GRØN ENERGI. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN ENERGI. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 28."

Transkript

1 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler 28. september 2010 ISBN: www

2 2 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

3 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI. VEJEN MOD ET DANSK ENERGISYSTEM UDEN FOSSILE BRÆNDS LER 28. september 2010 ISBN: www Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

4 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Udgivet af Klimakommissionen 28. september oplag, oktober I den foreliggende udgave er enkelte tal i tabel 5.1 rettet og procentangivelser på side 128 er rettet. Herudover er tabelnumre og figurnumre m.m. justeret. Henvendelse angående rapporten: Energistyrelsen Amaliegade København K Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hovedudfordringer for klima og energipolitikken Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Kommissionens arbejdsform Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Afgrænsninger Kommissionens fremgangsmåde Hvornår kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler? Kommissionens formulering af opgaven Kommissionens fremgangsmåde i analysearbejdet Vurdering af de nationale vedvarende energiressourcer i Energitekniske og prismæssige forudsætninger i analyserne Grundlæggende økonomiske forudsætninger i analyserne Analyser af fremtidige energisystemer Hvilke konturer tegner sig for Danmarks fremtidige energisystem? Energieffektivisering El produktion Forsyningssikkerhed i Varmeforsyning Transport Produktionserhverv Vejen frem til Et nyt energisystems betydning for Danmarks klimaregnskab Samfundsmæssige omkostninger ved etablering af et energi og transportsystem uafhængigt af fossile brændsler Indledning Metode og forudsætninger Tekniske meromkostninger ved energitjenester uden brug af fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

6 5.4 Afledte velfærdseffekter og samlet samfundsøkonomi på lang sigt Omstillingsomkostninger og makroøkonomisk tilpasning Påvirkning af statskassens provenu Tilskud til VE og økonomiske konsekvenser for forbrugerne Samlede økonomiske konsekvenser konklusion Kommissionens tværgående overvejelser og anbefalinger vedr. udfasningen af fossile brændsler inden Målet om fossil uafhængighed indføres i lovgivning Afgift på fossile brændsler Danmarks arbejde i EU og internationalt Forskning, udvikling og demonstration Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. energieffektiviseringer frem mod Organisering af den nuværende energieffektiviseringsindsats Nuværende virkemidler og forslag til nye Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. etableringen af et nyt energisystem frem mod El produktion uden fossile brændsler Varmeforsyning uden fossile brændsler Fleksibelt el system og systemindpasning Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. et nyt transportsystem frem mod Den internationale dimension En dansk transportsektor uden brug af fossile brændsler Biobrændstoffer El drift Forsyningssikkerhed på mellemlang sigt Opfyldelse af EU lovgivningen Forslag til virkemidler på kort sigt Erhvervsudvikling i et samfund uden fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

7 11 Alle aktører er vigtige i omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler Kommunernes bidrag til Klimakommissionens arbejde Øvrige aktørers bidrag til Klimakommissionens arbejde Muligheder for reduktion af drivhusgasudledninger udenfor energisektoren Landbrugets drivhusgasudledninger Øvrige udledninger fra energisektoren Industrielle processer & industrigasser Opløsningsmidler Kulstoflagring i planter og skove Affald og spildevand Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. reduktion af drivhusgasudledningen fra andre sektorer end energi og transport Referencer Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

8 Bilagsoversigt Bilag 1. Klimakommissionens kommissorium Bilag 2. Definitionsliste Bilag 3. Historiske trends i dansk energipolitik Bilag 4. Brændselspriser og CO 2 priser Bilag 5. Opgørelse af danske VE ressourcer Bilag 6. Anvendelse af biomasse til energiproduktion Bilag 7: Biogas ressourcer, produktion og udnyttelse Bilag 8. Detaljerede resultater i tabelform Bilag 9. Resultater af følsomhedsanalyser Bilag 10: Liste over baggrundsrapporter Bilag 11. Klimakommissionens samlede anbefalinger 8 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

