GRØN ENERGI. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 28.

Transkript

1 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler 28. september 2010 ISBN: www

2 2 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

3 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI. VEJEN MOD ET DANSK ENERGISYSTEM UDEN FOSSILE BRÆNDS LER 28. september 2010 ISBN: www Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

4 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Udgivet af Klimakommissionen 28. september oplag, oktober I den foreliggende udgave er enkelte tal i tabel 5.1 rettet og procentangivelser på side 128 er rettet. Herudover er tabelnumre og figurnumre m.m. justeret. Henvendelse angående rapporten: Energistyrelsen Amaliegade København K Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hovedudfordringer for klima og energipolitikken Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Kommissionens arbejdsform Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Afgrænsninger Kommissionens fremgangsmåde Hvornår kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler? Kommissionens formulering af opgaven Kommissionens fremgangsmåde i analysearbejdet Vurdering af de nationale vedvarende energiressourcer i Energitekniske og prismæssige forudsætninger i analyserne Grundlæggende økonomiske forudsætninger i analyserne Analyser af fremtidige energisystemer Hvilke konturer tegner sig for Danmarks fremtidige energisystem? Energieffektivisering El produktion Forsyningssikkerhed i Varmeforsyning Transport Produktionserhverv Vejen frem til Et nyt energisystems betydning for Danmarks klimaregnskab Samfundsmæssige omkostninger ved etablering af et energi og transportsystem uafhængigt af fossile brændsler Indledning Metode og forudsætninger Tekniske meromkostninger ved energitjenester uden brug af fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

6 5.4 Afledte velfærdseffekter og samlet samfundsøkonomi på lang sigt Omstillingsomkostninger og makroøkonomisk tilpasning Påvirkning af statskassens provenu Tilskud til VE og økonomiske konsekvenser for forbrugerne Samlede økonomiske konsekvenser konklusion Kommissionens tværgående overvejelser og anbefalinger vedr. udfasningen af fossile brændsler inden Målet om fossil uafhængighed indføres i lovgivning Afgift på fossile brændsler Danmarks arbejde i EU og internationalt Forskning, udvikling og demonstration Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. energieffektiviseringer frem mod Organisering af den nuværende energieffektiviseringsindsats Nuværende virkemidler og forslag til nye Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. etableringen af et nyt energisystem frem mod El produktion uden fossile brændsler Varmeforsyning uden fossile brændsler Fleksibelt el system og systemindpasning Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. et nyt transportsystem frem mod Den internationale dimension En dansk transportsektor uden brug af fossile brændsler Biobrændstoffer El drift Forsyningssikkerhed på mellemlang sigt Opfyldelse af EU lovgivningen Forslag til virkemidler på kort sigt Erhvervsudvikling i et samfund uden fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

7 11 Alle aktører er vigtige i omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler Kommunernes bidrag til Klimakommissionens arbejde Øvrige aktørers bidrag til Klimakommissionens arbejde Muligheder for reduktion af drivhusgasudledninger udenfor energisektoren Landbrugets drivhusgasudledninger Øvrige udledninger fra energisektoren Industrielle processer & industrigasser Opløsningsmidler Kulstoflagring i planter og skove Affald og spildevand Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. reduktion af drivhusgasudledningen fra andre sektorer end energi og transport Referencer Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

8 Bilagsoversigt Bilag 1. Klimakommissionens kommissorium Bilag 2. Definitionsliste Bilag 3. Historiske trends i dansk energipolitik Bilag 4. Brændselspriser og CO 2 priser Bilag 5. Opgørelse af danske VE ressourcer Bilag 6. Anvendelse af biomasse til energiproduktion Bilag 7: Biogas ressourcer, produktion og udnyttelse Bilag 8. Detaljerede resultater i tabelform Bilag 9. Resultater af følsomhedsanalyser Bilag 10: Liste over baggrundsrapporter Bilag 11. Klimakommissionens samlede anbefalinger 8 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

