Finansforbundets magasin nr. 6, tro mod jobbet

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr. 6, 2011 tro mod jobbet Finansfolk bliver i snit over 13 år på samme arbejdsplads, hvilket er næsten fem år mere end den gennemsnitlige lønmodtager. Læs side 14

2 Man behøver ikke være bankansat for at eje sin pensionskasse Mange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet finanssektoren. Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på og få svaret. Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os. Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

3 indhold 22 en bankmand der slår fra sig 14 Lang tid på samme sted Finansfolk har høj anciennitet i forhold til andre erhvervsgrupper 18 Nej tak til 400 millioner Pengeinstitutterne har ikke udnyttet de kautionspenge for lån til virksomheder, som regeringen har afsat 22 En bankmand der slår fra sig Torben Keller er dansk boksnings håb til OL Til daglig slås han med kundeporteføljerne i Spar Nords Åbybro-afdeling 26 Cloud computing vinder frem Tema: finansiel innovation Nye krav til rådgivere Tusindvis af finansansatte skal nu dokumentere, at de har kompetencerne i orden 36 Tema: finansiel innovation Finanssektoren er længere fremme end de fleste andre brancher, hvad angår evnen til at forny sig 46 Kunsten at gøre ingenting Mennesket er designet til jævnligt at synke ned i refleksion, men det kan være sværere, end man tror 48 Klimaet påvirker kreditten Banke rog instituttionelle investorer har blikket rettet mod klimaudfordringerne 52 sådan fylder vi statskassen FTF udsender visionært oplæg til mere vækst 56 År 0 efter Amagerbanken Velbesøgt medlemsmøde i Finansforbundet om Amagerbankens krak det faste 46 kunsten at gøre ingenting 4-13 Nyheder 7 leder 34 bankhistorie globalt 52 3 fede 55 finanskronik 56 bankhistorie det juridiske hjørne ledige og seniorer Finansjob nyt om job og karriere Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 6, juni Næste nummer fredag 5. august 2011 Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Mette Tolling mto@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 20. juni. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: i perioden 1. januar-30. juni 2010 Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Territorium Finans juni

4 Nyheder Kapitalkravene bliver stadig større, gearingseffekten bliver mindre. Dermed bliver bankerne som investering betragtet lige så interessante som at drive et vandværk. ATP s administrerende direktør, Lars Rohde, til Ritzau Finans Banker tjente kroner i timen Motion kan koste dyrt Skader, der kommer af motionsarrangementer, anerkendes ikke som arbejdsskade. Der er tale om motionstilbud, som den enkelte kan vælge fra eller til, som ikke hører under arbejdspladsens forsikring ved skade. En motionsskade kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis arbejdsgiveren har pålagt medarbejderen at holde sig i form. Det skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Den ansatte bør derfor være opmærksom på egen eller virksomhedens forsikring, før denne kaster sig ud i de mere vilde motionsarrangementer. Landets seks største banker trak det samlede resultat før skat for de i alt 123 pengeinstitutter op på 4,1 milliarder kroner i 2010, viser Finanstilsynets opgørelse over regnskaberne. Det svarer til, at pengeinstitutterne tjente kroner i timen. I 2009 tabte de tilsammen 1,78 millioner kroner i timen. De seks store banker i gruppe 1 Danske Bank, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit Bank og FIH Erhvervsbank - leverede tilsammen et resultat før skat på 12,6 milliarder kroner. Til gengæld havde de 12 pengeinstitutter i gruppe 2 et samlet minus på 5,357 milliarder kroner i Forklaringen er, at både Amagerbanken og Roskilde Bank som begge havde store underskud figurerer iblandt dem. De 78 pengeinstitutter i gruppe 3 havde også et samlet minus i 2010 på 3,103 milliarder kroner, hvilket dog er mere end en halvering i forhold til 2009, hvor minusset var på 7,327 milliarder kroner. Retssag om Amagerbanken på vej En gruppe af tidligere Amagerbanken-aktionærer vil sagsøge både staten og Amagerbankens ledelse med krav om erstatning. Det skriver Dansk Aktionærforening på sin hjemmeside. Det er ikke kun den gamle ledelse, der kan vente en retssag, også den nuværende ledelse, Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet vil gruppen trække i retten. Aktionærforeningen vil ikke deltage i en retssag, men støtter aktionærerne, og opfordrer dem til at vente på, at Erhvervs- og Økonomiministeriets uafhængige undersøgelse har afdækket et eventuelt ansvar. sender regning til sektoren Står det til S og SF, bliver det primært bankerne og pensionsselskaberne, der skal betale for danskernes velfærd frem til I de to partiers 2020-plan, Fair Løsning, skal finanssektoren betale 40 procent af de skatteomlægninger for 24 milliarder, som der lægges op til. De finansielle virksomheder bliver blandt andet pålagt en særlig virksomhedsbeskatning til en værdi af to milliarder, og gennem handelen med værdipapirer regner oppositionen med at hente fire milliarder. Bankerne har jo nogle kolossale overskud. Især Nordea, men også Danske Bank. Det er jo fantastiske summer, de har i overskud. Og i øvrigt også fantastiske løsninger. Det er der da en række muligheder for at se på uden at de af den grund kommer til at lide sult, siger SF-formand Villy Søvndal til Børsen. 4 Finans juni 2011

