Bilag 1 Interview d. 10/ fra kl. 09:00 til 10:00

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1 Interview d. 10/3-2011 fra kl. 09:00 til 10:00"

Transkript

1 Bilag 1 Interview d. 10/ fra kl. 09:00 til 10:00 Respondent: Mark Allen, Project manager for Megacard, Ikano Finance. Interviewer: Thomas F. Lundgreen Ikke andre tilstedeværende. Kommer ind midt i en samtale. 1. M: nej, jeg vil sidde ved vinduet, for der sad jeg også før, og ellers så vil jeg have den samme plads som før, ellers så føler jeg at jeg bliver nedgraderet. 2. T: Ja 3. M: Sådan nogle ting går de meget op i. Hvorimod, tror jeg, at i Danmark er man mere eller mindre ligeglad, og man har en meget fladere struktur. Bare det at man her har en titel, som er over en, gør det automatisk at Jamen han er jo min chef, så han ved bedre, hvor det stiller man ikke spørgsmålstegn ved. I Danmark skal man nok lige bevise, at du er min chef. 4. T: Ja 5. M: Her er det bare sådan. Det er en væsentlig forskel vil jeg sige. Det har vi det som danskere problemer med. Vi kommer fra en anden kultur, og har nogle andre meninger og holdninger. Også her på vores kontor, der er en fladere struktur, så vi går bare ind og snakker med chefen som det passer os. Det tror jeg der er mange, som skal vende sig til. Det fungerer ok her, men vi (danskere) har også været her i nogle år. Men det gør man ellers ikke andre steder, der er døren jo lukket. På alle de danske arbejdspladser jeg har været på, kunne man jo lige gå ind og høre, hvordan skal vi få løst dette her, og lige få lidt råd og vejledning. Man behøver heller ikke altid at være enig med sin chef. 6. T: Ok. 7. M: Det er man automatisk her. Det bestemmer han! Udklip 8. T: Tror du de stoler på at de beslutninger som lederne tager er de rigtige? Eller tror du bare de accepterer at de er ledere? 9. M: Jeg tror bare de accepterer at de er ledere, og det er deres ansvar. Så er jeg ansvarsfri, og jeg har et meget nemmere liv. 10. Ok Er det fordi at de så er klogere eller bedre (til at tage beslutninger)? 11. Ikke nødvendigvis. Det ligger lidt i deres kultur, og lidt i deres tankegang. Han er chefen, så det er ham, som bestemmer. 12. Så der er altså tale om et stærkt hierarki? 13. Ja, helt bestemt. Ja, det er sådan set lidt mærkeligt. Der har været mange interne kampe, på kontoret.. hvor man har haft de der kampe, tag nu ansvaret, det er dig, der er ekspert på området. Du er Project Manager eller et eller andet, så du skal tage beslutningen og du skal stå ved dine beslutninger. 14. Så der er tale om noget kollektivisme? Altså at det er gruppen der tager ansvar? 15. Eller at der er en chef, der gør det. Jeg har ikke haft problemer med det, som sådan, men vi har haft mange medarbejdere, der har haft svært ved at gøre det. De ter jo dig, der er specialist på området, så du må komme med dit mest kvalificerede svar, og derfra må vi komme med en eller anden løsning. Jamen, hvis jeg nu siger noget der er forkert, så er det jo min skyld. Ja, det er 49

2 det jo til dels, men det er dig, som er ekspert på området, som ved bedre. Man bliver jo ikke slået ihjel, af at gøre eller sige noget forkert. Herfra hvor vi kommer er det ok at fejle, bare man bliver bedre. Så længe man lærer af det. De ter de meget bange for her. 16. Så man må sige at det er anderledes fra Danmark, hvor man råber højt 17. Ja, lige præcis, det har du slet ikke her. 18. T: Ja, ok Men det kan være vi skal videre 19. M: Jamen, lad os svare på dine spørgsmål. 20. T: Ja, så kan vi tale om det lidt mere struktureret. 21. M: jaja. 22. T: Jeg starter med lidt personlig information Hvor længe har du været udstationeret i Rusland? Det var 2 ½ år, ikke? 23. Jo, deromkring, jeg kom sidst i november Og er du alene af sted i Rusland? 25. Min kæreste var her med mig i 9 måneder, men hun er så rejst hjem igen. Hun er ved at skrive hovedopgave. 26. Ok Og du arbejder sammen med russere på kontoret her? 27. Ja her? 28. Ja. 29. Der er tre danskere og så er der 20 russere, tror jeg. 30. Det fortalte du mig i bilen ja. 31. Ja tidligere har der været 35, men der var nedskæringer. Vi var 35 på kontoret i alt. Men der har ikke været flere udlændinge end T: Og det er altså Jer tre (danskere)? 33. M: ja 34. T: Så har jeg et næsten overflødigt spørgsmål: Er der forskel på at arbejde i Rusland og arbejde i Danmark? 35. M: Ja, der kan du godt sætte kryds i ja- boksen. Begge griner 36. T: Ok, men lad os prøve at starte med at tale lidt om den første af de parametre som jeg undersøger. Ja, jeg har så en lidt anden rækkefølge (Mark har selv printet de 5 paramatre). Masculinity: Et samfund, der er konkurrencepræget. Der er en lav grad af solidaritet. Derudover ligger der også noget i navnet, med at kvinder har en mindre eller sværere rolle på arbejdsmarkedet. 37. M: jamen det synes jeg det er, altså konkurrencepræget, og jeg synes der er en stor forskel på mænds og kvinders roller generelt i Rusland. Og det afspejler sig også i arbejdslivet. Det er bare mere gammeldags. Manden er den store og stærke og skal ofte tjene pengene, hvorimod kvinderne står for det huslige og skal passe børnene, sådan er det sgu mange steder. 38. T: OK 39. M: Jeg tror så at det er ved at ændre sig lidt. Kvinder får en højere uddannelse herovre, også ift. mændene. Så jeg tror at det er ved at ændre sig lidt. Kvinderne begynder at få bedre jobs end mændene. Men stadigvæk er der ikke mange kvinder, der kommer sådan helt til tops. 40. T: Ok, så kvindelige ledere er der færre af? 41. M: Jeg kender kun Øhh, nogle få. Nu nævnte jeg før Marks og Spencer, men det er nogle tyrkiske kvinder, som leder den. 42. T: Ok. 50

3 43. M: Så det er lidt anderledes. Men selvfølgelig har vi i Ikea og Ikano en anderledes kultur, som vi har taget med fra Danmark og Sverige og Skandinavien, så der er der kvindelige ledere. Men de er udlændinge, ikke russere. Jeg kender ikke så mange russiske kvinder, som har lederpositioner. 44. Ok, hvad med konkurrencen og solidariteten? 45. Jeg vil sige at det er meget konkurrencepræget, og det med solidaritet, har de sgu ikke så meget af. Det er meget med lad mig komme frem. Og der har vi haft flere episoder med på kontoret. Man tænker mere på sig selv end på firmaet: Hvis jeg nu gør dette her, ser jeg så godt ud overfor firmaet og min chef Ja, det gør jeg nok. Hvad med de andre, skidt med dem, ik. 46. OK 47. Altså, sådan er det 48. Ok.. Lille pause. Lad os bare gå videre til den næste så. Med mindre du har noget ekstra? 49. Nej, nej 50. Powerdistance Det har noget at gøre med hvor stor social forskel der er på folk med forskellig rang i samfundet. Man kan også tale om hvor stor forskel der er mellem leder og ansat. 51. Mm- hm Jamen altså, der er stor, stor forskel. 52. T: Ja 53. M: Meget, meget større end der er i Danmark. Hvor man i DK og Skandinavien har en meget flad struktur, hvor man kan snakke med alt og alle, og hvor det faktisk næsten er krævet af en. Hvis man vil være med i gruppen, så skal man sgu være med til at diskutere de her ting. Hvorimod her, der snakker man mest chefen efter munden, det er 100%. Altså der er ikke Har man nogle holdninger som er anderledes fra chefens, så tror jeg ikke man ytrer dem. 54. Er det fordi at man stoler på at chefen tager den rigtige beslutning, eller lader man sig følge med? 55. Det er fordi man lader sig følge med. 56. Ok, og hvad skyldes det, tror du? 57. Jamen, jeg tror det jeg tror det ligger i kulturen, at han er chefen, han bestemmer. Hvis jeg diskuterer og bliver uvenner med chefen, så sker der mig dårlige ting. 58. T: Tror du det er et resultat af historien i Rusland, hvor lederene har været sådan meget 59. Ja, det tror jeg er et resultat af historien. Og jeg tror da også at det er ved at ændre sig lidt og nu lige præcis i denne virksomhed som er skandinavisk, og forsøger at gøre business på den skandinaviske måde er det måske lidt anderledes. Og vi prøver jo også at opfordre folk til at Altså, sig nu din mening, det er jo dig, der er står for det her, eller er ekspert på det her. Og det gør vi meget ud af her. Jeg ved også at andre steder Der er der problemer med sådan nogle ting der, fordi at Man kan ikke få sælgeren til at stå til ansvar, eller man kan ikke få driftslederen til at stå til ansvar, for det de egentlig burde. Fordi, jamen det var jo ikke min beslutning, det var chefens. 60. Tror du at den danske måde at føre forretning på er mere effektiv? Med demokrati og lav afstand, eller tror du det er bedre at, der er en stor afstand og forskel? 61. Jeg tror den danske måde er bedst. Du har flere synspunkter og holdninger at tage vare omkring, der kan være med til at påvirke. Det er jo ikke Bare 51

4 fordi man er chef, er det ikke ensbetydende med at man ved bedre Øh Tværtimod, er det.. Til gengæld har man måske overblikket, og kan okay, se et lidt større billede, så jeg har overblikket, så hvis han siger sådan og sådan, så betyder det i den lange ende, sådan her for virksomheden, så derfor er det bedst og gøre sådan, og hvad synes I så om det, forstår i mit synspunkt? Ja ok, det forstår alle så godt, fint så gør vi sådan! Hvorimod i Rusland Der Er det anderledes. 62. T: Ok 63. M: Det tror jeg. 64. Lille pause, T: Nu skal jeg se engang i mine papirer Pause igen. Accepterer man forskellen, eller mener du at man er ved at gøre noget ved det? 65. M: jeg tror i og med at man i Rusland, men bliver mere og mere, eller man forsøger i hvert fald også at gøre noget ved det, et mere og mere åbent samfund for internationale virksomheder, men der er stadig rigtigt mange der siger, Rusland, vi gider ikke Rusland, fordi der er så pisse mange problemer, det er så svært at drive virksomhed på den måde, vi er vant til at gøre det. Så vi gider ikke. Ellers får vi nogle russiske chefer til at styre det, og så kører efter den russiske model. Men selvfølgelig er der ved at ske lidt. Der er mange expats, især her i Moskva og Skt. Petersborg, altså, mange udenlandske firmaer, så det er nok ved at ændre sig noget, ik? 66. Pause igen. T: lad os gå videre til det næste. Du har jo allerede svaret lidt på det næste. 67. M: Nu må du se om du kan bruge det til noget, og hvad de andre svarer. 68. T: Mmm. 69. M: Der er forskel på dem du kommer til at møde. Der er jo forskel på sådan en som mig, der kun har været her i et par år og så er der sådan nogle som bent, bl.a. som har været her over flere gange. Og har været herovre måske 10 år i alt, ik. Og så har en skandinavisk kone. Så er der Brian og Thomas Fisker, som har en russisk kone, som også har været herovre i minimum 10 år. Og jeg tror at du vil se en forskel på hvordan de synes om om tingene, om samfundet, ift. mig. Jeg tror de er meget mindre kritiske end jeg er. 70. T: Tror du det at man har noget familie her, det er nemmere, end hvis man 71. M: Ja, det tror jeg. Jeg vil ikke sige man bliver russisk, men man bliver mere russisk, jo længere man har været her. Du nævnte selv, hvordan jeg kørte bil i dag 72. T: Thomas griner højt ja, du er ved at være der! 73. M: Ja, jeg er på vej, ik? Så ja, det bliver man helt sikkert farvet af. Nu ved jeg ikke med din analyse Det er nok svært, nu ved jeg ikke hvor mange du vil lave Men du vil nok kunne se en forskel på hvor lang tid jeg har været her, mod Thomas Fisker, f.eks. har været her i 10 år Og som måske har været lidt mere jeg siger ikke nødvendigvis at det er ham, men nogle af dem du får fat i, de er lidt mere romantiske omkring Rusland end jeg er. 74. T: Ok, de kan se charmen? 75. M: Jaja. 76. T: Lad os kigge på den næste, der hedder individualism. Det er jo igen noget med hvor klar man er til at tage ansvar for sine egne handlinger. Du kan se et eksempel som USA, der er helt i bund, det er The american dream, hvor det er hver man for sig selv. Rusland er det meget delt i grupper, eller 52

5 77. M: Nej, det er det sgu ik. Altså jeg synes det er Jeg synes, jeg synes Jeg synes at det er meget hver mand for sig selv. Mand eller kvinde for sig selv. Som jeg sagde før, så tror jeg at de har fået så mange bank igennem historien, så nu hvor de endelig har chancen for og Og ligesom at gøre noget godt for sig selv og sin familie, så tænker de sådan også. Hvordan kommer jeg til at se, eller få bedst, mest muligt ud af det. Versus hvordan får firmaet mest ud af det. Og der mener jeg helt sikkert, at der er klar tendens til at sige at man gør det for sig selv først og fremmest, for egen vindings skyld, ikke for firmaets skyld. Så man tænker: Ok, jeg arbejder sgu to timer ekstra, fordi så ser chefen at jeg gør det godt, og det er godt for mig. I stedet for at sige jeg arbejder to timer ekstra fordi jeg skal have lavet nogle ting, og det er godt for firmaet, og godt for vores business. 78. T: Ok, interessant. Succes bygger det meget på netværk? Er det godt at kende folk? Eller kan man skabe sin egen succes? 79. M: Altså det kan man godt, alt kan lade sig gøre i Rusland, men det er helt klart vigtigt at kende folk i forskellige business- grupperinger og forskellige lag, det er helt sikkert. Der er også desværre meget korruption, så hvis du f.eks. vil have en eller anden vare gennem tolden, så hjælper det helt sikkert, at din fætters kammerat arbejder inde ved toldvæsenet. Så kan du ringe til ham 80. T: Kender du begrebet blat, som bygger på at man udveksler nogle tjenester. F.eks. hvis man bestiller 50 computere, at man så får en selv, fordi man har noget til gode, til en anden gang. Bygger det også meget på sådan noget? 81. M: ja, det findes der helt sikkert meget af. Ja, bestemt. 82. T: Det kan man jo så sige trækker lidt i hver sin retning Man er sin egen lykkes smed, men det er også vigtigt at have et godt netværk. Hvordan har russerne det med at arbejde i grupper? 83. M: Altså nu kan jeg jo kun sige hvordan det foregår her, og der synes jeg mest At det kan de, ok, det kan de finde ud af nogenlunde. Men jeg tror også at vores lille selskab her er lidt anderledes end så mange andre. Fordi at det er så skandinavisk præget, og vi har altid kun haft skandinaviske ledere. Som ligesom har prøvet at være fortaler for vores Kultur og vores Ikea- baggrund, og vores ene og andet, ik. Men ellers så synes jeg.. Ja, det kan godt være at det er lidt modsigende, til det jeg har sagt før, men jeg tror rent faktisk. Min erfaring er at de rent faktisk godt kan arbejde i grupper. Men jeg tror mere at Det er også lidt min erfaring, at i stedet for at diskutere tingene og blive enige om noget, sammen, så deler man måske emnet op og siger Thomas, du tager den der og besvarer, og Andrey du tager den, og Mark du tager den. Og så får vi hvert vores svar, hvorimod man i Danmark diskuterer hvert spørgsmål og kommer frem til et fælles svar. Så på den måde tror jeg at det er lidt anderledes. 84. T: Ja, ok ja, så spurgte jeg ikke ind til kollektivisme, men det har vi været lidt omkring med det der at gruppen hellere vil tage ansvar. 85. M: ja, men man vil helt sikkert, man vil hellere have at chefen gør det, eller måske at gruppen gør det. Men hvis det kun er mig, ahh, så er jeg sgu ikke glad for det. Og der er også mange chefer, der siger at de ikke er glade for at tage ansvar, hvad nu hvis det går glat? Jamen det gør det jo engang imellem, det er derfor vi har valgt dig til chef, ik? og det er de ikke glade for, synes jeg ikke. 53

6 86. T: Lad os gå videre til den næste så: Uncertainty avoidance. 87. M: Hvad betyder det? 88. T: Det har noget at gøre med hvor bange man er for at prøve nogle nye ting, er man meget traditionel, vil man gerne køre sikkert videre i det samme spor, eller vil man prøve noget nyt, og tage chancen, og se om det går godt? Jeg kan starte med at spørge om det er din opfattelse af de er mere traditionelle i deres arbejdsmetoder? Eller er de mere Det er selvfølgelig svært at slå en kam over hele befolkningen. 89. M: Jeg prøver lige at læse hvad der står her (Mark læser i Organisational behaviour). Mm- hmm. Så det har også noget at gøre med hvordan man føler Øhh, i usikre eller sikre situationer, og hvad man gør ved det. 90. T: Ja. Man kan se i Sverige er de en af dem, der scorer lavest, og der tror man prøve nogle nye ting og tage nogle chancer, og eftersom vi er i et svensk firma, kunne man måske forestille sig at, hvis man ønsker at prøve noget nyt, så vil der være nogle, der vil trække lidt i bremsen. 91. M: Jamen jeg tror egentlig at vores filosofi er sådan set, at der er ikke grund til at opfinde noget nyt, hvis det Her i Ikano i hvert fald, lad os gøre det på den mest simple måde, det er en god grundregel. Der er ingen grund til at gøre tingene mere komplicerede end de i virkeligheden er, så lad os prøve at finde en god holdbar simpel løsning, der fungerer for os og vores business- partner. Men jeg vil da sige, at hvis der er nogle nye måder at gøre tingene på, så er man ikke bleg for det, men det bliver sådan gennemanalyseret og arbejdet før man springer ud i noget andet nyt, så det er ikke noget man sådan lige Gør. 92. T: Så arbejdsgangen er sådan nogenlunde traditionel, der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken? 93. M: Ja, men på den anden side, har vi også lavet dette her loyalitetsprogram. Men Øhm. Derfor tror jeg også at vi egentlig. Det ved jeg sgu ikke. Det synes jeg egentlig er lidt svært at svare på, for det afhænger meget af situationen. 94. T: Den kan også være en anelse diffus, i og med at den også er forskellig fra mand til mand. 95. M: Jamen, det tror jeg egentlig også. 96. T: Der er et eksempel her: En svensk virksomhed, som vil prøve at udvide, købe nogle marker i Grækenland, og høste dem på en ny måde. Men det er grækerne ikke meget for, fordi de ikke kan lide at man ændrer på den traditionelle måde, som jo virker. 97. M: Aha, men er man så i skandinavien ikke mere villig til at ændre de her ting, fordi man ved at man har et socialt ok netværk, så lad os prøve noget nyt, eller hvad? 98. T: Det er rigtigt nok, der findes et noget net til at gribe en, som man har det hjemme i Danmark. 99. M: Men hvordan scorer man i det her indeks på f.eks. Danmark og Sverige? Danmark har 23, Sverige 29, så det er næsten det samme, så sådan en lav score i det her indeks, hvad betyder det? 100. T: Det betyder at man er villig til at tage chancer. Begge mumler Dette indeks viser at Grækenland har på 112 og Sverige på 129. I Grækenland arbejder man altså mere traditionelt. Vi kan også vende tilbage til det M: Nej, men altså, jeg ved sgu ikke med russerne. Jeg tror at det er lidt en mellemting. På en måde tror jeg gerne at de vil gøre tingene traditionelt, fordi 54

7 sådan har det altid været, og det er sådan lidt deres historie, det er mændene, som skal bestemme, og de skal være store og stærke, osv., Og på den anden side, er der et ret godt business- miljø, på den måde at der er mange muligheder, her i Rusland, for at lave et eller andet og der tror jeg at russerne er villige til at tage de ting til sig, fordi at de der russiske øhh, det der gammel- kommunisme var sgu noget skidt, hvor de ikke rigtigt kunne komme nogle vegne, nu vil de også frem på markedet, (uforståeligt), osv. osv., så jeg tror at man er mere villig Til at tage nogle chancer, til at gøre ting på en lidt anderledes måde, fordi de ser at det ikke har virket dette her, vi må prøve at gøre det på en anden måde. Til gengæld så tror jeg at man hænger fast, i hvert fald den ældre generation, hænger meget fast i at, det var sgu alligevel bedre dengang, i gamle dage, lad os gøre det på den traditionelle måde og sådan har vi altid gjort i Rusland, det er det rigtige. Men jeg tror at der er lidt forskel på generationerne der. I og med at man også får en højere uddannelse, og unge mennesker begynder at tale mere engelsk og blive mere internationale, tror jeg også at de får øjnene op for lidt flere muligheder at gøre tingene på. Og lidt mere åbne overfor nye tiltag, hvorimod de ældre, ah, de vil sgu hellere gøre det på den traditionelle metode, tror jeg. Jeg ved ikke om det giver mening T: Det gør det. Lad os prøve at gå lidt videre, og så kan vi eventuelt vende tilbage til det der. Den sidste, der har validiteten været diskuteret meget, så jeg havde valgt ikke at have den med i min opgave M: Er det den der Long term- orientation? 104. T: Ja, det er derfor kun de fire første jeg har med. Udklip 105. M: Nu bruger de det der facevalue (Om long term) her i Rusland. Meget mere vigtigt end det er i Danmark. Dette her med at man skal fremstå, stor og stærk og som den bedste, og man må ikke tabe ansigt. Det er der i hvert fald meget mere af her, end der er i Danmark T: Ok, så man vil hellere I stedet for at få et bedre outcome på lang sigt og så (risiskere) tabe ansigt nu, så vil man hellere 107. M: Afbryder. Nej, men du vil ikke tabe ansigt i Rusland. (Udklip) 108. T: Så der må være tale om en short- term orientation? 109. M: Ja T: Ok, super. Den russiske kultur, er den åben for expatriates? Er det et meget hostile miljø? 111. M: Det kommer an på hvor du kommer fra. Jeg synes som sådan, som dansker og som europæer, nordeuropæer, bliver taget ret godt imod, og jeg synes når man først møder Rusland, kan de være sådan lidt, eh, hårde i filten at komme ind på, men når først man lærer dem at kende er de søde mennesker, bestemt. Så på den måde, så synes jeg at mennesker, de almindelige mennesker, tager godt imod en, men hvis man kommer til alt dette her med visum- regler og ind og udrejse og Så er det jo sindssygt bureaukratisk og uelastisk, som noget kan være. Og det ved jeg at rigtigt mange virksomheder har problemer med. X antal tusinde rubler om året, kan skabe et visum, så hvis man er chef, eller ved at være deroppe af, så kan man få et års, eller to års arbejdsvisum, hvorimod hvis man ikke er, så kan man kun få et overgang eller et halvt år, eller hvad fanden det nu er. Så på den måde er der meget forskel, og det Det er ikke så nemt det der, og de har prøvet at ændre reglerne mange gange. udklip. 55

