Jernbanen og støj ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jernbanen og støj ISBN 978-87-90682-94-1. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk"

Transkript

1 Jernbanen og støj

2 Jernbanen og støj ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø Februar 2011

3 Jernbanen og støj Indhold Side Indledning 4 Jernbaner støjer 5 Støjens udbredelse 5 Jernbanestøj og vejstøj 5 Støj fra anlæg af jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Når lyd bliver til støj 8 Måling af støjgener 8 Støj påvirker mennesker 10 Støjgrænser 11 Vejledende støjgrænser 12 Sådan kan støj dæmpes 13 Vedligehold af jernbane og tog 13 Støjskærme og facadeisolering 14 Støjpuljen 15 Støjdæmpning i anlægsfasen 15 Vibrationer 16 Måling af vibrationer 16 Vejledende grænser for vibrationer 17 Dæmpning af vibrationer 17 Her kan du få mere information 18

4 Indledning De fleste mennesker er omgivet af lyde i store dele af døgnet. Mange lyde er nødvendige for os. Det kan være advarselslyde i trafikken og andre steder, eller det kan være lyde i form af kommunikation med andre. Nogle lyde er vi glade for, selv om de måske ikke er nødvendige, f.eks. god musik, fuglekvidder eller lydene fra små børn, der leger. Andre lyde er hverken nødvendige eller behagelige, og derfor vil vi gerne dæmpe eller helt undgå dem. Lyde, der generer, kalder vi for støj. Støj opfattes forskelligt af forskellige mennesker i forskellige situationer. Det kan være høj og uforståelig musik, maskiner, der larmer, naboer, der skændes - eller det kan være trafikken, der kører forbi på veje eller skinner. Vibrationer kan også være generende. Vi oplever vibrationer som rystelser i jorden eller i den bygning, hvor vi befinder os. Vibrationer kan desuden fremkalde en dyb, brummende lyd, som under bestemte forhold kan virke generende. I denne pjece beskriver Banedanmark, hvorfor jernbaner støjer og giver vibrationer, hvad støj og vibrationer er, hvad det betyder for mennesker og hvilke grænseværdier, der gælder for støj og vibrationer. Pjecen gennemgår også mulighederne for at dæmpe støjen fra jernbaner, og den giver forslag til, hvor man kan få mere information. Jernbanen og støj 4 Indledning

5 Jernbaner støjer Støj fra tog, der kører forbi, stammer først og fremmest fra kontakten mellem hjul og skinner. Støjen skyldes små ujævnheder på både hjul og skinner. Når ujævnhederne mødes, opstår der svingninger, som overføres til luften i form af støj. Støjen fra toget, der kører forbi, øges med togets hastighed. Når toget kører langsomt, det vil sige under km/t, dominerer støjen fra togets motor og udstødning. Ved høje hastigheder over 250 km/t vil den aerodynamiske støj fra luftmodstanden, især omkring strømaftagere og vognmellemrum, være den dominerende. Støjens udbredelse Den lydstyrke, som støjen rammer øret med, afhænger af afstanden til lydkilden. Jo længere væk, desto lavere lydstyrke. Men lydstyrken afhænger også af vejret. Støj, der bæres med vinden, er kraftigere end støj, der høres mod vinden. Støjen vil også høres tydeligere i flade end i bakkede landskaber, hvor bakkerne skærmer for en del af støjen. Jernbanestøj og vejstøj Støj fra jernbaner opfattes på en anden måde end støj fra større veje, herunder motorveje. Støjen fra tæt trafikerede veje opfattes som en konstant, høj baggrundsstøj, mens støj fra tog, der kører forbi, som oftest er kortvarig. I det øjeblik toget passerer, er støjen på et højere niveau end motorvejsstøjen. Undersøgelser har vist, at den konstante baggrundsstøj fra veje virker mest generende. Støj fra anlæg af jernbaner Støj kan ikke undgås, når der anlægges nye banestrækninger, eller når eksisterende strækninger bygges om. Den mest generende støj fra banearbejde opstår, når spunsvægge i jern bliver rammet ned i undergrunden.. Det støjer også, når der udgraves jord og læsses skærver af lastbiler eller togvogne. Desuden vil der være generende støj, når selve sporet bliver monteret. Arbejdet med at ombygge eksisterende strækninger vil ofte blive udført om aftenen og om natten for at genere togtrafikken mindst muligt. Aften- og natarbejdet give særlige gener for beboere i nærliggende boliger. Jernbanen og støj 5 Jernbaner støjer