5 nyheder Vi skal have flere medlemmer Mange akademikere og unge i finanssektoren er ikke medlem af Finansforbundet, men det bliver de i de kommende år, siger næstformand Solveig Ørteby Foto: Lisbeth Holten Målet er at alle ansatte i sektoren skal være medlem, siger næstformand Solveig Ørteby. På sin vis ser det fornuftigt ud med medlemsudviklingen i Finansforbundet. Fire ud af fem ansatte i sektoren, og medlemstallet på cirka er i modsætning til mange andre fagforbunds medlemstal ikke faldet af betydning de seneste mange år. Men alligevel har forbundet valgt at sætte fuldt blus på hvervning af nye medlemmer og gjort det til det vigtigste politiske indsatsområde i de kommende år. Målet er, at alle ansatte i sektoren skal være medlem af Finansforbundet. Vi forhandler overenskomsten, som måske er landets bedste, vi kender branchen bedre end andre faglige organisationer, og vi har generelt en meget høj medlemstilfredshed, fordi vores tilbud og servicer er af høj kvalitet, siger Finansforbundets næstformand, Solveig Ørteby. Det er især et ændret rekrutteringsmønster i virksomhederne, som truer Finansforbundets medlemstal. Pengeinstitutterne ansætter i høj grad akademikere, som enten er organiseret i andre fagforbund eller ikke er organiseret, og der tages færre finanselever ind, som traditionelt melder sig ind i forbundet. Desuden vælger flere unge at stå uden for fagforeningen. Finansforbundets hverveprojekt fokuserer derfor på at få flere akademikere til at melde sig ind. Det sker via aktiviteter fra forbundet centralt, fra kredsene og via den enkelte tillidsmand på arbejdspladsen. Solveig Ørteby er overbevist om, at mange akademikere og unge vil melde sig ind i forbundet i de kommende år, når det går op for dem, at Finansforbundets tilbud om rådgivning, service og netværk gør det muligt for dem at lykkes i sektoren. Vi har i de seneste otte-ti måneder gennemført en række succesfulde debatmøder, netværksarrangementer og karrierebarer for henholdsvis akademikere og unge, med mange deltagere og positiv tilbagemeldinger. Kendskabet til os er stigende. Nu skal vi bare have eksisterende medlemmer og tillidsmænd til at tage fat i deres kolleger, som ikke er medlemmer endnu, og overbevise dem om, at et medlemskab af Finansforbundet er et godt valg, siger hun./cjo hvervning handler om tillid Richard O Dwyer har det seneste års tid været tillidsmand i Nykredits afdeling for it-udvikling i København. De fleste af hans kolleger er akademikere, som først og fremmest er optaget af de faglige udfordringer i deres arbejde og ikke af, hvilken er sektor de er ansat i. Derfor er mange medlemmer af andre fagforbund end Finansforbundet. Men med personlige samtaler er det lykkedes for Richard O Dwyer at overbevise mange om, at de er bedre tjent med at være medlem af Finansforbundet. Kontingentstørrelse og overenskomstspørgsmålet betyder ikke altid så meget for mine kolleger. Men det er vigtigt for dem at have tillid til mig og føle, at jeg som tillidsmand er der til at bakke dem op på arbejdspladsen. Det er det, der får en del til at melde sig ind i Finansforbundet, fortæller Richard O Dwyer. Han fører ikke statistik over, hvor mange kolleger han har fået til at melde sig ind i forbundet, men der er tale om adskillige håndfulde siden årsskiftet. Jeg er absolut ikke en sælger, men jeg lytter meget til, hvilke behov den enkelte kollega har, men også hvad de ikke vil bruge en fagforening til. Ofte taler jeg med nogle over en længere periode, og der er også nogle, som ikke har lyst til at melde sig ind i forbundet, hvilket jeg selvfølgelig respekterer. Det er min personlige ambition at være en god tillidsmand, som mine kolleger har tillid til. Og det får jeg cadeau for, når de beslutter at melde sig ind i forbundet, siger Richard O Dwyer./CJO Richard O Dwyer nyder sine kollegers tillid og er årsag til, at mange af dem melder sig ind i Finansforbundet. Foto: Casper Balslev Finans juni

6 nyheder Bedste analytikerhold er Danske Bank bliver igen i år bedømt til at have det bedste analytikerhold af Økonomisk Ugebrevs BørsmæglerRating for Aktieanalytikere. Nordea, der kommer på andenpladsen, er avanceret fra sidste års femteplads. Det skyldes blandt andet, at Nordea i år hyrede den topratede farmaanalyiker Michael Novod, som også i år blev kåret til Årets Aktieanalytiker. I Danske Markets er otte ud af de 27 analytikere på listen over danske bedste aktieanalytikere. finansfolk løb stafet BEC s (Bankernes EDB Central) samarbejdspartnere, kollegaer og kunder løb tirsdag 17. maj for sjette år i træk over målstregen til BEC s parstafetløb på 3 gange 5 kilometer. Men det sportslige arrangement ved BEC s hovedkontor i Roskilde får ikke kun pulsen op hos deltagerne, det styrker også samarbejdet mellem parterne. BEC-stafet er finansbranchens sociale begivenhed. Her styrker vi båndene mellem mennesker og dermed mellem virksomheder. Så med BEC-stafet fortsætter vi bare arbejdsdagen, hvor samarbejdet er meget tæt med vores kunder, siger BEC s administrerende direktør, Leo Svendsen. Efter sveden var tørret af panden, var der barbecue for de aktive kollegaer, kunder og partnere. Hver 16. mobbes på jobbet 6,7 procent af de ansatte har inden for de seneste år været udsat for mobning på arbejdspladsen, mens 1,6 procent er udsat for ugentlig mobning. Det viser de seneste tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. De psykiske og fysiske konsekvenser af mobning kan være alvorlige. Det drejer sig om udvikling af depression, udbrændthed, angst og nervøsitet, og mobbeofret kan opleve følelse af skyld, skam og udvikle ringe selvværd. De fysiske konsekvenser kan være hjerte-kar-sygdomme og fibromyalgi, som er en sygdom, hvor patienten oplever kroniske smerter i muskler og led og har problemer med søvnen. EU vil ændre indskydergarantien EU arbejder på at ændre det nuværende direktiv om indskydergaranti. Der lægges op til markant reformation af blandt andet den ordning, som vi har i Danmark, hvor bankerne kun giver penge til Indskydergarantifonden, når en bank er gået konkurs. I stedet skal en større del af regningen betales på forskud gennem en form for løbende forsikring. Finansrådet bakker op om en harmonisering af reglerne, men lægger vægt på det vil tage tid at få igennem EU-systemet. Danske Bank og Nordea er også positivt indstillede. Præcisering I Finans nr. 5 stod der på side 10, at SDC hidtil har klaret sig igennem finanskrisen uden større fyringsrunder, men at ledelsen den 13. april valgte at afskedige ni medarbejdere i forbindelse med en tilpasning af organisationen. Dette er dog ikke helt korrekt, da fyringerne ingen forbindelse har til finanskrisen. SDC meddeler, at fyringerne skyldes, at ledelsen med henblik på at højne kundetilfredshed og kvaliteten på leverancer til SDCs kunder, har valgt at gennemføre en tilpasning af faglige kompetencer, engagement og adfærd i et enkelt område i organisationen. 6 Finans juni 2011

