GRØN ENERGI. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 28.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØN ENERGI. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. 28."

Transkript

1 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler 28. september 2010 ISBN: www

2 2 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

3 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport GRØN ENERGI. VEJEN MOD ET DANSK ENERGISYSTEM UDEN FOSSILE BRÆNDS LER 28. september 2010 ISBN: www Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

4 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport. GRØN ENERGI vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Udgivet af Klimakommissionen 28. september oplag, oktober I den foreliggende udgave er enkelte tal i tabel 5.1 rettet og procentangivelser på side 128 er rettet. Herudover er tabelnumre og figurnumre m.m. justeret. Henvendelse angående rapporten: Energistyrelsen Amaliegade København K Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

5 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion Hovedudfordringer for klima og energipolitikken Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Kommissionens arbejdsform Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Afgrænsninger Kommissionens fremgangsmåde Hvornår kan Danmark blive uafhængig af fossile brændsler? Kommissionens formulering af opgaven Kommissionens fremgangsmåde i analysearbejdet Vurdering af de nationale vedvarende energiressourcer i Energitekniske og prismæssige forudsætninger i analyserne Grundlæggende økonomiske forudsætninger i analyserne Analyser af fremtidige energisystemer Hvilke konturer tegner sig for Danmarks fremtidige energisystem? Energieffektivisering El produktion Forsyningssikkerhed i Varmeforsyning Transport Produktionserhverv Vejen frem til Et nyt energisystems betydning for Danmarks klimaregnskab Samfundsmæssige omkostninger ved etablering af et energi og transportsystem uafhængigt af fossile brændsler Indledning Metode og forudsætninger Tekniske meromkostninger ved energitjenester uden brug af fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

6 5.4 Afledte velfærdseffekter og samlet samfundsøkonomi på lang sigt Omstillingsomkostninger og makroøkonomisk tilpasning Påvirkning af statskassens provenu Tilskud til VE og økonomiske konsekvenser for forbrugerne Samlede økonomiske konsekvenser konklusion Kommissionens tværgående overvejelser og anbefalinger vedr. udfasningen af fossile brændsler inden Målet om fossil uafhængighed indføres i lovgivning Afgift på fossile brændsler Danmarks arbejde i EU og internationalt Forskning, udvikling og demonstration Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. energieffektiviseringer frem mod Organisering af den nuværende energieffektiviseringsindsats Nuværende virkemidler og forslag til nye Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. etableringen af et nyt energisystem frem mod El produktion uden fossile brændsler Varmeforsyning uden fossile brændsler Fleksibelt el system og systemindpasning Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. et nyt transportsystem frem mod Den internationale dimension En dansk transportsektor uden brug af fossile brændsler Biobrændstoffer El drift Forsyningssikkerhed på mellemlang sigt Opfyldelse af EU lovgivningen Forslag til virkemidler på kort sigt Erhvervsudvikling i et samfund uden fossile brændsler Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

7 11 Alle aktører er vigtige i omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler Kommunernes bidrag til Klimakommissionens arbejde Øvrige aktørers bidrag til Klimakommissionens arbejde Muligheder for reduktion af drivhusgasudledninger udenfor energisektoren Landbrugets drivhusgasudledninger Øvrige udledninger fra energisektoren Industrielle processer & industrigasser Opløsningsmidler Kulstoflagring i planter og skove Affald og spildevand Kommissionens overvejelser og anbefalinger vedr. reduktion af drivhusgasudledningen fra andre sektorer end energi og transport Referencer Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

8 Bilagsoversigt Bilag 1. Klimakommissionens kommissorium Bilag 2. Definitionsliste Bilag 3. Historiske trends i dansk energipolitik Bilag 4. Brændselspriser og CO 2 priser Bilag 5. Opgørelse af danske VE ressourcer Bilag 6. Anvendelse af biomasse til energiproduktion Bilag 7: Biogas ressourcer, produktion og udnyttelse Bilag 8. Detaljerede resultater i tabelform Bilag 9. Resultater af følsomhedsanalyser Bilag 10: Liste over baggrundsrapporter Bilag 11. Klimakommissionens samlede anbefalinger 8 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