9 1 Introduktion 1.1 Hovedudfordringer for klima og energipolitikken I marts 2008 nedsatte regeringen en national Klimakommission som respons på to store klima- og energipolitiske udfordringer, som Danmark står over for: udledningerne af drivhusgasser skal reduceres markant, og energiforsyningssikkerheden skal sikres på langt sigt. Som svar på disse klima- og energipolitiske hovedudfordringer er det regeringens vision, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra afhængigheden af fossile brændsler. Ifølge Kommissionens kommissorium (bilag 1) er det Kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan denne vision kan virkeliggøres. Klimaudfordringen De klima- og energipolitiske hovedudfordringer er uddybet nedenfor. Det er videnskabeligt fastslået og politisk anerkendt, at afbrændingen af fossile brændsler udgør hovedparten af udledningen af de drivhusgasser, der er medvirkende til de globale klimaforandringer. I den 4. vurderingsrapport fra FN s klimapanel (IPCC) konstateres det, at hvis den gennemsnitlige globale opvarmning skal begrænses til 2,0 2,4 o C over det før-industrielle niveau, er det nødvendigt at reducere de samlede globale udledninger af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2000 og at knække udledningskurven senest i EU's stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd) har i konklusionerne fra DER-topmødet i oktober 2009 bekræftet målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 o C, og at drivhusgasudledningen i de industrialiserede lande som konsekvens heraf samlet set bør reduceres med pct. i 2050 i forhold til niveauet i Danmark har på nuværende tidspunkt kun konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s 2020-målsætning. 2 Men målsætningen om en reduktion på pct. i 2050 er Danmark naturligvis også omfattet af, omend 1 Henvisningen findes i tabel 5.1 side 67 i IPCC-rapporten 2 Danmarks bindende målsætning er at reducere drivhusgasudledningen fra de ikkekvoteregulerede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

10 målsætningen på nuværende tidspunkt ikke er præciseret, juridisk bindende og fordelt mellem landene. DER-topmødets konklusion erstatter efter Klimakommissionens opfattelse det tidligere ambitionsniveau på pct., som Kommissionen ifølge kommissoriet fra 2008 skal reflektere i sit arbejde. Forsyningssikkerhed og prisudvikling på globalt plan I Copenhagen Accord (sluterklæringen fra klimatopmødet i København december 2009) udtrykkes bl.a. enighed om, at de globale drivhusgasudledninger skal reduceres med henblik på at holde den globale gennemsnitstemperatur under 2 o C. Over 130 lande har tilsluttet sig eller associeret sig med erklæringen. De associerede parter udleder tilsammen over 80 pct. at verdens drivhusgasudledning, udgør mindst 77 pct. af verdens befolkning og mindst 88 pct. af verdens BNP. Der er betydelig usikkerhed om de tilbageværende mængder af fossile brændsler. Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner i deres World Energy Outlook 2008 (WEO) først og fremmest på basis af US Geological Survey at de endnu ikke udvundne reserver af konventionel olie beløber sig til godt 2000 milliarder tønder. Hertil kommer yderligere ca milliarder tønder fra olieforekomster på dybt vand, i arktiske områder og forbedret udnyttelse af eksisterende felter ved enhanced oil recovery. British Petroleum (BP) har i mange år udgivet et årligt Statistical Review of World Energy, hvori de enkelte olie-, gas- og kulproducerende landes officielle rapporteringer af påviste udnyttelige reserver gengives. For olie er de påviste reserver ved udgangen af 2009 rapporteret til godt 1300 milliarder tønder (ca. 45 gange den årlige produktion). For naturgas er reserverne tilsvarende godt 60 gange årsproduktionen, og for kul er det ca Uanset at BPs statistik anerkendes som relativt pålidelig på markedet, er det en kendsgerning, at der internationalt hersker en vis usikkerhed om reservernes størrelse. Det gælder ikke mindst i forhold til olie, hvor der ofte stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden af data fra nogle af de største producenter i Mellemøsten. Disse producenter er samtidigt hjemsted for de største reserver. Der hersker til gengæld ikke tvivl om, at produktionen af olie er for nedadgående i mange af de eksisterende felter. Ikke mindst i OECD-landene. 60 pct. af de felter, der producerer olie i dag, vil være udtømte i International Energy Agency (IEA) vurderede i 2008, at hvis produktionen fremover skal følge med forbruget, skal der derfor frem mod 2030 etab- 10 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