7 leder Den situation, Danmark står i, er alt for alvorlig til, at politikerne fastlåser sig selv og hinanden i bloktænkning Lad os vedtage en lilla plan Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen Valget står mellem en blå eller en rød plan for Danmarks fremtid. Sådan bliver det i hvert fald præsenteret af politikerne. Og det er jo ganske forventeligt, at de to fløje i Folketinget på den måde kæmper om regeringsmagten efter det Folketingsvalg, der kommer senest til november i år. Men for Danmark er det et ærgerligt enten-eller. For begge planer har for så vidt noget godt at byde på, og derfor burde vi kunne vælge en tredje plan. For tager vi lidt vækstforslag fra den røde plan og blander det med en ordentlig sjat blå evne til at balancere regnskabet, så ender vi med en lilla plan, der kunne have en rigtig god chance for at få Danmark på fode igen. For uden en ambitiøs vækststrategi vil Danmark blot kunne holde hovedet over vandet. Finansforbundet har sammen med FTF lavet et vækstudspil, der beskriver, hvordan vi gennem innovation, uddannelse og udvidet samarbejde mellem det private og offentlige skal sikre det danske velfærdssamfund, som vi alle sætter så stor pris på. Og den vækst kommer ikke af sig selv. Den skal have en hjælpende hånd. Her spiller den finansielle sektor en kæmpe rolle. For et sundt og veldrevent finansielt system er selve fundamentet for vækst. Desværre ser det ikke ud til, at hverken den blå eller røde fløj helt har forstået betydningen af en velfungerende finansiel sektor. Vi ser en politisk iver til at regulere sektoren, og mange af initiativerne har været helt nødvendige. Men vi skal passe på ikke at over regulere. Danmark er gået enegang med regulering ud over den regulering, der aftales fælles i EU-regi. Tiltag, der vil forringe virksomhedernes rammevilkår, og som dermed vil lægge gift ud for en vækstdagsorden. Det kunne se ud, som om politikerne gennemfører en strafekspedition over for en sektor, der i mange vælgeres øjne er årsagen til den økonomiske krise. Problemet er bare, at den straf, man påfører sektoren, vil sprede sig som ringe i vandet. For hvis det finansielle system ikke fungerer optimalt, kan det ikke støtte op om væksten og den innovation, Danmark har så hårdt brug for. Tværtimod vil en stækket sektor blive en bremse for vækst. Og det kan politikerne vel ikke i ramme alvor være interesseret i? Den situation, Danmark står i, er alt for alvorlig til, at politikerne fastlåser sig selv og hinanden i bloktænkning. Det ville være forfriskende, hvis politikerne arbejdede på en fælles vej renset for hensyn til farver og fløje! n Finans juni

8 nyheder Politisk straffeaktion Finansforbundets formand, Kent Petersen, kritiserer både blå og rød bloks reformplaner, fordi de straffer de mennesker, som har fulgt selvsamme partiers bøn om at spare op til deres pension For Finansforbundets medlemmer betyder regeringens tilbagetrækningsreform en reel afskaffelse af efterlønnen. For uanset om man vælger at begynde sin pensionsudbetaling under efterlønnen, eller om man vælger at udskyde den, så bliver modregningen så stor, at det slet ikke giver mening for et gennemsnitligt medlem af Finansforbundet at gå på efterløn. Jeg tror, at mange af Finansforbundets medlemmer vil have svært ved at forstå, at de skal straffes for at have gjort det, politikerne har bedt dem om nemlig at spare op til pension. Finansforbundets medlemmer kommer med regeringens tilbagetrækningsreform i realiteten ikke til at kunne benytte efterlønnen, og samtidig skal de nu se i øjnene, at de skal arbejde, til de er 69 år. De betaler simpelthen dobbelt op, siger Kent Petersen. Også S og SF går efter pensionskronerne. I den 2020-plan, partierne præsenterede man dag 16. maj, fastholder S og SF tidligere planer om, at man vil sætte et loft for pen sionsindbetalinger, så indbetalinger over beskattes. Stort set alle partier har i årevis bedt os om at spare op til vores pension. Det har arbejdsmarkedets parter taget alvorligt ved at indgå centrale aftaler om at øge pensionsbidragene, og det har vores medlemmer taget alvorligt ved at acceptere, at en stigende del af deres løn gik til pension. Nu straffer man altså lønmodtagerne for at gøre, som der blev sagt. Jeg går ud fra, at politikerne stadig gerne vil have, at vi kan forsørge os selv, når vi forlader arbejdsmarkedet. Men forslaget stikker en kæp i hjulet på motivationen til at spare op, siger Kent Petersen. Efterløn og modregning, hvis man ikke får udbetalt egen pension i efterlønsperioden Efterløn og modregning, hvis man får udbetalt egen pension i efterlønsperioden Arbejdsfunktioner Efterløn Fradrag Efterløn efter fradrag Pr. år Efterløn efter fradrag Pr. md. Fradrag i efterløn Pct. Arbejdsfunktioner Efterløn Fradrag Efterløn efter fradrag Pr. år Efterløn efter fradrag Pr. md. Fradrag i efterløn Pct. Bank- og sparekassemedarbejder Privatkunde-rådgiver Erhvervskunderådgiver Itmedarbejder Bank- og sparekassemedarbejder Privatkunderådgiver Erhvervskunderådgiver Itmedarbejder Anm,: Beregningerne er foretaget under forudsætning af fuld indfasning af aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for en 64-årig. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot med en ændret sats fra 60 til 80 pct. modregning af 5 pct. af depotet. Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010). Anm,: Beregningerne er foretaget under forudsætning af fuld indfasning af aftalen om senere tilbagetrækning. Dermed er pensionsdepotet opgjort for en 64-årig. Det er endvidere antaget, at arbejdsmarkedspensionen udbetales som en livsvarig ydelse. Der er regnet på samme model for fradrag i efterløn, blot med en ændret sats fra 50 til 64 pct. modregning af den udbetalte ydelse. Kilde: FA kønsopdelt lønstatistik 2009 opregnet til 2010-niveau med aftalt lønstigning samt pensionsmodel udarbejdet af SB-aktuar (2010). Pensionskasser afviser banker Det er ikke kun i udlandet, at investorer er forbeholdne over for at investere i danske banker. Også de danske pensionskasser afviser de små og mellemstore pengeinstitutter, som har brug for investorer til deres egne obligationsudstedelser. Det er usikkerheden om, hvad der reelt gemmer sig i bankernes lånebøger, og frygten for store tab, hvis renten stiger, der afholder de store investorer i at sætte deres penge i pengeinstitutterne, skriver Børsen. Tidligere har mange af de små og mellemstore pengeinstitutter fundet funding i Tyskland, men her er de tyske banker begyndt at lukke kassen. Spørgsmålet er også, hvor stor investeringen bliver. Der skal være tilstrækkelig mange penge i det for os til, at det giver mening, så en enkelt bank ville nok ikke kunne bære en investering i vores tilfælde, siger fondsdirektør i ATP Henrik Gade Jepsen. 8 Finans juni 2011

9 Lev op til de nye krav på gul og grøn Start din uddannelse lige der, hvor det føles rigtigt for dig... E-learning-kurser Tjek-din-viden Fysiske kurser Klik ind på og læs om mulighederne Hvilke produkter er gule og hvilke er grønne? Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset Risikomærkning - fri adgang til minikurset på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget 10 DK-8660 Skanderborg

10 nyheder Trådløs betaling på vej Banker indfører sms-betaling Inden årets udgang vil pengeinstitutterne og Nets være klar med en løsning, hvor forbrugerens penge trukket direkte fra bankkontoen ved en sms-betaling. Det vil gøre det nemmere for virksomhederne at holde styr på regnskaberne, og samtidig bliver det mere attraktivt for andre brancher at benytte sms-betalingen. Det kommer til at køre som et normalt betalingsforløb, hvor pengene trækkes på kontoen umiddelbart efter smsbetalingen. Hvad der måske er vigtigere er, at forretningen får deres penge hurtigere, og det vil åbne op for, at flere sektorer vil finde det her interessant, siger Nets pressechef Søren Winge til Magasinet Finans. Bankernes mobile løsning, som produktet indtil videre hedder, er væsentligt anderledes end sms betalingen, som vi kender den. Beløbsgrænsen bliver sat op fra de nuværende 225 kroner til kroner, hvilket åbner op for køb af andre produkter end markedet i dag tilbyder. Nets forventer også, at folk med firmatelefoner vil benytte sig af betalingen, da den ikke længere går gennem teleselskabet. Som sms-betalingen eksisterer i dag, er den både omkostningsfuld og besværlig for virksomhederne at benytte sig af. DSB, som har haft stor succes med sms-betaling, har derfor presset på, for at få aftalen mellem bankerne og Nets i hus. Det er vigtigt, at der kommer konkurrence for at skabe en positiv prisudvikling på det her marked, siger salgsdirektør i DSB Niklas Marschall. Han ser en deling af markedet, hvor teleselskaberne vil gå efter de små betalinger, hvor Nets og bankerne vil stå for de /MTO Nets er ved at have en ny infrastruktur færdig, som gør det muligt at håndtere trådløse betalingskort. I løbet af 2012 vil det tidligere PBS være klar med en løsning, der kan byde betalingskort som Visa paywave og MasterCard PayPass velkommen. Men også mobiltelefoner med NFC-chip vil kunne bruges som betalingsmiddel, skriver Ingeniøren. De nye kort eller telefon skal blot holdes op foran terminalen, hvorefter et signal fortæller kunden, om kortet er registreret. Betalingen vil typisk være en småbetaling op til cirka 150 kroner og vil ikke kræve en pinkode. For beløb over 150 kroner skal pinkoden indtastes og verificeres, som det er tilfældet med Dankort. Uanset hvad vil der være en tidsmæssig besparelse i den kontaktløse betaling. Forsøg med mobilbetalinger I løbet af 2011 og 2012 vil Nets med en række samarbejdspartnere og testpersoner eksperimentere med forskellige typer af betaling med mobiltelefonen. Forsøgene foregår i Nets lokaler i Ballerup og udføres af CFIR (Copenhagen Finance Region) i samarbejde med Innovation Lab, IBM, Cellpoint Mobile, CBS, Danske Bank, Finansrådet og Nets. Projektet handler om at undersøge ny måder at konvertere fysiske betalinger til elektroniske betalinger. Og vi er selvfølgelig interesserede i området, fordi vi tror, at elektroniske betalinger fortsat vil udgøre en stigende del af fremtiden, siger pressekonsulent fra Nets Michael Juul Rugaard til Magasinet Finans. /MTO Vi skal ikke foretage opkøb eller overtage andre banker, dels fordi vi næppe får lov til det af konkurrencemyndighederne, dels fordi vi tror, at det tjener bankens aktionærer bedst, at vi vokser ved egen kraft. Vi kan godt blive lidt større i Danmark. Men jeg forventer den største vækst i forretningsomfang i Sverige, Norge og Finland. Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup, til Økonomisk Ugebrev 10 Finans juni 2011

11 Forbered dig til rød certificeringsprøve Fysiske kurser af en dags varighed - med cases fra hverdagen: Terminsforretninger, futures og certifikater den 3. oktober 2011 Optioner den 27. oktober 2011 Swaps den 7. november 2011 Uddannelsescentret vil udbyde rød certificeringsprøve Klik ind på og tilmeld dig. Hvilke produkter er røde? Få en kort gennemgang af mærkningsordningen via e-learning-kurset Risikomærkning - fri adgang til minikurset på Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget 10 DK-8660 Skanderborg

12 nyheder Hård tid for 400 Amagerbank-ansatte Efter nyheden om BankNordiks overtagelse af Amagerbanken venter endnu et par måneders nervepirrende ventetid for de fleste af de godt 400 Amagerbank-ansatte, før de ved, om de er sikret job af den nye ejer Det blev ikke den udløsning af spændingen, som medarbejderne i Amagerbanken havde håbet på, da salget af banken til BankNordik blev offentliggjort onsdag den 18. maj. Rigtig længe har medarbejderne i den plagede bank gået i uvished, og den uvished fortsætter formodentligt et par måneder endnu. De omkring 400 nuværende medarbejdere har fået at vide, at BankNordik forventer at overtage 160 medarbejdere. Nogle af dem, der ikke kommer med i den nye bank, kan forvente at blive overført til den røde bank, der skal forvalte de cirka 200 kunder og en balance på 13 milliarder kroner, som BankNordik har frabedt sig. Det er forfærdeligt træls, at vi tilsyneladende ikke kan undgå fyringer i et større omfang. Det er frygteligt frustrerende for de medarbejdere, der nu igennem lang tid har knoklet loyalt for banken og for kunderne, ikke mindst for at fremme et bedst muligt salg, siger John Skafte, fællestillidsmand og medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. I den næste tid vil ledelsen i BankNordik tage en rundtur til samtlige filialer og sammen med chefer og filialdirektører sætte det for dem bedste hold. Nogle steder vil det blive nødvendigt at lægge filialer sammen, som for eksempel i Odense, hvor begge banker er repræsenteret. Selvfølgelig er vi da glade for, at Amagerbankens filialnet er solgt samlet, men der kommer en hård tid for medarbejderne, siger John Skafte. John Skafte er i kontakt med fællestillidsmanden i BankNordik, Kenneth Samuelsen, som han kender godt fra kredsbestyrelsesarbejdet i Kreds Øst. Også Finansforbundet vil være aktiv deltager i forhandlingerne om, hvordan medarbejdernes vilkår varetages bedst muligt. Fra Amagerbankens kollaps i februar i år til nu har omkring 75 medarbejdere sagt op./et Det er træls, at vi tilsyneladende ikke kan undgå fyringer i et større omfang, siger fællestillidsmand John Skafte. Foto: Lisbeth Holten Arbejdsretten frikender Nykredit Arbejdsretten afsagde onsdag 19. maj dom i en sag om Nykredits ageren i forbindelse med virksomhedens overtagelse af medarbejdere fra Forstædernes Bank. Arbejdsretten fandt ikke, at Nykredits lønnedsættelser for godt og vel 100 medarbejdere over foråret og sommeren 2009 kunne betragtes som et kollektivt kampskridt. Umiddelbart er det et skuffende resultat. Finansforbundet bragte sagen for Arbejdsretten, fordi vi naturligvis altid må forfølge en sag, hvor vi mener, en arbejdsgiver foretager et ulovligt kampskridt. Og det vil vi gøre igen, selvom Arbejdsretten i denne konkrete sag ikke var enig i vores vurdering, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Finansforbundet bragte sagen for Arbejdsretten, da Nykredit efter fusionen med Forstædernes Bank præsenterede medarbejderne fra Forstædernes Bank for kollektive lønnedsættelser på mellem 7 og 19 procent. Finansforbundet vurderede, at Nykredits handling kunne sidestilles med en kollektiv afskedigelse, og dermed var det et ulovligt kampskridt. 12 Finans juni 2011

13 Ikano Bank har testet, om det løfter salget, når man kombinerer breve og s. Testen viste, at kunder, der både modtog breve og s, i højere grad åbnede, læste og huskede budskaberne fra Ikano Bank. Kombinationen af medier gav pote og en stigning i salg på 101%. Læs hele casen på ET BREV BETYDER MERE

14 loyalitet lang tid på samme sted Ansatte i pengeinstitutter bliver i gennemsnit 4,7 år længere på samme arbejdsplads end den gennemsnitlige lønmodtager. Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, der mener, at sektoren generelt har gode arbejdsforhold. På den anden side er der fare for, der ikke kommer frisk viden ind i virksomheden Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Territorium 14 Finans juni 2011

15 Du starter i banken, og du pensioneres fra banken. Det er en sætning, mange ældre i den finansielle sektor kan nikke genkendende til. At sætningen ikke nødvendigvis er et levn fra gamle dage, viser en rundspørge til ti store og mellemstore banker, som Magasinet Finans har foretaget. Således er den gennemsnitlige anciennitet for medarbejderne i Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Nykredit Bank, Vestjysk Bank, Middelfart Sparekasse, Nordjyske Bank, Sparbank, Sparekassen Kronjylland og Sparekassen Sjælland 13,3 år på nuværende tidspunkt. Det er 4,7 år mere end på det generelle arbejdsmarked, hvor lønmodtagerne, ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, havde en anciennitet på 8,6 år i Og mens lavkonjunkturen med større arbejdsløshed til følge det seneste par år har haft en vis betydning for, hvor ivrig arbejdsstyrken er for at skifte arbejdsplads, så forklarer den ikke hele den store forskel mellem den generelle lønmodtager og finansansatte. Til sammenligning skete der et fald i den gennemsnitlige anciennitet for den almindelige lønmodtager på 0,3 år fra 2005 til En periode præget af højkonjunktur og lav arbejdsløshed. Tallene kommer ikke bag på arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. I grundstruktur sammenligner han finanssektoren med den offentlige sektor, hvor medarbejderne også typisk har en høj gennemsnitsanciennitet set i forhold til den private sektor. Finanssektoren adskiller sig på mange måder fra resten af den private sektor, forstået på den måde, at der er gode arbejdsforhold, god forhandlingstradition mellem arbejdsgiver og lønmodtager, en god overenskomst, fokus på personalets trivsel og god løn. Derudover er nogle af virksomhederne i sektoren også ganske store organisationer med mange udviklingsmuligheder. Alt sammen incitamenter for, at medarbejderne bliver hængende på arbejdspladsen, siger arbejdsmarkedsforskeren. Høj intern mobilitet Højdespringerne er da også typisk de store banker, hvor der er gode interne udviklingsmuligheder, såsom Danske Bank og Nordea. Her er gennemsnitsancienniteten henholdsvis 18,3 år og 16,6 år. I Danske Bank, som i mange andre banker, er det eksempelvis kutyme, at alle ledige stillinger først bliver slået op internt. Der har altid været en høj grad af intern mobilitet i Danske Bank, og så lever den traditionelle betragtning om, at en gang bank, altid bank også hos os i hvert fald hos den ældre del af medarbejderne. Vi forventer, at der vil komme et opbrud på sigt, især fordi mange af dem med høj anciennitet går på pension inden for en overskuelig periode. Men Danske Bank er så stor en organisation med mange udviklingsmuligheder, at banken stadigvæk vil være en attraktiv arbejdsplads, siger underdirektør i HR Bent Jespersen. Så lang er den gennemsnitlige ansættelsestid Nordjyske Bank 21,5 år Danske Bank (i Danmark) 18,3 år Nordea 16,6 år Vestjysk Bank 13,34 år Jyske Bank 13,27 år Sparekassen Kronjylland 12 år Middelfart Sparekasse 10 år Sparbank 10 år Sparekassen Sjælland 9,2 år *Nykredit Bank 8,6 år Gennemsnitsanciennitet for alle ti banker 13,3 år *Nykredit Bank har eksisteret i forholdsvis kort tid i forhold til de andre banker, da den først blev etableret i starten af 1990 erne. Finans juni

16 loyalitet Men også de mellemstore banker kan være med. Nordjyske Bank render med førstepladsen i Magasinet Finans rundspørge. Medarbejderne har her en gennemsnitsanciennitet på hele 21,5 år. Det kommer ikke bag på den nyudnævnte direktør, Mikael Jakobsen. Jeg kan helt tydelig mærke, at medarbejderne er rigtig glade for deres arbejdsplads. Historisk set har der også altid været en god ledelse i banken. Samtidig har vi inden for de senere år udvidet med flere filialer og flere bankområder, såsom etableringen af et finanscenter. Vi er derfor efterhånden oppe i en størrelse, hvor der er gode muligheder for at udvikle sig internt i organisationen, siger direktøren. Bankdirektøren erkender dog, at den høje anciennitet også dækker over, at banken har en høj gennemsnitsalder. Samtidig har banken i år af omkostningshensyn fravalgt elevindtag. Det er klart, at selvom det er en kæmpe fordel for os og kunderne, at vi har medarbejdere, der i den grad er loyale over for både virksomheden og kunderne, så må det ikke blive en sovepude. Det er vigtigt, at vi også får de unge ind i organisationen, men i år har vi rent budgetmæssigt prioriteret at spare på elevindtaget i stedet for at spare på eksisterende medarbejdere, siger Mikael Jakobsen. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg havde været utilfreds med noget, så havde jeg taget mit gode tøj og gået, siger Birgit Westhoff, der havde 25-års jubilæum i maj. Sværere at rekruttere Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) var gennemsnitsalderen i august ,5 år. FA s beskæftigelsesundersøgelse fra 2010 viser blandt andet, at hvis det det nuværende tilbagetrækningsmønster fortsætter, vil sektoren de næste fem år sige farvel til omkring 15 procent af medarbejderne. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen peger netop på, at selvom det er godt for virksomheden, at der er en høj grad af loyalitet fra medarbejdernes side, samtidig med at der er opbygget en stor rutine og viden internt i organisationen, så betaler virksomhederne også for den lave personaleomsætning. Der er dels risiko for, at virksomheden bliver for statisk, fordi der ikke kommer nok friskt blod og dermed ny viden ind i organisationen. Samtidig bliver der kamp om den nye generation, fordi det er små årgange, der skal tage over fra nogle meget store årgange. Selvom den finansielle sektor ligger foran i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere på grund af de gode arbejdsforhold, så vil den stadig skulle kæmpe, og derfor skal der også satses på rekruttering allerede nu, siger Flemming Ibsen, der dog ikke køber den med, at den nye generation er mindre loyal over for arbejdspladsen. Det vil stadigvæk være muligt at rekruttere stabil arbejdskraft. Det, der måske er anderledes, er, at de unge vil kræve mere af en god arbejdsplads. For dem vil det være altafgørende, at arbejdspladsen kan give dem udviklingsmuligheder, samtidig med at der er en god ledelse, der træder i karakter, er udviklingsorienteret, sætter mål og motiverer. n Lene Bigum Christensen, der kan fejre 25- års jubilæum til august, er glad for det ansvar hun har fået på arbejdspladsen, og muligheden for at præge de opgaver, hun synes er interessante. 16 Finans juni 2011

17 Der har aldrig været grund til at skifte I Sparekassen Sjælland kan 12 medarbejdere alene i år fejre 25-års jubilæum, heriblandt den ordførende direktør. De erfarne medarbejdere er det klister, der holder organisationen sammen, lyder det fra HR-chef Betina Theilgaard Krohn Af Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Foto: Stig Stasig Den røde løber var rullet ud foran hovedindgangen til Sparekassen Sjællands afdeling i Algade i Holbæk, da 51-årige souschef Birgit Westhoff kunne fejre sit 25-års jubilæum i sparekassen den 1. maj i år. Og den skal rulles ud igen i august, hvor også 57-årige marketingkoordinator i sparekassens hovedsæde i Holbæk Lene Bigum Christensen har 25-års jubilæum. I det hele taget er der stor risiko for, at sparekassens røde løber er slidt, når året er omme. For hele 12 medarbejdere ud af i alt 289 medarbejdere fordelt på 20 filialer skal i år fejres med pomp og pragt. Heriblandt den nyudnævnte ordførende direktør, Lars Petersson, som for 25 år siden startede som elev i sparekassen. Og det er da også udviklingspotentialet og friheden til at kaste sig over lige det, man ønsker, der har fået både Birgit og Lene til at blive i sparekassen i så mange år. Jeg har fået lov til at tage alt det ansvar, jeg ville, og i høj grad være med til at præge de opgaver, som jeg har brændt for. Derfor har der heller ikke været nogen grund til at skifte, fortæller Lene. Samme oplevelse har Birgit det, på trods af at hun har fået flere gode og lønmæssigt attraktive tilbud fra andre dele af sektoren. Man kan ikke gøre alt op i penge det er ikke det, der har betydning i det store billede. For mig har det betydet meget, at jeg har kunnet bruge den store erfaring, jeg har fået gennem årene, til at hjælpe kollegaerne. Skifter du, går den erfaring jo tabt. Fælles projekt Selvom Sparekassen Sjælland ikke har en decideret fastholdelsespolitik, så tror HR-chef Betina Theilgaard Krohn heller ikke, at det er nødvendigt. Nøgleordene er, at arbejdspladsen har en tydelig politik for personlig og faglig udvik- ling, der fokuserer på de medarbejdere, sparekassen har. Den demografiske udvikling viser, at vi om få år vil mangle arbejdskraft i sektoren, og det er altafgørende for os, at vi bevarer de gode medarbejdere, vi har, og det gør vi bedst ved at udvikle deres kompetencer, så de kan matche sparekassens behov i fremtiden, siger HR-chefen, der også tror på, at de erfarne medarbejdere er gode for organisationen i kraft af deres rolle som kulturbærere. Vi tror på, at hvis medarbejderne føler sig som en del af et fælles projekt, så vil de også brænde mere for det. De erfarne medarbejdere er det klister, der holder organisationen sammen. Så handler det også om at have fokus på trivsel og styrke det interne netværk. Netop gode kollegaer er sammen med en god og tydelig ledelse, trivsel og et godt arbejdsklima nøgleord, som de to jubilarer sætter på, når de skal beskrive, hvorfor de har valgt at blive i sparekassen. Fleksibilitet er et andet. Som da Birgit betingede sig, at hun, efter at hun havde brugt aftener og weekender i Frede ricia, fordi sparekassen skulle overgå fra SDC til Bankdatas it-systemer, kunne tage på en tremåneders jordomrejse sammen med mand og børn. Eller som da Lene gerne ville bruge sin sproguddannelse til at blive en del af et vikarkorps for danske oversættere i Den Europæiske Centralbank. Andre plusord for de to kvinder har været muligheden for at arbejde tæt på hjemmet, have tid til fritidsaktiviteter, som har fyldt meget hos begge, og følelsen af at være havnet på den rette hylde. Men hverken Lene eller Birgit har villet blive for enhver pris. Der er heller ingen tvivl om, at hvis jeg havde været utilfreds med noget, så havde jeg taget mit gode tøj og gået. Men det har bare aldrig været tilfældet, fastslår Birgit. n Finans juni

18 Væksthjælp nej tak til 400 millioner Banker og sparekasser har ikke brugt alle de penge, som regeringen i erhvervspakken fra 2009 satte af til dansk erhvervsliv. I alt har pengeinstitutterne undladt at udnytte over 400 millioner kroner i kautionspenge for lån til nystartede og etablerede virksomheder. Kun ni pengeinstitutter tilbyder Kom-i-gang-lån Af Mette Tolling mto@finansforbundet.dk 18 Finans juni 2011

19 Der skal gang i erhvervsmaskineriet. Det var regeringens klare budskab, da erhvervspakken blev vedtaget i Den indeholdt blandt andet 1,6 milliarder kroner til vækstkautionslån samt 90 millioner til Kom-i-gang-lån (KIG-lån). Pengene, der forvaltes af Vækstfonden, skulle motivere banker og sparekasser til at give lån til virksomheder med en vis risiko. Men det har knebet med at udnytte Vækstfondens kautionspenge. 25 procent af pengene til vækstkautioner blev ikke anvendt, mens næsten 10 procent af pengene til KIGlånene står uberørte hen for I alt tilbyder blot ni pengeinstitutter KIG-lån. Det ærgrer Håndværksrådet, der mener, at det kun er et begrænset antal pengeinstitutter, der har taget lånemulighederne til sig. Vækstkautionen er skruet sådan sammen, at virksomheder kan låne op til 10 millioner i banken, mens Vækstfonden, der forvalter pengene, kautionerer for 75 procent af pengene. Det samme gælder KIG-lån, der er øremærket banklån op til en million til nystartede virksomheder. Tanken er, at pengeinstitutterne kan give lån til virksomheder med en højere risikoprofil uden at tære for meget på egne kapitalreserver. Finansrådets forklaring på, at pengeinstitutterne ikke har udnyttet det fulde kautionsbeløb, er, at de generelt er blevet mere forsigtige i deres udlån. Med andre ord har de virksomheder, der har søgt om lånene, været for risikofyldte. Den forklaring er cheføkonom Jacob Thiel fra Håndværksrådet ikke enig i. Det kan de ikke dække sig ind under. Jeg er helt med på, at der er virksomheder, der er meget risikofyldte. Men det kan ikke forklare, at bankerne er tilbageholdende. Der er rigtig mange virksomheder, der ligger i gråzonen, hvor vækstkaution ville være oplagt for bankerne at benytte sig af, siger Jacob Thiel. Det er op til pengeinstitutterne Vækstfondens egen forklaring er, at de enkelte filialer ikke har haft godt nok kendskab til Vækstfondens produkter. En væsentlig årsag er, at kendskabet til mulighederne først skulle bredes ud til pengeinstitutterne og erhvervsorganisationerne. Vi har derfor haft et stort arbejde i at fortælle om Vækstfondens muligheder. Og det har virket, for vi kan se, at der har været langt flere kautionsansøgninger i slutningen af 2010 end i starten, siger vicedirektør i Vækstfonden Rolf Kjærgaard. Pengeinstitutterne har i 2010 lavet otte gange så mange vækstkautioner og halvt så mange KIG-lån end året forinden. I alt har Vækstfonden stillet kautionspenge på næsten 1,3 milliarder. Men selv om der er sket meget, så mener Håndværksrådet stadig, at pengeinstitutterne bør informere erhvervs Vækstkaution, indgåede kautioner Vækstkaution i millioner kroner Kom-i-gang-ån, antal indgåede Kom-i gang-ån, i millioner kroner Vækstkaution Vækstfonden kautionerer for 75 procent af bankens lån på op til 10 millioner og giver lånet til både nye og etablerede virksomheder med vækstpotentiale. Lånet skal godkendes af Vækstfonden, som til gengæld tager en stiftelsesprovision på 2 procent af garantibeløbet samt en årlig præmie på 1,25 procent. Af virksomheder, der har benyttet vækstkaution, kan nævnes Baresso og Pippi børnetøj. kom-i-gang-lån (kig-lån) Iværksættere og virksomheder, der skal være under tre år gamle, kan opnå lån op til en million med kautionsdækning på 75 procent fra Vækstfonden. Pengeinstituttet er forpligtiget til også at yde erhvervsrådgivning til virksomheden. Iværksætteren betaler en engangspræmie på 3 procent af lånets hovedstol til Vækstfonden. Bevillingskompetencen ligger ved et KIG-lån hos banken. Finans juni

20 Væksthjælp rådgiverne mere om produkterne. Det skyldes, at Hånd værksrådets medlemmer oplever, at rådgivningen om de forskellige produkter eller mangel på samme varierer fra afdeling til afdeling. Vi opfordrer bankerne til at koordinere indsatsen internt. Det er klart, at den enkelte rådgiver ikke kan holde sig orienteret om alle de produkter, som findes. Banken må derfor understøtte den enkelte medarbejder med information, mener Jacob Thiel. På Vækstfondens egen opgørelse over, hvilke pengeinstitutter der er bedst til at udnytte dens produkter, er der ligeledes et billede af, at der er pengeinstitutter, der er pionerer inden for kautionsprodukterne, mens andre holder sig tilbage. Det kan også være banker på tværs af landet, hvor det har været udvalgte filialer, der har været dygtige til at rulle de her lån ud. Så det er meget drevet af de lokale kræfter, og i hvor høj grad det enkelte pengeinstitut har taget vækstkaution ind i deres strategi, fortæller Rolf Kjærgaard. Lokal sparekasse tager kegler At lokale kræfter bærer kautionslånene, kan ses i tallene fra Vækstfondens årsrapport, der blev offentliggjort 4. maj i år. Den viser, at der er markant forskel på, hvor mange kautionslån der er givet i de enkelte regioner. Både Håndværksrådet og Vækstfonden er enige i, at de regionale forskelle ikke har noget at gøre med et særligt behov i visse regioner. Forskellene skyldes derimod, at enkelte pengeinstitutter har taget lånene ind i deres forretningsstrategi. Sydbank har for eksempel været dygtige til at benytte vækstkautionslån og har derfor medvirket til, at Region Syddanmark står for 28 procent af alle vækstkautioner. I lang tid har Region Nordjylland tilsvarende stået for en stor del af landets KIG-låne hele 44 procent. Den høje andel skyldes, at Dronningelund Sparekasse har sine afdelinger i Region Nordjylland. Sparekassen, der blot har 96 ansatte, har, siden lånene blev introduceret i midthalvfemserne, stået for mellem 30 og 50 procent af hele landets KIG-lån. I dag ligger de på 32 procent. Alle vores erhvervsrådgivere kender produkterne fra Vækstfonden til fingerspidserne Villy Sørensen, direktør for Dronninglund Sparekasse Det er en god ordning til at hjælpe iværksættere i gang, som har for lidt egenkapital, og hvor vi som bank har brug for ekstra sikkerhed. Alle vores erhvervsrådgivere kender derfor produkterne fra Vækstfonden til fingerspidserne, siger direktør for Dronninglund Sparekasse Villy Sørensen. At der i dag blot er ni pengeinstitutter, der tilbyder KIG-lånene, undrer Villy Sørensen. Han mener, at kautionspengene fra Vækstfonden hjælper til at sætte gang i erhvervslivet i det område, hvor banken har sine filialer. Den udvikling er også en, som banken profiterer af. Vi er en del af området, og derfor vil vi gerne bidrage til aktivitet i regionen. For når det går godt for vores kunder, går også godt for os, forklarer Villy Sørensen. En af dem, der sidste år fik et KIG-lån, er virksomheden Deco Flame, der producerer bioætanolpejse. Virksomheden havde eksisteret i et år, da den fik et KIG-lån af Dronninglund Sparekasse. I dag arbejder seks ansatte i Deco Flame, som eksporterer miljøvenlige designerbrændeovne til ni lande. Det har betydet, at vi fik likviditet til at udvikle nye ting og prøve andre ting af rent salgsmæssigt på nye markeder. Så vi har rigtig meget glæde af det. Vi ville nok stadig eksistere, hvis vi ikke havde fået lånet, men vi havde nok ikke eksporteret til så mange lande, som vi gør nu, siger direktør for Deco Flame Kjell Thomsen. Ifølge statistikkerne har Deco Flame med KIG-lånet lyse udsigter i fremtiden. Historisk set har iværksættere, som har fået KIG-lån, haft en højere overlevelsesprocent end gennemsnittet. En analyse lavet af Vækstfonden viser, at 85 procent af virksomheder med KIG-lån stadig eksisterer efter tre år. En undersøgelse fra Erhvervs- og Boligstyrelsen fortæller, at nystartede virksomheder har en overlevelsesprocent på 64 efter tre år. I 2010 blev der ydet 144 KIG-lån med 81,7 millioner i kautionspenge. Det er lidt mere end 8 millioner under det beløb, som der var bevilliget. Ligesom de 400 millioner til vækstkautionerne vil Vækstfonden forsøge at få pengeinstitutterne til at lave lån ud af dem inden udgangen af n 20 Finans juni 2011