9 1 Introduktion 1.1 Hovedudfordringer for klima og energipolitikken I marts 2008 nedsatte regeringen en national Klimakommission som respons på to store klima- og energipolitiske udfordringer, som Danmark står over for: udledningerne af drivhusgasser skal reduceres markant, og energiforsyningssikkerheden skal sikres på langt sigt. Som svar på disse klima- og energipolitiske hovedudfordringer er det regeringens vision, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra afhængigheden af fossile brændsler. Ifølge Kommissionens kommissorium (bilag 1) er det Kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan denne vision kan virkeliggøres. Klimaudfordringen De klima- og energipolitiske hovedudfordringer er uddybet nedenfor. Det er videnskabeligt fastslået og politisk anerkendt, at afbrændingen af fossile brændsler udgør hovedparten af udledningen af de drivhusgasser, der er medvirkende til de globale klimaforandringer. I den 4. vurderingsrapport fra FN s klimapanel (IPCC) konstateres det, at hvis den gennemsnitlige globale opvarmning skal begrænses til 2,0 2,4 o C over det før-industrielle niveau, er det nødvendigt at reducere de samlede globale udledninger af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2000 og at knække udledningskurven senest i EU's stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd) har i konklusionerne fra DER-topmødet i oktober 2009 bekræftet målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 o C, og at drivhusgasudledningen i de industrialiserede lande som konsekvens heraf samlet set bør reduceres med pct. i 2050 i forhold til niveauet i Danmark har på nuværende tidspunkt kun konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s 2020-målsætning. 2 Men målsætningen om en reduktion på pct. i 2050 er Danmark naturligvis også omfattet af, omend 1 Henvisningen findes i tabel 5.1 side 67 i IPCC-rapporten 2 Danmarks bindende målsætning er at reducere drivhusgasudledningen fra de ikkekvoteregulerede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

10 målsætningen på nuværende tidspunkt ikke er præciseret, juridisk bindende og fordelt mellem landene. DER-topmødets konklusion erstatter efter Klimakommissionens opfattelse det tidligere ambitionsniveau på pct., som Kommissionen ifølge kommissoriet fra 2008 skal reflektere i sit arbejde. Forsyningssikkerhed og prisudvikling på globalt plan I Copenhagen Accord (sluterklæringen fra klimatopmødet i København december 2009) udtrykkes bl.a. enighed om, at de globale drivhusgasudledninger skal reduceres med henblik på at holde den globale gennemsnitstemperatur under 2 o C. Over 130 lande har tilsluttet sig eller associeret sig med erklæringen. De associerede parter udleder tilsammen over 80 pct. at verdens drivhusgasudledning, udgør mindst 77 pct. af verdens befolkning og mindst 88 pct. af verdens BNP. Der er betydelig usikkerhed om de tilbageværende mængder af fossile brændsler. Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner i deres World Energy Outlook 2008 (WEO) først og fremmest på basis af US Geological Survey at de endnu ikke udvundne reserver af konventionel olie beløber sig til godt 2000 milliarder tønder. Hertil kommer yderligere ca milliarder tønder fra olieforekomster på dybt vand, i arktiske områder og forbedret udnyttelse af eksisterende felter ved enhanced oil recovery. British Petroleum (BP) har i mange år udgivet et årligt Statistical Review of World Energy, hvori de enkelte olie-, gas- og kulproducerende landes officielle rapporteringer af påviste udnyttelige reserver gengives. For olie er de påviste reserver ved udgangen af 2009 rapporteret til godt 1300 milliarder tønder (ca. 45 gange den årlige produktion). For naturgas er reserverne tilsvarende godt 60 gange årsproduktionen, og for kul er det ca Uanset at BPs statistik anerkendes som relativt pålidelig på markedet, er det en kendsgerning, at der internationalt hersker en vis usikkerhed om reservernes størrelse. Det gælder ikke mindst i forhold til olie, hvor der ofte stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden af data fra nogle af de største producenter i Mellemøsten. Disse producenter er samtidigt hjemsted for de største reserver. Der hersker til gengæld ikke tvivl om, at produktionen af olie er for nedadgående i mange af de eksisterende felter. Ikke mindst i OECD-landene. 60 pct. af de felter, der producerer olie i dag, vil være udtømte i International Energy Agency (IEA) vurderede i 2008, at hvis produktionen fremover skal følge med forbruget, skal der derfor frem mod 2030 etab- 10 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

