KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOL-forløbsbeskrivelse. Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune"

Transkript

1 KOL-forløbsbeskrivelse Beskrivelse af rehabiliteringsforløb og tilbud for borgere med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom i Furesø Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Formål Patientgruppe Indikationer for deltagelse i rehabilitering Visitation til rehabilitering Forløbet Screeningssamtale Fysiske test Interventioner/tilbud...6 A. Sammenhængende rehabiliteringsforløb (KOL-skole)...6 B. Fysisk træning på hold (evt. individuelt)...6 C. Motionsvejledning...7 D. Sygdomsspecifik patientundervisning...7 E. Individuel kostvejledning...7 F. Rygestopintervention...7 G. Forløbskoordinator...7 H. Netværksgruppe Afsluttende samtale og opfølgning Pædagogisk tilgang og etiske overvejelser Personalets kompetencer Samarbejde og vidensdeling Evaluering og kvalitetsudvikling...9 Bilag...10 Bilag 1 Henvisningsblanket...10 Bilag 2 Forløbet...12 Bilag 3 Screeningssamtale...13 Bilag 4 Fysiske test...14 Bilag 5 Sammenhængende rehabiliteringsforløb (KOL-skole)...15 Bilag 6: Fysisk træning på hold (evt. individuelt)...16 Bilag 7 Motionsvejledning...17 Bilag 8 Sygdomsspecifik patientundervisning...17 Bilag 9 Individuel kostvejledning...17 Bilag 10 Rygestopintervention...18 Bilag 11 Forløbskoordinator...18 Bilag 12 Netværksgrupper...19 Bilag 13 Afsluttende samtale...19 Bilag 14 Pædagogiske og etiske overvejelser...20 Bilag 15 Personalets kompetencer...21 Bilag 16 Samarbejde og vidensdeling...21 Bilag 17 Evaluering og kvalitetsudvikling...22 Litteratur

3 1. Indledning I det nedenstående beskrives det forløb, som Furesø Kommune tilbyder borgere med KOL med henblik på, at sundhedsprofessionelle i kommune og region kan få et overblik over forløb og tilbud. Tilbuddene tager udgangspunkt Forløbsprogram for KOL (Region Hovedstaden 2009), Danske fysioterapeuters kliniske retningslinjer for fysioterapi for patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (DF 2007), samt Sundhedsstyrelsens anbefalinger for KOL Tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering af kronisk obstruktiv lungesygdom (SST 2007), og endelig DSAM s vejledning for KOL (2008). 2. Baggrund Kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, er en sygdom, som er præget af tiltagende invalidering med nedsat funktionsevne og livskvalitet. KOL giver nedsat lungefunktion ledsaget af åndenød ved anstrengelse og/eller i hvile, desuden ses hoste og dannelse af spyt/slim. I forlængelse heraf bringes mange borgere med KOL ind i en ond cirkel med tiltagende grad af inaktivitet, fysisk såvel som socialt, som igen fører til forværrelse af funktionsevne og i nogle tilfælde øget social isolation. Studier og projekter med rehabilitering viser, at rehabilitering i form af træning, undervisning og psykosocial støtte kan øge funktionsevnen hos borgeren med KOL og øge livskvalitet og egenomsorg, og dermed bryde den onde cirkel. Der er desuden indikationer for, at træning kan nedbringe antallet af indlæggelsesdage. KOL er den hyppigste indlæggelsesårsag på de medicinske afdelinger i Danmark. Samtidigt forekommer der flere genindlæggelser i denne patientgruppe end ved andre lidelser. Der skønnes at være omkring mennesker i Region Hovedstaden, der lider af KOL, og dødeligheden er stor og generelt stigende på verdensplan. I Danmark estimeres KOL til at være den tredje hyppigste dødsårsag i I Furesø Kommune var 3726 borgere i perioden i kontakt med sundhedsvæsenet eller indløste recepter på medicin på grund af kroniske lungesygdomme, dvs. KOL og kronisk astma. 3. Målgruppe for forløbsbeskrivelsen Sundhedsprofessionelle i kommune og region 4. Formål - At give den enkelte borger med KOL mulighed for at opnå den højest mulige funktionsevne og livskvalitet i sin dagligdag - At styrke borgerens egenomsorg - At forebygge eksacerbationer og yderligere progression af sygdommen - At øge borgerens kompetence i at møde behandlere i sundhedsvæsenet med henblik på at kvalificere dette møde.

4 5. Patientgruppe Tilbud om forløb gælder alle borgere i Furesø Kommune med diagnosen KOL, som er defineret på baggrund af en lungefunktionsundersøgelse (spirometri), hvor der påvises en luftvejsobstruktion med en ratio FEV1/FVC<0,7 efter bronkodilatation. 6. Indikationer for deltagelse i rehabilitering Beslutning om den enkelte borgers rehabilitering træffes på baggrund af sygdommens sværhedsgrad og borgerens behov. Borgere der i stabilfasen har en på MRC 3 tilbydes i udgangspunktet et sammenhængende rehabiliteringsforløb. Borgere med let til moderat KOL kan få tilbud forskellige rehabiliterende aktiviteter. Borgere med meget svær KOL bør i udgangspunktet gives et sammenhængende rehabiliteringsforløb på hospital. Borgere med svær til meget svær KOL, der har været indlagt, skal i udgangspunktet henvises til forløbskoordinator. Inklusionskriterier Patienter der er optimalt medicinsk behandlet Dyspnøgrad, MRC 3-5 Kognitivt god nok til at modtage råd og vejledning Motiveret for at komme to gange om ugen og træne hjemme hver dag. Eksklusionskriterier Patienter med alvorlig hjertesygdom. 7. Visitation til rehabilitering Borgere henvises til rehabilitering, herunder forløbskoordinator, via egen læge eller hospital. Kommunens visitation, Forebyggende team eller forløbskoordinator kan også henvise, ligesom borgeren også selv kan henvende sig til genoptræningscenteret eller forløbskoordinator. Borgeren vil i disse tilfælde blive bedt om at gå til egen læge med henblik på, at denne laver en henvisning, idet det er en forudsætning, at der foreligger relevante oplysninger fra praktiserende læge eller hospitalslæge om såvel KOL-diagnose (FEV1< 80 %) og eventuelle tilgrænsende lidelser. Henvisning sker ved at sende en Edifact med en række informationer (bilag 1) til Furesø Kommunes lokationsnr. med overskriften Træning. Alternativt kan den særlige henvisningsblanket faxes til Genoptræningscenteret (bilag 1). Begge dele findes også på Hospitalslæger kan henvise med en genoptræningsplan med samme informationer, der sendes elektronisk til kommunen. Der sendes besked til egen læge via Edifact ved start og slut af et rehabiliteringstilbud, også ved tilknytning til forløbskoordinator. 8. Forløbet Formål - at forløbet er koordineret mellem de involverede kommunale parter - at der er klarhed om de forskellige parters opgaver og ansvar og kommunikationsveje - at skabe et struktureret samarbejde (Bilag 2) 4

5 Diagram over forløbet: Praktiserende læge Hospital Interne henvisere fx Visitation, Forebyggende Team, Hjemmeplejen mv. Borgeren selv Screeningssamtale og individuel handleplan Fysiske test Fysioterapeut Screeningssamtale og individuel handleplan Sygeplejerske - Forløbskoordinator Motionsvejledning (niv. 1.) Fysisk træning på hold, eller evt. individuelt (niv. 2+3.) Sammenhængende rehabiliterings forløb (KOLskole) Sygdomsspecifik undervisning (niv.1-3) Rygestop (alle) Individuel kostvejledning (niv. 2-3) Opfølgning og evt. nyt tilbud Netværksgrupper 5

6 9. Screeningssamtale Formål: - At afdække borgerens fysiske, psykiske, sociale og kognitive ressourcer samt motivation for rehabilitering og livsstilsændringer - At sætte mål og udarbejde handlingsplanen sammen med borgeren (Bilag 3) 10. Fysiske test Formål - At teste borgerens fysiske funktionsniveau (Bilag 4) 11. Interventioner/tilbud A. Sammenhængende rehabiliteringsforløb (KOL-skole) Det sammenhængende rehabiliteringsforløb består af fysisk træning, patientundervisning, kostvejledning, rygestopvejledning og psykosocial støtte og er gruppebaseret. De enkelte interventioner beskrives nedenfor. Formål: - At give den enkelte borger med KOL mulighed for at opnå den højest mulige funktionsevne og livskvalitet i sin dagligdag - At styrke borgerens egenomsorg og motivere til livsstilsændringer - At forebygge eksacerbationer og yderligere progression af sygdommen - At øge borgerens kompetence i at møde behandlere i sundhedsvæsenet med henblik på at kvalificere dette møde. (Bilag 5) B. Fysisk træning på hold (evt. individuelt) Formål: - At borgeren vedligeholder og hvis muligt forbedrer sit fysiske funktionsniveau - At borgeren kan få redskaber til dyspnøhåndtering - At borgeren opnår størst mulig grad af kropsbevidsthed - At øge borgerens glæde ved at bevæge sig og dyrke motion - At motiverer borgeren til at bevæge sig/motionere i hverdage, også efter endt forløb. (Bilag 6) 6

7 C. Motionsvejledning Formål - At give den motionsvante borger med let til moderat KOL kvalificeret råd og vejledning til deres træning - At give borgeren retningslinjer for anbefalet intensitet og hyppighed - At informere borgeren om kommunens øvrige tilbud herunder netværksgruppe (Bilag 7) D. Sygdomsspecifik patientundervisning Formål - At give borgeren (og pårørende) indsigt i sygdommen og det at leve med KOL - At borgeren (og pårørende) opnår viden om og motiveres til livsstilsændringer. - At give borgeren (og pårørende) mulighed for at erhverve sig kompetencer i at yde egenomsorg. (Bilag 8) E. Individuel kostvejledning Formål - At tilbyde borgere med KOL under 65 år med et BMI under 21 eller over 30 kostvejledning med henblik på vægtøgning eller reduktion - At tilbyde borgere med KOL over 65 år med et BMI under 24 eller over 30 kostvejledning med henblik på vægtøgning eller -reduktion - At tilbyde borgere med KOL med et lavt normalt BMI, der ved et vægttab på 1-3 kg. vil få et BMI på 24 eller mindre, kostvejledning med henblik på at forebygge undervægt. - At tilbyde borgere med svær til meget svær KOL med et BMI under 24 og tydelig forværring i sygdomsbillede en særlig ernæringsintervention (Bilag 9) F. Rygestopintervention Formål - At borgeren kender til rygningens betydning for udvikling af KOL og andre rygerrelaterede sygdomme - At borgeren motiveres til at prøve et rygestop - At borgere der ønsker det får vejledning og støtte til rygestop, evt. på et rygestopkursus - At borgere der er holdt op med at ryge får støtte til at fastholde rygestoppet (Bilag 10) G. Forløbskoordinator Formål - At borgeren med svær til meget svær KOL kan få psykosocial støtte i hjemmet og have en fast kontaktperson vedrørende sin sygdom - At borgeren opnår tryghed ved sin situation i hverdagen - At borgeren med få ressourcer får hjælp til at indsatser fra forskellige aktører bliver koordineret og optimeret - At borgerens ressourcer mobiliseres bedst muligt med henblik på øget livskvalitet, samt deltagelse i rehabiliterende eller netværksskabende aktiviteter 7

8 - At forebygge social isolation, angst og depression (Bilag 11) H. Netværksgruppe Formål: - At borgere får mulighed for at få støtte af ligestillede til at mestre sit liv med KOL med henblik på at øge livskvalitet og vedligeholde funktionsniveauet - At borgere efter et rehabiliteringstilbud får mulighed for at fortsætte træning i trygge rammer og med ligestillede - At forebygge social isolation (Bilag 12) 12. Afsluttende samtale og opfølgning Formål - At lave en status for hvor langt borgeren er nået i forhold til sine mål, herunder det fysiske funktionsniveau - At sætte mål for hvordan resultatet fastholdes eller en handlingsplan for at komme videre med målene - At borgeren får viden om muligheder for at deltage i netværksgruppe, lokale motionsaktiviteter, patientforeninger mv., samt motivere borgeren til at deltage i et sådant tilbud (Bilag 13) 13. Pædagogisk tilgang og etiske overvejelser Formål: - At beskrive og dokumentere hvilken pædagogisk tilgang de sundhedsprofessionelle møder patienten med - At sikre en ensartet tilgang samt mulighed for justering og evaluering (Bilag 14) 14. Personalets kompetencer Formål - At sikre at personalet har de relevante sundhedsfaglige og pædagogiske kompetencer til at indgå i et tværfagligt rehabiliteringsteam (Bilag 15) 15. Samarbejde og vidensdeling Formål - At øge de faglige kompetencer og vidensopdatering - At øge viden om forskellige faggruppers arbejde - At forbedre samarbejdet på tværs af afdelinger og sektorer (Bilag 16) 8

9 16. Evaluering og kvalitetsudvikling Formål - At vurdere i hvilken grad rehabiliteringen forbedrer borgernes funktionsevne, livskvalitet og egenomsorg - At vurderer i hvilken grad borgerne oplever et tilfredsstillende (og sammenhængende) forløb - At udvikle tilbuddene og/eller nye tilbud ved behov fx tidlig opsporing og borgere med anden etnisk baggrund - At udvikle standarder for kvalitet (Bilag 17) 9

10 Bilag Bilag 1 Henvisningsblanket Henvisning til KOL-rehabiliteringstilbud i Furesø Kommune Sendes/faxes til Genoptræningscenteret, Skovgården 1, 3500 Værløse, Fax Supplerende oplysninger kan medsendes på separat blankt papir. Henvisers underskrift og stempel 10

11 Henvisning via Edifact Sendes til Furesø Kommune (lokationsnr.) med overskriften Træning. Skal indeholde følgende informationer: Diagnose og sværhedsgrad: - FEV 1 (dato) - antal eksacerbationer det seneste år - antal indlæggelsesdage pga. KOL de seneste 6 måneder Medicin - varig medicin, inkl. inhalationsmedicin Funktionsbegrænsende sygdom - Hvis ja, hvilken Comorbiditet - Mb.cordis incompensatus - Betydende aortastenose 11

12 Bilag 2 Forløbet Henvisning internt Henvisninger og genoptræningsplaner modtages i Genoptræningscenteret, hvor de gives til KOLfysioterapeuterne. Ved borgere med svær til meget svær KOL sendes advis til KOLforløbskoordinator med henblik på orientering og senere samarbejde. Visitationen skal ved besked om udskrivelse af borgere med KOL, hvor der ikke foreligger en genoptræningsplan sende advis til KOL-forløbskoordinator (sygeplejerske dag). Visitationen kan desuden henvise alle borgere med KOL til KOL-rehabilitering og forløbskoordinator (jf. kvalitetsstandard og indikationer for rehabilitering). Dette sker ved advis til Genoptræningscenteret eller sygeplejerske dag. Hjemmesygeplejersker, assistenter og hjælpere samt fysioterapeuter og ergoterapeuter kan kontakte KOL-teamet ved advis, telefonisk eller ved personlig kontakt med henblik at få én fra KOL-teamet til at vurdere en borger med KOL. Koordinering og samarbejde Fysioterapeut og koordinator koordinerer via advis eller telefon, hvem der tager det første besøg og screeningssamtale. Denne person har nu ansvaret for borgerens rehabiliteringsforløb. Ved behov for en indsats fra begge faggrupper allerede fra start koordineres dato for hjemmebesøg og/eller undersøgelser, så datoerne ikke er sammenfaldende. I disse tilfælde skal hovedansvaret aftales. Den, der udfører screeningssamtalen sørger for at indhente relevante oplysninger fra egen læge hvis disse mangler. Er borgeren ikke henvist fra en læge, bør denne sendes til egen læge mhp. at blive henvist. Hvis borgeren skal deltage i fysisk træning, udfører fysioterapeuterne de fysiske test og visiterer borgeren til træningstilbuddet. Fysioterapeuterne forestår vejledning i mobilisering eller lignende, og kan inddrages ved behov for hjælp til at vurdere træningspotentiale. Forløbskoordinator forestår psykosocial støtte i hjemmet, vejledning omkring medicin og iltapparat i hjemmet, samt særligt ernæringsforløb i hjemmet i samarbejde med kommunens ernæringsvejleder. For at koordinere samarbejdet afholdes der et møde en gang månedligt af 1 times varighed, med deltagelse af alle i KOL-teamet (fysioterapeuter, sygeplejerske og evt. ernæringsvejleder). Indholdet på mødet følger en fast dagsorden, med gennemgang af nye borgere og koordinering af samarbejdet omkring dem og udfærdigelse af handleplan. For at sikre at egen læge er informeret, sendes der besked til egen læge via Edifact om handleplan ved start og besked om afslutning på et forløb. 12

13 Bilag 3 Screeningssamtale Der foretages en grundig anamnese, og en afdækning af medicinske data, herunder sværhedsgrad både målt ved spirometri og MRC-skala samt funktionsmålinger. Foreligger disse ikke kontaktes praktiserende læge med henblik på udredning og optimal medicinsk behandling. Derudover gennemgås et livskvalitetsskema og ved behov en depressionsvurdering. Samtalen afsluttes med at sætte mål og lave en handleplan med baggrund i ovenstående og via formen Den Motiverende samtale. Hvis der vurderes, at borgeren har træningspotentiale henvises til fysiske test og undersøgelse. Henvisning sker via Edifact. Det vurderes også, om borgeren skal henvises til kostvejledning. Henvisning sker via mail til kostvejleder. Det vurderes også, om der er behov for en rygestopintervention. Når forløbskoordinator foretager samtalen, kan denne desuden henvise til fysioterapeuten med henblik på en vurdering af træningspotentialet eller vejledning i mobilisering ved behov for dette. Varighed: Der afsættes ca. 1-1½ time til samtale og undersøgelse Anamnese: Personlige data Baggrund for henvisning, antal af eksacerbationer og indlæggelser inden for et år, lungefunktion: FEV1 i % af forventet/stadie, slim og hoste, Vægt og BMI Ødem og kulør Livsstil og rygestatus Borgerens egen oplevelse af sit funktionsniveau og daglige aktiviteter CCQ/D15/eller andet livskvalitetsskema. Afdække borgerens viden om KOL og behov for information, ressourcer, netværk, motivation for at deltage i rehabilitering. Om nødvendigt informeres borgeren også om mulighed for socialrådgivning i relation til evt. arbejdsmarkedsproblemer, mulighed for pleje, omsorg, hjælpemidler og terminalpleje (serviceloven 71). Der er udarbejdet et tjekskema, som følges af begge faggrupper. Alle data registreres i Rambøll. 13

14 Bilag 4 Fysiske test For at kunne vurderer hvilket træningstilbud borgeren foretages følgende tests og observationer: Respirationsmønster - er der tegn på anstrengelse? Holdning og form af thorax og abdomen Graden af dyspnø i hvile og i aktivitet Borg og MRC skala Funktionsniveau bevægelsesmønster, styrke og udholdenhed af OE og UE, Funktionsmålinger: 2,45 m, rejse-sætte-sig, gangtest (6 min. gangtest) Muskelatrofi Cyanose Ødem Puls og saturation Generel udholdenhed (incrswt) Avlunds træthedsskala? Resultaterne indføres i testskema, udfyldes i Rambøll. Visse data registreres desuden i KOALA databasen. Efter testningen visiteres borgeren til et træningstilbud. Der underskrives en serviceafgørelse. Varighed: Der afsættes 1 time til undersøgelserne. 14

15 Bilag 5 Sammenhængende rehabiliteringsforløb (KOL-skole) Målgruppe: Borgere med moderat til svær KOL og MRC 3, der ikke tidligere har deltaget i et rehabiliteringsprogram (i kommune eller hospital). Efter en periode kan det dog være relevant for borgere som har en væsentlig ændring i deres sygdomsforløb eller i deres situation i øvrigt, at deltage i det sammenhængende rehabiliteringsprogram igen. Det er ingen hindring, hvis borgeren er iltbruger. Varighed: Træning to gange ugentligt på hold i gymnastiksalen af 1 times varighed. Teoretisk undervisning af 1 times varighed én gang ugentligt i forbindelse med træningen. Forløbet foregår over max. 10 uger. Den sidste uge er forbeholdt afsluttende samtaler og test. Ved holdstart underskrives en serviceafgørelse af borger og fysioterapeut (nedenfor) Antal deltagere: Max. deltagere på hold 10 borgere ved to fysioterapeuter. Indhold: Fysisk træning - Styrke og udholdenhedstræning af muskulatur. - Konditionstræning - Balancetræning - Udspænding og afspænding af relevante muskelgrupper - Vejrtrækningsteknikker, dyspnø håndtering og sekretmobilisering - Instruktion og vejledning i selvtræning ugens andre dage Den fysiske træning følger Danske Fysioterapeuters anbefalinger. Undervisning: - Sygdommen og dens behandling ( Lev med KOL ) - Betydning af rygestop - Betydning af fysisk træning og træningslære (træningsdagbog og hjemmetræning) - Betydning af at opretholde daglige aktiviteter - Betydning af ernæringstilstand og kostvejledning (ved ernæringsvejleder) - Inhalationsteknikker og medicin (ved sygeplejerske) - Håndtering af akut sygdomsforværring, angst og åndenød (evt. akutte handleplaner) - Kommunens tilbud og sociale rettigheder 15

16 Bilag 6: Fysisk træning på hold (evt. individuelt) Målgruppe: Borgere med KOL der allerede har indsigt i deres sygdom samt borgere med svær KOL som ikke er i stand til selv at vedligeholde deres funktionsniveau selv eller har behov for yderligere træning efter endt KOL-skole. Det er ingen hindring hvis borgeren er iltbruger. Varighed: Træning 1 x ugentligt af 1 times varighed. Borgeren startes og afsluttes på holdet efter en individuel vurdering. Træningen foregår ca. over 20 uger. Herefter revurderes det hvorvidt borgeren skal fortsætte. Antal deltagere: Max. deltagere på hold 10 borgere og to fysioterapeuter. Indhold: - Styrke og udholdenhedstræning af muskulatur. - Konditionstræning - Balancetræning - Udspænding og afspænding af relevante muskelgrupper - Vejrtrækningsteknikker, dyspnø håndtering og sekretmobilisering - Instruktion og vejledning i selvtræning ugens andre dage Den fysiske træning følger Danske Fysioterapeuters anbefalinger. Hver deltager får sit eget eget træningsprogram, hvor fysioterapeuten sammen med borgeren tilrettelægger, hvilke øvelser der er relevante. Fra første dag informeres deltagerne om, at de selv skal træne i løbet af ugen. Deltagerne får individuel vejledning i, hvordan de kommer i gang eller fortsætter, og de får en træningsdagbog. Desuden vil de blive vejledt i hjemmeøvelser, og der kan introduceres til stavgang og power walk. 16

17 Bilag 7 Motionsvejledning Målgruppe: Motionsvejledningen henvender sig især til borger med mild til moderat grad af KOL og borger der er motionsvante Varighed: Der afsættes tid efter behov. Det vurderes individuelt hvor mange gange, der er behov for at se borgeren, og om det skal være en gruppe eller et individuelt tilbud. Indhold: - Træningslære og formål med fysisk aktivitet (evt. introduktion til træningsdagbog og hjemmetræning) - Motivere til fysisk aktivitet - Information om kommunens øvrige tilbud herunder netværksgruppe - Udlevere DVD Lev med KOL og pjece om KOL - Opfølgning på træning - Opfølgning på pjece og DVD Træningen kan også følges op af telefonsuperviseret træning, hvor borgeren ringes op fx en gang om måned mhp. at fastholde dem i træning og vedligeholde motivationen. Bilag 8 Sygdomsspecifik patientundervisning Målgruppe: Borgere med KOL (og pårørende), der ikke har eller skal deltage i et sammenhængende rehabiliteringsprogram, der har brug for viden om KOL, behandling, forebyggelse og rehabilitering og livsstilsændringer. Fx i forbindelse med motionsvejledning. Varighed: 2 x 2 timer med en til to ugers mellemrum. Sen eftermiddag/aften. 1-2 gange om året. Planlægges ad hoc, når der er samlet en gruppe af 5-6 borgere. Indhold Hvad er KOL lungernes opbygning og funktion At leve med KOL (mestring, angst/åndenød og håndtering heraf, sociale rettigheder mm.) Kost og ernæring v. kostvejleder Medicin v. sygeplejerske Træning v. fysioterapeut Bilag 9 Individuel kostvejledning Målgruppe: Borgere med KOL med et BMI under 24 (21 under 65 år) eller over 30. Desuden borgere med KOL med et lavt normalt BMI med henblik på forebyggelse. Varighed: En til tre vejledninger. Første vejledning ca. 1 time, øvrige 30 minutter. Det anbefales, at en pårørende er med. 17

18 Indhold: Der laves en analyse af borgerens kost og drikkevaner, og på baggrund heraf udarbejdes en individuel handleplan sammen med borgeren. Borgere med svær til meget svær KOL med et BMI under 24 og tydelig forværring i sygdomsbillede tilbydes en særlig ernæringsintervention, hvor forløbskoordinator involveres. Vejledningen kan i disse tilfælde evt. foregå i hjemmet. Det vurderes her desuden om en ekstern diætist skal involveres. Bilag 10 Rygestopintervention Kort samtale Målgruppe: Borgere med KOL, der fortsat ryger. Varighed: 15 minutter, evt. flere gange. Indhold: Det er ikke alle rygere, som spontant opsøger informationer om rygning eller rygeafvænning. For at komme de mere tilbageholdende rygere i møde er "Den korte samtale om rygning og rygestop" sat til at vare 15 minutter og baserer sig på en uforpligtigende og tilbudsorienteret tilgang. Borgeren vælger ud fra en palet af temaer. Samtalen sluttes med at give information om at få mere viden. Udviklet af Kræftens Bekæmpelse og Apoteker foreningen. Rygestopkursus Målgruppe: Borgere der ryger, som er motiverede for rygestop. Varighed: 2 timer om ugen i 5 uger. Indhold: Rygestopkurserne varetages af Værløse Apotek. Borgere kan tilmeldes ved at kontakte apoteket på tlf eller På et rygestopkursus samles borgere, som får råd og vejledning af en rygestopinstruktør. Et rygestopkursus foregår over fem gange á to timer med undervisning og udveksling af erfaring. Holdet fastsætter sammen en dato for rygestop, typisk ved 1. mødegang, og får undervejs støtte og opbakning af hinanden og instruktøren. Borgeren gives viden om rygning og redskaber til rygestop og overvindelse af rygetrang. Bilag 11 Forløbskoordinator Målgruppe: Borgere med svær til meget svær KOL, der falder inden en af følgende kategorier: - er meget ressourcesvag - har brug for særlig (støtte til) rehabilitering i en periode - er terminal (eller på grænsen til at være terminal) - er eller er på vej til at blive socialt isoleret - er stærkt undervægtig Varighed: Varighed og hyppighed aftales individuelt. Revurdering efter 12 uger ud fra aftalte mål. Kontakten kan til en hver tid genoptages efter afslutning. Indhold: Efter screeningssamtalen vurderes det, hvad den enkelte borger har behov for. På denne baggrund laves en handleplan (indsatsområde), og koordinator hjælper borgeren med at formulerer mål for forløbet. Koordinator aflægger herefter tilsynsbesøg, hvor der laves en akut 18

19 handleplan, andre opgaver kan være at optimere indtagelse af medicin, sygdomslære, at motivere borgeren til at deltage i træning og undervisning eller netværksgruppe. De ressourcesvage og terminale kan desuden få hjælp til at sikre den rette hjælp i hjemmet, hjælp til at kontakte relevante instanser samt psykosocial støtte. Der oprettes et indsatsområde i Care med mål for indsats og evalueringspunkter. Bilag 12 Netværksgrupper Målgruppe: Borgere med KOL der har været til indledende samtale hos fysioterapeut i KOLteamet, og evt. efterfølgende har deltaget i KOL-skolen, KOL-motionsholdet eller har fået motionsvejledning. Varighed: Mandage fra klokken Træningen foregår 1 x ugentligt og er deltagerstyret. Antal deltagere: deltagere Indhold: Socialt samvær: - Kaffepause (kaffe + kaffemaskine) Motion: - gåture - stavgang - cykling på kondicykler, brug af løbebånd og romaskine - stolegymnastik - Træning med redskaber bl.a. træningselastikker, stepbænke, mm. - Trænings-DVD/Video. Baggrund for netværksgrupper: Det er vigtigt at borgere med KOL dyrker motion, da det er en faktor, der har stor betydning for omfanget af progressionen af sygdommen. Undersøgelser har vist at en stor gruppe borgere med KOL har svært ved at fortsætte med at motionerer på egen hånd efter endt rehabilitering. Mange har et stort behov for selv at fortsætte den gode udvikling, som er startet gennem genoptræning og undervisning. Flere borgere har efterspurgt konkrete tilbud om motion efter endt rehabilitering. Desuden vil mange gerne fortsat ses med deltagerne i KOL- rehabiliteringen samt andre ligestillede for at få støtte til at mestre livet med KOL. På den måde er netværket med til at fastholde de gode resultater fra rehabiliteringen. Bilag 13 Afsluttende samtale Målgruppe: Borgere der har deltaget i rehabilitering Varighed: Der afsættes ca. 1 time til samtale og fysiske test. 19

20 Indhold: - Gentestning - Er målene nået? - Hvad vil/skal borgeren selv gøre fremover?(mestringsstrategier inden for kost, motion, dyspnøhåndtering afhængig af målene) - Plan for det videre forløb udfyldes og borgeren får en kopi af planen - Udlevering af: oversigt over træningstilbud i kommunen, invitation til deltagelse i KOLnetværksgruppen, folder om KOL-forløbskoordinatorens tilbud, links til lungeforeningen m.m. Bilag 14 Pædagogiske og etiske overvejelser Vores overordnede mål for KOL rehabilitering er, at deltagerne skal øge deres evne til egenomsorg og handlekompetence i forhold til at mestre det at leve med KOL. Der er mange måder at erhverve sig handlekompetence. I det efterfølgende beskriver vi, hvordan vi bl.a. arbejder med dette. Vi arbejder ud fra Bjarne Brun Jensens handlekompetence begreb, hvor erhvervelse af handleerfaring og det at give indsigt, er væsentlige faktorer. At skabe en god kommunikation Det er utroligt vigtigt, at borgerne føler sig accepteret, set og hørt, og at de oplever at deres virkelighed kan bruges. Det er den måde, at paratheden til forandring fremelskes. Vi bruger den anerkendende pædagogik for at få en god kontakt til deltagerne. Afstemme forventning til hinanden Fra første dag vi ser borgeren taler vi med dem om at tage kontrol over deres liv med KOL. Vi taler om, hvad vi forventer de kan gøre selv med egenomsorg og deltagelse for øje. Forventningerne skal afstemmes efter deltagerens ressourcer. Vi bruger serviceafgørelse til en form for kontrakt, således at borgeren er indforstået med, at de også selv skal gøre en indsats. Træningsdagbogen Bogen bruger vi til sammen med deltagerne at udforme en individuel handleplan for forløbet. Deltageren skal selv udfylde målene, men vi er med til at gøre målene brugbare. Træningsdagbogen bruges under hele forløbet. Træningsdagbogen bruges også som et redskab til, at de bliver bevidste om, hvor aktive eller inaktive de er. Efterfølgende kan vi gennem dagligdagens aktivitetsbeskrivelser hjælpe med at bygge et træningsprogram ind i deres dagligdag. Ved at bruge træningsdagbogen på den måde giver vi borgeren indsigt og ejerskab for træningen. Vi bruger teknikken fra den motiverende samtale, som Miller og Rollnick beskriver, når vi hjælper deltagerne med at lave en handleplan. Teknikerne bruges hele tiden, vi stiller åbne og uddybende spørgsmål og lytter nysgerrigt samtidigt med, at vi deltager med vores ekspertise. Gruppesamtaler I forbindelse med undervisningen sidder gruppen sammen og udveksler erfaringer m.m. Her bruger vi også teknikken fra den motiverende samtale, og vi har en meget tilbage trukket rolle. Vi søger i vid udstrækning at lade deltagerne komme til orde, og lade dem reflektere over de problematikker, vi bringer op. Vi lader hellere en motiveret deltager komme med gode råd i stedet for, at det er fysioterapeuten. Det kan godt være, at det ikke blive sagt/forklaret på den måde, vi ville gøre, men det kan være, at det er det, der virker for denne deltager. Vi skal være med til at 20

21 kvalificere gruppesamtalerne. Vi skal være med til at kvalificere den indbyrdes samtale og give dem lyst til at udveksle og støtte hinanden. Motion Gennem erfaring med motion og det at få åndenød opnår deltagerne self-efficacy. Self-efficacy er deltagernes tro på, at det de ønsker at gennemføre, det kan de gennemføre. Den tro får de fx, når de finder ud af at håndtere åndenøden ved fysisk aktivitet eller håndtere angsten i forbindelsen hermed. I denne forbindelse er det de små overskuelige mål, der giver deltageren følelsen af at kunne overkomme åndenød. Etiske overvejelser Det er vigtigt at blive bevidstgjort om de fordomme og holdninger, vi som sundhedsprofessionelle kan have til deltagerne, så vi kan handle herefter. Fordomme og holdninger kan være en stor barriere for at få et sammenhængende forløb for borgeren og det kan give et dårligt resultat for alle. Som eksempel kan det være en irritation eller frustration, der opstår hos fysioterapeuten, hvis der sidder en deltager på holdet der er storrygende og som har svær KOL. Det er vigtigt at få indsigt i borgeren situation og få en forståelse for deres situation for at give udtryk for accept og skabe en god kommunikation. Det kan være gennem supervision, undervisning eller dialog med borgeren. Bilag 15 Personalets kompetencer Rehabiliteringen varetages af et tværfagligt KOL-rehabiliteringsteam, som arbejder ud fra evidens på KOL-rehabiliteringsområdet. Teamet består af fysioterapeuter og en sygeplejerske med erfaring og kompetencer inden for KOL-området. De uddannes desuden i Region Hovedstadens koncept Fælles Skolebænk. Desuden er der tilknyttet en ernæringsvejleder og en ergoterapeut. Med hensyn til pædagogiske kompetencer tilstræbes det, at personalet som minimum har/får kompetencer med inddragende metoder, fx den motiverende samtale. Det forventes desuden, at Region Hovedstadens kompetenceudvikling af patientuddannere vil have fokus på pædagogik. Se desuden bilag 14 om Pædagogiske og etiske overvejelser. Bilag 16 Samarbejde og vidensdeling KOL-teamet fungerer også som kommunens nøgle/ressourcepersoner i forhold til KOL og generelt om kroniske sygdomme. Heri ligger en opgave med at udbrede viden om KOL, herunder behandling, forebyggelse og rehabilitering. Dette skal ske ved undervisning af kollegaer og andre faggrupper. Desuden ved deltagelse i relevante netværks- og arbejdsgrupper. Herved samarbejdes og deles også viden med andre sektorer og/eller på tværs af kommuner. En samarbejdsstruktur er under opbygning i regi af Herlev Hospital og klyngekommunerne. 21

22 Bilag 17 Evaluering og kvalitetsudvikling Borgere der deltager i KOL-skolen registreres i KOALA databasen samt i eget dataark. Borgere der deltager i andre tilbud (træning og forløbskoordinator) registreres i eget dataark. Test og undersøgelsesresultater samt ydelse registreres. Borgernes funktionsevne evalueres ud fra fysiske test og Avlund spørgeskema. Borgernes livskvalitet evalueres ud fra et livskvalitetsskema. Det undersøges, om der findes valide metoder til at måle på egenomsorg eller self-efficacy. Borgernes resultater opgøres en gang om året, hvor de sammenholdes med resultaterne fra sammenlignelige kommuner (via KOALA), samt resultaterne for projektperioden. Borgernes oplevelse og tilfredshed monitoreres løbende ved brugerundersøgelser, kvantitativt og kvalitativt. Desuden evalueres på graden af målopfyldelse på borgernes handleplaner. Kvalitetsudviklingen sker løbende på baggrund af ovenstående og personalets erfaringer. En gang om året aflægger KOL-teamet rapport til styregruppen. 22

23 Litteratur Sundhedsstyrelsens anbefalinger 2007 Kroman J, Olsen TT, Bleshøy UV, Winkel A (2007): Klinisk retningslinje for fysioterapi til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuter, April 2007 Forløbsprogrammet for KOL (2008) SIKS projektet DSAM s vejledning for KOL (2008) 23

24 Kontakt Genoptræningscenteret: tlf Hjemmesygeplejen: tlf Furesø Kommune Bytrorvet Farum Oplag: 30 Udgivet: September 2010 Redaktion: Sundhedsfremme

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Sundhedsfremme. Evaluering af KOL-projekt Furesø

Sundhedsfremme. Evaluering af KOL-projekt Furesø Sundhedsfremme Evaluering af KOL-projekt Furesø EVALUERING AF KOL-PROJEKT FURESØ - DELPROJEKT 1: REHABILITERING I KOMMUNEN RESUMÉ... 3 BESKRIVELSE AF PROJEKTET... 4 ETABLERING AF REHABILITERINGSTILBUD...

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER

PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL

Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft

Center Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2

LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING LOV OM SOCIAL SERVICE 86 STK. 1 OG 2 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget

Mødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.

Læs mere

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune

Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning,

Kvalitetsstandarder for genoptræning, Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune - 2015 Kvalitetsstandarder for genoptræning, vedligeholdende træning og rehabilitering i Furesø Kommune

Læs mere

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne

Læs mere

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.

Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion. Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER

FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86

KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og

Læs mere

9. Opfølgning efter demensudredning

9. Opfølgning efter demensudredning 9. Opfølgning efter demensudredning Af NKR demens, SST (2013) fremgår, at det anbefales, at patienter med diagnosticeret demenssygdom tilbydes en lægelig og kommunal opfølgning med faste aftaler med fokus

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune

Støtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første

Læs mere

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?

Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL? Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre

Læs mere

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85

Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85 Introduktion Greve Kommune bevilger socialpædagogisk støtte efter Lov om Social Service 85. Kvalitetsstandarden for socialpædagogisk

Læs mere

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning

Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning Træningscenter Øst og Vest Træningsområdet kvalitetsstandarder m.v. genoptræning rehabilitering bassintræning 1/15 Genoptræning efter Sundhedsloven 140 Hvad er ydelsens lovgrundlag? Sundhedsloven Sundhedsloven

Læs mere

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for visitation til social pædagogisk støtte i eget hjem efter Servicelovens 85 Servicelovens 85 paragraffens ordlyd Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85:

Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85: Vejledende kategorier for støtte efter servicelovens 85: Kategori 1 = Let støtte (let problem) Borgens forudsætninger handicapområdet: Funktionsniveauet er nedsat på få områder psykiatriområdet: Funktionsniveauet

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen

NYHEDSBREV. Løbende projekter i kommunen BRØNDBY KOMMUNE NYHEDSBREV FEBRUAR 2016, NR 11 Indhold: Løbende projekter i kommunen Årshjul Rygestop Projekt Sundhedsstyrelsens regler for grøn recept Sygeplejeklinik på Æblehaven Opsamling af problemer

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Lungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3

Lungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Lungeskole Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Hvad er lungeskolen? Lungeskolen er et syv ugers kursusforløb, som

Læs mere

Albertslund KOL Forening

Albertslund KOL Forening Albertslund KOL Forening Til Velfærdsudvalget. Albertslund 11.4.16 I de sidste 4 år har Kol foreningen modtaget 18 midler til blandt andet dækning af honorar til fysioterapeuter. Dette har gjort, at vi

Læs mere

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016

Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Projekt brobygning mellem kommunalt træningstilbud og aktivt foreningsliv mv. Evaluering - maj 2016 Baggrund Sundhedsudvalget besluttede i juni 2013 at iværksætte et tværfagligt projekt med fokus på brobygning

Læs mere

Bruger-, patientog pårørendepolitik

Bruger-, patientog pårørendepolitik Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel

Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP

ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP ONLINE BOSTØTTE SOCIALPSYKIATRIEN OG HANDICAP Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Online

Læs mere

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald

Projektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.

Læs mere

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet

Rettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til puljen på 5 mio. kr. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Anne Marie Lyngsø 2 Kontaktperson/projektleder Navn: Anne Marie Lyngsø Adresse: Klinisk Enhed

Læs mere

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 108 Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang) Godkendt i Socialudvalget

Læs mere

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom

Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion

asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre ALKOHOL SyGDOMME KOST rygestop motion asdasd Frederiksberg Sundhedscenter GenOpTRÆninG KRONISKE SyGDOMME FOREByGGELSES- TILBUD TIL ældre KOST rygestop ALKOHOL motion indholdsfortegnelse Kost Individuel kostvejledning...3 Familiekostvejledning...4

Læs mere

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Indsats 11 Viden og udvikling... 1 Indsats 11 Viden og udvikling Indsatser relateret til fx behov for information eller undervisning, helbredsopfattelse, sygdomsindsigt, hukommelse, kognitive problemer, forebyggelse, egenomsorg. Indhold

Læs mere

Kontakt oplysninger. Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 på modul 1 2 på modul 2 2 på modul 4 2 på modul 7

Kontakt oplysninger. Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 på modul 1 2 på modul 2 2 på modul 4 2 på modul 7 Afdeling for træning og patientrettet forebyggelse Skaboeshusevej 100 D 5800 Nyborg Tlf. 63333 7872 Institutionens webadresse: www.nyborg.dk/da-dk/borger/sundhedsygdom/traeningoggenoptraening Kontakt oplysninger

Læs mere

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015

Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 Forslag til Kvalitetsstandard for støttekontaktperson jf. Servicelovens 85 den 1. september 2015 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med 3. Hvilke aktiviteter indgår i Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre. Status på indsatsen til småtspisende ældre i Frederiksberg Kommune Baggrund Vægttab og lav vægt har alvorlige konsekvenser for ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Forekomsten af dårlig ernæringstilstand

Læs mere

MedComs kronikerprojekt

MedComs kronikerprojekt MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service

Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011. Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Godkendt i Kommunalbestyrelsen 6.december 2011 Kvalitetsstandard for vedligeholdelsestræning efter 86 (stk. 2) i Lov om Social Service Albertslund Kommune 2012 Formål med Kvalitetsstandarden: Albertslund

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET

#split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# KVALITETSMÅL OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET #split# 1. BAGGRUND I forbindelse med de udarbejdede kvalitetsstandarder på træningsområdet, er der som underliggende dokument udarbejdet følgende

Læs mere

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015

Katalog med indsatser til Ældrepulje 2015 Katalog med er til Ældrepulje 2015 Det er muligt at søge ift. følgende emner: 1. Styrket rehabiliterings- og genoptrænings 2. Bedre praktisk hjælp og personlig pleje 3. Bedre forhold for de svageste ældre

Læs mere

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse

8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse 8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

KOL-projekt Furesø. Delprojekt 2 - Case manager på Herlev Hospital/Furesø Kommune for borgere med KOL 2008-2009.

KOL-projekt Furesø. Delprojekt 2 - Case manager på Herlev Hospital/Furesø Kommune for borgere med KOL 2008-2009. Evalueringsrapport KOL-projekt Furesø. Delprojekt 2 - Case manager på Herlev Hospital/Furesø Kommune for borgere med KOL 2008-2009. Udarbejdet af Karin Gutfelt Jensen, Udviklingskonsulent Nina Vestergaard,

Læs mere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere

Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Til: Social- og Sundhedsudvalget Fra: Kamilla Walther Midtvejsevaluering af kostvejledning til borgere Indhold Resumé... 1 Formål og succeskriterier... 1 Fremdrift... 2 Foreløbige resultater... 3 Konklusion...

Læs mere

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Kvalitetsstandard og ydelseskatalog 2016 Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86 Godkendt af kommunalbestyrelsen, Glostrup Kommune den 9. december 2015 Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt

Bilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016 Hvad er målet? Hvad er hjemmesygepleje? Målet er, at fremme sundhed, forebygge sygdom, og bidrage til at du får en sammenhængende pleje, og det bedst mulige sygdomsforløb.

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Værdighedspolitik - Fanø Kommune.

Værdighedspolitik - Fanø Kommune. Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker

Læs mere

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet

Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og

Læs mere

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016

Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Sundhedsafdelingens strategi og indsatser 2015-2016 Vision - en sund og livsglad kommune! Tønder Kommunes vision for sundhedspolitikken er: Tønder Kommune vil være kendt for en nyskabende og livsglad tilgang

Læs mere