11 leres nye felter med produktionskapacitet svarende til seks gange Saudi Arabiens (WEO 2008). Det betyder, at halvdelen af den olie, verden har behov for i 2030, skal komme fra felter, der endnu ikke er udviklede eller fundet. Naturgasreserverne er langt mindre kritiske på kort og mellemlang sigt, mens kul er det fossile brændsel, hvor de påviste reserver er de største. Ligesom olie og gas er hovedparten af de kendte kulreserver koncentreret i relativt få lande. Men en stor del af disse reserver ligger i modsætning til olie- og gasreserverne i OECD-lande. Især i USA med over 29 pct. af de globale påviste reserver og i Australien (9 pct.). De største producenter (USA, Kina, Indien, Rusland og til en vis grad Australien) bruger helt overvejende deres kulproduktion inden for egne grænser. Det forhold, at kun en lille del af den globale kulproduktion dermed handles internationalt, betyder, at mindre producenter (f.eks. Sydafrika og Columbia) bidrager væsentligt til et velfungerende internationalt kulmarked med stor geografisk spredning af producenterne. Usikkerheden om den nøjagtige mængde fossile brændsler, der er tilbage, ændrer ikke ved det principielle problem, at der er tale om endelige og begrænsede ressourcer, der på et eller andet tidspunkt er brugt op, og som man derfor er nødt til at finde erstatninger for. Efterhånden som reserverne nærmer sig deres udtømning er der grund til at forvente, at priserne stiger på den pågældende energiform. Dette kan især forventes at ske med olieprisen inden for en overskuelig fremtid, fordi OPEC-landene kontrollerer de største reserver og en kritisk del af den globale produktion samtidigt med, at olieprodukter (i transportsektoren) er langt sværere at substituere end naturgas og kul. Prisen på de fossile brændsler kan netop derfor betragtes som et selvstændigt argument for at arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler. I det seneste årti har verden oplevet meget store spring i prisen inden for relativt kort tid. Den økonomiske sårbarhed skærpes af, at fremtidens reserver af olie og gas primært findes i lande i Mellemøsten og i Rusland. Der er talrige eksempler på, at såvel mellemøstlige lande (i regi af OPEC) som Rusland historisk set har anvendt deres dominans af markedet til at kontrollere produktionens størrelse og pris. Konsekvenserne af denne markedsmagt er i sagens natur uhensigtsmæssig for de lande, der er udsat for den. Der hersker også bekymring over, at de meget betydelige beløb, der årligt 11 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

12 overføres til en lille gruppe lande som betaling for fossile brændsler kan styrke disse landes politiske og økonomiske indflydelse. EU er særligt sårbar: På grund af den nedadgående produktion i OECDlandene, vil OPEC s andel af den globale produktion øges. Dermed stiger OECD- landenes sårbarhed overfor olie- og gaspriserne generelt og EU s i særdeleshed. EU-Kommissionen forventer, at 93 pct. af olieforbruget og 84 pct. af gasforbruget i EU i 2030 vil være importeret 3. Med hensyn til EU s relation til Rusland må Rusland siges at have lagt betydelig vægt på at fremtræde som pålidelig energileverandør til EU. Dels gennem aftaler med europæiske gasselskaber og gennem anlæg af rørledninger. For naturgas er sårbarheden ikke kun økonomisk, men også af en anden konkret karakter. Naturgas transporteres oftest i ledninger, hvorfor egentlige afbrydelser af forsyningen af politiske årsager er mulige med kort varsel. Det har EU-lande oplevet indenfor for de senere år, som følge af konflikter mellem Rusland og bl.a. Ukraine. Danmark, selvforsyning og uafhængighed af fossile brændsler Med hensyn til kul er det helt afgørende problem det klimamæssige: Det er suverænt det fossile brændstof, der udleder mest CO 2 i atmosfæren ved afbrænding. Medmindre CCS (opsamling og lagring af CO 2 i undergrunden) bliver både kommercielt interessant, teknisk muligt i stor skala og folkeligt accepteret, indebærer indsatsen mod fortsatte klimaforandringer derfor en afvikling af brugen af kul (se afsnit 1.5). Som det eneste land i EU er Danmark i dag selvforsynende med energi. Det skal forstås på den måde, at den danske produktion af råolie, naturgas, vedvarende energi, m.v. på årsbasis overstiger det samlede danske energiforbrug. Danmarks selvforsyningsgrad var i såvel 2007 som pct.. En selvforsyningsgrad på over 100 pct. er af nyere dato og skyldes i overvejende grad produktionen af olie og gas fra Nordsøen: I 1980 før olieproduktionen for alvor tog fart var selvforsyningsgraden blot 5 pct. I 1990 var den 52 pct., og siden 1997 har det været over 100 pct. Siden 2005 har selvforsyningsgraden været for nedadgående, primært som følge af en markant faldende olieproduktion (Energistatistikken 2008). Foruden de ubestridelige fiskale fordele, olie- og gasproduktionen i Nordsøen indebærer, præsenteres Danmarks høje selvforsyningsgrad ofte som givende en vis sikkerhed for leverancer af energi. En del af baggrunden for visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile 3 EU-Kommissionen, 2007: An Energy Policy for Europe 12 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

