Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,
|
|
- Benjamin Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien for en reaktion. Se Katalysator. Atmosfæren Luftlaget omkring en planet. Jordens atmosfære er som en tynd hinde sammenlignet med Jordens størrelse. Atmosfæren har ikke nogen veldefineret øvre grænse, men tynder ud, jo længere væk man kommer fra planeten. Det vil sige, der bliver færre luftmolekyler. Jordens atmosfære består primært af nitrogen, N 2 (78 %) og oxygen, O 2 (21 %). Desuden er der en række andre gasser, blandt andet drivhusgasserne. Se Drivhusgasser. Biobrændstoffer Brændstoffer fremstillet af biomasse. Hvis biomassen består af fødevarer som majs, korn og soja, kaldes biobrændstofferne for første generation. Består biomassen af uspiselige råvarer som træ, planterester og dyrefedt, kaldes brændstofferne anden generation. Biogasanlæg Et anlæg, typisk en stor tank, hvor biogas bliver fremstillet af restprodukter fra landbrug, slagterier og husholdninger. Biogas består primært af methan (CH 4 ), som dannes, når bakterier nedbryder biologisk materiale under oxygenfrie forhold. Et biogasanlæg sørger for oxygenfrie og varmeregulerede forhold, der gør bakteriernes produktion af biogas så effektiv som mulig. Den dannede biogas bliver opsamlet og kan bagefter brændes af for at producere varme og strøm. Biomasse Alt biologisk materiale, det vil sige levende eller nyligt afdødt materiale. Biomasse omfatter for eksempel træ, mad, dyr og mennesker. Når man omtaler biomasse som energikilde, mener man dog ikke mennesker og levende dyr. Brændselscelle En celle, der omdanner kemisk energi fra et brændstof til elektrisk energi. Typisk er brændstoffet hydrogen, men brændselsceller kan også køre på andre forbindelser som ethanol og ammoniak. Brændstoffet bliver løbende tilført sammen med oxygen. Restproduktet, for eksempel vand, forlader brændselscellen. Brændselscellen kan blive ved at køre, så længe den tilføres brændstof. Det er i modsætning til et batteri, der med tiden opbruger sit kemiske lager. Bølgelængde Afstanden mellem to bølgetoppe. Al stråling, som radiobølger, varmestråling, lys og røntgenstråling, bevæger sig i bølger. Strålingerne har forskellige bølgelængder. Carbonkæder En kæde af carbonatomer med hydrogenatomer på. En mere korrekt betegnelse er hydrocarbonforbindelser. Carbonkæder er gode brændstoffer, fordi de frigiver en masse energi ved forbrænding. Olie består for eksempel af en blanding af forskellige carbonkæder op til tyve carbonatomer lange. CO 2 -neutral Et begreb, der bruges om brændstoffer, når de ikke udleder mere CO 2 ved forbrænding, end de oprindeligt har fjernet fra atmosfæren. For eksempel udleder træ og planter samme mængde CO 2, når de brændes af, som de har optaget gennem deres vækst. Begrebet kan også bruges til at beskrive en by eller et samfund, hvis det eksporterer større mængder vedvarende, CO 2 -neutral energi end det forbruger af CO 2 -udledende, fossile brændstoffer. Samsø er et eksempel på et CO 2 -neutralt samfund. Dampgenerator En generator, der laver strøm ved hjælp af damp. Se Generator. Drivhuseffekten Et naturligt fænomen i Jordens atmosfære. Drivhuseffekten tager navn efter et drivhus, der slipper lys ind gennem glasset, men tilbageholder varmen. På samme måde slipper sollys ind i atmosfæren, mens varmestråling bliver holdt tilbage. Varmestrålingen dannes, når sollyset rammer Jorden. Varmestrålingen kastes ud mod rummet men holdes tilbage af drivhusgasser i atmosfæren. Se Drivhusgasser. 106