6 Fra lyd til støj Lyd kan måles efter, hvor kraftig den er det vil sige lydstyrke, og efter tonehøjde det vil sige frekvensen. Lydstyrken måles i decibel, forkortet db, og frekvensen måles i Hertz, forkortet Hz. Lydstyrken for den svagest hørlige lyd er 0 db, mens smertetærsklen for lyd ligger på 120 db. Det svarer til at stå 30 meter fra en hylende luftværnssirene. En stigning i lydstyrken på 6-10 db opfattes som en fordobling af lyden. På samme måde opfattes et fald i lydstyrken på 6-10 db som en halvering af lyden. Den mindste ændring i lydstyrke, som mennesker kan opfatte, er omkring 1 db. Frekvensen er et udtryk for tonehøjden fra dybe baslyde med lav frekvens til den højest hørlige diskant. Det hørbare område for mennesker, der hører normalt, ligger fra ca. 20 Hz til ca Hz. Hørelsen er dog ikke lige følsom ved alle frekvenser. Ved lav lydstyrke hører vi bedst frekvenserne i intervallet mellem 500 og Hz. Hvis mennesker skal kunne høre de dybeste baslyde, kræver det høj lydstyrke. Ved et niveau på mindst 100 db kan normalthørende opfatte dybe baslyde helt ned til ca. 10 Hz. De fleste lyde i vore omgivelser er kombinationer af flere lydstyrker og forskellige frekvenser. Det kommer tydeligt frem i f.eks. orkestermusik, hvor det samlede lydbillede udgøres af mange samtidige toner harmonier og forskellige lydstyrker fra de forskellige instrumenter. Menneskelig tale ligger normalt inden for en lydstyrke på mellem 30 og 70 db og ved frekvenser mellem ca. 200 og ca Hz. Jernbanen og støj 6 Fra lyd til støj

7 Meterangivelserne er afstanden fra lydkilden til det hørende menneske. Jernbanen og støj 7 Fra lyd til støj

8 Når lyd bliver til støj Støj defineres normalt som uønsket lyd, dvs. lyd, som vi gerne vil undgå. Menneskers følsomhed over for lyd er forskellig, og vores evne til at udelukke uønskede lyde er forskellig. Det, der opfattes som støj af én person, behøver ikke at være støj for alle. Høj musik kan være en nydelse for nogle og ubehagelig for andre. For den, der står og venter på toget, er lyden af toget, der kører ind på stationen, velkommen. For den, der ligger og prøver at falde i søvn tæt ved stationen, er den samme lyd meget forstyrrende. Måling af støjgener Lyd opfattes forskelligt i forskellige situationer. Om lyden bliver til generende støj, afhænger både af personen, der udsættes for den, og af den konkrete situation. Det kan betyde noget, hvor støjen kommer fra, om det er i forbindelse med arbejde eller fritid, om den, der lytter, er afslappet eller anspændt, glad eller nedtrykt osv. Derfor er det ikke nok at måle lydstyrker, når man skal vurdere, hvor meget støjen generer. Støjgener måles bedst ved at spørge folk direkte, hvor meget støjen generer dem. Der findes en international standard for, hvordan disse undersøgelser skal gennemføres. Ud fra svarene kan støjen opdeles i: Støj, der er lidt generende Støj, der er generende Støj, der er stærkt generende. Måling af lyd db og db(a) Når lydstyrker måles, sker det ofte på en måde, som efterligner følsomheden i det menneskelige øre. Øret har forskellig følsomhed over for forskellige tonehøjder. Denne følsomhed kan efterlignes ved at give måleudstyret en særlig vægtning i forhold til forskellige tonehøjder. Den vægtede lydstyrke, der fremkommer på denne måde, betegnes db(a). Målinger af udendørs støj fra trafik vægtes efter den menneskelige følsomhed, men generelt bruges blot betegnelsen db. Jernbanen og støj 8 Fra lyd til støj

9 Undersøgelser i en række europæiske lande viser, at flystøj og vejstøj opfattes som mere generende end jernbanestøj - også selv om det gennemsnitlige lydniveau er det samme fra alle tre støjkilder hen over døgnet. I Danmark er ca boliger belastet med vejstøj, der overstiger de vejledende grænser for vejstøj ved nye boliger på 58 db. For jernbanetrafikken er antallet af belastede boliger over den vejledende grænse på 64 db godt Opgørelserne er fra 2003 og Geneopfattelse af forskellige støjkilder Genekurverne viser, at et støjniveau fra jernbane på fx 64 db opfattes som stærkt generende af ca. 8 pct. af de støjramte. Det samme niveau for vejstøj opfattes som stærkt generende af ca. 16 pct. af de støjramte og for flystøj ca. 24 pct. af de støjramte. Jernbanen og støj 9 Fra lyd til støj

10 Støj påvirker mennesker Støj kan giver gener her og nu, men der kan også være langtidsvirkninger. For eksempel kan støj forstyrre eller helt overdøve vores kommunikation med omverdenen. Det kan også give søvnforstyrrelser og være stressfremkaldende. På længere sigt kan tilbagevendende støj være en stressfaktor, som kan forstærke psykiske lidelser. Mennesker, der over længere tid udsættes for støj, kan få høreskader. Risikoen for egentlige høreskader er dog minimal, når det gælder støj fra trafikken. Vejstøjens indflydelse på mennesker er undersøgt, men der er ingen klar dokumentation for, at den har direkte effekter på helbredet. Meget tyder dog på, at der er en vis sammenhæng mellem vejstøj og forekomst af visse hjerte-kar-sygdomme. Det er dog ikke sikkert, om denne sammenhæng også gælder i forhold til støj fra jernbaner. På Miljøstyrelsens hjemmeside er der flere oplysninger om sammenhængen mellem støj og helbred. Jernbanen og støj 10 Støj påvirker mennesker