13 brændsler, må tilskrives en bekymring for faldende energiforsyningssikkerhed som følge af den nedadgående og i sidste instans ophør af produktion af fossile brændsler i Nordsøen. Med naturgassen som undtagelsen, bygger denne forestilling imidlertid på en misforståelse, idet selvforsyning ikke nødvendigvis er det samme som energiforsyningssikkerhed. Energiforsyningssikkerhed defineres normalt som sikkerhed for leverancer af den mængde energi, et samfund har brug for på det tidspunkt samfundet har brug for energien, og til en overkommelig pris. Kriteriet om en overkommelig pris antages at være opfyldt, når priserne ikke influerer afgørende negativt på samfundets vækst og velfærd. Danmarks energiforsyningssikkerhed er bestemt af en række andre forhold end mængden af produceret fossil energi på det danske territorium. Kun for naturgassen smelter begreberne sammen, idet det danske forbrug af naturgas dækkes fuldt ud af produktionen i Nordsøen. Det skyldes primært den omstændighed, at naturgassen transporteres i rør, og at det alt andet lige er hensigtsmæssigt at afsætte den til de nærmeste forbrugere. Principielt har danske forbrugere imidlertid ingen fortrinsret til olien og gassen, der indvindes i Nordsøen, idet den indvindes af private aktører og sælges på et internationalt marked. Kun i den ekstreme situation hvor ressourcerne nationaliseres, eller de indvindende selskaber lovmæssigt pålægges at sælge til danske forbrugere, udgør olien og gassen i Nordsøen en national forsyningssikkerhed. Selv under en energikrise vil Danmark ikke nødvendigvis råde over olieog gasressourcerne i den danske undergrund. Danmark er en del af det internationale energimarked, og herudover underlagt solidariske forpligtelser til at dele sine lagre med andre lande i IEA. Halvdelen af al dansk el-produktion bygger på kul, der alt sammen er importeret. Den olie der anvendes i danske oliefyr, det kul eller træflis der brændes af i danske kraftværker, den benzin og dieselolie, der brændes af i danske biler, den elektricitet der kommer ud af vores stikkontakter er uanset vores selvforsyningsgrad i dag således i vidt omfang importeret. Tilsvarende sendes den olie og gas, der produceres i danske farvande og den elektricitet der produceres i danske kraftværker og vindmøller i vidt omfang ud af landet til forarbejdning eller forbrug. På et hvilket som helst tidspunkt importeres og eksporteres store mængder elektricitet over landegrænserne mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, i en fornuftig udveksling af og samhandel med energi på det nordeuropæiske marked. Danmark er ikke en energimæssig ø hverken 13 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

14 vores energisystem eller i markedsmæssig forstand. Danmark er en del af et europæisk marked og deler derfor i vidt omfang vilkår og sårbarhed med de lande, der er en del af samme system. Danmarks høje selvforsyningsgrad baseret på olie og gas fra Nordsøen giver således ikke en politisk og økonomisk uafhængighed større end vores nabolandes. Olien og gassen i Danmark sælges til markedspriser, som vi har ringe indflydelse på, og politisk og praktisk hænger Danmark sammen med og deler vilkår med det øvrige Norden og EU overfor eksterne leverandører af energi. Ved høje olie- og gaspriser tjener den danske statskasse ganske vist flere penge, men til gengæld belastes erhvervsliv og forbrugere tilsvarende af den højere markedspris. Fordelingen mellem fossile brændsler og vedvarende energi i Danmarks energiforbrug i dag I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile brændsler. Denne høje andel af fossile brændsler har historiske årsager, som er beskrevet i bilag 3. Hvis alle nuværende politiske aftaler overholdes interne danske såvel som Danmarks forpligtelser i EU vil vedvarende energi i 2020 kun udgøre 30 pct. af bruttoenergiforbruget. Det meste af denne vedvarende energi vil komme fra bioenergi og i stigende grad fra importerede træpiller (se afsnit 2.2 og bilag 6). Udgangspunktet for Klimakommissionens arbejde var de oven for beskrevne klima- og energipolitiske hovedudfordringer. 14 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

