Stamceller biologi, potentialer og risici

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stamceller biologi, potentialer og risici"

Transkript

1 Stamceller biologi, potentialer og risici Af Professor Poul Hyttel, Københavns Universitet FOTOMONTAGE: CARSTEN BRODER HANSEN 134

2 Stamceller kan blive ved med at dele sig i al uendelighed og stamceller kan specialisere sig til én eller flere af kroppens celletyper. Stamceller giver associationer om behandling af sygdomme ved indsættelse af nye reserveceller. Et eksempel er behandling af rygmarvsskader med nervestamceller, og det er korrekt, at stamceller har store terapeutiske perspektiver, hvilket er en af grundene til, at forskningsområdet er i voldsom vækst. Arbejdet med stamceller har dog også vist, at der kan være rigtigt langt fra forskning til anvendelig behandling. GENERELT OM STAMCELLER I stamceller kører cellecyklus uafbrudt med den ene mitotiske deling efter den anden, mens normale celler ophører med at dele sig efter et vist antal delinger. Denne egenskab betegnes som evnen til selvfornyelse. Dette karaktertræk baserer sig bl.a. på, at stamceller danner enzymet telomerase, som genopbygger kromosomenderne (telomererne), som ellers ville blive afkortet ved hver celledeling. Når stamceller deler sig, sker dette enten symmetrisk eller asymmetrisk (figur 1). Ved en symmetrisk deling deler en stamcelle sig i to nye døtreceller, som hver især er tro kopier af den første. De er dermed begge stamceller. Ved en asymmetrisk deling deler stamcellen sig i én celle, som er en stamcelle, og én celle som differentierer sig til en færdig kropscelle. Symmetriske stamcelledelinger ses bl.a. i embryonale stamceller og resulterer i, at der bliver flere og flere stamceller i den dyrkningsskål, hvori cellerne lever. Asymmetriske stamcelledelinger sker typisk i vores krop, hvor stamceller har til opgave at vedligeholde væv, hvor der sker udskiftning af celler. Et eksempel herpå er huden, hvor der i det nederste cellelag af hudens epithel (epidermis) ligger stamceller, som hele tiden deler sig asymmetrisk til nye stamceller (for at opretholde stamcellebefolkningen i huden) og celler, som straks differentierer sig til hudceller, der gradvist undergår forhorning. Symmetrisk deling Asymmetrisk deling Figur 1. Symmetrisk og asymmetrisk deling af stamceller STAMCELLERS EVNE TIL AT SPECIALISERE SIG Stamceller er i sig selv udifferentierede (uspecialiserede). Det kan man se på deres indhold af cellebestanddele: De har et stort kernelegeme (nucleolus), som producerer rigeligt med ribosomer, hviket gør stamcellerne i stand til at have en aktiv Københavns Universitet 135

3 proteinsyntese, som er meget vigtig, når de hele tiden skal dele sig og opbygge nyt cytoplasma. Til gengæld har de kun få organeller i cytoplasma ud over mitochondrier, som giver energi til de fortsatte celledelinger. Stamceller har til gengæld evnen til at differentiere sig til én eller flere af de i alt ca. 230 forskellige typer af celler, som findes i patterdyrkroppen (nerveceller, leverceller o.s.v.). Den mest logiske måde at systematisere stamceller på er ved at karakterisere dem ud fra deres evne til at differentiere sig til kropsceller: Stamceller, som kan give ophav til alle kroppens celletyper, betegnes som pluripotente Stamceller, som kan give ophav til et vist udsnit deraf, betegnes som multipotente Stamceller, som kun kan give ophav til en enkelt af kroppens celletyper, betegnes som unipotente Stamceller og fosterudvikling hænger uløseligt sammen. Fra befrugtningen og frem gennem anlæggelsen af de forskellige væv og organer, betjener forsteranlægget (embryo) sig af stamcellepincipperne, hvad angår celledelinger og differentiering, til at opbygge de mange komplicerede organer, vi består af, og som hver især udgøres af mange forskellige celletyper. Studier af embryoner er derfor også et vigtigt led i stamcelleforskningen, idet embryonerne er kilde til al information om, hvorledes stamceller deler sig og siden differentierer sig til forskellige celletyper. Det er ud fra embryoner, vi kan aflæse, hvorledes stamceller kan dyrkes og kontrolleres i dyrkningsskålen, så vi kan anvende dem kunstigt til forsknings- og behandlingsformål. Præsentationen af stamcellerne tager derfor udgangspunkt i det helt tidlige knapt én uge gamle embryo og de stamceller, som kommer derfra. EMBRYONAL UDVIKLING De pluripotente stamceller er tæt forbundne med den allertidligste embryonaludvikling. Det étcellede befrugtede æg, zygoten, har ligesom hver enkelt celle i de efterfølgende 2- og 4-cellede embryoner evnen til at udvikle sig til et fuldt udviklet foster med fosterhinder og moderkage. Zygoten og cellerne i disse 2- og 4-cellede embryoner betegnes på grund af denne egenskab som totipotente. Når embryo udvikler sig videre og når frem til 8- til 16-cellestadiet, begynder cellerne at opdele sig i to populationer: En indre cellemasse, som anlægger selve embryo, og et ydre cellelag (trophectodermen), som bliver del af den yderste fosterhinde og er involveret i anlæggelsen af moderkagen (figur 2). Trophectodermen udvikler væsketransporterende egenskaber, hvilket fører til, at der inden for dette cellelag dannes en væskefyldt hulhed, hvori den indre cellemasse er placeret i den ene pol. Hermed har embryo udviklet sig til det stadium, som beteg- Trophectoderm Indre cellemesse Zygote med to forkerner 2-cellestadium 4-cellestadium 8-16-cellestadium Blastocyst Figur 2. Udviklingen af det befrugtede æg gennem den første uge. 136