11 Støjgrænser Myndighederne sætter grænser for de højest tilladte støjniveauer, herunder grænser for støjen, når jernbaneanlægget er taget i brug. Når et jernbaneanlæg projekteres, beregner man den støj, som forventes at komme, efter at anlægget er taget i brug. Metoderne til beregning af støj bliver hele tiden forbedret. Den nyeste beregningsmetode, der kaldes Nord 2000, kan blandt andet beregne lydens udbredelse under forskellige vejrforhold. Det betyder, at man bedre kan fastlægge et gennemsnit for støjniveauet over et år, hvilket er et krav i EU-direktivet om støjkortlægning og handlingsplaner. Beregningerne af støjen på en jernbanestrækning tager udgangspunkt i oplysninger om togtrafikken på den pågældende strækning, herunder: Oplysninger om trafikmængden opdelt på togtyper og toglængder i henholdsvis dag-, aften- og nattetimerne Oplysninger om strækningens maksimale hastigheder og de aktuelle køreplanhastigheder De værdier, der kan beregnes på denne måde, udtrykker støjniveauet i det frie felt, hvor der ikke er facader langs jernbanen, som kan reflektere støjen og dermed øge den. Støjniveauet foran en lukket facade f.eks. på en terrasse eller en altan, der vender ud mod banen vil typisk ligge omkring 3 db højere end i det frie felt. Beregningerne af støjen på en jernbanestrækning tager udgangspunkt i oplysninger om togtrafikken på den pågældende strækning. Jernbanen og støj 11 Støjgrænser

12 Vejledende støjgrænser Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for togtrafikken gælder for nye jernbanestrækninger, og, når der sker markante ændringer på eksisterende strækninger. Beregning af årsdøgnbelastning L den Værdien for beregnet støj betegnes L den. L står for level eller lydstyrke, d står for day, e står for evening, og n står for night. Værdien beregnes på grundlag af trafikken pr. årsdøgn. Det vil sige et helt års trafik gennemsnitligt fordelt på et døgn. Årsdøgnet er opdelt på trafikken om dagen, om aftenen og om natten. Når værdien beregnes, får støjen om aftenen og om natten en særlig stor vægt. Det betyder, at den beregnede støj fra aftentrafikken og nattetrafikken vejer tungere i den samlede værdi end trafikken om dagen. Således vægter et tog i aftenperioden det samme som ca. tre tog i dagperioden, og et tog i natperioden vægter det samme som 10 tog i dagperioden. Denne vægtning afspejler, at støjen opleves mere generende om aftenen og om natten end i dagtimerne. De vejledende støjgrænser er fastlagt for at sikre, at størstedelen af befolkningen ikke vil føle sig stærkt generet af den pågældende støjtype ved et niveau lavere end grænseværdien. I forbindelse med anlæg af jernbanestrækninger langs eksisterende motorveje fastsættes der særlige grænseværdier for vejstøj og jernbanestøj tilsammen. Det sker for at undgå, at den samlede støj fra motorvej og jernbane bliver for høj. Områdetype Rekreative områder i det åbne land herunder sommerhusområder, campingpladser og lignende Boligområder Børnehaver og vuggestuer Skoler og undervisningsbygninger Plejehjem og hospitaler Kolonihaver Udendørs opholdsarealer og bydelsparker Hoteller Kontorer og lignende Grænseværdi for årsdøgnbelastning 59 db 64 db 69 db Jernbanen og støj 12 Støjgrænser

13 Sådan kan støj dæmpes Der er flere måder at dæmpe støj på. Det sker mest effektivt dér, hvor støjen opstår. Støj kan også dæmpes i forbindelse med udbredelsen og ved modtagelsen. Da den største støjkilde fra jernbanetrafikken er kontakten mellem hjul og skinner, er den mest effektive dæmpning af støj knyttet til vedligehold af skinner, sporskifter og togvogne. Forskellen mellem god og dårlig standard i vedligehold kan være helt op til 8-10 db. Vedligehold af jernbane og tog Mulighederne for at dæmpe støjen ved kilden består blandt andet af følgende. Skinner og sporskifter slibes Skinner og sporskifter slibes typisk om natten med en særlig slibemaskine, der sliber overfladen helt glat. Hjulene slibes Hjulene på togets vogne afdrejes, så de bliver helt runde med en glat overflade. Støjdæmpende materialer monteres Der monteres støjdæmpende materialer på hjul og skinner. Materialerne mindsker svingningerne og dermed støjen. Det kan tilsammen medføre en reduktion af støjen på op til 6 db. Udskiftning af bremsklodser på godstog Der arbejdes i de europæiske lande med udskiftning af bremseklodser på godstog, så man går fra støbejernsklodser til bremseklodser af blandede materialer. Med bremseklodser af mindre slidende materiale end støbejern, kan rullestøjen reduceres. Jernbanen og støj 13 Sådan kan støj dæmpes

14 Støjskærme og facadeisolering Støj kan dæmpes under udbredelsen ved hjælp af afskærmning. Det sker typisk på strækninger med mange boliger. Støjen kan også dæmpes ved modtageren det vil sige den, der udsættes for støjen på flere forskellige måder. Isolering af facader kan supplere eller erstatte en støjdæmpning ved hjælp af skærme. Støjskærme Det afgørende for skærmvirkningen er, at skærmen afbryder den direkte udbredelse af lyden fra støjkilden til modtageren. Jo højere afskærmningen er, desto mere bliver støjen dæmpet. Støjafskærmningen kan være en skærm, der sættes op langs sporet, eller det kan være en afskærmning i form af en jordvold eller en nedgravet banestrækning. Støjskærmen skal være tæt og have en vis vægt for at kunne dæmpe støjen tilstrækkeligt. Skærmen skal normalt være længere end det område, den skal beskytte. Samtidig skal skærmen have en udformning, så den visuelt påvirker omgivelserne mindst muligt. Støjskærme, der er 2 m høje, har god virkning for boliger i de underste etager, og ved mere end to etager kan det blive nødvendigt at forhøje skærmen eller at støjisolere facaderne. Jernbanen og støj 14 Sådan kan støj dæmpes

15 Facadeisolering Det almindeligste er at isolere selve facaden. Det sker oftest ved udskiftning af vinduerne til en type med bedre lydisolation. Desuden kan f.eks. ventilationshuller isoleres. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt med en gennemgribende lydisolering af hele facaden. Et lag glas på ydersiden af en eksisterende facade kan dæmpe støjen, samtidig med at vinduer kan åbnes bag glasfacaden. Finansiering Ved anlæg af nye banestrækninger og udbygning af eksisterende strækninger vil finansiering af støjskærme og facadeisolering være indeholdt i anlægsbudgettet. Støjpuljen Langs eksisterende baner yder Banedanmark tilskud til støjdæmpende foranstaltninger via Støjpuljen. Støjpuljen er penge, der bruges til at dæmpe støjgener i boliger langs hoved- og S-banestrækningerne. Støjpuljen udgør ca. 16 mio. kr. om året. Pengene bruges til støjdæmpende foranstaltninger i form af støjskærme eller støjbeskyttelse af boliger hyppigst i form af tilskud til lydisolerende vinduer. Banedanmark opstiller støjskærme, hvor mange boliger kan få gavn af dem. Huse i spredte bebyggelser får tilbudt tilskud til støjisolering, og de bruges oftest til lydisolerende vinduer. For at få del i Støjpuljens midler skal støjniveauet ved boligen være større end L den = 64 db for årsmiddelværdien og L Amax = 85 db for maksimalniveauet. Desuden skal støjen indendørs kunne nedbringes med 5 db. Beregningerne i Støjpuljen udføres efter Nord Siden Støjpuljen blev oprettet i 1986, har ca boliger fået tilbudt tilskud til støjisolering. Desuden har Støjpuljen finansieret 51 km støjskærme langs eksisterende banestrækninger. Støjpuljen forventes at have afsluttet sit arbejde i Støjdæmpning i anlægsfasen Ved anlæg af nye jernbanestrækninger og ved større anlægsarbejder på eksisterende strækninger tages der størst mulige hensyn til beboerne i området. Generende støj kan sjældent undgås, men arbejdet udføres så vidt muligt i dagtimerne, hvis det kan lade sig gøre af hensyn til afviklingen af togtrafikken. Beboerne bliver orienteret om arbejdets gang og bliver varslet om tidspunkter, hvor støjgenerne kan forventes at blive særligt store. Jernbanen og støj 15 Sådan kan støj dæmpes

16 Vibrationer Vibrationer kan mærkes i bygninger, som ligger tæt ved jernbanestrækninger. Det sker i form af svage rystelser og strukturlyd fra bygningsdele, som sættes i svingninger. Vibrationer kan være rystelser i jorden fra toget, der kører forbi. Vibrationer kan også opstå, når jernbanen ombygges. Vibrationerne breder sig gennem jorden fra kilden til den ramte bygning. Normalt mærkes vibrationerne kun i bygninger, der ligger mindre end ca. 50 meter væk. Vibrationer kan føre til, at bygninger ryster svagt, glas klirrer osv. Grænsen for mærkbare vibrationer ligger på db. Vibrationerne udsender strukturlyd, når husets indvendige flader sættes i svingninger. Strukturlyden opfattes som en rumlende lyd med lav frekvens, og man kan ikke høre, hvor den kommer fra. Den opfattes normalt kun, når den luftbårne støj ikke er til stede. Fænomenet opleves typisk i områder, hvor tog kører i tunnelanlæg. Vibrationer breder sig gennem jorden fra kilden til den ramte bygning. Måling af vibrationer Fornemmelsen af vibrationer i en bygning afhænger blandt andet af kroppens retning i forhold til vibrationerne. Den afhænger også af vibrationernes frekvens og af, hvilket punkt på kroppen vibrationerne virker på. Også møblerne i rummet har en betydning for, hvordan vibrationerne forplanter sig fra bygningens gulv til kroppen. Alle disse faktorer indgår i den vægtning, der anvendes ved måling af vibrationer. Jernbanen og støj 16 Vibrationer

17 Vejledende grænser for vibrationer Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænseværdier for vibrationer. Grænserne angives som vægtede, gennemsnitlige niveauer. For jernbanetrafik benyttes det gennemsnitlige maksimalniveau fra fem passager af den togtype, som giver det højeste niveau. Bebyggelsestype Boliger i boligområder hele døgnet Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl.18-7 Børneinstitutioner og lignende Boliger i blandede bolig- og erhvervsområder, kl Kontorer, undervisningslokaler og lignende Erhvervsbebyggelse Vejledende grænseværdi 75 db 80 db 85 db Skemaet viser de vægtede grænseværdier for vibrationer i forskellige bebyggelsestyper. De er indført af komforthensyn og ikke i forhold til skader på bygninger. Vibrationsniveauet, der kan medføre skader på bygninger, er langt højere end skemaets grænseværdier. Dæmpning af vibrationer Vibrationer kan ikke ligesom støj dæmpes ved afskærmning. Men vibrationsniveauet kan dog mindskes ved løbende vedligeholdelse af hjul og skinner. Ved anlæg af nye spor og ombygning af eksisterende spor kan der placeres dæmpende materialer i skinneunderlaget. I forbindelse med anlæg af nye eller udbygning af eksisterende jernbanestrækninger kan mærkbare vibrationer sjældent undgås. Derfor tages der altid omfattende hensyn til de omkringboende. Det vurderes f.eks. om vibrationsniveauet kan reduceres, hvis der anvendes alternative arbejdsmetoder. Det sker blandt andet med løbende orientering og varsel om tidspunkter med særlig vibrations- og støjbelastning. Der anvendes normalt samme grænseværdier som i skemaet, men det er typisk naboernes bekymring for bygningsskader, der er i fokus. Med mindre der forekommer vibrationer, som væsentligt overskrider de vejledende grænseværdier, vurderes der ikke at være umiddelbar risiko for beskadigelse af bygninger. Inden anlægsarbejder igangsættes, vil der blive gennemført en fotoregistrering af nærliggende ejendomme, så der foreligger dokumentation, hvis der mod forventning skulle opstå skader. Jernbanen og støj 17 Vibrationer

18 Her kan du få mere information Hvis du vil vide mere om støj og vibrationer fra jernbaner, kan du benytte nedenstående links og publikationer. Du kan også kontakte Banedanmark pr. eller telefon. Links Banedanmarks hjemmeside: Miljøstyrelsens hjemmeside: Linket giver adgang til Miljøstyrelsens hjemmeside om støj generelt, herunder om støj fra jernbaner. Miljønyt, tema om støj: Publikationer Gør noget ved togstøjen få tilskud til isolering. Banedanmark 2005 Støj og vibrationer fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Orientering fra Miljøstyrelsen, nr Kontakt Banedanmark Amerika Plads København Ø Telefon: Telefoniske henvendelser om et konkret projekt rettes til den person, der henvises til på Banedanmarks hjemmeside. Jernbanen og støj 18 Her kan du få mere information

Jernbaner og støj Juli 2008

Jernbaner og støj Juli 2008 Juli 2008 Indholdsfortegnelse Indhold Jernbaner støjer 4 Støjens udbredelse 4 Jernbanestøj og vejstøj 4 Støj fra anlæg af nye jernbaner 5 Fra lyd til støj 6 Lydstyrke og tonehøjde 6 Når lyd bliver til

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Om støj og godt naboskab

Om støj og godt naboskab Om støj og godt naboskab Støj er et stigende problem i boligområderne i Hørsholm Kommune. Det gælder både støj fra trafikken på skinnerne, motorvejene og fra de mange andre store veje, der krydser kommunen.

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5 Infralyd November 2004 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.4 af februar 1998 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken

Kortlægning af trafikstøj. 1 Støjproblematikken Perspektiv nr. 12, 27 Tema om miljødata Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj Civilingeniør, trafikplanlægger Tetraplan A/S Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er

Læs mere

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg

Støjkortlægning i Natura 2000-områder. -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Støjkortlægning i Natura 2000-områder -Teknisk baggrundsnotat, Orehoved - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-50-7 Banedanmark

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Valg af måle- og beregningspositioner Orientering nr. 43 PFi/CB/ilk 31. december 2010 Måle- og beregningspositioner skal nogle gange være i skel, nogle gange på opholdsarealer,

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Støj København-Ringsted projektet 21. september 2008 3 Støj Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj for på strækningerne Ny Ellebjerg Station-Baldersbrønde, Kværkeby-Ringsted Station og et vendesporsanlæg

Læs mere

1 Indledning. 2 Introduktion til støj

1 Indledning. 2 Introduktion til støj AALBORG KOMMUNE EU-kortlægning af støj fra vejtrafik i Aalborg byområde STØJKORTLÆGNING JUNI 2012 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk

Læs mere

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat Modtagekontrol Bemærkninger Notat ok. Opfylder behov. Fordelt til Kontrol udført (dato / sign.) 08.02.2011 / XTMO Ja Nej Journalnummer NIRAS A/S Sortemosevej

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning

Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Rapport Arkil A/S Arkil Asfalt Støjkortlægning Miljømåling - ekstern støj Maj '14 Rekvirent Arkil A/S Fiskerhusvej 24 4700 Næstved Dato 19. maj '14 Udført af Eurofins Miljø A/S Ørnebjergvej 1 2600 Glostrup

Læs mere

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet

Støj og vibrationer i anlægsfasen. Havbogårdsvej-Salbyvej. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet Støj og vibrationer i anlægsfasen Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 3. september 2008 3 Støj og vibrationer i anlægsfasen Forord Forord Dette fagnotat omhandler støj og vibrationer i anlægsfasen

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Ændringer i Lokalplan 933

Ændringer i Lokalplan 933 Ændringer i Lokalplan 933 Bilag 4 LOKALPLANENS INDHOLD I afsnittet Planens baggrund, bliver 12.525 m 2 rettet til 13.275 m 2. I afsnittet Bebyggelse bliver de fire første afsnit rettet til: Det omgivende

Læs mere

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015

Notat. SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj. Beregningsmodel med Søhaven markeret med gult. 19. november 2015 Notat SØHAVEN Kortlægning af vejtrafikstøj 19. november 2015 Projekt nr. 222217 Dokument nr. 1217169900 Version 1, revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Beregningsmodel med Søhaven markeret

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse Indkaldelse af ideer og forslag Maj 2011 Forslag til kommuneplantillæg November

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker

Notat N Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj : Jens Østergaard Larsen : Casper Bjerring og Gerhard Schlicker Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 N5.005.11 Torben Clausen A/S - Trafikstøj 23. maj 2011 Projekt: 14.7815.03 Til Fra : Jens Østergaard

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

Når lyd bliver til støj

Når lyd bliver til støj Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5

Læs mere

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S

Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg. Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S Aalborg Portland A/S Rørdalsvej 44 9220 Aalborg Aarhus J.nr. MST-1272-00482 Ref. cllch/ulsee Den 6. juni 2013 Støjhandlingsplan for Aalborg Portland A/S 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen.

Læs mere

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik

Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Ny vejledning om måling af støj fra vejtrafik Lene Nøhr Michelsen Trafiksikkerhed og Miljø Niels Juels Gade 13 1059 København K lmi@vd.dk Hugo Lyse Nielsen Transportkontoret Strandgade 29 1410 København

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg.

NOTAT VEJTRAFIKSTØJ. Der er regnet på eksisterende forhold, samt forholdene 2025 med det nye tilslutningsanlæg. NOTAT VEJTRAFIKSTØJ Projekt Ombygning af Aulbyvej Kunde Middelfart Kommune Notat nr. 2 Dato 2012-07-27 Til Fra KS Ditte Storm, Middelfart Kommune Jacob Storm Jørgensen Ole Funk Knudsen 1. Indledning I

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6 Brug af ultralyd December 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.3 af september 1987 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd

Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Gyptone lofter 4.1 Akustik og lyd Reflecting everyday life Akustik og lyd Akustik er, og har altid været, en integreret del af byggemiljøet. Basis for lyd Akustik er en nødvendig design-faktor ligesom

Læs mere

Regler om støj fra vindmøller

Regler om støj fra vindmøller Regler om støj fra vindmøller Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen Vindmøller Biopix.dk: N Sloth Oversigt Vindmøllebekendtgørelsen Støjgrænser gene af vindmøllestøj Baggrund for støjgrænser Lavfrekvent støj

Læs mere

BORNHOLM HAVMØLLEPARK

BORNHOLM HAVMØLLEPARK Energinet.dk April 2015 BORNHOLM HAVMØLLEPARK VVM -redegørelse - baggrundsrapport Ekstern støj onshore PROJEKT VVM -redegørelse - baggrundsrapport Energinet.dk Projekt nr. 215170 Version 1 Dokument nr.

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM

HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM HOLSTEBROMOTORVEJEN LINJEBESIGTIGELSE 27. JANUAR 2014 HOLSTEBRO N - AULUM PROGRAM 18.30 Velkomst ved Kommissarius Mette Plejdrup Nielsen Tidsplan og proces Projektgennemgang PAUSE - med kaffe Spørgsmål

Læs mere

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt

TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt TMU 04.11.2013 Ejerforeningens bestyrelse præsenterer udvalgte cases om regulering af forholdet mellem borger og anlægsprojekt Ejerforeningen Dag Hammarskjølds Alle 37 v/ Niels Kleberg, kleberg@gmail.com,

Læs mere

Støjhandlingsplan 2016-2018

Støjhandlingsplan 2016-2018 Støjhandlingsplan 216-218 Herlev Kommunes Støjhandlingsplan 216-218 er udarbejdet i løbet af 213-216 af: Herlev Kommune, Center for Teknik og Miljø. Støjkortlægning 27-29 og 212-13, udvalgte støjberegninger,

Læs mere

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard

Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Mødereferat Titel Dato 1 december 2010 Beboermøde omhandlende skakten ved Sønder Boulevard Sted Oehlenschlægersgades Skole, Oehlenschlægersgade 55-57, 1663 København V Deltagere Referent 70 beboere omkring

Læs mere

Støjplanlægning - Nye ideer

Støjplanlægning - Nye ideer Støjplanlægning - Nye ideer Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side 1 Trafikdage 2006 Special Session STØJ / 29. august 2006 / Side1 Støjplanlægning Nye ideer I disse år er der stor

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune.

Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø Kommune. NOTAT Projekt Støjskærm ved Birkedalshusene Kunde Furesø Kommune Dato 2007-04-07 1. Støjskærm ved Birkedalshusene Rambøll har i 2009 udarbejdet en støjkortlægning og tilhørende støjhandlingsplan for Furesø

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder

Slutrapport - Lavfrekvent støj fra decentrale elproduktionsenheder Rapport 29. juni 2005 Dok. nr. 221539 Anonymiseret udgave af dok. nr. 220319 Tlf. 79 23 33 33 Vores ref. JIJ/asl Erstatter dok. nr. 220319 Sag nr. T013060 Side 1 af 16 Dok.ansvarlig: QA: Slutrapport -

Læs mere

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat

Støj og vibrationer. - Teknisk fagnotat Støj og vibrationer - Teknisk fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012 Opgradering Hobro-Aalborg ISBN: 978-87-7126-067-0 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3

SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE INDHOLD. 1 Indledning 2. 2 Forudsætninger 2 2.1 Beliggenhed og planforhold 2 2.2 Støjkilder 3 REITAN EJENDOMSUDVIKLING DANMARK A/S SYDBYEN OG REMA1000 VED LYNGBYGADE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk STØJREDEGØRELSE TEKNISK NOTAT INDHOLD

Læs mere

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram) Sammenfattende redegørelse - bilag Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til kommuneplantillæg VVM-redegørelse

Læs mere

Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken

Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken Metromonitors anden støjrapport om metrobyggeriet i Nørrebroparken Målt ved Nordbanegade den 17. januar 2012 1 Til: Alle interesserede CC: Metroselskabet, Københavns Kommune og Miljøstyrelsen I forbindelse

Læs mere

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:

Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som

Læs mere

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY

CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET. forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET forslag Tillæg nr. 76 til Kommuneplan PARKERINGSHUS OG 2 HELIPORTS VED AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL I SKEJBY TILLÆG NR. 76 TIL KOMMUNEPLAN 2013 Offentlig høring om Forslag

Læs mere

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger

Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger Katalog: Magnetfelt ved højspændingskabler og -luftledninger 3. udgave. April 213 I denne udgave er fx tilføjet kabelsystemer, som er anvendt i nyere forbindelser samt en mere detaljeret beskrivelse af

Læs mere

Kommunal forskrift nr. 001. Restaurationsdrift i Aalborg Kommune

Kommunal forskrift nr. 001. Restaurationsdrift i Aalborg Kommune Restaurationsdrift i Aalborg Kommune 1. Formål... Side 3 2. Definitioner... Side 3 3. Ventilationsanlæg... Side 3 4. Restaurationers støj... Side 4 5. Affald... Side 5 6. Dokumentation... Side 5 7. Administrative

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

skolefritidsordning mv.).

skolefritidsordning mv.). Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN

MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 MINDRE VINDMØLLER (HUSSTANDS-, MINI- OG MIKROVINDMØLLER) TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 GULDBORGSUND KOMMUNE OKTOBER 2011 REDEGØRELSE BAGGRUND Jf. Guldborgsund Kommunes klimaplan

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Hvilke spilleregler gælder der for støjen? Orientering nr. 40 JJ/DH/CB/ilk 6. februar 2009 Oversigt over love og regler, der regulerer støj Miljøstyrelsens forskellige vejledninger

Læs mere

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater

Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater Støjkortlægning af større veje i Ishøj Kommune Resultater... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved

Støj og vibrationer. Fagnotat, Marts 2014. Køge Nord - Næstved Støj og vibrationer Fagnotat, Marts 2014 Køge Nord - Næstved Godkendt dato Godkendt af 05.03.2014 Mette Daugaard Senest revideret dato Senest revideret af 05.03.2014 Thomas H. Olsen Støj og vibrationer

Læs mere

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Gipspladers lydisolerende egenskaber Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen

Læs mere

Teknisk isolering - Lydisolering

Teknisk isolering - Lydisolering Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg & industri Teknisk isolering - Lydisolering Ministeriet for Børn og Undervisning, December 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 18,80-21,40 fra Savstrup Å til Lindholtvej Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer

Plan og Miljø. Forskrift for støj og vibrationer Plan og Miljø Forskrift for støj og vibrationer Forskrift for støj og vibrationer Formål Formålet med denne forskrift er, at forebygge og begrænse gener fra støj og vibrationer i Frederikssund Kommune,

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Planlægning for vindmøller ved Højstrup

Planlægning for vindmøller ved Højstrup Planlægning for vindmøller ved Højstrup Plan for i aften Projektet og planprocessen VVM redegørelsen Pause Spørgerunde Værditabsordningen Borgermøde d. 11/10 2012, Højstrupvej 42, Østervrå Planlægning

