle jernbanebro i Næstved. For at styrke arbejdet med cyklisters sikkerhed og fremme af cyklens andel af rejser i Næstved udarbejdede kommunen en cyklisthandlingsplan i tæt samarbejde med repræsentanter for lokale organisationer og andre myndigheder. Planen skal medvirke til at forbedre både byens miljø og borgernes sundhed. Viadukten under jernbanen er utryg for cyklister. Stibro Gang- og cykelbroen forbinder Markkvarterets indbyggere med stationen og bymidten. Samtidig forbedrer broen mulighederne for at komme fra stationen til perronerne, specielt for handicappede. Vinderprojektet blev for dyrt, hvorfor en række ændringer blev gennemført i et samarbejde med arkitekterne. Mod Markkvarteret forgrenes cykelog fodgængerdelen, så cyklisterne føres ad en cirkulær formet rampe, mens fodgængere føres ad trappe. Cykelrampen er 2,5 m bred og ca. 130 m lang med en hældning på 1:

4 FOTO: Næstved Kommune FOTO: Næstved Kommune Computer-visualiseret stibro. Eksisterende cykelparkeringsforhold ved Næstved station. På broen etableres flere begivenheder, der giver plads til forskellige oplevelser for den rejsende. Broen opleves således ikke uforanderligt på ruten. Ved perroner findes overdækkede trapper og elevatorer. Broen er 4,5 m bred med 2,5 m til cyklister og 2 m til fodgængere, der er adskilt fra cyklister med en vulst og farveforskel i belægningen. Cykelparkeringshus Ved stationsforpladsen afsluttes broen ved et cykelparkeringshus med plads til 500 cykler. Her kan cyklen parkeres på 3 dæk. Parkeringshuset bliver bemandet, så cykler på de to nederste dæk bliver overvåget. Cykelsmede i huset reparerer cyklen, mens de rejsende fx er på arbejde. En ordning med cykeludlejning, pendlercykler mv. vil blive forsøgt i cykelparkeringshuset. I forvejen findes stativer til cykler på stationsforpladsen. I spidsbelastningen er der mere end fyldt op. Der findes alle standarder af cykelparkering, lige fra hjulstativer i det fri til aflåst cykelparkering i kælder. Stibroen vil forbedre adgangen til stationen med cykel, og vil derved øge presset på parkeringsforholdene. Således er der et stort behov for yderligere parkeringsfaciliteter, især af den art, hvor pendleren trygt kan stille cyklen fra sig. TEGNING: Andersen & Sigurdsson Arkitekt-tegning af cykelparkeringshus. 134

5 Cyklisthandlingsplan Næstved kommune har udarbejdet cyklisthandlingsplanen som led i arbejdet med at forbedre de trafikale forhold i byen og samtidig bidrage til at opfylde de nationale målsætninger på trafikområdet. En problembaseret kortlægning af cykeltrafikken konstaterer, at ulykkestallet er uacceptabelt højt, tilgængeligheden med hurtige og sikre cykelruter mellem alle byområder er utilstrækkelig, parkeringsforholdene, især i bymidten og ved stationen, er utilstrækkelige, og personbiltrafikken er stor med deraf følgende trængsel og forurening. Samarbejde med virksomheder at foreslå målrettede initiativer til at flytte bilister over på cykel. Cyklister er i højere grad end andre trafikanter påvirket af detaljer i udformningen af veje og stier. Kommunen vil derfor udarbejde praktiske huskeregler, der styrker hensynet til cyklister i lokalplaner, byggesagsbehandling, anlægsopgaver og vedligeholdelse af veje og stier. Formidlingsstrategien skal styrke gennemslagskraften af de øvrige tiltag, og information og kampagner skal i sig selv påvirke trafikanternes adfærd. Hovedstiruter Udtrykket hovedstirute benyttes om en rute, hvor der er gjort en særlig indsats, for at cyklister kan rejse mellem byområder på en hurtig, direkte og sikker måde. Hovedstiruterne indgår sammen med andre stiforbindelser i et sammenhængende stinet for hele kommunen. Baseret på en række principper for udformning af stiruter er et kvalitetsløft af 11 hovedstiruter planlagt. Kvalitetsløftene består bl.a. i anlæg af cykelstier, torve, belysning og ruteskiltning. Tanken er således at tilbyde cyklisterne et ensartet net af hovedstiruter af høj kvalitet. Målene for cyklisthandlingsplanen er at øge antallet af cykelture med 30 procent fra 1998 frem til år 2009 og på samme tid reducere antallet af dræbte og kvæstede cyklister med mindst 15%. Fremtidig hovedstruktur på cykelruter i Næstved. Målene forfølges ved at systematisere indsatsen igennem en række væsentlige temaer. Indenfor hvert tema arbejdes med projekter, som effektvurderes og prioriteres i en etapeplan. Musikruten Holstedruten Temaerne er: Hovedstiruter Cykelparkering Sikkerhed Udbringning af varer Kørsel af elever til skole Samarbejde med virksomheder Cykelhensyn i plan, anlæg og drift Formidlingsstrategi Under temaet Udbringning af varer ønskes det at give Næstveds borgere bedre muligheder for at handle stort ind på cykel. Ture til og fra arbejde i bil fylder meget i Næstveds bybillede, derfor ønsker kommunen i et KORT: Næstved Kommune Digterruten Slagelseruten Grimstrupruten Ydernæsruten Appenæsruten Nygårdsruten Dysseruten Markruten Rønnebækruten 135