8 112. T: Men sådan lys i huden dansker, der er det ikek specielt fjendtligt? 113. M: Nej, det synes jeg ikke. Eller de folk som jeg har mødt, synes at man er mere eller mindre interessant, altså. Men arbejdsmiljøet er lidt uelastisk og svært T: Der er det vgitigt at kende procedurer og sådan nogle ting? 115. M: Ja T: Så som nu ekspatrieret 117. M: Der skal der være en i selskabet, som har styr på de der regler. Fordi det er ret svært selv at holde styr på T: Så for at blive tilpasse abejdsfacetten, er det så de personlige kompetencer, eller er det virksomheden, eller er det miljøet? Hvad mener du er det vigtigste for at blive tilpasset? Udklip M: Ja, det burde Det er jo nok lidt af nogle forskellige ting. For at man først og fremmest kan fungere på sin arbejdsplads, så bør arbejdspladsen jo hjælpe med at man kommer nogenlunde på plads, sørger for visum, og sørger lige for at hjælpe en godt i gang. Det skal de sgu gøre altså. Når man så er herovre, og er i gang, og har fået de der papirer, og nu er begyndt på arbejde, så er det jo op til en selv. Så må man jo selv, det finder man nok ud af. Kan jeg klare det, eller kan jeg ikke klare det. Føler jeg mig tilpas, eller føler jeg mig ikke tilpas. Udklip. Det ville sikkert være nemmere at flytte til Tyskland eller England. Hvor 1 du kan snakke med folk, du kan kommunikere med dem, og forstå hvad du siger, og du kan nogenlunde forstå deres regler, de giver nogenlunde mening. Hvorimod herovre, 1, du kan ikke engang læse et vejskilt, du kan ikke læse en menu. Der er ikke nogen, der kan svare dig tilbage på engelsk, så hvad fanden gør du? Udklip T: Du blev sendt af sted? 121. M: Jeg røg bare af sted, og så fik jeg hjælp til alt det sprogundervisning jeg ville have, men det var også sådan lidt, nå men så er der mindre tid til arbejdet. Og lige nu er det en travl periode. Så det har jeg valgt at sige nej tak til, jeg kom ikke så langt med det russiske. Udklip. Det havde nok været godt at få en brifing inden jeg tog af sted. Og lige blive gjort opmærksom på at de her visumregler er ret træls, og du skal frem og tilbage til Danmark, en del gange før papirarbejdet er i orden, og i starten der vil gå et halvt år, hvor man rent faktisk ikke må arbejde, men hvor du kommer til at arbejde alligevel, fordi at du kun har et multiple entry visa, hvor man kun må arbejde en vis periode af gangen. Udklip T: Der var et par ting, du gerne ville have vidst M: Ja, bestemt. Udklip. Jeg har aldrig været i Rusland før. Jeg var ovre at se det, og møde folk ovre på kontoret, og sige goddag og sådan noget. Sådan en lille tur. Charmeoffensiv. Jeg havde fordomme om at det var ligesom man havde set på film. Sovjet, det var det, som jeg kendte til Rusland som sådan. Og det er lidt det vilde vesten. Og sådan er det jo også lidt. Men der er også mange ting, som er okay. Udklip. Der er mange ting som gør ens hverdag besværlig. Ind og udrejse, og visum. Udklip T: Dit forløb her. Nu talte vi om i starten at det har været lidt svært med alle de her regler og sådan noget. Er der noget yderligere du har lyst til at forkalre om dit forløb? 125. M: Altså man kommer over og i starten er det lidt nyt og så videre. Men man kan vænne sig til mange ting, og hurtigt kommer man jo ind i en 56

9 forholdsvist okay rutine, synes jeg. Det er jo vigtigt når man er ude som expat at man får en omgangskreds, ligesom for at det ikke kun bliver arbejde. Og der er der, ligesom en masse.. Hvad skal man sige en dansk klub eller forening, danish business club. Og derigennem har man så mødt nogle forskellige mennesker osv. osv. Og ambassaden holder også noget engang imellem og forskellige ting. Og det er i hvert fald vigtigt at have en omgangkreds, udenfor arbejdet T: Forklarer ekspatrieredes forløb ud fra Oberg s model. Kan du identificere dit forløb med denne model? 127. M: Ja, det kan jeg nok. Altså jeg vil sige at helt sikkert, der var en eller anden svær, men også spændende periode i starten T. Så det jeg kalder honeymoon- fasen? 129. M: ja, det var fedt. Altså det er en fed by at være i. Som ung altså. Der sker jo en masse. Der er ikke noget bedre sted og feste, og gå i byen end Moskva. Det er der bare ikke. Udklip. Jeg ved ikke om man kan sige ferie- mæssigt, fordi man arbejder jo meget, meget mere end man gør i Danmark. Men altså, jo, det var der da. Og så var der Jo, der var også en periode hvor jeg tænkte: Nej, det er fandme træls det her, altså det er jo virkelig røv og nøgler. Men det tror jeg ikke så meget er på grund af stedet, men mere pga. der var så meget arbejde. Og man kan sige, at nu er jeg så på master- niveau, eller nej nej, det tror jeg sgu ikek jeg er, men jeg er heller ikke nede i nogen dal. Men jeg bliver aldrig russer- romantiker. Udklip. Det er for bureaukratisk. Udklip. Han beskriver at det snart er på tide for ham at tage hjem. Jeg tror det er meget individuelt. Jeg tror der to forskellige forløb: Der er dit personlige forløb, hvordan du har det som person i Rusland og hvordan dit social life det er. Og så er der dit arbejdsliv. For mig, i hvert fald er det to forskellige ting. Fordi som person osv., der har jeg det egentlig okay, her i Rusland. Men fordi at der er ret meget arbejdspres på, gør det også at man bliver lidt mere presset i hverdagen. Også sådan personligt. Men hvis jeg kun skulle arbejde fra 9 til 6, som almindelig, og ikke havde nogle big worries omkring arbejdet, så ville jeg da også nyde det noget mere end jeg gør i øjeblikket, tror jeg. Så selvfølgelig smitter det af på hinanden, men det smitter lidt af på hinanden. Interview slut. 57

10 Bilag 2 Interview d. 10/ fra kl. 12:00 til kl. 13:00 Respondent: Bent Bjorlin Hansen, Head of Sales, Ikano Finance. Interviewer: Thomas Fennefoss Lundgreen Tilstedeværende også Bents russiske kvindelige kollega, som også bød ind på nogle af svarene. Generel information Hvad er dit navn og hvor gammel er du? Bent, har tidligere været udstationeret i Rusland og Asien. Har været udstationeret op til flere gange i Rusland, samt i Nordkorea og Thailand. Hvor arbejder du, og hvad er din stilling? Arbejder for Ikano Finance som Head of Sales. Er du alene af sted? Hvis ikke, med hvem? hvilken rolle har de? Arbejder du med russere? 20 russere i afdelingen og 3 danskere Er der mange udstationerede i din virksomhed? Kun de tre danske ledere. Kulturen Synes du at der er forskel på at arbejde i Rusland og arbejde i Danmark? Der er en forskel på at arbejde de to steder. Hvor kommer de største forskelle til udtryk? Nu nævner jeg 4 parametre hvorpå man kan tale om kultur Masculinity I Sovjet var der kvinder som blev forfremmet, men der er generelt meget få kvinder i ledende positioner. Problemet er at kvinderne ser sig selv mere som husmødre. I Rusland gælder de mere traditionelle roller stadig for manden og kvinden, hvor det er manden der forsørger familien. Det er meget konkurrencepræget i Rusland. Meget maskulin kultur, og de traditionelle roller er meget gældende. Præsidenten viser at han er en mand, med shotgun, stor overkrop og motorcykel, og det virker, fordi at landet er maskulint præget. Igen maskulinity, det er hårdt arbejde i Rusland. Powerdistance Folk accepterer korruptionen, man tør ikke andet. Keep ur head low. Forskellen mellem mennesker er meget stor. Nogle mennesker har alt, som f.eks. privatfly, mens andre intet har. Dem med privatfly bliver accepteret som værende bedre, bedre til at tjene penge eller til at stjæle. Folk behandler også hinanden dårligere. Chauffører sidder længere i biler, man kan behandle rengøringsdamen dårligt. Der er større fokus på hierarkiet end man har det i Danmark. Lederne er enten smartere, klogere, bedre til at stjæle. De er smartere på den ene eller anden måde, og det stiller man ikke spørgsmålstegn ved. Individualism 58

11 Fejlen placeres i Rusland gerne udenfor gruppen. Russerne burde være grønne, så man kender dem når man ser dem. Så de ikke ligner alle mulige, for de er så forskellige fra andre vestlige mennesker. Mig først, for ellers så dør Jeg af sult. Man skal placere opgaven, man kan ikke give en opgave. I Danmark tager man opgaver, i Rusland får man opgaven. Uncertainty avoidance Hele forretningsmetoden nu om dage, bygger på at tage risici. Pga. historien ønsker at man ændre samfundet, man havde ingen penge før. Man havde ingen penge, ingen healthcare, ingen security. Du skal tage dine egne risici. Your family is your network. Man kan tage på kontoret og få penge, men der er ingen beskyttelse. Der er folk i Rusland som sulter. Men de er entreprenører, sådan er en stor del af Rusland. Skal bygge noget op. De bryder sig ikke nødvendigvis om risicien, men har intet valg. Short term vs long term, det handler om ikke at miste ansigt. Det handler om at skjule sine fejl. Russerne vil aldrig indrømme fejl. Hvor placerer vi fejlen hvis det går galt. Du tager æren og aldrig fejlen. Åbenhed Det er ikke fjendtligt (landet), men man skal tage sig af sig selv først. Har man tid og energi kan man snakke med de andre. Russere kan enten lide dig, eller ikke lide dig. Som en anden farve kan det være svært, men kommer man fra Danmark eller Europa, så bliver man vel modtaget. Man er fra Europa. Tidligere var det eksotisk for russerne at man kom fra europa. Men det er stadig meget konkurrencepræget. Russere er mere åbne end danskere er den anden vej. Hvis man vil være her, så skal man vise at man er bedre. Det er sort eller hvidt. Enten klarer man sig og det er fedt, ellers er man fattig. Tilpasning Det er de personlige kompetencer som er de vigtigste for at blive tilpasset. Du vil komme ud for ting som er ulovlige i Danmark. Og det skal man tage stilling til. Efter noget tid må de give op på danskere. Dygtige russere vil måske tage over Det er meget dyrt at bo i Rusland, og det skal virksomheden betale for. Det er dyrt at sende ungerne i skole, og betale for lejlighed og forsikring. Det er dyrt at bo her, fordi alle gerne vil bo her. Når du er ekspatrieret er du i centrum. Du har mulighederne, men du skal også performe. I Danmark kan du være hvem som helst, men når du er ekspatrierete. 59

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er.

M: Jeg vidste godt det var en mulighed, men jeg vidste ikke hvordan det egentlige forløb er. Interview med Malene J: 00.27: først så skal jeg spørge om hvor gammel du er? M: 25 J: Studere eller arbejder du? M: Jeg arbejder J: Hvor er du opvokset henne? M: Køge J: Og hvilket postnummer bor du i

Læs mere

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag H - Søren 00.06 Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.11 Søren: En ganske almindelig hverdag? 0014

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Stykket mellem den første og den anden samtale

Stykket mellem den første og den anden samtale Stykket mellem den første og den anden samtale (Thomas har også forladt lokalet, nok for at gå på toilettet. Deres evaluering af ham starter først lidt inde, Thomas er ikke kommet tilbage endnu) [00:31:24.11]

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder

Kapitel 4. Noget om køn og lidt om alder Kapitel 4 Noget om køn og lidt om alder 1 19 En lærerig proces Uffe Er det ikke hårdt at have tvillinger? Nu kender jeg jo ikke andet, men øh jeg vil sige jo, selvfølgelig er det hårdt. Hvor gamle er de?

Læs mere

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016

Bilag 2 - Interview med Peter 21/4-2016 Mathias Frantsen (Interviewer): I1 Mikkel Toldam (Interviewer): I2 Peter(Interviewperson): P I1: Godt. Sådan, vi kører, der er lyd på, yes. Øhh hej med dig P: Hej, I1: Hvem er vi? Vi er begge to RUC studerende,

Læs mere

Bilag nr. 5: Interview med Adin

Bilag nr. 5: Interview med Adin Bilag nr. 5: Interview med Adin I: Nu skal du se, jeg har den faktisk her (red. Adins tegning). Kan du ikke prøve at fortælle lidt om den? 5 A: Jeg har tegnet Slenderman. I: Slenderman ja. Hvor var det

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro

Bilag 2. Interview med Kasper. Intro Bilag 2 Interview med Kasper Intro I: Vi er er en gruppe på fem piger, som studerer kommunikation på Roskilde Universitet. Vi er i gang med at undersøge ufrivillig graviditet og især hos mænd ufrivillige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen

Red Barnets Venskabsfamilier - Dokumentation og evaluering 2008 Bilag 2.3: Interview med xxx Foretaget 26. november 2008 af Mille Buch-Andersen xxx er 22 år og bor i Ringsted. Han er bror til yyy, som blev interviewet umiddelbart før xxx. De bor 5 minutters gang fra hinanden. xxx bor alene, hans kæreste er flyttet en måneds tid før. Jeg kontaktede

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed

Kapitel 6. Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed Kapitel 6 Noget om tøj, budskaber og bæredygtighed 1 5 Hvordan har du det med tøj? Voxpop Jamilla Altså, jeg bliver selvfølgelig glad, når jeg arver tøj, og når jeg får noget. Det er rigtig dejligt Og

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan

Simon Skov Fougt. F: Neeeej. F: Alkohol. I: Nej, fordi at det jo, det sku ik være om hvad du kan li, men hvad vi har brugt. F: Ja I (skriver) : Sådan . I: Vi kan næsten ikke høre noget der (de hører musik på en mobiltelefon). Er det for højt? 2. F: Nej (de er i gang med reklameassistenten. Læser højt): Hvordan får I jeres budskab til at fremgå af reklamen?

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Bilag A: Interview med Annette

Bilag A: Interview med Annette Bilag A: Interview med Annette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 I: Da du valgte at du skulle igennem det her forløb valgte du så at benytte dig af en anonym eller en

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI

MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI MANUSKRIPT TIL PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI PROFIL 3 MERIYAN PAHLAVI KVINDE 32 ÅR KRISTEN-ARMENIER TO BØRN PÅ HHV. 2 OG 4 ÅR UDDANNET REGNSKABSMEDARBEJDER INGEN ARBEJDSERFARING ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1)

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København.

Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Bilag 4. Transskription af interview. Interview gennemført d. 7 maj 2014, i København. Beskrivelse af interview med Nadia Interviewet med Nadia blev gennemført på biblioteket Støberiet på Blågårds Plads

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Bilag D: Interview med Dorthe

Bilag D: Interview med Dorthe Bilag D: Interview med Dorthe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 I: Vi vil egentlig gerne starte med at høre fordi nu er du sådan undervejs i forløbet starte med

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause

BILAG 4. Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014. L: Lars.. = mindre pause BILAG 4 Transskription af interview med Lars produktionsmedarbejder, d. 02.04.2014 L: Lars.. = mindre pause I = Ida (Interviewer 1)... = lang pause J = Jakob (Interviewer 2) [] = markerer lyde og andet

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?

Bilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min

Bilag 4. Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min Bilag 4 Transskribering - Interview med Præst fra Mariakirken, Birgitte Jeppesen Interviewets varighed: 22:22 min B: Inden for denne her tid har det primært været østeuropæere der har været i Mariatjenesten,

Læs mere

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV

ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER. Øvelsesinstruktion - lærer TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Øvelsesinstruktion - lærer ØVELSESINSTRUKTION - LÆRER TEMA: #PRIVATLIV TEMA: #PRIVATLIV Speed date Øvelsens formål: At eleverne får sat egne tanker i spil, som relaterer sig til temaet #privatliv. At eleverne

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år Samtale, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. år 0 0 0 0 Indledende kontekstafklaring jf. metode. Patrick: Hvilke ord vil du bruge om Danske Bank? Z: Det var et rigtig godt

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere