Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik"

Transkript

1 Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik - skriftlig version af indlæg ifm høring om præimplantationsdiagnostik arrangeret af CVK d. 29/ på Skejby Sygehus Af Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Kroghstræde Aalborg Øst poe@hum.auc.dk Formålet med dette indlæg er ikke at levere færdige løsninger på de vanskelige etiske problemstillinger, der knytter sig til anvendelsesmulighederne for præimplantationsdiagnostik. Den opgave, som jeg har fået, er snarere at beskrive nogle af de væsentligste problemstillinger i denne sammenhæng dvs. at kortlægge det etiske problemfelt for på den måde at bidrage til debatten om de etiske perspektiver ifm præimplantationsdiagnostik. Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik og indsendte et høringssvar til ministeren og Folketinget med en række anbefalinger og vurderinger. Medlemmerne i rådet var enige om at pege på såvel en række grunde, der kan tale for introduktion af præimplantationsdiagnostik som en række grunde imod en sådan introduktion. Derimod var der ikke enighed i rådet om, hvordan de forskellige argumenter skulle vægtes i forhold til hinanden. Et flertal fandt, at præimplantationsdiagnostik overhovedet ikke burde indføres, mens et mindretal mente, at præimplantationsdiagnostik burde kunne tillades, når det sker på baggrund af en protokol godkendt i komitésystemet, og når der er tale om tilfælde, hvor der er en forhøjet risiko for, at det evt. kommende barn får en alvorlig arvelig sygdom. De grunde imod præimplantationsdiagnostik, som flertallet lagde størst vægt på, kan gengives på følgende måde: Præimplantationsdiagnostik medfører destruktion af befrugtede æg, hvilket er problematisk ud fra det synspunkt, at det befrugtede æg bør opfattes som et menneskeligt liv i dets første fase.

2 Præimplantationsdiagnostik kan medføre en øget trivialisering af måden at håndtere begyndende liv på. Det vil føles lettere at beslutte at destruere et befrugtet æg i et reagensglas end at beslutte at destruere et foster ved abort, og dette kan øge omfanget af destruktion af begyndende liv (befrugtede æg). Præimplantationsdiagnostik kan medføre en risiko for forskydninger i synet på menneskeværd, som indebærer en mindsket tolerance over for sygdom og svaghed, og en ringere vilje til at acceptere afvigelser fra en normalopfattelse. Præimplantationsdiagnostik kan tænkes at føre til krav om kvalitets-sikring af de kommende børns arveanlæg (sorteringssamfundet) og øget accept af genterapi på befrugtede æg. Præimplantationsdiagnostik medfører, at nye grupper får tilbud om IVF, og at forplantningen dermed bliver yderligere teknologiseret (med fare for øget tingsliggørelse af livet i dets første fase). Det er oplagt, at flere af disse grunde er ret så principielle og tæt knyttede til selve opfattelsen af menneskelivet. Hovedsynspunktet er her, at menneskelivet skal beskyttes helt fra befrugtningen. Selv om mindretallet i Det Etiske Råd også i hvert til en vis grad - anerkendte de ovenfor nævnte grunde, fandt de, at følgende grunde, der taler for anvendelse af præimplantationsdiagnostik, er mere tungtvejende: Præimplantationsdiagnostik kan give par med kendt risiko for at få et barn med alvorlig arvelig sygdom mulighed for at påbegynde en graviditet uden at skulle frygte, at fosteret har den pågældende sygdom. I konkrete tilfælde kan man undgå abort på genetisk indikation. Præimplantationsdiagnostik er mere skånsomt over for de involverede kvinder end at anvende fosterdiagnostiske metoder og evt. efterfølgende abort. Der er en lighed mellem præimplantationsdiagnostik og abort på genetisk indikation: Hvis abort på genetisk indikation (på grundlag af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi) er etisk acceptabel, så synes fravælgelse af befrugtede æg på genetisk indikation ved PID også at måtte være det. - Og samfundet har jo allerede accepteret brug af abort på genetisk indikation Det er interessant, at fokus her ikke - som ifm grundene imod præimplantationsdiagnostik er hensynet til livet i dets allerførste fase. Her drejer det sig snarere om hensynet til forældrene. 2

3 Selv om Det Etiske Råds anbefalinger kom til at indgå i debatten om præimplantationsdiagnostik med en vis vægt, valgte folketinget et regelsæt, der giver flere muligheder for præimplantationsdiagnostik, end selv mindretallet i Det Etiske Råd havde ønsket. Den nye lov tillod præimplantationsdiagnostik i to tilfælde, der fik hvert sit stykke i lovens 7: 7. Genetisk undersøgelse af et befrugtet æg må kun foretages i de tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Stk. 2. Endvidere kan genetisk undersøgelse foretages i forbindelse med kunstig befrugtning uden for kvindens krop på grund af ufrugtbarhed, hvor en sådan undersøgelse kan påvise eller udelukke en væsentlig kromosomabnormitet. Man kan sige, at mens stk. 1 nogenlunde dækker mindretallets indstilling, går stk. 2 videre, end selv dette mindretal havde ønsket, idet denne bestemmelse principielt åbner for undersøgelse af befrugtede æg og fosteranlæg for væsentlige kromosomabnormiteter i alle de tilfælde, hvor der i forvejen foretages IVFbehandling. Men det hører med i billedet, at der endnu ikke er gjort brug af 7 stk.2 i hvert fald ikke i videre omfang. Man har både på Skejby Sygehus og på Rigshospitalet koncentreret sig om tilfælde, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for, at barnet får en alvorlig arvelig sygdom. Endvidere er der begge steder stadig tale om forsøg, der forløber efter en protokol godkendt i komité-systemet. Nogle af de etiske problemer ved præimplantationsdiagnostik har en meget generel karakter. Det gælder ikke mindst det problem, der følger af, at præimplantationsdiagnostik medfører destruktion af befrugtede æg og fosteranlæg. Hvis man som mig mener, at denne destruktion etisk set er problematisk, fordi befrugtede æg og fosteranlæg bør tillægges moralsk status, er præimplantationsdiagnostik som sådan også etisk set problematisk. Den forståelse spillede som det fremgår af ovenstående - en betydelig rolle for flertalsvurderingen i Det Etiske Råd i Ud fra den samme tankegang må man faktisk også sige, at abort på genetisk indikation bliver et tilsvarende alvorligt etisk problem. Hvis man omvendt finder, at abort på genetisk indikation (på grundlag af fostervandsprøve eller moderkagebiopsi) er etisk acceptabel, så må frasortering af befrugtede æg på genetisk indikation ved præimplantationsdiagnostik også være det, således som mindretallet i Det Etiske Råd fremhævede det. 3

