PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt

Transkript

1 Innovation Dansk økonom i spidsen for ny britisk tænketank:»vi er en handletank.«side 6 Svenskerne undsiger NemID-teknologi I Sverige blev løsning med Java udfaset i side Vi droppede Java på grund af sikkerheden. Java-appletten kan faktisk hjælpe angriberen. Robert Carlsson, BankID, Sverige nu læsere! 45 Siden november 2011 ing.dk Dansk elbil med fire motorer En motor ved hvert hjul skal drive ny dansk elbil frem mod succes. Der er udenlandsk interesse for konceptet. side Grafik: Martin Kirchgässner PCB lige så skadeligt for fostre som hvis gravide ryger ti smøger dagligt Mødre med meget PCB i blodet føder mindre børn med større risiko for helbredsskader senere i livet, dokumenterer danske forskere i ny undersøgelse. miljøkemi Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Miljøgiften PCB i moderens blod er lige så skadelig for det ufødte barn, som hvis moderen ryger ti smøger dagligt under graviditeten. Og det er mere skadeligt end passiv rygning. En ny undersøgelse konkluderer, at PCB i moderen blod sænker barnets fødselsvægt. Lav fødselsvægt øger spædbarnsdødeligheden og risikoen for en række sygdomme senere i livet gravide kvinder fra 15 europæiske lande har fået målt PCB-indholdet i blodet. Et højt indhold hvilket bl.a. ses hos halvdelen af de færøske kvinder medfører, at fødselsvægten falder med gennemsnitligt 150 gram, vel at mærke uden at graviditeten bliver forkortet. Fostret vokser simpelthen mindre end normalt. Hovedforfatteren af den videnskabelige artikel, professor Jens Peter Bonde, Bispebjerg Hospital, er overrasket over den kraftige effekt af miljøgiften.»det er en øjenåbner, at stoffer i så små mængder kan have betydning for vores sundhed,«siger han med henvisning til, at det høje niveau i undersøgelsen ikke er større end et mikrogram pr. liter.»det er ikke noget problem for mødre, der føder sunde, normalvægtige børn. Men for børn, som i forvejen er udsat, kan det være alvorligt,«siger professoren. Jens Peter Bonde er også formand for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed. Han mener, at det nye studie bør føre til en grundig vurdering af selv meget gamle miljøgifte. PCB har været forbudt i det meste af den industrialiserede verden i 35 år.»det er fortidens synder, vi ser her, men vi kan ikke skyde det til hjørne.«en anden forsker bag undersøgelsen af fødselsvægt, seniorforsker Gunnar Toft fra Aarhus Universitet, understreger, at når de gravide har født, overføres PCB til barnet med modermælken. Børn og fostre er ifølge forskerne mest påvirkelige over for de mange forskellige skadevirkninger af PCB og andre miljøgifte. Befolkningerne på Færøerne og i Grønland er særligt udsat for miljøgifte, der som PCB ophober sig i fødekæden. Overlæge Pál Weihe fra Færøernes Sygehusvæsen har sammen med danske forskere tidligere påvist, at PCB også svækker immunforsvaret og øger risikoen for, at ældre får type 2-diabetes.»Vores eksponering for PCB er for høj. Baneside Vi kan se helbredseffekter Vejside af det. Det har Ni revner embedslægen og jeg To taget revner konsekvensen af og sagt, at færingerne skal holde op med at spise forurenet fedtvæv, som på Færøerne er spæk fra grindehvaler,«siger han. Køre Danske kvinder har umiddelbart ikke noget at frygte, da deres PCBniveau kun ligger omkring en hundreddel af færøske kvinders. Det er dog Fag 4 et ubesvaret spørgsmål, om PCB i lang bygninger kan have samme skadevirkninger som PCB i grindespæk. Kro Miljøstyrelsen afviser at kommentere undersøgelsen og henviser til Sundhedsstyrelsen, som blot konstaterer, at vi følger området tæt. j Læs side NYE JOB KARRIERE SIDE 30 byggeri På trods af 11 revner kan Storstrømsbroen renoveres, så den kan klare fremtidens godstog. Side Test- og måleudstyr Industrien bruger nu CT-scannere til at måle emners geometri. Tema side

2 2 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 Ingeniøren Hvem vil overtage IC4 og DSB s dødsspiral? Leder af Rolf Ask Clausen redaktionschef rac@ing.dk Frihedsgrader og handlemuligheder. To begreber, som bør stå meget højt på listen over forhandlingspunkter for enhver ansøger til den (atter) ledige stilling som direktør for DSB. Ud over naturligvis ønsket om høj løn og en solid faldskærm i form af et gyldent håndtryk, hvis direktøren skulle blive fyret. IC4-toget er helt centralt for de vanskeligheder, DSB er i. I DSB-perspektiv betyder det manglende tog, at de såkaldt lange skinner på fjernbanen gennem landet ikke kan betjenes tidssvarende, og at DSB må fægte sig fra tue til tue med gammelt materiel, lejede tog, lejede vogne og slidte IC3-tog. I de seneste uger har offentligheden bevidnet, hvordan rådgivervirksomheden Atkins bedømte IC4 som meget bedre end af offentligheden opfattet og herunder stort set frikendte togets software for større problematikker. Hvilket blev fulgt op af et politisk slagsmål og en voldsom kritik fra insidere og udenlandske tog eksperter. Således tirret fastslog Atkins i et svar bl.a., at der... har åbenlyst været håndværksmæssige brister knyttet til langtidsparkering af togsæt, løs eller fejlagtig mekanisk og elteknisk montage, indtrængning af vand, ødelæggelse i produktion etc., og disse brister har forårsaget driftsmæssige hændelser.... Vurderingen er ikke ny, den fremkom i Ingeniøren i 2008 baseret på udsagn fra professor Karl Brian Nielsen på Aalborg Universitet. Dengang fornægtede DSB situationen og lod radiotavsheden sænke sig. Efter tre år kan man håbe, at DSB endelig tager den fremførte kritik alvorligt. Det er i hvert fald godt, at DSB nu viser vilje til hidtil uset åbenhed om toget. ud over IC4 og manglende troværdighed har DSB en organisatorisk og økonomisk udfordring oven på ruinerne af DSBFirst. Og bag dette en dybt alvorlig økonomisk udfordring med støt voksende afstand mellem udgifter og indtægter, presset af kraftigt stigende lønninger til virksomhedens ansatte og eventyrekspeditioner uden for landets grænser. Kort sagt skal alt i DSB laves om: ny materielstrategi, ny personalestrategi, voldsomme økonomiske udfordringer. Dertil kommer den forfaldne, ikkeelektrificerede infrastruktur, som ganske vist ikke er DSB s ansvar, men det er DSB, der får konsekvenserne. Og så er der rejsekortet. Kort sagt skal alt i DSB laves om: ny materielstrategi, ny personalestrategi, voldsomme økonomiske udfordringer. en kommende direktør skal desuden håndtere de ganske komplicerede forhold, der skyldes, at DSB ejes af den danske stat og styres af politikere med fikse ideer. Få personer evner dette. Måske kunne den tidligere generaldirektør for blandt andet DR Christian Nissen hentes tilbage fra sit afslappede liv som konsulent? Han forstår i hvert fald situationen. Hvilke frihedsgrader og handlemuligheder har en kommende direktør i dette spændingsfelt? En pessimist vil svare: ingen. Aldrig har muligheden for at handle været mindre, og enhver fornuftig direktørkandidat vil betakke sig for at overtage en opgave, der kun kan gå galt. En optimist vil derimod tolke situationen lige omvendt: En ny direktør har aldrig haft bedre muligheder for at træffe nye beslutninger og kan blive en stor helt. j ugens satire: Kryptering SPØRG SCIENTARIET? Hvorfor anvendes bananfluer til forskning? Mie Stage spørger:»hvorfor er en ret stor del af medicinsk forskning lavet på bananfluer? Hvilke egenskaber er det, vi deler med dem?«volker Loeschcke, professor i evolutionsgenetik ved Biologisk Institut, Aarhus Universitet, svarer: SlemID Efter afsløringerne om, at NemID s sikkerhed er for lav, frygter Ældre Sagen en mere kompliceret login-procedure fremover. Det kan betyde, at færre ældre vil være i stand til at kommunikere med det offentlige, lyder advarslen. >> se flere på ing.dk/satire»bananfluer er en af de mest benyttede dyremodeller, dvs. arter, som benyttes til at belyse generelle forhold inden for Life Sciences. Bananfluer er insekter og dermed højere organismer, og på cellulært niveau er der mange ligheder mellem bananfluer og mennesker. Bananfluer og mennesker deler mange gener, og for en stor del af de kendte sygdomsgener hos mennesket findes et homologt gen i bananfluer. Den mest kendte art af bananfluer, Drosophila melanogaster, bruges for eksempel i studiet af neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers. Drosophila melanogaster. Foto: Wikipedia Fordelen ved at arbejde med bananfluer i forhold til andre modeldyr som mus eller grise er, at de nemt og billigt kan formeres i store antal, at generationstiden er kort (ca. to uger), og at forsøgsopsætninger typisk ikke kræver mange penge eller specielt udstyr. Desuden kræver forsøg med bananfluer ingen tilladelser, som ellers kan sætte grænser for brugen af hvirveldyr som dyremodeller. Der foreligger desuden store erfaringer og en lang tradition for genetiske undersøgelser af bananfluer. Drosophila melanogasters genom blev kortlagt i 2000, og det muliggør undersøgelser af genetisk variation på dna-niveau og identifikation af gener og genkomplekser, som bidrager til variation i fænotype og funktion, for eksempel kandidatgener for bestemte sygdomme.«j >> Læs mere og stil dine egne spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg Telefon redaktion@ing.dk / Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark Redaktionschefer: Henning Mølsted og Trine Reitz Bjerregaard, indhold, Rolf Ask Clausen, community Redaktører: Robin Engelhardt, Viden & erkendelse, Nanna Skytte, designchef salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen, ke@ing.dk Telefon Telefax Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær Hansen , tha@ing.dk Telefax Kommentarer og læserindlæg: debat@ing.dk Abonnement og adresse ændringer: Telefon abonnement@ing.dk Abonnementspriser: 1 år: kr. ½ år: 930 kr. Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: Samlet oplag: eksemplarer (Dansk Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler, ledere og indlæg kan ikke betragtes som IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt materiale kan efter tilladelse genoptrykkes til andre formål. Henvendelse til Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S Skelbækgade 4, 1717 København V Telefon Fax Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af Ingeniørforeningen, IDA Direktion: Arne R. Steinmark, adm. direktør Christian Hjorth, kommerciel direktør

3 HP anbefaler Windows 7. SKANDINAVERNES FORETRUKNE PC HEDDER HP* Med HP åbner der sig en verden af valgmuligheder. Vi har pc er til ethvert behov, og topserien hedder HP EliteBook. HP EliteBook 8460p er blandt HP s mest elegante og eksklusive business notebooks med Intel Core i7-2640m processorer, en 14 HD-skærm og et robust magnesiumforstærket kabinet i børstet aluminium. Skabt til dig, der ønsker høj ydelse, sikkerhed og op til 32 timers batteritid så du kan lave business nonstop. Find din nærmeste HP forhandler på hp.dk/forhandler *Ifølge IDC leverede HP i andet kvartal 2011 mere end dobbelt så mange pc er som nogen anden producent i Skandinavien Hewlett-Packard Development Company, L.P. All rights reserved. Informationen, som er indeholdt her, kan ændres uden forudgående varsel. Microsoft og Windows 7 er Microsoft group of companies varemærker. Intel, Intel Logo, Intel Inside, Intel Core, og Core Inside er Intel Corporation varemærker i USA eller andre lande. Forbehold for trykfejl og mangler. HP oktober 2011.

4 4 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 FOKUS Velfærdsteknologi Velfærdsprofessorer: Regeringens satsning på velfærdsteknologi er stærkt risikabel Det er nemmere skrevet ind i et regeringsprogram end gjort at etablere et dansk industrieventyr inden for velfærdsteknologi. Udfordringerne hober sig op. teknologipolitik Af Torben R. Simonsen trs@ing.dk, Dorte Toft redaktion@ing.dk og Henning Mølsted hm@ing.dk Regeringen bevæger sig ind i et hækkeløb af forhindringer, når den i regeringsprogrammet peger på, at f.eks. GPS-kørestole, baderobotter og fjernovervågning af kronisk syge tilsammen kaldet velfærdsteknologi er et område, hvor Danmark kan opbygge en betydelig eksport. Og samtidig bidrage til Danmarks vækst. Advarslen kommer fra to førende professorer i sundhed og velfærd. Med 43 mio. flere EU-borgere over 60 år om 20 år og et marked i OECD på mia. kr. er der bestemt vækst, arbejdspladser og eksport at hente på området, men det er på høje tid at komme i gang, hvis ikke udenlandske virksomheder skal løbe med ordrerne, mener professor på Roskilde Universitet Bent Greve, der forsker i velfærdssamfundets udvikling:»danmark er ikke det eneste land i Europa, der har en grånende befolkning og et stort pres på de offentlige udgifter, så der er også andre lande, der tænker på, hvad de kan gøre for at levere velfærd uden at komme i budgetproblemer,«siger han og understreger, at han basalt set er enig i velfærdsteknologi som satsning. Megakoncerner som hollandske Philips, amerikanske GE, tyske Siemens samt japanske Toshiba og Panasonic buldrer af sted. Det er ikke nemt at være en lille spiller. De seneste tal fra erhvervsorganisationen DI viser også, at hvor Danmark tidligere indtog en relativt førende position blandt de nationer, der eksporterer velfærdsteknologi i form af især medikoteknik, hjælpemidler og lægemidler, så er denne position overtaget af andre lande. Vi er sunket fra en tredjeplads til en syvendeplads. Og det vel at mærke selv om den danske eksport til EU-lande er fordoblet andre lande har bare gjort det bedre. DI har beregnet, at frem til 2008 kunne Danmark have øget eksporten af velfærdsteknologi med 15 mia. kr., hvis positionen som nummer tre var bevaret. Den samlede eksport af sundhedsteknologi anslår DI til at løbe op i godt 74 mia. kr. i Bent Greve advarer også mod at have en ambition vedrørende velfærdsteknologi, der alene handler om traditionel masseproduktion, for det kan vi ikke tjene penge på:»vi har næppe en styrkeposition i at lave den egentlige robot, men vi har måske en styrkeposition i at omsætte robotten til noget, der kan anvendes mellem mennesker. Det er altså et spørgsmål om, hvor vi kan bidrage med ekstra værdi i forhold til det specifikke produkt,«forklarer professoren. Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi og -tjenester er et bredt begreb for indsatser, der hjælper borgere med særlige behov samt personale, typisk følgende: Telemedicin, hvor den syge fjernmoniteres via sensorer og en skæm, modtager rådgivning om behandling eller sågar opereres med robotter. It-systemer, der letter borgerens adgang til information og mulighed for egen registrering af forløb. Hardwarebaseret assistance, såsom løftehejse, robotbaseret plejeassistance, robotstøvsugere og exoskeletter (ydre skeletter) til støtte for fysisk genoptræning, også i hjemmet. Spild af penge Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, bakker også grundlæggende op om regeringens ambition, men peger som tredje kritikpunkt på, at drømmene om et eksporteventyr ikke kan indfries med den nuværende offentlige støtte til udviklingsprojekter. Simpelthen fordi der gives støttes til projekter uden tilstrækkelig sondering af, hvad der allerede er udviklet i andre lande. Eksempelvis er den danske kuffert til fjernmonitering af patienter med rygerlunger, den såkaldte KOL-kuffert, ikke alene på markedet. IBM, GE Healthcare og Intel poster millioner i udvikling af tilsvarende fjernmoniteringsudstyr. Professoren efterlyser derfor mere kølig tænkning og analyse. Han påpeger blandt andet, at ABT-fonden, der støtter udvikling af velfærdsteknologi, nok har sat meget interessant i verden, men det har skortet på måling af produkternes reelle gevinst. Alt for meget teknologi er simpelthen ikke brugbar nok, mener han. Telemedicin er ifølge Kjeld Møller Pedersen det allervæsentligste område at sætte ind på, og det er især i relation til borgere med kronisk sygdom, lige fra lungesygdom til type 2-diabetes. Det er her, teknologi for alvor kan give billigere pleje og behandling:»arbejdsgangene skal ændres radikalt, ligesom man må sikre, at udstyret er meget velegnet til brug af borgeren selv,«siger Kjeld Møller Pedersen. I værste fald er risikoen, at teknologien ikke bare flopper på eksportmarkederne, men blot bliver et supplerende tilbud og dermed leder til endnu større social- og sundhedsudgifter. En fjerde stor udfordring, når det gælder høsten af eksportgevinst, er ifølge Bent Greve, at regeringen ikke satser nok:»historien har vist, at hvis det offentlige går ind og støtter relativt massivt og præger efterspørgslen, så vil man kunne få et område, hvor dansk industri vokser,«siger han. Det bedste eksempel er høreapparater, hvor den offentlige efterspørgsel har bidraget til at etablere private profitgivende virksomheder. Måske ikke særligt overraskende synes private aktører også, at der skal flere penge til:»vi har rigtig mange gode ideer, der ikke kommer videre, fordi pengene ikke er store nok,«siger Claus Risager, leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. Pointen er, at ambitionen med de eksisterende projekter bør øges:»mange af de velfærdsløsninger, som vi ser i dag, er uden intelligens, men mange af dem rummer et potentiale for at blive videreudviklet. Her er der muligheder,«siger han. DI mener også, at en skærpet indsats er nødvendig.»skal Danmark med frem i front, kræver det, at der kan trækkes flere udviklingsinvesteringer til Danmark,«siger sundhedspolitisk konsulent i DI Mille Keller Holst. Offensiv indkøbspolitik En sidste udfordring ved en dansk satsning på velfærdsteknologi er, at ikke færre end seks ministerier har det som ressortområde, og Ingeniøren har haft en nærmest kafkask oplevelse med at finde ud af, hvilket ministerium der har det overordnede ansvar. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) er dog trådt frem som den med det mest faste greb på rorpinden. Han fremhæver, at der trods øget pres på eksporten af velfærdsteknologi alligevel er sket en stigning.»danmark har en lang række styrkepositioner på det sundheds- og velfærdsteknologiske område. Det viser de seneste eksporttal også. Samtidig er sundheds- og velfærdsteknologi i vækst internationalt. Det er naturligvis en udvikling, vi skal udnytte bedst muligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser,«siger Ole Sohn. Hvordan vil regeringen sikre, at velfærdsteknologi kommer til at blive et nyt industrieventyr ligesom vindmøllerne?»regeringen vil bl.a. bidrage gennem en mere innovativ offentlig indkøbspolitik, ligesom vi vil styrke rammerne for offentligt-privat samarbejde, hvor danske velfærdsvirksomheder har stor gavn af samarbejde med offentlige myndigheder, f.eks. om kliniske test og udvikling af nye hjælpemidler,«siger Ole Sohn. j Dansk Producent af velfærdsteknologi: Kunderne skal turde Underskoven af virksomheder lider, og årsagen er især EU-regler, der lammer innovationen, siger direktør for dansk eksportsucces. innovation Af Dorte Toft redaktion@ing.dk»hvis vi skulle starte i dag, ville vi sandsynligvis ikke overleve. Og hele den underskov af virksomheder, der kunne udvikle sig til fremtidens eksportsucceser, er slemt nødlidende.«så pessimistisk beskriver en af landets stærke leverandører til sundhedssektoren nutidens vilkår. Manden bag de barske ord er Carsten Guldmann, administrerende direktør for Aarhus-firmaet V. Guldmann A/S, der selv er en eksportsucces. Hele 80 procent af omsætningen kommer fra eksport med USA som det største marked. Selskabets årsregnskab for 2010 er endnu ikke afleveret, men omsætningen ligger på omkring 370 mio. kr. en vækst på 14 procent i forhold til året før og der er pænt plus på bundlinjen. Virksomheden har 275 ansatte, og ordrebogen favner bredt. Blandt produkterne ses højteknologiske lofthejse og bæresejl til løft af patienter.»internationalt er vi dog mest kendt for rådgivning, der gælder optimering af, hvorledes man bedst kan løfte og flytte personer,«siger Carsten Guldmann, der driver virksomheden sammen med sin bror, Jørgen Guldmann. Tvivler på national eksportdrøm Direktøren har lige nu svært ved at tro, at velfærdsteknologi og -tjenester bliver landets næste store eksportsucces. Blandt forhindringerne ser han især de stive krav ved EU-udbud, herunder en for lav beløbsgrænse, men også en alt for lille risikovilje hos de offentlige kunder spænder ben for innovationen, mener han. Udviklingen gør ham ondt på landets vegne, for hans firma er et af flere eksempler på, hvad det offentlige Danmark engang sparkede i gang.»vi var privilegeret af, at der i Norden tidligt kom efterspørgsel på løs-

5 Ingeniøren 1. sektion 11. november Sundheds- og velfærdsteknologi er i vækst internationalt. Det er naturligvis en udvikling, vi skal udnytte bedst muligt til at skabe vækst og nye arbejdspladser. Ole Sohn (SF), erhvervs- og vækstminister satse på det nye ninger, der skulle gøre livet lettere for de svage og deres hjælpere, og starten gik, inden EU-udbuddene kvalte udviklingen,«siger Carsten Guldmann og fortsætter:»dengang var der både penge og mod til at fremelske en industri på naturlig vis. Der blev efterspurgt løsninger, og dem udviklede vi ud fra vores egen bedste overbevisning om Direktør Carsten Guldmann tvivler på, at velfærdsteknologi bliver Danmarks næste eksportsucces. rette løsning og solgte. I dag bevirker stive EU-krav, at der efterspørges produkter, ikke den bedst mulige løsning. Det har ramt udviklingen hårdt, også fordi små nytænkende virksomheder sorteres fra.«udbudsbureaukratiet er et problem i sig selv, mener han:»ting gøres så firkantede, at intet kan misforstås, og det er dræbende for innovationen på begge sider af bordet. Den kreds af virksomheder, der skulle vokse frem, når aldrig over kravlegårdsstadiet.«hæv grænseværdier Ifølge Carsten Guldmann er det helt afgørende at få hævet grænseværdierne for EU-udbud samt at få genskabt, hvad han kalder en kvalificeret efterspørgsel, altså på løsninger. Desuden skal der et kulturskifte til:»når vi foreslår en løsning, der er en god business case, starter det danske hospital måske med to stuer. Går det godt, bliver det til otte. Det amerikanske sygehus bestiller til 500 stuer. Holdningen er, at når det virker, skal det virke helt, også af hensyn til personalet, der slipper for tunge løft, og til patienterne.«hjemmemarkedets problem er ifølge ham den manglende vilje til at kigge på tværs af kasser og budgetår samt det forhold, at gode ideer har V. Guldmann A/S producerer bl.a. højteknologiske lofthejse og bæresejl, og 80 procent af omsætningen kommer fra eksport, primært til USA. Fotos: Das Büro svært ved at smitte på tværs af institutioner, kommuner og regioner. Forkert støtte Guldmann sætter spørgsmålstegn ved den omfattende brug af statslig fondsstøtte til projektsamarbejde mellem erhvervsliv, forskere og rådgivere.»giv pengene til de små virksomheder, så de kan få klarlagt efterspørgselssituationen, inden der postes millioner i udvikling af et nyt produkt. De skal nok kontakte forskerne, når der er brug for dem. Alt det fancy projektskabende resulterer sjældent i holdbare virksomheder, men en masse beskæftigelse for rådgivere.«v. Guldmann A/S selv har stort udbytte af en nær kontakt med forskere, kloge på nye materialer og teknologier, pointerer direktøren, der næsten kender projektforslagene alt for godt. Mange aktører forsøger nemlig at score firmaet til at være deltageren fra erhvervslivet.»men projekterne er ofte pustet op til noget, der ikke kan bære,«siger direktøren fra det jyske. j Ekspert: Strukturen hindrer innovation Forældede organisatoriske rammer i sundhedsvæsenet er en hindring for indførelse af ny velfærdsteknologi, der både kan være til gavn for patienterne og give massive besparelser, mener dansk forsker i telemedicin. sundhedsvæsen Af Torben R. Simonsen trs@ing.dk I Lyngby-Taarbæk Kommune tager de næste år hul på fremtidens sundhedsvæsen eller rettere sagt organiseringen af fremtidens sundhedsvæsen. For ifølge en af initiativtagerne til projektet Epitalet, telemedicineren Klaus Phanareth, er det netop organisationsstrukturerne i sundhedssektoren, der hindrer udnyttelse af innovativ velfærdsteknologi.»vi har nogle stærke sektorer, der er med til at konsolidere et sundhedsvæsen, der bygger på en forældet tankegang og en struktur, der ikke har udviklet sig i forhold til den teknologi, der principielt ikke har gavn af, at man har forskellige systemer inden for forskellige sektorer,«siger han. Problemerne opstår især, når patienten sendes gennem sundhedssystemet, f.eks. fra læge til hospital til genoptræning.»en af de væsentligste organisatoriske barrierer er, at vi har lullet os ind i vores egne systemer og kulturer i de enkelte sektorer, hvor vi er organiseret med sigte på de opgaver, som kommunerne skal lave, de praktiserende læger skal lave, og hospitalerne skal lave, men glemmer fokus på det samlede billede af patientens fulde forløb,«uddyber Klaus Phanareth.»Det handler om at gøre op med hele den tankegang, der ligger latent i de eksisterende organisationer. Man behandler sygdomme, når de opstår, inden for sin egen sektor. I det nye sundhedsvæsen er man nødt til at have et helhedssyn, hvor man understøtter, behandler og servicerer et patientforløb,«fortsætter han, Nedbryder sektorgrænser I Epitalet er læger, hospitaler, plejehjem og kommune blevet enige om nye spilleregler for håndteringen af patienten, hvor patienten er drivkraften og styrende for sit eget forløb og ikke længere en kastebold i systemet, som Klaus Phanareth beskriver det.»hvis vi virkelig skal udnytte potentialet i de velfærdsteknologiske løsninger, som hele tiden udvikler sig og ligger lige til højrebenet, så er vi nødt til at lave en sandkasse i et virkeligt sundhedsvæsen, hvor man kan se, hvad de her løsninger kan,«siger han. Projektet kommer derfor til at omhandle rigtige patienter i rigtige patientforløb, der i et sektor- og organisationsneutralt sundhedsvæsen kan afprøve smarte it-løsninger. Klaus Phanareth understreger, at der er behov for nytænkning inden for systemet, hvis der for alvor skal høstes en gevinst, som ud over at give et bedre patientforløb kan bidrage til den generelle vækst:»det er jo en falliterklæring for systemet, at vi er nødt til at gøre det her. Men vi er altså nogle, der har sat os sammen og sagt, at det er den eneste måde, hvorpå vi kan få afprøvet fremtidens sundsvæsen, medmindre vi skal bruge endnu 20 år på at kæmpe administrative og politiske kampe, og det har vi ikke tid til, for Danmark halter skrækkeligt bagud.«j Epitalet Paro en kunstig sæl til demente Epitalet er et samarbejde på tværs af sektorer i Lyngby-Taarbæk Kommune, der har fokus på det sektorfrie sundhedsvæsen. Ud over kommunen og telemedicineren Klaus Phanareth er der omkring 50 interessenter i projektet, der blandt andet har deltagelse fra plejesektoren, hospitalerne, lægerne, forskellige leverandører af blandt andet it-løsninger og forskere. Paro er en kunstig sæl, der bruges som terapeutisk hjælpemiddel til demente. Den kunstige sæl Paro er et meget omtalt terapeutisk hjælpemiddel til demente. Den er oprindeligt udviklet i Japan, men er ved hjælp af dansk knowhow på vej til for alvor at få en plads på plejehjem og blandt demente. Det er Teknologisk Institut, der har bragt robotten til Danmark og kørt et uddannelses- og feedbackprojekt omkring brugen af den.»det har gjort, at Danmark i dag er verdens førende nation i brugen af socialt fungerende robotter,«siger Claus Risager, leder af Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi. 20 procent af de danske plejecentre bruger i dag robotsælen, og Teknologisk Institut håber blandt andet med projektet at kunne bidrage til udviklingen af en model for, hvordan velfærdsteknologiske hjælpemidler og systemer kan evalueres. Projektets mål er også at skabe større indsigt i interaktionen mellem mennesker og robotter. Det danske arbejde med Paro er allerede rygtedes ude i verden. Claus Risager har netop deltaget som én af tre hovedtalere ved RoboBusiness Leadership Summit i Boston en kongres om robotteknologi, hvor førende virksomheder inden for softwareudvikling og robotteknologi deltager.

6 6 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 Interview Tæt på Birgitte Andersen, direktør for den britiske tænketank Big Innovation Centre Dansk direktør for britisk succes:»vi er en handletank ikke en tænketank«på få måneder har den britiske tænketank Big Innovation Centre fået stor indflydelse på vækstpolitikken i Storbritannien. Danske Birgitte Andersen er direktør i tænketanken og giver her Ingeniøren sin opskrift på tænketankens succes. innovation Af Mette Mandrup mem@ing.dk Den britiske tænketank Big Innovation Centre, der åbnede i september, har via utraditionelle metoder formået at få både indflydelse og opmærksomhed i løbet af sin ganske korte levetid. Tænketanken har til formål at styrke den britiske vækst ved at skabe blandt andet innovation og investeringslyst i landet, og det vil den gøre ved at samle virksomheder og forskere fra universiteterne omkring konkrete forskningsprojekter. Resultaterne fra de forskellige forskningsprojekter skal så munde ud i anbefalinger til politikere og erhvervsliv. Den danske økonom Birgitte Andersen blev headhuntet fra en stilling i tænketanken The Work Foundation til at blive direktør i Big Innovation Centre, der i løbet af de få måneders levetid har fået virksomheder som PricewaterhouseCoopers, Glaxo SmithKline og Google som medlemmer, der bidrager med både finansiering, mandskab til forskning og input til problemstillinger, som tænketanken skal undersøge. Vil løse problemer lokalt»den økonomiske krise er årsagen til, at en masse virksomheder gik sammen og identificerede, at der var et problem med investeringstilliden i England. Virksomhederne har det svært med at være baseret i Storbritannien, fordi økonomien har det dårligt. I stedet for at flytte til udlandet ville virksomhederne forsøge at løse problemerne lokalt ved at skabe innovation, vækst og flere arbejdspladser. Vores formand, Will Hutton, arbejdede dengang i The Work Foundation, og sammen med virksomhederne fik han rejst penge til at starte tænketanken,«fortæller Birgitte Andersen. Hvad er Big Innovation Centres bidrag til at fastholde virksomhederne i Storbritannien?»Jeg blev ansat 1. april, og siden da har vi arbejdet med at forberede vores åbning, så da vi lancerede tænketanken i september, var vores programmer allerede oppe at køre. Vi har startet en masse forskningsprojekter, hvor virksomhederne og universiteterne samarbejder om at finde løsninger på specifikke problemstillinger. Vi har været til møder hos parlamentsmedlemmer, på partikongresser, og vi har også haft en masse debatter og events, der er blevet diskuteret blandt andet i medierne, så vi er allerede blandt de vigtige tænketanke i England. Folk regner os for en god partner,«forklarer hun. Hun fortæller videre, at tænketankens forskning tager udgangspunkt i problemstillinger, som kommer fra virksomhederne selv, og at forskningsprojekterne bliver gennemført i samarbejde mellem universiteterne og mennesker fra de virksomheder, som er blevet medlemmer af tænketanken. Knudepunkt for forskning Da en stribe store virksomheder allerede var med fra starten, kom andre også til, og hen over sommeren fik tænketanken stablet en masse forskningsprojekter i gang inden for områderne innovation, finans, universiteter, kompetencer, markeder og netværk samt statens rolle inden for innovation. De britiske partier har alle bakket op om tænketanken, der ifølge Birgitte Andersen blandt andet har fået indflydelse på den uafhængige bankkommission, på regeringen og på finansministeriets rapport om økonomien, som bliver offentliggjort i efteråret. Hvordan har I fået så meget taletid så hurtigt?»vi er blevet et knudepunkt, hvor virksomheder og universiteter forsker sammen. Virksomhederne støtter os med penge, og både universiteter og virksomheder stiller folk og data til rådighed for forskningen. Det er der, vi er forskellige fra alle andre tænketanke, for vi er en handletank ikke en tænketank. Vi er selv et eksempel på det, vi gerne vil skabe, nemlig at gøre Storbritannien til et innovations- og investeringsknudepunkt, så vi mener, vi kan sprede vores viden fra de projekter, vi laver. Desuden har man aldrig set så mange virksomheder og universiteter samarbejde på ét sted, og det er sket med ekstremt høj hastighed. Vores tænketank startede big, og det skal man bare i England ellers kan man godt pakke sammen,«siger direktøren og uddyber:»i Storbritannien har det vist sig at være rigtig godt at bruge forskning til at forme en politik; det er meget bedre end lobbyarbejde. Når vi arbejder meget tæt sammen med både universiteterne, den private og den offentlige sektor, kan vi lave en klar vision for, hvorfor vi samarbejder, hvordan vi samarbejder, og hvilken forskning vi skal lave sammen.«big Innovation Centre står blandt andet bag et forskningsprojekt, der skal afdække, hvilke evner man bruger til innovation. Desuden arbejder forskere med spørgsmålet om, hvilke britiske sektorer der mest sandsynligt står over for stor vækst de kommende år, og hvad man kan gøre for at understøtte disse sektorer. Tænk ud af boksen Birgitte Andersen er ph.d. i økonomi fra University of Reading og har boet i Storbritannien i mere end 20 år, hvor hun har været ansat på blandt andet University of London, Birckbeck College. Hun har gennem mange år arbejdet med innovation og teknologipolitik, og derfor har hun et bud på, hvad det danske innovationsmiljø kan lære af det britiske:»danskerne kan lære, at mange virksomheder, der kommer fra forskellige brancher, faktisk har en hel masse tilfælles. Man skal ikke tænke i isolerede industrier, for selv om virksomhederne producerer forskellige varer og servicer, kan deres tilgang til innovation godt være meget ens. Danmark kan også lære at tænke ud af boksen og eksperimentere for at skabe bedre samarbejder mellem universiteter og virksomheder. En af Big Innovation Centres tilgange til vores arbejde er, at der i en krise er større risiko ved ikke at prøve noget nyt, end der er ved at prøve noget nyt.«i øjeblikket fordeler finansieringen af Big Innovation Centre sig på 80 procent private midler og 20 procent offentlige midler. j Danske birgitte andersen har boet i Storbritannien i mere end 20 år og er ph.d. i økonomi fra University of Reading. Siden april har hun været direktør i Big Innovation Centre. Hun var i Danmark i sidste uge i forbindelse med en konference hos tænketanken DEA. Foto: Das Büro Big innovation centre Britisk tænketank, grundlagt i april 2011, åbnede sine aktiviteter i september. Bag initiativet stod The Work Foun dation og Lancaster University. Virksomheder som MAN, Mastercard, Google, Experian og The Guardian er alle involverede i tænketankens projekter.

7 Ingeniøren 1. sektion 11. november Batteriet skulle gerne række helt ind til Ingeniørens redaktion. Ikke fordi jeg partout ikke vil køre på benzin, men det er nu meget sjovt lige at presse batterierne til det yderste. Blog Så er vi i gang med plug-in-hybrid på arbejde transport Af Bjørn Godske Journalist på ing.dk Der er 24 km tilbage på batteriet. Morgentrafik på Helsingørmotorvejen. Der er tæt kørsel hele vejen ind til København. Jeg sidder trygt og godt i den Opel Ampera, som ing.dk har lånt i denne uge, mens elmotoren spinder tyst. Ampera er netop valgt til Årets Bil 2012 i Danmark og er en såkaldt opladningshybrid, hvor trækkraften alene leveres af en elmotor. Motoren får strøm fra bilens batterier, som så enten kan lades op fra en stikkontakt eller af bilens egen 1,4 liter benzinmotor. De 24 kilometer på batteriet skulle gerne række helt ind til Ingeniørens redaktion før benzinmotoren tager over. Ikke fordi jeg partout ikke vil køre på benzin, men det er nu meget sjovt lige at presse batterierne til det yderste. Derfor har jeg besluttet, at første del af ugen skal foregå på ren eldrift. Men da jeg skulle sætte bilen til at lade hjemme hos mig selv, opstod et lille problem: For at kunne oplade Ampera en skal man have et stik med jord. Det har jeg. Jeg satte derfor stikket i og Ampera en kvitterede med en lille grøn lampe i forruden. Alt så fint ud. Men da jeg et kvarter efter gik ud for at tjekke, at alt var, som det skulle være, så var ladningen stoppet. Fra Opel Danmark lyder forklaringen, at det muligvis kan skyldes, at min jord ikke er god nok, eller at der er andre forbrugere på sikringsgruppen. Så indtil videre har jeg fundet et stik i Ingeniørens parkeringskælder, som fungerer. jeg kørte altså ind til redaktionen på Vesterbro med en forventning om, at jeg måske ville løbe tør for strøm. Det gjorde jeg ikke, men hvis jeg nu ville have sparet lidt på batterierne for at være sikker på at kunne køre på ren el i bytrafikken, så har Ampera en et lille trick oppe i ærmet. Den er nemlig indrettet med fire forskellige kørselsprogrammer. Det vil sige, at man midt under kørslen kan ændre program: Normal Man kører så meget så muligt på el, før benzinmotoren starter. Sport Fungerer lige som Normal, bortset fra, at responsen fra speederen er meget mere kontant. Man får ikke højere ydelse, bare mere reaktion. Bjerg Kan bruges, hvis batterierne er flade og man inden for kort tid kan forudse, at man får brug for ekstra ydelse. Det vil sige, at man, minutter før man kommer til en bjergvej, sætter bilen i Bjerg-mode. Dermed vil motoren lade batterierne op, så de er klar til at støtte benzinmotoren op ad en stejl vej, eller hvis man Opel Ampera i aktion i den københavnske trafik. Foto: Bjørn Godske kører i store højder, hvor benzinmotorens 86 hk ikke er tilstrækkelige. Hold Her kan man simpelthen gemme batteristrømmen som man så for eksempel kan bruge, hvis man skal ind i et område med miljørestriktioner og køre 100 procent på benzin. Og så til nogle af jeres spørgsmål: Hvordan med varme/kulde og anden komfort? Svaret er kort: Al energi til varme, kulde, ventilation osv. kommer fra hovedbatteriet. Så hvis det er koldt, og man godt kan lide sædevarme, ja, så trækker det ned på rækkevidden. Hvis Ampera en sidder i stikket, så er den i stand til at varme eller køle bilen alt efter årstiden med strøm direkte fra nettet. (Et sted i bilen gemmer der sig faktisk også et ganske almindeligt batteri. Det bruges primært til at starte benzinmotoren). Der har også været nogle udsagn omkring elmotor/generator. Ampera en har to elmotorer, en stor på 110 kw (370 Nm) og en mindre på 54 kw, der primært fungerer som generator. Men den lille kan også i visse situationer fungere som hjælpemotor. Med hensyn til forbruget så oplyser Opel, at Ampera en bruger 16 kwh pr. 100 km. Hvis den bliver kørt efter ECE R101-testcyklussen, så har den et forbrug svarende til 83,3 km/liter benzin. Det giver en CO 2 -emission på 27 gram pr. km. j >> Følg prøveturene i Opel Ampera og deltag i debatten på ing.dk/k#9ya8 DI s innovationskonference 2011 Planlæg din innovationsstrategi med succes > 22. november 2011, Comwell Kellers Park ved Vejle Succesfuld innovations - planlægning Se programmet og tilmeld dig på di.dk/innovationskonference Eller kontakt Susanne Praefke Svendsen på sps@di.dk eller tlf Fokus på open innovation

8 8 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 teknologi BOX-RUBRIK kgf hktf khg fkhg fkh gfk hf khgf khgf hkgf hkg Renoveret Storstrømsbro kan bære fremtidens fhk gf hgf hg fhk f hf hkg fkhg fhkfg khg fhk gfhk gf hkgf hkgf khgf khgf hkgf kh. Selv de tungeste svenske malmtog kan ifølge Banedanmark køre over Storstrømsbroen, hvis den bliver renoveret til fordums styrke. Transport Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Både Banedanmark og godstogsoperatøren DB Schencker Rail Scandinavia tror fortsat på Storstrømsbroen som godstogsstrækning under forudsætning af en renovering, der genopretter broens bæreevne til de oprindelige 7,2 ton pr. togmeter. Kritikere har ellers fremført, at de tunge godstog, der skal passere Storstrømsbroen, når Femernforbindelsen åbner, vil smadre broen. Men det er ikke sandt, mener Banedanmark.»For det første kører der i dag ikke regelmæssigt godstog i Danmark, der er tungere end det, Storstrømsbroen er designet til. For det andet har det i forbindelse med hele Femernprojektet ikke været på tale med en højere metervægt end 7,2. Desuden ville tungere tog få problemer, når de kom syd for grænsen, hvor der er broer, der ikke har større bæreevne end Storstrømsbroen,«siger områdechef for teknisk drift Søren Boysen. Til DR har professor emeritus Niels Jørgen Gimsing ellers sagt, at den godstogstrafik, der skal over Storstrømsbroen, når Femernforbindelsen åbner, vil få den 74 år gamle bro til at gå i stykker.»det er den slet ikke dimensioneret til. Broen er bygget til 7,2 ton pr. togmeter godstog i dag vejer 8 ton,«sagde Niels Jørgen Gimsing. Det er da også rigtigt, at hovedstrækningen gennem Danmark fra Kastrup over Fyn til Padborg er godkendt til en metervægt på 8,0 t/m, og en del af godstogstrafikken, der i dag kører over Fyn, vil fremover køre over Femern og dermed den revneramte Storstrømsbro. Men de eksisterende anlæg på forbindelsen til Femern skal kun kunne klare en metervægt op til 7,2 t/m. Direktøren for godstogsoperatøren DB Schencker Rail Scandinavia, Stig Kyster-Hansen, er heller ikke nervøs.»vi har selvfølgelig kigget på broen, men hvis grænsen kommer op på 7,2 t/m, så kan vi ikke se problemer. De tungeste tog, som vi kører med i dag, har lokomotiver med en metervægt på 6,3 t/m, og vi tror ikke, at det vil ændre sig meget i fremtiden.«efter fundet af 11 revner i overbygningens stålkonstruktion er Storstrømsbroen for tiden godkendt til tog med en metervægt på 3,6 t/m, men hvis politikerne siger ja til at renovere broen, kan den oprindelige bæreevne på 7,2 t/m genoprettes. Ikke plads til succes Der kan dog være andre årsager til, at Storstrømsbroen alligevel ikke duer. Trafikforskere fra DTU har eksempelvis påpeget, at broens enkeltspor vil gøre det umuligt at øge kapaciteten på strækningen ud over de 78 daglige tog, der kan køre efter Femernforbindelsens åbning. Så der er ikke MASNEDØ Fag nr. 4: Baneside, lang revne, 30 cm (A) Vejside, lang revne, 30 cm (A) Baneside, lang revne, 43 cm (B) A B Fag 8: Vejside, kort revne, 17 cm Fag 16: Baneside, kort revne, 17 cm Fag 18: Baneside, lang revne, 45 cm Fag 20: Baneside, kort revne, 17 cm Fagnr: REVNER I STORSTRØMSBROEN Røntgenundersøgelser af Storstrømsbroens anker- og svævefag har afsløret i alt 11 revner, der var fra 17 til 55 centimeter lange. Mens 9 af revnerne svækkede jernbanedelen, var der 2 revner på broens vejside. Blog Kom med til to-trins rakettest 26. november Rumfart Af Peter Madsen Raketbygger og kunstingeniør Den næste test i vores tætpakkede program i efterår-vinter 2011 er ret speciel. Det bliver to affyringer samme dag, og de repræsenterer hvert sit ekstrem. Den foreløbige dato er sat til 26. november med første drøn kl. 12 og andet drøn kl. 15. Ankomst som vi plejer kl ved vores hangar på Refshalevej 185, 1432 Kbh. K. Den smarte plan er at lave statiske test på først en konverteret HATVmotor og derefter en konverteret Baby LES, som skal tjene som 2. trin på HATV en. Når vi laver sådan et forsøg, er det, fordi vores ventilløse design har vist sig at være en rigtig stor succes. Selvom Heat gav os uvurderlige erfaringer med at operere en stor raket på havet så fik vi ikke prøvet at down- og uplinke til den på stor afstand eller lave recovery på den på stor afstand. Det er essentielle milesten, som vi kan prøve i mindre skala ved at plukke nogle dele fra hylderne i HAB og sætte dem sammen på smarte måder. Vinteren er jo i virkeligheden én stor øvelse og test af den ammunition, vi gerne vil flyve på i sommeren 2012 og da vi nu har bygget al den virkelig tunge infrastruktur op MLP Sputnik, ES D 139, HAB, VTC osv., kan vi koncentrere al vor produktivitet om raketter. Det er sjovt og det er nok det, folk udenfor tror, man gør hele tiden. Men faktisk har nok 75 pct. af vores arbejde indtil nu drejet sig om jordudstyr. Det er et anerkendt princip, at man kan nå ekstreme højder med en stor aktivt styret raket med lav acceleration. Med flere rakettrin oven på hinanden kan man lægge deres hastighedsbidrag sammen og nå undvigelseshastighed med 2-4 rakettrin. Heat-raketten er sådan en og er derfor i familie med de rigtige løfteraketter, som opsender satellitter og rumsonder den mangler sådan set bare nogle øvre trin for at kunne det. Det er dog også et anerkendt princip, at man kan lave små billige sonderaketter ved at kombinere et rakettrin med meget kort brændetid og høj acceleration med et øvre trin med lang brændetid og lav acceleration. Første trin giver hurtigt styrefart andet trin holder farten oppe. Der er talrige eksempler f.eks. WAC Corporal, Aerobee og Black Brandt. opsendelse af Heat-1X ved Bornholm 3. juni Foto: Copenhagen Suborbitals Ved at kombinere en HATV med ultra kort brændetid med en Baby LES bygget til lang brændetid får vi en konstellation, der gør, at vi kan flyve virkelig højt. HATV en, vi netop har støbt til formålet, er på steroider den brænder ca. tre sekunder og accelererer derfor sig selv fra nul til supersonisk på to sekunder. Så tænder vi den lille motor i andet trin og separerer det fra HATV-boosteren og med et langt burn kan den lille nå hastigheder, der kan sende den til højder på mellem 50 og 80 km. De magiske 100 km kunne godt nås med dette værktøj men det er bare et rundt tal, jeg vil være vildt stolt, hvis vi bare kan nå højere end vejrballoner. Dermed ville vi nemlig endelig bruge en raket til noget, som kun raketter kan. Det er ikke en vild påstand. Det er noget, der har været brugt i mange år, når man skulle lave målinger i den del af atmosfæren, der ligger over balloners maksimalhøjde og under satellitters minimumshøjde. Status er, at vi har fremstillet det meste af denne specielle turbo-hatv og de vigtigste dele af to-trins motoren som er genbrugsdele fra Baby LES-serien. Vores primære mål er tvdownlink, og recovery er det sekundære. Raketten er nødt til at have et riffelspin. Det er få omgange i sekundet, men for mange til, at vi kan filme ud af den. Derfor er andet trin opdelt sådan, at payload-sektionen står stille, mens motoren (80 pct. af længden) roterer. Vi planlægger at lave opsendelsen med en elevation på grader, så vi kan udnytte hele ES D 138 s længde på diagonalen hvilket øger vores downrange til op imod 40 km. Men et er planer nu prøver vi altså om godt tre uger, om vi kan slippe af sted med to test på én dag og vi prøver, om vi kan skræddersy motorer ud fra standardkomponenter. Lykkes det, kan vi tage fat på de operationelle detaljer. Så derfor inviterer Copenhagen Suborbitals igen til røde kinder og slidte trommehinder, og der er lagt mange gode stykker brænde i ovnen til j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9y6u

9 Ingeniøren 1. sektion 11. november Vi har selvfølgelig kigget på broen, men hvis grænsen kommer op på 7,2 t/m, så kan vi ikke se problemer. Stig Kyster-Hansen, direktør, DB Schencker Rail Scandinavia godstog plads til, at politikernes ambitioner om flere togrejsende går i opfyldelse. At Storstrømsbroen vil kunne klare vægten af fremtidens godstog er dog ikke ensbetydende med, at den kommer til at overleve. Efter Ingeniørens deadline onsdag var transportministeren i samråd, hvor han blandt andet skulle svare på, hvad en ny Storstrømsforbindelse koster. Så politikerne vælger muligvis en ny forbindelse frem for en renovering. Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Niels Jørgen Gimsing, men han er på forretningsrejse og har ikke haft mulighed for at svare. j Baneside Vejside 9 revner 2 revner Fortov Kørebaneplade Fag 42: Baneside lang revne, 30 cm Hoveddragerens kropplade Hoveddragere set fra siden Revnerne i Storstrømsbroens stålkonstruktion har halveret den højeste tilladte metervægt for tog fra 7,2 t/m til 3,6 t/m, mens den højeste tilladte totalvægt for lastbiler er sænket fra 53 til 30 ton. Kørebanepladen af jernbeton er den mest nedbrudte del af broen. Særligt den udkragede fortovsplade er ødelagt, fordi den ikke er understøttet. Svævefag Røntgenfoto af revne ved fag nr. 4 Ankerfag Åg Hoveddragerens kropplade Revnerne er alle fundet i samlingen mellem broens svævefag og ankerfag. Bredflangede H-jern over og under hoveddrageren og forstærkning af nittekonstruktionen omkring samtlige revner skal forhindre yderligere skader. Fag 26: Baneside, lang revne, 55 cm Fag 30: Baneside, kort revne, 17 cm Fag 36: Baneside, lang revne, 30 cm Fag 42: Baneside, lang revne, 30 cm Falster Kilde: Banedanmark Grafik: MAK Effektiv produktudvikling Mød Don Reinertsen, den ledende tænker inden for Lean produktudvikling København den og Læs hele programmet og tilmeld dig på eller skan koden nedenfor. Tænk produktudvikling i nye rammer og få uvurderlige værktøjer til at anvende dine udviklingsressourcer effektivt. På et intensivt to-dages kursus gennemgår Don Reinertsen en række mekanismer, der får dit produkt hurtigere på markedet og giver dig maksimalt udbytte af dine udviklingsomkostninger. Med højst 30 deltagere bliver der rig lejlighed til at stille spørgsmål og gå i dybden med specifikke problemstillinger.

10 10 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 teknologi ½ pris på alle TDC Mobil Pro-pakker de første 3 mdr. MOTOREN SIDDER VED HJULENE Elbilen Qbeak er designet, så den fungerer så enkelt som muligt. Bilen er bygget op om en separat bund, og fordi hjulophænget med motor fungerer som et modul, kan man designe bilen med så mange hjul, man ønsker, og hvor mange af dem der skal styre, er blot et tilvalg. Næste skridt er at bygge et proof of concept, men man håber at kunne lancere bilen i starten af Motorens placering ved hjulene efterlader god plads i kabinen med plads til seks sæder. Fx med en lynhurtig smartphone til alle os, der har utålmodige kontorfingre. Støddæmper Qbeak har plads til seks lithium-ionbatterier, som er medudviklet af Ecomove. Hver pakke vejer 72 kg og har en levetid på ca. 1 time. Ny dansk elbil sætter en motor ved hvert hjul Ved køb af en TDC Mobil Pro-pakke, er prisen på HTC Desire S med TDC Rate/24 130,-pr. md. Har du et CVR nummer, kan du få et abon. i TDC Mobil Pro porteføljen. Oprettelsen lige nu 0 kr. (normalpris 75 kr.). TDC Rate/24: 130 kr./md. i 24 mdr. i alt kr. ÅOP 0 %. Kreditomkostninger 0 kr. Kontantpris kr. ekskl. moms. Forudsætter betaling via Automatisk Kortbetaling, ellers koster det 4,03 kr./regning via BS eller 39,20 kr./ regning via manuel betaling tdc.dk/cvr TDC Butik Et dansk elbilfirma har udviklet og patenteret et hjulophæng i komposit med indbygget motor. Løsningen sparer både vægt og penge, og flere udenlandske producenter har vist interesse. elbiler Af Andreas Lang Hedegaard alh@ing.dk Grafik: Martin Kirchgässner mak@ing.dk Et hjulophæng i komposit, uden skruefjeder og med sin egen elektriske motor det er den løsning, der skal give den nye danske elbil Qbeak den succes, som Ellerten og Kewet aldrig fik.»grundprincippet for vores design er at gøre bilen energieffektiv ved at vægtreducere og forsimple derfor flytter vi motoren ud til hjulet,«forklarer Mikkel Steen Pedersen, udviklingschef og stifter af Ecomove, der er virksomheden bag Qbeak. Ved at erstatte en central elmotor med en motor ved hvert hjul kan transmissionen udelades, og det sparer penge og vægt i forhold til en traditionel konstruktion. Andre producenter har før præsenteret hjulophæng med indbygget motor, men kombinationen af lav vægt, få dele og dermed lave omkostninger er unik for det danske design. Derfor er der også internationale spillere, der har lagt mærke til Ecomove fra Horsens.»Vi øjner helt klart en forretningsmulighed i hjulophænget. Der har været flere store spillere, der har vist interesse. Der er altid masser af snak på linjen, men vi forhandler konkret med producenter fra USA og Frankrig,«fortæller Mikkel Steen Pedersen. Uaffjedret vægt Ecomoves design og materialevalg gør, at et samlet hjulophæng med 17 hjul og motor vejer 28 kg. For at få motorvægten ned, har Ecomove sammen med en tysk motorproducent udviklet en væskekølet elmotor, der kun vejer 8 kg. Hver motor leverer 17,7 kw kontinuerligt eller 35 kw i korte perioder. Til sammenligning har

11 Ingeniøren 1. sektion 11. november Karrosseriet er bygget op af ekstruderet polypropylen, der er isolerende, så det forventes kun, at man behøver en tredjedel af den isolering, man normalt bruger i biler. FAKTA OM QBEAK Vægt 425 kg + batterier Effekt 17 kw pr. motor Ladetid ca. 1 time pr. batteripakke Pris startpris omkring kr km/h ( to motorer) 14 sek. (to motorer) Tophastighed 120 km/h (to motorer) Længde: 298 cm Sagt om IC4-skandalen: Det hele vidner om, at man ikke har haft overblik over togets tilblivelsesproces, og frem for alt, at man ikke har lært af andres fejl. Professor. dr.ing. Markus Hecht Højde: 175 cm Khgf hktf khg fkh. Alufælge Kilde/foto: Ecomove Reception Prorektor Anders Bjarklev tiltræder per 1. november stillingen som rektor for DTU. I den anledning inviteres kolleger og universitetets samarbejdspartnere til reception mandag den 14. november kl i foyeren på 1. sal i bygn. 101A på DTU i Lyngby. Hjulophænget er udført i termoplastisk komposit, og det er kompositten, der flekser i stedet for en traditionel skruefjeder. Ophæng Motor Bremseskive Tilmeld dig på kurser.byggecentrum.dk og bliv klogere dækproducenten Michelin udviklet et lignende system med en 30 kw motor, som vejer 42 kg. Pointen og en af de store udfordringer for hjulophæng med indbygget motor er at holde den uaffjedrede vægt nede den masse (normalt hjul og bremser), der skal bevæge sig op og ned over bump for at bevare kontakten med vejoverfladen. Jo mindre vægt, des hurtigere kan hjulet skifte retning. På den måde bevarer man mest kontakt med vejen, og det er det, der giver den bedste affjedringskomfort og de bedste køreegenskaber.»vores uaffjedrede vægt er på niveau med eller lavere end den, du finder i normale biler,«siger Mikkel Steen Pedersen. Når motoren flytter ud i hjulophænget, får den dog også et langt hårdere liv, fordi den skal bevæge sig med resten af ophænget, og derfor er Ecomoves motor forseglet og specielt designet til disse vilkår. Komposit og hårde test Materialet i selve hjulophænget er termoplastisk komposit et materiale, der ifølge Mikkel Steen Pedersen er meget velegnet til hjulophæng. Han forklarer, at man med kompositter ikke oplever samme træthedsbrud som med eksempelvis stål. For et komposit er der to tilstande: Enten holder det eller også går det helt i stykker.»så man skal bare holde sig langt under den strain-værdi, som materialet specificerer,«forklarer Mikkel Steen Pedersen. På trods af de teoretiske kvaliteter har Ecomove dog testet materialets styrke indgående:»for at være sikre har vi udviklet en værste kondition, som efterligner, at man kører over en fortovskant med høj fart. Det giver et vrid i hele bilen og får stor vægt over på ét hjul. I den testopstilling, vi har lavet, bliver ophænget testet 24 timer i døgnet i en periode svarende til 13 års brug,«forklarer Mikkel Steen Pedersen. Ud over disse mekaniske test er meget af udviklingen foretaget i computersimulationer som Final Element Analysis. j Bygningsfysikuddannelsen professionel efteruddannelse i samarbejde med DTU Fugt Bygningsfysikuddannelsen giver dig tværgående indsigt i Lys bygningsfysik og sætter fokus på POLYteknikken. Du vil Statik efter at have gennemført uddannelsen være i stand til at Indeklima udføre dine projekter optimalt, så alle forhold på tværs Brand af bygningsdelenes og materialernes forskellige egenskaber er tilgodeset. Lyd Energi Uddannelsen er målrettet ingeniører, arkitekter og konstruktører. Scan og se videoen om uddannelsen, eller klik ind på kurser.byggecentrum.dk

12 12 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 perspektiv Ny kritik af Nemid s sikkerhedsløsning Vi forlader os hverken på webbrowseren eller på Java, vi har vores egen applikation, som skal være installeret. Robert Carlsson, sikkerhedsdirektør, BankID Lynbeskyttelse Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R - et selskab T: >> Tysk jernbaneekspert chokeret over IC4- rapport. ing.dk/k#9ycc ADVOKATBISTAND Ejendomshandler Erhvervsret Familieret Speciel aftale for Ingeniørforeningens medlemmer Søg uvildig, personlig rådgivning inden underskrift på købsaftalen Advokat Lone Refshammer (H) Rømersgade 9, Postboks 1179, København K Tlf , Fax , Vækstguiden.dk er én samlet indgang til alle offentlige tilbud, der skaber vækst og udvikling i virksomheder. Et værktøj til bedre kunderådgivning Dansk NemID-teknologi for usikker til svenskerne Modsat det danske NemID kører det svenske BankID uden Java teknologien gør brugernes computere direkte usikre, lyder det blandt andet fra sikkerhedschefen for den svenske løsning. NemID Af Jakob Møllerhøj jak@ing.dk Mens den danske loginløsning Nem ID anvender Java-teknologien, så er firmaet bag den svenske loginløsning BankID, der bruges af omkring offentlige og private serviceorganer i Sverige, for et par år siden gået væk fra at bruge Java. Det fortæller sikkerhedsdirektør i BankID Robert Carlsson. Han understreger, at han ikke kommenterer den danske NemID-løsning, men fortæller gerne om, hvilke tanker BankID gjorde sig, da Java blev droppet for omkring to år siden.»de to hovedårsager til, at vi droppede Java, var support- og tilgængelighedsproblemer samt sikkerheden,«siger Robert Carlsson. Sikkerhedsmæssigt er der flere problemer, mener han. Bl.a. kan det Java-miljø, som er nødvendigt for at køre appletter som Nem ID, i sig selv udgøre et problem. Det skyldes, at sikkerhedshuller i Java kan udnyttes af it-kriminelle til at angribe ofrenes computer, og det sker i stigende omfang, fortæller Robert Carlsson.»At en sikkerhedsløsning kræver, at du installerer et program, som i sig selv udsætter dig for risici virkede forkert,«siger Robert Carlsson. Desuden er der ifølge Robert Carlsson sikkerhedsproblemer forbundet med den måde, som Java-miljøet afvikler programmer på problemer, som ifølge sikkerhedsdirektøren kan hjælpe en it-kriminel med at skille sikkerheden i appletløsningen ad.»en Java-applet kan faktisk hjælpe en angriber med at angribe løsningen,«siger han. BankID oplevede også en lang række supporthenvendelser i forhold til Mange holdninger er kommet frem, efter at Ingeniøren i sidste uge satte fokus på sikkerheden i NemID. nemid Af Christian Loiborg chl@ing.dk I sidste uge bragte Ingeniøren Nem ID på dagsordenen med en demonstration af et såkaldt man-in-themiddle-phishingangreb. Siden da har branche- og interesseorganisationer, politikere, sikkerhedseksperter og læsere delt deres holdninger om hele Danmarks papkort, særligt på Ingeniørens it-medie version2.dk. Og vandene er delte. Forbrugerrådet, brancheorganisationen Dansk brugen af Java. Til tider var op til ti procent af de supportopkald, som BankID modtog fra brugerne relateret til Java, fortæller Robert Carlsson. Et alternativ til at anvende Java kunne være at basere en loginløsning som BankID på de sikkerhedsløsninger, som allerede er understøttet i en række browsere. Men Robert Carlssons tillid til den sikkerhedsmodel, browserne anvender, kan dog ligge på et forholdsvist lille sted. Han forklarer, at der har været flere eksempler på, at de organisationer, der står bag udstedelsen af certifikater til browserne, er blevet kompromitteret, og derfor holder sikkerhedsmodellen ikke i sig selv til BankID s formål. Men hvad gør BankID så? I stedet har BankID lavet en tilpasset løsning til forskellige platforme, herunder Android, iphone, Windows, Linux og Mac. Den tilpassede løsning betyder, at brugere, der logger ind via en af platformene, gør det med en krypteret forbindelse og med et certifikat og et særligt program, der kontrollerer, at brugeren er koblet op til den rigtige server og eksempelvis ikke en it-kriminels maskine. Valideringen foregår også den anden vej rundt, så serveren kontrollerer, at opkoblingen sker fra en lovlig klient. BankID s applikation kan enten ligge på en mobiltelefon, som et program på en computer eller fungere med et kort og en kortlæser, som sluttes til computeren. Den model vanskeliggør ifølge Robert Carlsson man-in-themiddle-angreb det vil eksempelvis sige angreb af den type, som Ingeniøren demonstrerede i fiktiv form mod Nem ID i en video i sidste uge. Bankid Ligesom det danske NemID er det bankerne, der står bag svenske BankID blandt andet Danske Bank. Herudover er det Handelsbanken, SEB, Swedbank, SkandiaBanken, Länsförsäkringar Bank, Sparbanken Öresund, Sparbanken Syd og Ikano Bank. Industri og fagforeningen Prosa mener alle, at sikkerheden i NemID skal forbedres. Prosa går faktisk så langt som til at sige, at NemID er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt. Fra Prosas formand Niels Bertelsen lyder det:»man skal gøre alt, hvad man kan, for at højne sikkerheden, også selv om det går ud over brugerne.«men det er netop vigtigt, at NemID ikke bliver mere komplekst, lyder det omvendt fra Ældre Sagen, hvor man er tilfreds med NemID, som det er nu. Bliver det mere komplekst, falder de ældre fra, lyder vurderingen. Brancheorganisationen Dansk IT mener, at det er problematisk, at man bruger samme login til golfklubben og banken, men mener ellers, at sikkerheden i NemID er fin nok.»man-in-the-middle-angreb er ikke noget, vi er bekymrede for. Det har vi sat en tilstrækkelig stopper for,«siger Robert Carlsson. Mindre bøvl end med Java Det kan måske umiddelbart lyde som lidt af et hyr at holde styr på flere udgaver af BankID s software til de forskellige platforme, men ifølge Robert Carlsson har det faktisk været lettere, end da BankID brugte Java. Derudover har BankID mere kontrol over sin egen applikation end over Java.»Det var meget vanskeligt for os at lave en god løsning, som var afhængig af 5-7 browserleverandører, 3-4 operativsystemer og så de forskellige Java-versioner. Hvis der skete en ændring i noget af det, kunne det ødelægge alt,«siger han og tilføjer, at en sidegevinst ved at droppe Java har været, at man undgår det problem, at flere platforme ikke understøtter Java. Ingeniøren har uden held forsøgt at får en kommentar fra leverandøren af det danske NemID, DanID, til Robert Carlssons holdning til sikkerheden i Java. DanID kommenterede dog tidligere i år et debatindlæg i Børsen fra teknisk direktør i Secunia Thomas Kristensen, der problematiserede NemID s brug af Java. Dengang hed det bl.a. i svaret fra DanID s adm.dir. Søren Hjorteflod: Det gavner naturligvis ikke tilliden til NemID, at en repræsentant for et sikkerhedsfirma udtaler sig skråsikkert om koblingen mellem Java og NemID, uden at have indsigt i den faktiske tekniske løsning. Det er vanskeligt at imødegå disse påstande, uden at løfte sløret for sikkerhedselementer i NemID, som i sagens natur skal forblive ukendte for de it-kriminelle. Vi kender godt det browserbaserede koncept, som TK (Thomas Kristensen, red.) peger på. Det blev i sin tid fravalgt ud fra en grundig vurdering, på baggrund af den finansielle sektors erfaringer med netbankkriminalitet og vores egen indsigt i digital signatur, og i tæt samråd med de eksterne sikkerhedsfirmaer, der var involveret i udviklingen. j NemID deler vandene: Sikker usikkerhed Lars Frelle-Petersen, der er vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen, mener også, at sikkerheden i NemID er, som den skal være. Tilbage hos Forbrugerrådet er udmeldingen, at hvis ikke Dan ID selv vil gøre noget for at forbedre sikkerheden, så må politikerne på banen. Og det virker, som om politikerne vil gøre noget ved problemet, viser en rundspørge blandt folketingspartiernes it-ordførere, som Ingeniøren og Version2 har foretaget. Venstres it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, har således stillet et paragraf 20-spørgsmål til finansminister Bjarne Corydon (S), som med fordelingen af it i forskellige ressortområder nu har ansvaret for Nem ID. j

13 Ingeniøren 1. sektion 11. november Relativt få vil blive ramt, ja, men der findes en nem måde at løse problemet på så hvorfor ikke bare gøre det? Debat NemID-løsningen findes hvorfor ikke bare bruge den? It-sikkerhed Af Patrick Mylund Nielsen Technical Manager, Kaspersky Lab Kernen I problemet med de manin-the-middle/typosquatting-angreb mod NemID, som Version2 og Ingeniøren har omtalt, er måden, Nem ID er sat op på. Tjenester, der bruger Nem ID, gør det ved at indsætte en Java-applet på deres egen side. Den skal brugerne stole på: Det, man ser i Nem ID-rammen, er egentlig en anden side. Den kommer fra danid. dk, ikke fra f.eks nordea.dk eller lignende. Brugeren har imidlertid kun mulighed for at bekræfte identiteten af den ene side (den fra Nordea) og kan ikke være sikker på, at det, der er i Nem ID-rammen, i virkeligheden kommer fra Nem ID. På hver side, der bruger NemID, skal brugeren selv finde det korrekte domæne i dette tilfælde nordea.dk og så sikre sig, at SSL-certifikatet, der bruges, er udstedt til nordea.dk. Hvis den side, der blev indsat i Nem ID-feltet, blev åbnet separat, f.eks. i et pop-up-vindue, kan brugeren bekræfte, at siden kommer fra danid. dk, og at serverens SSL-certifikat er gyldigt, uafhængigt af, om pop-up en blev åbnet af nordea.dk, danskebank. dk eller herlevbibliotek.dk. Som eksempel på denne metode kan vi kigge på Log ind med Facebook (se illustration). Her behøver brugerne kun at sikre sig, at der står: i pop-upvinduets adressefelt, for at være sikker på, at den side, de var inde på hvad enten den er falsk eller ej ikke får fat i deres login-oplysninger. Der er ingen grund til, at en tjeneste som NemID ikke kan benytte samme metode som Facebook, Visa, m.fl. Tjenesten vil sandsynligvis ikke blive sværere at benytte. Langt de fleste browsere blokerer nemlig ikke popup-vinduer, så længe brugeren selv klikker på et link for at åbne dem. Det vil dog kræve, at NemID-platformen ændres, så den understøtter log in via pop-up-vinduer, og at de forskellige tjenester, der bruger NemID, ændrer deres sider tilsvarende. En login-side, som den ser ud, hvis man vil logge på f.eks. dr.dk med sin Facebook-konto. Brugeren behøver ikke at stole på, at dr.dk sender login-oplysninger til Facebook. I stedet overlader siden kontrollen til en pop-up fra Facebook, der forsvinder igen, når man er logget på. Et typosquatting-angreb mod Nem ID kræver, at brugeren selv navigerer til en side, der ikke er den korrekte, f.eks. herlev-bibliotek.dk i stedet for herlevbibliotek.dk, eller at en mellemmand kan manipulere brugerens forbindelse. Med et SSL-certifikat udstedt til herlev-bibliotek.dk kan en ondsindet hacker overbevise brugeren om, at alt er o.k. (der står https, og certifikatet er gyldigt), selv om NemID-rammen sender informationen videre til hackerens system i stedet for til NemID. NemID går langt for at sikre brugerne. Teknologier som to-faktor-autentificering, og at der er mulighed for Management and Technology Ajour at scanne efter malware på computeren, når NemID-vinduet åbnes, hjælper til at sikre, at it-kriminelle ikke med lethed kan få adgang til brugeres konto. Der eksisterer dog, som vi har set, et angreb, der er både teoretisk og praktisk muligt, let at udføre, og som kan bruges til både at komme uden om to-faktor-autentificeringen og til at lokke login-informationerne ud af nogle få, uheldige brugere. Relativt få vil blive ramt, ja, men der findes en nem måde at løse problemet på så hvorfor ikke bare gøre det? En løsning som den ovenfor beskrevne er sikker-adgang.dk, der imidlertid kun benyttes af offentlige myndigheder: Her behøver brugerne kun at sikre sig, at de er på sikker-adgang.dk, og at der står https, for at være sikre på, at de sender deres login-oplysninger til det korrekte sted. Hvis Dan ID/NemID, og ikke Økonomistyrelsen, sørgede for at centralisere login-processen, så bankerne og andre tjenester, der bruger Nem ID, også deltog, ville vi have opnået en omfattende løsning. j >> Forkortet læs hele indlægget og deltag i debatten på ing.dk/k#9y5w Maskinmestrenes erhvervskonference Erhvervskonferencen Ajour 2011 sætter fokus på Management and Technology og maskinmestrenes bidrag til energioptimering, grøn teknologi og effektivitet. 2011Ajour 2011 Styrk dit faglige netværk, lyt til mange spændende foredrag og oplev den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 120 udstillere. Odense Congress Center Torsdag den 24. november & Fredag den 25. november Mød blandt andre: Anders Eldrup: Energisektoren under forandring Flemming Poulfelt: Maskinmesterens lederrolle i 2015 Lars Aagaard: - Learning by doing - Winning by involving Jesper "Kasi" Nielsen: Kærlighed, mod og knofedt Jesper Bank: Holdet og lederen Henrik Krogh: Sæt fokus på de langtidsfriske Læs mere og tilmeld dig nu på

14 14 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 perspektiv Kompliceret cocktail af miljøgifte i forskernes søgelys. Forskere: Miljøgifte kan medvirke til udvikling af kræft og diabetes Et nyt studie af PCB er en øjenåbner, som viser forskerne, at miljøgifte, der ophobes i naturen, måske spiller ind på en række livsstilssygdomme. miljø Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Skyldes kræft, diabetes og andre livsstilssygdomme ikke bare for meget mad og for lidt aktivitet, men også de miljøgifte, som måles i millionte- eller milliardtedele i vores blod, og som ophober sig i vores organer livet igennem? Det spørgsmål stiller en række forskere sig selv, efter at flere og flere undersøgelser peger på, at selv i så små koncentrationer er miljøgiftene skadelige. Senest har danske forskere været med til at eftervise, at PCB giver lavere fødselsvægt.»det er en øjenåbner, at stoffer i så små mængder kan betyde noget. Det er klart, at vi må spørge, om man kan analogisere til alle de andre stoffer, vi er udsat for,«siger professor Jens Peter Bonde, formand for Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed og hovedforfatter på artiklen om PCB og fødselsvægt.»det moderne menneske er udsat for ganske mange forskellige kemiske stoffer. Nogle af dem er blevet forbudt, men andre er stadig tilladt. Vi er nødt til at tage det vældigt alvorligt, selvom det ikke er sikkert, at de har samme skadevirkning som PCB,«mener han. Et nedbrydningsprodukt fra sprøjtegiften DDT, som også er undersøgt, viste sig således ikke at give nedsat fødselsvægt, selv om koncentrationerne i blodet var højere end PCB. Vi kommer altid bagefter Forskerne er særligt ude efter de såkaldte persistente miljøgifte, som ophobes i miljøet i mange årtier. Ud over PCB og dioxin gælder det bromerede flammehæmmere og en række fluorforbindelser. Nogle, men langtfra alle, er forbudt.»problemet er, at vi altid kommer bagefter med vores stramninger. Vi taler om persistente stoffer, som er syntetiseret af mennesker. Det kan meget nemt gå galt at slippe dem løs i naturen. Så skal vi senere ligge og bokse med at reducere eksponeringen for dem,«siger overlæge Pál Weihe fra Færøernes Sygehusvæsen. Han påpeger, at selv hvis vi forbyder f.eks. fluorforbindelserne nu, så vil der ske en meget langsom reduktion i naturen:»de vil være her i en menneskealder. Mindst.«Seniorforsker Gunnar Toft, Aarhus Universitet, understreger, at hvis forskerne viser, at et stof har en skadelig virkning, så bliver det forbudt.»så laver industrien noget, der minder om det, og derefter finder vi ud af, at det har samme skadelige effekter,«siger han. Eksempelvis findes der over fluorforbindelser, som benyttes i alt fra Gore-Tex-jakker til papemballage. Mange stoffer, herunder PCB, ophobes i fødekæden, og særligt fede fisk er udsat. Alligevel fastslår Pál Weihe, at færingerne ikke skal holde op med at spise fisk. Den marine kost er så sund for de færøske mødre, at den opvejer den lavere fødselsvægt, som PCB i blodet giver. Kun grindespækket, som er mest forurenet, skal de holde sig fra. Ifølge Allan Astrup Jensen, selvstændig miljørådgiver og medforfatter til en lang række rapporter om miljøgifte, viser sagen om PCB, at det er utilstrækkeligt at forbyde en miljøgift. PCB har været forbudt i 35 år, men udgør stadig et stort sundhedsproblem.»ingen tænkte dengang over, at PCB sad ude i bygninger, og at det derfra ville dampe af til indeluften og ende i beboernes blod samt forsvinde ud i miljøet,«siger han. Persistente miljøgifte kan måles i så godt som alle levende skabninger overalt på Jorden, men koncentrationen svinger naturligvis. Allan Astrup Jensen er overbevist om, at de er en medvirkende årsag til livsstilssygdomme.»leveren er skraldespand for alle de her stoffer. De påvirker stofskiftet af både næringsstoffer og fremmedstoffer og danner flere af de farlige stofskifteprodukter. Desuden bliver næringsstoffer nedbrudt og udskilt af kroppen. Det gør de her stoffer ikke,«understreger han. En suppe af skadelige stoffer Ifølge Allan Astrup Jensen giver miljøgiftene i de koncentrationer, vi er udsat for, normalt ikke kræft i sig selv. Men de medvirker til, at flere sygdomme kan udvikle sig. Han peger på, at selv om vi lever stadigt mere efter sundhedsanbefalingerne, så stiger forekomsten af kræft, der har overhalet hjerte-kar-sygdomme som den største dræber herhjemme:»mange siger, at det er spekulation, men det er det ikke. Der er mange undersøgelser, som sandsynliggør, at hvis vi ikke havde haft den suppe af stoffer, så havde vi heller ikke set stigningen i livsstilssygdomme.der er noget ravruskende galt, men det er svært at holde styr på alle de stoffer og alle de forskningsartik- PCB bliver båret i både atmosfæren og af havstrømme. De arktiske egne er særligt hårdt ramt, fordi kulden får PCB til at deponeres på sne og is. Desuden er PCB fedtopløseligt og ophobes i fødekæden. ler, der kommer hele tiden. Og det er svært for det politiske system at indrømme, at der er et problem, som ingen umiddelbart kan løse,«siger han. Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, Aarhus Universitet, konstaterer, at en del studier støtter Allan Astrup Jensens teori om miljøgifte som medvirkende årsag til livsstilssygdomme. Hun kalder samspillet mellem stofferne for super-komplekst og nævner, at PCB hæmmer immunsystemet. Det betyder, at der med PCB i blodet kan være større risiko for at få kræft ved kontakt til andre og kræftfremkaldende materialer.»en cocktail af mange forskellige kemiske stoffer sejler rundt og ophober sig i kroppen. Tilsammen virker de stærkere end hver for sig,«siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen. j Fakta om PCB Stort spørgsmålstegn ved PCB fra bygninger Miljøgift Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk Langt hovedparten af danske kvinder behøver ikke at frygte at føde små børn, sådan som det er tilfældet for kvinder på Færøerne og Grønland. De har kun omkring en hundrededel af den færøske koncentration af PCB i blodet. Men har man boet eller opholdt sig i en PCB-forurenet bygning, er svaret mere komplekst. For det første er der typisk tale om andre typer PCB i indeluften end i kosten. Deres virkning i kroppen kan være meget forskellig. For det andet Polyklorerede bifenyler (PCB) er en gruppe på 209 stoffer. PCB blev blandt andet benyttet i elektronikindustrien, til kondensatorer og i byggematerialer som maling og fugemasse. Der er påvist en række skadelige effekter af PCB i høje doser, herunder at det er hormonforstyrrende. Mange undersøgelser af stoffet ved de lave koncentrationer, der findes i menneskers blod, har hidtil givet blandede resultater. PCB er en af det beskidte dusin af giftige kemikalier (Persistent Organic Pollutents, forkortet til POP-stoffer) som er reguleret af Stockholm-konventionen fra 2001, fordi de ophober sig i natur og mennesker. PCB blev forbudt i Danmark i er det endnu ikke fastslået, hvor høje koncentrationer PCB fra indeluften som kan ophobe sig i blodet. En stor undersøgelse af beboerne i Farum Midtpunkt, et af Europas mest PCB-forurenede boligkomplekser, er undervejs. Overlæge Niels Ebbehøj, Bispebjerg Hospital, har analyseret blod fra beboere både i de forurenede blokke og i blokke uden PCB. Overlægen har dog endnu ikke draget sine konklusioner. Han kan derfor ikke svare klart på spørgsmålet, om danske kvinder kan nå op på samme koncentrationer som på Færøerne.»Jeg vil ikke udelukke, at der er et problem, men jeg kan ikke fortælle, hvor stort det er,«siger han. Professor Eva Cecilie Bonefeld- Jørgensen, Aarhus Universitet, har påvist, at PCB øger risikoen for brystkræft. Hun er enig i, at der er for lidt viden om skadevirkningerne af PCB i indeluften.»men det har skræmt mig, hvor høje niveauer af PCB der kan være på nogle danske skoler, når solen skinner,«siger hun. Varme får mere PCB til at dampe af til omgivelserne. j

15 Ingeniøren 1. sektion 11. november Kom bag IC4-kulisserne med Ingeniøren >>16. november. Læs mere på ing.dk/k#9ycu Både politisk og faglig kritik af Atkins IC4-analyse Politikere og eksperter dumper Atkins højt profilerede IC4-redegørelse. Analysen indeholder sludder, konklusionerne strider mod al sund fornuft, og de nationaløkonomiske tab som følge af driftsproblemer vil løbe op i svimlende summer. IC4 Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk Det kunne ikke være værre. Knap to uger efter, at konsulenter fra rådgivningsfirmaet Atkins har slået fast, at IC4-togets tekniske systemer grundlæggende er sunde, og at IC4 fortsat er value for money, sker følgende: Et IC4-lyntog med passagerer mister af endnu ukendte årsager bremsekraften og er mellem 100 og 200 meter fra at brage op i bagenden på et godstog. Ingen kender årsagen, men indtil denne hændelse i tirsdags var IC4 gået fri af beskyldninger for at være et usikkert tog. Det er ændret nu. Og det er lige præcis den gradvist svindende tillid til den danske jernbane, som får den tyske professor og jernbaneekspert Markus Hecht til at gå i rette med Atkins konklusion om, at IC4 fortsat er value for money. Han mener tværtimod, at det nationaløkonomiske tab, der sandsynligvis kommer til at følge af forsinkede eller aflyste IC4-tog, hurtigt vil løbe op i svimlende summer. Atkins-rapporten er efter min bedste overbevisning helt utilstrækkelig. Kristian Pihl Lorentzen, trafikpolitisk ordfører (V) DSB s behov ikke enestående Det er dog ikke den eneste af Atkinskonsulenternes pointer, som professor Hecht kritiserer. Rapporten undskylder delvist de store problemer med IC4 s sammenkoblingsmekanisme med, at DSB s kørselsmønster med hyppig til- og frakobling ved passagerdrift er et enestående og udfordrende driftskrav i Europa.»Det er noget sludder,«fastslår professor Hecht og fremhæver særligt dette eksempel på det modsatte:»hos Bayerische Oberlandbahn, der kører mellem München og Alperne, er vi, så vidt jeg ved, ude i det maksimale, hvad angår antal til- og frakoblinger i Europa. Her skilles hvert eneste tog fra München i fire dele, der ender i forskellige byer. På vejen tilbage samles de igen. I dagtimerne kører togene hver halve time i begge retninger om aftenen hver time. Jeg kan ærlig talt ikke forestille mig, at DSB har et driftsmønster, hvor koblingerne belastes i større omfang end her.«professor Hecht advarer også mod den løsning på koblingsproblemerne, som Atkins foreslår, nemlig at IC4 skal køre med koblingsstangen skudt ud permanent, og at man skal afmontere frontlågerne, der kan skjule koblingen, når den er kørt ind.»designet ser ud til at være inspireret af Deutsche Bahns ICE2, hvor man prøvede noget lignende med katastrofale følger. Især ved snefygning forhindrede sne og is koblingens vitale dele i at fungere. Det skete trods frontlågerne, der jo ikke bare er et designelement, men som specifikt også skal sikre driften ved problematiske vejrforhold,«siger Markus Hecht. Professor, dr.ing. Markus Hecht mener, at flere af konklusionerne i Atkinsrapporten om IC4 er det rene sludder.»at køre med koblingen permanent skudt ud fører til lignende problemer om vinteren, hvor afdækning ikke vil være tilstrækkelig effektiv, og hvor man højst kan holde koblingen isfri, idet man brænder energi af på at holde den varm. For mig at se fungerer den her løsning kun, hvis man hovedsageligt forventer at køre under gode vejrforhold. Men målet for DSB må jo være at kunne sammenkoble effektivt til alle tider.«kritikken fra Tyskland er blevet opfanget på Christiansborg. Venstres trafikpolitiske ordfører, Kristian Pihl Lorentzen, har efter eget udsagn brugt den seneste uge på at nærlæse Atkins-rapporten linje for linje.»det var bestemt ikke opmuntrende og har ikke mindsket min bekymring. Den rapport rejser flere spørgsmål, end den besvarer. Atkins-rapporten er efter min bedste overbevisning helt utilstrækkelig som IC4-beslutningsgrundlag,«siger Kristian Pihl Lorentzen. Hos regeringens støtteparti, Enhedslisten, er trafikordfører Henning Hyllested heller ikke begejstret for Atkins konklusioner, og han efterlyser mere dokumentation for analysens påstande.»vi er ved at undersøge, om vi tør fæste lid til Atkins-rapportens anbefalinger om IC4. Vi har bemærket, at der allerede nu er nogle kritiske bemærkninger til rapporten. Dem vil vi studere nærmere. Det er klart, at når man skal bevilge så mange penge til et i forvejen nødlidende projekt som IC4, vil man jo også gerne have en vis sikkerhed for, at man ikke fortsat hælder gode penge efter dårlige,«siger Henning Hyllested. j VILLA- FORSIKRING Spar op til 30 % Kun for ingeniører og cand.scient.er Få en pris og tegn forsikringen online på idaforsikring.dk

16 16 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 viden & erkendelse På vej mod den personlige gencomputer Gensekventering går samme vej som computere: Mindre, hurtigere, billigere Til næste år vil læger kunne aflæse deres patienters dna for under kroner. I starten vil de ikke kunne bruge teksten til meget andet end horoskopagtige forudsigelser. Men der tegner sig interessante perspektiver. gensekventering Af Robin Engelhardt roe@ing.dk Om ganske få år vil en komplet aflæsning af vores dna være et lige så normalt led i et behandlingsforløb som et røntgenfotografi eller en MR-scanning. Ifølge Jonathan Rothberg, opfinderen af de nye hurtige gensekventeringsmaskiner af anden generation, vil man inden længe kunne tilbyde et komplet scan af alle de seks milliarder bogstaver i et menneskes dna for mindre end dollars. Hvad der umiddelbart lyder som et slaraffenland for læger på jagt efter en effektiv behandling af alverdens sygdomme, kan dog vise sig at være et ufremkommeligt landskab af kviksand og blindgyder. I modsætning til de fleste andre medicinske test tilbyder en genetisk sekvens nemlig ikke andet end et kæmpe dump af data, der er enormt svært at fortolke. Mange vil opdage, at deres dna ikke fortæller meget om deres aktuelle sygdom, men til gengæld fortæller en masse om noget, de ikke ønsker at vide for eksempel om deres risiko for Alzheimers, deres tendens til at blive skallede som 40-årige eller om deres hemmeligholdte slægtskab med en ukendt brasiliansk halvbror. Til en vis grad viser problemet sig allerede i den igangværende nedtur inden for bioteksektoren: Mange firmaer må dreje nøglen om, fordi tingene ikke er så nemme endda, og fordi markedet udebliver. Langt de fleste sygdomme er livsstilssygdomme, dvs. stærkt afhængige af miljø, ernæring, opvækst og livsstil. Det kan ikke aflæses af generne. Desuden er det nødvendigt at lave tusinder af komparative studier af mennesker med én genetisk sammensætning og sammenligne dem med mennesker med en anden genetisk sammensætning for at finde en sammenhæng. Det er den berømte nål i en høstak som består af seks milliarder nukleotider. Disse såkaldte associationsstudier vil selvfølgelig kunne gøres hurtigere, jo flere mennesker, der har fået sekventeret deres dna, men det viser sig stadig, at korrelationen mellem en sygdom og et bestemt basepar sjældent er entydig. Langt de fleste mutationer i dna et øger eller mindsker risikoen for en sygdom med kun ganske få procent, og jo flere undersøgelser, der bliver lavet, jo mere mudret synes billedet ofte at blive (se boks). Spørgsmålet er derfor, om ikke de største forandringer vil ske på en lidt anden måde, end genetikerne havde forestillet sig. Først når maskinerne er billige og demokratiserede nok, og især når de ikke kun læser, men også skriver dna, vil den sande revolution indfinde sig.»min opfindelse af de nye, hurtige næstegenerationsmaskiner er det, der har gjort den syntetiske biologi mulig,«siger Jonathan Rothberg til Ingeniøren:»Det har givet folk mulighed for at skrive og redigere i dna.«min opfindelse af de nye, hurtige næstegenerationsmaskiner har gjort den syntetiske biologi mulig. Jonathan Rothberg Lidt historie Lad os lave en analogi til den personlige computer. Da den blev introduceret på markedet i 1970 erne, blev den opfattet som lidt af en niche, fordi normale mennesker jo ikke har brug for at beregne noget af betydning. Når man en dag vil skrive genetikkens pendant til pc ens historie, vil man naturligvis skulle starte med James Watson og Francis Crick, de to molekylærbiologer, der i 1953 opdagede, at arvemassen var en slags lynlås, hvis form i sig selv gav en opskrift på, hvordan genetiske informationer lagres og kopieres. Men hvis Watson og Crick var biologiens svar på computerpionerer som Charles Babbage og Alan Turing, må genomikkens svar på opfindelsen af transistoren være briten Frederick Sanger, den eneste nulevende person som har modtaget nobelprisen to gange. Sanger udviklede en teknik til at aflæse den genetiske kode ved at sætte radioaktive markører ind i et virus, lægge det på en gelplade og skrue op for den elektriske spænding hen over pladen. I 1976 kunne han afkode alle bogstaver fra et virus kaldet phi-x174, IBM main frame, 1962 Gen-sekventeringscenter, NHGRI, Maryland, 1999 hvilket han fik nobelprisen for i Processen kaldes elektroforese, og i midten af 80 erne blev den automatiseret af folk som Lloyd M. Smith og Leroy Hood ved hjælp af selvlysende (fluorescerende) labels på nukleotiderne. Teknikken blev brugt i det store Human Genome Project, som brugte 3 mia. dollars og over 10 år på at afkode en såkaldt konsensussekvens af den menneskelige arvemasse. En anden metode, som blev brugt af den amerikanske genforsker og forretningsmand Craig Venter, kostede 900 mio. dollars og tog 2-3 år. Genomikkens svar på Steve Jobs må være Jonathan Rothberg. I 1999 fik han følgende idé: I stedet for automatisering af eletroforesen i Henry Ford-agtige kæmpefabrikker burde gensekventeringen gøres mindre, ja mikroskopisk. Når integrerede strømkredse kan krympe fra brødristerstørrelse til nanometerstørrelse på 60 år, så kan gensekventeringsmaskiner vel også. Rothberg udviklede konceptet bag den såkaldte high throughput sequencing, og kunne via firmaet 454 Life Sciences i 2007 offentliggøre det første komplette genom for et enkelt menneske (naturligvis blev det James Watson). Ifølge New England Journal of Medicine indvarslede Rothbergs teknologi helt nye muligheder for den molekylære diagnostik. For eksempel kunne forskerne kort tid efter sekventere genomet for tre patienter, DEC PDP-7 minicomputer, 1969 der var døde efter at have fået doneret et organ fra en donor. De fandt ud af, at donoren havde en dødbringende virus. Også resistensen over for bestemte medikamenter kunne pludselig aflæses via patienters genom. Moores lov overhalet Hastigheden, hvormed genetikere har kunnet kortlægge vores dna, er steget mere end eksponentielt i de sidste år. Faktisk viser det sig, at Moores lov, der siger at computernes beregningseffektivitet fordobles ca. hvert andet år, er håbløst langsom i forhold til genetikernes maskiner (se graf). Det skal dog tages med forbehold, fordi meget af den nyere genteknologi baserer sig på teknologier fra computerindustrien, og derfor kan man sige, at gensekventeringen er en slags snylter på Moores lov. De nyeste anden ge ne ra tions gense kven te rings ma ski ner baserer sig således på halvledere og bruger de samme teknikker som f.eks. digitale kameraer. Når et kamera eller en mobiltelefon tager et billede, opfanger de fotoner og laver dem om til en repræsentation af, hvad der kommer ind gennem glasset. I 2007 grundlagde Rothberg firmaet Ion Torrent for at afprøve samme princip for kemien. Firmaet byggede en halvleder, som i stedet for fotoner kunne se ioner, i dette tilfælde de positivt ladede hydrogenioner, der dannes, når nukleotider binder sig til hinanden i Applied Biosystems 3730xl DNA Analyzer, 2003 lynlåsen af dna et. Det viste sig til deres store held, at man i 1970 allerede havde opfundet en transistor, som kunne måle den slags, og som nu om dage bliver brugt til at måle ph-værdier i kemiske opløsninger. Den første chip, som kunne se kemi, blev født på en fabrik i 2010, og siden 2011 har Ion Torrent haft den absolutte førerposition med deres andengenerations gensekventeringsmaskine, som koster dollars og dermed er tæt på at kunne stå på enhver læges kontor. I juni 2011 kunne Ingeniøren berette (ing.dk/ k#9y4h), hvordan Ion Torrent havde sekventeret den farlige E. coli O104:H4-bakterie fra Tyskland på under to timer, hvilket førte til, at forskere over hele kloden kunne deltage i opklaringsarbejdet om dens resistens og oprindelse, og de kunne desuden hurtigt udvikle et diagnostisk værktøj til at screene fødevarer for netop denne E. coli-bakterie. Hændelsen var en game-changer. Hvad det humane genomprojekt havde gjort på 10 år, kunne nu gøres på få dage og meget snart på få timer og endda minutter. Jonathan Rothberg præsenterer i en artikel i tidsskriftet Nature fra juli 2011 en gensekventering af Gordon Moore (manden bag den tidligere nævnte Moores lov). Her skriver han bl.a., at de nye halvlederchips med 1,2 mio. sensorer bestående af miniaturebrønde (se infografik på ing.dk/k#9y4m) hurtigt

17 Ingeniøren 1. sektion 11. november Mange vil opdage, at deres dna ikke fortæller meget om deres aktuelle sygdom, men til gengæld fortæller en masse om noget, de ikke ønsker at vide. meta science BAGHJUL TIL MOORES LOV Prisudviklingen for sekventering af baser i dna samt for syntese af nye dna-sekvenser. Det er tydeligt, at effektiviseringen af gensekventering langt overgår Moores lov at computernes beregningseffektivitet fordobles ca. hvert andet år. 100 Af Jens Ramskov Journalist på Ingeniøren jr@ing.dk 10 Apple imac computer, 2011 Ion Torrent Personal Genome Machine, 2011 oraklet har talt Personligt tog jeg som en af de første i Danmark en gentest hos det islandske firma DecodeMe og skrev om det i avisen for over tre år siden (se ing.dk/k#9y4t). Testen aflæste én million af mine tre milliarder basepar og viste mig, hvad der gør mig genetisk unik, hvad jeg har arvet fra mine forældre, og hvordan mit dna adskiller sig fra andre menneskers dna. Siden er der løbende kommet opdateringer af mine risici for forskellige sygdomme (tabellen herunder). Det viser sig, at jeg i mange tilfælde lige så godt kunne have spurgt oraklet i Delfi, fordi mine relative risici ændrer sig på en ret tilfældig måde alt efter, om der er kommet nye resultater fra kliniske associationsstudier eller ej. Jeg har måttet lære, at ufuldstændige data kan føre til helt forkerte konklusioner om min helbredstilstand. Jeg har også lært, at association er noget helt andet end kausalitet: Bare fordi der findes en statistisk sammenhæng mellem et gen og en sygdom i befolkningen, betyder det langt fra at dette også gælder for mig Aldersrelateret makuladegeneration 1,35 1,57 1,57 1,57 Basalcellekarcinom x 1,73 1,54 1,54 Blærekræft x 1,12 1,23 1,89 Crohns Sygdom 0,92 0,88 1,41 1,41 Multipel sklerose 0,52 0,52 0,39 0,61 Prostatakræft 0,85 0,74 0,81 0,87 Type 1-diabetes 0,82 0,82 1,73 1,50 Tabellen viser min relative risiko for at få en sygdom i forhold til risikoen hos en gennemsnitlig kaukasisk mand. Hvis der f.eks. står 1,50 ud for type 1-diabetes, betyder det, at jeg har en 50 pct. større risiko for at få sygdommen, end hvad der er almindeligt. j roe US dollars 1 0,1 0,01 0,001 0,0001 0, , , Sekventering af baser Gen-syntese TEKNOLOGISK FREMSKRIDT Grafen viser, hvordan tre forskellige sekventeringsteknikker er blevet bedre med årene. Sangers metode og den såkaldte pyrosekventering (454) halter efter i forhold til Illumina (orange) og Ion Torrent (blå), som begge baserer sig på andengenerations sekventeringsteknologier. 100 Relative antal gener i forhold til menneskets ,1 0,01 0,001 0, Illumina Ion Torrent Adenovirus Neandertaler E. coli vil blive bedre og snart vil have op til én milliard sensorer hver. Menneske (Watson) Virus phix-154 Moores lov Menneske (afrikansk) Adenovirus Menneske (Moore) Personlig behandling Men hvordan vil en billig og personlig gencomputer hos enhver læge ændre vores verden? Ifølge Rothberg kan man allerede nu ane fremtiden ved at se på den måde, hvorpå aidspatienter bliver behandlet. Kombinationen af de mange antiretrovirale stoffer bliver nu om dage udvalgt specifikt for den enkelte patient på baggrund af patientens genetiske sammensætning og genernes respons på medicinen. Sådan vil det også være for f.eks. kræft, autoimmunitetssygdomme, hjerte-kar-sygdomme osv. Man vil variere doseringen af et bestemt medikament efter, hvilken genetisk sammensætning patienten har. Og mere specifikt vil der kunne udvikles skræddersyet medicin, der er optimeret i forhold til patientens genotype på baggrund af den viden, man løbende indsamler fra associationsstudier med andre kræftsyge patienter rundt om i verden. Indtil videre er de eksisterende gentest, som man kan bestille over nettet, dog ikke meget mere end højteknologiske horoskoper. Så længe vi ikke ved mere om, hvordan vores dna udtrykker sig helt konkret i den levende krop, vil antallet af rigtige konklusioner, vi drager individuelt på baggrund af testresultaterne, sandsynligvis være lige så stort som antallet af forkerte konklusioner ( lav risiko for lungekræft? Fedt så kan jeg ryge noget mere! ). Også socialt vil antallet af tvivlsomme anvendelser matche antallet af de gode anvendelser i et godt stykke tid. I sidste uge blev det f.eks. kendt, at en unavngiven engelsk fodboldklub havde besluttet at tvangsteste alle spillere for at se, hvem der har tendens til skader, og hvem der har den største udholdenhed. Det kan måske give god mening i en professionel liga, men hvad med lilleputten, der virkelig håber på at blive den nye Ronaldo, men bliver taget af holdet, fordi baseparet i hans SNP RS ikke er CC (der forudsiger gode sprinterevner), men det kedelige CT? På den anden side vidste man i starten heller ikke, hvad pc en kunne bruges til. Et par nørder lavede spil og begyndte at lære at programmere. De blev hurtigt rige og berømte på at lave god software. Det samme er ved at ske med de nye gensekventeringsmaskiner, især når man efterhånden lærer at skrive nye tekster. Det ville vitterligt være starten på en helt ny æra den syntetiske biologis æra.»vores andengenerationsmaskiner tillader allerede at redigere i dna, og nogle grupper har endda brugt mine første maskiner til at udvælge den perfekte dna til deres syntetiske organismer,«siger Rothberg.»Så du har ret. I løbet af ti år vil folk både skrive og læse på Ion-chips.«j Jordens undergang Medierne bringer jævnligt historier om forudsigelse af Jordens undergang. I år har vi hørt en del til den aldrende amerikanske radiovært og bygningsingeniør Harold Camping, som både forudsagde Jordens undergang til 21. maj og 21. oktober. Campings fiasko som spåmand skal dog ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at risikoen for menneskehedens undergang er afblæst. Spørger man seriøse forskere om sandsynligheden for, at menneskeheden ikke overlever det 21. århundrede, får man subjektive bud på mellem 10 og 20 pct. Da den britiske økonom Nicholas Stern i 2006 præsenterede en økonomisk analyse af konsekvenserne af den globale opvarmning, var der indregnet en sandsynlighed på 9,5 pct. for en altødelæggende katastrofe inden for de næste hundrede år. Det første spørgsmål, man kan stille sig selv, er, om menneskehedens undergang i givet fald mest sandsynligt vil ske ved en naturkatastrofe i form af supervulkaner, asteroidesammenstød el. lign. eller som resultat af en menneskeskabt katastrofe. I denne klumme tillader vi os at se helt bort fra en Act of God. Her lyder eksperternes vurdering, at over en periode på 100 år er menneskeskabte katastrofer det eneste seriøse problem. Naturkatastrofer kan meget vel tænkes at koste tusinder eller endog millioner af liv, men ud fra vort erfaringsgrundlag er der intet, der tyder på, at de vil true hele menneskeheden. Spørger man seriøse forskere om sandsynligheden for, at menneskeheden ikke overlever det 21. århundrede, får man bud på mellem 10 og 20 pct. Nick Bostrom er leder af Future for Humanity Institute ved Oxford University i England. Han har gennem flere år seriøst forsket i trusler mod menneskeheden og har senest samlet sine tanker i artiklen The Concept of Existential Risk (findes let ved en Googlesøgning). Han inddeler trusler i en matrix efter deres omfang (personlig, lokal, global, generationsoverskridende) og deres betydning (ubetydelig, tålelig, ødelæggende). Global opvarmning med en tiendedel grad er et eksempel på en ubetydelig, global hændelse. Folkemord er et eksempel på en lokal, ødelæggende katastrofe. Den eksistentielle trussel er knyttet til en total udryddelse af Jordens befolkning, der også vil udelukke fremtidige generationer. filosoffen Derek Parfit har opstillet følgende problemstilling. Forestil dig tre muligheder. (1) Fred. (2) En atomvåbenkrig, der dræber 99 pct. af Jordens befolkning. (3) En atomvåbenkrig, der dræber 100 pct. Alle kan blive enig om, at (1) er bedre end (2), som er bedre end (3). Men hvor er forskellen størst? Mellem (1) og (2), eller mellem (2) og (3)? Mange vil nok mene, at forskellen er størst mellem (1) og (2), men Parfit og Bostrom argumenterer for, at forskellen mellem (2) og (3) er endog meget større. Både (2) og (3) vil koste omkring syv milliarder liv, men kun (3) vil forhindre fremtidige generationer i at opstå. Hvis Jorden er beboelig i 1 milliard år, og der bæredygtigt kan leve 1 milliard mennesker på Jorden til enhver tid, er tabet menneskeliv ved en total udryddelse. Derfor bør vi minimere risikoen for den totale katastrofe, mener Bostrom, og erstatte maximin-princippet at vælge den handling, som har det bedste worst case-resultat med et såkaldt maxipok-princip, hvor man maksimerer sandsynligheden for et o.k.-resultat, som er ethvert resultat, der udelukker en eksistentiel katastrofe. Hvor Harold Camping fik sine tilhængere til at bortødsle deres værdier op til den udmeldte dommedag, opfordrer Nick Bostrom os til at tænke os om og i givet fald opgive kortsigtet gevinst for den langsigtede overlevelse. Det er videnskabeligt og moralsk set et fornuftigt budskab. Men måske også et budskab, der har det svært i en økonomisk krisesituation. j

18 18 Ingeniøren 1. sektion 11. november 2011 Kultur Der gemmer sig en enorm kulturhistorie under overfladen (...) Medicinen er jo i høj grad en del af vores fælles historie og kulturarv. Adam Bencard, kurator, adjunkt Menneskekroppen maskine eller Udstillingen Balance og stofskifte på Medicinsk Museion indbyder til en rejse gennem opfattelsen af kroppen. Udstilling Af Stine Daugaard redaktion@ing.dk Kroppen er vores vigtigste værktøj. Uden den er vi ingenting. Og der er fokus på kroppen som aldrig før. Sundhedskampagner fokuserer på grøntsagernes lyksaligheder og vigtigheden af at indtage seks om dagen; på motionens velgørende virkning og på det vigtige i at skodde cigaretterne. På landets medicinalvirksomheder løber forskere om kap for at præstere det næste gennembrud, og på sygehusene kæmper lægerne for hele tiden at forstå og håndtere kroppens reaktioner og sygdomsmønstre. Spørgsmålet om, hvorfor vi bliver syge og ikke mindst, hvordan vi bliver raske igen, har været et centralt omdrejningspunkt gennem årtusinder. Men der er stor forskel på, hvordan kroppen og dermed sygdom og sundhed, er blevet forstået. Det sætter Medicinsk Museion i København fokus på med udstillingen Balance og stofskifte. I sig selv er Medicinsk Museion et interessant bekendtskab. Museet ligger i de bygninger, som i 1787 blev opført til Kirurgisk Akademi, tegnet af den kongelige arkitekt Peter Meyn. Gennem mere end 150 år var dette den vigtigste bygning i dansk lægevidenskab. Her er kroppe blevet åbnet og dissekeret, mens generationer af læger og kirurger har arbejdet på at blive klogere på kroppens funktioner og udfordringer. Museets samlinger blev grundlagt af en gruppe københavnske læger omkring , og siden 1918 har Københavns Universitet ejet og drevet museet som en afdeling under Institut for Folkesundhedsvidenskab. Derfor er det ganske oplagt, at den seneste udstilling drager helt ind under huden på kroppen for det har netop været bygningernes formål gennem flere århundreder.»vi har forsøgt at lave en udstilling, der åbner op for de to forståelser af kroppen i medicinen den humorale kropsforståelse og den kemiske forståelse af kroppen,«forklarer udstillingens kurator, adjunkt Adam Bencard. Blod, slim og galde Den humorale kropsopfattelse har rødder i antikken og anser kroppen for at være et system af væsker centreret omkring de fire kardinalvæsker, blod, slim, gul galde og sort galde, og balancen mellem de fire. Det er også deraf navnet kommer, for humor betyder væske på latin. Opfattelsen var, at hvis der ikke var balance mellem de fire væsker, kunne der opstå sygdom, og så var det lægens opgave at tappe eller styrke en af væskerne, så sygdommen kunne kureres. Ophavsmanden til denne kropsforståelse siges at være grækeren Hippo Under den humorale kropsopfattelse blev åreladning betragtet som et universalmiddel. Øverst kirurgen Hans von Gersdorffs oversigt over egnede punkter til åreladning. Nederst t.v. et fotografi fra 1860 af proceduren. Nederst i midten en illustration af en ortopædisk bænk konstrueret af lægekunstens fader, grækeren Hippokrates, fra en byzantinsk udgave af romeren Galéns skrifter. Galén udbredte i det andet århundrede efter Kristus Hippokrates skrifter i bogform. Nederst t.h. anvendelse af blodigler til åreladning. Illustrationer: Wikipedia krates, der også er kendt som lægekunstens fader og som levede fra ca f.kr. Han drev en lægeskole på sin fødeø Kos og forfattede desuden de såkaldte hippokratiske skrifter, som siden blev udbredt i bogform af romeren Galén i det andet århundrede efter Kristus. Begge herrer blev anset som autoriteter inden for lægevidenskaben helt frem til 1800-tallet, hvor den humorale kropsopfattelse langsomt blev afløst af den kemiske. Mere om det senere. Det var ikke alene kroppens ve og vel, som var nært forbundet med de fire væsker og deres indbyrdes balance. Man var også overbevist om, at kropsvæskerne havde indflydelse på temperamentet. Havde man overskud af blod i kroppen, var man sorgløs; sort galde medførte et trist sind; gul galde gjorde folk opfarende mens slim som dominerende væske gjorde mennesket trægt. Til dels lever denne opfattelse videre i dag, når man ser på oprindelsen til visse ord. For sorgløs kan oversættes med sangvinsk, som stammer fra det latinske ord for blod. Kolerisk stammer fra det græske ord kholos, der betyder gul galde, melankolsk er sammensat af ditto græske melas og kholos, der betyder sort galde, og flegmatisk tager udgangspunkt i det græske ord for slim, phlegma. Åreladning mod næsten alt Da den humorale kropsopfattelse var i højsædet, fandtes et universalmiddel, der hjalp mod stort set alt: Åreladning. Flere af redskaberne til dette er vist på udstillingen: Et nydeligt udsmykket kar, blodet kunne tappes ned i; et sandt torturinstrument med 12 små knivsblade, der kunne udføre et tilsvarende antal snit i huden, så blodet nemmere kunne løbe fra, og et sæt med små kopper af glas, der blev varmet op og sat på huden, hvorefter der opstod undertryk, når glasset kølede ned, hvilket hjalp med at trække blodet ud af kroppen. En anden udbredt behandlingsform var blodsugende igler, som blev sat på kroppens dårlige steder. En behandlingsform, der var så anvendt, at der i 1883 blev importeret 41 millioner blodigler til Paris. I det moderne samfund, hvor den humorale kropsopfattelse for længst er afløst af den kemiske, kan opfattelsen måske virke gammeldags. Men faktisk er den ikke så forældet, som den umiddelbart kan virke.»den humorale kropsopfattelse er stadig relevant, fordi den fokuserer meget på livsstilen. Allerede på den tid havde man en opfattelse af, at menneskets måde at leve på er utrolig vigtig for kroppens balance. Så tidligt som omkring Kristi fødsel taler Galén om, hvor stor betydning kost, motion, søvn, følelsesliv, miljø og kroppens væsker har for ens velbefindende,«forklarer Adam Bencard og henviser til de seks opfattelser, den fremtrædende læge Galén skrev ned omkring 200 e.kr. opfattelser, der stadig gør sig gældende i dag. Fra humoral til kemisk I løbet af 1800-tallet sker der et skift, hvor den humorale kropsopfattelse langsomt træder i baggrunden til fordel for miasme-teorien, der bliver forløberen for det senere fokus på mikroorganismer og deres betydning for kroppen og dens sundhed, og siden den kemiske kropsopfattelse. Miasme er det græske ord for forurenet, og i 1800-tallet var den fremherskende teori i lægekredse, at sygdomme og epidemier som tyfus og kolera skyldtes dårlig, stillestående luft og uddunstninger fra bl.a. møddinger og forrådnet materiale. Først efter Louis Pasteurs og Robert Kochs opdagelser i 1870 erne og 1880 erne stod det klart, at det mere specifikt var mikroorganismer, der forårsagede de smitsomme sygdomme. Denne forståelse for organisk kemi og dens indflydelse på kroppens sundhed var medvirkende til skiftet til den kemiske kropsopfattelse. I dag er de fire kropsvæsker for længst fortrængt og afløst af en forståelse af kroppen som et sammenhængende kemisk system. Uanset om vi lærer, tænker, elsker, sover, føler os ovenpå eller triste, er sunde eller syge, skyldes det alt sammen kemiske reaktioner i vores kroppe.»når man ser på kroppen som kemisk, bliver den indlejret i sit miljø. I den klassiske maskinmodel er kroppen afgrænset af huden, men i den kemiske opfattelse bliver den en del af sit miljø. Det, man spiser, bliver en del af kroppen, og dermed har det betydning, hvordan det er dyrket og produceret. Makeup, bilos og andre udefrakommende faktorer får også indflydelse, og pludselig bliver den gamle opfattelse om miljø, livsstil og balance reaktualiseret,«forklarer Adam Bencard.

19 Ingeniøren 1. sektion 11. november miljø? Danmarks bedste nyhedsdækning og klogeste debat inden for teknologi og naturvidenskab Fra brækmidler og åreladningskar bliver det pludselig insulinsprøjter, hormonpræparater og panodiler, der bliver foretrukne behandlingsformer. En illustration af metabolismens veje i kroppen, som mest af alt minder om et enormt avanceret subwaykort fra en gigantisk storby, beretter om de utallige reaktioner, der konstant finder sted i kroppen.»vi har gjort en stor indsats for at finde interessante og finurlige genstande, der kan skabe en fascination for medicinens udvikling gennem tiden. Der gemmer sig en enorm kulturhistorie under overfladen, som kan aflæses gennem udformning, materialevalg, skrifttyper m.m. Medicinen er jo i høj grad en del af vores fælles historie og kulturarv,«forklarer Adam Bencard. Uanset at det i dag er den kemiske kropsforståelse, der er fremherskende, har vi ikke helt givet slip på den dette mikroskop tilhørte Adolph Hannover, som indførte brugen af mikroskopisk vævsundersøgelse i Danmark i 1839 og blev kaldt Danmarks første mikroskopiker. Det er en af de udstillede genstande på Balance og stofskifte. Foto: Medicinsk Museion humorale. Og netop samspillet mellem de to kropsforståelser oplevede Adam Bencard under sit arbejde med udstillingen:»efterhånden som jeg dykkede ned i henholdsvis den humorale og den kemiske krop, begyndte det at smitte af på mine kropsoplevelser. Når jeg var stresset, følte jeg kortisonet og adrenalinet pumpe rundt i systemet med efterfølgende hjertebanken og klamme håndflader. Når jeg fandt en god ting på magasinerne, eller vi i udstillingsholdet fandt en god løsning på et problem i samarbejde i udstillingslokalerne, vandrende jeg rundt på en blød dopaminsky i et stykke tid. Min krop blev kemisk for mig. Men samtidig havde den humorale model også sine effekter. Når jeg stod med snue og hovedet fyldt med snot og slim, var der intet, jeg hellere ville, end have en udrensende behandling, og jeg pakkede mig ind i varme trøjer for at modvirke den flegmatiske kulde.«j Balance og stofskifte, Medicinsk Museion, Bredgade 62, 1260 København K. Udstillingen åbnede 13. oktober, se mere på Læs på ing.dk: Fem personer skadet under test af ny ankercutter Værktøjet Control Cutter, som er udviklet for at kunne skære ankerwiren over på to sekunder for at redde mandskab og skibe i en krisesituation, er ramt af en eksplosion. ing.dk/k#9yce DTU Efteruddannelse det bli r til mere Ny viden giver nye muligheder. På DTU tilbyder vi en række efteruddannelser til alle, der gerne vil videre. ÅBEN UDDANNELSE MASTERUDDANNELSER ØVRIGE KURSER Åben Uddannelse giver dig mulighed for at følge undervisning sammen med DTU-studerende i alt fra bygningsfysik til elektro fiskeri og videregående biologi. Kurserne strækker sig over et semester på 13 uger med undervisning i dagtimerne 1-2 gange om ugen, eller tre ugers fuldtidsstudie. Masteruddannelserne på DTU styrker både dine faglige kompetencer og dit netværk. Uddannelsen er på kandidatniveau og udbydes på deltid, så du kan følge undervisningen ved siden af dit arbejde. Brandsikkerhed: Teknisk Miljøledelse: Ledelse af byggeri: DTU s Master in Business Administration (MBA): Management of Technology - MMT: I samarbejde med DTU s institutter tilrettelægger vi kurser, der er målrettet dig/din virksomhed. Et skræddersyet kursus foku se rer netop på det faglige indhold, der imøde kommer jeres behov; kursernes niveau kan spænde fra grundlæggende og op til meget fagspecifikke eksempler kunne være Konceptskabelse i produkt udvikling eller Miljørigtig konstruktion. DTU s institutter udbyder også korte, erhvervsrettede kursus forløb inden for en række fagområder. Der er tale om intensive kurser af en eller to dages varighed, der giver dig indsigt i de nyeste teknologier og metoder med direkte henblik på anvendelse. Det er også muligt at følge ph.d.-kurser, hvor emnet er specialiseret og på højt fagligt niveau. DTU udbyder desuden kurser særligt tilrettelagt for ledige. Du kan f.eks. følge et 6-ugers kursus på fuld tid i Projektledelse, Organisation og Forretningsforståelse. Kurser på DTU tager udgangspunkt i den nyeste forsknings baserede viden. Læs mere på:

20 Tektronix MDO4000 The World s First Mixed Domain Oscilloscope Capax ekspertise i SearCh and SeleCtion ingeniører it-specialister Senest lukkede opgaver: Lead C++ developer til finansiel institution System Engineer til industrivirksomhed Construction Engineer til industrivirksomhed 500 MHz/1 GHz 16 channels 3/6 GHz Skal vi finde jeres næste nye medarbejder? Har jeres virksomhed svært ved at finde kvalificerede ingeniører eller IT-specialister, så giver vi meget gerne vores bud på hvor og hvordan I får disse kandidater i spil. Vi opere rer med såvel danske som internationale kandidatfelter på Search and Selection. Ring til os på eller skriv til info@capaxrecruitment.com og hør mere. See contact us on tel or elektronik@nortelco.dk Capax Recruitment Capax Recruitment er en konsulentvirksomhed, der assisterer videntunge danske og inter nationale virksomheder med rekrutteringsprocesser inden for ingeniører og it-specialister. capaxrecruitment.com 2011 PROJEKTVÆRKTØJS DAGEN Radisson Blu Falconer Frederiksberg 17. november Udstillere Ønsker din virksomhed at optimere jeres projektledelse, så er Projektværktøjsdagen noget for dig! Her finder du markeds bedste udbydere af projektstyringsværktøjer samtidig med, at du får værdifuld viden med hjem om implementering af førende projektledelsesværktøjer via aktuelle kundecases. Der er begrænsede pladser tilbage, så kontakt Tanja Arvin på eller på taa@ing.dk og hør om dine muligheder for at deltage. Se programmet på Arrangører Partner