4 nes en blastocyst. Cellerne i den indre cellemasse er pluripotente og har evnen til at differentiere sig til alle celletyper i kroppen, mens trophectodermen er et differentieret epithel. Nogle dage senere i embryonaludviklingen indtræder gastrulationen, som er den proces, hvorved de tre kimblade, ektoderm, mesoderm og endoderm, samt de celler, som giver ophav til kønscellerne, anlægges. Cellerne i de tre kimblade har et mere begrænset differentieringspotentiale; de betegnes som multipotente. EMBRYONALE STAMCELLER (ES CELLER) OG GENETISKE MODIFIKATIONER I 1981 lykkedes det parallelt for to forskergrupper at isolere og dyrke de pluripotente celler fra den indre cellemasse af museblastocyster; de såkaldte embryonale stamceller (ES celler). Det viste sig, at hvis cellerne dyrkedes under optimale betingelser, så havde de evne til fortsat at dele sig, alt imens de bevarede deres pluripotens evnen til at differentiere sig til alle kroppens celletyper, de tre kimblade, ektoderm, mesoderm, endoderm og kønscellerne (figur 3). Som følge af den sidste egenskab viste det sig endvidere, at hvis ES celler blev indsat i en blastocyst, integrerede de sig i den indre cellemasse og bidrog til udviklingen af den mus, som fødtes derefter. Et sådant individ betegnes som en kimær, idet den består af en blanding af to cellepopulationer: Celler fra blastocystens oprindelige indre cellemasse og celler udviklet fra de indsatte ES celler. Det er vigtigt at forstå, at en kimær ikke er en krydsning (hybrid), idet en krydsning er et individ, hvor hver celle har den samme arvemasse, som blot er den kombinerede arvemasse af de to racer, som krydses (f.eks. en labrador og en schæfer). I en kimær har en del af cellerne den oprindelige blastocysts arvemasse, mens resten har stamcellernes arvemasse. Det er som et dyr, der er bygget af sorte og hvide legoklodser. Nerveceller (ektoderm) Muskelceller (mesoderm) Kønsceller Tarmepithelceller (endoderm) Figur 3. Isolering af den indre cellemasse fra blastocyst og dyrkning af cellerne som pluripotente stamceller, der kan differentiere sig til alle kroppens celletyper. Københavns Universitet 137

5 Teknikken til at fremstille kimære individer på baggrund af ES celler åbnede mulighed for på avanceret vis at tilvirke genetisk modificerede (gensplejsede) mus: ES celler er, bl.a. på grund af deres evne til fortsatte delinger in vitro, særdeles velegnede til at foretage komplicerede genetiske modifikationer på. Sådanne genetiske modifikationer kan være indsættelse af nye gener i musens arvemasse eller såkaldt knock-out (inaktivering) af eksisterende gener i arvemassen. Indsættes de genetisk modificerede ES celler i blastocyster, opnås genetisk modificerede kimærer, og hvis de modificerede ES celler giver ophav til kønsceller i kimærerne, kan der opnås rene genetisk modificerede individer ved at avle videre på kimærerne (figur 4). DOLLY OG ANDRE STORE HUSDYR Muligheden for at tilvirke dyr med avancerede genetiske modifikationer ved hjælp af ES celler gjorde disse celler attraktive til forsøg på de større husdyr. Det blev målet at fremstille genetisk modificerede køer, får og grise. I løbet af firserne blev der foretaget en række forsøg på at etablere ES celler hos kvæg, svin og får, men alle forsøgene mislyk- Embryonale stam (ES) celler Hvid mus donerer blastocyster Brun mus som rugemor Kimære blastocyster Genetisk modifikation af ES celler Brun mus donerer blastocyster Krydsning af kimær mus med normal mus Kimære nyfødte med hvide genetisk modificerede og brune normale celler Rent hvidt (genetisk modificeret) og brunt (normalt) afkom Figur 4. Brugen af embryonale stamceller hos mus til at tilvirke kimære embryoner og genetisk modificeret afkom. 138

6 kedes, idet cellerne ikke kunne holdes pluripotente over længere tids dyrkning; de differentierede sig spontant til forskellige celletyper. Det lykkedes derfor heller ikke at anvende disse celler til genetiske modifikationer og til fremstilling af genetisk modificerede kimærer, som det lod sig gøre på mus. Interessen for ES celler hos de større husdyr dalede derfor, og mulighederne for at lave genetiske modifikationer på disse dyrearter begrænsede sig hermed til meget grove, upræcise teknikker såsom injektion af gener i zygotens forkerner. Interessen for ES celler fra større husdyr blev endnu mindre, da det i 1996 (rapporteret i Nature i 1997) lykkedes Wilmut, Campbell og medarbejdere i Skotland at klone får ud fra celler, som var dyrket enten fra den indre cellemasse i blastocyster, eller som var dyrket fra yveret af et voksent får. Sidstnævnte gav ophav til Dolly. Cellerne blev indsat i ægceller, som var tømt for deres arvemasse, men som, når de fik en cellekerne indsat, opførte sig som var de blevet befrugtede og derfor satte gang i fosterudviklingen ud fra den arvemasse, som var kunstigt tilført. Fødslen af Dolly rystede de udviklingsbiologiske dogmer: Det havde været en fast overbevisning, at celler, som én gang var differentierede, ikke kunne af-differentieres og starte forfra igen. Forsøget med Dolly viste imidlertid, at en differentieret ydercelle faktisk kunne af-differentieres af ægcellen og starte forfra igen. At det dermed lod sig gøre at fremstille et individ ud fra en dyrket celle på trods af, at denne ikke var en ES celle, gjorde det muligt at foretage genetiske modifikationer på f.eks. dyrkede bindevævsceller (fibroblaster) og anvende dem til at fremstille genetisk modificerede dyr ved kloning. Dette er den dag i dag den gængse metode til at fremstille genetisk modificerede grise, kvæg og får med. Det har dog vist sig, at der er mange forhindringer i kloningsteknikken, idet omprogrammeringen af den differentierede kropscelles arvemasse til en totipotent tilstand ofte slår fejl med tab af embryoner, fostre eller nyfødte til følge. ES CELLER OG CELLEBASERET TERAPI I 1991 lykkedes det Thompson og medarbejdere at isolere ES celler fra blastocyster hos mennesket. Disse celler havde samme differentieringspotentiale som ES celler fra mus; dog kunne det af etiske grunde ikke undersøges, om de kunne bidrage til dannelsen af kimært afkom. På baggrund af de forsøg, som efterfølgende fulgte med differentiering af humane ES celler til en række forskellige celletyper, opstod et voksende håb om at kunne anvende ES celler som baggrund for cellebaseret terapi. Tanken var, at differentiere ES cellerne til netop de typer af reserveceller, som individuelle patienter havde brug for såsom insulinproducerende beta-celler til sukkersyge, dopaminerge nerveceller til Parkinsons sygdom o.s.v. Sådanne behandlinger ville kræve oprettelse af ES cellebanker, idet ES cellerne for at kunne benyttes til terapi skal have samme vævstypeforenelighed med patienten, som er gældende ved organtransplantationer. Samtidig med at de mange potentialer ved ES cellebaseret terapi gav store - og måske også for store - håb, stod det også i stigende grad klart, at en sådan behandling på den anden side indebar væsentlige risici: Hvis der blandt de transplanterede celler fandtes stadigt udifferentierede ES celler, kan disse udvikle sig til uønskede celletyper eller endog kræft. Behandling af menneskelige sygdomme med reserveceller fremstillet af ES celler er endnu kun på forsøgsstadiet, og der er på nuværende tidspunkt kun givet to tilladelser til at foretage sådanne eksperimentelle behandlinger rettet mod rygmarvslæsioner og en arvelig form for blindhed. Københavns Universitet 139

7 INDUCEREDE PLURIPOTENTE STAMCELLER (IPS CELLER) En begrænsning ved terapi baseret på ES celler er nødvendigheden af vævstypeforenelighed mellem ES cellerne og patienten. For at eliminere denne begrænsning, blev der iværksat forsøg med såkaldt terapeutisk kloning. Herved forstås det forhold, at der ud fra f.eks. en fibroblast fra en given patient tilvirkes et klonet embryo, hvorfra der etableres ES celler, når det har udviklet sig til blastocyststadiet. For at lave de klonede embryoner skal bruges humane ægceller, hvilket, i kombination med, at de klonede embryoner potentielt set vil kunne udvikle sig til klonede menneskelige individer, har budt på mange etiske overvejelser af denne teknologi. Forsøg med terapeutisk kloning er derfor forbudt i mange lande inklusiv Danmark. I 2006 lykkedes det imidlertid Yamanaka og medarbejdere i Japan at udvikle en helt ny og revolutionerende metode at fremstille pluripotente stamceller på. Det var efterhånden kendt, at ES celler er karakteriseret ved udtryk af et antal helt særlige stamcellegener, som opretholder cellernes delingsevne og pluripotens. Yamanaka opstillede en række forsøg, hvor ekstra kopier af disse gener i forskellige kombinationer blev indsat og udtrykt i fibroblaster, og han kom til det helt fascinerende resultat, at ved at indsætte og udtrykke blot fire væsentlige stamcellegener, var det muligt at omprogrammere fibroblaster til pluripotente stamceller, de såkaldte inducerede pluripotente stamceller (ips celler, figur 5). Viruspartikel med OCT4 SOX2 KLF4 C-MYC Nerveceller Muskelceller Bindevævsceller Inducerede pluripotente stamceller (ips celler) Tarmepithelceller Figur 5. Tilvirkning af inducerede pluripotente stamceller ved omprogrammering af bindevævsceller med stamcellegener pakket i viruspartikler. 140

8 Figur 6. Inducerede pluripotente stamceller (ips celler) fra gris. (A) Koloni af ips celler voksende på et lag af musebindevævsceller. Cellerne er omprogrammeret ved viral indsættelse af grisegenerne OCT4, C- MYC, SOX2 og KLF4. (B) Differentiering af ips celler fra gris til nervestamceller (røde farvet for proteinet nestin) og nerveceller (grønne farvet for proteinet beta-iii-tubulin). Cellekerner er blåfarvede for DNA. A 100 µm Beta III tubulin (TU1) Nestin DNA B 50 µm MOD ET RESERVEDELSMENNESKE? ips celler har store perspektiver inden for stamcelleterapi: Med denne teknik i hånden vil det teoretisk være muligt at udtage fibroblaster fra en given patient, omprogrammere dem til ips celler for derefter at differentiere disse til ønskede reservecellepopulationer til patienten. Sådanne reserveceller vil være fuldstændig immunkompatible med patienten og kan uden immunologiske problemer transplanteres. Der findes nu ips celler ikke blot fra mus, men også fra mennesker, ligesom ips celler fra grise, får og hunde også er rapporteret for nylig (figur 6) Samtidig med nye terapeutiske muligheder med ips celler kommer også nye risici, i kraft af den måde, cellerne er fremstillet på. For at indsætte og udtrykke de fire stamcellegener benyttedes som udgangspunkt hæmmede retroviruspartikler til at indføre disse gener i ekstra kopier, hvilket betyder, at cellerne også bærer visse sekvenser af virusgener, som kan have uforudsete effekter. Da to af de fire indsatte stamcellegener endvidere er gener, som ofte er involveret i udvikling af kræft (oncogener), skal de risici, som er forbundet med fremtidige behandlinger baseret på ips celler, vurderes grundigt. Københavns Universitet 141

9 Alzheimerpatient Bindevævsceller fra hudbiopsi Inducerede pluripotente stamceller (ips celler) Nervecellemodel for patienten Udvikling af partientspecifik medicin Figur 7. Brugen af inducerede pluripotente stamceller til at fremstille in vitro cellemodel ( mikrohjerne ), i hvilken Alzheimers sygdom kan studeres og medicin udvikles. Der er sat fokus på metoder til omprogrammering af fibroblaster til ips celler ved metoder, som enten tillader at fjerne de indsatte stamcellegener igen, eller som er helt fri for indsættelse af ekstra gener. Disse metoder er endnu under udvikling og kræver yderligere optimering, inden de med sikkerhed kan anvendes i terapi. Der er endnu ikke udført terapi baseret på ips celler på mennesker, men forsøg på mus har vist, at metoden kan anvendes til behandling af flere forskellige sygdomme. Det virker umiddelbart realistisk at tro, at der kan iværksættes forsøgsmæssige behandlinger af mennesker med ips baserede cellepopulationer inden for en 5 til 8 årig horisont. NYE CELLEMODELLER ips cellerne giver også mulighed for at etablere in vitro cellemodeller for sygdomme. Princippet er, at der udtages en hudbiopsi fra patienten, og at bindevævsceller herfra omprogrammeres til ips celler, som siden kan differentieres til den celletype, som er syg i patienten. Det har vist sig, at celler, som på denne måde er tilvirket ud fra ips celler fra en patient, i en del tilfælde udtrykker sygdommen i dyrkningsskålen. Et eksempel er Alzheimers sygdom, hvor forskellige typer af nerveceller i hjernen gradvist uddør. Det vil være muligt at udtage fibroblaster fra sådanne patienter, omprogrammere dem til ips celler og differentiere disse til forskellige typer af nerveceller, som i deres dyrkningsskåle vil udtrykke visse af de karakteristika, som er forbundet med Alzheimers sygdom. På denne måde kan tilvirkes en mikrohjerne, som model for patienten, og det lader sig efterfølgende gøre på denne mikrohjerne at studere sygdommens molekylære baggrund på nærmeste hold samt teste, om forskellige stoffer har helbredende effekt derpå og således kunne tænkes at udgøre potentielle lægemidler mod sygdommen i fremtiden (figur 7). På denne måde kan vi nærme os mere og mere individualiseret behandling af alvorlige sygdomme. 142

10 I Danmark er der etableret et meget aktivt forskningskonsortium bestående af Rigshospitalet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og flere firmaer (Lundbeck, Bioneer og Pixigene), som har som mål at udvikle sådanne patient-specifikke ips baserede modeller for Alzheimers sygdom og andre svære nervelidelser. MULTIPOTENTE STAMCELLER FRA KROPPEN Vores krop rummer en lang række mindre befolkninger af stamceller, som muligvis i fremtiden vil kunne få stor terapeutisk betydning. Alt andet lige vil langt den mest elegante stamcellebehandling af sygdomme bestå i at kunne aktivere stamceller, som allerede findes i vores egen krop. Faktisk er behandling med sådanne kropsstamceller allerede veletableret inden for de bloddannende (hæmatopoetiske) stamceller, som findes i knoglemarven: Det har gennem flere årtier været anvendt at udtage hæmatopoetiske stamceller fra knoglemarven hos patienter forud for kemoterapi, for siden at implantere dem igen til reetablering af det bloddannende system efter endt behandling. I kroppen findes befolkninger af stamceller i mange væv. Der er tidligere omtalt stamcellerne i huden, og på tilsvarende vis findes stamceller i tarmen, i musklerne, i hjernen og mange andre steder. Disse stamceller er multieller unipotente og har til opgave at genopbygge vævene, når der opstår skader. I knoglemarven og i fedtvæv findes ligeledes såkaldte mesenchymale stamceller, som udforskes intenst, og som har vist sig at have et bredt multipotent differentieringspotentiale. Et andet eksempel på sådanne multipotente stamceller er navlesnorsblodstamceller, som kan isoleres fra navlesnoren, nedfryses og gemmes i banker. Differentieringspotentialet af navlesnorsblodstamcellerne er heller ikke fuldt kendt, og deres terapeutiske betydning derfor uvis. Ikke desto mindre er der for nyligt rapporteret om genetablering af immunsystemet med celler deriveret fra navlesnorsstamceller. Der er ingen tvivl om, at stamceller i fremtiden vil komme til at spille en væsentlig rolle i behandlingen af en række alvorlige sygdomme. Meget tyder på, at de pluripotente stamceller - og især ips cellerne - har særligt store perspektiver. Der satses imidlertid også på at afdække de potentielle terapeutiske aspekter af de multipotente stamcellepopulationer, som vores krop huser. Københavns Universitet 143

11 FOTO: COLORBOX 144

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Alternativer til kloning

Alternativer til kloning Nr. 140 august 2000 Alternativer til kloning Ny forskning i stamceller udfordrer behovet for terapeutisk kloning Britiske regering støtter forskning i stamceller på menneskefostre > Enormt potentiale i

Læs mere

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning

Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning Top/Bund Det menneskeskabte menneske - fremtiden med genetik og kloning OPLÆG FRA DET ETISKE RÅDS DEBATDAG 25. MARTS 1999 DET ETISKE RÅD 1999 Kolofon Titel: Det menneskeskabte menneske - fremtiden med

Læs mere

Uerstattelige neuroner og atombomber

Uerstattelige neuroner og atombomber Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamceller og HD: fortid, nutid og fremtiden Stemceller - hvem behøver dem? Forskere laver hjerneceller

Læs mere

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Niels

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd

Kloning. Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Kloning Udtalelser fra Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd ISBN: 87-90343-84-0 Udgivet

Læs mere

Fakta ark Om stamceller

Fakta ark Om stamceller Fakta ark Om stamceller Indhold Indledning 2 Spørgsmål og svar 3 Menneskets mangfoldighed 5 Behandlingsmetoder 6 Status over stamcelleforskningen 8 Jura på stamcelleområdet 11 Ordliste 13 NB. Fakta arket

Læs mere

DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB

DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB DET MIDLERTIDIGE UDVALG OM HUMANGENETIK OG DE ØVRIGE NYE TEKNOLOGIER INDEN FOR MODERNE LÆGEVIDENSKAB HØRING den 26. april 2001 Carlos Alonso BEDATE Akademisk curriculum Kandidatgrad i filosofi Universidad

Læs mere

Lidt om stamcellebehandling

Lidt om stamcellebehandling Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende fremskridt med "inducerede" stamceller Stamceller fra HS-patienter er blevet vigtige

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Etiske aspekter. ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker Etiske aspekter ved nye typer af stamceller og befrugtningsteknikker

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en national stamcellebank 2013/1 BSF 86 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2014 af Liselott Blixt (DF), Karina Adsbøl (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian

Læs mere

14. De diskrete kloner

14. De diskrete kloner 14. De diskrete kloner Poul Maddox-Hyttel Indledning Vi er for nylig trådt ind i et nyt årtusinde et nyt kapitel i eksistensernes bog. Hvad skal der stå på de mange hvide blade om kloden og dens eksistenser?

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

RUC Roskilde Universitet. Inducerede pluripotente stamceller og Parkinsons Sygdom. Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse (Nat-Bach)

RUC Roskilde Universitet. Inducerede pluripotente stamceller og Parkinsons Sygdom. Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse (Nat-Bach) RUC Roskilde Universitet Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse (Nat-Bach) 1. semesterprojekt Mandag d. 21 december 2015 Hus: 14.1 Inducerede pluripotente stamceller og Parkinsons Sygdom Forfattere

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER*

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 3.4.2003 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RAPPORT OM FORSKNINGEN I HUMANE EMBRYONALE STAMCELLER* RESUMÉ Uofficiel oversættelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2003/0151(CNS) 22. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Læs mere

Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det.

Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. T 8 Uanset om det virker eller ej, er jeg glad for, at jeg har prøvet at gøre det. PTU mener Som beskrevet i dette tema foregår der i øjeblikket megen forskning i stamcelleterapi, som kan give håb om en

Læs mere

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

7. Telomere og telomerase

7. Telomere og telomerase 7. Telomere og telomerase Kræftcellers vej til et evigt liv? Dette kapitel fortæller, hvorfor normale celler kun kan dele sig et vist antal gange hvorfor kræftceller kan dele sig i en uendelighed hvordan

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent StamcelleForskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore

Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent StamcelleForskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009 3. Semester projekt Pluripotent StamcelleForskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Pegah Borhani & Daniel Hersing Pluripotent Stamcelleforskning Roskilde

Læs mere

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude

Med andre ord: Den endelige kur er altså ikke lige om hjørnet. Plattenslagerne er derude Kroppens reservedele Menneskets stamceller har potentiale til at forandre vores verdensbillede. Internationalt arbejder forskere på at skabe en fremtid, hvor dyrkede stamceller kan anvendes til helbredelse

Læs mere

KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR

KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR ETIK OG LIVETS BYGGEKLODSER KIMÆRER KIMÆRER - BLANDING AF MENNESKE OG DYR Kimærer produceres ved at sætte celler fra én organisme over i en anden organisme. Det kan for eksempel være fra et dyr til et

Læs mere

AT Kampen for det gode liv Synopsis

AT Kampen for det gode liv Synopsis AT Kampen for det gode liv Synopsis Titel Fagkombination Case Kampen for det gode liv Problemformulering Fagenes sammenspil Metoder Kampen for det gode liv Bioteknologi A og psykologi C Judy Hazlett fik

Læs mere

Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent Stamcelleforskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore

Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009. 3. Semester projekt Pluripotent Stamcelleforskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Gruppe 9a 14.2, Natbas 2009 3. Semester projekt Pluripotent Stamcelleforskning Pegah Borhani & Daniel Hersing Vejleder: Cathy Mitchelmore Pegah Borhani & Daniel Hersing Pluripotent Stamcelleforskning Roskilde

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Ekstrakter - rammebevillinger

Ekstrakter - rammebevillinger Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.

Læs mere

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Designer-mus designer-menneske. Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Designer-mus designer-menneske Ændring i det menneskelige genom er der et formål? Ernst-Martin Füchtbauer Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Tidslinie 1958 Kloning af dyr (frø)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2011. Biologi - Facitliste. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B4 Indledning Mennesket ændrer på dyr og planter Mennesket benytter i dag

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Hvordan kan stamceller bruges i behandlingen af urininkontinens? Søren Gräs, Overlæge, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Herlev Hospital

Hvordan kan stamceller bruges i behandlingen af urininkontinens? Søren Gräs, Overlæge, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Herlev Hospital Hvordan kan stamceller bruges i behandlingen af urininkontinens? Søren Gräs, Overlæge, Gynækologisk Obstetrisk afdeling, Herlev Hospital Disposition Hvad er stamceller? Hvad er muskelstamceller? Spørgsmål

Læs mere

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner

Bioteknologi. Niveau: 9. klasse. Varighed: 7 lektioner Bioteknologi Niveau: 9. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: At undervise i bioteknologi handler først og fremmest om at åbne øjne. I forløbet kommer vi omkring forskellige teknikker, som fx gensplejsning

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Biologi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-34 35-36 37-40 41-49 Introforløb Tur til stranden Ryste sammen tur på klassen. Samle dyr og

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Klonen. Et undervisningsmateriale til almen studieforberedelse

Klonen. Et undervisningsmateriale til almen studieforberedelse Claus Michelsen, Thomas Rohde Albrechtsen, Karsten Bangsgaard, Stinne Hørup Hansen, Jan Alexis Nielsen, Morten Rask Petersen Klonen Et undervisningsmateriale til almen studieforberedelse Center for Naturvidenskabernes

Læs mere

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé:

Kolofon Titel: Forfatter: Anden bidragyder: Udgiver: Ansvarlig institution: Copyright: Emneord: Resumé: Top/Bund Kolofon Titel: Debatoplæg om kloning og kloningsrelaterede teknikker Forfatter: Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design); J. H. Schultz Grafisk (tryk);

Læs mere

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner Generne bestemmer Niveau: 8. klasse Varighed: 12 lektioner Præsentation: Generne bestemmer er et forløb om genernes indflydelse på individet. I forløbet kommer vi omkring den eukaryote celle, celledeling,

Læs mere

Stamceller til forskning og behandling

Stamceller til forskning og behandling Nr. 11 marts 2003 Stamceller til forskning og behandling Potentialet er stort, men resultaterne viser sig måske først om årtier Usikkerhed om potentiale og risici > Behovet for embryoner > Advarsel mod

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Odontologisk Institut Århus Universitet CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b. Opgave 1 Listeria Bakterien Listeria monocytogenes kan være sygdomsfremkaldende for personer, der i forvejen er svækkede. For at identificere Listeria kan man anvende indikative agarplader. Her udnyttes

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvordan kan man definere en celle? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den væske, der er inde i cellen?