4 Alle de traditionelle etiske problemer, som knytter sig til prænatal diagnostik (så som frasortering af handicappede fostre, indsnævring af normalitetsopfattelsen, glidebanen i retning af racehygiejne med tilhørende anslag mod grundlæggende opfattelse af menneskeværd, tingsliggørelse af fostret) er også relevante i forbindelse med præimplantationsdiagnostik. Det interessante i vor sammenhæng her og nu må være, om præimplantationsdiagnostik giver anledning til nogle nye etiske problemer, som ikke findes eller ikke er så åbenbare i forbindelse med prænatal diagnostik. I den forbindelse kan man nævne, at Det Etiske Råd allerede i høringssvaret fra 1996 f.eks. pegede på, at præimplantationsdiagnostik kan medføre en øget trivialisering af måden at håndtere begyndende liv på. På de relevante laboratorier vil man givetvis finde det forholdsvis uproblematisk at destruere et befrugtet æg i et reagensglas, og man kan ikke udelukke, at det i sig selv vil øge omfanget af destruktion af begyndende liv (befrugtede æg/fostre) og dermed forstærke tendensen til tingsliggørelse af menneskelivets første fase. De etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik kan opdeles i to grupper. For det første er der de generelle problemer, som optræder i forbindelse med alle anvendelsesområder af teknikken. For det andet er der de etiske problemer, som vedrører de konkrete anvendelsesområder. I forbindelse med denne anden problemkreds må vi naturligvis se på begge de anvendelsesområder, som loven lægger op til. Jeg vil endda tillade mig, også at inddrage et par andre anvendelsesmuligheder, som for tiden diskuteres blandt fagfolk (jævnfør artiklerne [Sven Asger Sørensen 2000] og [Søren Holm 1998]). Men lad os først se på generelle etiske problemer ifm. præimplantationsdiagnostik. I sin artikel om etiske spørgsmål ifm. præimplantationsdiagnostik peger Søren Holm [1998] især på dels problemerne vedrørende samtykke og dels på prioriteringsproblemet. Lad os kort se på disse to problemfelter. 1.1 Præimplantationsdiagnostik og samtykke Hvis vi accepterer, at præimplantationsdiagnostik tilbydes til par, der i forvejen er i IVF-behandling opstår der et kompliceret samtykkeproblem. Hvem skal give samtykke til præimplantationsdiagnostik, og hvem skal beslutte hvad der skal ske, når resultatet af præimplantationsdiagnostikken foreligger? Ifm. sædvanlig fosterdiagnostik går man ud fra, at moderen er den afgørende og endelige beslutningstager. Men det skyldes jo i høj grad, at hun må lægge krop til i forbindelse med undersøgelse. 4

5 Det er jo ikke i samme forstand tilfældet, når vi taler om præimplantationsdiagnostik. Ved præimplantationsdiagnostik foregår selve undersøgelsen uden for kvindens krop, og vi kan derfor i princippet adskille beslutningen om undersøgelsen fra beslutningen om implantation. For begge beslutningernes vedkommende er det svært at få øje på nogen grund til at give den ene af forældrene en fortrinsret i beslutningen på bekostning af den anden. Der vil altså være to ligeværdige beslutningstagere og ingen formand, hvis stemme man kan lade tælle dobbelt, hvis stemmerne står lige. Den pragmatiske løsning kan selvfølgelig være at give begge vetoret over for iværksættelse af præimplantationsdiagnostik. Men rimeligheden af dette, kan faktisk drages i tvivl. Hvis nemlig moderen ikke ønsker præimplantationsdiagnostik, vil det vel typisk være fordi, hun er rede til at få implanteret et hvilket som helst af parrets befrugtede æg. Det må derfor også gælde et befrugtede æg, som udvælges ved hjælp af en præimplantationsdiagnostik, som faderen ønsker. Naturligvis kan det også være, at kvinden modsætter sig præimplantationsdiagnostik for at skåne de befrugtede æg for den risiko, som metoden giver anledning til. Og hvis det er begrundelsen, er det måske alligevel rimeligt at give hende og altså begge forældrene vetoret ifm. et forslag om præimplantationsdiagnostik. Ifølge Mette Hartlev, som er lektor i Sundhedsret ved Københavns Universitet, ville denne dobbelte vetoret også ligge lige i forlængelse af de regler, der i forvejen gælder ifm kunstig befrugtning. Derimod er argumenter, der tager udgangspunkt i kvindens ret til at bestemme over sin egen krop, selvfølgelig relevante ifm. spørgsmålet om implantation af et eller flere befrugtede æg efter gennemført præimplantationsdiagnostik. Ud fra den tankegang synes det nærliggende, at moderen må have en vetoret i det spørgsmål. Og hvad med faderen, når der foreligger resultat af en præimplantationsdiagnostik, som begge forældre har ønsket? Skal han også kunne nægte anvendelse af det befrugtede æg? Skal han kunne sige ja til befrugtningen og alligevel have fortrydelsesret ifm. implantationen også selv om kvinden ønsker det befrugtede æg implanteret? Hvem bestemmer, hvad det befrugtede æg må bruges til? Særlig vanskeligt bliver det, hvis der er tale om donation af æg eller sæd. Det forekommer oplagt, at donor frivilligt har givet afkald på alle egentlige forældrerettigheder, men betyder det også, at donor ikke bør kunne donere på visse betingelser - herunder at der skal eller ikke må foretages præimplantationsdiagnostik? Hvis donation af befrugtede æg tillades, kan man nemt forestille sig, at motivet fra donors side netop er et stærkt ønske om, at dette menneskelige liv skulle have lov at blive født, og at det netop ikke skulle frasorteres af nogen. En sådan donor vil natur- 5