6 Cykelparkering Kommunens tællinger viser, at en række steder i bymidten ikke har nok parkeringsmuligheder for cykler. Desuden er kvaliteten af visse stativer dårlig. Tilsammen betyder det, at cykler stilles udenfor stativerne til gene for andre trafikanter. Fremtidige cykelparkeringsfaciliteter ved busstop bliver overdækkede. Rejsemål Ønsker til parkeringspladsen Arbejdsplads, inkl. undervisningssteder Cykelstativer, overdækket, aflåselig Offentlige bygninger, besøgende Cykelstativer, gerne overdækket Trafikterminaler Cykelstativer, overdækket, aflåselig, service ved station Sport og andre fritidsaktiviteter Cykelstativer, gerne overdækket, evt. aflåselig og evt. overvågning ved særlige arrangementer Butikker og mindre butikscentre Cykelstativer, gerne overdækket Næstved bymidte Alle slags: Cykelstativer, aflåselige pladser, overdækkede pladser efter en samlet overvejelse Nattelivs steder (del af bymidten) Særlige aflåste/overvågede pladser Særlige begivenheder Midlertidige cykelstativer evt. med overvågning En politik for cykelparkering må især forholde sig til formålet med parkeringen, og opstille og gennemføre retningslinier ud fra dette formål. Tabellen viser en grov oversigt, som kommunen fremover vil arbejde efter. En række tiltag er foreløbig påtænkt igangsat bl.a. flere pladser ved busstop og i bymidten. Derudover opstilles en designpolitik for cykelparkering med krav til udseende og funktion afhængig af parkeringens placering og formål. Sikkerhed Næstved Kommune har en lang tradition for at arbejde systematisk med ulykkesbekæmpelse. Temaet skal styrke arbejdet med fokus på ulykker med cyklister Ringstedgade Grønnegade Station Antal pladser. i stativer Maksimal talt belægning Gennemsnitlig talt belægning Kindhestegade Akseltorv Torvestræde Jernbanegade Cykelparkeringspladser i Næstveds bymidte. KORT: Næstved Kommune 136

7 klasse bliver kørt i skole i bil. Forældrene angiver utryghed som årsag til ca. 40% af denne bilkørsel, mens 25% skyldes travlhed eller bekvemmelighed. 7 ulykker med cyklister og svingende bilister er sket over 5 år ud for tankstationen. De svingende bilister har svært ved at se hurtige cyklister på vej ned ad bakke pga. svinget og busstoppestedet. En afkortning af cykelstien før indkørslen forventes at spare ca. halvdelen af cykelulykkerne. Analysen af cykelulykker viser, at langt den største del af ulykkerne involverer biler. Ulykkerne er spredt over mange steder, og relativt få steder sker så mange ulykker, at alene en ombygning af vejen og evt. signalteknik kan forventes at reducere ulykkestallet. Indsatsen i dette tema er derfor både ulykkesbekæmpelse på steder med mange cykelulykker og tiltag som kampagner og afmærkning, der er rettet mod bestemte typer af ulykker. Resultater fra spørgeskemaundersøgelser på 3 skoler i Næstved Der er fundet 7 sorte cykelpletter i Næstved. De skønnede besparelser i ulykker og tilskadekomne viser, at sort plet metodikken er velegnet til bekæmpelse af cykelulykker. Således er de forventede førsteårsforrentninger alle over 75%. Kørsel af elever til skole I maj 1998 gennemførte kommunen en spørgeundersøgelse om børns trafikvaner på 3 skoler i Næstved. Resultaterne viser, at knap hver femte barn fra børnehaveklasse til 5. På baggrund af svarene fra forældrene overvejer kommunen kampagner rettet mod forældrene, forbedring af forholdene for cyklister på skoler og skoleveje for at få flere børn til at cykle til skole. Fremtid Det er hensigten at videreføre gangog cykelbroen over baneterrænet ind mod bymidten, så cyklisterne undgår ramper og bakker. Der er budgetteret med godt 16 mio. kr. til cyklisthandlingsplanen frem til år Næsten 60% af udgifterne går til kvalitetsløftet af hovedstiruterne. i bil andet til fods med følge til fods uden følge på cykel med følge på cykel uden følge Der skal etableres flere stier adskilt fra biltrafikken Trafik- og parkeringsforholdene ved skolen skal gøres mere overskuelige Barnet skal have bedre færdselsundervisning i børnehaveklassen 100 % Barnet skal være ældre Skolens cykelparkering skal sikres bedre mod hærværk, tyveri og dårligt vejr Jeg (eller andre voksne) skal have tid og mulighed for at følges med barnet Andet antal svar Hvilke forhold skal ændres, for at dit barn oftere selv vil gå eller cykle til skole? 0 bh. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse Børns transportvaner til og fra skole 137

