Springbrættet på Kirsebærhavens skole
|
|
- Else Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Springbrættet på Kirsebærhavens skole Alle har ret til et godt liv - og et godt skoleliv Mission Springbrættet bidrager til øget inklusion ved at arbejde målrettet for, at børn og familier skriver en ny historie. På Springbrættet arbejder vi for, at elever får lyst til og mod på at udvikle sig personligt, socialt og fagligt med henblik på at opnå de bedst tænkelige muligheder i livet. Tilbuddets mål, målgruppe og ramme (jf. samarbejdsaftalen) Springbrættets mål er at fastholde børn og unge, der er truet af udstødning og marginalisering, i et undervisningstilbud så tæt på almenområdet som muligt og med det formulerede mål, at eleverne kan vende tilbage til distriktsskolen eller andet alment uddannelses- og fritidstilbud. Springbrættet arbejder efter mindsteindgrebsprincippet ud fra et ønske om at undgå indgribende foranstaltninger. Målgruppen er børn og unge fra klasse, som er i vanskeligheder grundet en eller flere af følgende udfordringer: Børn eller unge der har svært ved at trives i folkeskolens almene undervisningstilbud Børn eller unge der har vanskeligt ved konfliktfrit at omgås andre børn eller unge Børn eller unge der har familiemæssige problemstillinger Børn eller unge hvor adfærd, kontakt og trivsel er en væsentlig del af problemfeltet Det tilstræbes, at elevernes skolegang på Springbrættet ikke strækker sig ud over 2 skoleår. Springbrættet er placeret på Kirsebærhavens skole og er en afdeling af denne. Skoletilbuddet er normeret til 32 elever. Springbrættet har åbent på skoledage i tidsrummet Mange af Springbrættets elever bibeholder dog et alment fritidstilbud - KKFO/fritidshjem/klub - dels for at bevare tilknytningen til klassekammerater i elevens nærmiljø, dels for at have et tilbud i forbindelse med skoleferier. Værdier Kirsebærhavens skole, herunder Springbrættet, bygger på værdierne: livsduelighed, mangfoldighed, motivation og nytænkning. Idegrundlag På Springbrættet er vi inspireret af og tager udgangspunkt i systemiske og narrative tanker og ideer. Vi ser barnet som en del af en helhed - barnet kan ikke isoleres fra systemet omkring det. Vi er optaget af, at mennesket er i konstant udvikling og forandring i samspil med dets omgivelser og de relationer, som det indgår i. Vi ønsker at arbejde ud fra en cirkulær forståelse, hvor vi ved, at vi gensidigt påvirker hinanden. Fundamentet vi bygger på er
2 således relationer. Vi er en personalegruppe, som har lyst til at gå på opdagelse i familiens verden, og vi forsøger at indtage en ikke-vidende position, hvor nysgerrigheden er central. Det er således ikke os som fagpersoner, der er eksperter i familiens liv, og vi skal ikke skabe universelle sandheder. Vi er opmærksomme på, at vi hele tiden bevæger os i de forskellige domæner og indtager forskellige positioner og roller, men nysgerrigheden forsøger vi at bibeholde. Vi tror på, at agentheden hos den enkelte bliver central i forhold til forandringsarbejdet. Inddragelse af barnet og dets netværk på en ligeværdig måde er afgørende for, at familien og barnet får lyst til at deltage i forandringsarbejdet. Vi arbejder ud fra den antagelse at mennesket konstant formes af fortællinger, idet fortællinger benyttes til at organisere erfaringer og følelser. Vi er optaget af, hvordan børn og deres familier er kommet til at se på og tænke om sig selv. Vores udgangspunkt er, at der findes utallige historier, et menneske kan fortælle om sit liv - righoldige og nuancerede historier. Vi tror på, at den historie et menneske fortæller om sig selv, er med til at forme det. Sproget/fortællingen har en skabende kraft. Pædagogik på Springbrættet Fælles ansvar - samarbejde med forældre og andet netværk Samarbejdet med forældrene er en forudsætninger for, at eleverne har mulighed