15 1.2 Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Klimakommissionens medlemmer Klimakommissionen har bestået af følgende medlemmer (alfabetisk): Dorthe Dahl-Jensen, Jørgen Elmeskov, Cathrine Hagem, Jørgen Henningsen, John A. Korstgård, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Jørgen E. Olesen, Katherine Richardson (formand) og Mette Wier. Desuden har Susanne Juhl deltaget som tilforordnet fra Klima- og Energiministeriet. Se en nærmere præsentation af kommissionsmedlemmerne på Klimakommissionens hjemmeside, Fra marts 2008 til september 2010 har Klimakommissionen afholdt i alt 21 møder. Klimakommissionens sekretariat Kommissionen er i sit arbejde blevet betjent af et tværministerielt sekretariat forankret i Energistyrelsen. Energistyrelsen, Finansministeriet, Klima- og Energiministeriets departement, Miljøministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har deltaget i sekretariatets arbejde. Herudover har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i et vist omfang været inddraget i sekretariatets arbejde. Anvendelse af konsulenter De energifaglige analyser er udført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse og Risø/DTU (Klimacenter). Klimakommissionen har i sit arbejde desuden benyttet følgende konsulenter og videninstitutioner (alfabetisk): Aalborg Universitet, Alt4Kreativ, COWI, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik (ADAM-gruppen), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, DREAM-gruppen, imind, Ligefrem Kommunikation, Operate A/S, PA Energy, Rambøll Management, Skov og Landskab ved Københavns Universitet, Solid Media Solutions samt Wazee Consulting. Konsulenternes rapporter findes som baggrundsrapporter til Klimakommissionens arbejde og kan læses på Klimakommissionens hjemmeside, En liste over samtlige baggrundsrapporter 15 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

16 findes i bilag 10. Konsulentrapporternes indhold og eventuelle anbefalinger udtrykker ikke nødvendigvis Klimakommissionens holdninger og anbefalinger. Klimakommissionens kommissorium Den konkrete opgave i kommissoriet lyder: Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på langt sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Kommissionen skal ved belysningen beskrive virkeliggørelsen af den langsigtede vision. Der er syv forhold, som Kommissionen skal tage udgangspunkt i: reduktion i udledningen af drivhusgasser øget energieffektivitet fortsat høj forsyningssikkerhed samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af markeds-baserede løsninger fortsat høj økonomisk vækst gunstig erhvervsudvikling og fremme af erhvervslivets internationale konkurrenceevne miljømæssig bæredygtig udvikling De syv målsætninger skal alle sikres via den konkrete model for uafhængighed, som kommissionen når frem til. Klimakommissionen er i arbejdet med forslagene blevet bedt om at: Analysere konkrete forslag til markante reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Komme med bud på et sammenhængende energisystem, der sikrer forbedret energieffektivitet, et reduceret energiforbrug, en stigende andel af vedvarende energi med fortsat fremme af konkurrencen på energimarkederne. Vurdere mulighederne for reduktion af CO 2 -udledningerne fra alle relevante sektorer. Komme med forslag til nye, offensive energi- og klimapolitiske instrumenter. Analysere mulighederne for nedbringelse af udledningerne fra andre drivhusgasser end CO 2 Læs Klimakommissionens kommissorium i sin fulde længde i bilag 1. Klimakommissionens to ligestillede hensyn Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger taget udgangspunkt i to ligestillede hensyn: uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledningen. Eftersom udledningen af drivhusgasser i Dan- 16 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