2 Drivhusgasser Gasser i atmosfæren, som absorberer noget af varmestrålingen fra Jorden. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp (H 2 O), carbondioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O). En øget koncentration af drivhusgasser betyder en større absortion af varmestråling. Dermed tilbageholdes mere varme i atmosfæren. Dette fører til global opvarmning. Menneskets udledning af CO 2 er sandsynligvis skyld i, at Jorden bliver varmere. Elektrode En elektrisk leder, der fører strøm ind i eller ud af et kemisk element. Batterier og brændselsceller indeholder hver to elektroder. Ved den første elektrode sker der en oxidation af en kemisk forbindelse. Se Oxidation. Ved den anden elektrode sker der en reduktion. Se Reduktion. Når elektroner bevæger sig fra den oxiderende til den reducerende elektrode gennem et ydre kredsløb, bliver der dannet strøm. Elektrolyse Spaltning af en kemisk forbindelse ved hjælp af elektricitet. Ved elektrolyse af vand bliver vandet spaltet, det vil sige delt til oxygen og hydrogen. Enzym Et molekyle, der hjælper kemiske reaktioner til at forløbe hurtigere og bruge mindre energi. For eksempel hjælper enzymer i munden og tarmene med at nedbryde molekyler i maden. Enzymer kan også hjælpe med at bygge nye molekyler som DNA. Enzymer er biologiske molekyler, fordi de fremstilles af levende organismer. De kaldes også for biologiske katalysatorer. Se Katalysator. Fossile brændstoffer Energirige kemiske forbindelser, der er dannet af dødt, biologisk materiale gennem mange millioner år. Olie, kul og naturgas er de vigtigste fossile brændstoffer. De er lagret i undergrunden og hentes op ved hjælp af boringer og udgravninger. Der er således kun en begrænset mængde fossile brændstoffer til rådighed. Fossile brændstoffer udleder carbondioxid (CO 2 ), når de brændes af. Det er fordi de fossile brændstoffer indeholder carbon, som reagerer med oxygen i atmosfæren under afbrænding. Naturgas består primært af methan (CH 4 ), mens olie og kul består af carbonkæder. Se Carbonkæder. Fotokatalyse Spaltning af en kemisk forbindelse ved hjælp af solstråling. Ved fotokatalyse af vand bliver vandet spaltet, det vil sige delt til oxygen og hydrogen. Fotoner Energirige partikler, der udgør for eksempel radiobølger, varmestråling, lys og røntgenstråling. De forskellige typer stråling har fotoner med forskellige energiladninger. Fotosyntese En kemisk reaktion, hvor solenergi bliver omdannet til kemisk energi. Ved hjælp af solenergi omdannes carbondioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O) til oxygen (O 2 ) og det energirige sukkerstof glucose (C 6 H 12 O 6 ). Reaktionen foregår i alle grønne planter, alger og visse bakterier. Fotosyntesen er en af de ældste og vigtigste biologiske reaktioner på Jorden. Frekvens Antallet af bølgetoppe, der passerer et punkt per sekund. Se også Bølgelængde. Frekvensen er udtryk for energiindholdet i en stråling, for eksempel i solstråling. Solens energirige UV-stråler har høj frekvens, mens Solens mindre energirige, infrarøde stråler har lav frekvens. Generator En maskine, der omdanner bevægelsesenergi til elektrisk energi. Bevægelsesenergien kan komme fra gennemstrømmende vind eller vand. Grundvand Vand, som befinder sig under jordoverfladen i porer og sprækker. Grundvandet dannes af nedsivet regnvand. I Danmark udnytter vi grundvand fra meters dybde til drikkevand. Gylle Flydende staldgødning, der består af rester af foder, halm og andet strøelse, samt urin og afføring fra husdyr som svin og køer. Haber-Bosch-processen En industriel metode til at fremstille ammoniak (NH 3 ) fra nitrogen (N 2 ) og hydrogen (H 2 ) ved hjælp af en 107
3 jernkatalysator. Se Katalysator. Industrialiseringen, se Industrielle revolution. Industrielle revolution, den En periode fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet. Her blev brændsel baseret på træ i stort omfang udskiftet med brændsel baseret på kul og senere også på olie. Maskinbaseret arbejde vandt frem især inden for bomulds- og jernindustrien. Maskinerne gjorde det muligt at forøge produktionen og gøre den billigere. Katalysator Et materiale, der får en kemisk reaktion til at forløbe hurtigere og ved mindre brug af energi. En katalysator bliver ikke selv forbrugt i reaktionen. Katalysatorens sammensætning afhænger af, hvilken kemisk reaktion man ønsker at påvirke. For eksempel fremstilles ammoniak ved hjælp af en katalysator, der består af jern. Katalyse En teknologi til at øge hastigheden af en kemisk reaktion. I en katalytisk reaktion sænkes det energiforbrug, der skal til for at sætte en reaktion i gang. Katalyse sker ved hjælp af en katalysator. Se Katalysator. Katalysere, se Katalyse. Kemisk energi Den energi, der kan frigives, når kemiske forbindelser reagerer og danner nye forbindelser for eksempel under en afbrænding. Se Kemiske bindinger. Kemiske bindinger Bindinger mellem atomer i et kemisk stof. Der findes forskellige typer af bindinger. I kemiske molekyler består en binding mellem to atomer af mindst to elektroner. Det kræver energi at bryde kemiske bindinger. Til gengæld frigives der energi, når atomerne danner nye bindinger. For eksempel bliver der frigivet energi ved en forbrænding, fordi atomer i brændstoffet danner nye bindinger med oxygenatomer fra luften. Kernekraft Energi, der kan udvindes ved at forene eller spalte atomkerner. Hvis atomkernerne forenes, er der tale om fusionsenergi. Hvis atomkernerne spaltes, er der tale om fissionsenergi. Fusionsenergi er mest almindelig inden for kernekraft, hvor man typisk spalter atomkerner fra grundstoffet uran. Kernekraft kaldes også for atomkraft. Kraftvarmeværk Et anlæg, der producerer både elektricitet og varme. Varmen er overskudsvarme fra elproduktionen. Varmen bliver for eksempel brugt til opvarmning af huse (fjernvarme) i stedet for at gå til spilde. Det betyder, at man kan udnytte op til 90 % af energien fra kraftvarmeværkets brændstof. Kunstgødning En blanding af plantenæringsstoffer, der er kunstigt fremstillet på en fabrik. Næsten alle typer kunstgødning indeholder nitrogenholdige næringsstoffer, der er fremstillet ud fra ammoniak (NH 3 ). Oxidation En kemisk reaktion, hvor et molekyle afgiver elektroner. Et molekyle bliver oxideret, når det afgiver elektroner. Redox-reaktion En kemisk reaktion, der både involverer en oxidation og en reduktion. I reaktionen bliver elektroner overført fra ét molekyle til et andet. Reduktion En kemisk reaktion, hvor et molekyle modtager elektroner. Et molekyle bliver reduceret, når det modtager elektroner. Respiration En kemisk reaktion, hvor sukkerstoffet glucose (C 6 H 12 O 6 ) og oxygen (O 2 ) bliver omdannet til carbondioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O). Samtidig frigives der energi. Respiration foregår i alle levende planter, dyr og mennesker. Ordet betyder ånding, der betegner udvekslingen af gasser mellem organismen og den omgivende luft eller det omgivende vand. Solcelle Et apparat, der opfanger Solens stråler og omdanner solenergi til elektrisk energi. Solenergi Den energi, der findes i Solens strå- 108