for at skabe forandring og udvikling. Et tæt samarbejde med barnets familie og andet netværk er derfor højt prioriteret. Eleven skal fra begyndelsen opleve, at der er mange som tager del i, at noget skal være anderledes. Når en elev begynder på Springbrættet inviteres familien til at deltage i et samtaleforløb, hvor målet er skabe en fælles platform og etablere et forpligtende fællesskab mellem skole og hjem. Det er vigtigt fra begyndelsen, at vi får afstemt, hvilke forventninger vi har til hinanden. Vi mener, at det er vigtigt at være tydelige i forhold til, hvad vi gør og hvorfor vi gør som vi gør. Det er vores erfaring, at elever trives med at familien og skolen har et fælles mål, og når familien og skolen stiller sig ved siden af hinanden, bliver vi sammen klogere på, hvad vi hver især kan gøre. I det samarbejde bliver vi stærke. Udover det halvårlige møde mellem familie, skole og øvrigt professionelt netværk kan samarbejdet med familien f. eks. bestå i at forældrene deltager i skoledagen, enten i klassen eller i familieklassen at læreren/pædagogen har ugentligt telefonisk kontakt til familien at der i perioder holdes hyppige evaluerings-/opfølgningssamtaler Kontekstens betydning Vi er af den klare overbevisning, at konteksten har en enorm betydning for barnets udvikling. Barnet ses derfor ikke kontekstuafhængigt. Vi reflekterer over, hvilke rammer vi skal skabe for at tilgodese det enkelte barn, og vi er opmærksomme på forskellige relationer og fællesskaber, som barnet indgår i. Børnene kan eksempelvis være inddelt efter alder/klassetrin i nogle sammenhænge, aldersintegreret i andre sammenhænge eller måske opdelt efter hvilke undervisningsformer de profiterer af. Det er således vores ansvar at skabe de bedste udviklingsfremmende kontekster. Relationer På Springbrættet tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre. Det er i relationen, at eleven anerkendes og respekteres, som dem de er. Det er i relationen, at eleven oplever tryghed, og det er i relationen at tillid skabes. Eleverne opmuntres til at være aktive deltagere i fællesskabet, fordi fællesskabet er det sted, hvor eleven kan spejle sig i andre, øve sig i selvrefleksion, lære at afgrænse sig selv og
3 tilpasse sine affekter. På den måde bliver elevernes kompetencer formet, og deres grundlæggende behov og værdier udfoldet. I fællesskabet er eleverne medskabende for samspillet, men ikke medansvarlige. Eleverne kan have en mening og ønsker til ændringer, men kan ikke tage, har ikke og skal ikke have ansvar. Det betyder, at i samspillet mellem børn og voksne er kvaliteten og konsekvenserne udelukkende de voksnes ansvar. De voksne er altid både ansvarlige for indholdsdimensionen: det vi gør sammen, taler om og underviser i - og for procesdimensionen: den måde vi gør tingene på. De voksne har også ansvaret for at se det enkelte barn på dets egne præmisser. Det handler om at kunne se bag om adfærden og evne at opsamle informationer og hele tiden nuancere billedet af barnet for således at give barnet frihed og nye handlemuligheder. Invitationer Vi arbejder på at se bagved den umiddelbare handling. I stedet for forsøger vi at finde ud af, hvad barnet inviterer til. Hvad prøver barnet at fortælle os, og hvad er intentionen? Dette gør vi i dagligdagen sammen med børnene, i samtalerummet med barnet og familien, og vi gør det ligeledes i supervisioner og andre professionelle møder. Eksempelvis taler de voksne højt med hinanden foran barnet om, hvad vi formoder intentionen bag en given handling kan være. Hermed hjælper vi barnet til at få en mere nuanceret og righoldig fortælling om sig selv. Disse samtaler er også med til at opbygge evnen til mentalisering hos barnet. Nysgerrighed Vi er nysgerrige efter at finde sammenhænge, og vi tror på, at der altid er en god grund til, at barnet reagerer, som det gør. Derfor holder vi blandt andet jævnlige elevsamtaler. Vi skaber rammerne for, at vi sammen kan skabe et refleksionsrum, hvor vi sammen kan skabe ny læring og forståelse. Det er af stor vigtighed for os, at vi ikke skaber nye sandheder, men i stedet mange nye muligheder. Vi arbejder for at gøre alternative selvfortællinger mulige Et menneske i vanskeligheder udvikler undertiden dominerende negative forståelser af sig selv, sine relationer og sit liv - tynde unuancerede negative fortællinger, der har taget magten over barnets/familiens liv. Disse forståelser stiller sig hindrende i vejen for det ønskede liv. I samtaler med eleven og familien går vi på opdagelse efter andre fortællinger - fortællinger om barnets/familiens erfaringer, færdigheder, evner, håb og drømme. Vi er konstant på udkig efter undtagelseshistorier fra den dominerende historie. Undtagelserne genfortælles og forstørres. En konkret metode til at understøtte den alternative fortælling er elevens personlige bog - logbogen. Heri fortælles Den gode historie via praksisfortællinger, fotografier og elevprodukter. Vi ser problemet som problemet - og ikke barnet som problemet Ved at adskille problemet fra personen er det nemmere for personen, at iværksætte en kamp mod problemet, ligesom følelser som skyld og skam elimineres. Vi er opmærksomme på at ingen skal føle sig gjort forkert. Vi benytter eksternaliserende samtaler, når problemet opleves internaliseret, f. eks. diagnoser og symptomer eller karaktertræk som vrede, lavt selvværd, hidsighed mm. Den specialpædagogiske indsats - et forløb opdelt i tre faser At forlade det gamle skoleforløb for at kunne orientere sig mod det nye Det er vores erfaring at elever, der begynder på Springbrættet ofte er præget af et forudgående skolenederlag, og de er sandsynligvis også præget af usikkerhed i forhold til,
4 hvad perioden på Springbrættet vil bringe. Følelser som forvirring, bekymring, utryghed, usikkerhed, fortvivlelse, modløshed, vrede, angst og meningsløshed står i vejen for at kunne skabe forandring. Den første fase handler om at skabe rum til, at barnet og familien kan få talt om den gamle historie og få mulighed for at skabe plads til at en ny historie kan begynde. At eleven og dets forældre føler sig set, hørt og forstået er en forudsætning for at skabe positiv udvikling. I løbet af den første fase søger vi ligeledes at afklare, hvilke mål vi sammen vil arbejde hen imod. Udover indskrivningsmødet(se bilag) vil der i den første fase være en samtalerække, hvor forældrene og andet relevant netværk deltager sammen med barnet. Dette gøres ud fra en forståelse af, at fælles ansvar, tydelige fælles mål og ikke mindst agentheden er afgørende for at kunne skabe en positiv udvikling hos barnet. Ligeledes håber vi at disse samtaler skaber grobund for et tæt samarbejde med øget forståelse og en høj grad af tillid til hinanden. Grundlæggende er samtalerne bygget op om de systemiske og narrative tanker og metoder. Opstarten på Springbrættet planlægges individuelt i forbindelse med indskrivningen. Nogle børn begynder med et besøg enten med forældre eller distriktsskolen inklusionspædagog. Nogle børn har brug for at forældrene deltager i begyndelsen for at skabe den fornødne tryghed, andre kaster sig ud i det nye alene. Det varierer i tid, hvor længe det varer før barnet oplever at være faldet til på Springbrættet. Ved 3 måneders samtalen skulle såvel familie som det professionelle netværk have et indblik i, om barnet og dets familie vil profitere af at være tilknyttet Springbrættet. Ved denne samtale gennemgås elevplanen, som er lavet i samarbejde mellem lærere, forældre og barn. Forandrings- og udviklingsarbejde Arbejdet i anden fase tager udgangspunkt i den individuelle elevplan. Teamet omkring barnet udarbejder løbende pædagogiske analyser og fastsætter hvilke delmål, der skal