8 Cyklende by 1999 Karlebo Kommune By og baggrund Karlebo Kommune med knap indbyggere er en forstad i Hovedstadsregionen. I og mellem byområderne Kokkedal og Nivå forefindes et net af stier i eget tracé. Problemerne for de lette trafikanter er ifølge kommunens kortlægning, at det er svært at finde rundt i stinettet. Sikkerheden kan ligeledes forbedres langs de veje cyklisterne alligevel anvender samt i kryds mellem sti og vej. Kampagneaktivitet Gør din cykel klar Åbningsarrangement Cykeltur med Byrådet Cykle-langt konkurrence Cykle til bageren Kan du bruge sti-nettet? Skattejagt Brug sti-nettet Følge dit barn til skole Afslutning Præmieoverrækkelse Dato 28. april 7. maj 8. maj 8. maj 12. juni 15. maj 16. maj 8. maj 31. maj 19. maj 31. maj 25. maj 4. juni 12. juni Planlægning Formålet med projektet var at fremme cyklismen i kommunen med speciel vægt på de korte bilture og samtidig forbedre skiltningen på stinettet for at fremme dets brugervenlighed. Samlet set skulle CO 2 -udslippet nedbringes og cyklisternes sikkerhed forbedres. En kampagne bestående af flere arrangementer og elementer blev udført over 5 uger. Kampagnen sigtede på bestemte målgrupper blandt borgerne. Første fase bestod i at sikre, at så mange borgere som muligt ville blive opmærksom på kampagnen. Dernæst at vække borgernes nysgerrighed og opbygge et positivt indtryk, som ville få flest muligt til at deltage i arrangementerne. Alle aktiviteter havde tilhørende konkurrencer/lodtrækninger. Kampagnen blev kraftigt omtalt i den lokale presse. Gør din cykel klar Som optakt til Cyklende by 1999 tilbød to cykelhandlere gratis at foretage et check af cyklen samt smøre og pumpe den. Samtidig fik kunden et tilbud på eventuelle anbefalede reparationer. De første 200 kunder fik udleveret et sæt reflekser eller en æske lappegrej. Langt over 200 kom og fik foretaget et check, og cykelhandlerne havde da også travlt med reparationer. Åbningsarrangement Cykeltur med Byrådet Den officielle start skete i form af en fælles cykeltur med forfriskninger, hvor byrådet sammen med ca. 100 cyklede rundt i kommunen. Før turen var der opstillet et stort morgenbord og efter turen et silde- og salatbord i Nivå-centret, hvor der samtidig var opstillet boder. Alt i alt var det en rigtig god dag, hvor omkring 250 personer deltog. En cykelbod ved åbningsarrangementet. Morgenmad var en del af åbningsarrangementet. FOTO: Karlebo Kommune FOTO: Karlebo Kommune 138

9 Dansk Cyklist Forbund og Karlebo Turcyklister stod for meget af det praktiske arbejde. Cykle langt konkurrence Firmaer, institutioner, foreninger, enkeltpersoner mv. blev opfordret til at deltage i en konkurrence om at cykle flest kilometer i løbet af perioden 8. maj 12. juni. For at kunne deltage skulle cyklen være udstyret med en cykelcomputer. Deltagerne var primært enkeltpersoner, og antallet var skuffende lavt med kun 40 deltagere. Cykle til bageren Hvorfor ikke bruge din cykel, når du kun skal til bageren? Hvis der ikke er mere end 1-3 km til bageren, er det nok hurtigere end at køre i bil. Dette var nogle af ordene for at få borgerne til at undgå overflødige korte bilture. Ved to af de lokale bagere blev der uddelt cykelboller til omkring 320 personer, som enten cyklede eller gik til bageren. Der var stor praktisk støtte fra den lokale Agenda 21 gruppe og Danmarks Naturfredningsforening. forretninger. På bagsiden af kortet kunne angives svar på spørgsmål om lokalhistorie ved 6 poster. Blandt de rigtige besvarelser blev trukket lod om kr. Bagsiden gav ligeledes mulighed for at udtrykke ens mening om stinettet. Cyklisten kunne tage på skattejagten i løbet af et par uger. Selv erfarne cyklister opdagede nye smutveje via skattejagten. I alt 110 gennemførte skattejagten, og der indkom mange gode forslag og synspunkter, som ellers ikke normalt forekommer i borgerhenvendelser. Forslagene indgår i arbejdet med kommende stiplanlægning, om blandt andet nye stier og skiltning. Følge dit barn til skole Omkring elever fra børnehaveklasse op til 3. klasse deltog i en konkurrence om at samle flest fulgt-til-skole-point. Den klasse, der på hver af kommunens skoler fik samlet flest point, fik kr. Der blev udleveret materiale til klasselærerne og hver elev og deres forældre om konkurrencen. Børnene kæmpede hårdt for ikke at blive kørt i skole i bil og pressede forældrene til at cykle med dem for at samle point. Børnene var meget optagede af konkurrencen, og begyndte ligefrem at mobbe andre elever, hvis de ikke cyklede. Som supplement blev afholdt en tegnekonkurrence. Afslutning Præmieoverrækkelser Arrangementet tiltrak desværre kun 50 deltagere. Dagen var afslutning på Cykle langt konkurrencen og bød herudover på musikalsk underholdning, præmieoverrækkelser, boder og grillmad. Herudover blev gennemført en cykel-triatlon, som gik ud på at cykle langsomt, slalom cykling og banecykling. Dagen var vellykket, men havde fortjent flere deltagere. Skattejagt på sti-nettet På et stikort var indtegnet en skattejagtrute. Stikortet kunne fås på alle kommunes kontorer og i en række Snak før afslutning på Cykle langt konkurrencen. FOTO: Karlebo Kommune 139

10 ABC-projektet i Aalborg (Arbejde Bolig Cykel) Cykelruter ad stærkt trafikerede veje (grønne), cykelruter ad stier i eget tracé og fredelige villaveje (blå) samt virksomheder i projektet (røde). virksomheder samt forskellige kampagner blev gennemført i årene Indsatserne har været koncentreret i en 12 km lang korridor mellem Skalborg og Lufthavnen. I projektets startfase blev et brugerpanel oprettet med repræsentanter fra bl.a. virksomheder og interesseorganisationer. Panelet har været ganske aktivt og medvirket til at udvikle projektet. Det gav samtidig en god udveksling af informationer. By og baggrund Aalborg Kommune er med godt indbyggere Danmarks fjerdestørste. Byen ved Limfjorden er anbragt ovenpå 4 bakker, hvilket kan gøre cykelturen temmelig energikrævende. Limfjordsbroen er den eneste cykelforbindelse over fjorden, så den nord-sydgående cykeltrafik er koncentreret på stærkt trafikerede veje. Byens universitet og funktion som landsdelscenter betyder både mange cykler og mange biler. Planlægning Målet med ABC-projektet var at få flere til at cykle og forbedre trafiksikkerheden. En samlet pakke af tiltag med bedre og flere cykelruter, firmacykler og aktivitetsplaner i KORT: Aalborg Kommune Nye og bedre cykelruter En række huller i cykelnettet er blevet udfyldt med anlæg af cykelstier på Vestergade, Vesterbrogade og Thistedvej i Nørresundby samt Vesterbro i Aalborg. Nyanlæggene har skabt mere sammenhæng i nettet. Derved er cyklisternes komfort og tryghed forbedret på ruter med direkte adgang til byens centrum. Ruterne er anlagt med overkørsler ved sideveje samt signalregulering eller rundkørsel i større kryds. Nogle sideveje er blevet lukket. De nye cykelstier reducerede bilisters parkeringsmuligheder og ned- Vesterbro God plads på et stykke. Vesterbro Kneben plads på et andet. 140

11 Vesterbrogade Ikke alle parkeringspladser blev fjernet. satte fremkommeligheden, men samtidig gav det en mere rolig kørsel og færre vognbaneskift. Parallelt med nye og eksisterende cykelstier langs de trafikerede veje blev cykelruter ad stier i eget tracé og på fredelige villaveje etableret. Disse cykelruter blev nøje gennemgået for huller, dårlige rendestensriste og andre gener. Generne blev fjernet, og ruterne blev forsynet med rutetavler og vejvisning. Stibro over Lindholm Å. En ny rampe fra cykelruten i Kærby til Østre Allé giver nye muligheder. FOTO: Aalborg Kommune En ny stiforbindelse på Limfjordens nordlige side forbedrer adgangsmulighederne til erhvervs- og rekreative områder. Her blev en 50 m lang stibro anlagt. Med baggrund i cykeltællinger er der konstateret en stigning i cykeltrafikken på 5-20% i korridoren nord for Limfjorden. Hvorvidt dette skyldes anlæg af cykelruterne eller de langvarige bro- og tunnelarbejder på Limfjordsforbindelserne er et åbent spørgsmål. På den sydlige side findes flere alternative cykelruter til dem som indgår i ABC-projektet, hvorfor det er svært at vurdere udviklingen i cykeltrafikken. Et par praktiske ting kunne været undgået. Fx skal man ikke holde officiel indvielse af cykelruter om vinteren. I et par måneder lå cykelstierne uden det fine slidlag af asfalt, hvilket medførte klager. Med lidt information og skiltning eller hurtigere udlægning af slidlaget kunne klagerne have været undgået. Aalborg Kommune En folder til medarbejderne. MEDVIRKENDE VIRKSOMHEDER Berner A/S Rambøll A/S Seminarium for Håndværk og Design Teknisk Skole Aalborg Sygehus Aalborg Postkontor Aalborg Kommune, Administrationscentret Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning Aalborg Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen Firmacykler og aktivitetsplaner I efteråret 1995 henvendte Aalborg Kommune sig pr. brev til ledelsen af flere virksomheder for at inddrage dem i projektet. Brevet beskrev projektet samt efterlyste virksomhedens medvirken og en engageret medarbejder. Virksomheden kunne forvente en del presseomtale, en grøn profil samt bedre sundhed og velvære blandt medarbejderne. Halvdelen af de kontaktede virksomheder gik med i projektet. Som forsøg udarbejdede virksomhederne aktivitetsplaner for cykeltrafik ved hjælp af en håndbog. Planen beskriver aktiviteter, der kan motivere medarbejdere til at bruge cyklen på arbejde samt til og fra arbejde. I maj 1996 fik virksomhederne udleveret 35 firmacykler ved en officiel præsentation af forsøget. Efter forsøgsperioden fra maj til november 141

12 Firmacyklerne blev flot præsenteret fra start. af turene foregik mellem bolig og arbejde. Hver firmacykel har på det halve år i snit sparet virksomheden for ca. 600 kr. alene i taxiudgifter. De 9 virksomheder har siden forsøgsperioden selv finansieret yderligere ca. 40 firmacykler kunne virksomhederne overtage cyklerne kvit og frit, hvis der var kørt mindst 300 km på hver cykel. Kørslen blev dokumenteret i en kørebog. Samlet rullede de 35 cykler knap km på dette halve år. Firmacyklerne erstattede især ture i privatbil, taxi og firmabil (i alt 57%) og bus (21%). Knap halvdelen Sygefraværet er faldet i forsøgsperioden Vi har etableret et cykelskur Vi skal ikke ud og investere i yderligere parkeringspladser til biler. Økonomidirektør Morten Boldvik, Berner A/S FOTO: Anders Bach Spørgeundersøgelser viser, at 9% af medarbejderne har ændret transportvaner ved at cykle mere til arbejde eller generelt at cykle mere. På Aalborg Sygehus blev målt en 30% vækst i antal parkerede cykler. Det er store ændringer set i forhold til det begrænsede antal firmacykler blandt ca ansatte, hvor knap halvdelen i forvejen cyklede til arbejde. Kun hver fjerde medarbejder har prøvet en firmacykel. Alligevel synes næsten alle medarbejderne, at firmacykler og aktivitetsplaner er en god idé. Firmacyklerne har medvirket til ændringer på virksomhederne. Fx har Berner A/S meldt sig til firmaidræt og Aalborg Sygehus har oprettet en cykelklub. Kontaktpersonerne har følt det som et sjovt og anderledes projekt. Det har været sjovt, selvom der i virksomhederne er produceret mange interne opslag, breve osv. Alt i alt har firmacyklerne medvirket til et bedre sammenhold på virksomhederne, og firmacyklister hilser da på hinanden. Firmacykler er skatteteknisk det samme som gratis kaffe i Danmark. Aalborg Stiftstidende Firmacyklerne blev ikke beskattet, selvom kørsel mellem hjem og arbejde i princippet beskattes hos brugeren. Baggrunden var, at cyklerne stilles til rådighed for personalet som helhed, og derved kan enhver medarbejder principielt bruge dem. Firmacyklen kan derfor sidestilles med generel personalepleje af økonomisk set ubetydelig værdi, ligesom kaffe på arbejdspladsen. 142

13 Stikort blev udsendt til alle husstande. Information og kampagner I foråret 1997 blev udsendt en cykelavis og stikort til samtlige husstande i Aalborg Kommune. Heri blev ABC-projektet præsenteret sammen med den aktuelle trafikpoliskellige arrangementer. Herudover fik kontaktpersonerne i virksomhederne gaver som tak for indsatsen. I projektforløbet er det blevet til megen spalteplads i forskellige aviser. Længere spots på lokal tv og radio har også været bragt. Forsøget med firmacykler har været synligt i bybilledet, men samtidig været fulgt med stor interesse af pressen. Således har en række virksomheder henvendt sig til kommunen om muligheder for at anskaffe firmacykler, og kommunen har været behjælpelig med 12 firmacykler udenfor projektet. Indvielse af cykelrute den 7. juni tik. Motivationsparametre for mere cykling var sundhed, motion og miljø, samt at det er nemt at komme rundt på det forholdsvis veludbyggede net af cykelstier. Samtidig blev der givet en række råd om cyklisters trafiksikkerhed. I cykelavisen blev alle inviteret til indvielse af de nye cykelruter. Der kom godt 500 mennesker til et arrangement i Lindholm Strandpark, hvor daværende trafikminister Bjørn Westh klippede snoren. Kasketter, t-shirts og reflekser med projektets kendetegn blev uddelt ved de for- Pendlercykler Et forsøgsprojekt med pendlercykler ved Aalborg Banegård og rutebilstation blev startet i maj Når man kommer med regionalbus eller tog er pendlercykler en ideel løsning, hvis bussen eller toget ikke holder tæt på ens arbejde eller uddannelse. Samtidig kan cyklen bruges på arbejdet. Pendlercyklerne udlejes for 100 kr. om måneden eller kr. for et helt år af det regionale trafikselskab, NT. Lejen inkluderer en cykel i smart, anonymt design samt en servicegaranti, så der altid står en køreklar cykel parat. Cyklerne er parkeret i en aflåst kælder 50 m fra banegård og rutebilstation. Her kan pendleren få fat på cyklen med et magnetkort. Målet er at udleje pendlercykler. Reserveret p-plads til pendlercykel. FOTO: Aalborg Kommune KORT: Aalborg Kommune 143

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag:

Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: Næstved Kommune Udgivelsesdato: Udgiver: Arbejdsgruppe: Layout: Fotos: Tryk: Oplag: 1. august 2001 Næstved Kommune, Teknisk Forvaltning Mogens Hansen, Næstved Politi Mogens Niss, Markrådet Søren Underlien

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet. Aalborg Kommune Vejdirektoratet Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet Aalborg Kommune Vejdirektoratet 1995 1998 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Problemerne 2.1. Trafikpulje 1995 3. Målene 3.1 Projektets mål 3.2 Projektets organisering 3.3 Indhold

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2

Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Bilag 2 Forventede resultater og effekter Herning Cykler Fase 2 Evalueringsplan Evalueringsplanen indeholder en: n skal give et billede af, hvor mange der ved projektstart cykler i Herning Kommune fordelt

Læs mere

Mere sikker på cykel i Randers

Mere sikker på cykel i Randers Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel

Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.

Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune

Transportvaner. Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Transportvaner Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune Sammenfatning af undersøgelse af transportvaner i Middelfart Kommune I denne folder findes sammenfatningen af Middelfart

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes:

I forbindelse med fordebatten om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet bør følgende sideprojekter overvejes: Fra: Plan og Byg, TM (Fællespostkasse) Sendt: 7. marts 20 08:38 Til: Charlotte Zeth Andersen; Louise Bach Mikkelsen VS: Debat om etablering af busvej fra Sohngårdsholmsvej til Universitetsområdet Fra:

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole Indholdsfortegnelse Gl. Lindholm Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 11 Rollemodel..

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Sankt Jørgens Vej, Svendborg

Sankt Jørgens Vej, Svendborg Sankt Jørgens Vej, Svendborg Prioritering af trafiksikkerhedsprojekter Granskning af løsningsmuligheder Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 11.07.2014 Version: 02 Projekt nr.: 7108-001 MOE A/S Åboulevarden

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5

Indholdsfortegnelse CYKELTRAFIK I HJØRRING KOMMUNE ANNO 2012 5 2 Forord Den 10. maj 2010 besluttede Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune at udarbejde en strategi for udviklingen af cykeltrafikken i kommunen. Formålet er at øge cyklens andel af det samlede transportarbejde

Læs mere

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold:

Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009. Forord. Indhold: Cykelregnskab 2009 Forord Helsingør Kommunes første cykelregnskab - 2009 Vi er ambitiøse i Helsingør Kommune! I 2012 skal vi have 25% flere cyklister i kommunen. Ambitiøse mål kræver seriøse initiativer.

Læs mere

Trafikpolitik Stolpedalsskolen

Trafikpolitik Stolpedalsskolen Trafikpolitik Stolpedalsskolen Indholdsfortegnelse Stolpedalsskolen Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 13 Rollemodel.. 16

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Generelt for hele distriktet

Generelt for hele distriktet Trafikpolitik Indhold Generelt for hele distriktet... 2 Sikker skolevej... 2 Forældreinformation... 2 Rollemodeller... 2 Kampagner... 2 Snerydning og saltning... 2 Skolebestyrelsen... 2 Personalets befordring

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper

Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen

Læs mere

Trafikpolitik Kongerslev Skole

Trafikpolitik Kongerslev Skole Trafikpolitik Kongerslev Skole Indholdsfortegnelse Kongerslev Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå.

Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. Tag en ide, du har hørt/fået i dag og kvalificer den på de næste ti minutter. Udfyld så meget du kan nå. 1. Få personer med balanceproblemer til at cykle på 3-hjulet el-cykler frem for ikke at cykle eller

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen

Trafikpolitik 2014. Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik 2014 Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Trafikpolitik for Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen Denne trafikpolitik er udarbejdet af Børnehuset Skattekisten og Lilleåskolen i samarbejde

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

6.1 Trafikplanlægning Mål De overordnede mål på trafikområdet er: At virke for en overordnet trafikstruktur som sikrer, at Odense kan varetage sin rolle som regionalt center, og tilgodeser alle befolkningsgruppers

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020

UDVIK- LINGS- PLAN. Lydum 2020 UDVIK- LINGS- PLAN Lydum 2020 Naturen er vores styrke og kilde til store oplevelser. Gå selv på opdagelse i naturen, pas på den og del den med andre. Sammen fortæller vi verden om vores natur - #viinaturen

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport

Stiplan 2010. - offentlige cykel- og gangstier til transport Stiplan 2010 - offentlige cykel- og gangstier til transport Maj 2011 Stiplan 2010 Ringsted Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Indhold Forord 5 Planens

Læs mere

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15.

Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Forord: Cyklistforbundet i Hvidovre fremsender hermed et notat om Hvidovre en Cykel-kommune til Agenda 2100 strategi & handlingsplan for 2012 15. Det er vores håb at notatet kan give idéer og inspiration

Læs mere

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE

Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan

Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Bræd Brædstrup Skoles trafikpolitik og handlingsplan Skolebestyrelsen har vedtaget en trafikpolitik og forslag til handlinger - for at fremme viden om trafiksikker adfærd for skolens elever. Vores ambition

Læs mere

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti

Læs mere

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej

Bilag 1: Fordele og ulemper ved en bussluse på Hejnstrupvej Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk Veje og Grønne Områder Sagsnr. 265418 Brevid. 2072288 Ref. MOCH Dir. tlf. 4631 3722 Mortenhc@roskilde.dk

Læs mere

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre

Læs mere

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1 Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret

Læs mere

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikpolitik Mou Skole

Trafikpolitik Mou Skole Trafikpolitik Mou Skole Indholdsfortegnelse Mou Skole Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 12 Rollemodel.. 15 Samarbejde 17

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab

Indledning. Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab Cykelregnskab 2012 2 Indledning Frederiksberg Kommunes cykelregnskab 03 Status på cykeltrafik 2012 på Frederiksberg 04 Nøgletal for cykeltrafikken på Frederiksberg 06 Cykelforhold på Frederiksberg 08 Cyklisterne

Læs mere

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen Tillægsrapport Januar 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 RESULTATER 6 2.1 Transportmiddel til og fra skole 6 2.2 Transportvaner 9 2.3 Elevernes

Læs mere

AALBORG ØST. Trafik & Miljø

AALBORG ØST. Trafik & Miljø AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er

Læs mere

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011

Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole 1 Tryg i trafikken ved Hornslet Skole Efterår 2011 --Mobilitetsplan-- Af: civilingeniør, trafikplanlægger Maria Thrysøe Krogh-Mayntzhusen Rambøll Danmark A/S mtm@ramboll.dk

Læs mere

Kom Rundt i Odense. Guide til din hverdag

Kom Rundt i Odense. Guide til din hverdag Kom Rundt i Odense Guide til din hverdag By- og Kulturforvaltningen, Odense Kommune - april 2015 Der er mange måder at komme rundt i Odense. Nogle gange er det lettest i bil, andre gange på cykel. Det

Læs mere

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP

Skolerunde 2013 - Trekronerskole. kolen. Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. TSP Veje og Grønne områder Trekronerskolen 1 Skolerunde 2013 - Trekronerskole kolen Der har været afholdt møde med Trekronerskolen den 18. november 2013. VGO: Veje og Grønne områder CP: Cyklistplan 2012 TSP:

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Skivholme Herskind cykelstien

Skivholme Herskind cykelstien Skivholme Herskind cykelstien Skal vi køre i bil, eller cykle hvis vi tør En brugerundersøgelse med henblik på at klarlægge behovet for en cykelsti mellem Skivholme og Herskindskolen. Udarbejdet af Flemming

Læs mere

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Sager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING

Læs mere

Trafikpolitik Hals Skole

Trafikpolitik Hals Skole Trafikpolitik Hals Skole Indholdsfortegnelse Hals Skole Forord Side 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 14 Rollemodel.. 18 Samarbejde

Læs mere

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er

Læs mere

Trafikpolitik for Humlebien

Trafikpolitik for Humlebien Trafikpolitik for Humlebien Med denne politik sætter Humlebien trafiksikkerhed på dagsordenen og lægger op til en mere målrettet indsats både i dagligdagen og for en forbedret trafiksikkerhed ved institutionens

Læs mere

Mål for trafikpolitikken

Mål for trafikpolitikken Side 1 af 6 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Rødding Skole ved: at så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi

Læs mere

Cykelhandlingsplan 2010-2012

Cykelhandlingsplan 2010-2012 Cykelhandlingsplan 2010-2012 2 Frederiksberg Kommunes Cykelhandlingsplan Indledning... 3 Baggrund for cykelhandlingsplanen... 3 Udarbejdelsen af cykelhandlingsplanen... 3 Indsatsområde 1: Fremkommelighed...

Læs mere

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221

Odense Kommune. Susanne Ursula Larsen 205 Thomas Hjarup Andersen 211 Tonny Vest 216 Ulla Gudiksen Chambless 221 Odense Kommune Abir Al-kalemji 2 Alex Ahrendtsen 7 Anette Thysen 12 Annette Blynél 17 Birgitte Knudsen 22 Bjørn J. Bjerrehøj 27 Bo Libergren 32 Brian Lauridsen 37 Brian Skov Nielsen 42 Christell Gall 47

Læs mere

10 gode råd om færdsel

10 gode råd om færdsel 10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær

Læs mere

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012

Bilag 1 prioriterede trafikstianlæg 2009-2012 Forslag til Stiplan Bilag 1: Prioritering af trafikstier 2009-2012 Bilag 2: Prioritering af rekreative stier 2009-2012 Bilag 3: Færdsel på veje og stier Bilag 4: Miljøvurdering 95 Bilag 1 prioriterede

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april 2009. Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen Sønderborg Kommune Skolevejsanalyse Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen april 2009 Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro A/S INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 5 2 SAMMENFATNING

Læs mere

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania Det er blevet påstået af folk fra det offentlige, at Christiania har godkendt den planlagte cykelrute. Det har Christiania ikke! Grunden

Læs mere

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011.

Notat. Målsætninger. Cykelpolitikken og den tilhørende handlingsplan blev vedtaget af byrådet i 2011. Notat Vedrørende: Status på realisering af cykelstiplan Sagsnavn: Cykelregnskab 2015 Sagsnummer: 05.04.00-P05-1-15 Skrevet af: Grethe Helledi Kristensen E-mail: grh@randers.dk Forvaltning: Veje og Trafik

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere