Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den marts 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilgivelse i NT. Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den 1.-2. marts 2004"

Transkript

1 Tilgivelse i NT Foredrag på DBI i forbindelse med temadag om kontekstualisering Den marts ) Indledning Emnet er tilgivelse i NT og dermed er der foretaget en afgrænsning. Her tænker jeg ikke så meget på, at emnet er indsnævret til kun at omtale tilgivelse i NT, men mere på, at vi skal se på tilgivelse i en bibelsk sammenhæng. Og når vi ser på tilgivelse i en bibelsk sammenhæng, da forudsætter tilgivelse en person: Gud og forudsætter begreber som lov og synd. Gud, lov og synd er den ramme, som vi skal se tilgivelsen i, og jeg begynder derfor med at skitsere nogle elementer i en bibelsk Gudsforståelse og definere begreber som lov, og synd. a) Gudsforståelse. Tilgivelse forudsætter Gud, da loven er givet af Gud, og synd er synd i forhold til Gud. Tilgivelsen er da sat i relation til Gud. Jeg begynder derfor med Gudsforståelsen. Når vi ser på, hvad der gør Gud til Gud, så vil jeg pege på to elementer. For det første er Gud skaberen. Han har skabt alt, og derfor er der kun én Gud og kun én Herre. Gud er Gud, fordi han er skaberen. Det er konstituerende for Guds væsen at være skaberen. For det andet er Gud en fordrende Gud. Fordi Gud er skaber og Herre besidder han retten til at blive æret og takket (Rom 1,21). Som skaber og herre kan han derfor fordre vor kærlighed og lydighed. Og han er den eneste, der kan stille denne fordring til os. Gud er Gud, fordi han fordrer vort liv, tilbedelse og kærlighed. Det er konstituerende for Guds væsen at være en fordrende Gud. Begge elementer dvs. Gud som skaberen og som den fordrer os findes udtryk i 1 Kor 8,6: Men for os er der kun én Gud, Faderen, fra ham er alle ting, og vi til ham. Der er kun én Gud, fordi han har skabt alt ( fra ham er alle ting ), og der er kun én Gud, fordi han fordrer vort liv. Og vi til ham beskriver Gud som centrum, mål og bestemmelse for vort liv. b) Loven. Guds fordring på vort liv er nedlagt i loven. Den møder vi som naturlig lov, der står skrevet i vore hjerter (Rom 2,14-15), eller som skrevet lov, der står skrevet i Moseloven og i NT (= den bekræftede lov). Loven udtrykker Guds vilje for vort liv, og loven udtrykker Guds fordring på os. Loven er derfor et grundvilkår i menneskets tilværelse, og gennem loven stilles mennesket over for Gud, der fordrer vor tilbedelse, ære og kærlighed. Derfor hedder det: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte (Matt 22,37). Samtidig fordrer Gud også vor kærlighed til næsten. Derfor hedder det også: Du skal elske din næste som dig selv (Matt 22,39). 1

2 c) Synd. Loven er forudsætning for synd, for synd er overtrædelse af Guds lov. Og derfor er overtrædelse og synd kun mulig, hvor der er en lov. I en bibelsk sammenhæng er synd forstået som overtrædelse af Guds lov. Gud som en fordrende Gud, loven som Guds fordring og synd som overtrædelse af Guds lov er rammen for NT s tale om tilgivelse. 2) Synd og tilgivelse som hovedproblem Jeg går nu over til begrebet tilgivelse. Jeg holder mig stort set til tilgivelse i tre første evangelier, da jeg i dem kan finde alt, hvad jeg skal bruge til at indkredse mit emne. Vi ser først på, at synd og tilgivelse er et hovedproblem. Helt fra begyndelsen er det tydeligt, at synd er et hovedproblem, og at tilgivelse er en nødvendighed. Vi begynder med bebudelserne. Herrens engel forkynder for Josef, at Maria skal føde en søn, der skal hedde Jesus for han skal frelse sit folk fra deres synder (Matt 1,21). Her kastes der et perspektiv ind over Jesus. Han skal være frelseren, der redder folket fra dets synder. Frelse og synd står centralt. Vi fortsætter med Johannes Døberen, som træder frem og forkynder omvendelsesdåb til syndernes forladelse (Mark 1,4). Og i forbindelse med dåben hører, at folk bliver døbt i Jordan floden, idet de bekendte deres synder (Mark 1,5). Døberen er udsendt af Gud og har fået den opgave at forberede folket på at modtage Jesus. Det helt centrale i denne forberedelse er omvendelsen, virket gennem dåben, og syndernes forladelse, der skænkes i dåben. Igen ser vi, at synd og tilgivelse står centralt. Og går vi videre frem til Jesu dåb, ser vi det samme mønster. Jesu dåb er indvielsen til tjenesten. Dåben er kaldelsen, der fører Jesus ind i en bestemt tjeneste. For i dåben omvender han sig i vort sted, tager vore synder på sig og bekender i vort sted vore synder. I dåben går Jesus ind i en stedfortrædende tjeneste for vor skyld. Han bliver Guds lam, der bærer verdens synd (Joh 1,29). Ved indvielsen står igen synd og tilgivelse centralt. Og springer vi helt frem til afslutningen, så står igen synd, soning og tilgivelse centralt. Jesus korsfæstes, og i evangelierne kastes der nogle perspektiver ind over korsdøden, der fortæller, hvilken betydning den har. Korsdøden skal sættes i forbindelse med Jesu dåb. Den var en indvielse til en gerning, hvor Jesus stedfortrædende identificerede sig med verdens synd. I dåben blev han Guds lam. På korset dør han som Guds offerlam. I døden fuldbyrdes dåben. Jesu død er en stedfortrædende soning. Han dør i stedet for menneskehedens samlede synd. Korsdøden skal sættes 2

3 i forbindelse med Jesu ord om, at han er kommet for at tjene og give sit liv som løsesum for mange (Matt 20,28). Jesu korsfæstelse er stedfortrædende ( for mange ). Den er som en løsesum, der køber menneskeheden fri af synden. Jesu korsdød skal sættes i forbindelse med nadverens indstiftelse, hvor Jesus taler om sit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse (Matt 26,28). Jesu død er et stedfortrædende offer, der soner og udsletter synden, så tilgivelse er mulig. Her står igen begreber som synd og tilgivelse centralt. Synd og tilgivelse er et hovedproblem. 3) Tilgivelsens forskellige former Jeg går nu et skridt videre og begynder at beskrive tilgivelsens forskellige former. Går vi nu til Jesu virke fra dåben og frem til korsdøden ændres billedet tilsyneladende. Der siges og forkyndes ikke meget eksplicit om tilgivelse. Tavsheden er egentlig påfaldende. Hvor bliver tilgivelsen af? Forsvinder den? Helt forsvinder den ikke. Vi har eksempler på, at Jesus eksplicit taler om tilgivelse og skænker denne. Men det er ikke så ofte. a) Den eksplicitte tilgivelse Vi kender beretningen om den lamme, som Jesus skænker tilgivelse: Søn, dine synder tilgives dig (Mark 2,5). Vi kender beretningen om synderinden i Luk 7,47-48: Hendes mange synder er tilgivet, siden hun har elsket meget. Den, der kun får lidt tilgivet, elsker kun lidt. Og han sagde: Dine synder er tilgivet. I første omgang kommer tilgivelsen frem lidt mere indirekte, idet kvindes kærlighed er en konsekvens af tilgivelsen. Kvinden elsker, fordi hun er tilgivet, og derfor er kærligheden et vidnesbyrd om tilgivelsen. Siden hun har elsket meget betyder derfor godtgjort ved den kendsgerning, at hun har elsket meget. Kærligheden er tilgivelsens bevis. Efter at Jesus har fastslået denne sammenhæng, henvender han sig til kvinden og tilsiger hende syndernes forladelse. Denne tilgivelse er en bekræftelse på hendes tidligere tilgivelse. Det er en bekræftelse af, hvad der tidligere er sket i hendes liv. Og med denne bekræftelse får kvinden en personlig forsikring fra Jesus. Jesus kan undervise om, at alt skal tilgives mennesker, forsyndelser og bespottelser, men ikke bespottelsen mod Helligånden (Mark 3,28-30). Og i Fadervor lærer Jesus os at bede om tilgivelse: og forlad os vor skyld (Matt 6,12), 3

4 I en bibelsk sammenhæng er synd også skyld, fordi loven er Guds retmæssige fordring på os. Loven er Guds legale krav på os, og derfor er loven noget, vi er forpligtet på. Lovens bud er vore forpligtelser. Og når vi ikke lever op til vore forpligtelser, kommer vi i gæld og skyld til Gud. Vi skylder Gud opfyldelse. Skyld er et aspekt ved synden. Skyld er uopfyldte forpligtelser. Men alt i alt er det få steder, hvor Jesus anvender ordet tilgive. Hvor er tilgivelsen blevet af? b) Guds rige som tilgivelse I Jesu virke finder vi primært tilgivelse i termen Guds rige eller Himmeriget, for Guds rige er egentlig ikke andet end en omskrivning for, at Gud (kongen) kommer. I Jesu virke bryder Guds rige frem og kommer til mennesker, og det betyder, at Gud selv kommer til mennesker. Og når Gud kommer som kongen, da kommer han med tilgivelse. At Guds rige kommer med tilgivelse ses tydeligt i lignelsen om den gældbundne tjener. Denne lignelse finder vi i Matt 18,23-35, og det fremgår direkte af indledningen, at lignelsen er en fortælling om Himmeriget. Vers 23: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Og så fortæller Jesus historien om denne konge, om tjeneren med den enorme gæld og om denne tjeners uvillighed til at eftergive sin medtjeners gæld. Historien illustrerer nogle aspekter ved Himmeriget. I historien er der nogle metaforer. Kongen er en gængs metafor for Gud (se v.35); tjener er ligeledes en gængs metafor for Guds tjenere (se v.35), og fortællingens begrebsverden med gæld, skyldner og eftergivelse er ligeledes metaforer, der står for synd, skyld og tilgivelse (se v.35). I appliceringen (v.35) identificeres lignelsens hovedpointe, og denne hovedpointe er Guds dom over den første tjener. Appliceringen lægger vægten på kongens = Guds handling. Men lignelsen har endnu et pointe, da lignelsen også fortæller om en anden af kongens handlinger nemlig hans tilgivelse. Denne er også Guds handling, og denne handling (tilgivelsen) er uløseligt forbundet med kongens anden handling (dommen). Den er forudsætningen herfor. Lignelsen fortæller, hvordan kongen (Gud) tilgiver pga. medlidenhed, og hvordan kongen (Gud) dømmer og straffer, hvis en person, som er tilgivet af Gud, ikke tilgiver sin broder af hjertet. Lignelsen illustrerer da to aspekter ved Guds rige, og lignelsen identificerer Guds rige med Guds handlinger. Guds rige er Guds kongeherredømme. Det er personalt og aktivt forstået, idet det er Guds aktive og personlige magthandlinger: tilgivelse til den skyldige og dom over den, der har modtaget tilgivelsen men ikke af hjertet tilgiver sin broder. Guds rige er derfor tilgivelsens rige. Guds riges komme er derfor 4

5 tilgivelsens komme. Guds rige er tilgivelsens realitet og herredømme. Denne kobling mellem Guds rige og tilgivelse fortæller, at tilgivelsen skjuler sig i forkyndelsen af Guds rige. I Mark 4,11-12 kan vi også se, at et aspekt ved Guds rige er tilgivelse. Det er tydeligt via kontrasterne i versene. Der er en kontrast mellem at have fået Guds rige og at være udenfor Guds rige. Og dem udenfor er dem der står uden for tilgivelsen. Det ses af sidste linje i v.12. Tilgivelsen findes i Guds rige. Den kommer med Guds rige, og den er effektiv under Guds herredømme. Vi møder altså tilgivelsen i Guds rige. Tilgivelsen følger med Guds rige. c) Guds rige som retfærdighed Tilgivelse møder vi som et aspekt ved retfærdighed, og retfærdighed møder vi primært i evangelierne i Guds rige. Koblingen mellem Guds rige og retfærdighed er tydelig flere steder. I Bjergprædikenen finder vi den to steder. Det ene sted er saligprisningerne (Matt 5,3-11). Saligprisningerne beskriver Guds riges gaver. Det er frelsens gaver. Den første saligprisning (v.3) fungerer som overskrift og fortæller om, hvem der er Guds riges modtagere. Det er de fattige i ånden, og de fattige i ånden karakteriseres i de følgende som de, der sørger, som de sagtmodige etc. I overskriften beskrives frelsens gave med termen Guds rige, og i de følgende saligprisningerne udfoldes, hvad Guds rige. Guds rige er trøst; det er at arve jorden etc. I den fjerde saligprisning står der: Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Hunger og tørst beskriver længslen efter retfærdigheden. Den længsel bliver stillet af Gud. De troende, frelsens modtagere, skal modtage denne retfærdighed. I sammenhængen sker denne mætning med retfærdighed, når Guds rige skænkes. Retfærdigheden er et aspekt ved Guds rige. Guds rige kommer derfor med denne retfærdighed, for Guds rige kommer, når Gud kommer til os, og han kommer med retfærdighed. Hvad står retfærdigheden for? Ordet retfærdighed (dikaiosyne) i MattEv er overensstemmelse med Guds vilje. Det retfærdige er det, der svarer til Guds norm. Det er specielt tydeligt i 5,20. Denne retfærdighed = korrespondance med Guds vilje kan enten beskrives som en adfærd hos mennesker, deres retfærdige liv (etisk retfærdighed), eller den kan beskrives som en gave, Gud skænker (troens retfærdighed). Indholdet i denne retfærdighed er stadig den samme, for også når retfærdigheden skænkes, er der tale om denne korrespondance med Guds vilje. Retfærdighed er opfyldelse af Guds lov. I Matt 5,6 skænkes denne retfærdighed til de troende. Retfærdigheden er altså en tilregnet retfærdighed, der modtages i tro. Og i 5

6 sammenhængen er denne retfærdighed et aspekt ved Guds rige. Guds rige kommer med retfærdighed. Det andet centrale sted er 6,33, hvor der står: Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Guds rige og hans retfærdighed er ikke to adskilte ting. De hører sammen. Guds rige bringer Guds retfærdighed med sig. Den er et aspekt ved Guds rige, så når Guds rige bryder frem, og Gud kommer, så kommer han med sin retfærdighed. Den skænkes til mennesket med Guds rige. Den modtages i troen. Hans retfærdighed er igen denne overensstemmelse med Guds vilje, men en overensstemmelse der kommer fra Gud (den er hans), og som skænkes til os. Den retfærdighed, der skænkes os i Guds rige, implicerer tilgivelse af synd, for Gud giver os denne totale opfyldelse af loven og den har vi jo ikke, hvis vore synder ikke er tilgivet. Denne retfærdighed er også tilgivelse. På baggrund af dette materiale kan vi definere tilgivelse. Tilgivelse er eftergivelse af synd og skyld. Tilgivelse er fjernelse af synden. Det er udslettelse af synd. Tilgivelse har en juridisk karakter og hører hjemme i et juridisk univers. Tilgivelse har en juridisk karakter, idet tilgivelse og retfærdighed er juridiske termer, ligesom lov, synd og skyld er juridiske begreber. Loven er et juridisk begreb, og synd er overtrædelse af lov, og skyld er brudte og uopfyldte forpligtelser, der efterlader os i gæld. Tilgivelse hører hjemme i et juridisk univers, hvor loven er en anklager, der påviser os vor synd, og Gud beskrives som en dommer, der fælder sin retfærdige dom. At begrebet tilgivelse hører hjemme i et juridisk univers, kan vi også se af de forskellige forestillinger og begreber, der er knyttet til tilgivelse i lignelserne, hvor der tales om regnskabsaflæggelse og dom, om forpligtelser og skyld, om gæld og eftergivelse og om gældssanering og frifindelse. Hele dette sæt forestillinger viser, at tilgivelse hører til i et juridisk univers, og at tilgivelse har en juridisk karakter. 4) Sammenfatning I dette afsnit vil jeg sammenfatte og udbygge en række elementer af det, vi har været inde på. Der er tale om en systematisering og forhåbentlig en præcisering. a) Guds kærlighed er den motiverende årsag til tilgivelsen. Det er kærligheden i Guds hjerte, der motiverer og bevæger Gud til at ofre Jesus som soning for vore synder. Joh 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn 6

7 Gud elskede, og derfor ofrede Gud sin Søn. Det var ufortjent og uforskyldt kærlighed til den syndige menneskehed, der førte Gud til at handle. Af kærlighed (nåde) skænker Gud også tilgivelse til synderen og den skyldige. b) Jesu soningsdød er den objektive årsag til tilgivelsen. Jesus er Guds lam, der bærer verdens synd (Joh 1,29). Han er det uskyldige offerlam, der bærer skyldige menneskers synd. I forbindelse med nadveren siger Jesus om vinen: Dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse (Matt 26,28) Jesu blod (hans død) karakteriseres her som offerblod, der soner synd. Blodet udgydes til syndernes forladelse. Den objektive årsag eller det objektive grundlag for tilgivelsen er Jesu soning af synd. Med objektiv tænker jeg på en årsag, der ligger uden for mennesket. Ved soningsdøden erhverves tilgivelsen. c) Den instrumentale årsag er troen, idet tilgivelse formidles til os ved troen. Troen er modtagelsen. Den er de tomme hænder, som tilgivelsen lægges i. Dette er en subjektiv betingelse for tilgivelse. Tilgivelsen skal modtages, og det sker ved tro. Når jeg kalder troen for en subjektiv betingelse, da skal man ikke forstå det på den måde, at troen er det, der optjener tilgivelse, så Gud giver os på grund af vor tro, men troen er en betingelse, fordi troen modtager tilgivelsen. Uden tro ingen tilgivelse. Tilgivelse formidles kun ved tro og fortsat tro. Tilgivelsen i dens forskellige former modtages i tro. Da Jesus ser deres tro, siger han til den lamme: Søn, dine synder tilgives dig (Mark 2,5) Til synderinden i farisæerens hus siger Jesus: Dine synder er tilgivet (Luk 7,48) Og trods protester bekræfter Jesus denne tilgivelse og siger: Din tro har frelst dig. Gå bort med fred! (Luk 7,50) Her kunne vi supplere med næsten utallige eksempler fra Paulus på, at vi erklæres retfærdige ved tro. Tilgivelse i dens forskellige former modtages af troen. d) Tilgivelsen i dens forskellige former som tilgivelse, Guds rige med tilgivelse og retfærdighed, som retfærdiggørelse er en gave. Gud skænker tilgivelsen. Den gives som en gave og modtages som en gave. Her kræves ingen kvalifikationer og ingen bestemte kvaliteter. Mennesket fortjener ikke tilgivelse eller retfærdighed. At Guds tilgivelse skænkes som en gave er tydeligt. Den lamme, der fires ned foran Jesus, får skænket tilgivelse af kærlighed. Jesus spørger ikke efter kvalifikationer og stiller ikke krav. I lignelsen om den gældbundne tjener får tjeneren med den 7