9 1 Introduktion 1.1 Hovedudfordringer for klima og energipolitikken I marts 2008 nedsatte regeringen en national Klimakommission som respons på to store klima- og energipolitiske udfordringer, som Danmark står over for: udledningerne af drivhusgasser skal reduceres markant, og energiforsyningssikkerheden skal sikres på langt sigt. Som svar på disse klima- og energipolitiske hovedudfordringer er det regeringens vision, at Danmark på lang sigt skal frigøre sig fuldstændigt fra afhængigheden af fossile brændsler. Ifølge Kommissionens kommissorium (bilag 1) er det Kommissionens opgave at komme med forslag til, hvordan denne vision kan virkeliggøres. Klimaudfordringen De klima- og energipolitiske hovedudfordringer er uddybet nedenfor. Det er videnskabeligt fastslået og politisk anerkendt, at afbrændingen af fossile brændsler udgør hovedparten af udledningen af de drivhusgasser, der er medvirkende til de globale klimaforandringer. I den 4. vurderingsrapport fra FN s klimapanel (IPCC) konstateres det, at hvis den gennemsnitlige globale opvarmning skal begrænses til 2,0 2,4 o C over det før-industrielle niveau, er det nødvendigt at reducere de samlede globale udledninger af drivhusgasser med pct. i 2050 i forhold til niveauet i 2000 og at knække udledningskurven senest i EU's stats- og regeringschefer (Det Europæiske Råd) har i konklusionerne fra DER-topmødet i oktober 2009 bekræftet målsætningen om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 o C, og at drivhusgasudledningen i de industrialiserede lande som konsekvens heraf samlet set bør reduceres med pct. i 2050 i forhold til niveauet i Danmark har på nuværende tidspunkt kun konkrete klimamål op til 2020 som led i EU s 2020-målsætning. 2 Men målsætningen om en reduktion på pct. i 2050 er Danmark naturligvis også omfattet af, omend 1 Henvisningen findes i tabel 5.1 side 67 i IPCC-rapporten 2 Danmarks bindende målsætning er at reducere drivhusgasudledningen fra de ikkekvoteregulerede sektorer med 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

10 målsætningen på nuværende tidspunkt ikke er præciseret, juridisk bindende og fordelt mellem landene. DER-topmødets konklusion erstatter efter Klimakommissionens opfattelse det tidligere ambitionsniveau på pct., som Kommissionen ifølge kommissoriet fra 2008 skal reflektere i sit arbejde. Forsyningssikkerhed og prisudvikling på globalt plan I Copenhagen Accord (sluterklæringen fra klimatopmødet i København december 2009) udtrykkes bl.a. enighed om, at de globale drivhusgasudledninger skal reduceres med henblik på at holde den globale gennemsnitstemperatur under 2 o C. Over 130 lande har tilsluttet sig eller associeret sig med erklæringen. De associerede parter udleder tilsammen over 80 pct. at verdens drivhusgasudledning, udgør mindst 77 pct. af verdens befolkning og mindst 88 pct. af verdens BNP. Der er betydelig usikkerhed om de tilbageværende mængder af fossile brændsler. Det Internationale Energiagentur (IEA) skønner i deres World Energy Outlook 2008 (WEO) først og fremmest på basis af US Geological Survey at de endnu ikke udvundne reserver af konventionel olie beløber sig til godt 2000 milliarder tønder. Hertil kommer yderligere ca milliarder tønder fra olieforekomster på dybt vand, i arktiske områder og forbedret udnyttelse af eksisterende felter ved enhanced oil recovery. British Petroleum (BP) har i mange år udgivet et årligt Statistical Review of World Energy, hvori de enkelte olie-, gas- og kulproducerende landes officielle rapporteringer af påviste udnyttelige reserver gengives. For olie er de påviste reserver ved udgangen af 2009 rapporteret til godt 1300 milliarder tønder (ca. 45 gange den årlige produktion). For naturgas er reserverne tilsvarende godt 60 gange årsproduktionen, og for kul er det ca Uanset at BPs statistik anerkendes som relativt pålidelig på markedet, er det en kendsgerning, at der internationalt hersker en vis usikkerhed om reservernes størrelse. Det gælder ikke mindst i forhold til olie, hvor der ofte stilles spørgsmålstegn ved pålideligheden af data fra nogle af de største producenter i Mellemøsten. Disse producenter er samtidigt hjemsted for de største reserver. Der hersker til gengæld ikke tvivl om, at produktionen af olie er for nedadgående i mange af de eksisterende felter. Ikke mindst i OECD-landene. 60 pct. af de felter, der producerer olie i dag, vil være udtømte i International Energy Agency (IEA) vurderede i 2008, at hvis produktionen fremover skal følge med forbruget, skal der derfor frem mod 2030 etab- 10 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