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi

Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 245 Offentligt Teknologisk fremsyn om bio- og sundhedsteknologi 1. Sammenfatning og anbefalinger Inden for bio- og sundhedsteknologi ser vi i disse

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Status som menneske - bioetik

Status som menneske - bioetik Status som menneske - bioetik Af John-Erik Stig Hansen Hvornår starter det enkelte menneskes tilværelse? Det er et spørgsmål, man indtil for nylig kun skulle tro havde interesse for filosoffer og andre

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit CELLEBIOLOGI celleform kubisk celle pladeformet celle prismatisk celle kugleformet celle uregelmæssig stjerneformet celle celleform varierer

Læs mere

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren

GODE. GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Jahre Mit Erfahrung in die Zukunft 5 GODE GRUNDE til at beskytte dit barns stamceller Giv dit barn en gave for livet - få opsamlet og opbevaret stamceller fra navlesnoren Ring 70 25 71 21 eller besøg vita34.dk

Læs mere

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1

MDR1 og DM Introduktion Hvad er MDR1 MDR1 og DM Introduktion MDR1 og DM er to sygdomme som pt. er meget oppe at vende i hundeverden, da der er fundet flere hunde som har vist sig at være bærer af en af disse. Flere og flere opdrættere er

Læs mere

Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn

Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller i fremtiden Et Danmark i bioteknologiens tegn Forord Stamceller i fremtiden. Et Danmark i bioteknologiens tegn Stamceller berører os alle Gurli Martinussen, direktør i TrygFonden De første kliniske

Læs mere

BIOSAM informerer»»» Det er BIOSAM s opfattelse, at der skal. Dolly og klonerne

BIOSAM informerer»»» Det er BIOSAM s opfattelse, at der skal. Dolly og klonerne BIOSAM informerer»»» Dolly og klonerne Det er BIOSAM s opfattelse, at der skal fokuseres på de spørgsmål og problemstillinger, som kloning af dyr rejser. De nye teknikker rejser mange spørgsmål af etisk,

Læs mere

Epigenetik Arv er andet end gener

Epigenetik Arv er andet end gener Epigenetik Arv er andet end gener Indhold Indledning Afsnit1: Epigenetik og DNA Afsnit 2: DNA, nukleosomer og kromatin Afsnit 3: Epigenetik og celledifferentiering Afsnit 4: Genetisk ens individer kan

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes Maj-juni 2010 Teknisk Gymnasium Grenaa HTX-student Biologi C Ejner Læsøe Madsen

Læs mere

Stem cells from umbilical cord blood

Stem cells from umbilical cord blood Stamceller fra navlestrengsblod Er den kommercielle markedsføring redelig? Stem cells from umbilical cord blood Is the commercial promotion trustworthy? 3. Semester, efteråret 2008, Hus 13.1 Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE

Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen REDEGØRELSE Det Etiske Råd og Det Dyreetiske Råd 2007 Mand eller mus? Etiske aspekter ved kimæreforskningen ISBN: 978-87-91112-67-6 Udgivet af: Det

Læs mere

STAMCELLER OG HELBREDELSE AF SUKKERSYGE

STAMCELLER OG HELBREDELSE AF SUKKERSYGE www.biotechacademy.dk Mads Bonde. STAMCELLER OG HELBREDELSE AF SUKKERSYGE Version 1.6 17/5-09 AF MADS BONDE Introduktion Denne øvelse er tilknyttet Biotech Academy s undervisningsprojekt af samme navn

Læs mere

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft

Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft Hold styr på dit stamtræ også når det gælder prostatakræft Arv og øvrige dispositioner for prostatakræft www.propa.dk Fejl i DNA molekylet er årsag til alle former for kræft også prostatakræft. Arvelighed

Læs mere

BILAG I PRODUKTRESUME

BILAG I PRODUKTRESUME BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV ID injektionsvæske, emulsion, til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Én dosis på 0,2 ml indeholder: Aktivt stof: Porcint circovirus

Læs mere

Screening - en redegørelse

Screening - en redegørelse Top/Bund Screening - en redegørelse Kolofon Titel: Mennesker og genteknologi i det nye årtusinde - hvordan får vi gen-etik til tiden? Forfatter: Det Etiske Råd Anden bidragyder: Oktan, Peter Waldorph (design);

Læs mere

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Intermediate alleler

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Underviser cand.scient Karen Hulgaard

Underviser cand.scient Karen Hulgaard Velkommen til en præsentation i anatomi og fysiologi i forplantningssystemet, med vægt på mandens forplantningssystem. Præsentationen bruges i forbindelse med undervisningen på femte semester. 1 Start

Læs mere

Fedme, hvad kan vi gøre

Fedme, hvad kan vi gøre Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning

SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ. Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning SUNDHEDSSTYRELSEN 2.kontor 7. februar 2002 604-4-2001/PSJ Notat vedrørende HIV og behandling med kunstig befrugtning De seneste års medicinske fremskridt i bekæmpelse af HIV/AIDS har ført til, at udsigterne

Læs mere

In vitro (Latin: i glasset) refererer til en teknik, hvor man udfører et eksperiment under kontrollerede forhold uden for en levende organisme.

In vitro (Latin: i glasset) refererer til en teknik, hvor man udfører et eksperiment under kontrollerede forhold uden for en levende organisme. IN VITRO KØD: FRA CELLE TIL FRIKADELLE (NIELS OKSBJERG, IFK) In vitro (Latin: i glasset) refererer til en teknik, hvor man udfører et eksperiment under kontrollerede forhold uden for en levende organisme.

Læs mere

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit

ANATOMI for tandlægestuderende. Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit ANATOMI for tandlægestuderende Henrik Løvschall Anatomisk Afsnit I dag.. lidt anatomihistorik hvordan lærer vi (en video) cellebiologi ANATOMI - HISTORIK ANATOMI - historik Ægypten (1700 fvt) Leonardo

Læs mere

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2

Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 Eksamensspørgsmål Biologi C - sygeeksamen den 19. december 2013 Hold: 3bbicfh2 HF og VUC Nordsjælland. Hillerødafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail:

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat

Forskningspolitisk sammenfatningsnotat Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 255 Offentligt Folketinget Udvalget for Videnskab og Teknologi Christiansborg, den 19. september 2007 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

8. Mandag Celle og vævslære del 2

8. Mandag Celle og vævslære del 2 8. Mandag Celle og vævslære del 2 Det er pensum at kunne mitosen og meiosen. Jeg anbefaler at man ikke fortaber sig i de faser der beskrives i bogen, men lærer overordnede principper i celledelingerne.

Læs mere

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Kvægavl i fremtiden. - set med genetiske og etiske briller. Thomas Mark & Peter Sandøe. Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Kvægavl i fremtiden - set med genetiske og etiske briller Thomas Mark & Peter Sandøe Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Oversigt Avlsmål og gennemførsel DNA-information Registreringer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/januar 13-14 Institution Vestegnen HF VUC Albertslund og Rødovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at : Biologi I biologi arbejder eleverne med naturen i al dens mangfoldighed. Dyr, planter, svampe, mennesker og samspillet herimellem udgør fagets arbejdsområder. Praktiske og undersøgende aktiviteter, hvor

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx111-BIO/A-27052011 Fredag den 27. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 8 sider Opgave 1. Pig City På figur

Læs mere

Planteproduktion i landbruget

Planteproduktion i landbruget 1 Planteproduktion i landbruget Med udgangspunkt i det vedlagte materiale ønskes: Inddrag gerne relevante forsøg: 1 En beskrivelse af faktorer der har betydning for planternes vækst. 2 En forklaring af

Læs mere

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi Modulplan for modul 1.1, Introduktion til basalfagene, 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, studiesal, kliniske øvelser og kliniske ophold,

Læs mere

Genmanipulation i sport Gendoping

Genmanipulation i sport Gendoping Genmanipulation i sport Gendoping Peter Schjerling Copenhagen Muscle Research Centre Gendoping Doping baseret på genmanipulation Misbrug af resultater fra genterapi En fremtidig trussel for sporten? Gendoping

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-56

ÆNDRINGSFORSLAG 6-56 EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om International Handel 21.4.2015 2013/0433(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-56 Udkast til udtalelse Jude Kirton-Darling (PE551.861v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Omprogrammering af hudceller til kræftbekæmpende neurale stamceller åbner op for kræftbehandling med egne celler. Af Kirsten Fink og Ole Terney

Omprogrammering af hudceller til kræftbekæmpende neurale stamceller åbner op for kræftbehandling med egne celler. Af Kirsten Fink og Ole Terney Nr. 237 Juni 2016 iff nyt IndustriFarmaceutForeningen (IFF) er en interesseorganisation for den farmaceutiske industri, hvor medlemmerne kan holde det faglige og sociale netværk ved lige. Hudceller kan

Læs mere

Reagensglasbefrugtning af koæg

Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Reagensglasbefrugtning af koæg Indholdsfortegnelse 1. Øvelsesvejledning 2. Ordforklaringer 3. Mere information om emnet Om forsøget Reagensglasbefrugtning af koæg består

Læs mere

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital

Giv marv. og stamceller. Red et liv! Aarhus Universitetshospital Giv marv og stamceller Red et liv! Aarhus Universitetshospital Knoglemarv eller stamceller? Tidligere kunne man kun få stamceller fra knoglemarven og derfor brugte man ordet knoglemarvstransplantation.

Læs mere

Kloning af store pattedyr - teknik, konsekvens, etik og rettigheder

Kloning af store pattedyr - teknik, konsekvens, etik og rettigheder Kloning af store pattedyr - teknik, konsekvens, etik og rettigheder af seniorforsker, lic.scient. Anne Phaff Ussing- Rosenkilde Undertegnede var inviteret som én af foredragsholderne ved Hestekongressen

Læs mere

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Hvorfor dør kun

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

Primær og sekundær neurulation revisited

Primær og sekundær neurulation revisited Primær og sekundær neurulation revisited Lowery and Sive, Mech. Dev. 2004 Neuralrør dannes mellem 21. og 23. dag. Den kraniale neuropore lukkes først, og primær neurulation er komplet på 26. dagen, når

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

KLONING. Læs nedenstående avisartikel og besvar de efterfølgende spørgsmål.

KLONING. Læs nedenstående avisartikel og besvar de efterfølgende spørgsmål. KLOIG Læs nedenstående avisartikel og besvar de efterfølgende spørgsmål. En kopimaskine for levende væsener? Hvis der havde været valg til årets dyr i 1997, var Dolly uden tvivl blevet vinder! Dolly er

Læs mere