Læs mere

GREENET, Esbjerg Vandrehjem, 5. september 2013

GREENET, Esbjerg Vandrehjem, 5. september 2013 Trafikstøj i kommunen GREENET, Esbjerg andrehjem, 5. september 2013 1 ejstøj i kommunen Program Kl. 8.30 Præsentation Kl. 8.45 Modul 1 Hvad er lyd? Hvordan regner man på lyd? Kl. 10.00 Kaffepause Kl. 10.15

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Færgestøj Orienterende støjberegninger. Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Færgestøj Orienterende støjberegninger Projektnr.: 13.2089 08. april 2013 Rev. 30. april RAR Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2006 Indhold INDLEDNING 7 1 FORORD 9 1.1 1.2 LÆSEVEJLEDNING DEFINITIONER 9 11 DEL I - KORTLÆGNINGERNES OMFANG OG ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 42 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. oktober 2011 J.nr.: NMK-10-00416 Ref.: BAB/SMA AFGØRELSE i sag om støj fra paintballbane - Åkirkebyvej 138, Rønne Natur-

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Notat 13. november 2014 JN/BM/støj fra skatebane.13.11.14 Sag nr. 14.132 Til Sag Emne : Frederiksberg Kommune : Nordens Plads Skatebane : Vurdering af støjdæmpning med skærm Antal sider: 7 1 Indledning

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen Støj er noget møg. Også i bilen. Alle hader støj. Undtagen når den kaldes musik. F.eks tonerne fra en muskelsvulmende motor. Af Hans Uffe Christensen, 26. januar

Læs mere

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3 HALSNÆS KOMMUNE EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og formål 2 2 Grænseværdier

Læs mere

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn

Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn Indsigelsesskema lokalplan 20xx-x Navn Indsigelser til forslag til lokalplan nr. 2011-3 Erhvervsområde ved Vestergade i Ringe Sag nr.01.02.05-p16-7-11 Høringsperiode: 7. marts 2012 8. maj 2012 Dato 9.

Læs mere

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse

Baggrunden for Taksationsmyndighedens afgørelse Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedrørende ejendommen Møborgåvej 20, 7660 Bækmarksbro som følge af opstilling af vindmøller ved Vemb i henhold til lokalplan nr. 1095 for Holstebro Kommune

Læs mere

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Lyd og hørelse 1 En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer Denne brochure er nummer 1 i en serie fra Widex om hørelse og høreapparater. Hvad er lyd? Vores moderne dagligdag er fyldt med mange

Læs mere

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber Indhold Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber... 1 Indhold... 2 Lyd er trykforandringer i luftens molekyler... 3 Frekvens,

Læs mere

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:

Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato: Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning

Læs mere

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001

Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg. Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Vurdering af virkninger på miljøet (VVM) Teknisk rapport Januar 2001 Opgradering af banestrækningen Odense-Svendborg Udgivet af Banestyrelsen Planlægningsdivisionen Sølvgade 40 1349 København K Telefon

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget. Evaluering af Workshop i Højstrupparken 29..14 Dato: 3..14 Der var ca (Anslået) 1 fremmødte bestående af en bred variation i beboersammensætningen. Forud for Workshoppen var en gennemgang af omhandlende

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0. Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Mejrup og Tvis / st. 16,6-25,0 Delstrækning 16,60-18,80 fra Hattensvej til Savtrup Å Vejdirektoratets deltagere 2 Områdechef Svend Kold Projektleder Janie

Læs mere

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER

MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER ON Arkitekter 29. april 2015 MØLLERENS HUS, RØNDE - TRAFIKSTØJBEREGNINGER Beregning af vejstøj PROJEKT Møllerens Hus, Rønde - Vejtrafikstøjberegninger ON Arkitekter Projekt nr. 220944 Version 1 Udarbejdet

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 347 Offentligt J.nr. 001-09275 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V Æstillet af Miljøudvalget Spørgsmål V: Finder ministeren det rimeligt, at ministeriets

Læs mere

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS Togstøj ved stationer Orientering nr. 50 2. udgave PFi/JEL/ilk Juni 2015 Resumé Formålet med denne orientering er at informere om beregninger af togstøj, hvor reduceret

Læs mere

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013

NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013 NORDLIG OMFARTSVEJ VED NÆSTVED INFORMATIONSMØDE DEN 2. APRIL 2013 NIELS KORSGAARD PROJEKTLEDER - VEJDIREKTORATET PROGRAM Kl. 19.00-19.10: Velkomst v/ Projektleder Niels Korsgaard Kl. 19.10-19.20 : Procedurer

Læs mere

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263. NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,

Læs mere

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune

Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune 27. november 2013 Anmodning om udpegning af nyt vindmølleområde i Struer Kommune Indsendt af gårdejer Hans Michaelsen, Kalkværksvej 7, 7790 Thyholm Tage Kristensen, Havrelandsvej 9, 7790 Thyholm På lokaliteten

Læs mere

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 37,80 40,00 Ørrevej til Sindinggårdvej

Holstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 37,80 40,00 Ørrevej til Sindinggårdvej Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 37,80 40,00 Ørrevej til Sindinggårdvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør

Læs mere