17 mark primært kommer fra energiforbruget (dvs. fra det samlede energisystem, som også omfatter transport), er det yderst meningsfuldt at adressere de to udfordringer samtidigt. Dette afspejles i figur Figur 1.1 Samlet udledning af drivhusgasser i Danmark (2008). DMU, 2010 Landbrug Andet Transport Energi uden transport Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger valgt at koncentrere sig om, hvilke klima- og energipolitiske beslutninger, der bør træffes i Danmark for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Dog peger Kommissionen i sine anbefalinger også på en række områder, hvor Danmark anbefales at arbejde for fælles europæiske og/eller internationale standarder, begrænsninger, osv. 1.3 Kommissionens arbejdsform I omstillingen af det danske samfund til uafhængighed af fossile brændsler er det afgørende, at alle aktører i samfundet bidrager til at nå målet. Derfor har Klimakommissionen foruden en række gennemførte analyser prioriteret dialog med repræsentanter for de mange samfundsgrupper, hvis bidrag er nødvendige for at realisere målet om uafhængighed af fossile brændsler. Dialogen har været ført i forskellige fora. F.eks. har kommissionsmedlemmer afholdt møder med 10 kommuner i form af lokale workshops og har haft samtaler og møder med virksomheder, interesseorganisationer, NGO er og gymnasieelever. En del af disse aktiviteter, oplæg m.v. er dokumenteret på Klimakommissionens hjemmeside. 4 Ifølge DMUs Denmarks National Inventory Report fra maj 2010 var Danmarks drivhusgasudledninger i 2008 sammensat således: Energi uden transport 56 pct., transport 22 pct., landbrug 16 pct., andet (primært fra industrielle processer og affald) 6 pct. 17 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

18 1.4 Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile brændsler således: Uafhængighed af fossile brændsler betyder, at der i Danmark ikke anvendes/forbruges fossil energi, og at dansk produktion af el baseret på vedvarende energi i gennemsnit på årsbasis mindst skal svare til det danske forbrug. Definitionen indebærer, at der i Danmark ikke produceres energi på basis af fossile brændsler. Den udelukker ikke, at der i Danmark forbruges f.eks. el, der er produceret på fossile brændsler i udlandet, eftersom vi ingen mulighed har for at kontrollere energisammensætningen i de lande, som vores energisystem og energimarked hænger sammen med. Definitionen af uafhængighed udelukker heller ikke en fortsat produktion af olie og naturgas i Nordsøen i det omfang det fortsat er rentabelt. Men definitionen udelukker f.eks., at Danmark kan fortsætte med at forbruge olie i transportsektoren og kompensere herfor med en mer-produktion og eksport af f.eks. vindmøllebaseret elektricitet. Selv i en situation, hvor Danmark i en årsbalance dækker 100 pct. af sin energi med indenlandsk produceret vedvarende energi, vil der være betydelig eksport og import af energi. Da energien fremover i stigende grad vil blive produceret og anvendt i form af el, vil der primært være tale om import og eksport af el. Især el-udveksling med nabolandene er helt afgørende i en situation, hvor en meget stor del af det samlede energiforbrug vil blive dækket af (fluktuerende) vindenergi (jf. afsnit 8.3). Et samfund udelukkende baseret på vedvarende energi vil således medføre en kraftig udbygning af udvekslingsforbindelserne til såvel Norge og Sverige samt sydover. Uafhængighed af fossile brændsler medfører ikke uafhængighed af energimarkedet. Det gælder heller ikke, hvis Danmarks energiforsyning er 100 pct. dækket af vedvarende energi. Priserne på vedvarende energi vil blive dannet på et internationalt marked, f.eks. både prisen på biomasse og (vindmølleproduceret) elektricitet. Danmark er i den sammenhæng en 18 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