fokuseres på i den kommende periode både i forhold til det enkelte barn, til børnegruppen samt i samarbejdet med familien. Vi tager udgangspunkt i barnets kompetencer og ressourcer i forhold til de faglige og sociale mål og har fokus på nærmeste udviklingszone. De positive fortællinger og at kigge ved siden af den tidligere dominerende historie bliver afgørende for os i dette forandringsarbejde. Der er altid en anden historie som kan fortælles, de såkaldte dobbeltbeskrivelser. Vi er stærkt inspireret af de narrative og socialkonstruktivistiske tanker i forhold til at børnene skabes i samspil med omgivelserne og hvordan sproget er identitetsskabende og altafgørende i forhold til hvilken fortælling som der skabes. Vi ønsker at skabe de positive fortællinger, da vi mener det er af dem vi udvikler os. Dette gør vi bl.a. ved at arbejde med at forstørre undtagelser og ved at skabe kontekster, hvor børnene oplever succes, således de får en tro på at de kan. Børnene må ikke gøres forkerte og der er alle mulige gode grunde til at de gør som de gør. Vi skal hjælpe med at få sat ord på og skabe sammenhæng i børnenes liv. Det gør vi bl.a. ved at spejle dem og hjælpe med at modificere og give alternativer til en given handling. At udvikle deres evne til at mentalisere er ligeledes central. Nysgerrigheden er central i arbejdet med at forstå børnene og deres intentioner bagved en given handling og vi ønsker at gå på opdagelse i deres verden. En måde vi konkret arbejder med at forstørre børnenes udvikling og succeser er fx ved at hvert barn har en bog som fortæller de gode historier. Ligeledes arbejdes der med logbøger for at synliggøre de nye skridt som børnene tager. Også i denne fase bliver arbejdet med familien central. Det er afgørende at få inddraget dem så vi sammen gør barnets og familiens fortællinger mere righoldige. Vores opgave er at give barnet de bedste forudsætninger inden de som udgangspunkt sluses tilbage til almenskolen, forhåbentlig med en masse nye mål i livet og positive fortællinger i bagagen.
5 Udslusning til almenskolen eller andet relevant tilbud Allerede fra indskrivningsmødet har der været fokus på den kommende udslusning. Udslusningen kan foregå ved at eleven kommer i praktik i enkelte fag. Andre tager springet helt, fordi de er parate til det. Vi skal turde, at arrangere praktikker inden alt kører optimalt, da barnet har brug for at spejle sig i det almene. En af vores fornemste opgaver er at sikre overgangen fra Springbrættet til det nye skoletilbud. Her bliver det afgørende at være med til at skabe tryghed for barnet og familien, så vi sikre en optimal udslusning. Udover at forberede både barn og familie på det nye skridt og forventninger, skal vi på Springbrættet også være med til at inspirere almenskolen og sikre at de er parate til at modtage eleven. I denne proces bliver den narrative tilgang også central i forhold til at de nye fortællinger skal gøres synlige og overlevering sikres. Her kan barnets bog med de gode fortællinger være en metode i dette arbejde. Ligeledes vil vi forsøge os med at lave et slags efterværn, hvor der vil være et tilbud om samtaler fx efter 2 uger, 2 mdr. Etc. På Springbrættet kan eleven udvikle sig i trygge omgivelser i en afgrænset periode af sit liv, inden det tager springet videre i livet. Undervisning på Springbrættet Folkeskoleloven er udgangspunktet for undervisningen på Springbrættet. Ved skoleårets begyndelse udarbejdes årsplaner for alle fag med fokus på trin- og slutmål. Springbrættet følger timefordelingsplanen for Kirsebærhavens skole. På Springbrættet ser vi læring og trivsel, som to sider af samme sag, som understøtter hinanden i en cirkulær proces. Undervisningen tilrettelægges, så eleven får lyst til og mod på at lære. I begyndelsen arbejder eleven inden for komfortzonen, således at eleven oplever umiddelbar succes. Siden arbejder eleven med mål inden for nærmeste udviklingszone og anerkendes for sine bestræbelser. Didaktisk grundlag På Springbrættet er der forudsigelighed og tydelige voksne. Forudsigelighed er ikke det samme som monotone arbejdsgange, men at eleverne møder en hverdag med forudsigelige rammer og genkendelige forventninger. Vi søger at give eleverne en forforståelse og en overskuelighed i forhold til undervisningens indhold. Tydeligheden skabes af en kollektiv lærergruppe, der arbejder efter princippet Et team - En stemme. Når lærerne fremstår enige, skal alt ikke genforhandles blandt børnene. De voksne har - og tager ansvaret. Dertil er vedholdenhed omkring fastlagte undervisningsopgaver væsentlig. Målet er at være tydelig, samtidig med, at vi udviser fleksibilitet overfor elevernes individuelle behov. Eksempler på didaktiske metoder og undervisningsprincipper der understøtter elevernes læring tydeligt definerede og synlige mål og handleplaner tydelige kontekstafklaringer samt sikring af at forforståelse skabes overblik skabes ved ugeplaner, evt. ved brug af piktogrammer Mange elever lader sig nemt aflede - enten af egne tanker eller af impulser fra omgivelserne. Metoder til at afhjælpe afledning og øge koncentrationen kan være: at eleven arbejder i en mindre elevgruppe at eleven arbejder på sit eget kontor - begrænset synsfelt at eleven benytter høreværn - afskærmet fra lyd at elevens arbejdstid visualiseres med time-timer
6 at eleven sidder i sækkestol Samarbejde i personalegruppen Springbrættets personalegruppe består af 6 lærere og 6 pædagoger samt et antal faste vikarer, der bistår enkelte eftermiddage og ved sygdom og andet fravær. Lærerne har ansvaret for undervisningen. Pædagogerne har ansvaret for socialpædagogikken. Lærere og pædagoger har i fællesskab ansvaret for den specialpædagogiske indsats. Lærere og pædagoger arbejder sammen i tværfaglige teams. Den specialpædagogiske indsats planlægges, gennemføres og evalueres i samarbejde, idet vi ser det som en styrke at begge fagligheder er i spil samtidigt. Vi ser trivsel og læring som to sider af samme sag, der understøtter hinanden i en cirkulær proces. Udarbejdelse af skoleudtalelser/elevplaner løses ligeledes af teamet i fællesskab, således at arbejdet kommer til at hvile på et nuanceret syn på og tilgang til eleven. Det er primærkontaktens ansvar at koordinere alle opgaver omkring eleven, herunder at sørge for at elevplanen føres ud livet og løbende evalueres og justeres. Det er ligeledes primærkontakten, der indkalder til og repræsenterer teamet ved statusmøder. Teamet mødes minimum til et ugentligt møde, hvilket der i skemaet er taget højde for. Fællesmøder/pædagogiske dage Fællesmødet har to hovedformål: udvikling af Springbrættet - fælles pædagogiske temaer. koordinering af den samlede indsats på Springbrættet - justering af praksis. Åbenhed for forandring - mange sandheder Vi arbejder bevidst på at forholde os refleksive og kritiske overfor egen praksis. Vi vil turde tale sammen - også om uenigheder - for at blive dygtigere. Vi undrer os sammen omkring vores praksis, fordi vi ønsker at drage læring af episoder fra dagligdagen. Hvad kan jeg gøre anderledes, så der kan ske noget anderledes for eleven/familien eller i teamet/personalegruppen? Nysgerrige spørgsmål fra kolleger Systematisk pædagogisk analyse(se bilag) Supervision Udvikling Personalet på Springbrættet er innovative - vi ønsker til stadighed at forny og forbedre tilbuddet. I skoleåret vil vi fokusere på i højere grad at integrere IT i undervisningen samt udvikle metoder til kollegial sparring. Personalet deltager i sommeruniversitetet på henholdsvis tema X og 6. I skoleåret vil vi dygtiggøre os i forhold til temaerne: mindfulness og mentalisering. I skoleåret vil vi formalisere procedurer for overlevering af elever internt.
7 I skoleåret vil vi drage erfaringer omkring udslusning af elever - praktikker for elever og samarbejde med almenområdets ressourcepersoner. Efterværn udvikles.
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje og vuggestue til børnehave
Den gode overgang fra dagpleje og vuggestue til børnehave Barnet skal ikke føle, at det er et andet barn, fordi det begynder i børnehave. Barnet er stadig det samme barn. Det er vigtigt at blive mødt på
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSELVEVALUERING 2014. Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.
SELVEVALUERING 2014 Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag. Vi har i 2014 valgt at beskæftige os med emnet INKLUSION, idet der fra
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereMål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.
og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år. Børn og unge i vækst - alle børn skal trives i et trygt og sundt miljø med leg og læring. - alle børn skal møde nærværende,
Læs mereKOM GODT FRA START. inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen
KOM GODT FRA START inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen KOM GODT FRA START - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Af Dorthe Holm, pædagogisk vejleder,
Læs mereSpiregruppen, Bremdal Dagtilbud
Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,
Læs mereAntimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 spurvelundskolen.buf@odense.dk EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Læs mereKom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm
Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.
KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereTil. Svalegruppen. Indholdsfortegnelse:
Indholdsfortegnelse: Velkommen til Svalegruppe: 2 Svalegruppens personale: 2 Visitering til Svalegruppen 2 Start i Svalegruppe: 3 Primærpædagogens rolle: 3 Forældresamarbejde 4 Opfølgningssamtale og handleplan:
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereU&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud
U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud Beskrivelse af målgruppen: Til U&B-afdelingen visiteres normaltbegavede elever med svære personligheds- og kontaktmæssige vanskeligheder, som kræver længerevarende
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereforord I dagplejen får alle børn en god start
Små skridt Denne bog tilhører: forord I dagplejen får alle børn en god start Denne bog er til jeres barn, der nu er startet i dagplejen. Den vil blive fyldt med billeder, tegninger og små historier om
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereGruppeordning på Gadstrup Skole
Gruppeordning på Gadstrup Skole Formål Formålet med gruppeordningen er at give børn med autismespektrumforstyrrelser et skoletilbud, hvor elevernes særlige behov tilgodeses, så de trives optimalt og udnytter
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereBeskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND
18 Børnecoaching Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune Forståelse af sig selv og andre BAGGRUND Kort om metoden
Læs mereGældende fra den 26. november 2015. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiksværk skole Gældende fra den 26. november 2015 På Frederiksværk skole er det et fælles ansvar, at alle trives. Alle er derfor forpligtet til at bidrage til god trivsel på
Læs mereIndskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde
Indskolingen 0.-3. klasse - læring, trivsel og glæde Når børn starter i skole, glæder de sig til at lære nyt og få nye udfordringer. Langt de fleste børn er vant til at gå i børnehave og er dermed vant
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereArbejdsgrundlag for Område Søndervang 2.
Arbejdsgrundlag for Område Søndervang 2. Vision. Med afsæt i et velfungerende samarbejde, ønsker område Søndervang 2 at fremme en høj grad af trivsel og udvikling for alle. Værdier: Vi bygger vores pædagogiske
Læs mereGenerelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning.
Generelt for alle stillinger i Hvidehøj: I Børnehuset Hvidehøj tager vi sammen udgangspunkt i følgende værdier, pædagogiske ramme og retning. Nærvær er for os, evnen til at være tilstede/have kontakt her
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereViborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 TRIVSELSSKEMA FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereØdsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik
Ødsted-Jerlev Børnehus Førskolepolitik Forord I Ødsted-Jerlev Børnehus sætter vi stor fokus på førskolearbejdet med de børn, som skal starte i skole det kommende skoleår. Formålet med førskolearbejdet
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereUddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen
Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder
Læs mereÆldre- og værdighedspolitik. Center for Ældre
Ældre- og værdighedspolitik 2016 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereVores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.
Som udgangspunkt for vores arbejde med læreplaner ligger vores værdigrundlag og dermed troen på, at udvikling bedst sker, når barnet trives, og er tryg ved at være i institutionen. Værdigrundlaget er derfor
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted
Afdeling: Sirius Udfyldt af gruppe: Fisk Dato: 31.12.2015 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereInklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber
Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs merePædagogiske læreplaner Hyrdebakken
Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereInklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år
Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion
Læs mereBrobygning. Handleplan
Brobygning Handleplan Indhold Indledning 4 Lovgrundlaget 4 Brobygning og inklusion 6 Sammenhænge i børns liv at bygge bro mellem børns steder 6 Overgang fra forældre til dagpleje/vuggestue 7 Brobygning
Læs mereHF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at
Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereGedebjerg Skoles værdigrundlag
Gedebjerg Skoles værdigrundlag November 2013 1 Indhold Indhold... 2 De fire kerneværdier... 3 1. Faglighed... 4 2. Ansvar... 7 3. Åbenhed... 9 4. Fleksibilitet... 11 2 De fire kerneværdier Skolens overordnede
Læs mereSelvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling
Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereBeskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
Læs mereSpecialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole
Specialtillbuddet Kridthuset Assens Skole 1 Målgruppebeskrivelse Kridthuset er et specialpædagogisk og tidsbegrænset skole- og fritidstilbud med en fælles pædagogisk målsætning til elever i den undervisningspligtige
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereEnglegårdskolen. Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer.
Englegårdskolen Skole med dagbehandling for særligt sensitive børn og unge med angst og traumer. Hersnap Bygade 14 5380 Dalby Tlf. 65 34 12 10 E-mail: info@englegaardskolen.dk Hjemmeside: www.englegaardskolen.dk
Læs mereBørnehaven Stribonitten - 1 -
Børnehaven Stribonitten - 1 - Profil Børnehaven Stribonitten her har hjertet plads. Børnehaven Stribonitten har til huse i to dejlige afdelinger, afdeling Münstervej med 22 børn og afdeling Øster Allé
Læs mereVejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.
Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-
Læs mereKogebog for god nordisk skoleudvikling
Kogebog for god nordisk skoleudvikling Frederiksberg Ny skole November 2012 Hvad skal på menuen i vidensamfundets dannelses og uddannelsesinstitutioner? Hvordan sikrer vi vores børn og unge den rette kostsammensætning,
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereFælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0
Fælles ansvar - fælles indsats VERSION 2.0 Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune 2016-2019 Indhold Hvorfor denne publikation? INDLEDNING Hvorfor denne publikation?... 2 Indledning...
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereArbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27
Indledning Hvidovre november 2011 Arbejdsgrundlag for gruppeordningen Gruppe26/27 Gruppe 26/27 (Gr. 26/27) er et undervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Børnene i Gr. 26/27 er normaltbegavede
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereBørne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger:
1 Forord Børne- og Ungeudvalget vedtog Inklusion2016 i efteråret 2013. I den forbindelse blev der opstillet følgende målsætninger: - at alle børn og unge oplever sig som en del af, og som værdifulde for,
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereArbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet
Hvidovre september 2010 Arbejdsgrundlag for heldagsskolen Springet Springet er et produkt af inklusionstanken og Springets fremmeste opgave er, at hjælpe børn og deres familier til at mestre det liv de
Læs mereNotatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.
Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereFatkaoplysninger. Institutionens navn Integreret institution Tangebo. Adresse Seminarievej 23 b-c & bwillemoesvej 1, 6760 Ribe. Telefonnummer 76165330
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereINDHOLD. 2 Velkommen i skole KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO)
VELKOMMEN I SKOLE 2016 INDHOLD 3 5 6 7 8 10 12 14 15 17 18 21 22 KÆRE FORÆLDRE EN GOD SKOLESTART PARAT TIL SKOLEN? UNDERVISNINGEN I BØRNEHAVEKLASSEN SKOLEFRITIDSORDNINGEN (SFO) SAMARBEJDET MELLEM SKOLE
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mere