11 leres nye felter med produktionskapacitet svarende til seks gange Saudi Arabiens (WEO 2008). Det betyder, at halvdelen af den olie, verden har behov for i 2030, skal komme fra felter, der endnu ikke er udviklede eller fundet. Naturgasreserverne er langt mindre kritiske på kort og mellemlang sigt, mens kul er det fossile brændsel, hvor de påviste reserver er de største. Ligesom olie og gas er hovedparten af de kendte kulreserver koncentreret i relativt få lande. Men en stor del af disse reserver ligger i modsætning til olie- og gasreserverne i OECD-lande. Især i USA med over 29 pct. af de globale påviste reserver og i Australien (9 pct.). De største producenter (USA, Kina, Indien, Rusland og til en vis grad Australien) bruger helt overvejende deres kulproduktion inden for egne grænser. Det forhold, at kun en lille del af den globale kulproduktion dermed handles internationalt, betyder, at mindre producenter (f.eks. Sydafrika og Columbia) bidrager væsentligt til et velfungerende internationalt kulmarked med stor geografisk spredning af producenterne. Usikkerheden om den nøjagtige mængde fossile brændsler, der er tilbage, ændrer ikke ved det principielle problem, at der er tale om endelige og begrænsede ressourcer, der på et eller andet tidspunkt er brugt op, og som man derfor er nødt til at finde erstatninger for. Efterhånden som reserverne nærmer sig deres udtømning er der grund til at forvente, at priserne stiger på den pågældende energiform. Dette kan især forventes at ske med olieprisen inden for en overskuelig fremtid, fordi OPEC-landene kontrollerer de største reserver og en kritisk del af den globale produktion samtidigt med, at olieprodukter (i transportsektoren) er langt sværere at substituere end naturgas og kul. Prisen på de fossile brændsler kan netop derfor betragtes som et selvstændigt argument for at arbejde mod uafhængighed af fossile brændsler. I det seneste årti har verden oplevet meget store spring i prisen inden for relativt kort tid. Den økonomiske sårbarhed skærpes af, at fremtidens reserver af olie og gas primært findes i lande i Mellemøsten og i Rusland. Der er talrige eksempler på, at såvel mellemøstlige lande (i regi af OPEC) som Rusland historisk set har anvendt deres dominans af markedet til at kontrollere produktionens størrelse og pris. Konsekvenserne af denne markedsmagt er i sagens natur uhensigtsmæssig for de lande, der er udsat for den. Der hersker også bekymring over, at de meget betydelige beløb, der årligt 11 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

12 overføres til en lille gruppe lande som betaling for fossile brændsler kan styrke disse landes politiske og økonomiske indflydelse. EU er særligt sårbar: På grund af den nedadgående produktion i OECDlandene, vil OPEC s andel af den globale produktion øges. Dermed stiger OECD- landenes sårbarhed overfor olie- og gaspriserne generelt og EU s i særdeleshed. EU-Kommissionen forventer, at 93 pct. af olieforbruget og 84 pct. af gasforbruget i EU i 2030 vil være importeret 3. Med hensyn til EU s relation til Rusland må Rusland siges at have lagt betydelig vægt på at fremtræde som pålidelig energileverandør til EU. Dels gennem aftaler med europæiske gasselskaber og gennem anlæg af rørledninger. For naturgas er sårbarheden ikke kun økonomisk, men også af en anden konkret karakter. Naturgas transporteres oftest i ledninger, hvorfor egentlige afbrydelser af forsyningen af politiske årsager er mulige med kort varsel. Det har EU-lande oplevet indenfor for de senere år, som følge af konflikter mellem Rusland og bl.a. Ukraine. Danmark, selvforsyning og uafhængighed af fossile brændsler Med hensyn til kul er det helt afgørende problem det klimamæssige: Det er suverænt det fossile brændstof, der udleder mest CO 2 i atmosfæren ved afbrænding. Medmindre CCS (opsamling og lagring af CO 2 i undergrunden) bliver både kommercielt interessant, teknisk muligt i stor skala og folkeligt accepteret, indebærer indsatsen mod fortsatte klimaforandringer derfor en afvikling af brugen af kul (se afsnit 1.5). Som det eneste land i EU er Danmark i dag selvforsynende med energi. Det skal forstås på den måde, at den danske produktion af råolie, naturgas, vedvarende energi, m.v. på årsbasis overstiger det samlede danske energiforbrug. Danmarks selvforsyningsgrad var i såvel 2007 som pct.. En selvforsyningsgrad på over 100 pct. er af nyere dato og skyldes i overvejende grad produktionen af olie og gas fra Nordsøen: I 1980 før olieproduktionen for alvor tog fart var selvforsyningsgraden blot 5 pct. I 1990 var den 52 pct., og siden 1997 har det været over 100 pct. Siden 2005 har selvforsyningsgraden været for nedadgående, primært som følge af en markant faldende olieproduktion (Energistatistikken 2008). Foruden de ubestridelige fiskale fordele, olie- og gasproduktionen i Nordsøen indebærer, præsenteres Danmarks høje selvforsyningsgrad ofte som givende en vis sikkerhed for leverancer af energi. En del af baggrunden for visionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile 3 EU-Kommissionen, 2007: An Energy Policy for Europe 12 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