11 leres nye felter med produktionskapacitet svarende til seks gange Saudi Arabiens (WEO 2008). Det betyder, at halvdelen af den olie, verden har behov for i 2030, skal komme fra felter, der endnu ikke er udviklede eller fundet. Naturgasreserverne er langt mindre kritiske på kort og mellemlang sigt, mens kul er det fossile brændsel, hvor de påviste reserver er de største. Ligesom olie og gas er hovedparten af de kendte kulreserver koncentreret i relativt få lande. Men en stor del af disse reserver ligger i modsætning til olie- og gasreserverne i OECD-lande. Især i USA med over 29 pct. af de globale påviste reserver og i Australien (9 pct.). De største producenter (USA, Kina, Indien, Rusland og til en vis grad Australien) bruger helt overvejende deres kulproduktion inden for egne grænser. Det forhold, at kun en lille del af den globale kulproduktion dermed handles internationalt, betyder, at mindre producenter (f.eks. Sydafrika og Columbia) bidrager væsentligt til et velfungerende internationalt kulmarked med stor geografisk spredning af producenterne. Usikkerheden om den nøjagtige mængde fossile brændsler, der er tilbage, ændrer ikke ved det principielle problem, at der er tale om endelige og begrænsede ressourcer, der på et eller andet tidspunkt er brugt op, og som man derfor er nødt til at finde erstatninger for. Efterhånden som reserverne nærmer sig deres udtømning er der grund til at forvente, at priserne stiger på den pågældende energiform. Dette kan især forventes at ske med olieprisen inden for en overskuelig fremtid, fordi OPEC-landene kontrollerer de største reserver og en kritisk del af den globale produktion samtidigt med, at olieprodukter (i transportsektoren) er langt sværere at substituere end naturgas og kul. Prisen på de fossile brændsler kan netop derfor betragtes som et selvstændigt argument for at arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler. I det seneste årti har verden oplevet meget store spring i prisen inden for relativt kort tid. Den økonomiske sårbarhed skærpes af, at fremtidens reserver af olie og gas primært findes i lande i Mellemøsten og i Rusland. Der er talrige eksempler på, at såvel mellemøstlige lande (i regi af OPEC) som Rusland historisk set har anvendt deres dominans af markedet til at kontrollere produktionens størrelse og pris. Konsekvenserne af denne markedsmagt er i sagens natur uhensigtsmæssig for de lande, der er udsat for den. Der hersker også bekymring over, at de meget betydelige beløb, der årligt 11 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