4 ler, herunder infrarød stråling (varme), synligt lys og ultraviolet stråling. Solen udsender energi i form af fotoner. Se Fotoner. Solfanger Et apparat, der opfanger Solens stråler og bruger solenergien til at opvarme vand. Tripelbinding En meget stærk kemisk binding, der består af seks elektroner. Elektronerne deles mellem to atomer, for eksempel de to nitrogenatomer i N 2. Se også Kemiske bindinger. et system får tilført, og hvor meget energi det leverer. En høj virkningsgrad betyder, at et system leverer næsten lige så meget energi, som det får tilført. For eksempel har elmotorer typisk en virkningsgrad over 75 %. En lav virkningsgrad betyder, at en stor del af den energi, et system får tilført, går til spilde, typisk i form af varme. Forbrændingsmotorer som benzin- og dieselmotorer har en lav virkningsgrad på under 30 %. Vedvarende energi, se Vedvarende energikilder. Vedvarende energikilder Energikilder, som ikke kan bruges op. Solen er en vedvarende kilde til energi, fordi den vil skinne mange milliarder år endnu. Solen skaber samtidig de fleste andre vedvarende energikilder som planter, vind og bølger. Solens varme skaber også regn og smeltevand, der kan bruges til vandkraft. Jordvarme er også en vedvarende energikilde, men den er dog ikke skabt af Solen. Vedvarende energikilder har den fordel, at de ikke forøger mængden af carbondioxid (CO 2 ) i atmosfæren. Det er, fordi energikilderne enten ikke indeholder carbon eller optager den samme mængde CO 2 fra atmosfæren, som de udleder. Virkningsgrad Forholdet mellem, hvor meget energi 109
5 Register Register A Aktiveringsenergi 15 Alger 72, 98 Alkohol 76, 77 Alternativ energi 35 Amminex 101 Ammoniak 92, 96 Ammoniakproduktion 94, 99 Ammoniak på pilleform 101 Ammoniak som brændstof 99 Ammoniakfabrik 94, 100 Ammonium 96 Atmosfæren 26 B Batteri 14, 53 Befolkningstal 32, 92 Benzin 36 Bevægelsesenergi 12 Bilos 101 Biobrændstof 73 Biobrændstoffer af 1. generation 75 Biobrændstoffer af 2. generation 75 Biogasanlæg 98 Biomasse 12, 72, 74 Brintbil 56 Brintsamfund 58 Brændselscelle 56, 92 Brændstoffer 13 Butanol 77 Bælgplanter 97, 100 Bæredygtig energi 35 Bølgeenergi 12 Bølgelængde 50 C Cameroun 34 Carbon 80 Carbonat 31 Carbondioxid, se CO 2 Carbonkilde 80 Carbonkæder 24, 37 Carbons kredsløb CASE 14, 38, 78, 99 Cellulase 73 Cellulose 54, 72, 73 CO 2 13, 26, 27, 34, 38 CO 2 -koncentration 13, 30 CO 2 -lager 34 CO 2 -neutral 36, 74 CO 2 -udledning 30 D DAKA 75 Den industrielle revolution 13, 30 Diesel 36 Dimethylether, DME 78 DNA 95 Drivhuseffekt 27 Drivhuseffekt, øget Drivhusgasser 26 E Effekt 11 Effektforbrug 11, 32 Elektrolyse 58 Energi 11 Energiforbrug 11, 13 Energiformer 12 Enzym 15, 39, 76, 100 Ethanol 38, 76, 77 F Fjernvarme 33 Forbrænding 13, 92 Forgasning 78 Fornybar energi 35 Forskere, CASE 16-17, 40, 62, 82, 102 Fossile brændstoffer 13, Fotokatalyse 59 Foton 50 Fotosyntese 54, 72, 95 Fotosyntese, effektivitet 55 Fotosystem 55, 60 Frekvens 50 G Global opvarmning 13 Glucose 29, 54, 72 Grøn energi 35 Grønkorn 54 Grøn strøm 37 Guano 95 Gul energi 14 Gylle 98 Gæring 76 Gødning 98 H Haber-Bosch-processen 93, 94 Haldor Topsøe 78 Hemicellulose 72, 73 Hertz 50 Hydrogen som brændstof 56 Hypotese 17 I Infrarød stråling 50 Ioniske væsker 79 J Jern 93 Jorden 26 Jordvarme 12 Joule 11 K Kat 15 Katalysator 15, 38, 39, 61, 76, 81, 93 Kemisk energi 12, 30, 37, 53, 72 Kernekraft 12 Kinetisk energi 12 Klimaforandringer 13, 30 Kloroplastre 54 Kløver 97, 100 Knaldgas