13 brændsler, må tilskrives en bekymring for faldende energiforsyningssikkerhed som følge af den nedadgående og i sidste instans ophør af produktion af fossile brændsler i Nordsøen. Med naturgassen som undtagelsen, bygger denne forestilling imidlertid på en misforståelse, idet selvforsyning ikke nødvendigvis er det samme som energiforsyningssikkerhed. Energiforsyningssikkerhed defineres normalt som sikkerhed for leverancer af den mængde energi, et samfund har brug for på det tidspunkt samfundet har brug for energien, og til en overkommelig pris. Kriteriet om en overkommelig pris antages at være opfyldt, når priserne ikke influerer afgørende negativt på samfundets vækst og velfærd. Danmarks energiforsyningssikkerhed er bestemt af en række andre forhold end mængden af produceret fossil energi på det danske territorium. Kun for naturgassen smelter begreberne sammen, idet det danske forbrug af naturgas dækkes fuldt ud af produktionen i Nordsøen. Det skyldes primært den omstændighed, at naturgassen transporteres i rør, og at det alt andet lige er hensigtsmæssigt at afsætte den til de nærmeste forbrugere. Principielt har danske forbrugere imidlertid ingen fortrinsret til olien og gassen, der indvindes i Nordsøen, idet den indvindes af private aktører og sælges på et internationalt marked. Kun i den ekstreme situation hvor ressourcerne nationaliseres, eller de indvindende selskaber lovmæssigt pålægges at sælge til danske forbrugere, udgør olien og gassen i Nordsøen en national forsyningssikkerhed. Selv under en energikrise vil Danmark ikke nødvendigvis råde over olieog gasressourcerne i den danske undergrund. Danmark er en del af det internationale energimarked, og herudover underlagt solidariske forpligtelser til at dele sine lagre med andre lande i IEA. Halvdelen af al dansk el-produktion bygger på kul, der alt sammen er importeret. Den olie der anvendes i danske oliefyr, det kul eller træflis der brændes af i danske kraftværker, den benzin og dieselolie, der brændes af i danske biler, den elektricitet der kommer ud af vores stikkontakter er uanset vores selvforsyningsgrad i dag således i vidt omfang importeret. Tilsvarende sendes den olie og gas, der produceres i danske farvande og den elektricitet der produceres i danske kraftværker og vindmøller i vidt omfang ud af landet til forarbejdning eller forbrug. På et hvilket som helst tidspunkt importeres og eksporteres store mængder elektricitet over landegrænserne mellem Danmark, Norge, Sverige og Tyskland, i en fornuftig udveksling af og samhandel med energi på det nordeuropæiske marked. Danmark er ikke en energimæssig ø hverken 13 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

14 vores energisystem eller i markedsmæssig forstand. Danmark er en del af et europæisk marked og deler derfor i vidt omfang vilkår og sårbarhed med de lande, der er en del af samme system. Danmarks høje selvforsyningsgrad baseret på olie og gas fra Nordsøen giver således ikke en politisk og økonomisk uafhængighed større end vores nabolandes. Olien og gassen i Danmark sælges til markedspriser, som vi har ringe indflydelse på, og politisk og praktisk hænger Danmark sammen med og deler vilkår med det øvrige Norden og EU overfor eksterne leverandører af energi. Ved høje olie- og gaspriser tjener den danske statskasse ganske vist flere penge, men til gengæld belastes erhvervsliv og forbrugere tilsvarende af den højere markedspris. Fordelingen mellem fossile brændsler og vedvarende energi i Danmarks energiforbrug i dag I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile brændsler. Denne høje andel af fossile brændsler har historiske årsager, som er beskrevet i bilag 3. Hvis alle nuværende politiske aftaler overholdes interne danske såvel som Danmarks forpligtelser i EU vil vedvarende energi i 2020 kun udgøre 30 pct. af bruttoenergiforbruget. Det meste af denne vedvarende energi vil komme fra bioenergi og i stigende grad fra importerede træpiller (se afsnit 2.2 og bilag 6). Udgangspunktet for Klimakommissionens arbejde var de oven for beskrevne klima- og energipolitiske hovedudfordringer. 14 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

15 1.2 Klimakommissionen og dens fortolkning af opgaven Klimakommissionens medlemmer Klimakommissionen har bestået af følgende medlemmer (alfabetisk): Dorthe Dahl-Jensen, Jørgen Elmeskov, Cathrine Hagem, Jørgen Henningsen, John A. Korstgård, Niels Buus Kristensen, Poul Erik Morthorst, Jørgen E. Olesen, Katherine Richardson (formand) og Mette Wier. Desuden har Susanne Juhl deltaget som tilforordnet fra Klima- og Energiministeriet. Se en nærmere præsentation af kommissionsmedlemmerne på Klimakommissionens hjemmeside, Fra marts 2008 til september 2010 har Klimakommissionen afholdt i alt 21 møder. Klimakommissionens sekretariat Kommissionen er i sit arbejde blevet betjent af et tværministerielt sekretariat forankret i Energistyrelsen. Energistyrelsen, Finansministeriet, Klima- og Energiministeriets departement, Miljøministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet har deltaget i sekretariatets arbejde. Herudover har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Skatteministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i et vist omfang været inddraget i sekretariatets arbejde. Anvendelse af konsulenter De energifaglige analyser er udført af et konsortium bestående af Ea Energianalyse og Risø/DTU (Klimacenter). Klimakommissionen har i sit arbejde desuden benyttet følgende konsulenter og videninstitutioner (alfabetisk): Aalborg Universitet, Alt4Kreativ, COWI, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Statistik (ADAM-gruppen), Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, DREAM-gruppen, imind, Ligefrem Kommunikation, Operate A/S, PA Energy, Rambøll Management, Skov og Landskab ved Københavns Universitet, Solid Media Solutions samt Wazee Consulting. Konsulenternes rapporter findes som baggrundsrapporter til Klimakommissionens arbejde og kan læses på Klimakommissionens hjemmeside, En liste over samtlige baggrundsrapporter 15 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

16 findes i bilag 10. Konsulentrapporternes indhold og eventuelle anbefalinger udtrykker ikke nødvendigvis Klimakommissionens holdninger og anbefalinger. Klimakommissionens kommissorium Den konkrete opgave i kommissoriet lyder: Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på langt sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile brændstoffer. Kommissionen skal ved belysningen beskrive virkeliggørelsen af den langsigtede vision. Der er syv forhold, som Kommissionen skal tage udgangspunkt i: reduktion i udledningen af drivhusgasser øget energieffektivitet fortsat høj forsyningssikkerhed samfundsøkonomisk omkostningseffektivitet gennem anvendelse af markeds-baserede løsninger fortsat høj økonomisk vækst gunstig erhvervsudvikling og fremme af erhvervslivets internationale konkurrenceevne miljømæssig bæredygtig udvikling De syv målsætninger skal alle sikres via den konkrete model for uafhængighed, som kommissionen når frem til. Klimakommissionen er i arbejdet med forslagene blevet bedt om at: Analysere konkrete forslag til markante reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Komme med bud på et sammenhængende energisystem, der sikrer forbedret energieffektivitet, et reduceret energiforbrug, en stigende andel af vedvarende energi med fortsat fremme af konkurrencen på energimarkederne. Vurdere mulighederne for reduktion af CO 2 -udledningerne fra alle relevante sektorer. Komme med forslag til nye, offensive energi- og klimapolitiske instrumenter. Analysere mulighederne for nedbringelse af udledningerne fra andre drivhusgasser end CO 2 Læs Klimakommissionens kommissorium i sin fulde længde i bilag 1. Klimakommissionens to ligestillede hensyn Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger taget udgangspunkt i to ligestillede hensyn: uafhængighed af fossile brændsler og reduktion af drivhusgasudledningen. Eftersom udledningen af drivhusgasser i Dan- 16 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

17 mark primært kommer fra energiforbruget (dvs. fra det samlede energisystem, som også omfatter transport), er det yderst meningsfuldt at adressere de to udfordringer samtidigt. Dette afspejles i figur Figur 1.1 Samlet udledning af drivhusgasser i Danmark (2008). DMU, 2010 Landbrug Andet Transport Energi uden transport Kommissionen har i sine analyser og anbefalinger valgt at koncentrere sig om, hvilke klima- og energipolitiske beslutninger, der bør træffes i Danmark for at opnå uafhængighed af fossile brændsler. Dog peger Kommissionen i sine anbefalinger også på en række områder, hvor Danmark anbefales at arbejde for fælles europæiske og/eller internationale standarder, begrænsninger, osv. 1.3 Kommissionens arbejdsform I omstillingen af det danske samfund til uafhængighed af fossile brændsler er det afgørende, at alle aktører i samfundet bidrager til at nå målet. Derfor har Klimakommissionen foruden en række gennemførte analyser prioriteret dialog med repræsentanter for de mange samfundsgrupper, hvis bidrag er nødvendige for at realisere målet om uafhængighed af fossile brændsler. Dialogen har været ført i forskellige fora. F.eks. har kommissionsmedlemmer afholdt møder med 10 kommuner i form af lokale workshops og har haft samtaler og møder med virksomheder, interesseorganisationer, NGO er og gymnasieelever. En del af disse aktiviteter, oplæg m.v. er dokumenteret på Klimakommissionens hjemmeside. 4 Ifølge DMUs Denmarks National Inventory Report fra maj 2010 var Danmarks drivhusgasudledninger i 2008 sammensat således: Energi uden transport 56 pct., transport 22 pct., landbrug 16 pct., andet (primært fra industrielle processer og affald) 6 pct. 17 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

18 1.4 Kommissionens definition af uafhængighed af fossile brændsler Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile brændsler således: Uafhængighed af fossile brændsler betyder, at der i Danmark ikke anvendes/forbruges fossil energi, og at dansk produktion af el baseret på vedvarende energi i gennemsnit på årsbasis mindst skal svare til det danske forbrug. Definitionen indebærer, at der i Danmark ikke produceres energi på basis af fossile brændsler. Den udelukker ikke, at der i Danmark forbruges f.eks. el, der er produceret på fossile brændsler i udlandet, eftersom vi ingen mulighed har for at kontrollere energisammensætningen i de lande, som vores energisystem og energimarked hænger sammen med. Definitionen af uafhængighed udelukker heller ikke en fortsat produktion af olie og naturgas i Nordsøen i det omfang det fortsat er rentabelt. Men definitionen udelukker f.eks., at Danmark kan fortsætte med at forbruge olie i transportsektoren og kompensere herfor med en mer-produktion og eksport af f.eks. vindmøllebaseret elektricitet. Selv i en situation, hvor Danmark i en årsbalance dækker 100 pct. af sin energi med indenlandsk produceret vedvarende energi, vil der være betydelig eksport og import af energi. Da energien fremover i stigende grad vil blive produceret og anvendt i form af el, vil der primært være tale om import og eksport af el. Især el-udveksling med nabolandene er helt afgørende i en situation, hvor en meget stor del af det samlede energiforbrug vil blive dækket af (fluktuerende) vindenergi (jf. afsnit 8.3). Et samfund udelukkende baseret på vedvarende energi vil således medføre en kraftig udbygning af udvekslingsforbindelserne til såvel Norge og Sverige samt sydover. Uafhængighed af fossile brændsler medfører ikke uafhængighed af energimarkedet. Det gælder heller ikke, hvis Danmarks energiforsyning er 100 pct. dækket af vedvarende energi. Priserne på vedvarende energi vil blive dannet på et internationalt marked, f.eks. både prisen på biomasse og (vindmølleproduceret) elektricitet. Danmark er i den sammenhæng en 18 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

19 så lille aktør, at vores handlinger kun i ringe omfang influerer på priserne. 1.5 Afgrænsninger Afgrænsninger i forhold til international transport Målet om uafhængighed af fossile brændsler gælder også for transportsektoren. Klimakommissionen har dog valgt at udelade international transport i sine overvejelser. Den internationale sø- og lufttransport er vidtgående internationalt reguleret, og det er næppe sandsynligt, at en særlig dansk energipolitik omkring anvendelse af alternative energikilder vil kunne slå igennem i internationalt regi. En national dansk politik til afvikling af fossile brændsler bør efter Klimakommissionens opfattelse ikke omfatte danske skibe i arbejde uden for landets grænser. Ud over det juridisk tvivlsomme i en sådan politik er der heller ikke grund til at tro at den vil få særlig energi- eller klimamæssig betydning, da den formodentlig i hvert fald med de eksisterende prisstrukturer snarere vil fjerne danske skibes mulighed for at konkurrere på det internationale transportmarked. Kommissionen har ligeledes vanskeligt ved at forestille sig, at skibe der anløber danske havne som led i international transport skulle kunne pålægges at bunkre ikke-fossil brændsel i danske havne. På denne baggrund har Klimakommissionen besluttet alene at betragte den indenlandske søtransport som relevant for kommissionens arbejde. For den internationale luftfart er situationen noget anderledes, dels ved at stort set al dansk kontrolleret luftfart flyver fra eller til Danmark, dels ved at fly stort set altid tanker brændstof før hver enkelt flyvning. Der er ikke noget der taler imod at flybrændstof i fremtiden vil kunne fremstilles på basis af biomasse, men en omlægning til biobrændstof for jetfly vil enten kræve ændring af internationale brændstofspecifikationer eller baseres på fremstillingsprocesser der fører til væsentlig dyrere brændstof og/eller betydelige energitab i konverteringsprocessen. Derfor har Kommissionen ikke inddraget international transport i sine forslag til, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler Afgrænsning i forhold til import af varer Klimakommissionen har også valgt ikke at inkludere problemstillingen om dansk ansvar for emissioner eller forbrug af fossilt brændsel i forbindelse med varer, der er fremstillet i udlandet men forbruges i Danmark. Problemstillingen har påkaldt sig en del opmærksomhed og debat i de 19 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

20 senere år, og har ikke mindst været rejst af NGO er. Det grundlæggende argument har været, at Danmark og danskerne også har et ansvar for den CO 2 -udledning, der knytter sig til de produkter, der produceres i andre lande, men anvendes i Danmark, og at dette accentueres ved den udflytning af industriproduktion til tredjelande, der er fundet sted i de seneste årtier. For så vidt angår klimaaspektet i import af varer er en regulering på dette område ønskelig og må forventes at komme. Indirekte CO 2 -udledning via import (eller eksport) af varer er et problem, der nødvendigvis må reguleres som en del at den internationale klimaregulering. For så vidt angår indirekte anvendelse af fossile brændsler via import af varer ser Klimakommissionen ikke noget problem, så længe de eksporterende lande er i stand til at tilvejebringe og betale for energiforbruget. Klimakommissionen finder det på samme måde heller ikke problematisk, at en del af den elektricitet, der indføres som led i udvekslingen med nabolandene, kan være produceret på basis af fossile brændsler. Problemet er følgelig ikke behandlet yderligere. Afgrænsning i forhold til teknologivalg Klimakommissionen har i sine analyser af, hvordan Danmarks energiforbrug kan dækkes af ikke-fossile kilder, taget udgangspunkt i kendte teknologier samt vurderinger af, hvordan disse teknologier kan forventes at udvikle sig frem mod Klimakommissionen er opmærksom på, at der måske vil blive udviklet helt nye og i dag ukendte teknologier, men det har i sagens natur ikke været muligt at inddrage sådanne teknologier i analyserne. Kommissionen har i den forbindelse særskilt overvejet, om atomkraft har en rolle i en fremtid i Danmark uden fossile brændsler og er kommet til den konklusion, at der ikke er indlysende fordele ved at satse på atomkraft. A-kraftværker vurderes at passe dårligt ind i et energisystem, der i væsentligt omfang er baseret på fluktuerende vindkraft. Af tekniske og økonomiske årsager skal A-kraftværker helst køre med næsten fuld kapacitet hele tiden. Hertil kommer betydelige men meget usikre omkostninger til bortskaffelse af affald og til dekommissionering. Endelig har kommissionen bemærket, at Danmark ikke har vedligeholdt professionelle kompetencer indenfor A-kraft i en længere årrække, hvilket vil betyde, at en satsning på A-kraft vil medføre behov for import af teknologi og know-how og ikke vil bygge på eksisterende kompetencer i dansk erhvervsliv, hvorfor en udbygning med A-kraft ikke vil bidrage til dansk erhvervsudvikling (se kapitel 10). 20 Dokumentationsdelen til Klimakommissionens samlede rapport, Grøn energi

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Dansk analyse om bæredygtighed

Dansk analyse om bæredygtighed Xxxx Xxxxx Xxx xxx xxx xx. xxx. xx Bæredygtighed Dansk analyse om bæredygtighed Jacob Møller Chefkonsulent, Energistyrelsen 1 Analyse af anvendelsen af bioenergi i Danmark Jacob Møller, Energistyrelsen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger 28. september 2010 1 Forord Det siger sig selv, at jeg på

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Grøn energi. vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger KLIMAKOMMISSIONEN DANISH COMMISSION ON CLIMATE CHANGE POLICY Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Sammenfatning af Klimakommissionens overvejelser, resultater og anbefalinger

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Pressemøde KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark på lang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af fossile

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken

Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken MEMO/08/33 Bruxelles, den 23. januar 2008 Notat om vedvarende energi- og klimaændringspakken 1. INDLEDNING I de sidst årtier har vores livsstil og stigende velstand haft gennemgribende virkninger på energisektoren

Læs mere

Kommissorium for Energikommissionen

Kommissorium for Energikommissionen Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Workshop om bæredygtighed og planloven, Odense, d. 3. februar 2011 KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici

Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

De igangværende initiativer

De igangværende initiativer De igangværende initiativer Agenda: Lidt om Dansk Energi Energiaftalen og biomasse Forbrug af biomasse Bæredygtighed Regulering og bæredygtighed Den danske brancheaftale Energiaftale af 2012 50% vind

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler

Klimakommissionens udbud af. Fremtidsbilleder og virkemidler 5. februar 2009 J.nr. 1901/1444-0001 Ref. MNI Side 1/11 UDBUDSMATERIALE af 4. februar 2009 Klimakommissionens udbud af Fremtidsbilleder og virkemidler Udbydende myndighed og adresse hvortil tilbud kan

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering

Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Energiaftalen 2012 en faglig vurdering Ingeniørforeningen 2012 Energiaftalen 2012 en faglig vurdering 2 Energiaftalen Den 22. marts indgik regeringen og det meste af oppositionen en aftale om Danmarks

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef

Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.

s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05

Energiforbrug, BNP og energiintensitet 180 160 140 120 100 80 60 40 1980 '85 '90 '95 '00 '05 Det danske eksempel" vejen til en energieffektiv og klimavenlig økonomi Februar 29 Erfaringerne fra Danmark viser, at det gennem en vedholdende, aktiv energipolitisk satsning på øget energieffektivitet

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem

Scenarier for et fossil-frit dansk transportsystem Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund

Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Status på EU s 2030 klimamål og Kommissionens vinterpakke - med fokus på det biobaserede samfund Ved Søren Jacobsen Kontorchef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO 2 -kvoter 1 I medfør af 26, stk. 4, 31, stk. 7 og 8, og 32, stk.1, i

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 11, 2017 Grøn energi - vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Morthorst, Poul Erik Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato september 2009 KLIMAPLAN GULD- BORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUS- GASSER 2008 - RESUMÉ KLIMAPLAN GULDBORGSUND KORTLÆGNING AF DRIVHUSGASSER 2008 - RESUMÉ

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Vind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen

Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter i en dansk klimalov. Kim Ejlertsen og Palle Bendsen Notat vedrørende drivhusgasreduktionsforløb og budgetter 2012-2050 i en dansk klimalov Kim Ejlertsen og Palle Bendsen NOAH Energi og Klima, 3. december 2011 Vores forslag til reduktionsmål i en dansk klimalov

Læs mere