12 overføres til en lille gruppe lande som betaling for fossile brændsler kan styrke disse landes politiske og økonomiske indflydelse. EU er særligt sårbar: På grund af den nedadgående produktion i OECDlandene, vil OPEC s andel af den globale produktion øges. Dermed stiger OECD- landenes sårbarhed overfor olie- og gaspriserne generelt og EU s i særdeleshed. EU-Kommissionen forventer, at 93 pct. af olieforbruget og 84 pct. af gasforbruget i EU i 2030 vil være importeret 3. Med hensyn til EU s relation til Rusland må Rusland siges at have lagt betydelig vægt på at fremtræde som pålidelig energileverandør til EU. Dels gennem aftaler med europæiske gasselskaber og gennem anlæg af rørledninger. For naturgas er sårbarheden ikke kun økonomisk, men også af en anden konkret karakter. Naturgas transporteres oftest i ledninger, hvorfor egentlige afbrydelser af forsyningen af politiske årsager er mulige med kort varsel. Det har EU-lande oplevet indenfor for de senere år, som følge af konflikter mellem Rusland og bl.a. Ukraine. Danmark, selvforsyning og uafhængighed af fossile brændsler Med hensyn til kul er det helt afgørende problem det klimamæssige: Det er suverænt det fossile brændstof, der udleder mest CO 2 i atmosfæren ved afbrænding. Medmindre CCS (opsamling og lagring af CO 2 i undergrunden) bliver både kommercielt interessant, teknisk muligt i stor skala og folkeligt accepteret, indebærer indsatsen mod fortsatte klimaforandringer derfor en afvikling af brugen af kul (se afsnit 1.5). Som det eneste land i EU er Danmark i dag selvforsynende med energi. Det skal forstås på den måde, at den danske produktion af råolie, naturgas, vedvarende energi, m.v. på årsbasis overstiger det samlede danske energiforbrug. Danmarks selvforsyningsgrad var i såvel 2007 som pct.. En selvforsyningsgrad på over 100 pct. er af nyere dato og skyldes i overvejende grad produktionen af olie og gas fra Nordsøen: I 1980 før olieproduktionen for alvor tog fart var selvforsyningsgraden blot 5 pct. I 1990 var den 52 pct., og siden 1997 har det været over 100 pct. Siden 2005 har selvforsyningsgraden været for nedadgående, primært som følge af en markant faldende olieproduktion (Energistatistikken 2008). Foruden de ubestridelige fiskale fordele, olie- og gasproduktionen i Nordsøen indebærer, præsenteres Danmarks høje selvforsyningsgrad ofte som givende en vis sikkerhed for leverancer af energi. En del af baggrunden for visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile 3 EU-Kommissionen, 2007: An Energy Policy for Europe 12 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

13 brændsler, må tilskrives en bekymring for faldende energiforsyningssikkerhed som følge af den nedadgående og i sidste instans ophør af produktion af fossile brændsler i Nordsøen. Med naturgassen som undtagelsen, bygger denne forestilling imidlertid på en misforståelse, idet selvforsyning ikke nødvendigvis er det samme som energiforsyningssikkerhed. Energiforsyningssikkerhed defineres normalt som sikkerhed for leverancer af den mængde energi, et samfund har brug for på det tidspunkt samfundet har brug for energien, og til en overkommelig pris. Kriteriet om en overkommelig pris antages at være opfyldt, når priserne ikke influerer afgørende negativt på samfundets vækst og velfærd. Danmarks energiforsyningssikkerhed er bestemt af en række andre forhold end mængden af produceret fossil energi på det danske territorium. Kun for naturgassen smelter begreberne sammen, idet det danske forbrug af naturgas dækkes fuldt ud af produktionen i Nordsøen. Det skyldes primært den omstændighed, at naturgassen transporteres i rør, og at det alt andet lige er hensigtsmæssigt at afsætte den til de nærmeste forbrugere. Principielt har danske forbrugere imidlertid ingen fortrinsret til olien og gassen, der indvindes i Nordsøen, idet den indvindes af private aktører og sælges på et internationalt marked. Kun i den ekstreme situation hvor ressourcerne nationaliseres, eller de indvindende selskaber lovmæssigt pålægges at sælge til danske forbrugere, udgør olien og gassen i Nordsøen en national forsyningssikkerhed. Selv under en energikrise vil Danmark ikke nødvendigvis råde over olieog gasressourcerne i den danske undergrund. Danmark er en del af det internationale energimarked, og herudover underlagt solidariske forpligtelser til at dele sine lagre med andre lande i IEA. Halvdelen af al dansk el-produktion bygger på kul, der alt sammen er importeret. Den olie der anvendes i danske oliefyr, det kul eller træflis der brændes af i danske kraftværker, den benzin og dieselolie, der brændes af i danske biler, den elektricitet der kommer ud af vores stikkontakter er uanset vores selvforsyningsgrad i dag således i vidt omfang importeret. Tilsvarende sendes den olie og gas, der produceres i danske farvande og den elektricitet der produceres i danske kraftværker og vindmøller i vidt omfang ud af landet til forarbejdning eller forbrug. På et hvilket som helst tidspunkt importeres og eksporteres store mængder elektricitet over landegrænserne mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, i en fornuftig udveksling af og samhandel med energi på det nordeuropæiske marked. Danmark er ikke en energimæssig ø hverken 13 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