19 så lille aktør, at vores handlinger kun i ringe omfang influerer på priserne. 1.5 Afgrænsninger Afgrænsninger i forhold til international transport Målet om uafhængighed af fossile brændsler gælder også for transportsektoren. Klimakommissionen har dog valgt at udelade international transport i sine overvejelser. Den internationale sø- og lufttransport er vidtgående internationalt reguleret, og det er næppe sandsynligt, at en særlig dansk energipolitik omkring anvendelse af alternative energikilder vil kunne slå igennem i internationalt regi. En national dansk politik til afvikling af fossile brændsler bør efter Klimakommissionens opfattelse ikke omfatte danske skibe i arbejde uden for landets grænser. Ud over det juridisk tvivlsomme i en sådan politik er der heller ikke grund til at tro at den vil få særlig energi- eller klimamæssig betydning, da den formodentlig i hvert fald med de eksisterende prisstrukturer snarere vil fjerne danske skibes mulighed for at konkurrere på det internationale transportmarked. Kommissionen har ligeledes vanskeligt ved at forestille sig, at skibe der anløber danske havne som led i international transport skulle kunne pålægges at bunkre ikke-fossil brændsel i danske havne. På denne baggrund har Klimakommissionen besluttet alene at betragte den indenlandske søtransport som relevant for kommissionens arbejde. For den internationale luftfart er situationen noget anderledes, dels ved at stort set al dansk kontrolleret luftfart flyver fra eller til Danmark, dels ved at fly stort set altid tanker brændstof før hver enkelt flyvning. Der er ikke noget der taler imod at flybrændstof i fremtiden vil kunne fremstilles på basis af biomasse, men en omlægning til biobrændstof for jetfly vil enten kræve ændring af internationale brændstofspecifikationer eller baseres på fremstillingsprocesser der fører til væsentlig dyrere brændstof og/eller betydelige energitab i konverteringsprocessen. Derfor har Kommissionen ikke inddraget international transport i sine forslag til, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler Afgrænsning i forhold til import af varer Klimakommissionen har også valgt ikke at inkludere problemstillingen om dansk ansvar for emissioner eller forbrug af fossilt brændsel i forbindelse med varer, der er fremstillet i udlandet men forbruges i Danmark. Problemstillingen har påkaldt sig en del opmærksomhed og debat i de 19 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

20 senere år, og har ikke mindst været rejst af NGO er. Det grundlæggende argument har været, at Danmark og danskerne også har et ansvar for den CO 2 -udledning, der knytter sig til de produkter, der produceres i andre lande, men anvendes i Danmark, og at dette accentueres ved den udflytning af industriproduktion til tredjelande, der er fundet sted i de seneste årtier. For så vidt angår klimaaspektet i import af varer er en regulering på dette område ønskelig og må forventes at komme. Indirekte CO 2 -udledning via import (eller eksport) af varer er et problem, der nødvendigvis må reguleres som en del at den internationale klimaregulering. For så vidt angår indirekte anvendelse af fossile brændsler via import af varer ser Klimakommissionen ikke noget problem, så længe de eksporterende lande er i stand til at tilvejebringe og betale for energiforbruget. Klimakommissionen finder det på samme måde heller ikke problematisk, at en del af den elektricitet, der indføres som led i udvekslingen med nabolandene, kan være produceret på basis af fossile brændsler. Problemet er følgelig ikke behandlet yderligere. Afgrænsning i forhold til teknologivalg Klimakommissionen har i sine analyser af, hvordan Danmarks energiforbrug kan dækkes af ikke-fossile kilder, taget udgangspunkt i kendte teknologier samt vurderinger af, hvordan disse teknologier kan forventes at udvikle sig frem mod Klimakommissionen er opmærksom på, at der måske vil blive udviklet helt nye og i dag ukendte teknologier, men det har i sagens natur ikke været muligt at inddrage sådanne teknologier i analyserne. Kommissionen har i den forbindelse særskilt overvejet, om atomkraft har en rolle i en fremtid i Danmark uden fossile brændsler og er kommet til den konklusion, at der ikke er indlysende fordele ved at satse på atomkraft. A-kraftværker vurderes at passe dårligt ind i et energisystem, der i væsentligt omfang er baseret på fluktuerende vindkraft. Af tekniske og økonomiske årsager skal A-kraftværker helst køre med næsten fuld kapacitet hele tiden. Hertil kommer betydelige men meget usikre omkostninger til bortskaffelse af affald og til dekommissionering. Endelig har kommissionen bemærket, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle kompetencer indenfor A-kraft i en længere årrække, hvilket vil betyde, at en satsning på A-kraft vil medføre behov for import af teknologi og know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv, hvorfor en udbygning med A-kraft ikke vil bidrage til dansk erhvervsudvikling (se kapitel 10). 20 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi