DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? DEN SURE PLIGT"

Transkript

1 DEN OFFENTLIGE KOMMUNIKATIONSINDSATS; PLIGT ELLER MULIGHED? Der kommunikeres meget i det offentlige. Der er love og regler for hvad der skal siges til offentligheden i hvilke situationer. Der er lokalplaner, byråds- og amtsrådsmøder. Der er serviceinformationer og breve til borgerne. Fælles for alle er at meningen med dem er at borgene skal få mere at vide om hvad det er der foregår hos de offentlige myndigheder, hvilke tilbud man kan få i hvilke situationer. Megen af denne kommunikation er de offentlige myndigheders service til borgene. Det er information om hvordan man gebærder sig på genbrugspladsen, hvornår hørepædagogen kommer, hvilket telefonnummer sspmedarbejderne sidder på osv. DEN SURE PLIGT Megen kommunikation er ikke kommunikation som de offentlige myndigheder udgiver fordi de har lyst til det, men fordi de har en lovmæssig eller moralsk forpligtelse til det. I en ellers travl hverdag kan det være svært at forholde sig til borgerrettet kommunikation når baggrunden er at man er forpligtet til at informere. Den slags kommunikation bliver ofte til en sur pligt. Nogle gange kan det være svært at se hvad meningen egentlig er, og mange gange kan det føles som om man bruger mere tid på at kommunikere end på at gøre det man er ansat til. Det er indlysende at den slags frustrationer ikke er frugtbare for en god kommunikationsindsats, og det er også indlysende at det betyder at den borgerrelaterede kommunikation der kommer ud af det, næppe vil være særligt tilfredsstillende for den borger der gerne skulle blive lidt klogere af det den offentlige myndighed fortæller. Man kan også stille det spørgsmål om der så overhovedet bliver kommunikeret til borgerne. Hvis loven siger at det er amtets eller kommunens pligt at informere borgerne om de services som de tilbyder, og den offentlige myndighed sender fx en folder på gaden som ingen læser, har de slet ikke kommunikeret, og dermed er informationsforpligtelsen ikke blevet opfyldt. Se fx diskussionen af kommunikation længere fremme i bogen (Hvad er kommunikation?, side 17). Man kommunikerer ikke ved bare at sende et eller andet ud Den offentlige kommunikationsindsats; pligt eller mulighed? 11

2 og ikke sikre sig at der er nogen i den anden ende der er interesseret. Så kan arbejdet med at informere være spildt. Det er ærgerligt; ja, det er mere end det, det er spild af arbejdstid, spild af penge til trykning og distribution, og det er spild af en god medarbejders ekspertise og faglige indsigt. At den slags informationsarbejde så oven i købet kan skade forholdet mellem den offentlige myndighed og borgerne, er en meget alvorlig bivirkning af sådanne problematiske kommunikationsindsatser. DEN STORE MULIGHED Men der er en anden måde at se på borgerrettet kommunikation. Nemlig som en enestående mulighed for at komme i kontakt med borgerne. Men for at kunne bruge den mulighed, skal de offentlige myndigheder vide noget om hvad det er de vil med deres kommunikationsindsats. Der skal med andre ord være et klart formuleret mål. Det er i sagens natur ikke den enkelte medarbejder der skal sætte sig ned og formulere dette overordnede mål, det er en ledelsesopgave. Når målet er formuleret, er det så også en ledelsesopgave at sørge for at alle medarbejdere arbejder hen imod målet. Derfor har mange amter, kommuner, styrelser osv. en kommunikationspolitik som alle skal følge. Kommunikationspolitikkerne er relativt énsartede fra den ene organisation til den anden og indeholder først og fremmest sproglige anbefalinger (læs mere om sproglige anbefalinger i Sprogbrug, side 67), men der er også nogle gange en formulering af strategiske mål med kommunikationsindsatsen. Med en kommunikationspolitik under armen er kommunikation med borgerne ikke så meget en tung og kedelig pligt som et godt middel til at komme i kontakt med borgerne, men det kræver naturligvis at man som medarbejder bruger politikken, og at der er ledelsesmæssig opbakning til den. Ofte er kommunikationspligten lovfæstet, og det giver de offentlige myndigheder to herrer at tjene. Dels regering og Folketing, der jo har vedtaget loven, og dels de borgere som man gerne vil kommunikere med. Regering og Folketing vil være interesserede i at de forskellige offentlige myndigheder dokumenterer deres kommunikation med borgerne, og derfor er der ofte fokus på skriftlig kommunikation, for på den måde kan man både kommunikere og dokumentere på samme tid. Eller kan man? Det vil jeg diskutere i næste kapitel. 12 Offentlig kommunikation i teori og praksis

3 RINGKJØBING AMT EN CASE I 2002 gennemførte jeg en evaluering af en serie serviceinformationsfoldere udgivet af Skole og Social i Ringkjøbing Amt. Folderne blev udgivet som en følge af Den kommunale Styrelseslovs krav om at kommuner og amter informerer om deres servicetilbud, 1 så der var altså tale om en lovpligtig kommunikationsindsats. Loven fastsatte at amter og kommuner skulle informere borgerne om deres servicetilbud, men ikke hvordan det skulle foregå. De fleste amter og kommuner valgte at udgive foldere af én eller anden slags. De foldere jeg evaluerede, var tredje generation og handlede om forskellige serviceydelser til fx svagtseende og hørehæmmede. Evalueringen var både det man kalder et sprogligt serviceeftersyn, og en receptionsanalyse. Receptionsanalysen var en serie på otte semistrukturerede kvalitative interview blandt en af foldernes kernemålgrupper. Meget kort refereret viste min undersøgelse at målgruppen ikke kendte folderen, og at den heller ikke havde brug for den fordi den allerede vidste det der stod i den. Det sproglige serviceeftersyn afslørede at ganske vist var folderne ikke præget af alt for meget fagsprog, men sproget var ganske tungt og bar tydeligt præg af at være produceret i en offentlig institution. Den slags viden er det ikke rart at få når man har arbejdet seriøst i tværfaglige arbejdsgrupper, har inddraget ekstern ekspertise og har forsøgt at gøre alt for at bruge folderne som en måde at kommunikere til brugerne af forskellige services på. Men den er nødvendig hvis man skal videreudvikle sin kommunikation og vil bruge sin kommunikationsindsats til at komme i kontakt med borgerne. Og det er også en slags viden der fortæller os noget om den lovpligtige kommunikations indbyggede problemer, for man kan vedtage love der tvinger kommuner og amter til at forsøge at kommunikere med deres borgere, men man kan ikke vedtage love der får borgerne til at interessere sig for det der bliver sendt ud, og samtidig er det svært at få mennesker der ikke er berørte af de services folderne fortæller om, til at blive interesserede i at læse om dem. Det betyder at denne type lovpligtig kommunikation sætter sig mellem to stole og ikke kommunikerer til målgruppen, for den ved allerede hvad den skal 1 Loven er ændret, nu skal kommuner og amter udgive serviceredegørelser. Den offentlige kommunikationsindsats; pligt eller mulighed? 13

4 vide, og ikke kommunikerer til andre borgergrupper, for de er ikke interesserede i den service der beskrives, og finder den derfor ikke relevant. Målet med serviceinformationerne er at klæde borgerne bedre på til den demokratiske debat. Det vil sige at folderne skal sætte borgerne i stand til at vurdere den indsats som det politisk-administrative niveau gør på bestemte områder så de kan bestemme sig for enten at stemme på andre eller de samme politikere ved næste valg, alt efter om de er tilfredse eller utilfredse med indsatsen. Men hvis den information som borgerne tilbydes, enten ikke er relevant for dem, eller hvis de allerede kender den, gør hele den store informationsindsats slet ingen forskel, og borgernes informationsniveau højnes ikke. Dermed har informationsindsatsen slet ingen demokratisk værdi. Historien bag serviceinformationsfolderne i Ringkjøbing Amt er den samme som i amter og kommuner over hele landet, nemlig den at folderne i første omgang blev lavet for at dokumentere over for amtet eller kommunen selv og lovgiverne at man opfyldte lovens krav. Det vil sige at de første serviceinformationsfoldere mere fungerede som dokumentation for en informationsindsats end de selv var en informationsindsats. Uanset resultatet var hele processen med at udarbejde serviceinformationsfolderne en opklarende proces for de dele af Ringkjøbing Amt der var med i arbejdet. Arbejdsprocessen gjorde nemlig at centraladministrationen og de decentrale institutioner satte sig sammen og diskuterede forskellige emner som fx mål med servicen på et givet område. På de møder viste det sig naturligvis at der var forskel, nogle gange stor forskel, på den centrale og decentrale opfattelse af hvad amtets service gik ud på, og hvor meget den skulle omfatte. Derfor blev arbejdet med serviceinformationsfolderne mere end blot et stykke informationsarbejde. Det blev en proces hvor de forskellige opfattelser af hvad det var amtet skulle gøre, måtte bøjes mod hinanden, sådan at da folderne forelå, var centraladministrationens og de decentrale institutioners opfattelser af hvad amtslig service i Ringkjøbing Amt går ud på noget tættere på hinanden end da arbejdet begyndte. Det kan godt være at det ikke var det der var målet med arbejdet med folderne, men det er et meget vigtigt arbejde der, uanset receptionsanalysen af folderne, utvivlsomt har været med til at gøre Ringkjøbing Amts samlede kommunikation bedre, ganske enkelt fordi man som bruger af amtets servicetilbud møder en lagt mere ensartet og koordineret opfattelse af hvad det er amtets tilbud går ud på. 14 Offentlig kommunikation i teori og praksis

5 Kommunikationsaspektet af folderne kom væsentligt mere i højsædet i forbindelse med de senere udgaver af folderne. Dog uden at tabe de organisatoriske diskussioner helt af syne. Organisatorisk var der især fokus på målformuleringer (fx servicemål) fordi de rette formuleringer ville sætte amtet i stand til at kontrollere graden af målopfyldelse, og det er naturligvis vigtigt for en organisation at kontrollere om den anvender sine resurser efter hensigten. Selvom Ringkjøbing Amt brugte en ekstern sproglig konsulent, har det tilsyneladende ikke været inde i overvejelserne at inddrage brugerrepræsentanter i arbejdet med folderne. Det er en skam for det kunne måske have været med til at vise at brugergruppen generelt set er yderst velorienteret om amtets servicetilbud. Min receptionsanalyse viste at den virkelige informationsindsats i amtet ikke udgjordes af folderne eller af arbejdet med folderne, men af de mennesker der i det daglige havde kontakt med brugere og brugernes pårørende. Det er et spændende resultat som det er værd at understrege, og som kan vise sig helt uvurderligt i amtets fremtidige kommunikationsindsats. Respondenterne i undersøgelsen vidste meget om amtets tilbud på området, og flere af dem gav enten direkte eller indirekte udtryk for at deres viden kom fra kontakten med amtets personale og fra forskellige foreninger af pårørende eller hørehæmmede. Det betyder at idéen om at viden kan spredes i kommunikationsnetværker (se Figur 9: Katz og Lazarsfeld two-step-flow-model, på side 52), ser ud til at kunne bruges på dette område. I min anbefaling til Ringkjøbing Amt understregede jeg at denne viden om relationen mellem målgruppen og de amtsligt ansatte må kunne bruges meget mere aktivt og frem for alt bevidst i fremtiden sådan at der i langt højere grad kommunikeres på brugernes præmisser. Indtil nu har kommunikationen til borgerne nemlig været lagt an på hvad de ansatte (central og decentralt) har vurderet relevant for borgerne, men bygger man sin kommunikation på borgernes aktuelle og konstaterede kommunikationsbrug, bygger man i hvert fald på et godt grundlag. Det som især er interessant i Ringkjøbing Amts tilfælde, er at indsatsen har sigtet mod to mål. Det ene har været et eksternt kommunikationsmål om at ramme målgruppen af brugere og pårørende til brugere og det andet har været et mål om at benytte arbejdet med folderne internt til kvalitetsmålinger og til at afpasse forventninger. Det betyder at amtet har forsøgt at bruge lovdiktatet Den offentlige kommunikationsindsats; pligt eller mulighed? 15

6 offensivt, i stedet for blot defensivt at udgive noget som først og fremmest skal fungere som dokumentation for at amtet eller kommunen har kommunikeret til borgerne. Det betyder at Ringkjøbing Amt, al kritik til trods, har formået at bruge arbejdet med serviceinformationsfolderne til at ensarte tilbudene på de forskellige områder, til at ensarte de forskellige dele af amtets opfattelser af hvad en given formulering betyder, og til at opstille en række målepunkter i form af målformuleringer hvis opfyldelsesgrad man kan evaluere på i forbindelse med fornyelsen af folderne (det skal ske hvert andet år). Dermed er Ringkjøbing Amts serviceinformationsfoldere mere end blot det; de er også redskaber som amtets personale kan bruge som et led i deres daglige arbejde. At amtet ikke har nået sin målgruppe med folderne skyldes ikke så meget dårligt arbejde med folderne som et uheldigt lovgrundlag. Lovgrundlaget skulle sikre at borgerne blev holdt informeret om de servicetilbud der er i kommuner og amter, men den slags lovgivning kræver viden om borgernes informationsvaner og viden om deres generelle oplysningsniveau. Det er ikke umuligt at kombinere en intern erkendelsesproces med en ekstern oplysningsindsats, men for at den sidste del skal kunne fungere, er det bydende nødvendigt at man ved noget om den eller de målgrupper man forsøger at kommunikere til. I Ringkjøbing Amt endte man med at adressere en allerede veloplyst målgruppe, men fik samtidigt en værdifuld intern sidegevinst. Det kan vi faktisk forklare ved at benytte os af relevanstermerne fra Relevans som vilkår for kommunikation, side 39: I amtets arbejde med folderne viste det sig at central og lokal administration havde forskellige opfattelser af hvad servicen på forskellige områder gik ud på, hvad den omfattede, og hvad god service i det hele taget er. Det er naturligvis uheldigt med den slags forskellige opfattelser. Ikke bare i relation til offentligheden, der kan risikere at få forskellige oplysninger alt efter hvilken del af amtet de ringer til, men også i relation til samarbejdet mellem central og lokal administration. Og derfor opfattede såvel centralt som lokalt ansatte det som relevant at koordinere forståelsen af de forskellige amtslige begreber og servicetilbud. 16 Offentlig kommunikation i teori og praksis

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

Forslag til Fremtidens DUF

Forslag til Fremtidens DUF Forslag til Fremtidens DUF I henhold til vedtægternes 21, stk. 1 skal forslag til være sekretariatet i hænde senest 5 uger før delegeretmødet. Styrelsen indstiller følgende forslag til delegeretmødets

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p

En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p En ildsjæl skubber godt på processen S t a r t h j æ l p Starthjælp At gøre FNs Standardregler om Lige muligheder for Handicappede til en del af den kommunale virkelighed er et projekt, som i meget høj

Læs mere

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar.

Evalueringsrapport. Sygeplejerskeuddannelsen. Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015. Med kvalitative svar. Evalueringsrapport Sygeplejerskeuddannelsen Fag evaluering - kommunikation Hold SOB13 Januar 2015 Med kvalitative svar. Spørgsmål til mål og indhold for faget. I hvilket omfang mener du, at du har opnået

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Kommunikationspolitik for Region Midtjylland Kommunikationspolitik for Region Midtjylland ^ kort og godt Region Midtjylland 2 God kommunikation Alle ansatte i Region Midtjylland kommunikerer. Det sker hver dag i forhold til patienter, pårørende og

Læs mere

Kompetencebevis og forløbsplan

Kompetencebevis og forløbsplan Kompetencebevis og forløbsplan En af intentionerne med kompetencebevisloven er, at kompetencebeviset skal skærpe forløbsplanarbejdet og derigennem styrke hele skoleforløbet. Således fremgår det af loven,

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for

Vejledning om retningslinjer for Inspirationsnotat nr. 9a til arbejdet i MED-Hovedudvalg 9. november 2009 Vejledning om retningslinjer for APV-handlingsplaner Alle arbejdspladser skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) mindst hver tredje

Læs mere

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008

UDKAST. God kommunikation. - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland. I. FORORD Dato 26.02.2008 Regionshuset Viborg Kommunikation UDKAST Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@stab.rm.dk www.regionmidtjylland.dk God kommunikation - Kommunikationspolitik for Region Midtjylland

Læs mere

Etisk forventningskatalog

Etisk forventningskatalog LOS De private sociale tilbud Etisk forventningskatalog Gældende for samtlige af LOS medlemmer LOS 24-02-2015 Indhold Indledning... 3 Formål med LOS etiske forventningskatalog... 3 Værdigrundlag... 3 Professionalisme...

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Langeland Kommune Januar 2017 Baggrund Som offentlig arbejdsplads er vi forpligtet til at forholde os til, hvordan vi kommunikerer, når det gælder den service, vi yder, og den

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Studievejledningen i UCL 2011-2012

Studievejledningen i UCL 2011-2012 EVALUERINGSRAPPORT Studievejledningen i UCL 2011-2012 Lenda Ballum. Anne Marie Højvang Christiansen Maja Brandt Damkier. Anna-Maj Stride Geyti. Alice Petersen Juni 2012 Indhold Resumé... 2 Baggrund for

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne

Således også med efteruddannelseskurser til voksne, i arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning v. Jørgen Brogaard Nielsen, Undervisningsministeriet Om amukvalitet og kvalitetsarbejde. Verdens første evaluering: Skabelsesberetningen, om aftenen på den 6 dag: Gud så alt, hvad han havde

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune

Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabsaftale mellem Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg og Social Esbjerg Kommune Partnerskabets ramme: Med denne aftale indgår Social, Esbjerg Kommune og Vindrosen De Frivilliges Hus i Esbjerg

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

Mål, ramme- og effektstyringsmodel

Mål, ramme- og effektstyringsmodel Mål, ramme- og effektstyringsmodel Formål Organiseringen af Middelfart Kommune giver anledning til at sætte fokus på, hvordan de politiske visioner og mål fremover skal gennemføres i kommunen. Hvordan

Læs mere

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet

Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer. - tendenser på social- og sundhedsområdet Politisk interessevaretagelse i non profit organisationer - tendenser på social- og sundhedsområdet Af politisk konsulent Susanne Holmgaard Hansen, september 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Konklusion...

Læs mere

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen

Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Vores børn og unge har brug for sammenhæng i tilværelsen Nyt fra Projektet Samdrift af institutionerne på Ørbækvej 47-53 OTOBER 2009 Fem arbejdsgrupper skal i gang Alle forældre, medarbejdere og ledere

Læs mere

Generalforsamlingen i LOS, 2014

Generalforsamlingen i LOS, 2014 Generalforsamlingen i LOS, 2014 Til dagsordenens punkt 6: Drøftelse af dilemma I forbindelse med vedtagelsen af Strategi for LOS på sidste års generalforsamling blev det besluttet, at bestyrelsen skulle

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement.

Evalueringsrapport. Elevernes Folketingsvalg 2011. - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement. Elevernes Folketingsvalg 2011 Evalueringsrapport - Effekten på de unges demokratiske opmærksomhed, forståelse og engagement Udarbejdet af: Assembly Voting Rued Langgaards Vej 7, 5D 07 2300 København S

Læs mere

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier...

Den fælles kommunikationsstrategi... 2. Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier... 3. Kommunikationsstrategiens fem kriterier... Kommunikation Den fælles kommunikationsstrategi......................................... 2 Åbenhed og dialog kommunikationsstrategiens værdier..................... 3 Kommunikationsstrategiens fem kriterier....................................

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.3 individuelle planer

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Standardprogram - Trin for trin Standardprogram - Trin for trin Standardprogrammet: Denne folder henvender sig til regionale og kommunale, sociale tilbud, der påbegynder arbejdet med standarder i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område.

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen

Evalueringsrapport. Fleksible åbningstider i dagplejen Evalueringsrapport Fleksible åbningstider i dagplejen Indholdsfortegnelse Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Metodisk tilgang... 3 Resultater... 3 Kendskab til ordningen om fleksible åbningstider

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik God kommunikation i Region Syddanmark Kommunikationspolitik Åbenhed, dialog og borgerinddragelse Introduktion Kommunikationspolitikken er delt i to Indhold 01 02 Den første del beskriver de overordnede

Læs mere

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.

Notat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf. Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard

Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller

Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller Danmarks Statistik Makroøkonomisk model ADAM Asger Olsen, konsulent 9. januar 1996 Alt værktøj skal bruges korrekt - også modeller fra Samfundsøkonomen, 1996:2, pp. 13-17 Resumé: Edb-modeller er snart

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Denne politik udgør fundamentet for al kommunikation, og suppleres med en strategi, der inddeles i intern og ekstern kommunikation. Desuden findes der en række konkrete arbejdsredskaber.

Læs mere

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys

Vejledning for pressekontakt. I mediernes søgelys Vejledning for pressekontakt I mediernes søgelys Pressen er vigtig for os I mediernes søgelys vejledning for pressekontakt giver gode råd til, hvordan medarbejdere og ledere håndterer pressen i Køge Kommune.

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015

Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Evaluering af klinikophold med fokus på diabetes for MedIS og medicinstuderende på 2. semester 23.04.2015 til 30.04.2015 Antal tilbagemeldinger: 140 ud af 161 mulige 1: Oplevede du, at personalet i klinikken

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Østergade 23 DK-5400 Bogense Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 KOMMUNIKATIONSPOLITIK et fælles grundlag for god kommunikation Kommunikationspolitikken skal

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015

Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og

Læs mere

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen

Indledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen 1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune

Indkøbspolitik for Gentofte Kommune for Gentofte Kommune DE TVÆRGÅENDE FUMKTIONER 1. Forord...1 2. kens overordnede formål...1 3. kens indhold...1 4. kens anvendelse og virkeområde...2 5. Organisering af indkøb...2 6. Indkøbsaftaler...4

Læs mere

Det der giver os energi

Det der giver os energi værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Idræt i folkeskolen et spring fremad

Idræt i folkeskolen et spring fremad Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og

Læs mere

Anerkendende ledelse i staten. December 2008

Anerkendende ledelse i staten. December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten December 2008 Anerkendende ledelse i staten Udgivet december 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er udelukkende udsendt

Læs mere

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til trivselsundersøgelse. De fire faser Drejebog til gennemførelse af trivselsundersøgelse i skovbranchen.

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til trivselsundersøgelse. De fire faser Drejebog til gennemførelse af trivselsundersøgelse i skovbranchen. Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til trivselsundersøgelse. De fire faser Drejebog til gennemførelse af trivselsundersøgelse i skovbranchen. Udarbejdet af: Inge Nørby 2007 Systematisk arbejdsmiljøarbejde

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune

Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune August 2015 Borgerrådgiver Gladsaxe Kommune Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved ansættelse

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO

/SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO /SQQYRMOEXMSRWTSPMXMO Kommunikationspolitik 2010 til 2013 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Telefon: 33 92 00 00 Fax: 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk Internet: www.um.dk Design

Læs mere

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave

God Løsladelse. Infopakke september 2011 3. udgave God Løsladelse Infopakke september 2011 3. udgave www.kriminalforsorgen.dk Læs i infopakken: Velkommen til infopakke og nyheder om God Løsladelse Samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og kommunerne

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

horer du? / R D O MK A E T I

horer du? / R D O MK A E T I horer / du? T D A O M K E R I Indhold Her er tale om tre korte lytte- og fortælleøvelser, nemlig en hviskeleg, en lyttekimsleg og en øvelse hvor der fremføres taler, og eleverne skifter mellem først at

Læs mere

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS Kommunikationsplan hvorfor? Alle større oplæg til projekter, beslutninger og initiativer i KMS skal ledsages af en kommunikationsplan.

Læs mere

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund

Retningslinjer for kommunikation. i Albertslund Kommune. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Retningslinjer for kommunikation i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk okonomiogstab@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Forord Retningslinjer

Læs mere

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder

Sammenfatning. Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Sammenfatning Virksomhedernes opfattelse og vurdering af Aalborg Kommunes virksomhedsservice og fremtidige samarbejdsmuligheder Udarbejdet for Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats

Læs mere

Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Findes der en højskolepædagogik? Ved Rasmus Kolby Rahbek og Jonas Møller Folkehøjskolernes Forening i Danmark Antagelser: Der findes en almen højskolepædagogik. Udviklingen af en almen højskolepædagogik

Læs mere

Af de 82 selvevalueringsskemaer vedrører 18 temaet mobile installationer, heraf er 1 er indsamlet under pilottesten.

Af de 82 selvevalueringsskemaer vedrører 18 temaet mobile installationer, heraf er 1 er indsamlet under pilottesten. Notat NIRAS Konsulenterne A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Lokale- & Anlægsfonden MOBILE INSTALLATIONER Telefon 8732 3334 Fax 8732 3333 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 Notat

Læs mere

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole

SCKK Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til slut SCKK Temamøde, d. 7. november, kl. 13-16 på Århus Købmandsskole Introduktion til KVIK Modellen Introduktion til KVIK selvevaluering fra start til

Læs mere

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted

Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted Evaluering af Ungekampagne 2011 i Sorø, Faxe og Ringsted I perioden oktober november 2011 blev kampagnen Snyd ikke dig selv / Snyd ikke virksomheden gennemført. Bag kampagnen stod de lokale beskæftigelsesråd

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET KONCERNPOLITIK FOR GOD LEDELSE I INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET 1 Forord Den offentlige sektor står over for store omlægninger - ikke mindst på grund af den igangværende kommunalreform. Samtidig stilles

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE

STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE KAPITEL 8 STRATEGISK LEDELSE AF SELVLEDENDE MEDARBEJDERE En af de største vanskeligheder for ledere af selvledende medarbejdere er, hvordan de skal kunne hjælpe medarbejderne med at prioritere og afgrænse

Læs mere

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL

Ledelsesplan 2012. LedNytTUBA. 28. november 2011 JKL Ledelsesplan 2012 LedNytTUBA 28. november 2011 JKL TUBAs idégrundlag og historie TUBA er en landsdækkende rådgivning for unge fra alkoholfamilier. Med udgangspunkt i et kristent menneskesyn, der fremhæver

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

Generalforsamling 2014 Formandens beretning

Generalforsamling 2014 Formandens beretning Hvem er I? Hvad vil I? Generalforsamling 2014 Formandens beretning Sådan spurgte Henrik Vinther bestyrelsen, på et møde vi havde inviteret ham til i november. DTLAa har nu eksisteret i 6 år, og vi har

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:

Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: 1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014

BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 BRUGERUNDERSØGELSE BORGERENS MØDE MED REHABILITERINGSTEAMET LEJRE KOMMUNE 2014 1 Om rapporten Denne rapport præsenterer resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt de borgere, der i perioden den 1.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Resultater af Forums e-survey 4

Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Resultater af Forums e-survey 4 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2006 Forums bestyrelse: Departementschef Christian Kettel Thomsen, Finansministeriet (formand)

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf.

Et stjerneskud det gode NF-forløb. Løvens Kvarter 17 2620 Albertslund 45114350 Kontaktperson: Lars Fisker 43992660 eller 61712660 lf@kghf. Projektnummer 129580 Et stjerneskud det gode NF-forløb Kontaktinformation Projektets overordnede formål og konklusion Redegørelse for konkrete tiltag i projektet Kongsholm Gymnasium og HF Løvens Kvarter

Læs mere

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen Kommunalt ansatte psykologers arbejdsvilkår SIDE 1 SIDE 2 Kommunalt ansatte psykologers

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00

Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 Referat 5. rådsmøde, den 8. november 2013 Kl. 9.00-12.00 2. december 2013 Sted: Erhvervs- og Vækstministeriet, Mødesal F, Slotsholmsgade 12, 1216 København K 1. Besøg af erhvervs- og vækstministeren: Diskussion

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014

Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Anmeldt dialogbaseret tilsyn i Bornholms Regionskommune 2014 Børnehus: Søstjernen, Ullasvej 5, 3700 Rønne, telefon: 56 92 43 50 Dato for tilsynsbesøg: 10. november kl. 13-16 Forrige tilsynsbesøg: 5. november

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Pressen og medierne er vigtige for os. Det er her, meget af den daglige dialog og debat i forhold til borgere, virksomheder og øvrige interessenter foregår. Samtidig er pressen med

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Social læring

Undervisningsplan. Fag : Social læring Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Social læring Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR

TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR TILLID GIVER VERDENSKLASSE HJØRNESTEN TIL EN NY STYRING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR OFFENTLIGT ANSATTES ORGANISATIONER Januar 2013 STAUNINGS PLADS 1-3,4 1607 KØBENHAVN V 33 70 13 00 OAO@OAO.DK WWW.OAO.DK

Læs mere