6 ligt ønske at stille som en af sine betingelser for donationen, at der ikke må foretages præimplantationsdiagnostik på det befrugtede æg. Donation på betingelser ligger ikke inden for det, som man plejer at give plads til i det danske system. Men det er efter min mening en etisk overvejelse værd, om man skulle kunne betinge donation af, at der ikke må ske en frasortering. 1.2 Prioritering ifm præimplantationsdiagnostik Blandt de generelle etiske problemer ifm præimplantationsdiagnostik kommer man heller ikke uden om prioriteringsdiskussionen. Præimplantationsdiagnostik er en forholdsvis dyr teknik og oveni skal lægges udgifterne til IVF, som jo også er betragtelige. Da der er begrænsede ressourcer, vil de disse midler føre til en mindre indsats på andre felter inden for sundhedssektoren. Naturligvis vil nogle sundhedsøkonomer selv det kan lyde kynisk - kunne pege på besparelser, der opstår ved at samfundet ved præimplantationsdiagnostik evt. frasorterer nogle handicappede og derved undgår de dertil knyttede udgifter. Men her hører det med i billedet, at disse eventuelle besparelser næppe vil give anledning til flere bevillinger til sundhedsvæsenet. Man kommer ikke uden om, at præimplantationsdiagnostik skal indgå i det sædvanlige prioriterings-kapløb. Prioriteringsproblemet er et etisk problem, fordi der i virkeligheden er tale om at vælge mellem forskellige brugergrupper i sundhedssektoren. Men det er et ret så almindeligt problem, som man kan komme til fra mange sammenhænge. Jeg vil derfor tillade mig her at lade denne problemkreds ligge. 2. Relevante anvendelsesgrupper for præimplantationsdiagnostik Hvis vi skal se på de etiske problemer, som kan opstå knyttet til de konkrete anvendelser, kan det være nyttigt at skelne mellem 4 forskellige typer af par, som kunne ønske sig at få foretaget præimplantationsdiagnostik: 1) Par, hvoraf mindst den ene kender sin egen genstatus, og dermed ved, at der er en væsentlig øget risiko for, at et evt. barn får en alvorlig arvelig sygdom. 2) Par, hvoraf mindst den ene ikke vil kende sin egen genstatus, men dog fra sin familie ved, at der er en væsentlig øget risiko for, at et evt. barn får en alvorlig arvelig sygdom. 6

7 3) Barnløse i IVF-behandling, som ønsker deres befrugtede æg undersøgt for væsentlige kromosomabnormiteter. 4) Par, som ønsker et barn med en bestemt egenskab f.eks. et bestemt køn. Gruppe 1) er omfattet af 7 stk. 1. Det gælder sikkert også gruppe 2), mens gruppe 3) er omfattet af 7 stk. 2. Derimod er gruppe 4) ikke omfattet af dansk lov. Der i loven direkte nedlagt forbud mod at vælge barnets køn f.eks. ved præimplantationsdiagnostik: 8. Kunstig befrugtning med udvælgelse af sædceller eller befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder med henblik på at vælge barnets køn må ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet. Generelt kan par fra gruppe 4 næppe få præimplantationsdiagnostik i Danmark, men det er klart, at diskussionen om grundene hertil vil komme, så vi kan lige så godt begynde at tænke over den side af sagen også. Det er interessant at lægge mærke til, at gruppe 1), 2 og 4) i almindelighed ikke er ufrugtbare, og altså ikke af den grund har brug for IVF-behandling. Man kan derfor sige, at brugen af præimplantationsdiagnostik fører til en yderligere teknologisering af forplantningen. Den betragtning spillede en vis rolle, da Det Etiske Råd i sin tid skulle tage stilling til præimplantationsdiagnostik. Lad os se på de etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik, som de tegner sig for de fire grupper hver for sig. Gruppe 1: En af forældrene vides at bære genet for en alvorlig sygdom. Det er let at forstå denne gruppes grunde til at ønske præimplantationsdiagnostik. På denne måde får de mulighed for at få et barn uden en bestemt alvorlig arvelig sygdom, som findes i familien dvs. mulighed for at påbegynde en graviditet uden at skulle frygte, at fosteret har den pågældende sygdom. Parret behøver derfor ikke at leve i angst og usikkerhed i de uger, der forløber, fra graviditeten konstateres, til resultatet af fosterdiagnostik kan foreligge. Præimplantationsdiagnostik kan i disse konkrete tilfælde medvirke til, at abort på genetisk indikation undgås. Det kan som fremhævet af mindretallet i Det Etiske Råd - 7

8 synes at være langt mere skånsomt over for de involverede kvinder at anvende præimplantationsdiagnostik fremfor de fosterdiagnostiske metoder, der anvendes i dag. Disse sidstnævnte metoder (først og fremmest moderkage- og fostervandsprøve) indebærer nemlig i modsætning til præimplantationsdiagnostik, at kvinden (måske gentagne gange) får abort. Præimplantationsdiagnostik indebærer ganske vist, at kvinden skal gennemgå IVF-behandling, hvilket dog må anses for at være langt mindre belastende for kvinden end et abortindgreb. Men der er etiske problemer knyttet til denne gruppes anvendelse af præimplantationsdiagnostik også udover de nævnte problemer vedrørende destruktion af befrugtede æg og forsteranlæg. Det drejer sig først og fremmest om afgrænsningsproblematikken. Der er udstrakt enighed om, at der ikke bør kunne sorteres for en hvilken som helst arvelig sygdom. Der skal være tale om en alvorlig arvelig sygdom. Men hvad vil det sige, at en sygdom er alvorlig? Her har CVK været sat på en næsten umulig opgave, som jeg faktisk selv som suppleant til CVK har haft lejlighed til at deltage i. Forelagt en række beskrevne sygdomme skulle vi tage stilling til, hvilke af disse der kunne karakteriseres som alvorlig og hvilke ikke. Umiddelbart kunne man jo sige, at alle de forelagte sygdomme var alvorlige, men CVK valgte altså at foretage en opdeling, således at der blev udvalgt 12 sygdomme, som kom med på det, der i realiteten er en positivliste. Jeg har ingen kritik af CVKs arbejde hverken ved det mødet eller i det hele taget, men man kommer ikke uden om, at fastlæggelsen af denne liste, i hvert fald i nogen grad har vilkårlighedens præg. Der foreligger ingen klare kriterier for, hvornår en arvelig sygdom er alvorlig og hvornår ikke. Det er som at sælge elastik i metermål. Hvis man skulle forsøge at opstille sådanne kriterier, ville man få brug for at vurdere mulighederne for at få et godt liv med den pågældende sygdom, og her ville man hurtigt indse, at det begreb om alvorlighed, som er brug for burde gøres tidsafhængigt (fordi nye behandlingsmuligheder kunne gøre en sygdomme lettere at leve med) og individuelt (fordi sygdomme, der i nogle familier ville gøre det meget svært at få et godt liv, i andre familier med flere ressourcer ikke vil være nogen væsentlig hindring for et godt liv). En sådan analyse problematiserer altså ideen om en positivliste for sygdomme, som man må teste for med præimplantationsdiagnostik. Et andet problem, der knytter sig til en sådan positivliste, er risikoen for pres fra diverse interessegrupper, som ønsker listen ændret. Her forekommer det ret så klart, at presset for det meste vil gå i retning af en udvidelse af listen, og da der ikke foreligger klare kriterier for optagelse på listen, vil de ansvarlige før eller senere give efter for kravet om udvidelse af listen, som til sidst vil blive så lang, at det ikke giver mening at opretholde den. Problemet er så bare, hvad man bør sætte i stedet for en sådan positivliste? 8

9 Gruppe 2: Præimplantationsdiagnostik til sikring af risiko-forældres ret til ikke-viden Sven Asger Sørensen [2000] har i sin interessante artikel om præimplantationsdiagnostik diskuteret en række dilemmaer, som kan opstå ifm. en anvendelse af metoden, som i disse år diskuteres blandt fagfolk. Det drejer sig om mennesker, som har en alvorlig arvelig sygdom i familien, men som har besluttet, at de ikke vil vide, om de selv er bærere af sygdomsgenet. En sådan situation er slet ikke ualmindelig. Ifølge Sven Asger Sørensen er det typisk op mod 3/4 af risikopersonerne for alvorlige, uhelbredelige sygdomme, som afviser at blive testet, og som i stedet vælger ikke-viden om deres egen genstatus. Hvis en sådan person ønsker at blive forælder og en traditionel prænatal test (moderkageprøve eller en fostervand) afslører, at barnet har genet, så ligger det også klart, at den pågældende risikoforælder har genet, og dermed må han eller hun opgive sin ikke-viden. Her har præimplantationsdiagnostik været foreslået for at sikre risiko-forældres ret til ikkeviden. Ideen er, at det aftales, at befrugtede æg og fosteranlæg, som efter præimplantationsdiagnostik findes at have sygdomsgenet ikke implanteres, men destrueres uden at der gives information om det til forældrene. Der er - som Sven Asger Sørensen gør opmærksom på det mange problemer ifm. denne anvendelse af præimplantationsdiagnostik. Hovedspørgsmålet synes dog at være: Er det rimeligt, at en kvinde benytter sig af IVF med den deraf følgende belastning samt efterfølgende præimplantationsdiagnostik for at undgå en test af den pågældende risikoforælder? Det forekommer mig at være meget svært at se, hvordan hensynet til risikopersonens ønske om ikke-viden kan berettige til brug af præimplantation med den deraf følgende belastning af kvinden for slet ikke at tale om udgiften ifm. proceduren. Specielt urimeligt forekommer det, hvis en mand pålægger sin kone et belastende IVF-forløb for at sikre sin egen ikke-viden. Måske kan man tværtimod sige, at hvis man vælger at få børn i den situation, så bør man afskrive sin ret til ikke-viden og acceptere en pligt til viden. Gruppe 3: Præimplantationsdiagnostik anvendt til undersøgelse ifm IVF-behandling Den nuværende lovgivning - 7 stk. 2 lægger op til, at man skal kunne undersøge befrugtede æg, som fremkommer ifm en IVF-behandling, som alligevel er sat i værk, for væsentlige kromosomabnormiteter. Det kan få bedtydning, når det drejer sig om 9

10 at frasortere befrugtede æg med sådanne kromosomfejl, som de aldrig vil kunne blive til levedygtige børn. Men kan tænker nok i virkeligheden også på Downs syndrom. Og det er her, at den nævnte trivialiseringsovervejelse for alvor bliver aktuel. Man kan jo sagtens forestille sig en læge spørge: Og når vi så har de befrugtede æg forbindelse med IVF-behandlingen, skal vi så ikke også lige undersøge, om der er kromosomfejl i dem? Det vil altså sige, at man lynhurtigt kan slå det hele sammen alt fra de kromosomabnormiteter, som forhindrer levedygtigheden, til Downs syndrom. Der synes at ligge lige for, at man udfører en kvalitetskontrol på det befrugtede æg, når det nu er muligt at gøre det. Og hvorfor stoppe ved kromosomabnormiteterne, således som 7 stk. 2 i øjeblikket gør det? Når teknikken bliver bedre og måske også billigere, vil det ud fra helt samme tankegang være lige så oplagt at undersøge ægget for en lang række arvelige sygdomme mm. Denne tankegang kan for det første føre til en yderligere tingsliggørelse af livet. Det befrugtede æg betragtes ikke som det menneskelige liv i dets første fase, men som en vare, for hvilken der skal formuleres en varedeklaration og kvalitetskontrol. Det næste bliver måske klageret og returret! For det andet hører det jo med i billedet, at der følger alvorlige konsekvenser af at realisere ønsket om at screene for abnormiteter. Der er jo en risiko for, at æggets udvikling standses går til - p.g.a. af indgrebet dvs. selve testen. Prisen for at få viden om det mulige barn, kan altså meget vel blive, at der slet ikke bliver noget barn. For det tredje er der endnu et problem, hvis vi tænker på screening for mange forskellige sygdomme. Ifølge prof. Lars Bolund tilhører vi alle mindst 100 risikogrupper. Så hvad skal man stille op med den viden i overskud, som man ville kunne få ud af en sådan undersøgelse? Tror vi virkelige, at vi ved at skaffe os sådanne informationer kan gøre os fri af det livsvilkår, at vi i masser sammenhænge i tilværelsen faktisk må vælge at tage chancen. Gruppe 4: Præimplantationsdiagnostik mhp. valg af børn med bestemte egenskaber Her vil der være tale om en ny form for præimplantationsdiagnostik, som i hvert fald i visse henseender er direkte forbudt i dansk lov: 10

11 8. Kunstig befrugtning med udvælgelse af sædceller eller befrugtede æg før opsætning i en kvindes livmoder med henblik på at vælge barnets køn må ikke foretages, medmindre dette sker for at forhindre en kønsbundet alvorlig arvelig sygdom hos barnet. Der i loven direkte nedlagt forbud mod at vælge barnets køn f.eks. ved præimplantationsdiagnostik. Umiddelbart får det forbud vor tilslutning. Men hvordan kan vi begrunde synspunktet? Er det kønspolitik? Følger det af princippet om kønnenes lige værd? Måske skal man snarere se 8 som lovgivernes forsøg på trods alt at sætte en grænse. Det er da også klart, at det kan føre til uhyrligheder, hvis man giver helt frit spil her. Kunne man f.eks. forestille sig, at fremtidige forældre f.eks. får en besked svarende til følgende: Her er et befrugtet æg, som vi ville kunne implantere. Det vil blive en dreng med rimelig intellektuel kapacitet, med to sammengroede tæer og med risko for overvægt. Vil I have ham? Det er i parentes bemærket noget af det, som mine forældre kunne have fået at vide for 52 år siden, hvis teknikken havde været til rådighed dengang! Måske kan man opfatte 8 som begyndelsen til en negativliste for egenskaber, man ikke må undersøge for. Her hører det med i billedet, at fastlæggelsen af sådan en liste er ligeså kompliceret som fastlæggelsen af en positivliste, og negativlisten vil være lige så åben for politisk pres som positivlisten! Forældre kan have mange forskellige ønsker mht. deres børns egenskaber. I USA er der efter sigende eksempler på, at døve forældre har ønsket sig døve børn og derfor har ønsket at abortere ikke-døve børn. For disse forældre er argumentet helt klart. De ønsker at kunne arbejde med på at integrere deres børn fuldstændigt i den kultur, som de selv er en del af, og de er klar over, at de ikke vil kunne integrere deres børn fuldt ud i de hørendes kultur. Alligevel forekommer det naturligvis helt urimeligt, hvis man af den grund skulle kunne abortere et hørende barn. Hvis man først har accepteret, at forældre skal kunne være med til at styre, hvilke egenskaber deres børn skal have, ligger en accept af genterapi på befrugtede æg lige for, således som Det Etiske Råd allerede gjorde opmærksom på det i

12 3. Konklusion Vi har set, at der kan være behov for at diskutere problemerne omkring samtykke ifm. præimplantationsdiagnostik. Herunder bør man se på om en donor på kunne stille betingelser om, at der ikke må foretages præimplantationsdiagnostik på de befrugtede æg, som er skabt efter donationen. Diskussionen vedrørende gruppe 1 har vist, at der store problemer med begrebet positivliste. Hvis man vælger at tilbyde præimplantationsdiagnostik her, vil der være brug for, at man løser afgræsningsproblemet dvs. finder et alternativ til positivlisten. Sagen er bare, at det er lettere sagt end gjort. Ud fra diskussionen i forbindelse med gruppe 2 har vi set, at det er yderst problematisk at bruge præimplantationsdiagnostik til at sikre risiko-forældres ikke-viden. Ud fra diskussionen om gruppe 3, har vi set, at der er alvorlig fare for, at metoden her, kan føre til en screening, som vil vise sig at lægge op til yderligere tingsliggørelse af livet, og som yderligere vil være et skridt i retning af et umenneskeligt sorteringssamfund. Endnu værre synes det at være ifm. gruppe 4. Hvis præimplantationsdiagnostik bliver brugt som basis for tilvalg af bestemte egenskaber kan det let føre til en umenneskelig jagt efter supermennesket og dermed endnu nogle meget store skridt i retning af omtalte sorteringssamfund. Prioriteringdiskussionen hører naturligvis også med i billedet. Man bør efter min mening nøje vurdere for de forskellige anvendelsesgruppers vedkommende, om det er rimeligt at præimplantationsdiagnostik gøres til et offentligt behandlingstilbud. Det forekommer oplagt, at argumenterne for at benytte præimplantationsinformation for gruppe 2, 3 og 4 er væsentligt svagere end de er for den første gruppes vedkommende. Når det gælder gruppe 4, er det endda meget let af få øje på stærke argumenter for, at metoden bør afvises, sådan som det faktisk allerede fremgår af 8 i gældende dansk lov. Den bestemmelse burde måske endda være endnu mere kategorisk. 12

13 Referencer: Holm S. Ethical issues in pre-implantation diagnosis. In: Harris J, Holm S (eds.). The Future of Human Reproduction. Oxford: Oxford University Press, 1998, p Sørensen, Sven Asger: Præimplantationsdiagnostik for dominante, sent debuterende dominante sygdomme. Muligheder og dilemmaer. Ugeskrift for Læger 162/33, 14. August 2000, p Handyside, A.H. & Delhanty, J.D.A: Preimplantation Genetic Diagnosis: Strategies and Surprises. TIG July 1997 No. 7, p NB: Tak til lic.jur. Mette Hartlev, dr. med. Sven Asger Sørensen, dr. med. Søren Holm samt til cand.mag. Claus Holm fra Det Etiske Råd s sekretariat for nyttige oplysninger ifm. udarbejdelsen af dette oplæg. 13

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Etiske problemer i forbindelse med præimplantationsdiagnostik (PID) Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet 29/8 2000 Det Etiske Råd behandlede i 1996 spørgsmålet om præimplantationsdiagnostik

Læs mere

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet

- Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - April 2000 Donoranonymitet Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Donoranonymitet" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske

Læs mere

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret

Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret NOTAT 24. oktober 2014 J.nr.: 1406108 Dok. nr.: 1559218 HKJ.DKETIK Høring over bekendtgørelser og vejledninger om væv og celler samt assisteret reproduktion har modtaget bekendtgørelser og vejledninger

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.

Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. LBK nr 93 af 19/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1406589 Senere ændringer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret

Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Sundhedsstyrelsens register for behandling af ufrivillig barnløshed 1994 og 1995; In vitro fertilisation, IVF registeret Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg

Læs mere

"Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn"

Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn Forside - Indhold - Top/ Bund - Forrige/ Næste - Resumé - Udgivelser - Bestil "Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål fra Det Etiske Råd - Maj 2000 kvinders ret til børn" Kunstig befrugtning - Debatspørgsmål

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om kloning.

Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Til forside Det Etiske Råds udtalelse om kloning. Resumé. * Det Etiske Råd er imod kloning af mennesker. * Det Etiske Råd mener, at man i Danmark bør opretholde et forbud mod kloning af mennesker og arbejde

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Primær Sundhed sbpe@sum.dk København den 5.9.2014 J.nr. 3.4.4/kmb Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om tvang i psykiatrien Børnerådet vil indledningsvist

Læs mere

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v.

Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. Høringssvar fra Danske Regioner til lovforslag om ændring af lov om kunstig befrugtning m.v. 15-10-2010 Sag nr. 10/2078 Dokumentnr. 52293/10 Mette Ide Davidsen Tel. 35 29 82 42 E-mail: MID@regioner.dk

Læs mere

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig?

Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Hvad er ubetalt bloddonation egentlig? Lande med ubetalt bloddonation I 62 lande er blodforsyningen baseret på 100 % eller næsten 100 % (mere end 99 %) frivillig og ubetalt bloddonation Hvor går grænsen?

Læs mere

Analyse af PISA data fra 2006.

Analyse af PISA data fra 2006. Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Tilbud om undersøgelse Mammografi er en røntgenundersøgelse, der kan vise, om du har forandringer i dine bryster. Det kan være ansamlinger af væske, godartede knuder

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc

Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning

Læs mere

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr

Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr NOTAT 8. september 2008 J.nr. ER 2005-2.5-209, dok.: 273 ALY Supplerende udtalelse om mulige etiske problemer ved transgene, humaniserede dyr På mødet mellem medlemmerne af Det Etiske Råd og af Det Dyreetiske

Læs mere

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank

DONORBARN I KLASSEN. Viden og inspiration til lærere og pædagoger. Storkklinik og European Sperm Bank DONORBARN I KLASSEN Viden og inspiration til lærere og pædagoger 1 KÆRE LÆRER OG PÆDAGOG I 0. - 3. KLASSE VÆR NYSGERRIG OG AFSTEM FORVENTNINGER I disse år nærmer flere og flere donorbørn sig skolealderen,

Læs mere

Argumentationsanalyse

Argumentationsanalyse Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer

Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret

Læs mere

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R

H Ø R I N G O V E R A F R A P P O R T E R I N G F R A A R B E J D S G R U P P E O M G R A V I D E M E D E T M I S B R U G A F R U S M I D L E R Sundheds- og Ældreministeriet Social- og Integrationsministeriet chc@sim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K P H O N E 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E C T 3 2 6 9 8 9 7 9 C E L L 3 2 6 9 8 9 7

Læs mere

Legen får det røde kort

Legen får det røde kort Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer

Held og lykke. Opgave 6. Fosterdiagnostik. Tema: Bilagsmateriale. Artikler. Figurer Eksamensopgave 6. Fosterdiagnostik Tanja Knudsen Opgave 6. Fosterdiagnostik Tema: Med udgangspunkt i de vedlagte artikler skal du forberede et kort oplæg om Fosterdiagnostik, hvor du udvælger det relevante

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Indholdsfortegnelse... 2. Forord... 3. Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3. Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Hvem kan hjælpes med ægdonation... 3 Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4 Hvornår udføres ægdonation... 4 Samtale... 4 Venteliste... 5 Aktivliste...

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune

Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Behandling for ufrivillig barnløshed

Behandling for ufrivillig barnløshed Når I skal i behandling for ufrivillig barnløshed, afhænger behandlingsmetoderne af årsagen til jeres I denne pjece kan I læse generel information om de forskellige behandlingsmetoder. Præcis hvordan jeres

Læs mere

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109

Kompetenceafklaring. (www-adresse på vej) 109 Kompetenceafklaring Der er næppe tvivl om, at det både er nemmest og mest interessant at tjene penge, hvis man benytter sine stærkeste kompetencer. Det skulle man tro, alle gjorde, men det ser ikke ud

Læs mere

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC

Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig

Læs mere

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik 1. august 2016 J.nr. 1607433 Dok.nr. 146522 HKJ.DKETIK Holbergsgade 6 1057 København K T: +45 72 26 93 70 M: kontakt@etiskraad.dk W: www.etiskraad.dk Høring over udkast til retningslinjer for fosterdiagnostik

Læs mere

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Åbent brev til sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Som psoriasispatient, og desværre en af dem der har en meget aggressiv form, brænder jeg efter at indvie dig i mine betragtninger vedrørende den debat

Læs mere

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040

Eina Andreasen, forkvinna í Ergoterapeutfelagnum, www.etf.fo, etf@etf.fo, tlf. 219040 Udfordringer i nuværende systemer og for personale Jeg vil på vegne af Ergoterapiforeningen byde jer alle sammen at være hjertelig velkommen her til vores konference. Det er en stor fornøjelse at opleve,

Læs mere

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin. August 2006 - helt ind i hovedet på Karin Der er gået to måneder, siden Karin fik at vide, at hun er donorbarn. Det er august 2006, og hun sender denne mail til en veninde. Indhold i [ klammer ] er udeladt

Læs mere

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe Jura for spejdere De relevante bestemmelser i folkeoplysningsloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven på almindeligt dansk, samt nogle gode råd særligt med fokus på tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf

Loven om kunstig befrugtning. U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Loven om kunstig befrugtning U-kursus i Reproduktionsmedicin 29/1 2014 Thue Bryndorf Christina & Dennis Christina 26 år, Dennis 29 år, ingen fælles børn, 3 års uhonoreret grav-ønske Henvender sig på privat

Læs mere

Reagensglasbehandling

Reagensglasbehandling I har fået tilbudt IVF-behandling på grund af ufrivillig barnløshed. IVF står for In Vitro Fertilisation, der på dansk kaldes ægtransplantation. Behandlingen bliver oftest kaldt reagensglasbehandling eller

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 AMU alm. del Svar på Spørgsmål 382 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale til brug for samråd om fyring af på barsel og sikring af at flere fædre tager barsel

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen...2 Mødrehjælpen har...2 Mødrehjælpens rådgivningshuse...2 Frivillig i Mødrehjælpen...3 Mødrehjælpens historie...3 Mødrehjælpens værdier...4 Vi

Læs mere

Innovationsledelse i hverdagen

Innovationsledelse i hverdagen Innovationsledelse i hverdagen Af Erik Staunstrup, Nyt Perspektiv, medlem af IFLI Artiklen rejser spørgsmålet hvorvidt innovationsledelse kan læres og hvis det kan, hvordan det så kan implementeres i hverdagen?

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016

Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 2016 Bilag 6. - Interview med Mikkel 28 år, d. 28 april 16 5 Interviewperson (Mikkel): M Interviewer (Sofie): I Korte pauser: Fysiske handlinger: () Relevante fysiske træk: [] I: Hvad vægter du højt for, at

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen.

Hvordan har du det med amning i det offentlige rum? Absolut fint! En god mor skærmen sit barn med et tyndt klæde så barnet kan få ro til amningen. Region Nordjylland Anny Winther (Venstre) Jeg vil langt hellere forebygge at de komplicerede forløb og jeg tror det er billigere og moren kommer hurtigere til hægterne igen. samfundsborger hvis deres forældreskab

Læs mere

Seminar om æg- og sæddonation

Seminar om æg- og sæddonation FOLKETINGETS FREMTIDSPANEL OM BIOETIK Seminar om æg- og sæddonation Onsdag d. 17. marts fra 9.00 til 12.30 Lokale nr. 1-133 på Christiansborg Arrangementet er for folketingsmedlemmer og medlemmer af Det

Læs mere

Løbetræning for begyndere 1

Løbetræning for begyndere 1 Løbetræning for begyndere 1 Lige nu sidder du med en PDF-fil der forhåbentlig vil gavne dig og din løbetræning. Du sidder nemlig med en guide til løbetræning for begyndere. Introduktion Denne PDF-fil vil

Læs mere

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel

Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2013-4392 bgn 18. november 2013 Udkast til Vejledning om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (Til

Læs mere

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet,

Da undertegnede var på besøg onsdag i sidste uge, var Ejvind. Klit og Ole Kristensen i gang med papirarbejdet inde i mødelokalet, HOIF Støtteforening Aldrig har så mange været så stille i så lang tid! Kun når opråberen har nævnt et tal, kommer en sagte puslen, når plastikbrikkerne lægges på de udtrukne numre. Det er onsdag aften

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets formål og baggrund. Siden lov om undersøgelseskommissioner trådte i kraft den 1. juli 1999, har to undersøgelseskommissioner afgivet

Læs mere

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse

Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Epileptiker forskelsbehandlet ved opsigelse Oprettet: 02-06-2010 Opdateret: 02-06-2010 En medarbejder med epilepsi blev opsagt to dage efter et anfald. Virksomheden begrundede opsigelsen med hensynet til

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.)

Høring over udkast til forslag til ændring af sundhedsloven (adgang til ydelser og patienters rettigheder m.v.) Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Att: sum@sum.dk med kopi til ani@sum.dk. Rentemestervej 8 2400 København NV Tel + 45 7221 6860 www.etiskraad.dk Den 1. maj 2012 J.nr.:

Læs mere

Stammen hos små børn: tidlig indsats

Stammen hos små børn: tidlig indsats Stammen hos små børn: tidlig indsats af Per Fabæch Knudsen Artiklen er skrevet til Psykologisk Set nr. 21, oktober 1996 Indtil for ganske få år siden, var det meget almindeligt, at man som forælder fik

Læs mere

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER

GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER GUIDE TIL MENTORFORLØBET MENTORER Overordnet formål med mentorforløbet Ideen bag projektet er at udnytte de stærke rollemodeller, som personer i arbejde kan være for dem, der er lige ved at blive færdige

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Reciprok translokation

Reciprok translokation Patientinformation Reciprok translokation Ægsortering Præimplantationsdiagnostik (PGD) Fertilitetsklinikken Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Ægsortering Hvad er præimplantationsdiagnostik? Ved præimplantationsdiagnostik,

Læs mere

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12.

L 138 Forslag 1 »Lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v.« » 6 b. 10. 11. » 5 a. 12. Lovforslag nr. L 138 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Pia Olsen Dyhr, fg) Forslag til Lov om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse

Læs mere

Lobbyismen boomer i Danmark

Lobbyismen boomer i Danmark N O V E M B E R 2 0 0 9 : Lobbyismen boomer i Danmark Holm Kommunikations PA-team: Adm. direktør Morten Holm e-mail: mh@holm.dk tlf.: 40 79 23 33 Partner Martin Barlebo e-mail: mb@holm.dk tlf.: 20 64 11

Læs mere

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003.

Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Det juridiske grundlag for iværksættelse af militære forholdsregler mod Irak 18. marts 2003. Udenrigsministeriet om det juridiske grundlag Udgangspunktet for vurderingen af det folkeretlige grundlag er

Læs mere

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil

Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Danske forældres kontrol af- og holdninger til børns og unges brug af computerspil Medierådet for Børn og Unge Ansvarshavende: Sekretariatschef Susanne Boe Stud. Mag. Anne Rahbek Oktober 2006 Indhold Metode...

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 628 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 18. maj 2016 Foreløbigt referat af Europaudvalgets møde 4/5-16 vedr. forhandlingsoplæg på forslag om

Læs mere

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00

IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 IVÆRKSÆTTERI Mændene spæner fra de kvindelige iværksættere Af Ivan Mynster Onsdag den 30. marts 2016, 05:00 Del: I 2015 faldt andelen af nye kvindelige iværksættere til et nyt lavpunkt. Og dem, der prøver,

Læs mere

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna Odense Lokalgruppe Referat af grupperådsmøde den 21. september 2005 Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna Referent: Karina

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK

DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING. Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK DOF GUIDE TIL STRATEGISK FUNDRAISING Udarbejdet af TILSKUDSBASEN.DK 2014 STRATEGISK FUNDRAISING Strategisk fundraising bør være en integreret del af foreningens daglige kultur. Den strategiske fundraising

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab

E B. Forslag til undervisningsforløb. Vurdering. Syntese. Analyse. Anvendelse. Forståelse. Kendskab Forslag til undervisningsforløb Ø N S K E B A R N Emnet er velegnet som et tværfagligt projektforløb i samfundsfag, kristendom og biologi. Forløbet strækker sig over 3 til 4 uger inkl. faglig gennemgang

Læs mere

Assisteret Reproduktion

Assisteret Reproduktion Assisteret Reproduktion Tal og analyse 2013 IVF - registeret Udgiver: Statens Serum Institut Ansvarlig institution: Statens Serum Institut Design: Statens Serum Institut Copyright: Statens Serum Institut

Læs mere

Sådan skaber du dialog

Sådan skaber du dialog Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 6 Offentligt PRESSEMEDDELELSE Foreningen Far har indleveret FN rapport om menneskerettighederne for børn og fædre i Danmark med 24 anbefalinger. 1.2 millioner

Læs mere

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne

Læs mere

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion

Bekendtgørelse om assisteret reproduktion BEK nr 672 af 08/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1301525 Senere ændringer til

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien For nogen tid siden efterlyste jeg i et forum et nyt ord for håndflash, da det nok ikke er det mest logiske

Læs mere

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder

Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Agnete Hastrup, socialrådgiver, Specialrådgivning om Epilepsi Unge, uddannelse og erhvervsmuligheder Handelsskole, gymnasium, teknisk skole, læreplads eller videregående uddannelse, universitet, revisor,

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med autismespektrumforstyrrelse i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk

Læs mere

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE

AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE AARHUS B I LLED- OG MED I ESKOLE 1 Talentudviklingsholdet i AARHUS BILLED- OG MEDIESKOLE er for unge fra 15-19 år. Holdet er et 2-årigt forløb med undervisning 1 gang om ugen. Vi samarbejder med ARoS,

Læs mere

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte

Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte 2015-39 Utilstrækkelig sagsoplysning og manglende partshøring i sag om tilbagebetaling af boligstøtte En borger klagede til ombudsmanden over afgørelser fra Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen om tilbagebetaling

Læs mere

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne.

Ombudsmanden bad overlægen og Ankestyrelsen om at redegøre for grundlaget for afgørelserne samt uddybe begrundelserne. 2012-17 Afslag på behandling med kunstig befrugtning til handicappet par. Begrundelse Et par, der begge var spastisk lammede og kørestolsbrugere, havde af en overlæge på en fertilitetsklinik fået afslag

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen DONORKORT ? Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste DONORKORT www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? I Danmark bruges organer kun til transplantation, hvis man selv eller ens

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD At stifte familie med HD: HDBuzz' nye temaartikel om teknikker der kan

Læs mere