14 vores energisystem eller i markedsmæssig forstand. Danmark er en del af et europæisk marked og deler derfor i vidt omfang vilkår og sårbarhed med de lande, der er en del af samme system. Danmarks høje selvforsyningsgrad baseret på olie og gas fra Nordsøen giver således ikke en politisk og økonomisk uafhængighed større end vores nabolandes. Olien og gassen i Danmark sælges til markedspriser, som vi har ringe indflydelse på, og politisk og praktisk hænger Danmark sammen med og deler vilkår med det øvrige Norden og EU overfor eksterne leverandører af energi. Ved høje olie- og gaspriser tjener den danske statskasse ganske vist flere penge, men til gengæld belastes erhvervsliv og forbrugere tilsvarende af den højere markedspris. Fordelingen mellem fossile brændsler og vedvarende energi i Danmarks energiforbrug i dag I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile brændsler. Denne høje andel af fossile brændsler har historiske årsager, som er beskrevet i bilag 3. Hvis alle nuværende politiske aftaler overholdes interne danske såvel som Danmarks forpligtelser i EU vil vedvarende energi i 2020 kun udgøre 30 pct. af bruttoenergiforbruget. Det meste af denne vedvarende energi vil komme fra bioenergi og i stigende grad fra importerede træpiller (se afsnit 2.2 og bilag 6). Udgangspunktet for Klimakommissionens arbejde var de oven for beskrevne klima- og energipolitiske hovedudfordringer. 14 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

15 1.2 Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Klimakommissionens medlemmer Klimakommissionen har bestået af følgende medlemmer (alfabetisk): Dorthe Dahl-Jensen, Jørgen Elmeskov, Cathrine Hagem, Jørgen Henningsen, John A. Korstgård, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Jørgen E. Olesen, Katherine Richardson (formand) og Mette Wier. Desuden har Susanne Juhl deltaget som tilforordnet fra Klima- og Energiministeriet. Se en nærmere præsentation af kommissionsmedlemmerne på Klimakommissionens hjemmeside, Fra marts 2008 til september 2010 har Klimakommissionen afholdt i alt 21 møder. Klimakommissionens sekretariat Kommissionen er i sit arbejde blevet betjent af et tværministerielt sekretariat forankret i Energistyrelsen. Energistyrelsen, Finansministeriet, Klima- og Energiministeriets departement, Miljøministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har deltaget i sekretariatets arbejde. Herudover har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i et vist omfang været inddraget i sekretariatets arbejde. Anvendelse af konsulenter De energifaglige analyser er udført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse og Risø/DTU (Klimacenter). Klimakommissionen har i sit arbejde desuden benyttet følgende konsulenter og videninstitutioner (alfabetisk): Aalborg Universitet, Alt4Kreativ, COWI, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik (ADAM-gruppen), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, DREAM-gruppen, imind, Ligefrem Kommunikation, Operate A/S, PA Energy, Rambøll Management, Skov og Landskab ved Københavns Universitet, Solid Media Solutions samt Wazee Consulting. Konsulenternes rapporter findes som baggrundsrapporter til Klimakommissionens arbejde og kan læses på Klimakommissionens hjemmeside, En liste over samtlige baggrundsrapporter 15 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

16 findes i bilag 10. Konsulentrapporternes indhold og eventuelle anbefalinger udtrykker ikke nødvendigvis Klimakommissionens holdninger og anbefalinger. Klimakommissionens kommissorium Den konkrete opgave i kommissoriet lyder: Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på langt sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Kommissionen skal ved belysningen beskrive virkeliggørelsen af den langsigtede vision. Der er syv forhold, som Kommissionen skal tage udgangspunkt i: reduktion i udledningen af drivhusgasser øget energieffektivitet fortsat høj forsyningssikkerhed samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af markeds-baserede løsninger fortsat høj økonomisk vækst gunstig erhvervsudvikling og fremme af erhvervslivets internationale konkurrenceevne miljømæssig bæredygtig udvikling De syv målsætninger skal alle sikres via den konkrete model for uafhængighed, som kommissionen når frem til. Klimakommissionen er i arbejdet med forslagene blevet bedt om at: Analysere konkrete forslag til markante reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Komme med bud på et sammenhængende energisystem, der sikrer forbedret energieffektivitet, et reduceret energiforbrug, en stigende andel af vedvarende energi med fortsat fremme af konkurrencen på energimarkederne. Vurdere mulighederne for reduktion af CO 2 -udledningerne fra alle relevante sektorer. Komme med forslag til nye, offensive energi- og klimapolitiske instrumenter. Analysere mulighederne for nedbringelse af udledningerne fra andre drivhusgasser end CO 2 Læs Klimakommissionens kommissorium i sin fulde længde i bilag 1. Klimakommissionens to ligestillede hensyn Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger taget udgangspunkt i to ligestillede hensyn: uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledningen. Eftersom udledningen af drivhusgasser i Dan- 16 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

17 mark primært kommer fra energiforbruget (dvs. fra det samlede energisystem, som også omfatter transport), er det yderst meningsfuldt at adressere de to udfordringer samtidigt. Dette afspejles i figur Figur 1.1 Samlet udledning af drivhusgasser i Danmark (2008). DMU, 2010 Landbrug Andet Transport Energi uden transport Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger valgt at koncentrere sig om, hvilke klima- og energipolitiske beslutninger, der bør træffes i Danmark for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Dog peger Kommissionen i sine anbefalinger også på en række områder, hvor Danmark anbefales at arbejde for fælles europæiske og/eller internationale standarder, begrænsninger, osv. 1.3 Kommissionens arbejdsform I omstillingen af det danske samfund til uafhængighed af fossile brændsler er det afgørende, at alle aktører i samfundet bidrager til at nå målet. Derfor har Klimakommissionen foruden en række gennemførte analyser prioriteret dialog med repræsentanter for de mange samfundsgrupper, hvis bidrag er nødvendige for at realisere målet om uafhængighed af fossile brændsler. Dialogen har været ført i forskellige fora. F.eks. har kommissionsmedlemmer afholdt møder med 10 kommuner i form af lokale workshops og har haft samtaler og møder med virksomheder, interesseorganisationer, NGO er og gymnasieelever. En del af disse aktiviteter, oplæg m.v. er dokumenteret på Klimakommissionens hjemmeside. 4 Ifølge DMUs Denmarks National Inventory Report fra maj 2010 var Danmarks drivhusgasudledninger i 2008 sammensat således: Energi uden transport 56 pct., transport 22 pct., landbrug 16 pct., andet (primært fra industrielle processer og affald) 6 pct. 17 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

18 1.4 Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile brændsler således: Uafhængighed af fossile brændsler betyder, at der i Danmark ikke anvendes/forbruges fossil energi, og at dansk produktion af el baseret på vedvarende energi i gennemsnit på årsbasis mindst skal svare til det danske forbrug. Definitionen indebærer, at der i Danmark ikke produceres energi på basis af fossile brændsler. Den udelukker ikke, at der i Danmark forbruges f.eks. el, der er produceret på fossile brændsler i udlandet, eftersom vi ingen mulighed har for at kontrollere energisammensætningen i de lande, som vores energisystem og energimarked hænger sammen med. Definitionen af uafhængighed udelukker heller ikke en fortsat produktion af olie og naturgas i Nordsøen i det omfang det fortsat er rentabelt. Men definitionen udelukker f.eks., at Danmark kan fortsætte med at forbruge olie i transportsektoren og kompensere herfor med en mer-produktion og eksport af f.eks. vindmøllebaseret elektricitet. Selv i en situation, hvor Danmark i en årsbalance dækker 100 pct. af sin energi med indenlandsk produceret vedvarende energi, vil der være betydelig eksport og import af energi. Da energien fremover i stigende grad vil blive produceret og anvendt i form af el, vil der primært være tale om import og eksport af el. Især el-udveksling med nabolandene er helt afgørende i en situation, hvor en meget stor del af det samlede energiforbrug vil blive dækket af (fluktuerende) vindenergi (jf. afsnit 8.3). Et samfund udelukkende baseret på vedvarende energi vil således medføre en kraftig udbygning af udvekslingsforbindelserne til såvel Norge og Sverige samt sydover. Uafhængighed af fossile brændsler medfører ikke uafhængighed af energimarkedet. Det gælder heller ikke, hvis Danmarks energiforsyning er 100 pct. dækket af vedvarende energi. Priserne på vedvarende energi vil blive dannet på et internationalt marked, f.eks. både prisen på biomasse og (vindmølleproduceret) elektricitet. Danmark er i den sammenhæng en 18 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

19 så lille aktør, at vores handlinger kun i ringe omfang influerer på priserne. 1.5 Afgrænsninger Afgrænsninger i forhold til international transport Målet om uafhængighed af fossile brændsler gælder også for transportsektoren. Klimakommissionen har dog valgt at udelade international transport i sine overvejelser. Den internationale sø- og lufttransport er vidtgående internationalt reguleret, og det er næppe sandsynligt, at en særlig dansk energipolitik omkring anvendelse af alternative energikilder vil kunne slå igennem i internationalt regi. En national dansk politik til afvikling af fossile brændsler bør efter Klimakommissionens opfattelse ikke omfatte danske skibe i arbejde uden for landets grænser. Ud over det juridisk tvivlsomme i en sådan politik er der heller ikke grund til at tro at den vil få særlig energi- eller klimamæssig betydning, da den formodentlig i hvert fald med de eksisterende prisstrukturer snarere vil fjerne danske skibes mulighed for at konkurrere på det internationale transportmarked. Kommissionen har ligeledes vanskeligt ved at forestille sig, at skibe der anløber danske havne som led i international transport skulle kunne pålægges at bunkre ikke-fossil brændsel i danske havne. På denne baggrund har Klimakommissionen besluttet alene at betragte den indenlandske søtransport som relevant for kommissionens arbejde. For den internationale luftfart er situationen noget anderledes, dels ved at stort set al dansk kontrolleret luftfart flyver fra eller til Danmark, dels ved at fly stort set altid tanker brændstof før hver enkelt flyvning. Der er ikke noget der taler imod at flybrændstof i fremtiden vil kunne fremstilles på basis af biomasse, men en omlægning til biobrændstof for jetfly vil enten kræve ændring af internationale brændstofspecifikationer eller baseres på fremstillingsprocesser der fører til væsentlig dyrere brændstof og/eller betydelige energitab i konverteringsprocessen. Derfor har Kommissionen ikke inddraget international transport i sine forslag til, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler Afgrænsning i forhold til import af varer Klimakommissionen har også valgt ikke at inkludere problemstillingen om dansk ansvar for emissioner eller forbrug af fossilt brændsel i forbindelse med varer, der er fremstillet i udlandet men forbruges i Danmark. Problemstillingen har påkaldt sig en del opmærksomhed og debat i de 19 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

20 senere år, og har ikke mindst været rejst af NGO er. Det grundlæggende argument har været, at Danmark og danskerne også har et ansvar for den CO 2 -udledning, der knytter sig til de produkter, der produceres i andre lande, men anvendes i Danmark, og at dette accentueres ved den udflytning af industriproduktion til tredjelande, der er fundet sted i de seneste årtier. For så vidt angår klimaaspektet i import af varer er en regulering på dette område ønskelig og må forventes at komme. Indirekte CO 2 -udledning via import (eller eksport) af varer er et problem, der nødvendigvis må reguleres som en del at den internationale klimaregulering. For så vidt angår indirekte anvendelse af fossile brændsler via import af varer ser Klimakommissionen ikke noget problem, så længe de eksporterende lande er i stand til at tilvejebringe og betale for energiforbruget. Klimakommissionen finder det på samme måde heller ikke problematisk, at en del af den elektricitet, der indføres som led i udvekslingen med nabolandene, kan være produceret på basis af fossile brændsler. Problemet er følgelig ikke behandlet yderligere. Afgrænsning i forhold til teknologivalg Klimakommissionen har i sine analyser af, hvordan Danmarks energiforbrug kan dækkes af ikke-fossile kilder, taget udgangspunkt i kendte teknologier samt vurderinger af, hvordan disse teknologier kan forventes at udvikle sig frem mod Klimakommissionen er opmærksom på, at der måske vil blive udviklet helt nye og i dag ukendte teknologier, men det har i sagens natur ikke været muligt at inddrage sådanne teknologier i analyserne. Kommissionen har i den forbindelse særskilt overvejet, om atomkraft har en rolle i en fremtid i Danmark uden fossile brændsler og er kommet til den konklusion, at der ikke er indlysende fordele ved at satse på atomkraft. A-kraftværker vurderes at passe dårligt ind i et energisystem, der i væsentligt omfang er baseret på fluktuerende vindkraft. Af tekniske og økonomiske årsager skal A-kraftværker helst køre med næsten fuld kapacitet hele tiden. Hertil kommer betydelige men meget usikre omkostninger til bortskaffelse af affald og til dekommissionering. Endelig har kommissionen bemærket, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle kompetencer indenfor A-kraft i en længere årrække, hvilket vil betyde, at en satsning på A-kraft vil medføre behov for import af teknologi og know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv, hvorfor en udbygning med A-kraft ikke vil bidrage til dansk erhvervsudvikling (se kapitel 10). 20 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Udkast, revideret 28/3-2014

Udkast, revideret 28/3-2014 28-03-2014 Udkast, revideret 28/3-2014 Scenarier til køreplan for udfasning af fossile brændstoffer metode og beskrivelse Som en del af køreplanen udvikles scenarier for udfasning af fossile brændsler

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Human activities have dramatically increased over the last approx. 60 years From: Steffen et al. 2004 Tracking changes in the Earth System Kaufman,

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy

85/15. Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy 85/15 Har naturgassen fortsat en rolle i energiforsyningen? Kurt Bligaard Pedersen Koncerndirektør, DONG Energy DGF Gastekniske Dage 2010 11. maj 2010 1973 Primære energiforsyning 6 % 2 % 1972 92 % Oil

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT. GRØNLANDS SELVSTYRE Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Energi- og klimapolitik

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed

Biomasse på kraftvarmeværkerne - ressourcer, marked og bæredygtighed Juni 2010 Biomasse på kraftvarmeværkerne Biomasse og affald (PJ) 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Mere biomasse til kraftvarme I flere af de store danske byer vil kraftvarmeværkerne i de kommende

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035

Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udviklingsforløb for omstilling af individuelle opvarmningsløsninger frem mod 2035 Udgivet af Energianalyse, Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 www.energinet.dk Marts 2015

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien

Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Nordsø-rapporten Samfundet mister milliarder på olien Enhedslistens finansordfører Frank Aaen har udarbejdet følgende rapport, der dokumenterer, at det danske samfund får for lidt ud af vores ressourcer

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som -lagring. Forskere og industri har længe

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

CCS - kullenes redning?

CCS - kullenes redning? CCS - kullenes redning? CCS Carbon Capture and Storage er en teknologi, som kan opsamle og lagre CO2 fra store kraftværker og industrier. I Danmark omtales CCS tit som CO2-lagring. Forskere og industri

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Mål for vedvarende energi

Mål for vedvarende energi Mål for vedvarende energi - 2030 mål, Eu s og Danmarks omstilling til vedvarende energi, hvordan, hvor hurtigt og hvorfor VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe Gunnar Boye Olesen Debatmøde "EUs klima-og energistrategi

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid?

Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk. Har olieindustrien en fremtid? Michael Mücke Jensen Teknik- og miljøchef mmj@eof.dk Har olieindustrien en fremtid? _ JA! Den sidste olie bliver ikke brugt Gassen går ikke af ballonen Det er ikke vores skyld hvis det går galt Alting

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2. -udledningen. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks reduktion af CO 2 -udledningen Januar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks reduktion af CO2-udledningen (beretning

Læs mere