8 enorme gæld pludselig og overraskende eftergivet hele sin gæld. Han har ikke noget at betale med men får tilgivelsen skænket. I lignelsen om den fortabte søn sker tilgivelsen med fortællingens billedbrug i det øjeblik, faderen ser sin søn, løber ham i møde, falder ham om halsen og kysser ham. Tilgivelsen skænkes. Den, der hungrer og tørster efter retfærdighed, skal mættes af Gud. Gud skænker ham retfærdighed. Tilgivelse i dens forskellige former er en gave, som Gud skænker synderen. Den skænkes af kærlighed, og den skænkes helt ufortjent til synderen og den skyldige. e) Tilgivelse placerer mennesket i et forhold til Gud. Tilgivelse er en gave, men mennesket kan ikke modtage denne gave, uden at det involverer et forhold til Gud. Man kan ikke isolere gaven fra giveren. Ingen gave uden et forhold til giveren. Denne sammenhæng er tydelig i lignelsen om den gældbundne tjener, som viser, at den første tjener, der har fået eftergivet sin enorme gæld, stadig står i en relation til kongen og stadig er ansvarlig over for kongen. Derfor kan kongen også kalde ham tilbage og slå en streg over gældssaneringen. Tilgivelse placerer os i et personligt fællesskab med Gud, hvor vi står til ansvar over for Gud og er forpligtet over for Gud. Denne side kommer frem i koblingen mellem tilgivelse og Guds rige, for Guds rige er primært personalt og aktivt forstået som Guds magtfulde komme. En side ved dette magtfulde komme er tilgivelsen, men da er tilgivelsen koblet sammen med Guds komme. Vi har ikke tilgivelsen uden Gud og uden et forhold til Gud. Vi kan ikke tage tilgivelsen som gave og gå vores vej. Gud selv følger med tilgivelsen. f) Tilgivelse er forvandling og fornyelse. Når Gud skænker os tilgivelsen i en af dens forskellige former, da forvandles mennesket. Tilgivelsen bryder sig vej gennem et hårdt, koldt, lukket og utilgivende væsen og skaber et nyt sind, der er åbent og tilgivende. Vi møder dette i lignelsen om den gældbundne tjener. Vi møder det i bebrejdelsen (Matt 18,33): Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Guds barmhjertighed burde have forvandlet denne tjener, så han selv blev barmhjertig. Tilgivelsens - eller troens forvandlende karakter er specielt tydelig i de tekster, hvor Jesus fokuserer på forholdet mellem Guds tilgivelse og vor tilgivelse af andre. g) Guds tilgivelse og vor tilgivelse. En del steder i evangelierne bliver Guds tilgivelse af os koblet sammen med vores villighed til at tilgive andre. Det sker i Fadervor (Matt 6,12): Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. 8

9 Som også vi forlader er en begrundende sammenligning. Grunden eller årsagen til at Gud forlader os vor skyld er, at vi har forladt vore skyldnere. På græsk står der en aoristform, der refererer til, hvad vi har gjort ( vi har forladt ). I Matt 6,14-15 beskriver Jesus det samme forhold mellem vor tilgivelse og Guds tilgivelse: For tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. På græsk er det to betingelsessætninger. Jesus siger altså: hvis I tilgiver mennesker så vil jeres fader tilgive jer. Vor tilgivelse er betingelsen eller forudsætningen eller årsagen til, at Gud vil tilgive os. Det samme formuleres i v.15 med modsat fortegn. Den samme sammenhæng finder vi også i appliceringen af lignelsen om den gældbundne tjener (Matt 18,35); vi møder det i Mark 11,25 og Luk 6,37 og 11,4. I Luk 6,37 siger Jesus: Tilgiv, så skal I få tilgivelse. Vor tilgivelse ( tilgiv ) er årsagen, og så skal I få tilgivelse er konsekvensen. Der er tænkt på at få Guds tilgivelse. Vi møder altså en del gange hos Jesus en sammenhæng mellem vor tilgivelse og Guds tilgivelse. Vor tilgivelse er årsagen til, at Gud til giver os, eller vor tilgivelse er betingelsen for, at Gud tilgiver os. Hvordan skal det forstås? Tolkede vi disse udsagn isoleret fra den større sammenhæng i Jesu forkyndelse, kunne vi med fuld ret hævde, at vi fortjener Guds tilgivelse ved vor egen tilgivelse af andre. Guds tilgivelse er en belønning for vor tilgivelse. Men sætter vi disse udsagn ind i sammenhæng med Jesu forkyndelse af tilgivelse, da er denne tolkning umulig. Vi har set, at Jesu soningsdød er den objektive årsag til tilgivelsen. Vi har set, at tilgivelse skænkes som en gave og af kærlighed. Vi har set, at troen modtager tilgivelsen. Troen er en subjektiv betingelse for at tilgivelse modtages. Og så har vi set, at vor tilgivelse beskrives som en subjektiv betingelse for at modtage Guds tilgivelse. På den baggrund bliver troen og vor tilgivelse to forskellige beskrivelser af troen. Vor tilgivelse er en konsekvens af Guds tilgivelse (troen), og vor tilgivelse bliver derfor et tegn, der bevidner troens eksistens. Vor tilgivelse er troens erkendelsesgrund. Når Jesus gør vor tilgivelse til en betingelse for Guds tilgivelse, da beskriver han ikke første gang Guds 9

10 tilgivelse møder et mennesket ved omvendelsen, men han beskriver Guds fortsatte tilgivelse af den, der allerede er blevet en troende. Det er den følgende tilgivelse, og enhver fortsat tilgivelse af den troende er baseret på tro og gerning (her tilgivelse); troen som det der modtager tilgivelsen, og gerningen (her tilgivelsen) som det der bevidner troens eksistens. Ved den fortsatte modtagelse er gerninger (tilgivelse, barmhjertighed, kærlighed) nødvendig, for er der ingen gerning, er der heller ingen tro. Vi kan sige, at vi bliver tilgivet pga. tro, idet troen er den subjektive betingelse. Den er tilgivelsens instrumentale årsag, idet vi modtager tilgivelsen ved troen. Vi kan sige, at vi tilgives og her tænkes der på den fortsatte tilgivelse pga. vor tilgivelse, og vor tilgivelse er årsag til den fortsatte tilgivelse fra Guds side, fordi vor tilgivelse er det nødvendige vidne om troen. Vor tilgivelse er troens erkendelsesgrund. 10

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

En ny skabning. En ny skabning

En ny skabning. En ny skabning En ny skabning At blive frelst er ikke kun at få sin synd tilgive, men også at blive født på ny. Det er noget noget der dør og det er et nyt liv der starter. Udrykket at blive født på ny er for mange kristne

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

Forvandling. 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!

Forvandling. 2. Kor.5.17: Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til! Forvandling Bibeltime af Finn Wellejus 2. Kor.5.17: "Derfor, hvis nogen er i Kristus, er han en ny skabning; det gamle er forbi, SE, noget nyt er blevet til!" Hvordan blev du frelst? - kære broder og søster.

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom

Studie 20. Kristi tjeneste i den himmelske helligdom Studie 20 Kristi tjeneste i den himmelske helligdom 107 Åbningshistorie Jesus var ikke det første menneske, folk anså for at være Messias. Faktisk kom han cirka 60 år efter adskillige såkaldte messiasser.

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus

Eli Bibeltime af: Finn Wellejus Eli Bibeltime af: Finn Wellejus 1.Sam.2.12-17: Men Elis sønner var niddinger; de ænsede hverken Herren eller præstens ret over for folket. Hver gang en mand bragte et slagtoffer, kom præstens tjener, medens

Læs mere

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 20. maj 2013 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 294 * 289 * 280 * 292 * 287,2 * 298 Således er svaret på hvorledes. Således elskede

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Guds Rige ifølge synopsen

Guds Rige ifølge synopsen Guds Rige ifølge synopsen Foredragsrække MF torsdag, den 3. november 2011 Peter V. Legarth Optakt Google Guds Rige er Guds måde at gøre tingene på Guds Rige er Guds dynamiske kraft Guds rige er Guds herredømme

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

11. søndag efter trinitatis 7. august 2016

11. søndag efter trinitatis 7. august 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb) Tema: Kærlighed til Jesus Salmer: 10, 24, 448; 151, 520 Evangelium: Luk. 7,36-50 "Hvem er han som endog tilgiver synder?" "Hvem er han?" Hvem er Jesus? Det er det store og

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Guide til til Højmessen

Guide til til Højmessen Guide til til Højmessen Velkommen til højmesse i Sct. Pauls Kirke. Denne guide beskriver forløbet af de højmesser, der ledes af sognepræst Flemming Baatz Kristensen. INDLEDNING: Klokkeringning og bedeslag.

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn

Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn Forslag til ritual for vielse (bryllup) af to af samme køn (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme

Læs mere

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus.

Herredømme og liv. Gennem hele Romerbrevet ser vi den kontrast, der er mellem døden, som kom gennem Adam og livet, som er i Kristus. 1 Herredømme og liv Romerne 5:17 Har døden på grund af den enes fald hersket ved denne ene, så skal endnu mere de, der får retfærdighedens overvældende nåde og gave, få herredømme og liv ved én eneste,

Læs mere

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Johannes 1:1 I ham var liv, og livet var menneskers lys. Johannes 4:4 1 Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til fastelavns søndag 2015.docx 15-02-2015. side 1. Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. 15-02-2015. side 1 Prædiken til fastelavns søndag 2013. Tekst. Matt. 3, 13-17. Er vi en menneskehed overladt til os selv? Det spørgsmål kan sommetider ramme en med ensomhedsfølelse og afmagt. Ikke mindst

Læs mere

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor

Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Es 44,1-8, Rom 8,24-28, Joh 17,1-11 Rødding 9.00 736 Den mørke nat 303 Kom, Gud Faders ånd (mel. Op dog Zion) 162 Det var kun en drøm 721 Frydeligt med jubelkor Lihme 10.30 736 Den mørke nat 651 Vor klippe

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Luthers katekismus. I dette hæfte er Luthers katekismus gengivet i dansk oversættelse.

Luthers katekismus. I dette hæfte er Luthers katekismus gengivet i dansk oversættelse. Luthers katekismus I dette hæfte er Luthers katekismus gengivet i dansk oversættelse. Hæftet er uden kommentarer og forklaringer, det er udelukkende en gengivelse af Luthers egne ord. Forord Martin Luther

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar Forklaringsgudstjeneste for konfirmander Søndag den 27. oktober i Skibet kirke Prædiken Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Menighedssvar Da kom Peter til Jesus og spurgte:»herre, hvor

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120.

Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. 2 Kjær, Markus-Evangeliet, s.246-248 og Kjær, Jesus, s.114-120. Harmonisering af opstandelsesberetningerne De fire evangelier i Bibelen (Matt, Mark, Luk og Joh) har nogle beretninger om, hvad der sker påskemorgen ved Jesu grav og senere den dag, og når vi læser de

Læs mere

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart. Den står klar. Tung er den, således at den hæmmer min bevægelsesfrihed.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Den første dimension: RÆK OP

Den første dimension: RÆK OP Den første dimension: RÆK OP Jesus har forklaret, hvordan hver enkelt person bør prioritere: Søg først Guds rige og hans retfærdighed (Matt. 6:25-34). Hvad er dette rige, hvor er det, og hvem er kongen?

Læs mere

Er min tro ægte? Lukas evangeliet kapitel 15

Er min tro ægte? Lukas evangeliet kapitel 15 Er min tro ægte? Lukas evangeliet kapitel 15 Lukas evangeliet kapitel 15, v. 1-10 Er du blevet fundet af Jesus? Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Alle toldere og syndere holdt sig nær

Læs mere

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter

Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011. Emne: jul; lyset, der kommer til verden. Tekst: Joh 1,1-18. Varighed: 30 minutter Tale i Bedsted Missionshus d. 28/12 2011 Emne: jul; lyset, der kommer til verden Tekst: Joh 1,1-18 Varighed: 30 minutter Indledning: For nyligt havde jeg en snak med min søn, Levi. Han kom ud til mig på

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Prædiken 1. søndag efter trinitatis

Prædiken 1. søndag efter trinitatis Prædiken 1. søndag efter trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 13: Måne og sol Salme mellem læsninger: DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær Salme før prædikenen: DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net)

Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Den nye Paulustolkning og evangeliet om retfærdiggørelse af tro Foredrag, NELK oktober 2013 ved Torben Kjær (tkjaer.net) Emnet for dette foredrag er det nye Paulustolkning eller det nye Paulusperspektiv,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

Det siger for det andet, at Jesus kom til verden i kødet, som et menneske under vore kår og vore betingelser. Ja, han blev mere menneske i kødet end

Det siger for det andet, at Jesus kom til verden i kødet, som et menneske under vore kår og vore betingelser. Ja, han blev mere menneske i kødet end At følge Jesus Grundlaget for at følge Jesus findes blandt andet hos Mat.16,13-25, hvor Peters i vers 16 siger: "Du er Kristus, den levende Guds Søn!" Hertil svarer Jesus: "Salig er du, Simon, Jonas' søn,

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på.

Jeg er ikke enig i TG s brug af Apg. kap 8 og 19. Det mener jeg skal ses ind i sin historiske ramme og kan ikke bruges til at lave dogmatik på. Jeg har sammen med LMs afdelingsstyrelse for Sønderjylland-Fyn, lavet et notat om de fem videoer som Tommy Gubi (TG) har lagt ud på You tube. I disse videoer henvender han sig bl.a. direkte til os i Luthersk

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Skrtorsdag 2014. Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften. Skrtorsdag 2014 Der er noget uheldsvarslende tungt over Skærtorsdag. Derfor skulle vi også begynde gudstjenesten med at synge Jakob Knudsens tunge mørke natteskyer, for det er sådan, stemningen er i fortællingen

Læs mere

#6 Den kristnes kilde til kraft

#6 Den kristnes kilde til kraft #6 Den kristnes kilde til kraft I Matthæus 5,20 sagde Jesus: Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Hvad slags retfærdighed talte

Læs mere

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens

Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens Messens liturgi - en forklaring til messen - Indledning Liturgi er et græsk ord, som betyder: offentlig tjeneste; tjeneste udført på offentlighedens vegne. Når vi taler om liturgi, tænker vi på menigheden,

Læs mere

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50 EN NY DUFT AF LIV Kærligheden der blev væk - for farisæeren Vi møder tre hovedpersoner, hvoraf de to taler,

Læs mere

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed?

Kriterierne for at blive frelst eller fordømt er barmhjertighed og næstekærlighed. Har vi ydet næstekærlighed og barmhjertighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. november 2015 Kirkedag: Sidste søndag i kirkeåret/a Tekst: Matt 25,31-46 Salmer: SK: 568 * 276 * 370 * 278 * 277,4 * 431 LL: 568 * 276 * 278 * 277,4

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 10,23-37 1 13. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 30. august 2015 kl. 10.00. Salmer: 298/434/208/164//365/439/192/613 Åbningshilsen Den sidste søndag i august, sensommerens næstsidste dag, første søndag

Læs mere

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 1 5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl. 10.00. Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 16,13-26 Bøn. Lad os bede! Ånd over

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ...

Påske. Påsketest. Vidste du det om påsken? Hvad ved du om Jesus og påsken? ... ... ... ... Påske Hvad ved du om Jesus og påsken? Påsketest Hvad plejer du at gøre til påske, nu eller da du var yngre? At få påskeæg med slik At være på skiferie At lave påskekyllinger med fjer At udsmykke æg At

Læs mere

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning

Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning Foredrag på MF d. 12. april 2002 kl. 13.00-15.00 Jesu forståelse af frelse og fortabelse. I. Indledning II. Jesu forståelse ifølge Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. 1. Matthæus. 1,21: Du skal give ham

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I

Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Menighedens ledelse og valg til ledelsen I Når vi skal tale om menighedens ledelse, er det naturligt at begynde med at tale om det almene præstedømme Det lyder til alle kristne kvinder og mænd: Men dere

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme)

Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) 9 Sjælens afguder (og andre af Jesu lærdomme) TIL SABBATTEN 28. MAJ 2016 Ugens vers Introduktion På den tid kom disciplene hen til Jesus og spurgte: Hvem er den største i Himmeriget? (Matt 18,1). Vi mennesker

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Luk 7,36-50 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 19. august 2012 Tekst: Luk 7,36-50 DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN Kvindens mod til at trodse forhindringsmure Vi hører om

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Pilgrimslederkursus 20.-22. marts 2009

Pilgrimslederkursus 20.-22. marts 2009 Må din vej gå dig i møde! Og må vinden være din ven! Og må solen varme din kind! Og må regnen vande mildt din jord! Indtil vi ses igen, må Gud holde, holde dig i sin hånd! (Irsk tradition) Herre, vis mig

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen

Altrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,

Læs mere