6 Register Kobber 39 Kraftvarmeværk 33, 51, 74 Kraftværk 33 Kul 12, 29 Kulsyre 31 Kunstgødning 92 Kunstig diesel 33 L Lignin 72, 73 Lolland 58 M Magnesiumchlorid 101 Merkur 26 Methan 26, 29, 94 Methanol 77 Midlertidige energikilder 12 Miljøvenlig plastik 80 Mælkesyre 80 Mælkesyregæring 81 N Nanometer 50 Naturgas 12, 29, 33, 94 Naturgødning 92 Nikkel 39 Nitrat 96, 98 Nitrogen 93, 95 Nitrogenase 100 Nitrogendioxid 101 Nitrogenoxid 101 Nitrogens kredsløb Novozymes 76 Næringsstoffer 95 O Olie 12, 29 Oplagret energi 12 Oxidation 59 P Pig-City 98 Plastik 80 Platin 57 Polyethylen 80 Potentiel energi 12 Propanol 77 Proteiner 95 Q Qatar 33 R Redox-reaktion 59 Reduktion 59 Respiration 29 S Salttårn 52 Samsø 36 Silicium 52 Slagteriaffald 75 Sleipner-reservoiret 34 Solcelle 51 Solenergi 12, 48, 50 Solfanger 51 Solindstråling 52 Solstråling 50 Spænding 57 Stivelse 54, 72, 73 Sur regn (syreregn) 101 Svovlsyre 92 Synligt lys 50 Syntesegas 78 T Tilstandsformer 26 Transportsektoren 36 Tripelbinding 93, 100 Tøris 26 U Udvaskning 98 Ultraviolet (UV) stråling 50 Urinstof 96 V Vandkraft 12 Vedvarende energi 12, 35 Verdenshave 31 Vestenskov 59 Vindenergi 12, 35 Vindmølle 35 Virkningsgrad 52 Volvo 78 W Watt 11 Æ Ærteblomster 97,
7 Billedkilder Billedkilder Hvor intet andet er anført, er illustrationer udført af illustrator Martin Ørsted Rasmussen. Alle bogens portrætfotografier er taget af fotograf Lisbeth Holten. Omslag: istock, Dreamstime (kulmine), Lisbeth Holten (CO 2, affald), Anne Hansen (ærteblomster), redigeret af Lisbeth Holten. Indholdsfortegnelse: istock (baggrund). Kapitel 1 Kapitelforside: istock, Dreamstime (kulmine), redigeret af Lisbeth Holten. Side 8-9: Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (baggrund). Side 10: Dreamstime. Side 11: Colourbox. Side 12: Dreamstime (træ), istock (slangebøsse). Side 14: Grethe Kofoed, Artcome ( Fra sol til kemi ). Side 15: Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (piller), Anders Laursen og Morten Godtfred Nielsen, DTU Fysik (TiO 2-roser). Side 18: istock, Anders Laursen og Morten Godtfred Nielsen, DTU Fysik (TiO 2-roser). Kapitel 2 Kapitelforside: Lisbeth Holten. Indholdsfortegnelse: istock (Kokranie), Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (oliefelt), Andreas Poulsen (baggrund). Side 24: Dreamstime (molekyle). Side 27: Wikimedia Commons (vand- og methanmolekyler). Side 26: istock (spørgsmålstegn), Wikimedia Commons (vindruer, CO 2-slukker), The CocaCola Company (colaflaske), istock (tøris). Side 30: istock (olie-, kul-, gasikoner). Side 31: Colourbox. Side 33: istock (Smileys), Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (oliefelt). Side 35: Tilpasset efter Airi Iliste, Energiboken, IVA (vindkraft). Side 38: Andreas Poulsen (katalysator). Side 39: Wikimedia Commons (enzym). Side 40: Esben Peter Friis, Novozymes A/S (enzym). Side 41: istock. Side 42: istock. Kapitel 3 Kapitelforside: istock, redigeret af Lisbeth Holten (baggrund), istock (stjernehimmel). Indholdsfortegnelse: istock (solbriller, solceller, baggrund), Colourbox (mark). Side 48: istock (brintbil), NASA images (jordklode), istock (stopur), redigeret af Andreas Poulsen. Side 50: istock (bølger), redigeret af Andreas Poulsen. Side 52: Meteonorm 6.0 ( com). Side 53: Torresol Energy ( Side 54: istock (blad), øvrig illustration og redigering af Martin Ørsted Rasmussen. Side 55: Wikimedia Commons. Side 56: Andreas Poulsen (computer). Side 57: Colourbox (lup), Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (katalysator), Martin Ørsted Rasmussen (brændselscelle), øvrig illustration og redigering af Andreas Poulsen. Side 59: PGC Pure Green Coatings. Side 61: Wikimedia Commons (enzym), istock (knaldgas). Side 64: istock. Kapitel 4 Kapitelforside: Lisbeth Holten. Indholdsfortegnelse: Christian Mailand (fedt), Colourbox (gran, sukker), Dreamstime (baggrund). Side 70: istock (majs), Colourbox (træ, bananskræl), Christian Mailand (kødben). Side 72: Colourbox, Christian Mailand (kødben). Side 73: Dreamstime (træstub), Wikimedia Commons (cellulase). Side 75: Christian Mailand. Side 76: Statoil A/S (Bio95), Growth EnergyTM (E85), Wikimedia Commons (gæringstanke). Side 77: Andreas Poulsen (katalysator). Side 79: Andreas Jonas Kunov-Kruse, DTU Kemi. Side 80: Colourbox, redigeret af Anne Hansen (plastik). Side 81: Esben Taarning, Haldor Topsøe A/S (katalysator). Side 84: Colourbox. Kapitel 5 Kapitelforside: Anne Hansen, redigeret af Lisbeth Holten. Side 88: Dreamstime (fugleklatter), Colourbox (kløver, bilos). Side 90: Haldor Topsøe A/S. Side 92: Andreas Poulsen (ammoniakmolekyle). Side 93: Andreas Poulsen (nitrogenmolekyle, katalysator), Poul Møller, Haldor Topsøe A/S (jernkatalysator), Colourbox (papirrulle). Side 94: Haldor Topsøe A/S. Side 95: Andreas Poulsen (nitrogenforbindelser), Dreamstime (fugle). Side 100: Harold Evans, Oregon State University (rødder), 2AFK, Tezcan et al., Science 309: 1377 (nitrogenase). Side 101: Carsten Broder Hansen, IPU (pille), Amminex (ammoniakbeholder), Andreas Poulsen (nitrogenmolekyler). Side 103: Elisabeth Wulffeld. Side 104: Colourbox. 112
gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.
Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme
Læs mereAmmoniak som grønt brændstof
Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereOpgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten
Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad
Læs mereFremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden
Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør
Læs mereEnergiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:
Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i
Læs mereEnergi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen
Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk
Læs mereVARME- KILDER Undervisningsmodul 1. Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune?
VARME- KILDER Undervisningsmodul 1 Hvordan får vi varme i Gentofte Kommune? Hvordan bliver din bolig varmet op? Når vi tænder for radiatorerne, er vi vant til, at der bliver dej lig varmt. Det er især
Læs mereVelkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk
Velkommen til Nykøbing Sjællands varmeværk På de næste sider kan du læse fakta om fjernvarme, solvarmeprojektet og varmeværket i almindelighed. Grdl. 1964 Fjernvarme i Danmark 1,6 mill. ejendomme i Danmark
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereenergikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder.
Verdens bedste energikilde Læs forskernes bud: Sådan vil vi gemme solenergi til natten. Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige
Læs mereFREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4. Goddag til fremtiden
FREMTIDENS ENERGI Lærervejledning til modul 4 Goddag til fremtiden Indledning Undervisningsmodul 4 fremtidsperspektiverer og viser fremtidens energiproduktion. I fremtiden er drømmen hos både politikere
Læs mereFra miljøsynder til eftertragtet råstof
Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kan vi lave brændstof af CO 2? Meget tyder på, at Jorden er ved at få et hedeslag, fordi vi udleder for meget CO 2 til atmosfæren. Hvis vi kan lave CO 2 om til brændstoffer,
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereGrundbegreber om naturens økologi
Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig
Læs mereBrombærsolcellen - introduktion
#0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mere-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores
Læs merePLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ
PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne
Læs mereHvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn
Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereVerdens bedste energikilde
Verdens bedste energikilde I udnyttelsen af vedvarende energikilder spiller Solen hovedrollen. Solenergi findes ikke blot i Solens stråler, men omdannes også til både vind- og bølgeenergi samt gennem fotosyntese
Læs mereEnergiens vej til mennesket
Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet
Læs mereGrøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013
Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereDet bliver din generations ansvar!
Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereAmmoniak som grønt brændstof
Ammoniak som grønt brændstof I de foregående kapitler har der blandt andet været fokus på at gemme vedvarende energi som ethanol og hydrogen. Bogens sidste kapitel handler om at gemme energien som ammoniak.
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereOpgavesæt om Gudenaacentralen
Opgavesæt om Gudenaacentralen ELMUSEET 2000 Indholdsfortegnelse: Side Gudenaacentralen... 1 1. Vandet i tilløbskanalen... 1 2. Hvor kommer vandet fra... 2 3. Turbinerne... 3 4. Vandets potentielle energi...
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereFremtidens Energiforsyning
Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of
Læs mereIntroduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Læs mere9.kl anvende fysiske eller kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener, herunder lyd, lys og farver
Fysik Fysikkens og kemiens verden. Fællesmål efter 8.kl anvende enkle fysiske eller kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener, herunder magnetisme, korrosion og tyngdekraft anvende enkle fysiske
Læs mereElspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen
2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for
Læs mereFotosyntese og respiration
Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereUndervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16
Undervisningsplan for fysik/kemi, 10.C 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereQUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en.
ELEVHÆFTE MA+GI Opgavetyper QUIZSPØRGSMÅLENE skal besvares via app en. Nogle er fx multiple choice og andre ja/nej. OPGAVERNE skal beregnes, og svaret skal tastes i app en. EKSTRAOPGAVERNE skal ikke bruges
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereSECHURBA spørgeskema Figur 1 Kort over det udvalgte område. Den lilla streg angiver det
Rubow Arkitekter, Københavns Ejendomme (KEjd) og Cenergia Energy Consultants arbejder sammen på et europæisk projekt, hvis formål er at få en bredere viden om energi effektivitet og mulighederne for etablering
Læs mereSolens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet
SMÅ FORSØG Solens energi kan tæmmes af nanoteknologi Side 34-37 i hæftet Strøm og lys En lysdiode lyser med energien fra et batteri. Det let at få en almindelig rød lysdiode til at lyse med et 4,5 Volts
Læs merePerspektiver for VE-gas i energisystemet
Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1
Læs mereEgnen virksomhed - Carbon Capture
Egnen virksomhed - Carbon Capture Emil Hansen Jonas Fardrup Hennecke Mathias Brodersen Simon Paw Dam Bodholt Indholdsfortegnelse: Forside Side 1 Indholdsfortegnelse: Side 2 Forord Side 3 Indledning Side
Læs mereVedvarende energi udgør 18 % af det danske energiforbrug. Fossile brændsler udgør stadig langt den største del af energiforbruget
3. Energi og effekt I Danmark får vi overvejende energien fra kul, olie og gas samt fra vedvarende energi, hovedsageligt biomasse og vindmøller. Danmarks energiforbrug var i 2008 844 PJ. På trods af mange
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereReaktionshastighed og ligevægt
Reaktionshastighed og ligevægt Reaktionshastighed Kemiske reaktioners hastigheder er meget forskellige - nogle er så hurtige, at de næsten er umulige at måle, mens andre helt åbenlyst tager tid. Blander
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven FYSIK/KEMI December 2016 Indledning Plast Fotoet viser genstande fra hverdagen, der indeholder plast. Foto: Lars Henrik
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04)
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 161 Offentligt (04) Vi håber, at vi har samme målsætning: En grønnere svinesektor, der bæredygtigt producerer kvalitetsfødevarer. Vi anviser
Læs mereEnzymer og katalysatorer
Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer
Læs mere46 Nanoteknologiske Horisonter
46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereHvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport
Hvad siger energi-scenarierne om transporten? Hvad skal vi vælge til hjemmeplejen og hvad med den tunge transport Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Seminar om grøn bilflåde i kommunerne Dato: 2. oktober
Læs mereKapitel 4: Affald på tanken. forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken.
Affald på tanken CASE s tredje forskningsområde handler om at omdanne biomasse til brændstoffer. Metoden er endnu en vej til indirekte at udnytte solenergi og lagre den på kemisk form. Biomasse er imidlertid
Læs mereTeori 10. KlasseCenter Vesthimmerland
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;
Læs mereDanmarks energirejse 1972-2013
Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug
Læs mereBiomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen
Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource
Læs mereReaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.
Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.
Læs mereElevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI
Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereAnalyser af biomasse i energisystemet
Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereEr der flere farver i sort?
Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges
Læs mereAsbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen
Årsplan for Fysik-Kemi i 8. klasse Årsplanen er opbygget ud fra forskellige forløb om centrale emner. Tre af forløbene er tværfaglige med biologi og geografi, så de leder frem mod den mundtlige fællesfaglige
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereFusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde
Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det
Læs mereBiobrændsel et varmt alternativ
Af ph.d. studerende Anne Mette Frey, ph.d. studerende Asbjørn Klerke, ph.d. studerende Johannes Due-Hansen og professor Claus Hviid Christensen Biobrændsel et varmt alternativ Jordens befolkning står over
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereFysik/kemi. Mål Aktiviteter Øvelser/Evaluering. Du er kun et punktum Tidsmålere Jorden drejer Reaktionstid Eksperiment: Hvad er din reaktionstid?
Tema: Start på fysik Uge 33-37 2 Tid: Du kan beskrive begreber om tid og tidsmålere og kender reaktionstid og tyvstart. 2 Længde: Du kan beskrive og anvende begreber om længde og anvende forskellige måleredskaber.
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereEnergiforsyning i landdistrikter
Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereDanmark som grøn vindernation
Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,
Læs mereDu skal vælge nogle få forsøg ud, der så vidt muligt, dækker alle de praktiske mål
TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til kulstoffets kredsløb, herunder fotosyntesen Kendskab til nitrogens kredsløb Kunne redegøre for, hvad drivhuseffekt er, herunder problematikken om global opvarmning
Læs mereGymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)
Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion
Læs mereHVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER?
HVAD ER INDUSTRIELLE ENZYMER? Enzymer er proteiner, som i naturen sætter gang i biokemiske reaktioner i alle levende organismer. Det er enzymer, der omdanner maden i vores maver til energi og de visne
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden
Energiforsyning nu og i fremtiden Læsehæfte 7. 9. klasse E n e r g i f o r s y n i n g n u o g i f r e m t i d e n Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Energiforsyning nu og i fremtiden... 3 Det store energi eksperiment...
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs merenano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund
nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over
Læs mereVejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer
Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er
Læs mereCase opgave : Almen Kemi for Biovidenskab
Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mere